Referat fra møde i Grønt Råd og Vandløbsgruppen den 6. januar 2011

Transkript

1 POSTBOKS 19 T: ØSTERGADE F: STRUER E: Til Grønt Råd og Vandløbsgruppen Referat fra møde i Grønt Råd og Vandløbsgruppen den 6. januar 2011 Velkomst ved Helle Lyng som herunder præciserede mødeformålet, hvilket var at give interesseorganisationerne mulighed for at præsentere deres bemærkninger til Vand- og Naturplanerne, som vil blive brugt til inspiration i Struer Kommunes høringssvar til Vand- og Naturplanerne. 1. Orientering ved Kurt Vanggaard om: - Statens arbejdsgrupper vedr. spildevandsindsats, vandløbsindsats, sørestaurering, vandforekomster/vandindvinding og ålegræs forventes afrapporteret sidst i januar. I de første fire måneder af høringsperioden (som er på 6 mdr.) er alle emner således ikke færdig belyst, hvilket er problematisk og udfordrende for udarbejdelsen af et relevant høringssvar. DATO JOURNALNUMMER A RÅDHUSET, NATUR- OG MILJØAFDELINGEN ØSTERGADE 13, 1. SAL 7600 STRUER E: TEKNISK@STRUER.DK F: T: SAGSBEHANDLER: TINA CHARLOTTE MOUSTGAARD PEDERSEN T: - Limfjordssamarbejdet. Et samarbejde mellem 15 Limfjordskommuner og med Struer Kommune som aktiv deltager. Helle Lyng er næstformand for Limfjordsrådet, Kurt Vanggaard sidder i embedsmandsgruppen og administrationen er repræsenteret i forskellige arbejdsgrupper. Mht. vandplanen for Limfjorden uarbejder Limfjordsrådet et fælles høringssvar for Limfjordskommunerne. Den enkelte kommune udarbejder desuden et høringssvar vedr. kommunespecifikke anliggender. - Statens overvågningsprogram NOVANA har været i offentlig høring. Limfjordsrådet har fremsendt bemærkninger, idet man finder programmet utilstrækkeligt. Det er vigtigt at vi har tilstrækkelig data til brug for næste vand- og naturplansperiode. Endvidere er det vigtigt at vi kan måle effekten af den store indsats, som påbegyndes. Struer Kommune bruger it i sagsbehandlingen. Derfor skal kommunen følge persondataloven og gøre dig opmærksom på dine rettigheder efter denne lov: Når kommunen indsamler og/eller behandler personoplysninger om dig, har du ret til at få indsigt i disse oplysninger og gøre indsigelse, hvis oplysningerne er forkerte. Kommunen skal slette/ændre forkerte oplysninger. Vil du vide mere om persondataloven, kan du læse en udførlig vejledning på Datatilsynets hjemmeside: TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR Side 1 af 13

2 - Borgermøde afholdt før jul i Uglev vedr. vådengsprojektet i Serup Kær og Bjørndal Kær. Der var omkring fremmødte til orienteringsmødet, hvor der blev nedsat en følgegruppe. - Møde med Miljøcenter Ringkøbing den 2. februar Administrationen har bedt om et møde for at afdække spørgsmål og uklarheder i Vand- og Naturplanerne. Der medtages punkter, som identificeres på dette møde. Såfremt I (Grønt Råd og Vandløbsgruppe) efterfølgende kommer i tanke om områder, hvor I ønsker afklaring fra miljøcenteret, kan der sendes en mail til Tina inden mødet den 2. februar. 2. Interesseorganisationernes bemærkninger til Vand- og Naturplanen Hver interesseorganisation præsenterede efter tur deres overordnede bemærkninger til Vand- og Naturplanerne med fokus på trusler, indsats og virkemidler. Efterfølgende har kommunen modtaget skriftlige bidrag, hvor bidraget fra Danmarks Naturfredningsforening og LandboThy (på grund af deres omfang) vedlægges referatet som bilag. Dansk Ornitologisk Forening Peder Pedersen Da det især er naturplanerne, som er interessant for foreningen, er det primært disse som er kommenteret. Vedr. Thyholm: Foreningen kan tilslutte sig den indsats som omhandler græsning, da man af hensyn til fuglelivet, ønsker en intensivering af græsningstrykket ved Katholm og Munkholm. Vedr. Venø Er stort set enig med Naturplanen vedr. de fremsatte trusler og indsats. Foreningen udtrykker dog skepsis over for, hvorvidt muslingefiskeri reelt udgør en trussel for fuglelivet. Der påpeges desuden, at dværgternen er den mest truede fugleart på Venø. Foreningen finder det meget mangelfuldt og forkert, at der ikke i naturplanen er angiver trusler for dværgternen, da disse forekommer. Forstyrrelse i form af færdsel er en trussel for dværgternen. Ved Nørskov Vig forekommer Lysbugtet knortegæs, som foreningen vurderer, har det acceptabelt. DOF finder det ikke nødvendigt, at der er behov for yderligere begrænsning af færdsel på Venø, som Naturplanen lægger op til. TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR Side 2 af 13

3 Iht. Naturplanen kan jagt være en trussel, men foreningen vurderer at nuværende jagttryk er acceptabelt. Foreningen billiger at der sker en indsats overfor hyben rose (rynket rose), dog yder rosen en hvis beskyttelse mod forstyrrelse ved Venø Færgeleje, da den begrænser færdslen i området. Hvis rosen fjernes ved færgelejet skal det med i overvejelserne. Vedr. Vandplanen Foreningen kan tilslutte sig at der sker en reduktion af udvaskning af næringsstoffer til naturen, som forventes gennemført via vandplanen. LandboThy og Struer Holstebro Landboforening Jens Lautrup, Kim Jørgensen og Alan Lunde Vedr. Naturplan Thyholms strandenge er primært i en god til høj tilstand, så der kan stilles spørgsmålstegn vedr. indsatsbehovet i forbindelse med drænvand og pesticider. Hvis dræningsforhold ændres, er det uklart hvordan afvanding fra landbrugsjord sikres og hvilke kompensations-muligheder der vil blive. Rydning af vedplanter, som virkemiddel mod tilgroning, vil fremadrettet give lodsejere rydningspligt ifølge driftsloven, hvor der ikke tidligere var pligt. Vedr. Vandplan Vandplanens retningslinier vedr. indvinding af vand (markvanding) vækker bekymring. Foreningerne mener, at der er store usikkerheder vedr. beregningen samt store regionale forskelle, hvorfor der her i Vestjylland ingen grund er til at begrænse vandindvinding. Til vandplanens indsatsprogram bemærkes: - Udbredelsen af ålegræs anses ikke for et tilstrækkeligt egnet redskab til vurdering af økologisk kvalitet. Indsatsprogrammet tager udgangspunkt i alt-andet-lige princip og tager således ikke højde for at vandtemperatur og saltindhold har ændret sig over tid. - Datagrundlaget for kvælstofafstrømningen menes at være mangelfuld, hvilket påvirker indsatsen overfor kvælstof. Små fejl i udvaskningsberegning kan give store udslag i indsatsbehovet. - Der burde anvendes nyere data i vandplanen. Effekten af Vandmiljø II-plan menes, at være undervurderet, og desuden er effekterne af Husdyrgodkendelsesloven ikke medregnet. TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR Side 3 af 13

4 - Måske nogle vandløb er så dårlige (kunstige eller stærkt modificerede), at det ikke er muligt at opnå god økologisk tilstand og udledningen af spildevand er måske undervurderet. Vedr. virkemidler bemærkes: - Randzoner vil muligvis gro til og give ringere naturoplevelser. Enkelte landmænd vil blive økonomisk hårdt ramt. Erstatningsbeløb er ikke tilstrækkelige. - Etablering af efterafgrøder vil for nogle landmænd betyde et krav om efterafgrøder på 30 % af harmoniarealet, med nettotab som følge. - Ændret vandløbsvedligeholdelse: Ved ringe faldforhold opnås måske ikke ønsket effekt på faunaen pg.a. stillestående vand/mindsket iltindhold. Konsekvensberegning ønskes - hvor mange hektar berøres? - Fjernelse af spærringer. Stor konsekvens ved pumpestationer. Bliver beboelses- eller sommerhusområder påvirket? - Nye virkemidler: tilplantning langs vandløb, minivådområder, stenrev, som formentlig vil være mere omkostningseffektive. Alan Lunde bemærkede vedr. virkemidler at muslingeopdræt støttes som et virkemiddel, og at tekniske anlæg bør indgå som virkemidler eksempelvis biogasanlæg. For eksempel fjerner Måbjerg Biogasanlæg årligt 300 tons P og 100 tons organisk kvælstof. Effekten af biogasanlæg er ikke medtaget i vandplanens indsatsberegning. Der ønskes konsekvensberegninger for implementeringen af hvert enkelt virkemiddel, således at der kan redegøres for, hvor stor en økonomisk belastning det bliver for landbruget. Endelig påpegede Alan Lunde at en væsentlig mangel i planerne er at effekt og påvirkning af klimaændringer ikke er behandlet, hvilket bør medtages, da klimaændringer har en betydning på effekten af reduceret vandløbsvedligeholdelse. Dansk Jægerforbund Frands Jensen Det overordnede indtryk af planerne er at de er luftige og ukonkrete, hvilket vanskeliggør en vurdering af planerne. Både Vand- og Naturplanerne giver anledning til nogle spørgsmål. Begrundelse for planernes prioritering fremgår ikke altid klart. Disse uklarheder blev påpeget i oplægget fra Frands Jensen. TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR Side 4 af 13

5 Vedr. Naturplan Frands Jensen udtrykte undren overfor beskyttelse af stavsild, som formentlig ikke forekommer i området. Hvorfor skal stavsild prioriteres, hvis arten ikke findes her? Der stilles ligeledes spørgsmålstegn vedr. forbedring af forholdene for spættet sæl, da sælbestanden i Limfjorden allerede er høj (mellem ). Er der grundlag for at arbejde for flere sæler på Venø (eller andre steder), når bestanden i dag allerede er så høj, at der ved 5-6 års mellemrum udbryder sygdom i sælkolonien? Der opstår desuden en konflikt, da forekomst af stavsild kunne blive et fødegrundlag for den spættede sæl i Venø Sund/Venø Bugt. Følgende arter: hvinand, klyde, lysbuget knortegås, stor skallesluger og toppet skallesluger er på listen over arter, som skal beskyttes. Indsatsen overfor disse arter er beskyttelse mod forstyrrelse, hvor det foreslåede virkemiddel er begrænsning/regulering af adgang. Frands Jensen påpeger, at det er svært at forestille sig, hvordan adgang i Venø Sund begrænses uden at sætte al trafik til søs i stå. Indsatsen for fuglene går bl.a. ud på at beskytte redetræer. Det synes ikke at være relevant, da de beskyttede fuglearter ikke menes at ruge i træer, hvorfor beskyttelsen vækker forundring. Mener ikke at der forekommer ynglende klyder på Venø, hvorfor indsats og virkemiddel i form af begrænsning/regulering af adgang synes irrelevant. Vedr. Vandplan Vandplanen synes uoverskuelig, men planens hensigt om at begrænse udledningen af farlige stoffer vil være til gavn for miljøet. Iflg. vandplanen skal der ikke ske en indsats mht. Kallerup Kær pga. manglende viden. Det påpeges at 4 år uden indsats virker uhensigtsmæssigt. Det menes ikke at være uoverkommeligt at indhente nogle vandprøver og så småt påbegynde en indsats, da der ikke synes at være et incitament for at vente. Vedr. virkemidler er det fra Jagtforbundets side ok, at der etableres vådområder og våde enge. Frands Jensen gør opmærksom på, at effekten af etablering af randzoner ikke er beskrevet tilstrækkeligt i vandplanen. Hvorfor er der f.eks. valgt en randzonebredde på 10 meter og ikke en anden bredde? Hvilken effekt har bredden af randzonen på næringsstoftilbageholdelsen? Er 10 meter således dobbelt så godt som 5 meter. Det påpeges, at virkemidlet ophør af grødeskæring kan medføre at vandløb gror til, hvilket vil give problemer med forhøjet vandstand og oversvømmelser, som vurderes at være problematisk for Serup Å (afhængigt af om vådområdet etableres eller ej). TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR Side 5 af 13

6 Der savnes en konsekvensvurdering af virkemidlet, som omhandler fjernelse af spærringer i vandløb. Hvis pumpehuse ved Oddesund Syd og Serup fjernes vil konsekvensen være store oversvømmelser. Der ses heller ikke nogen gevinst ved at fjerne de ca. 10 rør, der leder Serup Å ud i fjorden, snarere en ulempe, da udløbet bliver ukontrollabelt. Danmark Naturfredningsforening Signe Ambrosius og Jan Iversen Foreningen har gjort sig dels nogle generelle betragtninger, som blev præsenteret på mødet, og dels nogle mere konkrete bemærkninger, som tilsendes forvaltningen (disse er vedhæftet mødereferatet). Vedr. Naturplan DN-Struer konstaterer, at natur er mere end den natur, der ligger indenfor Natura 2000 områderne. Struer Kommune har meget natur udenfor Natura 2000 område nr. 28 og nr. 62. Disse naturområder udenfor Natura 2000 områder må ikke glemmes i Kommunens handleplaner og naturbeskyttelse. DN-Struer finder det bekymrende, hvis indsatserne til forbedring af naturtilstanden baseres på delvis frivillighed - i så fald tror DN- Struer ikke at målene for 1. planperiode kan opnås. I forbindelse med udpegning og kortlægning af naturområder inden for Natura 2000-områder synes der at være glemt visse meget værdifulde naturområder. DN-Struer mener således, at følgende områder bør indgår i Natur 2000-områder og behandles af naturplanerne: - Rigkæret Hellerød Kær på Thyholm - Våd rørskov syd for Katholm Odde, hvor rørdrum er hørt - Våd rørskov ved Helleris, hvor rørhøg er observeret - Område ved Toftum Bjerge lige vest for Humlum Golfbane. Området er et overdrev med små våde områder med bl.a. gøgeurter og ensian. På det sandede overdrev har der vokset mange svampe, især vokshat-arter, bla. rødlistearten Skarlagen Vokshat, Hygrocybe punicea. Disse arter er karakteristiske for overdrev, som er afgræsset, ugødskede og uden omdrift i meget lange tidsrum. Foreningens kommentarer til Naturplanen for Venø og Venø Sund omhandler især naturpleje. DN-Struer påpeger, at såfremt hedeområderne ved Nørskov Vig ikke bliver plejet vil de efterhånden gå over i græs, revling og springe i skov med bjergfyr og birk. Ved besigtigelse af de kystnære arealer ses at de er præget af gammel hede med megen bjergfyr. Det er foreningens vurdering TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR Side 6 af 13

7 at disse områder trænger til hedepleje, som naturplanen også peger på. Vedrørende trussel af invasive planter, som rynket rose, støtter foreningen bekæmpelsen af rynket rose især ved Helleris. Det anses som urealistisk med en total udryddelse af rynket rose på Venø. I forbindelse med bekæmpelsen af rynket rose bør der inddrages vurderinger af, om rynket rose har en funktion i forhold til beskyttelse og læ for fugle og dyr på strandene? Vil det være hensigtsmæssigt at få helt åbne arealer? Rynket rose og bjergfyr skal begrænses men skal de helt væk? Der er desværre ikke kommet flere ynglende dværgterner og klyder igennem de seneste år på Venø. Der foregår en løbende regulering af prædatorer som ræv, mårhund, mår og mink. DN-Struer vurderer, at Lysbuget knortegås har det godt og kommer i stigende antal og raster. Planen foreslår en udvidet adgangsbegrænsning frem til oktober pga. hensyn til fuglelivet. Det har betydning for øboere og turister, at man kan nyde den unikke natur i Nørskov Vig. Skærpelse af adgangsperioden vil forringe denne mulighed og skønnes ikke i nævneværdig grad at kunne øge fuglebestanden i området. Vedr. Vandplan DN-Struer ønsker så stor en reduktionen af udledningen af næringsstoffer som muligt. Jo mere kvælstof, der kan fjernes fra de kvælstof-begrænsede økosystemer (som Limfjorden) des bedre, og jo mere fosfor, der kan fjernes fra de fosfor-begrænsede økosystemer (som Kilen) des bedre. Indsatsen i forhold til vandløb koncentrerer sig især om fjernelse af spærringer og fysiske forbedringer. Her bør overvejelser om flytning af tilbageværende aktive dambrug inddrages. Det ville gøre indsatsen for forbedring af miljøtilstanden i Kilen lettere opnåeligt, hvis de fungerende dambrug ved Bredkær Bæk kunne fjernes/flyttes. Derudover bør kommunen sikre den bedst mulige slusepraksis for Kilen. Efter DN-Struers mening bør Resen Kær medtages som vådområde-projekt (ud over Serup Kær og Bjørndal Kær), da Resen Kær må have et betydeligt N-reduktionspotentiale. Nordvestjysk Fritidsfiskerforening - Ole Borbjerggaard Foreningens interesse drejer sig primært om kilen og dennes tilstand. Foreningen indsamler således prøver fra kilen og er med til at sikre indsamlingen af et tilstrækkeligt datagrundlag, som er nødvendigt for at kunne følge udviklingen i Kilens tilstand. Dambrug og udledning af fosfor er en trussel for Kilen og her tænkes specielt på Kærgårdsmølle dambrug. TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR Side 7 af 13

8 Foreningen peger på anvendelse af alternative virkemidler såsom biomanipulation (udsættelse af visse fiskearter, som kan ændre den biologiske struktur og herigennem påvirke fosfortilgængeligheden i Kilen). Et andet virkemiddel kunne være udsætning af muslinger, der vha. deres filtrationen ville kunne forbedre vandkvaliteten i Kilen. Friluftsrådet - Axel Lindgreen Rådets overordnede mål er at der skabes bedst mulig natur og miljø, som er i tråd med Vand- og Naturplanernes formål. Friluftsrådet er en parablyorganisation for frilufts, natur- og ungdomsorganisationer. Det overlades til de enkelte medlemsorganisationer at kommentere Vand- og Naturplanerne. Naturstyrelsen Vestjylland - naturvejleder Henning Givskov Bemærkninger til de statslige Vand- og Naturplaner vil foregår internt i Miljøministeriet. 3. Diskussion i plenum Interesseorganisationernes oplæg gav anledning til diskussioner vedrørende: Kommunens råderum vedr. prioritering af indsats og valg af virkemidler. Signe Ambrosius ønskede at vide hvor stor valgfrihed kommunen har, da der let fås det indtryk at Staten allerede har bestemt alt. Hvornår forventes kommunen i øvrigt at udarbejde handleplaner? Tina Pedersen fortalte, at Staten har bestemt indsatsen, men at Kommunen selv kan vælge virkemidlerne. De virkemidler, som Staten foreslår i planerne, er valgt ud fra økonomiske betragtninger og skulle således være de mest omkostningseffektive virkemidler. Kurt Vanggård præciserede, at såfremt der vælges andre virkemidler end dem, der peges på i planerne, skal kommunerne selv afholde eventuelle meromkostninger. Niels Odder redegjorde for udvælgelseskriterier i forbindelse med vådområde-projekter. Det er et krav, at der udvælges områder, som vil give den størst mulige kvælstoffjernes. Det er derfor Serup Kær og Bjørndal/Dybdal Kær er valgt. Disse områder er beregnet til at fjerne mere kvælstof end hvis der f.eks. etableres vådområde ved Resen Kær. Helle Lyng skitserede det videre forløb. Deadline for indgivelse af høringssvar er den 6. april Herefter skal Staten udarbejde de endelige vandplaner. Fra den dato planerne er offentliggjorte (tidspunkt kendes ikke, men forventes sidst i 2011) har kommunen 6 måneder til at udarbejde et forslag til handleplan. Handleplanerne skal herefter i offentlig høring i mindst 8 uger og kom- TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR Side 8 af 13

9 munen skal have vedtaget handleplaner senest et år efter, at Statens Vand- og Naturplanerne er offentliggjorte. Muslingeopdræt Muslingeopdræt som virkemiddel blev diskuteret. Mads Jakobsen og Niels Odder orienterede om et projekt vedr. opdræt af muslinger, hvor miljøeffekter undersøges. En udfordring er at kunne afsætte muslingerne til konsum. Naturpleje Enighed om at bekæmpelse af rynket rose (hyben rose) bliver en udfordring. Jens Lautrup gjorde opmærksom på, at visse fåreracer rent faktisk vil æde rynket rose. Henning Givskud fortalte om Skov og Naturstyrelsen erfaringer med bekæmpelsen af rynket rose, hvor slåning har begrænset virkning eller skal i hvert fald gentages med meget korte intervaller. For en effektiv bekæmpelse kan det være nødvendigt at anvende round up, og såfremt giften kun påsmøres de vegetative dele (og ikke udspredes på/ved jorden) vil behandlingen formentlig ikke medføre væsentlige negative effekter på den øvrige natur. Jens Lautrup pointerede at kreaturer er i underskud, og at det således er vigtigt at der skabes rammer, som fremmer antal kreaturer i kommunen. Kilen Kilens tilstand og forvaltning blev drøftet. Kilen overvåges af Miljøcenter Ringkøbing, og blev undersøgt sidste år og i Søen vil også i fremtiden blive overvåget af miljøcentret. Helle Lyng og Mads Jakobsen orienterede om at man i kanaludvalget havde vedtaget en slusepraksis, som skal medføre en bedre tilstand i Kilen. Det er nu vedtaget at Kilen skal være mere fersk med en øvre grænse for saltholdighed. Efter ønske fra fiskerne havde man i en periode åbnet mere op for slusen med øget saltholdighed som følge. For at få bedst mulig miljøtilstand i Kilen, har det været nødvendigt at træffe et valg om, hvorvidt søen skal være så fersk som muligt eller mere salt, da varierende saltholdigheden give en ustabil sø med dårlig miljøtilstand. I forbindelse med fosforbelastning af Kilen fortalte Helle Lyng, at Kommunen pt. arbejder på at få udpeget et område, der vil være velegnet til dambrug, og fungere som et alternativ til den eksisterende placering af dambrug. Mads Jakobsen gjorde opmærksom på kommunens arbejde omkring at få så godt et vidensgrundlag som muligt. Kommunen har således aftalt, at fiskerne tager målinger i Kilen. Derudover har kommunen afsat midler til at få en større viden om kommunens vandløb, som har omfattet undersøgelser i vandløb og udarbejdelsen af en rapport. TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR Side 9 af 13

10 Næste møde i Grønt Råd og Vandløbsgruppen Der blev udtrykt interesse for at forvaltningen fremlægger sit høringssvar for Grønt Råd og Vandløbsgruppen, som vil ske før den politiske behandling. Næste møde er fastsat til torsdag den 24. februar. 4. Ansøgning om midler til projekter, der kan give offentligheden adgang til flere og bedre oplevelser af fredede arealer og fortidsminder ved at etablere facilitet til gavn for friluftslivet Tina Pedersen efterlyste forslag til projekter fra Grønt Råd. Der er deadline for ansøgning 1. maj 2011 og kommunen vil gerne søge om midler, såfremt Grønt Råd vil komme med gode ideer. 5. Adgang til naturområdet på nord-øst Thyholm ved Overgårdsminde (Frands Jensen) Der er skiltet med Privat og der stilles i den forbindelse spørgsmål om, hvem der bekostet P-pladen, som fremgår af kortet Thyholm, Limfjords Landet samt hvem der har betalt for asfaltering af vej. Tina Pedersen redegjorde for, at det fremgår af kommunens arkivsager, at den tidligere turistforening på Thyholm har etableret flere raste- og parkeringspladser på private ejendomme i 1989/91. Der er formentligt truffet skriftlig aftale med grundejerne over en periode på 5 år, men der findes stort set ingen kopi af aftalerne i Turistforeningengs arkiver heller ikke for den tidligere P-plads ved Overgårdsminde. Aftalen er udløbet for over 10 år siden og det fremgår af en arkiv-sag fra 2001, at P-pladsen ved Overgårdsminde skal nedlægges. Grundejer har selv betalt for asfaltering af vej. Der er således ikke længere nogen P-plads ved Overgårdminde, som ellers fremgår af kortet Thyholm, Limfjords Landet. Kortet er af ældre dato og er udarbejdet af den tidligere Turistforening på Thyholm. Kortet er således ikke opdateret, og Struer Turistkontor har oplyst at kortet ikke længere kan rekvireres. 6. Rasteplads, Oddesund Nord (Frands Jensen) Rasteplads, møblerne borde og bænke kunne med fordel laves i beton, så kan de ikke brændes af eller fjernes Tina Pedersen fremlagde projektet ved rasteplads Oddesund Nord. Da området ligger inden for strandbeskyttelseslinjer, kræves der tilladelse fra Miljøcenter Ringkøbing. Projektet er derfor afstemt med Miljøcentret og været underlagt et krav om, at bord-bænke arrangementet skulle indgå så naturligt som muligt i omgivelserne, hvorfor der er valgt bord/bænke-møbler i træ. TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR Side 10 af 13

11 Frands Jensens forslag er dog meget relevant, for det er et problem at træborde og bænke ødelægges. Det er derfor også kommunes normale praksis at opføre borde i beton, som fremgår af billedet nedenfor. 7. Eventuelt Tina Pedersen gav udtryk for at der sættes stor pris på henvendelser fra Grønt Råd samt øvrige foreningsmedlemmer vedr. naturforhold i Struer Kommune. Tina vil løbende orientere om afsluttede sager eller projektet, som er igangsat på baggrund af disse henvendelser. I den forbindelse oplyses, at kommunen ikke har tilstrækkeligt belæg for at kunne påvise, at der ulovligt er fjernet et naturområde langs Langergårdvej ved Resen. Det meste af området har været omfattet af en brakordning og området er heller ikke udpeget som et beskyttet areal ifølge den vejledende 3- registrering. Frands Jensen foreslog at referater fra Grønt Råd lægges på Struer Kommunes hjemmeside. Hvilket er en glimrende ide, som efterkommes. Helle Lyng afsluttede med at takke for det store engagement fremvist i organisationernes bemærkninger til Vand- og Naturplanerne. Der blev efterlyst ideer til nye mødeemner i Grønt Råd. Referent: Tina Pedersen TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR Side 11 af 13

12 Mødedeltagere: Peder Pedersen (DOF) Kim Jørgensen (LandboThy) Jens Lautrup (LandboThy) Allan Lunde (Holstebro Struer Landboforening) Frands Jensen (Jagtforeningen) Jan Iversen (DN) Signe Ambrosius (DN) Henning Givskov (SNS naturvejleder) Ole Borbjerggaard (Nordvestjysk Fritidsfiskerforening) Axel Lindgreen (Friluftsrådet) Helle V. Lyng (Politiker, Teknik og Miljøudvalget, formand) Mads Jakobsen (Politiker, Teknik og Miljøudvalget, næstformand) Jørgen Jørgensen (Direktør for Teknik og Miljø) Kurt Vanggård (Natur- og Miljøchef) Niels Odder Jensen (Vandløbsmedarbejder) Tina Pedersen (Naturmedarbejder, sekretær for Grønt Råd) Udsendelsesliste: Mads Jakobsen, Meldgårdsvej 5, Fousing, 7600 Struer, Helle V. Lyng, Tjørne allé 6, Asp, 7600 Struer, Alan Lunde, Holstebro Struer Landboforening, Landbrugscentret, Borregårdvej 9, 7500 Holstebro, Signe Ambrosius, Danmarks naturfredningsforenings lokalkommité, Trehøjevej 9, 7600 Struer, Jan Iversen, Danmarks naturfredningsforenings lokalkommité, Tambogade 1, 7790 Thyholm, Axel Lindgreen, Friluftsrådet, Grønnedal 82, 7600 Struer, eller Henning Givskov, Naturvejlederforeningen, Naturskolen Kjærgaard Mølle, Kjærgaardsmøllevej 5, 7600 Struer, Peder J. Pedersen, Dansk Ornitologisk Forening, Mejdalvej 14, 7500 Holstebro, Frands Jensen, Jagtforeningerne i Struer kommune, Tjørnevej 29, Serup, 7790 Thyholm, frands.inga@mail.dk Christian Flaskager Pedersen, Skov- og Naturstyrelsen - Vestjylland, Gl. Landevej 35, Fabjerg, 7620 Lemvig, cfp@sns.dk Kim Jørgensen, Lavbjergvej 2, 7790 Thyholm, lavbjergvej2@mail.dk Brian Pedersen, Struer kystfiskerforening, Ringgade 137, 7600 Struer, brian.pedersen2@gmail.com Bo Holm, Kronborgdige 1, 7600 Struer, holm@holm-data.dk Jørgen Bjerre, Struer Sportsfiskerforening, Jens Globs Allé Hvidbjerg, fmd@struersportsfisker.dk Ole Borbjerggaard, Nordvestjysk Fritidsfiskerforening, Damtoften 19, 7600 Struer, obhm@webspeed.dk Jens Lautrup, LandboThy, jel@landbothy.dk Jørgen Jensen, joj@struer.dk Kurt Vanggaard kuv@struer.dk Niels Odder Jensen noj@struer.dk Tina Pedersen tcmp@struer.dk TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR Side 12 af 13

13 TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR Side 13 af 13