Birgitte Sonne Lektor emerita

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Birgitte Sonne Lektor emerita jbsonne@mail.dk"

Transkript

1 Birgitte Sonne Lektor emerita Birgitte Sonne 2011 Eksempler på Fortolkningsmuligheder i SONNES BASE 2005 over grønlandske fortællinger Indhold Introduktion...3 Visse retningslinjer 4 Kulturoversættelse...8 Store Klaus og Lille Klaus 9 Storfjerteren (Prinsessen og det halve kongerige) 10 Diskussion 11 Ulven kommer 13 Konklusion om eksemplerne på kulturoversættelse 15 Holdningsændringer: Relationer til andre mennesker...16 Metode 16 Grønlændere, allat ( andre ) og qallunaat (europæere) 17 Inuit, kalaallit og qallunaat. 17 Qallunaat og qallunaatsiaat 24 Plantningen 27 Et forbehold 30 Qallunaatsiaat 31 Kvinden og Hunden, med og uden nordboere 35 Konklusion og Metodediskussion 39 Europæernes handelsvarer...44 Førkolonial handel med europæere i Vestgrønland 44 Tinusuk 45 Fremmede sager 47 Handelspartnerskaber 49 Konklusion 53 Demografi og Flytninger: Handelsrejser og immigrationer...54 Fortællingernes nordlændinge, sydlændinge og verdenshjørner 54 Historisk baggrund: 55 Handelskontakter over Melville Bugten til inughuit 57

2 Kassak, Qissuk og Avoovak 57 Slutbemærkning 64 Før-kristen religion og kristendom...66 Pooq, pose, mor, en livsmetafor...69 Indledning 69 Optakt 69 Lærlingeuddannelsen 73 Angakkut puullit, initiationsritualets myte 79 Betydninger af pooq 80 Mikrokosmoi 83 Hvilke evner opnåede en angakkoq-puulik? 84 Rejse-evner 85 Usynlighed 88 Isbjørnens og hvalrossens kosmologiske konnotationer 89 Hav, Land og Strand 89 Isbjørn og hvalros som himmelvæsner 93 Hvorfor pooq? 94 Månens barns tarmskindsanorak 94 Den rituelle pooq, tarmskindsanorakken 96 Remmesælen i almen praksis, rituel praksis og metaforik 98 Konkluderende om isbjørn, hvalros og remmesæl i kosmos 103 Den etbenede kæmpe i puulik-kompleksets akkulturerede kosmos 105 Referat 106 Tolkning 107 Fra angakkoq puulik til kristen 111 Konklusion og Diskussion 115 Litteratur...118

3 Introduktion Formålet med denne base over grønlandske fortællinger er at lette søgningen i den nedskrevne mundtlige overlevering, der er så omfattende, at det kan tage pippet fra enhver begynder. Basens ca fortællinger må være repræsentative for deres tid i de forskellige egne af Grønland, og det er min agt, at basen i fremtiden suppleres med manglende samlinger og spredte tryk gerne ved interesserede brugeres hjælp. Alle fortællinger, der foreligger i dansk oversættelse på tryk er blot indskrevet i resumé, der naturligvis ikke kan bruges som kilder. Man må gå til kilden selv, den trykte oversættelse, helst også den grønlandske original hvis den findes. Af de øvrige fortællinger, dvs. håndskrevne og nogle få der kun er trykt på grønlandsk, er flertallet indskrevet i oversættelse til dansk. Lektor emeritus Christian Berthelsen har foretaget de fleste og nu afdøde Apollo Lynge, Nuuk, en større antal, Grethe Lindenhann nogle få og Signe Åsblom ligeså. Der er huller i mange oversættelser, enten når håndskriften har været utydelig, særpræget dialekt har gjort sig gældende, eller nedskriveren, der kan være den samme som fortælleren, ikke har haft magt over forløbet. Igen er det sikrest at gå til kilden, som regel håndskriftet, forudsat man har de fornødne kundskaber i grønlandsk. Ellers må brugeren gøre opmærksom på manglerne og usikkerhederne i sin formidling. I øvrigt har jeg ikke foretaget nogen selektion, dvs. fravalg af fortællinger pga. dårlig kvalitet, med mindre håndskriften har været direkte ulæselig. I så fald har den kun fået et notat. Endelig er enkelte mindre samlinger kun registrerede til senere opdatering, fordi de blev opdaget så sent, at bevillingerne var brugt. Basens fortællinger er dateret til perioden erne i Vestgrønland; 1950 erne i N.V. Grønland (Upernavik distriktet); erne i Avanersuaq/Thule; erne i Østgrønland, og 1860 erne erne i Sydgrønland, hvortil alle sydøstgrønlændere (der var udøbte og delte fortælletradition med ammassalikkerne) lidt efter lidt var emigrerede frem til og med år Hver enkelt fortælling er (så vidt muligt) dateret i basen, og disse perioder nævner jeg kun hér, fordi datering i forhold til

4 koloni- og missionshistoriens begivenheder i de enkelte områder (bør kendes og) er afgørende for vurderingen af fortællingens indhold. Fortælleres og nedskriveres identiteter er sjældent kommenterede i basen, skønt også disse kan være vigtige at kende og må, for de flestes vedkommende opsøges i arkiverne (fortællerne til Arons illustrerede fortællinger er identificerede og karakteriserede i Thisted 1999; Thorning et al. 1999). Under arbejdet med basen har jeg forestillet mig talrige emner, som fortællingerne kunne tænkes at kaste lys over i to etnohistoriske hovedgrupper: 1. Spejling af og referencer til velkendte ydre historiske begivenheder og 2. de indre, der belyser ændringer i holdninger / forestillinger / verdensbillede over tid, forårsaget af kendte begivenheder. I rubrikken not (= notater) har jeg under Hist. (historie) og Kommentarer gjort opmærksom på såvel 1. som 2. Disse bemærkninger udtømmer selvsagt langt fra alle fortællingernes muligheder, 1 men jeg har af hensyn til begynderen her udvalgt enkelte eksempler på begge kategorier, hvor såvel teori som metode kommenteres. Visse retningslinjer En mundtlig overlevering undergår ændringer fra mund til mund afhængig af talrige faktorer, så som fortællerens hukommelse, fortælle-evne, performance i samklang med tilhørere, fortællesituationens kontekst i samtiden og fortællerens egen forståelse eller fortolkning af forløbet. Grønlænderne havde ifølge Rinks informanter et ideal om, at gamle fortællinger, hvis begivenheder ikke kunne relateres til folk man selv eller andre kendte/havde kendt, skulle gengives nøjagtig som de var fortalt. For de mere historiske og de blot underholdende eller anekdotiske fortællinger var der en større frihed (Rink ,II: 206). Basens varianter af samme fortælling viser os noget andet. Der er netop tale om varianter (af hinanden). Der eksisterer ingen oprindelig fortælling i sin 1 Emner, der optræder i teksten, i Hist. eller Kommentar: Rejser, handelsrejser og flytninger (søg fx på: rejs*); Handel (indbyrdes; med hollændere; med englændere/skotter, med KGH); Akilineq (landet på den anden side havet); stednavne; personnavne (det kniber med korrekt stavning af de østgrønlandske); relationer mellem grønlændere fra forskellige områder (vest, øst, syd, nord); generationskløft (sjælden); relationer til qallunaat/qallunaaq/de hvide/ europæer; herrnhut*; kristen*; omvendelse; seksualmoral; moral; anngiaq; blodhævn; sangkamp; profetbevægelser (Habakuk; Maria fra Tasiusaq, Gabriel el. Mathias); angakok/angakkoq/angakkut/åndemaner/shaman; initiation; hekseri; ritual; tabu; navngivning, (søg på navn*); dødsrige*; havkvinde; månemand el. Månen; Asiaq; ånder; qivittoq/qivittut; symboler (især lys og pooq).

5 nøgne enkelthed. 2 Relationerne mellem de handlende personer kan skifte karakter og der tilføjes og fjernes episoder (motiver), alt efter hukommelse, skift i fokus, eller til understregning af visse træk, der drejer forløbet i en bestemt retning. Friheden er stor i denne kunst, som Thisted har understreget i sin Ph.D. afhandling (1993), og det er altid værd at overveje, hvilken hensigt der kan ligge i varianternes forskelle i relationer og sammensætninger af episoder (se fx analysen af varianter af Kvinden der blev gift med en hund (Dog Husband) ndf.) Yderligere giver det faktum, at fortællingerne var fælleseje mulighed for skjulte, implicitte referencer til andre andre fortællinger. Vi må huske, at inuits mundtlige overlevering foregik i fuld offentlighed, at alle i teorien kunne fortælle fra den, og alle dermed kende den (i de lokale versioner). Det betød, at fortællerne kunne spille på dette kendskab i den dynamiske proces, hvor indholdet undergår ændringer i overensstemmelse med samtidig individuel og kontekstuel fortolkning. Intranarrativitet kalder jeg dette fænomen i analogi med skrift-litteraturens intratekstualitet (se også Biesele1986: ; Sonne 1990 om ændringer i Havkvinde-myten, Thisted 1993, og min symbolanalyse af pooq-komplekset nedenfor). Samme kendskab når man selvsagt ikke til som nybegynder i en håndevending, og jeg tror ikke der er anden vej frem til netop dén viden end at læse med bestemte emner for øje, læse andres analyser og det mest givende: selv at analysere fortællinger i deres varianter. Rinks opdeling i gamle, oqaluttuaat (mytiske) og nyere, oqalualaat, (historiske og anekdotiske) 3 fortællinger stemmer udmærket overens med den overordnede opdeling, de fleste mundtlige kulturer hylder, inklusive andre inuit (Bascom 1984; Morrow 1994; Rainey 1947:244f). En mere gradueret og historisk bevidst kategorisering fremgår, som beskrevet af Thisted (1997:76; 2002:48-54), af indledningen til fortællingerne fra: For meget, meget længe siden; for længe siden; i de ikke rigtig gamle dage; for ikke så ganske længe siden. De første to betegnelser dækker oqaluttuaat og de sidste to hhv. tidlig kolonitid og blot et par generationer tilbage i tid. En tilsvarende kronologi følges ikke i udskrifter af båndoptagelser fra såvel Østgrønland som Thule området, hvor ofte 2 Man nærer ofte ubevidst den overbevisning, at den variant man hørte, læste, evt. analyserede som den første og derfor kender bedst, må være den oprindelige eller rigtige. Det er ikke hensigtsmæssigt for analysen, som fx vist i Sonne andre betegnelser er oqalualaarutit, oqalualaaviit, oqaluppalaat; unikkaat.

6 blot et gooq, man fortæller, indleder både oprindelsesmyter og andre fortællinger om begivenheder fra så vel før som i mands minde (Thalbitzer 1923). I basen er den vestgrønlandske opdeling i tidsperioder ikke fulgt i rubrikken not. hvor det under Hist. blot bemærkes om fortællingen er historisk eller har en sandsynlig historisk kerne. Historisk, dvs. udtrykker fortællerens opfattelse og forståelse af fortællingens historiske begivenheder. Skellet mellem en historisk og en ikke-historisk fortælling (myte, anekdote, fabel osv.) er flydende i lyset af den ovennævnte postmoderne synsvinkel, hvor enhver fortælling er en fortolkning. Thisted nævner den rytmiske form som en ældre fortælling kan opnå, og som medvirker til en fastholden ved en ordret transmission (2002:49). Basens fortællinger er imidlertid skrevet ned og ligner sjældent fortællende digte. Et skarpt skel, som Hastrup & Sørensen drager, mellem hhv. skriftlig (historisk) og mundtlig (mytisk) overlevering kan virke overbevisende i sin strukturalistiske argumentation (1987), men udelukker en omfattende gråzone af historiske fortællinger, der er gået fra mund til mund, inden de blev nedskrevne. I grønlandsk regi lever mange af de nedskrevne mundtlige fortællinger fuldt ud op til kriterier for de historiske om sted- og tidfæstelse og kronologisk rækkefølge af begivenheder. En godt eksempel er fortællingerne om fjeldgængeren, qivittoq en Ikuunia i Sydgrønland, hvor visse begivenheder stemmer overens i varianternes forskellige fortolkninger, og en enkelt version er nået helt til Ammassalik-området (søg i basen).. En klar tid- og stedfæstelse giver på den anden side ingen sikkerhed for, at fortællingen er historisk. Se fx en version af myten om den blinde dreng, der fik synet igen: Tutigaq, i Peder Kraghs samling. Det er en fælles inuit-myte som her både tid- og stedfæstes lokalt. En anden sag er den, at fortællinger om store historiske personligheder i fortiden kan antage mere og mere ideologisk-mytisk karakter jo fjernere i tid personen befinder sig fra fortælleren. Sammenlign fx fortællingerne om den store angakok fire generationer bagud, Naaja, der lever op til ideologien, med de mere samtidige om Kaakaaq,

7 Kukkujooq, Georg og Maratsi, hvis uddannelser virker mere amatøragtige. Ingen af disse biografier er dog, skønt historiske i udspring, fortalt i sammenhængende forløb. I god overensstemmelse med mundtlig overlevering er de fortalt som man nu har husket de enkelte tildragelser, og når de fremstår som kronologiske forløb på tryk, er det indsamleren alias redaktøren, der har ordnet dem (Sandgreen har endog sammenkomponeret sin Øje for øje og tand for tand med en indfortolket tematik: en fortsat pligt til blodhævn, som kun den kristne dåb kunne sætte ud af kraft). I processen fra mundtlig til nedskreven fortælling går meget tabt, mens andet kan vindes hvis nedskriveren mestrer både fortællingen og det skrevne sprog (Thisted 1992). Aron fx er en sådan mester. Tæt på den mundtlige fortælling kom efterhånden Rink, da han fik lært sig så meget grønlandsk at han kunne nedskrive Hendriks fortællinger (Rink ,II, Thorning og Thisted 1996). Ligeså til dels Holtved (1951) i de fortællinger han både optog på fonograf og skrev ned, og Thalbitzer af hvis omfattende samling fra Ammassalik kun et mindre antal er publiceret (1923). Holtveds transskriptioner er p.t. under nødvendig revision, mens en revision af Thalbitzers forhåbentlig kommer det ad åre. Hvor tæt disse fortællinger end kommer på selve fortællesituationen, afspejler de dog ikke den originale situation med tilhørere osv. Performance-analyser egner disse fortællinger sig derfor ikke til. Tyvelse Birgitte Sonne Tilføjelse i maj 2011 De fem første fortolkningstekster blev udgivet enkeltvis på nettet i 2005, hvor de har flydt rundt uden forankring. I nærværende udgivelse er de samlede, let redigerede, tilføjet basen, og forsynet med en fælles litteraturliste. I basen henvises der ofte under rubrikken not : til GTV (Grønlændernes traditionelle verdensbillede) der er under uarbejdelse. Med skam at melde, det er det stadig - i mit forsøg på at skrive en engelsk, revideret version til udgivelse. Birgitte Sonne

8 Kulturoversættelse Oversættelse af tekster fra en kultur til en anden byder på vanskeligheder, og des større jo længere de to sprog og kulturer ligger fra hinanden, også i tid. En komplet dækkende oversættelse lader sig ganske enkelt ikke gøre, og man beklager ofte de litterære tab en oversat tekst må lide. Helt anderledes inciterende bliver det med en anderledes synsvinkel på fortællinger/tekster, der genfortælles (og nedskrives) i en anderledes kultur. De ændringer fortællingen undergår tilbyder fascinerende indblik i denne kulturs tænkemåde, moral o.m.a., idet tidligere ukendte begreber, objekter, udtryk, vendinger, forstås på egne præmisser og gengives med et for kulturen (og fortælleren med sin viden og personlighed i sin samtid) karakteristisk forløb. I princippet afviger denne proces ikke fra den velkendte inden for samme kultur, hvor en fortælling ændres i genfortællingen af de talrige faktorer så som fortælleevne, samtidsfortolkning, kontekst, målgruppe, situation, performance, litterær nedskrift. Betingelsen for sammenligninger af kulturforskellige gengivelser må være et godt kendskab til donor-kulturens fortællinger og tekster, der er genfortalt i en anden kulturel forståelse og fortælletradition. Kendskab til bibelske episoder og missionærernes udlægninger af samme er således en forudsætning for dette fokus på talrige grønlandske fortællinger, hvoraf nogle er åbenlyst genkendelige, andre mere skjulte. Jeg skal give nogle enkelte eksempler i analyserne nedenfor, henvise til kommentarer og tolkninger i basen (Sonne 2005), men i det følgende alene koncentrere mig om eksempler fra genfortællinger af nordiske folkeeventyr i grønlandsk regi. De nordiske folkeeventyr, der er nedskrevet i grønlandsk fortolkning, må fortrinsvis stamme fra danske og norske handelsansatte, der blev gift med grønlandske kvinder, lærte grønlandsk, og kvitterede med nordiske folkeeventyr, når svigerfamilien og dens bopladsfæller underholdt med grønlandske fortællinger. Seminariets danske lærere kan være andre ophavsmænd, og endelig har Atuagagdliutit bragt sådanne fortællinger i omløb siden "avisen"s første nr. i 1861 (om fx molbohistorier i Atuagagdliutit se Kleivan 1978). 4 Mindst troligt er det, at herrnhuterne skulle have afveget fra deres bibelske fortællinger og underholdt deres proselytter med tyske folkeeventyr. Men det er selvfølgelig ikke udelukket. Det kan undersøges. 4 Der er trykt seks i nr. 50, d. 20. juli 1865, spalte , og en i nr. 51, den 17. august 1865, spalte , med ialt otte små illustrationer.

9 De store konger fra 1976 er en serie folkeeventyr omplantet vidunderlig morsomt til grønlandsk miljø, fortalt af Cecilie Filemonsen fra Sisimiut og oversat til livfuldt dansk af Jens Rosing. De er resumeret og har fået deres kommentarer i basen, som forhåbentlig gir lyst til at læse dem i fuld udfoldelse. Kulturoversættelsen er så let tilgængelig og fornøjelig, at jeg afstår fra yderligere kommentarer hér. Andre folkeeventyr findes mere spredt i basen. Jeg skal give et par eksempler til bedste. Store Klaus og Lille Klaus Umiddelbart genkendelig er "Store Klaus og Lille Klaus", der første gang blev nedskrevet i 1823 med tilføjelsen: "En europæisk fortælling" (Sonne 2005: doc. 151) og endog findes i en tidlig variant fra 1903 hos polar-inuit i Thule (ibid.: doc. 1593). Begge har hvide mænd i rollen som fine herrer, der bliver narret, og om Thulevarianten fortæller Uusaqqaq, at den stammer fra meget gamle dage, da menneskene var mange og havde hvide mennesker iblandt sig. Han har altså ikke hørt den af de hvide selv, men af de ældre i stammen, og skønt de kan have handlet med både forbirejsende hvalfangere og ekspeditionsfolk er kilden formentlig den indgifte Hans, der boede i Thule-området fra , stammede fra Qeqertarsuatsiaat / Fiskernæsset, og kunne tale med sine nye slægtninge (Lidegaard 1986). For Hans som kilde taler også den tidlige og mere udførlige variant fra Aasiaat, som rummer så fremmede elementer som får, høns og pilefløjter, at den må stamme fra Syd- eller Sydvestgrønland, hvor herrnhuterne holdt sådanne husdyr. I Thule-varianten er det den mytiske anti-helt og lystløgner, Qasigiaq (Qasiassaq i V.Grl.), der er blevet tildelt rollen som "Lille Klaus". Ganske som Qas. i en traditionel Thule-variant (ibid.) lyver sig til en mængde gaver fra en familie, hvis afdøde barn han påstår at have opkaldt sit eget (ikke-eksisterende) barn efter, snyder han i "Store Klaus og Lille Klaus"-varianten lystigt de hvide. Deres skib bugner af eftertragtede varer, og han slår sin bedstemor ihjel, giver de hvide skylden, får en mængde varer som kompensation, og slutteligt franarrer han en hvid mand alle hans ejendele ved at lokke ham ned på bunden af en sø i en tilsnøret pose. Også i varianten fra Aasiaat af sydgrønlandsk proveniens bliver de hvide narret. Blot hedder "Lille Klaus" Pillingajaq, "Spilopmageren", der ikke er så usigelig tåbelig som

10 den traditionelle vest- og østgrønlandske Qasiassaq og altså heller ikke identificeres med ham. I modsætning hertil fremstilles den traditionelle Qasigiaq i Thule ikke som tåbelig (søg på Qasigiaq og Rasmussen i basen), men blot som en slem løgnhals, der straffes af sin kone. Man kan så spekulere over, hvorfor hans løgne ganske ustraffet bringer ham så store rigdomme i "Store Klaus og Lille Klaus"-varianten. Det gør de nok, fordi det er de hvide handelsfolk han snyder. Men tiderne kan skifte. Da Holtved en generation senere fik Pualorsuaqs variant har holdningen til de hvide ændret sig. I det mindste hos denne fortæller, en outsider, der opfattede sig selv som gevaldig klog og ikke var synderlig vellidt af sine landsmænd (). Omend de hvide bliver narret til at betale sig fra den påduttede skyld for Q.s moders død, er det derefter alle hans egne fæller, der opfører sig mere end tåbeligt. Hver og en slår de (ligesom Store Klaus og hér Q.) deres mødre ihjel og bringer ligene ud til de hvides skib, fordi Q. har fortalt dem, at de hvide købte hans døde mor for de mange rare sager han bragte med hjem. Og de hvide vil selvfølgelig hverken eje eller ha' alle de ihjelslagne mødre (Sonne 2005: doc. 1403). Disse tre grønlandske versioner af Store Klaus og Lille Klaus udviser forskelle i tradition, historisk situation og fortæller-personligheder. På Aasiaq-kanten har man ikke set den lighed mellem figuren, Løgneren og den finurlige Lille Klaus, der er faldet polar-inuit naturlig. Relationerne til de hvide har samme karakter i alle tre versioner, og den snu lille grønlænders relationer til disse hvide og deres rigdomme afviger ikke fra Lille Klaus til rige folk og storebror i den danske fortælling. Standsforskellene er gået lige over. Kun Pualorsuaqs hoverende slutning er overraskende. Den viser sig som en kraftig overdrivelse af den danske fortællings tåbelige Store Klaus, som identificeres med alle Pualorsuaqs egne landsmænd. 5 Storfjerteren (Prinsessen og det halve kongerige) Et andet nordisk folkeeventyr overrasker ved at være indsamlet i Ammassalik i 1919 (Sonne 2005: doc. 586). Straks man læser fortællingen ved man, at kompositionen hverken er grønlandsk eller eskimoisk med sit indhold og række af forud tænkte pointer: En ung mand vil giftes med en smuk pige, hvis far ikke vil af med hende, og undervejs til den udkårne møder han ialt tre mænd med hver sin meget specielle 5 Se også Inge Kleivans omfattende og grundige artikel om Store Claus og Lille Claus i tidsskriftet Grønland 2005: Jeg har ikke skrevet mit essay om efter læsningen af Inge Kleivans artikel. Den kommer langt videre

11 færdighed, som de har dyrket siden de ældste tider. De slår følge med ham og hjælper ham med hver sin færdighed på de strategisk rette tidspunkter til at få den skønne mø. Hendes far hedder da også Kunnga (konge), den ene hjælper er hurtigløber, den anden kan høre, hvad man taler om på uhyre lang afstand, og den tredje er en mester i at slå prutter. Den sidste har måske, måske ikke et traditionelt grønlandsk forbillede i "Prutmesteren" (ibid.: doc. 991), men de to andre hjælpere er besynderlige og kan hverken identificeres med traditionelle amuletter eller hjælpeånder. Hurtigløberen er naturligvis en dygtig bueskytte i grønlandsk omtolkning (hurtigløb associerer til renjagt i indlandet), men han har siden meget gamle dage kun været optaget af at ramme de allermindste myg, som han efterhånden har nedlagt en anselig bunke af uden dog nogensinde at få sin ihærdighed kronet med det held at få ram på to på een gang. Idéforbindelsen er dels den, at myg generer både rener og renjægere, og dels har den danske vending, at slå to fluer med et smæk, fået sin groteske hér. Hjælperen med den oversanselige hørelse har dog haft den mærkeligste beskæftigelse siden tidernes morgen: Han har samlet planter, bunker og atter bunker af planter. Det ville ingen traditionel ånd eller mytisk skikkelse i sin vildeste fantasi finde på. Jeg gætter at forbilledet må være folkeeventyrets hjælper, "der kan høre græsset gro", og at bunkerne af både myg og planter kunne stamme fra de spredte korn, som helten i visse folkeeventyr skal samle i een bunke på ingen tid. Det nordiske folkeeventyrs hjælpere klarer naturligvis opgaven, men i den grønlandske version har samlermanien absolut ingen anden funktion end at vække latter. Storfjerteren, som fortællingen har fået navn efter, har aldrig været beskæftiget med andet end at slå prutter, og det er ham, der med sine gevaldige udblæsninger sender store omkuldslående og dræbende kampesten i hovedet på forfølgerne. Disse er Kunnga, der vil ha' datteren tilbage, og hans mænd. Den unge mand får naturligvis ikke noget halvt kongerige, men på god grønlandsk vis lever han resten af livet i fred for fjender med sin smukke kone, hvis far og bopladsfæller så snildt er blevet udryddet. Diskussion Jeg skal overlade til folkloristerne at identificere det/de rette nordiske folkeeventyr og hellige mig de spørgsmål, som dette eksempel rejser, nemlig om fortællingens proveniens og fortællerens identitet. Umiddelbart forekommer det usandsynligt, at nordiske folkeeventyr skulle have fundet grobund i Ammassalik-distriktet allerede i omkring, men vi afviger ikke voldsomt fra hinanden i hovedtrækkene. Blot er min karakteristik af Pualorsuaq mindre

12 1919. Proveniensen må være vestgrønlandsk. På dette tyder da også det faktum, at Knud Rasmussen, der ikke forstod ret meget østgrønlandsk, selv har skrevet fortællingen ned. Men det kan ikke afgøres, om fortælleren har været præsten, Christian Rosing, der sandsynligvis også er kilden til fire andre fortællinger, som Rasmussen fik i hans håndskrift i Ammassalik 1919 (søg på qivittut og Christian Rosing), eller Kaarali Andreassen, der havde været på Seminariet i Nuuk fra Mig bekendt har fortællingen ikke sat sig senere spor i ammassalikkernes mundtlige overlevering. Ironi er berømt for at være den trope, der er vanskeligst at identificere i tekster (Friedrich 1991; Tyler 1988). Får man mistanke til, at en vending er ment ironisk, skal så hele teksten læses i det lys? Eller kun en del af den? Storfjerteren er morsom, det må man være en usædvanlig dødbider eller fra en anden klode for at tage fejl af. Min eneste ærgrelse er den, at jeg ikke ved om jeg morer mig ligeså kosteligt som datidens grønlandske tilhørere, især dem der havde snuset kraftigt til dansk kultur på seminariet eller ad andre kanaler. Verbale vittigheder og morsomheder er noget af det sidste man lærer at goutere på et fremmed sprog. De bygger på dobbelttydigheder, her på spillet mellem det fremmede og det kendte, som man skal være særdeles velintegreret eller akkultureret for at kunne nyde i fuld udstrækning. Jeg vil råde ikke-grønlændere (og mange unge grønlændere) til at forhøre sig hos de ældre grønlændere om denne eller hin fortælling skal tages på ramme alvor eller ej. Et sidste punkt er mere krævende at gøre rede for: Hvorfor ser man straks, at Storfjerteren ikke oprindelig er en grønlandsk fortælling? Det er ikke blot Kunngas navn og hjælpernes besynderlige evner, der vækker mistanken. Heller ikke, at den vidt anvendelige aktantmodel (fx Brandt-Pedersen og Rønn-Poulsen 1980) ikke også kan bruges på adskillige grønlandske fortællinger (fx Kaassassuk). Det er opbygningen med formålet, heltens mål: ønsket om en bestemt ugift kvinde og prøven som sættes af hendes far som betingelse. Grønlandske helte, der også klarer særdeles vanskelige prøver, får ingen kone som belønning. Han kan få sin røvede kone tilbage, skabe fred for hærgende uhyrer eller hævnende fjender, opnå adspredelse under en dyb sorg, eller, efter en fuldbyrdet hævn, få fred i sit eget sind (Vedr. grønlandske fortællingers opbygning se iøvrigt Thisted 1992 og 1997). forstående end Inge Kleivans.

13 Ulven kommer "Slæder!" råber to brødres koner gang på gang, og morer sig herligt, fordi deres mænd hver gang farer ud, opskræmte og hævngerrige. De har deres myrdede far at hævne og har fra ganske små trænet sig stærke til hævnen. Efter mordet, der foregik i "nord" er de flyttet til en øde egn endnu længere mod nord. Men konernes råb er lutter drilleri. Der er ingen fjender på vej, og da der endelig kommer fremmede, lader brødrene sig ikke længere skræmme af konernes råb. De fremmede er to mænd med deres koner, der når helt ind i huset, hvor de så modtages som gæster. Om disse egentlig hører til brødrenes fjenders slægt, fremgår ikke klart. Men brødrene lider af indestængt hævntrang og da de desuden oprindeligt er sydlændinge, identificerer de velsagtens alle nordlændinge med deres faders mordere. Brødrene myrder derfor begge mændene, og da enkerne næste dag rejser hjem, følger de efter og ender med at udrydde hele bopladsen (Sonne 2005: doc 1859). Det kan ikke påvises med nogen sikkerhed, men konernes drilleri med det gentagne råb, der mister sin virkning, minder påfaldende om vores fortælling om drengen, der råber "ulven kommer!" Den har været kendt i Grønland og blev trykt på grønlandsk i Kjer 1880: Atuainiutit, I, Kbh. Rosenberg, og fortællingen om de to brødre er dateret til Skønt lignende drilleri forekommer i andre grønlandske fortællinger, og denne fortælling tager en ganske anden drejning mod en helt anderledes morale end vores om "ulven kommer", bekræftes formodningen om påvirkning yderligere, fordi de to brødre i næste episode går til angreb på en ulvefamilie i indlandet. Den overvinder de med nøjagtig samme lethed som nordlændingenes hele boplads. Narratologisk er da drabet på ulvefamilien blot en gentagelse af det første massedrab, som det drilske råb om "slæder" forvarsler. Endvidere afviger den lethed, hvormed brødrene klarer ulvene, også fra den tilsvarende episode i andre fortællinger, hvor protagonisten kun med nød og næppe klarer ulvehannen. Han dræber først ungerne, så med noget besvær moderen, og endelig med fare for sit eget liv, faderen (Sonne 2005: doc. 103, 115, 144, 271, 1079, 1754). Narratologisk skal det forstærkende ulvedrab imidlertid sætte de to brødres næste kraftprøve i perspektiv. Endnu længere mod syd i indlandet træffer de nemlig en drægtig klodyr-hun (en kukisoq-hun), som de kun med stort besvær får dræbt. Og hendes mage tør de slet ikke binde an med. I erkendelse af omsider at have mødt deres

14 overmand, fortsætter de til deres sydgrønlandske hjemegn med fred i sindet. De er med andre ord omsider blevet resocialiserede. Optræningen til stærke hævnere har gjort de to brødre farlige for deres omgivelser. Dette sker gerne med den slags hævnere i de grønlandske fortællinger. De kan udvikle sig til lystmordere som fx Kaassassuk, der kun i visse varianter resocialiseres til slut. De stammer fra områder, hvor kristen påvirkning længe har gjort sig gældende på fortælletidspunktet (se også Thisted 1993; Sonne 2011). Når samme resocialisering lykkes for de to brødre har de tillige lånt træk fra en anden optrænet kraftkarl, der ikke har resocialisering behov. Kunuk repræsenterer bl.a. denne type, der tværtimod at blive en fare for sine omgivelser, befrir dem fra hele to tyranner. Den sidste er den farligste. Han røver andres koner og har en eller flere stærke hjælpere med unormal underkrop (Thisted 1993 bringer næsten alle Kunuk-fortællingerne i oversættelse). Ligervis befrier de to brødre verden for det drægtige klodyr, der sammen med sin mage er så aggressiv i denne fortælling, at intet levende kan eksistere på den slette, hvor de holder til. De har m.a.o. afskåret det livsødelæggende han-klodyr fra at formere sig. Karakteristikken af disse klodyrs aggressivitet og specielt hunnens graviditet er så påfaldende i en grønlandsk overlevering, at en kristen påvirkning er sandsynlig. I min fortolkning personificerer han-klodyret Djævelen, hvis "ufødte yngel" brødrene udraderer, og hvis livsødelæggende styrke indgyder dem den frygt, som endegyldigt resocialiserer brødrene. På denne baggrund er det egentlig mindre interessant, om "Ulven kommer" faktisk har inspireret til denne fortællings udformning. Men er det tilfældet, forudskikker drilleriet i begyndelsen den afsluttende episode, hvor brødrenes overmod endegyldigt stækkes af det livsudslettende klodyr. Da de klogeligt lader det være, får deres koners letsindige drilleri ingen skæbnesvangre følger. I øvrigt skal det tilføjes, at grønlænderne aldrig har set en ulv, en amaroq. Deres forfædre, der indvandrede fra Arktisk Canada, kendte amaroq'en, og den grønlandske amaroq har bevaret sin evne som dygtig renjæger i overleveringen, men er vokset til uhyre dimensioner. Tilmed identificeres ulve i fortællinger fra 1860'erne undertiden både med løver og med stribede rovdyr, hvis forbillede troligt er tigre (ibid.: doc. 1784,

Birgitte Sonne Lektor emerita

Birgitte Sonne Lektor emerita Birgitte Sonne Lektor emerita Bbsonne81@gmail.dk Birgitte Sonne 2011 Eksempler på Fortolkningsmuligheder i SONNES BASE 2005 over grønlandske fortællinger Indhold Introduktion...3 Visse retningslinjer 4

Læs mere

Inuitisk religion og mytologi. Myter, ritualer og religiøse forestillinger i det traditionelle inuitsamfund.

Inuitisk religion og mytologi. Myter, ritualer og religiøse forestillinger i det traditionelle inuitsamfund. Inuitisk religion og mytologi Myter, ritualer og religiøse forestillinger i det traditionelle inuitsamfund. Indholdsfortegnelse Kapitel 1: Skabelsesmyterne og kosmologien 13 Tekst 1. De første mennesker.

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Prædiken til 5. søndag efter påske.

Prædiken til 5. søndag efter påske. Prædiken til 5. søndag efter påske. Salmer: Indgangssalme: DDS 743: Nu rinder solen op af østerlide Salme mellem læsninger: DDS 636: Midt i alt det meningsløse Salme før prædikenen: DDS 367: Vi rækker

Læs mere

Vi har ganske givet vore egne eksempler, som vi bærer rundt på af store og små brud, der er sket. Nogle af os har brud, der endnu gør ondt.

Vi har ganske givet vore egne eksempler, som vi bærer rundt på af store og små brud, der er sket. Nogle af os har brud, der endnu gør ondt. 1. søndag efter påske Brændkjær 408-300 - 54-249 -236, v. 5-6 218 Vi ved som regel, når vi har dummet os, når vi har begået en fejl. Vi har vel prøvet det alle sammen. Har prøvet at sige det, der ikke

Læs mere

Gudstjeneste, Domkirken, søndag d. 15. marts 2015 kl. 15.00 25 års jubilæum for Reden Søndag: Midfaste, Johs. 6, 1-15 Salmer: 750, 29, 192, 784

Gudstjeneste, Domkirken, søndag d. 15. marts 2015 kl. 15.00 25 års jubilæum for Reden Søndag: Midfaste, Johs. 6, 1-15 Salmer: 750, 29, 192, 784 Gudstjeneste, Domkirken, søndag d. 15. marts 2015 kl. 15.00 25 års jubilæum for Reden Søndag: Midfaste, Johs. 6, 1-15 Salmer: 750, 29, 192, 784 I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen. Jeg vil

Læs mere

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949 Henvisning: Dette er en oversættelse af den stenografisk protokollerede tale af Bruno Gröning den 31. august 1949 om aftenen på Traberhof ved Rosenheim. For at sikre kildens ægthed, blev der bevidst givet

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David

Læs mere

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup Det er kyndelmisse. Det er den dag, hvor man i gamle dage, i den katolske kirkes tid, bragte sine stearinlys til kirken, for at få dem velsignet, sammen med kirkens lys.

Læs mere

THE THREE BROTHERS HVORDAN SER VI PÅ DØDEN?

THE THREE BROTHERS HVORDAN SER VI PÅ DØDEN? The Tale of the Three Brothers Punkt 1 Se filmen i gruppen. Punkt 2 Tal om filmen i gruppen. Punkt 3 Se dokumentaren Døden er som at køre på cykel (følg linket) og læs artiklen Vi har ikke lært at dø (lidt

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

Frelse og fortabelse. Hvad forestiller vi os? Lektion 9

Frelse og fortabelse. Hvad forestiller vi os? Lektion 9 Lektion 9 Frelse og fortabelse De fleste forbinder dommedag, med en kosmisk katastrofe. Men hvad er dommedag egentlig? Er der mennesker, der går fortabt, eller bliver alle frelst? Hvad betyder frelse?

Læs mere

Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014. Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697

Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014. Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697 Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014 Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697 Læsninger: 1. Mos. 18,20-33 og Luk. 18,1-8 I begyndelsen skabte Gud himlen og jorden. Det er

Læs mere

Opgaveskyen.dk. Kunsteventyr og folkeeventyr. Navn: Klasse:

Opgaveskyen.dk. Kunsteventyr og folkeeventyr. Navn: Klasse: Kunsteventyr og folkeeventyr Navn: Klasse: Dette forløb er opbygget i følgende rækkefølge: Opgaveskyen.dk Mål Introduktion Genrebeskrivelse Kendetegn for eventyr Analysér et eventyr Skriv dit eget eventyr

Læs mere

Prædiken til 14. s.e.trin., Vor Frue kirke, 6. sept. 2015. Lukas 17,11-19. Salmer: 728, 434, 447, 674,1-2, 30 / 730, 467, 476, 11.

Prædiken til 14. s.e.trin., Vor Frue kirke, 6. sept. 2015. Lukas 17,11-19. Salmer: 728, 434, 447, 674,1-2, 30 / 730, 467, 476, 11. Prædiken til 14. s.e.trin., Vor Frue kirke, 6. sept. 2015. Lukas 17,11-19. Salmer: 728, 434, 447, 674,1-2, 30 / 730, 467, 476, 11. Af domprovst Anders Gadegaard Alt er givet os. Taknemmeligheden er den

Læs mere

Prædiken til 3. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang

Prædiken til 3. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang Prædiken til 3. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang 413: Vi kommer, Herre, til dig ind på Spænd over os dit himmelsejl 448 - Fyldt af glæde 36 - Befal du dine veje 675 Gud vi er i gode hænder på Egemoses

Læs mere

Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud Dåb: DDS 448: Fyldt af

Læs mere

Konstruktiv Kritik tale & oplæg

Konstruktiv Kritik tale & oplæg Andres mundtlige kommunikation Når du skal lære at kommunikere mundtligt, er det vigtigt, at du åbner øjne og ører for andres mundtlige kommunikation. Du skal opbygge et forrådskammer fyldt med gode citater,

Læs mere

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til.

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til. Tekster: Sl 84, Rom 12,1-5, Luk 2,41-52 Salmer: Evangeliet, vi lige har hørt åbner i flere retninger. Det har en dobbelttydighed, som er rigtigt vigtig ikke bare for at forstå dagens evangelium, men det

Læs mere

Men det er samtidigt Guds svar. Bøn er på én gang at råbe sin glæde og sin fortvivlelse ud til Gud og samtidigt, i det, at høre hvad han har at sige.

Men det er samtidigt Guds svar. Bøn er på én gang at råbe sin glæde og sin fortvivlelse ud til Gud og samtidigt, i det, at høre hvad han har at sige. Søndag d. 10. maj 2015, kl. 10.00, Gottorp Slots Kirke, Slesvig 5. s. e. påske, Johs. 16, 23b-28 I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen. Jeg vil bede Jer rejse Jer og høre evangeliet til i dag,

Læs mere

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor?

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor? Fadervor Trosbekendelsen beskriver, hvordan Gud kommer til os. Man kan sige, at bøn handler om det modsatte: Vi kommer til Gud. (Selvom Gud faktisk også kommer til os, når vi beder!) Da Jesu disciple spørger

Læs mere

I 4.-6.-klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler.

I 4.-6.-klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler. I 4.-6.-klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler. Det skal medvirke til, at eleverne bliver i stand til at

Læs mere

OLE G. JENSEN GLIMT AF GRØNLANDS KULTUR

OLE G. JENSEN GLIMT AF GRØNLANDS KULTUR OLE G. JENSEN GLIMT AF GRØNLANDS KULTUR milik publishing INDHOLD Forord 4 Tupilak 5 Masker 9 Amuletter 13 Trommen 16 Angakkoq åndemane 19 Vinterhuset 22 Fedtstenslampen 25 Østgrønlandske vandbaljer 28

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

De ord, hvis sammenhæng med det religiøse vi måske har glemt i vores kultur, er gave og offer.

De ord, hvis sammenhæng med det religiøse vi måske har glemt i vores kultur, er gave og offer. Skærtorsdag den 5. april 2007. Frederiksborg slotskirke kl. 17.30. Tekster: 2.Mosebog 12,1-11 og Matt. 26,17-30. Salmer: 466-476/473 P.H. Bartolin - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -

Læs mere

Brev fra Bruno Gröning til skuespillerinde Lilian Harvey 1, 29.9.1958. Bruno Gröning Plochingen/N., den 29. september 1958.

Brev fra Bruno Gröning til skuespillerinde Lilian Harvey 1, 29.9.1958. Bruno Gröning Plochingen/N., den 29. september 1958. Det var en stor glæde for både min kone og mig Brev fra Bruno Gröning til skuespillerinde Lilian Harvey 1, 29.9.1958 Bruno Gröning Plochingen/N., den 29. september 1958 Dornendreher 117 Fru Lilian Harvey

Læs mere

Pædagogisk vejledning til

Pædagogisk vejledning til 1 Pædagogisk vejledning til 1 Udarbejdet af Pædagogisk konsulent Helle Rahbek VIA Center for Undervisningsmidler 1 DET SKJULTE KORT af Morten Dürr Målgruppe: 6.-7.klasse Bogen er læseteknisk ikke svær

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER PÅ JAGT Igennem de seneste år er det blevet mere og mere åbenlyst, hvor vigtigt det er at arbejde med læseforståelse, når vi snakker om indholdet i vores læseundervisning.

Læs mere

7. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 22. juli 2012 kl. 10.00. Salmer: 748/434/24/655//37/375 Uddelingssalme: 362

7. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 22. juli 2012 kl. 10.00. Salmer: 748/434/24/655//37/375 Uddelingssalme: 362 1 7. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 22. juli 2012 kl. 10.00. Salmer: 748/434/24/655//37/375 Uddelingssalme: 362 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen. Denne solbeskinnede

Læs mere

kvinden fra Kanaan kan noget usædvanligt hun kan ydmyge sig det kan vi vist alle sammen

kvinden fra Kanaan kan noget usædvanligt hun kan ydmyge sig det kan vi vist alle sammen 1 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Matthæus: Jesus gik bort derfra og drog til områderne ved Tyrus og Sidon. Og se, en kana'anæisk kvinde kom fra den samme egn og råbte:»forbarm dig over mig,

Læs mere

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?

Læs mere

18. søndag efter trinitatis I Salmer: 2, 12, 691, 54, 57, 696

18. søndag efter trinitatis I Salmer: 2, 12, 691, 54, 57, 696 18. søndag efter trinitatis I Salmer: 2, 12, 691, 54, 57, 696 Helligånden oplyse sind og hjerte og velsigne ordet for os. Amen Når jeg underviser mine konfirmander, har et af temaerne de seneste år været

Læs mere

365 Guds kærlighed ej grænse ved, 723 Naturen holder pinsefest

365 Guds kærlighed ej grænse ved, 723 Naturen holder pinsefest Joel 3,1-5, Rom 8,31b-39, Joh 17,20-26 Salmer: Lihme 9.00 749 I Østen, 292 Kærligheds og sandheds Ånd!, 365 Guds kærlighed ej grænse ved, 723 Naturen holder pinsefest Lem 10.30 749 I Østen, Dåb: 448, 292

Læs mere

Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard

Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard 1 Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard 2 Dan Sagnet fortæller, at en konge ved navn Dan, jog sine fjender mod syd. Han var en stærk konge, og folk gav hans land navn efter ham. På den måde fik Danmark

Læs mere

Hvordan kan rygning være et personligt anliggende, når røgen er fælleseje?

Hvordan kan rygning være et personligt anliggende, når røgen er fælleseje? a f o r i s m e r Hvordan kan rygning være et personligt anliggende, når røgen er fælleseje? Introduktion Rygestop? Du kan tro, du kan! er en opdatering af den oprindelige samling aforismer, som udkom

Læs mere

Undervisningsmateriale 5.-7. klasse. Drømmen om en overvirkelighed. Engang mente man, at drømme havde en. stor betydning. At der var et budskab at

Undervisningsmateriale 5.-7. klasse. Drømmen om en overvirkelighed. Engang mente man, at drømme havde en. stor betydning. At der var et budskab at Drømme i kunsten - surrealisme Hvilken betydning har drømme? Engang mente man, at drømme havde en Undervisningsmateriale 5.-7. klasse stor betydning. At der var et budskab at Drømmen om en overvirkelighed

Læs mere

Jeg er vejen, sandheden og livet

Jeg er vejen, sandheden og livet Jeg er vejen, sandheden og livet Sang PULS nr. 170 Læs Johannesevangeliet 14,1-11 Jeg er vejen, sandheden og livet. Sådan siger Jesus i Johannes-evangeliet. Men hvad betyder det egentlig? Hvad mener han?

Læs mere

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 16,19-31

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 16,19-31 1 1.søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 7. juni 2015 kl. 10.00. Koret Voices fra Sct. Pauli kyrka, Göteborg medvirker. Salmer: 745/434/685,v.4/614,v.1-5// 614,v.6-9/439/41/13. Åbningshilsen Hjertelig

Læs mere

16.s.e.trin. A. 2015. Luk 7,11-17 Salmer: Det kan synes som et dårligt valg, at der skal prædikes over enkens søn fra Nain, når vi lige har fejret

16.s.e.trin. A. 2015. Luk 7,11-17 Salmer: Det kan synes som et dårligt valg, at der skal prædikes over enkens søn fra Nain, når vi lige har fejret 16.s.e.trin. A. 2015. Luk 7,11-17 Salmer: Det kan synes som et dårligt valg, at der skal prædikes over enkens søn fra Nain, når vi lige har fejret barnedåb. Den festlige velkomst her i menigheden af lille

Læs mere

Jeres hjerte må ikke forfærdes og ikke være modløst.

Jeres hjerte må ikke forfærdes og ikke være modløst. Epistel: 1. Korintherbrev 13 Evangelielæsning: Johannes 14, 1-7 Frygt ikke, kære folkevalgte. Jeres hjerte må ikke forfærdes og ikke være modløst. Derfor Danmark, frygt kun ikke, frygt er ej af kærlighed

Læs mere

Om essayet. Opbygning: Et essay kan bygges op ud fra forskellige tanker og skrivemåder:

Om essayet. Opbygning: Et essay kan bygges op ud fra forskellige tanker og skrivemåder: Om essayet Et essay er en teksttype der balancerer mellem sagprosa og fiktion. Essayet er en kort, afsluttet tekst der bliver til i forbindelse med forfatterens personlige interesse for emnet. Afsættet

Læs mere

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde.

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde. Side 1 En farlig leg historien om tristan og isolde Side 2 Personer: Tristan Isolde Isolde Kong Mark Side 3 En farlig leg historien om Tristan og isolde 1 En kamp på liv og død 4 2 Isolde den skønne 6

Læs mere

"I begyndelsen var ordet," begynder Johannesevangeliet. Det er vigtigt for Johannes at gribe tilbage til begyndelsen og på den måde sige til os:

I begyndelsen var ordet, begynder Johannesevangeliet. Det er vigtigt for Johannes at gribe tilbage til begyndelsen og på den måde sige til os: Prædiken til 18. søndag efter trinitatis, 25/9 2016 Vor Frue Kirke Københavns Domkirke Stine Munch Da evangelisten Johannes vil fortælle evangeliet om Jesus Kristus begynder han historien på samme måde

Læs mere

Prædiken til søndag den 14. september 2014. Søndagen der hedder 13. søndag i trinitatistiden. Af sognepræst Kristine Stricker Hestbech

Prædiken til søndag den 14. september 2014. Søndagen der hedder 13. søndag i trinitatistiden. Af sognepræst Kristine Stricker Hestbech Prædiken til søndag den 14. september 2014. Søndagen der hedder 13. søndag i trinitatistiden. Af sognepræst Kristine Stricker Hestbech I Himmerige er der ikke noget centrum med de bedste pladser som var

Læs mere

introduktion tips og tricks

introduktion tips og tricks Tips & tricks 1 tips og tricks Indhold side introduktion Denne vejledning indeholder gode formidlingsråd og er målrettet 7. klassetrin. En Xciter er én som formidler naturvidenskab på en sjov og lærerig

Læs mere

Uanset hvad, så har der været noget ved Jesus, som på en helt særlig måde får Levi til at følge kaldet og rejse sig og følge Jesus.

Uanset hvad, så har der været noget ved Jesus, som på en helt særlig måde får Levi til at følge kaldet og rejse sig og følge Jesus. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 18. september 2016 Kirkedag: 17.s.e.Trin/B Tekst: Sl 40,2-6; Jud 20-25; Mk 2,14-22 Salmer: SK: 4 * 51 * 492 * 52 LL: 4 * 51 * 62 * 492 * 511,6 * 52 Følg

Læs mere

Og fornuften har det virkelig svært med opstandelsen. Lige siden det skete, som han havde sagt, har mennesker forholdt sig

Og fornuften har det virkelig svært med opstandelsen. Lige siden det skete, som han havde sagt, har mennesker forholdt sig Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 27. marts 2016 Kirkedag: Påskedag/B Tekst: Matt 28,1-8 Salmer: SK: 219 * 235 * 233 * 236 * 227,9 * 240 LL: 219 * 235 * 233 * 236 * 240 Jeg kan godt lide

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

Fagplan for dansk Delmål 2 (efter 3. klassetrin) Det talte sprog:

Fagplan for dansk Delmål 2 (efter 3. klassetrin) Det talte sprog: Fagplan for dansk Skolens formål med faget dansk følger beskrivelsen af formål i folkeskolens Fælles Mål: Stk. 1. Formålet med undervisningen i dansk er at fremme elevernes oplevelse af sproget som en

Læs mere

Prædiketekst: Den fortabte søns far - Luk 15.11-24 1. maj 2011 Sognepræst, Ole Pihl

Prædiketekst: Den fortabte søns far - Luk 15.11-24 1. maj 2011 Sognepræst, Ole Pihl Indeholder: Prædiken & Konfirmandtale Prædiken: (skrevet delvist på notatform) Indledningsbøn: Herre og Gud vi beder om, at du ved din Helligånd ved dit Åndelige og levende nærvær - vil åbne vores hjerter

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

2. søndag i fasten. Salmevalg

2. søndag i fasten. Salmevalg 2. søndag i fasten Salmevalg Som tørstige hjort monne skrige, 410 Dommer over levende og døde, 276 Kvindelil, din tro er stor, 158 De dybeste lag i mit hjerte, 28 Til himlene rækker din miskundhed, Gud,

Læs mere

Prædiken til 1. s. e. H3K kl. 10.00 i Engevang

Prædiken til 1. s. e. H3K kl. 10.00 i Engevang Prædiken til 1. s. e. H3K kl. 10.00 i Engevang 478 Vi kommer til din kirke, Gud på Op al den ting 448 Fyldt af glæde 70 Du kom til vor runde jord 411 Hyggelig rolig Nadververs 69 v. 5 6 af Du fødtes på

Læs mere

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen kone.

Læs mere

Når ledelse sker - mellem viden og væren 1. udgave 1. oplag, 2015

Når ledelse sker - mellem viden og væren 1. udgave 1. oplag, 2015 1 Når ledelse sker - mellem viden og væren 1. udgave 1. oplag, 2015 2015 Nyt Perspektiv og forfatterne Alle rettigheder forbeholdes Mekanisk, elektronisk, fotografisk eller anden gengivelse af eller kopiering

Læs mere

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

Salmer: 614 Far, verden, far vel (dansk visemel.)

Salmer: 614 Far, verden, far vel (dansk visemel.) Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31 Salmer: 614 Far, verden, far vel (dansk visemel.) 307 Gud Helligånd, vor igenføder 696 Kærlighed er lysets kilde 321 O kristelighed 438 Hellig, hellig,

Læs mere

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet. DANSK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),

Læs mere

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41 Indhold Hvorfor? Om hvorfor det giver mening at skrive en bog om livets mening 7 Svar nummer 1: Meningen med livet er nydelse 13 Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27 Svar nummer 3: Meningen

Læs mere

Side 3.. Håret. historien om Samson.

Side 3.. Håret. historien om Samson. Side 3 Håret historien om Samson 1 Englen 4 2 En stærk dreng 6 3 Løven 8 4 Hæren 12 5 Porten 14 6 Samsons styrke 16 7 Dalila 18 8 Et nyt reb 20 9 Flet håret 22 10 Skær håret af 24 11 Samson bliver slave

Læs mere

SØGEVEJLEDNING TIL GRØNLANDSKE FORTÆLLINGER

SØGEVEJLEDNING TIL GRØNLANDSKE FORTÆLLINGER SØGEVEJLEDNING TIL GRØNLANDSKE FORTÆLLINGER Velkommen til Birgitte Sonnes base over grønlandske fortællinger. Formål: Via søgemuligheder at afværge den fornemmelse af at drukne, som uundgåeligt rammer

Læs mere

Vildledning er mere end bare er løgn

Vildledning er mere end bare er løgn Vildledning er mere end bare er løgn Fake News, alternative fakta, det postfaktuelle samfund. Vildledning, snyd og bedrag fylder mere og mere i nyhedsbilledet. Både i form af decideret falske nyhedshistorier

Læs mere

3. s. i fasten II 2016 Ølgod 9.00, Bejsnap , 473 til nadver

3. s. i fasten II 2016 Ølgod 9.00, Bejsnap , 473 til nadver Vi er i denne vidner til en hård kamp mellem vinteren og foråret. Bedst som vi troede, foråret havde vundet, bedst som vi vejrede forårsluft og følte forårsstemningen brede sig, og begyndte at fantasere

Læs mere

Sidste søndag i kirkeåret 23. november 2014

Sidste søndag i kirkeåret 23. november 2014 Kl. 10.00 Kl. 14.00 Burkal Kirke Tinglev Kirke Tema: Hvile hos Jesus Salmer: 403, 380, 603; 277, 430 403, 666; 66, 431 Evangelium: Matt. 11,25-30 Jesus priser sin himmelske far, fordi han har åbenbaret

Læs mere

Quiz-spørgsmål historiedysten klasse: Grønland (60 spørgsmål) Introduktion. 1) Hvad betyder Kalaallit Nunaat?

Quiz-spørgsmål historiedysten klasse: Grønland (60 spørgsmål) Introduktion. 1) Hvad betyder Kalaallit Nunaat? 7.-9. klasse: Grønland (60 spørgsmål) Introduktion 1) Hvad betyder Kalaallit Nunaat? Grønt land Grønlændernes/menneskenes land* Landet mod Nord 2) Hvem navngav landet Grønland? Hans Egede Erik den Røde*

Læs mere

Surrealisme - Drømmen om en overvirkelighed

Surrealisme - Drømmen om en overvirkelighed Surrealisme - Drømmen om en overvirkelighed Undervisningsmateriale 8.-10. klasse Malerier på grænsen mellem verdener En gruppe kunstnere i 1920ernes Paris troede fuldt og fast på, at man igennem kunsten

Læs mere

Prædiken til Alle Helgen Søndag

Prædiken til Alle Helgen Søndag Prædiken til Alle Helgen Søndag Salmer: Indgangssalme: DDS 732: Dybt hælder året i sin gang Salme mellem læsninger: DDS 571: Den store hvide flok vi se (mel.: Nebelong) Salme før prædikenen: DDS 573: Helgen

Læs mere

Rapport om brugerevaluering af pilotprojektet Bedre Breve i Stevns Kommune

Rapport om brugerevaluering af pilotprojektet Bedre Breve i Stevns Kommune Rapport om brugerevaluering af pilotprojektet Bedre Breve i Stevns Kommune Lektor Karsten Pedersen, Center for Magt, Medier og Kommunikion, kape@ruc.dk RUC, oktober 2014 2 Resume De nye breve er lettere

Læs mere

Men det var altså en sommerdag, som mange andre sommerdage med højt til himlen og en let brise. Aksene stod skulder ved skulder og luftes tørhed fik

Men det var altså en sommerdag, som mange andre sommerdage med højt til himlen og en let brise. Aksene stod skulder ved skulder og luftes tørhed fik 16. søndag efter trinitatis I Høstgudstjeneste i Jægersborg med Juniorkoret Salmer: Syng for Gud, 729, vinter er nær, 15, 730, 752 4-5, velsignelsen, 730, sensommervisen. I dag fejrer vi høstgudstjeneste

Læs mere

Klods Hans, H. C. Andersen Genfortalt af Jens Andersen Målgruppe: 3. 5. klase

Klods Hans, H. C. Andersen Genfortalt af Jens Andersen Målgruppe: 3. 5. klase Forslag til forløb: Forforståelse Snak om titlen. Kender nogen eventyret? Hvad kan de huske? Hvem har skrevet det? Eventyret læses. Fælles eller i grupper. Personkarakteristik. Hold undervejs i læsningen

Læs mere

Bilag 2: Interviewguide

Bilag 2: Interviewguide Bilag 2: Interviewguide Tema Læsning og læsevanskeligheder Specialundervisning og itrygsæk Selvtillid/selvfølelse Praksisfællesskaber Spørgsmål 1. Hvordan har du det med at læse og skrive? 2. Hvad kan

Læs mere

Måske er det frygten for at miste sit livs kærlighed, der gør, at nogle kvinder vælger at blive mor, når manden gerne vil have børn, tænker

Måske er det frygten for at miste sit livs kærlighed, der gør, at nogle kvinder vælger at blive mor, når manden gerne vil have børn, tænker BØRN ER ET VALG Har det været nemt for jer at finde kærester og mænd, der ikke ville have børn? spørger Diana. Hun er 35 år, single og en af de fire kvinder, jeg er ude at spise brunch med. Nej, det har

Læs mere

Kultur og samfund. Tro og Ritualer. Totemdyr

Kultur og samfund. Tro og Ritualer. Totemdyr Tro og Ritualer Totemdyr TRIN 1 Opgave: Lav dit eget totemdyr Lad eleverne lave deres eget totemdyr. De skal selv finde på, hvilke egenskaber dyret skal have. Tag udgangspunkt i følgende spørgsmål Hvad

Læs mere

Dernæst siger Jesus: Sådan kan ingen af jer være min discipel uden at give afkald på alt sit eget.

Dernæst siger Jesus: Sådan kan ingen af jer være min discipel uden at give afkald på alt sit eget. 2.s.e. trinitatis 402 Den signede dag 289 Nu bede vi den Helligånd 710 Kærlighed til fædrelandet 491 O store Gud, din kærlighed 266 Mægtigste Kriste, menighedens Herre Jesu ord i dag er rystende. Først

Læs mere

1.s.e.trin. II 2016 Bejsnap 9.00, Ølgod med dåb / , nadver: 192,7

1.s.e.trin. II 2016 Bejsnap 9.00, Ølgod med dåb / , nadver: 192,7 I 1999 hærgede en voldsom orkan i Danmark og Sverige. Store skovarealer blev ødelagt. Det var en katastrofe for mange svenske skovejere, og efterfølgende begik flere af disse mennesker, der havde mistet

Læs mere

STORYTELLING EN BRANDSTRATEGI. Introduktion til konceptet 1. At være et menneske er at have en historie at fortælle. Isak Dinesen (Karen blixen)

STORYTELLING EN BRANDSTRATEGI. Introduktion til konceptet 1. At være et menneske er at have en historie at fortælle. Isak Dinesen (Karen blixen) STORYTELLING EN BRANDSTRATEGI Introduktion til konceptet 1 At være et menneske er at have en historie at fortælle Isak Dinesen (Karen blixen) Den gode historie Den gode historie bevæger os, får os til

Læs mere

13. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 14. september 2014 kl. 10.00. Salmer: 736/434/683/179//365/439/469/373

13. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 14. september 2014 kl. 10.00. Salmer: 736/434/683/179//365/439/469/373 1 13. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 14. september 2014 kl. 10.00. Salmer: 736/434/683/179//365/439/469/373 Åbningshilsen Efter højmessen sørger en af vore frivillige for kirkefrokost, så

Læs mere

Studie. Den nye jord

Studie. Den nye jord Studie 16 Den nye jord 88 Åbningshistorie Jens er en af mine venner. Jeg holder meget af ham, men han er tja nærig. Jeg bryder mig ikke om at sige det på den måde, men siden hans kone Jane sagde det rent

Læs mere

Foredrag af Bruno Gröning, München, 29. september 1950

Foredrag af Bruno Gröning, München, 29. september 1950 Henvisning: Dette er en afskrift af det stenografisk optagne foredrag af Bruno Gröning, som han har holdt den 29. september 1950 hos heilpraktiker Eugen Enderlin i München. Foredrag af Bruno Gröning, München,

Læs mere

Tekster: Es 7,10-14, 1 Joh 1,1-3, Luk 1,26-38

Tekster: Es 7,10-14, 1 Joh 1,1-3, Luk 1,26-38 Mariæ Bebudelse Tekster: Es 7,10-14, 1 Joh 1,1-3, Luk 1,26-38 767 Tiden skrider 68 Se hvilket menneske 71 Nu kom der bud 201 Det hellige kors 477 Som korn 773 Bliv hos os Og Ordet blev kød og tog bolig

Læs mere

forord til 2. udgave Leif Andersen

forord til 2. udgave Leif Andersen forord til 2. udgave Da Credo Forlag og jeg i 2000-2001 arbejdede med den første udgivelse af ateistisk andagtsbog, var vi rimeligt sikre på, at det var ved at være i sidste øjeblik, hvis vi overhovedet

Læs mere

Indhold i [ klammer ] er udeladt af redaktionen efter ønske fra Karin.

Indhold i [ klammer ] er udeladt af redaktionen efter ønske fra Karin. August 2006 - helt ind i hovedet på Karin Der er gået to måneder, siden Karin fik at vide, at hun er donorbarn. Det er august 2006, og hun sender denne mail til en veninde. Indhold i [ klammer ] er udeladt

Læs mere

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Højmesse i Rungsted kirke. 2 da b Salmer: 9; 422; 277; 54; 464; 729; 750; 727. Kollekt: Ordet og Israel Tekst: Matt.22,34-46

Læs mere

Tekst: Johs 11,19-45 Salmer: 18, 434, 51, 228, 467, 754 v.6-7, 544. Gud, lad os leve af dit ord som dagligt brød på denne jord

Tekst: Johs 11,19-45 Salmer: 18, 434, 51, 228, 467, 754 v.6-7, 544. Gud, lad os leve af dit ord som dagligt brød på denne jord 1 Jesper Stange 16. søndag efter trinitatis, den 11. september 2016 Vor Frue kirke kl. 17 Tekst: Johs 11,19-45 Salmer: 18, 434, 51, 228, 467, 754 v.6-7, 544. Gud, lad os leve af dit ord som dagligt brød

Læs mere

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849.

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849. Taarup, 18. Maj 1849. Kære elskede Kone! Dit Brev fra den 11. modtog jeg den 16., og det glæder mig at se, at I er ved Helsen. Jeg er Gud ske Lov også ved en god Helsen, og har det for tiden meget godt,

Læs mere

VORES FORHOLD TIL DØDEN

VORES FORHOLD TIL DØDEN R.I.P. - om døden i Danmark Når mennesker i Danmark dør sker det for 49% på hospital 25% på plejehjem eller i en beskyttet bolig 22% i eget hjem 4% et andet sted De fleste dør altså ikke i eget hjem. I

Læs mere

På egne veje og vegne

På egne veje og vegne På egne veje og vegne Af Louis Jensen Louis Jensen, f. 1943 Uddannet arkitekt, debuterede i 1970 med digte i tidsskriftet Hvedekorn. Derefter fulgte en række digtsamlinger på forlaget Jorinde & Joringel.

Læs mere

som gamle mennesker sukkende kan sige når de har været til endnu en begravelse.. For sådan er det jo også. At nogen af os får lov at sige farvel

som gamle mennesker sukkende kan sige når de har været til endnu en begravelse.. For sådan er det jo også. At nogen af os får lov at sige farvel Juledag 2014 Af sognepræst Kristine S. Hestbech Livet har en begyndelse og en ende. Sådan er det, når man ikke tror på reinkarnation hvor alt går i ring, men tror på at livet er så ukrænkeligt og værdigt

Læs mere

14.s.e.trin. II 2016 Bejsnap kl. 9.00, Ølgod

14.s.e.trin. II 2016 Bejsnap kl. 9.00, Ølgod Et menneske, der lider af en uhelbredelig sygdom, kan føle sig magtesløs og uden muligheder. Det menneske, som har fået at vide, at den sygdom, man lider af, ikke kan kureres, kan opleve det som om han

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 18.s.e.trinitatis 2014.docx 19-10-2014 side 1. Prædiken til 18. s. e. trinitatis 2014. Læsning. Johs. 15,1-11.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 18.s.e.trinitatis 2014.docx 19-10-2014 side 1. Prædiken til 18. s. e. trinitatis 2014. Læsning. Johs. 15,1-11. 19-10-2014 side 1 Prædiken til 18. s. e. trinitatis 2014. Læsning. Johs. 15,1-11. En juni dag i 1767 kæmpende en kvinde for sit barn og sit liv i fødselsveer. I den stråtækte gård i Munklinde var familien

Læs mere

15. søndag efter trinitatis II konfirmandvelkomst

15. søndag efter trinitatis II konfirmandvelkomst 15. søndag efter trinitatis II konfirmandvelkomst Når vi ser en film eller læser en rigtig god bog, sker der tit det, at vi kommer til at identificere os med en af figurerne. Det er som regel den, vi synes

Læs mere

VEJEN, SANDHEDEN OG LIVET

VEJEN, SANDHEDEN OG LIVET VEJEN, SANDHEDEN OG LIVET MARTINUS VEJEN, SANDHEDEN OG LIVET Copyright by Martinus 1963 1. KAPITEL Kristi væremåde Kristus udtalte engang: "Jeg er vejen, sandheden og livet". Hvorfor udtalte han dette?

Læs mere

Prædiken 4. søndag efter Hellig Tre Konger 2014, 2. Tekstrække, Matth 14,22-

Prædiken 4. søndag efter Hellig Tre Konger 2014, 2. Tekstrække, Matth 14,22- Prædiken 4. søndag efter Hellig Tre Konger 2014, 2. Tekstrække, Matth 14,22-33. Se om mennesker, der tilsyneladende kan overkomme alt og som ikke løber ind i modgang siger man undertiden, at de kan gå

Læs mere

For jeg ved med mig selv, at livet byder på udfordringer, hvor end ikke nok så meget fromhed og tro, kirkegang, bøn og

For jeg ved med mig selv, at livet byder på udfordringer, hvor end ikke nok så meget fromhed og tro, kirkegang, bøn og Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 2. februar 2014 Kirkedag: 4.s.e.H3K/B Tekst: Matt 14,22-33 Salmer: SK: 720 * 447 * 13 * 636 * 487,7 * 34,3 LL: 720 * 23 * 13 * 636 * 487,7 * 34,3 Jesus

Læs mere

Men ikke alene er der måske ikke tre mænd, der kommer ridende, vi har heller ingen god grund til at tro, at de stolt og roligt bevægede sig frem mod

Men ikke alene er der måske ikke tre mænd, der kommer ridende, vi har heller ingen god grund til at tro, at de stolt og roligt bevægede sig frem mod I dag er det helligtrekongers søndag. Nu skulle man jo tro, at det i dag handler om de hellige tre konger, men faktisk var de hverken konger, tre eller hellige. Egentlig får vi bare at vide, at der var

Læs mere

vederfarelser. overtro.

vederfarelser. overtro. Prædiken 10 søndag efter Trinitatis, 2. tekstrække, Matth. 11,16-24. bemærket vistnok ikke fordi, der er lagt op til, at det skal gå Sodoma særligt tåleligt. Kanske at sådanne udsagn skurrer noget i ørene.

Læs mere

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde helbredelser og skal overveje, hvad betydning den har for os

Læs mere

Søndag 4. oktober også kaldet 18.søndag efter trinitatis. Da farisæerne hørte, at Jesus havde lukket munden på saddukæerne, samledes

Søndag 4. oktober også kaldet 18.søndag efter trinitatis. Da farisæerne hørte, at Jesus havde lukket munden på saddukæerne, samledes NU er næsten her Prædiken af Kristine S. Hestbech Søndag 4. oktober også kaldet 18.søndag efter trinitatis. Jeg prædiker over Matthæus kap.22, 34 46: Da farisæerne hørte, at Jesus havde lukket munden på

Læs mere