JAR kommune minimanual. Ver juli 2009

Transkript

1 JAR kommune minimanual Ver juli

2 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Generelt om navigering...3 GEM og GODKEND knapperne...4 Startsiden...4 Søg efter en kortlagt grund...4 Opret ny lokalitet...5 Rapporter...7 Stamdata for lokalitet og matrikler/ejendom...7 Oprettelse af sagstrin...9 Indsatsområde skærmbillede Aktiviteter (Brancher og anvendelser, der har givet anledning til kortlægning) Projekter Faser Prøver og analyser Økonomi Afværgeforanstaltninger og monitering

3 Indledning Dette er den første udgave af en kort vejledning i JAR. Hvilke felter skal man som minimum udfylde, og hvordan gør man det. Alle kommentarer og forslag til forbedringer til både systemet og manualen er altid velkomne. Send dem til john.ryan@ru.rm.dk. Generelt om navigering Under Tekstsøgning er der et felt, der hedder Generisk søgning. Det søger i Lokalitetsnr, Journal nr. (både nuværende og tidligere), lokalitetsnavn, adresse og hus nr. Hvis du taster eks Statoil, får du alle med Statoil i lokalitetsnavn. Taster du Bredgade, får du alle på Bredgade. Taster du , får du alle lokaliteter mellem og , taster du 2b, får du alle med husnr 2b eller eks 72b. Du kan se hvilket niveau du er på ved at se på den farvede bjælke, hvor lokalitetsnummeret står (brødkrummestien, der desuden kan bruges til at navigere baglæns med): Den grønne bjælke er Lokalitetsfanebladene. Den røde bjælke er Projektfanebladene Den gule bjælke er Fasefanebladene Den lilla bjælke er Aktivitetsfanebladene Der findes kladde versioner (grøn baggrund på skærmbilleder) og godkendte versioner (røde skærmbilleder). Man kan ikke rette i godkendte. Hvis der kun findes en godkendt version, skal man oprette en kladde via opret kladde-knappen. Når du har både en kladde version og en godkendt version, kan du se, hvad der er lavet på kladden, siden den blev skabt ved at bruge Funktioner Aktivitetslog (røde cirkler). Der kan du navigere hen til det skærmbillede, hvor rettelserne er foretaget. Så kan der skiftes mellem den godkendte version og kladde versionen med Togle-knappen (blå cirkel). Generelt under indtastning sker der datacheck. Hvis formatet er ok, vises et grønt flueben, hvis ikke ses et rødt X. Ved dobbeltklik på kort eller bemærkningsfelter kommer de op i fuld størrelse. I fuld størrelse kan der også redigeres i bemærkningsfelterne. 3

4 GEM og GODKEND knapperne Gem knappen, siger sig selv, gemmer dine indtastninger uden, at der sker skift af kladden til en godkendt version. Brug den ofte. Godkend knappen skal du bruge, når du mener at dine kommunale oplysninger er tastet ind. Den Regionale sagsbehandler som du har valgt under lokalitetsoprettelsen, får en alarm på sin startside. Vedkommende skal derefter ind og se, hvad du har indtastet. Når du har trykket godkend, er lokaliteten låst for den kommunale bruger. Hvis du kommer i tanke om, at der mangler oplysninger på lokaliteten så kontakt os - så låser vi den op (hvilket i øvrigt gøres ved et tilsvarende tryk på Godkend ). Startsiden Det er den side, du møder, når du lukker JAR op. Det indeholder de seneste visninger, kladder og alarmer. Søg efter en kortlagt grund Når du skal checke om en grund er med i kortlægningen (inden du eventuelt opretter en ny), så søg efter den via SØG GIS-søgning. 4

5 Tryk på kikkert-ikonet, vælg kommune og adresse (eller matrikel) og tryk søg. Så kommer du over på kortet og kan se, om der er en lokalitet på eller tæt på det, du har søgt. Hvis der er en lokalitet, så skriv lokalitetsnummeret ind i kvik-søg (den grønne boks), og du kommer til lokaliteten. Opret ny lokalitet Alt oprettelse (lokaliteter, sagstrin, projekter osv) sker via Ny venstre hjørne). I dette tilfælde tryk på Lokalitet. (den hvide ikon i øverste Find ejendommen enten via zoom eller via OIS-find (kikkert-ikonen øverst til højre). 5

6 Vælg status i fladetypeboksen (røde cirkel). Kopier fra baggrundskort (Kb) eller tegn en flade med frihånd (de to grønne cirkler). Hvis der tegnes en ny flade, som skal følge dele af matrikelskel (ikke hele matriklen), skal der snappes til eksisterende snappunkter på matriklen, for at undgå at man fejlagtigt tegner på nabomatriklen (snap aktiveres ved at sætte flueben i Snap til baggrund ). Når du har tegnet fladen skal du trykke på Fortsæt, hvorved du kommer til: 6

7 I adresse- og matrikel-boksene skal du checke, at det er de rigtige, der er kommet med. JAR finder dem, som den tegnede flade dækker over. Man kan i nødstilfælde slette fejlagtige matrikler. I den dropdown, der hedder Kommunal Hovedperson, skal du vælge den af jeres kontaktpersoner hos regionen, der skal have sagen (det er defineret i systemet, hvem der har hvilke kommuner). Du skal give lokaliteten et sigende navn (ikke et adressenavn). Hvis der er mere end to adresser, skal du tage stilling til hvilken af adresserne, der skal være Hovedadresse (gøres ved at markere en af adresserne og trykke på Hovedadresse-knappen i den blå cirkel). For at alle adresser kommer med, skal du sikre dig at der er flueben i Gem i JAR check boksen. Du skal ikke give den et lokalitetsnummer, da den selv vælger det første ledige. Tryk derefter Opret lokalitet, lokaliteten er nu oprettet og du kommer hen på lokalitet stamdata. Rapporter Via rapportknappen kan Du lave kortbilag, udskrive en Totalrapport eller en mindre offentlig tilgængelig udgave. Stamdata for lokalitet og matrikler/ejendom I bemærkningsfelter skal de nyeste bemærkninger stå øverst. Her skal for eksempel stå begrundelsen for kortlægningen. De skal skrives med dato, navn øverst eks: , John Ryan Pedersen. Dette bliver en lang lille manual. Ved højreklik i tabelvisningerne (eks matrikeltabellen nedenfor) kan man eksportere hele eller dele af indholdet til Excell. Ved dobbelt-klik på matrikellinjen (røde cirkel) kommer du over på matrikelstamdata. 7

8 De røde markeringer skal udfyldes (MST pligtige data). Det gøres via Tilføj række. Den venstre røde boks er online opslag i OIS. Det, der vises i den blå cirkel, er onlineopslag i OIS databasen, der viser matriklens anvendelse dagsdato. Der er også mulighed for at udskrive en attest på matriklen. Ved dobbeltklik på ejendomsnummer (grøn boks) kommer du over på ejendomsstamdata. 8

9 Oprettelse af sagstrin Det er her, du skifter status på en lokalitet og opretter oplysninger om 8-ansøgninger, påbud mm. Afgørelsestyper mm vælges via dropdown. Den øverste grønne boks er valgfri. Meningen er, at du kan pege på den undersøgelse, der har givet anledning til kortlægningen eller 8-tilladelsen. Tryk på Næste og tegn det område på kortet, som eks. 8-ansøgningen vedrører. 9

10 Når du tegner fladen, skal du oftest bruge de ikoner, der er markeret ovenfor. Du skal passe på ikke ved frihåndstegning at krydse matrikelskel. Under Opsætning (der er foldet ud ovenfor), kan du sætte snappunkter og definere hvilken rækkefølge, lagene ligger i til kopiering. 10

11 I venstre dropdown kan du styre visningen af gisbilledet. Hvilke lagtyper du vil have vist, og hvilke baggrundskort der skal være på. Når du har tegnet en flade, tryk på Gem og Afslut. Hvis det er et Kortlægningssagstrin, du har lavet, kommer der et oversigtsskærmbillede op, der fortæller, hvilke ændringer du er i færd med at foretage. Du kan efterfølgende redigere sagstrinnet via Rediger sagstrin knappen (røde markeringer på figuren nedenfor). På kortlægningssagstrin er det kun tekstdelen, du kan ændre. Hvis du skal ændre statusfladernes udstrækning skal du oprette et nyt sagstrin. På sagstrinnene kan du tilknytte dokumenter (grønne markeringer), der alle gemmes på JAR- SQL serveren. Hvis du har gemt et dokument på et sagstrin, kommer der en >dok< markering ud for sagstrinbetegnelsen. Det har den fordel, at vi på den måde kan dele dokumenter mellem region, kommuner og eksterne konsulenter. Du kan tilsvarende uploade eks. tilsynsbilleder på lokaliteterne. Knapperne i bunden (blå markering) folder træstrukturen ud og ind. 11

12 Indsatsområde skærmbillede Det venstre matrikelgrid er noget, som JAR selv finder. I den grønne cirkel er det et X i Institution. Det stammer fra angivelsen af den nuværende arealanvendelse, som er angivet på Matrikelstamdata skærmbilledet. Højre side af skærmbilledet er det, som du beslutter dig for er gældende for denne lokalitet angående indsatsområder mm. Det er fra dette billede, at markeringerne på Stamdata i matrikel feltet kommer fra. Det er også her, at du skal skrive, hvad den forventede indsats er (skal der laves undersøgelser, afværgeforanstaltninger). 12

13 Aktiviteter (Brancher og anvendelser, der har givet anledning til kortlægning) Tryk på Ny og Aktivitet. Ved tryk på knappen Søg aktivitetstype og branche får du et andet billede op, hvor du kan søge aktiviteter og brancher frem. Markér en i hver side og tryk Gem og Luk. 13

14 Du kan vælge at bruge lokalitetens statusflader som forlæg til aktivitetens placering, eller du kan vælge at tegne den selv. Hvis du vælger selv at tegne den, kommer du til GIS-billedet, når du trykker Næste. Ellers kommer du over på Aktivitet stamdata. 14

15 De røde cirkler skal udfyldes. Man kan skifte mellem Aktiviteter via dropdown i blå kasse. Ved tryk på Tilføj række under forureningskilder kan du skrive tanke, sandfang, olieudskillere osv ind. De to blå bokse er aktive eller ikke aktive, alt afhængig af hvilken type der er valgt. For eks. tanke er det venstre side, og for deponering er det højre side. Alle de mulige felter bør udfyldes. På stamdata er der en dropdown, hvor du kan se alle aktiviteter. Ved klik på en linje kommer du hen på den aktuelle aktivitet. 15

16 Projekter Hvad er projekt, og hvad er fase? I Miljøstyrelsens vejledning er der følgende beskrivelse: Ideen bag projektstrukturen er, at den skal afspejle, hvad der opfattes som et projekt, når det rent fysisk gennemføres i regioner og kommuner. Typisk vil et projektforløb bestå af flere faser: undersøgelse, skitse- og detailprojektering, gennemførelse af afværgeprojekt (etableringen), som i nogle tilfælde efterfølges af en driftsfase. Projektet kan både forløbe således, at faserne tidsmæssigt følger umiddelbart efter hinanden, men kan også tidsmæssigt være afbrudt i en længere periode (hvis det f.eks. af prioriterings årsager har været nødvendigt, at udskyde projektet). Projektet vil i mange tilfælde bestå af flere tiltag, f.eks. både af opgravning/rensning af jord og afværgepumpning. Tryk på Ny og Projekt og udfyld felterne og tryk Gem og Afslut. Med hensyn til feltet Indsats vælger du det, der synes mest fornuftigt. Du kommer herefter over på Projektstamdata, hvor du dog ikke behøver at udfylde flere data. 16

17 Faser Når du har oprettet et projekt (eller der var et i forvejen, der kunne bruges), kan du oprette en fase. Det gøres via Ny Fase. I den øverste dropdown skal du vælge hvilket projekt, du vil lave fasen på. Derefter vælges fasetype og startdato. Fladetypen vælges automatisk efter hvilken fasetype, der er valgt. Tilsvarende oprettelse af aktiviteter kan du vælge enten at tegne en flade selv eller lade JAR genbruge statusfladerne som forlæg. I øverste højre hjørne er der en projekt/fase navigator. Du kan med den, komme til stamdata for et hvilken som helst projekt eller fase, lige meget hvor i JAR du befinder dig. 17

18 Fasestamdata er et af de vigtige skærmbilleder. Der er flere ting, der skal udfyldes. Det er her, du indtaster oplysninger om konstaterede forureninger og aktører på fasen. For at oprette en forurening (konstaterede forureninger) skal du klikke Tilføj række under Forureningsomfang (de røde markeringer). Hvis du har viden om mængden af forurenet jord er du meget velkommen til at anføre mængde og dybde. Det er dog ingen forudsætning. For at anføre hvad der er fundet, skal du markere linjen til venstre (den gule linje) og derefter trykke Tilføj række i højre side (de blå markeringer). Igen hvis du ved, hvor mange liter olie, der ligger må du gerne skrive det ind men det er ikke nødvendigt. Du skal dog anføre hvilket stof, der er fundet. Bemærk at Mængde er ikke en koncentration, selv om koncentrationsangivelser kan vælges (bliver rettet). De indtastede forureninger med stoffer og medie er det, som overføres til skærmbilledet Stoffer. Husk at trykke GEM inden du forlader skærmbilledet. Under aktører skal du anføre, hvem der er indblandet i fasen, og hvilken rolle de har. Typen financier er forvalgt, alt afhængig hvilken projekttype du valgte ved projektoprettelsen. Når du skal tilknytte en aktør, tryk på Tilføj række. Vælg hvilken rolle vedkommende skal have og vælg en aktør blandt dem, der foreslås. Hvis der mangler nogen på listen, giv besked, så bliver de oprettet. 18

19 Prøver og analyser Hvis du har prøver eller analyser, kan disse oprettes via Prøver/Resultater fanebladet. Afhængig af hvilken prøvetype du vælger, skifter de forskellige dele af skærmbilledet (de grønne markeringer). Når du har oprettet en prøve, kan du markere den og derefter oprette en analyse, der kommer fra prøven. Vi satser dog på at få et importmodul til at virke fra GeoGis, så alle analyser og prøver kan komme ind automatisk. 19

20 Økonomi For at få økonomi på skal du ind på skærmbilledet Fasekonti. Tryk Tilføj konto og indtast oplysninger om Økonomisk aktivitet og financier og vælg en konto (de grønne cirkler). 20

21 Når det er gjort, skal du markere den konto, du vil have udgifter ind på (ses som den gule linie i det bagerste skærmbillede) og trykke på Kontobudget-knappen (rød cirkel i bunden). Du skal via Tilføj Budget-knappen oprette Årstal og budget. Derefter skal du markere den relevante linie (grøn cirkel) og trykke Tilføj udgift-knappen. Og her skal du indtaste de afholdte udgifter (den røde markering er eneste tvangsfelt, men du er velkommen til at udfylde resten). Hvis du ikke angiver dato kommer dagsdato på. Budget delen er måske lidt kompliceret, men den gør det til gengæld muligt at lave nogle detaljerede udtræk og kan bruges til styring af projektøkonomi i stedet for at gøre det i regneark. Vi får lavet nogle Økonomirapporter fra JAR. Disse kan så eksekveres via Rapporter i topmenuen. 21

22 Afværgeforanstaltninger og monitering Oprettelse af afværgeforanstaltninger og moniteringer sker ved tryk på Opret afværge/monitering. Du vælger så, hvilken afværgehandling, du laver og skriver start, slut, løbenummer osv ind. Vi skal fremover også have tilknyttet stoffer til afværgen (bliver indberetningspligtigt til MST fra 2009). Dette gøres via tilføj knappen. 22