Germanerne erstatter fløjshandskerne med jernnæven

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Germanerne erstatter fløjshandskerne med jernnæven"

Transkript

1 Kapitel 7 Germanerne erstatter fløjshandskerne med jernnæven 1943: Italien kapitulerer ; Tre domme ved tysk krigsret i Horsens 07.09; Spærretiden lettes i Kbh. fra kl. 22 kl. 5 udgangsforbud ; Tysk vagtmester skudt i Kbh. Bod på 1 mill. for wachtmeisteren ; Henrettelse. Tyskerne udlover dusører på op til kr. for at angive sabotører. Fuld diskretion, natürlich! 09.09; Cykelkørsel forbudt fra kl ; Udgangsforbudet skærpes; nu fra kl. 21. Kbh.s Politi udlover dusør på kr. til opklaring af drabet på wachtmeisteren ; Det nyoprettede Frihedsråd udsender sit første opråb; 19.09; Færdselsforbud fra kl. 20 6; på grund af jernbanesabotage ; Tysk underofficer skudt i Odense; bod 1 mill. kr ; Tysk soldat hårdt såret i Kbh.; bod en halv mill. kr ; De første tyske gaderazziaer i Kbh ; Danske skibe i allieret tjeneste må nu føre Dannebrog; Sommerkorpset 74,

2 26.09; Alle offentlige lokaler i Jylland skal lukke kl ; Sommerkorpset oprettes til bekæmpelse af sabotage ; Vedvarende rygter om forestående jødeforfølgelser får kongen til at protestestere og departementchef til at foreslå dansk internering af jøderne. Afvises ; Officiel tysk meddelelse om jødeforfølgelserne og løsladelse af de internerede danske soldater. Flere hundrede jøder og 143 kommunister sejles til Tyskland ; Protest oplæses i alle landets kirker; 07.10; General Gørtz og Admiral Vedel protesterer mod militærets løsladelse på jødernes bekostning ; Dødsdom for at have huset sabotører; 200 jøder deporteres ; Mislykket befrielsesaktion i Vridsløse ; Aage Nielsen dør efter tortur ; 2 henrettelser ; Sprængstofattentat i Café Mokka (tyskerværtshus) 5 mill. kr. i bod. Aktionen fordømtes af modstandsbevægelsen. Café Mokka ludderbuler det søde liv Rüstungsstab Dänemark. ZA/Ia Az.66s1/Wi-Bor. Nr.963/43 Kopenhagen den Geheim: Afskrift: Uddrag: Oversat: «Den, den udøvede sabotageaktion er den hidtil værste. 40 personer blev skadet. Tre tyske soldater blev dræbt og 15 svært eller lettere såret. På dansk side blev en kvinde dræbt og 20 personer såret. Derfor indførte den Rigsbefuldmægtigede spærretid i København fra kl 20 til 5. Derudover skal byen København betale en bøde på 5 mill. d. kr.» 11 idømmes tysk tugthus; 11 dødsdomme, 2 fanger skudt under flugt, 4 henrettelser 132 Gørtz, General 57/-Vedel, Admiral 57/-Nielsen, Aage 6, 16

3 23.11; Flere jøder deporteres; transformatorstation ved Lygten i Kbh. sprænges; dansk betjent såres i ildkamp med sabotører ; Drab på tysk soldat, bod 2 mill. kr ; 58 danskere overføres til Tyskland; 21.12; 2 ledende stikkere fra Hipokorpsets efterretningstjeneste skudt. Danskes holdninger er diskuteret igennem årene oftest ret følelsesladet. Her et par yderpunkter, der viser værnemagtens omsorg for sit personel. Deutche Standortkommandantur Kopenhagen Kopenhagen den 21. Januar 1941 «Tgb. Nr. 206/14 An Befehlshaber der deutschen Truppen in Dänemark Abt. Ic. (Best 6.) Afskrift: Oversat: Uddrag: «Efter henvisning fra Feldgendarmeriet opholder mange tvivlsomme piger sig i restaurationen Bum Bum, Blegdamsvej 30. Da frigivelse af lokalet ikke er i soldaternes sundhedsmæssige interesse kan bykommandanturen ikke anbefale frigivelse. Major og Bykommandant underskrift ulæselig» Division Nr Tc. Nr 1653/41 St. Qu. D 20 Dec An Befehlshaber der deutschen Truppen in Dänemark (Best 6.) Afskrift: Oversat:Uddrag: «Hermed bekendtgøres adgangsforbud mod Café Prinsen fra 12 Nov. 41 for H.Dv I lokalet har værnemagtspersonale gentagne gange danset. Det er en bule i ordets værste forstand. Det er en udtalt ludderbule. To meget dårlige musikere i et meget snavset udseende lokale er ikke et lokale, hvor værnemagtspersonale bør danse. I øvrigt oplyser danske gæster, at det er en elendig knejpe, som ikke bør anerkendes, og at værtinden vil lide tab. Det må dog betvivles om besøget af danske gæster var bedre i fredstid. Efter oplysning fra Københavns Politi vil lokalet blive holdt under streng kontrol. 133

4 Politiet er oplyst om, at det er tysk militært personel strengt forbudt at blive set i Cafe Prinsen.... Underskrift ulæselig» Tagesbericht - monat April 1944: Afskrift uddrag oversat: I afsnittet Feindeinwirkungen durch sabotage: (Siehe Anlage A.) «I København blev ikke mindre end unge piger under 18 år behandlet for kønssygdomme, heraf 130 for syphilis. 225 unge mænd under 18 år, heraf 25 for syphilis. 800 piger under 18 år var gravide. I øvrigt må påpeges, at de uheldige omstændigheder på ingen måde kun henhører under hovedstaden, da sædeligheden i provinbyer og ude på landet er endnu mere mangelfuld end i København». Afskrift slut. Kommentar: En bedømmelse af vore politikeres held til at bevare Danmarks suverænitet som et frit og selvstændigt land uden besættelsesmagtens indblanding i vore indre anliggender belyses vel bedst af tyskernes overvågning af livet i Danmark i de mindste detaljer. Bekendtgørelsen om ovennævnte restauranter slutter med en liste over lokaler, hvor til Wehrmachtsangehöriger forbydes adgang. Listen rummer 22 restauranter i Bezirk Kopenhagen og 24 i provinsen. 134

5 Af tabellen fremgår: Andre tyske Tagesberichts redegør med mellemrum for kønssygdommes udbredelse og stigning med præcis angivelse af sygdommenes art, alderfordeling og fordeling mellem de civile «ofre.» Antallet af aborter steg katastrofalt, men antallet af børn født uden for ægteskab med tyske fædre blev alligevel kun ca i Danmark mod i Norge. Dette nævnes dog ikke i de tyske dokumenter. De to sygdomme var næsten udryddet i Danmark for så at stige brat fra Stigningen skyldes import sydfra. Den senere fremkomst af syfilis skyldes inkubationstiden. Fra man smittes og til sygdommen konstateres kan gå op til et år. Disse sygdommes virkninger var langt alvorligere end i dag, da effektiv medicin ikke forefandtes. At hele hærenheder skulle blive ukampdygtige pga. af kønssygdomme, var ikke kun et problem for tyskerne. Umiddelbart før invasionen i 1944, hvor England var oversvømmet med velbeslåede, amerikanske soldater iværksatte de allierede omfattende kampagner. Tyskerne sendte i andre besatte lande feltgendarmeriet på gaderne. De arresterede de løse fugle (gadeluddere fem kroners luddere) og internerede dem på officielle bordeller. Jødiske damer og zigøjnere blev sorteret fra, de var ikke værdige. Denne præventive tjeneste blev i Danmark udført af vort politi. På bordellerne blev damerne kontrolleret af tyske læger, som gav en form for sexualvejledning og uddelte kondomer. 135

6 Vore krigssejlere og modstandskampens betydning er udforsket på kryds og tværs med ret forskellige resultater. Vore venlige danske damers lovlydige og imødekommende optræden overfor vore tyske gæster ligger fortsat i et uudforsket mørke, Med tabellen som udgangspunkt de tyske bestræbelser 5000 børn født med tyske fædre et enormt antal aborter vil danske damers «kamp» ubestrideligt have haft militær betydning. Gestapochefens vurderinger Regierungsrat und SS-Sturmbannführer, chef for Gestapo fra til ; Karl Heinz Hoffmann, er medforfatter til bogen Okänd Armé, som mærkværdigvis ikke er udkommet i Danmark. Husker du, at journalisten Ninka omtaler gestapoagenten Wurbs, som de danske myndigheder efter befrielsen har fængslet, og som løber ud i det «ukendte» fra Domhuset efter endt afhøring, da vogteren, chefen for det danske efterretningsvæsen, lige skal hente en pakke smøger? Ninka oplyser, at hendes kilde netop er denne bog. På side 111 oplyser Sturmbannführeren: Afskrift: «Men også det danske socialdemokratiske parti, som hidtil i det langt hen ad vejen har samarbejdet med okkupationsmagten, anså nu tiden for at være inde til at tegne en dobbeltforsikring i Storbritannien og tage intim kontakt med den danske modstandsbevægelse for at sikre, at de ikke efter krigen skulle stå til ansvar for tidligere tyskvenlighed. Gennem en forbindelsesmand, som var søfartsekspert hos dr. Best (Duckwitz, som efter krigen blev tysk sendebud i København) byttedes informationer og advarsler. Dr. Best afslørede dagen for aktionen mod jøderne og derved blev kun 477 jøder deporteret til Theresienstadt i stedet for Socialdemokraten rapporterede til gengæld om sine forbindelser til modstandsbevægelsen og de allierede. Endog militære grupper indenfor modstandsbevægelsen forsøgte lige før krigsafslutningen at tilbyde visse efterretninger i bytte mod, at tyskerne likviderede kommunistiske modstandsgrupper. Det var kun i Belgien, at man i lignende omfang lykkedes med det diplomatiske mesterstykke at samarbejde på to adskilte planer. Ovenstående oversigt er nødvendig for at man skal forstå den danske modstandsbevægelses opståen og udvikling». Afskrift slut. 136 Best, Werner dr. 38, 50, 105, 113/-Duckwitz 113, 114/- Theresienstadt 109, 136

7 Almindeligvis tror jeg ikke på nazister. Men der går jo sjældent røg af en brand uden ild. Hvis ikke gestapochefen havde en sikker viden, hvem havde så? Her skal jeg blot gøre opmærksom på, at Danmark var det eneste af alle besatte lande, hvor befolkningen helt og fuldt, på nær nogle få uheldige undtagelser hjalp deres landsmænd. Som vi også oplever det i vore dage, var vort sygehusvæsen og kirkens folk særdeles aktive og effektive i kampen for at redde forfulgte i nød ; Forsvarsminister Alsing Andersen udsender sit «berygtede» cirkulære» Kunne det være en anklage mod ham selv? for landsforræderi? Men hvad ville han egentlig med det? Var det en ligtale over samarbejdspolitikken? Et anklageskrift mod antifascister? Da jeg ikke bringer cirkulæret i fuldt omfang, henvises til Hartvig Frisch: Danmark besat og befriet, bind 1, side 396, her kan du finde cirkulæret i sin fulde ordlyd. Du har dermed mulighed for at konstatere, at jeg ikke manipulerer eller på anden måde fordrejer en samarbejdspolitikers budskab. Afskrift, uddrag: «Til socialdemokratiets Hovedbestyrelse, Rigsdagsgruppe, de samvirkende Forretningsudvalg m. fl. Når der fra chauvinistisk og kommunistisk side bliver gjort gældende, at den af Samarbejdspartierne siden d. 9. april førte politik ved de sidste døgns begivenheder har vist sin Uholdbarhed, og at Udviklingen derfor giver disse Chauvinister og Kommunistkredse Ret i deres Angreb særlig på Socialdemokratiet, er det ganske bortset fra disse års fabelagtige Svingning i Kommunisternes Politik en fuldstændig falsk Opstilling af Problemet, og en Påstand, der ikke under nogen Omstændigheder må stå uimodsagt, men tværtimod i Sandhedens Interesse og af Hensyn til Udviklingen må imødegås og tilbagevises. 137

8 Vort Formål siden d. 9. April har været at gå ind for en Politik, der kunne skåne Befolkningen for de Lidelser og Prøvelser, som en anden politisk Linie uundvigeligt måtte medføre, og som i andre Lande er blevet Krigens Kår for Befolkningen. Gennem tre År viste vor Politik sin Berettigelse og sin Holdbarhed. Målet: at skåne Land og Folk for Krigstidens Ulykker nåedes så vidt, at ingen anden Politik kunne have givet blot tilnærmelsesvis lige så godt resultat, og således kunne det have fortsat lige til Krigens Slutning til Gavn for det danske Samfund og for hvert enkelt Medlem af vort Lands Befolkning». Afskrift slut. Man skal her hæfte sig ved: Alsing Andersen frikender i cirkulæret tyskerne og politikerne for befolkningens oprør. Begge parter havde gjort, hvad der var muligt for at bevare det gode forhold. Alle samarbejdspartierne var enige. Samarbejdspolitikken var en konsekvens af de europæiske demokratiers løben fra ansvar i mellemkrigtiden, hvor flertallet af Europas demokratier forsøgte at hytte sig. Resultatet blev Anden Verdenskrig, med et tab på 56 millioner menneskeliv dette tal kan måske være 70 millioner, da en nøjagtig opgørelse ikke er mulig. Denne mangel på ansvar, denne egocentriske mangel på etik, moral og loyalitet blev betalt af andre landes ungdom med blod og lemlæstelser i en kamp mod vold, terror og undertrykkelse. At også politikerne skulle gøre en indsats for at bevare det demokrati, de skvaldrede om, drømte Alsing Andersen ikke om. Som svinet i grisestalden mjavede han med sine medskyldige: «Lille mis på vejen dér, hvis er du? Jeg er sku min egen». Hvad krævede krigen af ofre i Danmark? Hvor mange minutter, timer måneder forlængede Danmarks leverancer af våben og fødevarer til den tyske krigsmaskine krigen med? På Østfronten blev iflg. Moskva Radio dræbt en tysk soldat hvert syvende sekund, hvor mange russere? Hvor mange tyske civile, hvor mange på de andre fronter og i de andre besatte lande blev slagtet i den forlængelse af krigen, som Danmarks samarbejdspolitikere med Alsing Andersen som bannerfører talte for, men aldrig tog ansvar for? I det antifascistiske tidsskrift Håndslag, nr. 1 marts 2003 side 6 138

9 refereres til den tyske historiker, Ulrich Herbert, som har foretaget en beregning: med udgangspunkt i, at Danmarks leverancer dækkede 10 af Tysklands samlede behov for levnedsmidler, for fisk alene med 90%. Herbert anslår, at hvis Danmarks bidrag til den nazistiske krigsførelse var ophørt i 1944 ville krigsofre have overlevet krigens vanvid i og med, at krigen dermed ville være blevet forkortet med 7 måneder. Herbets udgangspunkt er, at hvert af de seks krigsår havde ofre. Hvis Danmarks levering af våben i form af mad til de tyske hærstyrker og deres fæller var stoppet allerede i 1943, skal vi således lægge ni millioner til de næsten 7 millioner og ender med et tal på nær 16 millioner menneskeofre, fire gange Danmarks befolkning. Men tidligere krigs- og forsvarsminister, den socialdemokratiske guru Alsing Andersen ville fortsætte til krigens slutning, for man skulle jo skåne kongeriget og dets indvånere. Hvad kostede samarbejdspolitikken i kroner og øre? Danmarks statsbudget var under krigen ca. en milliard om året. I 1944 havde tyskerne fået en kredit for danske leverancer på 6,5 milliard. Efter krigen blev den tyske krigsgæld opgjort til mere end 12 milliarder (i 1945 kroner). Denne gæld er aldrig betalt. Gælden skal som begreb oversættes til det beløb, tyskerne havde røvet og plyndret den danske befolkning for. De danske leverancer til undertrykkerne blev først stoppet få dage før krigens afslutning, ikke fordi Danmark ikke ville yde sit bidrag til at nedkæmpe voldsmændene, men ene og alene fordi de allieredes luftstyrker havde smadret det tyske transportnet. De danskere, værnemagere erhversdrivende incl. vore bønder, der leverede til nazisterne, skovlede formuer ind, alle betalt af lønmodtageres skattekroner, eller rettere betalt af arbejderklassen. På intet tidspunkt har man drømt om at tilbagebetale tyvekosterne. Illoyalitet dette at nasse på andres indsats blev underkendt ved Krigsforbryderdomstolen i Nürnberg med dommen: Det ingenting at gøre kan også være en forbrydelse. Samarbejdspolitikken blev i en efterkrigsperiode underkendt af sloganet: «Aldrig mere en 9. april». Alsing Andersens cirkulære kunne passende have været brugt efter krigen som et anklageskrift mod ham selv i en retssag, hvor han var tiltalt for landsforræderi. 139

10 Cirkulæret blev i efterkrigstiden, og er stadig, også i vore dage, en bibel til forsvar for samarbejdspolitikken. Er du i tvivl? Gå på Socialdemokratiets hjemmeside og se, hvad de skriver om, hvorledes samarbejdspolitikerne frelste danskerne, blot ikke min kammerater, der blev dræbt eller invalideret. Nøgle Køge Landevej tre tons trotyl Stimmungsbericht I oktober, måske november, 1943 får jeg besked på at møde på Toftegårds Plads kl Vi mødes og kører på cykel ud ad Køgevejen og gør holdt nær en sidevej, hvor en lastvogn med presenning holder et stykke nede med motoren i gang. En hvidhåret mand står ved sin særprægede cykel, lædersadel med forkromede fjedre og en hjemmelavet bagagebærer af fladstål. Man hilser pænt på hinanden og udveksler kodeord. Manden afleverer nu to kæmpenøgler og et papir med en skitse og spurgte: «Har I en lastvogn, for der er meget»? «Ja, den holder der». «Når I kommer ind på fortet, kører I direkte til magasinet, I skal være stille og rolige, I må ikke have travlt, giv jer god tid. Er der nogen, der ser jer knokle, er de klar over, at noget er galt. Der er ingen vagter, kig godt på tegningen, lær den udenad nu og riv den i stykker, medens jeg ser på det». Lederen brummede lidt, han var ikke vant til at få fortalt i detaljer, hvad han skulle, men manden siger nu: «Du må da være klar over, at hvis du bliver taget med den tegning, så betyder det den visse død». Papiret blev studeret og revet i bitte små stykker. «Er du nu tilfreds»? «Ja, held og lykke med jer». Han skred. Nu begyndte en diskussion med gruppelederen, fordi jeg ville have min cykel med på lastvognen. «Ikke tale om», sagde han. Nu blev jeg ret sur og peb: «Selv den største idiot ved da, at når jeg kommer tilbage, er den stjålet eller også er den skrællet. Jeg kører ikke fra den, du skaffer mig ikke en anden, vel»? 140

11 (Skrællet var under krigen betegnelsen for at dæk og slanger var stjålet.) Cyklen kom med. Efter ca. en halv times rolig kørsel svingede vi ned ad en grusvej, en port blev låst op, og igen gjorde vi holdt. Da jeg kom ned fra ladet, blev en dobbelt port åbnet med kæmpenøglen til et krudtmagasin, bilen blev bakket hen, og vi begyndte at læsse. Det gik hurtigt, da trotylen var i tønder à 50 kg. På mindre end en halv time var vognen læsset, så skærmene lige akkurat gik fri af hjulene. «Her stopper vi», sagde chaufføren, «ellers risikerer vi, at skidtet braser sammen». Vi kørte ud igen, der blev låst, og nu siger gruppelederen: «Hvis vi kan, snupper vi en vogn og tager et læs mere». Jeg sagde ikke et ord, jeg var hamrende angst, fordi Køgevejen er det mest modbydelige sted at rende ind i en razzia, man har ikke en chance for at kunne undslippe, vand på den ene side og bondeland på den anden. Kort tid efter stopper vi, jeg får besked på at stige af, kammeraten hjælper mig ned med cyklen. Harry har holdt en ny chauffør op, dvs. vist ham «jernet», og forklarer ham nu: «Her er en femmer, du kan gå på værtshus eller kaffebar, men du skal holde dig i ro, du må ikke sætte dig i forbindelse med nogen før efter fyraften. Giv mig dit kørekort, vi ringer til din vognmand, når vi er færdige og fortæller ham, hvor han kan finde vognen. Laver du numre, dør du. Forstået»? Chaufføren hjalp til med at fylde generatoren helt op med brænde og gav gode råd. Op igen med cyklen og tilbage. Harry var ikke verdens bedste chauffør, men det gik da. Denne gang gik det hurtigt med at læsse på, vi kunne kun have et lag tønder, fordi vognen havde ikke nogen presenning. Da vi når Valby, bliver jeg sat af, der er folk ved depotet, jeg er overflødig. Lettet drog jeg ud til ensomheden i et «underjordisk liv». Det var disse nøgler «Krølle» (Christian Staffe) gav os på Gl. Køgevej. De findes også på Frihedsmuseet. Staffe, Christian kaldet Krølle

12 Christian Johansen tog efter krigen navneændring til Staffe, han blev også kaldt Krølle. Han var en af KOPAs første medlemmer og smuglede våben, sprængstof og ammunition ud fra sin arbejdsplads Hærens Ammunitionsarsenal. Ammunition håndbomber håndgranater og sprængstof var skjult i tasker og mapper som optændingsbrænde. Også de findes på Frihedsmuseet. Christian blev min svigerfar. Krigen skærpes De allierede bombede Tyskland dag og nat. Formålet har været diskuteret, og om berettigelsen for bombardementer af en civilbefolkning er meningerne mere end delte. 1) Et af formålene var naturligvis at smadre tysk rustningsindustri. Det gjorde man ved at smadre fabrikker og de tilhørende arbejderkvarterer. 2) Helt udelukke kan man ikke, at der skjult har været et hævnmotiv, et ønske om at sige tak for sidst, da Luftwaffe terrorbombede de engelske byer. 3) Kunne man knække den menige tyskers kampmoral, ville hjemmefronten smuldre. Trods et Tyskland i ruiner lykkedes dette ikke. Tyskerne var tro mod fædreland og der Führer til det sidste. Selvfølgelig var soldaterne ved fronterne bekymrede for deres kære, det vidner deres mange breve om. 142

13 4) Russerne pressede igen og igen deres allierede for at få oprettet en Anden Front. Dette var tyskerne selvfølgelig vidende om og lod derfor Atlanterhavsvolden bygge. Denne bestod af enorme fæstningsværker og gik fra det nordlige Norge til det sydlige Frankrig. Hvis du tager til den jyske Vesterhavskyst kan du se nogle af disse fæstningsværker, som bl.a. bestod i at meget store minefelter var lagt ud. Først flere år efter krigen var de danske strande ryddet for miner og sikre at færdes på. Karakteristisk for Anden Verdenskrig er, at civilbefolkninger af alle krigsførende parter blev inddraget i krigen. Derfor blev civile påført langt større tab end de regulære hærstyrker. Tyskerne var på tilbagetog på alle fronter. Et mere eller mindre ødelagt transportsystem, den efterhånden katastrofale mangel på fødevarer og råstoffer til industrien (især brændstof), og den voksende modstand i alle de besatte lande gjorde tyskerne desperate og bevirkede, at deres fremfærd blev endnu mere hensynsløs og grusom. I de følgende afsnit bestræber jeg mig på at vise disse sammenhænge, vise at vold avler vold undertrykkelse skaber modtryk Tysk nazistisk terror Den tyske krigsmagts terrormetoder i Danmark omtales med eksempler og med redegørelse for begreber som krigsretstilstand undtagelsestilstand udgangsforbud og spærretid, ligeledes foranstaltninger foretaget af den tyske krigsmagt generelt med enkeltstående eksempler. Wehrmachts Kriegsmarines-angehöriger SS enheder og dertil knyttede terrorgruppers opgaver og indsats 1. Bøder er omtalt i Temabøgerne flere steder. København Kommunes befolkning idømtes flere bøder, eksempelvis 5 mill. kr. for attentatet mod værtshuset Mokka. 2. Mord - ødelæggelse af byer. Mord på byers beboere i overværelse af de pårørende. Disse sendtes derefter i dødslejre. Kun to eksempler er nævnt her: Lidice og Oreadour sur Glane. Henrettelse af hver fjerde femte eller ti. ende af en landsbys befolkning foregik gerne ved hængning på byens torv, medens de pårørende blev tvunget til at se på. Lidice

14 Eksempler findes fra Norge og næsten alle de besatte lande, Danmark dog undtaget. A. Clearingmord - mord på gidsler. 11 danske fanger blev skudt ved Osted. Diagrammer viser antallet af clearingmord i Danmark. Mordene skabte frygt, angst og vrede på en sådan måde, at den danske befolkning gjorde oprør med de mange spontane Folkestrejker, der fejede ind over landet. B. Gadenedskydninger. På steder hvor f. eks. en likvidering havde fundet sted blev tilfældige danskere skudt ned. I krigens sidste måneder blev disse gadenedskydninger overvejende foretaget af danskere i Hipokorpset. Hipo betød Hilfspolizei. Medlemmerne var overvejende rekrutteret fra resterne af Frikorps Danmark og det senere Schalburgkorps. C. Terrorsprængninger i Danmark benævnt Schalburgtage. Sprængning af kulturværdier og persontog med passagerer. Formålet var at mistænkeliggøre modstandsbevægelsen, da disse sprængninger skulle forveksles med sabotage. Ved sprængningerne tog terroristerne intet hensyn til civile, danske borgere, derfor de mange dræbte og lemlæstede. D. Gidseltagning med trussel om henrettelser. Eksempel: 500 danske kulturpersonligheder blev arresteret den 29. august 1943, interneret i Horserød Lejren og først løsladt, da augustoprøret var overstået. E. Einsatzgruppen: Særlige enheder indenfor SS. Deres funktion var en del af Endlösung eller Vernichtungs planen, der betød forsøg på udslettelse af Europas undermennesker. Disse Einsatzgrupper myrdede tusinder. I begyndelsen brugtes busser, hvor ofrene blev gasset, senere myrdede man ved skydning og til slut ved hængning i bundter. (Det var billigere, støjede ikke og sparede på brændstof og patroner). Forbrydelserne blev begået i næsten alle de besatte lande, men dog med størst bestialitet i Ostgebiet, Sovjet, Tjekkoslovakiet, Polen og Jugoslavien ; 4. juli: Fra Førerhovedkvarteret forbyder Hitler al krigsretsforfølgelse i alle besatte områder. Alle tyske stridskræfter skal skyde alle på stedet, hvis de antages at skade den tyske krigsmagt (Kommissærordren.) Ordren gjaldt også i Danmark. 144 Einsatzgruppen 109

15 Denne ordre skabte en indbyrdes uenighed ikke kun blandt de ledende tyske instanser i Danmark, men også i forholdet til Hitler. De kom med flere løsningsforslag, og Bovensiepen kunne påvise at de nazistiske forhørsmetoder betød, at større dele af modstandsbevægelsen blev uskadeliggjort. her et eksempel på een af metoderne: 1944; : Fra officiel tysk side meddeles: Følgende er blevet dømt efter krigslovene for begunstigelse af fjenden. (Her fulgte navne på 9 danskere og dommene) Det afhænger alene af, hvorledes de illegale elementer og de for den offentlige orden og sikkerhed ansvarlige institutioner i den kommende tid forholder sig, om dødsdommene skal fuldbyrdes, eller om forholdene gør det muligt at benåde de dødsdømte. Følelser moralske skrupler De dødsdømte danske fanger var således gidsler, en upåagtet detalje, men ikke desto mindre et forhold, der plagede min samvittighed, men det var noget, vi aldrig snakkede om, endsige diskuterede. Sabotagens pris på sagesløse, der var afskåret fra at gøre noget som helst for at redde deres skind. Det var tabu, det var for følsomt. Fortsætter du modstandskampen bliver du medskyldig i kammeraters henrettelse At lukke en avis op og læse i samme opsætning og på samme side, at en sabotage, eller en likvidering af en stikker (massakren ved Osted) havde bevirket, at et passagertog med kvinder og børn var sprængt i luften, en eller flere personer var clearingmyrdet, meget ofte læger, gjorde, at jeg ofte i søvnløse nætter overvejede, om det nu også var prisen værd? Var det ikke bedre at smutte til Sverige og hygge sig? Min samvittighed havde det ikke for godt, når kammerater, jeg havde arbejdet snævert sammen med, fik turen ved pælen i Ryvangen. I 1997 spurgte jeg derfor Otto Carlé, kaldet Thomas, som blev arresteret dec og overført til kz-lejren Neungamme: «Hvordan følte I det, jer, der sad inde? I hørte drønene. I vidste, hvem, der var på spil, flettede I aldrig en lille bøn ind om, at vi holdt en pause eller stoppede?» Kommissærordren 53 Ryvangen

16 Thomas svar var: «Aldrig.» Hans flugtplaner fra kz-lejren Neungamme vidner kun om, at han var endog meget bevidst om sin fortvivlede situation. Krigen løber løbsk Clearingmord 1943: 21.11; Ritzaus Bureau erfarer: Fredag d. 24. ds. kl. 22 har to medlemmer af Schalburgkorpset skudt på danske politibetjente. Begge de skyldige er idømt strenge frihedsstraffe og udstødt af Schalburgkorpset. 1944; 20. april; det tyske sikkerhedspoliti meddeler, at det har foretaget en række arrestationer for at vise de politiske gangstere (Schalburgfolkene), at de ikke ustraffet kan terrorisere befolkningen. Modstandens pris øje for øje - tysk terror 1944; 08.01; «Meddelelse fra censuren til bladredaktionerne om, at omtalerne i Vedersø og Slagelse skal bringes med samme udstyr og placering.» Her var tale om clearingmordet på Kaj Munk og modstandsbevægelsens likvidering af fiskehandler Pedersen i Slagelse. Terrorkorps oprettes: Otto Scwerdt = Peter gruppen; Scwerdts dæknavn var Peter Schäfer; Söhnlein gruppen var en anden terrorgruppe: 146 Carlé, Otto kaldet Thomas 62/-Neungamme 109/-Schalburgkorpset 74, 146

17 Medlemmer var bl.a. Henning Brøndum, Ib Birkedal Hansen, Nedermark Hansen, Bothilsen Nielsen. Hipo talte 700, Schalburgkorpset 500 og Sommerkorpset 800 mand. Bevogtningen på en lang række værnemagervirksomheder overtages af disse korps, som udstyres med svære våben. Maskinpistoler og karabiner. Schalburgtager Januar; 1944: 7 Schalburgtager, 6 Clearingmord. 8 januar; Burwain saboteres med den hidtil største ladning 120 kilo trotyl. 15 februar; 3 ledende politifolk i Varde anholdt af tyskerne, 5 modstandsfolk dræbt i ildkamp, 3 taget til fange (sårede). 5 Schalburgtager; Marts og april 1944 foretages 8 Schalburgtager, heraf 2 mod overfyldte sporvogne i Kbh., 6 Clearingmord og 2 henrettelser. Betjent skudt under anholdelse. 4. maj; Maskinfabrikken Globe i Glostrup saboteres 6. maj; Hærens Flyvetropper Kløvermarken saboteres; 8 maj; på B&W Refshaleøen sprænges et kompressorhus og et transformatorhus. Sommerkorpset 74, 131/-Nielsen, Bothilsen 64/-Hipo 77,

18 24 maj; Ibs folk lægger bomber på de nødanlæg, der var opstillet for at levere strøm i stedet for den ødelagte kraftcentral, (7 store dieselmotorer og dynamoer) andre af Ibs folk skulle have tiden til at gå og smadrede derfor mere end to hundrede topstykker med forhamre. Andre brændte en bygning af med støbemodeller. Skade i 1944 kroner 14 millioner. Maj 1944; 20 dødsdomme; 9 henrettelser; 2 dræbt under ildkamp; En Schalburgtage; Folkestrejke i Sønderborg. Endnu en sejr for Ikkevold, da den tyske kommandant beklagede den uheldige begivenhed, der kostede en dansker livet Meddelelse om 4 dødsdomme, samt at dødsdommenes fuldbyrdelse skulle afhænge af forholdene i Landet dødsdomme Dagen for invasionen i Normandiet. BOPA stormer og sprænger Globus i luften. 2 sabotagevagter dræbt og 7 såres. Lykønskningstelegram til den danske modstandsbevægelse fra De allieredes Hovedkvarter BOPA saboterer Riffelsyndikatet; Tivolis Koncertsal, Borgernes Hus, Den kgl. Porcelænsfabrik, Langelinjepavillionen, Domus Medica og andre kendte bygninger sprænges af tyske terorgrupper assisteret af danske schalburgfolk. Dette blev en udløsende faktor for Folkestrejkerne 148 Globus 88/-Hærens Flyvetropper 87

19 Fra officiel tysk side meddeles: Indførelsen af spærretiden i Storkøbenhavn har det formål at muliggøre en hurtig og virksom indskriden af tyske kræfter mod sabotører og voldsforbrydere, der optræder i grupper. Derfor er det ubetinget nødvendigt, at gaderne holdes fuldstændigt frie i spærretiden. I flere gader havde der natten mellem den 26. og 27. juni i spærretiden dannet sig grupper af personer, som ikke rettede sig efter de tyske anvisninger, og fra hvilke der endog blev skudt. I sådanne tilfælde har de tyske styrker befaling til ufortøvet at gøre brug af våbnene. Der vil fortsat blive skredet hårdt ind mod ethvert opløb i gaderne. Det tilrådes derfor, at man holder sig borte fra vinduerne i huse i nærheden og holde vinduerne lukket for at undgå mistanke om, at der vil blive skudt fra dem. Efter at der natten mellem den 26. og 27. juni som følge af opsætsighed er blevet dræbt 5 personer, og mange er blevet såret her i byen, må det håbes, at sådanne episoder ikke gentages. Opmærksomheden henledes på det absolutte forbud mod at bære våben og på, at personer, der er i besiddelse af våben, kan straffes med døden. Tivoli

20 1944: 28.06; advarsel mod at opholde sig på gaderne i spærretiden. 1. Det er forbudt at færdes eller opholde sig på offentlige gader, veje og pladser i tiden fra kl. 20 til 5. Undtagelser kræver særlig tilladelse, om hvilken andragende skal indgives til de danske politimyndigheder. 2. Ansamlinger af mere end fem personer er forbudt på offentlige gader, veje og pladser. Kan vi drage følgende konklusion? Når en magt anvender undertrykkelse terror mod et folk, vil dettes modstand vokse og volden stige. (Voldsspiralen startes.) Hvis dette er en naturlov, ligger løsningen på konflikterne i Israel, Palæstina, Irak da i den vold terror, der udøves af alle parter? 150 Spærretid 51

Tidslinje Nogle af de væsentlige begivenheder i Danmark Tidspunkt Verden 1939 23. august: Tyskland Sovjetunionen 1. september: Tyskland

Tidslinje Nogle af de væsentlige begivenheder i Danmark Tidspunkt Verden 1939 23. august: Tyskland Sovjetunionen 1. september: Tyskland Tidslinje Nogle af de væsentlige begivenheder i Danmark Tidspunkt Verden 1939 23. august: Tyskland og Sovjetunionen indgår en pagt. September 1. september: Tyskland angriber Polen. 2. verdenskrig begynder

Læs mere

Kapitel 4. Foråret 1944 Krigen skærpes det danske folk gør oprør

Kapitel 4. Foråret 1944 Krigen skærpes det danske folk gør oprør Kapitel 4 Foråret 1944 Krigen skærpes det danske folk gør oprør De allierede bombede Tyskland dag og nat. Formålet har været diskuteret, og om berettigelsen for bombardementer af en civilbefolkning er

Læs mere

Germanerne erstatter fløjshandskerne med jernnæven

Germanerne erstatter fløjshandskerne med jernnæven Kapitel 7 Germanerne erstatter fløjshandskerne med jernnæven 1943: 03.09 Italien kapitulerer. 06.09; Tre domme ved tysk krigsret i Horsens 07.09; Spærretiden lettes i Kbh. fra kl. 22 kl. 5 udgangsforbud.

Læs mere

Danmark under 2. verdenskrig

Danmark under 2. verdenskrig Nils Hartmann Historien om Danmark under 2. verdenskrig Fra besættelse til befrielse 1940-1945 uwsv:. I ;! j Fortalt for børn og voksne Illustreret af Christian Højgaard Gyldendal Indhold INDLEDNING Danmark

Læs mere

Gallup om danskernes paratviden

Gallup om danskernes paratviden TNS Dato: 23. august 2013 Projekt: 59437 Feltperiode: Den 20.23. august 2013 Målgruppe: Repræsentativt udvalgte vælgere landet over på 18 eller derover Metode: GallupForum (webinterviews) Stikprøvestørrelse:

Læs mere

2. verdenskrig FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel.

2. verdenskrig FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel. A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel Forfatter Hvornår er bogen udgivet? På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller

Læs mere

Før 1920. 1920 9. april 1940. Efter august 1943. 9. april 1940 august 1943

Før 1920. 1920 9. april 1940. Efter august 1943. 9. april 1940 august 1943 Spørgekort til Balance og besættelse Grundbogen side 107-147 Spørgekortene kopieres i farve på karton og klippes ud. Kortene er delt i fire grupper: Rød: Gul: Blå: Grøn: I spillet skal man også bruge en

Læs mere

Ved besættelsen af Danmark nedkastede tyskerne flyveblade. Et af dem var Oprop.

Ved besættelsen af Danmark nedkastede tyskerne flyveblade. Et af dem var Oprop. Plancherum 1 PLANCHE 10 Ved besættelsen af Danmark nedkastede tyskerne flyveblade. Et af dem var Oprop. Hvilken begrundelse gav tyskerne i Oprop for at besætte Danmark? Hvornår blev Danmark besat, og hvor

Læs mere

www.cfufilmogtv.dk Tema: Tyskland under nazismen Fag: Historie Målgruppe: 8. ungdomsuddannelse Titel: " Reinhard Heydrich bødlen " Vejledning Lærer

www.cfufilmogtv.dk Tema: Tyskland under nazismen Fag: Historie Målgruppe: 8. ungdomsuddannelse Titel:  Reinhard Heydrich bødlen  Vejledning Lærer Titel: " Reinhard Heydrich bødlen " Vejledning Lærer Reinhard Heydrich bødlen Filmen indgår i en serie med 6 titler under overskriften SS-Hitlers elite Udsendelse 3: Reinhard Heydrich bødlen. --------------------------------------------------------------------------

Læs mere

Jørgen Hartung Nielsen. Og det blev forår. Sabotør-slottet, 5

Jørgen Hartung Nielsen. Og det blev forår. Sabotør-slottet, 5 Jørgen Hartung Nielsen Og det blev forår Sabotør-slottet, 5 Og det blev forår Sabotør-slottet, 8 Jørgen Hartung Nielsen Illustreret af: Preben Winther Tryk: BB Offset, Bjerringbro ISBN: 978-87-92563-89-7

Læs mere

www.cfufilmogtv.dk Tema: Tyskland under nazismen Fag: Historie Målgruppe: 8. ungdomsuddannelse Titel: " Waffen SS " Vejledning Lærer

www.cfufilmogtv.dk Tema: Tyskland under nazismen Fag: Historie Målgruppe: 8. ungdomsuddannelse Titel:  Waffen SS  Vejledning Lærer Waffen-SS Filmen indgår i en serie med 6 titler under overskriften SS - Hitlers elite" Udsendelse 5: Waffen SS ----------------------------------------------------------------------------- Indhold a. Filmens

Læs mere

I 1940, under 2. Verdenskrig, blev Danmark besat af tyskerne. Danmark havde under hele besættelsen et særligt forhold til tyskerne. Dette skyldtes at:

I 1940, under 2. Verdenskrig, blev Danmark besat af tyskerne. Danmark havde under hele besættelsen et særligt forhold til tyskerne. Dette skyldtes at: Side 1 Opgavesæt til 9.-10. klasse Ordbog forklarer ord, der står i kursiv. START Opgave om, hvorfor lejren blev bygget I 1940, under 2. Verdenskrig, blev Danmark besat af tyskerne. Danmark havde under

Læs mere

sup 15 Tysk nazistisk terror Modstandens pris øje for øje

sup 15 Tysk nazistisk terror Modstandens pris øje for øje sup 15 Tysk nazistisk terror Modstandens pris øje for øje Den tyske terror i Danmark skal vel betragtes som en kædereaktion med følgende omdrejningspunkter: 1. Situationen på fronterne ved tilbagetoget

Læs mere

www.cfufilmogtv.dk Tema: Tyskland under nazismen Fag: Historie Målgruppe: 8. ungdomsuddannelse Titel: "De lange knives nat" Vejledning Lærer

www.cfufilmogtv.dk Tema: Tyskland under nazismen Fag: Historie Målgruppe: 8. ungdomsuddannelse Titel: De lange knives nat Vejledning Lærer Titel: "De lange knives nat" Vejledning Lærer De lange knives nat Filmen indgår i en serie med 6 titler under overskriften SS- Hitlers elite Udsendelse 1: De lange knives nat ----------------------------------------------------------------

Læs mere

7. Churchill-klubbens betydning

7. Churchill-klubbens betydning 7. Churchill-klubbens betydning Anholdelsen af Churchill-klubben fik ikke Katedralskolens elever til at gå ud og lave sabotage med det samme. Efter krigen lavede rektoren på Aalborg Katedralskole en bog

Læs mere

Den 2. verdenskrig i Europa

Den 2. verdenskrig i Europa Historiefaget.dk: Den 2. verdenskrig i Europa Den 2. verdenskrig i Europa 2. verdenskrig varede fra den 1. september 1939 til den 8. maj 1945. I Danmark blev vi befriet et par dage før, nemlig den 5. maj

Læs mere

Hemmelige grave i Husbjerg Klit ved Oksbøl.

Hemmelige grave i Husbjerg Klit ved Oksbøl. Hemmelige grave i Husbjerg Klit ved Oksbøl. Familierne i Randers og Århus blev gennem Røde Kors underrettet om, at deres sønner og pårørende ved blevet dødsdømt ved den tyske standret i Århus og, at de

Læs mere

1. Plancherum LØSNINGSFORSLAG. 1. Plancherum LØSNINGSFORSLAG. Planche 10 af Danmark nedkastede tyskerne flyveblade. Et af dem var Oprop.

1. Plancherum LØSNINGSFORSLAG. 1. Plancherum LØSNINGSFORSLAG. Planche 10 af Danmark nedkastede tyskerne flyveblade. Et af dem var Oprop. Plancherum 1 1. Plancherum LØSNINGSFORSLAG 1. Plancherum 1. Plancherum LØSNINGSFORSLAG 1. Plancherum 1. LØSNINGSFORSLAG LØSNINGSFORSLAG Plancherum LØSNINGSFORSLAG 1. Plancherum LØSNINGSFORSLAG Planche

Læs mere

PROJEKT STJERNE RADIO

PROJEKT STJERNE RADIO PROJEKT STJERNE RADIO Udstillingsoplæg 2015.03.31 Foreløbig skitse til udstilling i den rekonstruerede STJERNE RADIO med kort beskrivelse af indhold og form. Der er vist et udvalg af genstande og fotos,

Læs mere

Sådan lød det i netop disse dage for 70 år siden. Og mange sætter stadig lys i vinduerne 4. maj, og enhver familie kan stadig historier om krigen.

Sådan lød det i netop disse dage for 70 år siden. Og mange sætter stadig lys i vinduerne 4. maj, og enhver familie kan stadig historier om krigen. 70 året for befrielsen. 5. maj 2015 Danmark er frit. Sådan lød det i netop disse dage for 70 år siden. Og mange sætter stadig lys i vinduerne 4. maj, og enhver familie kan stadig historier om krigen. I

Læs mere

Besættelsen 1940 1945 - Hvilke muligheder har emnet? Ved Jens Rahr Schmidt og Henrik Smedegaard Larsen

Besættelsen 1940 1945 - Hvilke muligheder har emnet? Ved Jens Rahr Schmidt og Henrik Smedegaard Larsen Besættelsen 1940 1945 - Hvilke muligheder har emnet? Ved Jens Rahr Schmidt og Henrik Smedegaard Larsen Tiden før 2. verdenskrig Danmark 1933 Dele af Socialdemokratiet ændre syn på pacifismen 1935 22. okt.:

Læs mere

Statsminister Buhl i radioen 2. september 1942

Statsminister Buhl i radioen 2. september 1942 Statsminister Buhl i radioen 2. september 1942 Da Stauning døde i maj 1942, overtog Vilhelm Buhl statsministerposten. Den 2. september 1942 holdt han en radiotale, hvis indhold kom til at præge resten

Læs mere

2. verdenskrig i Europa

2. verdenskrig i Europa Historiefaget.dk: 2. verdenskrig i Europa 2. verdenskrig i Europa 2. verdenskrig varede fra den 1. september 1939 til den 8. maj 1945. I Danmark blev vi befriet den 5. maj 1945. Krigsudbrud Den 1. september

Læs mere

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten Historiefaget.dk: De allierede De allierede De lande, som bekæmpede Tyskland og Japan under 2. verdenskrig, kaldes de allierede. De allierede i 1939 De allierede gik sammen, fordi Tyskland i september

Læs mere

Prædiken til 7. s. e. trin. kl. 10.15 i Bording

Prædiken til 7. s. e. trin. kl. 10.15 i Bording 1 Prædiken til 7. s. e. trin. kl. 10.15 i Bording 743 Nu rinder solen op 46 Sorrig og glæde 516 - Klynke og klage 28 De dybeste lag i mit hjerte 675 Gud vi er i gode hænder Den 9. april 1945 ved daggry

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. I Danmark står vi last og brast om demokratiets kerneværdier. Vi siger klart og tydeligt nej til

Læs mere

»Kan lægeløftet gradbøjes?«

»Kan lægeløftet gradbøjes?« KOMMENTARER TIL OVERLÆGE KIRSTEN LYLLOFFS AFHANDLING:»Kan lægeløftet gradbøjes?«af S. RIBER KRISTENSEN»Det er mit udgangspunkt i denne undersøgelse, at danskerne og ikke mindst de danske læger passivt

Læs mere

Jørgen Hartung Nielsen. Under jorden. Sabotør-slottet, 5

Jørgen Hartung Nielsen. Under jorden. Sabotør-slottet, 5 Under jorden Jørgen Hartung Nielsen Under jorden Sabotør-slottet, 5 Under Jorden Sabotør-slottet, 5 Jørgen Hartung Nielsen Forlaget Cadeau 1. udgave, 1. oplag 2011 Illustrationer: Preben Winther Tryk:

Læs mere

I 1940, under 2. Verdenskrig, blev Danmark besat af tyskerne. Danmark havde under hele besættelsen et særligt forhold til tyskerne. Dette skyldtes at:

I 1940, under 2. Verdenskrig, blev Danmark besat af tyskerne. Danmark havde under hele besættelsen et særligt forhold til tyskerne. Dette skyldtes at: Side 1 Opgavesæt til 9.-10. klasse Ordbog forklarer ord, der står i kursiv. START Opgave om, hvorfor lejren blev bygget I 1940, under 2. Verdenskrig, blev Danmark besat af tyskerne. Danmark havde under

Læs mere

Dansk-Historieopgaven Samarbejdspolitikken

Dansk-Historieopgaven Samarbejdspolitikken Dansk-Historieopgaven Samarbejdspolitikken Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Den danske samarbejdspolitik 1940-43.... 3 Samtidige holdninger til modstandskampen... 4 - Samarbejde eller modstand til landets

Læs mere

I 1940, under 2. Verdenskrig, blev Danmark besat af tyskerne. Danmark havde under hele besættelsen et særligt forhold til tyskerne. Dette skyldtes at:

I 1940, under 2. Verdenskrig, blev Danmark besat af tyskerne. Danmark havde under hele besættelsen et særligt forhold til tyskerne. Dette skyldtes at: Side 1 Opgavesæt til 9.-10. klasse Ordbog forklarer ord, der står i kursiv. START Opgave om, hvorfor lejren blev bygget I 1940, under 2. Verdenskrig, blev Danmark besat af tyskerne. Danmark havde under

Læs mere

I 1940, under 2. Verdenskrig, blev Danmark besat af tyskerne. Danmark havde under hele besættelsen et særligt forhold til tyskerne. Dette skyldtes at:

I 1940, under 2. Verdenskrig, blev Danmark besat af tyskerne. Danmark havde under hele besættelsen et særligt forhold til tyskerne. Dette skyldtes at: Side 1 Svarark til 9.-10. klasse Ordbog forklarer ord, der står i kursiv. START Opgave om hvorfor lejren blev bygget I 1940, under 2. Verdenskrig, blev Danmark besat af tyskerne. Danmark havde under hele

Læs mere

Tale ved Gladsaxe Rådhus på 50-årsdagen for befrielsen 5. maj 1995

Tale ved Gladsaxe Rådhus på 50-årsdagen for befrielsen 5. maj 1995 Tale ved Gladsaxe Rådhus på 50-årsdagen for befrielsen 5. maj 1995 Af Børge Nilsson Det er en besynderlig situation for mig at stå her i dag som en gamling, der kan huske, og som skal prøve på at gengive

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 4.s.e.trinitatis 2016 19-06-2016 side 1. Prædiken til 4.s.e.trinitatis 2016. Matt. 5,43-48.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 4.s.e.trinitatis 2016 19-06-2016 side 1. Prædiken til 4.s.e.trinitatis 2016. Matt. 5,43-48. 19-06-2016 side 1 Prædiken til 4.s.e.trinitatis 2016. Matt. 5,43-48. Klokken seks gik alt dødt, og der var helt stille, skrev en anonym engelsk soldat i avisen The Times 1. januar 1915. Han var ved fronten

Læs mere

Ny bog: Ballegaard. Vestjysk politimand bag tysk pigtråd 1944-1945 Lidt om bogens tilblivelse og indhold

Ny bog: Ballegaard. Vestjysk politimand bag tysk pigtråd 1944-1945 Lidt om bogens tilblivelse og indhold Ny bog: Ballegaard. Vestjysk politimand bag tysk pigtråd 1944-1945 Lidt om bogens tilblivelse og indhold Min far, Herluf Ballegaard, og min mor, Elisabeth Hasseriis Ballegaard, har før skrevet til slægtsbladet.

Læs mere

www.cfufilmogtv.dk 6. Jeg fortryder intet Hitler var begejstret for Leni Riefenstahls film om nazismen.

www.cfufilmogtv.dk 6. Jeg fortryder intet Hitler var begejstret for Leni Riefenstahls film om nazismen. Leni Riefenstahl filminstruktøren Filmen indgår i en serie med 5 titler under overskriften Hitlers kvinder Udsendelse 2: Leni Riefenstahl - filminstruktøren ------------------------------------------------------------------

Læs mere

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849.

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849. Taarup, 18. Maj 1849. Kære elskede Kone! Dit Brev fra den 11. modtog jeg den 16., og det glæder mig at se, at I er ved Helsen. Jeg er Gud ske Lov også ved en god Helsen, og har det for tiden meget godt,

Læs mere

RIGETS OVERLEVELSE Kvindesagen

RIGETS OVERLEVELSE Kvindesagen Midsommervise Tale RIGETS OVERLEVELSE Kvindesagen SkoletjeneSten Vi i kvindesagen elsker vort fædreland og at synge om det. Det samler landets indbyggere, trods mange er forskellige. #01/70 Kvinderne begynder

Læs mere

Opgaver til Den dag tyskerne kom

Opgaver til Den dag tyskerne kom Opgaver til Den dag tyskerne kom 1 Når de voksne frygter krig Knuds mor og far talte tit om, at der var krig i Europa, og at krigen kunne komme til Danmark. Hvad taler dine forældre om? Hvad er de bange

Læs mere

Kilder til Betjenten. KILDER.dk. 1. OVERSIGT: Politiets roller

Kilder til Betjenten. KILDER.dk. 1. OVERSIGT: Politiets roller 1. OVERSIGT: Politiets roller 2. FOTO+TEKST: Under Jorden Titel: Under Jorden fra bogen Jul i Sorø - årgang 37 Hvor er stammer kilden fra?: citat fra Jul i Sorø - årgang 37 3. FOTO+TEKST: I Frøslev-lejren

Læs mere

To verdenskrige og en halvleg (side 210-231)

To verdenskrige og en halvleg (side 210-231) To verdenskrige og en halvleg (side 210-231) Karakteriser perioden Beskriv situationen i verden omkring periodens begyndelse. Beskriv situationen i verden omkring periodens afslutning. Hvordan blev Europa

Læs mere

Indvielsen Stjerne Radio den 29. august Foto: Rasmus Rask.

Indvielsen Stjerne Radio den 29. august Foto: Rasmus Rask. : Ansøgning om bevilling til udstillingen 1941 DANMARK I HAGEKORSETS SKYGGE Foreningen Projekt Stjerne Radio ansøger hermed Kultur- og Fritidsforvaltningen om en bevilling på Kr. 121.600,- Kære medlemmer

Læs mere

Nørre Snede, modtagepladsen YVONNE.

Nørre Snede, modtagepladsen YVONNE. Nørre Snede, modtagepladsen YVONNE. Mindesten ved modtagepladsen for våben YVONNE på Groest Hede nord for Rørbæk Sø. Mindesten over våbenmodtagelse under besættelsen. Gamle modstandsfolk rejste stenen

Læs mere

Ole Bjørn Kraft. Frem mod nye tider. En konservativ politikers erindringer 1945-47. Gyldendal

Ole Bjørn Kraft. Frem mod nye tider. En konservativ politikers erindringer 1945-47. Gyldendal Ole Bjørn Kraft Frem mod nye tider En konservativ politikers erindringer 1945-47 Gyldendal Indhold Forord s. 5 Forsvarsminister i befrielsesregeringen Frihedens første dage s. 13 Et møde i den konservative

Læs mere

Læseguide til Hadet - udarbejdet af lærer og læsevejleder Thomas Enemark Brandt

Læseguide til Hadet - udarbejdet af lærer og læsevejleder Thomas Enemark Brandt Læseguide til Hadet - udarbejdet af lærer og læsevejleder Thomas Enemark Brandt 3. maj - 14. juni 1944 Spærretid: Udgangsforbud i forbindelse med krig. Under den tyske besættelse af Danmark var der i perioder

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David

Læs mere

I Lundtoftegade blev der undervist i fremstilling af brandbomber

I Lundtoftegade blev der undervist i fremstilling af brandbomber I Lundtoftegade blev der undervist i fremstilling af brandbomber Efter en aktion i Bjelkes Allé blev den første sabotør dømt til døden. Tyskernes biograf på Jagtvejen, Colosseum blev udsat for sabotage.

Læs mere

Otto von Bismarck. Lynkarriere. Danmark går i Bismarcks fælde. Vidste du, at... Bismarck udvider Preussens magt og samler riget. Fakta.

Otto von Bismarck. Lynkarriere. Danmark går i Bismarcks fælde. Vidste du, at... Bismarck udvider Preussens magt og samler riget. Fakta. Historiefaget.dk: Otto von Bismarck Otto von Bismarck Meget få personer har haft større betydning for en stats grundlæggelse og etablering, end Otto von Bismarck havde for oprettelsen af det moderne Tyskland

Læs mere

Byvandring til Vi reddede jøderne

Byvandring til Vi reddede jøderne Byvandring til Vi reddede jøderne 1. Eksercerhuset På Sdr. Boulevard ligger eksercerhuset, som i dag huser OB Bordtennis, men som i mange år var en del af Odense Kaserne. Under besættelsen var kasernen

Læs mere

THERESIENSTADT. Telegram fra Christian X i anledning af modtagerens hjemkomst fra Theresienstadt via Sverige.

THERESIENSTADT. Telegram fra Christian X i anledning af modtagerens hjemkomst fra Theresienstadt via Sverige. MITZVAH Det lykkedes den danske regering at undgå særlige jødelove i Danmark efter den tyske besættelse i 1940: Ingen jødestjerne, ingen udelukkelse fra erhverv eller beslaglæggelse af ejendom. Efter regeringens

Læs mere

Tematekst + lærervejledning. Jødeforfølgelse i Danmark

Tematekst + lærervejledning. Jødeforfølgelse i Danmark Tematekst + lærervejledning. Jødeforfølgelse i Danmark Med den voksende jødeforfølgelse i 30 ernes Tyskland steg behovet for jødisk udvandring. De fleste lande, inklusiv Danmark, var dog ikke villige til

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

Ofre/gerningsmænd. Disposition: - Indledning - hvorfor har vi valgt emnet - Viden - Produkt - Afslutning og konklusion. Powerpoint.

Ofre/gerningsmænd. Disposition: - Indledning - hvorfor har vi valgt emnet - Viden - Produkt - Afslutning og konklusion. Powerpoint. Ofre/gerningsmænd Problemstilling: - Hvem var ofre og gerningsmænd under holocaust, hvordan endte de i denne situation, og hvad har det haft af konsekvenser for dem? Disposition: - Indledning - hvorfor

Læs mere

Verdenskrig og besættelsen af Danmark

Verdenskrig og besættelsen af Danmark Verdenskrig og besættelsen af Danmark Den 9. april 1940 besatte tyske tropper Danmark. De omdelte flyverblade med overskriften Oprop!, som informerede befolkningen om, hvad der foregik. Egentlig var Danmark

Læs mere

Det er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven.

Det er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven. Problemformulering "Jeg vil skrive om 1. verdenskrig", foreslår du måske din faglige vejleder. Jo, tak. Men hvad? Indtil videre har du kun valgt emne. Og du må ikke bare "skrive et eller andet" om dit

Læs mere

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 9. december 2009. Prøvenummer. underskrift

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 9. december 2009. Prøvenummer. underskrift Indfødsretsprøven 9. december 2009 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift SPØRGSMÅL TIL INDFØDSRETSPRØVE Indfødsretsprøven er en

Læs mere

John Christmas Møller var i 1942 flygtet til London, hvorfra han fik lov at tale i den britiske

John Christmas Møller var i 1942 flygtet til London, hvorfra han fik lov at tale i den britiske Første opfordring til sabotage John Christmas Møller var i 1942 flygtet til London, hvorfra han fik lov at tale i den britiske radio BBC s udsendelser sendt til Danmark og på det danske sprog. Talen blev

Læs mere

-> Find jeres startpost på næste side og gå enten til Vagttårnet eller Barak H4.

-> Find jeres startpost på næste side og gå enten til Vagttårnet eller Barak H4. Side 1 - Opgavesæt til 6.-8. klasse A Ordbog forklarer ord, der står i kursiv. START Opgave om, hvorfor lejren blev bygget I 1940, under 2. Verdenskrig, blev Danmark besat af tyskerne. Selvom det var en

Læs mere

8Ø - EN MODSTANDSORGANISATION

8Ø - EN MODSTANDSORGANISATION 8Ø - EN MODSTANDSORGANISATION Tekst og billeder: Niels Gyrsting I april 1995 bragte Østerbro Avis et billede af en modstandsgruppe, der var opstillet foran Idrætshuset på den nuværende Gunner Nu Hansens

Læs mere

Historie 9. klasse synopsis verdenskrig

Historie 9. klasse synopsis verdenskrig Historie synopsis 2 2. verdenskrig I de næste uger skal du arbejde med din synopsis om den 2. verdenskrig. Mere konkret spørgsmålet om årsagerne til krigen. Der er tre hovedspørgsmål. Besvarelsen af dem

Læs mere

5. Hvordan så man dengang på ugifte kvinder, som fik børn? 11. Hvorfor tegnede familierne kridtstreger på gulvet i det værelse, de boede i?

5. Hvordan så man dengang på ugifte kvinder, som fik børn? 11. Hvorfor tegnede familierne kridtstreger på gulvet i det værelse, de boede i? Afsnit 1 Et uægte barn 1. Hvad lavede Grevinde Danners mor? 2. Hvorfor sagde Juliane ikke nej til sin herre? 3. Hvorfor blev der stor ballade hos familien Køppen? 4. Hvordan reagerede husets frue? 5. Hvordan

Læs mere

NYHEDSBREV NOVEMBER 2013

NYHEDSBREV NOVEMBER 2013 NYHEDSBREV NOVEMBER 2013 Indhold: 1. maj i Fælledparken Tur til Heideruh maj 2013 22. juni i Horserød og Røde Blades Gadefest Nørrebro K-festival i Nørrebroparken 29. august 1943, 70-året Mini-festival

Læs mere

Kapitel 18. Stikordsregister. Ord mærket med 0 betyder, at de kan findes. i register for personer. i register for steder organisationer.

Kapitel 18. Stikordsregister. Ord mærket med 0 betyder, at de kan findes. i register for personer. i register for steder organisationer. Stikordsregister Kapitel 18 Ord mærket med P betyder, at de kan findes i register for personer. Ord mærket med 0 betyder, at de kan findes i register for steder organisationer. A Abwehr 0 30, 38 Always

Læs mere

Slaget om Vesteuropa 1940 en kronologi

Slaget om Vesteuropa 1940 en kronologi Slaget om Vesteuropa 1940 en kronologi Kronologi i punktform for krigen i Vesteuropa: 10. maj - 25. juni 1940. Kort Udtrykket "den allierede hovedstyrke" skal her forstås som den belgiske hær og de dele

Læs mere

Udstilling: Med De Hvide Busser retur til friheden og livet

Udstilling: Med De Hvide Busser retur til friheden og livet 9. juni 2015 Pressemeddelelse Forskning og Formidling Formidling 41 20 60 16 Henrik.Schilling@natmus.dk Udstilling: Med De Hvide Busser retur til friheden og livet Nationalmuseet åbner 19. juni sin store

Læs mere

1. verdenskrig og Sønderjylland

1. verdenskrig og Sønderjylland Historiefaget.dk: 1. verdenskrig og Sønderjylland 1. verdenskrig og Sønderjylland 1. verdenskrig varede fra 1914-1918. Danmark deltog ikke i krigen, men Sønderjylland hørte dengang til Tyskland. Derfor

Læs mere

Tavshedens labyrint - elevark

Tavshedens labyrint - elevark Tavshedens labyrint - elevark Mål I dette materiale skal I: Analysere filmen og tage stilling til vold på film. Diskutere og tage stilling til, hvordan man skal straffe efter krige og konflikter, eller

Læs mere

Besættelsen set fra kommunens arkiver

Besættelsen set fra kommunens arkiver Side 1 Frederikshavn by, ligesom så mange andre danske byer, er fyldt med efterladenskaber fra 2. verdenskrig, der alle vidner om tiden fra 1940-1945 under besættelsen. Det store befæstningsområde som

Læs mere

Sygeplejerskerne og de hvide busser - Sygeplejerskernes indsats under den store redningsaktion fra de tyske koncentrationslejre 1944-1945

Sygeplejerskerne og de hvide busser - Sygeplejerskernes indsats under den store redningsaktion fra de tyske koncentrationslejre 1944-1945 Sygeplejerskerne og de hvide busser - Sygeplejerskernes indsats under den store redningsaktion fra de tyske koncentrationslejre 1944-1945 Dansk Sygeplejehistorisk Museum Sygeplejerskerne og de hvide busser

Læs mere

Krigen 1864 FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel.

Krigen 1864 FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel. A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel Forfatter Hvornår er bogen udgivet? På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller

Læs mere

Opgaver til Med ilden i ryggen

Opgaver til Med ilden i ryggen Opgaver til Med ilden i ryggen Hvem er brevet til: Kapitel 1 Hvem er det fra? Der er 2 grunde til at han skriver brevet: Første grund: Anden grund: Hvem er Ines? Hvad er faderens arbejde? Hvad betyder

Læs mere

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949 Henvisning: Dette er en oversættelse af den stenografisk protokollerede tale af Bruno Gröning den 31. august 1949 om aftenen på Traberhof ved Rosenheim. For at sikre kildens ægthed, blev der bevidst givet

Læs mere

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 2. december 2010. Prøvenummer

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 2. december 2010. Prøvenummer Indfødsretsprøven 2. december 2010 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift SPØRGSMÅL TIL INDFØDSRETSPRØVE Indfødsretsprøven er en

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om opløsning af Grimhøjmoskeen i Aarhus

Forslag til folketingsbeslutning om opløsning af Grimhøjmoskeen i Aarhus 2014/1 BSF 12 (Gældende) Udskriftsdato: 17. juni 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 21. oktober 2014 af Martin Henriksen (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF), Søren Espersen (DF) og

Læs mere

Til Tyskland og Danmarks bedste

Til Tyskland og Danmarks bedste http://www.per-olof.dk mailto:mail@per-olof.dk Blog: http://perolofdk.wordpress.com/ Til Tyskland og Danmarks bedste Per-Olof Johansson 20.06.2012 Jeg ender med det, som enhver selvfølgelig skal begynde

Læs mere

Langfredag, Hurup 2015. Herre Jesus Kristus, sig: Vi går til Paradis! AMEN

Langfredag, Hurup 2015. Herre Jesus Kristus, sig: Vi går til Paradis! AMEN Langfredag, Hurup 2015 Herre Jesus Kristus, sig: Vi går til Paradis! AMEN Ypperstepræsterne og de skriftkloge spurgte: Sig os, er du Kristus, Guds Søn? De spurgte ikke, fordi de ville tro ham, hvis han

Læs mere

Nationalt Videncenter for Historie- og Kulturarvsformidling 9. april undersøgelse

Nationalt Videncenter for Historie- og Kulturarvsformidling 9. april undersøgelse Nationalt Videncenter for Historie- og Kulturarvsformidling 9. april undersøgelse Userneeds, 17. marts 2015 Metode Målgruppe: 18-86 årige mænd og kvinder i Danmark Metode: Online undersøgelse. Medlemmer

Læs mere

Patroner og patronhylstre

Patroner og patronhylstre Patroner og patronhylstre Markeringsflag De gule, trekantede flag med sorte dødningehoveder blev brugt af tyskerne til at markere, hvor der var minefelter. Det var dødsensfarligt at bevæge sig ind i et

Læs mere

11. september USA under angreb. Fakta. Osama bin Ladens død. Reaktion på angrebene. Krig. Vidste du, at... Krigen mod terror

11. september USA under angreb. Fakta. Osama bin Ladens død. Reaktion på angrebene. Krig. Vidste du, at... Krigen mod terror Historiefaget.dk: 11. september 2001 11. september 2001 Den 11. september 2001 udførte 19 terrorister fra gruppen Al-Qaeda et kæmpe terrorangreb på USA. Det blev starten på Vestens krig mod terror. Af

Læs mere

Første verdenskrig. Våbenstilstand.

Første verdenskrig. Våbenstilstand. Første verdenskrig. Våbenstilstand og eftervirkninger. Våbenstilstand. I 1918 var situationen desperat, der var krise i Tyskland. Sult og skuffelse over krigen havde ført til en voksende utilfredshed med

Læs mere

Politihistorisk Selskab for Nordjylland I N F O

Politihistorisk Selskab for Nordjylland I N F O 1 Politihistorisk Selskab for Nordjylland I N F O maj 2008 3. årgang nr. 7 Redaktion: Politihistorisk udvalg v/ Anton Jensen. Ansvarshavende, næstformand i selskabet Erik Juul Nielsen. Selskabets virksomhed.

Læs mere

Den kolde krigs afslutning

Den kolde krigs afslutning Historiefaget.dk: Den kolde krigs afslutning Den kolde krigs afslutning Den kolde krig sluttede i 1989 til 1991. Det er der forskellige forklaringer på. Nogle forklaringer lægger mest vægt på USA's vedvarende

Læs mere

Arbejderen har mødt Ignacio Ramonet ved et foredrag i Malmö om kultur og medier.

Arbejderen har mødt Ignacio Ramonet ved et foredrag i Malmö om kultur og medier. Arbejderen, udsender temaudgave for sandheden om de fem Sammen med hundredevis af aktivister og internationale personligheder har Ignacio Ramonet manden bag ATTAC og Verdens Sociale Forum netop deltaget

Læs mere

Sabotage mod pejlestationen i Vipperød 1944-45 02 BESÆTTELSEN 1940-1945

Sabotage mod pejlestationen i Vipperød 1944-45 02 BESÆTTELSEN 1940-1945 02 BESÆTTELSEN 1940-1945 "På Sjælland har danske Styrker blandt andet ødelagt den fjendtlige Pejlestation ved Vipperød. Aktionen fandt Sted Nytårsaften. Vagtmandskabet, der festede i Vagtlokalet, blev

Læs mere

Optakten til 2. verdenskrig

Optakten til 2. verdenskrig Historiefaget.dk: Optakten til 2. verdenskrig Optakten til 2. verdenskrig Da 1. verdenskrig sluttede i 1918, lå store dele af Europa i ruiner. Alle var enige om, at krigen aldrig måtte gentage sig. Men

Læs mere

Prædiken til Julesøndag, Jægersborg kirke 2015

Prædiken til Julesøndag, Jægersborg kirke 2015 Prædiken til Julesøndag, Jægersborg kirke 2015 Vi hørte for lidt siden fortsættelsen af evangelisten Mattæus fine eventyrlige fortælling om de tre vise mænd som vandrer efter den nye stjerne på himlen

Læs mere

Opgaver til undervisning i dansk som andetsprog Vi besøger retten

Opgaver til undervisning i dansk som andetsprog Vi besøger retten Opgaver til undervisning i dansk som andetsprog Vi besøger retten udarbejdet af Ingrid Obdrup Bogen kan bl.a. købes på forlagetepsilon.dk Opgaverne med kommentarer til læreren kan downloades fra forlagetepsilon.dk

Læs mere

Studie. De tusind år & syndens endeligt

Studie. De tusind år & syndens endeligt Studie 15 De tusind år & syndens endeligt 83 Åbningshistorie Der, hvor jeg boede som barn, blev det en overgang populært at løbe om kap i kvarteret. Vi have en rute på omkring en kilometer i en stor cirkel

Læs mere

Afghanistan - et land i krig

Afghanistan - et land i krig Historiefaget.dk: Afghanistan - et land i krig Afghanistan - et land i krig Danmark og andre NATO-lande har i dag tropper i Afghanistan. Den nuværende konflikt i Afghanistan, der startede i 2001, er dog

Læs mere

Tyske krigsforbrydelser 1939-1945. og den danske illegale presse

Tyske krigsforbrydelser 1939-1945. og den danske illegale presse Tyske krigsforbrydelser 1939-1945 og den danske illegale presse Tyske krigsforbrydelser 1939-1945 og den danske illegale presse Mona Jensen og Palle Andersen Historisk Samling fra Besættelsestiden, Sydvestjyske

Læs mere

Den ubehagelige alliance

Den ubehagelige alliance ANMELDELSE Maj 2008 Den ubehagelige alliance Jakob Egholm Feldt Ny bog viser, at antisemitisme var et betydningsfuldt fællestræk hos toneangivende arabiske nationalister og nazismen, og at alliancen mellem

Læs mere

Dato: 1. juni 2012, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer

Dato: 1. juni 2012, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer Dato: 1. juni 2012, kl. 13.00 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift Spørgsmål til Indfødsretsprøven er en prøve, der skal bestås

Læs mere

Fjordagers tur til Rheinland-Pfalz 30. maj - 2. juni 2014.

Fjordagers tur til Rheinland-Pfalz 30. maj - 2. juni 2014. Fjordagers tur til Rheinland-Pfalz 30. maj - 2. juni 2014. Af Georg Zilmer For 4. gang havde Fjordagers cykelafdeling arrangeret en tur til Tyskland, hvor vi skulle deltage i "Saar-Pfalz Ekstrem Marathon".

Læs mere

Min Far - en sømand i allieret tjeneste.

Min Far - en sømand i allieret tjeneste. Foredrag d. 6.02.2017. på Arkivet - et foredrag i samarbejde med Historie Aalborg Aftenens foredragsholder: Jens Aarlo Jensen. Min Far - en sømand i allieret tjeneste. Jens Jensen læste op fra sin fars

Læs mere

Nationalsocialisme i Danmark

Nationalsocialisme i Danmark Historiefaget.dk: Nationalsocialisme i Danmark Nationalsocialisme i Danmark Nationalsocialisme er en politisk strømning, der opstod i mellemkrigstidens Europa og Danmark. Den regnes ofte for en slags international

Læs mere

Stormen på Bastillen. Stormen Skildring af parisernes storm på den gamle fæstning i Paris. Stormen blev med tiden selve symbolet på revolutionen.

Stormen på Bastillen. Stormen Skildring af parisernes storm på den gamle fæstning i Paris. Stormen blev med tiden selve symbolet på revolutionen. Den franske Revolution Stormen på Bastillen Vi skriver den 14. juli 1789, og stemningen var mildt sagt på kogepunktet i Paris. Rygterne gik. Ja, de løb faktisk af sted i ekspresfart. Hæren var på vej mod

Læs mere

Urup Kirke. Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Salmer.

Urup Kirke. Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Salmer. 1 Urup Kirke. Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh. 16,1-15, 1. tekstrække. Salmer. DDS 417 Herre Jesus, vi er her. DDS 294 Talsmand, som på jorderige

Læs mere

Den illoyale gesandt

Den illoyale gesandt Jørgen Grønvald Laustsen Den illoyale gesandt Thomas Døssings virke i Moskva 1944-47 Lindhardt og Ringhof Indhold Forord ved professor Bent Jensen 9 Forfatterens forord 11 Indledning 13 Kapitel 1: Politiske

Læs mere

Treårskrigen. Helstaten. Revolutionen. Fakta. Hertugdømmerne. Krigen bryder ud. Preussen griber ind. Slaget ved Isted. vidste

Treårskrigen. Helstaten. Revolutionen. Fakta. Hertugdømmerne. Krigen bryder ud. Preussen griber ind. Slaget ved Isted. vidste Historiefaget.dk: Treårskrigen Treårskrigen Danmarks første grundlov, blev født i Treårskrigens skygge. Striden stod mellem danskere og slesvig-holstenere, der tidligere havde levet sammen i helstaten.

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 1. søndag i Advent 2014 Bording.docx. 30-11-2014 side 1

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 1. søndag i Advent 2014 Bording.docx. 30-11-2014 side 1 30-11-2014 side 1 Prædiken til 1.søndag i advent 2014. Tekst. Matt. 21,1-9. Bording. I sommerferien gik jeg en aften hen af fortovet på Kürfürstendamm i Berlin, ikke så langt fra den sønderbombede ruin

Læs mere