En T-shirts livscyklus

Transkript

1 En T-shirts livscyklus Når du køber en ny bomulds T-shirt, har den allerede været på en lang rejse og krævet en masse ressourcer. Måske er bomulden, som T-shirten er lavet af, dyrket i Afrika, spundet og blevet til tråd i Østeuropa, strikket i Rusland, farvet i Indien, klippet i Europa, syet i Kina, og tilbage til Østeuropa for at blive pakket, inden den bliver solgt i en tøjbutik i Danmark. Faktisk kan en T-shirt rejse flere gange rundt om jorden, fra den starter som bomuld på marken, til den ligger færdig i butikken. Fra vugge til grav Udover at T-shirten har rejst langt, så har den også produceret en masse affald og brugt en masse ressourcer og energi undervejs. Man siger, at T-shirten har en livscyklus. Det vil sige T-shirtens levetid fra vugge til grav. Tager man en T-shirt af bomuld, så er dens vugge bomuldsfrøet, der bliver sået på marken, mens dens grav er, når den bliver smidt ud og ender sine dage på et forbrændingsanlæg eller på en losseplads. Hvor meget T-shirten belaster miljøet afhænger af, hvad den er lavet af. Det vil sige, om den er lavet af bomuld, uld eller kunstige fibre som polyester eller viskose. Bomulden plantes og plukkes Hvis du tager en af dine bomulds T-shirt hjemme i skabet, så er bomulden måske fra Tyrkiet eller Afrika. Bomulden dyrkes mange steder i verden, hvor det er varmt. Desværre er bomuld en af de afgrøder, der ofte bliver angrebet af skadedyr og insekter, der kan ødelægge planterne. Derfor bruger man giftige sprøjtemidler for at slå skadedyr ihjel og holde ukrudt væk. Man bruger også kemikalier, når bomulden skal høstes for at gøre den lettere at plukke. Når det regner ender rester af sprøjtemidler og kemikalier i jorden. Det vil sige, at bomulden kan være med til at skade miljøet allerede inden den er plukket. Sprøjtemidlerne er heller ikke godt for de mennesker, der arbejder i markerne. I de fattige lande bliver bønderne ofte udsat for sprøjtemidlerne, og mange bliver syge af det. Tråden spindes, strikkes og farves Når bomulden er høstet, skal den spindes til tråd. På spinderiet bliver bomulden vasket og skyllet for at fjerne de sidste rester af sprøjtemidler. Hvis ikke virksomheden renser sit spildevand, vil det ofte ende i vandløb og forurene vandmiljøet. For at bomulden kan strikkes til stof, tilsætter man olie eller andre kemikalier, som senere igen skal vaskes ud. Her er det også vigtigt, at virksomheden renser sit spildevand, for at rester af olie og kemikalier ikke ender i vandløb og floder og skader miljøet. De fleste vil gerne have T-shirts i flotte farver. Derfor skal stoffet farves, inden det kan syes. Desværre indeholder mange af farvestofferne enten giftige tungmetaller eller kemikalier, som man har mistanke om kan give kræft.

2 For at være sikker på, at farven bliver rigtig flot, er man ofte nødt til at blege bomuldsstoffet, inden det farves. Det kan man gøre enten med klor eller brintoverilte. Klor er især meget giftig for de dyr, der lever i vandet. Derfor er det vigtigt, at kloren ikke bliver ledt ud i vandet, og på den måde skader miljøet. Når tøjet er farvet, vasker man som regel en del af overskudsfarven ud, så det ikke smitter af på huden, når man tager den nye T-shirt på. Også her kan man risikere, at spildevandet bliver ledt direkte ud i den nærmeste å eller flod. De steder, hvor det sker, kan man nogle gange se, at vandet i åen eller floden er helt blåt, gult eller rødt afhængigt af, hvilken farve man har farvet med den dag. Tryk på T-shirten Når stoffet er farvet, er det blevet tid til, at T-shirten skal klippes og syes. Måske bliver det til en af de T-shirt, der har et tryk eller et logo på maven. Den slags tryk kan indeholde PVC, som bliver tilsat noget, der kaldes ftalater man udtaler det talater. Man tilsætter dette stof for, at trykket ikke skal være stift og ubøjeligt, så det føles, som om man render rundt med et stift bræt på maven. Også ftalaterne er mistænkt for at være kræftfremkaldende og for at kunne påvirke dyr og menneskers evne til at få børn. Når T-shirten er farvet, klippet, syet og eventuelt har fået tryk på, er den klar til at blive pakket i en æske eller i en pose, inden den sendes ud i butikkerne. Når du så køber T-shirten, smider du emballagen væk og producerer på den måde affald. Du kan give din T-shirt et længere liv Efter et stykket tid vokser du ud af T-shirten, eller den bliver slidt op. Så ryger den i skraldespanden og ender sine dage i forbrændingsanlægget. Du kan også vælge at forlænge T-shirtens levetid ved at forære den til en af dine venner eller aflevere den i en tøjcontainer. Det vil sige, fra din T-shirt starter som små bomuldsfrø, til du kasserer den, har den påvirket miljøet, enten via spildevandet, eller via den gift, der blev sprøjtet på planterne. Den har krævet en masse ressourcer, som vand og energi, da den blev skyllet og vasket, syet og transporteret. Selvom man bruger meget energi for at producere en T-shirt, så har man faktisk fundet ud af, at den største mængde energi bruges, når T-shirten fx er havnet hjemme hos dig. Energien bruges nemlig i forbindelse med, at vi vasker og tørrer tøjet nogen gange oftere end der er brug for. Hvis du vil være med til at passe på miljøet og spare ressourcer, så kan du fx nøjes med at vaske din T-shirt, når den er beskidt eller svedig og ikke bare fordi du har haft den på en halv dag. Du kan også give din T-shirt væk, når du ikke vil bruge den mere. På den måde varer det længere tid, før der skal købes en ny. Og endelig kan du kigge efter tøj med et miljømærke som Blomsten eller Svanen, når du skal have nyt tøj. Hvis der er et af disse miljømærker på tøjet, er du sikker på, at der ikke har været brugt giftige kemikalier for at lave T-shirten.

3 Det er ikke alle butikker, som sælger tøj med disse mærker, men du kan spørge efter mærket i butikken eller måske foreslå, at de begynder at sælge tøj med Blomsten eller Svanen.