Borgerinddragelsesudvalget

Transkript

1 Borgerinddragelsesudvalget Dagsorden med vedtagelser Møde nr.: 2 Mødested: Birkerød Rådhus, mødelokale 2 Mødedato: Mandag den 20. februar 2006 Mødetidspunkt: Kl Bemærkninger: Medlemmer: Fraværende: Der er fælles oplæg vedr. Borgerservice, Indsats for voksne samt Ældre- og Sundhedsområdet på Birkerød Rådhus i Store sal fra kl Annelise Møller (AM), Sophie Løhde (SL), Erik Mollerup (EM), Thomas Lesly Rasmussen (TLR), Anita Gudmundsson (AG), Lars Engelberth (LE) og Axel Bredsdorff (AB) Fra forvaltningen: Direktør Preben Rasmussen Høj og udvalgskonsulent Kenneth Jacobsen. Udvalgskonsulent Solveig Andreasen deltager i behandlingen af punkt 2, og områdechef for Ældreområdet i Birkerød Kommune, Lissi Nielsen, deltager i behandlingen af punkt 3 Fastlagte møder: Mandag den 20. marts 2006, kl Mandag den 24. april 2006, kl Mandag den 15. maj 2006, kl Mandag den 6. juni 2006, kl Mandag den 14. august 2006, kl Mandag den 4. september 2006, kl Mandag den 25. september 2006, kl Mandag den 30. oktober 2006, kl Mandag den 27. november 2006, kl

2 Indholdsfortegnelse Sag nr. Side 1. Meddelelser Spørgetidsreglement Etablering af Handicapråd samt udpegning af kommunale repræsentanter Proces for fastlæggelse af principper for borgerinddragelse Planlægning af borgermøde i april...9

3 Side: 1 1. Meddelelser Borger Jnr ÅBEN SAG Axel Bredsdorff foreslår en debat om behovet for retningslinier for Rudersdal debatforum. Emnet vil blive taget op på næste møde.

4 Side: 2 2. Spørgetidsreglement SLU Jnr 05/9519 SEK SA Borger Jnr 05/9519 SEK SA ÅBEN SAG På Sammenlægningsudvalgets møde den blev Sammenlægningsudvalgets spørgetidsreglement godkendt. Det blev samtidig besluttet, at eventuelle ændringsforslag til spørgetidsreglementet vil blive behandlet via Borgerinddragelsesudvalget. Der findes ingen lovbestemmelser om spørgetid, og spørgetidsordninger er opstået på de enkelte kommunalbestyrelsers eget initiativ. Det er således den enkelte kommunalbestyrelse som afgør, om der skal afholdes spørgetid, og om der i givet fald skal fastsættes retningslinier for afholdelse af spørgetid. Når der er opstået behov for, at de enkelte kommunalbestyrelser har indført spørgetid skyldes dette bl.a., at det fremgår af kommentarerne til den kommunale styrelseslov 10, at mødeoffentligheden (i kommunalbestyrelsens møder) ikke indebærer en adgang for tilhørerne til at ytre sig under mødet. Det må tværtimod anses for ulovligt at give tilhørerne mulighed for at stille spørgsmål eller fremsætte kommentarer til de på dagsordenen anførte sager. Spørgetid er således ikke en del af det formelle kommunalbestyrelsesmøde, men af praktiske grunde holdes spørgetiden i forbindelse med kommunalbestyrelsens møder. Tilsynet påser ikke overholdelsen af kommunalbestyrelsens spørgetidsreglement, da spørgetid som nævnt ikke er hjemlet eller foreskrevet i lovgivningen. Sammenlægningsudvalget har derfor vid adgang til at tilrettelægge spørgetidens form og indhold, dog er det en forudsætning, at der ikke fastsættes begrænsninger, som har et ulovligt eller usagligt formål. Det er væsentligt at holde sig for øje, at kommunalbestyrelsen er et kollegialt organ. Kommunalbestyrelsens medlemmer er valgte repræsentanter, og er valgt til at træffe beslutninger. Det er kun kommunalbestyrelsesmedlemmerne, som har et mandat fra vælgerne, som kan deltage i den debat, der fører frem til beslutningen. Tilhørere ved et kommunalbestyrelsesmøde kan ikke deltage i disse forhandlinger, idet kommunalbestyrelsens behandling af den enkelte sag i kommunalbestyrelsen skal ske, uden påvirkning fra andre end medlemmerne selv. Såfremt Kommunalbestyrelsen ønsker at inddrage befolkningen i beslutningsfasen kan dette ske inden sagens behandling i kommunalbestyrelsens regi, f.eks. via et borgermøde.

5 Side: 3 Borgermøder har i modsætning til spørgetid den fordel, at alle interesserede borgere er indkaldte, og at såvel de fremmødte borgere, som alle kommunalbestyrelsesmedlemmer er forberedte på, og har afsat tid til, at indgå i en dialog om et konkret emne. Såfremt der er et ønske om, at borgerne får mulighed for at stille spørgsmål til en sag umiddelbart forud for kommunalbestyrelsens behandling af sagen, er dette muligt, under forudsætning af, at kommunalbestyrelsesmødet suspenderes forinden. Det bemærkes, at en sådan mulighed vil skærpe kravet til mødeledelsen, idet det er vigtigt, at spørgetid adskilles fuldstændigt fra kommunalbestyrelsens behandling af sagen, jf. den ovenfor citerede bemærkning fra kommentarerne til styrelseslovens 10../. Sammenlægningsudvalgets gældende spørgetidsreglement af vedlægges. Solveig Andreasen, Sammenlægningssekretariatet, deltager i punktets behandling. Kommunaldirektøren foreslår, 1) at udvalget drøfter, hvilke principper der skal lægges til grund ved udarbejdelse af eventuelle ændringer til spørgetidsreglementet. Spørgetidsreglementet skal gælde for såvel Sammenlægningsudvalget som Rudersdal Kommune, og 2) at kommunaldirektøren, på baggrund af udvalgets ønsker, på næste møde fremlægger udkast til et spørgetidsreglement. Borgerinddragelsesudvalget drøftede principper for spørgetidsreglementet. På baggrund af udvalgets ønsker om modernisering og forenkling af principperne fremlægges et udkast til et spørgetidsreglement på næste møde.

6 Side: 4 3. Etablering af Handicapråd samt udpegning af kommunale repræsentanter Borger Jnr SOA LIN/DF ÅBEN SAG I henhold til lov om retssikkerhed og administration på det sociale område 37a skal alle kommuner etablere et handicapråd med virkning fra I de kommuner, som sammenlægges, indføres fælles handicapråd, således at de enkelte kommuner, som deltager i en sammenlægning, ikke skal nedsætte handicapråd. Handicaprådet sammensættes af 3 7 medlemmer fra handicaporganisationer i kommunen udpeget efter indstilling fra De Samvirkende Invalideorganisationer og 3 7 medlemmer, der repræsenterer Sammenlægningsudvalget, heraf et eller flere af dets medlemmer. Handicaprådets medlemmer skal sammensættes, således at medlemmerne repræsenterer forskellige handicapgrupper og forskellige sektorer i kommunen, herunder både voksne og børn med handicap. Sammenlægningsudvalget beslutter, om lokale handicaporganisationer eller grupperinger uden for De Samvirkende Invalideorganisationer skal være repræsenteret i handicaprådet, blandt de 3 7 medlemmer fra handicaporganisationerne i kommunen. Sammenlægningsudvalget kan dog uanset etableringen af handicapråd efter 37 a i retssikkerhedsloven anmode andre lokalt nedsatte råd og brugergrupper om udtalelser om kommunens politik. Forvaltningen foreslår, - at Sammenlægningsudvalget anmoder De Samvirkende Invalideorganisationer om at udpege 3 medlemmer fra handicaporganisationerne i kommunen, udpeget efter indstilling fra De Samvirkende Invalideorganisationer, - at der udpeges 3 medlemmer, der repræsenterer Sammenlægningsudvalget, heraf et eller flere af dets medlemmer. Handicaprådet rådgiver Kommunalbestyrelsen i handicappolitiske spørgsmål og kan behandle alle lokalpolitiske spørgsmål, som vedrører mennesker med handicap. Rådet kan også tage spørgsmål af mere generel karakter op til drøftelse og komme med forslag til såvel politiske som administrative initiativer samt i øvrigt beslutte at orientere Kommunalbestyrelsen om dets arbejde og forslag. Rådet kan ikke behandle spørgsmål om enkelte personers forhold herunder personalesager eller konkrete klagesager. Sammenlægningsudvalget hører Handicaprådet om alle initiativer, som har betydning for mennesker med handicap.

7 Side: 5 Handicaprådet vælger selv sin formand og fastsætter sin forretningsorden. Der udpeges en personlig stedfortræder for hvert medlem af rådet, som deltager i rådets møder ved det ordinære medlems forfald. Rådet virker i en 4-årig periode svarende til de kommunale råds valgperiode, dog således at medlemmerne fungerer indtil nye medlemmer indstilles eller udpeges. Indkaldelse til første møde sker på Sammenlægningsudvalgets initiativ. Efterfølgende kan indkaldelsen ske på formandens, 2 medlemmers eller Sammenlægningsudvalgets initiativ. Kommunalbestyrelsen yder i fornødent omfang sekretariatsmæssig bistand til Handicaprådet. Kommunalbestyrelsen afholder udgifterne ved handicaprådets virksomhed herunder dækning af udgifter til tegnsprogstolkning og anden handicapkompensation. På landsplan er det Det Centrale Handicapråd, som er rådgivende organ overfor Regering og Folketinget i handicappolitiske spørgsmål. Rådet består af lige mange repræsentanter for brugerne og for myndighederne. Rådets opgave er at følge og diskutere handicappedes vilkår i samfundet. Rådet mødes 4 gange om året og træffer de principielle beslutninger, der danner ramme for det daglige arbejde. Det Lokale Handicapråd kan tage kontakt med andre herunder andre handicapråd og Det Centrale Handicapråd med henblik på at få belyst særlige temaer. I henhold til bekendtgørelse nr af 25. november stk. 3 yder kommunalbestyrelsen diæter, erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste og udgiftsgodtgørelse efter reglerne i 16 a i lov om kommunernes styrelse til handicaporganisationernes medlemmer af handicaprådet. Ifølge 16 a kan kommunalbestyrelsen beslutte at yde diæter og erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste. På mødet omdels adresseliste over medlemsorganisationer under De Samvirkende Invalideorganisationer, fortegnelse over afdelinger i Region Hovedstaden samt oversigt over handicaporganisationer i Birkerød Kommune og Søllerød Kommune. Lissi Nielsen, områdechef for Ældreområdet i Birkerød Kommune, deltager i punktets behandling. Kommunaldirektøren foreslår indstillet, 1) at De Samvirkende Invalideorganisationer anmodes om at udpege 3 personer fra handicaporganisationerne i kommunen, 2) at Sammenlægningsudvalget udpeger 3 medlemmer, der repræsenterer Sammenlægningsudvalget heraf et eller flere af dets medlemmer,

8 Side: 6 3) at forvaltningen yder den fornødne sekretariatsbistand, og 4) at der ikke ydes diæter og erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste til handicaprådets medlemmer. Borgerinddragelsesudvalget indstiller: ad 1) og ad 2) med 6 stemmer (V, F, A og R) at: a. Handicaprådet består af 8 medlemmer, hvoraf 3 medlemmer udpeges af De Samvirkende Invalideorganisationer og én udpeges fra andre handicaporganisationer. b. Sammenlægningsudvalget udpeger 4 medlemmer, der repræsenterer Sammenlægningsudvalget, hvoraf mindst ét er medlem af Sammenlægningsudvalget. Et medlem undlod at stemme (L). Forinden stillede Axel Bredsdorff (L) forslag om, at handicaprådet får til 14 medlemmer, hvoraf 7 personer udpeges af handicaporganisationer i kommunen. Punktet blev ikke sat til afstemning. ad 3) Kommunaldirektørens forslag tiltrædes. ad 4) Borgerinddragelsesudvalget tiltræder med 6 stemmer (V, F, R og L), at der ikke ydes diæter og erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste til handicaprådets medlemmer. Et medlem stemte imod (A). Forinden stillede Anita Gudmundsson (A) forslag om, at der ydes diæter og erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste til handicaprådets medlemmer. Forslaget blev forkastet med 6 stemmer (V, F, R og L). Et medlem stemte for (A). Udvalget finder det væsentligt, at Handicaprådets repræsentanter sikrer en bred dialog med de organisationer/foreninger, der ikke er direkte repræsenteret i Handicaprådet.

9 Side: 7 4. Proces for fastlæggelse af principper for borgerinddragelse Borger Jnr SLS KEJ ÅBEN SAG I En fælles fremtid, udgave 3 beskrives, at den nye kommune fortsat bør fokusere på borgerinddragelse gennem forskellige lokalpolitiske deltagelsesformer og at der bør iværksættes konkrete aktiviteter med relevans for borgerne. Med henblik på at udmønte dette, foreslås det, at begreberne Nærdemokrati og Borgerinddragelse drøftes og at der igangsættes en proces mod fastlæggelse af principper for borgerinddragelse i Rudersdal Kommune../. Til brug for dette er udarbejdet et notat af Borgerinddragelse i Rudersdal Kommune. Notatet beskriver først en redegørelse fra Tænketanken om Nærdemokrati, som blev nedsat af indenrigs- og sundhedsministeren i./. begyndelsen af Redegørelsen er vedlagt. Derefter skitseres forskellige former for inddragelse og i forlængelse heraf gennemgås en række konkrete eksempler på borgerinddragelse i Birkerød Kommune og Søllerød Kommune. Endelig er der udarbejdet et konkret forslag til proces mod at vedtage principper for borgerinddragelse i Rudersdal Kommune. Processens faser fremgår af notat af Borgerinddragelse i Rudersdal Kommune. Forvaltningen anbefaler, at man i processen strukturerer kortlægningen af forskellige former for deltagelse i nærdemokrati efter samme princip som anvendes af Tænketanken om Nærdemokrati. Det betyder, at der overordnet skelnes mellem tre former for deltagelse i det nære demokrati: Brugerdemokrati, hvor borgeren deltager som bruger f.eks. handicapråd og skolebestyrelser, Lokaldemokrati, der forstås som den brede og kontinuerlige deltagelse, fx i forskellige tværgående fora som Folkeoplysningsudvalg og diverse nævn, og Projektdemokrati, som vedrører ad hoc deltagelsen, som kan knyttes til et bestemt projekt, f.eks. fokusgrupper i forbindelse med kommuneplan og lokale foreninger. Konkret foreslås det at der: På mødet i marts er fokus på lokaldemokrati. På mødet i april er fokus på brugerdemokrati På mødet i maj er fokus på projektdemokrati. Borgermødet tirsdag den indgår også som et element i processen. Jævnfør punktet på nærværende dagsorden, foreslår forvaltningen, at temaet bliver Nærdemokrati og Borgerinddragelse i Rudersdal Kommune.

10 Side: 8 Processen foreslås suppleret med en konference om borgerinddragelse i Rudersdal Kommune i august, hvor der inviteres relevante ressourcepersoner. Målet er, at der dannes en fælles forståelse omkring borgerinddragelse. Erfaringerne og resultatet af konferencen foreslås efterfølgende indarbejdet i et forslag til principper for borgerinddragelse i Rudersdal Kommune. Kommunaldirektøren foreslår, at Borgerinddragelsesudvalget drøfter forslaget til proces mod fastlæggelse principper for borgerinddragelse i Rudersdal Kommune med henblik på, at forvaltningen vender tilbage med et beslutningsforslag på mødet i marts. Borgerinddragelsesudvalget drøftede forslaget til proces mod fastlæggelse principper for borgerinddragelse i Rudersdal Kommune. På baggrund af udvalgets ønsker fremlægges et beslutningsforslag vedrørende processen på næste møde.

11 Side: 9 5. Planlægning af borgermøde i april Borger Jnr SLS KEJ ÅBEN SAG Som en del af aktiviteterne i forbindelse med at sikre borgerinddragelse i dannelsen af Rudersdal Kommune, har Sammenlægningsudvalget besluttet at afholde borgermøde tirsdag den Borgerinddragelsesudvalget fik samtidig til opgave at forestå arrangementet, og forvaltningen har udarbejdet følgende forslag til rammeprogram. Sted: Dronninggårdsskolens festsal Tema: Nærdemokrati og Borgerinddragelse i Rudersdal Kommune Målet er at give interesserede borgere: En kort status på sammenlægningsprocessen Viden om borgerinddragelse i sammenlægningsprocessen Mulighed for at komme med input til den videre dialog Borgermødet skal bidrage til, at borgerne også har mulighed for at tage aktivt del i udformningen af Rudersdal Kommune. En skitse til et rammeprogram for mødet kunne være: Velkomst v. formanden for sammenlægningsudvalget (5-10 min.) Status på sammenlægningsprocessen v. formændene for opgaveudvalget og strukturudvalget (25 min.) Borgerinddragelsesudvalgets arbejde v. formanden for borgerinddragelsesudvalget. Status og den videre proces, herunder særlig fokus på principper for borgerinddragelse (15 min.) Paneldiskussion med op til 4 personer + ordstyrer panelet kunne fx dannes af lokale repræsentanter fra fx folkeoplysningsområdet, kulturinstitutioner, brugerbestyrelser og lokale medier, som hver især giver deres syn og indgangsvinkler til nærdemokrati og borgerinddragelse. (4 x 5-10 min.) Spørgsmål til panel fra borgerne (30-40 min.) Opsamling og afrunding (10 min.) I forhold til skitsen for rammeprogrammet forventer borgermødet at vare op til ca. 2½ time.

12 Side: 10 Kommunaldirektøren foreslår, 1) at temaet for borgermøde den bliver Nærdemokrati og Borgerinddragelse i Rudersdal Kommune, 2) at forvaltningens forslag til rammeprogram danner udgangspunkt for arbejdet mod et endelig program for borgermødet, og 3) at forvaltningen på baggrund af udvalgets drøftelse fremlægger et udkast til endeligt program for borgermødet den på udvalgets møde i marts Borgerinddragelsesudvalget besluttede, at temaet for borgermøde den skal omhandle status på sammenlægningsprocessen, og at programmet tilpasses hertil. Vægtning i programmet forskydes mod mere dialog. På baggrund af udvalgets drøftelser fremlægges et program for borgermødet den på udvalgets møde i marts 2006.