Inspirationsguide for proaktiv klimatilpasning i vandsektoren

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Inspirationsguide for proaktiv klimatilpasning i vandsektoren"

Transkript

1 Inspirationsguide for proaktiv klimatilpasning i vandsektoren 1

2

3 Inspirationsguide for proaktiv klimatilpasning i vandsektoren

4 Udgiver: DANVA Dansk Vand- og Spildevandsforening Vandhuset Danmarksvej 26, 8660 Skanderborg KL Kommunernes Landsforening Weidekampsgade 10, 2300 København S ISBN Oktober 2009

5 Indholdsfortegnelse 5 Forord... 5 Baggrund... 7 Formål... 9 Klimaændringer Kommunalt planhierarki og øvrige rammebetingelser Strategier Strategier for CO 2 -neutral vandsektor Strategier for "Håndtering af regnvand uden oversvømmelser" herunder stormflod på kyster Strategier for "Alle forstår ansvarsfordelingen" Strategier for Ny Betalingslov Strategier for Alt drikkevand fra grundvand Cases Case 1: Klimaledelse Case 2: Livscyklusvurdering som prioriteringsredskab i KE Case 3: Anebjerg den bæredygtige by midt i skoven Case 4: Grundvandskøling grundvand som klimafaktor Case 5: Prioritering af klimatilpasning af afstrømningssystemerne i Greve Case 6: Sårbarhedskortlægning i Hørsholm og Gentofte Case 7: Retningslinier for fremtidigt byggeri i Middelfart Case 8: Blå struktur for nyt boligområde i Middelfart Case 9: Nedrivning af boliger som element i klimatilpasningen i Odense Case 10: Klimasikring af by og vandløb ved tværfagligt arbejde i Ikast-Brande Case 11: Klimasamarbejde i Fredericia: En snak uden varm luft Case 12: Forøgelse af afvandingskapacitet ved integreret planlægning og innovation Case 13: Lokal håndtering af regnvand i Københavns kommune Case 14: Semiseparering, et fleksibelt skridt på vejen i Herning Case 15: Klimatilpasning med separatkloakering i Ålborg Case 16: Mere vand gennem renseanlægget i Odense Case 17: Større rør og bassiner i Århus Case 18: Samstyring af afløbssystemer og renseanlæg i Århus Case 19: Konsekvenser for vandressourcen Case 20: Optimering af grundvandsdannelse ved regnvand som ressource Case 21: Sikring mod oversvømmelse af boringer i Århus... 85

6 6

7 7 Forord DANVA og KL har udarbejdet denne inspirationsguide med det formål at understøtte kommunernes og forsyningernes arbejde med klimatilpasning. Inspirationsguiden skal medvirke til at skabe overblik og formidle viden om klimatilpasning med eksempler på strategier og praktiske løsninger. Baggrunden for samarbejdet om inspirationsguiden er en fælles KL og DANVA workshop og konference, som blev afholdt i foråret 2008 om klimatilpasning på vandområdet. Inspirationsguiden er opbygget af to dele. Første del beskriver formål, fakta om klimaændringer, det kommunale planhierarki og øvrige rammebetingelser for kommuner og forsyninger samt en gennemgang af strategier, der kan udmøntes i konkrete tilpasningstiltag. Anden del eksemplificerer ved 21 cases, hvordan klimatilpasningstiltag er konkretiseret i kommuner og forsyninger. Redaktionsgruppe: DANVA: Niels Bent Johansen, Københavns Energi Bo Laden, Aalborg Kommune, Kloakforsyningen Carsten Nygaard, Herning Kommune Carsten Raad Pedersen, Hvidovre Kommune Henning Saabøll, Birkerød Vandforsyning Jørn-Ole Andreasen, Århus Vand og Spildevand Klaus Kolind-Hansen, Aalborg Kommune, Vandforsyningen Per Henrik Nielsen, Odense Vandselskab Charlotte Frambøl, DANVA Helle Katrine Andersen, DANVA Birgitte Skjøtt, DANVA KL: Gyrite Brandt, KL

8 8

9 9 Baggrund Klimaforandringerne er en realitet, og vandsektoren står overfor nye udfordringer. Regeringens strategi for klimatilpasning i Danmark lægger op til, at der skal ske en løbende klimatilpasning, hvor myndigheder, virksomheder og privatpersoner på eget initiativ reagerer på konsekvenserne af klimaændringer i tide indenfor de lovgivningsmæssige, økonomiske og teknologiske rammer (Regeringen 2008). For at understøtte kommunernes og forsyningernes arbejde med klimatilpasning har DANVA og KL udarbejdet denne inspirationsguide med det formål at skabe overblik og formidle viden med eksempler på strategier og praktiske løsninger. Arbejdet tager afsæt i KL s klimaudspil: Kommunernes klimaudspil sammen tager vi udfordringerne op Del 1 ; Kommunernes klimaudspil Opgaverne fordeles Del 2 og Klimainvesteringer i kommunerne fordi vi ikke har råd til andet og i DANVA s udviklingsplan for proaktiv klimatilpasning i vandsektoren. KL s klimaudspil sætter fokus på klimascenarier og finansiering. Baggrunden er et kæmpe behov for investering i klimatilpasning og energirenoveringer. Hertil kommer, at det er utroligt vigtigt for kommunerne at få en klar opgavefordeling mellem kommuner og staten. På vandområdet peges der på et behov for en sammenhængende vandplanlægning; problemer med jordforurening på grund af større regnmængder; at kysterne er under pres og sidst men ikke mindst, at klimaet stiller store krav til samarbejde i det kommunale beredskab. DANVA s udviklingsplan er udarbejdet for at opnå fælles forståelse for forsyningernes rolle i klimatilpasningsarbejdet og for det fælles overordnede mål for vand- og spildevandsforsyningernes klimatilpasningsindsats. Udviklingsplanen indeholder mission, vision, mål og strategier for at komme i gang med klimatilpasning indenfor vand- og spildevandsområdet. Udvalgte strategier fra udviklingsplanen uddybes i inspirationsguiden med cases. Ønsket om en funktionel levetid på kloakanlæg på omkring 100 år nødvendiggør en langsigtet tilpasningsproces, hvor systemerne designes, så de bedre kan håndtere fremtidens klimaændringer. Muligheden for at planlægge over så lang en tidshorisont giver tid til at tænke sig om og skabe bæredygtige løsninger, hvor mulige tiltag overvejes i alle dele af den kommunale planlægning. Klimatilpasning skal tænkes ind, når der alligevel skal laves ændringer af eksisterende systemer.

10 10

11 11 Formål Formålet med inspirationsguiden er at give forsyninger og kommuner et værktøj til klimatilpasning inden for vand- og spildevandsområdet. Inspirationsguiden formidler centrale dele af den praktisk orienterede viden med henblik på at inspirere til beslutninger om konkrete klimatilpasningstiltag. Definitioner Tilpasning er et ord, der ofte opfattes defensivt. Begrebet proaktiv klimatilpasning er derfor indført for at understrege, at der er tale om en forudgribende adfærd og ikke en reaktion på noget der er sket. I Inspirationsguiden anvendes følgende definitioner: Ved regnvand forstår vi nedbør Ved spildevand forstår vi vand, der afledes fra beboelse, virksomheder, øvrig bebyggelse. Ved drikkevand forstår vi det vand, der leveres fra vandforsyninger eller egne boringer med drikkevandsformål for øje Ved oversvømmelse forstår vi ukontrolleret skadevoldende opstuvning af vand

12 12

13 13 Klimaændringer Konsekvenserne af klimaændringer vil være adskillige og variere globalt, hvor både tørke og oversvømmelser vil opleves i stigende omfang og forskelligt i forskellige dele af verden. Vi kan forvente en række effekter med betydning for vandforvaltningen og dermed for kommuner og forsyninger, som har afgørende indflydelse på vandets kredsløb. De forventede ændringer i henholdsvis effekttype og størrelse giver særlige udfordringer for vandsektoren i forhold til tilpasning og pålægger i dag beslutningstagere et stort pres. Flere hundrede år gamle bygninger står i dag og dæmninger, broer, veje og kloakker forventes at have en levetid på omkring 100 år og bør derfor også i dag designes eller udbygges, så de kan modstå fremtiden om 100 år. På finder du mere information om klimaudviklingen i tal for de forskellige scenarier Forventede effekter af klimaændringer Forventet ændring Risiko for byområder Nedbør Ekstremer bliver kraftigere Oversvømmelse Havvandstand Ekstremer bliver kraftigere Oversvømmelse Grundvandsstand Vandløb Kilde: Arnbjerg 2008, Sonnenborg Generelt højere i vinterhalvåret Lavere minima om sommeren Højere grundvandsstand i kystområder Ekstremer bliver kraftigere Længerevarende tørkeperioder Manglende stabilitet af bygninger og havneværker Vand i kældre Oversvømmelse Tørlagte vandløb om sommeren En statistisk 10 års regn (år 2000) forventes i år 2090 at forekomme hvert 2,5.-3,5. år mens en 100 års regn forventes, at ville forekomme med intervaller på år. Samtidig vil vi opleve ekstremt højvande langt hyppigere end i dag (Arnbjerg 2008). Klimaændringerne i Danmark de næste 100 år i forhold til 1990 (A2 og B2 scenarier): Vintertemperatur stiger med 2-3 C Sommertemperatur stiger med 1-3 C Vinternedbør stiger med % Ekstreme regnskyl bliver 20 % kraftigere Generel havniveaustigning på 0,15-0,75 m Maksimal vandstandsstigning ved Vestkysten på 0,7-1,05 m Grundvandsdannelsen stiger 6-9 % * Ekstremregn Hvert 2. år Hvert 10. år Hvert 100. år Hvert 0,7.-1,0. år Hvert 2,5. 3,5. år Hvert år Ekstremt højvande Hvert 10. år Flere gange hvert år Hvert 100. år Hvert år Kilde: Klimatilpasningsportalen (tal iflg. FN s klima panel IPCC og DMI s beregninger med globale og regionale klimamodeller de næste 100 år) *GEUS

14 14

15 15 Kommunalt planhierarki og øvrige rammebetingelser Planlægning med betydning for vandforvaltning kan opdeles i planlægning af vandressourcer, en sammenfattende fysisk planlægning og planlægning af teknisk infrastruktur. Den sammenfattende fysiske planlægning Vandressourceplanlægningen Landsplandirektiv (Regionplan) Kommuneplan Lokalplan Vandplan (Regionplan) Kommunal handleplan Indsatsplan Den tekniske infrastrukturplanlægning Spildevandsplan Vandforsyningsplan Figur: Baaner, KVL 2006 Den fysiske planlægning med landsplandirektiver, kommuneplaner og lokalplaner sammenfatter interesser for arealer samt integrerer hensyn til vandressourcer og andre hensyn til anvendelse af arealer. Helt overordnet skal de forskellige planer i planhierarkiet være i overensstemmelse. Planhierarkiet understreger, hvor vigtigt det er, at forsyningerne er i dialog med kommunens planlæggere allerede ved udarbejdelse af kommuneplanen. Løsninger for at skaffe ekstra afvandingskapacitet for de stigende regnmængder handler i høj grad om at koble afvandingsopgaven med byudvikling. Det gøres for eksempel ved at skabe velfungerende og attraktive bydele, hvor regnvandet håndteres lokalt med minimal gene og maksimal gevinst for bydelens brugere. Det at få byplanlægning og afvanding til at spille sammen i de tidlige faser af by- og byggeprojekter kræver mere end teknisk og økonomisk forståelse. Det kræver en ny organisatorisk platform med et fælles sprog, gensidig respekt og processer, der sikrer integration af de forskellige fagligheder.

16 16 Nogle tiltag kan løses lokalt, mens andre, f.eks. tilpasning til højere vandstande skal løses centralt og kræver planlægning på tværs af kommunegrænser og regioner. Sådanne tiltag bør udmøntes gennem landsplandirektivet. Udover landsplandirektiver, kommuneplaner og lokalplaner er kommunernes og forsyningernes vilkår defineret af en lang række rammebetingelser. Det er vigtigt, at rammebetingelserne ses og forstås i en helhed, når indsatsen for klimatilpasning skal fastlægges, og det er især vigtigt at skabe helhedsforståelse af de nye opgaver i relation til klimatilpasning. Samspil mellem kommunale forvaltninger og forsyninger kan medvirke til at skaffe øget afvandingskapacitet, hvor dyre og traditionelle løsninger kan suppleres af mere decentrale og klimarobuste afvandingsløsninger, som samtidig kan bidrage til at realisere andre af byens visioner i forhold til områder som: Attraktive nærmiljøer Attraktive erhvervsog handelsområder Kobling til undervisning, leg og læring Kobling til trafikregulering Kobling til landskabsplan Overordnet bæredygtighed Sammenhængende vandplanlægning Nøgleordet er sammenhængende vandplanlægning, hvor vandet i sine forskellige elementer tænkes sammen. I byerne vil kloakkerne ikke kunne rumme vandmængderne, når det virkelig regner, og kommunerne skal derfor tænke i kunstige søer og kanaler, hvor regnvandet kan opsamles. Alle arealer må bringes i spil, derfor skal kommunerne have mulighed for at belønne grundejere, der selv håndterer den regn, der falder på deres grund for eksempel ved faskiner eller ved at lægge færre fliser eller undlade at asfaltere indkørsler mv. Kommunerne skal også i lyset af de nye krav til vandkvaliteten qua Vandrammedirektivet reducere vandføringen i vandløbene. Dette vil føre til oversvømmelser i det åbne land af lavtliggende arealer. Men flere vådområder, søer og våde enge langs vandløbene vil samtidige skulle til at fungere som buffer, der holder det vand tilbage, der presser sig på inde fra landet, så der kommer færre oversvømmelser i byerne. Der bliver behov for store investeringer i tiltag til håndtering af ekstrem regn i de kommende år. Det er endnu uvist, hvad omfanget vil blive, men den enkelte kommune må forventes at skulle investere tocifrede millionbeløb på området. Rammebetingelser, som definerer kommuner og forsyningers vilkår i forhold til vandforvaltning: Vandsektorloven (ikrafttræden januar 2010 Betalingsloven Lov om vandforsyning Vandrammedirektivet (Lov om Miljømål) Den nationale klimatilpasningsstrategi Oversvømmelsesdirektivet Badevandsdirektivet Habitatdirektivet

17 17 Strategier For at udarbejde strategier, som kan udmøntes i konkrete tilpasningstiltag, er det nødvendigt at fastsætte nogle overordnede mål, der kan fungere som pejlemærker og sikre, at den vision, der formuleres for den enkelte kommune eller forsyning, kan opnås i et givent år. I inspirationsguiden er der taget udgangspunkt i de mål, der er udvalgt i DANVA s udviklingsplan for proaktiv klimatilpasning. Målene er udvalgt, så de alle er målbare og væsentlige i forhold til at opnå et givent tilpasningsscenarie i år Målene er eksempler, og selvom de enkelte kommuner eller forsyninger eventuelt fastlægger andre mål, kan strategierne fortsat inspirere til konkrete tilpasningstiltag. Eksempler på pejlemærker beskrevet ved målene: CO -neutral vandsektor 2 Håndtering af regnvand uden oversvømmelser Alle forstår ansvarsfordelingen Ny betalingslov Alt drikkevand fra grundvand Strategierne giver eksempler på den indsats, der skal sikre, at målet nås. Udvalgte strategier er eksemplificeret i lokale cases beskrevet sidst i guiden. Strategierne er ikke beskrevet i prioriteret rækkefølge, og en strategi kan sagtens strække sig over mange år, inden den er helt gennemført. Der kan vælges flere forskellige strategier. Strategierne kan vælges særskilt eller i kombination med hinanden. Der vil være lokale forhold (politiske valg, geografiske/geologiske forhold mv.), der afgør de forskellige strategiers anvendelighed. Inspirationsguiden er bygget op omkring de mål, der er fastsat i DANVA s udviklingsplan, hvor indsatsen eksemplificeres ved en række strategier for at kunne nå de enkelte mål. I KL s klimaudspil udmøntes strategierne gennem tre indsatsområder. Der er i KL s klimaudspil del 1 fokuseret på indsatsområderne: Energi, transport og vand. I del 2 er kommunernes opgaver vedrørende vand nærmere beskrevet under Tilpasning vand: Sammenhængende vandplanlægning en ny måde at håndtere vand på Mere regn flere problemer med jordforurening Kysterne under pres Klimaet stiller krav til samarbejde i det kommunale beredskab

18 18 I Del 2 natur er der peget på, at kommunerne skal rejse skov og lave vådområder. I det følgende beskrives en række eksempler på strategier. Strategierne vil enkeltvis eller i kombination opfylde et eller flere af målene i DANVA s udviklingsplan og udmønte en indsats indenfor KL s indsatsområder. Strategier for CO 2 -neutral vandsektor For at nå de fremtidige globale CO 2 reduktionsmål vil det nu og fremover være nødvendigt, at alle aktører påtager sig et ansvar. Der skal fokuseres på muligheder frem for trusler og udvikles ny teknologi og nye forretningsområder. Forsyningerne skal medvirke til at reducere udledningen af drivhusgasser gennem øget indsats for at opnå energibesparelser, gennem udnyttelse af spildevand som en ressource til energiproduktion, ved brug af vedvarende energi, skovrejsning mv. Energibesparelserne kan opnås både ved at reducere energiforbruget og de mængder vand, der skal håndteres. I denne proces skal der ske en afvejning af energiforbrug i forhold til miljøkvalitet, f.eks. ved brug af LCA. Der kan vælges flere forskellige strategier. Strategierne kan vælges særskilt eller i kombination med hinanden: Carbon footprint er et begreb, som dækker over en persons, en virksomheds, en hændelses eller et produkts udledning af CO 2. Carbon footprint bliver typisk opgjort i ton og indeholder al aktivitet, som medfører et udslip eller et optag af CO 2. Formålet med at opgøre CO 2 -udledningen er at få indblik i personens, hændelsens, virksomhedens eller produktets betydning for den globale opvarmning. Mange renseanlæg har gennem en årrække udarbejdet grønne regnskaber og derved synliggjort forbedrende tiltag for at reducere for eksempel CO 2 -udledningen. Rækken af forsyninger, som bliver certificeret indenfor miljø- og arbejdsmiljø, bliver stadig større. Mange forsyninger har i en længere årrække frivilligt gennemført benchmarking og har derigennem sat fokus på effektivisering, energibesparelser og CO 2 -reduktion. Carbon footprint Ved at beregne sit carbon footprint, bliver det mere overskueligt for den enkelte aktør at reducere sit forureningsudslip. Der findes allerede en række internetsider, der giver mulighed for at beregne CO 2 udslip ved en given aktivitet, og KL har udarbejdet en CO 2 beregner, der kan anvendes i kommuner til beregning af en kommunes udledning af drivhusgasser og CO 2 optag fra alle typer aktiviteter og kilder inden for kommunegrænsen. Læs mere om den kommunale CO 2 beregner på Danmarks Miljøportal, hvor den også kan downloades 2 -beregner/ En række forsyninger, DANVA og Krüger har udarbejdet et nyt værktøj: Energiberegner for renseanlæg som findes på og gratis kan benyttes af alle. Regnemaskinens mål er at hjælpe danske renseanlæg og pumpestationer til et mindre elforbrug. I modellerne kan forsyningerne selv indtaste de komponenter, som findes på det enkelte renseanlæg og få målt den faktiske effektoptagelse af hver komponent under drift. Herefter vælges optimeringstiltag, og modellen beregner, hvor meget energi, der kan spares på hver komponent, hver anlægsdel, anlægget samlet samt tilsvarende reduktion i udledt CO 2. Ligeledes kan besparelsespotentialet for transportledningerne beregnes. Københavns Energi har igangsat et struktureret arbejde vedr. livcyklusanalyser (LCA) med fokus på energi og miljø fra vugge til grav. Læs mere i case 2. Samlet set betyder det, at kommuner og forsyninger allerede har taget mange skridt i forhold til at synliggøre forsyningernes carbon footprint og nedbringe CO 2 -udledningen. Vedvarende energi Indkøb af CO 2 neutral elektricitet og handel med CO 2 kvoter kan blive forretningselementer, som forsyningerne i fremtiden skal forholde sig til. Nye teknologiske løsninger baseret på vedvarende energi giver nye muligheder, f.eks. forventes kombination af afsaltningsanlæg og bølge- eller vindenergi på internationalt niveau at blive et interessant udviklingsområde. Tilsvarende forventes nye løsninger i forhold til udnyttelse af solenergi, vindenergi mv. at give vandsektoren mulighed for at reducere CO 2 -udledningen.

19 19 Energioptimering Energioptimering omfatter både fuld udnyttelse af produceret energi på renseanlæg og driftsoptimering af renseanlæg mht. ændrede vandmængder mv. Danmarks vandforsyninger og kloakforsyninger har et årligt elforbrug på ca. 800 GWh. Undersøgelser dokumenterer, at besparelsespotentialet er stort, nemlig ca. 200 GWh svarende til ca. 25%. Information om energisparekampagnen og den nuværende Best Practice på området kan findes på I den forbindelse blev der i 2007 igangsat en kampagne i samarbejde med Elsparefonden. Kampagnens mål er at realisere en elbesparelse pa 25% i løbet af 5 år, svarende til en effektivisering af produktionen på 33%. Som absolut minimumsmål skal der opnås en reduktion af elforbruget på samlet set minimum 10% over 5 år, svarende til en effektivitetsforøgelse på mindst 11%. Besparelsen beregnes som reduktionen af relevante nøgletal for elforbrug. Som en del af kampagnen udvikles et brugervenligt katalog, som viser en række løsninger og tiltag, der med fordel kan benyttes i de forskellige processer i vandkæden samt disses elbesparende potentiale. Energiproduktion Potentialet for energiproduktion hos forsyningerne ligger særligt i spildevandsslam (det uundgåelige restprodukt fra spildevandsrensning), hvor der er en del energi at hente med den rette indretning af anlægget. Hvis man helt generelt betragter slam som en blanding af tørstof og vand, så vil det effektive energiindhold i slammet afhænge af indholdet af vand og af energiindholdet i tørstoffet. For samme tørstofsammensætning vil slammets energiindhold således stige med stigende tørstofindhold. Ved udrådning omdannes en del af slammets indhold af tørstof til biogas. Denne biogas kan benyttes til fremstilling af elektricitet og/eller varme og kan dermed erstatte fossile brændsler, således at der opnås en CO 2 -gevinst. Slamtørstoffets specifikke energiindhold (dvs. i kj/kg TS) vil generelt falde ved udrådningen, men da slam-

20 20 DANVA s publikation: Håndtering af spildevandsslam katalog over metoder til behandling og slutdisponering (juni 2009) formidler forskellige løsninger vedr. energiudnyttelse af spildevandsslam og redegør for overordnede miljømæssige betragtninger i relation til løsningernes CO 2 -påvirkning. met efter udrådningen kan afvandes til et højere tørstofindhold, har udrådningen normalt ikke nogen negativ indvirkning på energiindholdet i slammet efter slutafvanding. Afvandet slam skal afhængig af sammensætningen have et tørstofindhold på 28 34% TS for at det er selvforbrændende, dvs. for at energiindholdet heri er højt nok til at fordampe resten af vandet og til at sikre en tilstrækkeligt høj temperatur i forbrændingen. Fra forbrændingsanlægget vil der være mulighed for at genvinde en del varme, der kan benyttes til rådnetanksopvarmning og/eller bygningsopvarmning (på renseanlægget eller uden for renseanlægget via fjernvarmenettet). For større anlæg vil der desuden være mulighed for produktion af elektricitet ved hjælp af dampturbiner. Ved energigenvindingen opnås således også en CO 2 -gevinst gennem fortrængning af fossilt brændsel. Men gevinstens størrelse afhænger af de aktuelle forhold. Et andet energipotentiale findes i varmeindholdet i spildevand og drikkevand. Ved brug af varmepumpeteknologi vil det være teknisk muligt at udnytte denne varme, f.eks. til opvarmning af fjernvarmenettets returvand. Nuværende afgiftsregler gør dog i dag ikke udnyttelsen økonomisk attraktiv. Der mangler en udredning af potentialet for udnyttelse af varme i spildevand og drikkevand samt en vurdering af betydningen for besparelsen af konventionelt brændstof og tilhørende CO 2 -udledning. Et af DANVA s Forsknings- og Udredningsprojekter 2009 omhandler optimal udnyttelse af varmeenergi fra spildevand. Se mere information om projektet på www. danva.dk Skovrejsning Skovrejsning er et velkendt tiltag i forbindelse med grundvandsbeskyttelse, men kan også ses som et kompenserende tiltag i forhold til CO 2 -udledningen, når vandsektorens samlede CO 2 -regnskab skal fastlægges. Skov- og Naturstyrelsen har udgivet en pjece: Skovrejsning i kommuneplanlægningen. Heri skrives, at skovrejsning er interessant i forbindelse med klimatilpasning på grund af de positive miljøeffekter. Skovene forbedrer det lokale klima, binder CO 2 og beskytter grundvandet. Et 100 år gammelt bøgetræ har optaget ca. 6 tons CO 2 gennem hele livet. Lokalklimaet i byerne vil som udgangspunkt forbedres på grund af skovene. Støvmængden vil falde og temperaturen i større byer vil blive mere behagelig om sommeren, hvor der vokser træer. Desuden vil man opleve bedre læ i de boligarealer, der ligger som nabo. Det er en god ide at udlægge skovrejsningsområder på følsomme indvindingsområder for at beskytte drikkevandsinteresser. Skovrejsning med løvtræer på landbrugsjord vil sjældent reducere grundvandsdannelsen nævneværdigt, men vil beskytte grundvandet mod udvaskning af pesticider og nitrat. Anvendelsen af skovrejsning som CO 2 -kompensation f.eks. i forbindelse med flyrejser har været kritiseret bl.a. med begrundelse i, at tidsperspektivet i forhold til træernes optag af CO 2 og den konkrete flyrejse er helt usammenlignelige. Men da der er et tilsvarende langsigtet tidsperspektiv i forhold til grundvandsdannelse, bør det drøftes, om skovrejsningens CO 2 -optag er relevant i forhold til den samlede vandsektors CO 2 -footprint. For at skovrejsning kan medtages som CO 2 -kompensation er det naturligvis nødvendigt, at den endelige anvendelse af skovens træ sker på en måde, hvor træet i sidste ende erstatter anvendelse af fossilt brændstof. Ellers er der blot tale om en forsinket udledning af CO 2.

21 21 Set i lyset af de øvrige positive effekter i form af grundvandsbeskyttelse, faldende støvmængder i byer, læ, lokale temperatursænkninger mv. ses skovrejsning som et klimatilpasningstiltag, der bør vurderes i sammenhæng med de øvrige lokale klimatilpasningstiltag. Dertil kommer, at skove og vådområder er gode til at begrænse belastningen med kvælstof og fosfor, som bliver et af de afgørende indsatsområder, når de kommende vand- og naturplaners kvalitetsmålsætninger skal realiseres. Kommunerne har behov for, at der skabes rammer for, at kommunerne kan realisere de nødvendige skovrejsnings- og vådområdeprojekter. Her tænkes på alt fra at anvende jordkøbsnævn til at kunne ekspropriere. Læs om skovrejsning i case 3 (Anebjerg). Teknologiudvikling Målrettet teknologiudvikling er en forudsætning for opnåelse af en CO 2 -neutral vandsektor. Et vigtigt mål for udviklingsarbejdet er at muliggøre udnyttelse af spildevand som en ressource. DANVA s Forsknings- og Udredningskonto har både i 2008 og 2009 bevilget midler til projekter omhandlende energibesparelsestiltag og CO 2 reduktion i vandsektoren. I forbindelse med ny vandsektorlov etableres en Teknologiudviklingsfond med det formål at fremme forskning og udvikling i den danske vandsektor. Læs nærmere om Teknologiudviklingsfonden på: Samarbejde og ERFA Samarbejde og erfaringsudveksling er nødvendige værktøjer og også helt naturligt et vigtigt led i DANVA s energisparekampagne. Kampagnen skal rykke beslutningstagerne ud af deres vante mønstre for indkøb, adfærd og holdning til driften, og det er sket ved at sætte fokus på barrierer i forhold til energibesparelses-tiltag og på konkrete løsninger. Det er vigtigt, at der etableres en dynamisk samarbejdsstruktur, der både omfatter forsyningerne og de øvrige parter i den samlede vandforvaltning. Fokus på klimaledelse som en ny ledelsesdisciplin kan medvirke til at sikre samarbejde og erfaringsudveksling. Læs nærmere herom i case 1 om klimaledelse. Vand og energi hænger sammen, og både i Danmark og internationalt er der stor fokus på dette samspil. Teknologier i forhold til energieffektivitet samt nye og eksisterende synergieffekter mellem vand- og energisektoren er et internationalt udviklingsområde. Læs mere på Strategier for Håndtering af regnvand uden oversvømmelser herunder stormflod på kyster Udfordringen med hensyn til at undgå ukontrollerede, skadevoldende oversvømmelser vil være at skaffe øget afvandingskapacitet for de stigende regnvandsmængder og at kunne håndtere vandstandsstigningen i havet. Klimaet lægger nu pres på kysterne, og kystsikringen skal mange steder forstærkes. Stigende havvandsspejl og stærkere storme øger risikoen for stormflod på Danmarks lange kyststrækning. Bortset fra Vesterhavskysten, som er udpeget som risikoområde og hvor staten derfor har hovedansvaret, er det den enkelte grundejer, der er ansvarlig for at sikre kysten. Kommunerne vil gerne bidrage til at udforme helhedsorienterede kystsikringsprojekter og skabe opbakning til disse. KL opfordrer derfor til, at Staten udpeger særlige risikoområder, hvor det offentlige tager et medansvar for kystsikringen, og at staten skal sikre finansieringsgrundlaget for denne supplerende kystsikring.

22 22 Rekreativt vandbassin med bevoksning til rensning af regnvand, Potsdamer Platz, Berlin. Foto: A. Backhaus. Innovationsprojektet 19K har sat fokus på innovative samarbejdsprocesser indenfor kommunaltekniske forvaltninger og offentlige forsyningsselskaber med udgangspunkt i afløbsbranchens nye udfordringer med fokus på innovativ håndtering af regn. Læs mere herom på og i case 12. Den stigende vandstand og den forøgede risiko for stormflod vil især stille krav til kystkommunerne. Der skal etableres foranstaltninger til afledning af vand fra åer, regnvandssystemer samt overløbsbygværker fra kloaksystemet. For at målet om håndtering af regnvand uden oversvømmelser kan nås, skal der både udvikles ny viden, ny teknologi og skabes veldokumenterede praktiske løsninger. Derudover er det en forudsætning, at mål vedr. alle forstår ansvarsfordelingen og ny betalingslov også opnås. De øgede regnmængder giver også udfordringer i forhold til vandmiljøet, som kommunerne skal have fokus på i forhold til overholdelse af Vandrammedirektivet. Klimaforandringerne vil medføre, at kvælstofudvaskningen på nogle arealer øges på grund af øget mineralisering og mere nedbør i de milde vintre. På andre arealer vil udvaskningen nok falde, både fordi der vil være mulighed for mellemafgrøder og fordi rodsystemet udvikles bedre ved de højere temperaturer om efteråret, og dermed optager planterne mere kvælstof. De stigende nedbørsmæng-

23 23 der om vinteren vil sammen med øget nedbørsintensitet føre til større udledninger af fosfor til vandmiljøet. Samtidigt bliver vandmiljøet mere følsomt over for næringsstofbelastning ved varmere temperaturer. Den stigende grundvandsstand vil betyde flere vandlidende landbrugsjorde og flere oversvømmede arealer. Der kan således forventes et ønske fra landbruget om dræning. Der kan vælges flere forskellige strategier til at øge afvandingskapaciteten. Strategierne kan vælges særskilt eller i kombination med hinanden. Læs om erfaringer med prioritering af afstrømningssystemerne i Greve i case 5. Større rør og bassiner IDA s spildevandskomite har udgivet skriftet Forventede ændringer i ekstremregn som følge af klimaændringer (Skrift 29) med det formål at vurdere hvilken klimafaktor, som defineret i Skrift 27, der skal anvendes fremover. Rapporten konkluderer, at ekstremt regnvejr, der statistisk set kun forekommer én gang hvert 100. år, i fremtiden kan forekomme hvert 10. eller 15. år. Rapporten peger på, at det samlede afvandingssystem skal kunne håndtere 30% mere vand i løbet af 100 år. En rapport fra By- og Landskabsstyrelsen (Arnbjerg 2006) peger på, at det er samfundsøkonomisk optimalt at gøre kloakkerne større, hvis man sammenligner omkostningerne til udbygning af kloaksystemer med omkostningerne på skader i byer. Opdimensionering af ledningsnet og bassiner bør imidlertid ikke stå alene, da den samfundsøkonomiske gevinst bliver endnu større, hvis man ved intelligent byplanlægning kan kombinere større kloaksystemer med andre tiltag, såsom planlægning af, hvilke områder, der kan oversvømmes. Dog udestår der udvikling af værktøjer til fastlæggelse af det optimale tidspunkt for disse investeringer i sammenhæng med udviklingen i klimaændringer. Århus Vand og Spildevand arbejder i øjeblikket på at skabe mere plads til vand og spildevand. For tiden opføres bl.a. et kubikmeter stort regnvandsbassin mellem Århus Å og Bymuseet i Carl Blochs Gade. Bassinet står helt færdigt i Ifølge planen Forbedret vandkvalitet i Brabrand Sø, Århus Å og Århus Havn skal der i Århus bygges overløbsbassiner m.m. for 340 millioner kroner, indtil der i 2011 er anlagt i alt ca kubikmeter bassiner. Læs nærmere i case 17. Som en del af klimatilpasningen har Odense Vandselskab brugt rør på helt op til 2,5 meter i diameter.

DANVAs udviklingsplan for proaktiv klimatilpasning i vandsektoren og DANVA / KL inspirationsguide

DANVAs udviklingsplan for proaktiv klimatilpasning i vandsektoren og DANVA / KL inspirationsguide DANVAs udviklingsplan for proaktiv klimatilpasning i vandsektoren og DANVA / KL inspirationsguide 1 2 DANVA s mission for proaktiv klimatilpasning er at vi leverer rent, koldt og velsmagende drikkevand,

Læs mere

DANVAs MISSION for proaktiv klimatilpasning er, at vi

DANVAs MISSION for proaktiv klimatilpasning er, at vi Vision for proaktiv klimatilpasning i vandsektoren DANVAs MISSION for proaktiv klimatilpasning er, at vi leverer rent, koldt og velsmagende drikkevand, baseret på uforurenet grundvand, der er indvundet

Læs mere

Inspirationsguide for proaktiv klimatilpasning i vandsektoren

Inspirationsguide for proaktiv klimatilpasning i vandsektoren Downloaded from orbit.dtu.dk on: Jan 13, 2017 Inspirationsguide for proaktiv klimatilpasning i vandsektoren Frambøl, Charlotte; Andersen, Helle Katrine; Brandt, Gyrite; Nielsen, Susanne Balslev Publication

Læs mere

Vision 2060 for KE Afløb. Hvorfor en forsyning har brug for en vision

Vision 2060 for KE Afløb. Hvorfor en forsyning har brug for en vision Vision 2060 for KE Afløb Hvorfor en forsyning har brug for en vision Del 1 HVORFOR HAR KØBENHAVNS ENERGI BRUG FOR EN VISION FOR AFLØB? Fremtiden Vi står over for fire store udfordringer: Håndtering af

Læs mere

Klimatilpasning i byggeriet

Klimatilpasning i byggeriet Klimatilpasning i byggeriet Ingeniørforeningen 2012 2 Klimatilpasning i byggeriet Resume Klimaændringer vil påvirke bygninger og byggeri i form af øget nedbør og hyppigere ekstremnedbør, højere grundvandsspejl,

Læs mere

Klimaet ændrer sig. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Hedensted Kommune 15. April 2010 Niels Rauff

Klimaet ændrer sig. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Hedensted Kommune 15. April 2010 Niels Rauff Klimaet ændrer sig Niels Rauff Fra vision til plan Visionen Hvordan skaber vi tryghed og sikkerhed? - og hvordan kan vi håndtere klimakonsekvenserne og samtidig udvikle byens kvaliteter? Hvad skal sikres?

Læs mere

Klimaet ændrer sig. Fra vision til plan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan

Klimaet ændrer sig. Fra vision til plan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan Klimaet ændrer sig Niels Rauff Fra vision til plan Visionen Hvordan skaber vi tryghed og sikkerhed? - og hvordan kan vi håndtere klimakonsekvenserne og samtidig udvikle byens kvaliteter? Hvad skal sikres?

Læs mere

Strategi for klimatilpasning - hvorfor, hvordan, hvornår?

Strategi for klimatilpasning - hvorfor, hvordan, hvornår? Strategi for klimatilpasning - hvorfor, hvordan, hvornår? Klima mig her og klima mig der - definitioner Hvad er forskellen på forebyggelse og tilpasning: Forebyggelse har til formål at tøjle klimaændringerne

Læs mere

Forslag til Vandforsyningsplan 2016-2023 - til offentlig høring

Forslag til Vandforsyningsplan 2016-2023 - til offentlig høring Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 29. juni 2015 Forslag til - til offentlig høring Forslag til rent drikkevand til en kommune i vækst beskriver, hvor drikkevandet indvindes,

Læs mere

Tillæg nr. 10 er udarbejdet sammen med Klimatilpasningsplan 2014 2017 for Lemvig Kommune.

Tillæg nr. 10 er udarbejdet sammen med Klimatilpasningsplan 2014 2017 for Lemvig Kommune. Tillæg nr. 10 til Lemvig Kommuneplan 2013-2025 Lemvig kommunalbestyrelse har den 17. september 2014 vedtaget tillæg nr. 10 til Lemvig Kommuneplan 2013-2025. Kommuneplantillægget er udarbejdet i henhold

Læs mere

Strategi for håndtering af regnvand

Strategi for håndtering af regnvand 2015 Strategi for håndtering af regnvand Teknik og Miljøcente 01 01 2015 Indhold Hvorfor en strategi vedrørende regnvand s.2 Byrådets vision s.3 Vandets kredsløb s.4 LAR, Lokal Afledning af Regnvand s.

Læs mere

Klimaforandringer Ekstremnedbør. Jan H. Sørensen VIA UC og Orbicon

Klimaforandringer Ekstremnedbør. Jan H. Sørensen VIA UC og Orbicon Klimaforandringer Ekstremnedbør Jan H. Sørensen VIA UC og Orbicon Oversvømmelser pga. nedbør Klimaændringer eller statistiske udsving? 2 3 Her er løsningen 4 Klimaforandringer Drivhusgasser : tænk globalt

Læs mere

Klimatilpasning i Aarhus Kommune

Klimatilpasning i Aarhus Kommune Klimatilpasning i Mogens Bjørn Nielsen, Afdelingschef, geolog Natur og Miljø Det hører I mere om: Hvad satte os i gang med klimatilpasning? høje vandstande i Aarhus Å og Aarhus Bugt i 2006 og 2007: Vi

Læs mere

Klimaforandringer og klimatilpasning i kommunerne. Dagsorden. Orbicon. KTC-møde Ringkøbing 6. marts 2009 Flemming Hermann

Klimaforandringer og klimatilpasning i kommunerne. Dagsorden. Orbicon. KTC-møde Ringkøbing 6. marts 2009 Flemming Hermann Klimaforandringer og klimatilpasning i kommunerne KTC-møde Ringkøbing 6. marts 2009 Flemming Hermann Dagsorden Præsentation Klimaforandringer Orbispot risikokort Hvorledes kan udfordringen omkring håndtering

Læs mere

Middelfart Spildevand

Middelfart Spildevand Strategi 2015-2018 Middelfart Spildevand Den fremtidige håndtering og rensning af vand i byerne skal være bæredygtig og robust. Indledning Den fremtidige håndtering og rensning af vand i byerne skal være

Læs mere

Sådan administrerer vi: Transportkorridoren Vi vil sikre, at der kun under særlige omstændigheder tillades

Sådan administrerer vi: Transportkorridoren Vi vil sikre, at der kun under særlige omstændigheder tillades Mål Tekniske anlæg skal medvirke til at udvikle vores moderne samfund med en hurtig, sikker og stabil forsyning af grundlæggende velfærdsgoder som f.eks. drikkevand, energi, transport og kommunikation.

Læs mere

Hyppigere udledninger til naturen fra kloak og landbrug. Øget udvaskning fra forurenede by grunde og landbruget. Oversvømmelse af infrastruktur

Hyppigere udledninger til naturen fra kloak og landbrug. Øget udvaskning fra forurenede by grunde og landbruget. Oversvømmelse af infrastruktur A1B- Globalt udviklings scenariet Udledninger topper i 2050 - En hurtig økonomisk vækst - Den global befolkning kulminerer i 2050 - Hurtigt nye og effektive teknologier - En blanding af fossile og ikke-fossile

Læs mere

Billund. grundvandskort for Billund. regionalt Klimainitiativ Grundvandskort: projektområde billund. Regional Udviklingsplan

Billund. grundvandskort for Billund. regionalt Klimainitiativ Grundvandskort: projektområde billund. Regional Udviklingsplan Regional Udviklingsplan grundvandskort for Billund et værktøj til aktiv klimatilpasning Billund Klimaforandringer Planlægning Risiko-områder By- og erhvervsudvikling regionalt Klimainitiativ Grundvandskort:

Læs mere

Greve Kommunes overordnede strategi imod oversvømmelser

Greve Kommunes overordnede strategi imod oversvømmelser Greve Kommunes overordnede strategi imod oversvømmelser Civilingeniør, Hydrauliker Birgit Krogh Paludan, Greve Kommune Civilingeniør, Hydrauliker Lina Nybo Jensen, PH-Consult Baggrund Greve Kommune har

Læs mere

By, Erhverv og Natur. Teknisk Bilag Håndtering af regnvand

By, Erhverv og Natur. Teknisk Bilag Håndtering af regnvand By, Erhverv og Natur Teknisk Bilag Håndtering af regnvand VELKOMMEN Dette bilag er udarbejdet som et teknisk supplement til Strategi for håndtering af regnvand. Udover en generel introduktion til afledning

Læs mere

Aalborg Kommunes Bæredygtighedsstrategi 2016 2020

Aalborg Kommunes Bæredygtighedsstrategi 2016 2020 Forsyning Vision: Aalborg Kommunes Bæredygtighedsstrategi 2016 2020 Bilag 6 Visionen er at al energiforsyning skal være baseret på vedvarende energikilder og at håndtering af spildevand og affald skal

Læs mere

HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014

HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014 HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014 13. AGENDA 21 OG KLIMA RETNINGSLINJER FOR PLANLÆGNINGEN BYRÅDETS MÅL Byrådet ønsker at tage lokalt ansvar

Læs mere

Kloaksystemets opbygning og funktion

Kloaksystemets opbygning og funktion Kloaksystemets opbygning og funktion Kommunens afløbssystem, eller i daglig tale kloaksystemet, kan være opbygget på to helt forskellige måder: enten som fællessystem eller som separatsystem. I Spildevandsplanen

Læs mere

Godkendelse af LAR katalog

Godkendelse af LAR katalog Punkt 7. Godkendelse af LAR katalog 2016-011992 Miljø- og Energiforvaltningen indstiller, at Miljø- og Energiudvalget godkender: at LAR-metodekatalog tages til efterretning, samt at de i sagen anførte

Læs mere

Klimatilpasning i Odense Kommune

Klimatilpasning i Odense Kommune Klimatilpasning i Odense Kommune Præsentation af Kontorchef Charlotte Moosdorf Industrimiljø Tour de Klimatilpasning d. 7. september 2011 1 Globale klimaforandringer : Giver lokale udfordringer: Temperaturstigninger

Læs mere

Indhold 22-05-2014. Samarbejde mellem kommune og forsyning - om klimatilpasning

Indhold 22-05-2014. Samarbejde mellem kommune og forsyning - om klimatilpasning Samarbejde mellem kommune og forsyning - om klimatilpasning Birgit Krogh Paludan Civilingeniør, hydraulikker Indhold Udfordringerne Baggrund: Klimatilpasningsplanerne ind i kommuneplanen Klimatilpas/afhjælp:

Læs mere

Middelfart Kommunes strategi for klimatilpasning 2012-2016

Middelfart Kommunes strategi for klimatilpasning 2012-2016 Middelfart Kommunes strategi for klimatilpasning 2012-2016 November 2012 Indhold Indledning... 3 Strategi... 5 Fokusområder... 6 Processen... 8 Planlægningshierarki... 9 Vidensdeling... 10 Afslutning...

Læs mere

grundvandskort i Kolding

grundvandskort i Kolding Regional Udviklingsplan grundvandskort i Kolding et værktøj til aktiv klimatilpasning Klimaforandringer Planlægning Risiko-områder By- og erhvervsudvikling regionalt Klimainitiativ Grundvandskort: projektområde

Læs mere

Strategi Separat, det er klart! Bjarne Nielsen Aalborg Forsyning, Kloak A/S

Strategi Separat, det er klart! Bjarne Nielsen Aalborg Forsyning, Kloak A/S Strategi Separat, det er klart! Bjarne Nielsen Aalborg Forsyning, Kloak A/S Hvilken samfundsmæssig rolle har vi som forsyningsselskab? Vi skal sikre: Hygiejnisk og sundhedsmæssig sikker bortledning af

Læs mere

Klimatilpasning og lokal afledning af regnvand (LAR) Søren Gabriel sgab@orbicon.dk

Klimatilpasning og lokal afledning af regnvand (LAR) Søren Gabriel sgab@orbicon.dk Klimatilpasning og lokal afledning af regnvand (LAR) Søren Gabriel sgab@orbicon.dk Hvorfor overhovedet klimatilpasning Klimaændringerne er en realitet Temperatur Vandstand Nedbør Store værdier at beskytte

Læs mere

Indstilling. Forslag til Vand Vision 2100 for Århus Kommune. 1. Resume. Til Århus Byråd via Magistraten. Teknik og Miljø. Den 19.

Indstilling. Forslag til Vand Vision 2100 for Århus Kommune. 1. Resume. Til Århus Byråd via Magistraten. Teknik og Miljø. Den 19. Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø Den 19. november 2009 1. Resume Med denne indstilling præsenteres et forslag til Århus Kommunes vision om at kunne sikre rent og nok vand til

Læs mere

Hvad kan vi? hvilke rammer har vi?

Hvad kan vi? hvilke rammer har vi? Hvad kan vi? hvilke rammer har vi? - Og hvad betyder politik i en forsyningshverdag? V. Jan Hvidtfeldt-Andersen, direktør Halsnæs Forsyning medlem af DANVA s bestyrelse DANVA Godthåbsvej 83 8660 Skanderborg

Læs mere

Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning

Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Nyborg Kommune satser på at skabe attraktive bymiljøer og grønne og bæredygtige boligområder, så der skabes en positiv udvikling på bosætningsområdet

Læs mere

Samfundsøkonomisk screening af klimatilpasning: - Kloakker og vandforsyning. ved Camilla K. Damgaard, Chefkonsulent, NIRAS Analyse og Strategi

Samfundsøkonomisk screening af klimatilpasning: - Kloakker og vandforsyning. ved Camilla K. Damgaard, Chefkonsulent, NIRAS Analyse og Strategi Samfundsøkonomisk screening af klimatilpasning: - Kloakker og vandforsyning ved Camilla K. Damgaard, Chefkonsulent, NIRAS Analyse og Strategi Hvad er samfundsøkonomiske analyser og hvad skal vi med dem?

Læs mere

Fremtidige klimaudfordringer i Ringkøbing-Skjern Kommune

Fremtidige klimaudfordringer i Ringkøbing-Skjern Kommune Notat Fremtidige klimaudfordringer i Ringkøbing-Skjern Kommune Udarbejdet af Morten Lassen Sundhed og Omsorg, december 2014 Klimaudfordringer Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning... 3 Danmarks fremtidige

Læs mere

Analysen er inddelt i 100x100 m celler, som gør det muligt at regne på risikoen i den enkelte celle og efterfølgende udtrykke dette i farveskalaer.

Analysen er inddelt i 100x100 m celler, som gør det muligt at regne på risikoen i den enkelte celle og efterfølgende udtrykke dette i farveskalaer. Risikokortlægning Dette notat er et uddrag af tekniske notater 1 fra COWI i forbindelse med levering af data til Vordingborg Kommunes arbejde med klimatilpasning. Risikovurderingen er bygget op omkring

Læs mere

Klimastrategi for Hovedstadsregionen

Klimastrategi for Hovedstadsregionen Klimastrategi for Hovedstadsregionen Møde i den 10. juni 2011 Det indstilles, at Hovedstaden: tager oplægget til efterretning godkender de fremlagte aktiviteter som de centrale elementer i klimastrategien.

Læs mere

Forurenet jord og grundvand - et idékatalog

Forurenet jord og grundvand - et idékatalog Klimaændringer Stege, Møn. Foto: Colourbox Forurenet jord og grundvand - et idékatalog Region Sjælland har ansvaret for at kortlægge, undersøge og oprense forurenet jord for at sikre rent grundvand og

Læs mere

Københavns Miljøregnskab

Københavns Miljøregnskab Københavns Miljøregnskab Tema om Vandforbrug Vandmængder Vandforsyning og vandtab Vandkvalitet November 2013. Teknik- og Miljøforvaltningen www.kk.dk/miljoeregnskab Forbrug af drikkevand Københavnernes

Læs mere

Strategi for separatkloakering af eksisterende fælleskloakerede kloaksystemer regn og spildevand i hver sin ledning.

Strategi for separatkloakering af eksisterende fælleskloakerede kloaksystemer regn og spildevand i hver sin ledning. Strategi for separatkloakering af eksisterende fælleskloakerede kloaksystemer regn og spildevand i hver sin ledning. Regn og husspildevand løber i hver sin ledning i de kloaksystemer, som anlægges i dag,

Læs mere

www.kk.dk/klima Henriette Berggreen Københavns Kommune

www.kk.dk/klima Henriette Berggreen Københavns Kommune www.kk.dk/klima Henriette Berggreen Københavns Kommune Indhold Hvorfor har vi lavet en klimatilpasningsplan i København? Hvordan er processen blev lagt frem og gennemført? Planens hovedresultater Københavns

Læs mere

Vandsektorens rolle og muligheder - hvordan ser selskaberne fremtidens samspil?

Vandsektorens rolle og muligheder - hvordan ser selskaberne fremtidens samspil? Vandsektorens rolle og muligheder - hvordan ser selskaberne fremtidens samspil? Carl-Emil Larsen, direktør DANVA KTC Årsmøde 20. september 2013 DANVA Godthåbsvej 83 8660 Skanderborg T: 7021 0055 E:danva@danva.dk

Læs mere

Hvad motiverer kommunen og forsyningen i arbejdet med spildevandsplanen? Erfaringer fra Aarhus Kommune v/paul Chr. Erichsen

Hvad motiverer kommunen og forsyningen i arbejdet med spildevandsplanen? Erfaringer fra Aarhus Kommune v/paul Chr. Erichsen Hvad motiverer kommunen og forsyningen i arbejdet med spildevandsplanen? Erfaringer fra Aarhus Kommune v/paul Chr. Erichsen Hvad motiverer kommunen og forsyningen på det overordnede niveau Forhindrer forskellige

Læs mere

Klimaforandringer Nye udfordringer i hverdagen

Klimaforandringer Nye udfordringer i hverdagen Klimaforandringer Nye udfordringer i hverdagen Stjernholm dagen 19. august 2009 Johnny Gybel jgy@orbicon.dk 4630 0340 Emner Klimaforandringer Oversvømmelser OrbiSpot risikokort Arbejdsproces Eksempel Spørgsmål

Læs mere

Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2012 - Herning Vand A/S

Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2012 - Herning Vand A/S Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2012 - Herning Vand A/S Herning Vand A/S Herning Vand A/S er et selvstændigt forsyningsselskab, der transporterer og renser spildevandet i Herning Kommune, samt indvinder

Læs mere

Tillæg nr. 3 til Kommuneplan 2013

Tillæg nr. 3 til Kommuneplan 2013 Tillæg nr. 3 til Kommuneplan 2013 Klimatilpasning 7.0 Bæredygtighed 7.1 Bæredygtigt byggeri 7.2 Grønne områder 7.3 Overfladevand og lavbundsarealer 7.4 Grundvand 7.5 Vedvarende energianlæg 7.6 Klimatilpasning

Læs mere

HOFORs forslag til skabelon for Klimatilpasningens implementering i kommuneplanen

HOFORs forslag til skabelon for Klimatilpasningens implementering i kommuneplanen HOFORs forslag til skabelon for Klimatilpasningens implementering i kommuneplanen 1 Redegørelse... 2 1.1 Baggrund og forudsætninger... 2 1.1.1 Fremtidens klima... 2 1.1.2 Status på klimatilpasning frem

Læs mere

Gruppediskussion formiddag: Hvordan kan samarbejdet om

Gruppediskussion formiddag: Hvordan kan samarbejdet om Gruppediskussion formiddag: Hvordan kan samarbejdet om klimatilpasning styrkes? Spørgsmål: På tværs af kommunerne i regionen? På tværs af sektorer? På tværs af afdelinger i kommunen? Besvarelser Bord 8:

Læs mere

Eksempler på kommuneplanretningslinjer vedr. klimatilpasning

Eksempler på kommuneplanretningslinjer vedr. klimatilpasning Eksempler på kommuneplanretningslinjer vedr. klimatilpasning Som en hjælp/inspiration til kommunerne i forbindelse med udarbejdelsen af klimatilpasningsplanerne, har Naturstyrelsen samlet de kommunale

Læs mere

INDVINDING I DET URBANE VANDKREDSLØB. Hydrogeolog Jan Kürstein Danva konference - November 2013

INDVINDING I DET URBANE VANDKREDSLØB. Hydrogeolog Jan Kürstein Danva konference - November 2013 INDVINDING I DET URBANE VANDKREDSLØB Hydrogeolog Jan Kürstein Danva konference - November 2013 DISPOSITION Forsyningsstrukturen i HOFOR Vandkredsløbet i byerne Fælledparken Afslutning HOFOR er en fusion

Læs mere

Integreret Byvandsforvaltning projektrapport, resultater og anbefalinger. Palle Lindgaard Jørgensen og Miriam Feilberg

Integreret Byvandsforvaltning projektrapport, resultater og anbefalinger. Palle Lindgaard Jørgensen og Miriam Feilberg Integreret Byvandsforvaltning projektrapport, resultater og anbefalinger Palle Lindgaard Jørgensen og Miriam Feilberg Projektets formål At gennemføre af en analyse af metoder, som har været anvendt i integreret

Læs mere

FORSLAG TIL SPILDEVANDSPLAN BILAG 4: MILJØVURDERING

FORSLAG TIL SPILDEVANDSPLAN BILAG 4: MILJØVURDERING FORSLAG TIL SPILDEVANDSPLAN 2014-2020 BILAG 4: MILJØVURDERING GULDBORGSUND KOMMUNE CENTER FOR MILJØ & PLAN 03-09-2013 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Baggrund... 3 2 Scenarier... 3 3 Miljømål... 4 4. Foranstaltninger

Læs mere

Foroffentlighedsfase til Klimatilpasningsplan Vind med vandet

Foroffentlighedsfase til Klimatilpasningsplan Vind med vandet Foroffentlighedsfase til Klimatilpasningsplan Vind med vandet Indhold Din indflydelse 3 Vind med vandet 4 Konsekvenser i Horsens Kommune 5 Udførte klimatilpasningsprojekter 6 Hvad planlægger kommunen at

Læs mere

Klimatilpasning som rygrad i arbejdet med regnvands- og fællessystemer. Birgit Krogh Paludan, Civilingeniør, hydrauliker,

Klimatilpasning som rygrad i arbejdet med regnvands- og fællessystemer. Birgit Krogh Paludan, Civilingeniør, hydrauliker, Klimatilpasning som rygrad i arbejdet med regnvands- og fællessystemer Birgit Krogh Paludan, Civilingeniør, hydrauliker, Indhold 1. Udfordringen - Fremtidig nedbør 2002, 2007, 2009 og 2010 2. Klimatilpasningsstrategien

Læs mere

Klimatilpasning, strategi og udfordringer. Miljø og klima

Klimatilpasning, strategi og udfordringer. Miljø og klima Klimatilpasning, strategi og udfordringer KøbeKøbenhavn Kommunes klimaplan Kommunes klimatilpasning 6 mål for København: Energi fra kul til vind Transport fra biler til cykler og brint biler Bygninger

Læs mere

Yann Arthus-Bertrand / Altitude. Klimaændringer - hvad har vi i vente? Jens Hesselbjerg Christensen Danmarks Meteorologiske Institut

Yann Arthus-Bertrand / Altitude. Klimaændringer - hvad har vi i vente? Jens Hesselbjerg Christensen Danmarks Meteorologiske Institut Yann Arthus-Bertrand / Altitude Klimaændringer - hvad har vi i vente? Jens Hesselbjerg Christensen Danmarks Meteorologiske Institut Dagens program Bag om FN s klimapanel Observerede ændringer i klimasystemet

Læs mere

Danvas grønbog om Fremtidens vandsektor

Danvas grønbog om Fremtidens vandsektor Danvas grønbog om Fremtidens vandsektor Agenda Hvad er Danvas grønbog om fremtidens vandsektor? Grønbogens 4 scenarier Fællestræk ved scenarierne Hvad er Danvas grønbog om fremtidens vandsektor? Èt af

Læs mere

Skrift 27, Funktionspraksis af afløbssystemer

Skrift 27, Funktionspraksis af afløbssystemer Nordfyns Kommune Spildevandsplan Skrift 27 Funktionspraksis for afløbssystemer under regn Rådgiver Orbicon A/S Munkehatten 9 5220 Odense SØ Telefon 6315 5313 Telefax 6615 4899 Email bda@orbicon.dk REV.

Læs mere

VANDFORSYNING 3,5 OM VANDFORSYNING VANDFORSYNINGENS TILSTAND

VANDFORSYNING 3,5 OM VANDFORSYNING VANDFORSYNINGENS TILSTAND TILSTANDS- KARAKTER 3,5 TILSTANDS- TENDENS TREND 2012-2016 FREMTIDS- SIKRING OM VANDFORSYNING Vandforsyningen er baseret på en decentral forsyningsstruktur, der består af ca. 2.500 almene vandforsyninger

Læs mere

Strategier og løsninger til håndtering og bortledning af regnvand. Søren Gabriel

Strategier og løsninger til håndtering og bortledning af regnvand. Søren Gabriel Strategier og løsninger til håndtering og bortledning af regnvand Søren Gabriel sgab@orbicon.dk Prioritering af indsatsen Prioritering i skybrudsplanen 1. Høj Risiko 2. Enkle løsninger 3. Andre anlægsaktiviteter

Læs mere

Fremtidens natur med klimaændringer

Fremtidens natur med klimaændringer Fremtidens natur med klimaændringer CLIWAT-møde den 17. september 2009 Fremtidige udfordringer i de enkelte sektorer Allan Andersen, Danmarks Naturfredningsforening Fremtidens natur med klimaændringer

Læs mere

De dyre dråber Grundvand Beskyttelse, tilgængelighed og bæredygtighed. Gyrite Brandt GB Consult

De dyre dråber Grundvand Beskyttelse, tilgængelighed og bæredygtighed. Gyrite Brandt GB Consult De dyre dråber Grundvand Beskyttelse, tilgængelighed og bæredygtighed Gyrite Brandt GB Consult Hovedsynspunkter (1) Grundvandet skal beskyttes der hvor det dannes, og der hvor det hentes op. Boringsnære

Læs mere

Vand Vision Januar 2010

Vand Vision Januar 2010 Vand Vision 2100 Januar 2010 Natur og Miljø Århus Vand A/S Planlægning og Byggeri Teknik og Miljø Århus Kommune 2 1. OVERORDNET VISION OG MÅL.......................5 2. BAGGRUND OG PROBLEMSTILLING... 7

Læs mere

Klimatilpasning Spildevandsplanen som redskab

Klimatilpasning Spildevandsplanen som redskab Klimatilpasning Spildevandsplanen som redskab Spildevandsplanens regelsæt Mbl. 32: Eksisterende og planlagt kloak og rensning Ophævning af tilslutningsret Nedsivningsområder i det åbne land Renseniveauer

Læs mere

Bilag 1, scoping skema. Miljøvurdering af spildevandsplan.

Bilag 1, scoping skema. Miljøvurdering af spildevandsplan. Bilag 1, scoping skema Landskab Landskabelig værdi/ Byarkitektonisk værdi Ved placering af regnvandsbassiner for landskabelige og geologiske interesseområder. Nyanlæg indpasses således ift. disse områder.

Læs mere

Miljøvurdering af kommunale handleplaner

Miljøvurdering af kommunale handleplaner Miljøvurdering af kommunale handleplaner -hvad kan vi lære af vandplanerne? Henrik Skovgaard, COWI A/S 1 Vandplanlægning efter Miljømålsloven (nr. 932 af 24/09 2009) Der fastlægges ensartede operationelle

Læs mere

Strategi behold regnvandet på egen grund! Plan og Projekt chef Kirsten Toft

Strategi behold regnvandet på egen grund! Plan og Projekt chef Kirsten Toft Strategi behold regnvandet på egen grund! Plan og Projekt chef Kirsten Toft Regnvandshåndtering Opstat i 1990érne med at etabler store bassiner i midt byen. - før ordet Klima forandringer og kliamfaktorer

Læs mere

Arbejdsark til By under vand

Arbejdsark til By under vand Arbejdsark til By under vand I Danmark regner det meget. Men de seneste år er der sket noget med typen af regnvejret i Danmark. Måske har du set i TV Avisen, hvor de snakker om, at det har regnet så meget,

Læs mere

København. Klimatilpasning i Københavns Kommune. VIBO den 27. marts 2012

København. Klimatilpasning i Københavns Kommune. VIBO den 27. marts 2012 Klimatilpasning i København Klimatilpasning i Københavns Kommune VIBO den 27. marts 2012 Palle D. Sørensen Københavns Kommune, Center for Park og Natur Klimatilpasning i Københavns Kommune VIBO den 27.

Læs mere

Referat af bestyrelsesmøde nr. 21 i Rudersdal Forsyning A/S den 24. marts 2015 ca. kl. 19.15 i Søhuset, Venlighedsvej 10, 2970 Hørsholm

Referat af bestyrelsesmøde nr. 21 i Rudersdal Forsyning A/S den 24. marts 2015 ca. kl. 19.15 i Søhuset, Venlighedsvej 10, 2970 Hørsholm Referat af bestyrelsesmøde nr. 21 i Rudersdal Forsyning A/S den 24. marts 2015 ca. kl. 19.15 i Søhuset, Venlighedsvej 10, 2970 Hørsholm På mødet deltager følgende: Erik Mollerup, formand Daniel E. Hansen

Læs mere

Masterplan for LAR i Brøndby

Masterplan for LAR i Brøndby Masterplan for LAR i Brøndby Søren Gabriel sgab@orbicon.dk LAR er nyt, smukt, småt og til at forstå eller hvad? Nedsivning Fordampning Forsinkelse Rensning 1 Fra faskine til masterplan den omvendte verden

Læs mere

INDSATS FOR BÆREDYGTIG UDVIKLING I GENTOFTE KOMMUNE

INDSATS FOR BÆREDYGTIG UDVIKLING I GENTOFTE KOMMUNE INDSATS FOR BÆREDYGTIG UDVIKLING I GENTOFTE KOMMUNE 2015 20 1 2014 Indledning Indsats for bæredygtig udvikling 2015 giver et overblik over de indsatser, der skal sikre, at Gentofte Kommune lever op til

Læs mere

Risikostyringsplan for havoversvømmelser i Ishøj Kommmune -kort fortalt

Risikostyringsplan for havoversvømmelser i Ishøj Kommmune -kort fortalt Risikostyringsplan for havoversvømmelser i Ishøj Kommmune -kort fortalt Hvorfor skal Ishøj Kommune kystsikres? Klimaforandringer vil sandsynligvis medføre stigende havvandstand og flere kraftige storme.

Læs mere

Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - Herning Vand A/S

Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - Herning Vand A/S Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - Herning Vand A/S Herning Vand A/S Herning Vand A/S er et selvstændigt forsyningsselskab, der transporterer og renser spildevandet i Herning Kommune, samt indvinder

Læs mere

Miljøscreeningen er udsendt i høring sammen med forslag til kommuneplanstillæg nr 7.

Miljøscreeningen er udsendt i høring sammen med forslag til kommuneplanstillæg nr 7. Tillæg nr. 7 til Odsherred Kommunes kommuneplan 2013-2025 Indhold 1. Redegørelse 2. Overordnede mål 3. Retningslinjer 4. Kort Bilag 1. Screening for miljøvurdering Tilhørende dokumenter: Klimatilpasningsplan

Læs mere

Tilpasning til fremtidens klima i Danmark

Tilpasning til fremtidens klima i Danmark Tilpasning til fremtidens klima i Danmark Tilpasning til fremtidens klima i Danmark om regeringens strategi for klimatilpasning Oktober 2008 Henvendelse om publikationen kan i øvrigt ske til: Energistyrelsen

Læs mere

Strategi for Frederiksberg Forsyning A/S

Strategi for Frederiksberg Forsyning A/S Strategi 2020 for Frederiksberg Forsyning A/S Forord 2 Omverdenen 3 Vores vision 4 Vores mission 5 Strategiske mål 6 Strategiske temaer 7 Strategi 2020 kunden er i centrum Det er vores ambition at levere

Læs mere

Velkommen til. IshØjFORsyning. Vi sikrer dig rent vand i hanerne

Velkommen til. IshØjFORsyning. Vi sikrer dig rent vand i hanerne Velkommen til IshØjFORsyning Vi sikrer dig rent vand i hanerne og leder spildevandet bort www.ishøjforsyning.dk Det eneste, vi har i hovedet, er vand! Ishøj Forsyning A/S blev etableret i 2010 som følge

Læs mere

CO2 og VE mål for Danmark og EU.

CO2 og VE mål for Danmark og EU. Dato: 4. januar 2017 qweqwe Klima Klimaarbejdet i Halsnæs Kommune fokuserer dels på at sænke energiforbruget og derved udlede mindre CO2 samt på at sikre, at klimaforårsagede ændringer ikke medfører oversvømmelser

Læs mere

At sikre at borgeren oplever forsyningssikkerhed, god service og rådgivning.

At sikre at borgeren oplever forsyningssikkerhed, god service og rådgivning. Niveau 1 Overordnet målsætning for spildevandsplanen. At sikre at borgeren oplever forsyningssikkerhed, god service og rådgivning. At håndtere og behandle spildevand og regnvand i kommunen på en stabil,

Læs mere

Blå Plan Kolding Kolding Kommunes Spildevandsplan. Kolding Kommune

Blå Plan Kolding Kolding Kommunes Spildevandsplan. Kolding Kommune Blå Plan Kolding s Spildevandsplan Hvad er spildevandsplanen for en størrelse? Formalia: (Miljøbeskyttelseslovens 32) Kommunen skal udarbejde en plan for bortskaffelse af spildevand! Konkrete krav til

Læs mere

Tillæg nr. 4 til Glostrup Kommunes Spildevandsplan. Afledning af regnvand

Tillæg nr. 4 til Glostrup Kommunes Spildevandsplan. Afledning af regnvand Tillæg nr. 4 til Glostrup Kommunes Spildevandsplan 2016 Afledning af regnvand 1 Indhold 1. Indledning... 3 2. Afledning af regnvand... 4 3. Lovgivning... 8 4. Ikrafttræden... 9 2 1. Indledning På grund

Læs mere

Gruppediskussion formiddag: Hvordan kan kommunerne samarbejde om klimatilpasning på tværs af kommunegrænser?

Gruppediskussion formiddag: Hvordan kan kommunerne samarbejde om klimatilpasning på tværs af kommunegrænser? Gruppediskussion formiddag: Hvordan kan kommunerne samarbejde om klimatilpasning på tværs af kommunegrænser? Hvilke klimarelaterede udfordringer er de største for jeres kommuner? - Lavtliggende grunde

Læs mere

Vejledende notat om boringsnære beskyttelsesområder BNBO

Vejledende notat om boringsnære beskyttelsesområder BNBO Notat Til: Kommunerne Vandsektor, Byer og Klimatilpasning J.nr. NST-467-00052 Ref.: maskr Den 12. december 2011 Vejledende notat om boringsnære beskyttelsesområder BNBO Dette vejledende notat har til hensigt

Læs mere

Overblik over kommunernes indsatser for klimatilpasning

Overblik over kommunernes indsatser for klimatilpasning Overblik over kommunernes indsatser for klimatilpasning Tour de klimatilpasning Region Nordjylland Vibeke Nellemann, Skov & Landskab, LIFE, Københavns Universitet Indhold: Klimatilpasning i kommuner 1.

Læs mere

Klima- og energipolitik

Klima- og energipolitik Klima- og energipolitik Godkendt i Byrådet den 26. september 2011 1 Forord Klima- og Energi i nyt perspektiv Politik og Strategi 2020 blev udarbejdet af Plan- og Klimaudvalget og godkendt den 1. juni 2011

Læs mere

Klimatilpasning i praksis Indsats imod oversvømmelser ved skybrud og stormflod i Greve og Solrød. Birgit Krogh Paludan Civilingeniør, hydraulikker

Klimatilpasning i praksis Indsats imod oversvømmelser ved skybrud og stormflod i Greve og Solrød. Birgit Krogh Paludan Civilingeniør, hydraulikker Klimatilpasning i praksis Indsats imod oversvømmelser ved skybrud og stormflod i Greve og Solrød Birgit Krogh Paludan Civilingeniør, hydraulikker Indhold Udfordringerne nedbør og stormflod Køge Bugt Planlægningen

Læs mere

Tillæg nr. 4 til Glostrup Kommunes spildevandsplan Afledning af regnvand

Tillæg nr. 4 til Glostrup Kommunes spildevandsplan Afledning af regnvand Tillæg nr. 4 til Glostrup Kommunes spildevandsplan 2006-2015 2016 Afledning af regnvand 1 Indhold 1. Indledning... 3 2. Afledning af regnvand... 4 3. Lovgivning... 8 4. Ikrafttræden... 9 2 1. Indledning

Læs mere

Forord. Alle indsatser tæller, da både borgere og erhvervsliv kan gøre en stor forskel, blot med mange små ændringer i hverdagen.

Forord. Alle indsatser tæller, da både borgere og erhvervsliv kan gøre en stor forskel, blot med mange små ændringer i hverdagen. Version 29.08.2013 Forord Klima og bæredygtighed har stor betydning for vores hverdag nu, og får endnu større betydning i fremtiden. Klimatilpasning dækker her i Esbjerg især over håndtering af stigende

Læs mere

NOTAT. Regnvandsforum Undersøgelse af skybrudskvalitet i fælles vandsystemer

NOTAT. Regnvandsforum Undersøgelse af skybrudskvalitet i fælles vandsystemer NOTAT Regnvandsforum Undersøgelse af skybrudskvalitet i fælles vandsystemer Klimatilpasning, vandsektor og grundvand J.nr. Ref. Den 28. september 2012 Regnvandsforum - et samarbejde på tværs af kommunegrænser

Læs mere

Klimatilpasning i København

Klimatilpasning i København Klimatilpasning i København Oplæg Miljøcenter Roskilde d. 30. august 2011 Lykke Leonardsen Oversigt over oplæg Københavns Kommunes klimatilpasningplan Udfordringer Løsninger Skybrudsplan Udfordringer i

Læs mere

Snaptun vandværk. Sådan administrerer vi: Transportkorridoren Vi vil sikre, at der kun under særlige omstændigheder tillades

Snaptun vandværk. Sådan administrerer vi: Transportkorridoren Vi vil sikre, at der kun under særlige omstændigheder tillades Mål Tekniske anlæg skal medvirke til at udvikle vores moderne samfund med en hurtig, sikker og stabil forsyning af grundlæggende velfærdsgoder som f.eks. drikkevand, energi, transport og kommunikation.

Læs mere

Niras workshop: Klimatilpasning i praksis

Niras workshop: Klimatilpasning i praksis Niras workshop: Klimatilpasning i praksis 18. september, 2. oktober og 9. oktober 2012 1 Ny klimalovgivning. Hvis ansvar er klimatilpasningen, og hvem skal betale? v/ Søren Stenderup Jensen, advokat (H),

Læs mere

Handleplan for Klimatilpasning 2015-2017

Handleplan for Klimatilpasning 2015-2017 Handleplan for Klimatilpasning 2015-2017 Center for Miljø og Teknik August 2015 Handleplan for Klimatilpasning 2015-2017 Ballerups Kommunalbestyrelse godkendte i 2014 en Klimatilpasningsplan. Klimatilpasningsplanen

Læs mere

Bilag 3 til Dagsorden til møde i Klima- og Energipolitisk Udvalg torsdag den 4. juni 2009

Bilag 3 til Dagsorden til møde i Klima- og Energipolitisk Udvalg torsdag den 4. juni 2009 Bilag 3. Første udkast til handlingsplaner Handlingsplan 1.1 ESCO Indsatsområde 1 Energimæssige optimeringer i kommunale ejendomme Handlingsplan 1.1 ESCO I fastsættes en målsætning om, at Greve Kommune

Læs mere

Strategi for nedsivning og lokal afledning af regnvand -tillæg til spildevandsplan

Strategi for nedsivning og lokal afledning af regnvand -tillæg til spildevandsplan Strategi for nedsivning og lokal afledning af regnvand -tillæg til spildevandsplan Indhold Mål... 2 Klimaet ændrer sig... 2 Kan vi forudsige oversvømmelser?... 2 Hvad kan vi gøre?... 4 Principper for lokal

Læs mere

TILLÆG NR. 1 til Spildevandsplan 2010-2012

TILLÆG NR. 1 til Spildevandsplan 2010-2012 TILLÆG NR. 1 til Spildevandsplan 2010-2012 Den 25. juni 2012 Tillæg nr. 1 til Spildevandsplan 2010-2012. Mulighed for at ophæve tilslutningsretten og -pligten for afledning af overfladevand fra kloakopland

Læs mere

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor VARMEPLAN DANMARK2010 vejen til en CO 2 -neutral varmesektor CO 2 -udslippet fra opvarmningssektoren kan halveres inden 2020, og opvarmningssektoren kan blive stort set CO 2 -neutral allerede omkring 2030

Læs mere

7.6 LAVBUNDSOMRÅDER potentielle vådområder

7.6 LAVBUNDSOMRÅDER potentielle vådområder 7.6 LAVBUNDSOMRÅDER potentielle vådområder Redegørelse BOKS: Hvad er et lavbundsområde? Lavbundsområder er typisk tidligere enge og moser, afvandede søer og tørlagte kyststrækninger og fjordarme, som nu

Læs mere

Amager Fælled Bykvarter Fremtidens CO 2 neutrale bydel - et udredningsprojekt. Projektleder Annette Egetoft

Amager Fælled Bykvarter Fremtidens CO 2 neutrale bydel - et udredningsprojekt. Projektleder Annette Egetoft Amager Fælled Bykvarter Fremtidens CO 2 neutrale bydel - et udredningsprojekt Projektleder Annette Egetoft Fakta om Amager Fælled Bykvarter Amager Fælled Bykvarter 2 Faser i projektet 3 Konklusion Vi kan

Læs mere