digitaleredskaber muligheder.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "digitaleredskaber muligheder."

Transkript

1 Kultur viden Strategisk digitaleredskaber byudvikling muligheder Flytning fra land til by, klimaforandringer og økonomisk krise er nogle af de forandringer, som vi står overfor netop nu. Forandringerne rækker ind i fremtiden, og de skaber også udfordringer på lokalt niveau. Den enkelte kommune eller by er nødt til at forholde sig til udfordringerne med en planlægning, der i højere grad er strategisk. Af Lene Schaumburg og Inge Langkilde Larsen Ændrede forudsætninger Med de store udfordringer øges konkurrencen mellem byerne. Udviklingen skal ske for færre midler, og samtidig tilgodese ikke bare miljøet, velfærden og erhvervslivet, men også bylivet og borgernes muligheder for at involvere sig og få indflydelse. Med udgangspunkt i stedbundne kvaliteter må byer og kommuner tænke helhedsorienteret og bæredygtigt. Og kigger man rundt i det danske såvel som det internationale bylandskab, kan man se en række tendenser indenfor arbejdet med strategisk byudvikling. Tendenser baseret på aspekter som kultur, viden og nye digitale og teknologiske muligheder. Den europæiske kulturhovedstad Den engelske byplanlægger og kulturteoretiker Charles Landry peger på, at indfrielsen af en bys kreative potentiale er nødvendig for at imødekomme tidens urbane problemstillinger og skabe udvikling og vækst. Ifølge Landry er en by kreativ, når den iværksætter sine borgeres ressourcer og kreativitet og giver dem mulighed for at opleve og tilegne sig byen på nye måder. Og ét af de første eksempler på at kultur anvendes strategisk som drivkraft for udvikling, er de Europæiske Kulturhovedstæder, som første gang så dagens lys i 1985 med Athen som værtsby. Den primære tanke bag tiltaget var, at EU ikke længere blot skulle have fokus på politik og økonomi, men med nyt fokus på europæisk kultur, ønskede man dels at styrke turismen og dels og måske særligt at udvikle et europæisk medborgerskab. De første fem år arbejdede man ud fra en helt klassisk forståelse af kultur, hvor byer som Athen, Paris og Firenze fremviste og promoverede europæiske kulturskatte. I 1990 skete imidlertid et skifte, idet England valgte Glasgow som landets kulturhovedstad. Glasgow var en nedslidt industriby præget af tomme fabriksbygninger og høj arbejdsløshed. Byen havde ikke formået at omstille sig i tide til at følge med udviklingen. Titlen skulle derfor anvendes som kickstarter for en ny og kulturbaseret udvikling af byen. Frem for alene at fremvise den eksisterende kultur, investerede byen i ombygninger af gallerier, museer, kulturhuse samt i et helt nyt koncerthus, ligesom byen igangsatte initiativer til udvikling af lokalområder, nye byrum og til etablering af samarbejdsaftaler mellem kulturelle aktører. Pga. sin klare strategiske tilgang og konkrete resultater fremhæves Glasgow i dag som én af de 35

2 GUIDELINES mest succesfulde kulturhovedstæder, og siden hen har mange andre kulturhovedstæder forsøgt at følge i Glasgows fodspor med lignende strategier. Glasgow har dog ikke helt formået at fastholde den kulturbaserede udvikling. I en evalueringsrapport om de europæiske kulturhovedstæder, udarbejdet i 2004 af Palmer/Rae Associates på vegne af EU Kommissionen, peges på, at strategien ikke havde nok interesse og opbakning fra det politiske niveau. Strategien indgik ikke i byens øvrige byudviklingsstrategi, hvilket resulterede i, at der ikke blev fulgt tilstrækkeligt op i årene efter til at skabe yderligere synergieffekter. Derudover mener den britiske forsker Dr. Beatriz García fra Liverpool University, at Glasgow havde et for ensidigt fokus på turismeerhvervet frem for at forankre initiativerne blandt lokale aktører og DE STEDBUNDNE POTENTIALER At gentænke og aktivere stedbundne potentialer og ressourcer vidensbaserede, fysiske, sociale, kulturelle og digitale er et gennemgående tema. En analyse af en bys potentialer, herunder også ift. hvilken rolle byen spiller i en lokal, regional, national såvel som international kontekst, er derfor et godt udgangspunkt. SAMARBEJDE OG NETVÆRK Partnerskaber og samarbejder, der går på tværs af by, borgere, vidensinstitutioner og erhvervsliv er også et gennemgående tema. Nye netværk og kommunikationsformer, hvor der tænkes på tværs af sektorer, brancher, fagligheder og generationer, kan udvikle nye kompetencer blandt medarbejderne og vise andre veje for udvikling, innovation og brug af ressourcer. Digitale teknologier kan her være et understøttende og effektivt redskab. INDDRAGELSE OG FORANKRING Endelig giver inddragende styreformer og bottom up projekter bedre muligheder for succes. Det skaber forankring og medejerskab blandt borgerne, giver præcis viden om behov og ønsker, ligesom det i en tid med færre ressourcer kan være med til at aktivere hidtil ukendte potentialer og muligheder, som er knyttet til stederne. ENKELT FORMULERET OG FREMTIDSSIKRET Derudover er det en fordel at udvikle en langsigtet og helhedsorienteret strategi for, hvordan man vil udvikle bykvarteret eller byen. Et fokus på fysisk kombineret med social, kulturel og teknologisk infrastruktur, kan her være med til at optimere brugen af ressourcer. Det er samtidig vigtigt med bred politisk og organisatorisk opbakning, ligesom det vil være en fordel, hvis strategien er enkel at kommunikere. DYNAMISK OG PROCESORIENTERET Strategien skal være dynamisk, så den kan imødegå de ændringer, udfordringer og muligheder, der måtte opstå undervejs. Udover afklaring omkring projektorganisationen, er en detaljeret og realistisk procesplan et effektivt styringsredskab. Også tilknytning af en procesvejleder kan være en hjælp. Udover at være med til at bevare overblikket og sikre fremdrift og kontinuitet i projektet, så kan eksterne rådgivere supplere deltagernes ressourcer og kompetencer, så det bliver muligt at arbejde med nye områder og nye metoder. 36

3 borgere. Netop fokus på involvering af lokale aktører og borgere samt bedre samspil mellem by, borgere, uddannelsesinstitutioner og erhvervsliv er i dag mere typisk blandt kulturhovedstæderne. Værtsbyer som engelske Liverpool i 2008, svenske Umeå i 2014 samt Aarhus i 2017, beskriver alle i deres strategier, hvordan deltagelse, lokalt engagement og bottom up kulturprojekter skal være helt centralt. Udover, som Landry beskriver det, at ville skabe vækst ved at iværksætte borgernes kreativitet, så sker dette også ud fra en tanke om, at det lokale engagement giver bedre ejerskab og forankring og derfor også en mere social og kulturel bæredygtig udvikling. Titlen som europæisk kulturhovedstad bruges også som udviklingsstrategi på regionalt niveau. I forbindelse med kåringen af Aarhus som kulturhovedstad i 2017 peger Uffe Østergaard, der er professor i europæisk historie og integration ved CBS, på at netop det regionale, og i nogen grad det nationale, perspektiv, er hvor byerne kan opleve synergier og hente en merværdi. For ham at se, er det europæiske eller internationale perspektiv begrænset. Ifølge Beatriz García er det samtidig især de lidt mindre byer, der kan få mest ud af det. Med titlen får byerne rettet et samlet fokus på kulturen, og de formår at samle de nødvendige, ekstra investeringer ind til kulturprojekter, som gerne har været i støbeskeen i nogle år. En kulturel saltvandsindsprøjtning sætter med andre ord skub i udviklingen af den kulturelle infrastruktur og skaber vækst i hele regionen. Smart city Den omfattende urbanisering, hvor mere end halvdelen af verdens befolkning i dag bor i byer, gør det nødvendigt med bæredygtige måder at udvikle byer og byliv på både ud fra et økonomisk og socialt såvel som fra et miljømæssigt perspektiv. Igen et voksende behov for at få mere ud af mindre. Dette er den primære baggrund for udviklingen af Smart Cities, som er en anden tendens indenfor strategisk byudvikling. Udgangspunktet for en Smart City er, at der rundt omkring os findes en stor mængde eller hop af allerede forbundne fysiske systemer og netværk. Ved at udvikle og implementere nye kommunikationsteknologier skaber en Smart City nye forbindelser mellem netværkene og får dem til at tale sammen, så der opstår ét sammenhængende system. Eksisterende systemer og netværk bliver på den måde en ressource, hvor mange typer af data og information kan tappes og sættes sammen på nye måder, der skaber innovative og bæredygtige løsninger. Det bliver et open-source community, der kendetegnes ved, at viden deles og udvikles i fællesskab af interessenter fra den offentlige og private sektor såvel som vidensinstitutioner og borgere. Man kan tale om Smart Cities i forskellige skalaer, og tankerne bag anvendes blandt andet indenfor en lang række planlægningsrelevante temaer som eksempelvis transport, miljø, sund- STRATEGISK BYUDVIKLING BAG OM BILBAO Bilbao er kendt for over en periode på år at forvandle sig fra at være en nedslidt industriby med en arbejdsløshed på omkring 35%, stærk forurening, dårlig infrastruktur og økonomisk krise til at blive en internatonalt kendt og anerkendt kulturel metropol. Som professor på Center for Planlægning, Jens Kvorning, har argumenteret for, så skyldes denne udvikling af Bilbao en langsigtet, realistisk og detaljeret strategisk plan for hele byens udvikling, hvortil der var knyttet omfattende og vedvarende investeringer. Planen, der kaldes Den Strategisk Plan for Revitaliseringen af Metropolen Bilbao, blev udviklet af organisationen Bilbao Metropoli-30, som er en offentlig-privat non-profit sammenslutning, der koordinerer og involverer mange forskellige aktører, organisationer og borgere i byens udvikling. Med det mål at skabe en helhedsorienteret og bæredygtig udvikling, udvidede og transformerede planen det økonomiske fundament fra at være ensidigt baseret på industriel produktion til at være baseret på en stærk oplevelses- og vidensøkonomi. Elementerne i planen var: Samarbejde på tværs: Inddragelse af både offentlig sektor, turismeerhvervet, erhvervslivet generelt, universiteter og borgere. Socioøkonomiske tiltag: Evaluering af styrkeposition ift. konkurrerende byer, investeringer i menneskelige ressourcer såsom uddannelse, viden, kultur og teknologi. Fysiske tiltag: Opgradering af byens rum, omdannelse af flodens bredder til promenaderum, ny metro og udvidelse af lufthavnen samt ikke mindst Guggenheimmuseet, som blev symbolet for hele udviklingen. 37

4 hed og borgerinddragelse. Internationalt ser man storbyer som eksempelvis Boston, Rio de Janeiro, Stockholm og Singapore benytte sig af forskellige former for Smart City tiltag. I Stockholm har et trængselsafgiftssystem, udviklet og implementeret af IBM i 2006, medført tæt på en halvering af ventetiden på indfaldsvejene til Stockholm samt en reduktion af CO 2 udslippet på mellem 14 og 18 procent. Samtidig er antallet af miljøvenlige biler, der er fritaget for trængselsafgiften, næsten tredoblet, og antallet af passagerer i den kollektive trafik er steget med 7 procent, svarende til passagerer hver dag. I Danmark er byer som eksempelvis Vejle, Aarhus, Aalborg og Kalundborg alle begyndt at udvikle forskellige Smart City tiltag. Kalundborg Kommune igangsatte sammen med bl.a. det lokale forsyningsselskab Seas-NVE, Dansk Energi og Spirae, for alvor sin strategi i november Strategien har særligt fokus på udvikling af intelligente energiløsninger, som skal integrere og fremme services indenfor energi, transport, bygninger og planlægning og herigennem på sigt forsyne Kalundborg med 100% grøn energi. Konkret En tænketank, nedsat af Region Midtjyllands Vækstforum, peger i en rapport om Byer som Drivkraft fra 2006 på, at veluddannet og innovativ arbejdskraft, udbygget fysisk og digital infrastruktur så vel som attraktive bosætningsmiljøer alle er centrale elementer i en vidensby. Det er med andre ord nødvendigt med et helhedsorienteret perspektiv. Samtidig er det vigtigt, at byen evner at kombinere sine stedsbundne ressourcer og potentialer på nye måder, idet væksten skabes ved at udvikle nye netværk mellem forskellige aktører, sektorer og brancher. Her er også geografisk og fysisk nærhed centralt, da interaktion og facearbejdes der på at udvikle en åben platform, hvor de systemer, der styrer el, vand, varme, transport og bygninger kan tale sammen. I Aarhus har man en lidt anden vinkel. Her rettes fokus på byudvikling og på at skabe en by, der giver rum for fysisk udfoldelse og er et innovationsmiljø for aktører inden for krydsfeltet mellem it, sport, sundhed og events. På den baggrund har man netop igangsat initiativet Smart Wellbeing, hvor byens digitale lag indgår som element i intelligente løsninger inden for sport og idræt. Der er med andre ord et væld af måder, hvorpå byer kan drage nytte af kommunikationsteknologi i deres strategiske byudvikling. Udfordringen ligger i at finde frem til og forstå, hvordan de eksisterende netværk og systemer kan komme til at tale sammen. Her er samarbejde på tværs af offentlige og private institutioner samt med vidensinstitutioner og borgere helt centralt. Mens det offentlige på grund af cpr-registret ligger inde med mange informationer, så er det gerne det private og vidensinstitutionerne, der besidder den nødvendige specialviden. Og i sidste ende er det borgerne, der skal kunne bruge og være i stand til at tilpasse sig de mange nye teknologiske løsninger. Vidensbyen Den øgede globale konkurrence mellem byerne og de ændrede muligheder for vækst og udvikling, hvor råstoffet i højere grad er kultur, viden, design og service frem for industriel produktion, synes også at medføre en tredje tendens indenfor strategisk byudvikling. Denne er vidensbyen, hvor udviklingen baseres på vidensøkonomi. 38

5 to-face møder ifølge tænketanken stadig vil være vigtigt for at dele, udvikle og forny viden. Mens byer som Barcelona, München, Zürich og Montreal allerede er eksempler på internationalt kendte vidensbyer, hvor man arbejder strategisk ud fra et helhedsorienteret perspektiv, så er også flere og flere danske byer begyndt at anvende betegnelsen i deres udviklingsstrategier, heriblandt Lyngby- Taarbæk, Odense og Aarhus. Tager man fat i Lyngby-Taarbæk og Aarhus, så satser de begge på at blive én af Nordeuropas mest attraktive videns- og uddannelsesbyer. I Lyngby-Taarbæk er der fokus på at styrke samarbejdet mellem det lokale erhvervsliv, uddannelsesinstitutionerne, den almene boligsektor og kommunen. Og under en række hovedoverskrifter, der skal styrke alt fra uddannelse, erhvervsliv, bosætning og velfærd til kultur og bæredygtighed, er man godt i gang med at udvikle konkrete projekter. Et eksempel er ambitionen om at oprette en engelsksproget daginstitution og skole, der både sigter på at tiltrække international arbejdskraft og på at imødekomme danske forældre, der enten har været udstationeret eller planlægger det. Et andet eksempel er afholdelsen af Forskningens Døgn, der skal bringe borgere og andre nysgerrige tættere på, hvad der sker inden for murerne på Danmarks Tekniske Universitet, DTU, som ligger i byen. I Aarhus har man på lignende vis iværksat erhvervsplanen Viden til Vækst. I planen tages udgangspunkt i menneskelige ressourcer, innovation, iværksætteri, byudvikling og infrastruktur samt kultur og oplevelser som de primære vækstskabere. Derudover udpeges en række styrkepositioner, herunder bl.a. arkitektur og design, energi, klima og miljø, medico og sundhed samt IT, kommunikation og medier og Videnservice. Ifølge planen skal styrkepositionerne ikke ses som adskilte, men som også tænketanken fremhævede er det evnen til at forbinde og samarbejde på tværs, der skal skabe synergieffekterne og styrke Aarhus i den globale konkurrence. Aarhus Det kommende multimediehus. Urbanmediaspace.dk Af konkrete initiativer i strategien er det interessant at bemærke, at Aarhus strategier som både Europæisk Kulturhovedstad 2017 og Smart City begge indgår. Mens Aarhus som kulturhovedstad ønsker at sammenkoble erhvervsliv og kultur bedre, så skal Smart City indsatsen styrke digitaliseringen af Aarhus gennem flere offentlige-private partnerskaber. Strategien retter samtidig et særligt fokus på at skabe nye fysiske mødesteder for byens borgere, kulturliv, vidensinstitutioner og samarbejdspartnere. Aarhus nye Hovedbibliotek og Borgerservice, Urban Mediascape, der forventes at åbne i 2015 skal være et bindeled mellem byen og bugten, et mødested eller omdrejningspunkt, hvor borgere kan komme i kontakt med nye videns- og kulturområder. Et andet eksempel er byggeriet af Navitas, der ligeledes er placeret på havnen og forventes at stå færdigt i Målet er et førende videnscenter og innovativt miljø inden for energi, miljø og byggeri. Dette ved at samle bl.a. den nye ingeniørhøjskole, maskinme- 39

6 STRATEGISK BYUDVIKLING ØRESTAD NORD Ørestad Nord er et ungt og modernistisk inspireret bykvarter i København, der har været under udvikling i knap 20 år. Og selvom meget er nået i den periode, så er der stadig en del udfordringer og et stort uudnyttet potentiale i kvarteret. Især ift. udviklingen af byrum og byliv. Grundejerforeningen i bykvarteret ønsker at skabe og sikre en langsigtet og bæredygtig udvikling i bykvarteret, og vi blev i ZARK derfor i bedt om at bistå dem med udformningen af en ny vision, en langsigtet strategi for udviklingen af bydelen i det næste årti. I Grundejerforeningen er bykvarterets beboere og store aktører som DR, By & Havn, Byggestyrelsen og C.W. Obel Ejendomme repræsenteret. Med fokus rettet mod den fysiske såvel som sociale og kulturelle infrastruktur gennemførte vi med det udgangspunkt en evaluering af den hidtidige udvikling, en analyse af infrastruktur, plangrundlag, potentialer og udfordringer samt en kortlægning af brugsmønstre. I tæt samarbejde med Grundejerforeningen mundede det ud i en samlet 10årig strategi og handleplan for Ørestad Nord. I handleplanen konkretiseres strategien i en række klart definerede delprojekter, som tager udgangspunkt i Grundejerforeningens ressourcer og visionen for et imødekommende og dynamisk bykvarter. Mere konkret omfatter delprojekterne eksempelvis arbejdet med at introducere en mellemskala og skabe rum-i-rum i de eksisterende byrum; og i sammenhæng hermed indtænke vindforholdene i den videre udformning af kvarterets byrum og deres beplantning. Men vi tager også fat på i højere grad at inddrage vandet i de store kanaler som et aktivt byelement. Samt at arbejde med en kommunikationsstrategi, som forholder sig til at brugerne skal have nemmere ved at finde rundt, ikke bare i kvarteret, men også i hvad der findes af faciliteter og foregår af aktiviteter. Bykvarterets potentialer og problemstillinger gøres konkrete og til at håndtere i klart afgrænsede og overkommelige delprojekter. 40

7 sterskole og forskerparken INCUBA i en campusstruktur. I både Aarhus og Lyngby-Taarbæk er der altså i høj grad sat fokus på at tænke helhedsorienteret og samarbejde på tværs af mange sektorer, aktører og brancher. Det skal ikke bare hjælpe byerne til at tiltrække kvalificeret arbejdskraft og nye virksomheder, men også både til at sikre en kontinuerlig produktion af ny viden og forskning samt til at skabe attraktive bosætningsmiljøer og udvikle bylivet. Og de mange konkrete initiativer vidner om viljen til også at tilknytte de nødvendige investeringer. Tråde på tværs Kultur, viden og nye digitale og teknologiske muligheder som redskaber i strategisk byudvikling er altså på hver deres måde veje til, at byer og kommuner kan få mere ud af mindre og drage nytte af eksisterende ressourcer. Alle tre strategier har til sigte at skabe en bæredygtig vækst og udvikling ved at dele viden og etablere nye netværk og samarbejder på tværs af aktører, sektorer og brancher. Lighedspunkterne kan imidlertid gøre det til en stor udfordring at vurdere, hvilken tilgang man som by, bykvarter eller kommune skal lade sig inspirere af eller satse på. Der vil være forskel på, hvad der virker hvor og hvordan, så hvad skal man vælge for at komme foran i konkurrencen og skille sig ud fra nabobyerne? Lige meget hvad man som by vælger, er der behov for at kunne kommunikere strategien klart og tydeligt i forhold til både by, borgere og virksomheder. Lene Schaumburg er arkitekt MAA og indehaver af ZARK. Inge Langkilde Larsen er antropolog cand.scient.anth. og ansat i ZARK. Litteraturliste 41

8 Litteraturliste IBM (2012): En smartere planet. Kalundborg Kommune, pressemeddelelse : Smart City Kalundborg er søsat. Kristeligt Dagblad, : Kulturhovedstad? Hvad er det? af Dorte Washuus Bundgaard & Benjamin Krasnik. Kvorning, Jens (2011): Kulturbaserede byomdannelsesstrategier muligheder og faldgruber. i publikationen Danske Byers Potentiale med kulturen som vækstdriver for den strategiske byudvikling. Kulturregion Østjysk Vækstbånd (2011): Danske Byers Potentiale med kulturen som vækstdriver for den strategiske byudvikling. Landry, Charles (2000): The Creative City A Toolkit for Urban Innovators. Lyngby-Taarbæk Kommune (2011): Lyngby-Taarbæk Vidensby Palmer/Rae Associates, Brussels (2004): European Cities and Capitals of Culture. Region Midtjylland, Underudvalget vedr. Den regionale udviklingsplan, : Byer som Drivkraft. Aarhus Kommune (2012): Do business with Aarhus Danish for progress. Erhvervsplan for Aarhus. Handlingsplan for 2012 og Internetlinks Vidensby Lyngby-Taarbæk: Vidensby Aarhus: 42

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion.

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion. Sendes pr. e-mail: vusmidt@ru.rm.dk Region Midtjylland Regional Udvikling Skottenborg 26 8800 Viborg Side 1 af 5 Vækst- og udviklingsstrategi Aarhus Kommunes høringssvar Aarhus Kommune har modtaget forslag

Læs mere

Strategi 2015 SMART CITY FREDERIKSBERG

Strategi 2015 SMART CITY FREDERIKSBERG Strategi 2015 SMART CITY FREDERIKSBERG Hvad er Smart City Frederiksberg? En smart city er fremtidens by hvor beslutningstagerne har redskaberne og data til at træffe bedre beslutninger, forudse problemer

Læs mere

Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio. kr. bidraget til at alle ejerne har været involveret

Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio. kr. bidraget til at alle ejerne har været involveret Strategi 2015-18 1. Indledning... 3 2. Indsatsområder og mål... 4 3. Aktivitetsområder... 4 4. Organisering... 5 Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio.

Læs mere

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Vækst, samspil og service Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Indhold Indledning Tiltrække, fastholde og udvikle Morgendagens vækstideer Rekruttering, uddannelse og kompetenceudvikling Kommunal erhvervsservice

Læs mere

Funktionelle erhvervsregioner

Funktionelle erhvervsregioner Funktionelle erhvervsregioner Når kommuner arbejder på tværs af grænser: International frem for sognebaseret vækstkultur KL s Erhvervstemadag 13. september 2013 v/ Gregers André Pilgaard og Jan Beyer Schmidt-Sørensen,

Læs mere

Aftale om vidensamarbejde mellem Randers Kommune og Aalborg Universitet

Aftale om vidensamarbejde mellem Randers Kommune og Aalborg Universitet Aftale om vidensamarbejde mellem Randers Kommune og Aalborg Universitet Aftalens parter Aftalen er indgået mellem Randers Kommune og Aalborg Universitet (AAU). Aftaleperiode Aftalen gælder for juni 2012

Læs mere

Dansk strategi for ITS

Dansk strategi for ITS Dansk strategi for ITS ITS udviklingsforum marts 2011 Indledning Trafikken er de senere årtier steget markant. På de overordnede veje er trafikken fordoblet de seneste 30 år, og den øgede trængsel på vejnettet

Læs mere

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene.

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Indledning I det følgende vil vi give en kort oversigt over noget af den eksisterende forskning

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE INITIATIVETS TITEL: Bydelskonkurrencen: Den Digitale Bydel 1. ANSØGERE OG SAMARBEJDSPARTNERE Ansøger (projektansvarlig): Navn: Borgerservice, Udviklingsafdelingen E-mail: tgl@aarhus.dk

Læs mere

erhvervsstrategi 2015-2022 KORT VERSION

erhvervsstrategi 2015-2022 KORT VERSION KORT VERSION erhvervsstrategi 2015-2022 Den nye erhvervsstrategi 2022 er klar på businesskolding.dk/strategi2022 Vi er stærkere sammen, så lad os komme i gang. Du kan begynde ved at læse med her forord

Læs mere

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Varig og bæredygtig vækst i gartneriklyngen. Det er formålet med Den Grønne Vækstklynge. Projekt igangsat af Udvikling Odense og Dansk Gartneri, og bakkes op af en

Læs mere

SDSD CLEAN. Innovating Green Solutions

SDSD CLEAN. Innovating Green Solutions SDSD CLEAN Innovating Green Solutions AGENDA 1. Hvem er CLEAN? 2. Hvad laver vi? 3. Hvordan arbejder vi? 2 STÆRKESTE CLEANTECH KLYNGE I DANMARK CLEAN er resultatet af en fusion mellem Lean Energy Cluster

Læs mere

Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling

Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling Præsentation Thy Erhvervsforum Marts 2015 Hvad er Business Region North Denmark? Nyt strategisk partnerskab i Nordjylland om vækst og udvikling:

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Bilag til LA 21-strategi og handlingsplan sendes i høring Dato: 10. maj 2011 Brevid: 1372548 Forslag til Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Administrationen Alléen 15 4180 Sorø Tlf.: 70 15 50 00 linnyb@regionsjaelland.dk

Læs mere

Danmark tjener penge på det nordiske samarbejde Af minister for nordisk samarbejde Carsten Hansen (S)

Danmark tjener penge på det nordiske samarbejde Af minister for nordisk samarbejde Carsten Hansen (S) Danmark tjener penge på det nordiske samarbejde Af minister for nordisk samarbejde Carsten Hansen (S) Fem lande. Tre selvstyrende områder. 26 millioner indbyggere og verdens 12. største økonomi. Det er

Læs mere

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen Søvej 1 8600 Silkeborg Sendt via hjemmesiden under Din mening og pr. e-mail til teknikogmiljoe@silkeborg.dk Kirsten Kruckow Sorringvej 77, Voel 8600 Silkeborg

Læs mere

Tovholdergruppen for Internationalt Samarbejde

Tovholdergruppen for Internationalt Samarbejde Tovholdergruppen for Internationalt Samarbejde Navn og Kommune: Mariagerfjord Kommune Satsninger indenfor energi brint, brændselsceller og grønne gasser set i sammenhæng med en balanceret samlet energiforsyning

Læs mere

- Lokal Agenda 21-strategi. Dit liv, din fremtid, dit job

- Lokal Agenda 21-strategi. Dit liv, din fremtid, dit job - Lokal Agenda 21-strategi Dit liv, din fremtid, dit job Den kommunale Agenda 21 opgave Ifølge planlovens kapitel 6a, 33 a skal byrådet forklare og udgive deres strategi for kommunens bidrag til en bæredygtig

Læs mere

DET LANGE, SEJE TRÆK

DET LANGE, SEJE TRÆK DET LANGE, SEJE TRÆK Energiby hvad er det? Det gode eksempel Skal tjene som inspirationskilde En udnævnelse, der forpligter Kolding vil fortsætte de gennemtænkte, fremtidssikrede og ambitiøse indsatser

Læs mere

Bevilling til Internet Week Denmark 2015, 2016 og 2017

Bevilling til Internet Week Denmark 2015, 2016 og 2017 Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling Dato 6. august 2014 2015, 2016 og 2017 1. Resume Internet Week Denmark er en festival for hele Danmark med centrum i Aarhus og den

Læs mere

KAN VI BLIVE 100 % FOSSILFRI I MORGEN?

KAN VI BLIVE 100 % FOSSILFRI I MORGEN? KAN VI BLIVE 100 % FOSSILFRI I MORGEN? CITIES baner vejen for en fossilfri fremtid OK, vi indrømmer: 100% fossilfri bliver vi ikke i morgen. Men det er både tankevækkende og motiverende, at det i teorien

Læs mere

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 Indhold 1 INDLEDNING 3 2 STRATEGIGRUNDLAGET OG HANDLINGSPLAN 5 3 VISION 6 4 PEJLEMÆRKER OG PRINCIPPER 8 4.1 TEKNOLOGI 8 4.1.1 Principper 8 4.2 KOMMUNIKATION 9 4.2.1

Læs mere

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN Energivisionen Energivisionen skal Være i tydeligt samspil med ReVUS, så investeringer i energi- og transportsystemet

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med Lokal Agenda 21-strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med LA21 strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng i

Læs mere

Byplanlægning og erhvervsudvikling

Byplanlægning og erhvervsudvikling Byplanlægning og erhvervsudvikling Byernes styrkepositioner som regionale vækstmotorer Holger Bisgaard, Naturstyrelsen, Miljøministeriet Danmark Indhold Virksomhedslokalisering i en globaliseret verden

Læs mere

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave)

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Medborgerskab og samspil med frivillige Hvordan bringer vi det aktive medborgerskab i spil og styrker samspillet med de frivillige kræfter

Læs mere

IT-væksthuset på 5te mere end et sted at bo

IT-væksthuset på 5te mere end et sted at bo IT-væksthuset på 5te mere end et sted at bo IT-VÆKSTHUSET PÅ 5te < SIDE 02 > SIDE 03 IT-væksthuset er et nyt innovativt vækstmiljø på toppen af IT-Universitetet i Ørestaden i København. DET ER STEDET:

Læs mere

Arkitekturpolitik skaber lokal identitet i en global verden

Arkitekturpolitik skaber lokal identitet i en global verden Arkitekturpolitik skaber lokal identitet i en global verden Oplæg ved ARKITEKTURPOLITISK KONFERENCE Dansk Arkitektur Center 5. december 2008 v/ Helle Juul Kristensen Planlægger, cand. mag. Cittaslow-koordinator

Læs mere

Aarhus Kommunes Handicappolitik. Aarhus for alle. - en politik for alle aarhusianere

Aarhus Kommunes Handicappolitik. Aarhus for alle. - en politik for alle aarhusianere Aarhus for alle - en politik for alle aarhusianere Indholdsfortegnelse Indledning side 3 Vision side 4 Det overordnede mål for Aarhus Kommunes Handicappolitik side 5 Kommunens serviceydelser bygger på

Læs mere

Ørestadens arkitektur

Ørestadens arkitektur Ørestadens arkitektur Oplev den nye bydel Kom og oplev den nye Ørestad med masser af sport- og fritidsoplevelser 1 mnb tryksag.indd 1 28-11-2011 15:32:19 om Ørestad blev fremlagt. Det var fra starten tanken,

Læs mere

Kultur- og Fritidspolitik 2016-2019

Kultur- og Fritidspolitik 2016-2019 Kultur- og Fritidspolitik 2016-2019 - Udkast - Foto: Thomas Petri København er tre gange kåret af et internationalt magasin som verdens bedste by at bo og leve i. Det er der mange gode grunde til. Blandt

Læs mere

Simon Simonsen, Center for Urban Sundhed, PH Metropol & Sundhedsfremme, effektivt globalt kommunikationsnetværk med telefon- og internettet, er det

Simon Simonsen, Center for Urban Sundhed, PH Metropol & Sundhedsfremme, effektivt globalt kommunikationsnetværk med telefon- og internettet, er det Simon S. Simonsen Lecture. Working paper - Arbejdspapir Urban Sundhed nogle grundbegreber Simon Simonsen, Center for Urban Sundhed, PH Metropol & Sundhedsfremme, Roskilde Universitet, 2010. Byen Såvel

Læs mere

Mission. Vision. Kommunikationsstrategi 2013-2015. Formål

Mission. Vision. Kommunikationsstrategi 2013-2015. Formål Tanken om et campus som et uddannelsesfællesskab har eksisteret i Køge i mange år og er udsprunget fra lokale uddannelsesinstitutioner. Tanken har vokset sig større og større, blandt andet med bred støtte

Læs mere

Oplæg til strategi for erhvervsudvikling

Oplæg til strategi for erhvervsudvikling Oplæg til strategi for erhvervsudvikling Minimumsmål: Jobskabelse (antal arbejdstimer) Produktivitetsudvikling (værdiskabelse pr. arbejdstime) Skal også bidrage til EU 2020 mål: Intelligent, bæredygtig

Læs mere

VÆRDIGRUNDLAG FOR. Multimediehuset

VÆRDIGRUNDLAG FOR. Multimediehuset VÆRDIGRUNDLAG FOR Multimediehuset Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Værdigrundlag for Multimediehuset Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Udarbejdet i samarbejde med NIRAS Konsulenterne

Læs mere

Roskilde Kommune Kultur- og Idrætsudvalget Studietur til Bilbao maj/juni 2011

Roskilde Kommune Kultur- og Idrætsudvalget Studietur til Bilbao maj/juni 2011 Guggenheim, Bilbao Roskilde Kommune Kultur- og Idrætsudvalget Studietur til Bilbao maj/juni 2011 Programforslag og tilbud fra byrejsen.dk strategisk byudvikling Baggrund: Roskilde Kommunes Kultur- og Idrætsudvalg

Læs mere

Der er noget, vi skal, og der er noget, vi vil!

Der er noget, vi skal, og der er noget, vi vil! Der er noget, vi skal, og der er noget, vi vil! Vision for Holbæk Kommune Holbæk Kommunes byråd, maj 2010 Holbæk Kommunes vision: Der er noget, vi skal, og der er noget, vi vil Vi skal: - sikre en sund

Læs mere

Odense fra stor dansk by - til dansk storby

Odense fra stor dansk by - til dansk storby Odense fra stor dansk by - til dansk storby Odense hovedby og vækstdriver Odense er Danmarks 3. største by og der bor ca. 194.000 indbyggere i kommunen Odense dækker et areal på 306 km2 Odense har ca.

Læs mere

Byens Rum. The Meaningful City of Tomorrow

Byens Rum. The Meaningful City of Tomorrow Byens Rum The Meaningful City of Tomorrow The vision of the future is always changing, dependent of the technology and knowledge on all fields: If you design the best building you know to design, that's

Læs mere

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken.

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken. PROJEKTOPLYSNINGER 1 Indsatsens formål Esbjerg Kommune ønsker en bredere koordineret og målbar indsats på det boligsociale område med henblik på at gøre udsatte boligområder velfungerende og attraktive.

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

VANDPLUS SKYBRUD MED MERVÆRDI. Anne-Mette Gjeraa, projektchef, Realdania

VANDPLUS SKYBRUD MED MERVÆRDI. Anne-Mette Gjeraa, projektchef, Realdania VANDPLUS SKYBRUD MED MERVÆRDI Hvordan får vi mere ud af klimatilpasningen, og hvordan gør vi det på nye og innovative måder? Anne-Mette Gjeraa, projektchef, Realdania Hvad er VANDPLUS? VANDPLUS-partnerskabet

Læs mere

VÆKST- STRATEGI 2020 1

VÆKST- STRATEGI 2020 1 VÆKST- STRATEGI 2020 1 ESBJERG KOMMUNE VÆKSTSTRATEGI 2020 FORORD Strategien er vedtaget af bestyrelsen i Esbjerg Erhvervsudvikling og Esbjerg Byråd i hhv. september og oktober 2014. Esbjerg Erhvervsudvikling

Læs mere

Udviklingsstrategi for LAG Fanø-Varde under landdistriktsprogrammet for perioden 2014 2020. februar 2015

Udviklingsstrategi for LAG Fanø-Varde under landdistriktsprogrammet for perioden 2014 2020. februar 2015 Udviklingsstrategi for LAG Fanø-Varde under landdistriktsprogrammet for perioden 2014 2020 februar 2015 1 Indhold Kort resumé af strategien... 2 Formalia... 2 Strategiens vision og handlingsplan, mål,

Læs mere

I regi af Region Midtjylland arbejdes der med et projekt om Big data 2 og på nationalt niveau arbejdes der med

I regi af Region Midtjylland arbejdes der med et projekt om Big data 2 og på nationalt niveau arbejdes der med Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Borgmesterens afdeling Dato 22. juli 2015 Videreudvikling af Open data Aarhus 1. Resume Open Data Aarhus (ODAA) er et Smart Aarhus initiativ, der sammen

Læs mere

Byer i 21 årh. - hvordan?

Byer i 21 årh. - hvordan? Byer i 21 årh. - hvordan? Camilla van Deurs, Arkitekt M.A.A., PhD Associate Partner Gehl Architects Program Del 1 10-10:15 Velkomst v. kommunen 10:15-11 Byrummets funktioner og udfordringer i det 21. Århundrede

Læs mere

The Line. Connecting People!

The Line. Connecting People! The Line Connecting People! Nye urbane virksomheder og institutioner Ny urban virksomheds- og arbejdskultur Nye medarbejder netværk på kryds og tværs Nye attraktive arbejdspladser og innovative miljøer

Læs mere

Ny strategi for iværksætterindsatsen i Silkeborg Kommune

Ny strategi for iværksætterindsatsen i Silkeborg Kommune Ny strategi for iværksætterindsatsen i Silkeborg Kommune Indledning En ny strategi for iværksætterindsatsen skal sikre en styrket og sammenhængende indsats, der skaber flere nye iværksættere, vækstvirksomheder

Læs mere

UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK

UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK INDLEDNING Vordingborg Kommunes erhvervspolitik danner den overordnede ramme for kommunens arbejde med erhvervsudvikling og skal medvirke til at virkeliggøre Kommunalbestyrelsens

Læs mere

REDSKABER TIL KOMMUNAL ARKITEKTURPOLITIK VISIONER FOR

REDSKABER TIL KOMMUNAL ARKITEKTURPOLITIK VISIONER FOR RKITEKTUREN REDSKABER TIL KOMMUNAL ARKITEKTURPOLITIK VISIONER FOR 2 FORORD FORORD 3 AF KULTUR- MINISTER Carina Christensen FOR- ORD VI SKAL TURDE TÆNKE VISIONÆRT Siden udgivelsen af den nationale arkitekturpolitik

Læs mere

Køge Kyst et eksempel på strategisk byledelse. Jes Møller projektdirektør, Køge Kyst

Køge Kyst et eksempel på strategisk byledelse. Jes Møller projektdirektør, Køge Kyst Køge Kyst et eksempel på strategisk byledelse Jes Møller projektdirektør, Køge Kyst 1.500 boliger 22.000 m 2 detailhandel 4.000 kontorarbejdspladser 21.000m 2 kultur+offentlig service 310.000 etagemeter

Læs mere

Digitaliseringsstrategi

Digitaliseringsstrategi gladsaxe.dk Digitaliseringsstrategi 2015-2018 Gladsaxe Kommune er med stor fart i gang med at forandre og effektivisere opgaveløsningen og skabe mere velfærd for borgerne ved at udnytte mulighederne gennem

Læs mere

Herefter blev afholdt fire workshops om de fire temaer i vækst- og udviklingsstrategien: Sund vækst Grøn Vækst Kreativ vækst Smart vækst

Herefter blev afholdt fire workshops om de fire temaer i vækst- og udviklingsstrategien: Sund vækst Grøn Vækst Kreativ vækst Smart vækst OPSAMLING FRA VÆKSTMØDE OM REVUS 27. MAJ 2015 1. Baggrund Region Hovedstaden afholdt onsdag den 27. maj vækstmøde og workshop om regionens vækst- og udviklingsstrategi Copenhagen hele Danmarks hovedstad

Læs mere

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...

Læs mere

DBC Strategi 2017. DBC har nye udfordringer i de kommende år

DBC Strategi 2017. DBC har nye udfordringer i de kommende år DBC Strategi 2017 DBC har nye udfordringer i de kommende år Digital transition er stadig det grundvilkår, der bestemmer DBC s strategi. Også i de kommende år. Med alt hvad det indebærer med teknologi,

Læs mere

Velkommen. More.Creative infomøde!

Velkommen. More.Creative infomøde! Velkommen More.Creative infomøde! Agenda Velkomst Hvorfor More.Creative? Formål med mødet Om More.Creative Q&A Mulighed for projektsparring Hvorfor More.Creative? De kreative erhverv rummer et stort potentiale

Læs mere

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen SAMMEN skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Vision Politikkens omdrejningspunkt tager afsæt i Egedal Kommunes vision om: Hverdag

Læs mere

Spørgsmål nr.: 046 Dato:19. marts 2012 Stillet af: Charlotte Fischer (B) Besvarelse udsendt den 30. marts 2012. Spørgsmål:

Spørgsmål nr.: 046 Dato:19. marts 2012 Stillet af: Charlotte Fischer (B) Besvarelse udsendt den 30. marts 2012. Spørgsmål: Koncern POLITIKERSPØRGSMÅL Spørgsmål nr.: 046 Dato:19. marts 2012 Stillet af: Charlotte Fischer (B) Besvarelse udsendt den 30. marts 2012 Opgang Direkte Mail Region Hovedstaden Kongens Vænge 2 3400 Hillerød

Læs mere

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet

Læs mere

Anden pitch-runde. INBIOM, Innovationsnetværket for Biomasse Food Network DK Innovationsnetværk Service Platform

Anden pitch-runde. INBIOM, Innovationsnetværket for Biomasse Food Network DK Innovationsnetværk Service Platform Anden pitch-runde INBIOM, Innovationsnetværket for Biomasse Food Network DK Innovationsnetværk Service Platform Innovationsnetværk for Biomasse v/ Anne-Luise Skov Jensen www.inbiom.dk Innovationsnetværk

Læs mere

Aarhus Entrepreneurship Centre (AEC) Væksthus Midtjylland Den 27. Oktober 2008

Aarhus Entrepreneurship Centre (AEC) Væksthus Midtjylland Den 27. Oktober 2008 Aarhus Entrepreneurship Centre (AEC) Væksthus Midtjylland Den 27. Oktober 2008 Aarhus Entrepreneurship Centre vision, baggrund og opgaver Visionen Aarhus Universitet skal være blandt de mest entreprenante

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted...

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted... POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE Vi sætter os i borgerens sted... Målsætninger for administration og service i Randers Kommune Helhed og Sammenhæng Mødet med borgeren

Læs mere

Bilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet inden for privat forskning og videnspredning 1

Bilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet inden for privat forskning og videnspredning 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K. Telefon 33 92 33 00 Fax 33 11 16 65 19. december 2005 Bilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet

Læs mere

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Sammen skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Med Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 ønsker Byrådet at sætte retningen for arbejdet

Læs mere

Opsamling på konferencen den 4. maj 2015 om Business Improvement Districts FREMTIDENS OFFENTLIG-PRIVATE SAMARBEJDE I BYERNE?

Opsamling på konferencen den 4. maj 2015 om Business Improvement Districts FREMTIDENS OFFENTLIG-PRIVATE SAMARBEJDE I BYERNE? FREMTIDENS OFFENTLIG-PRIVATE SAMARBEJDE I BYERNE? 2 Realdania satte med konferencen om Business Improvement Districts fokus på de internationale erfaringer og lagde op til debat om perspektiverne ved at

Læs mere

Kommunen som facilitator for erhvervsudvikling

Kommunen som facilitator for erhvervsudvikling Kommunen som facilitator for erhvervsudvikling hvilken rolle og organisering kan give den bedste effekt? FINN DISSING Afdelingschef 1 Energibesparende foranstaltninger kommunale bygninger i 30 år 2 Udnævnelse

Læs mere

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Indhold Danske Fonde 3 Det Frie Forskningsråd

Læs mere

Klimachef Jan Nielsen. NATUR OG MILJØ Teknik og Miljø Aarhus Kommune

Klimachef Jan Nielsen. NATUR OG MILJØ Teknik og Miljø Aarhus Kommune Klimachef Jan Nielsen Fokuspunkter CO2 Grøn Forsynings- Klima- vækst sikkerhed tilpasning s klimavision Intelligente klimaløsninger til gavn for miljø, borgere og erhvervsliv Aarhus vil gå forrest i klimaindsatsen

Læs mere

Kommunikationsstrategi for det Det Danske Spejderkorps

Kommunikationsstrategi for det Det Danske Spejderkorps Kommunikationsstrategi for det Det Danske Spejderkorps Formålet er at skabe den overordnede kommunikative strategi og målsætning for Det Danske Spejderkorps frem til og med 2012 herunder at: 1. beskrive

Læs mere

Svendborg Kommune Digitaliseringsstrategi 2012 2015

Svendborg Kommune Digitaliseringsstrategi 2012 2015 Svendborg Kommune Digitaliseringsstrategi 2012 2015 Digitaliseringsstrategi hvorfor gør vi det I dag er de mobile platforme en naturlig del af vores hverdag. Tablets, smartphones, bærbare pc er er med

Læs mere

SHARING COPENHAGEN 2014 Casper Harboe, programchef, Københavns Kommune

SHARING COPENHAGEN 2014 Casper Harboe, programchef, Københavns Kommune SHARING COPENHAGEN 2014 Casper Harboe, programchef, Københavns Kommune FÆLLES LØSNINGER PÅ FÆLLES UDFORDRINGER I 2014 er København ( og Regionen) stedet, hvor hele Europa deler løsninger, løfter vidensniveauet

Læs mere

De fire løsninger til Vision Gammelsø. HTK Innovation Camp den 9. juni 2011

De fire løsninger til Vision Gammelsø. HTK Innovation Camp den 9. juni 2011 De fire løsninger til Vision Gammelsø HTK Innovation Camp den 9. juni 2011 29 interne medarbejdere fra HTK udvikler 4 løsninger til Vision Gammelsø på 8 timer med Instant Business Innovation Metoden Dagens

Læs mere

Direktionens strategiplan 2014-2017

Direktionens strategiplan 2014-2017 Direktionens strategiplan 2014-2017 27. november 2014 1 Direktionens strategiplan 2014 2017 I følgende notat forelægger direktionen i Syddjurs Kommune sin strategiplan for den kommende 4-årige periode.

Læs mere

Potentialeplaner er det nye sort

Potentialeplaner er det nye sort Mantos tredje nyhedsbrev er på banen. I denne udgave forholder vi os blandt andet til de mange potentialeplaner, som i disse måneder bliver udarbejdet for en lang række kystbyer i Danmark, og som er en

Læs mere

DeIC strategi 2012-2016

DeIC strategi 2012-2016 DeIC strategi 2012-2016 DeIC Danish e-infrastructure Cooperation - blev dannet i april 2012 ved en sammenlægning af Forskningsnettet og Dansk Center for Scientic Computing (DCSC). DeIC er etableret som

Læs mere

TID TIL VÆksT. Danmark investerer i virksomheder med vækstambitioner.

TID TIL VÆksT. Danmark investerer i virksomheder med vækstambitioner. 12 Danmark investerer i virksomheder med vækstambitioner. Væksthus Syddanmark er etableret for at styrke syddanske virksomheders mulighed for at udfolde deres fulde potentiale. I Væksthus Syddanmark får

Læs mere

OPI og udviklingen af velfærdsteknologi Region Syddanmark. v/regionsdirektør Mikkel Hemmingsen

OPI og udviklingen af velfærdsteknologi Region Syddanmark. v/regionsdirektør Mikkel Hemmingsen OPI og udviklingen af velfærdsteknologi Region Syddanmark v/regionsdirektør Mikkel Hemmingsen Offentlig-privat samarbejde Offentlig-privat samarbejde er en grundsten for Syddansk Vækstforums erhvervsfremmetiltag

Læs mere

Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt

Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt Fokuseret Vækstdagsorden er et interessefællesskab mellem de 46 kommuner og de to regioner i Østdanmark [og Region Skåne inkl. kommuner], der under

Læs mere

notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder Hvorfor en boligsocial strategi for fsb?

notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder Hvorfor en boligsocial strategi for fsb? notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder fsb har i lighed med de øvrige almene boligorganisationer ansvar for at etablere og drive velfungerende boligområder, hvor beboerne

Læs mere

Prækvalifikation - konsulentydelser

Prækvalifikation - konsulentydelser 10-09-2015 Sagsnummer.: 15/19096 Sagstype: KLE: 88.08.12 Sagsbehandler: Karin Sonne Tlf.: 87535775 Prækvalifikation - konsulentydelser Strategiplan for Syddjurs Kommune Syddjurs Kommune annoncerer hermed

Læs mere

SAMARBEJDSAFTALE. et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner. miljokommunerne.dk

SAMARBEJDSAFTALE. et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner. miljokommunerne.dk SAMARBEJDSAFTALE et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner miljokommunerne.dk Forord Green Cities er et visionært og forpligtende samarbejde mellem kommuner, der arbejder for bæredygtighed og gør en

Læs mere

DNA. Accelerate your future

DNA. Accelerate your future DNA MANIFEST KPH vil styrke iværksætteri med fokus på social, kulturel og miljømæssig værdi i samfundet. KPH er mere end et kontorfællesskab for sociale, kulturelle og miljømæssige iværksættere. KPH er

Læs mere

Movia vil på tværs af geografi, produkter og infrastruktur deltage i samarbejder om nye løsninger på de trafikale udfordringer

Movia vil på tværs af geografi, produkter og infrastruktur deltage i samarbejder om nye løsninger på de trafikale udfordringer Mobilitetsplanlægning et nyt forretningsområde Forretningsplanen Hvorfor mobilitetsplanlægning? Mobilitetsplaner 1 Visionen Movia leverer sammenhængende transportløsninger, der bidrager til mobilitet og

Læs mere

Kortlægning af den danske. Offshorebranche. Beskæftigelse Omsætning Eksport Potentialer og barrierer. viden til handling analyse af forretningsområder

Kortlægning af den danske. Offshorebranche. Beskæftigelse Omsætning Eksport Potentialer og barrierer. viden til handling analyse af forretningsområder Kortlægning af den danske Offshorebranche Beskæftigelse Omsætning Eksport Potentialer og barrierer viden til handling analyse af forretningsområder Viden til vækst og til handling Med fokus på at etablere

Læs mere

INNOVATION SKABER VÆRDI I FORM AF...

INNOVATION SKABER VÆRDI I FORM AF... INNOVATION SKABER VÆRDI I FORM AF... 70% Højere kvalitet af innovationerne i den offentlige sektor 50% Tilfredse medarbejdere af innovationerne i den offentlige sektor 46% Effektivitet af innovationerne i

Læs mere

Hvordan kan virksomhederne i dag være både socialt og økonomisk ansvarlige, når de skal effektivisere? VirksomhedsnetværkCabi

Hvordan kan virksomhederne i dag være både socialt og økonomisk ansvarlige, når de skal effektivisere? VirksomhedsnetværkCabi Hvordan kan virksomhederne i dag være både socialt og økonomisk ansvarlige, når de skal effektivisere? VirksomhedsnetværkCabi Agenda Kort introduktion til Teknologisk Institut og undertegnet Hvordan socialt

Læs mere

Danmarks grønne fremtid

Danmarks grønne fremtid Danmarks grønne fremtid Udfordringer og muligheder i byudviklingsprocesser v/mette Lis Andersen, direktør for Realdania By Danske Parkdage, Aalborg, 14. september 2012 På vej mod 2050 Partnerskaber Grøn

Læs mere

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi Social-, Børne- og Integrationsministeriet Kommunikationsstrategi 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGI Social-, Børne- og Integrationsministeriet arbejder for at skabe reelle fremskridt for den enkelte borger. Det

Læs mere

Indhold Forord 3 Landdistrikterne i Ikast-Brande Kommune Byrådets visioner 4 Liste og kort over kommunens landsbyer Bosætning

Indhold Forord 3 Landdistrikterne i Ikast-Brande Kommune Byrådets visioner 4 Liste og kort over kommunens landsbyer Bosætning Landdistriktspolitikken for Ikast-Brande Kommune Visioner og indsatsområder August 2011 Indhold Forord 3 Landdistrikterne i Ikast-Brande Kommune 4 Byrådets visioner 4 Liste og kort over kommunens landsbyer

Læs mere

VISION 2020 ESBJERG KOMMUNE VISION 2020

VISION 2020 ESBJERG KOMMUNE VISION 2020 VISION 2020 ESBJERG KOMMUNE VISION 2020 Esbjerg Kommunes 2020-vision INDHOLD BORGMESTERENS FORORD.... SIDE 3 ESBJERG: DANMARKS NYEVÆKSTCENTER - 120.000 BORGERE I 2020.... SIDE 4 ENERGIMETROPOL OG VÆKSTCENTER....

Læs mere

Inspirationsaften 2013 Erhverv og vækst i Lejre Kommune. Onsdag den 2. oktober 2013

Inspirationsaften 2013 Erhverv og vækst i Lejre Kommune. Onsdag den 2. oktober 2013 Inspirationsaften 2013 Erhverv og vækst i Lejre Kommune Onsdag den 2. oktober 2013 Program 17.00-17.15 Vision for vækst og erhverv i Lejre her er strategien hvor skal vi hen v. borgmester Mette Touborg

Læs mere

BIBLIOTEKET SOM MØDESTED

BIBLIOTEKET SOM MØDESTED BIBLIOTEKET SOM MØDESTED. Projektleder og udvikler Lisbeth Overgaard Nielsen Fremtidens mødested Schmidt, hammer & Lassen 28.000 kvadratmeter ambitiøs lokalplan vision: det nye havnerum skal være en attraktiv

Læs mere

Greve Kommune. Job- og personprofil for erhvervschef

Greve Kommune. Job- og personprofil for erhvervschef Greve Kommune Job- og personprofil for erhvervschef Maj 2010 1 Baggrund Erhvervslivet og arbejdsmarkedet i Greve Kommune er i udpræget grad en del af regionale og nationale strukturer og kan vanskeligt

Læs mere

Referat. #BREVFLET# Click here to enter text. Dokument: Neutral titel. Møde. Det Lokale Beskæftigelsesråd. Tid 16. april 2015 kl. kl. 13.00.

Referat. #BREVFLET# Click here to enter text. Dokument: Neutral titel. Møde. Det Lokale Beskæftigelsesråd. Tid 16. april 2015 kl. kl. 13.00. #BREVFLET# Click here to enter text. Dokument: Neutral titel Møde Det Lokale Beskæftigelsesråd Jobcenter Sekretariat Tid 16. april 2015 kl. kl. 13.00 Sted Sønderbro 12, mødelokale E, 3. sal Deltagere Kim

Læs mere

Investeringer i byomdannelse - et temaoplæg. Thorkild Ærø Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet

Investeringer i byomdannelse - et temaoplæg. Thorkild Ærø Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet Investeringer i byomdannelse - et temaoplæg Thorkild Ærø Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet Menu Investeringer i byomdannelse Hvorfor samarbejde Virksomheders stedstilknytning og ansvar

Læs mere

Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof"

Strategi-plan 2020: På vej mod Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Skolens VISION for 2020

Læs mere

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE INITIATIVETS TITEL: Sociale medier som platform for borgerinvolvering 1. ANSØGERE OG SAMARBEJDSPARTNERE Ansøger (projektansvarlig): Navn: Hanne Lund Steffensen E-mail: hlst@aarhus.dk

Læs mere