Evaluering af de boligsociale helhedsplaner

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Evaluering af de boligsociale helhedsplaner"

Transkript

1 Evaluering af de boligsociale helhedsplaner I Københavns Kommune 2010 Kvarterudvikling, Center for Bydesign Teknik- og Miljøforvaltningen 2011

2 2 Boligsociale helhedsplaner i Københavns Kommune Københavns Kommune er hjemsted for en lang række boligsociale helhedsplaner i byens udsatte almene boligområder. Helhedsplanerne skal afhjælpe og forebygge en række komplekse problemstillinger af social og fysisk karakter, hvoraf flere af ikke mindst de sociale problemstillinger, har deres rod i strukturelle samfundsmæssige problemstillinger som ledighed, manglende integration, fattigdom og organiseringen af det danske boligmarked. Samtidig kæmper flere af de udsatte almene boligområder også med fysiske udfordringer som f.eks. ensidig lejlighedsstruktur, utidssvarende udearealer, høje huslejer, infrastrukturelle problemer og høj fraflytningsprocent. Sagt med andre ord, så skal de boligsociale helhedsplaner imødekomme en bred vifte af sammensatte problemstillinger og udfordringer, som er samlet i almene boligområder fordelt over hele København. Organisatorisk er de boligsociale helhedsplaner forankret i de almene boligorganisationer og finansieres i helt overvejende grad af Landsbyggefonden kombineret med medfinansiering fra Købehavns Kommune og boligorganisationerne. Den kommunale medfinansiering er fordelt mellem de københavnske fagforvaltninger og er struktureret efter, hvilke problemstillinger, der er til stede i de enkelte områder. Medfinansieringen gives som oftest i form kommunal deltagelse i styregrupper, men der kan også være tale om medarbejdertimer ift. konkrete indsatsområder og aktiviteter eller udlån af kommunale lokaler/faciliteter. Teknik- og Miljøforvaltningens rolle i forhold til de boligsociale helhedsplaner er først og fremmest at koordinere og udvikle samarbejdet mellem kommunen, helhedsplanerne og de almene boligorganisationer og herunder at tilrettelægge den kommunale medfinansiering i samarbejde med de øvrige fagforvaltninger.

3 3 Baggrund for evalueringen Det er Teknik- og Miljøforvaltningens ønske, løbende at tage ved lære af og udvikle den aktuelle praksis i forhold til koordineringen af den kommunale involvering af de boligsociale helhedsplaner. Forvaltningen har derfor iværksat et kontinuerligt evalueringsarbejde med fokus på netop samarbejde og udvikling. Netop evalueringen er også et centralt punkt i udviklingen af samarbejdet mellem Københavns Kommune og de almene boligorganisationer, idet evalueringen bl.a. indgår som baggrundsmateriale for styringsdialogen. Gennem styringsdialogen er der mulighed for at drøfte samarbejde og fremdrift. I særlige tilfælde kan såvel strategiskabelonen som interviews identificere konkrete problemstillinger, som tages op med boligorganisationen. Endelig ønsker Teknik- og Miljøforvaltningen også, at styrke udviklingen af faglige netværk mellem helhedsplanerne og lokale kommunale aktører, idet erfaringer viser, at de komplekse og mangeartede problemstillinger, som er til stede i de udsatte boligområder, bedst afhjælpes med en koordineret, områdebaseret og helhedsorienteret indsats. Evaluering Evalueringen 2010 har været fokuseret omkring temaet samarbejdet med Københavns Kommune. Baggrunden for at fokusere interview-runden på samarbejdet mellem helhedsplanerne og Københavns Kommune samt oplevelsen af det tværkommunale samarbejde i relation til helhedsplanerne, skal bl.a. findes i et bredt ønske om, at styrke samarbejdsrelationerne mellem kommunale aktører og de områdebaserede indsatser. Samtidig skulle evalueringen også søge at afdække aktiviteter og projekter i helhedsplanerne, der rummer særlige muligheder og/eller udfordringer.

4 4 Evalueringen af de boligsociale helhedsplaner gennemføres en gang årligt og indeholder tre elementer; Strategiskabeloner Interviews med projektledere og kommunale aktører Fagligt Forum for Områdebaserede indsatser Resultaterne af evalueringen 2010, er draget på baggrund af kvalitative interviews med 27 projektledere, strategiskabeloner fra 21 boligsociale helhedsplaner og et fokusgruppeinterview med lokale kommunale aktører. Metode og konklusioner har i to omgange været forelagt projektledere, boligsociale koordinatorer og kommunale aktører på Fagligt Forum. Ved evalueringens start var der 34 boligsociale helhedsplaner i Københavns Kommune og heraf var 29 aktive og i gang, mens fem helhedsplaner af forskellige årsager er sat i bero 1. Resume Evalueringen afdækker et bredt spektrum af erfaringer omkring samarbejdsrelationen mellem de boligsociale helhedsplaner og Københavns Kommune. Erfaringerne går fra at være meget positive omkring samarbejdet til det modsatte - men de fleste oplevelser placerer sig i midten, hvor samarbejdet generelt er godt, og rummer både positive erfaringer men også konkrete udfordringer. Samarbejdet omkring konkrete aktiviteter/indsatser i helhedsplanerne involverer ofte lokale kommunale aktører, og på det lokale niveau fungerer samarbejdet mellem helhedsplanerne og kommunen i mange tilfælde godt. Et godt samarbejde ser ud til at betyde en hurtigere, mere effektiv og helhedsorienteret indsats. Evalueringen viser også, at de største helhedsplaner bidrager til flest samarbejdsrelationer med relevante kommunale aktører - lokalt såvel som centralt. De små helhedsplaner synes derimod at være sårbare og savne faglig sparring og netværk til lokale aktører. 1 To helhedsplaner var netop opstartet, og indgår derfor ikke i evalueringen. Her kan der f.eks. være tale om langtidssygemeldinger eller omorganisering af indsatserne.

5 5 Der hvor samarbejdet tit rummer udfordringer er, når indsatser/aktivi-teter kræver, at der arbejdes på tværs af forvaltningerne. Forvaltningernes fokus på egne mål og faggrænser harmonerer ikke nødvendigvis med den mere helhedsorienterede tilgang, der er udgangspunktet i de boligsociale helhedsplaner. En af forudsætningerne for et godt samarbejde mellem Københavns Kommune og de boligsociale helhedsplaner er etableringen af en velfungerende styregruppe, som synes at være en væsentlig drivkraft for en boligsocial helhedsplan og samarbejde med kommunen. Erfaringerne med styregrupperne er blandede - nogle er meget velfungerende, mens andre er det modsatte. De fleste erfaringer placerer sig midt i mellem. Overordnet betragtet, er der god fremdrift i de boligsociale helhedsplaner målt på konkrete aktiviteter. De primære udfordringer i forhold til helhedsplanerne synes at være koncentreret omkring frivillighed, forankring og unge 18+ årige. Synergi og samarbejde skaber udvikling Evalueringen viser den helt overordnede tendens, at helhedsplanerne har etableret samarbejdsrelationer med Købehavns Kommune. Halvdelen mener, at samarbejdet overordnet betragtet fungerer godt, og næsten lige så mange mener at samarbejdet med kommunen rummer større eller mindre udfordringer. Det samme billede fremkommer i vurderingen af det tværkommunale samarbejde i relation til helhedsplanerne.

6 6 Figur 1 Helhedsplanernes vurdering af samarbejdet med Københavns Kommune 2 4 % Godt samarbejde 50 % Udfordringer i samarbejdet 46 % Utilstrækkeligt samarbejde Yderligere viser evalueringen også at: generelt fungerer samarbejdet mellem helhedsplanerne og lokale kommunale aktører godt, særligt når det gælder samarbejdet om konkrete lokale projekter og tiltag et velfungerende samarbejde betyder, at evt. problemstillinger og udfordringer håndteres hurtigere, mere effektivt og med et mere helhedsorienteret perspektiv kun i få tilfælde, er der decideret problemer i samarbejdet, og her er der tale om enkeltstående problematiske eller ikkeeksisterende samarbejdsrelationer f.eks. i forhold til en skole eller en ungdomsklub 2 21 strategiskabeloner indgår i denne vurdering

7 7 det gode samarbejde mellem helhedsplanerne og lokale og centrale kommunale aktører, er ofte personbåret og præget af gensidig respekt og tillid. Det giver et stærkt engagement men betyder også, at samarbejdsrelationen er meget sårbar helhedsplanerne oplever, at de kommunale forvaltninger er kendetegnet ved en faglig specialisering i forhold til egne kerneydelser og mål, hvilket er svært foreneligt med den mere helhedsorienterede tilgang i helhedsplanerne. Konsekvenserne som nævnes er, at borgere tabes på gulvet, og helhedsplanerne ofte bringes for tæt på myndighedsopgaver, når de skal bruge tid på at guide borgerne i forhold til kommunen der er et klart ønske om en tydeliggørelse af kommunens rolle i forhold til den enkelte helhedsplan. Teknik- og Miljøforvaltningen kunne f.eks. indtage en mere offensiv rolle i forhold til helhedsplanerne, særligt ved opstart. En god styregruppe er guld værd Det fremgår af evalueringen, at en af de vigtigste drivkræfter for et godt samarbejde, mellem en helhedsplan og Købehavns Kommune, er en velfungerende styregruppe. Det er i styregruppen, at det primære samarbejde med kommunen etableres, og en velfungerende styregruppe er kendetegnet ved, at de kommunale deltagere bidrager med faglig sparring og stiller krav. Evalueringen viser også at: der er stor forskel på, hvorvidt den kommunale tilstedeværelse i helhedsplanernes styregrupper fungerer i praksis. Mange steder virker konstellationen rigtig godt, og i de tilfælde er de kommunale repræsentanter i styregruppen indgangen og bindeleddet til centralforvaltningerne den kommunale tilstedeværelse i styregrupperne i nogle tilfælde opleves som tilfæl dig og uden det store engagement, hvorfor synergieffekten er begrænset

8 8 Størrelsen gør en forskel Helhedsplanerne i Københavns Kommune er forskellige. Nogle er omfattende og dækker store boligafdelinger med en kompleksitet af problemstillinger. Disse har som oftest en projektleder og flere ansatte. Andre er små 1-1½ mandsprojekter, som adresserer en specifik problemstilling. Nogle helhedsplaner er næsten lige startet op, og andre er blevet forlænget i flere omgange og har fungeret i mange år. Evalueringen viser, at helhedsplanerne størrelse og alder gør en forskel og viser følgende tendenser: at større helhedsplaner generelt har flere samarbejdsrelationer til hhv. kommunale aktører og til lokale initiativer og organisationer mv. at helhedsplaner, som har eksisteret i flere år er mere synlige og anerkendte samarbejdspartnere Aktiviteter og fremdrift På baggrund af en kvantitativ indmelding (strategiskabeloner) af aktiviteter fra helhedsplanerne til Teknik- og Miljøforvaltningen, fremkommer en overordnet tendens der viser, at der er god fremdrift i de boligsociale helhedsplaner boligsociale helhedsplaner har tilsammen ind rapporteret 443 aktiviteter, og i 255 (58%) af disse vurderes fremdriften at være god (se figur 2).

9 9 Figur 2 Helhedsplanernes vurdering af fremdrift i aktiviteter 8 % God fremdrift 34 % Udfordringer for fremdriften 58 % Utilstrækkelig fremdrift I forhold til fremdrift og aktiviteter viser evalueringen også at: hovedparten af aktiviteterne i de boligsociale helhedsplaner er rettet mod børn og unge eller kvinder de problemstillinger, der beskrives i helhedsplanerne imødekommes med en bestemt vifte af konkrete aktiviteter, uden at sammenhængen mellem aktiviteter og problemstillinger nødvendigvis er beskrevet. Aktiviteter som lektiecafé, kvindeklub og syværksted, går igen rigtig mange steder, men der ser ud til at være forskel på, hvordan aktiviteterne organiseres og udføres fra helhedsplan til helhedsplan, hvorfor erfaringer og resultater også er forskellige

10 10 der flere steder er store udfordringer med at tiltrække og opfange gruppen af årige unge mænd - her mangler man både lokaler, metoder og gode erfaringer det er en gennemgående udfordring, at frivillighed og forankring blandt beboerne, er så centralt et element i helhedsplanerne. Beboerne vil gerne deltage, men flertallet har ikke mod på eller ressourcer til at forpligte sig og tage ansvar der er et stort og tidskrævende benarbejde i helhedsplanerne i forhold til at skabe kontakt til beboerne og få dem involveret, tidsbegrænsningen i helhedsplanerne kombineret med personaleudskiftninger gør helhedsplanerne sårbare forankring synes at være en udfordring over hele linjen, både internt i boligafdelingerne og eksternt i forhold til andre lokale aktører og frivillige

11 11 Krav og anbefalinger til en ny runde helhedsplaner På baggrund af den gennemførte evaluering peger Teknik- og Miljøforvaltningen på en række områder, hvor helhedsplanerne fremover kan styrkes og optimeres: helhedsplanernes organisering og størrelse: ressourcemæssigt større og velorganiserede helhedsplaner giver den bedste indsats i de udsatte områder helhedsplanernes faglige indhold: en mere kritisk stillingtagen til, hvilke redskaber og initiativer, der sættes i gang i helhedsplanerne samt en fokusering på indsatser, der ikke er i konkurrence med men supplerer øvrige tilbud i Københavns Kommune helhedsplanerne som udviklingsprojekter: helhedsplanerne skal fungere som udviklingsprojekter, der på den lange bane er med til at udvikle og understøtte boligorganisationernes og kommunens arbejde i de udsatte boligområder. Helhedsplaner skal ikke erstatte basisdriften i de udsatte boligområder forankring og samarbejde: øget fokus på samarbejde med lokale kommunale aktører, da der skabes værdi og synergi, når det tværgående samarbejde fungerer Den fyldestgørende oversigt findes i Teknik- og Miljøforvaltningens pjece Krav og anbefalinger til en ny runde helhedsplaner fra januar 2011.

12

notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder Hvorfor en boligsocial strategi for fsb?

notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder Hvorfor en boligsocial strategi for fsb? notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder fsb har i lighed med de øvrige almene boligorganisationer ansvar for at etablere og drive velfungerende boligområder, hvor beboerne

Læs mere

Fællessekretariatet for BolivVejle. Mai Norlyk Karen Sommer Møller Analysemedarbejder jan. 2010 Kommunikationsmedarbejder juni 2010

Fællessekretariatet for BolivVejle. Mai Norlyk Karen Sommer Møller Analysemedarbejder jan. 2010 Kommunikationsmedarbejder juni 2010 Fællessekretariatet for BolivVejle Mai Norlyk Karen Sommer Møller Analysemedarbejder jan. 2010 Kommunikationsmedarbejder juni 2010 Visionen for BolivVejle Vision for BolivVejle At boligselskaberne og Vejle

Læs mere

Udfordringer i det boligsociale arbejde

Udfordringer i det boligsociale arbejde Udfordringer i det boligsociale arbejde Boliger v/ Kristoffer Rønde Møller BL - Danmarks Almene Boliger Min baggrund for at tale om emnet Boligsocialt arbejde er i sin natur udfordrende - det er det smukke

Læs mere

Samarbejdsaftale om de boligsociale helhedsplaner i Helsingør Kommune

Samarbejdsaftale om de boligsociale helhedsplaner i Helsingør Kommune Samarbejdsaftale om de boligsociale helhedsplaner i Helsingør Kommune Samarbejdsaftalens parter: Helsingør Kommune Boligselskabet Boliggården Boligselskabet Nordkysten Samarbejdsaftalen gælder i helhedsplanens

Læs mere

Boligsociale indsatser fremtidige udfordringer og løsninger

Boligsociale indsatser fremtidige udfordringer og løsninger Boligsociale indsatser fremtidige udfordringer og løsninger Kontor for Attraktive Bydele Gitte Brødsgaard Vesti Sociale og boligsociale indsatser Organisatoriske rammer Bydele i balance Fysiske forandringer

Læs mere

Forankring og vidensoverførelse

Forankring og vidensoverførelse Forankring og videnoverførelse Afslutningskonference for kvarterløft den 12. oktober 2007 Jesper Nygård Administrerende direktør i KAB og formand for Landsbyggefonden Forankring og vidensoverførelse 10

Læs mere

Evalueringer af boligsociale indsatser nogle hovedresultater. Vibeke Jakobsen og Christine Lunde Rasmussen

Evalueringer af boligsociale indsatser nogle hovedresultater. Vibeke Jakobsen og Christine Lunde Rasmussen Evalueringer af boligsociale indsatser nogle hovedresultater Vibeke Jakobsen og Christine Lunde Rasmussen 04-11-2016 2 Indhold/disposition Effekterne af de boligsociale indsatser på - beboersammensætningen

Læs mere

Program for de næste 45 minutter

Program for de næste 45 minutter Program for de næste 45 minutter Lidt om Svendborg Kommunes boligsociale samarbejde Lidt om København Kommunes boligsociale samarbejde Hvad skal vi så med hinanden? 1 Boligsocial årskonference 2012 Både

Læs mere

Deltagere: Ulla Varneskov, Ove Hansen, Tage Majgaard, John Lassen og Karen Sommer Møller.

Deltagere: Ulla Varneskov, Ove Hansen, Tage Majgaard, John Lassen og Karen Sommer Møller. Referat fra møde d. 28. april 2015 kl. 16.30-18 Deltagere: Ulla Varneskov, Ove Hansen, Tage Majgaard, John Lassen og Karen Sommer Møller. Afbud: Knud Aage Thiemer Dagsorden: 1. Hvad gør vi ved Knud Aage

Læs mere

Velkommen til Boligsocial Årskonference 2013. Tema: Co-creation

Velkommen til Boligsocial Årskonference 2013. Tema: Co-creation Velkommen til Boligsocial Årskonference 2013 Tema: Co-creation Uden co-creation/samskabelse mellem kommuner og boligorganisationer, ingen effekt af indsatsen - VI SKAL LØFTE I FLOK Det handler om fælles

Læs mere

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken.

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken. PROJEKTOPLYSNINGER 1 Indsatsens formål Esbjerg Kommune ønsker en bredere koordineret og målbar indsats på det boligsociale område med henblik på at gøre udsatte boligområder velfungerende og attraktive.

Læs mere

Boligsociale indsatser

Boligsociale indsatser Boligsociale indsatser 2015-2018 Nyt regulativ og hva så? Landsbyggefonden har udsendt et nyt regulativ på det boligsociale område, og det betyder, at der er nye regler for de bevillinger til boligsocialt

Læs mere

Samarbejde om sundhed i boligsociale indsatser

Samarbejde om sundhed i boligsociale indsatser Samarbejde om sundhed i boligsociale indsatser Erfaringer fra København Kira Baun, Projektleder, Forebyggelsescenter Nørrebro Susanne Sørensen, Projektleder, Forebyggelsescenter Vanløse Majken Krogh, Boligsocial

Læs mere

Erfaringer og anbefalinger fra SFI og Rambøll Management Consultings evaluering af Landsbyggefondens 2006-2010-pulje Marts 2014

Erfaringer og anbefalinger fra SFI og Rambøll Management Consultings evaluering af Landsbyggefondens 2006-2010-pulje Marts 2014 RUNDT OM BOLIGSOCIALE INDSATSER Erfaringer og anbefalinger fra SFI og Rambøll Management Consultings evaluering af Landsbyggefondens 2006-2010-pulje Marts 2014 Hvad er en boligsocial indsats? En boligsocial

Læs mere

Byrådets forebyggelsesstrategi

Byrådets forebyggelsesstrategi Byrådets forebyggelsesstrategi I forbindelse med Byrådets tiltræden er der sat fokus på at forebyggelse skal være et samlet, overordnet indsatsområde i Furesø Kommune i den kommende periode. En forebyggelsesstrategi

Læs mere

Sociale partnerskaber

Sociale partnerskaber Sociale partnerskaber Projektbeskrivelse Projektleder: Ejnar Tang Senest revideret: 5/12/2016 Baggrund Børne- og Familieudvalget, Social- og Sundhedsudvalget og Beskæftigelsesudvalget igangsatte i august

Læs mere

Tingbjerg-Husum Partnerskab - partnerskabsaftale

Tingbjerg-Husum Partnerskab - partnerskabsaftale Tingbjerg-Husum Partnerskab - partnerskabsaftale Aftale om partnerskab for Tingbjerg-Husum Københavns Kommune, Københavns Politi, SSP København, fsb, SAB/KAB og AAB indgår med denne aftale et forpligtende

Læs mere

Projektskitse vedr. forebyggelse af udsættelser

Projektskitse vedr. forebyggelse af udsættelser Projektskitse vedr. forebyggelse af udsættelser Dato: oktober 2014 Formål med projektet Det primære formål med projektet er at forebygge udsættelser af lejere. Det sekundære formål er at udbygge samarbejde

Læs mere

Sundhedsfremme i boligområder på Bispebjerg og Nørrebro

Sundhedsfremme i boligområder på Bispebjerg og Nørrebro Sundhedsfremme i boligområder på Bispebjerg og Nørrebro Kira Baun og Henrik M. Larsen Forebyggelsescenter Nørrebro KL temadag 21-05-2015 Dagsorden 1. Hvem er vi og hvordan ser vores område ud? 2. Etablering

Læs mere

Godkendelse af medfinansiering af helhedsplan i Sundby-Hvorup Boligselskab afd. 12, Løvvangen

Godkendelse af medfinansiering af helhedsplan i Sundby-Hvorup Boligselskab afd. 12, Løvvangen Punkt 8. Godkendelse af medfinansiering af helhedsplan i Sundby-Hvorup Boligselskab afd. 12, Løvvangen 2016-045554 Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen indstiller, at Familie- og Socialudvalget godkender:

Læs mere

Kommissorium ABC helhedsplan

Kommissorium ABC helhedsplan Kommissorium ABC helhedsplan 2017-2020 Organisationsdiagram for den boligsociale helhedsplan, ABC 2017-2020 Bestyrelsen Bestyrelsen er ABC projektets øverste myndighed og har det overordnede ansvar for,

Læs mere

R A P P O R T. Marker denne tekst og indsæt billede her. Omorganisering af de lovpligtige forebyggende hjemmebesøg

R A P P O R T. Marker denne tekst og indsæt billede her. Omorganisering af de lovpligtige forebyggende hjemmebesøg R A P P O R T Marker denne tekst og indsæt billede her Omorganisering af de lovpligtige forebyggende hjemmebesøg Sundhedscenter Vest januar 2014 h j e m m e b e s ø g S i d e 2 I N D H O L D S F O R T

Læs mere

Roller og ansvar Grundlaget for ledelse i en ny organisationsstruktur

Roller og ansvar Grundlaget for ledelse i en ny organisationsstruktur Roller og ansvar Grundlaget for ledelse i en ny organisationsstruktur NOTAT HR-stab Arbejdet med en mere klar og tydelig ledelse er med dette oplæg påbegyndt. Oplægget definerer de generelle rammer i relation

Læs mere

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet 1 Plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet. Som en del af den sammenhængende børnepolitik, har Vesthimmerlands Kommune

Læs mere

Frivillighedspolitik. Bo42

Frivillighedspolitik. Bo42 Frivillighedspolitik Bo42 Vedtaget på repræsentantskabsmøde afholdt den 4. juni 2013 Forord En af Bo42 s bestyrelses fornemste opgaver er at være med til at skabe og udvikle gode rammer og muligheder for

Læs mere

Anbefalinger til en målrettet kommunal indsats i de udsatte by- og boligområder

Anbefalinger til en målrettet kommunal indsats i de udsatte by- og boligområder Anbefalinger til en målrettet kommunal indsats i de udsatte by- og boligområder 1 2 Indledning Udsatte by- og boligområder er et kendt fænomen i de fleste kommuner. En del af disse udsatte boligområder

Læs mere

Anbefalinger til en målrettet kommunal indsats i de udsatte by- og boligområder

Anbefalinger til en målrettet kommunal indsats i de udsatte by- og boligområder Anbefalinger til en målrettet kommunal indsats i de udsatte by- og boligområder 1 Indledning Udsatte by- og boligområder er et kendt fænomen i de fleste kommuner. En del af disse udsatte boligområder er

Læs mere

BOLIGSOCIAL HELHEDSPLAN I VOLLSMOSE 2016-2020 1/15

BOLIGSOCIAL HELHEDSPLAN I VOLLSMOSE 2016-2020 1/15 BOLIGSOCIAL HELHEDSPLAN I VOLLSMOSE 2016-2020 1/15 HELHEDSPLAN VOLLSMOSE 2016-2020 En kommende helhedsplan i Vollsmose skal gennem lokale indsatser understøtte de politiske udviklingsmål, som stat, kommune,

Læs mere

UDVIKLING AF LOKALE FÆLLESSKABER

UDVIKLING AF LOKALE FÆLLESSKABER UDVIKLING AF LOKALE FÆLLESSKABER I Holbæk Kommune er der mange stærke lokale fællesskaber, som er med til at skabe udvikling, og gøre Holbæk Kommune til en attraktiv og velfungerende kommune at være borger

Læs mere

Borger med erhvervet hjerneskade

Borger med erhvervet hjerneskade Borger med erhvervet hjerneskade Koordineringsmøde med rehabiliteringsplan 1 hjerneskadekoordinator (tovholder) Relevante fagpersoner der er involveret hos den enkelte borger indkaldes. Feks. Tr. terapeut

Læs mere

VELKOMMEN TIL VOLLSMOSE. "De vilde drenge og andre udfordringer" - Strategier i Odense

VELKOMMEN TIL VOLLSMOSE. De vilde drenge og andre udfordringer - Strategier i Odense VELKOMMEN TIL VOLLSMOSE Vores fælles vision I Odense Odense skal være landskendt for attraktive og tidssvarende almene boliger i velfungerende og trygge bydele. Vi skal fremtidssikre de almene boliger

Læs mere

Indstilling. Gellerup-analyse (fase 1) og det videre arbejde. Til Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling Dato 5. november 2014

Indstilling. Gellerup-analyse (fase 1) og det videre arbejde. Til Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling Dato 5. november 2014 Indstilling Til Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling Dato 5. november 2014 Gellerup-analyse (fase 1) og det videre arbejde. 1. Resume Magistraten igangsatte med beslutning 11. August 2014 Gellerup-analyse

Læs mere

Notat om socialt udsatte boligomra der en koordineret tilgang

Notat om socialt udsatte boligomra der en koordineret tilgang Notat om socialt udsatte boligomra der en koordineret tilgang Indhold DIA-projektet... 2 Strategien for den kommunale indsats i Højvangen... 2 Sammenhængen til Socialpolitikken og den politiske forankring...

Læs mere

Aarhus Kommune og boligorganisationerne skal efterfølgende sammen implementere og folde strategien ud gennem konkrete delmål og indsatser.

Aarhus Kommune og boligorganisationerne skal efterfølgende sammen implementere og folde strategien ud gennem konkrete delmål og indsatser. Indstilling Til Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling Dato 10. maj 2017 Fælles strategi for udsatte boligområder 1. Resume Med afsæt i Aarhus-fortællingens vision om en god by for alle har Aarhus Kommune

Læs mere

Reform af den almene sektor Erfaringer fra Odense Kommune.

Reform af den almene sektor Erfaringer fra Odense Kommune. Reform af den almene sektor Erfaringer fra Odense Kommune. Etablering af et fremadrettet samarbejde med boligorganisationerne om at sikre velfungerende boligområder. Reform af den almene sektor Hvor der

Læs mere

Områdebaserede indsatser i København erfaringer, perspektiver

Områdebaserede indsatser i København erfaringer, perspektiver Områdebaserede indsatser i København erfaringer, perspektiver Lars A. Engberg, Afdelingen for By, Bolig og Ejendom, Aalborg Universitet København, lae@sbi.aau.dk Besøg fra Oslo i København, 16. januar

Læs mere

Organisering og samspil med helhedsplan

Organisering og samspil med helhedsplan Kontaktoplysninger Per Faurby Boligsocial koordinator T 38 38 18 86 F 38 38 18 02 Videreførelse af beboerrådgiverfunktion og aktivitetspulje i AKB, Lundtoftegade pfa@kab-bolig.dk Boligselskabet AKB, København

Læs mere

Hvorfor almene boliger? Introduktion til nye medarbejdere

Hvorfor almene boliger? Introduktion til nye medarbejdere Hvorfor almene boliger? Introduktion til nye medarbejdere Almene boliger Almene boliger omfatter: Familieboliger Ældreboliger Ungdomsboliger Den historiske baggrund Købehavn vokser 1902: ca. 500.000 indbyggere

Læs mere

Tænketank for brugerinddragelse. Baggrund. Fokus på brugerinddragelse. Vi er ikke i mål med brugerinddragelse

Tænketank for brugerinddragelse. Baggrund. Fokus på brugerinddragelse. Vi er ikke i mål med brugerinddragelse Tænketank for brugerinddragelse Danske Patienter har modtaget 1,5 mio. kr. fra Sundhedsstyrelsens pulje til vidensopsamling om brugerinddragelse til et projekt, der har til formål at sikre effektiv udbredelse

Læs mere

Dokumentation på tværs af kommunerne på det boligsociale område: Udfordringer og muligheder

Dokumentation på tværs af kommunerne på det boligsociale område: Udfordringer og muligheder Dokumentation på tværs af kommunerne på det boligsociale område: Udfordringer og muligheder Seminar om tværgående monitorering den 19. september 2014 1 Hvorfor er det vigtigt med tværfaglig monitorering

Læs mere

forbedringer Udvikle områdets profil/identitet Forbedret omdømme Omdanne boliger til ejerboliger Helhedsorienteret familieindsats

forbedringer Udvikle områdets profil/identitet Forbedret omdømme Omdanne boliger til ejerboliger Helhedsorienteret familieindsats Rådgivende politisk udvalg ( 17.4) Økonomiudvalget og Socialudvalgsformanden Politiske repræsentanter fra AKB, DFB og VIBO Programstyregruppe Direktion i HTK Direktører i KAB, DOMEA og VIBO Programsekretariat

Læs mere

Håndbog: BOLIGSOCIALE INDSATSER FOR SÅRBARE FAMILIER

Håndbog: BOLIGSOCIALE INDSATSER FOR SÅRBARE FAMILIER Håndbog: BOLIGSOCIALE INDSATSER FOR SÅRBARE FAMILIER INDHOLD Indledning: Løsninger til udsatte familier 3 Hvad er målgruppens behov? 4 Løsning 1: Indsatser med fokus på viden 5 Løsning 2: Indsatser med

Læs mere

BEBOERINDDRAGELSE. Hvordan inddrager man bedst muligt beboerne i helhedsplanens organisation og aktiviteter. Indhold

BEBOERINDDRAGELSE. Hvordan inddrager man bedst muligt beboerne i helhedsplanens organisation og aktiviteter. Indhold Indhold Hvordan inddrager man bedst muligt beboerne i helhedsplanens organisation og aktiviteter... 1 Lav en strategi for beboerinddragelsen... 2 Beboerinddragelse på strategisk og praktisk niveau... 2

Læs mere

Én indgang for frivilligheden i København. Vision. Hvorfor. Hvordan 03-08-2011. Sagsnr. 2011-95219

Én indgang for frivilligheden i København. Vision. Hvorfor. Hvordan 03-08-2011. Sagsnr. 2011-95219 KØBENHAVNS KOMMUNE Kultur- og Fritidsforvaltningen Planlægning NOTAT Én indgang for frivilligheden i København Vision Visionen er, at alle, der arbejder med frivillighed i København, gennem et center for

Læs mere

Børn og Unge i Furesø Kommune

Børn og Unge i Furesø Kommune Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø

Læs mere

Projekt Kronikerkoordinator.

Projekt Kronikerkoordinator. Ansøgning om økonomisk tilskud fra puljer i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom i perioden 2010 2012. Dato 18.9.2009 Projekt Kronikerkoordinator.

Læs mere

Unge med psykiske vanskeligheder overgang fra barn til voksen Til beslutningstagere i kommuner

Unge med psykiske vanskeligheder overgang fra barn til voksen Til beslutningstagere i kommuner 1 Unge med psykiske vanskeligheder overgang fra barn til voksen Til beslutningstagere i kommuner SOCIALSTYRELSEN VIDEN TIL GAVN SAMARBEJDSMODELLEN 4. Samarbejdsmodellen som metode 2 INDHOLD Vejen til uddannelse

Læs mere

Den socialt bæredygtige by. 1. Hvad er den socialt bæredygtige by? Notat. Strategioplæg

Den socialt bæredygtige by. 1. Hvad er den socialt bæredygtige by? Notat. Strategioplæg Notat Den socialt bæredygtige by Strategioplæg I dette notat sættes den strategiske ramme for udviklingen af en plan for den socialt bæredygtige by. Notatet er struktureret på følgende måde: Først præsenteres

Læs mere

Turisme Business Region North Denmark

Turisme Business Region North Denmark Turisme Business Region North Denmark 2. september 2016 Baggrund for fælles indsats for turismen i Nordjylland Med vedtagelse af vækstplan for turisme i Danmark og ny national organisering af turismefremme

Læs mere

Orientering om forankring af Skovpark Kollegiet

Orientering om forankring af Skovpark Kollegiet Punkt 10. Orientering om forankring af Skovpark Kollegiet 2016-004698 Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen fremsender til Familie- og Socialudvalgets orientering, At nedenstående er status og udgangspunkt

Læs mere

Aarhus Kommune Per Jensen, projektchef, Borgmesterens afdeling Mikkel Schiørring, konsulent, Borgmesterens afdeling

Aarhus Kommune Per Jensen, projektchef, Borgmesterens afdeling Mikkel Schiørring, konsulent, Borgmesterens afdeling Mødereferat Den 15. oktober 2012 Aarhus Kommune Borgmesterens Afdeling Styringsdialogmøde i Trigeparken Mødedato: 28. september 2012 Mødetid: 9:30-12:00 Mødested: Oasen, Trige Centervej 26A, 8380 Trige

Læs mere

BRN. Strategi

BRN. Strategi BRN Strategi 2017-2018 Indholdsfortegnelse Introduktion til BRN...4 Status efter første strategiperiode.....7 Vision, mission og mål........8 Vores indsatsområder......9 Vores samarbejdsmodel.....10 Sådan

Læs mere

Partnerskab for Tingbjerg

Partnerskab for Tingbjerg BILAG 1 Partnerskab for Tingbjerg Aftale om Partnerskab for Tingbjerg Københavns Kommune, Københavns Politi, SSP-København, FSB, SAB samt Tingbjerg Fællesråd indgår med denne aftale et forpligtende Partnerskab

Læs mere

Jobcenter Brøndby 2010 Koordinering og udvikling af ungeindsatsen i Brøndby kommune

Jobcenter Brøndby 2010 Koordinering og udvikling af ungeindsatsen i Brøndby kommune Jobcenter Brøndby 2010 Aktører Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU) Relevante uddannelsesinstitutioner Jobcentret Børneforvaltningen Mål/succeskriterier Formål 1. Der mangler gennemsigtighed ift. de forskellige

Læs mere

BILAG TIL SAMARBEJDSMODEL TOVHOLDER- FUNKTION. Socialt Udviklingscenter SUS

BILAG TIL SAMARBEJDSMODEL TOVHOLDER- FUNKTION. Socialt Udviklingscenter SUS BILAG TIL SAMARBEJDSMODEL TOVHOLDER- FUNKTION Socialt Udviklingscenter SUS TOVHOLDERFUNKTION (ET BILAG TIL SAMARBEJDSMODEL) Socialt Udviklingscenter SUS, 2014 Udarbejdet for Socialstyrelsen www.sus.dk

Læs mere

BO-VESTs Frivillighedspolitik

BO-VESTs Frivillighedspolitik BO-VESTs Frivillighedspolitik Indhold BO-VESTs frivillighedspolitik................................................................... 3 Formålet med det frivillige arbejde i BO-VEST.............................................

Læs mere

Projektorganisering vedr. en helhedsorienteret indsats for udsatte familier i Jammerbugt Kommune

Projektorganisering vedr. en helhedsorienteret indsats for udsatte familier i Jammerbugt Kommune Projektorganisering vedr. en helhedsorienteret indsats for udsatte familier i Jammerbugt Kommune At bryde den negative sociale arv for udsatte familier har været en opgave for kommunerne gennem mange år.

Læs mere

Afprøvningen af Tættere på familien finansieres ved omkonvertering. (konto 5) til Handicapcentret for Børns administrationsbudget

Afprøvningen af Tættere på familien finansieres ved omkonvertering. (konto 5) til Handicapcentret for Børns administrationsbudget Indstilling Til Fra Dato Aarhus Byråd via Magistraten Sociale Forhold og Beskæftigelse Klik her for at angive en dato. på handicapområdet for børn 1. Resume I byrådsindstilling Styrkelse af handicapområdet

Læs mere

Indstillingen afrapporterer den flygtningehandleplan, som Magistraten besluttede at udarbejde d. 1. februar 2016.

Indstillingen afrapporterer den flygtningehandleplan, som Magistraten besluttede at udarbejde d. 1. februar 2016. Indstilling Til Magistraten Fra Direktørgruppen Dato 18. august 2016 Afrapportering af flygtningehandleplan Indstillingen afrapporterer den flygtningehandleplan, som Magistraten besluttede at udarbejde

Læs mere

Boligorganisationerne

Boligorganisationerne Boligorganisationerne må tænke nyt Vi har et problem Hvert år støtter Landsbyggefonden moderniseringer i boligafdelingerne med flere milliarder kroner. Langt hovedparten går til genopretning af bygninger,

Læs mere

Geoforum og fremtiden. Strategi 2018

Geoforum og fremtiden. Strategi 2018 Geoforum og fremtiden Strategi 2018 Virkegrundlag Geoforum er det danske forum for geodata Geoforum er en bredt sammensat interessebaseret forening med medlemmer fra både offentlige institutioner, private

Læs mere

Bilag 3: Vedtægter for styregruppe Områdefornyelsen Indre Nørrebro

Bilag 3: Vedtægter for styregruppe Områdefornyelsen Indre Nørrebro KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Fysik NOTAT Bilag 3: Vedtægter for styregruppe Områdefornyelsen Indre Nørrebro 1 Baggrund Med overførselssagen 2013 Fremgang i Fællesskab, som blev

Læs mere

VIDENS INDSAMLING HOTSPOT. Fælles fodslag for tryggere boligområder

VIDENS INDSAMLING HOTSPOT. Fælles fodslag for tryggere boligområder VIDENS INDSAMLING 01 HOTSPOT Fælles fodslag for tryggere boligområder 1 MOD TRYGGERE BOLIGOMRÅDER 1 Nye tiltag mod utryghed Frygten for vold, tyveri og hærværk er kendsgerninger, som beboere i mange udsatte

Læs mere

NÅR FORENINGER SAMARBEJDER...

NÅR FORENINGER SAMARBEJDER... NÅR FORENINGER SAMARBEJDER... KORT FORTALT hovedpunkter fra undersøgelsen Tværgående samarbejde blandt folkeoplysningens aktører NÅR FORENINGER SAMARBEJDER... hovedpunkter fra undersøgelsen Tværgående

Læs mere

1 Baggrund Formål Organisering Indsatsområder Evaluering Budget... 8

1 Baggrund Formål Organisering Indsatsområder Evaluering Budget... 8 Indhold 1 Baggrund... 1 2 Formål... 2 3 Organisering... 3... 3 4 Indsatsområder... 4 5 Evaluering... 7 6 Budget... 8 1 Baggrund AABs afdeling 54 og Baldersbos afdeling 12 har siden 2008 samarbejdet med

Læs mere

Service og kvalitet. Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune

Service og kvalitet. Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune Service og kvalitet Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune Indledning Service og kvalitet er nøgleordene i Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune.

Læs mere

POLITIK FOR ALMENT SOCIALT ANSVAR I BOLIGFORENINGEN AAB

POLITIK FOR ALMENT SOCIALT ANSVAR I BOLIGFORENINGEN AAB POLITIK FOR ALMENT SOCIALT ANSVAR I BOLIGFORENINGEN AAB Indhold AAB s sociale ansvar - principielt... 1 Respekt for beboerdemokratiet... 2 Fremtidssikring... 2 Nybyggeri... 2 AAB s sociale ansvar - konkrete

Læs mere

Svar til RD august 2007 Status januar/februar 2008

Svar til RD august 2007 Status januar/februar 2008 Bilag 3: Status Særundersøgelser Enhed Revisionsbemærkning beklageligt: Revisionsdirektoratet finder det beklageligt, at s administration af kommunens registreringer har været mangelfuld, herunder særligt

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Det åbne dagtilbud. Overordnede mål og rammer

Det åbne dagtilbud. Overordnede mål og rammer Det åbne dagtilbud Overordnede mål og rammer 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Det engagerede møde med omverdenen har værdi og skaber værdi.... 3 Lovgivning... 3 Formål... 3 Mål... 4 Organisering...

Læs mere

Håndbog: KOMMUNERNES ARBEJDE MED HELHEDSPLANER

Håndbog: KOMMUNERNES ARBEJDE MED HELHEDSPLANER Håndbog: KOMMUNERNES ARBEJDE MED HELHEDSPLANER KOMMUNERNES ARBEJDE MED HELHEDSPLANER I en stor del af landets kommuner arbejdes der på at vende udviklingen i udsatte boligområder. Det samme gør sig gældende

Læs mere

Standarder for sagsbehandlingen

Standarder for sagsbehandlingen Familieafdelingen Standarder for sagsbehandlingen Indledning Standarder for sagsbehandlingen er en del af den sammenhængende børnepolitik. I henhold til Servicelovens 138 skal den politiske målsætning

Læs mere

Bilag vedr. uddybning af organisering af det boligsociale samarbejde i Gellerup Toveshøj.

Bilag vedr. uddybning af organisering af det boligsociale samarbejde i Gellerup Toveshøj. (sendt til LBF april 2009) Bilag vedr. uddybning af organisering af det boligsociale samarbejde i Gellerup Toveshøj. Formålet med dette notat er at indfri Landsbyggefondens forudsætninger om en mere fyldestgørende

Læs mere

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 Indhold 1 INDLEDNING 3 2 STRATEGIGRUNDLAGET OG HANDLINGSPLAN 5 3 VISION 6 4 PEJLEMÆRKER OG PRINCIPPER 8 4.1 TEKNOLOGI 8 4.1.1 Principper 8 4.2 KOMMUNIKATION 9 4.2.1

Læs mere

Kommissorium for bestyrelsen og styregruppen -Helhedsplan Randers Nordby

Kommissorium for bestyrelsen og styregruppen -Helhedsplan Randers Nordby Kommissorium for bestyrelsen og styregruppen -Helhedsplan Randers Nordby 2017-2021 Bestyrelsen 1. Formål Bestyrelsen skal medvirke til en effektiv styring og koordinering på strategisk- og økonomisk niveau,

Læs mere

Forankringsmetode - Hvordan skal vi forankre?

Forankringsmetode - Hvordan skal vi forankre? Har I behov for bedre styring, ledelse og fremdrift? Arbejder I systematisk med en forankringsstrategi? Har I nok fokus på lokal bæredygtighed? Har I værktøjerne til at mobilisere de frivillige? Gør I

Læs mere

Aftale om boligpartnerskab

Aftale om boligpartnerskab Bilag 3: Aftale om boligpartnerskab Side 1 af 6 Aftale om boligpartnerskab Historie De almene boligafdelinger i Brøndby Strand har i flere år haft samarbejde omkring en række forhold. Oprindelig var samarbejdet

Læs mere

Workshop - Mindset, vilje og holdning

Workshop - Mindset, vilje og holdning Workshop Mindset, vilje og holdning Mindset? Hvad sælger I ud over jeres produkter? Hvad er jeres overordnet fokus? Hvad er det egentlig for et problem i løser Kommunikation: Adfærd og Mindset Service:

Læs mere

NOTAT. Pt. sidder følgende i Team Tværs:

NOTAT. Pt. sidder følgende i Team Tværs: NOTAT Til Børne- og Familieudvalget, Social- og Sundhedsudvalget samt Beskæftigelsesudvalget Kopi Fra Emne Team Tværs Team Tværs-samarbejdet I marts 2014 blev Notat vedr. forstærket indsats for unge mellem

Læs mere

Prækvalifikationsansøgning boligsocial helhedsplan Lejerbo, Frederiksberg.

Prækvalifikationsansøgning boligsocial helhedsplan Lejerbo, Frederiksberg. 2011 Prækvalifikationsansøgning boligsocial helhedsplan. [Skriv forfatterens navn] Indledning Den boligsociale helhedsplan i Lejerbos afdelinger 203 (Danmarksgården), 252 (Finsens-Wilkensvej) og 237 (Howitzvej)

Læs mere

Referat af Workshop 4. november 2010

Referat af Workshop 4. november 2010 Referat af Workshop 4. november 2010 PROGRAM 1. Velkomst v./ Kommunaldirektør Niels Ågesen, Vejle Kommune 2. Dagens fokus v/ Karen Sommer Møller, BolivVejle 3. Morgenmad og deltagerpræsentation 4. Introduktion

Læs mere

Det boligsociale arbejde før og nu. Der var engang. hvor der ikke blev snakket om boligsocialt arbejde

Det boligsociale arbejde før og nu. Der var engang. hvor der ikke blev snakket om boligsocialt arbejde Det boligsociale arbejde før og nu Der var engang hvor der ikke blev snakket om boligsocialt arbejde Og det var noget værre noget fordi som vi fandt ud af i 1980 erne så kan sociale problemer ikke alene

Læs mere

Aarhus Kommune. Besvarelse af 10-dages forespørgsel fra Enhedslisten af 4. juni 2013. Til Enhedslisten De Rød Grønne i Aarhus Byråd. Den 14.

Aarhus Kommune. Besvarelse af 10-dages forespørgsel fra Enhedslisten af 4. juni 2013. Til Enhedslisten De Rød Grønne i Aarhus Byråd. Den 14. Til Enhedslisten De Rød Grønne i Aarhus Byråd Den 14. juni 2013 Aarhus Kommune Borgmesterens Afdeling Besvarelse af 10-dages forespørgsel fra Enhedslisten af 4. juni 2013 Forespørgslen handler om vilkårene

Læs mere

Sundhedsindsats i boligområder.

Sundhedsindsats i boligområder. Punkt 5. Sundhedsindsats i boligområder. 2014-14947. Sundheds- og Kulturforvaltningen indstiller, at Sundheds- og Kulturudvalget godkender, at der etableres et team til en forstærket sundhedsindsats i

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

Indstilling. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Børn og Unge. Den 17. oktober 2013. Aarhus Kommune

Indstilling. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Børn og Unge. Den 17. oktober 2013. Aarhus Kommune Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Børn og Unge Den 17. oktober 2013 Magistratsafdelingen for Børn og Unge sender hermed Børn og Ungebyrådets indstilling om fælles ungeplatform, og Børn og Unges

Læs mere

Boligsocialt arbejde i en strategisk kontekst (i Halsnæs Kommune)

Boligsocialt arbejde i en strategisk kontekst (i Halsnæs Kommune) Boligsocialt arbejde i en strategisk kontekst (i Halsnæs Kommune) Familiechef Jan Dehn, Halsnæs Kommune Formand for BKFs familiechefer i region hovedstaden Halsnæs Kommune Vækststrategi og mange ildsjælsprojekter

Læs mere

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted...

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted... POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE Vi sætter os i borgerens sted... Målsætninger for administration og service i Randers Kommune Helhed og Sammenhæng Mødet med borgeren

Læs mere

Kommunens perspektiv. Folkesundhed Aarhus Vest Sundhedsudvikling. Magistraten for Sundhed og Omsorg. Aarhus Kommune

Kommunens perspektiv. Folkesundhed Aarhus Vest Sundhedsudvikling. Magistraten for Sundhed og Omsorg. Aarhus Kommune Kommunens perspektiv Satellitafdeling af - etableret i 2009 Folkesundhed Aarhus Vest Sundhedsudvikling Magistraten for Sundhed og Omsorg Indsatsen målrettet borgere som har brug for sprogstøtte (somalisk,

Læs mere

Indstilling. Strategi for brug af kombineret udlejning. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten Sundhed og Omsorg. Den 13.

Indstilling. Strategi for brug af kombineret udlejning. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten Sundhed og Omsorg. Den 13. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Sundhed og Omsorg Den 13. december 2013 Aarhus Kommune Teknik og Miljø Strategi for brug af kombineret udlejning Forslag til brug af kombineret udlejning for

Læs mere

Arbejdsmiljøstrategi 2014-2018

Arbejdsmiljøstrategi 2014-2018 Arbejdsmiljøstrategi 2014-2018 for Sociale Forhold og Beskæftigelse Den overordnede målsætning er fastholdelse og udvikling af attraktive arbejdspladser med afsæt i tankesættene for social kapital og arbejdsmiljøledelse

Læs mere

Landsbyggefonden Boligselskabernes Hus. Lars Holmsgaard Käte Thorsen. - Byggetekniske konsulenter - Vejledning - ansøgninger

Landsbyggefonden Boligselskabernes Hus. Lars Holmsgaard Käte Thorsen. - Byggetekniske konsulenter - Vejledning - ansøgninger Præsentation og disposition Lars Holmsgaard Käte Thorsen - Byggetekniske konsulenter - Vejledning - ansøgninger Disposition O. Overblik hele processen 1. Proces frem til foreløbig helhedsplan 2. Tidsplan

Læs mere

Teknik- og Miljøforvaltningen

Teknik- og Miljøforvaltningen Indsæt organisationsdiagram for Plan og Byg I Aalborg Kommune var der efter kommunesammenlægningen 31 boligorganisationer med 405 afdelinger og 25.600 boliger Ved kommunesammenlægningen blev antallet forøget

Læs mere

Bilag 1 til Greve Kommunes ansøgning til Lighed I Sundhed-projektet:

Bilag 1 til Greve Kommunes ansøgning til Lighed I Sundhed-projektet: Projektbeskrivelse Revideret oktober 2008 Behov for indsats En stor del af de dårligst stillede kontanthjælpsmodtagere er karakteriserede ved at have andre problemer ud over ledighed. En del af disse problemer

Læs mere

Uddrag fra Strukturudvalgets rapport, kapitel 5.1

Uddrag fra Strukturudvalgets rapport, kapitel 5.1 KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Struktursekretariatet RAPPORT Uddrag fra Strukturudvalgets rapport, kapitel 5.1 5.1 Decentral organisering: sammenhæng, nærhed og indflydelse Et centralt aspekt

Læs mere

Kommissorium. Superkilen. Ligeså mangfoldig som Nørrebro selv www.superkilen.dk. Kilebestyrelsen for Superkilen i Mimersgadekvarteret (1/5) Superkilen

Kommissorium. Superkilen. Ligeså mangfoldig som Nørrebro selv www.superkilen.dk. Kilebestyrelsen for Superkilen i Mimersgadekvarteret (1/5) Superkilen Kilebestyrelsen for i Mimersgadekvarteret (1/5) er et kommende offentligt friareal i Mimersgadekvarteret. s fysiske rammer er det offentligt tilgængelige areal mellem Nørrebrogade ved Nørrebrohallen og

Læs mere

Udtalelse. Til: Aarhus Byråd via Magistraten. Ledelsessekretariatet. Den 29. august 2012

Udtalelse. Til: Aarhus Byråd via Magistraten. Ledelsessekretariatet. Den 29. august 2012 Udtalelse Til: Aarhus Byråd via Magistraten Ledelsessekretariatet Teknik og Miljø Aarhus Kommune Den 29. august 2012 Rådhuset 8100 Aarhus C Udtalelse til forslag fra SF s Byrådsgruppe vedrørende Miljøambassadører

Læs mere

Den politiske styregruppes repræsentanter fra Morsø Kommune er 2 politiske repræsentanter

Den politiske styregruppes repræsentanter fra Morsø Kommune er 2 politiske repræsentanter Krav 6. Hvordan parterne følger op på aftalen. Der er indgået følgende aftaler om organisering af opfølgningen af sundhedsaftalerne. Målsætningen er en sammenhængende opgavefordeling mellem de involverede

Læs mere

Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre

Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre Notat Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre Indledning I budgetaftalen for 2013 er det besluttet at iværksætte et projekt, som skal styrke de ældres mulighed for aktivt at kunne tage del i eget liv

Læs mere

Frivilligpolitik for Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg Århus Kommune

Frivilligpolitik for Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg Århus Kommune Frivilligpolitik for Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg Århus Kommune Forord Livsmod, glæde, handlekraft og kvalitet. Det er nøgleordene i arbejdet for og blandt ældre og handicappede. Det er bærende

Læs mere