Birgitte Sonne Lektor emerita

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Birgitte Sonne Lektor emerita jbsonne@mail.dk"

Transkript

1 Birgitte Sonne Lektor emerita Birgitte Sonne 2011 Eksempler på Fortolkningsmuligheder i SONNES BASE 2005 over grønlandske fortællinger Indhold Introduktion...3 Visse retningslinjer 4 Kulturoversættelse...8 Store Klaus og Lille Klaus 9 Storfjerteren (Prinsessen og det halve kongerige) 10 Diskussion 11 Ulven kommer 13 Konklusion om eksemplerne på kulturoversættelse 15 Holdningsændringer: Relationer til andre mennesker...16 Metode 16 Grønlændere, allat ( andre ) og qallunaat (europæere) 17 Inuit, kalaallit og qallunaat. 17 Qallunaat og qallunaatsiaat 24 Plantningen 27 Et forbehold 30 Qallunaatsiaat 31 Kvinden og Hunden, med og uden nordboere 35 Konklusion og Metodediskussion 39 Europæernes handelsvarer...44 Førkolonial handel med europæere i Vestgrønland 44 Tinusuk 45 Fremmede sager 47 Handelspartnerskaber 49 Konklusion 53 Demografi og Flytninger: Handelsrejser og immigrationer...54 Fortællingernes nordlændinge, sydlændinge og verdenshjørner 54 Historisk baggrund: 55 Handelskontakter over Melville Bugten til inughuit 57

2 Kassak, Qissuk og Avoovak 57 Slutbemærkning 64 Før-kristen religion og kristendom...66 Pooq, pose, mor, en livsmetafor...69 Indledning 69 Optakt 69 Lærlingeuddannelsen 73 Angakkut puullit, initiationsritualets myte 79 Betydninger af pooq 80 Mikrokosmoi 83 Hvilke evner opnåede en angakkoq-puulik? 84 Rejse-evner 85 Usynlighed 88 Isbjørnens og hvalrossens kosmologiske konnotationer 89 Hav, Land og Strand 89 Isbjørn og hvalros som himmelvæsner 93 Hvorfor pooq? 94 Månens barns tarmskindsanorak 94 Den rituelle pooq, tarmskindsanorakken 96 Remmesælen i almen praksis, rituel praksis og metaforik 98 Konkluderende om isbjørn, hvalros og remmesæl i kosmos 103 Den etbenede kæmpe i puulik-kompleksets akkulturerede kosmos 105 Referat 106 Tolkning 107 Fra angakkoq puulik til kristen 111 Konklusion og Diskussion 115 Litteratur...118

3 Introduktion Formålet med denne base over grønlandske fortællinger er at lette søgningen i den nedskrevne mundtlige overlevering, der er så omfattende, at det kan tage pippet fra enhver begynder. Basens ca fortællinger må være repræsentative for deres tid i de forskellige egne af Grønland, og det er min agt, at basen i fremtiden suppleres med manglende samlinger og spredte tryk gerne ved interesserede brugeres hjælp. Alle fortællinger, der foreligger i dansk oversættelse på tryk er blot indskrevet i resumé, der naturligvis ikke kan bruges som kilder. Man må gå til kilden selv, den trykte oversættelse, helst også den grønlandske original hvis den findes. Af de øvrige fortællinger, dvs. håndskrevne og nogle få der kun er trykt på grønlandsk, er flertallet indskrevet i oversættelse til dansk. Lektor emeritus Christian Berthelsen har foretaget de fleste og nu afdøde Apollo Lynge, Nuuk, en større antal, Grethe Lindenhann nogle få og Signe Åsblom ligeså. Der er huller i mange oversættelser, enten når håndskriften har været utydelig, særpræget dialekt har gjort sig gældende, eller nedskriveren, der kan være den samme som fortælleren, ikke har haft magt over forløbet. Igen er det sikrest at gå til kilden, som regel håndskriftet, forudsat man har de fornødne kundskaber i grønlandsk. Ellers må brugeren gøre opmærksom på manglerne og usikkerhederne i sin formidling. I øvrigt har jeg ikke foretaget nogen selektion, dvs. fravalg af fortællinger pga. dårlig kvalitet, med mindre håndskriften har været direkte ulæselig. I så fald har den kun fået et notat. Endelig er enkelte mindre samlinger kun registrerede til senere opdatering, fordi de blev opdaget så sent, at bevillingerne var brugt. Basens fortællinger er dateret til perioden erne i Vestgrønland; 1950 erne i N.V. Grønland (Upernavik distriktet); erne i Avanersuaq/Thule; erne i Østgrønland, og 1860 erne erne i Sydgrønland, hvortil alle sydøstgrønlændere (der var udøbte og delte fortælletradition med ammassalikkerne) lidt efter lidt var emigrerede frem til og med år Hver enkelt fortælling er (så vidt muligt) dateret i basen, og disse perioder nævner jeg kun hér, fordi datering i forhold til

4 koloni- og missionshistoriens begivenheder i de enkelte områder (bør kendes og) er afgørende for vurderingen af fortællingens indhold. Fortælleres og nedskriveres identiteter er sjældent kommenterede i basen, skønt også disse kan være vigtige at kende og må, for de flestes vedkommende opsøges i arkiverne (fortællerne til Arons illustrerede fortællinger er identificerede og karakteriserede i Thisted 1999; Thorning et al. 1999). Under arbejdet med basen har jeg forestillet mig talrige emner, som fortællingerne kunne tænkes at kaste lys over i to etnohistoriske hovedgrupper: 1. Spejling af og referencer til velkendte ydre historiske begivenheder og 2. de indre, der belyser ændringer i holdninger / forestillinger / verdensbillede over tid, forårsaget af kendte begivenheder. I rubrikken not (= notater) har jeg under Hist. (historie) og Kommentarer gjort opmærksom på såvel 1. som 2. Disse bemærkninger udtømmer selvsagt langt fra alle fortællingernes muligheder, 1 men jeg har af hensyn til begynderen her udvalgt enkelte eksempler på begge kategorier, hvor såvel teori som metode kommenteres. Visse retningslinjer En mundtlig overlevering undergår ændringer fra mund til mund afhængig af talrige faktorer, så som fortællerens hukommelse, fortælle-evne, performance i samklang med tilhørere, fortællesituationens kontekst i samtiden og fortællerens egen forståelse eller fortolkning af forløbet. Grønlænderne havde ifølge Rinks informanter et ideal om, at gamle fortællinger, hvis begivenheder ikke kunne relateres til folk man selv eller andre kendte/havde kendt, skulle gengives nøjagtig som de var fortalt. For de mere historiske og de blot underholdende eller anekdotiske fortællinger var der en større frihed (Rink ,II: 206). Basens varianter af samme fortælling viser os noget andet. Der er netop tale om varianter (af hinanden). Der eksisterer ingen oprindelig fortælling i sin 1 Emner, der optræder i teksten, i Hist. eller Kommentar: Rejser, handelsrejser og flytninger (søg fx på: rejs*); Handel (indbyrdes; med hollændere; med englændere/skotter, med KGH); Akilineq (landet på den anden side havet); stednavne; personnavne (det kniber med korrekt stavning af de østgrønlandske); relationer mellem grønlændere fra forskellige områder (vest, øst, syd, nord); generationskløft (sjælden); relationer til qallunaat/qallunaaq/de hvide/ europæer; herrnhut*; kristen*; omvendelse; seksualmoral; moral; anngiaq; blodhævn; sangkamp; profetbevægelser (Habakuk; Maria fra Tasiusaq, Gabriel el. Mathias); angakok/angakkoq/angakkut/åndemaner/shaman; initiation; hekseri; ritual; tabu; navngivning, (søg på navn*); dødsrige*; havkvinde; månemand el. Månen; Asiaq; ånder; qivittoq/qivittut; symboler (især lys og pooq).

5 nøgne enkelthed. 2 Relationerne mellem de handlende personer kan skifte karakter og der tilføjes og fjernes episoder (motiver), alt efter hukommelse, skift i fokus, eller til understregning af visse træk, der drejer forløbet i en bestemt retning. Friheden er stor i denne kunst, som Thisted har understreget i sin Ph.D. afhandling (1993), og det er altid værd at overveje, hvilken hensigt der kan ligge i varianternes forskelle i relationer og sammensætninger af episoder (se fx analysen af varianter af Kvinden der blev gift med en hund (Dog Husband) ndf.) Yderligere giver det faktum, at fortællingerne var fælleseje mulighed for skjulte, implicitte referencer til andre andre fortællinger. Vi må huske, at inuits mundtlige overlevering foregik i fuld offentlighed, at alle i teorien kunne fortælle fra den, og alle dermed kende den (i de lokale versioner). Det betød, at fortællerne kunne spille på dette kendskab i den dynamiske proces, hvor indholdet undergår ændringer i overensstemmelse med samtidig individuel og kontekstuel fortolkning. Intranarrativitet kalder jeg dette fænomen i analogi med skrift-litteraturens intratekstualitet (se også Biesele1986: ; Sonne 1990 om ændringer i Havkvinde-myten, Thisted 1993, og min symbolanalyse af pooq-komplekset nedenfor). Samme kendskab når man selvsagt ikke til som nybegynder i en håndevending, og jeg tror ikke der er anden vej frem til netop dén viden end at læse med bestemte emner for øje, læse andres analyser og det mest givende: selv at analysere fortællinger i deres varianter. Rinks opdeling i gamle, oqaluttuaat (mytiske) og nyere, oqalualaat, (historiske og anekdotiske) 3 fortællinger stemmer udmærket overens med den overordnede opdeling, de fleste mundtlige kulturer hylder, inklusive andre inuit (Bascom 1984; Morrow 1994; Rainey 1947:244f). En mere gradueret og historisk bevidst kategorisering fremgår, som beskrevet af Thisted (1997:76; 2002:48-54), af indledningen til fortællingerne fra: For meget, meget længe siden; for længe siden; i de ikke rigtig gamle dage; for ikke så ganske længe siden. De første to betegnelser dækker oqaluttuaat og de sidste to hhv. tidlig kolonitid og blot et par generationer tilbage i tid. En tilsvarende kronologi følges ikke i udskrifter af båndoptagelser fra såvel Østgrønland som Thule området, hvor ofte 2 Man nærer ofte ubevidst den overbevisning, at den variant man hørte, læste, evt. analyserede som den første og derfor kender bedst, må være den oprindelige eller rigtige. Det er ikke hensigtsmæssigt for analysen, som fx vist i Sonne andre betegnelser er oqalualaarutit, oqalualaaviit, oqaluppalaat; unikkaat.

6 blot et gooq, man fortæller, indleder både oprindelsesmyter og andre fortællinger om begivenheder fra så vel før som i mands minde (Thalbitzer 1923). I basen er den vestgrønlandske opdeling i tidsperioder ikke fulgt i rubrikken not. hvor det under Hist. blot bemærkes om fortællingen er historisk eller har en sandsynlig historisk kerne. Historisk, dvs. udtrykker fortællerens opfattelse og forståelse af fortællingens historiske begivenheder. Skellet mellem en historisk og en ikke-historisk fortælling (myte, anekdote, fabel osv.) er flydende i lyset af den ovennævnte postmoderne synsvinkel, hvor enhver fortælling er en fortolkning. Thisted nævner den rytmiske form som en ældre fortælling kan opnå, og som medvirker til en fastholden ved en ordret transmission (2002:49). Basens fortællinger er imidlertid skrevet ned og ligner sjældent fortællende digte. Et skarpt skel, som Hastrup & Sørensen drager, mellem hhv. skriftlig (historisk) og mundtlig (mytisk) overlevering kan virke overbevisende i sin strukturalistiske argumentation (1987), men udelukker en omfattende gråzone af historiske fortællinger, der er gået fra mund til mund, inden de blev nedskrevne. I grønlandsk regi lever mange af de nedskrevne mundtlige fortællinger fuldt ud op til kriterier for de historiske om sted- og tidfæstelse og kronologisk rækkefølge af begivenheder. En godt eksempel er fortællingerne om fjeldgængeren, qivittoq en Ikuunia i Sydgrønland, hvor visse begivenheder stemmer overens i varianternes forskellige fortolkninger, og en enkelt version er nået helt til Ammassalik-området (søg i basen).. En klar tid- og stedfæstelse giver på den anden side ingen sikkerhed for, at fortællingen er historisk. Se fx en version af myten om den blinde dreng, der fik synet igen: Tutigaq, i Peder Kraghs samling. Det er en fælles inuit-myte som her både tid- og stedfæstes lokalt. En anden sag er den, at fortællinger om store historiske personligheder i fortiden kan antage mere og mere ideologisk-mytisk karakter jo fjernere i tid personen befinder sig fra fortælleren. Sammenlign fx fortællingerne om den store angakok fire generationer bagud, Naaja, der lever op til ideologien, med de mere samtidige om Kaakaaq,

7 Kukkujooq, Georg og Maratsi, hvis uddannelser virker mere amatøragtige. Ingen af disse biografier er dog, skønt historiske i udspring, fortalt i sammenhængende forløb. I god overensstemmelse med mundtlig overlevering er de fortalt som man nu har husket de enkelte tildragelser, og når de fremstår som kronologiske forløb på tryk, er det indsamleren alias redaktøren, der har ordnet dem (Sandgreen har endog sammenkomponeret sin Øje for øje og tand for tand med en indfortolket tematik: en fortsat pligt til blodhævn, som kun den kristne dåb kunne sætte ud af kraft). I processen fra mundtlig til nedskreven fortælling går meget tabt, mens andet kan vindes hvis nedskriveren mestrer både fortællingen og det skrevne sprog (Thisted 1992). Aron fx er en sådan mester. Tæt på den mundtlige fortælling kom efterhånden Rink, da han fik lært sig så meget grønlandsk at han kunne nedskrive Hendriks fortællinger (Rink ,II, Thorning og Thisted 1996). Ligeså til dels Holtved (1951) i de fortællinger han både optog på fonograf og skrev ned, og Thalbitzer af hvis omfattende samling fra Ammassalik kun et mindre antal er publiceret (1923). Holtveds transskriptioner er p.t. under nødvendig revision, mens en revision af Thalbitzers forhåbentlig kommer det ad åre. Hvor tæt disse fortællinger end kommer på selve fortællesituationen, afspejler de dog ikke den originale situation med tilhørere osv. Performance-analyser egner disse fortællinger sig derfor ikke til. Tyvelse Birgitte Sonne Tilføjelse i maj 2011 De fem første fortolkningstekster blev udgivet enkeltvis på nettet i 2005, hvor de har flydt rundt uden forankring. I nærværende udgivelse er de samlede, let redigerede, tilføjet basen, og forsynet med en fælles litteraturliste. I basen henvises der ofte under rubrikken not : til GTV (Grønlændernes traditionelle verdensbillede) der er under uarbejdelse. Med skam at melde, det er det stadig - i mit forsøg på at skrive en engelsk, revideret version til udgivelse. Birgitte Sonne

8 Kulturoversættelse Oversættelse af tekster fra en kultur til en anden byder på vanskeligheder, og des større jo længere de to sprog og kulturer ligger fra hinanden, også i tid. En komplet dækkende oversættelse lader sig ganske enkelt ikke gøre, og man beklager ofte de litterære tab en oversat tekst må lide. Helt anderledes inciterende bliver det med en anderledes synsvinkel på fortællinger/tekster, der genfortælles (og nedskrives) i en anderledes kultur. De ændringer fortællingen undergår tilbyder fascinerende indblik i denne kulturs tænkemåde, moral o.m.a., idet tidligere ukendte begreber, objekter, udtryk, vendinger, forstås på egne præmisser og gengives med et for kulturen (og fortælleren med sin viden og personlighed i sin samtid) karakteristisk forløb. I princippet afviger denne proces ikke fra den velkendte inden for samme kultur, hvor en fortælling ændres i genfortællingen af de talrige faktorer så som fortælleevne, samtidsfortolkning, kontekst, målgruppe, situation, performance, litterær nedskrift. Betingelsen for sammenligninger af kulturforskellige gengivelser må være et godt kendskab til donor-kulturens fortællinger og tekster, der er genfortalt i en anden kulturel forståelse og fortælletradition. Kendskab til bibelske episoder og missionærernes udlægninger af samme er således en forudsætning for dette fokus på talrige grønlandske fortællinger, hvoraf nogle er åbenlyst genkendelige, andre mere skjulte. Jeg skal give nogle enkelte eksempler i analyserne nedenfor, henvise til kommentarer og tolkninger i basen (Sonne 2005), men i det følgende alene koncentrere mig om eksempler fra genfortællinger af nordiske folkeeventyr i grønlandsk regi. De nordiske folkeeventyr, der er nedskrevet i grønlandsk fortolkning, må fortrinsvis stamme fra danske og norske handelsansatte, der blev gift med grønlandske kvinder, lærte grønlandsk, og kvitterede med nordiske folkeeventyr, når svigerfamilien og dens bopladsfæller underholdt med grønlandske fortællinger. Seminariets danske lærere kan være andre ophavsmænd, og endelig har Atuagagdliutit bragt sådanne fortællinger i omløb siden "avisen"s første nr. i 1861 (om fx molbohistorier i Atuagagdliutit se Kleivan 1978). 4 Mindst troligt er det, at herrnhuterne skulle have afveget fra deres bibelske fortællinger og underholdt deres proselytter med tyske folkeeventyr. Men det er selvfølgelig ikke udelukket. Det kan undersøges. 4 Der er trykt seks i nr. 50, d. 20. juli 1865, spalte , og en i nr. 51, den 17. august 1865, spalte , med ialt otte små illustrationer.

9 De store konger fra 1976 er en serie folkeeventyr omplantet vidunderlig morsomt til grønlandsk miljø, fortalt af Cecilie Filemonsen fra Sisimiut og oversat til livfuldt dansk af Jens Rosing. De er resumeret og har fået deres kommentarer i basen, som forhåbentlig gir lyst til at læse dem i fuld udfoldelse. Kulturoversættelsen er så let tilgængelig og fornøjelig, at jeg afstår fra yderligere kommentarer hér. Andre folkeeventyr findes mere spredt i basen. Jeg skal give et par eksempler til bedste. Store Klaus og Lille Klaus Umiddelbart genkendelig er "Store Klaus og Lille Klaus", der første gang blev nedskrevet i 1823 med tilføjelsen: "En europæisk fortælling" (Sonne 2005: doc. 151) og endog findes i en tidlig variant fra 1903 hos polar-inuit i Thule (ibid.: doc. 1593). Begge har hvide mænd i rollen som fine herrer, der bliver narret, og om Thulevarianten fortæller Uusaqqaq, at den stammer fra meget gamle dage, da menneskene var mange og havde hvide mennesker iblandt sig. Han har altså ikke hørt den af de hvide selv, men af de ældre i stammen, og skønt de kan have handlet med både forbirejsende hvalfangere og ekspeditionsfolk er kilden formentlig den indgifte Hans, der boede i Thule-området fra , stammede fra Qeqertarsuatsiaat / Fiskernæsset, og kunne tale med sine nye slægtninge (Lidegaard 1986). For Hans som kilde taler også den tidlige og mere udførlige variant fra Aasiaat, som rummer så fremmede elementer som får, høns og pilefløjter, at den må stamme fra Syd- eller Sydvestgrønland, hvor herrnhuterne holdt sådanne husdyr. I Thule-varianten er det den mytiske anti-helt og lystløgner, Qasigiaq (Qasiassaq i V.Grl.), der er blevet tildelt rollen som "Lille Klaus". Ganske som Qas. i en traditionel Thule-variant (ibid.) lyver sig til en mængde gaver fra en familie, hvis afdøde barn han påstår at have opkaldt sit eget (ikke-eksisterende) barn efter, snyder han i "Store Klaus og Lille Klaus"-varianten lystigt de hvide. Deres skib bugner af eftertragtede varer, og han slår sin bedstemor ihjel, giver de hvide skylden, får en mængde varer som kompensation, og slutteligt franarrer han en hvid mand alle hans ejendele ved at lokke ham ned på bunden af en sø i en tilsnøret pose. Også i varianten fra Aasiaat af sydgrønlandsk proveniens bliver de hvide narret. Blot hedder "Lille Klaus" Pillingajaq, "Spilopmageren", der ikke er så usigelig tåbelig som

10 den traditionelle vest- og østgrønlandske Qasiassaq og altså heller ikke identificeres med ham. I modsætning hertil fremstilles den traditionelle Qasigiaq i Thule ikke som tåbelig (søg på Qasigiaq og Rasmussen i basen), men blot som en slem løgnhals, der straffes af sin kone. Man kan så spekulere over, hvorfor hans løgne ganske ustraffet bringer ham så store rigdomme i "Store Klaus og Lille Klaus"-varianten. Det gør de nok, fordi det er de hvide handelsfolk han snyder. Men tiderne kan skifte. Da Holtved en generation senere fik Pualorsuaqs variant har holdningen til de hvide ændret sig. I det mindste hos denne fortæller, en outsider, der opfattede sig selv som gevaldig klog og ikke var synderlig vellidt af sine landsmænd (). Omend de hvide bliver narret til at betale sig fra den påduttede skyld for Q.s moders død, er det derefter alle hans egne fæller, der opfører sig mere end tåbeligt. Hver og en slår de (ligesom Store Klaus og hér Q.) deres mødre ihjel og bringer ligene ud til de hvides skib, fordi Q. har fortalt dem, at de hvide købte hans døde mor for de mange rare sager han bragte med hjem. Og de hvide vil selvfølgelig hverken eje eller ha' alle de ihjelslagne mødre (Sonne 2005: doc. 1403). Disse tre grønlandske versioner af Store Klaus og Lille Klaus udviser forskelle i tradition, historisk situation og fortæller-personligheder. På Aasiaq-kanten har man ikke set den lighed mellem figuren, Løgneren og den finurlige Lille Klaus, der er faldet polar-inuit naturlig. Relationerne til de hvide har samme karakter i alle tre versioner, og den snu lille grønlænders relationer til disse hvide og deres rigdomme afviger ikke fra Lille Klaus til rige folk og storebror i den danske fortælling. Standsforskellene er gået lige over. Kun Pualorsuaqs hoverende slutning er overraskende. Den viser sig som en kraftig overdrivelse af den danske fortællings tåbelige Store Klaus, som identificeres med alle Pualorsuaqs egne landsmænd. 5 Storfjerteren (Prinsessen og det halve kongerige) Et andet nordisk folkeeventyr overrasker ved at være indsamlet i Ammassalik i 1919 (Sonne 2005: doc. 586). Straks man læser fortællingen ved man, at kompositionen hverken er grønlandsk eller eskimoisk med sit indhold og række af forud tænkte pointer: En ung mand vil giftes med en smuk pige, hvis far ikke vil af med hende, og undervejs til den udkårne møder han ialt tre mænd med hver sin meget specielle 5 Se også Inge Kleivans omfattende og grundige artikel om Store Claus og Lille Claus i tidsskriftet Grønland 2005: Jeg har ikke skrevet mit essay om efter læsningen af Inge Kleivans artikel. Den kommer langt videre

11 færdighed, som de har dyrket siden de ældste tider. De slår følge med ham og hjælper ham med hver sin færdighed på de strategisk rette tidspunkter til at få den skønne mø. Hendes far hedder da også Kunnga (konge), den ene hjælper er hurtigløber, den anden kan høre, hvad man taler om på uhyre lang afstand, og den tredje er en mester i at slå prutter. Den sidste har måske, måske ikke et traditionelt grønlandsk forbillede i "Prutmesteren" (ibid.: doc. 991), men de to andre hjælpere er besynderlige og kan hverken identificeres med traditionelle amuletter eller hjælpeånder. Hurtigløberen er naturligvis en dygtig bueskytte i grønlandsk omtolkning (hurtigløb associerer til renjagt i indlandet), men han har siden meget gamle dage kun været optaget af at ramme de allermindste myg, som han efterhånden har nedlagt en anselig bunke af uden dog nogensinde at få sin ihærdighed kronet med det held at få ram på to på een gang. Idéforbindelsen er dels den, at myg generer både rener og renjægere, og dels har den danske vending, at slå to fluer med et smæk, fået sin groteske hér. Hjælperen med den oversanselige hørelse har dog haft den mærkeligste beskæftigelse siden tidernes morgen: Han har samlet planter, bunker og atter bunker af planter. Det ville ingen traditionel ånd eller mytisk skikkelse i sin vildeste fantasi finde på. Jeg gætter at forbilledet må være folkeeventyrets hjælper, "der kan høre græsset gro", og at bunkerne af både myg og planter kunne stamme fra de spredte korn, som helten i visse folkeeventyr skal samle i een bunke på ingen tid. Det nordiske folkeeventyrs hjælpere klarer naturligvis opgaven, men i den grønlandske version har samlermanien absolut ingen anden funktion end at vække latter. Storfjerteren, som fortællingen har fået navn efter, har aldrig været beskæftiget med andet end at slå prutter, og det er ham, der med sine gevaldige udblæsninger sender store omkuldslående og dræbende kampesten i hovedet på forfølgerne. Disse er Kunnga, der vil ha' datteren tilbage, og hans mænd. Den unge mand får naturligvis ikke noget halvt kongerige, men på god grønlandsk vis lever han resten af livet i fred for fjender med sin smukke kone, hvis far og bopladsfæller så snildt er blevet udryddet. Diskussion Jeg skal overlade til folkloristerne at identificere det/de rette nordiske folkeeventyr og hellige mig de spørgsmål, som dette eksempel rejser, nemlig om fortællingens proveniens og fortællerens identitet. Umiddelbart forekommer det usandsynligt, at nordiske folkeeventyr skulle have fundet grobund i Ammassalik-distriktet allerede i omkring, men vi afviger ikke voldsomt fra hinanden i hovedtrækkene. Blot er min karakteristik af Pualorsuaq mindre

12 1919. Proveniensen må være vestgrønlandsk. På dette tyder da også det faktum, at Knud Rasmussen, der ikke forstod ret meget østgrønlandsk, selv har skrevet fortællingen ned. Men det kan ikke afgøres, om fortælleren har været præsten, Christian Rosing, der sandsynligvis også er kilden til fire andre fortællinger, som Rasmussen fik i hans håndskrift i Ammassalik 1919 (søg på qivittut og Christian Rosing), eller Kaarali Andreassen, der havde været på Seminariet i Nuuk fra Mig bekendt har fortællingen ikke sat sig senere spor i ammassalikkernes mundtlige overlevering. Ironi er berømt for at være den trope, der er vanskeligst at identificere i tekster (Friedrich 1991; Tyler 1988). Får man mistanke til, at en vending er ment ironisk, skal så hele teksten læses i det lys? Eller kun en del af den? Storfjerteren er morsom, det må man være en usædvanlig dødbider eller fra en anden klode for at tage fejl af. Min eneste ærgrelse er den, at jeg ikke ved om jeg morer mig ligeså kosteligt som datidens grønlandske tilhørere, især dem der havde snuset kraftigt til dansk kultur på seminariet eller ad andre kanaler. Verbale vittigheder og morsomheder er noget af det sidste man lærer at goutere på et fremmed sprog. De bygger på dobbelttydigheder, her på spillet mellem det fremmede og det kendte, som man skal være særdeles velintegreret eller akkultureret for at kunne nyde i fuld udstrækning. Jeg vil råde ikke-grønlændere (og mange unge grønlændere) til at forhøre sig hos de ældre grønlændere om denne eller hin fortælling skal tages på ramme alvor eller ej. Et sidste punkt er mere krævende at gøre rede for: Hvorfor ser man straks, at Storfjerteren ikke oprindelig er en grønlandsk fortælling? Det er ikke blot Kunngas navn og hjælpernes besynderlige evner, der vækker mistanken. Heller ikke, at den vidt anvendelige aktantmodel (fx Brandt-Pedersen og Rønn-Poulsen 1980) ikke også kan bruges på adskillige grønlandske fortællinger (fx Kaassassuk). Det er opbygningen med formålet, heltens mål: ønsket om en bestemt ugift kvinde og prøven som sættes af hendes far som betingelse. Grønlandske helte, der også klarer særdeles vanskelige prøver, får ingen kone som belønning. Han kan få sin røvede kone tilbage, skabe fred for hærgende uhyrer eller hævnende fjender, opnå adspredelse under en dyb sorg, eller, efter en fuldbyrdet hævn, få fred i sit eget sind (Vedr. grønlandske fortællingers opbygning se iøvrigt Thisted 1992 og 1997). forstående end Inge Kleivans.

13 Ulven kommer "Slæder!" råber to brødres koner gang på gang, og morer sig herligt, fordi deres mænd hver gang farer ud, opskræmte og hævngerrige. De har deres myrdede far at hævne og har fra ganske små trænet sig stærke til hævnen. Efter mordet, der foregik i "nord" er de flyttet til en øde egn endnu længere mod nord. Men konernes råb er lutter drilleri. Der er ingen fjender på vej, og da der endelig kommer fremmede, lader brødrene sig ikke længere skræmme af konernes råb. De fremmede er to mænd med deres koner, der når helt ind i huset, hvor de så modtages som gæster. Om disse egentlig hører til brødrenes fjenders slægt, fremgår ikke klart. Men brødrene lider af indestængt hævntrang og da de desuden oprindeligt er sydlændinge, identificerer de velsagtens alle nordlændinge med deres faders mordere. Brødrene myrder derfor begge mændene, og da enkerne næste dag rejser hjem, følger de efter og ender med at udrydde hele bopladsen (Sonne 2005: doc 1859). Det kan ikke påvises med nogen sikkerhed, men konernes drilleri med det gentagne råb, der mister sin virkning, minder påfaldende om vores fortælling om drengen, der råber "ulven kommer!" Den har været kendt i Grønland og blev trykt på grønlandsk i Kjer 1880: Atuainiutit, I, Kbh. Rosenberg, og fortællingen om de to brødre er dateret til Skønt lignende drilleri forekommer i andre grønlandske fortællinger, og denne fortælling tager en ganske anden drejning mod en helt anderledes morale end vores om "ulven kommer", bekræftes formodningen om påvirkning yderligere, fordi de to brødre i næste episode går til angreb på en ulvefamilie i indlandet. Den overvinder de med nøjagtig samme lethed som nordlændingenes hele boplads. Narratologisk er da drabet på ulvefamilien blot en gentagelse af det første massedrab, som det drilske råb om "slæder" forvarsler. Endvidere afviger den lethed, hvormed brødrene klarer ulvene, også fra den tilsvarende episode i andre fortællinger, hvor protagonisten kun med nød og næppe klarer ulvehannen. Han dræber først ungerne, så med noget besvær moderen, og endelig med fare for sit eget liv, faderen (Sonne 2005: doc. 103, 115, 144, 271, 1079, 1754). Narratologisk skal det forstærkende ulvedrab imidlertid sætte de to brødres næste kraftprøve i perspektiv. Endnu længere mod syd i indlandet træffer de nemlig en drægtig klodyr-hun (en kukisoq-hun), som de kun med stort besvær får dræbt. Og hendes mage tør de slet ikke binde an med. I erkendelse af omsider at have mødt deres

14 overmand, fortsætter de til deres sydgrønlandske hjemegn med fred i sindet. De er med andre ord omsider blevet resocialiserede. Optræningen til stærke hævnere har gjort de to brødre farlige for deres omgivelser. Dette sker gerne med den slags hævnere i de grønlandske fortællinger. De kan udvikle sig til lystmordere som fx Kaassassuk, der kun i visse varianter resocialiseres til slut. De stammer fra områder, hvor kristen påvirkning længe har gjort sig gældende på fortælletidspunktet (se også Thisted 1993; Sonne 2011). Når samme resocialisering lykkes for de to brødre har de tillige lånt træk fra en anden optrænet kraftkarl, der ikke har resocialisering behov. Kunuk repræsenterer bl.a. denne type, der tværtimod at blive en fare for sine omgivelser, befrir dem fra hele to tyranner. Den sidste er den farligste. Han røver andres koner og har en eller flere stærke hjælpere med unormal underkrop (Thisted 1993 bringer næsten alle Kunuk-fortællingerne i oversættelse). Ligervis befrier de to brødre verden for det drægtige klodyr, der sammen med sin mage er så aggressiv i denne fortælling, at intet levende kan eksistere på den slette, hvor de holder til. De har m.a.o. afskåret det livsødelæggende han-klodyr fra at formere sig. Karakteristikken af disse klodyrs aggressivitet og specielt hunnens graviditet er så påfaldende i en grønlandsk overlevering, at en kristen påvirkning er sandsynlig. I min fortolkning personificerer han-klodyret Djævelen, hvis "ufødte yngel" brødrene udraderer, og hvis livsødelæggende styrke indgyder dem den frygt, som endegyldigt resocialiserer brødrene. På denne baggrund er det egentlig mindre interessant, om "Ulven kommer" faktisk har inspireret til denne fortællings udformning. Men er det tilfældet, forudskikker drilleriet i begyndelsen den afsluttende episode, hvor brødrenes overmod endegyldigt stækkes af det livsudslettende klodyr. Da de klogeligt lader det være, får deres koners letsindige drilleri ingen skæbnesvangre følger. I øvrigt skal det tilføjes, at grønlænderne aldrig har set en ulv, en amaroq. Deres forfædre, der indvandrede fra Arktisk Canada, kendte amaroq'en, og den grønlandske amaroq har bevaret sin evne som dygtig renjæger i overleveringen, men er vokset til uhyre dimensioner. Tilmed identificeres ulve i fortællinger fra 1860'erne undertiden både med løver og med stribede rovdyr, hvis forbillede troligt er tigre (ibid.: doc. 1784,

SØGEVEJLEDNING TIL GRØNLANDSKE FORTÆLLINGER

SØGEVEJLEDNING TIL GRØNLANDSKE FORTÆLLINGER SØGEVEJLEDNING TIL GRØNLANDSKE FORTÆLLINGER Velkommen til Birgitte Sonnes base over grønlandske fortællinger. Formål: Via søgemuligheder at afværge den fornemmelse af at drukne, som uundgåeligt rammer

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet. DANSK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),

Læs mere

Du og jeg, Gud. 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation.

Du og jeg, Gud. 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation. Du og jeg, Gud 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation. Den grund, du har i dåben lagt, dit stærke ja til svage, bekræfter du, skal stå ved magt i dag og alle dage. Evangelieteksten til 1.søndag efter

Læs mere

Hvordan kan rygning være et personligt anliggende, når røgen er fælleseje?

Hvordan kan rygning være et personligt anliggende, når røgen er fælleseje? a f o r i s m e r Hvordan kan rygning være et personligt anliggende, når røgen er fælleseje? Introduktion Rygestop? Du kan tro, du kan! er en opdatering af den oprindelige samling aforismer, som udkom

Læs mere

Hvad er ateisme? Hvordan bliver man ateist? Dansk Ateistisk Selskab. Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me).

Hvad er ateisme? Hvordan bliver man ateist? Dansk Ateistisk Selskab. Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me). Dansk Ateistisk Selskab Hvad er ateisme? Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me). Meget mere er der sådan set ikke i det. Der er ingen dogmatisk lære eller mystiske ritualer og netop

Læs mere

Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København.

Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København. Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København. Stine Munch. Kristus - opstanden og evig nær - Vi takker dig for denne morgens nye håb, der rækker ned i grave og ind i mørke sind. Vi beder dig: Læg

Læs mere

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41 Indhold Hvorfor? Om hvorfor det giver mening at skrive en bog om livets mening 7 Svar nummer 1: Meningen med livet er nydelse 13 Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27 Svar nummer 3: Meningen

Læs mere

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER PÅ JAGT Igennem de seneste år er det blevet mere og mere åbenlyst, hvor vigtigt det er at arbejde med læseforståelse, når vi snakker om indholdet i vores læseundervisning.

Læs mere

Pædagogisk vejledning til

Pædagogisk vejledning til 1 Pædagogisk vejledning til 1 Udarbejdet af Pædagogisk konsulent Helle Rahbek VIA Center for Undervisningsmidler 1 DET SKJULTE KORT af Morten Dürr Målgruppe: 6.-7.klasse Bogen er læseteknisk ikke svær

Læs mere

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

Lignelsen om de betroede talenter

Lignelsen om de betroede talenter Lignelser Tema Nogle gange siger vi ikke direkte, hvad vi mener. Det kan være fordi, der er noget, der er svært at få sagt, eller noget, der er svært at forklare. I sådanne tilfælde kan man benytte sig

Læs mere

For the place where you are standing is holy ground Indigenous peoples, climate change and nature spirituality

For the place where you are standing is holy ground Indigenous peoples, climate change and nature spirituality Samiske kirkedage 9. august 2013 For the place where you are standing is holy ground Indigenous peoples, climate change and nature spirituality Ved biskop Sofie Petersen, Grønland Jeg er fra Kalaallit

Læs mere

Genre Folkeeventyr Kunsteventyr

Genre Folkeeventyr Kunsteventyr Som præsten, historiefortælleren og tænkeren Johannes Møllehave forklarer i et essay med titlen "Om gæstevenskab" fra: "...når eventyret begynder med de ord: Der var engang - så følger der gerne en fortælling

Læs mere

Kronikken 1. Pentagonen 2 kan anskueliggøre de dele, der indgår i din kronik: Kilde: Hauer og Munk: Litterær artikel, kronik og essay, Systime (2008)

Kronikken 1. Pentagonen 2 kan anskueliggøre de dele, der indgår i din kronik: Kilde: Hauer og Munk: Litterær artikel, kronik og essay, Systime (2008) Kronikken 1 I en kronik forholder du dig til et emne, der er behandlet i en tekst (evt. flere tekster). Grundpillerne i en kronik er (1) en redegørelse for synspunkterne i en tekst og en karakteristik

Læs mere

Prædiken til 2. søndag efter påske, Joh. 10,11-16. 1. tekstrække. Konfirmationsgudstjeneste.

Prædiken til 2. søndag efter påske, Joh. 10,11-16. 1. tekstrække. Konfirmationsgudstjeneste. 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 19. april 2015 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Prædiken til 2. søndag efter påske, Joh. 10,11-16. 1. tekstrække. Konfirmationsgudstjeneste. Salmer. DDS 331 Uberørt af byens travlhed.

Læs mere

Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976)

Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976) Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976) Roman: kom 1943 Sat musik til (Anne Linnet) + filmatisering af romanen 1986 Strofer: 7 a 4 vers ialt 28 vers/verslinjer Krydsrim: Jeg er din barndoms

Læs mere

Indledende bemærkninger til genreoversigten

Indledende bemærkninger til genreoversigten Indledende bemærkninger til genreoversigten Følgende genreoversigt kan fungere som en tjekliste, når eleverne skal træne de skriftlige genrer til studentereksamenen i skriftlig fransk, spansk eller italiensk.

Læs mere

Mere om at give og modtage feedback

Mere om at give og modtage feedback Mere om at give og modtage feedback Der synes bred enighed om principperne for god feedback. Jeg har i 2006 formuleret en række principper her: http://www.lederweb.dk/personale/coaching/artikel/79522/at

Læs mere

9. søndag efter trinitatis I Salmer: 413, 294, 692, 728, 488, 697

9. søndag efter trinitatis I Salmer: 413, 294, 692, 728, 488, 697 9. søndag efter trinitatis I Salmer: 413, 294, 692, 728, 488, 697 I det gamle testamente finder vi den store beretning om de to brødre tvillingerne Jakob og Esau. Allerede tidligt i fortællinger om de

Læs mere

Konstruktiv Kritik tale & oplæg

Konstruktiv Kritik tale & oplæg Andres mundtlige kommunikation Når du skal lære at kommunikere mundtligt, er det vigtigt, at du åbner øjne og ører for andres mundtlige kommunikation. Du skal opbygge et forrådskammer fyldt med gode citater,

Læs mere

6.s.e.Trin. 27.juli 2014. Hinge kirke kl.8.30. Vinderslev kirke k.9.30. Thorning kirke kl.11.00

6.s.e.Trin. 27.juli 2014. Hinge kirke kl.8.30. Vinderslev kirke k.9.30. Thorning kirke kl.11.00 6.s.e.Trin. 27.juli 2014. Hinge kirke kl.8.30. Vinderslev kirke k.9.30. Thorning kirke kl.11.00 Salmer: Hinge kl.8.30: 422-417/ 488-372 Vinderslev kl.9.30: 422-417- 515/ 488-428- 372 Thorning kl.11: 422-417-

Læs mere

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Kristendom Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Kristendom Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger Årsplan Skoleåret 204/205 Kristendom Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 4/5. Skolens del og slutmål følger folkeskolens fællesmål slut 2009. Årsplan for kristendom FAG: Kristendom

Læs mere

Tro og ritualer i Folkekirken

Tro og ritualer i Folkekirken Tro og ritualer i Folkekirken 1) Kristendommen har været den største religion i Danmark i mere end tusind år. I løbet af de sidste 30 år er der sket en forandring med religion i det danske samfund, fordi

Læs mere

Prædiken til 3. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang

Prædiken til 3. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang Prædiken til 3. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang 413: Vi kommer, Herre, til dig ind på Spænd over os dit himmelsejl 448 - Fyldt af glæde 36 - Befal du dine veje 675 Gud vi er i gode hænder på Egemoses

Læs mere

Denne dagbog tilhører Norah

Denne dagbog tilhører Norah Denne dagbog tilhører Norah Den lille bog, du står med i hænderne nu, er en dagbog fra en russisk pige. Hun hedder Norah og er 12 år gammel. Dagbogen handler om hende og hendes familie. De var russiske

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

TIDSMASKINEN Kan du overleve en dag i 1907?

TIDSMASKINEN Kan du overleve en dag i 1907? Hvor længe kan du overleve i 1907? Forestil dig Køge som den så ud i 1907. Det er en helt anderledes by, fyldt med fremmede mennesker som du ikke kender. For at kunne begå dig, må du kende de indfødtes

Læs mere

Hvad er det, du siger -3

Hvad er det, du siger -3 Hvad er det, du siger -3 Alt, hvad Djævelen siger, er falsk og forkert. Mål: Børn indser, at ting, som ser godt ud, ikke altid behøver at være godt. Hvis vi vil holde os til det, som er sandt og godt,

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Højmesse i Rungsted kirke. 2 da b Salmer: 9; 422; 277; 54; 464; 729; 750; 727. Kollekt: Ordet og Israel Tekst: Matt.22,34-46

Læs mere

At vurdere websteder. UNI C 2008 Pædagogisk IT-kørekort. af Eva Jonsby og Lena Müller oversat til dansk af Kirsten Ehrhorn

At vurdere websteder. UNI C 2008 Pædagogisk IT-kørekort. af Eva Jonsby og Lena Müller oversat til dansk af Kirsten Ehrhorn At vurdere websteder af Eva Jonsby og Lena Müller oversat til dansk af Kirsten Ehrhorn Trykt materiale, f.eks. bøger og aviser, undersøges nøje inden det udgives. På Internet kan alle, der har adgang til

Læs mere

Målet med projektet er tredelt:

Målet med projektet er tredelt: Forord Denne antologi er et led i et større»giv dig rig«-projekt, som har været to år undervejs, og som søsættes i 2010. Forhåbentlig sætter projektet og dets elementer sig længerevarende spor. Jesus udfordrer

Læs mere

Indhold. Dansk forord... 7

Indhold. Dansk forord... 7 Indhold Dansk forord........................................... 7 Kapitel 1: Hvad er positiv motivation?...................... 13 Kapitel 2: Forståelse af motivationens hvorfor og hvad : introduktion til

Læs mere

Kultur og samfund. Tro og Ritualer. Totemdyr

Kultur og samfund. Tro og Ritualer. Totemdyr Tro og Ritualer Totemdyr TRIN 1 Opgave: Lav dit eget totemdyr Lad eleverne lave deres eget totemdyr. De skal selv finde på, hvilke egenskaber dyret skal have. Tag udgangspunkt i følgende spørgsmål Hvad

Læs mere

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år)

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) De pædagogiske processer skal lede henimod, at barnet ved slutningen af vuggestuen med lyst har tilegnet sig færdigheder og viden, som sætter

Læs mere

Er franskmænd virkelig arrogante? Kommentar fra professor Dominique Bouchet

Er franskmænd virkelig arrogante? Kommentar fra professor Dominique Bouchet Er franskmænd virkelig arrogante? Kommentar fra professor Dominique Bouchet For nogle år siden blev der arrangeret et møde i København, hvor tre fremtrædende franske journalister og tre af deres ligeledes

Læs mere

I landet med den store ordfabrik

I landet med den store ordfabrik I landet med den store ordfabrik Af Agnés de Lestrade og Valeria Docampo På dansk v/dal Michaelsen En meget poetisk billedbog, der sætter fokus på sprog og ord. Den får os til at tænke over alt det, der

Læs mere

Fadervor. b e l e n å b n e r b ø n n e. f o r j u n i o r e r

Fadervor. b e l e n å b n e r b ø n n e. f o r j u n i o r e r Fadervor B I b e l e n å b n e r b ø n n e n b e l e n å b n e r b ø n n e f o r j u n i o r e r f o r j u n i o r e r Bibelen Nu skal du læse i Bibelen. Har du selv en bibel, så kan du bruge den! Hvis

Læs mere

Adoption en politisk hånd til et godt liv også til de biologiske mødre

Adoption en politisk hånd til et godt liv også til de biologiske mødre Socialudvalget 2012-13 SOU alm. del Bilag 72 Offentligt Adoption en politisk hånd til et godt liv også til de biologiske mødre Den 19 september blev der afholdt en stor konference på Christiansborg med

Læs mere

Kan billedet bruges som kilde?

Kan billedet bruges som kilde? I Kildekritikkens ABC har du læst om forskellige tilgange til skriftlige kilder. I dette afsnit kan du lære mere om kildekritik ift. plakater, fotos, malerier, og andet, der kan betegnes som billeder.

Læs mere

Bonusspørgsmål: Hvad hed den discipel der blev nummer 12 da Judas Iskariot havde forrådt Jesus og hængt sig selv?

Bonusspørgsmål: Hvad hed den discipel der blev nummer 12 da Judas Iskariot havde forrådt Jesus og hængt sig selv? Opgave 1 Jesus udvalgte sig 12 disciple som fulgte ham mens han vandrede på jorden og senere rejste de ud i verden for at fortælle evangeliet videre. Find navnene Jesu 12 disciple: Bonusspørgsmål: Hvad

Læs mere

Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham.

Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham. Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham. Det var sådan dengang i Israels land, at det at være konge

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx. 09-08-2015 side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx. 09-08-2015 side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48. 09-08-2015 side 1 Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48. Teksten giver et billede hvor Jesus er placeret midt i datidens religiøse centrum. Der talte Jesus et Ord. Et ord som nu er gentaget

Læs mere

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111 1 Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111 Åbningshilsen Denne søndag, Julesøndag, søndag i julen, årets sidste søndagsgudstjeneste konfirmerer

Læs mere

Victoria Falls - David Livingstone fortæller om en spændende tur i kano til en lille ø meget tæt på vandfaldets kant.

Victoria Falls - David Livingstone fortæller om en spændende tur i kano til en lille ø meget tæt på vandfaldets kant. Victoria Falls - David Livingstone fortæller om en spændende tur i kano til en lille ø meget tæt på vandfaldets kant. 1 David Livingstone fortæller om farlig tur i kano ved Victoria Falls David Livingstone

Læs mere

Jeg er vejen, sandheden og livet

Jeg er vejen, sandheden og livet Jeg er vejen, sandheden og livet Sang PULS nr. 170 Læs Johannesevangeliet 14,1-11 Jeg er vejen, sandheden og livet. Sådan siger Jesus i Johannes-evangeliet. Men hvad betyder det egentlig? Hvad mener han?

Læs mere

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse 1 Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse Indhold: Motiverende samtaler - hvad er det?... 1 Hvilke metoder anvender man?...3 At tale om samtalepartnerens oplevelser og følelser.... 3 At forøge

Læs mere

INFORMATONSBREV FRA RÅDET Februar 2009

INFORMATONSBREV FRA RÅDET Februar 2009 Martinus Institut INFORMATONSBREV FRA RÅDET Februar 2009 Kære venner af Martinus-Sagen Det er med stor glæde vi kan konstatere, at antallet af interesserede som bærer vores fælles Sag vokser stille og

Læs mere

Om at forstå ting, der er vanskelige at forstå

Om at forstå ting, der er vanskelige at forstå Om at forstå ting, der er vanskelige at forstå (under udgivelse i Døvblindenyt (Dk), aprilnummeret) Flemming Ask Larsen 2004, kognitiv semiotiker MA, rådgiver ved Skådalen Kompetansesenter, Oslo. e-mail:

Læs mere

Love Birds. Handling. 1. Blind date

Love Birds. Handling. 1. Blind date Titel: Love Birds Instruktør: Trylle Vilstrup Produktionsår: 2000 Filmens længde: 9 min. 38 sek. Målgruppe: Udskoling Alderscensur: Tilladt for alle Timetal for undervisningsforløb: 3 4 lektioner Love

Læs mere

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske.

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske. Dansk Formålet med undervisningen i dansk er at oplive, udvikle og fremme elevernes forståelse for kulturelle, historiske og politisk/sociale fællesskaber. Sproget er en væsentlig udtryksform, når vi vil

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

Kong Herodes vil slå det lille Jesus-barn ihjel. Derfor flygter hans forældre med ham til 1) Ægypten X) Jordan 2) Nazaret

Kong Herodes vil slå det lille Jesus-barn ihjel. Derfor flygter hans forældre med ham til 1) Ægypten X) Jordan 2) Nazaret Tip rigtige om Menneskesønnen kapitel - Hvad er kristendommens symbol? ) slangen X) lyset ) korset Jesus bliver født i ) Jerusalem X) Betlehem ) Nazaret Kong Herodes vil slå det lille Jesus-barn ihjel.

Læs mere

Hvordan høre Gud tale?

Hvordan høre Gud tale? Hvordan høre Gud tale? Forord til læreren For flere år siden sad jeg sammen med en gruppe børn i 10-11 års alderen. Vi havde lige hørt en bibeltime, der handlede om at have et personligt forhold til Jesus.

Læs mere

nu titte til hinanden

nu titte til hinanden nu titte til hinanden Taget fra Børnetekstrækken, Bog 10 Udvalgt salme Nu titte til hinanden. ( Syng med, Lohse nr. 79 el. DDS nr. 750). Tekst Se Udvalgt salme Mark 10,14b. Huskeord (Vælg et af følgende

Læs mere

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Mandag d. 25. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække Salmer DDS 291: Du, som går ud fra den levende Gud DDS 305: Kom, Gud Helligånd,

Læs mere

Der vil derfor sikkert også være dem, der bliver forarget på mig, når jeg siger, at de jo ikke har gjort andet end at handle

Der vil derfor sikkert også være dem, der bliver forarget på mig, når jeg siger, at de jo ikke har gjort andet end at handle Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 2. august 2015 Kirkedag: 9.s.e.Trin/A Tekst: Luk 16,1-9 Salmer: SK: 402 * 292 * 692 * 471,4 * 2 LL: 402 * 447 * 449 * 292 * 692 * 471,4 * 427 Hvis mennesker

Læs mere

Ideerne bag projektet

Ideerne bag projektet Projektledere: Sanne Brønserud Larsen, Konsulent, KL Søren Teglskov, Konsulent, Skolelederforeningen Konsulenter: Andreas Rønne Nielsen, Partner, Wanscher & Nielsen Tore Wanscher, Partner, Wanscher og

Læs mere

Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13.

Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13. 1 Konfirmation 2015. Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13. For mange år siden var der nogle unge fra en kirkelig forening, der havde lavet en plakat med teksten Jesus er

Læs mere

PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch

PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch I dag er det med at holde tungen lige i munden og ørene stive. Teksten er en typisk Johannestekst, snørklet og svært forståeligt. I hvert fald sådan

Læs mere

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen kone.

Læs mere

Journalistik. En avis

Journalistik. En avis Journalistik Det nærmeste man kommer den absolutte sandhed En avis En avis er et blad med historier om ting, folk ikke ved i forvejen. Tingene skal være sket i virkeligheden. Historierne i en avis er ikke

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 19,1-10

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 19,1-10 1 7. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 19. juli 2015 kl. 10.00. Salmer: 30/434/436/302//3/439/722/471 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, amen. Vel mødt i kirke denne

Læs mere

Vidste du at. Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15. Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø.

Vidste du at. Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15. Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø. 1 Vidste du at Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15 Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø Indhold En quiz, hvor eleverne præsenteres for ord og begreber omhandlende LGBT-personer,

Læs mere

Abstraktion i dansk Kort fremlæggelse af hvordan begrebet abstraktion er centralt for faget dansk

Abstraktion i dansk Kort fremlæggelse af hvordan begrebet abstraktion er centralt for faget dansk Abstraktion i dansk Kort fremlæggelse af hvordan begrebet abstraktion er centralt for faget dansk Klik på lydikonet i nederste højre hjørne for at få lyden til siden frem. Vælg Afspil på boksen der evt.

Læs mere

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 9, s. 99-109.

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 9, s. 99-109. Side 1 af 9 Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 9, s. 99-109. At vide Hvordan får man mest mulig brugbar viden? Når man læser tekster, finder materiale og opsøger

Læs mere

Byudvikling på Limfjordstangerne

Byudvikling på Limfjordstangerne Byudvikling på Limfjordstangerne I det følgende opgavesæt skal du forsøge at forestille dig, hvordan det har været at leve på Limfjordstangen før det endelige gennembrud i 1862 og frem til i dag, hvor

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,

Læs mere

Den gamle togkonduktør

Den gamle togkonduktør SANDSYNLIGHEDSREGNING OG LOGIK SVÆR Den gamle togkonduktør Grubleren En pensioneret togkonduktør går en gang i døgnet en tur med sin hund. Han kommer altid forbi broen over banen og altid på et tilfældigt

Læs mere

Det eksistentielle perspektiv

Det eksistentielle perspektiv Det eksistentielle perspektiv 'Det eksistentielle' handler om at være til. Det kan lyde banalt: enten er man vel til eller også er man ikke? Men vi er ikke bare, vi har det altid på bestemte måder. Dels

Læs mere

Barske. billedbøger. VIA Center for Undervisningsmidler

Barske. billedbøger. VIA Center for Undervisningsmidler Barske billedbøger VIA Center for Undervisningsmidler Barske billedbøger en vanskelig virkelighed i et billedbogsunivers Materialekassen Barske billedbøger en vanskelig virkelighed i et billedbogsunivers

Læs mere

At lære at skrive - hvad vil det sige?

At lære at skrive - hvad vil det sige? At lære at skrive - hvad vil det sige? Mange ting at lære Når man skriver, skal man have sin viden, sine erfaringer, tanker og følelser ned i de små tegn på papiret, så andre derefter kan få noget ud af

Læs mere

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige 1 Prædiken i Engesvang 5. s. e. påske 402 Den signede dag 674 v. 1-3 Sov sødt barnlille 674 v. 4-7 Sov sødt barnlille 292 Kærligheds og sandheds Ånd 325 Jeg ved et lille Himmerig Nadververs 294 v. 3 Af

Læs mere

PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 570, DK-3900 NUUK TEL (+299) 36 12 00 / FAX (+299) 36 12 12

PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 570, DK-3900 NUUK TEL (+299) 36 12 00 / FAX (+299) 36 12 12 PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 57, DK-39 NUUK TEL (+299) 36 12 / FAX (+299) 36 12 12 Til: Departementet for Fiskeri, Fangst & Landbrug Styrelse for Fiskeri, Fangst & Landbrug Departamentet

Læs mere

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål.

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål. Omkring døbefonten Svar på nogle meget relevante spørgsmål. *** Og de bar nogle små børn til Jesus, for at han skulle røre ved dem; disciplene truede ad dem, men da Jesus så det, blev han vred og sagde

Læs mere

Lærervejledning. Hæleri. - er det prisen værd? Undervisningsforløb om hæleri for 8.-9. klasse

Lærervejledning. Hæleri. - er det prisen værd? Undervisningsforløb om hæleri for 8.-9. klasse Lærervejledning Hæleri - er det prisen værd? Undervisningsforløb om hæleri for 8.-9. klasse Hæleri - er det prisen værd? Indhold Sådan kan du arbejde med materialet.......................... 3 Forløb på

Læs mere

15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet

15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet 15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet Pengene eller livet det er det, det handler om i dag. Ingen kan tjene to herrer. Han vil enten hade den ene og elske den anden eller holde sig til den ene

Læs mere

SPECIALREGLEMENT FOR BEDØMMELSE AF SAMLINGER AF TRADITIONEL FILATELI PÅ F.I.P. UDSTILLINGER

SPECIALREGLEMENT FOR BEDØMMELSE AF SAMLINGER AF TRADITIONEL FILATELI PÅ F.I.P. UDSTILLINGER SREV - TRADITIONEL SPECIALREGLEMENT FOR BEDØMMELSE AF SAMLINGER AF TRADITIONEL FILATELI PÅ F.I.P. UDSTILLINGER Artikel 1: Konkurrenceudstillinger I henhold til art. 1.4 i F.I.P.'s generelle reglement for

Læs mere

Salmer: 614 Far, verden, far vel (dansk visemel.)

Salmer: 614 Far, verden, far vel (dansk visemel.) Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31 Salmer: 614 Far, verden, far vel (dansk visemel.) 307 Gud Helligånd, vor igenføder 696 Kærlighed er lysets kilde 321 O kristelighed 438 Hellig, hellig,

Læs mere

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004 Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet Søndag 1 O skabelsens morgen, det helt nye liv nu vælder med kraft i os ind. Det styrker og nærer, beriger vor tro og virker helt ind i vort sind. 2

Læs mere

Live-rollespil Rejsen fra Brandenburg til Fredericia 1715 20

Live-rollespil Rejsen fra Brandenburg til Fredericia 1715 20 Live-rollespil Rejsen fra Brandenburg til Fredericia 1715 20 Temaer Overlevelse i det fremmede Emigration (udvandring) til Danmark? Bosætning i Danmark? Vilkår og betingelser. Spiloplæg Den unge huguenot

Læs mere

NORDEN I BIO 2007 FILM: FÖRÄLDRAMÖTET (Sverige, 2003) DANSK TEXT

NORDEN I BIO 2007 FILM: FÖRÄLDRAMÖTET (Sverige, 2003) DANSK TEXT Sidan 1 av 12 NORDEN I BIO 2007 FILM: FÖRÄLDRAMÖTET (Sverige, 2003) DANSK TEXT 0 1 FORÆLDREMØDET 2 Man løser ikke problemerne ved at stikke af. Man må tale om det. 3 Selv om det kan være hårdt. 4 - Gør

Læs mere

Jonastegnet Vi begynder med fortællingen om Jonas. Jonas i hvalfiskens bug. Det er en af de mærkeligste fortællinger i det gamle testamente. Der er et præg af eventyr over fortællingen: hvalfisken dukker

Læs mere

TIR NAN OG DØDEN SOM EN OVERGANG

TIR NAN OG DØDEN SOM EN OVERGANG DØDEN SOM EN OVERGANG OPGAVE TIL: TIR NAN OG PUNKT 3 Hvad sker der, når vi dør? Døden er fravær af liv. Livet er en forudsætning for døden. Det, der ikke er eller har været i live, kan heller ikke dø.

Læs mere

Undgå vold og voldtægt - håndbog for kvinder i psykisk selvforsvar. Indledning

Undgå vold og voldtægt - håndbog for kvinder i psykisk selvforsvar. Indledning 1 Undgå vold og voldtægt - håndbog for kvinder i psykisk selvforsvar af Chris Poole Indledning "Velma the swift; Velma the elusive; Velma who had never mastered the kicks, punches and defense blocks, but

Læs mere

Stil ind på et foto af en afdød

Stil ind på et foto af en afdød Kapitel Stil ind på et foto af en afdød Du er på besøg hjemme hos en af dine venner, og går forbi et billede, der hænger i entréen. På billedet ses en nydelig dame og lige da du passerer billedet, tænker

Læs mere

TIMOTHY KELLER. Glem dig selv FRIHED FRA SELVBEDØMMELSE

TIMOTHY KELLER. Glem dig selv FRIHED FRA SELVBEDØMMELSE TIMOTHY KELLER Glem dig selv FRIHED FRA SELVBEDØMMELSE Indhold Friheden ved selvforglemmelse... 7 1. Det menneskelige egos naturlige tilstand... 15 2. En forvandlet selvopfattelse... 25 3. Sådan kan din

Læs mere

Begynderlæsning Outrup Skole Forældreinformation

Begynderlæsning Outrup Skole Forældreinformation Begynderlæsning Outrup Skole Forældreinformation Hvad er læsning: Læsning er sprog. At læse, er ikke bare det at kunne læse en tekst flydende uden at lave fejl og uden at køre fast. Det er samtidig et

Læs mere

Konflikthandtering og fa Ellesskab O M

Konflikthandtering og fa Ellesskab O M Konflikthandtering og fa Ellesskab o D A O M K E T R I Indhold Materialet består af to bevægelsesøvelser om konflikthåndtering. Den første er en armlægningsøvelse, der illustrerer for eleverne to markant

Læs mere

SPILLET OM DANMARK LÆRERVEJLEDNING. Spillets formål: Kort om spillet: - et spil af Roskilde Museum og Fabulab

SPILLET OM DANMARK LÆRERVEJLEDNING. Spillets formål: Kort om spillet: - et spil af Roskilde Museum og Fabulab LÆRERVEJLEDNING SPILLET OM DANMARK - et spil af Roskilde Museum og Fabulab LÆRERVEJLEDNING SPILLET OM DANMARK er udviklet af Roskilde Museum i samarbejde med Gunnar Wille, Jakob Wille, Niels Valentin og

Læs mere

LEKTION 4 MODSPILSREGLER

LEKTION 4 MODSPILSREGLER LEKTION 4 MODSPILSREGLER Udover at have visse fastsatte regler med hensyn til udspil, må man også se på andre forhold, når man skal præstere et fornuftigt modspil. Netop modspillet bliver af de fleste

Læs mere

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 20. maj 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække Salmer DDS 291: Du, som går ud fra den levende Gud DDS 20: Jeg ser dit kunstværk,

Læs mere