Folkehjælp. Juli 2010 nr. 92 Udgives af ASF-Dansk Folkehjælp. Sydafrika The Rainbow Nation

Transkript

1 Folkehjælp Juli 2010 nr. 92 Udgives af Sydafrika The Rainbow Nation

2 leder Indhold: Leder: Sydafrika for enden af regnbuen? 3 4 Nu tør de stå frem 4-7 Sydafrika i sort/hvid Fodbold skal forsone Sydafrika Afdelinger støtter projekterne i Sydafrika Ny hjemmeside nyt design Haiti et halvt år efter jordskælvet Opslagstavlen Profilvarer i netbutikken 35 Sydafrika for enden af regnbuen? Den 11. juni 2010 indledtes VM i fodbold og er på nuværende tidspunkt godt i gang. VM er måske den vigtigste begivenhed i Sydafrikas nyeste historie siden Nelson Mandelas indsættelse som præsident i 1994 for the Rainbow Nation, som Mandela og Desmond Tutu titulerede det nye Sydafrika. 24 HJÆLP OS AT hjælpe ANDRE 22 Folkehjælp udgives af: Industriparken Holeby Tlf.: post@folkehjaelp.dk folkehjaelp.dk Ansvarshavende og tilrettelæggelse: Klaus Nørlem Deadline for næste nummer: 1. august 2010 Udkommer oktober 2010 Layout og tryk: Klausen + Partners Østerfælled Torv 14b 2100 København Ø ISSN: Eftertryk og citater er tilladt med kildeangivelse. Indlæg bragt i Folkehjælp er ikke nødvendigvis sammenfaldende med s mening og strategier. Tekst: Allan Mygind Vokstrup Foto: Ndaba Dlamini, MediaClubSouthAfrica.com The Rainbow Nation gjorde op med mere end et århundredes apartheidstyre, og en ny forfatning med et for afrikanske lande unikt valgsystem blev indført. Systemet er unikt, fordi det engelske system ikke er forbilledet, men et skandinavisk med indbygget mindretalsbeskyttelse. Fred og forsoning rejste sig på skuldrene af et land, som havde været kendetegnet ved ondskab, orkestreret af et herrefolk, der anså sig selv for at være Guds udvalgte. Hurtigt blev det dog klart, at fremtiden for Sydafrika ikke var lys og let, og som 00 erne blev indledt, blev det åbenlyst, at alle de store forventninger hos det sorte flertal af befolkningen ikke ville kunne opfyldes. Selvom apartheid i fysisk forstand er ophævet, eksisterer den i bedste velgående som en psykologisk faktor. Den hvide middelklasse dyrker en nostalgi rettet mod Europa, som det var i begyndelsen af forrige århundrede, og den sorte middel- og underklasse forbliver i deres townships. Den 11. juni benævnes ifølge den gregorianske kalender Fandens fødselsdag, så måske er det symbolsk, at VM i fodbold indledes på denne dato, hvor terminen skal betales. Faktum er, at FIFA har investeret mere end 6 milliarder kroner i VM, og Sydafrikas eget investeringsbudget er tæt på 30 milliarder kroner. En økonomisk indsprøjtning, som i Sydafrika har virket som et bolværk mod den seneste globale finansielle krise. VM genopliver gnisten fra the Rainbow Nations fødsel og samler ikke blot den sydafrikanske nation, men hele det afrikanske kontinent. Men hvad sker der, efter at den nye verdensmester - højst sandsynligt fra et andet kontinent - er kåret, og lysene på de 10 nye kæmpestadions slukkes? Som i eventyret om den lille pige med svovlstikkerne er illuminationen og lykken kortvarig. I Sydafrika knækkes hiv/aids-epidemien ikke med fodbold. Det offentlige investeringsniveau i infrastrukturer (læs: vejanlæg og stadions) kan ikke opretholdes, hvorfor arbejdsløsheden stadig vil være en kæmpe udfordring sammen med alle de andre uløste opgaver. Det skal dog ikke forhindre ASF- Dansk Folkehjælp i at ønske Sydafrika et godt VM både på og uden for banen. I Tumahole township vil vi og vores lokale partner Thabang vise VM-kampene på storskærm, så der bliver fri fodbold for de fattige. 2 Mød s ambassadører på de næste sider >> 3

3 Thabang Nu tør de stå frem Tekst og fotos: Journalist Jan Kjær har i flere år støttet aids-arbejdet i det sorte township Tumahole 120 km fra Sydafrikas kommercielle hovedby Johannesburg. Det er der kommet gode resultater ud af. Mine venner forlod mig, da jeg fortalte, at jeg havde aids. Ordene strømmer sagte ud af munden på Keketso. Hun er 23 år, men ligner en teenager. Tynd og køn. Hun er til kontrol på Thabangs klinik i Tumahole sammen med datteren Elisabeth, hvis ansigt er dækket af små bylder. Ligesom i resten af Sydafrika er hiv og aids et af de helt store problemer i Tumahole. Det skønnes, at cirka hver tredje indbygger i det sorte township er smittet med hiv. Den klient, han skulle bringe til klinikken, er død undervejs. Det er anden gang på en uge, at Thabang oplever dødsfald i eller på vej til klinikken. Den døde hjælpes ud af bilen, sættes i en kørestol og fragtes ind på en briks, inden politiet rutinemæssigt kommer for at undersøge hændelsen. Derefter bliver liget afhentet af familien. Aids er dødelig alvor i Tumahole. Sydafrikanere kan på Thabangs klinik få ARV-medicin, der kan holde aids i skak, men for mange er for længe om at blive testet, så sygdom- 23-årige Keketso og hendes 3-årige datter på Thabangs klinik Folkehjælp nr. 92 JULI 2010 Der er et kæmpe arbejde at udføre, for Sydafrika har været længe om at tage problemet alvorligt. Thabo Mbeki, der var præsident fra 1999 til 2009, satte bl.a. spørgsmålstegn ved, om hiv-virus fører til aids, og nølede med at tilbyde gratis antiretroviral (ARV) medicin til borgerne. Den nuværende præsident Jacob Zuma, der dyrker flerkoneri, har 19 børn og åbent erkender, at han har elskerinder, bliver heller ikke ligefrem betragtet som en rollemodel i kampen mod aids. Blandt Tumahole townships ca indbyggere bliver mange syge og dør af sygdommen aids. Det går især ud over dem, der ikke kommer i behandling og får den rigtige medicin. Men også de smittede, der ikke har råd til mad, risikerer at blive lagt tidligt i graven. har i flere år arbejdet sammen med organisationen Thabang Society, der ihærdigt arbejder på at afhjælpe de alvorlige følger af hiv og aids. Dødelig alvor Stemningen er trykket blandt personalet og de frivillige på klinikken. Thabangs chauffør har lige ringet. Frivillige aids-rådgivere undervises i det lokalscenter, som har været med til at sætte i stand men bliver for fremskreden. Medicinen er gratis, men skal tages meget regelmæssigt for at patientens immunforsvar ikke svækkes. For at medicinen skal virke, skal der også god og nærende mad på bordet. Det er et problem for mange i Tumahole. Keketso og datteren Elisabeth er kommet til klinikken for at få et tjek og få deres ARV-medicin, men derudover nyder de et måltid mad i Thabangs køkken. Keketso har ikke råd til at købe den mad, der så vital for, at ARV-medicinen kan virke. Jeg har ingen indtægt og heller ikke et id-kort. Derfor kan jeg ikke få penge fra staten til mit barn, fortæller den arbejdsløse Keketso. Hun har nu i et år vidst, at hun er aidssmittet. Jeg var altid syg og træt. Jeg havde ingen appetit. Derfor fik hun taget en test og lidt senere blev pigen også testet, fordi hun også skrantede. Klinikken er et trækplaster Keketso er glad for Thabang. Behandlingen hjælper mig virkelig. Jeg kan mærke, at min krop bliver stærkere. Desuden kan personalet i Thabang godt lide mig. Vi er aldrig gået sultne i seng, siden vi kom til Thabang, fortæller Keketso og fortsætter: På nogle klinikker er personalet ikke særligt venligt, og de behandler os dårligt. Hvis Thabang ikke eksisterede, ville jeg måske slet ikke gå i behandling. Hendes største ønske er at få et arbejde, så hun kan forsørge sig selv og Elisabeth. Det er ikke kun den lille Keketso, der har fundet vej til Thabang. Klinikken er uhyre populær i Tumahole, og patienter og pårørende strømmer til. Venteværelset er fuldt, og rådgivningen af patienter må foregå i en sal, hvor 3-5 er i gang på samme tid. Personalet og de frivillige knokler fra tidlig morgen til sen aften. 4 Mike Tramp Hans-Henrik Søndersted-Olsen Kurt Ravn Jakob Kjeldberg >> 5

4 Thabang Der rådgives i det store rum på klinikken. Organisationen er ved at udvide, så alle ikke skal sidde i samme lokale. Klinikken gør en stor forskel i det fattige township. Det mener Majorie Mosoge, leder af ngo en Deogratia i området. Thabang er en velsignelse for Tumahole. Førhen skulle folk tage helt til Sasolburg, 30 kilometer væk. Det var helt meningsløst. En masse mennesker får nu hjælp, fordi klinikken er kommet tæt på, fortæller Majorie. Rosemary lever positivt med hiv Tårerne triller ned ad kinderne på den unge kvinde. Det kan være hårdt at se sandheden i øjnene. Hun er en af tre kvinder, der er i gang med at blive informeret om, hvordan hiv og aids nemt kan opdages, og hvad familien kan gøre, hvis et medlem bliver smittet. Rådgiveren hedder Rosemary, en karismatisk, 39-årig kvinde, der i 14 år selv har levet med hiv. Symptomerne på, at noget var galt, begyndte i 1996, og i 1997 fik hun endeligt stillet diagnosen hiv. Rollemodellen Rosemary På trods af de mange år er hendes immunforsvar stadig stærkt, og derfor er hun endnu ikke blevet nødt til at tage ARV-medicinen. Ifølge hende er årsagen såre enkel. Hun tænker og handler positivt. Hvad er hiv og aids? Hvad er hiv? Hiv er et virus, der angriber vores celler. Hvad er aids? Aids er en tilstand, der opstår, fordi hiv-virus har nedbrudt kroppens immunforsvar i så høj en grad, at det ikke længere fungerer. Aids er en sygdom, der medfører vægttab, træthed, feber og diarré. Der følger ofte infektioner med som f.eks. lungebetændelse, tuberkulose og herpes-sår. Kræft er ligeledes udbredt hos aids-syge. Der findes medicin mod hiv-infektion. Den kaldes antiretroviral medicin (ARV) og hæmmer virussets evne til at sprede sig. Behandlingen helbreder ikke, men immunforsvaret bliver stærkere. Hvordan får man hiv? 1: Ubeskyttet sex. Det vil sige uden at bruge kondom. 2: Gennem blod, f.eks gennem forurenede kanyler eller blodtransfusion. Alt blod i Danmark testes for hiv. 3: Smitte fra hiv-smittet mor til barn. Kilde: netdoktor.dk Sådan var det ikke i starten. Da røg hun i et sort hul med selvmedlidenhed og anklager. Hun oplevede også diskrimination og stigmatisering. Du ser pludselig, hvor ond verden kan være. Det gælder også dine bedste venner, fortæller Rosemary. Men ved at fortælle om min hiv-status er jeg blevet den stærke person, jeg er i dag, fortsætter hun. Hun genfandt også troen på Gud. Ligeså meget som jeg hader at være hiv-positiv, ligeså glad er jeg for den styrke, som troen har givet mig. Rosemary arbejder ikke kun inden for Thabang-klinikkens fire vægge. Hun er blevet rollemodel og tager gerne ud på skoler og i offentlige forsamlinger for at fortælle om sin måde at klare hiv-smitten på. Rosemary er en stærk kvinde. Hendes 20-årige søn kalder hende endda supermor. Han og resten af familien har heldigvis bakket Rosemary op gennem hele forløbet. Fattigdom er problemet Diskussionerne bølger gennem lokalet, og der noteres flittigt på blokkene. 10 rådgivere er på kursus i de nymalede, tidligere skolebygninger, der ligger ca. tre kilometer fra Thabangs klinik. Bygningerne er med hjælp fra blevet gennemrestaureret og nymalet - i hvert fald udenfor. Indenfor er der stadig mangler. Thabangs socialrådgiver Dintle Mojaki underviser de rådgivere, der snart skal vandre ud i Tumahole township og klæde familierne på til at tackle følgerne af hiv/aids. Hun har ikke svært ved at pege på den største udfordring. Folk i Tumahole lever i fattigdom, og det er årsagen til mange af problemerne, forklarer Dintle. Fattigdom kan være svær at kurere, men Sådan hjælper ASF-Dansk Folkehjælp i Tumahole støtter organisationen Thabang Society med at afhjælpe følgerne af hiv/aids i Tumahole township. Børn og unge er i centrum for indsatsen. Den danske hjælp går ud på at styrke Thabang ved at opbygge en skare af frivillige, der skal fungere som rådgivere og hjælpere. Desuden gives der støtte til at forbedre organisationens fundraising og styrke fortalervirksomhed, dvs. få Thabangs mærkesager igennem til beslutningstagere og offentligheden. En tidligere skole er blevet renoveret og fungerer nu som et lokalcenter, hvor en række organisationer kan arbejde for de fattige og udsatte i Tumahole. har fået 3 mio. kr. af Danida gennem Projektrådgivningen til at føre aktiviteterne ud i livet. Projektet løber over to år og slutter 31. juli Thabangs arbejde bærer alligevel frugt for de mange hiv-smittede i Tumahole. Før var de tavse, men nu står de frem og kommer over til klinikken for at blive testet. Selvom den unge kvinde Keketso har mødt kulde, fordi hun fortalte om sin aids, sker der bevægelser i Tumahole. De fattige og udsatte i det Lokalcentret er smukt sat i stand sorte township bliver stærkere og tør mere. Det er der i høj grad brug for i det polariserede sydafrikanske samfund, og det er netop, hvad ASF- Dansk Folke hjælp og Thabang ønsker. Og det er præcis, hvad det nye samlingspunkt for lokale foreninger i Tumahole township skal bruges til. 6 Ernst Trillingsgaard Helle Degn Torben C. Nilsson Hans Jensen >> 7

5 Sydafrika i sort/hvid Tekst og fotos: Journalist Jan Kjær Sydafrika i sort/hvid der med hjemmelavede spil til skak, mølle og dam. Pigerne har tegnet streger på jorden, og med kugler spiller de det populære spil fafi. Spredte græstotter stikker op på skolens sportsbaner, hvor der spilles netbold eller fodbold. Omkring skolen vandrer der kun sorte på vejene og stierne. Få hvide ses køre rundt med varer i deres elskede baggies - pickupper. De laver forretninger inde i det sorte township i dagtimerne. I skumringen tøffer de tilbage til Parys. Tumahole har et levende marked med stande under åben himmel, små forretninger, barer og hårsaloner. Husene i det sorte township er alt fra flotte murstensbygninger, der ikke lader et dansk parcelhus noget tilbage, til skure, hvor barfodede børn i beskidt tøj suser rundt. Inde i husene er forskellene også store. Den 15-årige pige Mpolokeng har bamser, store spejle og moderigtigt tøj i det store lyse hus, hvor hun bor med sin søster, mor og bedstemor. Den 15-årige dreng Teboko bor i et mørkt skur med 13 andre familiemedlemmer, hvoraf de fleste er arbejdsløse. Vi er alt for mange i skuret, så nogle af os må sove andre steder i Tumahole hos vores familie. Vi har problemer med at skaffe nok mad, sengepladser, tøj og elektricitet, fortæller Teboko. NELSON MANDELA 91-årige Nelson Mandela er en af klodens mest respekterede personer og en nationalhelt i Sydafrika. Han er den mest kendte apartheidmodstander og var fra Sydafrikas første sorte præsident. Han blev medlem af bevægelsen African National Congress (ANC) i 1942 og grundlagde dets ungdomsafdeling i Efter nedskydningen af ubevæbnede demonstranter i Sharpeville i 1960 blev ANC forbudt, og Mandela blev derefter leder af den væbnede afdeling. I 1962 blev han fængslet første gang for bl.a. at opfordre til strejke. I 1964 blev han dømt for anden gang for at planlægge væbnet kamp. Denne gang på livstid. I 1990 blev han frigivet efter stort pres - ikke kun fra Sydafrika, men fra hele verden. I 1993 fik Mandela og Sydafrikas hvide præsident Frederik de Klerk Nobels Fredspris for at arbejde for fredelige løsninger. Mandela overtog præsidentposten i 1994 og stoppede i Siden har han været aktiv for at styrke menneskerettighederne og har støttet aids-arbejdet. Floden Vaal, som Parys ligger ned til har haft udsendt journalist Jan Kjær til værtsnationen for VM i fodbold. Han bringer hér en personlig beretning fra Sydafrika 16 år efter det racistiske apartheidstyres fald. Læs hans indtryk fra området omkring Parys og Tumahole, hvor støtter udviklingsarbejdet. Regnbuelandet. Det var det smukke navn, Sydafrika markedsførte sig under, lige efter frihedshelten Nelson Mandela i 1994 blev præsident efter knap 28 år i fængsel. Et land, hvor mennesker med forskellig hudfarve og religion skulle leve i fred, lighed og harmoni. Farverne i regnbuen er der stadig, men de er skarpt adskilte. Ikke mindst i provinsen Free State, der under apartheid gik under navnet Orange Free State. Det er stadig de hvide boeres højborg. 120 kilometer syd for Johannesburg i Freestate ligger byerne Tumahole og Parys. Blot tre kilometer hullet vej er der mellem de to byer, men der er alligevel lysår til forskel. Under apartheid havde hver by med hvide indbyggere en skyggeby, der sjældent blev vist på landkortene, selvom der boede langt flere i den. Skyggebyen blev kaldt det sorte township. Parys havde Tumahole. De sortes Tumahole Ikke en hvid, farvet eller asiat ses blandt de 400 elever på gangene på Mbatho-folkeskolen i Tumahole township med ca indbyggere. Om onsdagen står der sport og leg på skoleskemaet, men faciliteterne er dårlige. Drengene sid- Både kriminaliteten og arbejdsløsheden er tårnhøj i det sorte township. Det samme er gæstfriheden. ASF-Dansk Folkehjælps udsendte følte sig tryg og velkommen i hjemmene i Tumahole, hvor de fleste taler sproget sesotho. I Parys er det mest afrikaans og en smule engelsk, der lyder i gaderne. 8 Gert Jonassen Mai-Britt Vingsøe Christian Have Stig Elling >> 9

6 Sydafrika i sort/hvid Apartheidens svøbe Apartheid betyder adskillelse på afrikaans, og det blev indført ved lov i Apartheid var et racistisk system med en grotesk logik. Befolkningen blev inddelt i fire kategorier: Hvid, asiatisk, farvet og sort. De hvide havde flest privilegier, de sorte stort set ingen. Racerne måtte ikke bo sammen, ikke sidde sammen på bænkene, ikke køre i samme bus, ikke gå i seng med hinanden. De hvides Parys Med indfalden mund stort set uden tænder og halvsnalret står han i døråbningen til den lille bar i en af forretningsgaderne i centrum af Parys. De sorte, siger han med foragt, mens han ryster på hovedet. Dette land er så rigt, men nu går det bare ned ad bakke, fortsætter han. Portugiseren har boet i Sydafrika siden 1960 erne og er en af Parys ca indbyggere. Mange hvide deler hans synspunkter. De sorte er ikke i stand til at lede landet, mener de. Eller gøre andet arbejde ordentligt. De glemmer, at de hvide gjorde det svært for de sorte at uddanne sig ordentligt under apartheiden. Restauranterne, butikkerne og hotellerne er stort set ejet af hvide eller asiater. Tumaholes indbyggere må ofte til Parys for at handle. Helt bagvendt bliver det, når de sorte må betale minibussen fra det langt større Tumahole til lille Parys og retur for at få en omgang Kentucky Fried Chicken eller en burger. Parys er et yndet udflugtsmål. Dels på grund af et kæmpe meteorkrater, der optræder på Unescos Verdensnaturarvsliste, dels på grund af den smukke flod Vaal. På vej ned mod floden ligger turisthotellerne og de store smukke villaer med hvide beboere. Økonomisk apartheid Selvom apartheiden politisk er et overstået kapitel, stikker de enorme forskelle mellem sorte og hvide stadig i øjnene. ANC-regeringen har, siden den trådte til med Mandela i spidsen i 1994, forsøgt at mindske afstanden, men det er ikke lykkedes, og økonomisk eksisterer apartheid i bedste velgående, selv om en del sorte er rykket op i middel- og overklassen. De rigeste er stadig hovedsaglig hvide, der lever et liv på første klasse som de mest velhavende i den vestlige verden. De mange hvoraf langt hovedparten er sorte - lever et liv i fattigdom som i ulandene syd for Sahara. Det har store konsekvenser. Gennemsnitslevealderen i Sydafrika er f.eks. blot 49 år, men hvide lever markant længere end sorte. De enorme forskelle fører til stærke spændinger i Sydafrika, og både sorte og hvide er stærkt utilfredse. De sorte er utilfredse med det langsomme tempo, som omfordelingen af landets rigdomme foregår i. De hvide mener derimod, at de nu bliver tilsidesat på grund af ANC s politik, der favoriserer de sorte. I Parys ugeavis på afrikaans er det udtrykt således i et læserbrev. Lad dig ikke tryne. Hvor er indstillingen fra Vortrekkerne? Vortrekkerne var de boere, der med oksekærrer underlagde sig store dele af Sydafrika. De kæmpede hårdt og stod fast. Ude at svømme sammen I år er det 20 år siden, Nelson Mandela kunne forlade fængslet som en fri mand efter knap 28 år i de hvides fangenskab. Han har ihærdigt forsøgt at skabe et fredeligt Sydafrika, hvor alle racer er velkomne, men bortset fra i arbejdssammenhænge omgås sorte og hvide sjældent hinanden. I hvert fald ikke i Free State. Men efter mere end en uge i Parys og Tumahole sker det endelig. Sorte og hvide sammen. En lun søndag eftermiddag plaskede to hvide og en snes sorte drenge rundt i en svømmepøl tæt ved Vaal-floden. Med skrig, skrål og høje grin. De voksne sydafrikanere har faste mønstre, som er svære at bryde. Men håbet er regnbuefarvet. Og det spirer hos børnene i Sydafrika. Forretningerne i Parys har mest hvide ejere, men personalet er ofte sort Fafi er en populær leg hos pigerne i Tumahole Et sjældent syn: Hvide og sorte sammen i en svømmepøl Fakta om Sydafrika Sydafrika er en republik med Jacob Zuma som landets 3. sorte præsident. Han blev valgt i 2009 og afløste Thabo Mbeki, der trådte til efter Nelson Mandela. Indtil da var der kun hvide præsidenter. Landets areal er km 2-28 gange så stort som Danmark. Sydafrika har en befolkning på 49 mio. mod Danmarks 5,5. 77 pct. er sorte, 12 pct. er hvide, 9 pct. er farvede og 2 pct. er asiater. Arbejdsløsheden i Sydafrika er 23 pct., i Danmark ca. 4,4 pct. Største by og handelscentrum er Johannesburg. Hovedstaden hedder Pretoria eller Tswane. De fleste bynavne fra det hvide styre er ved at blive udskiftet. Der 11 officielle sprog i Sydafrika. Zulu, xhosa, afrikaans, sepeidi, setswana og engelsk er de største. Sydafrika er et mellemindkomstland ikke et uland. Ved flodbredden sidder en gruppe sorte og drikker tæt. Lidt længere henne står en flok hvide med bare maver, alt for korte afblegede shorts og pjusket skæg og fisker i floden. Fattigdommen er også begyndt at ramme dem. 10 Camilla Martin Frans Rasmussen Annette Heick 11

7 Fodbold forsoner Tekst og fotos: Journalist Jan Kjær I det sorte township Tumahole i Sydafrika er fodbolden konge. I sportsbarerne i tvillingebyen Parys, hvor der stort set kun bor hvide, ruller rugbykampe over skærmene. VM i fodbold 2010 skal være med til at skabe forsoning i et Sydafrika, der stadig er splittet. Sport har før spillet den rolle. De små drenge triller lystigt bolden rundt på den lille plads med det slidte græs mellem de lave huse i Tumahole township. Kun én har sko på, resten er barfodede. Den røde plastikbold er noget slatten, men entusiasmen er stor. Der dribles skarpt, og der tackles igennem. Bafana, bafana, råber de smilende. Bafana er navnet på Sydafrikas fodboldhelte og betyder drengene. Afrika skal til eksamen Sydafrikanerne er ellevilde, for de er værter for det første VM i fodbold nogensinde på det afrikanske kontinent. Alle sydafrikanere er stolte over at være værter for VM i fodbold Sibusiso Zuma Den danske sydafrikaner, der i flere år tryllede for FC København og nu for FC Nordsjælland, er ikke udtaget til VM i Zuma har ellers spillet 67 kampe for Regnbuenationen. Ved African Cup of Nations det, der svarer til EM i fodbold i Afrika var han i 2006 anfører for det sydafrikanske landshold. Sibusiso Zuma er en af de mest elegante teknikere, der nogensinde har optrådt i Superligaen. Mest kendt er et mål på saksespark for FCK mod Brøndby i I 2007 fik han den hæder at blive kaldt den bedste fodboldspiller nogensinde i FCK. Fodbold skal forsone Sydafrika VM i fodbold er sammen med de olympiske lege de største sportsshows på turne. Og ikke kun Sydafrika, men hele Afrika er til eksamen. Desmond Tutu, der fik Nobels Fredspris for sin rolle i kampen mod apartheid, bruger store ord: Drengene nyder at spille fodbold Dette er ikke et VM i fodbold for Sydafrika. Det er et VM i fodbold for hele Afrika, siger Desmond Tutu i et interview til CNN. Mange tvivler på, at noget land i Afrika er i stand til at stable et velfungerende show af denne størrelse på benene, og Desmond Tutu mener, at hele kontinentet vil blive bedømt på, hvordan Sydafrika klarer opgaven. Gift Poli fra Tumahole er inde på samme tankegang. Han er folkeskolelærer og medlem af det regionale fodboldforbund. Med dette VM anerkender verden Afrika som et af kontinenterne, siger han. Fodbold de sortes sport Fodbold er konge i Tumahole, ligesom sporten er det i store dele af Afrika. Hvert lille, plane stykke jord bruges til at trille med kuglen. Ofte er der ikke tale om bolde af plastic eller læder, men om tomme indkøbsposer omviklet med sejlgarn, eller dåser. Derfor betyder fodbold en masse for kontinentet, og den runde bold diskuteres livligt overalt. Standarden i de hjemlige ligaer i mange afrikanske lande er elendig, så de europæiske klubber er populære. I de tidligere engelske kolonier kender de fleste fans Manchester United og Chelsea. I de franske kolonier er det klubberne Marseilles, Lyon og Paris St. Germain. Afrikanske fodboldjonglører spiller også en stor rolle i de europæiske ligaer. Drogba i Chelsea og Eto fra Inter er bare to af de allerstørste navne i europæisk fodbold, der har afrikanske rødder. I Sydafrika er der penge nok til at sikre en pæn standard i den hjemlige liga, og mange af Sydafrikas fodboldhelte spiller her. 15-årige Tshabalala fra Tumahole er helt vild med fodbold. Mit ønske er, at Bafana vinder VM i 2010, og jeg tror på, det kan lade sig gø- re, siger han med stor overbevisning. Han er ikke i tvivl, når han skal nævne stjernen på Sydafrikas nationalmandskab, Bafana Bafana. Det er Teko Modisi, 27 år og fra Orlando Pirates, en af landets egne storklubber. Med 44 kampe og 9 mål er han en af veteranerne på holdet. Også mange piger er vilde med fodbold og Teko Modisi. Det gælder 14-årige Betty Nzunga. Jeg er superglad for, at Sydafrika er vært for VM i fodbold. Jeg elsker fodbold, og jeg spiller det selv. Selvfølgelig ønsker jeg, at Sydafrika vinder, og jeg vil være at finde foran tv, når kampene spilles, siger hun og bryder ud i det største smil. Sport er politik I tvillingebyen Parys, 3 km. fra Tumahole, bor der stort set kun hvide. Langs hovedvejen ligger sportsbarer side om side, og her ruller rugbykampe frem over de store fladskærme. Klientellet er også hvidt, og kun et par sorte tjenere og opvaskere ses i barerne. Rugby er de hvide boeres favoritsport, og på nationalmandskabet Springboks er der stort set kun hvide. Under apartheidstyret blev rugby set som de hvide undertrykkeres sport, og derfor var sporten upopulær hos de sorte. Lige efter apartheidstyrets fald skulle Sydafrika være vært for VM i rugby. Nelson Mandela ville have de hvide sydafrikanere til at acceptere ham som ny præsident og støttede Springboks før og under VM i rugby i Og selv sorte, der hadede sporten, gik amok i glædesrus, da Springboks kunne løfte VM-pokalen. Rugby var med til at forsone Folkehjælp nr. 92 JuLi

8 Fodbold forsoner VM er en kæmpe mulighed for Sydafrika, forklarer 15-årige Mpolokeng, mens hun stolt bærer kasketten, der støtter landsholdet Bafana Bafana. Og selvfølgelig håber hun, at VM-trofæet bliver i landet. Sådan spiller de store fodbold på banen ved Mbatho-skolen i Tumahole passe på de mange sydafrikanske og udenlandske tilskuere. landet, hvilket bl.a. kan ses i den aktuelle film Invictus med Morgan Freeman i hovedrollen som Mandela. Under apartheidstyret var fodbold for de sorte, og sporten blev brugt til at planlægge demonstrationer mod det hvide styre. Fodbolden blev en del af de sortes frihedskamp. Lærer og fodboldforbundsmedlem Gift Poli spillede selv fodbold under apartheidstyret og deltog i det politiske arbejde. Han er stolt over VM 2010, som, han mener, styrker forbrødringsprocessen. FIFA er med VM i Sydafrika med til at anerkende den rolle, som Nelson Mandela har spillet for enhed og forbrødring i Sydafrika, forklarer han og fortsætter: Det er en måde at takke Nelson Mandela på. Byggeboom Sydafrikanerne har forberedt sig grundigt til VM i fodbold. Veje repareres overalt, og der bygges på livet løs, så 10 store stadions kan stå klar til sportsshowet. Også andre steder forbedres forholdene. Tumahole får et stadion med siddepladser, der skal benyttes af nogle af holdene til opvarmning. Hvis det bliver færdigt. Det er flere måneder forsinket. Men opbakningen bag arrangementet er stort. Hver fredag tager sydafrikanerne Bafana Bafana-trøjen på for at vise støtte til arrangementet. Vi kalder det fodboldfredag, siger Gift Poli. Afrika har brug for succes Der er stor glæde i Sydafrika, men også bekymring. De første terrorplaner rettet mod kampene i Sydafrika er blevet afsløret. Terrornetværket al- Qaeda ønskede at ramme blandt andet de danske og hollandske spillere. Et VM i fodbold er et oplagt mål, når terrorister ønsker opmærksomhed. Desuden har Sydafrika en tårnhøj kriminalitetsstatistik politimænd er udkommanderet, og en sværm af helikoptere vil Der er også andre bekymringer. Medierne fodrer os med daglige beretninger om hjemløse, der fjernes fra gaderne, fordi fodboldgæsterne ikke må se armoden i Sydafrika. Menneskerettighedsorganisationer anklager Sydafrika for at have tvangsfjernet mange mennesker for at skabe plads til de store fodboldstadions. Og mange stiller spørgsmålet: Hvad får de fattige egentlig ud af det største sportsshow i verden? Nu skal Sydafrika vise, hvad det dur til. Kan landet holde et festligt og velfungerende fodboldshow uden vold? Ikke kun Sydafrika, men hele Afrika har brug for den succes. Vil de hvide boere i Parys sportsbarer tune ind på fodbolden, selvom der kun er en enkelt hvid spiller på Sydafrikas Bafana Bafana? Det splittede Sydafrika har brug for forbrødring. Svarene får vi mellem 11. juni og 11. juli. Fakta om VM i fodbold i Sydafrika VM spilles hvert fjerde år. Første gang var i 1930 i Uruguay, hvor værtsnationen vandt. Sidste gang var i Tyskland i 2006, hvor Italien vandt. 420 mio. dollars er den samlede præmiepulje i Sydafrika Vinderen får 30 mio. dollars eller ca. 180 mio. kr. Et afrikansk hold har aldrig vundet VM. Afrikanerne har sjove navne for deres hold. Sydafrika har Bafana, der betyder drengene, Ghana har Skorpionerne, og Algeriet har Ørkenrævene. I mange år har nordafrikanske hold domineret fodbolden i Afrika, men de senere år er hold syd for Sahara kommer frem i rampelyset. I år er 6 afrikanske hold med til VM. I 1966 var der ingen! De afrikanske hold i år er Nigeria, Cameroun, Ghana, Elfenbenskysten, Algeriet og værtsnationen Sydafrika. Fodbold-VM spilles i den sydafrikanske vinter. Landet ligger nemlig på den sydlige halvkugle, der har vinter, når vi har sommer. Folkehjælp til fodbold VM i fodbold er ikke bare vigtigt for Sydafrika, men også for den enkelte sydafrikaner. gør sit for at fejre begivenheden med manér. I det fattige Tumahole er tvapparaterne ofte i dårlig stand, og mange hjem har ingen el. Derfor sætter og Thabang en storskærm på 4 gange 3 meter op foran kontorbygningen i ngo-centret. Håbet er, at hujende tilskuere dukker op til hvert show. Mååååååååååååååååååååååål! Lærer og medlem af fodboldforbundet Gift Poli Vi støtter. De gør et stort arbejde både ude og hjemme for mennesker i nød. er altid med på vore kongresser og andre arrangementer. ASF er - som vi - en serviceorganisation i CENTRUM! Serviceforbundet Uppsalagade København Ø Tlf Telefax

9 TIB - bedre løn og job TIB støtter! HK skaber værdi, styrke og muligheder i dit arbejdsliv TIB din førstehjælp på arbejdspladsen En særlig støtte Solidaritet med svage og udsatte grupper, både i Danmark og internationalt. Det er kodeordene for den indsats, som yder og har ydet igennem mere end 95 år. For Socialpædagogerne betyder solidaritet især at holde sammen med de svage og med de udsatte. Derfor støtter vi. Genoplivning w w w. s l. d k De medlemmer af Socialpædagogerne arbejder hver dag sammen med børn, unge og voksne, der har særligt behov for støtte i form af professionel omsorg - og solidaritet. Manikiner Hjertestartere 16 17

10 Støtte til sydafrika Afdelinger støtter projekterne i Sydafrika Tekst: Marianne Kruse-Andersen Fotos: Børn fra fritidshjemmet i Tumahole Børn fra fritidshjemmet Thusong, Vredefort Lørdag den 24. april 2010 afholdt et informationsmøde, hvor de forskellige projekter vedrørende fritidshjemmene i Tumahole og Vredefort blev præsenteret. Formålet med mødet var at give afdelingerne mulighed for at få uddybende information og baggrundsviden om de forskellige projekter og få at vide, hvordan man som afdeling bedst kan hjælpe projekterne. Støtten fra afdelingerne til projekterne er yderst vigtig og er med til at sikre forældreløse børn i Sydafrika en gladere barndom. 6 afdelinger havde valgt at følge opfordringen til at møde op. Det var afdelingerne i Hillerød, Hjørring, Herning, Odense, Vamdrup og Vesthimmerland. har talt med nogle af afdelingerne om, hvad de fik ud af mødet, og hvordan de lokalt påtænker at støtte projekterne. HILLERØD-AFDELINGEN Per Budde udtaler: Hvorfor vil I som afdeling gerne støtte projekterne i Sydafrika? Tidligere var vores afdeling meget involveret i Ruslands- hjælpen med tøjsortering, men da det var slut, manglede vi noget nyt at stå sammen om et fælles projekt. Projekterne i Sydafrika er derfor en brandgod idé. Har I gjort jer nogen tanker om, hvilket projekt I konkret vil støtte? Vi mangler endnu at afholde et bestyrelsesmøde, hvor vi lægger os endeligt fast på, hvilke projekter vi vil støtte, men vi er helt klart med. På mødet fik vi en ønskeliste fra SASO (South African Samaritan Organisation), som beskriver præcist, hvad de ønsker sig, og hvad de enkelte effekter koster, så det bliver ikke svært at finde noget, vi som afdeling kan være med til at støtte. Hvordan skaffer I penge til støtten? Gør I nogle særlige tiltag? Det bliver nok nogle særlige tiltag, der kommer til at finansiere vores støtte. Foreløbig kan det være, at vi får mulighed for at have en stand ved et Skt. Hans-arrangement, som Hvidovre-afdelingen deltager i. Derudover vil vi dele materiale (plakater og brochurer) om projekterne ud på fagforeningskontorer for at ramme medlemmerne dér og opfordre dem til at være med til at støtte. Har det gjort en forskel for jer, at det er meget konkrete projekter/ting, der står på SASO s ønskeliste? Helt klart. Det er fedt med håndgribelige projekter, hvor man kan se, hvad de enkelte ting koster. Så kan vi som afdeling nemt overskue, hvad vi har mulighed for og penge til at støtte. Efter interviewet med Hillerød-afdelingen har de afholdt bestyrelsesmøde og besluttet at give kr. til projekterne. HORSENS-AFDELINGEN Svend Aage Hansen udtaler: (Afdelingen i Horsens var ikke til stede på selve mødet, men støtter projekterne). Hvorfor vil I som afdeling gerne støtte projekterne i Sydafrika? I vores afdeling er vi meget internationalt orienterede, og vores kasserer har kendskab til Sydafrika og har været dér. Derfor var det naturligt for os at ville støtte Sydafrika. Vi er meget positivt indstillet og bakker op om projekterne. Har I gjort jer nogen tanker om, hvilket projekt I konkret vil støtte? Endnu ikke, da vi mangler at afholde et bestyrelsesmøde, hvor det bliver formelt vedtaget, men det bliver ikke svært at finde noget, da ønskelisten, som vi fik på mødet, er lige til at gå til. Har det gjort en forskel for jer, at det er meget konkrete projekter/ting, der står på SASO s ønskeliste? Absolut. Det er et plus, at ønskelisten er meget konkret og med priser. På den måde er det ikke bare noget stort diffust projekt, vi støtter, men konkret nogle borde eller stole eller andet. VAMDRUP- AFDELINGEN Morten Lynggaard Jensen udtaler: Hvorfor vil I som afdeling gerne støtte projekterne i Sydafrika? Vi vil gerne være med til at sætte fokus på Sydafrika. Børn dernede har ikke de samme muligheder, som børn i Danmark, og du kommer langt med kroner, som er det beløb, vi har givet til projekterne. Har I gjort jer nogen tanker om, hvilket projekt I konkret vil støtte? Nej. Vi har valgt at give et beløb, men ikke at øremærke det til et bestemt formål. Det har vi gjort, fordi vi vil lade det være op til dem, der har med projekterne at gøre, at vurdere, hvor pengene bedst kan anvendes. Hvordan skaffer I penge til støtten? Gør I nogle særlige tiltag? Vi har taget pengene til projekterne fra vores daglige drift og har derfor ikke planer om at lave nogle særlige indsamlingsaktiviteter. Forberedelse af frokost i Tumahole 18 19

11 Støtte til sydafrika 20 Har det gjort en forskel for jer, at det er meget konkrete projekter/ting, der står på SASO s ønskeliste? Det betød rigtig meget for bestyrelsen, at ønskelisten er meget konkret, for det gør det hele mere håndgribeligt. Man kan se, hvad de enkelte ting koster, og det gør det nemt at tage beslutning om at støtte, og det er utrolig positivt. Har I tidligere støttet op om andre projekter? Vi har mange aktiviteter i afdelingen. Tidligere har vi støttet russerbørnene. Vi samler også ind til Haiti, arrangerer ture og arrangementer for ældre et par gange om året, samler ind til julehjælp og pakker julehjælp. Endelig er vi aktive på ferieophold og hjælper med samaritervagter. Det var også på grund af de mange aktiviteter, at vi SASO s ønsker valgte at støtte Sydafrika med et beløb og ikke lave særlige tiltag. Hvad får jeres afdeling ud af at engagere sig i projekter? Vi får et godt sammenhold, som er med til at styrke afdelingen. Desuden er vores aktiviteter med til at skabe opmærksomhed om vores arbejde og omtale i medierne. Nogle gange giver det endda uventede donationer. VESTHIMMERLANDS AFDELINGEN Herdis Brix udtaler: Hvorfor vil I som afdeling gerne støtte projekterne i Sydafrika? Der er et stort behov i Sydafrika, og derfor vil vi gerne støtte. Jeg har selv været i Sydafrika 2 gange og har ved selvsyn kunnet konstatere, at børnene ikke har meget. Nedenfor er vist hele SASO s ønskeliste Udstyr og inventar Antal Pris i kr. Plastikstole til Vredefort Plastikborde til Vredefort Køleskab med fryser Tank (25 liter) Skab Elektrisk kedel Reparation af gaskomfur Legepladsudstyr Antal Pris i kr. Gynger Tumahole & Vredefort Vipper Tumahole & Vredefort Rutsjebaner Tumahole & Vredefort Fodboldmål Fodbolde Bordtennis Legetøj Antal Pris i kr. Farver og farvelader Malebøger Papirblokke Spil brætspil, puslespil etc Aktivitetstilskud Antal Pris i kr. Fødevarer Aktuelle vigtige behov Antal Pris i kr. Toiletter (midlertidig løsning) Toiletsystem Elektriske kabler (15 meter) Vandtilslutning (kommunen) & pumpe Blikskur til aktiviteter Håndvaske Hvordan skaffer I penge til støtten? Gør I nogle særlige tiltag? Vi regner med at afholde en stor koncert med et tysk kor. Datoen er endnu ikke bestemt. Der er mange korarrangementer hér i efteråret, så det bliver nok først på den anden side af nytår. Har I gjort jer nogen tanker om, hvilket projekt I konkret vil støtte? På vores møde talte vi om at støtte lægeklinikken dernede. Koret har hørt om klinikken og har udtrykt ønske om, at det er den, vi støtter, men det har vi endnu ikke lagt os fast på. Det kan lige såvel blive nogle af SA- SO s projekter. Har det gjort en forskel for jer, at det er meget konkrete projekter/ting, der står på SASO s ønskeliste? Det gør en stor forskel, at ønskerne fra SASO er meget konkrete, så bliver formålet ikke abstrakt, men er til at forholde sig til. Ud fra listen, vi fik på mødet, kan man tydeligt se, hvilken forskel kroner kan gøre. Har I tidligere støttet op om andre projekter? Vi hjælper til med julehjælp og har ferieophold i uge 28, men vi har også doneret kroner til Haiti, så vi har flere jern i ilden. Hvad får jeres afdeling ud af at engagere sig i projekter? Vi får et godt sammenhold i afdelingen. Folk, der er med hér, har hjertet på rette sted de tror på sagen og ser med hjertet. Det er vigtigt, for ellers ville man ikke engagere sig så meget. Der er stadig brug for støtte Allerede nu har nogle afdelinger altså besluttet, at de vil støtte projekterne i Sydafrika, men der er stadig brug for, at flere afdelinger engagerer sig. Hvis I som afdelinger har lyst til at høre mere om projekterne, er I velkommen til kontakte lederen af International Afdeling, Allan Mygind Vokstrup, eller formanden Ib Jensen. Storfamilier er også glade for vores enkle og personlige rådgivning For 7. år i træk er Alka blevet kåret til forsikringsselskabet med de gladeste kunder*. Det skyldes ikke mindst vores enkle og personlige rådgivning. Som kunde er det rart at vide, at vores rådgivere er blandt de bedst uddannede i branchen. Det giver dig sikkerhed for, at du altid får den rigtige dækning til den rigtige pris. Gør det enkelt. Klik ind på alka.dk eller ring *Det viser en uvildig undersøgelse foretaget af analysebureauet EPSI Danmark blandt forsikringskunder. Læs mere om undersøgelsen på alka.dk/epsi Annonce_ASF_195x265.indd /1/10 12:19 PM

12 ny hjemmeside nyt design Ny hjemmeside nyt design har din afdeling en hjemmeside? Vesthimmerlands-afdelingens hjemmeside Tekst: Morten Lynggaard Jensen og Marianne Kruse-Andersen Fotos: fik for et halvt år siden ny hjemmeside med nyt design. Afdelingerne har også mulighed for at få oprettet eller ændret udseende på deres egen hjemmeside efter det nye design. Stor aktivitet på kurset Den 24. april 2010 blev der afholdt kursus for de afdelinger, der ønskede at benytte organisationens platform til oprettelse af afdelingens egen hjemmeside. På kurset fik deltagerne mulighed for at starte deres egen hjemmeside op, og de forskellige funktioner i systemet blev gennemgået. Deltagerne kunne på den måde komme i gang på stedet og havde samtidigt mulighed for at arbejde videre med siden hjemme i afdelingen. 9 afdelinger og 15 personer havde valgt at møde op denne dag i april for at høre om mulighederne og prøve det af i praksis. En af de afdelinger var Vamdrup, som her fortæller om deres oplevelse af dagen. Hvorfor tilmeldte afdelingen sig kurset i oprettelse af hjemmeside? Vi tilmeldte os, fordi vi gerne ville lære mere om hjemmesideoprettelse og få vist de forskellige muligheder i design og opbygning af afdelingens hjemmeside. Specielt, da vi ikke på forhånd havde den store erfaring med dette medie i hvert fald som administratorer. Desuden var vi alle enige om, at vi ville prøve at få hjemmesiden integreret i vores arbejde og bruge den som et værktøj for afdelingen. Har afdelingen tidligere haft egen hjemmeside? Nej. Hvad fik I ud af kurset? Vi fik en god forståelse for hjemmesidens platform og rig mulighed til at lege med de forskellige muligheder på hjemmesiden opbygning og design af siden. Det var spændende at arbejde med sin egen hjemmeside og hente inspiration hos de andre deltagere, samtidig med at man fik det hele vist på tavlen og kunne stille spørgsmål og få hjælp til at få tingene til at fungere. Kurset har absolut givet deltagerne en god ballast til at gå i gang med hjemmesiderne. Hvordan har det været at arbejde med den platform, som organisationen stiller til rådighed for afdelinger og regioner? Den har været let at arbejde med, og det virker som en god ide, at grundskabelonen for siderne er den samme for alle afdelinger. Det giver et godt og ensartet billede. Hjemmesiden og WordPress (red. systemet, som hjemmesiden kører på) har været lette at arbejde med. Kurset og manualen (red. manualen kan downloades fra Medlemsforum under Værktøjskassen Skabeloner), vi fik på kurset, har givet os en god basisviden, som vi sagtens kan omsætte til en hjemmeside ude i afdelingen. Hvilken information, synes I, det er særligt vigtigt, at jeres hjemmeside anvendes til? Det må være information om afdelingens arbejde inden for det sociale og samaritter og billeder omkring dette, plus andet relevant om afdelingen, f.eks. vores udlånsdepot for hjælpemidler og eventuelle kurser. Lige nu kører vi førstehjælpskurser. Derudover vil det også være relevant at lægge kontaktdata på bestyrelsen ud, ligesom vi planlægger at lægge små historier fra afdelingens lange virke ud med jævne mellemrum og opfordre vores medlemmer til at komme med relevante indlæg. På sigt vil vi gerne have en blog op at køre med vores medlemmer om relevante spørgsmål for organisationen og afdelingen. Vi er desuden enige om, at det er meget vigtigt for vores hjemmesides succes, at den altid er opdateret, og at vi får medlemmerne involveret og interesseret i arbejdet med hjemmesiden. Det skal være afdelingens hjemmeside for medlemmerne. Hvordan har jeres medlemmer taget imod jeres hjemmeside? Lige nu er det kun bestyrelsen, der har kendskab til siden, men den vil blive udbredt blandt vore medlemmer i nærmeste fremtid, og de vil samtidig blive bedt om deres input til hjemmesiden. Vi har dog besluttet at have en ansvarlig hjemmesideadministrator for at sikre jævnlig opdatering og en ensartet udformning af siderne. Mener I, at det er en styrke, at afdelingernes/regionernes hjemmeside samles på organisationens platform? Ja bestemt, og at siderne har samme grundskabelon, som afdelingerne selv kan udfylde med tekst og billeder. Desuden er det en fordel, at man Hjemmesidens funktioner blev vist på tavlen kan finde afdelingernes hjemmeside via organisationens, og at alle hjemmesideadresser er bygget op på samme måde. Det er stadig muligt at oprette egen hjemmeside for den enkelte afdeling Hvis nogen sidder og får lyst til at oprette en hjemmeside for jeres egen afdeling på den nye platform, er det stadig muligt, ligesom det er muligt at få hjælp og støtte fra hovedkontoret til dette. Kontakt Lone Rasmussen på hovedkontoret på for yderligere information

13 Haiti - genopbygning Haiti et halvt år efter jordskælvet Port-au-Prince er en by ramt af store ødelæggelser, hvor folk forsøger at få livet til at gå videre Tekst: Klaus Nørlem Fotos: holder vejret, indtil næste ulykke eller katastrofe indtræffer. Vejen er belagt med ruiner og forhindringer. Et udsagn, som passer alt for godt på Haiti 6 måneder efter, at et af verdenshistoriens mest ødelæggende jordskælv ramte landet ubarmhjertigt den 12. januar i år. Et jordskælv, som efterlod 1,2 millioner mennesker hjemløse, og som vil have en langvarig indflydelse på hele samfundet og særligt dem, der blev ramt hårdest. Håbløsheden møder man straks ved ankomsten til Port-au-Prince-lufthavnen i Haiti, det virker nærmest, som om tiden har stået stille her, siden jordskælvet indtraf og kostede mennesker livet. Meget hurtigt bliver man overbevist om, at også denne katastrofe har slået hårdt og nådesløst ned i et land, som i forvejen var under hårdt pres. Med en befolkning på cirka 10 millioner og et geografisk landområde mindre end Danmark er der ikke mange haitianere, som kan sige, at jordskælvet ikke har berørt dem, deres familier og venner, eller bevirket, at der er sket drastiske ændringer i deres liv. Den mest slående kontrast bliver da også de enorme ødelæggelser, der straks møder ankomne til Haiti. Overalt, hvor man færdes, mødes besøgende af ruiner fra jordskælvet. Det er, som om den hårdt prøvede befolkning på en eller anden måde har accepteret håbløsheden. Rundt om i centrum af Port-au-Prince sidder folk langs hovedindfaldsvejene og ligner mennesker uden et egentligt mål. Før katastrofen indtraf, var Haiti på listen over de fattigste lande i verden, hvor store dele af befolkningen lever for mindre end 1 dollar om dagen. Haiti kan derudover brøste sig af at være det tredje mest korrupte land i verden, kun overgået af Somalia og Afghanistan. Telte overalt Overalt i Port-au-Prince står nødhjælpstelte side om side med ruinerne. Dér, hvor de ramte jordskælvsofre ikke har været blandt de heldige, der har modtaget et telt, er der sporadisk lavet en indretning af gamle metalplader og plastikpresenninger. Elementer, som nu udgør tusinder af menneskers bolig. Befolkningstætheden her er så intensiv, at hvert et lille frimærke er udnyttet til at opstille et telt eller anden form for interimistisk husly. Port-au-Prince er et bjergrigt landskab, som grænser ud til havet, og man kan ikke undlade at tænke over de mulige katastrofer, der lurer lige om hjørnet. Den tæthed, som husene er opført med, er overført til de midlertidige indkvarteringsformer. Tusinder af mennesker har slået sig ned på skråninger, hvor mulige jordog mudderskred er en reel risiko. I midterrabatten imellem de store indfaldsveje er der opstillet telte og interimistiske boliger, børn løber legende rundt, og trafikken er tæt som kun ganske få steder i verden. Man fristes derfor til at konkludere, at selvom der nu er gået mere end et halvt år efter katastrofen, er disse mennesker dagligt alvorligt udsatte. Det er nærmest, som om alle blot Et land uden politisk ledelse Haiti virker som et land helt uden politisk ledelse. En ufattelig lille kerne af haitianske familier synes at være dem, der har den fulde kontrol over landet, og som reelt medvirker til, at langt størstedelen af befolkningen fastholdes i fattigdom. Ifølge officielle tal er Haiti et land med en arbejdsløshed, der estimeres til at være på mellem 40 og 70 procent. Tættere kommer man ikke et reelt tal. Et land, som med andre ord styrer uden om de almindelige normer for samfundsøkonomi. Prisniveauet er fuldstændig urealistisk. Egen møntfod er for længst opgivet, alt opgøres i amerikanske dollar. Priserne er selv for en dansker helt urealistiske og ude af proportioner. Almindelige ydelser inden for sundhed og uddannelse er helt overladt til det private marked eller tilbydes i en utilstrækkelig grad af de mange velgørende organisationer, der var til stede på Haiti før jordskælvet. Enorme ødelæggelser Turen går fra centrum af Port-au- Prince mod yderområderne af hovedstaden. Et af disse yderområder er Carrefour kommune med en befolkning på mere end personer. Ved ankomsten til området er ødelæggelserne mere end slående. Officielle tal regner med en ødelæggelsesgrad på gennemsnitlig 60 procent af samtlige bygninger i området. I enkelte områder af kommunen, blandt andet i det område hvor arbejder, er ødelæggelsesgraden helt op til mellem procent. De bygninger, der endnu står oprejst, men beskadiget, bærer med rød maling påskriften skal nedrives. De lokale 24 25

14 Haiti - genopbygning myndigheder i området har været på inspektion, og ganske få bygninger står tilbage uden at skulle nedrives grundet sammenstyrtningsfare. En kæmpe udfordring er blandt de hundredvis af organisationer, der kæmper mod tiden. Mere end 1,2 millioner mennesker står over for at skulle genhuses, og det er en af de største humanitære udfordringer i nyere tid at skulle overkomme så stor en opgave i et land uden produktion af byggemateriale, med en dårlig infrastruktur og en masse andre udfordringer. På vej rundt i boligkvartererne i Carrefour kommune møder vi mange familier, som trods deres mange udfordringer lyser op, når de ser folkene fra. Deres personlige beretninger fortæller om tabet af familier og venner i så stort et antal, at det er ubegribeligt. Men det er også beretninger om fattigdom, der for den ramte befolkning kan være svær at se en ende på. Én familie gør et særligt indtryk. Ikke mindre end 3 midlertidige boliger er op stillet på deres grund af ASF-Dansk Carrefour Kommune ligger i udkanten af Port-au-Prince og var tidligere et landområde inden det voksende sammen med hovedstaden Folkehjælps medarbejdere på Haiti. Familien tæller 20 medlemmer, der alle før jordskælvet boede under samme tag. Alle er nu uden job, og de har svært ved at se, hvordan og hvornår deres situation skulle ændre sig. På spørgsmålet om, hvor lang tid de vil være tvunget til at bo, som de bor nu i de midlertidige boliger, kommer der blot et skuldertræk: Kun Gud ved det. Carrefour er et lavindkomstområde, der er vokset sammen med hovedstaden. For flere år siden var det et landområde, hvor de mere velhavende indbyggere fra Port-au-Prince måske havde et sommerhus. Den tid er forbi for mange år siden. Nu er det de lavestlønnede, som bor her. Mange, der tidligere var ansat i forskellige servicejobs. Kendetegnende for befolkningen er, at de er født og opvokset i kommunen. Langt de fleste foretrækker at leve deres liv dér, hvor de blev født, og hvor deres forældre før dem var opvokset. Et glimt af håb Straks man træder ind på den grund, der udgør s bastion i Carrefour, skifter stemningen. Overalt omkring det lille kontor ligger der bunker af sorterede byggematerialer. Uden for områdets mure holder små pickupper i rækker og venter på at blive læsset med byggematerialer. Bag ved kontoret hører man konstant lyden af store industrimaskiner, der er i gang med at bearbejde og tilpasse de mange byggematerialer til det specielle shelter (midlertidigt hus), som nu bliver produceret til hjemløse familier i Carrefour. Det er intet mindre end en lille verdensnyhed, at den lille danske organisation skulle blive den, der udviklede et standarddesign for, hvorledes tusindvis af haitianere skulle genhuses. De første, vi møder på vej ind på kontoret, er iranskfødte Osama Hamsa og Susanne Andersen, begge fra Danmark. De er frivillige ingeniører udsendt af i samarbejde med Ingeniører uden Grænser. Sammen med 3 andre danskere og under ledelse af serbiske Aleksandar Radosavcev er det netop dem, der står bag s genopbygningsarbejde i Haiti. Håbløsheden bliver lige pludselig udskiftet med optimisme og produktivitet. Overalt på s område bliver man mødt med venlighed, et stort smil og en varm velkomst. Her er der mennesker, der er stolte af den indsats, som ganske få mennesker sammen yder under ekstremt vanskelige vilkår. Osama er tydeligvis stolt af at være en del af et team, der er blandt de få, der kan fremvise konkrete resultater inden for genhusningsarbejdet. Med Osamas egne ord er det helt fantastisk, hvad har formået med ganske få ressourcer. Da jeg ankom her til området for en måned siden, havde de øvrige medarbejdere arbejdet hårdt med at få opstillet en struktur for vores projekt. Alle aftaler med lokale leverandører var på plads, de lokale genopbygningsteams, som ASF-Dansk Folkehjælp råder over, var uddannede til at kunne klare opgaven med at opstille de mange midlertidige boliger. Vores produktionslinje var opstillet her på området, og logistikken med fordelingen af byggematerialer var på plads. Det eneste, jeg skulle gøre, var at starte produktionen i samarbejde med de øvrige. Osama peger på væggen, hvor produktionen fra de enkelte uger klart fremgår. Støt og roligt kan man se, hvorledes uge for uge har været i stand til at øge produktionen. Osama fortæller stolt: Vores mest effektive konstruktionsteam opstiller nu et hus om dagen, og det er en helt ekstraordinær indsats, alle vores lokale haitianere gør. Lige nu er det, som om de konkurrerer med hinanden om, hvem der er de mest produktive. Vi har en normal arbejdsdag fra kl Men mange af vores ansatte møder frivilligt om morgenen allerede kl. 6 og bliver ved til langt ud på aftenen. Selv weekenderne tages nu i brug. Port-au-Prince er en by ramt af store ødelæggelser, hvor folk forsøger at få livet til at gå videre Susanne Andersen fra Odense er ikke i tvivl om den succes, som ASF- Dansk Folkehjælp har skabt i Carrefour: Der er et utroligt sammenhold blandt vores lokalansatte, og de føler et stort ansvar for det arbejde, som de udfører, fortæller hun, mens hun viser rundt i området. Nu har vi endda som eneste organisation i området et kvindeligt konstruktionsteam. Vi er i et område med store ødelæggelser, derfor har vi også valgt en pragmatisk tilgang til opgaven, der handler om medinddragelse af de lokale. Vi går rundt i området og tjekker nogle grundlæggende oplysninger for de enkelte familier. Når udvælgelsen er foretaget, indgår vi aftale med de enkelte familier om, hvorledes de selv kan bidrage til arbejdet - for det skal de. Vi har et meget stort dækningsområde her i Carrefour. Derfor har vi opdelt det i sektorer. Således arbejder vi os frem gade for gade. Vi foretager en nøjagtig GPSregistrering af alle vores opstillede, midlertidige boliger, som kan ses på Google Earth. En registrering, som Susanne Andersen står bag. Flot resultat med få ressourcer er, takket være et meget engageret team un- der ledelse af serbiske Aleksandar Radosavcev, på kort tid nået langt i sine bestræbelser på at skabe midlertidige boliger for op mod familier og er også aktuelt blandt de få organisationer, der kan fremvise konkrete resultater inden for genhusningsområdet. For Aleksandar handler det om at have en praktisk og jordnær tilgang til opgaven og sætte sig realistiske mål, der i samspil med lokalbefolkningen kan nås. Vi regner helt sikkert med en langvarig tilstedeværelse på Haiti, og jeg er også overbevist om, at vi kommer til at bygge endnu flere midlertidige boliger i netop dette lokaleområde og eventuelt nogle af de tilstødende kommuner, hvor ødelæggelsesgraden er som her. Vi har en forventning om, at de midlertidige boliger er første fase af en langvarig indsats, hvor vi senere vil se, at der sættes fokus på genopbygning af boliger, institutioner og infrastruktur. Som har gjort det i en række andre katastrofeområder, slutter en beskeden Aleksandar Radosavcev

15 Afdelingerne Midt- og VESTsjælland afdeling Tlf Nordals afdeling Tlf vojens afdeling Tlf Kan du stave til solidaritet? Horsens Afdeling Vejen afdeling Vamdrup afdeling Tlf Tlf Tlf Hjørring afdeling Region Midtjylland Brønderslev afdeling Dansk Metal støtter og projekter, der giver bedre forhold for arbejdere rundt om i verden Tlf Tlf Mobil micnielsen@mail.tele.dk Tlf Se mere om fagforeningen for dig, der arbejder med it, teknik og mekanik på danskmetal.dk Grindsted Billund ølgod afdeling Korsør - skælskør afdeling Vesthimmerlands AFDEling Tlf Tlf Tlf Haderslev afdeling Tlf holstebro afdeling Tlf Nakskov-Lolland afdeling Tlf Herning afdeling århus afdeling Odense afdeling Tlf Tlf Tlf

16 Solidaritet lokalt - nationalt & internationalt Malerforbundet i Danmark BUTIK- & KONTORSERVICE APS Nej til jobudsalg! Vagtelvej Næstved Den danske fødevarebranche Tlf. mister tusindvis af job. Arbejdet flyttes syd for grænsen og overtages af arbejdere fra Central- og Østeuropa. TRÆLAST ØSTBIRK Vestbirkvej De ansættes midlertidigt til lønninger langt under hvad der ellers er sædvanligt i både Danmark og Tyskland. Denne sociale dumping skal der sættes en stopper for. Det kræver samarbejde i fagbevægelsen også på tværs af landegrænserne. Det kræver en indsats af politikerne. Herhjemme og i EU. TIB - bedre løn og job TIB støtter Nej ASF-Dansk til løndumping! Folkehjælp! TIB din førstehjælp på arbejdspladsen fagforening for ansatte i fødevarebranchen. Hos os er du altid velkommen! Lad os se på din privatøkonomi med friske øjne. En ny bank kan måske give din økonomi det lille løft i hverdagen, der giver større overblik og overskud. Du er til enhver tid velkommen til at komme ind til os og få en aftale om et uforpligtende ØkonomiEftersyn. Du kan også blive klogere på

17 opslagstavlen Temadage for Førstehjælpsinstruktører temadage for Vi er godt i gang med at planlægge 0. Indholdet vil Førstehjælpsinstruktører her i 201 ntliggøres offe som es, bl.a. blive de nye guidelin g, som slin vek sud den 18. oktober samt erfaring ge. ada var et stort ønske på de sidste tem Kurserne bliver afholdt på enstående: Folkeferies Kursuscentre som ned delfart Lørdag den 13. november Mid lslunde Søndag den 14. november Kar Vedligeholdelses kursus for Førstehjælpsinstruktører Der bliver i år afholdt vedligeholdelseskurser for Førstehjælpsinstruktører på Folkeferies kursuscentre som nedenstående: Pris: 500 kr. Tilmelding kan ske til: Birte Pedersen, bp@folkehjaelp.dk Lørdag den 11. september 2010 Middelfart Søndag den 12. september 2010 Karlslunde Under vedligeholdelsesuddannelsen vil instruktøren blive præsenteret for forskellige undervisningsmetoder og vil også stifte bekendtskab med Dansk Førstehjælpsråds nye uddannelsesplaner, der i langt højere grad fokuserer på kompetencemål frem for vidensmål. Pris: 500 kr. Folkehjælpsugen informationsmøde Tilmelding kan ske til Birte Pedersen, bp@folkehjaelp.dk Der afholdes informationsmøde om Folkehjælpsugen og julehjælp lørdag den 21. august 2010 i Odense. Hvis du er i tvivl om, hvornår din godkendelse som instruktør udløber, så kontakt kursusafdelingen på Afdelinger, der ønsker at deltage, bedes sætte kryds i kalenderen. Nærmere oplysninger om mødested og program udsendes Vi vil gerne have -adresser på vores medlemmer ontoret til Stadig mere information fra hovedk via . Det vores medlemmer bliver udsendt For at sikre, at gælder f.eks. vores Medlemsnyt. rmation, er det flest mulige modtager denne info aterede nødvendigt hele tiden at have opd adresser på vores medlemmer. atere hjælp os med at indsamle og opd afdeling. s adresser på medlemmerne i jere t@folkehjaelp. Send adresserne i en til pos dk eller ring til hovedkontoret på snyt, kan du Ønsker du at tilmelde dig Medlem. um sfor lem gøre det inde fra Med Tak for hjælpen. s årsmøde 2010 Årsmødet afholdes søndag den 19. september 2010, på adressen 3F Horsens, Robert Holms Vej 1, 8700 Horsens. I lighed med tidligere er det muligt for afdelinger og regioner at få tilhørere med til årsmødet, så længe ledige pladser haves. Delegerede nyder naturligvis førsteprioritet. Forslag, der ønskes behandlet på årsmødet, skal være organisationens hovedkontor i hænde senest 2 måneder før årsmødets afholdelse, jævnfør gældende love 3. Foreløbigt program for årsmødet: Kl. 10:00 11:00 Ankomst og registrering Kl. 11:00 12:30 Årsmøde Kl. 12:30 13:00 Frokost Kl. 13:00 17:00 Årsmøde fortsat Kl. 17:00 Forventet afslutning af årsmødet, hjemrejse. Pris for deltagelse pr. person: Kr. 200 inkl. forplejning, som bedes indbetalt ved tilmelding. Tilmelding bedes foretaget jævnfør lovene senest den 8. august Folkehjælp nr. 92 juli 2010 Folkehjælp nr. 92 juli 2010 Vel mødt på ÅRSMØDET

18 Polo m/logo Fås i sort, både i dame- og herremodel Str. S XXL Pr. stk. inkl. moms kr. Vindjakke Fås i både en dame- og herremodel Str. XS XXXL Pr. stk. inkl. moms kr. Termokrus Fra Menu Fås i sort Pr. æske. m. 2 stk. inkl. moms kr. Klik ind på folkehjaelp.dk/bidrag og støt vores arbejde! Profilvarer i netbutikken Softshell Fås i både en dame- og herremodel Str. XS XXXL Pr. stk. inkl. moms kr. T-shirt m/logo Sort eller hvid Str. S-XXXL Pr. stk. inkl. moms kr. 99,- 60,- Sportstaske m/logo Fås i sort Pr. stk. inkl. moms kr. Hjælp os med at genhuse ofrene for jordskælvet i Haiti Ved jordskælvet i Haiti for 6 måneder siden blev over to hundrede tusinder dræbt. 1,2 millioner mistede deres hjem. Førstehjælpspude Til bilen, hjemmet, sommerhus, båd etc. Fås i hvid Pr. stk. inkl. moms kr. 599,- 599,- 200,- 230,- 150,- Det er livsnødvendigt at sørge for genhusning af de hjemløse familier i Haiti, så sygdomme og epidemier kan undgås. Vi er kommet godt i gang med genhusning i Port-au- Prince s bydel Carrefour, men vi har fortsat brug for din hjælp. Med dit bidrag kan vi give livsnødvendig hjælp til endnu flere familier. Det kan du gøre ved: SMS: send STØT til 1999 og støt med 100 kr. Beløbet plus almindelig sms-takst opkræves automatisk på din næste mobilregning. Ring og støt med 100 kr. pr. opkald Direkte indbetaling til vores bankkonto Arbejdernes Landsbank reg. nr konto nr Gå ind på folkehjaelp.dk Varerne kan bestilles i vores netbutik på folkehjaelp.dk. Her kan du også se måleskemaer over produkterne. Gør en forskel og hjælp Sammen kan vi for kr. hjælpe en familie med et nødhus, for kr. med et toilet, for 500 kr. med senge og for 100 kr. med grydesæt.

19 ID-Nr , Industriparken 4, 4960 Holeby Hjælp os at hjælpe andre Sammen kan vi: Ude i verden Give familier, som er ofre for naturkatastrofer og konflikter, midlertidigt husly eller genopbygge deres bolig, lige nu i Haiti. Bygge skoler i Afghanistan og hjælpe forældreløse børn i Sydafrika. I Danmark Tilbyde udsatte børnefamilier ferieophold på feriecentre og hjælp til at komme ud af den sociale isolation, som fattigdom ofte medfører. Sikre, at flere tusinde fattige børnefamilier får julehjælp. Tilbyde udsatte børn, der har brug for voksenkontakt, en voksenven. Tilbyde ensomme ældre gratis ferieophold. Medvirke til bedre integration, bl.a. gennem ungdomsprojektet Taking the Lead. Forebyggelsesog førstehjælpsarbejde Være med til at sikre, at vi alle får undervisning i førstehjælp, herunder som obligatorisk emne i folkeskolerne. Sørge for at uddanne frivillige samaritter, som kan tage hånd om befolkningen ved sportsstævner, kulturarrangementer og koncerter. Tilmeld dig til PBS ved at sende skemaet til ASF Dansk Folkehjælp, Industriparken 4, 4960 Holeby, eller kontakt os på telefon Betaling via PBS er en nem og billig betalingsform. Ordningen kræver ikke megen administration, og vi kan bedre planlægge det fremtidige arbejde. Dette kommer dem, vi vil hjælpe, til gode. Du kan altid afvise et bidrag, som du ikke ønsker at betale. Det skal ske senest den 7. i måneden hos dit pengeinstitut. Navn Adresse Postnr.: Jeg vil fremover støtte ASF Dansk Folkehjælp Tlf. (helst mobilnr.) By: Beløb pr. opkrævning (sæt kryds) 500 kr. 250 kr. 100 kr. 50 kr. Hvor ofte skal beløbet betales (sæt kryds) Hver måned Hvert halve år Hver anden måned Hvert år Oplysninger om pengeinstitut: Reg. nr. Konto nr. Cpr-nr. Hvis du ønsker skattefradrag, skal vi have dit cpr-nr. Læs mere om skattefradrag på folkehjaelp.dk. Kort fortalt er der fradrag for beløb over 500 kr. Det maksimale fradrag er kr.