Sundhedsregistre og befolkningsundersøgelser i Danmark Laursen, Bjarne; Møller, Hanne; Frederiksen, Marie Louise; Helweg-Larsen, Karin

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Sundhedsregistre og befolkningsundersøgelser i Danmark Laursen, Bjarne; Møller, Hanne; Frederiksen, Marie Louise; Helweg-Larsen, Karin"

Transkript

1 Syddansk Universitet Sundhedsregistre og befolkningsundersøgelser i Danmark Laursen, Bjarne; Møller, Hanne; Frederiksen, Marie Louise; Helweg-Larsen, Karin Publication date: 2007 Document Version Forlagets endelige version (ofte forlagets pdf) Link to publication Citation for pulished version (APA): Laursen, B., Møller, H., Frederiksen, M. L., & Helweg-Larsen, K. (2007). Sundhedsregistre og befolkningsundersøgelser i Danmark. København: Syddansk Universitet. Statens Institut for Folkesundhed. General rights Copyright and moral rights for the publications made accessible in the public portal are retained by the authors and/or other copyright owners and it is a condition of accessing publications that users recognise and abide by the legal requirements associated with these rights. Users may download and print one copy of any publication from the public portal for the purpose of private study or research. You may not further distribute the material or use it for any profit-making activity or commercial gain You may freely distribute the URL identifying the publication in the public portal? Take down policy If you believe that this document breaches copyright please contact us providing details, and we will remove access to the work immediately and investigate your claim. Download date: 19. Sep. 2015

2 SUNDHEDSREGISTRE OG BEFOLKNINGS- UNDERSØGELSER I DANMARK til brug ved planlægning af borgerrettet forebyggelse i kommunen 2007

3 Sundhedsregistre og befolkningsundersøgelser i Danmark til brug ved planlægning af borgerrettet forebyggelse i kommunen Forfattere: Bjarne Laursen, Hanne Møller, Marie Louise Frederiksen og Karin Helweg-Larsen fra Statens Institut for Folkesundhed Redaktion: Stine Flod Olsen, Mette Lolk og Henrik Sælan fra Sundhedsstyrelsen Sundhedsstyrelsen Islands Brygge København S URL: Kategori: Orientering Emneord: Registre; Befolkningsundersøgelse; Planlægning; Forebyggelse; kommuner Sprog: Dansk Version: 1.0 Versionsdato: 13. april 2007 Udgivet af: Sundhedsstyrelsen, april 2007 Grafisk tilrettelæggelse og tryk: Schultz Grafisk Oplag: Copyright: Sundhedsstyrelsen, publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse Elektronisk ISBN: Den trykte versions ISBN: Publikationen kan bestilles gennem: Sundhedsstyrelsens publikationer c/o Schultz Information Herstedvang Albertslund Telefon: Fax: URL: Pris: 0,- kr. dog betales ekspeditionsgebyr

4 Forord Kommunen har ifølge Sundhedsloven ansvaret for de opgaver, der handler om borgerrettet forebyggelse og sundhedsfremme. Det er afgørende for kvaliteten i den kommunale indsats, at arbejdet foregår systematisk, og at den sundhedsfaglige prioritering foregår på et veldokumenteret grundlag. I planlægningen af dette arbejde er det vigtigt, at kommunens indsats er baseret på den viden, der findes. Det er også vigtigt, at kommunen arbejder systematisk med at få et overblik over befolkningsgrundlag, sundhedstilstand mv. med henblik på at kvalificere planlægningen og kvalitetssikringen af indsatsen og med henblik på at følge op på indsatsen. Kommunen kan ved tilrettelæggelsen af det forebyggende arbejde finde nyttig viden i de centrale registre, som bl.a. Sundhedsstyrelsen har ansvaret for. Med Sundhedsregistre og befolkningsundersøgelser i Danmark ønsker Sundhedsstyrelsen at give et overblik over nationale registre og befolkningsundersøgelser, der kan bruges i forbindelse med planlægningen og overvågningen af den kommunale borgerrettede forebyggelsesindsats. Publikationen beskriver disse registre og befolkningsundersøgelser og giver eksempler på, hvordan de kan anvendes i kommunens arbejde. Sundhedsregistre og befolkningsundersøgelser i Danmark henvender sig til ledere og medarbejdere, der arbejder med planlægningen af kommunens borgerrettede sundhedsfremme- og forebyggelsesindsats. Publikationen er udarbejdet i et samarbejde mellem Statens Institut for Folkesundhed og Sundhedsstyrelsen. Else Smith Kst. medicinal direktør SUNDHEDSREGISTRE OG BEFOLKNINGSUNDERSØGELSER I DANMARK til brug ved planlægning af borgerrettet forebyggelse i kommunen 1

5 SUNDHEDSREGISTRE OG BEFOLKNINGSUNDERSØGELSER I DANMARK til brug ved planlægning af borgerrettet forebyggelse i kommunen

6 Indhold Sundhedsregistre og befolkningsundersøgelser i planlægningen 4 Registre Landspatientregisteret 7 Sygesikringsregisteret 10 DRG-opgørelser 13 Lægemiddelstatistikregisteret 15 Det Psykiatriske Centralregister 18 Dødsårsagsregisteret 21 Cancerregisteret 23 Danmarks Statistiks registre 26 Hjerteregisteret 22 Diabetesregisteret 29 Statistik over stofmisbrugere i behandling 31 Ulykkesregistre 34 Danmarks Statistiks registre 37 Befolkningsundersøgelser Sundheds- og sygelighedsundersøgelserne (SUSY) 40 Monitorering af Unges Livsstil og Dagligdag (MULD) 42 Nationale skolebørnsundersøgelser 45 Andre befolkningsundersøgelser 47 Oversigt over registre og befolkningsundersøgelser 49 SUNDHEDSREGISTRE OG BEFOLKNINGSUNDERSØGELSER I DANMARK til brug ved planlægning af borgerrettet forebyggelse i kommunen 3

7 Sundhedsregistre og befolkningsundersøgelser i planlægningen I arbejdet med at planlægge den forebyggende og sundhedsfremmende indsats i kommunen er det vigtigt at have viden om borgerne, for at finde frem til, hvor kommunen skal sætte ind med sin indsats. Befolkningsgrundlag, sundhedsadfærd og sundhedstilstand er i den forbindelse vigtig viden. Hvilken sundhedsadfærd og hvilket sygdomsmønster tegner sig, og hvad er årsagerne til dette mønster? Hvordan skal indsatsen tilrettelægges, og hvordan kan kommunen følge op? Fokus på borgerrettet forebyggelse Publikationen beskriver registre og befolkningsundersøgelser, hvor man kan finde viden om borgernes sundhedsadfærd, sygelighed, kontakt til sundhedsvæsenet, dødelighed mv. Viden, som kan belyse forekomsten af sygdomme og skader, som kan være påvirkelige af en forebyggelsesindsats, og som kan give et billede af, hvilke behov kommunens borgere har for sundhedsfremmende og forebyggende tiltag. De valgte registre og befolkningsundersøgelser Beskrivelsen omfatter nationale sundhedsregistre samt Danmarks Statistiks registre om befolkningens demografiske og socioøkonomiske forhold. Desuden er der en beskrivelse af de største nationale befolkningsundersøgelser blandt voksne, unge og skolebørn samt en kort oversigt over enkelte regionale befolkningsundersøgelser. Der er kun medtaget registre og befolkningsundersøgelser, som løbende bliver opdateret eller gentaget, som har en vis dækningsgrad, og som er relevante i forhold til planlægningen af og opfølgningen på den kommunale forebyggelsesindsats SUNDHEDSREGISTRE OG BEFOLKNINGSUNDERSØGELSER I DANMARK til brug ved planlægning af borgerrettet forebyggelse i kommunen

8 Registre Følgende registre er beskrevet: 1 - Landspatientregisteret 3 - DRG-registeret 2 - Sygesikringsregistret 4 - Lægemiddelregisteret 5 - Det Psykiatriske Centralregister 6 - Dødsårsagsregisteret 7 - Cancerregisteret 8 - Hjerteregisteret 9 - Diabetesregisteret 10 - Register over stofmisbrugere i behandling 11 - Ulykkesregistre 12 - Danmarks Statistiks registre med data om sociale og demografiske forhold Det Nationale Alokoholbehandlingsregister er stadig i sin opstartsfase og er derfor ikke medtaget her. Yderligere information om registeret kan ses på under Sundhedsstyrelsens registre. Befolkningsundersøgelser Følgende befolkningsundersøgelser er beskrevet: 1 - Sundheds- og sygelighedsundersøgelserne (SUSY) 2 - Monitorering af Unges Livsstil og Dagligdag (MULD) 3 - Nationale skolebørnsundersøgelser: - Undersøgelse af åriges livsstil og sundhedsvaner - Unges Hverdag (undersøgelse af 7. til 9. klasses elevers alkoholvaner, hverdag og trivsel) - Health Behaviour in School-aged Children (HBSC, Undersøgelse af skolebørns sundhedsvaner) De enkelte registre og befolkningsundersøgelser bliver introduceret kort med information om, hvordan kommunen kan anvende registret eller befolkningsundersøgelsen. Det bliver også beskrevet, hvilke begrænsende forhold kommunen skal være opmærksom på ved brug af de enkelte registre og befolkningsundersøgelser. Kontaktoplysninger angives for det enkelte register og den enkelte befolkningsundersøgelse. Det beskrives, hvilken population og periode data dækker samt hvilke væsentlige variable, der indgår. Endelig beskrives tilgængeligheden og muligheden for at downloade data på regionalt eller kommunalt niveau, og der gives eksempler på, hvilke spørgsmål kommunen kan få svar på i det pågældende register. SUNDHEDSREGISTRE OG BEFOLKNINGSUNDERSØGELSER I DANMARK til brug ved planlægning af borgerrettet forebyggelse i kommunen 5

9 Relevante materialer og links fra Sundhedsstyrelsen Sundhedsstyrelsen har tidligere udgivet materialer med henblik på at støtte kommunerne i planlægningen af den lokale forebyggelsesindsats: Sundhed i kommunen nye opgaver og muligheder Borgerrettet forebyggelse i kommunen rådgivning fra Sundhedsstyrelsen Folkesundhed og risikofaktorer tal til kommunen Forebyggelse og sundhedsfremme: Kommunen - en vejledning til Sundhedslovens 119 stk. 1 og 2 Endelig har Statens Institut for Folkesundhed i et samarbejde med Sundhedsstyrelsen udarbejdet en beskrivelse af udvalgte risikofaktorers betydning for folkesundheden i Danmark. Rapporten kan findes på under udgivelser. Sundhedsstyrelsen har ansvar for drift og udvikling at flere af de beskrevne registre. Data er tilgængelige på Sundhedsstyrelsens hjemmeside via samt via artikelserien Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Udarbejdelse af sundhedsprofiler Mange kommuner udarbejder en lokal sundhedsprofil som led i analysen af de lokale sundhedsforhold. Statens Institut for Folkesundhed, Kommunernes Landsforening, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed, Region Midt, KRAM-projektet o.a. er nogle af de aktører, der har erfaring med at udforme sundhedsprofiler for kommunerne. Statens Institut for Folkesundhed har udviklet et modelspørgeskema, der kan anvendes til at dokumentere borgernes sundheds- og sygelighedstilstand. Læs mere på 6 SUNDHEDSREGISTRE OG BEFOLKNINGSUNDERSØGELSER I DANMARK til brug ved planlægning af borgerrettet forebyggelse i kommunen

10 Registre Landspatientregisteret Registeret indeholder administrative og medicinske oplysninger om alle indlæggelser siden 1978 på de danske sygehuse, både offentlige som private. Siden 1995 indgår der også oplysninger om alle ambulante kontakter og skadestuekontakter. Alle data er registreret på patientens CPR og bopælskommune. Alle sygehuskontakter er registreret med en aktionsdiagnose, det vil sige den væsentligste årsag til undersøgelse og/eller behandling. Desuden angives også ofte en såkaldt bidiagnose, det vil sige andre sygdomme eller skader, der har haft betydning for sygehuskontakten. For hver skadestuekontakt angives om kontakten fx skyldes en sygdom, en ulykke eller vold. Registerets anvendelighed for kommunen Oplysningerne i Landspatientregistret kan belyse kontaktmønsteret til sygehusvæsenet blandt kommunens borgere, både omfanget og typen af kontakter samt årsagen til kontakterne. Derved kan udviklingen i sygehusforbrug og i specifikke behandlingskrævende sygdomme følges over tid. Det er muligt at sammenligne kontaktmønsteret på kommune, amts/regions- og landsniveau. Der kan på kommuneniveau udtrækkes data om sygdomme, der kan være relateret til befolkningens livsstil, fx hjertekarsygdom, cancer og kronisk obstruktiv lungesygdom. Registerets oplysninger kan således danne basis for prioritering og planlægning af særlige forebyggelsesinitiativer i den enkelte kommune samt monitorering af sygdomsforekomsten. Begrænsninger Geografiske variationer, ændringer i sygehusstruktur og adgang til specialafdelinger kan have stor betydning, hvis man ser på udviklingen over tid eller sammenligner mellem kommuner. Det skyldes, at det kun er sygehusene og fx ikke praktiserende læger og vagtlæger, der registrerer til Landspatientregisteret. Ved sammenligning regioner og kommuner imellem og over tid må der tages hensyn til befolkningens aldersmæssige og sociale sammensætning, da andelen af ældre og socialt dårligt stillede har betydning for sygeligheden i kommunen. SUNDHEDSREGISTRE OG BEFOLKNINGSUNDERSØGELSER I DANMARK til brug ved planlægning af borgerrettet forebyggelse i kommunen 7

11 Kontakt: Sundhedsstyrelsen, Sundhedsstatistik; Population: Alle personer, der har haft kontakt til de danske sygehuse. Væsentlige variable: CPR, bopælskommune, sygehus og afdeling, sengedage, diagnoser, operationer. Periode: For indlæggelser går registeret tilbage til Skadestue og ambulante kontakter er registreret siden Data indberettes løbende fra de enkelte sygehuse, men der er først adgang til komplette data for det enkelte år ved slutningen af det følgende år. Tilgængelighed Udvalgte dele af Landspatientregistret er umiddelbart tilgængelig på Internettet: På Sundhedsstyrelsens hjemmeside er der på kommuneniveau oplysninger om sygehuskontakter, både indlæggelser, sengedage, skadestuebesøg og ambulante besøg for 99 diagnosegrupper, f.eks. Ondartet svulst i endetarm, hudsygdomme og brud af lårbenshals. Data præsenteres som absolutte tal, rater og aldersjusterede rater. Der er desuden data om antallet af specifikke operationer. Danmarks statistiks databank rummer på kommuneniveau oplysninger om antal borgere fordelt på 99 diagnosegrupper (sygdomme). Man kan få oplysninger om antallet af udskrivninger og patienter (hver patient kun talt én gang, selv om der er flere indlæggelser). Der er ikke oplysninger om ambulante besøg og skadestuebesøg. Mod betaling kan mere detaljerede datakørsler rekvireres i Sundhedsstyrelsen, Eksempler på LPR data for en kommune på borgere Udskrivninger fra sygehus for bronkitis og astma (omfatter bl.a. KOL), opdelt på aldersgruppe og køn, 2004 Aldersgruppe Mænd Kvinder 0-14 år år år år I alt SUNDHEDSREGISTRE OG BEFOLKNINGSUNDERSØGELSER I DANMARK til brug ved planlægning af borgerrettet forebyggelse i kommunen

12 Bronkitis og astma Aldersstandardiseret rate pr indlagte patienter Antal pr borgere Mænd Kvinder Mænd Kvinder Kommune Danmark SUNDHEDSREGISTRE OG BEFOLKNINGSUNDERSØGELSER I DANMARK til brug ved planlægning af borgerrettet forebyggelse i kommunen 9

13 Sygesikringsregisteret Registeret indeholder oplysninger om alle ydelser i almen lægepraksis, speciallægepraksis, hos tandlæger, fysioterapeuter, kiropraktorer, fodterapeuter, psykologer mv., som er støttet af den offentlige sygesikring. Oplysningerne bliver løbende indberettet af yderne til Den Offentlige Sygesikring og er en forudsætning for, at man kan afregne de enkelte ydelser. Data er registreret på sygesikredes personnummer og bopælskommune med specifikation af den enkelte ydelse, fx vaccination, konsultation, vejledning om svangerskabsforebyggelse eller blodprøvetagning. Desuden er data registreret i forhold til yderens speciale, dvs. om det er almen praksis, vagtlæge, speciallægepraksis, tandlæge, psykolog m.m. Oplysningerne belyser borgernes brug af sundhedsydelser og ikke forekomsten af specifikke sygdomme. Registerets anvendelighed for kommunen Registeret beskriver befolkningens brug af ydelser hos praktiserende læger, speciallæger, tandlæger m.m. Alle oplysninger kan analyseres på kommuneniveau. Forbruget kan opgøres på fx almen praksis og speciallægepraksis. For nogle ydelser er det muligt at opgøre forbruget på bruttohonorarer og kommunernes medfinansiering. Begrænsninger Registeret opdateres ud fra afregningsdata i den primære sundhedssektor, og datakvaliteten afhænger af konsistensen i indberetninger, især valg af ydelseskode. Koderne beskriver udelukkende ydelsens art, fx om der er tale om en konsultation eller en blodprøvetagning med henblik på måling af blodsukker. Den sygdom, der ligger til grund for konsultationen, registreres ikke, da der ikke er knyttet en diagnose til ydelserne. Kommunale data om ydelser fordelt på specialer er bl.a. påvirket af tilgængeligheden til speciallæger. Sygesikringsdata belyser således ikke sygeligheden i de enkelte kommuner, men alene befolkningens adfærd i forhold til brug af ydelser i det primære sundhedsvæsen. Kontakt: Sundhedsstyrelsen, Sundhedsstatistik. Population: Personer i Danmark som har været i kontakt med læge, tandlæge, eller fået anden sygesikringsydelse fra den offentlige sygesikring. Væsentlige variable: Sygesikredes personnummer og bopælskommune. Ydertype (almen praktiserende og speciallæger, tandlæger m.m.) Ydelsesnr. (den ydelse, som yderen honoreres for). Periode: 1990 og frem. Tandlægeydelser fra Opdateres månedligt. I praksis er registeret opdateret ca. halvanden måned efter udgangen af en given måned. 10 SUNDHEDSREGISTRE OG BEFOLKNINGSUNDERSØGELSER I DANMARK til brug ved planlægning af borgerrettet forebyggelse i kommunen

14 Tilgængelighed: Standardtabeller på kommuneniveau med antal ydelser fordelt på forskellige specialer findes på Her publiceres data på kommuneniveau om graviditetsundersøgelser, børneundersøgelser og vaccinationer. Specialkørsler kan belyse specifikke ydelser i de enkelte kommuner, og data vil på personniveau kunne samkøres med oplysninger i Landspatientregisteret om kontakter til den sekundære sundhedstjeneste. Eksempel på data fra Sygesikringsregisteret for en udvalgt kommune Kontakt-rate til alment praktiserende læger pr borgere i en udvalgt kommune i 2005, fordelt på køn og 5-års aldersgrupper Antal pr borgere Mænd Kvinder SUNDHEDSREGISTRE OG BEFOLKNINGSUNDERSØGELSER I DANMARK til brug ved planlægning af borgerrettet forebyggelse i kommunen 11

15 Eksempel på data fra Sygesikringsregisteret for en udvalgt kommune Aldersstandardiserede rater for ydelser fordelt på ydertype i en udvalgt kommune i Antal pr borgere. Kiropraktikere Øjenlæger Ørelæger Speciallæger Fysioterapeuter Tandlæger Laboratorier Almen prakt. læger Ydelsesrate pr borgere Mænd Kvinder 12 SUNDHEDSREGISTRE OG BEFOLKNINGSUNDERSØGELSER I DANMARK til brug ved planlægning af borgerrettet forebyggelse i kommunen

16 Diagnose Relateret Gruppering Diagnose Relateret Gruppering (DRG) er oplysninger om de omkostninger, der er forbundet med patienters behandling. DRG er baseret på indberettede aktivitets- og omkostningsdata fra regionernes patientadministrative systemer til Landspatientregisteret (LPR), Sygesikringsregisteret og til omkostningsdatabasen i Sundhedsstyrelsen. Opgørelserne anvendes til at afregne og analysere forbruget af sundhedsydelser mellem regioner og kommuner. Oplysninger om forbruget af sundhedsydelser kan fås for somatiske og psykiatriske indlagte på sygehuse, patienter behandlet i udlandet, ambulante kontakter samt for forbrug af privatpraktiserende sundhedsydelser. DRG-opgørelsernes anvendelighed for kommunen DRG-opgørelserne giver et overblik over den kommunale medfinansiering af udgifterne til den primære og sekundære sundhedssektor. Det er muligt, at få oplysninger om aktiviteten af en given sygdom eller gruppe af diagnoser. Det kan fx være oplysninger om antal besøg/ydelser, antal sengedage, antal sygehusudskrivninger eller genoptræninger for kommunens borgere. Opgørelserne kan give kommunen et overblik over udgifterne til forskellige sygdomme og dermed også pege på, hvor det vil være hensigtsmæssigt at sætte ind med forebyggende indsatser. Det er muligt at foretage sammenligninger mellem kommunerne. Begrænsninger DRG-opgørelserne forudsætter, at registreringen af kontakter og ydelser til LPR og Sygesikringsregisteret er korrekte, og at økonomiske incitamenter ikke influerer på denne registrering. Kontakt: Sundhedsstyrelsen, DRG-enheden. Faglig support: , Teknisk support: Population: Alle personer, der har haft kontakt til danske offentlige somatiske og psykiatriske sygehuse, visse private sygehuse samt privatpraktiserende klinikker. Væsentlige variable: Aktionsdiagnose, alder, betalergeografi (kommune), behandlergeografi (sygehus, sygehusafdeling), Casemix (DRG), genoptræningstype, køn, periode (år/ måned), DRG-takst (omkostning ved behandling), kommunal medfinancieringsandel. Periode: DRG-opgørelserne består aktuelt af perioden Systemet opdateres ugentligt. SUNDHEDSREGISTRE OG BEFOLKNINGSUNDERSØGELSER I DANMARK til brug ved planlægning af borgerrettet forebyggelse i kommunen 13

17 Tilgængelighed Man kan få adgang til DRG-opgørelserne via Sundhedsdatanettet, der er en adgangsbeskyttet tjeneste. Her kan man via den såkaldte eportal få adgang til flere af Sundhedsstyrelsens adgangsbeskyttede tjenester, fx esundhed, som bl.a. formidler oplysninger om kommunal medfinansiering. Læs mere om adgang til tjenesten på: under om os/digitale tjenester. Eksempel på DRG-opgørelser i en kommune med Indbyggere Værdien af den udførte aktivitet i takstsystemet i en udvalgt kommune for indlagte patienter med Alkoholisk leversygdom (DK70) og Sygdomme i bugspytkirtel (DK86) angivet i kroner, Værdien af den udførte aktivitet i kr Alkoholisk leversygdom Sygdomme i bugspytkirtel 14 SUNDHEDSREGISTRE OG BEFOLKNINGSUNDERSØGELSER I DANMARK til brug ved planlægning af borgerrettet forebyggelse i kommunen

18 Lægemiddelstatistikregisteret Registeret indeholder oplysninger om det samlede salg af lægemidler i Danmark. Data indberettes af landets apoteker, sygehusapoteker, Statens Serum Institut og Statens Veterinære Serumlaboratorium. Enhver ekspedition eller leverance af lægemidler skal registreres. Indberetningen omfatter både receptpligtig medicin og håndkøbsmedicin. Siden 1. oktober 2001 har nye forhandlere af håndkøbslægemidler også haft indberetningspligt. Salget af receptpligtige lægemidler registreres på modtagerens personnummer, mens udlevering af lægemidler til sygehuse registreres på sygehusets afdelingskode. Lægemiddelstatistikregisteret kan anvendes til at overvåge udviklingen i salget og prisen på lægemidler i Danmark. Registerets anvendelighed for kommunen Det er muligt at gennemføre analyser af, hvor mange personer i en bestemt region, der er i en given lægemiddelbehandling. Data er dog kun opgjort på amts/regionsniveau, hvorfor disse data vil være af begrænset anvendelighed for specifikke kommunale analyser. Derimod kan Danmarks Statistik mod betaling gennemføre specialkørsler på kommuneniveau. Oplysninger om salget af receptpligtige lægemidler kan indikere omfanget af behandlingskrævende sygdom i befolkningen og omkostningerne til behandling. Begrænsninger Det er kun data vedrørende receptpligtige lægemidler, der er opgjort på individniveau, og som derfor kan anvendes til kommunale analyser. Håndkøbsmedicin registreres på forhandlerkommune og ikke på køberens bopælskommune. Data i Lægemiddelstatistikregisteret giver endvidere ikke information om det eksakte forbrug, men kun den forhandlede medicin. Kontakt: Lægemiddelstyrelsen, Statistik & analyse. . Population: Alle personer og institutioner der i Danmark køber lægemidler. Væsentlige variable: Køn, alder, bopælsregion, sektor samt lægemiddelgruppe (ATC) er væsentlige variable i den offentlige tilgængelige version af registeret. I Lægemiddelstatistikregisteret indgår desuden CPR, mens sygehusene kun registrerer deres forbrug af medicin på afdelingskoden (gældende for receptpligtige lægemidler). Periode: Registeret dækker aktuelt perioden , og opdateres årligt. En offentlig tilgængelig version af registeret dækker den 5-årige periode SUNDHEDSREGISTRE OG BEFOLKNINGSUNDERSØGELSER I DANMARK til brug ved planlægning af borgerrettet forebyggelse i kommunen 15

19 Tilgængelighed Lægemiddelstyrelsen har etableret et internetbaseret værktøj, der præsenterer årsstatistikker fra Lægemiddelstyrelsen ud fra udvalgte kriterier. Ønskes flere data end de, der indgår i den offentligt tilgængelige database, kan man mod betaling og efter godkendelse af Lægemiddelstyrelsen få adgang til registeret via Danmarks Statistik. Eksempel på data fra Lægemiddelstatistikregisteret (www.medstat.dk) Udskrivning af antidepressiva (N06A) i den primære sektor i et udvalgt amt og i hele landet. Antal personer pr borgere. Antal pr borgere Hele landet Udvalgt amt 16 SUNDHEDSREGISTRE OG BEFOLKNINGSUNDERSØGELSER I DANMARK til brug ved planlægning af borgerrettet forebyggelse i kommunen

20 Eksempel på data fra Lægemiddelstatistikregisteret (www.medstat.dk) Antal personer, der har fået udskrevet antidepressiva (N06A) i hele landet Antal personer pr indbyggere fordelt på køn. Antal pr borgere Mænd Kvinder SUNDHEDSREGISTRE OG BEFOLKNINGSUNDERSØGELSER I DANMARK til brug ved planlægning af borgerrettet forebyggelse i kommunen 17

21 Det Psykiatriske Centralregister Registeret indeholder oplysninger om alle psykiatriske indlæggelser fra 1969 og frem. Fra 1995 er der ydermere data om ambulante kontakter og skadestuebesøg, inklusive kontakter i distriktspsykiatrien. Fra 1995 blev registeret en del af Landspatientregisteret, men adgang til dataudtræk m.m. varetages af Det Psykiatriske Centrale Forskningsregister. Med henblik på at forbedre registreringens kvalitet er den psykiatriske patientindberetning til Landspatientregisteret aktuelt under udvikling. Det Psykiatriske Centrale Forskningsregister publicerer årstabeller og figurer, der rummer data om de enkelte behandlingscentres aktiviteter, herunder antallet af indlæggelser, indlæggelsesvilkår, skadestuekontakter m.m. Læs mere på: Registerets anvendelighed for kommunen De elektronisk tilgængelige data beskriver omfanget og karakteren af behandlingskrævende psykisk sygdom dels på landsplan og dels på de enkelte psykiatriske behandlingsinstitutioner. Psykisk sygdom er ofte kronisk og udgør en alvorlig belastning for den enkelte person og for samfundet. Forebyggelse af disse sygdomme inkluderer forebyggelse af alkohol- og medicinmisbrug samt tidlig opsporing og behandling af psykisk sygdom. Kommunen har derfor behov for viden om kontakter til det psykiatriske behandlingsvæsen, dvs. om forekomsten af behandlingskrævende psykiske lidelser med henblik på tilrettelæggelsen af den forebyggende indsats. Data er registreret på personnummer og bopælskommune, og der er derfor mulighed for igennem specialkørsler at få oplysninger om omfanget af og årsagerne til kontakter til det psykiatriske behandlingssystem blandt borgerne i de enkelte kommuner. Begrænsninger Standardtabeller, der er tilgængelige på Forskningsregisterets hjemmeside, rummer ikke regionale eller kommunale data, og data er knyttet til behandlingssteder, ikke til patienternes bopæl. 18 SUNDHEDSREGISTRE OG BEFOLKNINGSUNDERSØGELSER I DANMARK til brug ved planlægning af borgerrettet forebyggelse i kommunen

22 Kontakt: Sundhedsstyrelsen, Sundhedsstatistik. Population: Personer i Danmark som haft kontakt med det psykiatriske behandlingssystem herunder distriktspsykiatri, ambulatorier og skadestuer. Væsentlige variable: CPR, bopælsamt og -kommune, kontakttype, kontaktafslutning, kontaktårsag, diagnoser, indlæggelsesvilkår (tvang, retslig foranstaltning, frivillig), tvangsforanstaltninger. Periode: 1969 og frem. Dækningsgrad: Alle kontakter til det sekundære psykiatriske behandlingssystem, inklusive distriktspsykiatri. Tilgængelighed Standardtabeller på landsniveau og data om indlæggelser og kontakter fordelt efter behandlingsinstitution er tilgængelige på: Adgang til udvidede dataudtræk sker også igennem Center for Psykiatrisk Grundforskning. Eksempel på data fra det Psykiatriske Centralregister Antal indlæggelser og skadestuekontakter til det psykiatriske behandlingssystem i et udvalgt amt i 2005, fordelt på køn og samlet Antal Mænd Kvinder I alt Heldøgnsindlæggelse Skadestuekontakt SUNDHEDSREGISTRE OG BEFOLKNINGSUNDERSØGELSER I DANMARK til brug ved planlægning af borgerrettet forebyggelse i kommunen 19

Sundhedsstatistik : en guide

Sundhedsstatistik : en guide Sundhedsstatistik : en guide Officiel statistik danske hjemmesider og netpublikationer: Danmarks Statistik Danmarks Statistik er den centrale myndighed for dansk statistik, der indsamler, bearbejder og

Læs mere

Umiddelbare kommentarer til Erhvervsministerens redegørelse vedr. CIBOR 27/9-2012 Krull, Lars

Umiddelbare kommentarer til Erhvervsministerens redegørelse vedr. CIBOR 27/9-2012 Krull, Lars Aalborg Universitet Umiddelbare kommentarer til Erhvervsministerens redegørelse vedr. CIBOR 27/9-2012 Krull, Lars Publication date: 2012 Document Version Pre-print (ofte en tidlig version) Link to publication

Læs mere

Aalborg Universitet. Banker i Danmark pr. 22/3-2012 Krull, Lars. Publication date: 2012. Document Version Pre-print (ofte en tidlig version)

Aalborg Universitet. Banker i Danmark pr. 22/3-2012 Krull, Lars. Publication date: 2012. Document Version Pre-print (ofte en tidlig version) Aalborg Universitet Banker i Danmark pr. 22/3-2012 Krull, Lars Publication date: 2012 Document Version Pre-print (ofte en tidlig version) Link to publication from Aalborg University Citation for published

Læs mere

Citation for published version (APA): Kirkeskov, J. (2012). Mangelfuld radonsikring kan koste dyrt. Byggeriet, 10(2), 32-32.

Citation for published version (APA): Kirkeskov, J. (2012). Mangelfuld radonsikring kan koste dyrt. Byggeriet, 10(2), 32-32. Aalborg Universitet Mangelfuld radonsikring kan koste dyrt Kirkeskov, Jesper Published in: Byggeriet Publication date: 2012 Document Version Forfatters version (ofte kendt som postprint) Link to publication

Læs mere

Mette Bjerrum Koch Nina Føns Johnsen Michael Davidsen Knud Juel. Statens Institut for Folkesundhed. Hjertekarsygdomme. i 2011

Mette Bjerrum Koch Nina Føns Johnsen Michael Davidsen Knud Juel. Statens Institut for Folkesundhed. Hjertekarsygdomme. i 2011 Mette Bjerrum Koch Nina Føns Johnsen Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Hjertekarsygdomme i 211 Incidens, prævalens og dødelighed samt udviklingen siden 22 Hjertekarsygdomme i

Læs mere

Socialt udsattes brug af sundhedsvæsenet

Socialt udsattes brug af sundhedsvæsenet Socialt udsattes brug af sundhedsvæsenet Knud Juel Michael Davidsen Pia Vivian Pedersen Tine Curtis Socialt udsattes brug af sundhedsvæsenet Knud Juel Michael Davidsen Pia Vivian Pedersen Tine Curtis

Læs mere

Citation for published version (APA): Byrge, C., & Hansen, S. (2009). Den Kreative Platform Spillet [2D/3D (Fysisk produkt)].

Citation for published version (APA): Byrge, C., & Hansen, S. (2009). Den Kreative Platform Spillet [2D/3D (Fysisk produkt)]. Aalborg Universitet Den Kreative Platform Spillet Sørensen, Christian Malmkjær Byrge; Hansen, Søren Publication date: 2009 Document Version Pre-print (ofte en tidlig version) Link to publication from Aalborg

Læs mere

Kapitel 14. Selvmordsadfærd

Kapitel 14. Selvmordsadfærd Kapitel 14 Selvmordsadfærd 14. Selvmordsadfærd Selvmordsadfærd er en fælles betegnelse for selvmordstanker, selvmordsforsøg og fuldbyrdede selvmord. Kapitlet omhandler alene forekomsten af selvmordstanker

Læs mere

Aalborg Universitet. Guide: Sådan fjernes kuldebroerne Kragh, Jesper. Publication date: 2011. Document Version Pre-print (ofte en tidlig version)

Aalborg Universitet. Guide: Sådan fjernes kuldebroerne Kragh, Jesper. Publication date: 2011. Document Version Pre-print (ofte en tidlig version) Aalborg Universitet Guide: Sådan fjernes kuldebroerne Kragh, Jesper Publication date: 2011 Document Version Pre-print (ofte en tidlig version) Link to publication from Aalborg University Citation for published

Læs mere

Analyse af henvisningsmønstret i almen praksis

Analyse af henvisningsmønstret i almen praksis Ny publikation fra Dansk Sundhedsinstitut: Analyse af henvisningsmønstret i almen praksis Delanalyse 2. En registerundersøgelse Sammenfatning Kim Rose Olsen Torben Højmark Sørensen Peter Vedsted Dorte

Læs mere

Citation for published version (APA): Byrge, C., & Hansen, S. (2011). Værktøjskasse til kreativitet [2D/3D (Fysisk produkt)].

Citation for published version (APA): Byrge, C., & Hansen, S. (2011). Værktøjskasse til kreativitet [2D/3D (Fysisk produkt)]. Aalborg Universitet Værktøjskasse til kreativitet Sørensen, Christian Malmkjær Byrge; Hansen, Søren Publication date: 2011 Document Version Pre-print (ofte en tidlig version) Link to publication from Aalborg

Læs mere

HJERTEKARSYGDOMME I DANMARK

HJERTEKARSYGDOMME I DANMARK HJERTEKARSYGDOMME I DANMARK FOREKOMST OG UDVIKLING 2-29 METTE BJERRUM KOCH MICHAEL DAVIDSEN KNUD JUEL OKTOBER 211 Udarbejdet til Hjerteforeningen forekomst og udvikling 2-29 Statens Institut for Folkesundhed

Læs mere

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3):

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3): Liter Kapitel 5.3 Alkoholforbrug 5.3 Alkoholforbrug Alkohol er en af de kendte forebyggelige enkeltfaktorer, der har størst indflydelse på folkesundheden i Danmark. Hvert år er der mindst 3.000 dødsfald

Læs mere

Jan Christensen og Eskild Klausen Fredslund. Fælles ældre. Opgørelse af 65+ borgere i hjemmeplejen og i hospitalssektoren

Jan Christensen og Eskild Klausen Fredslund. Fælles ældre. Opgørelse af 65+ borgere i hjemmeplejen og i hospitalssektoren Jan Christensen og Eskild Klausen Fredslund Fælles ældre Opgørelse af 65+ borgere i hjemmeplejen og i hospitalssektoren Publikationen Fælles ældre kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk KORA og forfatterne

Læs mere

Sundhedsdokumentation. Indikatorer om kommunal sundhed

Sundhedsdokumentation. Indikatorer om kommunal sundhed Sundhedsdokumentation Indikatorer om kommunal sundhed Kamilla Heurlén Brugerudvalg for Velfærdsstatistik 1. december 2011 Sundhedsdokumentation - Punkter Baggrund Indhold Indikatorer om kommunal sundhed

Læs mere

Aalborg Universitet. Ældreforsørgerbyrden aflyst Andersen, Jørgen Goul. Publication date: 2014. Document Version Pre-print (ofte en tidlig version)

Aalborg Universitet. Ældreforsørgerbyrden aflyst Andersen, Jørgen Goul. Publication date: 2014. Document Version Pre-print (ofte en tidlig version) Aalborg Universitet Ældreforsørgerbyrden aflyst Andersen, Jørgen Goul Publication date: 2014 Document Version Pre-print (ofte en tidlig version) Link to publication from Aalborg University Citation for

Læs mere

- OPGØRELSE AF BEHANDLINGSRATER (2002) INDVANDRERES SUNDHED OG SYGELIGHED

- OPGØRELSE AF BEHANDLINGSRATER (2002) INDVANDRERES SUNDHED OG SYGELIGHED - OPGØRELSE AF BEHANDLINGSRATER (2002) 2005 INDVANDRERES SUNDHED OG SYGELIGHED Indvandreres sundhed og sygelighed - opgørelse af behandlingsrater (2002) 1 Etniske minoriteters sundhed og sygelighed - opgørelse

Læs mere

Befolkningens sundhed om 20 år? En fremskrivning med udgangspunkt i den aktuelle viden

Befolkningens sundhed om 20 år? En fremskrivning med udgangspunkt i den aktuelle viden Befolkningens sundhed om 20 år? En fremskrivning med udgangspunkt i den aktuelle viden Charlotte Glümer, professor, overlæge 1 Hvad kommer jeg ind på? Hvorfor er det svært at forudsige sygdomsmønsteret

Læs mere

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Tandlægeydelser under Den Offentlige Sygesikring 2000-2002 2003:18 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 Postboks 1881 2300 København S. Telefon:

Læs mere

Sundhedsprofil for Haderslev. Ulrik Hesse Anne Illemann Christensen Grethe Søndergaard Trine Honnens de Lichtenberg

Sundhedsprofil for Haderslev. Ulrik Hesse Anne Illemann Christensen Grethe Søndergaard Trine Honnens de Lichtenberg Sundhedsprofil for Haderslev 2008 Ulrik Hesse Anne Illemann Christensen Grethe Søndergaard Trine Honnens de Lichtenberg Ulrik Hesse, Anne Illemann Christensen, Grethe Søndergaard og Trine Honnens de Lichtenberg.

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

SUNDHED I KOMMUNEN - nye opgaver og muligheder

SUNDHED I KOMMUNEN - nye opgaver og muligheder SUNDHED I KOMMUNEN - nye opgaver og muligheder Indhold De nye opgaver Kommunen kan og skal gøre en forskel Folkesygdomme skal forebygges Borgerne skal have tilbud Sundhed er skævt fordelt Sundhed går på

Læs mere

KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED

KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED 48 KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED SUNDHED En befolknings sundhedstilstand afspejler såvel borgernes levevis som sundhedssystemets evne til at forebygge og helbrede sygdomme. Hvad angår sundhed og velfærd,

Læs mere

MÆND SUNDHEDSPOLITIK I DANMARK FORSLAG TIL GRUNDLAG FOR EN FORSLAG OM, AT DANMARK FÅR EN SUNDHEDSPOLITIK FOR MÆND

MÆND SUNDHEDSPOLITIK I DANMARK FORSLAG TIL GRUNDLAG FOR EN FORSLAG OM, AT DANMARK FÅR EN SUNDHEDSPOLITIK FOR MÆND FORSLAG TIL GRUNDLAG FOR EN SUNDHEDSPOLITIK FOR MÆND I DANMARK FREMSÆTTES I FORBINDELSE MED MEN S HEALTH WEEK 2011 TIL POLITIKERE OG ANDRE BESLUTNINGSTAGERE I SUNDHEDSVÆSNET - OG TIL BEFOLKNINGEN FORSLAG

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre sundhedsprofil for lejre Indhold Indledning................................................ 3 Folkesundhed i landkommunen..............................

Læs mere

Diabetes i Danmark: Metodeudvikling til en registerbaseret vurdering af diabetesforekomst.

Diabetes i Danmark: Metodeudvikling til en registerbaseret vurdering af diabetesforekomst. Diabetes i Danmark: Metodeudvikling til en registerbaseret vurdering af diabetesforekomst. Kontaktperson: Marianne Steding-Jessen, direkte 3348 7575 Baggrund Der eksisterer ikke et landsdækkende register

Læs mere

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Stofmisbrugere i Danmark 2001 2003:16

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Stofmisbrugere i Danmark 2001 2003:16 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Stofmisbrugere i Danmark 2001 2003:16 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 Postboks 1881 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222 7404

Læs mere

Stress blandt unge Nielsen, Line; Vinther-Larsen, Mathilde; Rod, Naja Hulvej; Grønbæk, Morten

Stress blandt unge Nielsen, Line; Vinther-Larsen, Mathilde; Rod, Naja Hulvej; Grønbæk, Morten Syddansk Universitet Stress blandt unge Nielsen, Line; Vinther-Larsen, Mathilde; Rod, Naja Hulvej; Grønbæk, Morten Publication date: 2007 Document Version Forlagets endelige version (ofte forlagets pdf)

Læs mere

FOREBYGGELSESPAKKE STOFFER

FOREBYGGELSESPAKKE STOFFER FOREBGGELSESPAKKE STOFFER Begreber Stoffer: Euforiserende stoffer, herunder hash, amfetamin, kokain, ecstasy samt andre stoffer, der kan have en euforiserende virkning, fx receptpligtig medicin og lightergas.

Læs mere

Sodavand, kager og fastfood

Sodavand, kager og fastfood Anne Illemann Christensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Sodavand, kager og fastfood Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2013 Sodavand, kager og

Læs mere

Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning

Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning 1 Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning Baggrund De fem regioner i Danmark og Statens Institut for Folkesundhed ved Syddansk Universitet (SIF) har i 2013 gennemført en undersøgelse af den

Læs mere

Sundhed i Kolding 2007

Sundhed i Kolding 2007 Sundhed i Kolding 2007 Sofie Biering-Sørensen, Maria Holst, Trine Honnens de Lichtenberg, Anne Illemann Christensen, Ulrik Hesse. Statens Institut for Folkesundhed fusionerede med Syddansk Universitet

Læs mere

Workshop 6 Sundhedsprofilen metode og muligheder. Anne Helms Andreasen, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed

Workshop 6 Sundhedsprofilen metode og muligheder. Anne Helms Andreasen, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Workshop 6 Sundhedsprofilen metode og muligheder Anne Helms Andreasen, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Metode og muligheder Design Beskrivelse af deltagere og ikke-deltagere Vægtning for design

Læs mere

5.6 Overvægt og undervægt

5.6 Overvægt og undervægt Kapitel 5.6 Overvægt og undervægt 5.6 Overvægt og undervægt Svær overvægt udgør et alvorligt folkesundhedsproblem i hele den vestlige verden. Risikoen for udvikling af alvorlige komplikationer, bl.a. type

Læs mere

Værktøj til oplevelsesøkonomisk effektvurdering Jessen, Line Bjerregaard; Nielsen, Anna Porse; Jensen, Jens Frederik

Værktøj til oplevelsesøkonomisk effektvurdering Jessen, Line Bjerregaard; Nielsen, Anna Porse; Jensen, Jens Frederik Aalborg Universitet Værktøj til oplevelsesøkonomisk effektvurdering Jessen, Line Bjerregaard; Nielsen, Anna Porse; Jensen, Jens Frederik Publication date: 2011 Link to publication from Aalborg University

Læs mere

Opsummering af resultater fra benchmark-rapport om. kommunal medfinansiering

Opsummering af resultater fra benchmark-rapport om. kommunal medfinansiering Opsummering af resultater fra benchmark-rapport om kommunal medfinansiering 1. Indledning og sammenfatning Hvidovre Kommune har i regi af ERFA-gruppe om kommunal medfinansiering på sundhedsområdet udarbejdet

Læs mere

DANSKERNES SUNDHED. Den Nationale Sundhedsprofil 2013

DANSKERNES SUNDHED. Den Nationale Sundhedsprofil 2013 DANSKERNES SUNDHED Den Nationale Sundhedsprofil 2013 Danskernes Sundhed Den Nationale Sundhedsprofil 2013 Sundhedsstyrelsen 2014. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen

Læs mere

DØDSSTED OG DØDSÅRSAGER I DANMARK 2007-2011. Lene Jarlbæk

DØDSSTED OG DØDSÅRSAGER I DANMARK 2007-2011. Lene Jarlbæk DØDSSTED OG DØDSÅRSAGER I DANMARK 2007-2011 Lene Jarlbæk Dødssted og dødsårsager i Danmark 2007-2011 Dødssted og dødsårsager i Danmark 2007-2011 Lene Jarlbæk Copyright 2015 PAVI, Videncenter for Rehabilitering

Læs mere

Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund

Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund Frederikssund Kommune adskiller sig demografisk på en række parametre i forhold til Region H, som helhed. I Frederikssund Kommune har vi således en større andel af

Læs mere

Kommunal medfinansiering af sygehussektoren. Annette Søberg Roed, Sundhedsøkonomi, DRG asr@sst.dk

Kommunal medfinansiering af sygehussektoren. Annette Søberg Roed, Sundhedsøkonomi, DRG asr@sst.dk Kommunal medfinansiering af sygehussektoren Annette Søberg Roed, Sundhedsøkonomi, DRG asr@sst.dk Gennemgangsplan 1. Den danske finansieringsmodel 2. Kommunal medfinansiering Indhold, udfordringer og effekter

Læs mere

Sundhedsdokumentation. Indikatorer om kommunal sundhed

Sundhedsdokumentation. Indikatorer om kommunal sundhed Sundhedsdokumentation Indikatorer om kommunal sundhed Gå-hjem-møde for brugerudvalgene for Arbejdsmarkeds, Befolknings- og Velfærdsstatistik 23. juni 2011 Kamilla Heurlén Sundhedsindikatorer - Indhold

Læs mere

Adgang til Mikrodata i Danmarks Statistik. Jørn K. Petersen Forskningsservice

Adgang til Mikrodata i Danmarks Statistik. Jørn K. Petersen Forskningsservice Adgang til Mikrodata i Danmarks Statistik Jørn K. Petersen Forskningsservice Danmarks Statistiks forskerordning Danmarks Statistik råder over helt unikke registerdata af høj kvalitet Forskerordningen giver

Læs mere

Aalborg Universitet. Guide: Sådan fjernes utætheder Kragh, Jesper. Publication date: 2011. Document Version Pre-print (ofte en tidlig version)

Aalborg Universitet. Guide: Sådan fjernes utætheder Kragh, Jesper. Publication date: 2011. Document Version Pre-print (ofte en tidlig version) Aalborg Universitet Guide: Sådan fjernes utætheder Kragh, Jesper Publication date: 2011 Document Version Pre-print (ofte en tidlig version) Link to publication from Aalborg University Citation for published

Læs mere

FORBRUG AF ANTIDEPRESSIVE MIDLER I FORBINDELSE MED GRAVIDITET OG FØDSEL 1997-2006

FORBRUG AF ANTIDEPRESSIVE MIDLER I FORBINDELSE MED GRAVIDITET OG FØDSEL 1997-2006 FORBRUG AF ANTIDEPRESSIVE MIDLER I FORBINDELSE MED GRAVIDITET OG FØDSEL 1997-2006 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 20 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København

Læs mere

Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland

Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland februar 2010 I efteråret 2008 opfordrede Langeland Kommune sine borgere til at deltage i sundhedsundersøgelsen Det gode liv på Langeland. I undersøgelsen blev langelændere

Læs mere

Boligmiljø. Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen. Statens Institut for Folkesundhed

Boligmiljø. Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen. Statens Institut for Folkesundhed Ola Ekholm Anne Illemann Christensen Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Boligmiljø Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2013 Boligmiljø. Resultater fra Sundheds-

Læs mere

Aalborg Universitet Guide: Sådan efterisoleres med kvalitet General rights Take down policy

Aalborg Universitet Guide: Sådan efterisoleres med kvalitet General rights Take down policy Aalborg Universitet Guide: Sådan efterisoleres med kvalitet Kragh, Jesper Publication date: 2011 Document Version Pre-print (ofte en tidlig version) Link to publication from Aalborg University Citation

Læs mere

ANALYSER AF CENTRALE DATA PÅ GENOPTRÆNINGSOMRÅDET

ANALYSER AF CENTRALE DATA PÅ GENOPTRÆNINGSOMRÅDET ANALYSER AF CENTRALE DATA PÅ GENOPTRÆNINGSOMRÅDET Seneste års udvikling fortsat i 213 Det er nu tredje gang, at KL publicerer en oversigt, som beskriver udviklingen af genoptræningsområdet efter sundhedsloven

Læs mere

Kapitel 10. Langvarig sygdom, kontakt til praktiserende læge og medicinbrug

Kapitel 10. Langvarig sygdom, kontakt til praktiserende læge og medicinbrug Kapitel 10 Langvarig sygdom, k o n t a k t t i l p ra k t i s e rende læge og medicinbrug Kapitel 10. Langvarig sygdom, kontakt til praktiserende læge og medicinbrug Andelen, der har en langvarig sygdom,

Læs mere

Social ulighed i kræftbehandling

Social ulighed i kræftbehandling Social ulighed i kræftbehandling 1 Hvad ved vi om social positions betydning for overlevelse efter en kræftsygdom i Danmark Resultater baseret på data fra kliniske kræftdatabaser Susanne Oksbjerg Dalton

Læs mere

Kapitel 6. Børns sygelighed

Kapitel 6. Børns sygelighed Kapitel 6 Børns sygelighed 6. Børns sygelighed Sundhed er defineret af WHO som en tilstand af fysisk, psykisk og socialt velbefindende og ikke alene fravær af sygdom og svækkelse. Men selv om sundhed er

Læs mere

KOMMUNAL FINANSIERING 2007- Susanne Brogaard, sbr@sum.dk Sundhedsanalyser i Statens Serum Institut

KOMMUNAL FINANSIERING 2007- Susanne Brogaard, sbr@sum.dk Sundhedsanalyser i Statens Serum Institut KOMMUNAL FINANSIERING 2007- Susanne Brogaard, sbr@sum.dk Sundhedsanalyser i Statens Serum Institut Færdigbehandlede patienter Genoptræning SUNDHEDSLOVEN 140 Kommunalbestyrelsen tilbyder vederlagsfri genoptræning

Læs mere

Fertilitetsbehandlinger 2010. Sundhedsstyrelsen, 2012. Publikationen kan frit citeres. Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S

Fertilitetsbehandlinger 2010. Sundhedsstyrelsen, 2012. Publikationen kan frit citeres. Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S FERTILITETSBEHANDLINGER 2010 2012 Fertilitets 2010 Sundhedsstyrelsen, 2012. Publikationen kan frit citeres. Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S URL: http://www.sst.dk/ Emneord: IVF, fertilitetsbehandling,

Læs mere

Borgere med mere end én kronisk sygdom

Borgere med mere end én kronisk sygdom Borgere med mere end én kronisk sygdom Resultater fra Sundhedsprofil 2013 Kronisk Sygdom v/ Maj Bekker-Jeppesen Cathrine Juel Lau, Maja Lykke, Anne Helms Andreasen, Gert Virenfeldt Lone Prip Buhelt, Kirstine

Læs mere

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,

Læs mere

KVINDER OG HJERTESUNDHED

KVINDER OG HJERTESUNDHED KVINDER OG HJERTESUNDHED - en rapport om sundhedsadfærd og hjertesygdom blandt kvinder UDGIVET AF HJERTEFORENINGEN OG STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED Kvinder og hjertesundhed - en rapport om sundhedsadfærd

Læs mere

Notat om kommunal medfinansiering i Roskilde Kommune

Notat om kommunal medfinansiering i Roskilde Kommune Velfærd Velfærdssekretariatet Sagsnr. 249635 Brevid. 1893334 Ref. FLHA Notat om kommunal medfinansiering i Roskilde Kommune 23. april 2014 Baggrund Roskilde Kommunes udgifter til Kommunal MedFinansiering

Læs mere

SYGDOMSBYRDEN I I I DANMARK

SYGDOMSBYRDEN I I I DANMARK SEPTEMBER 2015 SYGDOMSBYRDEN I I I DANMARK Sygdomme SYGDOMSBYRDEN I DANMARK SYGDOMME Sundhedsstyrelsen, 2015. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Publikationen citeres således:

Læs mere

Sundhedsprofil for Ny Vordingborg Kommune. November 2006

Sundhedsprofil for Ny Vordingborg Kommune. November 2006 Sundhedsprofil for Ny Vordingborg Kommune November 2006 Sundhedsprofil for Ny Vordingborg Kommune November 2006 1 Indholdsfortegnelse 1 INDLEDNING...3 1.1 RAPPORTENS OPBYGNING...6 2 SUNDHED OG SYGELIGHED

Læs mere

Bilag 1: Fakta om diabetes

Bilag 1: Fakta om diabetes Bilag 1: Fakta om diabetes Den globale diabetesudfordring På verdensplan var der i 2013 ca. 382 mio. personer med diabetes (både type 1 og type 2). Omkring halvdelen af disse har sygdommen uden at vide

Læs mere

Aalborg Universitet. Publication date: 2012. Document Version Pre-print (ofte en tidlig version) Link to publication from Aalborg University

Aalborg Universitet. Publication date: 2012. Document Version Pre-print (ofte en tidlig version) Link to publication from Aalborg University Aalborg Universitet Musikterapi i psykiatrien med fokus på forandringssprocesser i behandling af personer med personlighedsforstyrrelser. Her under udvikling af behandlingsalliance og forbedret mentaliseringsevne.

Læs mere

Analyseklare datamaterialer i DDA Sundhed

Analyseklare datamaterialer i DDA Sundhed Analyseklare datamaterialer i Sundhed Listen viser datamaterialer, der er fuldt kontrollerede, og som både teknisk og indholdsmæssigt er fuldt tilgængelige for nye analyser, dvs. de er fuldt analyseklare.

Læs mere

! " "#! $% &!' ( ) & " & & #'& ') & **" ') '& & * '& # & * * " &* ') * " & # & "* *" & # & " * & # & " * * * * $,"-. ",.!"* *

!  #! $% &!' ( ) &  & & #'& ') & ** ') '& & * '& # & * *  &* ') *  & # & * * & # &  * & # &  * * * * $,-. ,.!* * ! " "#! $% &! ( ) & " & & #& ) & **" ) & & * & # & * * " &* ) * " & # & "* *" & # & " ** *"&* + " * * & # & " * * * * $,"-. ",.!"* * ** * + & & # & * & & ) &"" " & /& "* * ** & *0) & # )#112.#11111#1#3*

Læs mere

3.1 SUNDHED. Randers Kommune - Visionsproces 2020

3.1 SUNDHED. Randers Kommune - Visionsproces 2020 3.1 SUNDHED Randers Kommune - Visionsproces 2020 Forekomst af udvalgte sygdomme i 7- byerne Procent af de adspurgte (voksne) Bronkitis, for store lunger, rygerlunger Blodprop i hjertet Diabetes Muskel/skelet

Læs mere

Social ulighed i dødelighed i Danmark gennem 25 år

Social ulighed i dødelighed i Danmark gennem 25 år Social ulighed i dødelighed i Danmark gennem 25 år Betydningen af rygning og alkohol Knud Juel & Mette Bjerrum Koch Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet, marts 213 2 Indledning Siden

Læs mere

Nøgletalsrapport Aktivitetsbestemt medfinansiering Faxe Kommune juni 2013

Nøgletalsrapport Aktivitetsbestemt medfinansiering Faxe Kommune juni 2013 Nøgletalsrapport Aktivitetsbestemt medfinansiering Faxe Kommune juni 2013 1 Som udgangspunkt for Social- og Sundhedsudvalgets ønske om en nøgletalsrapport for aktivitetsbestemt medfinansiering/finansiering

Læs mere

4.4 Alternativ behandling

4.4 Alternativ behandling Kapitel 4.4 4.4 Afgrænsningen af, hvad der er alternativ behandling, og hvad der ikke er, ændrer sig over tid, og grænsen mellem alternativ og konventionel behandling er ikke altid let at drage. Eksempelvis

Læs mere

Social ulighed i sundhed. Arbejdspladsens rolle. Helle Stuart. KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen www.kk.dk

Social ulighed i sundhed. Arbejdspladsens rolle. Helle Stuart. KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen www.kk.dk Social ulighed i sundhed Arbejdspladsens rolle Helle Stuart www.kk.dk Hvad er social ulighed i sundhed? Mænd Kvinder Forventet restlevetid totalt Forventet restlevetid med mindre godt helbred Forventet

Læs mere

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning december 2006 j.nr.1.2002.82 FKJ/UH Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning omfang, befolkningens vurderinger Af Finn Kamper-Jørgensen og Ulrik Hesse Der er

Læs mere

Hvordan har du det? 2010

Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge Sammenfatning Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge sammenfatning Udarbejdet

Læs mere

KRÆFTSTATISTIK BASERET PÅ LANDSPATIENTREGISTERET 2. HALVÅR 2005 (FORELØBIGE TAL)

KRÆFTSTATISTIK BASERET PÅ LANDSPATIENTREGISTERET 2. HALVÅR 2005 (FORELØBIGE TAL) KRÆFTSTATISTIK BASERET PÅ LANDSPATIENTREGISTERET 2. HALVÅR 2005 (FORELØBIGE TAL) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2006 : 9 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S.

Læs mere

Ældrebefolkningens sundhedstilstand i Danmark. - analyser baseret på Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2005 og udvalgte registre

Ældrebefolkningens sundhedstilstand i Danmark. - analyser baseret på Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2005 og udvalgte registre Ældrebefolkningens sundhedstilstand i Danmark - analyser baseret på Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2005 og udvalgte registre 2010 - analyser baseret på Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2005

Læs mere

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012 Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012. Bente Høy, MPH, Ph.D. 1 Styregruppe Margit Andersen, Anne Marie Olsen, Karen Grøn, Lene Dørfler, Henning Jensen, Bente Høy Bente Høy, MPH,

Læs mere

Kvaliteten i behandlingen af patienter. med KOL

Kvaliteten i behandlingen af patienter. med KOL Kvaliteten i behandlingen af patienter med KOL Region Syddanmark Sundhedsfaglig delrapport til den nationale sundhedsfaglige rapport januar 2010 december 2010 - 2 - Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...

Læs mere

Broen til bedre sundhed - Fokus Lolland-Falster

Broen til bedre sundhed - Fokus Lolland-Falster Broen til bedre sundhed - Fokus Lolland-Falster Preben Cramon, sundhedsfaglig chef Region Sjælland Annette Palle Andersen, programchef Broen til bedre sundhed Mulighederne En fælles udfordring! Socio-økonomisk

Læs mere

Aalborg Universitet. Udtjente bygninger og bygningsrenovering Wittchen, Kim Bjarne; Kragh, Jesper. Publication date: 2013

Aalborg Universitet. Udtjente bygninger og bygningsrenovering Wittchen, Kim Bjarne; Kragh, Jesper. Publication date: 2013 Aalborg Universitet Udtjente bygninger og bygningsrenovering Wittchen, Kim Bjarne; Kragh, Jesper Publication date: 2013 Document Version Forlagets endelige version (ofte forlagets pdf) Link to publication

Læs mere

Adgang til data og ambitionerne for STARS POUL ERIK HANSEN

Adgang til data og ambitionerne for STARS POUL ERIK HANSEN Adgang til data og ambitionerne for STARS POUL ERIK HANSEN DAGSORDEN 1. Adgang til data 2. Ambitionerne med STARS (Strategisk Alliance for Register- og Sundhedsdata) DAGSORDEN 1. Adgang til data 2. Ambitionerne

Læs mere

Handleplan for sundhedspolitikken

Handleplan for sundhedspolitikken Social og Sundhed Sundhed og Forebyggelse Sagsnr. 95544 Brevid. 1172777 Ref. RABA Dir. tlf. 46 31 77 28 RasmusBaa@roskilde.dk Handleplan for sundhedspolitikken Sammenlignet med andre kommuner har Roskilde

Læs mere

DET DANSKE SUNDHEDSVÆSEN I INTERNATIONALT PERSPEKTIV

DET DANSKE SUNDHEDSVÆSEN I INTERNATIONALT PERSPEKTIV DET DANSKE SUNDHEDSVÆSEN I INTERNATIONALT PERSPEKTIV 2010 November 2010 Det danske sundhedsvæsen i internationalt perspektiv Sundhedsstyrelsen, 2010 Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S

Læs mere

Forebyggelse AF indlæggelser synlige resultater

Forebyggelse AF indlæggelser synlige resultater Forebyggelse AF indlæggelser synlige resultater 214 Forebyggelse af indlæggelser synlige resultater Udarbejdet af: KL, Danske Regioner, Finansministeriet og Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Copyright:

Læs mere

Citation for published version (APA): Levinsen, K. (2010). HJÆLP: nu er der kommet ny it igen!. IT og undervisninge, 34(1), 15-21.

Citation for published version (APA): Levinsen, K. (2010). HJÆLP: nu er der kommet ny it igen!. IT og undervisninge, 34(1), 15-21. Aalborg Universitet HJÆLP Levinsen, Karin Ellen Tweddell Published in: IT og undervisninge Publication date: 2010 Document Version Forlagets endelige version (ofte forlagets pdf) Link to publication from

Læs mere

Lægeforeningen redegør i dette notat for emner, som regeringen bør inddrage i den nationale forebyggelsesplan.

Lægeforeningen redegør i dette notat for emner, som regeringen bør inddrage i den nationale forebyggelsesplan. Lægeforeningen Notat 26. juni 2009 Jr. 2009-3782/265277 PK Emne: Til: Fra: En national forebyggelsesplan for hele befolkningen Ministeren for Sundhed og Forebyggelse Lægeforeningen Lægeforeningen redegør

Læs mere

DANSKERNES SUNDHED. Den Nationale Sundhedsprofil 2013

DANSKERNES SUNDHED. Den Nationale Sundhedsprofil 2013 DANSKERNES SUNDHED Den Nationale Sundhedsprofil 2013 Danskernes Sundhed Den Nationale Sundhedsprofil 2013 Sundhedsstyrelsen 2014. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen

Læs mere

DANSKERNES ALKOHOLVANER

DANSKERNES ALKOHOLVANER DANSKERNES ALKOHOLVANER 2008 Danskernes alkoholvaner 2008 Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S URL: Hhttp://www.sst.dk Udarbejdet for Sundhedsstyrelsen af: Center for Alkoholforskning,

Læs mere

Sundhedsprofil 2010. Sundhedsprofil 2010. Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner. Region Sjælland og kommuner

Sundhedsprofil 2010. Sundhedsprofil 2010. Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner. Region Sjælland og kommuner Sundhedsprofil 2010 Sundhedsprofil 2010 Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner Lanceringskonference 24. januar 2010 Charlotte Glümer, forskningsleder, overlæge, Forskningscenter

Læs mere

Statsrevisorernes beretning nr. 3 2007 om Cancerregisteret

Statsrevisorernes beretning nr. 3 2007 om Cancerregisteret Ministeren for Sundhed og Forebyggelse 5. februar 2008 Statsrevisoratet Christiansborg Statsrevisorernes beretning nr. 3 2007 om Cancerregisteret Statsrevisorerne har ved brev af 6. december 2007 anmodet

Læs mere

Det danske sundhedsvæsen. Urdu

Det danske sundhedsvæsen. Urdu Det danske sundhedsvæsen Urdu 2 Det danske sundhedsvæsen Denne pjece fortæller kort om det danske sundhedsvæsen, og om de forskellige steder, man kan blive undersøgt og behandlet, hvis man bliver syg.

Læs mere

Forebyggelse af hjertekarsygdomme

Forebyggelse af hjertekarsygdomme Sammenfatning af publikation fra : Forebyggelse af hjertekarsygdomme Hvilke interventioner er omkostningseffektive, og hvor får man mest sundhed for pengene? Notat til Hjerteforeningen Jannie Kilsmark

Læs mere

Ældres forbrug af sundheds- og hjemmeplejeydelser

Ældres forbrug af sundheds- og hjemmeplejeydelser Eskild Klausen Fredslund og Susanne Reindahl Rasmussen Ældres forbrug af sundheds- og hjemmeplejeydelser - betydende socioøkonomiske faktorer Ældres forbrug af sundheds- og hjemmeplejeydelser - betydende

Læs mere

Kapitel 7. Sygdomsadfærd og brug af sundhedsvæsenet

Kapitel 7. Sygdomsadfærd og brug af sundhedsvæsenet Kapitel 7 Sygdomsadfærd og brug af sundhedsvæsenet Kapitel 7. 7. Sygdomsadfærd og brug af sundhedsvæsenet Personer reagerer forskelligt på gener, symptomer og sygdomme. I denne sammenhæng er ikke at gøre

Læs mere

Politikområdet Sundhed

Politikområdet Sundhed Politikområdet Sundhed Driftsbevilling 1.000 kr. Regnskab 2009 Regnskab 2010 Regnskab 2011 Oprindeligt Budget 2012 Budgetoverslag 2013 Budgetoverslag 2014 Budgetoverslag 2015 Budgetoverslag 2016 Udgifter

Læs mere

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Beskæftigelsen ved sygehuse 2000-2002 (foreløbig opgørelse) 2003:11 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 Postboks 1881 2300 København S. Telefon:

Læs mere

Livet med en hjertesygdom. En undersøgelse om det at leve med en hjertesygdom og af hjertepatienters vurdering af sundhedsvæsenets indsats

Livet med en hjertesygdom. En undersøgelse om det at leve med en hjertesygdom og af hjertepatienters vurdering af sundhedsvæsenets indsats Livet med en hjertesygdom En undersøgelse om det at leve med en hjertesygdom og af hjertepatienters vurdering af sundhedsvæsenets indsats Af Nanna Schneekloth Christiansen, Line Zinckernagel, Ann-Dorthe

Læs mere

Brugen af privatpraktiserende speciallæger

Brugen af privatpraktiserende speciallæger Brugen af privatpraktiserende speciallæger En deskriptiv kortlægning af brugen af privatpraktiserende speciallæger i 2008 Notat til Danske Regioner Eskild Klausen Fredslund Jannie Kilsmark Claus Rebien

Læs mere

Ældres forbrug af sundheds- og hjemmeplejeydelser

Ældres forbrug af sundheds- og hjemmeplejeydelser Eskild Klausen Fredslund og Susanne Reindahl Rasmussen Ældres forbrug af sundheds- og hjemmeplejeydelser - betydende socioøkonomiske faktorer Ældres forbrug af sundheds- og hjemmeplejeydelser betydende

Læs mere

for den østlige bydel af Esbjerg 2009

for den østlige bydel af Esbjerg 2009 for den østlige bydel af Esbjerg 2009 et Ungdomsbo og B 32 - bydelsprojekt i samarbejde med Esbjerg Kommune og Landsbyggefonden Sundhedsprofil for den østlige bydel af Esbjerg 2009 Rikke Skipper Hansen

Læs mere

FOREBYGGELSESPAKKE ALKOHOL

FOREBYGGELSESPAKKE ALKOHOL FOREBGGELSESPAKKE ALKOHOL FAKTA Ansvaret for forebyggelse og behandling på alkoholområdet er samlet i kommunerne. Mange danskere har et storforbrug, skadeligt eller afhængigt forbrug af alkohol. Tal på

Læs mere

Dødelighed og dødsårsager blandt stofmisbrugere indskrevet i behandling i 1996

Dødelighed og dødsårsager blandt stofmisbrugere indskrevet i behandling i 1996 Dødelighed og dødsårsager blandt stofmisbrugere indskrevet i behandling i Kontaktperson: Civilingeniør Lene Haastrup, lokal 6201 Stofmisbrugere i behandling Hermed foreligger resultatet af en ny landsdækkende

Læs mere

Nøgletalsrapport Aktivitetsbestemt medfinansiering Somatik Faxe Kommune

Nøgletalsrapport Aktivitetsbestemt medfinansiering Somatik Faxe Kommune Nøgletalsrapport Aktivitetsbestemt medfinansiering Somatik Kommune Med udgangspunkt i nøgletalsrapporten for aktivitetsbestemt medfinansiering til Social- og Sundhedsudvalget i juni måned er nedenstående

Læs mere