Læreplaner i Nordstarndens Vuggestue

Transkript

1 Læreplaner i Nordstarndens Vuggestue At lege er at lære, under den overskrift giver Ministeriet for Familie og Forbrugeranliggender startskuddet for loven om læreplaner i de danske daginstitutioner. Og her i Nordstrandens Vuggestue skal der udarbejdes en læreplan for 6 overordnede temaer: 1. Barnets alsidige udvikling. 2. Sociale kompetencer. 3. Sprog. 4. Krop og bevægelse. 5. Natur og naturfænomener. 6. Kulturelle udtryksformer og værdier. 7. Børn med særligt behov Det er barnet der leger Det er den voksne der skaber et godt lærings miljø omkring legen. De første år af et menneskes liv kan være afgørende for hvordan man som voksen møder livet. Legen er en naturlig del af barnets udvikling: Barnet er i konstant bevægelse, det lærer og erfarer gennem kroppen og sanseapparatet med stor iver og lyst. De samme elementer undersøges, puttes i munden og udforskes igen og igen. Når barnet starter her i Nordstrandens Vuggestue kan de fleste kravle, pludre, gribe ud efter legetøj, og putte det i munden. Legen med at lære er startet, og nu kan den forsætte her i vuggestuen. Når de forlader vuggestuen kan de fleste tale, synge cykle, gynge, gå på toilettet, spise selv, lege rollelege med vennerne, forstå at mor og far går på arbejde, kende dagsrytmen, sætte ord på følelser, hente hjælp, grine når det er sjovt, græde når det er sørgeligt og vigtigst, forstå når ens ven er glad eller ked af det! Skelne mellem begreberne ex. hund og kat varm og kold. Vi vil her i vuggestuen, gerne skabe de optimale rammer for leg og læring i barnets første tre år. Der vil som udgangspunkt blive sat fokus på det enkelte barns potentialer og kompetencer. Vi vil tage udgangspunkt i det barnet kan, det barnet vil, det barnet er, det barnet gør. Vi vil udfordre og opfordre barnet til at prøve nyt, og det på en måde, hvor den voksne kan vise vejen, med respekt for barnets valg og følelser. Hverdagen og strukturen i Vuggestuen, samt samværet med andre børn og voksne, spiller en stor rolle for hvordan barnet lærer og leger. Genkendelighed rummelighed tid til fordybelse ser vi som væsentlige elementer. Barnet skal opleve en tryghed, der kan give det overblik og overskud til at være initiativrig og nysgerrig overfor alt det nye de erfarer, de skal med andre ord lære i og af sin leg. 1

2 LAD LEGEN BEGYNDE: 1. Barnets alsidige Personlig udvikling 1. Til byde børnene mange forskellige muligheder for at deltage aktivt i sociale og kulturelle sammenhænge. 2. Give plads til at børnene udfolder sig som selvstændige stærke individer, der kan tage initiativ. 3. Skabe mulighed for at børnene oplever sig som værdifulde deltagere i og medskabere af et socialt og kulturelt fællesskab. Mærke egne behov og give udtryk for dem. Kunne foretage valg. Være initiativtager Udvikle selvstændighed. Blive selvhjulpne. Sætte grænser. Få lyst til at lære nyt. Børnene har valgmuligheder ex. v. måltiderne og aktiviteterne. Børnene lærer at fortælle om sig selv og oplever at de har noget særligt at byde ind med. De voksne støtter op om initiativer ex. leg med vand den voksne viser hvordan man kan bruge skovl og sand. Børnene lærer at spise selv, øse op, tage tøj af og på, gå på w. c. osv. Børnene bliver opfordret til at vælge sange lege historier. Børnene kan i perioder af dagen selv bestemme hvad de vil lege og hvor. De voksne kan forstå børnenes intentioner ex. mere = frugt eller mælk. 2

3 2. Sociale kompetencer 1. At give børnene anerkendelse og respekt som de personer, de er. 2. At børnene oplever tryghed og tillid i deres relationer til både voksne og andre børn. 3. At børnene bliver inddraget og opmuntret til at være aktive deltagere i fællesskabet. 4. At børnene lærer at samarbejde med andre og deltage i beslutningsprocesser. 5. At børnene indgår i relationer og knytter venskaber til hinanden Indgå i et samspil mellem barn/voksen og barn/barn. Gøre børnene rummelige overfor hinanden. Give dem mulighed for spejling lære af sine venners lege. Lære børnene at vente på hinanden. Lære børnene at vise hensyn til hinanden. Respektere egne og andre børns grænser. Lære børnene at lytte og forstå andres intentioner. De voksne vejleder og hjælper til at håndtere deres indbyrdes konflikter. De voksne forklarer hvorfor der bliver sagt nej. De voksne viser børnene alternativer og andre handlemuligheder end ex. at slå. De voksne støtter op om børnenes venskaber. Børnene skal vente på hinanden, ex. ved måltiderne. Børnene skal lytte til hinanden. Børnene respekterer hinandens valg. 3

4 3. Sprog 1. Udvikle børnenes sprog gennem daglige aktiviteter. 2. At udfordre børenes sproglige kreativitet ved at udtrykke sig på forskellige måder både verbalt og kropsligt. 3. Udvikle børnenes interesse for bogstaver og tal. 4. At der udarbejdes *TRAS på barnet, ved den afsluttende samtale inden barnet går ud.. Give udtryk for deres ønsker og behov. Synge eller gøre fagter til mindst 5 sange. Fortælle om sine oplevelser og at der bliver lyttet. Vuggestuen har lavet en sangbog, der er gennemgående for hele vuggestueperioden den bruges på stuerne dagligt Læse bøger hver dag enten højtlæsning eller alene. Børnenes navne står på deres garderober, stole og krybber Børnene bliver støttet i deres sproglige udvikling, ex når de anvender begreber. ex. hund i stedet for vov! De voksne taler langsomt og gentager begreber igen og igen. De voksne understreger sproget med mimik og fagter. Der er sangkasser. Der er en biblioteksordning. Rytmik 1 gang om ugen hvor der arbejdes med sang og bevægelse Rim og remser. Mundmotorikken stimuleres, ex. at puste på den varme mad Teater både i vuggestuen og ture ud af huset * Tidlig registrering af sprogligudvikling. 4

5 4. Krop og bevægelse 1. At give børnene glæden ved at være i bevægelse. 2. Stimulerer børnene med fysiske aktiviteter svarende til og udviklende for deres alderstrin. 3. At børnene få, en kost, der sikrer dem den rette mængde og, sammensætning der er nødvendigt for at vokse og udvikle sig optimalt. 4. Stimulerer børnenes sanser. 5. Tilfredsstille barnets basale behov. Delmålene er, at give børnene mulighed for at: Lære betegnelser for hele kroppen. Lære at Cykle, hoppe, gynge, klatre, stå på et ben, kravle, kælke, Lære at koordinerer bevægelser. Lære at kravle op og ned. Få fornemmelse for, hvad de rent kropsligt kan formå. Blive stimuleret fin - og grovmotorisk. Børnene deltager i et rytmikforløb på ca. 6 mdr. Tager selv tøj af og på. Spiser, øser og hælder op selv. Leger på legepladsen. Ture ud af huset. Synger sange med fagter. Danser. Kravler selv op på og ned ad puslebordet, i krybben og op på Trip trap stolen. Børnene kan lege med udklædnings tøj. Klipper, maler og tegner. Børnene lærer at give udtryk for og mærke deres basale behov. 5

6 5. Natur og naturfænomener 1. At børnene udviser respekt og forståelse og oplever glæde ved at være i naturen. 2. At børene lærer naturen at kende med alle sanser og oplever den som kilde til rum for leg, oplevelser, udforskning og viden. 3. At børnene tilegner sig mange forskellige erfaringer med natur og naturfænomener. Undersøge og eksperimentere, med forskellige materialer. Ex. pille bark af træstammerne og finde bænkebider. Lære om retninger, årstider, vejrfænomener. Vi tager på bondegårds tur 2 gange årligt. Vi prioritere at børnene kommer ud hver dag. Vi fodrer fuglene og ænderne. Vi tager på skov og strand ture og henter elementer ind til forarbejdning. Børnene kan lege med/i vandpytter. Børnene sår og planter. Børnene plukker frugt. Børnene leger med jord/sand og vand. Børnene iagttager udviklingen i akvariet. 6

7 6. Kulturelle udtryksformer og værdier 1. At børnene afprøver sig selv i forhold til forskellige kulturelle udtryksformer. 2. At børnene deltager i traditioner, kulturelle og kunstneriske tilbud. Stifte bekendtskab med forskellige materialer, medier og kreative processer. Afprøve forskellige musikinstrumenter. Lære sanglege, rim og remser Lære Dragør by at kende. Faste traditioner ved højtiderne. Kommer på ture i lokalmiljøet til biblioteket, bondegården, brandstationen mm. Der læses bøger. Der høres musik. Børnene danser og synger. Vuggestuen deltager i de kulturelle tilbud der tilbydes. Går tur i lokalmiljøet. Vi tager billeder med digitalkamera. Børnene fremstiller kreative billeder af forskellige materialer. Synger sange forbundet med traditioner. Børnene ser diasshow og små film. 7

8 7. Børn med særligt behov 1. At af dække vores pædagogiske praksis, i forhold til børn med særligt behov. 2. At børn med særligt behov får optimale udviklings og lærings vilkår. Knytte en tæt relation til en eller flere voksne Bliver en del af fællesskabet. Deltage i aktiviteter, der er afstemt i forhold til barnets kompetencer Indgå i lege relationer til en eller flere andre børn Respektere egne og andre børns grænser. Lære at lytte og forstå andres intentioner. De voksne vejleder og hjælper til at håndtere konflikter. De voksne er tydelige og sætter ord på handling De voksne viser barnet alternativer og andre handlemuligheder. At pædagogikken og de daglige aktiviteter tilrette lægges så det til gode ser barnets særlige behov 8

9 Kobling mellem de syv temaer: De syv temaer er i det overstående, sat ind i skemaer under hver deres overskrift, en sådan skematisk opdeling af læring er ikke et udtryk for at de syv temaer kun finder sted i præcis de situationer beskrevet under leg og læring. Det er mere tænkt som en metode til anskueliggørelse for, hvordan og, hvor læring blandt andet foregår. Vi ser faktisk mange koblinger mellem temaerne flere gange dagligt. Ex. ved måltiderne: 1. Barnets alsidige udvikling: Barnet skal foretage valg med hensyn til maden. Oplever sig selv som en del af et fællesskab. 2. Sociale kompetencer: Lære at forstå andres intentioner. Vente på hinanden. Lære regler for samtale. 3. Sprog: Lære begreberne for madvarerne. Mundmotorikken stimuleres. 4. Krop og bevægelse: Lære at koordinere bevægelser. Får stimuleret sanseintegrationen. Får forskellige smagsoplevelser. 5. Natur og naturfænomener: Lære begreberne ex. kold/varm hård/blød rå/kogt/stegt. Lære hvor råvarerne kommer fra. 6. Kulturelle udtryksformer og værdier: Lære regler og samværsformer for måltidet. Lære at måltiderne kan være årstids bestemte og forbundet med højtider. 7. Børn med særligt behov Danne relationer til andre og indgå i et fællesskab. 9

10 Dokumentation: Vi vil i det nedenstående give en beskrivelse af, hvordan vi arbejder med dokumentation det vil være her, vi i første omgang tager afsæt m.h.t. dokumentering af Nordstrandens Vuggestues læreplan. Foto- Der bliver taget fotos af forskellige aktiviteter, som bliver hængt op, tilgængeligt for børnene, samme dag eller inden for kort tid. Billedfremvisning Dias fremvisning. Børnekunstværker - Plancher med indsamlet materiale, tegninger, malerier, papirklip m.m. bliver hængt op eller tages med hjem. Hverdagsiagttagelser Bliver formidlet videre til relevante personaler og forældre. Forældresamtaler Forældresamtale afholdes, når barnet er 2½-3 år, eller efter behov. T.R.A.S. skema - Der laves et T.R.A.S. skema på barnet, som vi gennemgår med forældrene ved 2½-3 års samtalen. Fortællinger Mundtligt til relevante personaler og forældre eller skrevet på tavlen. Dagssedler Hvor både personalet og forældre skriver relevante oplysninger for barnets dag. Holdnings- instruksmappe Hvor der er skrevet punkter, som er med til at sætte rammen for den pædagogiske praksis. Nyhedsbrev fra ledelsen kommer efter behov. Evaluering Vi evaluerer løbende de pædagogiske aktiviteter/arbejde. 10