FORFATTEREN. Forfatterens guide til selvudgivelse! Jønkes læsevaner Den (u)skønne familie i litteraturen

Transkript

1 FORFATTEREN Forfatterens guide til selvudgivelse! Jønkes læsevaner Den (u)skønne familie i litteraturen

2 leder Væsentlig litteratur Normalt trykker vi en debuterende digter i eksemplarer, så vi satte det højt med første oplag på 800, fortalte Johannes Riis til BT om Yahya Hassans digtsamling Yahya Hassan. Da bogen udkom, havde Gyldendal allerede bestilt sjette oplag og nåede dermed op på eksemplarer ( eksemplarer ved redaktionens afslutning, red.). Noget lignende er ikke set, siden Vita Andersens Tryghedsnarkomaner udkom i Allerede før udgivelsesdagen Det vil være for letkøbt bare at integrere Yahya Hassan og Hassan Preisler i dansk litteratur som to nydanske stemmer havde mange givet deres mening til kende, så mange, at Yahya Hassan til Berlingske sagde: Jeg hører ikke til blandt nogen. Den holdning er faktisk et godt udgangspunkt for at blive forfatter, for den sætter en fri til at gøre sine egne iagttagelser, uafhængigt af den herskende mening, og det er netop, hvad Yahya Hassan har gjort. Tidligere på året gav en anden debutant, Hassan Preisler, udtryk for sin mening i romanen Brun mands byrde. Det er en jeg-fortælling, som i lange, strømmende sætninger væver hans egen historie sammen med forældrenes slægtshistorie den ene dansk, den anden pakistansk. For romanen blev han tildelt Bodil & Jørgen Munch-Christensens Kulturlegat, der er Danmarks største debutantpris. Begge bøgerne tematiserer det at være fremmed, og begge forfattere tager udgangspunkt i deres eget liv og gør det private politisk. Men det vil være for letkøbt bare at integrere Yahya Hassan og Hassan Preisler i dansk litteratur som to nydanske stemmer, for der er mere på spil end det. Begge forfattere har nemlig en stærk vilje til at skære igennem omsvøb og insistere på at tale om noget væsentligt. I Debatten og Deadline mødes vi og diskuterer intet, mens TV Avisen og Nyhederne rapporterer om nul og niks, skrev Hassan Preisler i et debatindlæg i Berlingske sidste år, hvor han udnævnte tidsånden til den undertrykker, der har fået nationen på vej ud over kanten i dekadent ligegyldighed. I Danmark ser han en trang til ensartethed og enighed, der har frarøvet os ethvert indhold og holdning. Derfor retter hans kritik sig ikke kun mod integrationsindsatsen, men mod alt, hvad der mangler substans og væsentlighed. Hassan Preislers og Yahya Hassans bøger viser, ligesom andre af årets nye titler, at dansk litteratur langtfra er så konform og indadvendt, som den ofte kritiseres for. Tværtimod ser det ud til, at folk med noget på hjerte vælger netop bogen som den form, de kan bruge til at komme igennem til offentligheden. Hvis medierne er overfladiske, er litteraturen et sted, hvor det stadig er muligt at tale færdig, uden afbrydelse, om liv og død og den måde, vi lever sammen på. indhold Selvudgiverens ABC 4 Den uskønne familie i litteraturen 8 Regelrytteren 10 5 skarpe om succesrig selvbranding 11 Oversætterne fejrer sig selv 12 Egons klumme 14 Kæphesten om selvcensur 15 Kurser og legater 16 Kalender 17 Jønkes liv med bøger 20 Foto: Thomas Thorendahl Forsiden er skabt af Rikke Hyldahl Homann. Hun er født i 1973, læreruddannet og billedkunstner og arbejder i et krydsfelt mellem billedkunst, illustration og grafik. Jo Hermann, formand 2 FORFATTEREN

3 Forlag kræver e- rettigheder Forfattere, som ønsker at bruge et traditionelt forlag til printudgivelser, men vil beholde e-bogsrettighederne til fx selvudgivelse, kan møde modstand hos forlagene. I hvert fald siger forlagsdirektør hos JP/Politikens Forlag, Lene Juul: Vi ønsker at sikre os alle rettigheder til alle udgaver af en bog, selvfølgelig også e-bogsrettighederne. E-bogsudgaven er i dag en naturlig del af en bogs liv. Koncerndirektør hos Gyldendal, Elisabeth Fogtdal Nøjgaard, er enig: Det vil i de fleste tilfælde være absurd at investere i et værk uden at have de digitale rettigheder. Hvis et forlag ikke udnytter rettighederne inden for tre år efter udgivelsen, kan forfatteren tilbagetage dem med seks måneders varsel. Dansk Forfatterforening anbefaler, at man i sin kontrakt laver en tidsbegrænsning på de digitale rettigheder, så der er mulighed for at genforhandle dem efter fx tre år. Se også Regelrytteren s. 10 om samme emne. AB Kilde: BogMarkedet Kom med i en bestseller Har du altid haft lyst til at dele dit navn med en litterær figur, har du nu chancen hvis du er nordmand. Den meget populære krimiforfatter Jo Nesbø bortauktionerer et navn i sin næste roman til højestbydende. Det sker under en tv-auktion, hvor alle pengene går til velgørenhed. Vinderen af auktionen kan ikke selv bestemme, om det bliver en person i en af Nesbøs børnebøger, en af hans krimier om politimanden Harry Hole eller en tredje bog, som opkaldes efter ham eller hende. En eller anden roman kommer vedkommende med i, lover Jo Nesbø, som ikke vil love, at auktionsvinderen ikke bliver gjort til morder eller sadist. Tv-auktionen er en tilbagevendende begivenhed på NRK, og i år går pengene til at støtte forskning i og behandling af demens. Idéen er hermed givet videre til danske tv-stationer og forfattere. AB Kilde: VG Rune T. Kidde er død Forfatteren til Den lille Møghætte og Pulven og mange, mange andre fantastiske og absurde historier døde natten mellem 20. og 21. oktober. Den kun 56-årige forfatter var unik: Hans fantasi var ekstremt blomstrende; han var utrolig produktiv med mere end 100 titler bag sig, og han fortsatte med at skrive og optræde med energi og engagement, selv da han for en del år siden blev blind. Han vil blive savnet af både danske voksne og deres børn. AB Illus: April Lauring Foto Håkon Eikesdal siden sidst E-bøger skaber nye læsere En amerikansk undersøgelse viser, at læsningen øges i takt med, at antallet af e-bogslæsere stiger. Omkring 50 % af den amerikanske befolkning har enten en e-bogslæser eller en tablet (ipad eller lign.) Af dem siger 41 % af de unge, og 31 % af dem over 40 år, at de læser mere, siden de har fået mulighed for at læse elektronisk. Endvidere deler de deres glæde med andre: 39 % af de unge læsere siger, at de har fortalt om deres læselyst på Facebook. Overordnet læser de helt unge amerikanere på mellem 18 og 24 mere i dag end for fem år siden, og det er især fakta, der læses mere af. AB Kilde BogMarkedet Danish Literary Magazine Hold øje med litterære nyheder fra Danmark med eksportpotentiale: Efterårets Danish Literary Magazine, et engelsksproget magasin udgivet af kunststyrelsen, er udkommet, og dermed er det muligt at få et overblik over en stribe væsentlige danske titler i denne sæson, og om hvad Statens Kunstråd gør for at promovere dansk litteratur i udlandet. Bladets udvalg er lavet på den måde, at forlagene kommer med titler, som de gerne vil have med i bladet, og kulturstyrelsen bestræber sig på at dække bredt. Derfor er det dit forlag, du skal have fat i, hvis du gerne vil optræde i næste blad, som udkommer i foråret AB Læs bladet her: english/initiatives/danish-literarymagazine/ FORFATTEREN

4 artikel Hvis du overvejer at blive independent og udgive din næste papir- eller e-bog på egen hånd, så er her et bud på en relativt lige vej gennem selvudgiverjunglen. Af Jakob Vedelsby Indie-forfatterens Du har skrevet en bog. Roman, digtsamling, børnebog, fagbog eller noget helt femte. Og du vil udgive bogen selv. Måske er det din fjerde, måske din første eller tyvende. Måske har redaktøren på dit gamle forlag forsøgt at tale dig fra det, eller din kæreste, som mener, at det med at udgive selv er en dødssejler. Du verfer modstand og benspænd af dig. Går på nettet og læser alt, hvad du kan opstøve om selvudgivelse. Men der er så mange veje at gå, og tanken om at opgive, før du er begyndt, strejfer dig. Men du skal ikke give op. Her er, hvad du kan gøre: Den perfekte match Der skal ikke være en finger at sætte på din bog. Det kan være noget nær umuligt at identificere egne smuttere som kontinuitetsfejl, sprogfejl, stavefejl, grammatiske fejl og fejl i diagrammer og illustrationer. Men det skal alt sammen opspores og elimineres. Til den del bør du søge professionel hjælp hos en freelanceredaktør, der lever af den slags opgaver for forlag. Søg på nettet, spørg dine forfattervenner, tjek hjemmesider og lav en bruttoliste på to-tre redaktører, som du har en god fornemmelse af. Udfordringen består nu i at finde en, der passer til dit temperament og din arbejdsmåde, og som derfor vil kunne løfte din bog det sidste stykke. Tag kontakt til personerne på din bruttoliste, fortæl om bogen og dine forventninger 4 FORFATTEREN til den redaktionelle proces og vælg den, du svinger bedst med. Aftal en fast pris på opgaven. En freelanceredaktør har nu haft fingrene i dit manuskript, du har muligvis haft en proces med flere gennemskrivninger og er nu fuldstændig tilfreds med dit værk. Nu skal din bog have et ISBN-nummer, som er den trettencifrede kode, der identificerer bogen. Du bestiller ISBN-numre på dk, hvor der også ligger en vejledning. Husk at en eventuel e-bogsversion af din bog og enhver revideret udgave af papirbogen skal have egne ISBNnumre. Nu er det tid til forsiden, som er en vigtig del af et vellykket bogprojekt og har betydning for salget. Medmindre du selv mestrer et designprogram, bør du entrere med en professionel grafiker efter samme fremgangsmåde, som da du fandt en redaktør. Få også din grafiker til at sætte teksten smukt op, men husk at læse grundig korrektur først, da det er dyrt at få en grafiker til at lave rettelser, du selv kunne have lavet i Word. Du skal selv læse korrektur og kan derudover sætte din kæreste eller mor i arbejde, men du bør også hyre en professionel korrekturlæser, der som den sidste gennemgår manuskriptet med trænet falkeblik og tættekam. Den korrekturlæste tekst sendes til grafikeren, der leverer et tryk til anden korrektur. Herefter retter grafikeren til, finpudser og producerer to trykklare filer en med bogens indhold og en med omslaget. Tryk på flere måder Nu er du ved at være klar til at få trykt din papirbog. Men du skal først træffe et par vigtige beslutninger. For det første skal du vælge trykmetode, som bør afhænge af, hvor stort et salg du forventer, og hvor mange penge du vil investere. Hvis du fx er debutant eller endnu relativt ukendt som forfatter og samtidig ikke har en solid bankkonto, kan du med fordel vælge en print on demandløsning (PoD), hvor der først bliver trykt en bog, når boghandleren har solgt den. Fordelen er, at du ikke skal have penge op af lommen på forhånd og derfor ikke løber en økonomisk risiko, hvis din bog mod forventning! ikke sælger så godt, som du har budgetteret med. Ulempen ved PoD er, at produktionsprisen på den enkelte bog er højere, end hvis du fx får trykt 500 eksemplarer på én gang, og at du derfor tjener mindre på hver solgt PoD-bog. Samtidig er leveringstiden længere, typisk syv-ti arbejdsdage, fordi bogen jo først bliver trykt, efter at kunden har købt den. Hvis du går PoD-vejen, kan du med fordel benytte en af de PoD-udbydere, der er på markedet. Det foregår på den måde, at du uploader dine to trykklare filer, som grafikeren lavede til dig, til udbyderens hjemmeside, og derudover indtaster forskellige informationer om din bog. Så er du kørende. Udbyderen sørger for, at bogen bliver tilgængelig i boghandlernes søgesystem og kan bestilles fra enhver fysisk boghandel og onlineboghandel i Danmark. Udbyderen skal ikke have betaling for sit arbejde på forhånd, men beregner sig en del af bruttofortjenesten ved salg typisk 30 %. Virksomheden gopubli.sh har en løsning, hvor forfattere kan få billigere trykpriser på deres PoD-bøger mod at betale et mindre beløb up front. Gopubli.sh sørger så for, at bøgerne ligger klar og bliver leveret ved bestilling, så du selv er fri for lagerføring og logistik. Hvis du er en af stadig flere erfarne forfattere, som går indie-vejen, kan du med fordel få trykt et større antal bøger

5 ABC artikel i ét hug. Du har sandsynligvis opbygget en læserskare, som følger din gøren og laden og derfor må forventes at købe din bog uanset om den udkommer på et etableret forlag eller dit eget. Jo større oplaget er, jo billigere er den enkelte bog at trykke, og jo mere tjener du pr. solgt bog, men jo større risiko løber du også for at brænde inde med usolgte bøger. Nu skal du finde et trykkeri, som kan levere i rette kvalitet og pris. Forhør dig om, hvilke trykkerier dine indiekolleger bruger. Eller gå en tur på nettet og find et antal trykkerier, du kan lide. Kontakt dine forhåndsfavoritter, indhent eksempler på papirkvaliteter og trykpriser og træf dit valg. Når din bog er trykt, kan du ofte med fordel placere den på lager hos en af landets to store bogdistributører, DBK og NBC. Men regn først på udgifter til opmagasinering og distribuering. Du får løbende udgifter til lager og palleleje, hvilket betyder, at din egen fortjeneste pr. bog bliver mindre. Til gengæld står distributøren for at udsende bøgerne ved bestilling, de leverer fra dag til dag, og du er ikke selv involveret i logistikken. Gør dig synlig Du holder nu din færdigtrykte bog i hånden. Nu tager du en dyb indånding og går i gang med næste fase: Din bog skal sælges og helst i stort tal, så du skal være synlig. Hvordan vil du skille dig ud? Hvordan skal folk huske netop dit brand som forfatter? Hvilke salgs- og kommunikationskanaler vil du bruge? Hvis du allerede er etableret, kan du gradvist videreudvikle dit brand. Du skal også beslutte dig for, hvor mange penge og hvor meget tid, du vil investere. Du kan vælge at lægge kommunikation og markedsføring ud til en ekstern leverandør med forstand på de dele, men du kan også forsøge dig på egen hånd. Et lille budget sætter begrænsninger for dit salgsarbejde, men du kan nå langt, hvis du disponerer rigtigt og udnytter de gratis muligheder. Du bør lave en hjemmeside og også gerne en forfatterside på Facebook. En del internetudbydere tilbyder relativt enkle gør-det-selv-hjemmesider med skabeloner, som du kan fylde ud med egne tekster og billeder. Som supplement eller alternativ kan du eventuelt oprette en blog, hvor du løbende beretter om dit forfatterliv. Profiler om dig og dit forfatterskab på netsteder som Wikipedia, Litteratursiden og Forfatterweb er også værd at sætte i værk. Det kan alt sammen bidrage til, at du opbygger en stamme omkring dig og dit forfatterskab. De mennesker, der følger din gøren og laden, vil være de første til at købe dine nye bøger og anbefale dig. Få bogen ud For at blive synlig for boghandlerne og bibliotekerne skal du indtaste dine såkaldte metadata på DBK s eller NBC s hjemmeside eller, hvis du har fravalgt DBK/NBC, direkte i søgesystemet Bogportalen. Kontakt Boghandlerforeningen for at få adgang til Bogportalen. Når din bog er registreret, kommer den automatisk ud på onlineboghandlernes hylder og kan søges hos bibliotekerne og de fysiske boghandlere. Metadata udgøres bl.a. af bogens titel, dit navn, bogens ISBN-nummer, dens emnekode, bagsidetekst eller anden information om bogen og eventuelle anmeldercitater, pris, udgivelsesdato og de vilkår, du tilbyder boghandlerne, når det gælder rabat, levering, retur- og ombytningsret. For at finde ud af, hvad der i dit tilfælde vil være de rigtige vilkår, kan det være en god idé at tage en snak med din lokale boghandler. Aftal om muligt også et eller flere oplæsnings- og signeringsarrangementer i boghandlen, og at bogen skal ligge i en stak på disken til håndsalg og præsenteres i vinduet. Du skal også have fat i alle landets øvrige boghandlere og andre udsalgssteder for litteratur. Derfor er tiden nu inde til at udsende grundig information til dem om din bog og dig selv. Husk også at nævne de vilkår, de kan købe bogen på. Du kan eventuelt også tilbyde et gratis læsereksemplar. Hvis du føler dig en smule fortabt i forhold til informationsog pr-delen, kan hjælp fra en erfaren freelancejournalist med bogbrancheekspertise være en god investering. Selve udsendelsen kan du selv stå for. Find boghandlernes mailadresser på Boghandlerforeningens hjemmeside. Send FORFATTEREN

6 artikel også dit informationsmateriale til de store boghandlerkæders og supermarkedernes centrale indkøbsfunktioner. Så skulle forudbestillingerne på din bog gerne begynde at indløbe. Tre-fire uger før udgivelsesdatoen skal du udsende en pressemeddelelse til dagblade, regionalaviser, lokalaviser, tv- og radiostationer, bogblogs mv. Præsenter bogen og dig selv og tilbyd at sende et anmeldereksemplar. Du kan med fordel sende pressemeddelelsen med posten og vedlægge et anmeldereksemplar til de medier, hvor du helst vil omtales. Find også nogle testlæsere eventuelt via Facebook som får bogen gratis mod at de opfordres til at anmelde den hos onlineboghandlerne. Personlige anbefalinger fra læser til læser kan være guld værd. Du skal huske, at der i Danmark er pligtaflevering af papir- og e-bøger. Du skal sende to eksemplarer af din papirbog til Det Kongelige Bibliotek, Att. Pligtafleveringen, og to eksemplarer til Dansk Bogfortegnelse, som er placeret under Dansk Biblioteks Center. Når du sender to eksemplarer i stedet for ét til sidstnævnte viser du, at du ønsker en lektørudtalelse, som er afgørende for bibliotekernes indkøb. Der er dog ingen garanti for, at din bog får en lektørudtalelse. 6 FORFATTEREN E-bogen buldrer frem Så langt så godt. Men du vil naturligvis også have din bog ud som e-bog. For mange indie-forfattere tegner e-bøgerne sig for mere end 80 % af bogsalget, og selvom salget af e-bøger i Danmark kun udgør ca. 4 % af det samlede bogsalg, er der umiskendelige tegn på stor vækst de kommende år. I USA tegner e-bøger sig for over en fjerdedel af bogsalget. Du bør vælge at få transformeret dit færdigredigerede og korrekturlæste manuskript til en epub-fil. Det er et dynamisk format (modsat det statiske PDF-format), som tilpasser sig brugerens skærm uanset om det er en e-bogslæser, en smartphone eller en tablet. Amazons e-bogslæser Kindle bruger dog et andet format, men det vender vi tilbage til. Denne proces er mere eller mindre kompliceret alt efter, om din bog udelukkende indeholder tekst, eller om du også bruger illustrationer, diagrammer og andet godt. En ren tekstbog kan du sandsynligvis selv finde ud af at transformere til en epub-fil. Til dét formål findes forskellige programmer, hvoraf Calibre eller Sigil er de mest anvendte. De er begge gratis og stort set lige til at gå til. Prøv om ikke, det går. Husk at indtaste de føromtalte metadata i det program, du bruger til konverteringen. Det er som nævnt straks mere kompliceret, hvis din bog er en illustreret fag- eller børnebog. I den situation bør du nok medmindre du er bomstærk udi det tekniske entrere med en leverandør, der har specialiseret sig i at opbygge komplicerede e-bøger. Igen skal du ud og researche for at finde den rigtige leverandør. Flere af de danske opererer med en relativt lav grundpris, hvor man selv skal yde en del af arbejdet. Man kan tilkøbe forskellige ydelser, hvilket hurtigt kan få grundprisen til at vokse. Det kan også være konsekvensen, hvis det viser sig at kræve mange korrekturgange at nå frem til et tilfredsstillende resultat. Derfor er det også her en god idé at indgå en fastprisaftale. Omslaget til din e-bog er også en vigtig faktor. Ligesom i en fysisk boghandel spiller forsider til e-bøger bl.a. en rolle for de impulskøb og -udlån, der finder sted. Tænk i blikfang og undgå for mange informationer, da visningen af en e-bog ofte sker i frimærkeformat. Få din e-bog ud til læserne Virksomheden Publizon er for e-bogen, hvad DBK og NBC er for papirbogen. Publizon distribuerer e-bøger til de to biblioteksplatforme ebib, som er ejet af de store forlag, og ereolen, som er bibliotekernes egen. Publizon distribuerer endvidere e-bøger til de hjemlige onlineboghandlere og streamingtjenester som Mofibo. Udlån og streaming står for mange indie-forfattere for langt størstedelen af deres indtjening. For at lave en distributionsaftale med Publizon skal du have et CVR-nummer det vil sige en virksomhed. Når du har underskrevet aftalen med Publizon, skal du uploade din epub-fil (Publizon accepterer dog også pdf-formatet) og din forsidefil og indtaste metadata om din e-bog via Publizons hjemmeside. Undervejs krydser du af, om din bog skal være tilgængelig til udlån på ebib, ereolen eller begge steder. Der er ingen garanti for, at din bog kommer til udlån via ereolen, da bibliotekerne fortrinsvis foretager udvælgelse på baggrund af lektørudtalelsen og anmeldelser. Hvis du kun udsender din bog som e-bog, kan det være problematisk at få den på ereolen, da bibliotekerne indtil videre udelukkende laver lektørudtalelser af papirbøger. Verden er din østers, og du skal naturligvis også have din e-bog ud på de internationale salgsplatforme. Amazon er endnu ikke tilgængelig på dansk, men når den kommer, skal du gøre sådan: Gå ind på Amazons selvudgiverdel til e-bøger Kindle Direct Publishing. For at komme på Amazon skal du konvertere din epub-fil til enten en mobi- eller AZW-fil, som begge kan læses af Amazons e-bogslæser Kindle. Konverteringen er relativt lige ud ad landevejen og foregår på Kindle Direct Publishing. Hvis du har udgivet dine bøger på engelsk, skal de selvfølgelig ud på Amazon med det samme. Du kan i øvrigt godt lægge en PoD-papirbog på dansk ud på Amazon via deres Create Space-platform. Du skal også have din e-bog ud på Apples ibookstore, som anslås at stå for % af e-bogssalget herhjemme.

7 Artikel ibookstore accepterer kun epub-filer og filer i Apples eget.ibooks-format. Før du entrerer med ibookstore og Amazon, bør du anskaffe dig et amerikansk skattenummer. Ellers beholder det amerikanske skattevæsen 30 % af den omsætning, din bog genererer. For at få skattenummeret skal du udfylde en blanket, som faxes til de amerikanske skattemyndigheder, hvorefter du modtager skattenummeret med posten. Hermed bliver du automatisk skattepligtig til USA. Du kan også ringe til dem, udfylde skemaet over telefonen og få dit skattenummer med det samme. Læs en uddybende guide på Førstehjælp til indie-forfattere Giv ikke op, hvis du går død undervejs. Der findes en række små og større virksomheder, som har specialiseret sig i at yde førstehjælp til indie-forfattere. Her kan du betale dig fra de faser, du ikke selv kan finde ud af. Det kan fx være at fremskaffe dit amerikanske skattenummer, indtaste de rigtige metadata hos NBC/DBK og Bogportalen eller transformere din illustrationsfyldte bog til en epub-fil. Tag en tur på nettet, forhør dig hos selvudgivende kolleger og find den leverandør, der bedst lever op til dine behov. Det skal nævnes, at virksomhederne Saxo Publish og gopubli.sh begge kan erstatte bl.a. NBC/DBK som traditionel distributør af papirbøger. Begge aktører tilbyder endvidere distribution af e-bøger til Publizon, ereolen og ebib. Gopubli.sh distribuerer derudover til ibookstore og Amazon. Du kan også vælge at skrive kontrakt med et såkaldt medudgiverforlag. Det fungerer typisk sådan, at du betaler en del af forlagets omkostninger, mod at de helt eller delvis står for de praktiske sider af sagen. Et medudgiverforlag kan forlange at få del i rettigheder og indtægter. Før du skriver under, bør du lade Dansk Forfatterforenings jurist tjekke kontrakten. Uanset hvad du kan selv, og hvor meget du udliciterer, må du ikke misse nonprofit indie-netværket med tilhørende Facebooksider. NewPubfælleskabet rummer en hurtigtvoksende guldgrube af viden om selvudgivelse. Her kan du også stille spørgsmål og få svar. Kvit og frit. Tak til de erfarne selvudgivere Nis Jakob og Steen Langstrup for information. Glæd dig til de næste numre af Forfatteren, hvor vi interviewer en række indie-forfattere med forskellige udgangspunkter for at udgive deres bøger selv og kommer mere ind på markedsføring. Jakob Vedelsby, født i 1965 og cand.phil. Han er forfatter til fem romaner, den sidste, Menneskeloven, er solgt til udlandet. Han er selv ved at udgive sit bagkatalog som e-bøger. ANNONCE FORFATTEREN

8 artikel Den kønne familie, den kønne familie For nogle forfattere er familien en forloren og uskøn konstruktion, som hverken bringer lykke eller et godt liv med sig. Tekst og illustration: Tomas Lagermand Lundme Familien har alle dage været det, vi ikke ville, men så var det, vi alligevel fik. Og dem, der så ikke fik en, må nøjes med at skrive om en. Muligvis en, de har hørt om i køen i supermarkedet. Eller mødt ganske kortvarigt foran banken, hvor folket i disse dage er samlet for at se, hvem der ler højest. Ingen tvivl om, at det er inde fra kontorerne, latterbrølet tager til i oktaver, som endnu ikke har givet lydbølgefrekvenser fra sig, der kan minder om en tsunami. Bygningerne skælver af latter, fordi man altid har det bedst med at grine over dem, der intet har. Her kommer vandet ind i billedet. Det er nemlig det, der kommer fra øjnene i øjeblikket. Når man som læser aflæser sig selv i familiens skød, død, skød. Penge er der nok af. Det er bare alle de andre, der har dem. Det samme kan man sige om familierne. Det er også mere end nok af dem. Alligevel vil alle have en bid af den forlorne (moder)kage, der for længst har overskredet sidste salgsdato. Suzanne Brøgger skriver i sin nye bog, Til T, om en dysfunktionel familie, der tror, det hele handler om lykke, men alt bliver i stedet en løkke, da familien langt om længe aldrig tager en tur i skoven for at drikke den te, ingen har husket at medbringe eller indkøbe. Desuden har de heller ingen kopper. Familien skal i Brøggers kontekst genopfinde sig selv i et andet billede, for overhovedet at fremstå som en familiær konstruktion. Derfor leger de, at de er familie. Så skulle man tro, at det gik bedre, men en tur i honningfælden under Peter Plys-forklædning klæder ikke en mor, en far og et par unger, der i bund og grund ikke ønsker andet end at skille sig selv ud, så de på den måde adskiller sig og på ingen måde klistrer sig sammen i bunken af andre familier, der allerede dingler i løkken og lokker med en lykkelig udgang på det, der trods alt stadig er familiens kerneværdi; avl, der efterfølgende vil avle af sig selv, så fødekæden af familier, æder sig selv ihjel. Den slags kannibalisme vedbliver med at have sin form i en samtid, der adlyder kaldenavnet 2013 og rummer de sande kerneværdier for kernefrie familier. Siden Brøggers debut i 1973 med Fri os fra kærligheden har familien gang på gang været omdrejningspunkt for en kniv i hjertet, men tilsyneladende har vi over de sidste 40 år opbygget en overlevelsesmekanisme, hvor børnesygdomme ryger sig en tur i kølvandet på rustvognen, og feber bliver en permanent tilstand af levet liv, så vi vænner os til sygdomssymptomerne og tilegner os feberens værdi som et grundlag for liv. Se, vi lever som de andre. Ergo er vi som de andre. Og alle de andre har familier. Det har vi også. Se, far, mor, børn. Konstellationen falder gang på gang til jorden og støvsuges væk i ét (k)væk, men overlever alligevel sig selv som værende grundmekanisme. Vi snitter familien til, som familien snitter os i stumper og stykker. På den måde lærer vi at overleve med sår, der aldrig heler. Vita Andersen har for længst opgivet familien, men længes dog efter den som en god drøm eller en gammel elsker, der dufter af mørbanket marcipan. Med sin seneste roman Sig det ikke til nogen fra sidste år skriver hun en tekst formet som en krop om de to kvinder, der bor og lever (og overlever) i hver deres københavnerlejlighed, hvor de i korte glimt kan se hinanden som de ulykkelige omstændigheder, de hver især er havnet i. Claire demonterer virkeligheden og fastholder i stedet at 8 FORFATTEREN

9 artikel ord skal et smut på Tvind. Hver sin lyst, hver sin tilbøjelighed. Synnøve Søe skriver om en familie, der ikke kan se andre måder at være familie på end som fastholdelse i en gammelt billede, der for længst er gulnet og ædt af de fleste bakterier i kanterne, men stadig er det billede, det motiv, vi går efter, når formen skal have indhold og familien skal iklædes krop, hud og blod. Det er et blodigt mønster at optegne en families livsvilkår på den måde. Med ord. Og mere eller mindre ædruelige sandheder. Det er et prisværdigt mælkebøtteprojekt, hvor kun det, der ikke kan slås ihjel, overlever. På den facon har familien så overlevet og overleveret sig selv gennem alle tider som en forædt drøm om lykke, løkke, lykke. affotografere den. Virkeligheden har altid virket bedre på film. Det samme har familien, kan man sige. Med kameraet som en linse ser hun alt det, hun ikke skal se. Hendes teenagedatter har forelsket sig hovedkulds i noget, hun ikke skal elske. Og Claires kæreste Adam er holdt op med at elske, han er i stedet som enhver god familiefar gået i gang med at forelske sig i sig selv. Alt er kort sagt såre godt. Volden i vinduet overfor ser Claire en aften med sit kamera, da Laura overfaldes af Simon, fordi de lever som hund og kat i et forhold, der har parret dem og som (par)forbehold, hvor hænderne må banke kærligheden på plads, hvis den skal fastholdes i noget af det, vi kalder billedet af familien. Man vænner sig til det. Enhver familie med respekt for sig selv har hænderne skruet godt på, siger man. Og bang, bang, forlyder det så. Nå, hvad er det? Det er familieomstændighederne. Skru op for muzakken. Synnøve Søe debuterede i 1989 med romanen Fars om et barn, der siger farvel til den familie, der for længst har afskrevet barnet som andet end et uheld. Det er alle børn vel. Mere eller mindre selvforskyldte uheld. For ønskebørn hænger ikke på æbletræerne i disse tider som andet end små påklædningsdukker, man kan hive frem fra vinkælderen, når familien med Brøggers ord skal en tur i skoven eller med Synnøves Fælles for alle tre bøger og forfatterskaber er at de omskaber familien, trækker den, så knoglegardinerne braser sammen til en stor pærevælling, hvor det, der går under betegnelsen væltet lokum, giver ny mening. Det er kort sagt familien, der bobler i gryden over den sagte, uslukkelige ild. Og hvorfor er det så, at litteraturen og virkeligheden gang på gang kredser om det, vi ikke vil, men som vi hver gang havner i? Med samlede ben. Og lænkede fødder. Man kan sige, at det er godt stof, der (af)sælger sig selv, fordi alle har hørt om fænomenet og i det mindste kender en, der kender en, der kender en, der har noget, der minder om en familie. Man skriver sig så at sige hen mod en refleksion af noget genkendeligt, hvor man hækler sig en grimasse, der kan afpasses situationerne, der er tilknyttet det familiære kassettebånd. I mellemtiden er der sket den skade eller lykke at tonerne har sat sig fast og har udviklet en utilregnelig båndsalat, kun de gravide kvinder vil spise, men da skal den tilsættes vanilje og et månedsblad, der forkynder, at kvinder uden børn er som mænd uden kvinder og børn uden forældre er som ulykkelige stakler, der for altid vil blafre rundt i en kortluntet nylonvind og kun har en fremtidsudsigt på at gå Christiane F. efter i rødbederne. Det sidste var nok min fejl. At jeg tog familien til mig som pålydende værdi. Og jeg var på vej på biblioteket med mine indkøbsnet, da jeg af uransagelige årsager i stedet gik ind i elevatoren en dag i Amager Centret, som jeg efterfølgende altid forvekslede med indkøbscentrene omkring Bahnhof Zoo dengang i Vestberlin, hvor familier var noget, man helst så holdt på behørig afstand af byerne, da de smittede. Jeg havde der misforstået familiernes runeretorik om melonfarvede hæt- FORFATTEREN

10 artikel tebluser, overfyldte kummefrysere og børn i hoppetrampolin i baghaver, hvor forældrene plantede træer, så de havde steder at hænge sig selv og andre i det, der gik under optegnelsen lykke, løkke, lykke. Man vænnede sig til lugten i bageriet eller i familien og tænkte, at død og kattepine nok bare var en af hverdagens små forhindringsløb, der med (sam)tiden bare blev en dårlig vane. Man holdt derfor op med at trække vejret. Derefter gik det bedre. Værdien af familien som familie kan nok i dag ligge på et meget lille sted, hvor hverken sol eller udestue ligefrem står og hopper i konteksten og strukturen. Men sygdommen har spredt sig som en slags mellemørebetændelse. Landet, der før i tiden kunne huse alt det, ingen i byen vil røre med en ildtang, er affolket, og der bor efterhånden kun folk, der skriver om familierne set på afstand, da de altså familierne nu har bosat sig i de gamle huse, der har slået bz-bevægelsen til jorden, for med gedigne termoruder at se fremtiden i møde. Som familie. Den fremtid er der så ingen, der kan se. Ingmar Bergman må vende sig i sin grav. Det er tilsyneladende kunstens rolle at skrive familiens bagsidemedaljer frem, så alle de, der lever i en (eller kender en, der kender en, der kender en, som ikke har været så heldig og nu sidder i friværdiens rævesaks med friskfanget laks til seks år i fryseren), kan læse om sig selv i romaner, som de på ingen måde finder romantiske. Det er romaner sjældent. Det er nemlig trods alt et billede af en tid, hvor feberen er blevet den tilstand, vi kalder normal. Det er dem, der vælger familien fra, der er de syge. Men det er nok en helt anden historie, som vi må bede virkeligheden om at beskrive for os. Jeg har ikke tid. Jeg skal i Amager Centret og køre med elevator. ANNONCE Tomas Lagermand Lundme er opvokset på Amager. Han er uddannet fra Teaterskolen Centrum, Gøglerskolen, Forfatterskolen og Det Kongelige Danske Kunstakademi. Han har også virket som fotograf, gøgler, skuespiller og skribent for Dagbladet Information. Han har skrevet romaner, børnebøger og dramatik samt udstillet som billedkunstner. Regelrytteren Af Anne Koldbæk, Dansk Forfatterforenings jurist 3 vigtige bestemmelser til e-bogskontrakter Forlagene ønsker rådighed over e-bogsrettighederne samtidig med rettighederne til den trykte udgivelse. Det er forståeligt, men på den anden side er der også behov for, at det afspejles i kontrakten med forfatteren, at e-bogen er en ny udnyttelsesform, som ingen af parterne har det fulde overblik over potentialet i endnu. Begge parter bør derfor have mulighed for, efter en indledende periode, at evaluere udnyttelsen. Forlagskontrakten bør derfor indeholde bestemmelser, der giver mulighed for at forfatteren kan få de digitale rettigheder tilbage. Det kan enten være i form af mulighed for genforhandling eller opsigelse, eller som minimum ved at fastsætte et såkaldt digitalt udsalgskriterium. I modsætning til oplag af trykte bøger, der kan blive udsolgt, kan e-bogen forblive tilgængelig for salg på internettet uendeligt, da der som udgangspunkt ikke er nogen omkostninger af betydning ved at have den digitale bog til salg. Den bliver dermed ikke automatisk udsolgt. Derfor bør der i kontrakter indsættes et digitalt udsalgskriterium. Det kan fx lyde: E-bogen anses for udsolgt, hvis den i digital form ikke længere er tilgængelig for salg på samme måde og i samme omfang som forlagets lignende digitale udgivelser, og/eller hvis det årlige salg er under xx eksemplarer eller, hvad der svarer hertil. Husk, at der også samtidig skal stå, at forfatteren er berettiget til at få rettighederne tilbage, hvis bogen (den trykte og/eller e-bogen) er udsolgt. De to store forlag Gyldendal og Lindhardt & Ringhof har i deres modelaftaler for skønlitterære e-bøger både bestemmelser om, hvornår bogen er udsolgt, og adgang til genforhandling af forlagets udnyttelse af e-bogsrettighederne: Hver part kan forlange aftalen om forlagets udnyttelse af e-bogsrettighederne genforhandlet to år efter, at værket første gang er gjort tilgængelig som e-bog. Kan parterne ikke nå til enighed, går e-bogsrettighederne tilbage til forfatteren. For det tredje er det en god idé som forfatter at være opmærksom på, at man selv får en digital udgave af det endelige manuskript efter korrektur. Vi har set eksempler på, at forlag har krævet penge for at udlevere en digital version af manuskriptet ved forlagsrettens tilbagegang. Derfor anbefales at det få indføjet følgende i bestemmelsen, der handler om aflevering af manuskriptet: Manuskript afleveres i digital form til forlaget. Forfatteren er på begæring berettiget til at få tilsendt det endelige manuskript efter korrektur som digital, skrivbar fil. Når der er forløbet mere end et år efter udgivelsen, er forlaget dog uden ansvar, hvis manuskriptet skulle gå tabt. Illu. tomas bjørnsson 10 FORFATTEREN

11 interview 5skarpe til Stephanie Gaarde Caruana, der har fået så meget opmærksomhed for sin debutroman, den erotiske thriller Smerten Selv, at selv mere garvede forfattere kan være misundelige: Blandt andet anmeldelser på udgivelsesdatoen, interviews og omtale i flere af de store aviser. Her fortæller hun om sin mediestrategi. Af Anna Bridgwater Du fortalte vidt og bredt om din roman, længe inden den udkom, hvor mange havde været mere blufærdige. Hvorfor den strategi? For at holde gejsten oppe, og fordi jeg hurtigt opdagede, at det gav mig noget: Man er jo nødt til at holde ved, når man først er sprunget ud af skabet som forfatter. Jeg var slet ikke en del af noget litterært miljø til at begynde med. Da jeg så begynder at tage til Krimimessen i Horsens, oplever jeg jo, hvordan min åbenhed bliver taget godt imod, både af andre håbefulde forfattere, forlagsfolk og af garvede forfattere. Men som person er jeg ret åben i det hele taget. Kan du skitsere, hvordan du har brugt de sociale medier? Jeg har primært brugt Facebook. I månederne op til opdaterede jeg om skriveprocessen, og i perioden op til udgivelsen opdaterede jeg dagligt. Så brugte jeg min blog, caruana.dk og lavede en Tumblr (online billedgalleri) for bogen. Det er spøjst: Hvis jeg har en holdning eller deler billeder af børnene, så giver det ikke mange likes. Men hvis jeg skriver om bogen, så gør det! Det har også betydet, at andre føler, at de har del i bogen. Og det er fedt. Men der har faktisk ikke været en strategi, snarere et behov for at udforske og at komme ud af skriveglasklokken. Og for at dele oplevelsen. Hvorfor er det lykkedes dig som debutant at få omtale i de store dagblade? Netværk og det, at folk har kunnet følge processen. Og så at bogen gerne vil ruske op i to af tidens mest både sælgende og fortærskede genrer (erotik og krimi). Jeg vil gerne understrege, at jeg har været så længe om at skrive den, at det er helt tilfældigt, at den kommer ud netop nu. Hvem inspirerer dig, rent strategi- og brandingmæssigt? Kvinder som Susanne Staun, Asta Olivia Nordenhof, Lotte Garbers, Henriette Rostrup og Helle Vincentz, samt andre, der formår at blande det personlige og det holdningsprægede med det at løfte sløret for processen på deres blogs. Jeg ved ikke, hvor strategiske de er, eller om de bare gør. Jeg er selv blevet mere opmærksom på at tage forfatterhatten på, men jeg er stadig mest mig selv. Stephanie Gaarde Caruana er uddannet journalist og arbejder som faglig medarbejder på DR. Hun har tidligere været tekstforfatter i reklamebranchen og er i dag filmskribent på magasinet KBH. Se Stephanies billedgalleri om sin hovedpersons univers på: mickeyliebermann.tumblr.com Hvordan har garvede forfattere taget imod dig og din bog? Rigtig pænt. Igen, det handler om kollegaskab og respekt for hinanden. Og om lidt sammenhold og nysgerrighed blandt forfattere. Jeg kender forfattere med helt andre baggrunde og genrer, lyrikere, litterære hoveder af alle slags, og jeg føler mig velkommen. Måske afvæbner min åbenhed? Mange af dem, var folk, der før var koryfæer for mig, og nu er de mennesker, som jeg både kan lide og lære af. Det er måske ikke dybe venskaber, men det giver mig meget. Jeg er glad for det, men også ydmyg. FORFATTEREN

12 artikel Hieronymusdagen: Fokus på oversættelse & udfordringer Kvalitet var et af nøgleordene, da en god håndfuld af nordens oversættere, samt nogle af deres samarbejdspartnere, mødtes 30. september til debat på Hieronymusdagen. Dagens tema var Faglighed møder virkelighed. Af Anna Bridgwater Når kolleger, der normalt arbejder alene, mødes, skal der snakkes. Meget. Og i løbet af Hieronymusdagen var der både formelle oplæg og livlige samtaler blandt oversætterne. Især blev de udfordringer, som oversættere bakser med i arbejdslivet, diskuteret. Et spørgsmål er: Hvor meget må en oversætter sætte præg på en oversættelse? Uanset, hvor mange retningslinjer, der fastsættes, er oversætterens personlige sprogbrug læsbar i den oversatte tekst, og det er også acceptabelt, var der enighed om. Det vigtigste er, om budskabet er overført. Der blev rejst spørgsmål om, hvad en oversætter stiller op med forfattere, der bruger et idiosynkratisk sprog: Der er fx James Joyce og hans selvopfundne ord som bloodfield, som han bruger i stedet for battlefield. Skal den slags ord oversættes eller tolkes? Generelt mente oversætterne, at man skal træffe det valg i forhold til, hvad forfatteren har gjort på originalsproget. Samtidig advarede flere mod foreignisation, altså at læserne præsenteres for en udenlandsk version af deres eget sprog, hvilket er særlig farligt i et lille sprogområde som Danmark, hvor sproget hele tiden er under påvirkning fra især engelsk. En anden fare er selvcensur, hvor en oversætter fx ikke vil bruge ordet nigger i en oversættelse af Toni Morrison, selvom ordet bruges i dialog i den oprindelige amerikanske tekst. Her kan det være en hjælp at være opmærksom på tekstens forskellige stemmer, og at de fiktive karakterers stemmer ikke nødvendigvis er forfatterens. Værn om kvaliteten Så dukkede et meget centralt spørgsmål 12 FORFATTEREN op: Bliver oversættere presset for meget på respekten, kvaliteten og økonomien? Som oversætter Ellen Boen fortalte: I nyere tid har en dansk forlægger udtalt, at han opfatter oversættelse som en irriterende produktionsomkostning. Men alle fremmødte var enige om, at kvalitet er vigtig i en oversættelse. Som forlægger Charlotte Jørgensen fra C&K sagde: Vores oversættere skal have sans for de litterære kvaliteter i en tekst, have sans for sprog og stil og kunne formidle det på et dansk, der er lige så godt som forlæggets sprog. Mine idealer er sjældent forskellige fra oversætterens den litterært og sprogligt bedste tekst. Men virkeligheden levner ikke altid plads til idealerne. Som svenske Helena Hansson, litterær oversætter og medlem af Oversättersektionen i Sveriges Forfatterforbund, sagde om sit arbejde med at oversætte J.K. Rowlings første voksenroman The Casual Vacancy : Seks oversættere arbejdede samtidig Anne Marie Bjerg, litterær oversætter: Her er et højt fagligt niveau, og det er meget vigtigt at høre fra alle de andre, også dem, der er de førende forskere inden for feltet, også når man ikke er enig med dem. Jeg er så privilegeret, at jeg er en af de fire oversættere herhjemme, som modtager det livsvarige legat.men økonomien er altid et stort emne for oversættere Tekster Peter Bjerre Rosa: Personligt tørster jeg efter input fra forskningen. Vi har gamle traditioner, som vi ikke aner, om der er belæg for. Det er en dør, der har åbnet sig for mig, for jeg har hørt en masse nyt og fået navne og kilder, som jeg selv kan gå videre med og lære mere af. på hver sin del af bogen. Jeg oversatte den sidste del af bogen uden at have læst det første, så jeg havde ingen anelser om, hvad bogen handlede om. Et kommercielt produkt, men utilfredsstillende for oversætterne. Og Morten Visby fra Dansk Forfatterforening supplerede: Voldsomme strukturændringer på bogmarkedet betyder, at oversætterne bliver mødt med kontrakter med engangshonorarer. Det har konsekvenser for den tid, oversætterne har til rådighed, de bliver nødt til hele tiden at producere titler. Der bliver mindre tid til at lave oversættelsen og til dialogen mellem redaktør og forfatter og den debat, som skaber den litterære kvalitet, som alle efterspørger. Oversætteren bliver nødt til at arbejde mere generisk vi får rigtig dygtige, hurtige og produktive oversættere af bestemte genrer: krimi, chick lit, anden verdenskrig. Man kan leve ganske udmærket selv på de forringede markedsvilkår, men man udvikler skabeloner, som man skærer bøgerne til efter. Oversætteren udvikler sig heller

13 artikel ikke fagligt, men bliver dygtig til at lave de samme ting igen og igen. Morgendagens maskinstormere? Senere gik Amalie Foss oversætternes aftagere på klingen, da hun spurgte: Hvad vil I gøre for at holde kvalitetsniveauet? Men hun mødte ingen forståelse fra Gyldendals Johannes Riis: Oversætterne anbringer sig altid i en offerrolle. Der er ingen, der tvinger jer til at være oversættere. Det er ingen menneskeret at leve af at være oversætter. Men han var vist i ovenstående temmelig polemisk, for han rejste også Amalie Foss, medarrangør af Hieronymusdagen, arbejder med enhver slags medieoversættelser: Vi har lavet arrangementet for at skabe tværdisciplinær kontakt. Det er afsindigt spændende at høre fra de andre discipliner og se, at vores udfordringer ved arbejdet er de samme, nemlig arbejdsvilkår, der ikke fordrer kvalitet. Man kan lære meget af at skæve til de andres løsninger. Der bliver talt om det, der er vigtigt på en konstruktiv måde. Og så er det interessant at høre, hvad der bliver forsket i. Michael Svennevig, egentlig ikke oversætter, men forfatter, som har oversat en digtsamling. Jeg har fået så stort et udbytte, hver gang jeg har været til et af de arrangementer, oversætterne har. Den bevidsthed om sprog, som oversættere har, er en helt anden end de skønlitterære forfatteres. Det er mere et teknisk redskab, det er ikke følelsesladet, og det er meget spændende at høre mere om. spørgsmålene: Hvordan rekrutterer vi nye oversættere, som kan dansk? Og Hvordan får vi folk til at interessere sig for oversat litteratur? Og noget peger på, at det ikke er maskinoversættelser, som er vejen frem. Følgende maskinoversættelse af Højt fra Træets grønne top blev fremhævet som eksempel på, hvor meget en computer kan ramme ved siden af med en oversættelse: Højt fra træets grønne top via Google Translate, dansk-engelsk-tysk-dansk: Høj træ grønne top Jul stråler skinne Musiker, spille lykkeligt, Nu dansen begynder. Rart nu tilføje din hånd i min, ingen slange på rosiner! Først bliver træstrukturen vises, som det skal spises. Oversætternes skytshelgen Hieronymus ophavsmand til Vulgata, nyoversættelsen af Bibelen til datidens talte latin, der stadig er referencepunkt i den katolske kirkes liturgi døde den 30. september år 420. Dagen markeres af oversættere mange steder på kloden. Hieronymusdagen 2013 var et samarbejde mellem DOF (Dansk Oversætterforbund), FBO (Foreningen af billedmedieoversættere i Dansk Journalistforbund) og Engelsk/Romansk Institut på KUA. I år foregik arrangementerne hos Dansk Forfatterforening i Strandgade og på Nordatlantens Brygge med deltagere fra Sverige, Norge, Danmark og Finland. Michelangelo di Caravaggio FORFATTEREN

14 mening & debat Oh hellige, helbredende, fromme kunst! Af Egon Clausen M in ven præsten er misundelig. Sagen er, at han har fået uventet konkurrence. Hans fortællinger om Jesus, der kunne få lamme til at gå og blinde til at se, er nemlig blevet overtrumfet af kunstens og kulturens verden, der har et rigt udvalg af tabuer, magi, shamaner, mirakler og helbredende kræfter, og det i et omfang, der langt overgår, hvad den almindelige danske folkekirke har at byde på. Derfor er præsten misundelig. Han skriver til mig og lægger eksempler for dagen. I en længere periode har et dansk dagblad således haft en serie om litteraturens helbredende kræfter, og en dag i midten af oktober 2013 havde dagbladet Politiken endda en hel side med anvisninger på skønlitterære værker, der efter sigende kan helbrede lidelser som skaldethed, høfeber og influenza samt sex. Avisens udsendte medarbejder havde opsøgt et par engelske litterater, der kalder sig for bogdoktorer, og som prædiker det glade budskab, at romaner kan kurere alle slags sygdomme - bortset fra ordblindhed, hvilket i så fald må være den ultimative fortabthed. På deres bogklinik kan man købe sig til en konsultation, hvor man fortæller om sine sygdomme det svarer til at bekende sine synder, og når syndsbekendelsen er ovre, får man udskrevet en recept på en bog, som man omgående skal begynde at læse i. Senere får man en større recept på i alt otte romaner, der skal indtages som bodsøvelser. Eksemplet fra London er den foreløbige kulmination på en åndelig bevægelse, der tilbeder kunsten som noget helligt, og som derfor anser kunstneren for at være en slags shaman, der står i direkte forbindelse med universets skabende kræfter. Kunstneren må derfor antages at have et særligt indblik i tilværelsens dybeste mysterier. Præsten fortæller, at ledelsen i Danmarks Radio har ytret ønsker om at få forfattere til at medvirke i nyhedsudsendelser, hvilket kan tages som et bevis på, at tilværelsens dybeste gåder også omfatter dansk indenrigspolitik. Hvad Danmarks Radio angår, er der mere at hente. Da man for et par år siden flyttede morgenandagten fra P1, udbrød der rasende protester fra Den foreløbige kulmination på en åndelig bevægelse, der tilbeder kunsten som noget helligt. mange af de tradionelt troende, der var vrede over, at det religiøse stof blev reduceret, men de tog fejl. Religiøsiteten blev ikke fjernet, den holdt bare flyttedag. Hvis de ville høre en sand andagt, skulle de bare lukke op for radioens skønlitterære program, der med hensyn til inderlig fromhed, glødende tilbedelse og brændende tro var som et møde i missionshuset, hvor man også kunne høre bævende lovprisninger over den store og ufattelige nåde, der som et lysvæld forgyldte det trælbundne menneskes elendige Egon Clausen er journalist, forfatter og mangeårigt medlem af Dansk Forfatterforenings bestyrelse og Dansk Kunstnerråds forretningsudvalg. Hans seneste udgivelse er Regnebrættet, erindringer fra Ribe fra Egon skriver en fast kommentar i hvert nummer af Forfatteren. Kommentaren er udtryk for Egon Clausens egen holdning. eksistens. I missionshuset kom lyset fra Gud. I radioen kommer det fra moderne dansk litteratur. Min ven præsten har bedt om anonymitet, og det forstår jeg godt. At skrive den slags er kætteri. Han risikerer at sætte resterne af sit gode navn og rygte overstyr, men sådan er det, når man har med religion at gøre. Så er der noget, der er så forfærdeligt, at man kun kan bekende det i enrum. Desuden er han også en mand, og mænd er desværre født med en række kulturelle mangelsygdomme, der gør, at deres litterære smag er for dårlig. De fleste af dem vil hellere læse om krig end om kærlighed. De foretrækker fakta frem for følelser og har kort sagt ikke begreb om ægte kunst. Det svarer til at være ramt af arvesynden, siger præsten, og den er der ret beset ikke noget at gøre ved, så mænd kan ikke helbredes og må lade sig nøje med krimier og bøger om computerspil, mens han selv må stå i sin tomme kirke og se, hvordan skarer af fromme kvinder går hans dør forbi. DEBATTEN ER ÅBEN! Send indlæg på max anslag til mening og debat 14 FORFATTEREN

15 mening & debat IPad uden skyggen af profetens skæg Kåre Bluitgen skriver her om, hvordan markedskræfterne afgør, at hans bog om profeten Muhammed ikke kan læses på en ipad. Vi må ikke se bare bryster, men hvad med et fuldskæg og en lidt kroget næse? Apple s boghandel har afvist at sælge e-bogen The Koran and the Life of the Prophet Muhammad, der er den nyudgivne, engelske udgave af min bog Koranen og profeten Muhammeds liv, som for otte år siden var med til at udløse en omfattende debat om, hvorvidt der i medierne og litteraturen måtte bringes illustrationer af islams profet. Mens moderate danske muslimer ikke så noget problem i, at ikke-muslimer tegnede profeten, førte det i udlandet nogle steder til voldelige optøjer. Det var dog Jyllands-Postens Muhammed-tegninger og ikke illustrationerne i Koranen og profeten Muhammeds liv, der udløste vreden. Apples ibookstore er en af de væsentligste aktører på e-bogsmarkedet. Men der er ikke tale om en elektronisk boghandel som de danske, vi kender: Hver bog bliver nøje gået igennem, inden den sættes til salg i det virtuelle udstillingsvindue. De fleste husker sikkert sagen med de historiske billeder af hippier med nøgne overkroppe i Peter Øvig Knudsens bog om 68-generationen, der ikke kunne slippe gennem det multinationale selskabs moralske nåleøje selv efter at brysterne var tækkeligt dækket af røde æbler. Jeg kunne måske have sagt mig selv det, men det havde jeg så bare ikke. Tegninger af profeten Muhammed er også haram. Forbudt. For stærk kost på linje med ammende kvinder og andet samfundsundergravende fra landet i nord, der er kendt for sin dårlige tone og trættende provokationer. Det mest frustrerende er næsten, at jeg ikke kan få oplysninger om, hvor grænsen går. Udvises der nåde, hvis jeg sætter en sort bjælke hen over øjnene som på gammeldags forbryderbilleder? Hvis personen kun ses bagfra? Eller gælder der et helt og fuldstændigt billedforbud, som det praktiseres af Taleban? Jeg kan ikke komme i kontakt med Apple. Afslaget gælder blot de to ovennævnte bøger, mine øvrige trives fint på ibookstore. Så måske det alligevel var noget i teksten? Min agent, der står for kontakten til dette næsten hemmelige selskab, kan heller ikke få konkrete svar trods adskillelige henvendelser. Kun at afvisningen angår indholdet. Nu fik bogen fine anmeldelser både fra litterære anmeldere og specialister fra universiteterne, så der er altså næppe tale om en kvalitetsbedømmelse. Det er bare en afvisning. Også af enhver form for debat om grundlaget for afvisningen som sådan. Det er en afvisning, man ikke kan anke, ikke blive hørt om, ikke få begrundet. Så må man gøre sig sine egne tanker, skønt disse som bekendt bedst udvikles i dialog. ibookstore afviser bøger, der kunne tænkes at støde stærkt konservative kredse eller udløse trusler mod Apple. Men censureringen får ikke mindst betydning, når firmaets store andel af e-bogsmarkedet tages i betragtning. Og værdien af formel ytringsfrihed sættes under pres, når private aktører med monopollignende status bortcensurerer værker, der kunne tænkes at udløse reaktioner fra diktatoriske magthavere eller voldelige pressionsgrupper. Og hvor ender det? Forfattere, der hverken interesserer sig for bare bryster eller Muhammeds skæg, kan alligevel blive inddraget i sagen. Uddrag fra min bog kan forefindes i antologier; skolebøger til brug i religionsundervisningen (undskyld at jeg hermed bringer disse værker op i radarhøjde), så disse har altså heller ingen fremtid i ibookstore. Med mindre, selvfølgelig, man piller mine bidrag ud. I Norge er visen om den lille hottentot pist væk i nyudgivelserne af Thorbjørn Egners visebog, og i Sverige må Pippi Langstrømpe ikke længere have en far, der er negerkonge, nu er han sydhavskonge. Denne historieforfalskning af kunstneriske værker er markant for vores tid; de skal leve op til magthavernes politiske og religiøse normer for at kunne læses eller vises. Og det gælder også den anden vej rundt. Altså må nutidens dokumentariske bog om hippietiden ikke vise datidens billeder. Og profeten Muhammed, som vi har masser af islamiske tegninger af fra ældre tider, må vi nu ikke se så meget som et skæghår af. Formentlig. Jeg ved det jo egentlig ikke. Men det kan vi jo så alle gå og grunde lidt over, og der står ikke noget om selvcensur i Grundloven. Kåre Bluitgen er forfatter til en række romaner, der tager udgangspunkt i henholdsvis kristendom, islam og hinduisme. I oktober udkom The Koran and the Life of the Prophet Muhammad bl.a. på Amazon og en række danske e-boghandlere. FORFATTEREN

16 fra foreningen KURSER Husk! Mere udførlige beskrivelser af kurserne findes nu på danskforfatterforening.dk, hvor du også skal søge om optagelse på kurserne. Fagbogen ud over rampen Primært for F København, 26. november kl Kursus Undervisere: Axel Kielland og Ole Jørgensen Hvordan skriver man for læsesvage voksne? Primært for S København, 11. januar 2014 kl Kursus Underviser: Kirsten Koch Jensen Den gode BU-anmeldelse Primært for BU København, 16. januar 2014 kl Kursus Underviser: Kamilla Löfström Sprogbilledet For alle København, 17. februar 2014 kl Kursus Underviser: Bo Jørgensen HALD Skrivemaraton Primært for S, BUF Viborg, maj 2014 Kursus Underviser: Bo Skjoldborg Nye medlemmer og medlemmer, der ikke tidligere har været på Hald vil have første prioritet. LEGATER Legater fra Statens Kunstråd og Statens Kunstfond Se mere på kunst.dk Følgende legater har ansøgningsfrist 1. februar Den skønlitterære pulje Arbejdslegater og rejselegater til forfattere af skønlitteratur og udøvere af mundtlig litteratur mv. Litteratur Børnelitteraturpuljen Arbejdslegater og rejselegater til forfattere og illustratorer af børnelitteratur Tegneserie- og illustrationspuljen Arbejdslegater og rejselegater til danske tegneserieskabere og til illustratorer af dansk litteratur (illustratorer af børneog ungdomslitteratur skal søge Børnelitteraturpuljen). Den faglitterære pulje: Arbejdslegater og rejselegater til faglitterære forfattere. Rejselegater Statens Kunstfonds Litteraturudvalg, rejselegater for skabende kunstnere. Arbejdslegater og stipendier: Statens Kunstfonds Litteraturudvalg. Arbejdslegater og treårige arbejdsstipendier for skabende kunstnere. DIVA - Danish International Visiting Artists Programme. Udenlandske kunstnere kan inviteres til et netværksskabende arbejdsophold i Danmark. Følgende legater har løbende ansøgningsfrist: Mentorordning for oversættere til dansk Litteratur- og personudvekslingspuljen: Støtte til forfatteres rejse- og hoteludgifter. Prøveoversættelser: Tilskud til kortere oversættelser for oversættere, forlag, udenlandske teatre, udenlandske tidsskrifter og mindre, litterære publikationer. Det internationale researchprogram Pulje til støtte af fribyer. Danske kommuner kan søge tilskud til litterære aktiviteter i forbindelse med fribyordningen. INVITATION TIL UDDELINGEN AF DANSK LITTERATURPRIS 2013 Forfatteren Merete Pryds Helle modtager i år Dansk Litteraturpris på kr , som uddeles af Ragna Sidéns og Vagn Clausens Fond. Dette fejres ved en reception i Dansk Forfatterforenings lokaler, Strandgade 6, st., 1401 København K torsdag d. 5. december 2013 kl Merete Pryds Helle modtager prisen på baggrund af sit alsidige forfatterskab, der tæller novellesamlinger, romaner, radiospil, digte, børne og ungdomsbøger og skønlitterære tekster til de nye medier. Genremæssigt spænder hun fra de mere fantasifulde og eksperimenterende tekster til den historiske roman, krimien, brevromanen og til sms-novellen og ipad-romanen, som hun selv har været med til at udvikle. Dette gør hun i et sprog, der altid, og på én gang, er legende og stilsikkert. Yderligere oplysninger om prisen kan fås hos advokat Niels Søby, tlf , ns@sobylaw.dk. Med venlig hilsen Bestyrelsen for Ragna Sidéns og Vagn Clausens Fond niels Søby irene Pedersen Charlotte Weitze Advokat Forfatter Forfatter 16 FORFATTEREN

17 fra foreningen KALENDER Hvor intet andet er anført, er adressen Strandgade 6, 1401 København K. Evt. aflysning eller ændring af et arrangement vil blive offentliggjort på foreningens hjemmeside. November 6. Kom og skriv kl For alle medlemmer. Tilmelding til Malene Kierkegaard: malenekirkegaard.dk 8. L-gruppen arrangerer MiniLyrik- Forum kl Medlemsmiddag kl. 18. For alle medlemmer. 10. Haiku møde kl DOF stambordsmøde kl. 20. Sted: Café Zalt 13. Kom og skriv kl BU arrangerer fyraftensmøde kl Bestyrelsesmøde kl Seniorgruppen kl Legatreception uddeling af Zinklarprisen. Kl. 16. Alle er velkomne 22. DOF julehygge kl. 16. Sted: Hviids vinstue, Kgs. Nytorv 19, kld.; København K 23. S-debutantarrangement kl KURSUS: formidling af fagbogen for F. kl Kom og skriv kl F-prisuddeling og efterfølgende fest. Kl S, BU og L holder julefrokost. Kl. 15 December 3. F-tirsdagsmøde kl. 19. Alle er velkomne 4. Kom og skriv kl Haiku møde kl eniorgruppen kl DOF stambordsmøde kl. 20. Sted: Café Zalt 15. S holder julebogmarked kl. 14. Alle er velkomne Januar KURSUS: Karakteropbygning og sprog primært for S og BU. Tilmelding til anne-sophie@ mail.dk 11. KURSUS: Skriv for læsesvage voksne. Kl KURSUS: Den gode BU anmeldelse kl Primært for BU 19. Haiku møde kl Bestyrelsesmøde kl Kom og skriv kl Sekretariatet holder lukket fra 20. december til 6. januar andre arrangementer Jyllands Forfattere Søndag 17. november Hald Hovedgaard kl Jyllands Forfattere er en sammenslutning, hvor målet er gensidig inspiration. Trænger du til hjælp med et projekt, kan du søge respons fra kollegerne i æggerunden, hvor du får 20 minutter til fremlæggelse og 20 minutters respons. Hvis du gerne vil fortælle om en nyudgivelse, kan du få 10 minutter i pralerunden, hvor du fortæller om en ny bog, som du har skrevet. Desuden er der oplæg om at skrive og udgive dagbøger. Kontakt Birgit Knudsen, hvis du vil deltage i de omtalte runder. birgit.k@ home1.gvdnet.dk Underskoven Torsdage 14. og 28. november og 12. december kl Huset, Rådhusstræde 13 (Underkanten) Adgang gratis! Du er lige velkommen, om du kommer for at læse op eller lytte. Tag gerne en litterært interesseret ven med. Du kan købe vand, øl, te og kaffe i baren. Seniorgruppen Torsdag 21. november kl Strandgade 6 Mit liv og mine romaner Oplæg ved forfatteren Thorstein Thomsen Den Røde Sofa med Yahya Hassan Torsdag 21. november kl OBS! Strandgade 6 Arrangementerne optages til Den2radio. Der er tilmelding til arrangementet, så send navn og antal gæster til: tilmelding.yahyahassan@ gmail.com Jul med DOF Fredag 22. november kl. 16 Hviids Vinstue, Kongens Nytorv Man skal ikke melde sig til, men kan bare dukke op og drikke et glas glögg, helt spontant og aldeles uforpligtende. Dog skal man betale for det, man drikker og spiser. Ny dansk novellepris: Zinklar-prisen Fredag 22. november kl. 16 Strandgade 6 Zinklar-prisen er en ny dansk litteraturpris, som fra og med i år uddeles til en dansk eller udenlandsk novelleforfatter. Prisen, der er på kr., uddeles FORFATTEREN

18 fra foreningen KALENDER ved et festligt arrangement i Dansk Forfatterforening, hvor der vil være livemusik og interview med og oplæsning ved prismodtageren. Zinklar-prisens midler stammer fra den nu afdøde novelleforfatter Finn Zinklar ( ), der testamenterede størstedelen af sin formue til formålet. Finn Zinklar arbejdede i regnskabsafdelingen på Toms Fabrikker, men levede et parallelliv som forfatter af ugebladsnoveller. Han debuterede i 1949 og fik trykt sin sidste novelle i I løbet af de 45 år producerede Finn Zinklar over 100 noveller, som fortrinsvis blev bragt i ugebladet Hjemmet. Med Zinklar-prisen ønskede Finn Zinklar at fremme og hylde novellen som litteraturform, og han besluttede, at legatet skal tilfalde en dansk eller udenlandsk novelleforfatter. Prismodtagerens identitet afsløres den 19. november. Prismodtageren er udvalgt af Zinklar-prisens bestyrelse bestående af forfatter Jakob Vedelsby, litteraturanmelder Kamilla Löfström samt direktør for Dansk Sprog- og Litteraturselskab Lasse Horne Kjældgaard. StORDstrømmen Lørdag 23. november kl Kulturforsyningens Lokale 1, Voldgade 1, Nykøbing Falster Skriveværksted med Creative writing for forfattere også de kommende. Deltagerpris 100 kr. Årets debutantarrangement - Nu med kulturminister! Lørdag 23. november kl Traditionen tro inviterer S- gruppen alle årets debuterende skønlitterære forfattere til at komme og læse op af deres nye værker. I år kommer Marianne Jelved og holder festtalen. Hvis du har lyst til at høre dine nye kolleger læse op, skåle og sige tillykke, byde dem velkommen i DFF og lytte til kulturministeren, så send en mail til anne-sophie@mail.dk senest torsdag d. 14. november. Vi byder på middag om aftenen, og det koster 150,- kr. at deltage. Alle medlemmer er velkomne. Den faglitterære pris 2013 Fredag 29. november kl , Strandgade 6 Du indbydes som medlem af den faglitterære gruppe til prisfest i forbindelse med overrækkelsen af den faglitterære pris. Prisuddelingen er et element i vores markedsføring af os selv som fagforfattere og den uddeles en gang om året med i alt kr. Beløbet kommer fra Kulturstyrelsen, og det er styrelsen i Dansk Forfatterforenings gruppe af faglitterære forfattere, som indstiller prismodtagerne. Tidligere er prisen gået til fagbogsforfattere som Tine Bryld, Steffen Heiberg, Lone Frank, Anne Knudsen, Peter K.A. Jensen, Lotte Thrane, Tom Buk Swienty, Jørn Lund, Jesper Hoffmeyer og Martin Schwarz Lausten Navnene på prismodtagerne for 2013 offentliggøres i en pressemeddelse, der udsendes kort inden prisoverrækkelsen. Efter pristildelingen er der festmiddag, og alle medlemmer af den faglitterære gruppe er velkomne og kan tilmelde sig hos formanden, Frank Egholm på denne mail: egholm@ postmesteren.dk. Fælles julefrokost for BU, skønlitterære og lyrikere Lørdag 30. november kl. 17 Strandgade 6 S-, L- og BU-gruppen holder fælles julefrokost i foreningen. Mad, underholdning og fri bar for kun 100 kr. (Måske 150, der er indløbet forskellige meldinger.) Betaling ved indgangen. Tilmelding til lotte.petri@ hotmail.com eller lisebidstrup@stofanet.dk senest d. 22. november. Musik, sang, hygge, jul og klip F-gruppens tirsdagsmøde i december Tirsdag 3. december kl , Strandgade 6 Aftenen får mere karakter af hygge og kreativitet end af et debatmøde. Gæster: Ebbe Preisler og Søren Thaae. Ebbe præsenterer sin store bog om og med lejlighedssange, som skal afprøves. Søren præsenterer sine sjove og farverige klippebøger, der også lægger op til praksis på stedet. Vi skal altså lave julehygge sammen og serverer derfor æbleskiver og portvin/gløgg. Vel mødt. Som sædvanlig er der gratis adgang. Alle er velkomne. Der kan købes øl og vin. StORDstrømmen Torsdag 5. december kl Vandtårnet, Hollandsgård 20, Nykøbing F Debutanterne Steffen Baunbæk, Susanne Nyholm Michelsen og Jonas Reppel læser op af deres debutsamlinger og Bue P. Peitersen, der vandt Bukdahls Bet i år, læser op af sin nye digtsamling Juice. Deltagerpris 40 kr. Seniorgruppen Mandag 9. december kl , Strandgade 6 H. C. Andersen - oplæg ved professor og litteraturforsker Klaus P. Mortensen Informationsmøde om DIGITAL Mandag 9. december kl Nordisk Kulturfonds sekretariat, Ved Stranden, København K Nordisk Kulturfond sætter fokus på digital kunst og kultur og har øremærket tre millioner danske kroner til Årets Nordiske Kulturbegivenhed, DIGITAL På dette møde kan du høre om, hvordan du kan ansøge Fonden og få ny inspiration til at udvikle projekter, som du kan ansøge om støtte til under overskriften DIGITAL På mødet gives der gode råd om ansøgning, og tre kulturproducenter deler ud af deres erfaringer med digital produktion. Bemærk, projekterne skal være med deltagelse af mindst tre nordiske lande. Tilmelding via nordiskkulturfond.org: Senest 22. november 18 FORFATTEREN

19 fra foreningen NYE MEDLEMMER Find kontaktoplysninger på danskforfatterforening.dk Morten Boye Hansen Associeret medlem, Haikugruppen Daniel Lund Hansen Associeret medlem Pernille Boelskov Associeret medlem Ditte Guldbrand Christensen Associeret medlem Nils Hoffmann Associeret medlem Cæcilie Skovmand Associeret medlem Bo Terkelsen Associeret medlem Sille Jensen Associeret medlem Ole Ditlev Nielsen F 2300 København S Senest udgivne titel: Om at undervise 20 skridt til at blive en bedre lærer, Dansk Psykologisk Forlag, 2013 Ida Hassing-Jakobsen DOF Senest udgivne titel: Leena Lehtolainen, Hvor er de unge piger nu? Bazar, 2012 Lasse Rask Hoff DOF 2100 København Ø Senest udgivne titel: Utopia (Thirteen) Korridor, 2013 Alex Zichau Hertz S Seneste udgivne titel: Ubehagets Soundtrack Autre, 2013 Tage Klitgaard Svenning L 9480 Løkken Senest udgivne titel: Breve til Blokhus Palle Overgaard Sørensen F 8370 Hadsten Line Leonhardt BU 2000 Frederiksberg Senest udgivne titel: Klubben Gyldendal Uddannelse, 2013 Kim Lee Khan Sjøgaard F 5610 Assens Senest udgivne titel: I en anden verden, fra dansk drøm til asiatisk virkelighed et liv som backpacker Mellemgaard, 2007 Eve Bengta Lorenzen 2830 Virum Senest udgivne titel: Fra krise til kærlighed, Borgen, 2013 Naja Alberdi Platz S 2000 Frederiksberg Senest udgivne titel: Bebop Bar, Lindhardt & Ringhof, 2006 Maria Helleberg S, Kvindegruppen Senest udgivne titel: Scenesat, Rosinante 2012 Martin Østergaard F 2200 København N Senest udgivne titel: Lige nu har jeg det godt, Indblik 2013 Info-møder om de nye støttemuligheder, i samarbejde med Kunststyrelsen Århus: 6. januar kl København: 8. januar kl Odense: 22. januar kl Stederne oplyses i næste nummer. FORFATTEREN Forfatteren ISSN Nr , 72. årgang Udgives af Dansk Forfatterforening Ansvarshavende: Jo Hermann Redaktør: Anna Bridgwater, tlf anna@bridgwater.dk Redaktionsudvalg: Anna Bridgwater, Anna Grue (S), Eva Gro Andersen (S) Tomas Lagermand Lundme (S-suppleant), Susanne Bernstein (DOF), Lykke Strunk (F), Kaare Øster (F-suppleant), Niels Henningsen (BU), Lene Møller Jørgensen (BU), René Rasmussen (L), Bo Lille (L-suppleant), Sara Strand (webredaktør). Grafisk design: salomet grafik / Mette Salomonsen Forsideillustration: Rikke Hyldahl Tryk: PE-Offset Indsendte bidrag dækker ikke nødvendigvis redaktionens meninger. Eftertryk af artikler er tilladt med kildeangivelse. Eftertryk af illustrationer ikke tilladt. Deadline til dette nummer var 23. oktober. Udgivelsesdato 11. november. Materiale til næste nummer, som udkommer 16. december 2013, skal være redaktionen i hænde senest 27. november Forfatteren udkommer otte gange om året. Abonnement tegnes gennem Dansk Forfatterforening, pris kr Deadlines Nr. 08 Deadline 27. december udgivelse 16. december Nr. 01 Deadline 15. januar udgivelse 3. februar Dansk Forfatterforening Strandgade 6, stuen, 1401 København K Tlf.: Fax: Tlf. tid: Man-tors og Lukket fredag. danskforfatterforening@danskforfatterforening.dk Formand: Jo Hermann formand@danskforfatterforening.dk Tlf Jurist: Anne Koldbæk ak@danskforfatterforening.dk Kontortid: Tirs.-tors.: og Juridisk assistent: Stud.jur. Jacob Lau Pedersen jura@danskforfatterforening.dk Bogholderi: Knud Finnerup bogholderi@danskforfatterforening.dk Medlemsadministration m.m.: Nena Wiinstedt, Maria Ranjani Hughes Sekretariatsleder og webredaktør: Sara Strand: ss@danskforfatterforening.dk Kursussekretær: Mai Misfeldt Tlf.tid: Tors og kursus@danskforfatterforening.dk Bestyrelsen: Jo Hermann (fmd.), Morten Visby (næstform.), Lise Bidstrup (kasserer), Frank Egholm Andersen, Juliane Wammen, Pia Deleuran, Karsten Bjarnholt, Jørgen Buchardt, Egon Clausen, Lotte Thrane og Anne-Sophie Lunding-Sørensen. Gruppernes styrelser: S-gruppen Anne-Sophie Lunding-Sørensen (fmd.), anne-sophie@mail. dk, Cecilie Rosdahl, Lotte Petri, Christine Tjalve, Tomas Lagermand Lundme, Anne Hjælmsø, Birte Kont. Suppleanter: Johan Ottosen, Amdi Silvesti, Harald Havsteen-Mikkelsen og Eva Gro Andersen. BU-gruppen (børne- og ungdomslitteratur) Lise Bidstrup (fmd.), lisebidstrup@ stofanet.dk, Kåre Bluitgen, Birde Poulsen, Henrik Nilaus, Erik Christiansen, Nanna Gyldenkærne, Bodil Molich og Lene Møller Jørgensen. Suppleanter: Irma Clausen og Michele Simonsen. L-gruppen (lyrik) Karsten Bjarnholt (fmd.), Cindy Lynn Brown (næstfmd.), Birgit Keller, Bo Lillesøe, Knud Steffen Nielsen, Ole Bundgaard, Pia Valentin Sørensen, René Rasmussen og Bue P. Peitersen. F-gruppen (faglitteratur) Frank Egholm Andersen (fmd.), egholm@postmesteren.dk., Birgit Knudsen (næstfmd. og kasserer), tlf Pia Deleuran og Kaare Øster (sekretærer). Lise Bostrup, Sigurd Kværndrup og Lykke Strunk. Suppleanter: Jørn Martin Steenhold og Søren Thaae. DOF (Dansk oversætterforbund) Morten Visby (fmd.) mortenvisby@hotmail.com, Kim Lembek (næstfmd.). Bestyrelsesmedlemmer: Ellen Boen, Sanne Bertram, Ulla Lauridsen, Rasmus Hastrup og Susanne Bernstein. Suppleanter: Louise Ardenfelt Ravnild og Sara Høyrup. Illustratorgruppen (sektion i BU-gruppen): Formand: Martine Noring Kvindelige forfattere i DFF Birte Kont, tlf , birtekont@ mail.tele.dk Seniorgruppen i DFF Formand: Henning Kirk, tlf , kirk@dadlnet.dk Næstformand: Ivar G. Jonsson, tlf , igj@mail.dk Haiku-gruppen Hanne Hansen, tlf , h.hanne@webspeed.dk FORFATTEREN

20 bog poesibogen NN Foto ADRIAN JOACHIM Jørn Jønke Nielsen er medlem af Hells Angels og forfatter. Han har udgivet selvbiografiske bøger om sit liv og om oplevelser i fængslet, og romanen Elgen Helge, på Tiderne Skifter. Den vigtigste bog jeg har læst er Seneca Om Livets Korthed. Ikke kun indholdet, men også fordi jeg befandt mig i en udfordrende situation. Jeg glædedes over, at jeg i hvert fald havde en at dele mit tankegods med, og han var oven i købet flere tusinde år ældre end jeg. Det er en let lille sag, men indholdet er stort. Hvis jeg kun måtte beholde én bog resten af mit liv ville det være Snorri Sturlusons Sagaer. Den fik jeg i gave af mine norske brødre, da jeg blev løsladt efter 11 års fængsel. Den er lang, og det er den flotteste bog, jeg har. Hvis jeg kunne være en anden forfatter for en dag, så ville jeg være Wilbur Smith. Jeg har læst alle hans bøger om Afrika og Orienten. Nogle mener, at han er stærkt chauvinistisk i forhold til kvinder, men jeg er jo ikke ham. Hans bøger er spændende og medrivende, og han har rejst og oplevet meget i de mest fantastiske egne af vores jordklode. Der er kommet megen god litteratur ud af forfatteres personlige lidelser, men frem for en Henri Charriere eller Tove Ditlevsen som begge har lidt på hver deres måde, så ville jeg foretrække at rejse i gamle Wilburs fodspor. Hvilken bog af en anden forfatter ville jeg selv gerne have skrevet? Jeg har nu aldrig rigtig spekuleret i at bagstjæle andre forfatteres bøger, men hvis jeg skulle lægge navn til en bog, som jeg syntes er både godt researchet og velskrevet, så må det blive Ken Foletts Et Sted Kaldet Frihed. Den nærmest bandt mig til læsestolen, og jeg husker, at jeg længtes efter at komme tilbage til den, når jeg måtte tage mig af andre pligter. Den mest irriterende bog, jeg nogensinde har læst, er der mange af. Jeg kan ikke komme i tanke om en enkelt, jo det skulle da lige være min første Robert Ludlum bog. Jeg husker ikke titlen, men den havde sin begyndelse i en lufthavn. Det irriterede mig, at der skete et eller flere mord på snart sagt hver eneste side. Alt for meget og dermed utroværdigt. Jeg nåede kun lige ud af lufthavnen, så lagde jeg den fra mig. Den litterære genre jeg mindst forstår er lyrik, poesi, digte og den slags. Jeg har prøvet for mange år siden, men det siger mig ikke et dyt. Det er noget med, at de dygtigste skriver så uforståeligt som muligt, og så forventes det, at alle forstår det. Vel har jeg da læst nogle smukke og dybe digte, som man jo skal og bør, når man bevæger sig i et intellektuelt skallepandemiljø, men nej tak. Det siger mig ikke noget, og jeg tvivler på, at jeg nogensinde igen bevæger mig den vej. Jeg tror også, at det er de færreste, som betragter mig som poet.