sup 15 Tysk nazistisk terror Modstandens pris øje for øje
|
|
- Anne Marie Nøhr
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 sup 15 Tysk nazistisk terror Modstandens pris øje for øje Den tyske terror i Danmark skal vel betragtes som en kædereaktion med følgende omdrejningspunkter: 1. Situationen på fronterne ved tilbagetoget fra besatte områder, mistedes forsyninger af fødevarer af industrivarer af brændstof. Dermed blev værdien af forsyninger fra Danmark, som leveredes til krigens sidste dage, af største betydning og er vel en del af forklaringen på tyskernes eskalerende desperate og hensynsløse terror. 2. Den nazistiske voldsideologi kendte kun til, at enhver form for modstand skulle bekæmpes med terror. I det følgende forsøger jeg at belyse disse sammenhænge med eksempler og diagrammer. Domino-effekt? Sabotage tysk terror folkestrejker Sabotagen havde konsekvenser i form af henrettelser danskeres deportarion til tyske tugthuse og KZ-lejre folkeoprøret d. 29 august 1943 med de efterfølgende folkestrejker på såvel lokalt- som på landsplan, (som svarer til generalstrejker) jødeforfølgelser politiets internering gidseltagning for blot at nævne lidt af folkeoprøret var danskernes måde at protestere mod de tyske overgreb. Folkestrejker medførte varierende herreretter fra herrefolket Wehrmachtens offcielle, som kunne være: Bøder krigsretstilstand belejringstilstand udgangsforbud spærretid og sprængning af huse, hvor man havde huset modstandsfolk. Nazistyrets uofficielle gegenterror blev udført af specielle tyske terrorgrupper med bistand af danskere. Menuen var tortur Schalburgtager clearingmord nedskydning af tilfældige civile på gader og stræder. Ved at afhøre og torturere fanger, kunne man bedre trevle modstandsgrupperne op. Bovensiepen nævnte, at der sad 200 personer arresteret mistænkt for sabotage; 5/6 af disse ville aldrig være blevet afsløret, hvis man havde skudt alle sabotagemistænkte straks i stedet for at afhøre (torturere) dem først. Best beder SS-sikkerhedspolitichefen Otto Bovensiepen rejse til Berlin for at anmode Kaltenbrunner om en tredobling af det tyske politis modterrorgruppe på 10 mand, som stammede fra Otto Skorzenys specialbataljon. Terrorkorps oprettedes: Otto Scwerdt = Peter gruppen; Scwerdts dæknavn var Peter Schäfer; Söhnlein gruppen var en anden terrorgruppe: Medlemmer var bl.a. Henning Brøndum, Ib Birkedal Hansen, Nedermark Hansen, Bothilsen Nielsen. Hipo talte 700, Schalburgkorpset 500 og Sommerkorpset 800 mand. Formålet var at forvirre danskerne, pådutte dem, at terroren blev udført af modstandsbevægelsen kue danskerne og ud fra den nazistiske voldsideologi at skabe angst og frygt. 1
2 Sabotagen blev af nazisterne besvaret med gegenterror i form af Schalburgtager mod danske kulturværdier. Likvideringer blev besvaret med henrettelser clearingmord gadenedskydninger. Antallet af sabotager i 1944 er i gennemsnit 72 pr. måned, stigende ved årets afslutning til det niveau 1945 begynder med. 2
3 I gennemsnit uførtes 172 sabotager pr. måned i 1945, en forøgelse på næsten 2½ gang. Den intensiverede sabotage var primært jernbanesabotage og andet tilhørende tyske transporter. BOPA sprængte, når det var tilladt, og vi ikke var beordret til at holde ferie, to mindre fabrikker og en stor om ugen. 3
4 Bivirkninger ved terrorsprængning af sabotørers logier Illustrerende eksempler: I Holbæk havde man pågrebet en mand, der havde huset faldskærmsfolk, han blev henrettet. På Grundtvigsvej i København sprængte man i en vinternats kulde en villa, her havde man huset sabotører. Familien med mindre børn blev jaget ud kun iført nattøj. Danskerne var rystede. I de 1½ år jeg levede under jorden, havde jeg ofte overnattet på lofter, i kældre eller i bunkers. Nu kunne man ikke længere luske ind i en ejendom og søge ly øverst på en køkkentrappe alle vogtede på alle. Hvis man var så heldig at få logi hos en fattig arbejderfamilie i en overbefolket lejlighed var sengelejet gerne fire stole eller gulvet i kakkelovnens nærhed. Februar 1945 Jeg skulle sprænge vagtstuen kl om morgenen som startsignal for aktionen mod Tankstelle. Derfor havde jeg fået et logi i nærheden og indfandt mig aftenen før med mit habengut, som bestod af: 12 kg. sprængstof, maskinpistol, pistol, håndbomber og håndgranater. Diskret fik jeg det anbragt under en divan. Konens ængstelige blikke røbede dyb angst, men hun sagde ingenting. Vi gik til ro og kl. ca. 2 nat vækker den bekymrede husbond mig, fordi hans kone var gået i panik. Sammen forsøgte vi at berolige hende, men hendes angst var så fremherskende, at hun først reagerede, da jeg spurgte: «Vil du få det bedre, hvis jeg går?» Resten af natten tilbragte jeg i den nærliggende park i graders frost i konstant bevægelse for ikke at fryse ihjel. (Omsorgsfuld kammerat har via Meteorologisk Institut fået oplyst, at gennemsnitstemperaturen denne nat var 0.2 0) ) Jeg beklager, at jeg ikke medbragte termometer, men koldt var det. 4
5 Oplagt og udhvilet var jeg ikke, da aktionen startede. Jeg har aldrig siden mødt dette ægtepar, så jeg kender ikke deres vurdering af hændelsen, måske føler de skam over ikke at have kunnet modstå en angst, som også jeg havde. Personligt nedvurderer jeg absolut ikke damen hvad er mod? Hvor går grænsen? En overgang boede jeg i et kolonihavehus uden varme, uden lys. Morgen-, middags- og aftensmad var rå havregryn tilsat vand og et maltekstrakt ved navn Ovomaltine. Mælk kostede. En nat vækkes jeg og blændes ved, at en kraftig lommelampe lyser mig direkte ind i ansigtet. Hurtigt havde jeg pistolen fremme og er klar til at skyde. Det viste sig at være et privat vagtkorps. Da det gik op for dem, at jeg var en modstandsmand på flugt, lovede de at passe godt på mig, men kunne jeg stole på det? Ud i nattens mørke og kulde. Igen lå en lang, kold og mørk nat uden ende foran mig. Hvordan de havde fundet frem til mig var noget af et mysterium, men de havde simpelthen fulgt mine spor i tøsneen. Sabotager 1940; 1941; 1942; 1943; 1944; 1945; totalt København Provinsen hele landet Schalburgtager i 1945 sprængninger dræbte sårede I kroner jan feb marts totalt Nogle årsager til folkestrejkerne tyske straffe Dr. Best indberettede ikke alle sabotager af frygt for Der Führer. Især fødevareforsyninger var Best bange for at miste. 8. januar; Burwain saboteres med den hidtil største ladning 120 kilo trotyl. Januar; 1944: 7 Schalburgtager, 6 Clearingmord. 3.02; 12 personer idømmes fra 1-10 års fængsel for hjælp til kaniner (faldskærmsfolk). 5
6 27.03; I Aalborg dømmes 8 for sabotage fra 1,5 til 4 års fængsel. Sabotager dagligt mod fabrikker og jernbaner overalt i landet. 15. februar; 3 ledende politifolk i Varde anholdt af tyskerne, 5 modstandsfolk dræbt i ildkamp, 3 taget til fange (sårede). 5 Schalburgtager; Marts og april 1944 foretages 8 Schalburgtager, heraf 2 mod overfyldte sporvogne i Kbh., 6 Clearingmord og 2 henrettelser. Betjent skudt under anholdelse på trods af, at han havde overgivet sig. Schalburgfolkenes vold og åbenlyse terror rejste en oprørsstemning i befolkningen og fik tyskerne til at reagere: 20. april; det tyske sikkerhedspoliti meddeler, at det har foretaget en række arrestationer for at vise de politiske gangstere, (Schalburgfolk ÅS) at de ikke ustraffet kan terrorisere befolkningen. 3. maj; Maskinfabrikken Globe i Glostrup saboteres 6. maj; Hærens Flyvetropper Kløvermarken saboteres 8. maj; på B&W Refshaleøen sprænges et kompressorhus og et transformatorhus. 24. maj; Ibs folk lægger bomber på B & W på de nødanlæg, der var opstillet for at levere strøm i stedet for den ødelagte kraftcentral, (7 store dieselmotorer og dynamoer) andre af Ibs folk skulle have tiden til at gå og smadrede derfor mere end to hundrede topstykker med forhamre. Andre brændte en bygning med støbemodeller. Skade i 1944 kroner 14 millioner. Maj 1944; 20 dødsdomme; 9 henrettelser; 2 dræbt under ildkamp; en Schalburgtage; Folkestrejke i Sønderborg. Endnu en sejr for Ikkevold, da den tyske kommandant beklagede den «uheldige» begivenhed, der kostede en dansker livet ; Meddelelse om 4 dødsdomme 12.05; 9 dødsdomme, samt at dødsdommenes fuldbyrdelse skulle afhænge af forholdene i Landet ; Dagen for invasionen i Normandiet. BOPA stormer og sprænger Globus i luften. 2 sabotagevagter dræbt og 7 såres. Lykønskningstelegram til den danske modstandsbevægelse fra De allieredes Hovedkvarter. Juni: 20 henrettelser; 3 dødsdomme. 1 clearingmord. Pris: Som modteror sprængte tyske terrorgrupper assisteret af danske Schalburgfolk: Tivolis Koncertsal, Borgernes Hus, Den kgl. Porcelænsfabrik, Langelinjepavillionen, Domus Medica, Studenternes Roklub og andre kendte bygninger. En medvirkende årsag til Schalburgtagerne netop mod Tivoli har givetvis også været Poul Henningsens arkitektoniske indsats igennem årene i Tivoli. Næstkommanderende i Brøndumbanden Bothilsen Nielsen udtalte i et forhør efter krigen: 6
7 «Disse dansebuler henrev nordisk ungdom i en racefremmed henrykkelse,» dermed forsøgte han at forklare baggrunden for, at otte kufferter med sprængstof efter ordre fra Gestapo blev anbragt om natten den 25. juni 1944 i Glassalen, Arena, Koncertsalen, Taverna, Radiobilerne, Spillehallen og Rutsjebanen ; BOPA saboterer Riffelsyndikatet Remise med sporvogne og busser schalburgteres i Århus. Københavns Sporveje sender sporvogne og andet materiel til hjælp. 7
8 Bevæbnede danske i tysk tjeneste Af de der meldte sig til Waffen SS, kunne kun ca bruges til aktiv krigstjeneste, af disse havde ikke mindre end været tysklandsarbejdere. Marinevægtere 750 mand Sommerkorpset organiseret af den danske kaptajn Poul Sommer for Luftwaffe 800 mand. (Se BOPAs sabotage mod fabrikken Globus 6. juni 1944.) Organisation Todt: Schutzkommando overvejende vagtmandskab i andre besatte lande ca mand. Af Frikorpsets rester dannedes Schalburgkorpset og herunder Sommerkorpset, ledet af Kaptajn Poul Sommer, de var farlige, de var helhjertede nazister. Uden held har man søgt at få Søren Kam dømt for mordet på redaktør Carl Henrik Clemmensen. Nogle af terroristerne var: Otto Scwerdts gruppe kaldet Peter gruppen; Scwerdts dæknavn var Peter Schäfer; Söhnlein gruppen var en anden terrorgruppe: Medlemmer var bl.a. Henning Brøndum, Ib Birkedal Hansen, Nedermark Hansen og Bothilsen Nielsen. Hertil kommer andre korps, hvoraf kan nævnes Schalburgkorpset og HIPOkorpset. Schalburgkorpset organiserede i 1943 SS-dødspatruljer og terrorkorps. De begik over 800 mord på udvalgte danske, og sprængte Tivolis Koncertsal, Borgernes Hus, Den kgl. Porcelænsfabrik, Langelinjepavillionen, Domus Medica, Studenternes Roklub, teatre, bladhuse, biografer, sportscentre, og sporvognsremiser i luften. Andre kendte bygninger f. eks. Odinstårnet i Odense sprængtes af nazistiske terrorgrupper. Desperationen kan skyldes en form for selverkendelse. Terroristerne kalkulerede med, at de næppe overlevede et retsopgør. Den totale krig og nazisternes desperation i krigens sidste fase fremgår af den øgede terror, og dens sammenhæng med situationen på fronterne og danskernes øgede modstand. Der var hidtil udført 24 modterroraktioner (Clearingmord) mod personer og 84 kontrasabotager (Schalburgtager). Bevogtningen på en lang række værnemagervirksomheder blev overtaget af disse korps, som udstyres med svære våben. Frikorps Danmark på orlov Frikorpset vendte hjem til fædrelandet på kort ferie efter at have lært krigskunstens mysterier i naziriget. Med terror med rå vold, og når det kneb, med trukne pistoler. De satte de sig et minde. De gjorde sig fortjent til det uforsonlige had, som de skabte i det danske folk. Modstandsviljen voksede efter hver orlov. 8
9 Krigsministeriets cirkulæreskrivelse af 8. juli om indtræden i Frikorps Danmark: «Den danske regering har givet tilladelse til, at faste befalingsmænd af linien, reserven (Forstærkningen) o.l. og hjemsendte værnepligtige fra den danske hær melder sig til Frikorps Danmark. Det må ikke vanskeliggøres for de pågældende at indtræde i korpset». Et af ofrene for Frikorps Danmarks krigsførelse Et andet af ofrene for Frikorps Danmarks krigsførelse 9
10 Masser af blomster masser af begejstring Frikorpset drager af til fronten Fra officiel tysk side meddeles Indførelsen af spærretiden i Storkøbenhavn har det formål at muliggøre en hurtig og virksom indskriden af tyske kræfter mod sabotører og voldsforbrydere, der optræder i grupper. Derfor er det ubetinget nødvendigt, at gaderne holdes fuldstændigt frie i spærretiden. I flere gader havde der natten mellem den 26. og 27. juni i spærretiden dannet sig grupper af personer, som ikke rettede sig efter de tyske anvisninger, og fra hvilke der endog blev skudt. I sådanne tilfælde har de tyske styrker befaling til ufortøvet at gøre brug af våbnene. Der vil fortsat blive skredet hårdt ind mod ethvert opløb i gaderne. Det tilrådes derfor, at man holder sig borte fra vinduerne i huse i nærheden og holde vinduerne lukket for at undgå mistanke om, at der vil blive skudt fra dem. Efter at der natten mellem den 26. og 27. juni som følge af opsætsighed er blevet dræbt 5 personer, og mange er blevet såret her i byen, må det håbes, at sådanne episoder ikke gentages. Opmærksomheden henledes på det absolutte forbud mod at bære våben og på, at personer, der er i besiddelse af våben, kan straffes med døden. 1944: 28.06; advarsel mod at opholde sig på gaderne i spærretiden. 1. Det er forbudt at færdes eller opholde sig på offentlige gader, veje og pladser i tiden fra kl. 20 til 5. Undtagelser kræver særlig tilladelse, om hvilken andragende skal indgives til de danske politimyndigheder. 2. Ansamlinger af mere end fem personer er forbudt på offentlige gader, veje og pladser. 10
11 22,09: 29. juni; 1944: Tysk bekendtgørelse (Deres første nederlag?) Spærretiden ændres til kl. 23, men nazisternes skyderier fortsatte I alt 8 danskere henrettes; herunder Hvidsten gruppen. Reaktion juni 1944 Fredag aften kl. 21: Tyske tropper besætter el-, gas- og vandværker kl. 22 er alle disse livsnødvendige forsyninger afbrudt. Lørdag: Belejringstilstand Afskrift i uddrag: Frit Danmarks Hvidbog side 220 «Som kommandant for de tyske tropper på Sjælland bekendtgør jeg herved: den 1. juli 1944 kl. 12 har jeg overtaget den udøvende magt for staden Københavns område...al trafik ud af Storkøbenhavn og enhver trafik ind i byen forbudt». I de næste fire sætninger gentages med forskelligt skrål formuleringer om, at man vil hensynsløst skyde osv. Det fik de nu ikke mange danskere til at tisse i bukserne af skræk over. Bemærkelsesværdigt i bekendtgørelsen er to udsagn. 1. Danske myndigheder og politi har ved deres passivitet samt størstedelen af den københavnske befolkning har fremmet sprængstof og voldsforbrydelserne Da der i dagene mellem 20. og 29. juni ikke har fundet sabotagehandlinger sted besluttede den rigsbefuldmægtigede at lette spærretiden til kl. 23.» Tyske tanks kørte rundt i de københavnske gader. Tyske kanoners granater slog ned i beboelsesejendomme to blev dræbt ved Nørrebros Runddel af kanonild. Snart havde denne generalstrejke bredt sig fra arbejdspladserne til alt undtagen livsnødvendige funktioner som syge- og sundhedsvæsen samt de forskellige former for redningsvæsen. Sporvejsfunktionærere beskydes på vej hjem fra arbejde. Fra fredag morgen bliver alle sporvogne i remiserne. Københavns gader ligger øde. S-tog standsede telefondamerne gik hjem, men man holdt dog gang i vand gas og elforsyning så længe tyskerne tillod det. Folkestrejkernes pris? Omkring 100 sårede og 14 dræbte. 11
12 Kulturelt sammenstød Et pust fra den frie verden skete, ved at bevæbnede modstandsfolk besatte biografer og tvang personalet til at vise allierede propagandafilm, der var nedkastet. Det vakte stor jubel, at se latterliggørelsen af Hitler, der blandt andet dansede en form for Lambeth Walk. Flere dansk biografer blev terrorsprængt af nazisterne, men eftertidens historieskrivning kan illustreres ved, at Berlingske Tidende for få år siden på en helside med en række artikler efter bedste evne nedgjorde modstandskampen. Bestræbelserne blev understreget ved, at man viste et billede, der fyldte en kvart side af den sønderbombede biograf på Gl. Kongevej i København og med stor fed understregning beskrev ruinen som resultat af en sabotage. En tilståelse for mord 1944; 08.01; «Meddelelse fra censuren til bladredaktionerne. Begivenhederne i Vedersø og Slagelse skal bringes med samme udstyr og placering.» Her var tale om clearingmordet på Kaj Munk og modstandsbevægelsens likvidering af fiskehandler Pedersen i Slagelse. 12
13 Clearingmord Mord på fanger gidsler. Den danske betjent, stikkeren Sustmann Mendt blev likvideret i en linje 16 på Nørrebro. 11 fanger fik som gengæld nakkeskuddet. Flertallet af disse var Holger Danske og BOPAsabotører. En kilde oplyser, at nedskydningen foregik i Shellhusets kælder. Dette modsiges af følgende ordveksling ved retssagen mod Hipochefen efter krigen. Denne påstod, at han af menneskekærlige grunde havde hentet BOPAsabotøren Martin, Evald Jensen ned fra ladet af lastbilen, som skulle køre af sted med fangerne for at skåne denne. Martin svarede: «Det er jo løgn, du hentede mig kun ned, fordi du troede, at du kunne tæve noget ud af mig.» Mindestenen kan du finde i Rorup ved landevejen fra Roskilde mod Osted. 11 danske fanger blev skudt ved der. Mordene skabte frygt, angst og vrede på en sådan måde, at den danske befolkning gjorde oprør med de mange spontane Folkestrejker, der fejede ud over landet. Der havde ikke været en modstandskamp uden likvideringer. Når man kun aflivede 309 personer kan forklaringen være at modstandsbevægelsen ikke havde kvalifikationer til at udføre flere, for stikkere og landsforrædere var der ingen mangel på i Danmark fast ansatte i Sicherheitspolizei, Stikkeren (Hestetyven) var yderligere lønnet af dansk minister og dertil kommer så alle de løse lejlighedsstikkere, der solgte landsmænd for en pose bajere. Havde modstandsbevægelsen haft opbevaringsmuligheder, hvor stikkeren kunne parkeres til Danmark atter var frit, havde man nok valgt den løsning, man havde den bare ikke og måtte derfor vælge den løsning, du kan finde på midler, der udrydder skadedyr. Krigen løb løbsk Radiofabrikken Torotor sprænges i luften, BOPA modtager hyldest-telegram fra Churchill, Roosevelt og Stalin Schalburgkorpset opløses, de får valget mellem aktiv tjeneste på Øst-fronten eller terror i Hipokorpset; flertallet valgte smørhullet Danmark, hvilket også fremgår med al tydelighed af tallene for deres terror. 13
14 fanger overføres til Frøslev; fanger overføres fra Frøslev til koncentrationslejre fanger overføres til koncentrationslejren Dachau Souschefen for Svend Stålgruppen i Hipo likvideres efter afhøring Ildkamp i Rold Skov, 14 Hipofolk dræbt henrettet; heraf 4 6 BOPAfolk fra James gruppe. Februar - Hipoerne gives fri pløk dem Razziaer, hvor hele gader blev spærret af tysk feldgendarmeri med tilfældige arrestationer samt Hipofolk (Hilfspolizei) som drønede rundt i dansk politis patruljevogne skydende vildt omkring sig var nu dagligdag. Dørene var taget af, for at lette ind- og udstigning. Efterretningerne, som slap ud fra fangne kammerater, berettede om, hvorledes Hipoerne udsatte dem for frygtelige pinsler. Deres mishandlinger var ikke mindre umenneskelige end Gestapos, og næsten daglig blev man vidne til deres terror af befolkningen. Børn, unge, gamle kvinder og mænd skræmte de med deres vilde skyderier i gaderne. Alle hadede dem som pesten, og endelig langt om længe besluttede Frihedsrådet at sætte en stopper for deres hærgen. De blev erklæret fredløse, som man af og til havde gjort med de værste stikkere, som var svære at få ram på. Når nogen blev givet fri, opstod der grupperne imellem en kappestrid, en vis form for konkurrence om at være den, der først fik grisebasserne bragt hinsides. 14
15 BOPA gik i gang, det dæmpede Hipoerne, de optrådte ikke så åbenlyst mere og blev bange for at rykke ud fra deres huler. Rigsbefuldmægtigede dr. Werner Best Waffen SS. Skyldig i mord på polske intellektuelle. Blev idømt dødsstraf i Danmark som ansvarlig for terrorhandlinger. Dommen ændredes til 5 års fængsel. Højesteret ændrede dommen til 12 års fængsel efter folkelige protester; men han benådes af kongen efter to års afsoning løsladt og udvist (smuglet ud ad køkkendøren) i 1951, anklaget for krigsforbrydelser ved sin hjemkomst til das Vaterland. 15
Kapitel 4. Foråret 1944 Krigen skærpes det danske folk gør oprør
Kapitel 4 Foråret 1944 Krigen skærpes det danske folk gør oprør De allierede bombede Tyskland dag og nat. Formålet har været diskuteret, og om berettigelsen for bombardementer af en civilbefolkning er
Læs mereKapitel 8. Krigen skærpes. Efteråret 1944 til befrielsen
Kapitel 8 Krigen skærpes Efteråret 1944 til befrielsen Fysisk og psykisk kørte alle nu på de sidste reserver, men var der dog ikke håb forude? Ville tyskerne ikke kunne se det håbløse i at fortsætte krigen?
Læs mereTidslinje Nogle af de væsentlige begivenheder i Danmark Tidspunkt Verden 1939 23. august: Tyskland Sovjetunionen 1. september: Tyskland
Tidslinje Nogle af de væsentlige begivenheder i Danmark Tidspunkt Verden 1939 23. august: Tyskland og Sovjetunionen indgår en pagt. September 1. september: Tyskland angriber Polen. 2. verdenskrig begynder
Læs mereVed besættelsen af Danmark nedkastede tyskerne flyveblade. Et af dem var Oprop.
Plancherum 1 PLANCHE 10 Ved besættelsen af Danmark nedkastede tyskerne flyveblade. Et af dem var Oprop. Hvilken begrundelse gav tyskerne i Oprop for at besætte Danmark? Hvornår blev Danmark besat, og hvor
Læs mereDanmark under 2. verdenskrig
Nils Hartmann Historien om Danmark under 2. verdenskrig Fra besættelse til befrielse 1940-1945 uwsv:. I ;! j Fortalt for børn og voksne Illustreret af Christian Højgaard Gyldendal Indhold INDLEDNING Danmark
Læs mereLæseguide til Hadet - udarbejdet af lærer og læsevejleder Thomas Enemark Brandt
Læseguide til Hadet - udarbejdet af lærer og læsevejleder Thomas Enemark Brandt 3. maj - 14. juni 1944 Spærretid: Udgangsforbud i forbindelse med krig. Under den tyske besættelse af Danmark var der i perioder
Læs mere7. Churchill-klubbens betydning
7. Churchill-klubbens betydning Anholdelsen af Churchill-klubben fik ikke Katedralskolens elever til at gå ud og lave sabotage med det samme. Efter krigen lavede rektoren på Aalborg Katedralskole en bog
Læs mereI Lundtoftegade blev der undervist i fremstilling af brandbomber
I Lundtoftegade blev der undervist i fremstilling af brandbomber Efter en aktion i Bjelkes Allé blev den første sabotør dømt til døden. Tyskernes biograf på Jagtvejen, Colosseum blev udsat for sabotage.
Læs mereJørgen Hartung Nielsen. Og det blev forår. Sabotør-slottet, 5
Jørgen Hartung Nielsen Og det blev forår Sabotør-slottet, 5 Og det blev forår Sabotør-slottet, 8 Jørgen Hartung Nielsen Illustreret af: Preben Winther Tryk: BB Offset, Bjerringbro ISBN: 978-87-92563-89-7
Læs mereFrihedskæmper Hans Krarup Andreasen
Frihedskæmper Hans Krarup Andreasen Født 13/9-1913 - Død 21/2-1945 Hans vokser op og bliver skovarbejder som sin far i skovene ved Silkeborg. Af familie og venner beskrives han som en flittig og dygtig
Læs merewww.cfufilmogtv.dk Tema: Tyskland under nazismen Fag: Historie Målgruppe: 8. ungdomsuddannelse Titel: " Waffen SS " Vejledning Lærer
Waffen-SS Filmen indgår i en serie med 6 titler under overskriften SS - Hitlers elite" Udsendelse 5: Waffen SS ----------------------------------------------------------------------------- Indhold a. Filmens
Læs merewww.cfufilmogtv.dk Tema: Tyskland under nazismen Fag: Historie Målgruppe: 8. ungdomsuddannelse Titel: " Reinhard Heydrich bødlen " Vejledning Lærer
Titel: " Reinhard Heydrich bødlen " Vejledning Lærer Reinhard Heydrich bødlen Filmen indgår i en serie med 6 titler under overskriften SS-Hitlers elite Udsendelse 3: Reinhard Heydrich bødlen. --------------------------------------------------------------------------
Læs mereHan ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far.
Kapitel 1 Der var engang en dreng, der gemte sig. Bjergene rejste sig høje og tavse omkring ham. En lille busks lysegrønne blade glitrede i solen. To store stenblokke skjulte stien, der slyngede sig ned
Læs mereSide 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde.
Side 1 En farlig leg historien om tristan og isolde Side 2 Personer: Tristan Isolde Isolde Kong Mark Side 3 En farlig leg historien om Tristan og isolde 1 En kamp på liv og død 4 2 Isolde den skønne 6
Læs mereSådan lød det i netop disse dage for 70 år siden. Og mange sætter stadig lys i vinduerne 4. maj, og enhver familie kan stadig historier om krigen.
70 året for befrielsen. 5. maj 2015 Danmark er frit. Sådan lød det i netop disse dage for 70 år siden. Og mange sætter stadig lys i vinduerne 4. maj, og enhver familie kan stadig historier om krigen. I
Læs mereLindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10
Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David
Læs mereHvidsten gruppen blev dannet
Af Linda Hvidsten Jeg har valgt at skrive om Hvidsten gruppen som var en modstandsgruppe i anden verdenskrig. Artiklen kommer til at handle om: Hvad Hvidsten gruppen var, hvad de kæmpede for, hvem der
Læs mereGemt barn. Tekst fra filmen: Flugten til Sverige #5 Tove Udsholt
Følgende er en transskription af filmen,, som er produceret af DIIS, 2013. I filmen fortæller Tove Udsholt om sine oplevelser som gemt barn under Besættelsen. Flugten til Sverige #5 Tove Udsholt Mit navn
Læs mere8Ø - EN MODSTANDSORGANISATION
8Ø - EN MODSTANDSORGANISATION Tekst og billeder: Niels Gyrsting I april 1995 bragte Østerbro Avis et billede af en modstandsgruppe, der var opstillet foran Idrætshuset på den nuværende Gunner Nu Hansens
Læs mere2. verdenskrig FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel.
A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel Forfatter Hvornår er bogen udgivet? På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller
Læs mereDet, som aviserne ikke skriver om
Det, som aviserne ikke skriver om Mathias Trankjær er 22 år og industritekniker. Han er vokset op i Skagen og bor nu i Ålborg. En sommernat i 2013 fejrede Mathias sit nyerhvervede kørekort ved at køre
Læs mereJørgen Hartung Nielsen. Under jorden. Sabotør-slottet, 5
Under jorden Jørgen Hartung Nielsen Under jorden Sabotør-slottet, 5 Under Jorden Sabotør-slottet, 5 Jørgen Hartung Nielsen Forlaget Cadeau 1. udgave, 1. oplag 2011 Illustrationer: Preben Winther Tryk:
Læs mereAnonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus
Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En
Læs merePROJEKT STJERNE RADIO
PROJEKT STJERNE RADIO Udstillingsoplæg 2015.03.31 Foreløbig skitse til udstilling i den rekonstruerede STJERNE RADIO med kort beskrivelse af indhold og form. Der er vist et udvalg af genstande og fotos,
Læs mereSide 1. Den rige søn. historien om frans af assisi.
Side 1 Den rige søn historien om frans af assisi Side 2 Personer: Frans Frans far Side 3 Den rige søn historien om frans af assisi 1 Æggene 4 2 Frans driller 6 3 Om natten 8 4 Penge 10 5 En tigger 12 6
Læs mere1. Plancherum LØSNINGSFORSLAG. 1. Plancherum LØSNINGSFORSLAG. Planche 10 af Danmark nedkastede tyskerne flyveblade. Et af dem var Oprop.
Plancherum 1 1. Plancherum LØSNINGSFORSLAG 1. Plancherum 1. Plancherum LØSNINGSFORSLAG 1. Plancherum 1. LØSNINGSFORSLAG LØSNINGSFORSLAG Plancherum LØSNINGSFORSLAG 1. Plancherum LØSNINGSFORSLAG Planche
Læs mereSide 3.. Håret. historien om Samson.
Side 3 Håret historien om Samson 1 Englen 4 2 En stærk dreng 6 3 Løven 8 4 Hæren 12 5 Porten 14 6 Samsons styrke 16 7 Dalila 18 8 Et nyt reb 20 9 Flet håret 22 10 Skær håret af 24 11 Samson bliver slave
Læs mere1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)
1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?
Læs mere0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt.
0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt. 2 Tjene penge og leve godt. Det var 10:01:14:00 10:01:20:0 min drøm.
Læs mereKrigens ekko. Før du læser bogen. Instruktion: Læs teksten på bagsiden af bogen. 1. Hvem er bogens hovedperson?
OPGAVER TIL Krigens ekko NAVN: Før du læser bogen OPGAVE 1 Instruktion: Læs teksten på bagsiden af bogen. 1. Hvem er bogens hovedperson? 2. Hvilken periode i danmarkshistorien handler bogen om? OPGAVE
Læs mere»Kan lægeløftet gradbøjes?«
KOMMENTARER TIL OVERLÆGE KIRSTEN LYLLOFFS AFHANDLING:»Kan lægeløftet gradbøjes?«af S. RIBER KRISTENSEN»Det er mit udgangspunkt i denne undersøgelse, at danskerne og ikke mindst de danske læger passivt
Læs mereAnalyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.
Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig
Læs mereMORDET. EMIL (22) Hva gutter, skal vi ikke lige snuppe en øl oppe hos mig? Asger kigger grinende på Emil og svarer ham med et blink i øjet.
EXT. VED DØR PÅ GADE. NAT MORDET Tre unge mænd ude foran en trappeopgang til en lejlighed i et mørkt København efter en bytur. Berusede folk og andre skøre skæbner råber og griner på gaden. Den ene af
Læs mereMed Pigegruppen i Sydafrika
Med Pigegruppen i Sydafrika Fire piger fortæller om turen Af Lene Byriel, journalist I efteråret 2006 rejste 8 unge piger og tre voksne medarbejdere på en 16 dages tur til Sydafrika. Danni, Michella, Tania
Læs merePrædiken til 7. s. e. trin. kl. 10.15 i Bording
1 Prædiken til 7. s. e. trin. kl. 10.15 i Bording 743 Nu rinder solen op 46 Sorrig og glæde 516 - Klynke og klage 28 De dybeste lag i mit hjerte 675 Gud vi er i gode hænder Den 9. april 1945 ved daggry
Læs mereHVORFOR FORSØGER DE HJEMVENDTE SOLDATER AT BEGÅ SELVMORD? Ph.D. Lilian Zøllner, Center for Selvmordsforskning
HVORFOR FORSØGER DE HJEMVENDTE SOLDATER AT BEGÅ SELVMORD? Ph.D. Lilian Zøllner, Center for Selvmordsforskning Registerundersøgelse N= 25.645 (1990 2009) Interviewundersøgelse (N=30) Uddybende interviewundersøgelse
Læs mereI 1940, under 2. Verdenskrig, blev Danmark besat af tyskerne. Danmark havde under hele besættelsen et særligt forhold til tyskerne. Dette skyldtes at:
Side 1 Opgavesæt til 9.-10. klasse Ordbog forklarer ord, der står i kursiv. START Opgave om, hvorfor lejren blev bygget I 1940, under 2. Verdenskrig, blev Danmark besat af tyskerne. Danmark havde under
Læs mereByvandring: Hipos angreb på Odense
Byvandring: Hipos angreb på Odense 1. Krydset Vindegade/Vesterbro/Ansgargade Den 5. maj 1945 blev tre tyske marinesoldater dræbt af danske modstandsfolk, da de kom kørende i en bil fra Ansgargade i retning
Læs mereKapitel 11 1945; Krigens sidste dage Fredens første. Krigen løb løbsk
Kapitel 11 1945; Krigens sidste dage Fredens første Krigen løb løbsk 02.01. Radiofabrikken Torotor sprænges i luften, BOPA modtager hyldest-telegram fra Churchill, Roosevelt og Stalin. 12.01. Schalburgkorpset
Læs mereLindvig Osmundsen. Prædiken til 4.s.e.trinitatis 2016 19-06-2016 side 1. Prædiken til 4.s.e.trinitatis 2016. Matt. 5,43-48.
19-06-2016 side 1 Prædiken til 4.s.e.trinitatis 2016. Matt. 5,43-48. Klokken seks gik alt dødt, og der var helt stille, skrev en anonym engelsk soldat i avisen The Times 1. januar 1915. Han var ved fronten
Læs mereJørgen Hartung Nielsen. Under jorden. Sabotør-slottet, 5
Jørgen Hartung Nielsen Under jorden Sabotør-slottet, 5 Under Jorden Sabotør-slottet, 5 Jørgen Hartung Nielsen Forlaget Cadeau 1. udgave, 1. oplag 2011 Illustrationer: Preben Winther Tryk: BB Offset, Bjerringbro
Læs mereKlaus Nars Holm U-de midt i Fa-rum Sø midt mel-lem Fa-rum og Vær-lø-se lig-ger der en lil-le ø.
Klaus Nars Holm U-de midt i Fa-rum Sø midt mel-lem Fa-rum og Vær-lø-se lig-ger der en lil-le ø. Så-dan en lil-le ø kald-es en holm, og den-ne holm hed-der Klaus Nars Holm. Den lil-le ø er op-kaldt Ef-ter
Læs mereFrederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849.
Taarup, 18. Maj 1849. Kære elskede Kone! Dit Brev fra den 11. modtog jeg den 16., og det glæder mig at se, at I er ved Helsen. Jeg er Gud ske Lov også ved en god Helsen, og har det for tiden meget godt,
Læs mereBesættelsen Lærervejledning og aktiviteter
Lærervejledning og aktiviteter - Undervisningsmateriale 218 Meloni Forfatter: Anni List Kjærby Redaktør: Thomas Meloni Rønn DTP: Thomas Meloni Rønn Forlaget Meloni Havnegade 1F 5 Odense C www.meloni.dk
Læs mereBesættelseskassen. Undervisningsmateriale: Aalborg i krig
AALBORG HISTORISKE MUSEUM - SKOLETJENESTEN Undervisningsmateriale: Aalborg i krig Besættelseskassen Som et supplement til udstillingen Aalborg i krig har museet en emnekasse med forskellige genstande fra
Læs mereStatsminister Buhl i radioen 2. september 1942
Statsminister Buhl i radioen 2. september 1942 Da Stauning døde i maj 1942, overtog Vilhelm Buhl statsministerposten. Den 2. september 1942 holdt han en radiotale, hvis indhold kom til at præge resten
Læs mere2.s.e. påske A Salmer: Her den 5. maj markerer vi Danmarks befrielse fra den tyske besættelse. Markerer afslutning på
2.s.e. påske A. 2019. Salmer: 402-337-168 892-805-684 Her den 5. maj markerer vi Danmarks befrielse fra den tyske besættelse. Markerer afslutning på de 5 forbandede år. Det er nu 74 år siden budskabet
Læs mere3.s.e. Påske d.15.5.11. Johs.16,16-22.
3.s.e. Påske d.15.5.11. Johs.16,16-22. 1 Dagens tekst er hentet fra Jesu afskedstale den sidste aften, han er sammen med sine disciple inden sin tilfangetagelse, lidelse, død og opstandelse. Han forudsiger,
Læs mereGermanerne erstatter fløjshandskerne med jernnæven
Kapitel 7 Germanerne erstatter fløjshandskerne med jernnæven 1943: 03.09 Italien kapitulerer. 06.09; Tre domme ved tysk krigsret i Horsens 07.09; Spærretiden lettes i Kbh. fra kl. 22 kl. 5 udgangsforbud.
Læs mereNørre Snede, modtagepladsen YVONNE.
Nørre Snede, modtagepladsen YVONNE. Mindesten ved modtagepladsen for våben YVONNE på Groest Hede nord for Rørbæk Sø. Mindesten over våbenmodtagelse under besættelsen. Gamle modstandsfolk rejste stenen
Læs mereDISKUSSIONSSPØRGSMÅL
DISKUSSIONSSPØRGSMÅL ALBERT WOODFOX, USA 1) Hvorfor sidder Albert Woodfox i fængsel? 2) Hvorfor sidder Albert Woodfox i isolationsfængsel? 3) Mener du, at det er retfærdigt at sætte Albert Woodfox i isolationsfængsel
Læs mereOpgaver til Den dag tyskerne kom
Opgaver til Den dag tyskerne kom 1 Når de voksne frygter krig Knuds mor og far talte tit om, at der var krig i Europa, og at krigen kunne komme til Danmark. Hvad taler dine forældre om? Hvad er de bange
Læs mere6. Reaktioner på fængslingen. Faderens reaktion da Churchill-klubben blev arresteret:
6. Reaktioner på fængslingen Der var ingen i hjemmene eller på skolen, der vidste, at drengene fra Churchill-klubben lavede sabotage. Forældrene var selvfølgelig chokerede, da deres sønner blev arresteret.
Læs mereBesøg hos Havets Moder Genfortalt af Mâliâraq Vebæk Illustreret af Aka Høegh
Besøg hos Havets Moder Genfortalt af Mâliâraq Vebæk Illustreret af Aka Høegh milik publishing Engang troede menneskene i Grønland på Havets Moder. Hun boede på havets bund og herskede over alle havets
Læs mereShakespeare: Macbeth. Handlingen. Spilleregler.
Shakespeare: Macbeth Handlingen Spilleregler. Alle sidder i en rundkreds omkring scenen. Mænd bliver spillet af piger, kvinder af drenge. Læreren er spilstyrer og bestemmer, hvem der skal ind på scenen.
Læs mereGlimt fra Danmarks besættelse 1940 45
Lærervejledning nr. 5 Nyheder, idéer til undervisningsbrug samt teknisk information bliver løbende offentliggjort på duus.comunications hjemmeside http://www.duus.com. Her finder du også bestillingsformularen
Læs mereDe Slesvigske Krige og Fredericia
I 1848 bestod det danske rige ikke kun af Danmark, men også blandt andet af hertugdømmerne Slesvig, Holsten og Lauenborg, hvor den danske konge bestemte som hertug. Holsten og Lauenborg var også med i
Læs mereSabotage mod pejlestationen i Vipperød 1944-45 02 BESÆTTELSEN 1940-1945
02 BESÆTTELSEN 1940-1945 "På Sjælland har danske Styrker blandt andet ødelagt den fjendtlige Pejlestation ved Vipperød. Aktionen fandt Sted Nytårsaften. Vagtmandskabet, der festede i Vagtlokalet, blev
Læs mereOg ude på den gamle træbænk, hvor de sammen plejede at nyde de svale aftener, havde Noa sagt det, som det var: Han har tænkt sig at slå dem alle
3. Blodig alvor Næste morgen var der besynderligt nok ingen, der beklagede sig. Emzara var overbevist om, at det var, fordi de vidste, hvordan hun ville reagere. At hun var pylret, var ikke nogen hemmelighed,
Læs mere-> Find jeres startpost på næste side og gå enten til Vagttårnet eller Barak H4.
Side 1 - Opgavesæt til 6.-8. klasse A Ordbog forklarer ord, der står i kursiv. START Opgave om, hvorfor lejren blev bygget I 1940, under 2. Verdenskrig, blev Danmark besat af tyskerne. Selvom det var en
Læs mereer kom en tid, hvor Regitse ikke kunne lade være med at græde. Pludselig en dag sad hun i skolen og dryppede tårer ud over sit kladdehæfte.
Hos regnormene er kom en tid, hvor Regitse ikke kunne lade være med at græde. Pludselig en dag sad hun i skolen og dryppede tårer ud over sit kladdehæfte. Hun gik i første klasse, og selv om hun allerede
Læs mereSebastian og Skytsånden
1 Sebastian og Skytsånden af Jan Erhardt Jensen Sebastian lå i sin seng - for han var ikke rask og havde slet ikke lyst til at lege. Mor var blevet hjemme fra arbejde, og hun havde siddet længe hos ham,
Læs mereGermanerne erstatter fløjshandskerne med jernnæven
Kapitel 7 Germanerne erstatter fløjshandskerne med jernnæven 1943: 03.09 Italien kapitulerer. 06.09; Tre domme ved tysk krigsret i Horsens 07.09; Spærretiden lettes i Kbh. fra kl. 22 kl. 5 udgangsforbud.
Læs mereKærligheden kommer indtil hinanden Kapitel 1 Forvandlingen Forfattere: Børnene i Børnegården
Kærligheden kommer indtil hinanden Kapitel 1 Forvandlingen Forfattere: Børnene i Børnegården Der var engang et stort slot, hvor der boede en prinsesse, en konge, en dronning og en sød tjenestepige. Lige
Læs mereSidste søndag i kirkeåret I Salmer: 732, 332, 695, 365, 217, 431
Sidste søndag i kirkeåret I Salmer: 732, 332, 695, 365, 217, 431 Det er sidste søndag i kirkeåret og teksten om verdensdommen kan næsten lyde som en dør der bliver smækket hårdt i. Vi farer sammen, vender
Læs mereModstandsbevægelsen i Humlum.
. Af Poul Nobert Jensen Jensen Side 1 af 6 27-10-2009 Poul Nobert Jensen fortæller her om hvordan modstandsbevægelsen kom til Humlum i slutningen af krigen og hvordan det kom til at berøre ham og Rudolf.
Læs mereForslag til rosende/anerkendende sætninger
1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du
Læs mereBrian Bak, Lise Nielsen og jeg havde gennem flere år talt om at prøve at løbe 78 km i bjergene i Schweiz Swiss Alpine.
Swiss Alpine 2010. Brian Bak, Lise Nielsen og jeg havde gennem flere år talt om at prøve at løbe 78 km i bjergene i Schweiz Swiss Alpine. Brian er min kollega i IBM og Lise har jeg kendt gennem 20 år.
Læs mereOpgaver til På vej til fronten
Opgaver til På vej til fronten 1. Krigens parter Hvem kæmpede mod hinanden under 1. Verdenskrig? _ 2. Skyttegrave Hvor lå skyttegravene? _ 3. Livet i skyttegravene Hvordan forestiller du dig, at livet
Læs mereGuide: Sådan undgår du vold i dit parforhold
Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold Maria Jensen blev banket, spærret inde og næsten slået ihjel af sin kæreste. Da hun forlod ham, tog han sit eget liv Af Jesper Vestergaard Larsen, 14. oktober
Læs mereAdjektiver. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved den rigtige sætning. John og Maja har købt et nyt hus. John og Maja har købt et ny hus.
Adjektiver bolig www.5emner.dk 01 Sæt kryds Sæt kryds ved den rigtige sætning. Eks. 01 02 03 04 05 06 07 08 09 10 11 12 7 John og Maja har købt et nyt hus. John og Maja har købt et ny hus. Freja har lige
Læs mereSide 3.. ægypten. historien om de ti plager.
Side 3 ægypten historien om de ti plager 1 Slaver 4 2 Ild i en busk 6 3 Staven 8 4 Sæt dine slaver fri 10 5 En slange 12 6 Blod 14 7 Frøer 16 8 Myg og fluer 20 9 Sygdom 22 10 Hagl 24 11 Græshopper og mørke
Læs mereTematekst + lærervejledning. Jødeforfølgelse i Danmark
Tematekst + lærervejledning. Jødeforfølgelse i Danmark Med den voksende jødeforfølgelse i 30 ernes Tyskland steg behovet for jødisk udvandring. De fleste lande, inklusiv Danmark, var dog ikke villige til
Læs mereOdense Stadsarkiv, Historiens Hus Erindringer Distriktsledelsesmøde Der var undtagelsestilstand i Odense, udgangsforbud. Alt lå stille undtaget livsvigtige institutioner; vi gik sommetider ned og stod
Læs mereNu har jeg det! jublede Harm. Tyrfing! Det dødbringende sværd! Jeg har det her i min højre hånd! De tre blodsøstre kom jagende gennem luften på deres
Nu har jeg det! jublede Harm. Tyrfing! Det dødbringende sværd! Jeg har det her i min højre hånd! De tre blodsøstre kom jagende gennem luften på deres magre krikker. Harm var i spidsen. Hun holdt Tyrfing
Læs mereNy bog: Ballegaard. Vestjysk politimand bag tysk pigtråd 1944-1945 Lidt om bogens tilblivelse og indhold
Ny bog: Ballegaard. Vestjysk politimand bag tysk pigtråd 1944-1945 Lidt om bogens tilblivelse og indhold Min far, Herluf Ballegaard, og min mor, Elisabeth Hasseriis Ballegaard, har før skrevet til slægtsbladet.
Læs mereErindringer Sabotøren (Uddrag)
Odense Stadsarkiv, Historiens Hus Erindringer Sabotøren (Uddrag) Da den første sabotagegruppe blev oprettet i Odense, og Peder blev optaget i den, blev der spurgt om vi kunne stille vor lejlighed til rådighed
Læs mereAalborg under Besættelsen - byvandring
Aalborg under Besættelsen - byvandring 1. Helligåndsklosteret Mindetavle over Churchill-klubben. "Kun gennem handling vinder livet betydning". Drengene i Churchill-gruppen var nogle af de første som greb
Læs mereTil Tyskland og Danmarks bedste
http://www.per-olof.dk mailto:mail@per-olof.dk Blog: http://perolofdk.wordpress.com/ Til Tyskland og Danmarks bedste Per-Olof Johansson 20.06.2012 Jeg ender med det, som enhver selvfølgelig skal begynde
Læs mereD O M. afsagt den 5. december Rettens nr. K /2016 Politiets nr Anklagemyndigheden mod T cpr-nummer
D O M afsagt den 5. december 2016 Rettens nr. K01-4829/2016 Politiets nr. 3300-84143-00029-16 Anklagemyndigheden mod T cpr-nummer Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag. Anklageskrift
Læs mereat du må-ske kom-mer til at græ-de lidt.
Ind-led-ning Det, du nu skal læ-se, er rig-tig sket. Det ske-te for mang-e år si-den. Den sør-ge-li-ge be-gi-ven-hed fandt sted i 1866. Hvor læng-e si-den mon det er? Det er så sør-ge-ligt det, der ske-te,
Læs mereI 1940, under 2. Verdenskrig, blev Danmark besat af tyskerne. Danmark havde under hele besættelsen et særligt forhold til tyskerne. Dette skyldtes at:
Side 1 Opgavesæt til 9.-10. klasse Ordbog forklarer ord, der står i kursiv. START Opgave om, hvorfor lejren blev bygget I 1940, under 2. Verdenskrig, blev Danmark besat af tyskerne. Danmark havde under
Læs mereRøvergården. Evald Tang Kristensen
Røvergården Evald Tang Kristensen Der var engang en pige, der ville giftes, men hun ville lige godt kun have en mand med rødt hår og rødt skæg. Omsider kom der også sådan en frier, og hun sagde ja. Han
Læs mereFolkestrejke. Riffelsyndikatet 22.06.1944. Kapitel 2
Kapitel 2 Riffelsyndikatet 22.06.1944 Folkestrejke Af de mange beretninger om sabotageaktionerne mod Danmarks største våbenproducent, Dansk Industrisyndikat finder jeg Esben Kjeldbæks som den bedste, derfor
Læs mereTo verdenskrige og en halvleg (side 210-231)
To verdenskrige og en halvleg (side 210-231) Karakteriser perioden Beskriv situationen i verden omkring periodens begyndelse. Beskriv situationen i verden omkring periodens afslutning. Hvordan blev Europa
Læs mereEr det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men
Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor
Læs mere4. Søn.e.h.3.k. d Matt.8,23-27.
4. Søn.e.h.3.k. d.30.1.11. Matt.8,23-27. 1 Tit og ofte, når vi åbner for fjernsynet, vises der indslag fra krige, der foregår forskellige steder i verden. Indimellem er der også et indslag, der handler
Læs mereMen det var altså en sommerdag, som mange andre sommerdage med højt til himlen og en let brise. Aksene stod skulder ved skulder og luftes tørhed fik
16. søndag efter trinitatis I Høstgudstjeneste i Jægersborg med Juniorkoret Salmer: Syng for Gud, 729, vinter er nær, 15, 730, 752 4-5, velsignelsen, 730, sensommervisen. I dag fejrer vi høstgudstjeneste
Læs mere4. søndag efter trinitatis I Salmer: 403, 598, 313, 695, 599, 696
4. søndag efter trinitatis I Salmer: 403, 598, 313, 695, 599, 696 De sidste par uger har der kørt en serie på dr2 med titlen i følelsernes vold, her bliver der i hvert afsnit sat fokus på én bestemt følelse
Læs meremening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.
Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes
Læs mereIld fortællingen - Fysisk Frihed
Ild fortællingen - Fysisk Frihed Anslag Igangsættende plotpunkt Eskalation Vendepunkt Point of no return Klimaks Erobring og besættelse Tilfangetagelse og slaveri Oprør og væbnet modstand Magten slår tilbage
Læs mereVerdenskrig og besættelsen af Danmark
Verdenskrig og besættelsen af Danmark Den 9. april 1940 besatte tyske tropper Danmark. De omdelte flyverblade med overskriften Oprop!, som informerede befolkningen om, hvad der foregik. Egentlig var Danmark
Læs mereLiu Tianlong fremvises
Foto:Scanpix/AFP Liu Tianlong fremvises for tilskuerne på et stadion i Chengdu, inden han henrettes for mord og røveri. Nakkeskud er den mest udbredte henrettelsesmetode i I flere år har der været rapporter
Læs mereKONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19
KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Søren satte sig op i sengen med et sæt. Den havde været der igen. Drømmen. Den drøm, han kendte så godt,
Læs mereTHERESIENSTADT. Telegram fra Christian X i anledning af modtagerens hjemkomst fra Theresienstadt via Sverige.
MITZVAH Det lykkedes den danske regering at undgå særlige jødelove i Danmark efter den tyske besættelse i 1940: Ingen jødestjerne, ingen udelukkelse fra erhverv eller beslaglæggelse af ejendom. Efter regeringens
Læs mereUrup Kirke. Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Salmer.
1 Urup Kirke. Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh. 16,1-15, 1. tekstrække. Salmer. DDS 417 Herre Jesus, vi er her. DDS 294 Talsmand, som på jorderige
Læs mereIngers konfirmation 1939
Inger Anna Kristiansen Thorsten Kristiansen Inger er født i 1924 og opvokset i et lille husmandssted i landsbyen Boltinge nær Ringe på Fyn hos sine forældre, en søster og 2 plejebørn, som blev opdraget
Læs mereDenne dagbog tilhører Max
Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter
Læs mereGallup om danskernes paratviden
TNS Dato: 23. august 2013 Projekt: 59437 Feltperiode: Den 20.23. august 2013 Målgruppe: Repræsentativt udvalgte vælgere landet over på 18 eller derover Metode: GallupForum (webinterviews) Stikprøvestørrelse:
Læs mereDet som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen
Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første
Læs mere