digitaleredskaber muligheder.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "digitaleredskaber muligheder."

Transkript

1 Kultur viden Strategisk digitaleredskaber byudvikling muligheder Flytning fra land til by, klimaforandringer og økonomisk krise er nogle af de forandringer, som vi står overfor netop nu. Forandringerne rækker ind i fremtiden, og de skaber også udfordringer på lokalt niveau. Den enkelte kommune eller by er nødt til at forholde sig til udfordringerne med en planlægning, der i højere grad er strategisk. Af Lene Schaumburg og Inge Langkilde Larsen Ændrede forudsætninger Med de store udfordringer øges konkurrencen mellem byerne. Udviklingen skal ske for færre midler, og samtidig tilgodese ikke bare miljøet, velfærden og erhvervslivet, men også bylivet og borgernes muligheder for at involvere sig og få indflydelse. Med udgangspunkt i stedbundne kvaliteter må byer og kommuner tænke helhedsorienteret og bæredygtigt. Og kigger man rundt i det danske såvel som det internationale bylandskab, kan man se en række tendenser indenfor arbejdet med strategisk byudvikling. Tendenser baseret på aspekter som kultur, viden og nye digitale og teknologiske muligheder. Den europæiske kulturhovedstad Den engelske byplanlægger og kulturteoretiker Charles Landry peger på, at indfrielsen af en bys kreative potentiale er nødvendig for at imødekomme tidens urbane problemstillinger og skabe udvikling og vækst. Ifølge Landry er en by kreativ, når den iværksætter sine borgeres ressourcer og kreativitet og giver dem mulighed for at opleve og tilegne sig byen på nye måder. Og ét af de første eksempler på at kultur anvendes strategisk som drivkraft for udvikling, er de Europæiske Kulturhovedstæder, som første gang så dagens lys i 1985 med Athen som værtsby. Den primære tanke bag tiltaget var, at EU ikke længere blot skulle have fokus på politik og økonomi, men med nyt fokus på europæisk kultur, ønskede man dels at styrke turismen og dels og måske særligt at udvikle et europæisk medborgerskab. De første fem år arbejdede man ud fra en helt klassisk forståelse af kultur, hvor byer som Athen, Paris og Firenze fremviste og promoverede europæiske kulturskatte. I 1990 skete imidlertid et skifte, idet England valgte Glasgow som landets kulturhovedstad. Glasgow var en nedslidt industriby præget af tomme fabriksbygninger og høj arbejdsløshed. Byen havde ikke formået at omstille sig i tide til at følge med udviklingen. Titlen skulle derfor anvendes som kickstarter for en ny og kulturbaseret udvikling af byen. Frem for alene at fremvise den eksisterende kultur, investerede byen i ombygninger af gallerier, museer, kulturhuse samt i et helt nyt koncerthus, ligesom byen igangsatte initiativer til udvikling af lokalområder, nye byrum og til etablering af samarbejdsaftaler mellem kulturelle aktører. Pga. sin klare strategiske tilgang og konkrete resultater fremhæves Glasgow i dag som én af de 35

2 GUIDELINES mest succesfulde kulturhovedstæder, og siden hen har mange andre kulturhovedstæder forsøgt at følge i Glasgows fodspor med lignende strategier. Glasgow har dog ikke helt formået at fastholde den kulturbaserede udvikling. I en evalueringsrapport om de europæiske kulturhovedstæder, udarbejdet i 2004 af Palmer/Rae Associates på vegne af EU Kommissionen, peges på, at strategien ikke havde nok interesse og opbakning fra det politiske niveau. Strategien indgik ikke i byens øvrige byudviklingsstrategi, hvilket resulterede i, at der ikke blev fulgt tilstrækkeligt op i årene efter til at skabe yderligere synergieffekter. Derudover mener den britiske forsker Dr. Beatriz García fra Liverpool University, at Glasgow havde et for ensidigt fokus på turismeerhvervet frem for at forankre initiativerne blandt lokale aktører og DE STEDBUNDNE POTENTIALER At gentænke og aktivere stedbundne potentialer og ressourcer vidensbaserede, fysiske, sociale, kulturelle og digitale er et gennemgående tema. En analyse af en bys potentialer, herunder også ift. hvilken rolle byen spiller i en lokal, regional, national såvel som international kontekst, er derfor et godt udgangspunkt. SAMARBEJDE OG NETVÆRK Partnerskaber og samarbejder, der går på tværs af by, borgere, vidensinstitutioner og erhvervsliv er også et gennemgående tema. Nye netværk og kommunikationsformer, hvor der tænkes på tværs af sektorer, brancher, fagligheder og generationer, kan udvikle nye kompetencer blandt medarbejderne og vise andre veje for udvikling, innovation og brug af ressourcer. Digitale teknologier kan her være et understøttende og effektivt redskab. INDDRAGELSE OG FORANKRING Endelig giver inddragende styreformer og bottom up projekter bedre muligheder for succes. Det skaber forankring og medejerskab blandt borgerne, giver præcis viden om behov og ønsker, ligesom det i en tid med færre ressourcer kan være med til at aktivere hidtil ukendte potentialer og muligheder, som er knyttet til stederne. ENKELT FORMULERET OG FREMTIDSSIKRET Derudover er det en fordel at udvikle en langsigtet og helhedsorienteret strategi for, hvordan man vil udvikle bykvarteret eller byen. Et fokus på fysisk kombineret med social, kulturel og teknologisk infrastruktur, kan her være med til at optimere brugen af ressourcer. Det er samtidig vigtigt med bred politisk og organisatorisk opbakning, ligesom det vil være en fordel, hvis strategien er enkel at kommunikere. DYNAMISK OG PROCESORIENTERET Strategien skal være dynamisk, så den kan imødegå de ændringer, udfordringer og muligheder, der måtte opstå undervejs. Udover afklaring omkring projektorganisationen, er en detaljeret og realistisk procesplan et effektivt styringsredskab. Også tilknytning af en procesvejleder kan være en hjælp. Udover at være med til at bevare overblikket og sikre fremdrift og kontinuitet i projektet, så kan eksterne rådgivere supplere deltagernes ressourcer og kompetencer, så det bliver muligt at arbejde med nye områder og nye metoder. 36

3 borgere. Netop fokus på involvering af lokale aktører og borgere samt bedre samspil mellem by, borgere, uddannelsesinstitutioner og erhvervsliv er i dag mere typisk blandt kulturhovedstæderne. Værtsbyer som engelske Liverpool i 2008, svenske Umeå i 2014 samt Aarhus i 2017, beskriver alle i deres strategier, hvordan deltagelse, lokalt engagement og bottom up kulturprojekter skal være helt centralt. Udover, som Landry beskriver det, at ville skabe vækst ved at iværksætte borgernes kreativitet, så sker dette også ud fra en tanke om, at det lokale engagement giver bedre ejerskab og forankring og derfor også en mere social og kulturel bæredygtig udvikling. Titlen som europæisk kulturhovedstad bruges også som udviklingsstrategi på regionalt niveau. I forbindelse med kåringen af Aarhus som kulturhovedstad i 2017 peger Uffe Østergaard, der er professor i europæisk historie og integration ved CBS, på at netop det regionale, og i nogen grad det nationale, perspektiv, er hvor byerne kan opleve synergier og hente en merværdi. For ham at se, er det europæiske eller internationale perspektiv begrænset. Ifølge Beatriz García er det samtidig især de lidt mindre byer, der kan få mest ud af det. Med titlen får byerne rettet et samlet fokus på kulturen, og de formår at samle de nødvendige, ekstra investeringer ind til kulturprojekter, som gerne har været i støbeskeen i nogle år. En kulturel saltvandsindsprøjtning sætter med andre ord skub i udviklingen af den kulturelle infrastruktur og skaber vækst i hele regionen. Smart city Den omfattende urbanisering, hvor mere end halvdelen af verdens befolkning i dag bor i byer, gør det nødvendigt med bæredygtige måder at udvikle byer og byliv på både ud fra et økonomisk og socialt såvel som fra et miljømæssigt perspektiv. Igen et voksende behov for at få mere ud af mindre. Dette er den primære baggrund for udviklingen af Smart Cities, som er en anden tendens indenfor strategisk byudvikling. Udgangspunktet for en Smart City er, at der rundt omkring os findes en stor mængde eller hop af allerede forbundne fysiske systemer og netværk. Ved at udvikle og implementere nye kommunikationsteknologier skaber en Smart City nye forbindelser mellem netværkene og får dem til at tale sammen, så der opstår ét sammenhængende system. Eksisterende systemer og netværk bliver på den måde en ressource, hvor mange typer af data og information kan tappes og sættes sammen på nye måder, der skaber innovative og bæredygtige løsninger. Det bliver et open-source community, der kendetegnes ved, at viden deles og udvikles i fællesskab af interessenter fra den offentlige og private sektor såvel som vidensinstitutioner og borgere. Man kan tale om Smart Cities i forskellige skalaer, og tankerne bag anvendes blandt andet indenfor en lang række planlægningsrelevante temaer som eksempelvis transport, miljø, sund- STRATEGISK BYUDVIKLING BAG OM BILBAO Bilbao er kendt for over en periode på år at forvandle sig fra at være en nedslidt industriby med en arbejdsløshed på omkring 35%, stærk forurening, dårlig infrastruktur og økonomisk krise til at blive en internatonalt kendt og anerkendt kulturel metropol. Som professor på Center for Planlægning, Jens Kvorning, har argumenteret for, så skyldes denne udvikling af Bilbao en langsigtet, realistisk og detaljeret strategisk plan for hele byens udvikling, hvortil der var knyttet omfattende og vedvarende investeringer. Planen, der kaldes Den Strategisk Plan for Revitaliseringen af Metropolen Bilbao, blev udviklet af organisationen Bilbao Metropoli-30, som er en offentlig-privat non-profit sammenslutning, der koordinerer og involverer mange forskellige aktører, organisationer og borgere i byens udvikling. Med det mål at skabe en helhedsorienteret og bæredygtig udvikling, udvidede og transformerede planen det økonomiske fundament fra at være ensidigt baseret på industriel produktion til at være baseret på en stærk oplevelses- og vidensøkonomi. Elementerne i planen var: Samarbejde på tværs: Inddragelse af både offentlig sektor, turismeerhvervet, erhvervslivet generelt, universiteter og borgere. Socioøkonomiske tiltag: Evaluering af styrkeposition ift. konkurrerende byer, investeringer i menneskelige ressourcer såsom uddannelse, viden, kultur og teknologi. Fysiske tiltag: Opgradering af byens rum, omdannelse af flodens bredder til promenaderum, ny metro og udvidelse af lufthavnen samt ikke mindst Guggenheimmuseet, som blev symbolet for hele udviklingen. 37

4 hed og borgerinddragelse. Internationalt ser man storbyer som eksempelvis Boston, Rio de Janeiro, Stockholm og Singapore benytte sig af forskellige former for Smart City tiltag. I Stockholm har et trængselsafgiftssystem, udviklet og implementeret af IBM i 2006, medført tæt på en halvering af ventetiden på indfaldsvejene til Stockholm samt en reduktion af CO 2 udslippet på mellem 14 og 18 procent. Samtidig er antallet af miljøvenlige biler, der er fritaget for trængselsafgiften, næsten tredoblet, og antallet af passagerer i den kollektive trafik er steget med 7 procent, svarende til passagerer hver dag. I Danmark er byer som eksempelvis Vejle, Aarhus, Aalborg og Kalundborg alle begyndt at udvikle forskellige Smart City tiltag. Kalundborg Kommune igangsatte sammen med bl.a. det lokale forsyningsselskab Seas-NVE, Dansk Energi og Spirae, for alvor sin strategi i november Strategien har særligt fokus på udvikling af intelligente energiløsninger, som skal integrere og fremme services indenfor energi, transport, bygninger og planlægning og herigennem på sigt forsyne Kalundborg med 100% grøn energi. Konkret En tænketank, nedsat af Region Midtjyllands Vækstforum, peger i en rapport om Byer som Drivkraft fra 2006 på, at veluddannet og innovativ arbejdskraft, udbygget fysisk og digital infrastruktur så vel som attraktive bosætningsmiljøer alle er centrale elementer i en vidensby. Det er med andre ord nødvendigt med et helhedsorienteret perspektiv. Samtidig er det vigtigt, at byen evner at kombinere sine stedsbundne ressourcer og potentialer på nye måder, idet væksten skabes ved at udvikle nye netværk mellem forskellige aktører, sektorer og brancher. Her er også geografisk og fysisk nærhed centralt, da interaktion og facearbejdes der på at udvikle en åben platform, hvor de systemer, der styrer el, vand, varme, transport og bygninger kan tale sammen. I Aarhus har man en lidt anden vinkel. Her rettes fokus på byudvikling og på at skabe en by, der giver rum for fysisk udfoldelse og er et innovationsmiljø for aktører inden for krydsfeltet mellem it, sport, sundhed og events. På den baggrund har man netop igangsat initiativet Smart Wellbeing, hvor byens digitale lag indgår som element i intelligente løsninger inden for sport og idræt. Der er med andre ord et væld af måder, hvorpå byer kan drage nytte af kommunikationsteknologi i deres strategiske byudvikling. Udfordringen ligger i at finde frem til og forstå, hvordan de eksisterende netværk og systemer kan komme til at tale sammen. Her er samarbejde på tværs af offentlige og private institutioner samt med vidensinstitutioner og borgere helt centralt. Mens det offentlige på grund af cpr-registret ligger inde med mange informationer, så er det gerne det private og vidensinstitutionerne, der besidder den nødvendige specialviden. Og i sidste ende er det borgerne, der skal kunne bruge og være i stand til at tilpasse sig de mange nye teknologiske løsninger. Vidensbyen Den øgede globale konkurrence mellem byerne og de ændrede muligheder for vækst og udvikling, hvor råstoffet i højere grad er kultur, viden, design og service frem for industriel produktion, synes også at medføre en tredje tendens indenfor strategisk byudvikling. Denne er vidensbyen, hvor udviklingen baseres på vidensøkonomi. 38

5 to-face møder ifølge tænketanken stadig vil være vigtigt for at dele, udvikle og forny viden. Mens byer som Barcelona, München, Zürich og Montreal allerede er eksempler på internationalt kendte vidensbyer, hvor man arbejder strategisk ud fra et helhedsorienteret perspektiv, så er også flere og flere danske byer begyndt at anvende betegnelsen i deres udviklingsstrategier, heriblandt Lyngby- Taarbæk, Odense og Aarhus. Tager man fat i Lyngby-Taarbæk og Aarhus, så satser de begge på at blive én af Nordeuropas mest attraktive videns- og uddannelsesbyer. I Lyngby-Taarbæk er der fokus på at styrke samarbejdet mellem det lokale erhvervsliv, uddannelsesinstitutionerne, den almene boligsektor og kommunen. Og under en række hovedoverskrifter, der skal styrke alt fra uddannelse, erhvervsliv, bosætning og velfærd til kultur og bæredygtighed, er man godt i gang med at udvikle konkrete projekter. Et eksempel er ambitionen om at oprette en engelsksproget daginstitution og skole, der både sigter på at tiltrække international arbejdskraft og på at imødekomme danske forældre, der enten har været udstationeret eller planlægger det. Et andet eksempel er afholdelsen af Forskningens Døgn, der skal bringe borgere og andre nysgerrige tættere på, hvad der sker inden for murerne på Danmarks Tekniske Universitet, DTU, som ligger i byen. I Aarhus har man på lignende vis iværksat erhvervsplanen Viden til Vækst. I planen tages udgangspunkt i menneskelige ressourcer, innovation, iværksætteri, byudvikling og infrastruktur samt kultur og oplevelser som de primære vækstskabere. Derudover udpeges en række styrkepositioner, herunder bl.a. arkitektur og design, energi, klima og miljø, medico og sundhed samt IT, kommunikation og medier og Videnservice. Ifølge planen skal styrkepositionerne ikke ses som adskilte, men som også tænketanken fremhævede er det evnen til at forbinde og samarbejde på tværs, der skal skabe synergieffekterne og styrke Aarhus i den globale konkurrence. Aarhus Det kommende multimediehus. Urbanmediaspace.dk Af konkrete initiativer i strategien er det interessant at bemærke, at Aarhus strategier som både Europæisk Kulturhovedstad 2017 og Smart City begge indgår. Mens Aarhus som kulturhovedstad ønsker at sammenkoble erhvervsliv og kultur bedre, så skal Smart City indsatsen styrke digitaliseringen af Aarhus gennem flere offentlige-private partnerskaber. Strategien retter samtidig et særligt fokus på at skabe nye fysiske mødesteder for byens borgere, kulturliv, vidensinstitutioner og samarbejdspartnere. Aarhus nye Hovedbibliotek og Borgerservice, Urban Mediascape, der forventes at åbne i 2015 skal være et bindeled mellem byen og bugten, et mødested eller omdrejningspunkt, hvor borgere kan komme i kontakt med nye videns- og kulturområder. Et andet eksempel er byggeriet af Navitas, der ligeledes er placeret på havnen og forventes at stå færdigt i Målet er et førende videnscenter og innovativt miljø inden for energi, miljø og byggeri. Dette ved at samle bl.a. den nye ingeniørhøjskole, maskinme- 39

6 STRATEGISK BYUDVIKLING ØRESTAD NORD Ørestad Nord er et ungt og modernistisk inspireret bykvarter i København, der har været under udvikling i knap 20 år. Og selvom meget er nået i den periode, så er der stadig en del udfordringer og et stort uudnyttet potentiale i kvarteret. Især ift. udviklingen af byrum og byliv. Grundejerforeningen i bykvarteret ønsker at skabe og sikre en langsigtet og bæredygtig udvikling i bykvarteret, og vi blev i ZARK derfor i bedt om at bistå dem med udformningen af en ny vision, en langsigtet strategi for udviklingen af bydelen i det næste årti. I Grundejerforeningen er bykvarterets beboere og store aktører som DR, By & Havn, Byggestyrelsen og C.W. Obel Ejendomme repræsenteret. Med fokus rettet mod den fysiske såvel som sociale og kulturelle infrastruktur gennemførte vi med det udgangspunkt en evaluering af den hidtidige udvikling, en analyse af infrastruktur, plangrundlag, potentialer og udfordringer samt en kortlægning af brugsmønstre. I tæt samarbejde med Grundejerforeningen mundede det ud i en samlet 10årig strategi og handleplan for Ørestad Nord. I handleplanen konkretiseres strategien i en række klart definerede delprojekter, som tager udgangspunkt i Grundejerforeningens ressourcer og visionen for et imødekommende og dynamisk bykvarter. Mere konkret omfatter delprojekterne eksempelvis arbejdet med at introducere en mellemskala og skabe rum-i-rum i de eksisterende byrum; og i sammenhæng hermed indtænke vindforholdene i den videre udformning af kvarterets byrum og deres beplantning. Men vi tager også fat på i højere grad at inddrage vandet i de store kanaler som et aktivt byelement. Samt at arbejde med en kommunikationsstrategi, som forholder sig til at brugerne skal have nemmere ved at finde rundt, ikke bare i kvarteret, men også i hvad der findes af faciliteter og foregår af aktiviteter. Bykvarterets potentialer og problemstillinger gøres konkrete og til at håndtere i klart afgrænsede og overkommelige delprojekter. 40

7 sterskole og forskerparken INCUBA i en campusstruktur. I både Aarhus og Lyngby-Taarbæk er der altså i høj grad sat fokus på at tænke helhedsorienteret og samarbejde på tværs af mange sektorer, aktører og brancher. Det skal ikke bare hjælpe byerne til at tiltrække kvalificeret arbejdskraft og nye virksomheder, men også både til at sikre en kontinuerlig produktion af ny viden og forskning samt til at skabe attraktive bosætningsmiljøer og udvikle bylivet. Og de mange konkrete initiativer vidner om viljen til også at tilknytte de nødvendige investeringer. Tråde på tværs Kultur, viden og nye digitale og teknologiske muligheder som redskaber i strategisk byudvikling er altså på hver deres måde veje til, at byer og kommuner kan få mere ud af mindre og drage nytte af eksisterende ressourcer. Alle tre strategier har til sigte at skabe en bæredygtig vækst og udvikling ved at dele viden og etablere nye netværk og samarbejder på tværs af aktører, sektorer og brancher. Lighedspunkterne kan imidlertid gøre det til en stor udfordring at vurdere, hvilken tilgang man som by, bykvarter eller kommune skal lade sig inspirere af eller satse på. Der vil være forskel på, hvad der virker hvor og hvordan, så hvad skal man vælge for at komme foran i konkurrencen og skille sig ud fra nabobyerne? Lige meget hvad man som by vælger, er der behov for at kunne kommunikere strategien klart og tydeligt i forhold til både by, borgere og virksomheder. Lene Schaumburg er arkitekt MAA og indehaver af ZARK. Inge Langkilde Larsen er antropolog cand.scient.anth. og ansat i ZARK. Litteraturliste 41

8 Litteraturliste IBM (2012): En smartere planet. Kalundborg Kommune, pressemeddelelse : Smart City Kalundborg er søsat. Kristeligt Dagblad, : Kulturhovedstad? Hvad er det? af Dorte Washuus Bundgaard & Benjamin Krasnik. Kvorning, Jens (2011): Kulturbaserede byomdannelsesstrategier muligheder og faldgruber. i publikationen Danske Byers Potentiale med kulturen som vækstdriver for den strategiske byudvikling. Kulturregion Østjysk Vækstbånd (2011): Danske Byers Potentiale med kulturen som vækstdriver for den strategiske byudvikling. Landry, Charles (2000): The Creative City A Toolkit for Urban Innovators. Lyngby-Taarbæk Kommune (2011): Lyngby-Taarbæk Vidensby Palmer/Rae Associates, Brussels (2004): European Cities and Capitals of Culture. Region Midtjylland, Underudvalget vedr. Den regionale udviklingsplan, : Byer som Drivkraft. Aarhus Kommune (2012): Do business with Aarhus Danish for progress. Erhvervsplan for Aarhus. Handlingsplan for 2012 og Internetlinks Vidensby Lyngby-Taarbæk: Vidensby Aarhus: 42

Politik for Kulturhovedstad 2017

Politik for Kulturhovedstad 2017 Politik for Kulturhovedstad 2017 Vision Hvordan kan vi medvirke til, at lokale kunst- og kulturmiljøer bidrager endnu mere offensivt og værdsættes for deres kompetencer og bidrag til den samlede udvikling

Læs mere

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion.

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion. Sendes pr. e-mail: vusmidt@ru.rm.dk Region Midtjylland Regional Udvikling Skottenborg 26 8800 Viborg Side 1 af 5 Vækst- og udviklingsstrategi Aarhus Kommunes høringssvar Aarhus Kommune har modtaget forslag

Læs mere

Notat. Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015

Notat. Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015 Notat Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015 Faaborg-Midtfyn kommune overtager den tidligere Polymerfabrik på Stationsvej

Læs mere

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen PLADS TIL AT LYKKES

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen PLADS TIL AT LYKKES VISION VEJEN Din holdning - Jeres By - Vores Vejen PLADS TIL AT LYKKES Byerne driver fremtidens vækst. Befolkningstilvæksten foregår fortrinsvis omkring de større byer. Her sker også den største vækst

Læs mere

Syddjurs Kommune vi gør det sammen

Syddjurs Kommune vi gør det sammen Syddjurs Kommune vi gør det sammen Vision for Syddjurs Kommune, vedtaget i byrådet den 26. november 2014 Vision og indsatsområder Vision og indsatsområder/temaer til Planstrategi Nedenstående vision blev

Læs mere

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen VISION VEJEN Din holdning - Jeres By - Vores Vejen Byerne driver fremtidens vækst. Befolkningstilvæksten foregår fortrinsvis omkring de større byer. Her sker også den største vækst i arbejdspladser, service,

Læs mere

Ny erhvervsudviklingsstrategi for Region Hovedstaden

Ny erhvervsudviklingsstrategi for Region Hovedstaden Ny erhvervsudviklingsstrategi for Region Hovedstaden Oplæg ved Jens Chr. Sørensen Møde i Vækstforum for Region Hovedstaden 8. september 2006 Oversigt over oplæg Hvad skal erhvervsudviklingsstrategien?

Læs mere

Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling. December 2014

Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling. December 2014 Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling December 2014 Hvad er Business Region North Denmark? Nyt samarbejde i Nordjylland om vækst og udvikling Etableres af de 11 nordjyske kommuner

Læs mere

Odder Kommunes vision

Odder Kommunes vision Odder Kommunes vision 2014-2018 Dokumentnummer: 727-2014-95229 side 1 Odder Kommune skaber rammerne for det gode liv gennem fællesskab, nærhed og åbenhed I Odder Kommune har borgerne mulighederne for et

Læs mere

Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio. kr. bidraget til at alle ejerne har været involveret

Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio. kr. bidraget til at alle ejerne har været involveret Strategi 2015-18 1. Indledning... 3 2. Indsatsområder og mål... 4 3. Aktivitetsområder... 4 4. Organisering... 5 Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio.

Læs mere

REGION MIDTJYLLAND, REGIONSRÅDSSALEN

REGION MIDTJYLLAND, REGIONSRÅDSSALEN REGION MIDTJYLLAND, REGIONSRÅDSSALEN Tegnet af Arkitek-irmaet Schmidt, Hammer og Lassen der i samarbejde med entreprenør A. Enggaard står bag byggeriet. Arkitekterne siger om byggeriet: "Vi tror på en

Læs mere

Redegørelse til Danmarks Vækstråd i forbindelse med høring af Region Hovedstadens og Vækstforum Hovedstadens regionale vækst- og udviklingsstrategi

Redegørelse til Danmarks Vækstråd i forbindelse med høring af Region Hovedstadens og Vækstforum Hovedstadens regionale vækst- og udviklingsstrategi Center for Regional Udvikling Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Att. Danmarks Vækstråd Telefon 38 66 50 00 Direkte 38665566 Fax 38 66 58 50 Web www.regionh.dk Ref.: 15002338 Dato: 22. april 2015 Redegørelse

Læs mere

Business Aarhus. Aarhus som vækstby. Styrkepositioner

Business Aarhus. Aarhus som vækstby. Styrkepositioner Business Aarhus Aarhus som vækstby Business Aarhus 2 i Aarhus Energi, Klima og Miljø Fødevarer Medico og Sundhed Arkitektur og Design Videnservice IT og Medier Business Aarhus 3 Aarhus er hjemsted for

Læs mere

Skanderborg en international kommune

Skanderborg en international kommune Skanderborg en international kommune I Skanderborg Kommune ønsker vi at tage del i de muligheder, som et samspil med vores internationale omgivelser byder os. Vi er åbne for at se tingene med andre briller

Læs mere

Smart City Aalborg. By- og Landskabsudvalget. Udskrift af beslutningsprotokollen. Mødet den 23.10.2014. Punkt 6. 2014-44758.

Smart City Aalborg. By- og Landskabsudvalget. Udskrift af beslutningsprotokollen. Mødet den 23.10.2014. Punkt 6. 2014-44758. Punkt 6. Smart City Aalborg. 2014-44758. By og Landskabsforvaltningen indstiller, at By - og Landskabsudvalget godkender følgende bemærkninger, at udvalget fuldt og helt støtter op om Magistratens forslag

Læs mere

LAG Midt-Nordvestsjælland

LAG Midt-Nordvestsjælland LAG Midt-Nordvestsjælland Tilskud til udvikling af liv og erhverv i landdistrikterne Lokale aktionsgrupper (LAG er) er lokalt forankrede foreninger, som skaber udvikling og innovation i lokalsamfundene

Læs mere

4. oktober 2012 Byplanmødet, Svendborg. City branding Grundfortællinger og Byudvikling med bund i

4. oktober 2012 Byplanmødet, Svendborg. City branding Grundfortællinger og Byudvikling med bund i 4. oktober 2012 Byplanmødet, Svendborg City branding Grundfortællinger og Byudvikling med bund i For 25 år siden valgte 83% af alle mennesker bosted efter virksomheden eller jobbet. I dag vælger 65% af

Læs mere

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Vækst, samspil og service Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Indhold Indledning Tiltrække, fastholde og udvikle Morgendagens vækstideer Rekruttering, uddannelse og kompetenceudvikling Kommunal erhvervsservice

Læs mere

Bæredygtig erhvervsudvikling

Bæredygtig erhvervsudvikling Erhverv i den nye kommune Kalundborg Kommunes erhvervsliv kendetegnes i dag af proces- og produktionsindustri koncentreret omkring Kalundborg by. Virksomheder som Statoil A/S, DONG Energy, NKT Flexibles

Læs mere

Strategi 2015 SMART CITY FREDERIKSBERG

Strategi 2015 SMART CITY FREDERIKSBERG Strategi 2015 SMART CITY FREDERIKSBERG Hvad er Smart City Frederiksberg? En smart city er fremtidens by hvor beslutningstagerne har redskaberne og data til at træffe bedre beslutninger, forudse problemer

Læs mere

At tage lederskab og udvikle en By. Indlæg 2. marts 2015 Århus Konference perspektivering v. Mette Lis Andersen

At tage lederskab og udvikle en By. Indlæg 2. marts 2015 Århus Konference perspektivering v. Mette Lis Andersen At tage lederskab og udvikle en By Indlæg 2. marts 2015 Århus Konference perspektivering v. Mette Lis Andersen At udvikle sin by Kræver Lederskab og retning Viden, vision og mål Mod, vilje og stålsathed

Læs mere

Planlægning i europæisk perspektiv. ESPON med en dansk vinkel

Planlægning i europæisk perspektiv. ESPON med en dansk vinkel Planlægning i europæisk perspektiv ESPON med en dansk vinkel Danmark i international sammenhæng Globaliseringen har stor betydning for Danmark, ikke mindst i form af en kraftig urbanisering. Når nogle

Læs mere

Strategi og handlingsplan

Strategi og handlingsplan Strategi og handlingsplan Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling 2015-2016 Hvad er Business Region? Fælles om vækst og udvikling Lokale og regionale aktører har en stadig mere markant

Læs mere

Kultur- og Fritidspolitik

Kultur- og Fritidspolitik Kultur- og Fritidspolitik Nordfyns Kommune Revideret den 15. august 2014 Dokument nr. 480-2014-852344 Sags nr. 480-2013-36230 Indhold FORORD... 2 INDLEDNING... 3 VISIONEN... 4 VÆRDIER... 5 NORDFYNS KOMMUNE

Læs mere

Evaluering af de boligsociale helhedsplaner

Evaluering af de boligsociale helhedsplaner Evaluering af de boligsociale helhedsplaner I Københavns Kommune 2010 Kvarterudvikling, Center for Bydesign Teknik- og Miljøforvaltningen 2011 2 Boligsociale helhedsplaner i Københavns Kommune Københavns

Læs mere

Erhvervspolitik for Syddjurs Kommune

Erhvervspolitik for Syddjurs Kommune 1 of 8 Erhvervspolitik for Syddjurs Kommune 2016-2019 - Sammen skaber vi vækst og velfærd 1. udkast, marts 2016 2 of 8 Forord Byrådet har gennem de senere år arbejdet på at styrke indsatsen over for erhvervslivet

Læs mere

KOMMUNERNE I REGION HOVEDSTADEN GRØN OMSTILLING OG VÆKST HENRIK ROSENBERG SEIDING SENIOR DIRECTOR HERS@RAMBOLL.COM 1

KOMMUNERNE I REGION HOVEDSTADEN GRØN OMSTILLING OG VÆKST HENRIK ROSENBERG SEIDING SENIOR DIRECTOR HERS@RAMBOLL.COM 1 KOMMUNERNE I REGION HOVEDSTADEN HENRIK ROSENBERG SEIDING SENIOR DIRECTOR HERS@RAMBOLL.COM 1 INDHOLD 1. Introduktion og proces 2. Et holistisk perspektiv på grøn omstilling og vækst 3. Eksempler på grøn

Læs mere

Kulturpolitik Syddjurs som Kulturkommune frem mod 2017

Kulturpolitik Syddjurs som Kulturkommune frem mod 2017 Kulturpolitik Syddjurs som Kulturkommune frem mod 2017 Der arbejdes målrettet og strategisk med kulturudviklingen i kommunen. I forlængelse af byrådets beslutning af juni 2011 udnyttes synergien i sammenhæng

Læs mere

Landsplanredegørelse 2013

Landsplanredegørelse 2013 Miljøminister Ida Auken nst@nst.dk U D K A S T 27-09-2013 Sag nr. 12/996 Dokumentnr. 40395/13 Landsplanredegørelse 2013 Under forhøringen til denne landsplanredegørelse i 2012 fremførte Danske Regioner

Læs mere

REGIONEN HAR ET STÆRKT BEHOV FOR AT BLIVE EUROPÆISK KULTURHOVEDSTAD

REGIONEN HAR ET STÆRKT BEHOV FOR AT BLIVE EUROPÆISK KULTURHOVEDSTAD EXECUTIVE SUMMARY REGIONEN HAR ET STÆRKT BEHOV FOR AT BLIVE EUROPÆISK KULTURHOVEDSTAD Den Europæiske Kulturhovedstad er et initiativ, der blev søsat af EU i 1985. Athen var den første Europæiske Kulturhovedstad,

Læs mere

LOGO1TH_LS_POSr d. By- og Udviklingsforvaltningen Nytorv 11 6000 Kolding Tlf. 7979 7979

LOGO1TH_LS_POSr d. By- og Udviklingsforvaltningen Nytorv 11 6000 Kolding Tlf. 7979 7979 LOGO1TH_LS_POSr d By- og Udviklingsforvaltningen Nytorv 11 6000 Kolding Tlf. 7979 7979 KULTURUDVALGETS Politiske fokusområder 2014-2015 Mødesteder og midlertidighed Kultur er fyrtårne og fysiske rammer.

Læs mere

Uddannelsespolitik Region Midtjylland. Regional Midtjylland Regional udvikling

Uddannelsespolitik Region Midtjylland. Regional Midtjylland Regional udvikling Uddannelsespolitik 2016-2020 Region Midtjylland Regional Midtjylland Regional udvikling Uddannelsespolitik udmøntning af den regionale vækst- og udviklingsstrategi Uddannelsespolitik 2016-2020 Kolofon

Læs mere

Smart borgerinddragelse i fremtidens byer

Smart borgerinddragelse i fremtidens byer Smart borgerinddragelse i fremtidens byer Ved Camilla Hjortkjær Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter d. 30. oktober 2014 Ministeriets arbejde By, Bolig, landdistrikter og nordiske anliggender Bypolitik

Læs mere

Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling og Teknik og Miljø Dato 30. januar 2015

Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling og Teknik og Miljø Dato 30. januar 2015 Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling og Teknik og Miljø Dato 30. januar 2015 Evaluering af and+ og videreførelse i TAP Evaluering af det 3-årige Center for Arkitektur,

Læs mere

Region Midtjylland. Skitse til Den regionale Udviklingsplan. Bilag. til Kontaktudvalgets møde den 31. august 2007. Punkt nr. 7

Region Midtjylland. Skitse til Den regionale Udviklingsplan. Bilag. til Kontaktudvalgets møde den 31. august 2007. Punkt nr. 7 Region Midtjylland Skitse til Den regionale Udviklingsplan Bilag til Kontaktudvalgets møde den 31. august 2007 Punkt nr. 7 FORELØBIG SKITSE TIL DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN FOR REGION MIDTJYLLAND 1 FORELØBIG

Læs mere

Hotel H10 ITACA Av. Roma, 22 E-08015-Eixample-Sants Station-Barcelona T (34) 93 226 55 94 h10.itaca@h10hotels.com

Hotel H10 ITACA Av. Roma, 22 E-08015-Eixample-Sants Station-Barcelona T (34) 93 226 55 94 h10.itaca@h10hotels.com KTC - Studietur Barcelona 25. 27. maj 2016 Hotel H10 ITACA Av. Roma, 22 E-08015-Eixample-Sants Station-Barcelona T (34) 93 226 55 94 h10.itaca@h10hotels.com Barcelona Barcelona opfattes i dag som en global

Læs mere

Notat. Vedr. SMARTE løsninger

Notat. Vedr. SMARTE løsninger Notat Dato: 08.05.2016 Center for Teknik Team Plan horsholm.dk Vedr. SMARTE løsninger Vedlagte notat beskriver mulige spørgsmål og tilgange, der kan inspirere til hvordan parallelopdragets visioner og

Læs mere

Bornholms Udviklingsstrategi (BUS) 2016. Proces- og tidsplan

Bornholms Udviklingsstrategi (BUS) 2016. Proces- og tidsplan Bornholms Udviklingsstrategi (BUS) 2016 Proces- og tidsplan September 2014 Baggrund Bornholms udviklingsplan(bup) bliver omdøbt til Bornholms udviklingsstrategi (BUS), Bornholms udviklingsstrategi skal

Læs mere

KKR KKR HOVEDSTADEN SJÆLLAND

KKR KKR HOVEDSTADEN SJÆLLAND FOKUSERET VÆKSTDAGSORDEN Resultater fra fase 1: Kortlægning Fokuseret Vækstdagsorden FÆLLESMÆNGDEN Opsummering af fælles styrker og synergimuligheder 2 Fokuseret Vækstdagsorden Fælles styrker og udfordringer

Læs mere

SMART ALBERTSLUND STRATEGI FOR DEN SMARTE BY

SMART ALBERTSLUND STRATEGI FOR DEN SMARTE BY A DK U SMART ALBERTSLUND ST STRATEGI FOR DEN SMARTE BY STRATEGIENS RAMME FUNDAMENT UDVIKLINGSOMRÅDER REDSKABER MÅL ALBERTSLUNDS VISION & STRATEGI BORGERNE BÆREDYGTIGHED ERHVERVSLIVET SERVICE- OG VELFÆRD

Læs mere

Nye løsninger for fremtidens byer

Nye løsninger for fremtidens byer Nye løsninger for fremtidens byer ved Kent Martinussen, adm. direktør i DAC Dansk Arkitektur Center ? Klimakomissionen anbefaler i 2010 hvordan Danmark kan: 1. Reducere udledninger af drivhusgasser 2.

Læs mere

Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015

Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015 Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015 Forord Strategien for Det Teknisk- Naturvidenskabeli- Denne strategi skal give vores medarbejdere Forskning ge Fakultet, som

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Byplanlægning og erhvervsudvikling

Byplanlægning og erhvervsudvikling Byplanlægning og erhvervsudvikling Byernes styrkepositioner som regionale vækstmotorer Holger Bisgaard, Naturstyrelsen, Miljøministeriet Danmark Indhold Virksomhedslokalisering i en globaliseret verden

Læs mere

KKR. En fokuseret vækstdagsorden for hovedstad s- regionen

KKR. En fokuseret vækstdagsorden for hovedstad s- regionen KKR HOVEDSTADEN En fokuseret vækstdagsorden for hovedstad s- regionen Hovedstadsregionen er Danmarks internationale metropol. Regionen tiltrækker hovedparten af de internationale investeringer i Danmark,

Læs mere

Byrådets vision: Vejle med Vilje

Byrådets vision: Vejle med Vilje Byrådets vision: Vejle med Vilje Intro En vision er et billede af den ønskede fremtid : Inden for synsvidde, men uden for umiddelbar rækkevidde. Med Vejle med Vilje ønsker Vejle Kommunes Byråd, at borgere,

Læs mere

Bæredygtig erhvervsudvikling

Bæredygtig erhvervsudvikling Erhverv i den nye kommune Kalundborg Kommunes erhvervsliv kendetegnes i dag af proces- og produktionsindustri koncentreret omkring Kalundborg by. Virksomheder som Statoil A/S, DONG Energy, NKT Flexibles

Læs mere

forslag til indsatsområder

forslag til indsatsområder Dialogperiode 11. februar til 28. april 2008 DEN REGIONALE UDVIKLINGSSTRATEGI forslag til indsatsområder DET INTERNATIONALE PERSPEKTIV DEN BÆREDYGTIGE REGION DEN INNOVATIVE REGION UDFORDRINGER UDGANGSPUNKT

Læs mere

Tale til nytårskur 7. januar 2008 Koldinghus - Poul-Erik Svendsen - Det talte ord gælder -

Tale til nytårskur 7. januar 2008 Koldinghus - Poul-Erik Svendsen - Det talte ord gælder - Tale til nytårskur 7. januar 2008 Koldinghus - Poul-Erik Svendsen - Det talte ord gælder - Velkommen til Region Syddanmarks nytårskur. På vegne af regionsrådet, er jeg glad for, at så mange er mødt op

Læs mere

Høringssvar fra Syddjurs Kommune vedr. forslag til Vækst- og Udviklingsstrategi for Region Midtjylland 2015-2025

Høringssvar fra Syddjurs Kommune vedr. forslag til Vækst- og Udviklingsstrategi for Region Midtjylland 2015-2025 1 of 7 Region Midtjylland Regional Udvikling Skottenborg 26 8800 Viborg vusmidt@ru.rm.dk Høringssvar fra Syddjurs Kommune vedr. forslag til Vækst- og Udviklingsstrategi for Region Midtjylland 2015-2025

Læs mere

Holbæk Kommunes erhvervs- og turismepolitik

Holbæk Kommunes erhvervs- og turismepolitik Holbæk Kommunes erhvervs- og turismepolitik Indhold side 4 Forord side 6 Fremtidens udfordringer side 8 Udviklingsområder side 10 Etablerede virksomheder side 12 Turisme side 14 Iværksættere og iværksætterkultur

Læs mere

Mission. Vision. Kommunikationsstrategi 2013-2015. Formål

Mission. Vision. Kommunikationsstrategi 2013-2015. Formål Tanken om et campus som et uddannelsesfællesskab har eksisteret i Køge i mange år og er udsprunget fra lokale uddannelsesinstitutioner. Tanken har vokset sig større og større, blandt andet med bred støtte

Læs mere

Strategi for Frederiksberg Forsyning A/S

Strategi for Frederiksberg Forsyning A/S Strategi 2020 for Frederiksberg Forsyning A/S Forord 2 Omverdenen 3 Vores vision 4 Vores mission 5 Strategiske mål 6 Strategiske temaer 7 Strategi 2020 kunden er i centrum Det er vores ambition at levere

Læs mere

erhvervsstrategi 2015-2022 KORT VERSION

erhvervsstrategi 2015-2022 KORT VERSION KORT VERSION erhvervsstrategi 2015-2022 Den nye erhvervsstrategi 2022 er klar på businesskolding.dk/strategi2022 Vi er stærkere sammen, så lad os komme i gang. Du kan begynde ved at læse med her forord

Læs mere

Erhvervspolitik for Syddjurs Kommune

Erhvervspolitik for Syddjurs Kommune 1 of 8 Erhvervspolitik for Syddjurs Kommune 2016-2019 - Sammen skaber vi vækst og velfærd 2 of 8 Forord Byrådet har gennem de senere år arbejdet på at styrke indsatsen over for erhvervslivet i Syddjurs

Læs mere

Regional Vækst- og Udviklingsstrategi (REVUS) KKR-Nordjylland 24. april 2015

Regional Vækst- og Udviklingsstrategi (REVUS) KKR-Nordjylland 24. april 2015 Regional Vækst- og Udviklingsstrategi (REVUS) KKR-Nordjylland 24. april 2015 Udarbejdet pba af Forretningsudvalgets anbefaling til Regionsrådets møde 28/4-15 En ny regional vækst- og udviklingsstrategi

Læs mere

Planstrategi som ny vækstskaber NIELS ÅGESEN

Planstrategi som ny vækstskaber NIELS ÅGESEN Planstrategi som ny vækstskaber NIELS ÅGESEN 02.04.2014 Men hvad skaber vækst? Men hvad skaber vækst? Hvordan bruger vi vores planstrategi? Men hvad skaber vækst? Hvordan bruger vi vores planstrategi?..så

Læs mere

2011-2014 Erhvervsudviklingsstrategi

2011-2014 Erhvervsudviklingsstrategi 2011-2014 Erhvervsudviklingsstrategi Vækstforum Sjælland Region Sjælland Alléen 15 4180 Sorø Telefon 70 15 50 00 E-mail vaekstforum@regionsjaelland.dk www.regionsjaelland.dk Fotos: Jan Djenner Tryk: Glumsø

Læs mere

Rammer for erhvervsog videregående uddannelser. Politik for Herning Kommune

Rammer for erhvervsog videregående uddannelser. Politik for Herning Kommune Rammer for erhvervsog videregående uddannelser Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for rammerne for erhvervs- og videregående uddannelser - vision 7 1 - Unikke

Læs mere

Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling

Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling Præsentation Thy Erhvervsforum Marts 2015 Hvad er Business Region North Denmark? Nyt strategisk partnerskab i Nordjylland om vækst og udvikling:

Læs mere

Nye former for bymidtesamarbejde. Konference om vækst og udvikling i de mindre byer og i provinsbyerne gennem byfornyelse Randers, 28SEP16

Nye former for bymidtesamarbejde. Konference om vækst og udvikling i de mindre byer og i provinsbyerne gennem byfornyelse Randers, 28SEP16 Nye former for bymidtesamarbejde Konference om vækst og udvikling i de mindre byer og i provinsbyerne gennem byfornyelse Randers, 28SEP16 Julie Holck Cand.mag., Ph.D.: Butikkerne og de levende byer Indehaver

Læs mere

AARHUS TIL SALG 19. MARTS 2015

AARHUS TIL SALG 19. MARTS 2015 AARHUS TIL SALG 19. MARTS 2015 MEGATRENDS G L O B A L E T R E N D S / M E G A T R E N D S Urbaniseringen ( ) handler om tilgængelighed til arbejdspladser og uddannelse. Arbejdspladserne placerer sig der,

Læs mere

Vestegnen i udvikling byer i bevægelse. Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier

Vestegnen i udvikling byer i bevægelse. Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier Vestegnen i udvikling byer i bevægelse Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier 15. oktober 2007 Vestegnen i udvikling byer i bevægelse På Vestegnen er der lang tradition

Læs mere

SAMMEN OM VÆKST OG ARBEJDSPLADSER

SAMMEN OM VÆKST OG ARBEJDSPLADSER KØBENHAVNS KOMMUNE SAMMEN OM VÆKST OG ARBEJDSPLADSER - ET ERHVERVSVENLIGT KØBENHAVN FORSLAG TIL KØBENHAVNS KOMMUNES ERHVERVS- OG VÆKSTPOLITIK FORORD Københavns Erhvervsråd består af repræsentanter fra

Læs mere

Hvilken slags plan bliver det? - klimatilpasningsplanen

Hvilken slags plan bliver det? - klimatilpasningsplanen Hvilken slags plan bliver det? - klimatilpasningsplanen Birgitte Hoffmann 26. 2. 2013 Hvilke visioner skal planen styrke? Hvad skal Klimatilpasningsplanen lægge op til? Hvordan kan den bidrage til lokal

Læs mere

LIVETS BY PROCESPRÆSENTATION

LIVETS BY PROCESPRÆSENTATION Team Livets By: LIVETS BY PROCESPRÆSENTATION -PROJEKT FOR FASE 2 AF KØGE KYST KONKURRENCEN PROCESBESKRIVELSE Vores overordnede fokus for arbejdet i projektkonkurrencens fase 2 er at styrke, kvalificere

Læs mere

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE INITIATIVETS TITEL: Bydelskonkurrencen: Den Digitale Bydel 1. ANSØGERE OG SAMARBEJDSPARTNERE Ansøger (projektansvarlig): Navn: Borgerservice, Udviklingsafdelingen E-mail: tgl@aarhus.dk

Læs mere

Det globale perspektiv i den regionale udviklingsplan Dato: 04.03.2009

Det globale perspektiv i den regionale udviklingsplan Dato: 04.03.2009 Regionshuset Viborg Regional Udvikling Sekretariatet Skottenborg 26 DK-8800 Viborg Tel. +45 8728 0000 Regionaludvikling@ru.rm.dk www.regionmidtjylland.dk Det globale perspektiv i den regionale udviklingsplan

Læs mere

Nordhavn = Smart City? Claus Bjørn Billehøj City of Copenhagen Head of Division Sustainable Urban Development

Nordhavn = Smart City? Claus Bjørn Billehøj City of Copenhagen Head of Division Sustainable Urban Development Nordhavn = Smart City? Claus Bjørn Billehøj City of Copenhagen Head of Division Sustainable Urban Development 3 13. november 2011 4 13. november 2011 Først byplanlægning så SMART implementering» Udfordringerne

Læs mere

Byen som vækstdriver. Bente Lykke Sørensen Arealudviklingschef 8. maj 2013. Arealudvikling Aarhus Teknik og Miljø Aarhus Kommune

Byen som vækstdriver. Bente Lykke Sørensen Arealudviklingschef 8. maj 2013. Arealudvikling Aarhus Teknik og Miljø Aarhus Kommune Byen som vækstdriver Bente Lykke Sørensen Arealudviklingschef 8. maj 2013 Globale trends/mega trends Urbaniseringen ( ) handler om tilgængelighed til arbejdspladser og uddannelse. Arbejdspladserne placerer

Læs mere

CATALYST ARCHITECTURE

CATALYST ARCHITECTURE BYENS RUM OPLEV BÆREDYGTIG ARKITEKTUR I UDSTLLINGEN CATALYST ARCHITECTURE / UTZON CENTER 3. DECEMBER 2014-8. MARTS 2015 CATALYST ARCHITECTURE INDHOLD OM CATALYST ARCHITECTURE...3 DE FIRE VÆKSTBYER: KØBENHAVN...5

Læs mere

Faaborg-Midtfyn Kulturby2017

Faaborg-Midtfyn Kulturby2017 Til borgmester og kommunaldirektør. Faaborg-Midtfyn Kulturby2017 Syddanske kommuner er en del af den Europæiske Kulturhovedstad 2017 Faaborg-Midtfyn Kommune kan blive partner i et blomstrende kulturliv,

Læs mere

STRATEGI FOR MUDP

STRATEGI FOR MUDP STRATEGI FOR MUDP 2016-2019 INTRO Et enigt Folketing vedtog i februar 2015 lov nr. 130 om Miljøteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram (MUDP). Med loven og den tilhørende bekendtgørelse overtog

Læs mere

Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer

Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer Døesvej 70-76 7500 Holstebro Telefon 99 122 222 Værdigrundlag for UCH Uddannelsescenter Holstebro indgår med sine uddannelser i en værdikæde og ønsker

Læs mere

SDSD CLEAN. Innovating Green Solutions

SDSD CLEAN. Innovating Green Solutions SDSD CLEAN Innovating Green Solutions AGENDA 1. Hvem er CLEAN? 2. Hvad laver vi? 3. Hvordan arbejder vi? 2 STÆRKESTE CLEANTECH KLYNGE I DANMARK CLEAN er resultatet af en fusion mellem Lean Energy Cluster

Læs mere

Bevilling til Internet Week Denmark 2015, 2016 og 2017

Bevilling til Internet Week Denmark 2015, 2016 og 2017 Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling Dato 6. august 2014 2015, 2016 og 2017 1. Resume Internet Week Denmark er en festival for hele Danmark med centrum i Aarhus og den

Læs mere

Landsplanredegørelse Ministerens velkomst

Landsplanredegørelse Ministerens velkomst Landsplanredegørelse 2012 Ministerens velkomst Velkommen til debat om den kommende landsplanredegørelse. Efter nyvalg til Folketinget er det Miljøministerens opgave at udarbejde en ny landsplanredegørelse.

Læs mere

Partnerskabsaftale mellem Odense Kommune, Syddansk Universitet, University College Lillebælt og Erhvervsakademiet Lillebælt

Partnerskabsaftale mellem Odense Kommune, Syddansk Universitet, University College Lillebælt og Erhvervsakademiet Lillebælt Partnerskabsaftale mellem Odense Kommune, Syddansk Universitet, University College Lillebælt og Erhvervsakademiet Lillebælt 1. Aftalens parter Denne aftale er den første af sin art i Odense. Aftalens parter

Læs mere

Roskilde Kommune Mulighedernes Markedsplads

Roskilde Kommune Mulighedernes Markedsplads Roskilde Kommune Mulighedernes Markedsplads Byrådets vision 2018 November 2014 2 LEAD / November 2014 Indhold 1. Intro 2. Grundlaget: Fortællingen om Roskilde Kommune 3. Målene: Det vi kæmper for 4. Indsatser

Læs mere

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med Aabenraa Kommunes Kultur- og Fritidspolitik, der gælder fra 2017 og frem med overskriften Sammen om det gode

Læs mere

Strategiske muligheder og anbefalinger

Strategiske muligheder og anbefalinger Strategiske muligheder og anbefalinger Bilag 3, til Region Nordjyllands Regionale Vækst og Udviklingsstrategi (REVUS) - 2015 til 2018. Indledning I dette bilag gives anvisninger til erhvervspolitiske handlinger

Læs mere

Grøn Generation strategi. Børn og unge som fundament for bæredygtig udvikling

Grøn Generation strategi. Børn og unge som fundament for bæredygtig udvikling Grøn Generation strategi Børn og unge som fundament for bæredygtig udvikling 1 Da jeg selv var knægt, var klimaforandringer og bæredygtighed ikke noget, mine kammerater og jeg gik og tænkte over. Men i

Læs mere

Strategi og handlingsplan

Strategi og handlingsplan Strategi og handlingsplan Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling 2015-2016 Hvad er Business Region? Fælles om vækst og udvikling Lokale og regionale aktører har en stadig mere markant

Læs mere

Ny VÆKST i turismen en strategi for en mere fokuseret og professionel turisme i Region Midtjylland frem mod 2020

Ny VÆKST i turismen en strategi for en mere fokuseret og professionel turisme i Region Midtjylland frem mod 2020 Ny VÆKST i turismen 2.0 - en strategi for en mere fokuseret og professionel turisme i Region Midtjylland frem mod 2020 Juni 2016 Regionshuset Viborg Regional Udvikling Turisme Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2

Læs mere

IT-væksthuset på 5te mere end et sted at bo

IT-væksthuset på 5te mere end et sted at bo IT-væksthuset på 5te mere end et sted at bo IT-VÆKSTHUSET PÅ 5te < SIDE 02 > SIDE 03 IT-væksthuset er et nyt innovativt vækstmiljø på toppen af IT-Universitetet i Ørestaden i København. DET ER STEDET:

Læs mere

LIVEABLE CITY LAB KONCEPTUDVIKLING

LIVEABLE CITY LAB KONCEPTUDVIKLING LIVEABLE CITY LAB KONCEPTUDVIKLING HVORFOR ETABLERE ET LIVEABLE CITY LAB (LCL)? Det går godt for Aarhus. Byen oplever betydelig vækst og udvikling som det erhvervsmæssige, uddannelsesmæssige og kulturelle

Læs mere

PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS

PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS INDLEDNING Klimaforandringerne er en af de største udfordringer, som verden står over for i dag. Derfor har Danmark et nationalt mål om at være uafhængig

Læs mere

Vision og politikker i Odense Kommune fra ord til handling. Oplæg for letbane-folket Tirsdag den 17. august 2010

Vision og politikker i Odense Kommune fra ord til handling. Oplæg for letbane-folket Tirsdag den 17. august 2010 Vision og politikker i Odense Kommune fra ord til handling Oplæg for letbane-folket Tirsdag den 17. august 2010 Fælles politikkoncept i Odense Kommune Vision: (Hvor skal vi hen? Meget langt sigte) - Fælles

Læs mere

Visioner for Ny by ved St. Rørbæk

Visioner for Ny by ved St. Rørbæk Visioner for Ny by ved St. Rørbæk Regionplanen I den første regionplan for fra 1973, blev området ved Store Rørbæk udpeget som byvækstområde første gang. Regionplan 2005 Den nye by er nu udpeget som et

Læs mere

Fritids-, Kultur- og Bosætningsudvalget

Fritids-, Kultur- og Bosætningsudvalget Fritids-, Kultur- og Bosætningsudvalget Vision 2020 Aktiviteterne på Fritids-, Kultur- og Bosætningsudvalgets område er alle omfattet af Vision 2020, der skal vise vejen for, hvordan kommunens fritids-

Læs mere

UDVALGSPOLITIK FOR PLAN- OG BOLIGUDVALGET 2014-2018

UDVALGSPOLITIK FOR PLAN- OG BOLIGUDVALGET 2014-2018 UDVALGSPOLITIK FOR PLAN- OG BOLIGUDVALGET 2014-2018 Fokusområder 2016-2017 UDVALGSPOLITIK FOR PLAN OG BOLIGUDVALGET 2014 BAGGRUND Denne udvalgspolitik for Plan- og Boligudvalget er skabt i fællesskab af

Læs mere

Udviklingsstrategi 2015

Udviklingsstrategi 2015 Udviklingsstrategi 2015 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Innovation i praksis... 4 Fokusområder 2015... 4 Fokusområde 1: Involvering af brugere, borgere og erhverv i velfærdsudviklingen... 6 Fokusområde

Læs mere

Køge vender ansigtet mod vandet

Køge vender ansigtet mod vandet Artikel i PORTUS online magazine juli 2013 Køge vender ansigtet mod vandet Realdania By og Køge Kommune er i partnerskab om at udvikle centralt beliggende havne- og industriarealer til en levende og bæredygtig

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Bilag til LA 21-strategi og handlingsplan sendes i høring Dato: 10. maj 2011 Brevid: 1372548 Forslag til Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Administrationen Alléen 15 4180 Sorø Tlf.: 70 15 50 00 linnyb@regionsjaelland.dk

Læs mere

HVAD BETYDER DEN GRØNNE OMSTILLING FOR DANMARK I 2050

HVAD BETYDER DEN GRØNNE OMSTILLING FOR DANMARK I 2050 HVAD BETYDER DEN OMSTILLING FOR DANMARK I 2050? DK2050 Dansk Arkitektur Center i partnerskab med Realdania og Kulturministeriet, Miljøministeriet, Erhvervs- og Vækstministeriet og Klima-, Energi- og Bygningsministeriet

Læs mere

CISUs STRATEGI 2014 2017

CISUs STRATEGI 2014 2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26. april 2014. Vores strategi for 2014-17 beskriver, hvordan CISU sammen med medlemsorganisationerne

Læs mere

INDSATS FOR BÆREDYGTIG UDVIKLING I GENTOFTE KOMMUNE

INDSATS FOR BÆREDYGTIG UDVIKLING I GENTOFTE KOMMUNE INDSATS FOR BÆREDYGTIG UDVIKLING I GENTOFTE KOMMUNE 2015 20 1 2014 Indledning Indsats for bæredygtig udvikling 2015 giver et overblik over de indsatser, der skal sikre, at Gentofte Kommune lever op til

Læs mere

EUROPAN 13 EUROPAN ER EN INTERNATIONAL ARKITEKTKONKURRENCE OM BYUDVIKLING I ET BÆREDYGTIGHEDSPERSPEKTIV

EUROPAN 13 EUROPAN ER EN INTERNATIONAL ARKITEKTKONKURRENCE OM BYUDVIKLING I ET BÆREDYGTIGHEDSPERSPEKTIV EUROPAN DENMARK SØGER VISIONÆRE KOMMUNER EUROPAN 13 EUROPAN ER EN INTERNATIONAL ARKITEKTKONKURRENCE OM BYUDVIKLING I ET BÆREDYGTIGHEDSPERSPEKTIV EUROPAN 13 VIL BELYSE HVORDAN EUROPAS BYER KAN TILPASSES

Læs mere

WONDERFUL COPENHAGENS MILJØPOLITIK

WONDERFUL COPENHAGENS MILJØPOLITIK WONDERFUL COPENHAGENS MILJØPOLITIK INDLEDNING Turisme skaber arbejdspladser og vækst i hovedstadsregionen og er med til at gøre vores hovedstad og hele Greater Copehagen mere levende og mangfoldig. De

Læs mere

Vand og Affald. Virksomhedsstrategi

Vand og Affald. Virksomhedsstrategi Vand og Affald 2012 2016 Virksomhedsstrategi forord Vand og Affalds virksomhedsstrategi 2012 2016 er blevet til i samarbejde med virksomhedens medarbejdere, ledelse og bestyrelse. I løbet af 2011 er der

Læs mere