Glarmesteri Fisketorvet revitaliseret. Isblok til kunst. Teknologi BAU 2013

Transkript

1 Glarmesteri Fisketorvet revitaliseret ARKITEKTUR Isblok til kunst Teknologi BAU 2013

2 2 Arkitektur glas

3 Velkommen til glasbranchens nye blad! Det nye GLAS udgives af GLAS Glasteknisk Forening. Foreningen bygger på et samarbejde mellem Glasindustrien og Glarmesterlauget i Danmark. Vi er enige om, at alle i den danske glasbranche må stå sammen og hævde vores branches fælles interesser. Vi har derfor besluttet at udgive GLAS som et fælles projekt, at styrke det tekniske samarbejde samt ikke mindst varetage vores fælles branchepolitiske interesser. Der sker, og der vil fortsat ske mange ændringer i vores branche. Det gælder branchens virksomheder, det gælder udvikling af nye produkter, nye salgs- og markedsføringsmåder og nye krav til branchens forskellige fagfolk. Presset fra udlandet er ikke til at overse. Det gælder producent og leverandørleddet, det gælder udenlandsk arbejdskraft, og det gælder reguleringen fra EU. Dette må også glasbranchen forholde sig til. De konstaterede og forventede ændringer samt den nuværende øko nomiske krise er en klar udfordring. Men lad det være sagt meget klart. Glasbranchen vil i de kommende år nærmest få mange muligheder for udvikling og vækst foræret. Anvendelsen af glas i byggeriet og i biler vil stige. Vi vil se et hav af nye komplekse produkter og anvendelsesmuligheder, som vil kunne få energirude-boomet til at ligne et mindre bølgeskvulp. Såfremt glasbranchen skal have fuldt udbytte af denne udvikling, så skal vi forberede os. Det skal ske internt, sammen og hver for sig. Vi skal inddrage forskere, undervisere på alle niveauer, arkitekter og rådgivere. Vi skal samle og vurdere nationale og internationale erfaringer. Kort sagt. Vi skal dygtiggøre os. Det er derfor Glarmesterlauget og Glasindustrien har stiftet GLAS Glasteknisk Forening. Det er derfor vi udgiver det blad, du netop sidder med. Lige en ting mere. GLAS udkommer 4 gange om året, hver gang med et oplag på over eksemplarer. Så behøver vi at nævne, at alle i branchen med GLAS tilbydes en fin mulighed for at profilere sig over for bladets målgruppe, nemlig alle, som tænker i glas i byggeriet. Februar 2013 Jens Otto Damborg, Formand for Glasindustrien Bjarne Andersen, Laugsoldermand glas Arkitektur leder 3

4 Arkitektur indhold glas

5 Indhold 6 Minister velsigner energi selskabernes enevælde opinion 8 Fisketorvet fornyr sig glarmesteri 12»Isblok«til kunst arkitektur 14 Glasdag 2013 reportage 16 ClimaWin det utætte vindue produktnyt 18 TSSA Næste generation af»spider«-facader glarmesteri 21 BAU 2013 innovation 23 Ny viden om brandsikring standarter 27 Ulykker arbejdsmiljø 28 En verden af glas V.2 ps Udgiver GLAS Glasteknisk Forening Gothersgade 160, 2.th København K Telefon Fax hgn@glarmesterlauget.dk Redaktion Hans-Georg Nielsen (ansvh.), Linette Bekhøi, Jens Otto Damborg, Robert Lau, Poul Henrik Madelung, Morten Redtz og Poul Sabroe. Grafisk tilrettelæggelse Pernille Sys Hansen, Damp Design Annoncer Forlaget Coronet A/S Traverbanevej 10, 2920 Charlottenlund Telefon telefax glas@forlaget-coronet.dk ISSN Trykt hos Oberthur A/S Næste udgave udkommer i uge 20/2013. Redaktion slutter den 19. april 2013 GLAS magasin fra glasbranchen udgives fire gang om året af GLAS Glasteknisk Forening, som er dannet af Glasindustrien og Glarmesterlauget i Danmark. Magasinet udsendes til arkitekter, ingeniører, producenter, glarmestre, glarmestersvende og andre med interesse for glas. Abonnement Kr. 200, ex. moms. Oplag Tilsluttet Danske Specialmedier FMK glas Arkitektur indhold 5

6 Minister velsigner energiselskabernes enevælde Den radikale minister for klima, energi og bygninger har ingen betænkeligheder ved, at energiselskaberne alene administrerer incitamenterne til byggeriets energirenovering Af Poul Sabroe Energiforsyningsselskabernes spareforpligtelse øges i 2013 med kr. 700 mio. Det skal gå lige op med, at boligjob-ordningen er væk og, at en pulje på kr. 500 mio. i direkte støtte til energirenovering af boliger er fjernet fra regeringens planer. Det vurderer ministeren for klima, energi og bygninger, Martin Lidegaard (R), i et svar til GLAS. Der har været stort fokus på, at vi droppede energirenoveringspuljen. Men faktisk har vi samtidig øget energiselskabernes indsats med ca. 700 mio. Det svarer til en ekstra pulje på 1,3 mia. i 2020, så den samlede indsats i 2020 kommer Ved indgangen til 2013 ophørte boligjob-ordningens skattemæssige fradrag for håndværkerudgifter til bl.a. energirenovering af boligen. Samtidig blev en i forvejen beskeden pulje på kr. 500 mio. til energirenovering sløjfet. Dermed forsvandt to af de mest synlige og konkrete offentligt finansierede tilskyndelser til at kickstarte den hårdt tiltrængte renovering af de eksisterende boliger med energibesparelser for øje. Lige siden har kritikken haglet ned over S-R-SF regeringen, herunder over minister for klima, energi og bygninger, Martin Lidegaard (R), også fra denne redaktion. Nu replicerer ministeren. op på 2,1 mia. kr., hedder det i et svar fra Martin Lidegaard, der fortsætter: Energiaftalen vil tage fat på energieffektiviseringen af bygninger, fordi den indeholder en kraftig forøgelse af energiselskabernes energispare-forpligtigelse. Den vil føre til en betydelig indsats i den kommende tid. Ministerens svar kommer efter, at alle i byggebranchen har efterlyst en ny ordning med tilskud for investeringer i energirenovering: Et stort ønske fra de mange entreprenør- og håndværksvirksomheder, der nu fyrer medarbejdere og lukker for lærepladser, vil være en ny incitament-båret ordning i lighed med håndværkerfradraget, der kan hive danskerne op af sofaen, så de selv påtager sig ansvar for energiforbedringer af deres boliger, lød det ved årets begyndelse bl.a. fra organisationerne Dansk Byggeri og Håndværksrådet. Martin Lidegaard: Der skal udarbejdes en samlet strategi for energirenovering af den danske bygningsmasse, som skal fremme og effektivisere energirenoveringen i de kommende år. Den store boligmasse og boligejerne vil blive et meget vigtigt fokusområde i strategien. Desuden vil strategien indeholde incitamenter og konkrete initiativer, der skal klæde boligejerne bedre på til at efterspørge og gennemføre energirenovering af deres boliger. Outsourcing Men byggeriets organisationer ryster på hovedet: Regeringen har ensidigt outsourcet den ubetinget største energispareindsats herhjemme til energiselskaberne. Det er tankevækkende i betragtning af det ansvar, der følger med regeringens ambitiøse målsætninger for konverteringen til et samfund baseret på fossilfrie energikilder. Martin Lidegaard. Foto: Christian Stæhr. 6 Arkitektur opinion glas

7 Om de konkrete initiativer, som Martin Lidegaard bebudede i begyndelsen af 2012, siger ministeren, at byggebranchen nu inddrages bredt i arbejdet gennem bl.a. Netværk for Energirenovering, der er nedsat under ledelse af Energistyrelsen: 40 af byggeriets organisationer, herunder GLAS Glasteknisk Forening har udpeget omkring 170 personer til at deltage i netværket med henblik på at komme med gode initiativforslag, der for alvor skal sætte gang i energirenoveringen. Når netværket har afsluttet sit arbejde, begynder den politiske proces med at forhandle strategien på plads. Det starter op inden udgangen af Den strategi vil føre til en væsentligt forøget aktivitet i de kommende år, lyder forventningerne fra Martin Lidegaard. Bureaukrati Redaktionen af GLAS har set på dokumenterne fra Netværk for Energirenovering. På den baggrund får vi det indtryk, at det let bliver et unødvendigt og kompliceret bureaukrati at søsætte for at starte en proces, som alle på forhånd kender ikke bare indholdet, men også nødvendigheden af, mener Glasindustriens formand, Jens Otto Damborg. Direktør for Glarmesterlauget Hans-Georg Nielsen er lidt mere positiv: Det er et omfattende arbejde, ministeren har sat i gang. Det positive er, at det skaber et nyt netværk for alle, som arbejder med energibesparelser. Det er vores håb, at resultatet af den indsats så skaber muligheder for de enkelte håndværksvirksomheder. Det må ikke ende med, at de mindre virksomheder kobles fra, mens kun de store tilgodeses. Jens Otto Damborg: Netværket er i Glasindustriens optik endnu temmelig fjernt fra de konkrete tiltag, der skulle føre til aktivitet i byggebranchen her og nu, og Jens Otto Damborg tilføjer: I stedet må vi under energiselskabernes regime forvente, at selv de minimale tilskud, der tidligere har været bevilget som tilskyndelse til at udskifte termoruder med energiruder, nu muligvis helt forsvinder, understreger Glasindustriens formand. Vi siger det, som det er: Der findes ikke længere tilstrækkelige incitamenter for boligejerne. De må klare sig selv! Mindre tilskud Men Martin Lidegaard har en anden fortolkning: Der er meget fokus på de bygningsejere, der af forskellige grunde ikke har et økonomisk råderum til at investere i bygningsforbedringer. Her glemmer man imidlertid den meget større gruppe, der på grund af lave renter på penge i banken og gode lånemuligheder netop nu med stor fordel kan gå i gang med vedligeholdelsesarbejder og energirenovering. I mange tilfælde vil det endda være muligt at få et mindre tilskud til energibesparelserne fra forsyningsselskaberne, lyder Martin Lidegaards replik. Af den vurdering kan man udlede, at energiselskaberne i dobbeltrollen som dømmende såvel som udøvende magt langt fra altid vil agere til bygningsejerens gunst, og når det sker, så kun med en mindre kompensation. For energiselskaberne realiserer i dag blot ca. ti procent af deres besparelsesforpligtelser i tilknytning til bygningers klimaskærme, viser analyser fra Energistyrelsen. Det er imidlertid ikke ubekendt, at samfundets nettoprovenu af de hidtil sete incitamentsprogrammer, herunder boligjob-ordningen, har været og også frem over ville være positivt. Hvorfor det ikke er nok til at ville fastholde og fortsætte incitamenterne, undlader klima- og energiministeren at begrunde. Fuld kraft I stedet henviser han igen til energiselskabernes forpligtelse: Boligjob-ordningen er fjernet i lyset af den økonomiske situation, men det betyder ikke, at alt er hørt op, advarer Martin Lidegaard. Mange initiativer ruller videre for fuld kraft, først og fremmest forsyningsselskabernes energispare-indsats, gentager ministeren. Videncenter for energibesparelser fortsætter med at understøtte videnspredning til håndværksvirksomheder, entreprenører og rådgivere, og videnformidling til forbrugerne i forskellige segmenter forstærkes gennem kampagner fra Energistyrelsen i samarbejde med relevante organisationer, lover Lidegaard og udnævner de kommende supersygehuse til et andet aktiv: Regeringen har afsat en låneramme på en mia. kr., så de nye supersygehuse kan bygges efter bygningsklasse 2020, fremhæver han og peger også på den kommende støtteordning til vedvarende energi i erhvervsvirksomheder, som er på bedding til medio Støtten har 250 mio. kr. i kassen og fortsætter de kommende år med et budget på kr. 500 mio. pr. år. Der er således allerede en række tiltag, og i de næste år vil der med energiaftalen komme flere til, som sammen vil sikre en markant energieffektivisering af den danske bygningsmasse, replicerer minister for klima, energi og bygninger, Martin Lidegaard. Glarmesterlaugets direktør Hans-Georg Nielsen: De lovede kampagner har vi endnu til gode. Så dem glæder vi os til! Martin Lidegaard, minister for klima, energi og bygninger (R): Med Netværk for Energirenovering ønsker vi at inddrage byggebranchen bredt. sidste nyt. Boligjobordningen genindføres! Da den aktuelle udgave af GLAS var på vej i trykken, barslede S-R-SF regeringen med sin vækst- og konkurrencepakke. Initiativerne indeholder ud over skatte- og afgiftsreduktioner til gavn for erhvervsvirksomhederne også en genindførelse af de håndværkerfradrag, som forsvandt ved udgangen af 2012 med fjernelsen af den såkaldte boligjobordning. Med vækstpakken fortsætter ordningen i 2013 og 2014 efter samme regler, nemlig et skattemæssigt fradrag for håndværkerudgifter på kr , pr. år og pr. person. Fjernelsen af ordningen medførte, at mange i byggebranchen måske ville til at fyre folk. Det har vi taget vi alvorligt, sagde skatteminister Holger K. Nielsen (SF) i slutningen af februar. I Glasteknisk Forening har vi gennem det seneste år målrettet arbejdet på at bringe regeringen til at forstå de følgevirkninger, som skatteministeren nu reagerer på. I det lys bør nærværende responsum fra klima - og energiminister Martin Lidegaard derfor også læses. glas Arkitektur opinion 7

8 Fisketorvet fornyr sig Indkøbscentre skal følge med tidens trends og signalere dynamik og forandring glasset spiller en helt central rolle i disse designforbedringer. Tekst og foto af Linette Bekhøi Googler man danske indkøbscentre, kan man på wikipedia læse, at der i Danmark findes ca. 31 større indkøbscentre mange af disse»alt-under-et- tag«byggerier har nu stået opført så længe, at de må moderniseres og opgraderes. Glarmester Bo Lassen, fra glarmestervirksomheden Zederkop A/S, har nyligt gennemført omfattende glasarbejder i forbindelse med en sådan revitalisering af Fisketorvet Shopping Center ved Dybbølsbro i København.»Shopping centre har en helt særegen kultur og dynamik«, fortæller Bo Lassen.»Et shopping center må forny sig oftere, og både butikker og fællesarealer skal følge med tidens trends for simpelthen at kunne tiltrække folk«. Glas og nye interiørdesigns i glas er en oplagt måde at opgradere en unik butiksfacade på, og udtrykke butikkernes helt egen stil og samtidig sikre sig optimal synlighed i kampen om kundernes opmærksomhed. Byudvikling sætter gang i renovering Fisketorvet Shopping Center har sit navn efter byens oprindelige fisketorv, som fra 1953 til 1999 var placeret på dette sted. I 2000 byggede man shopping centeret, men i de følgende 13 år har havneområdet og bydelen gennemgået en enorm udvikling. Bydelen og især havneområdet ved Fisketorvet kendetegnes i dag ved moderne arkitektur og boligbyggeri. For at følge denne udvikling har Fisketorvets ejere investeret ca. 335 mio. kroner i en omfattende renovering. Renoveringspro- jektet har løbet de sidste to år og afsluttedes med en genåbning sidst i december Designforbedringer med glas Blandt designforbedringer på glassiden kan nævnes nye skylights, så der kan Foldevæggen består af 11 hængende glaspaneler i 12 mm hærdet float. Dette parti har vinkelret parkering og retningsændring på 15 grader mellem fløj 8 og 9. Fordelen ved dette foldedørssystem er den store grad af fleksibilitet. Her har butikken valgt at have en del af foldepartiet lukket som beskyttelse mod tyveri. Det store dobbelthøje ankomstområde er ikke taget fuldt i brug. Glassets egenskaber mht. åbenhed, lys og god kontakt mellem butikker og gangarealer er desværre endnu ikke fuldt udnyttet. 8 glarmesteri Arkitektur glas

9 glas Arkitektur 9

10 trækkes endnu mere dagslys ned i centret. Der er opført nye glasværn overalt, og et flertal af butikkerne har fået nye glasfacader. Fra indgangen ved Dybbølsbro er der etableret dobbelthøje indvendige glasfacader, monteret med glasruder som måler 2,15 3,63 m, mm lamineret hærdet glas, hvor der er nedstyrtningsfare ved brud. Det resterende er monteret med 12 mm hærdet glas. De oprindelige planer var dobbelthøje glaspartier med glasfinner med optimal transparens, men besparelser på budgettet satte en dæmper for ambitionerne, og der måtte findes et alternativ. Der blev derfor udarbejdet en løsning med en bærende stålkonstruktion med punkt»spider«beslag til montage af de dobbelthøje glasfacader. Præcis opmåling Til en af de nyrenoverede butiksfacader er der anvendt et rammeløst foldedørssystem i aluminium, HAWA-Variotec 150/GV, som produceres i Schweiz. 150 angiver den kilovægt, hvert dørparti kan bære. På denne opgave har glarmesteren haft en landmåler til at registrere mål af gulv og loft for at være helt præcis på, hvor den øverste bærende stålkonstruktion kunne sættes op i forhold til de eksisterende tekniske installationer og i hvilken højde. Herefter er aluminiumsskinnen, hvor foldedørene hænger, monteret på den bærende konstruktion.»forarbejdet med opmåling og afsætning af facadelinjerne er den mest krævende del af arbejdet. Butiksfacaden skal have en perfekt fremtoning og stå præcis på det sted, som definerer butikkens m 2 og dermed butikslejen«fortæller Bo Lassen, som også har gjort brug af en landmåler på de andre facadeprojekter i centeret. De 9,5 meter høje glasfacadepartier er monteret med Post Mount Spider Fitting fra CR Laurence i rustfrit stål, som kan anvendes til glaspaneler med en samlet tykkelse på op til 27 mm. Der er 200 mm mellem centrum punktbeslagene Yderst er der monteret et røgskørt, der efter lovkrav for brand i centeret skal inddeles i sektioner med en maksimal åbningshøjde på 3,20m i butikkernes indgange. Hver fløj aflåses med»tramperigle«ned i en gulvbøsning med et fjederpåvirket dæksel, så man undgår støv og andet affald. 10 glarmesteri Arkitektur glas

11 glas Arkitektur 11

12 »Isblok«til kunst Glasbeklædt kunstmuseum i Norge Tekst af Robert Lau Bræens isblokke I den norske by Førde ca. 100 km nord for Bergen ligger det lille, nyåbnede, delikate Sogn & Fjordane Kunstmuseum. Inspirationen til museet kommer fra gletsjerne omkring byen, hvoraf Grovabræen som kommunens højeste punkt ligger tættest, mens den mest kendte, Jostedalsbræen, ligger lidt længere væk. Man må forstille sig en gletsjers afbrækkede isblok, der er gledet ned fra det omkransende fjeld, og som så har indfundet sig på en markant position i bybilledet ved udmundingen af den lokale elv, Jølstra. Tankegangen er klart aflæselig i både bygningens placering og dens kantede, irregulære form, hvor navnlig facadernes hvide glaselementer understreger analogien. Den ensartede glasoverflade er brudt op af gennemskærende linjer, hvoraf visse af linjerne har indbyggede lyskilder, der som lysende refleksioner i isen er med til at tegne bygningen i aftenmørket. Glarmester Bjørn Holvik fra John Holvik A/S fortæller, at det har været et godt og lærerigt forløb med en del udfordringer.»det kræver nøje planlægning at håndtere store facadebeklædningsglas og opnå et smukt resultat. Det er især arkitekturens udformning med vinklede facader og skrå linjer, der kræver præcision når linjerne skal mødes rigtigt det kommer nemt til at se forkert ud, og selv en lille unøjagtighed forplanter sig til resten af facaderne og får store konsekvenser«. Glas på underlag af komposit Museets facader er grundet funktionen relativt lukkede. Dette har givet mulighed for dannelsen af den skulpturelle bygnings abstrakte, nærmest grafiske fremtoning. Facaderne fremstår som nævnt beklædte med hvidt glas, og selve facadeelementerne udgøres af glas monteret på et underlag af kompositmateriale, der så bæres på en underliggende RHS-konstruktion i stål forbundet til bygningens hovedkonstruktion. For at fuldende bygningens form og danne en helhed i facaden er der foran facadens vindueselementer monteret lamineret, klart glas i flugt med facadebeklædningen det giver ensartethed, og det styrker bygningens geometri. Indgangsfacaden og facaden ved tagterrassen er udført som glas-/alufacader. Det var tilbage i 2006, det danske arkitektfirma C.F. Møller vandt konkurrencen om museet. Det er firmaets norske afdeling, der har stået for gennemførelsen af byggeriet. Byggeriet blev åbnet i efteråret 2012 og tages endeligt i brug i dette forår. Museet er del af en række nybyggerier i denne del af Førde, hvor sidste etape er boliger, som opføres pt. Foto: Oddleiv Apneseth. Foto: CF Moller Architects Foto: Oddleiv Apneseth Sydfacade, tværsnit og detalje af væg. Tegninger: CF Moller Architects. Funktion: Kunstmuseum Adresse: Førde, Norge Glarmester: John Holvik A/S, Norge Bygherre: Sogn og Fjordanes Fylkeskommune Arkitekt: C.F. Møller, Norge Entreprenør: Åsen & Øvrelid Ingeniør: Sweco, Norge 12 Arkitektur glas

13 glas Arkitektur 13

14 Glasdag 2013 Glas Glasteknisk Forening havde inviteret til Glasdag 2013, hvor scenen var sat for en dag fuld af inspiration og orientering mod nye muligheder og nye produkter i glas- og facadebranchen. Allerede fra ankomst summede det af netværk og forventning til dagens indlæg. Tekst og foto af Linette Bekhøi Glasdag 2013 var kendetegnet af de helt unikke rammer hos Fiberline Composites ved Middelfart. Fiberline, som producerer glascompositmaterialer til både vindmølle-, anlægs- og bygningsindustrien, havde den 30. januar 2013 åbnet deres døre for den samlede glasbranche. Jens Otto Damborg, formand i Glasindustrien, bød på vegne af den nyoprettede Glas Glasteknisk Forening velkommen til et fuldtegnet arrangement med 80 deltagere, bredt fordelt fra rådgivere over producenter og glasforædlere til små og mellemstore glarmesterfirmaer. Selv fra Norge havde de fundet vej til denne glassets dag. Dagens vært, Stig Krogh Pedersen, vice- præsident i Fiberline med ansvar for vindues- og facadeafdelingen, gav de opmærksomt lyttende deltagere et godt overblik over både produktion af glascomposit, dets anvendelsesområder, men ikke mindst perspektiverne for anvendelse af composit i klimaskærmen, som stille og roligt finder vej ind i nærmest alle vindues og facadeprodukter. Noget der også efter indlægget fik spørgelysten i gang hos tilhørerne. Designleder hos Dow Corning, Mikkel Kragh, videreførte stafetten i fortællingen om, hvorledes de øgede energikrav driver udviklingen indenfor glasfacader, illustreret gennem to udviklingsprojekter. Første case, som Mikkel Kragh personligt arbejder med, er udviklingen af facadepaneler baseret på aerogels og vacumteknik, som kan optimere facadens ydeevne så effektivt, at man ud over en materialereduktion, også åbner op for et større anvendelsesareal til glas. Det andet projekt er udviklingen af Transparent Silicone Structurel Adhesive, TSSA, som er en transparent silikonelim med meget høj styrke, som kan lime punktbærende facadesystemer direkte på glas og termoruder. Omtalt på side Inden afslutningen på første halvleg kunne den samlede branche fornøjes med udsigterne til mere standardisering, kontrol og harmonisering, nu som forordning i stedet for et mere sanktionssvagt direktiv. Jens Gorm Rasmussen fra Dansk Standard var budbringer i højt humør og slap da også lige med livet i behold. Klart blev det dog for alle, hvis det ikke var det før, at CE-mærkning ikke går væk af sig selv! Efter frokost blev alle deltagere for- Opmærksomme tilhørere på Glasdagen, som afholdtes hos Fiberline i Middelfart med lidt over 80 deltagere. Fiberline Composites, Dow Corning, Scanglas, Velux, og Dansk Standard leverede dagens indlæg. Torben Thyregod Jensen tog i sit indlæg om glas afsæt i menneskets behov og udfoldelsesmuligheder i fremtidens byer. Byen og dets beboere har behov for dagslys, og helt nye arkitektoniske ideer skal tranformere vores eksisterende bygningsmasse. U-værdier er ikke interessante, men det er mennesker og det liv, vi kan komme til at leve i fremtiden. Med andre ord. Vi kan ikke isolere os væk fra problemerne, men vi kan åbne bygningsmassen op med glas og skabe nye typer af rum og boligformer på bæredygtig vis. 14 reportage Arkitektur glas

15 delt på 4 hold og herefter vist rundt på Fiberlines fabrik, som kendetegnes ved åbenhed mellem produktion og administration, og en produktionsproces, der rummeligt lægger sig i naturlig forlængelse af hinanden. Composit er også det primære materiale anvendt i bygningen og derfor et demonstrationsprojekt i sig selv. Dagens anden halvleg startede med en kort gennemgang af Glasindustriens garantiordning ved forretningsfører Poul Thorsen. Herefter redegjorde Hans-Georg Nielsen, direktør i Glarmesterlauget, for Vinduesindustriens nye garantiordning til private kunder. Glarmesterlaugets Garantiordning blev efterfølgende gennemgået og perspektiveret bl.a. på forskellene på en garanti fra industrien og på en håndværksgaranti, hvor forebyggelse og forbrugertilfredshed er mindst lige så vigtige parametre som selve garantien. Arkitekt Torben Thyregod Jensen fra Velux tog forsamlingen væk fra snakken om energirenovering og over til det, som udfordringen i fremtidens byer måske handler mere om, nemlig hvordan vi skal transformere byen, så mennesker kan udfolde sig i sunde, inspirerende og lysfyldte rammer. Igen er perspektiverne for glasset i en hovedrolle i gode arkitektoniske og byggetekniske løsninger ikke til at komme uden om. Efter en inspirerende rejse i dagslys, byer og mennesker kom forsamlingen tilbage til de helt lavpraktiske spørgsmål for bygherre, rådgiver og glarmesteren. Æstetik, indeklima, energi. Hvordan vælger man det rette glas? En opgave der er forbundet med prioriteringer, og som kræver afklaring og produktviden. Michael Stappert, projektchef fra Scanglas, afsluttede glassets dag med et indlæg, der redegjorde for nogle af de mange muligheder, der eksisterer nu og her, og som skal indgå netop i overvejelserne om»det rette glas«oldermand i Glarmesterlauget, Bjarne Andersen, takkede på vegne af Glas Glasteknisk Forening forsamlingen og Fiberline Composites for et særdeles vellykket arrangement og afsluttede dagen med at understrege, hvor vigtigt det er, at branchen samles om en glasdag for at skabe et tæt og stærkt professionelt netværk et netværk, som skal bruges til at samle og formidle viden om glas. glas Arkitektur reportage 15

16 ClimaWin det utætte vindue ClimaWin udføres i træ i samme dimensioner som gamle vinduer med 1 lag glas og er derfor oplagt til renoveringer men det er også yderst velegnet til moderne arkitektur, hvor ventilationsegenskaberne gør vinduet fremragende. Tekst af Robert Lau Energibesparelser og sundhed Tilgangen til energibesparelser i bygninger er oftest båret af teoretiske overvejelser og matematiske beregninger som grundlag for en eksakt energibesparelse ved denne eller hin foranstaltning. Mere mineraluld, bedre vinduer m.m. og et overdøvende mantra om, at hovedopgaven for at spare energi er at skabe tæthed. Og således så gjort med mere eller mindre finurlige løsninger, hvor bl.a. gummifuger, tape og plastmembraner af forskellig observans har gjort bygningerne tætte naturligvis med nøje beregnet behov for mekanisk ventilation og påbud om at huske at lufte rigeligt ud. På trods heraf har energibesparelsen mange gange resulteret i fugtophobning, skimmelsvamp, materialernes afdampning osv. Resultatet kan beskrives som dårligt indeklima og kilde til følgevirkninger som hovedpine, kvalme, allergifremkaldelse, m.v. Meningen er god nok, og der er også sparet energi, men det har vist sig overordentligt svært at styre de tekniske tiltag tilfredsstillende for ikke at tale om brugerne af bygningerne. Opvarmning og afkøling Hovedidéen bag ClimaWin bunder i»russervinduet«, blot i en mere teknologisk version, der gør vinduet»intelligent«og derigennem tilbyder en række funktioner. Løsningen ligger i den dansk udviklede selvstyrende friskluftsventil, der åbner og lukker afhængigt af ude- og indetemperaturer. Vinduet er opbygget i en kombination af en to lags energirude og en et lags rude. Den store afstand mellem det yderste og inderste lag gør det muligt at indbygge solafskærmende, el-drevne persienner. Det er i rammens top og bund, at de patenterede ventiler er indbygget, og ventilerne ved selv, hvornår de skal åbne og lukke. Ved 23 C udendørs lukkes for tilførslen af forvarmet luft til bygningen, og i stedet påbegyndes en køling af bygningen, ved at ventilen i toppen automatisk vender rundt, så den forvarmede luft ledes ud. Denne skorstenseffekt skaber en hastig luftstrøm mellem glassene, og det giver en kølende effekt. Dette suppleres af en ventil, der leder uopvarmet luft direkte ind i bygningen som friskluftsventilation. Falder temperaturen imellem glassene, skifter ventilerne selv stilling, så der stadig tilføres frisk udeluft, men denne forvarmes mellem glaslagene inden den ledes ind i bygningen, der således tilføres frisk forvarmet luft via ClimaWinvinduet. En yderligere finesse ved vinduet er, at det er valgfrit, hvordan man vil placere glassene. Enten placeres den to-lags energirude inderst, hvorved den forvarmede luft mellem glassene kommer op på 7 C inden den ledes ind i bygningen eller den to lags energirude placeres yderst, hvorved den forvarmede luft kommer op på 11 C ved 0 C udenfor og sol på vinduet. Der er naturligvis mulighed for rengøring mellem glassene. BR10, resultater og proportioner I udviklingen af ClimaWin-vinduet har det været en forudsætning at leve op til navnet»ventilationsvinduet«, og dermed at kunne overholde BR10 s krav til luftskifte. Derfor kan installering af mekanisk ventilation udelades ved etablering af ClimaWin»men det bør dog altid vurderes nærmere i den konkrete situation«, siger ClimaWin Techniq ApS-ejer Poul Horn. Aalborg Universitet har undersøgt ClimaWin-vinduets præstationer ved indbygning i en etageejendom, og gennem et forløb har undersøgelserne påvist, at etableringen har givet en energibesparelse på 24 % i forhold til, hvis der havde været etableret traditionelle vinduer med to lags energiglas.»resultatet skyldes ganske enkelt den måde vinduet fungerer på«, siger Poul Horn, der har stor tiltro til, at det patenterede vindue har en lys fremtid for sig i både Danmark og udlandet.»vinduet er i udgangspunktet i træ, og det overholder samme proportioner som traditionelle danske vinduer med hensyn til karm og ramme dimensioner. Det er derfor et oplagt vindue til den ældre bygningsmasse«, siger Poul Horn og påpeger, at testresultaterne i et netop afsluttet ClimaWin-projekt, der har kørt i 19 EU lande helt entydigt viser vinduets potentiale navnlig når det gælder renovering, og tilføjer, at ClimaWin i løbet af 2013 også vil blive produceret som træ/ komposit med slankere profiler. Eksperter har regnet ud, at energibesparelsespotentialet for Ventilationsvin- 16 Arkitektur produktnyt glas

17 duet er på hele 10 % af EU s totale energiforbrug, men også at det væsentligste ved anvendelsen af vinduet er forbedringen af indeklimaet, hvorved potentialet for besparelser i sundhedssektoren er enorme. Illustrationer: ClimaWin glas produktnyt Arkitektur 17

18 TSSA Næste generation af»spider«-facader Dow Corning og Pilkington har i samarbejde udviklet en ny type facadeløsning Pilkington Planar Crystal Connect powered by Dow Corning. Resultatet er en facade uden gennemgående beslag, reduceret varmetab og materialereduktion Tekst: Linette Bekhøi Tekniske tegninger: StarConstruct Foto: Dow Corning Arkitekters ønske om til stadighed at udvikle og udfordre moderne facadeteknologi med så slanke og glatte designs som overhovedet muligt skal i dag kombineres med store krav til ydeevne på energi, sikkerhed og ikke mindst bæredygtighed. Alle disse krav og ønsker skal gå op i en højere enhed, og nye produkter må derfor udvikles og afprøves. Dow Corning, som er et verdensomspændende firma, der blandt andet leverer silikoner og silikonebaseret teknologi til byggebranchen, er sammen med Pilkington gået sammen om at udvikle et nyt facadesystem, baseret på en ny limteknologi kaldet Transparent Structural Silicone Adhesive, TSSA. TSSA er en ny generation af klar bærende silikonelim, specialdesignet til punktbærende facadesystemer til både enkeltlagsglas og termoruder. Den nyudviklede silicone er 10 gange stærkere end traditionelle facadesilikoner. Systemet kan anvendes både til interiørfacader og bygningsfacader. Forarbejdning under kontrollerede forhold Limen monteres i form af en film i 1 mm tykkelse på en montagerunddel, der sættes på glasset og derefter hærdes ved 120 o i ca. 30 minutter. Herefter kan panelerne transporteres til byggepladsen og monteres direkte i et»spider«punktbærende facadesystem i rustfrit stål, som monteres direkte på underkonstruktionen. Da limen er helt gennemsigtig, vil man kunne se alle luftbobler og urenheder i limen. Derfor er det vigtigt at have en helt ren overflade og under kontrollerede forhold at udsætte limen for et vist tryk under opvarmningsprocessen. Hærdet, lamineret eller på anden vis bearbejdet glas kan efter hærdning videreproduceres til termoruder eller sendes direkte til montage.»early warning«systemet er testet både i stor og mindre skala. Det primære fokus har været på værdierne for kollaps for de direkte laster, de delte laster og vridningselasticitet. Vigtigst har været at undersøge de kombinerede lastningsmekanismer, som påvirker limen i fikspunkterne. Man har testet med forskellige glaskombinationer og glasstørrelser, undersøgt og sammenholdt alle typer for kollaps for de forskellige kombinationer. Systemet er udviklet således, at glasset fastholdes på beslagene ved brud af glaspanelerne. Limens reaktion på de forskel- Dow Cornings nye distributionscenter i Euridice Feluy, Belgien, var en oplagt case til at teste og demonstrere de designmæssige og tekniske egenskaber ved det nye facadesystem. Indgangspartiets front er i højden opdelt af mm ruder med en gennemsnitlig bredde på 1820 mm. Ruderne i partiets sider har en gennemsnitsbredde på ca mm. 18 Arkitektur glarmesteri glas

19 glas glarmesteri Arkitektur 19

20 Limen kommer i form af en film på 1 mm tykkelse, som placeres mellem glasset og en montagerunddel. Herefter hærdes limen ved 120 o i ca. 30 minutter i en autoklave. Efterfølgende kan glasset videreproduceres til f.eks. termoruder. Selvom limen kun er 1 mm tyk, kan silikonen stadig give sig tilstrækkelig til at optage vrid og bevægelser i facaden. Bliver silikonen pludselig hvid er det en indikation om, at der er opstået uhensigtsmæssige belastninger i konstruktionen. Når montagerunddellen er færdighærdet på glasset, kan panelerne monteres direkte i de punktbeslag, der er fastgjort til underkonstruktionen, og herefter kan den samlede facade finjusteres. lige typer af belastninger er undersøgt intensivt. Det har vist sig, at silikonen reagerer naturligt på belastninger med en såkaldt»early warning«, i form af radikal farveforandring i limen, der advarer om pludselig opståede spændinger og belastninger i facadesystemet. Anvendt i nyt distributions center Både Pilkington og Dow Corning teams har foretaget uafhængige tests med henblik på at udforske grænserne for overlast, holdbarhed, følsomhed også ved anvendelse af teknologien under normale konditioner. Dow Cornings nye distributionscenter i Euridice Feluy, Belgien, er det første byggeri i Europa, hvor dette nye system er anvendt. Til bygningens 240 m 2 store indgangsparti ønskede arkitekten en ren glaskonstruktion, med et så diskret montagesystem som muligt. 2-lags ruderne er punktfikseret til den bærende underkonstruktion. Der opstår ikke nogen termisk utæthed som resultat af gennemgående beslag. Belastningerne viste sig at fordele sig så jævnt, at også glastykkelser kunne reduceres, og hele konstruktionen blev derved lettere og mere bæredygtig i forhold til materialeforbrug. I forhold til glasfacader med prints, silketryk eller anden bearbejdning af glasset har systemet den fordel, at man undgår de karakteristiske»metalnitter«på eksteriøret, der således vil fremstå jævnt og sammenhængende. Pilkington Planar TM Crystal Connect TM Maks. panelstørrelse: mm Spænd ml. bærepunkter: 1500 mm Maksimal paneltykkelse: 13,52 mm Maksimal vægt af panel: 135 kg Dow Corning Distribution Center Bygherre: Dow Corning Arkitekt: Werner Aenspeck Glas og stålkonstruktør: GSC StarConstruct NV Producent: Polypane Glasindustrie NV TSSA forarbejdning: BGT Bischoff Glastechnik AG 20 Arkitektur glarmesteri glas