NANOMATERIALER I MILJØET HVOR LILLE ER RISIKOEN?
|
|
- Marie Anne Bertelsen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 NANOMATERIALER I MILJØET HVOR LILLE ER RISIKOEN? Lektor Anders Baun Ph.d. studerende Steffen Foss Hansen Ph.d. studerende Nanna B. Hartmann DTU Miljø, Institut for Vand og Miljøteknologi Danmarks Tekniske Universitet Lektor Stig I. Olsen DTU Management, Institut for Planlægning, Innovation og Ledelse Danmarks Tekniske Universitet ATV JORD OG GRUNDVAND VINTERMØDE OM JORD- OG GRUNDVANDSFORURENING VINGSTEDCENTRET marts 2008
2
3 RESUMÉ Nanomaterialer findes i dag i lang række produkter, som den almindelige forbruger kan købe. Det drejer sig for eksempel om sportsudstyr, tandpasta, rengøringsmidler og kosmetik, hvor nanoma-terialerne er tilsat for at give produkterne nye og forbedrede egenskaber. Den nyeste forskning viser dog, at nogle nanomaterialer har potentiale for at give negative effekter i miljøet og for menneskers sundhed. Det er meget vigtigt, at man ikke blot ser nanomaterialer som én ting, men tager hensyn til at der findes mange forskellige nanomaterialer, da de forskellige nanomaterialer vil have en vidt forskellig profil med hesyn til farlighed. Materialernes fysiske og kemiske egenskaber har nemlig betydning for såvel toksicitet og eksponering. Disse forhold skal man tage højde for allerede i udviklingsfasen af produkter med nanomaterialer, så man kan mindske risikoen for skader på mennesker og miljø. INDLEDNING I dag kan man behandle sin sofa, så den ikke kan få pletter. Man kan købe sportstøj, som ikke begynder at lugte efter at være glemt i sportstasken i fire dage efter brug. Man kan effektivt fjerne skadelige gasser fra bilers udstødning, og man kan lave superstærke og ultralette matrialer til brug i bygninger og biler. Alt dette er muligt, fordi vi begynder at forstå, hvordan materialer opfører sig på nanometer skalaen. Indtil for ganske få år siden var man ikke opmærksom på, at der med de utallige positive sider af nanomaterialer også kunne følge nogle negative. Det har ført til en vis skepsis over nanoteknologi blandt nogle en skepsis som nok til dels er opstået ud af en generel frygt for nye, ukendte og revolutionerende teknologier. For nanomaterialer kan det vise sig, at nogle af bekymringerne er reelle, fordi nogle typer af nanomaterialer teoretisk set kan have uheldige sidevirkninger. Før vi beskriver dette, vil vi dog tage et lidt nøjere kig på, hvad nanomaterialer egentlig er, og hvad der gør dem specielle i forhold til de traditionelle materialer og kemikalier. Hvad er nanomaterialer? Der findes flere definitioner på nanomaterialer, men for alle gælder, at det er materialer, der i en eller flere dimensioner har strukturer i størrelsen nm. En mere operationel definition er dog, at man til denne størrelsesdefinition lægger, at materialerne skal have opnået en ny funk-tionalitet eller egenskab i kraft af sin nanostørrelse /1/. Hermed vil man nemmere kunne skelne nanomaterialer fra almindelige materialer og kemiske stoffer, der sagtens kan have størrelser i nanometer-skalaen. Dernæst kan nanomaterialer kan opdeles efter hvor nano et sidder. Som beskrevet af Hansen et. al /2/ vil der dermed være tre overordnede kategorier for nanomaterialer: Nanomaterialer hvor selve stoffet har nanostruktur (bulk form), nanomaterialer på overfladen, og nanomaterialer som partikler (Figur 1). Eksempler på nanomaterialer i bulk form kan fx være en klods af kobber, som er opbyget af nanokrystaller stort set ligesom iskrystaller i sneen. Det har vist sig, at styrken af kobber afhænger af størrelsen af krystallerne. Kobberet er nemlig er stærkest, når det består af krystaller på omkring 10 nm. Nanomaterialer på bulk form kan også være en klods af et givet materiale med en masse nanometer store huller i stort set ligesom en hullet ost. Sådanne
4 porøse materialer som anvendes på nuværende tidspunkt som støttemateriale i katalysatorer i industrien. Nanomaterialer, der findes på overfladen kan inddeles i tre grupper, som beskrevet i figur 1: 1) dem der består af det samme materiale hele vejen igennem, og som har strukturer på overfladen i størrelsen af nm; 2) dem, der har en nm film på overfladen; 3) dem, der har en overflade med en struktureret film (dvs. en film med mønstre) hvor enten filmen i sig selv er nm tyk eller hvor strukturerne eller mønstrene i filmen er nm. Samlet set gælder det for nanomaterialer, som falder i denne kategori, at de har mindst én dimension som er imellem nm. Anvendelserne af disse typer nanomaterialer er mange og meget forskellige. Det har fx vist sig, at nogle nanostrukturer på overfladen øger cellers muligheder for at vedhæfte sig og gro. Det er noget der kan anvendes i forbindelse med fremstilling af kunstige knogler. Det er altså et eksemmpel på et nanomaterialer falder i den første af de tre kategorier for nanomaterialer på overflade. Eksempler fra de andre overfladekategorier er nanometer tykke film til anti-smuds behandlinger af vinduer, men også de fleste læse/skrivehoveder harddiske falder indenfor kategorien nanomaterialer på overflader. For den tredje overordnende kategori af nanomaterialer gælder det, at materialerne har mindst to dimensioner, som er imellem nm. De vil ofte benævnses som nanopartikler (Figur 1), men under dette falder altså nanorør (som har to dimensioner mellem 0 og 100 nm). Nanopartikler kan enten være fastgjort på overflade af et andet materiale, som det fx er tilfældet i bilkatalysatorer, hvor nanoplatin anvendes fastgjort på en keramisk overflade. Nanopartikler kan også være blandet ind i et andet materiale som fx plastik for at gøre plastikken stærkere. Dette anvendes i et stigende omfang til at forstærke bl.a. skaftet på tennis- og badmintonketsjere. Sidst, men ikke mindst, kan nanopartikler være mere eller mindre opløst i diverse væsker (som det kendes fra bilplejeprodukter og kosmetik) eller de kan være findes i form af luftbårne partikler. BLIVER MILJØ OG MENNESKER UDSAT FOR NANOMATERIALER? Mængden af nanomaterialer, der produceres og anvendes på verdensplan, har stor betydning for, hvor meget miljøet og mennesker bliver udsat for. Desværre er det i dag meget svært at sige noget om de producerede mængder. For nogle materialer kan man lave skøn over produktionen, men for hovedparten er nanomaterialerne er det ikke muligt. For de carbonholdige nanomaterialer, som nanorør og fullerener er det skønnet at mere end 1000 tons blev produceret globalt set i Dette tal vil naturligvis stige i takt med at brugen af nanomaterialer i alle typer af produkter stiger. Som nævnt stiger antallet af nanobaserede produkter dramatisk i disse år, og det er derfor meget sandsynligt, at arbejdere i nanoindustrien, forbrugerne og miljøet vil udsat for en stigende mængde nanomaterialer i den nærmeste fremtid.
5 Stof (bulk) Materiale opbygget af nanokrystaller af det samme stof. Materiale af et givet materiale med huller i nanometer størrelse. Materialer, som på overfladen har strukturer i størrelsen nm Overflade Materialer, som er belagt med en film på overfladen af tykkelsen nm tyk. Materialer belagt med en struktureret film, hvor enten filmen er nm tyk eller hvor strukturerne/mønstrene i filmen er nm Nanopartikler, der sidder fast på overfladen af et andet materiale Nanopartikler blandet ind i et andet materiale Partikler Nanopartikler suspenderet i væsker Luftbårne nanopartikler Figur 1. Opdeling af nanomaterialer efter hvor i materialet nano et sidder /2/
6 Hvilke produkter er tilgængelige? Som beskrevet i ovenfor findes der mange forskellige typer af nanomaterialer. Den miljømæssige og humane eksponering vil afhænge af dels af hvilken type produkt, der er tale om, og hvor nanomaterialet befinder sig i produktet. Det er derfor nyttigt at opdele nanoprodukter efter, hvor nanomaterialets er placeret i produkterne. Hvis man gør det for de forbrugerprodukter, der var tilgængelige på internettet i 2006, får man det resultat, der er vist i figur 2. Figur 2. Antallet af forbrugerprodukter, som ifølge producenten er baseret på nanoteknologi. Produkterne er opdelt efter, hvor nanomaterialet er placeret i produktet ifølge opdelingen vist i Figur 1. Tallene er baseret på de produkter der var til salg på internettet i Heraf er det tydeligt, at de fleste produkter var baseret på brugen af nanopartikler. Det er da også netop nanopartikler, som har rejst den største bekymring for menneskers sundhed og miljøets tilstand. Som vist i figur 2 er hovedparten af forbrugerprodukterne af typen nanopartikler suspenderet i væske dvs. på nanopartikler der indgår i væsker. Dette dækker fx over rengøringsmidler, midler til overfladebehandling, kosmetik og solcreme. For disse produkter er det mest gennem hud og åndedræt forbrugeren kan blive udsat for dem, og den miljømæsige eksponering vil for eksempel kunne være via spildevand og regnbetingende udledninger. De luftbårne nanopartikler er, som vist i figur 2, ikke noget man normalt finder i forbrugeprodukter. Den type nanopartikler vil man i stedet skulle kigge efter i forskningslaboratorier og i produktionsindustrien. Her kan der under visse forhold være en risiko for at mennesker direkte bliver udsat for dem, og et direkte udslip til miljøet er også muligt. De luftbårne
7 nanopartikler er vigtige, fordi de kan indåndes, og dermed er der stor risiko for, at de laver skader på lungerne, og at de bliver optaget i organismen. I dyreforsøg har luftbårne carbonnanorør og fullerener netop også vist skadelige effekter på lungevæv /3/. Udsættes vi for nanomaterialer? Ud fra hvor i produktet nanomaterialet befinder sig, kan man vurdere, om det er sandsynligt, at forbrugeren kan blive udsat for nanomaterialet. I en undersøgelse fra 2007 fandt man, at der var 243 nanobaserede produkter på markedet i Danmark og heraf var 134 beregnet til personlig pleje samt til sportsbrug /4/. Som det ses af figur 3 vil der for nogle produkttyper kunne forventes en eksponering (fx for kosmetik og solcreme), mens det for fx sportsudstyr ikke er særligt sand-synligt at man bliver udsat for nanomaterialer ved almindelig brug. Dette hænger, som tidligere nævnt, sammen med om der er tale om nanopartikler i væsker eller om nanopartiklerne er indlejret i et fast materiale som fx i skaftet på en tennisketsjer. Figur 3. Opdeling af nanobaserede midler til personlig pleje og sportsartikler efter om det er sandsynlig, at man som forbruger kan blive udsat for nanomaterialet i produkterne /4/. I hvor høj grad miljøet bliver udsat for nanomaterialer, er i dag meget omdiskuteret. Fra tidligere tiders anvendelser af nye teknologier ved man dog, at de materialer, vi anvender i samfundet, før eller siden vil kunne findes igen i miljøet. Fra produktionen af produkter, der indeholder nanopartikler vil der kunne udledes nanopartikler med spildevand og affald, men også som luftbårne partikler fra ventilation mv. Ser man på de nanobaserede forbrugerprodukter vist i figur 2 og 3, gælder det, at nanopartikler i væsker vil kunne nå ud i vandmiljøet. Det gælder fx solcreme og bilplejeprodukter, der efter brug vil vaskes af, og dermed ende i spildevand eller direkte i miljøet. For de nanopartikler, der sidder fast på en overflade, er det ligeledes mulig, at de når miljøet. Det kan ske, hvis de under eller efter brug rives løs. Et eksem-
8 pel herpå er metallet platin, der anvendes i katalysatorer i biler. Her er platinpartikler i nanostørrelse bundet til en fast overflade af keramik. Ved almindelig slid og ælde vil nogle af disse partikler blive revet løs. Man har således fundet et stigende indhold af platin i støv opsamlet i svenske vejtunneler, og den nyeste forskning viser, at der er tale om platin i form af nanopartikler. Brugen af nanopartikler har også fundet vej til jord- og grundvandsoprensinger, hvor opslemninger af nul-valente jernpartikler i nanostørrelse allrede er anvendt i felt-skala i remedieringer af grundvand forurenet med klorerede opløsnings-midler. ER NANOMATERIALER MILJØFARLIGE? Det er netop den mulige farlighed af nanomaterialer, man beskæftiger sig med inden for det nye forskningsområde, der kaldes nanotoksikologi. Her undersøger man, om nanomaterialer kan være akut giftige, og om de giver anledning til skader på længere sigt i både mennesker og miljøet. Vi vil i det følgende fokusere på, hvad man i dag ved om effekter på organismer fra det vandige miljø. Jordlevende organismer, som regnorme, insekter og planter er stort set ikke blevet undersøgt i dag. Hvorfor skulle nanomaterialer være miljøfarlige? Det første spørgsmål man kan stille sig selv er dog: Hvorfor skulle nanomaterialer være farlige? Det gælder jo for alle stoffer, at hvis man udsættes for store mængder, så kan de være giftige. Umiddelbart må vi regne med, at man kun vil blive udsat for små koncentrationer af nanomate-rialer. Hvis de skal udgøre en risiko, må de derfor have egenskaber, der gør dem særligt skadelige. Her er det vigtigt at understrege, at nanomaterialer er lige så forskellige som andre materialer. Ligesom der er forskel på farligheden af kogesalt og kviksølv, vil farligheden af et nanomateriale også afhænge af, hvad det består af. Dermed er den kemiske sammensætning af afgørende betydning for en eventuel risiko. For nanomaterialer er det dog ikke kun den kemiske sammensætning, der betyder noget, men også de egenskaber nanomaterialerne opnår i kraft af deres størrelse. Såvel overfladeareal som reaktivitet pr. gram materiale er væsentlig større for nanomaterialer sammenlignet med de samme materialer i ikke-nanoform. Herudover vil den ringe størrelse måske føre til, at nanopartikler nemmere bliver optaget i organismer end større partikler gør. Det er altså kombinationen af kemisk sammensætning, overfladeareal, reaktivitet og optagelse, der er fællesnævneren for, at nogle nanomaterialer kan have skadelige effekter i mennesker og i miljøet. Der har hidtil kun været lidt fokus på denne side af nanomaterialers egenskaber, og der derfor kun få undersøgelser, som belyser dette. Det er dog en situation, der kan ændres, ved at man tidligt i udviklingen af nye materialer inddrager undersøgelser af de mulige skadevirkninger af nanomaterialerne. At dette er nødvendigt, er bevist ved forsøg med mus og rotter, som viser, at nogle nanopartikler kan have skadelige virkninger under visse betingelser. I dag findes der kun få velgennemførte studier med nanopartikler i laboratoriedyr. Disse studier viser dog, at forskellige typer af nanopartikler kan ophobes i dyrene, og at de kan give skader i lunger, benmarv, lever, milt, hjerte, blodkarsystem og hjerne. Derfor betragter man disse organer som de mest sårbare for nanopartikler. Da nanopartikler er små, er deres forhold
9 mellem overflade og rumfang meget stort. Dette betyder, at forholdsmæssigt mange af deres reaktive elektroner findes på overfladen. Herved øges mulighederne for kemiske reaktioner med celler. Forsøg har vist, at mange tilgrundliggende mekanismer for biologisk effekt er ens for forskellige typer nanopartikler. Ved at påvirke strukturen og funktionen af cellens energiapparat (mitokondrierne) kan der dannes meget reaktive stoffer. Her taler man især om reaktive typer af oxygen. Disse kan skabe betændelsestilstande og lede til programmeret celledød (såkaldt apoptose). Dermed kan den reaktive oxygen fremkalde biologiske effekter på fx. arveanlæg og lede til mutationer, som i værste tilfælde kan medføre kræft. Kan nanomaterialer være farlige for miljøets organismer? I dag findes der mindre end 20 videnskabelige artikler, der har undersøgt virkningen af nanomaterialer på miljøets organismer. Den første undersøgelse af nanopartiklers effekter i vandlevende dyr, blev udført af Eva Oberdörster, som i et studie fra 2004 undersøgte virkningen af Buckminster fullerener (C 60 ) på ferskvandsfisk /5/. Hun fandt, at hvis man udsatte fiskene for 0,5 mg/l C 60, så kunne man se oxidative skader i fiskenes hjerner. Dette studie er senere blevet meget kritiseret, fordi man havde opløst C60 i et organisk opløsningmiddel, som i sig selv kan give den type skader, som hun fandt for fullerenerne. Resultater kan derfor skyldes opløsningsmidlet og ikke C 60 nanopartiklerne. Alligevel er undersøgelsen vigtig. Den markerede nemlig begyndelsen på undersøgelser af nanopartiklers mulige skadevirkninger på miljøets dyr og planter. Siden 2004 er altså nogle flere økotoksikologiske studier til, og man har ved brug af forskellige fiskearter er det blevet vist, at kulstofnanorør, titaniumdioxid og polystyren nanopartikler kan give skader på fiskenes gæller, hjerne og lever. Også andre vandlevende dyr er blevet undersøgt, og der har været fokus på dafnier, der får deres føde ved at filtrere alger ud af det vand de lever i. Netop fordi de filtrerer store mængde vand i forhold til deres kropsstørrelse, er der risiko for, at dafnierne i særlig grad kunne blive udsat for nanopartikler. Nogle langtidsstudier med dafnier har vist øget dødelighed og nedsat reproduktion ved tilstedeværelsen af C 60, mens andre studier ikke finder disse effekter /6/. Der er også lavet nogle få undersøgelser af, hvordan nanopartikler påvirker alger, men det er ikke noget man ved ret meget om endnu. Undersøgelser udført på Danmarks Tekniske Universitet har vist en anden mulig virkning af nanopartikler i miljøet. De kan nemlig være bærere af andre forureningsstoffer, og dermed påvirke giftigheden af disse. Undersøgelserne er udført med C60-nanopartikler i vandig opløsning og med tilsætning af stofferne atrazin, methyl-parathion, pentachlorphenol og phenathren /6/. For de tre førstnævnte stoffer viste det sig, at nanopartiklerne enten ikke påviker eller formindsker giftigheden af stofferne overfor alger og dafnier. Men for phenanthren viste forsøg med begge organismer, at giftigheden bliver forøget /6/. HVAD KAN VI GØRE FOR AT MINDSKE RISIKOEN? Nanoteknologien er endnu på et forholdsvis tidligt udviklingsstadie, og visionerne om revolutionerende nye teknologiske muligheder, er stadig kun visioner. Mange af de forbrugerprodukter, som er på markedet i dag, giver kun relativt ubetydelige forbedringer af produkternes funktioner. Dog er det væsentligt at bemærke, at man, selv for de markedsførte forbrugerprodukter, ikke ved, om der kan være en forøget risiko ved anvendelsen af nanomaterialer i stedet for gængse kemiske stoffer. Derfor er det nødvendigt, at myndighederne begynder at
10 se, om vi har de rette metoder til at styre brugen af nanomaterialer. Heldigvis ser det ud til, at mennesker og miljø endnu ikke bliver udsat for store mængder af fx nanopartikler, men med en voksende produktion og anvendelse af nanomaterialer kan vi som nævnt risikere at blive udsat for større mængder. I denne sammenhæng skal man dog huske på, at mange af fremtidsvisionerne for nanoteknologien i langt højere grad knytter sig til nanostrukturerede overflader end til nanopartikler. De nanostrukturerede overflader (se figur 1) udgør ikke umiddelbart en risiko for hverken mennesker eller miljø. Der har været forslået forskellige strategier til en lovgivningsmæssig regulering af nanoteknologien. Miljøgrupper har foreslået, at der laves et total stop for udvikling af nanoteknologi indtil vi er i stand til at beskrive og vurdere de miljø- og sundhedsmæssige risici. Af samme grund har det engelske videnskabelige selskab, Royal Society, foreslået et stop for udviklingen af nanoteknologier, som kan medføre, at mennesker og miljø direkte udsættes for nanopartikler. Reelt er der dog i dag ikke sat nogen særlige restriktioner for udviklingen af nanoteknologi. Således gælder de samme regler, som er fastlagt af f.eks. arbejdsmiljøloven, kemikalieloven og reguleringen af kosmetiske produkter. På EU-niveau er det muligt at bruge forsigtighedsprincippet til f.eks. at begrænse brugen af et konkret nanomateriale, hvis der opstår en konkret mistanke til dette materiale. Desuden arbejder man i forskellige internationale organisationer på at lave standardprocedurer, som kan ligge til grund for lovgivning på nanoområdet. Med den manglende viden vi i dag har om mulige risici ved nanomaterialer, er det derfor vigtigt, at man forsøger at begrænse risici så tidligt som muligt, dvs. allerede ved forskning og udvikling af nanomaterialer. Det er nødvendigt at vurdere påvirkninger af mennesker og miljø i hele produktets livsforløb. Som forbrugere ser vi normalt kun det produkt, som ligger på hylderne i forretninger. Derfor forholder vi os også udelukkende til brugen af produktet og til, hvordan vi skal skille os af med det, når det er gået i stykker eller skal udskiftes. Men når produktet ligger i forretningen, har det allerede en rygsæk af sundheds- og miljøbelastninger med sig. I denne rygsæk ligger de risici, der er forbundet med udvinding af råmaterialer, forarbejdning, produktion og transport. Derfor er brugen af livscyklusvurderinger i udviklingsfasen af et produkt nødven-dige for at fokusere på at mindske de samlede miljøbelastninger allerede før, produktet kommer på markedet. Man kan således også sammenligne forskellige produkter og se på, hvilket der medfører de mindste risici. Ligeledes er det muligt at vurdere, hvor i produktets livsforløb, der er størst risiko for, at mennesker og miljø udsættes for f.eks. nanopartikler. I dag har virksomheder, forskere og udviklere har således værktøjer til at indarbejde undersøgelser af miljøbelastning og risici på et tidligt tidspunkt i udviklingen af nanobaserede produkter. Som vi har beskrevet i dette kapitel, kan der være en risiko for sundhed og miljø knyttet til visse nanomaterialer. Der findes også gode muligheder for at begrænse eller helt undgå riskoen for uheldige sidevirkninger ved nanoteknologiske produkter. Derfor er det meget vigtigt, at man inddrager overvejelser om risiko allerede ved forskning og udvikling af nye nanomaterialer og -produkter.
11 LITTERATUR /1/ Nanoscale Science Engineering and Technology Subcommittee, The Committee on Technology, National Science and Technology Committee. The National Nanotechnology Initiative Strategy Plan, December Arlington, VA, USA. /2/ Hansen, S.F., Larsen, B.H., Olsen, S.I., Baun, A. (2007). Categories and Hazard Identification Scheme of Nanomaterials. Nanotoxicology, 3, /3/ Oberdörster, G., Stone, V., Donaldson, K. (2007). Toxicology of nanoparticles: A historical perspective. Nanotoxicology, 1, /4/ Stuer-Lauridsen, F., Kamper, A., Borling, P., Petersen, G.I., Hansen, S.F., Baun,A. (2007). Kortlægning af produkter der indeholder nanopartikler eller er baseret på nanoteknologi. Kortlægning af kemiske stoffer i forbrugerprodukter, Nr. 81. Miljøstyrelsen, Miljøminsteriet, København. /5/ Oberdörster, E., Manufactured nanomaterials (fullerenes, C 60 ) induce oxidative stress in the brain of juvenile largemouth bass. Environ. Health Perspect. 112, /6/ Baun, A., Sørensen, S.N., Rasmussen, R.F., Hartmann, N.B., Koch, C.B. (2008). Toxicity and bioaccumulation of xenobiotic organic compounds in the presence of aqueous suspensions of aggregates of nano-c60. Aquatic Toxicol. (in press)
Nanomaterialer - muligheder og risici
Downloaded from orbit.dtu.dk on: Nov 28, 2015 Nanomaterialer - muligheder og risici Baun, Anders; Hansen, Steffen Foss; Hartmann, Nanna B.; Olsen, Stig Irving; Binderup, Mona-Lise; Lam, Henrik Rye Published
Læs mereNanosikkerhed. Professor Ulla Vogel Dansk Center for Nanosikkerhed Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Email: ubv@nrcwe.
Nanosikkerhed Professor Ulla Vogel Dansk Center for Nanosikkerhed Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Email: ubv@nrcwe.dk Nanosikkerhed på Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Nanosikkerhedsforskning
Læs mereNanosikkerhed. Professor Ulla Vogel Dansk Center for Nanosikkerhed Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Email: ubv@nrcwe.
Nanosikkerhed Professor Ulla Vogel Dansk Center for Nanosikkerhed Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Email: ubv@nrcwe.dk Nano på Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Nanosikkerhedsforskning
Læs mereDesign, produktion og anvendelse af strukturer, produkter og systemer ved at kontrollere form og størrelse i nanometerskala. (2)
Forord Nanoteknologiens udvikling rummer store danske erhvervs- og samfundspotentialer inden for en lang række områder som miljø, bio-pharma, energi og katalyse, optik, elektronik, IKT, byggeri, plast,
Læs mereNanosikkerhed. Professor Ulla Vogel Dansk Center for Nanosikkerhed Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Email: ubv@nrcwe.
Nanosikkerhed Professor Ulla Vogel Dansk Center for Nanosikkerhed Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Email: ubv@nrcwe.dk Nano på Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Nanosikkerhedsforskning
Læs mereNano i arbejdsmiljøet
Nano i arbejdsmiljøet Nanomaterialer findes på mange arbejdspladser i Danmark, og det har øget opmærksomheden på nanomaterialer i arbejdsmiljøet. Med denne pjece ønsker 3F at informere om nano i arbejdsmiljøet.
Læs merePræsentation 2: Hvad er nano? www.nanodiode.eu
Præsentation 2: Hvad er nano? www.nanodiode.eu Hvad er nano? Nanoteknologi er videnskab, teknik og teknologi udført i nanostørrelse (ca. 1 til 100 nanometer) Nano kan referere til teknologier, materialer,
Læs merePræsentation 3: Er nanomaterialer en risiko for arbejdstagerens sikkerhed og sundhed? www.nanodiode.eu
Præsentation 3: Er nanomaterialer en risiko for arbejdstagerens sikkerhed og sundhed? www.nanodiode.eu Identificerede sundhedskonsekvenser indtil nu Nanomaterialer kan trænge længere ind i den menneskelige
Læs mereHvad er nano? Og hvor kommer det fra?
Hvad er nano? Og hvor kommer det fra? DANVA Temadag om miljøfremmede stoffer Christian Fischer, Teknologisk Institut Disposition Hvad er nano og nanomaterialer Hvorfor nanomaterialer Anvendelse af nanomaterialer
Læs mereHvordan kan du forklare hvad. NANOTEKNOLOGI er?
Hvordan kan du forklare hvad NANOTEKNOLOGI er? Du ved godt, at alting er lavet af atomer, ikke? En sten, en blyant, et videospil, et tv, en hund og du selv består af atomer. Atomer danner molekyler eller
Læs mereArbejde med nanomaterialer
Arbejde med nanomaterialer De vigtigste regler om forebyggelse af sundhedsfarlige påvirkninger ved arbejde med fremstillede nanomaterialer. Vejledningen handler om en række af de krav, der stilles til
Læs mereKemirådgivning. Kemi up-date. 25. Februar 2014
Kemi up-date 25. Februar 2014 Mette Herget Herget.dk Kemirådgivning Kemikalieregulering REACH Tilgrænsende speciallovgivning med berøring til kemi bl. a. Nanomaterialer Hormonforstyrrende stoffer Biocider
Læs mereMyndighedernes håndtering af miljø- og sundhedsrisici ved nanoteknologi. Per Nylykke, kontorchef i Miljøstyrelsen
Myndighedernes håndtering af miljø- og sundhedsrisici ved nanoteknologi Per Nylykke, kontorchef i Miljøstyrelsen Myndighedernes håndtering af miljøog sundhedsrisici ved nanoteknologi Per Nylykke Kemikalieenheden
Læs mereNanomaterialer på danske arbejdspladser. hvor og hvordan? Kilde: Dansk Center for Nanosikkerhed
Nanomaterialer på danske arbejdspladser hvor og hvordan? Kilde: Dansk Center for Nanosikkerhed Nanomaterialer EU Forslag til en definition et naturligt, tilfældigt opstået eller fremstillet materiale,
Læs mereTilsyn med virksomheder der arbejder med nanomaterialer
Tilsyn med virksomheder der arbejder med nanomaterialer i produktionen At-intern instruks IN-9-4 Arbejdsmiljøemne: Kemi, støv og biologi Ansvarlig enhed: AFC, 6. kontor Ikrafttræden: 1. oktober 2014 1.
Læs mere3. Eksponering i arbejdsmiljøet
3. Eksponering i arbejdsmiljøet Hver gang vi trækker vejret, indånder vi små partikler i nanoskala. Udendørs kommer partiklerne primært fra ufuldstændig forbrænding af fossile brændstoffer som fx diesel.
Læs mereUNDGÅ UNØDVENDIGE KEMIKALIER I DIN HVERDAG STOF TIL EFTERTANKE FAKTA OM HORMONFORSTYRRENDE STOFFER
UNDGÅ UNØDVENDIGE KEMIKALIER I DIN HVERDAG STOF TIL EFTERTANKE FAKTA OM HORMONFORSTYRRENDE STOFFER Vi ved stadig kun lidt om, i hvilket omfang de hormonforstyrrende stoffer i vores omgivelser kan påvirke
Læs mereMiljø- og sundhedsrisici ved nanoteknologi. Professor Steffen Loft, Københavns Universitet
Miljø- og sundhedsrisici ved nanoteknologi Professor Steffen Loft, Københavns Universitet Miljø- og sundhedsrisici ved nanoteknologi Hvad ved vi om risici for miljø og sundhed, når det gælder nanoteknologi?
Læs mere1. Hvad er kræft, og hvorfor opstår sygdommen?
1. Hvad er kræft, og hvorfor opstår sygdommen? Dette kapitel fortæller om, cellen, kroppens byggesten hvad der sker i cellen, når kræft opstår? årsager til kræft Alle levende organismer består af celler.
Læs mereVitagro professionel drivhusgødning
Revisionsdato: 14. februar 2012 1. Udgave. Side 1 af 5 1. Navnet på produktet og virksomheden Produktnavn: Produkttype: Vitagro professionel drivhusgødning Gødning. Leverandør: Bayer A/S Bayer Environmental
Læs mere5. Regulering og lovgivning
5. Regulering og lovgivning Sikkerhedsarbejdet på arbejdspladsen bør altid tage udgangspunkt i eksisterende lovgivning og vejledninger med hjemmel heri. Lovgivning relevant for nanopartikler findes på
Læs mereFarlige kemikalier i offshore-branchen kan udpeges. Internationalt samarbejde. Vurdering af offshore-kemikalier
Farlige kemikalier i offshore-branchen kan udpeges Der anvendes årligt omkring en million tons kemikalier ved offshore-aktiviteterne i Nordsøen, hvoraf omkring 50.000 tons anvendes i den danske del. Der
Læs mereTeknisk fremstillede nanomaterialer i arbejdsmiljøet. - resumé af Arbejdsmiljørådets samlede anbefalinger til beskæftigelsesministeren
Teknisk fremstillede nanomaterialer i arbejdsmiljøet - resumé af Arbejdsmiljørådets samlede anbefalinger til beskæftigelsesministeren Maj 2015 Teknisk fremstillede nanomaterialer i arbejdsmiljøet Virksomheders
Læs mereEnvironment and Energy
NanoGeoScience Environment and Energy Det kan man bl.a. bruge nanoteknologien til: Vand, olie og affald Baggrund: NanoGeoScience er studier af naturens materialer på skalaer mindre end en mikrometer, hvilket
Læs mereDet vurderes i det lys ikke, at der er behov for at igangsætte yderligere initiativer overfor disse stoffer.
NOTAT Kemikalier J.nr. Ref. sidye Den 25. marts 2015 Udkast til Strategi for risikohåndtering af Na og Ca hypochlorit 1. Resume Na og Ca hypoklorit anvendes i store mængder i EU og DK, bl.a. i høj grad
Læs mereKan (nano)partikler påvirke fertilitet og foster?
Kan (nano)partikler påvirke fertilitet og foster? Karin Sørig Hougaard, seniorforsker http://www.gravidmedjob.dk/ Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (Dansk Center for Nanosikkerhed) Definition
Læs mere: CALCIUMCHLORID 77% I SKÆL /SK 25 KG
1.IDENTIFIKATION AF STOF/KEMISK PRODUKT OG AF SELSKAB/VIRKSOMHED Produkt information Handelsnavn Leverandør Ansvarlig afdeling Telefon : +45 43 29 28 00 Telefax : +45 43 29 27 00 : : Brenntag Nordic A/S
Læs mereKortlægning af produkter der indeholder nanopartikler eller er baseret på nanoteknologi
Kortlægning af produkter der indeholder nanopartikler eller er baseret på nanoteknologi Frank Stuer-Lauridsen, Anja Kamper, Pernille Borling og Gitte I. Petersen, DHI Vand Miljø Sundhed Steffen Foss Hansen
Læs mereTil denne udfordring kan du eksperimentere med forsøg 4.2 i kemilokalet. Forsøg 4.2 handler om kuliltens påvirkning af kroppens blod.
Gå op i røg Hvilke konsekvenser har rygning? Udfordringen Denne udfordring handler om nogle af de skader, der sker på kroppen, hvis man ryger. Du kan arbejde med, hvordan kulilten fra cigaretter påvirker
Læs mereGymnasieøvelse i Skanning Tunnel Mikroskopi (STM)
Gymnasieøvelse i Skanning Tunnel Mikroskopi (STM) Institut for Fysik og Astronomi Aarhus Universitet, Sep 2006. Lars Petersen og Erik Lægsgaard Indledning Denne note skal tjene som en kort introduktion
Læs mereSikkerhedsdatablad (leverandørbrugsanvisning) Novitron DAM TEC Udgave 11.11.2015 Erstatter udgave 26.02.2015 side 1 af 5
Udgave 11.11.2015 Erstatter udgave 26.02.2015 side 1 af 5 1. Identifikation af blandingen og af virksomhed: 1.1 Handelsnavn: Novitron DAM TEC 1.2 Produkttype: Bekæmpelsesmiddel / Ukrudtsmiddel. Miljøstyrelsens
Læs mereFremstilling af ferrofluids
Fremstilling af ferrofluids Eksperiment 1: Fremstilling af ferrofluids - Elevvejledning Formål I dette eksperiment skal du fremstille nanopartikler af magnetit og bruge dem til at lave en magnetisk væske,
Læs mereEr mikroplast en af våre store miljøutfordringer?
Er mikroplast en af våre store miljøutfordringer? J e s Vo l l e r t s e n P r o f e s s o r i M i l j ø t e k n o l o g i v e d S e k t i o n f o r Va n d o g M i l j ø Institut for Byggeri og Anlæg,
Læs mereFornyet fokus på kemisk arbejdsmiljø
P r æ s e n t a t i Lars Andrup forskningschef 25. Oktober 2018 Fornyet fokus på kemisk arbejdsmiljø Forskning & Forebyggelse De næste 14 minutter Opvarmning Hvorfor er forskning og undersøgelser vigtige?
Læs mereGHS og andre vigtige informationssystemer. Helle M. Andersen DHI
GHS og andre vigtige informationssystemer Helle M. Andersen DHI GHS og andre vigtige informationssystemer Helle M. Andersen, hma@dhigroup.com Kemikaliedag 2008 12. November 2008 Industriens hus GHS i verden
Læs mereHvordan regulerer EU anvendelsen af nanomaterialer?
Hvordan regulerer EU anvendelsen af nanomaterialer? Sandi Muncrief, Miljøstyrelsen samun@mst.dk Eksisterende EU-regulering som omhandler nanomaterialer - Biocidforordningen (528/2012) (66) Der hersker
Læs mereKapitel 1. Formål og anvendelsesområde
Udkast til Bekendtgørelse om register over blandinger og varer, der indeholder eller frigiver nanomaterialer samt producenter og importørers indberetningspligt til registeret 1) I medfør af 42, stk. 1,
Læs mere8 danske succeshistorier 2002-2003
8 danske T E K N I S K - V I D E N S K A B E L I G F O R S K N I N G succeshistorier 2002-2003 Statens Teknisk-Videnskabelige Forskningsråd Små rør med N A N O T E K N O L O G I stor betydning Siliciumteknologien,
Læs mereSikkerhedsdatablad (leverandørbrugsanvisning) Danitron 5 SC Udgave 14.11.2012 side 1 af 5
Udgave 14.11.2012 side 1 af 5 1. Identifikation af blandingen og af virksomhed: 1.1 Handelsnavn: 1.2 Produkttype: Bekæmpelsesmiddel / Insektmiddel. Miljøstyrelsens reg. nr.: 509-5. Suspensionskoncentrat.
Læs mereCITRONSYRE MONOHYDRAT E330 BBCA/SK 25
1.IDENTIFIKATION AF STOF/KEMISK PRODUKT OG AF SELSKAB/VIRKSOMHED Produkt information Handelsnavn : Brug : Rensevæske, fødevareprodukt, Klæbemiddel Leverandør : Brenntag Nordic A/S Strandvejen 104 A DK
Læs mereSIKKERHEDSDATABLAD. Varenummer: 03-910 815, 911 161, 911 160. Produktregistreringsnummer: 1915131. Dato: 31. 07. 2006. Rev. dato: 13. 12. 2006.
SIKKERHEDSDATABLAD Produktnavn: Eksklusiv Glansshampoo. Varenummer: 03-910 815, 911 161, 911 160. Produktregistreringsnummer: 1915131. Anvendelse: Skumrens til biler. Dato: 31. 07. 2006. Rev. dato: 13.
Læs mereKan virksomheder identificere nanomaterialer i deres produktion og vurdere, om medarbejderne udsættes for dem?
Kan virksomheder identificere nanomaterialer i deres produktion og vurdere, om medarbejderne udsættes for dem? Keld Alstrup Jensen, Seniorforsker (kaj@nrcwe.dk) Et NANOMATERIALE i EU s administrative definition
Læs mereVELKOMMEN TIL TEKNOLOGISK INSTITUT
VELKOMMEN TIL TEKNOLOGISK INSTITUT NANOTEKNOLOGI OG ARBEJDSMILJØ Henrik Vejen Kristensen Center for Arbejdsliv hvk@teknologisk.dk +45 7220 2636 NANOPARTIKLER I ARBEJDSMILJØ Baggrundsviden Nanopartikler
Læs mereEr pesticid-cocktail Farlig for mennesker? Otto Meyer, rådgiver, toksikologi og risikovurdering
Er pesticid-cocktail Farlig for mennesker? Otto Meyer, rådgiver, toksikologi og risikovurdering Farligt? Ja, hvis eksponeringen er tilstrækkelig stor Toksikologiske undersøgelser Mutagene effekter Akut
Læs mereKlassisk Arbejdsmiljø
Klassisk Arbejdsmiljø Forum nr. 1 28. NOVEMBER 2017 Hvor er vi henne i industrien Set fra min stol: 30 år i BST og variationer af det der nu er Niras. Eksponeringer, støj røg og møj: Opløsningsmidler:
Læs mereNanoteknologi, miljø og sundhed. ansvarlig udnyttelse af teknologi i udvikling
Nanoteknologi, miljø og sundhed ansvarlig udnyttelse af teknologi i udvikling Nanoteknologi, miljø og sundhed ansvarlig udnyttelse af teknologi i udvikling udgiver: Miljøstyrelsen 2007 - i samarbejde med
Læs mereMikroplastik som vektor for andre. miljøfremmede stoffer. Kristian Syberg, Annemette Palmqvist, Farhan Khan ENSPAC, Roskilde Universitet
Mikroplastik som vektor for andre miljøfremmede stoffer Kristian Syberg, Annemette Palmqvist, Farhan Khan ENSPAC, Roskilde Universitet Oversigt Hvad er vektoreffekten? De tre niveauer af vektoreffekter
Læs mereSIKKERHEDSDATABLAD. Skyl straks øjnene i mindst 15 minutter. Søg læge.
SIKKERHEDSDATABLAD 1.IDENTIFIKATION AF STOFFET/DET KEMISKE PRODUKT OG AF SELSKABET/VIRKSOMHEDEN PRODUKTNAVN: PRODUKTNUMMER : 4311320 HI-DI FORMAMIDE LEVERANDØR: APPLIED BIOSYSTEMS 7 KINGSLAND GRANGE, WOOLSTON
Læs mereSikkerhedsdatablad Glitterbug Gel
Side 1 af 5 1. Identifikation af stoffet / materialet og leverandøren Produktnavn Anvendelse Produktet er en fluorescerende gel, der simulerer hånddesinfektion med gelholdigt af produkt hånddesinfektions
Læs mereBENZALKONIUMCHLORID KAM 50 / DK 25KG
1.IDENTIFIKATION AF STOFFET/DET KEMISKE PRODUKT OG AF SELSKABET/VIRKSOMHEDEN Produkt information Handelsnavn : PR-nummer : 1266549 Brug : Desinfektionsmiddel Leverandør : Brenntag Nordic A/S Strandvejen
Læs mereHVAD GØR RØGEN VED KROPPEN?
42 www.op-i-røg.dk GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse KAPITEL 5: HVAD GØR RØGEN VED KROPPEN? www.op-i-røg.dk 43 Kapitel 5: Indhold Dette kapitel tager udgangspunkt i, hvad der sker med røgen i kroppen på
Læs mereLeverandørbrugsanvisning. Einecs nr.: CAS-nr.: w/w%: Komponenter: Klassificering: 266-257-8 66215-27-8 2 Cyromazin
1. Identifikation af Stoffet/materialet og leverandøren Varenavn: Reg. Nr.: Leverandør: Anvendelse: Neporex Tanaco Danmark A/S, Glentevej 11 DK 6705 Esbjerg ø, Tlf.: 75 144800 Fax: 75 143184 Anvendes til
Læs mereStop unødvendige dyreforsøg. 2 April 2006
Stop unødvendige dyreforsøg 2 April 2006 Tekst: Tom Bengtsen og Helene Kemp DYRENES BESKYTTELSE MENER 340 forsø Astronomisk mange dyr bliver brugt til Sæt penge af til alternative test Arne Stevns, 10
Læs mereNanosikkerhed. Professor Ulla Vogel Dansk Center for Nanosikkerhed Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø
Nanosikkerhed Professor Ulla Vogel Dansk Center for Nanosikkerhed Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Email: ubv@nrcwe.dk Nanosikkerhed på Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Nanosikkerhedsforskning
Læs mereSIKKERHEDSDATABLAD. DEPAC 125 Industrial Degreaser 1. NAVNET PÅ PRODUKTET OG VIRKSOMHEDEN
1. NAVNET PÅ PRODUKTET OG VIRKSOMHEDEN HANDELSNAVN Leverandør Distributør DEPAC DEPAC 125 Affedtningsmiddel til industrielt brug DEPAC Dichtungstechnik GmbH Alfenzstrasse 9, A-6700 Bludenz Tlf +43 5552
Læs merePerfluorerede stoffer og sædkvalitet
Perfluorerede stoffer og sædkvalitet Læge Ulla Nordström Joensen Afdeling for Vækst og Reproduktion Rigshospitalet Dårlig sædkvalitet kan have flere årsager Manglende testikelvæv Medfødte/genetiske årsager
Læs mereStrategi for risikohåndtering af 1,4-benzenediol (2,5-di-tertbutylhydroquinone)
NOTAT UDKAST Kemikalier J.nr. MST-620-00155 Ref. lesto Den 12. marts 2013 Strategi for risikohåndtering af 1,4-benzenediol (2,5-di-tertbutylhydroquinone) 1. Resume Stoffet 1,4-benzenediol, 2,5-bis(1,1-dimethylethyl)-
Læs mereMytedræber: Din karklud og din fleecetrøje frikendt for at forurene med mikroplast
Mytedræber: Din karklud og din fleecetrøje frikendt for at forurene med mikroplast Her på rensningsanlægget Lynetten på Amager har forskerne målt mikroplast i det rensede spildevand. (Foto: Biofos) Vandmiljøet
Læs mereStrategi for risikohåndtering af 1,4-benzenediol, 2,5-bis(1,1- dimethylethyl)
NOTAT Kemikalier J.nr. MST-620-00155 Ref. lesto Den 31.maj 2013 Strategi for risikohåndtering af 1,4-benzenediol, 2,5-bis(1,1- dimethylethyl) 1. Resume Stoffet 2,5-di-tert-butylhydroquinon (på Listen over
Læs mereStalosan A 2014-11-24 SIKKERHEDSDATABLAD. 1. Identifikation af stoffet/præparatet og af virksomheden
20141124 SIKKERHEDSDATABLAD 1. Identifikation af stoffet/præparatet og af virksomheden 1.1. Produktidentifikator Stalosan A 1.2. Relevante identificerede anvendelser for stoffet eller blandingen samt anvendelser,
Læs mereBring forskningsresultater ud på arbejdspladserne
Nanopartikler i arbejdsmiljøet Center for Arbejdsliv Nyhedsbrev December 2010 Glædelig Jul og Godt Nytår Det har været et begivenhedsrigt år i Center for Arbejdsliv. Vi har hentet ny og interessant viden
Læs mereHvor kommer kravene fra nuancering af grænseværdier. Anders Baun Professor i risikovurdering af kemikalier
Hvor kommer kravene fra nuancering af grænseværdier Anders Baun Professor i risikovurdering af kemikalier Hvor kommer værdierne fra? - et hurtigt svar: Vandrammedirektivet og BEK 1625 (2017) Bekendtgørelse
Læs mereSIKKERHEDSDATABLAD. Aquatic Chronic 2: H411 Giftig for vandlevende organismer, med langvarige virkninger.
Side: 1 Kompileringsdato: 10-09-2015 Version: 1 Punkt 1: Identifikation af stoffet/blandingen og af selskabet/virksomheden 1.1. Produktidentifikator Produktnavn: Lagernummer: VSSK9530 1.2. Relevante identificerede
Læs mereFotosyntese og respiration
Fotosyntese og respiration Selvlysende alger Alger findes overalt på jorden og i havene, og de har en enorm betydning for livet, som vi kender det. Hvis det ikke var for alger, ville du og dine klassekammerater
Læs mereNanopartikler i dansk spildevand - findes de? og er de et problem?
Nanopartikler i dansk spildevand - findes de? og er de et problem? Anders Baun Professor i risikovurdering af nanomaterialer Nanopartikler i dansk spildevand - findes de? og er de et problem? Anders Baun
Læs mereSikkerhedsdatablad. i henhold til forordning (EF) nr. 1907/2006. neodisher Z
Side 1 af 5 PUNKT 1: Identifikation af stoffet/blandingen og af selskabet/virksomheden 1.1. Produktidentifikator 1.2. Relevante identificerede anvendelser for stoffet eller blandingen samt anvendelser,
Læs mereStoffers toksikologi og indeklimapåvirkning
Workshop om "Prioritering af Indeklimasager" Stoffers toksikologi og indeklimapåvirkning Prioriteringsniveauer for indeklimasager på kortlagte ejendomme Teknik og Administration nr. 2, 2010 Afdampningskriterier
Læs mereAM Workshop 215 Udfordringer af praksis ved introduktion af nanoteknologi på virksomheder
AM 2017 Workshop 215 Udfordringer af praksis ved introduktion af nanoteknologi på virksomheder Program 13:45 Velkommen 13:50 Survey om anvendelse og risikohåndtering af tekniske nanomaterialer på danske
Læs mereSikkerhedsdatablad SDB Udarbejdet den: 16-08-2007 Internt nr.: 0.0.1 Erstatter tidligere SDB: Ny version Mac 2040 1(5)
Mac 2040 1(5) 1. Identifikation af stoffet/materialet og leverandøren Godkendt til anvendelse Handelsnavn Mac 2040 Produkttype Mikroaffedtning Leverandør Nitram Oil A/S Adresse Plantagen 28, Osted Postnr.
Læs mereSIKKERHEDSDATABLAD. 1.2. Relevante identificerede anvendelser for stoffet eller blandingen samt anvendelser, der frarådes
Side: 1 Kompileringsdato: 10/10/2014 Revision: 05/02/2016 Version: 6 Punkt 1: Identifikation af stoffet/blandingen og af selskabet/virksomheden 1.1. Produktidentifikator Produktnavn: 1.2. Relevante identificerede
Læs meredet økologiske råd Nanopartikler, miljø og sundhed
det økologiske råd Nanopartikler, miljø og sundhed Indholdsfortegnelse 1 Hvad er nanomaterialer 4 1.1 Hvad betyder nano 1.2 Fysiske og kemiske egenskaber af nanopartikler 1.3 Anvendelsesområder og produkter
Læs mereAmmoniak i flyveaske Ligevægtsbestemmelse
Ammoniak i flyveaske Ligevægtsbestemmelse Udført for: Emineral A/S Nefovej 50 9310 Vodskov Udført af: Jørn Bødker Anette Berrig Taastrup, 21. april 2006 Byggeri Titel: Forfatter: Ammoniak i flyveaske Ligevægtsbestemmelse
Læs mereAgroN. Safety Data Sheet. Fare. Rød
09122012 Safety Data Sheet 1. IDENTIFICATION OF THE SUBSTANCE/PREPARATION AND OF THE COMPANY/UNDERTAKING 1.1. Produktidentifikator Rød Agron 1.2 Relevante identificerede anvendelser for stoffet eller blandingen
Læs mereSikkerhedsdatablad. Bayer Environmental Science Nørgaardsvej 32 2800 Kgs. Lyngby
Revisionsdato: 9. juli 2009 3. version Side 1 af 5 1. Navnet på produktet og virksomheden Produktnavn: Produkttype:. Insektmiddel. Må kun anvendes til bekæmpelse af gåsebillelarver på græsarealer, der
Læs mereI både nationale love, såsom arbejdsmiljøloven, samt Det Europæiske Kemikalieagenturs REACH, finder du substitutionskrav.
SUBSTITUTION SÅDAN ERSTATTER DU FARLIGE KEMIKALIER ECOONLINE Indledning Substitution betyder udskiftning. Med andre ord, når man taler om substitution af kemikalier, handler det om at erstatte stoffer
Læs mereUdviklingen i pesticiders belastning af miljøet i perioden
Miljøstyrelsen, Miljøprojekt Nr. 1244 2008 Udviklingen i pesticiders belastning af miljøet i perioden 1986-2006 Kim Gustavson, DHI Peter Borgen Sørensen, DMU, Århus Universitet Martine Reinhold Kildeby,
Læs mereMikroplastik i spildevandsslam: Hvad er status på vores viden og hvilke udfordringer står vi overfor?
Mikroplastik i spildevandsslam: Hvad er status på vores viden og hvilke udfordringer står vi overfor? Annemette Palmqvist & Kristian Syberg Hvad er mikroplastik? Plastpartikler med en diameter < 5mm Opdeles
Læs mereNy produktion på Statens Serum Institut
Ny produktion på Statens Serum Institut Del 3: Ikke-teknisk resumé Del 1. Forslag til kommuneplantillæg inkl. miljørapport Offentliggjort som forslag 1. november 2011 Endelig udstedt til Københavns Kommune
Læs mereEn T-shirts livscyklus
En T-shirts livscyklus Når du køber en ny bomulds T-shirt, har den allerede været på en lang rejse og krævet en masse ressourcer. Måske er bomulden, som T-shirten er lavet af, dyrket i Afrika, spundet
Læs mereSikkerhedsdatablad. Produktet skal ikke klassificeres som farligt efter Miljøministeriets regler for klassificering og mærkning.
Sikkerhedsdatablad 1. Identifikation af stoffet/det kemiske produkt og af selskabet/virksomheden PR-nummer: Ikke anmeldelsespligtig Udarbejdelsesdato: 22-03-2006 Revision: 14-11-2007 / HBN Erstatter den:
Læs mereEgnen virksomhed - Carbon Capture
Egnen virksomhed - Carbon Capture Emil Hansen Jonas Fardrup Hennecke Mathias Brodersen Simon Paw Dam Bodholt Indholdsfortegnelse: Forside Side 1 Indholdsfortegnelse: Side 2 Forord Side 3 Indledning Side
Læs mereDEBATMØDE - Konklusion og opsamling
DEBATMØDE - Konklusion og opsamling Støttet af Arbejdsmiljøforskningsfonden SIDE 2 FORFATTERE: Seniorkonsulent Henrik Vejen Kristensen Technologisk Institut, Arbejdsliv Faglig leder Eva-Carina Nørskov
Læs mereKan REACH håndtere de problematiske stoffer og hvad kan Danmark gøre?
Kan REACH håndtere de problematiske stoffer og hvad kan Danmark gøre? Lone Mikkelsen Kemikaliefaglig medarbejder Det Økologiske Råd Odense, 12. juni, 2014 Oversigt REACH EU s kemikalieregulering Hvad har
Læs mereArbejdspladsbrugsanvisning
PUNKT 1: Identifikation af stoffet/blandingen og af selskabet/virksomheden 1.1. Produktidentifikator Handelsnavn: Udfærdiget af: ASZT Udarbejdelsesdato: 24-07-2013 Revisionsdato: 24-07-2013 1.2. Relevante
Læs mereTabel 4.1. Høj deltagelse i APV-arbejdet
4. DELTAGELSE I dette afsnit beskrives sikkerhedsrepræsentanternes deltagelse og inddragelse i arbejdsmiljøarbejdet samt hvilke forhold, der har betydning for en af deltagelse. Desuden belyses deltagelsens
Læs mereArbejdspladsbrugsanvisning Würth Pink Handcleaner Art.nr
Identifikation af stof eller kemisk produkt Revisionsdato 05.03.2015 Trykdato 08.04.2015 Produkt kode : 0890600508 Firma : Würth Danmark A/S Montagevej 6, Industri N2 6000 Kolding Danmark E-mail adresse:
Læs mereArbejdspladsbrugsanvisning Würth Distri'net normal, Art.nr. 0893 936 150
Identifikation af stof eller kemisk produkt Revisionsdato 05.03.2015 Trykdato 07.03.2015 Produkt kode : 0893936150 Firma : Würth Danmark A/S Montagevej 6, Industri N2 6000 Kolding Danmark E-mail adresse:
Læs mereSIKKERHEDSDATABLAD 1 af 5 iht. forordning (EF) nr. 1907/2006, bilag II Leverandørbrugsanvisning iht. forordning (EF) nr. 1907/2006 (REACH), bilag II
SIKKERHEDSDATABLAD 1 af 5 1. Identifikation af stoffet/det kemiske produkt og af selskabet/virksomheden Produktnavn: Brug: Anvendelse: Emballage: Leverandør: E-mail på ansvarlige for dette SDS PRAESTOL
Læs mereArbejdsmiljø og reproduktion
P r æ s e n t a t i Arbejdsmiljø og reproduktion Karin Sørig Hougaard Seniorforsker, adjungeret professor Reproduktionsskader? Omfatter enhver ændring der nedsætter evnen til at få sunde og levedygtige
Læs mereSIKKERHEDSDATABLAD. 1 Identifikation af stoffet/blandingen og af selskabet/virksomheden. 2 Fareidentifikation
SIKKERHEDSDATABLAD 1 Identifikation af stoffet/blandingen og af selskabet/virksomheden 1.1 Produktidentifikator Produktnavn: Xerox Wide Format IJP 2000 System Inks Datablad nummer: 3-3034 1. 0. 0 Produktkode:
Læs mereGLYCERIN VEG. 86,5% /IBC 1000
1.IDENTIFIKATION AF STOFFET/DET KEMISKE PRODUKT OG AF SELSKABET/VIRKSOMHEDEN Produkt information Handelsnavn : Anvendelse : industrielt brug Leverandør : Brenntag Nordic A/S Strandvejen 104 A DK 2900 Hellerup
Læs mereEksponering for partikler og hjertekarsygdomme
P r æ s e n t a t i Sarah Søs Poulsen Post Doc, spo@nrcwe.dk 25/10-2018 Eksponering for partikler og hjertekarsygdomme Gå-hjem-møde om fornyet fokus på det kemiske arbejdsmiljø Oversigt Luftforurening
Læs mereSIKKERHEDSDATABLAD. EF-Nr. (EINECS-Nr.) Vægt % Klassifikation. EF-Nr.
SIKKERHEDSDATABLAD 1.IDENTIFIKATION AF STOFFET/DET KEMISKE PRODUKT OG AF SELSKABET/VIRKSOMHEDEN PRODUKTNAVN: DNA ZAP SOLUTION #1 PRODUKTNUMMER : 9891G KITNAVN: KITDELNUMMER: DNAZAP AM9890 SYNONYMER: F9891G,
Læs mereNanomaterialer i medicinsk udstyr. Mette Kraag Luxhøj Sundhedsstyrelsen, Sektionen for Medicinsk Udstyr
Nanomaterialer i medicinsk udstyr Mette Kraag Luxhøj Sundhedsstyrelsen, Sektionen for Medicinsk Udstyr 03-09-2014 Lovgivning for medicinsk udstyr Rådets Direktiv 93/42/EEC om medicinsk udstyr og Rådets
Læs mereAFSNIT 1: IDENTIFIKATION AF DET KEMISKE PRODUKT OG AF SELSKABET / VIRKSOMHEDEN
Sikkerhedsdatablad AFSNIT 1: IDENTIFIKATION AF DET KEMISKE PRODUKT OG AF SELSKABET / VIRKSOMHEDEN 1.1 Produktidentifikator TourTurf TAG - Green and Fairway er et 100 % organisk jordforbedringsmiddel og
Læs mereSIKKERHEDSDATABLAD i henhold til Forordning (EF) nr. 1907/2006
SIKKERHEDSDATABLAD Revisionsdato 20.05.2010 1. Identifikation af stoffet/det kemiske produkt og af selskabet/virksomheden Produkt information Anvendelse af stoffet/det kemiske produkt Råmateriale til kosmetisk
Læs merePræsentation 4: Hvordan ved jeg, om der bruges nanomaterialer på min arbejdsplads? www.nanodiode.eu
Præsentation 4: Hvordan ved jeg, om der bruges nanomaterialer på min arbejdsplads? www.nanodiode.eu EU-lovgivning om sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen Vigtig europæisk lovgivning vedrørende beskyttelse
Læs mereCheckliste til bedømmelse af sikkerhedsdatablad
Kunsten at læse et sikkerhedsdatablad Et hjælpemiddel for dig, som skal vurdere sikkerhedsdatablade for kemiske produkter. Checklisten er udarbejdet af Plast- & Kemiföretagen, Sverige. Checkliste til bedømmelse
Læs mereUdvalget for Videnskab og Teknologi. UVT alm. del - Svar på Spørgsmål 34 Offentligt. Udvalget for Videnskab og Teknologi
Udvalget for Videnskab og Teknologi UVT alm. del - Svar på Spørgsmål 34 Offentligt Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg 1240 København
Læs mereFISKE ANATOMI DTU Aqua, Danmarks Tekniske Universitet
Gæller Seniorrådgiver Alfred Jokumsen Danmarks Tekniske Universitet (DTU) Institut for Akvatiske Ressourcer (DTU Aqua) Nordsøen Forskerpark, 9850 Hirtshals 1 DTU Aqua, Danmarks Tekniske Universitet FISKE
Læs mere