Værdien af landdistriktsudvikling i praksis

Transkript

1 Værdien af landdistriktsudvikling i praksis Seminar d. 13. dec v/projektrådgiver Solveig Kappel Projektet er finansieret af EU, Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri samt promilleafgiftsfonden for landbrug Nr. 1

2 Værdien af landdistriktsudvikling Program: Velkomst og kaffe i praksis Baggrund og ide for projektet oplæg ved landdistriktschef, VFL, Jørgen Korning. Resultat/resume af Interview-runden her i Sønderjylland v. Solveig Kappel Aktuelle tilskudsmuligheder Diskussion Frokost Nr. 2

3 Værdien af landdistriktsudvikling i praksis? Projekt: Videncenter For Landbrug Mål: Søge at rette fokus og bevidsthed på de positive tiltag i lokalsamfundene Klarlægge hvilken nytte/værdi, der opleves af de investerede landdistriktsmidler Succes? Den go e historie? Er der forskel på værdi-/succesoplevelsen for hhv landmand og landbo? Nr. 3

4 Interviews med hvem?? Analyse baseret på interview med 3 landmænd og 3 landboer Kriterierne for udvælgelse: Deltager i eller kendskab til konkrete gennemførte projekter med landdistriktsstøtte Landmændene er alle lodsejere, initiativtager og projektholde i de konkrete projekter Landboerne kan karakteriseres som hhv: Lodsejer og deltager i projekt ildsjæl i lokalsamfundet og aktiv i projektet samt organisationsmand som repræsentant for de aktive og frivillige foreningsfolk Nr. 4

5 Udsagn: hvad har været det Oplevelsen Fællesskabet At det lykkedes fedeste? En nydelse, hvor godt det ser ud Samarbejdet og det næste projekt Følelsen af at bidrage Stolthed Vi kan, vi vil, vi gør Sjovt og spændende at være med, en god fritidsinteresse Nr. 5

6 økonomi Tilskudskronerne afgørende for omfanget af de gennemførte projekt Uden tilskud ville det have været meget svært at gennemføre proejkter Tilskud ikke afgørende for lysten til at engagere sig, indgå i fællesskabet og ville investere tid Tilskud giver strøm på batterierne og begejstring Nr. 6

7 Økonomi fortsat Pengene skaber ikke ideerne, de er kun et middel til gennemførsel Hvis ingen støtte så individuelle småprojekter i stedet for gennemarbejdede fællesprojekter Nr. 7

8 Incitament for at deltage i et projekt Trivsel Oplevelsen Indgå i et fællesskab, skabe sammen, sige vi! Naturplan gav indsigt og lyst til mere Jeg vil så gerne dele alle mine fine steder, og nu har jeg lagt trædestenene. Forventningens glæde er altid stor og der bor jo en lille idemager i os alle, alle vil gerne bidrage Nr. 8

9 Incitament fortsat Arbejdet med vores udviklingsplan har bare sat så meget i gang og givet struktur Godt at bo et sted, hvor der foregår noget Bevare natur, pleje af landskabet og kulturhistorie Større naturværdi og herlighedsværdi Nr. 9

10 Udsagn Vi bor så dejligt centralt lige midt i det hele Der burde være mere fokus på kvaliteterne ved at bo på landet. Vi har så mange værdier - Og de (=byboerne)vil jo gerne have del i det Naboskab er unik og igangsættende, hvilket bedre trives på landet Idealismen er større på landet og man ved godt at man selv har initiativ-retten Nr. 10

11 Flere udsagn Projekter giver noget ordentligt at snakke sammen om i stedet for gylle/svin/naboen/ Ude på landet skal man klare sig selv og yde en indsats, så det beror på idealisme og engagement Alt udvikling skal ikke foregå inde i byerne Hobby s må gerne koste noget Regelstyring svært at acceptere, når man nu brænder for sådan en god ide Nr. 11

12 Incitament og værdi Landmændene har som virksomhed yderligere et incitament for at være aktiv i lokalsamfundet og tillægger det stor værdi Landmændene yder gerne en positiv og synlig indsats i lokalsamfundene Godt naboskab/image /omdømme Kontakt /samvær mellem producenter og landboer samt indsigt i og forståelse for landbrugets produktionsvilkår Nr. 12

13 Udsagn Landmænd De alm. landboer er gode til at deltage i arrangementer, men ikke så gode til at skabe dem Det er vigtigt med et godt naboskab og at vi er accepteret. Vi fylder meget på godt og ondt og vi kan ikke lave den go e historie med tilbagevirkende kraft, hvis der er en smutter Jeg er stolt af min bedrift Nr. 13

14 Forstemmende Desværre er der ingen af de interviewede, der synes at der sker udvikling som batter i deres landdistrikt. Lokalsamfundene er aktive, men selve erhvervsudviklingen halter Nr. 14

15 Hvem skal tage initiativ? Til projekter/udvikling i lokalsamfundet Enslydende: Det skal dem, der bor her. Men: Regler og kontrol er for bureaukratiske og usmidige. Der burde være mere velvillige og mere opbakning hos myndigheder til reglerne og mindre smagsdommeri. Nr. 15

16 Hvad skal laves om? Hvis du kunne bestemme Større respekt for de værdier som vi, os i landdistrikterne, har for et godt liv Drop Udkants Danmark! Større fokus på hjemsted. Vi føler jo selv vi bor et dejligt sted. Vi tager hjem ikke ud på landet Mere smidige regler, mindre mistro, mindre kontrol Landbruget mere retfærdigt omdømme respektabelt og dygtigt erhverv rentabilitet Nr. 16

17 Foreløbig konklusion Landdistriktsmidlerne sikre, at: Trivsel, livskvalitet og fællesskab i lokalsamfundene underbygges den frivillige energi og indsats omsættes i projekter, der har kvalitet og niveau. begejstring og engagement kan opretholdes gennem projekterne der skabes merværdi Midlerne geares Nr. 17

18 Foreløbig konklusion Initiativ til landdistriktsprojekter skal ske lokalt Bottom up Lettere tilgængelig information Gerne større fleksibilitet/smidighed og færre regler Nr. 18

19 Værdien i praksis Konklusion Processen giver trivsel, fællesskab og livskvalitet Værdiskabelse i konkrete anlægsprojekter / investeringer / natur Understøtter det gode liv på landet og livsstilen Nr. 19

20 Tilskudsmuligheder I Arealbaserede tilskud (driftsordninger): Enkeltbetaling Økologi, MB Bræmmer Mvj-aftaler Plejeaftaler Energipil M. fl. Disse drifts-ordninger søges på fællesskemaet sammen med enkeltbetaling Nr. 20

21 Tilskudsmuligheder II Erhvervsordninger: Investeringer i miljøteknologi (næringsstof- og pesticidreduktion, energibesparelse(co2) og arbejdsmiljø Investeringer i vækst (nye arbejdspladser, innovation, merværdi, ) Opstart af virksomhed Diversificering, produktudvikling, forarbejdning, afsætning, kompetenceopbygning m.v. Certificerede ordninger f.eks økologi Udviklings- og partnerskabsprojekter Nr. 21

22 Tilskudsmuligheder III Naturprojekter: Natur og Miljøprojekter (ikkeproduktionsfremmende investeringer) naturgenopretningsprojekter Biotop- og habitatforbedrende beplantning (Læplantning) naturplaner Stier Grønne partnerskaber M.fl. Nr. 22

23 Tilskudsmuligheder IV Generel landdistriktsarbejde / trivsel: Foreningsprojekter Friluftsfaciliteter stier LAG indenrigsministeriets landdistriktspulje m.fl. Nr. 23

24 Vi kan hjælpe med Information om tilskudsmuligheder Ide- og projektudvikling Udarbejde ansøgningen Projektstyring Det formelle Ideerne skal I selv skabe og brænde for Fremtiden tilhører de aktive Nr. 24

25 Nr. 25 udfordringen IO + 2 = 4

26 Nr. 26 Columbusægget Hole in one. Sigt efter månen, og rammer du ikke, er du sikker på at lande blandt stjernerne. Les Brown

27 Diskussion Kan vi gøre det sjovere? Hvor ligge udfordringerne? Hvem har ansvaret? Hvordan inddrager vi flere? Har landboforeningerne en rolle? Nye projekter? andet.. Nr. 27

28 Grøn vækst Formål: at skabe bedre rammer for et selvbærende og konkurrencedygtigt landbrug under hensyntagen til miljøet og naturen: Nr. 28

29 Fremtidige scenarier Hvor ligger mulighederne? Åbner lempelserne af landbrugsloven for ekstern kapital til landbruget? Vil vi se ændrede ejerformer med glidende ejerskifte Får vi stor jordløse brug beliggende i industiområder/langsmotorvejen Vil husdyrproduktion blive mindre kapitalkrævende Vil liebhavere invadere landdistrikternes perler? Nr. 29