Rejsebrev: At være barn på Filippinerne.

Transkript

1 Rejsebrev: Maayong pasko! Dette betyder glædelig jul på Cebuano, den filippinske dialekt de taler i Cebu. Dette udtryk blev vi især mødt med, den sidste tid vi tilbragte på Filippinerne. At gå på gaden og flere gange dagligt blive mødt med smil og venlig gestus, gør at man som vest europæer bliver mere åbensindet, i forhold til den typiske tilbageholdene og selvcentrerede kultur vi generelt fører i Danmark. At være barn på Filippinerne. Børn generelt på Filippinerne, kommer fra helt andre kår, end de børn vi møder i Danmark. Store dele af befolkningen er fattige, ca. 35 % af filippinerne lever for mindre end 2 dollars om dagen og ca. 40 % går sultne i seng. Der render mange børn rundt på gaderne, en stor del af dem er forældreløse, de tigger så de kan få sig lidt mad og nogle af dem sidder åbenlyst og sniffer lim. For at bryde den sociale arv, er det vigtigt at børnene får sig en god uddannelse. Mange forældre bruger de få midler de har, til deres børns skolegang. Derfor ligger der det store ansvar på børnenes skuldre, at

2 de skal klare sig godt i skolen. Det der ses som en udmærket karakter i Danmark, er nødvendigvis ikke godt nok på Filippinerne. Udover at skulle klare sig godt i skolen, har børnene som oftest også mange pligter, hvilket kan bestå i at hjælpe med at lave mad, gøre rent og passe mindre søskende. Desværre er det ikke altid sikkert at forældrene er hjemme og derfor kan alle pligterne være en hård byrde og et stort ansvar, hvilket gør børnene voksne før tid. Det har været tydeligt at se og mærke at for de børn vi har arbejdet med, er ovenstående også en realitet. Vi har kunnet mærke at det fylder meget for dem, at de ofte skal planlægge deres pligter efter, hvornår der er tid til at være barn og have det sjovt. Vores udvikling i og udenfor praktikken At have været dansker på Filippinerne, har gjort at vi har gennemgået en større personlig forandring, men har også gjort os mere bevidste om hvem vi er og hvem vi ønsker at blive. Når vi ser i bakspejlet og evaluere over vores forløb, kan vi tydelig se, hvor stor en udvikling vi har gjort os de sidste 6 måneder. Vi har bl.a. stået med en del udfordringer, hvilket

3 har gjort, at vi har rykket os mere end vi måske ville have, i en almindelig dansk praktik. Det har primært været det store ansvar for selv at komme i gang og for at få stablet en hverdag på benene, der gør at vi nu ser os selv som bedre initiativtagere end vi var før. Det at være mange studerende, som har skullet arbejde sammen, som en personalegruppe har lært os, hvordan et samarbejde skal fungere og hvis vi selv skal evaluere på dette, hvordan et samarbejde eventuelt ikke skal fungere. Små historier fra vores liv på Filippinerne: En ganske almindelig tur i en jeepney (filippinsk mini bus): Vi prajer den ude på gaden, klemmer vores europæiske numser (yderst velformede popoér) ned mellem filippinerne, der er altid plads til en ekstra. Vi sender vores penge op mod chaufføren og fortæller på cebuano (filippinsk dialekt), hvor mange vi skal betale for: doha. Der smiles og fnies fra alle hjørner i jeepnyen, to barbie dukker, der taler deres sprog er ikke ligefrem et hverdagsmoment. Når vi skal bede jeepnyen om at stoppe hvor vi vil af, banker vi i loftet og råber lugar lang og så bliver der grinet igen - Det skal fortælles at filippinerne er et meget smilende og lattermildt folkefærd.

4 På sunflower, hvor vi boede, havde vi en hushjælp som kom og gjorde rent hos os, hun har den varmeste personlighed og var for os som en mor. Da vi en dag spurgte hende, hvad hendes største ønske til jul var, svarede hun at i kommer hjem til mig juleaften. Her er der snak om en kvinde som bor i et blikskur og intet særligt ejer, hvor der er hjerte rum er der hus rum. Da sunflower desværre er blevet lukket, blev hushjælpen fyret. Vi var flere studerende som bidrog til en pengegave til hende. Disse penge gjorde at hun nu har startet en lille forretning op, som kan hjælpe til med at forsørge familien. Vi blev en søndag inviteret op i kvindefængslet for at komme at se deres årlige miss georgeus konkurrence. Hvert dorm, havde en repræsentant. Det viste sig at de ønskede at vi skulle være dommere i denne konkurrence. Vi skulle bedømme kvinderne ud fra, talent, intelligens, udsende (beauty), publikummernes reaktion og nærvær på scenen. Det var en rigtig smuk og fed oplevelse, de havde gjort rigtig meget ud af det og det var dejligt at se hvordan kvinderne livede op.

5 Oplevelser: Udover vores praktik, det pædagogiske arbejde og planlægning, har der selvfølgelig også været tid til at lege turister. Hvis man begiver sig ud på en rejse i Filippinerne vil dens fantastiske natur imødekomme en. Her findes hvide bounty strande, grønne ris marker, smukke vandfald og palmer hvorfra du kan få frisk kokosnøds saft. For at få en bredere forståelse for den filippinske kultur, mener vi at tage forskellige steder hen, har hjulpet på vores indsigt i befolkningen og deres levegang. Det har oftest været på en af de mange lange bus turer til diverse rejsemål, at vi er faldet godt i snak med filippinerne. De

6 er meget snaksaglige og fortæller gerne om deres opvækst, familie og arbejde. Filippinerne syntes det er interessant, at høre historier fra vesten og om kulturen der hører med, og de undre sig over vores landes forskelligheder. Vi har begge taget dykkercertifikat og derfor har flere af vores rejser været baseret på, at opleve den fantastiske verden der findes under vandet. Vi har blandt andet været ude at dykke med hajer, set små nemo fisk, hav skildpadder og søslanger. På vores rejser rundt i landet, har der både været tid til at se de forskellige seværdigheder, men også at opleve en anden side af Filippinerne, hvilket man som nyankommet turist kan finde meget grænseoverskridende. Vi har for det meste rejst rundt på egen hånd, hvor informationer er blevet videregivet fra mund til mund vi har også haft overnatninger på primitive steder. Det hele har været sjovt, lærerigt og spændende. Vores ophold på Filippinerne har været en oplevelse, udover det vi havde forstillet os. Det har været en følelsesmæssig rolercoaster, på både godt og ondt, hvilket har præget denne tur til at være vores helt

7 egen. Vi har skabt nye bekendtskaber både blandt filippinerne, men også blandt de andre danske studerende. Vi kan absolut anbefale at tage i praktik i udlandet, specielt hvis du er eventyrlysten og søger nye udfordringer. Så skriv ansøgningsskemaet, pak kufferten og kom af sted. GOD TUR Filli Hilsner Susan og Henriette.