Pædagogiske læreplaner Fyrkatvej og Børnebakken Alsidig personlig udvikling Personlige kompetencer

Transkript

1 Alsidig personlig udvikling Personlige kompetencer Vi tager udgangspunkt i barnets nærmeste udviklingszone (NUZO) Vi iværksætter pædagogiske tiltag, der understøtter barnets stærke sider Vi skaber øverum og plads til fordybelse Relationen er anerkendende og værdsættende Anerkende barnets følelser og italesætte dem Vi skaber inkluderende fællesskaber, der styrker barnets selvværd, og hvor barnet har betydning for fællesskabet gennem aktiv deltagelse Barnet udvikler kompetencer til: At have og udvikle empati/ indlevelse i andre At tage vare på egen personlig integritet At handle selvstændigt psykisk robust At kunne trives i fællesskaber Børnene kommer hjemmefra, hvor de er alene med forældrene. I vuggestuen skal børnene dele, de kommer ofte i konflikter med hinanden. Det er svært at forstå, hvorfor man pludselig skal dele med andre. Give børnene støtte og opmuntring til at tro på sig selv, børnene mærker og, hvad de har lyst til. At opfordre børn til at prøve selv, sige du kan godt selv hente en kop. Barnet lærer selv at være handlende i fx at tage tøj på. Blive robust til at være del af forskellige fællesskaber. Barnet skal ses og opleve sig som en naturlig del af et fællesskab og relation med andre børn og voksne. målet? Hvad sætter vi i gang? Hvad/ hvilken aktivitet skal være virkekraftigt? Der øves med at vente på tur, skiftes, deles og være fælles om en leg. Anviser handlemuligheder. De voksne guider, så børnene kan se og få en tro på, at der findes andre handlemuligheder. De voksne anviser og siger du kan selv prøve, opmuntre barnet til at øve sig igen og igen. De voksne placerer og træner bevidst barnet i forskellige fællesskaber små/ store. Små børn i mindre fællesskaber, børn med samme forudsætninger i fællesskaber. Guide børnene til at være fælles om at lave regler og fx skiftes til at bestemme. De voksne skaber rammer for forskellige fællesskaber. opmærksomhed - vi kan se barnet er på vej Børnene triller bolde til hinanden, oplever at det er sjovt. Barnet holder ikke kun fast og siger min, min. Inviterer til leg med andre. Barnet har siddet tæt hos en voksen, nu forlader barnet den voksne for at være sig selv. Vi ser, barnet siger fra og øver sig i det. Barnet holder på sine ting siger det er mit. Barnet henter fx selv kopper og øver sig i at gøre tingene selv. Det er forskelligt, hvor meget det enkelte barn har mod på. Nogle børn har brug for, at den voksne er ved siden af eller styrer, andre skal have større udfordringer, de er klar til at forhandle, de kan gå, hvis det ikke er rart, og de kan sige skidt pyt, hvis det ikke altid er dem selv der bestemmer. Barnet kan give og tage, det kan se ud over egne behov, som det indimellem kræver for at være del af fællesskabet. Selvstændighed og større bevidsthed over for andre børn. Det er sjovt at få og give respons fra og til andre. At det lykkes, barnet bliver glad og stolt. Barnet oplever at have selvtillid og tro på sig selv. Barnet oplever glæde og stolthed, hele tiden bliver der øvet på nye ting. Barnet kan fx fortælle et andet barn, hvordan man skal gøre. Barnet tror på sig selv, tager initiativ og er med på initiativer fra andre. Barnet oplever en glæde ved at være sammen med andre, snakker, griner, hopper og finder på lege. Barnet søger nye relationer og fællesskaber på eget initiativ.

2 Krop og bevægelse -fysisk udfoldelse, kendskab til og brug af krop Den voksne er rollemodel Vi har fokus på selvhjulpenhed i dagligdagen med udgangspunkt i NUZO, nærmeste udviklingszone Vi skaber læringsrum for fysisk udfoldelse Den voksne udfordrer aktivt, tager initiativ kompetencer til: selvhjulpen i dagligdagen kropsbevidst At kunne lide at bruge sin egen krop og bevæge sig At barnet mestrer og får automatiseret sine grundbevægelser Barnet kan selv! Styrkelse af selvtillid. Børnene skal have lyst til at udforske og udfordre egen krop. Børnene lærer at køre på scooter/ cykle / klatre i vores træer, klatre på mælkekasser og gå på line. Skolebørnene skal kunne holde korrekt på fx en farveblyant. Personalet har opmærksomhed på, hvornår barnet er klar til at øve sig. Der tages udgangspunkt i barnets nærmeste udviklingszone. Personalet drøfter på møde, hvordan og hvem der har særligt fokus på det enkelte barn. Vi laver bevægelses-lege, hvor børnene får instrukser fra den voksne. Børnene lærer andres og egne grænser at kende. Vi skaber rammer for, at børnene dagligt bevæger sig ude som inde. Vi arrangerer cykelture i parken, hvor børnene øver sig. Sætter kasser frem, holder i hånd, støtter på træstammer og viser, hvad der er muligt ved selv at gøre det. Opmuntrer barnet til at tegne, male i felter. Samle børn om en historie, som bliver til en bog. opmærksomhed - vi kan se barnet er på vej Barnet begynder fx at hjælpe med af og påklædning i garderoben. Det lille barn rækker ud efter vandkanden, børnene hælder selv vand i glasset. Børnene fortsætter selv bevægelseslege, spørger meget til kroppen, vil gerne høre historier. Børnene konstruerer bevægelsesbaner. Børnene udtrykker velvære. Glæden ved at kunne bevæge sig rundt på legepladsen. Store børn kan komme op i træet ved egen hjælp. Glæde ved at kunne det samme, som de store kan. Børnene vil selv tegne og øve sig. Børnene får lyst til at sidde i rolige omgivelser og øve sig i at skrive, tegne, male. Det fungerer, når der er etableret en fast ramme og aftaler for aktiviteten. Det, barnet lærer, er springbræt til noget nyt. Når barnet mestrer det, som der er øvet på, videreudvikles der på det lærte. Børnene lærer sine egne behov at kende. Velvære og fysisk ro i andre sammenhænge. Fællesskab og børn, der passer på hinanden. Børn med en stærk motorik. Børn med selvtillid/ selvstændighed. Barnet tænker ikke mere over, hvordan det skal holde på en blyant. Det er blevet automatiseret.

3 Kulturelle udtryksformer og værdier arbejde med kreativitet, kultur, it/ipads/computer m.m. Vi voksne er udfordrende og præsterende Vi skaber tid og rum for kreative og kulturelle læringsrum Vi udvikler, skaber og fastholder traditioner Vi har fokus på omgangsformer, normer og værdier Barnet udvikler kompetencer til: At have mod og lyst til at udtrykke sig kreativt En begyndende forståelse af egen og andres kulturer At kunne forholde sig til etiske og moralske emner og dilemmaer At børnene opdager nye sider af sig selv (kan synge, spille, har fornemmelse for tal og rytme) Kendskab og nysgerrighed ved brug af ipad + PC. At nogle børn fortæller (andre børn), deres forældre slår dem, målet? Hvad sætter vi i gang? Hvad/ hvilken aktivitet skal være virkekraftigt? At spille trommer sammen (lære grundrytme og tælle rytme sammen) Adgang til ipad for alle børn (evt. kursus for voksne) Overordnet taler med børnene om, at man ikke må slå børn. Lysten til musik og sang. -børnene starter selv. At børnene naturligt bruger mediet. At børnene gentager (måske også hjemme) at man ikke må slå. Samtaleemne mellem børnene. Børnene kan fokusere og tælle rytmen. At alle børn kan og føler sig fortrolige med at bruge ipad. Børn (der senere som voksne ikke slår) børn der fortæller hinanden at man ikke skal slå, børn der kan løse konflikter via fx dialog. At deltage i kulturelle fællesskaber Gamle sanglege - At børnene kender dem (kultur) Bruger sangene til samling. Børnene kan sangene udenad. Børnene synger sangene andre steder end ved samling.

4 Natur og naturfænomener arbejde med natur, årstider, dyr, planter Vi skaber tid til at undersøge og fordybe sig igennem leg og eksperimenter Vi sætter ord på, nuancerer og gør opmærksom på, at noget findes Vi voksne er rollemodeller ift. hvordan vi behandler og er i naturen kompetencer til: At have glæde ved oplevelser i naturen At eksperimentere med naturens materialer nysgerrig over for naturen og dens fænomener At barnet lære at respektere miljø og natur At have kendskab til og indsigt i dyrs og planters livsbetingelser Børnenes interesse i at finde og studere smådyr og voksne, der også er interesserede i det. At give børnene forståelse for sammenhængen i naturen. Give børnene indsigt i naturen og i forhold til dyr, store som små. Børnene skal have fornemmelse for årets gang. At lære børnene at passe på vores natur og se sig selv som en del af naturens sammenhæng. En skovtur, der bliver lagt store træstammer på legepladsen, som dyrene bor under, og der er flytbare fliser. Vi leger med efterårsblade, kogler, kastanjer, graver efter regnorme, laver vandhuller, spiser bær og frugt og laver mad af naturens materialer. Udfordringer på legepladsen, grave regnorme, finde fuglereder. Temauger, hvad kan spises, åbne en fisk og se, plukke bær og nælder mv. Få respekt for naturen, se den og få lyst til at bruge og være i naturen. Vi som voksne er forbilleder og deltagende. Vi snakker med børnene om, hvad der er hvad, lærer dem at passe på dyrene. Bruger bøger om naturen og dyrene. Se fx sommerfuglenes cyklus fra æg - larve, puppe. Bruge bøger, tage på ture ud i naturens forskellige steder, bruge årstiderne. Bladtryk, blomster plante dag. Så urter og bruge dem i maden. Børnene spørger til, hvad det er for nogle dyr. Interessen spreder sig til flere. Børnene viser interesse for årstidernes forskelligheder. Barnet tager selv initiativ til at bruge naturmaterialerne. At høre børnene snakke om naturen og bruge deres viden alene og sammen med hinanden. Børnene har lyst til at komme ud i naturen, spørger efter ture og oplevelser, stiller spørgsmål til naturfænomener, er meget nysgerrige og videbegærlige. Børnene spørger, de er nysgerrige, de fortæller videre, leder selv efter dyr på legepladsen, spørger efter bøger, bruger deres viden i legen med andre. Tegner fx selv sommerfugle. Børnene får viden om og kendskab til dyrene, og de bliver fortrolige med naturen. Børnene har fået en viden, større kendskab til naturen, viden om sammenhængen i naturen, de passer på naturen. Børnene har lyst til at komme ud, får kendskab til og forståelse for naturen fx at vi skal passe på den. Børnene tilegner sig viden om sammenhængen i naturen og den mad, vi spiser. De bliver modige, og de bruger i langt større grad deres sunde fornuft. Ny viden giver mening. Børnene bruger deres viden og giver den videre. Børnene oplever mangfoldigheden i naturen. Børnene lærer om planteriget og får kendskab til årstidernes frugt og grønt.

5 Sociale kompetencer - Fællesskab Den voksne guider, støtter og er rollemodel for normer og værdier i relationer Den voksne er medskaber af pædagogiske rum til støtte og udvikling af venskaber kompetencer til: At etablere og fastholde venskaber Positivt at indgå i samspil med andre Nogle børn er ikke i stand til at indgå i fællesskaber. Vi kan mere i fællesskab Vi spejler os i andre Legerelationer At man har venner. Beholde gode relationer. Trin for Trin, børnemøder, omgangstone, den voksne er rollemodel. Skabe grupper, der positivt påvirker hinanden. Spørg en ven i stedet for, at det er den voksne der gør det. Sanglege, hvor alle inddrages. Der er regler der viser, hvordan man gør. Give børnene ord og vise, hvordan man kan spørge. Omtaler børnene anerkendende, fremhæver deres gode sider Den voksne viser vejen, tør fejle Vil gerne være store ven, for især nye børn. Bedre til at invitere, spørge hinanden om hjælp. Barnets glæde. Børn tager initiativ til kontakt med andre. Omtaler hinanden som venner, måske bedste ven, at nogle venter på en og altid vil lege. Glade børn, får mod til at prøve nyt. Opdager nye ting hos sig selv. Er en del af en gruppe, færre konflikter. Børnene er trygge, fordi de selv kan klare konflikterne. Barnet får høj selvtillid og selvværd. Være god kammerat. At kunne samarbejde. At handle og kommunikere i sociale fællesskaber Lære at forhandle udtrykke egne ønsker og behov. Trin for trin og børnemøder, den voksne er rollemodel. 11, give dem ordene, at give børnene tilpas udfordringer, små skub. At børnene selv kan tage initiativ. At børnene bliver forstået. At børnene kan sætte ord på, hvordan de har det. At børnene udstråler tillid og selvværd. Robuste børn. Mærke egne grænser og andres.

6 Sproglig udvikling nonverbalt sprog, talesprog, skriftsprog, tegnsprog, kropssprog, billedsprog Vi bruger samtale, sang, rim og remser, fortælling, dialogisk læsning Vi skaber inkluderende sprogmiljøer i hverdagen for det enkelte barn og børnegruppen Den voksne har fokus på den meningsgivende kommunikation Vi bruger et varieret sprog Vi har fælles opmærksomhed som fundament for sprogstimulering kompetencer til: At skabe sproglig kontakt At kommunikere med sin omverden At udvikle og øge sit ordforråd og forståelse af sproget situation afhængigt - uafhængigt At kunne eksperimentere med skriftsproget Gennem samvær med andre skabes identitet og selvværd. Børn med gode sproglige kompetencer har lettere ved at skabe kontakt. Til samling opfordres det enkelte barn at fortælle om egne oplevelser. Hjælpe barnet med at skabe kontakt til nyt personale/nye børn, sprogligt. Skriftsprog, tegn og bogstaver. Skabe tillid, finde ud af, hvad barnet interesserer sig for, og derigennem få igangsat en samtale. Finde venner, der har samme interesse (venner taler sammen). Barnet skal føle, at det bliver set. Vi møder barnet med positiv tilgang. Kan hjælpe barnet til at få kontakt til et andet barn fx i en leg. Tegn til tale. Forældre opfordres til at bruge sproget, når de er sammen med deres barn, de opfordres til at læse bøger hjemme. Bevægelseslege med sproglig læring. Sætter ord på ting. Forventer svar. Finder relevante spil på ipad, så det bliver og føles som leg. Arbejde med temaer fx køkken for at give et nuanceret ordforråd. 11 Forældre får opgaver med hjem for at træne barnets sprog hjemme. I storbørnsgruppen arbejdes der med Trin for trin. Skrive eget navn, flytte om på bogstaver, hvad står der så? I vuggestuen læser børnene deres eget navn på madpakkerne. Kan barnet finde sit navn på tavlen? Bliver glade og selvsikre ved at børnene bliver forstået. Når vi snakker meget med barnet fx på puslebordet, tolker vi barnets reaktioner. Barnet kan sætte ord på, hvad det kan lide. Ved fx fælles oplevelser, kende historien, genfortæller og beskriver egne oplevelser. Taler om egne oplevelser med andre. Barnet skriver sit navn i modellervoks, med kridt på legepladsen. Barnet kan genkende sit eget bogstav i en andens navn. Viser nysgerrighed, tager kontakt trinvis. Børn hjælper hinanden. De spiller spil sammen fx på ipad, de øver, synger og siger rim og remser. Stor selvtillid. Barnet kan vise sit navn og bogstaver fra al tekst. Kan genkende/læse.