Dialogmøde i Favrskov Kommune 30. april 2012 Favrskov kommunalbestyrelse og bestyrelsen for den lokale landboforening

Transkript

1 Dialogmøde i Favrskov Kommune 30. april 2012 Favrskov kommunalbestyrelse og bestyrelsen for den lokale landboforening Landbruget og kommunerne En undersøgelse af hvordan kommuner og landbrug kommunikerer med hinanden og hvad forudsætningerne er for en god kommunikation Lone Søderkvist Kristensen, Lektor i Landskabsforvaltning, Skov & Landskab, Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet

2 Undersøgelsesrammen En kvalitativ undersøgelse baseret på interview: 4 landboforeninger: Agri-Nord, Landbo Nord, Landbo Limfjord, Djursland Landboforening 5 kommuner: Jammerbugt, Morsø, Norddjurs, Skive og Hjørring (endnu ikke interviewet) 1 Nordsjællandsk kommune og Landboforening (endnu ikke interviewet) Arbejdet pågår og resultaterne er foreløbige

3 Hvem er interviewet? Kommuner: Sagsbehandlere/Ledere: Natur/miljø/landbrug/landdistrikt Landboforeninger: Politikere/Ledere/sagsbehandlere 2-3 personer i hver organisation

4 Interviewguidens indhold Hvad er det man taler med hinanden om? Hvordan foregår kommunikation? Hvordan ser man sin organisation i forhold til de behov, der er for kommunikation mellem kommune og landbrug? Hvordan opfatter man hinanden og hvordan tror man modparten opfatter en? Hvad ved man om hinandens rammebetingelser, ved man nok? Om hvad og hvordan har man brug for at kommunikere i fremtiden? Fremtidens udfordringer? Hvad betyder de personlige egenskaber og de personlige relationer for samarbejdet? Hvad anser man som de største barrierer/udfordringer i kommunikationen og hvad kan gøres bedre?

5 Hvad talerne man med hinanden om og på hvilke niveauer? Formelle møder Sagsbehandling: Husdyr, miljøtilsyn og anden lovgivning Offentlige høringer og Grønne råd mv. Uformelle møder Møder mellem sagsbehandler fra begge sider: Sagsbehandling Møder mellem politikere og ledere samt udvalgte medarbejdere: Aktuelle emner Informationsmøder for interesserede lodsejere og landmænd: Ny lovgivning, vådområdeprojekter mv Projektsamarbejde

6 Om sagsbehandling andet end husdyr Kommunikation: Kontakt hovedsagelig mellem landmand og kommune. I tilfælde af problemer inddrages konsulenten ofte Kommuner: Sagsbehandling i relation til Naturbeskyttelsesloven og Miljøtilsyn. Kører i det store hele tilfredsstillende. Der er behov for at øge indsatsen for at forbedre landmandens viden om natur Landboforeninger: Få konflikt punkter Principielle spørgsmål diskuteres og afklares på årlige/halvårlige møder De eksisterende lovgivningsrammer er ikke befordrende for forvaltning af naturen - habitatdirektivet

7 Om sagsbehandling - husdyr Kommunikation Primært mellem konsulent og kommune Med kopi til landmanden ved væsentlige afgørelser Kommuner: Uenighed om fortolkning af regelsættet Man modtager ikke de oplysninger, man beder om Mere inddragelse af landmanden i starten og når der snakkes projekttilpasninger, nævnes som en mulig forbedring Landboforeninger: Uenighed om fortolkning af regelsættet Lange sagsbehandlingstider

8 Tidlig dialog vedrørende husdyrsager Nævnes som en mulighed til at sikre en bedre og mere smidig sagsbehandling Barrierer: Manglende åbenhed og tillid (landbrug) Manglende datagrundlag og gennemsigtighed i planlægningen (kommuner) Ressourcer Tidlig dialog praktiseres nogle steder (ikke systematisk) og med gode resultater

9 Er man gearet til den kommunikation man har og skal have i fremtiden? Både ja og nej: Ikke de store problem i den eksisterende organisering, men I begge lejre har man lavet omstruktureringer for at imødekomme nu- og fremtidige behov for kommunikation og helhedsorienteret sagsbehandling Ingen sager falder igennem normalt

10 Er man gearet til den kommunikation man har og skal have i fremtiden? Men. For meget fokus på daglige problemer og for lidt fokus på Fremtiden Landbruget som erhverv Den stigende arealkonkurrence Dvs. væsentlige aspekter bliver ikke berørt i den nuværende kommunikation. Taksameter anvendelse er et problem (kom)

11 Hvordan ser man hinanden og hvordan tror man modparten ser en? LF: Kommunen er myndighed om det er positivt eller negativt afhænger af: konfliktniveauet (ofte relateret til husdyrsager) kommunens fremtrædelsesformen (serviceorienteret) tilliden Kommunen: LF er landmandens advokat eller en professionel rådgiver, der søger at sikre landmandens sag Begge parter siger, man kan være samarbejdspartner/sparringspartner

12 hvordan tror man modparten ser en? LF tror at.: Man bliver opfattet som besværlig En der prøver at finde løsninger En der har en faglig ekspertise der kan bruges En kompetent rådgiver der varetager landbrugets interesser i et godt demokratisk spil En der taler landmandens sag på ærlige præmisser, men som gerne vil finde smuthuller, hvor regelsættet ikke er veldefineret Kommunerne tror at En irriterende og urimelige myndighed Den kontrollerende myndig Man er der for borgeren Samarbejdspartner Samarbejdsvillig En god rådgiver En myndighed der skal håndtere et regelsæt og finde frem til løsninger

13 Den negative kommunikation - hvad går galt i husdyrsagerne? Kommuner: - Manglende leveringer af de ønskede oplysninger - For meget diskussion af regelsættet og dets rimelighed - Forsøg på gradbøjning af regelsættet. Årsag: - Kommuner: Manglende accept af de kommunale rammebetingelser - LF: Tvivl om nødvendigheden af visse oplysninger

14 Den negative kommunikation - hvad går galt i husdyrsagerne? Landboforeninger: - Langsom sagsbehandling - Ujævn sagsbehandling (indenfor og mellem kommuner) - Meget restriktiv sagsbehandling Årsager (LF): - Manglende politisk udmelding i forhold til landbrugserhvervet - Dårlig kommunal ledelse giver uklare rammebetingelser for embedsværket. - Mangel på klare udmeldinger vedrørende en restriktiv politik

15 Forudsætninger for den gode kommunikation Kommunen har en klar holdning til, at man er et serviceorgan, hvor borgere og erhverv er i centrum og man har et kodeks for god adfærd i forhold til borgeren (Kom = LF) Klare politiske holdninger til landbrugets position i kommunen og klare udmeldinger i forhold til, hvilken form for administrationspraksis man har i kommunen i relation til godkendelser af husdyrsager (LF/Kom)

16 Forudsætninger for den gode kommunikation Forventningsafstemning i forhold til sagsbehandling dvs. tidshorisonten og proceduren skal være klar, evt. tidlig dialog så kommunen ved hvornår den får en ansøgning (Kom = LF). At der er en forståelse og respekt for hinandens rammebetingelser (Kom =LF)

17 Forudsætninger for den gode kommunikation Uformelle snak, hvor man mødes ansigt til ansigt (Kom=LF) Andre mødeflader end sagsbehandling synes generelt at medvirke til at fremme en positiv dialog mellem landbrug og kommune (Kom). At der er lille eller ingen politisk indblanding i sagsbehandlingen (Kom/LF) At man viser landmanden, at man er interesseret i at finde den bedste løsning (Kom/LF) Hurtig reaktion (LF/Kom)

18 Forudsætninger for den gode kommunikation Medarbejder egenskaber og den institutionelle ramme Erfarende medarbejder med sans for helheden (Kom/LF), Ledelsesmæssig opbakning i vanskelige sager (Kom), Flad organisationsstruktur med stor selvstyring og kompetence (Kom/LF) Positiv og åben tilgang (LF/Kom) dvs er i stand til at føre en dialog

19 Fremtidens udfordringer Kommuner: Håndtering af de meget store landbrug fra enkeltsagsbehandling til plan Etablering af fællessprog vedrørende fremtiden for landbruget Natur- og vandplanerne et mere formaliseret samarbejde er nødvendigt Opretholdelse af den gode dialog selvom der kommer nye udfordringer Skabe dialog der handler om mere end den almindelige sagsbehandling

20 Fremtidens udfordringer Landboforeninger: Landbruget som erhverv skal gøres til en mere synlig part i den kommunale udvikling Synliggørelse af landbruget som en positiv part i udviklingen Formidling af de nye rammebetingelser til landmændene Nye løsninger til håndtering af naturproblemerne. Man skal blive mere professionelle (kommunikation)

21 Konklusioner: Konfliktniveauet varierer: Meget restriktive udmeldinger Uklare/mangle udmeldinger Negativ historie husdyrsager man fastholder hinanden i fortidens roller: Lang og ukvalificeret sagsbehandling Behov for klare rammer for landbruget dvs. gennemskueligt plangrundlag og klare udmeldinger vedrørende sagsbehandling Udfordring: kan og vil landbruget accepteret en differentiering af landzonen Fokus mere på andre emner end sagsbehandling Udviklingsprojekter Diskussion af fremtiden og mulige løsninger/visioner

22 Konklusioner: Plads til forbedring i kommunikationen. Der er brug for: - Mindre: Stereotype opfattelser af hinanden - Mere: Accept og forståelse for hinandens rammebetingelser - praktikordning hos hinanden - Mindre: Opløftning af enkeltager til det politiske niveau - Mindre: LR overspilning af deres rolle som landmanden advokat - Mere: Borgeren i centrum og konstruktive løsninger Interessekonflikter bliver ikke mindre i fremtiden: natur- og vandplaner, stigende arealkonkurrence og nye landspolitiske initiativer - Fortsat behov for at have fokus på den gode kommunikation

23 Tak for opmærksomheden Tid til flere spørgsmål og diskussion