Børnefolklore i øjenhøjde

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Børnefolklore i øjenhøjde"

Transkript

1 Børnefolklore i øjenhøjde Om pigers forhold tilfrække ord og sange AfBjørg Kjær Fra marts til november 1985 havde jeg for at tjene til livets fornødenheder et vikariat som pædagogmedhjælper på et fritidshjem i København. Opholdet var ikke tænkt som et feltarbejde, men det viste sig, at det kunne give nogle perspektiver på det man kalder børnefolklore. Her fik jeg for alvor set noget af børnenes folkekultur i aktion og i sammenhæng. Fritidshjemmet er beliggende i Københavns Nordvest-kvarter. Det er en institution, som rekrutterer sine børn på almindelig vis gennem den lokale pladsanvisning. Børnene er derfor rimeligt repræsentative for området. Der er en del indvandrerbørn og børn fra almindelige, solide arbejderhjem, fra hjem med enlig forsørger eller fra sammenbragte familier, samt en mindre del fra bogligt uddannede familier. Alt i alt en meget broget flok unger med forskellig baggrund, dog med nogen overvægt af arbejderbørn. Bygningen, hvor fritidshjemmet har til huse, er bygget til andet formål og er i øvrigt af en vis alder, så moderne institutionsbyggen er det ikke. Fritidshjemmet, eller»fritteren«, som børnene siger, har en ret løs struktur og der lægges vægt på, at børnene har mulighed for selv at lege og i øvrigt selv kan vælge, hvad de vil beskæftige sig med. Pædagogerne er der altså som et tilbud. De aktiviteter, som udbydes, vinder meget forskellig tilslutning. Det sker mange gange, at børnene hellere vil lege med sig selv og hinanden, end deltage i et struktureret og voksenstyret forløb. Man hygger sig og gør det, man har lyst til. Det betyder, at den overvejende del af børnenes tid på»fritteren«går med at være sammen med hinanden, lege, skændes og så videre. Det giver gode muligheder for børnenes egne udfoldelser. Stuerne På institutionen er børnene fordelt på tre gruppen Rød, Grøn og Blå stue. Stuerne er det sted, børnene hører til. Det er her de spiser frugt om

2 eftermiddagen og det er her de siger til når de kommer og går. Det meste af dagen cirkulerer børnene imidlertid som de har lyst til. På gangen mellem Grøn og Rød stue ligger et lille rum, kaldet»hopperen«. Det er et rum, som er fuldt af puder og madrasser og som i øvrigt er forbudt for voksne. Der er stor rift om at få lov til at»have«/være i»hopperen«og de voksne må engang imellem bryde ind og mægle eller skære igennem, så stridighederne løses. Ofte kan børnene dog selv klare bøvlet og der kan gå flere timer, hvor man ikke hører en lyd derinde fra. Rød På Rød stue hører alle de mindste børn til - det er her man starter og bliver sluset ind. Kirsten er pædagog på Rød stue og hun er tilhænger af faste rammer og en vis grad af disciplin. For eksempel skal man, når der spises, sidde stille, høre historie og lytte efter. Kirsten bliver lidt genert eller lidt vred over de frække ord, som børnene siger. Hun er i midten af halvtredserne. Sara, 7 år, er lidt trist en dag. Har haft meget fart på og har haft en del konflikter. Nu er hun træt og vil bare sidde lidt hos Kirsten. Snakken går om maling og pensler og malerier, for børnene er i gang med den slags. De andre stuer er nede på græsset for at lege, så der er ret roligt. Sara hænger og mosler og hygger på skødet af Kirsten. Nyder at være i en særstilling. Hun nyder, at Kirsten er stor, blød og tyk.»hvad er det?«siger hun og peger smilende på Kirstens bryster.»det er da mine bryster,«siger Kirsten og kvæler ordene lidt i fnis. Hun rejser sig og beskæftiger sig med de andre børn. Grøn På Grøn stue er børnene 8-10 år. Pigegruppen er stærkt styret af en meget smart og finket pigeskikkelse. Pigenormen går her på at være smart og yndig og på de voksnes side. Drengene anses for at være dumme og irriterende, men det er alligevel spændende at være i kontakt med dem. Denne kontakt opnås gennem drillerier og forsvar. Grøn Stue ved spisetid. Alle er bænket omkring bordet. Den voksne pædagogmedhjælper er i gang med maden. Brian og Morten (8 og 9 år) snakker om at de har huller i bukserne. Snakker så om de almindelige huller, der er i bukser. Mens de kommer frem til at bukser har tre huller, bliver deres stemmer højere og højere - de henvender sig nu til et bredt publikum og ønsker en reaktion fra den voksne, som de i øvrigt holder øje med. 32

3 Morten:»Der er tre huller i bukserne. Det og det og det.«han peger på livet, på det ene ben og det andet.»nårh nej. Så er der jo også dét til pikken!«stemmen stiger i styrke.»har, har!!!«begge griner. Ja, så er der også det til dilleren,«siger Brian og griner. Der snakkes lidt videre i tomgang. De kan ikke lige finde på mere. Morten snakker lidt om pikke, pisse og lynlås, kraftigt understøttet af Brian. Pigerne sidder og spiser deres madder, ser på de to og veksler sigende blikke, mens de ikke helt kan lade være med at grine. Morten:»Mændenes er ligesom en hugorm! Har, har.«den voksne har travlt et andet sted og bryder ikke ind. Børnene ser på mig og da jeg ikke bryder ind, går de over til at snakke om at skære Carola i skiver. Carola er et sikkert offer. Hun begynder straks at hyle op om, at drengene driller hende og hun forsvarer sig med en lydstyrke, der omgående får den voksne til at blande sig og bede drengene om at holde op. Pigerne har som gruppe hele tiden fulgt nøje med i, hvad der foregik. Deres samtaler blev indstillet til fordel for at høre efter, hvad drengene sagde, fnise og være lidt forarget på én gang. Blå På Blå stue er børnene 9-11 år. Drengegruppen er meget stærk og meget fræk. Den voksne på stuen, Knud, synes at drengene er stride og pigerne er søde. Han er i midten af halvtredserne. Knud og jeg sidder og snakker, da Maja, en lille fiks sag på 10 år, pludselig kommer løbende ind, syngende af fuld hals: På en jernbaneskinne lå en nøgen danserinde og hun kilded' sig i hullet med et strå, strå, strå. Men da strået blev for lille holdt det op med at kilde. Maggedille, maggedulle, maggedejdejdej. Knud griner og siger:»ih, hvor er du fræk.«maja:»ja, ikkosse. Tihi,«med fin damestemme:»ja, ja, det må man sige...«mens hun svanser ud igen. Udenfor kan man høre at hun fniser sammen med et par andre piger. 33

4 Disse eksempler giver en lille fornemmelse af, hvordan miljøerne i institutionens forskellige enheder kan reagere forskelligt på børnenes brug af»det frække«. Dette repertoire kan vi i disse situationer se blive brugt som en markering af modsætningen barn - voksen. I scenen fra Grøn stue er markeringen et tveægget sværd. Det er ikke kun de voksne, der sendes budskaber til, men også de andre børn. Drengene henvender sig til den voksne, men er samtidig meget bevidste om at pigerne holder øje med dem og ser på dem med en blanding af foragt og beundring. Det giver status at gå til grænsen for det tilladelige. Det giver status at være den, der tør. Hermed har vi nærmet os nogle af børnekulturens grundpiller: 1) Den giver et medie, en kanal, et redskab, hvormed man kan hævde sig. Mærke at man findes til (giver evt. voksenkontakt). 2) Den giver en mulighed for at beskæftige sig med tabuiserede emner (pik, røv osv.). Begge aspekter har med overlevelse at gøre. Sara på Rød stue er pædagogens yndlingsbarn. Hun (Sara) synes på sin vis at det er dejligt, men må løsrive sig, skabe afstand til den voksne fordi hun via særbehandlingen (omklamringen) fjerner sig fra sine jævnaldrende. Hun må markere, at hun er noget andet. 34

5 Det fører os frem til et mere alment eller overordnet syn på børne kulturen. Den er en modkultur - et kulturelt selvforsvar. I billedet fra Blå stue, hvor Maja på trods af sin brug af en fræk sang slet ikke opfattes som provokerende, kan vi se kulturernes samspil. Umiddel bart ligner det en fælles spøg, men det er det ikke. Maja hygger sig nemlig ikke med Knud - hun hygger sig mod ham. Knud er en ret upopulær figur blandt børnene. Han er nemlig slet ikke interesseret i børnene og sit arbejde - og børnene ved det. Maja er ikke ude på at gennemgå en konflikt med Knud, for hun synes ikke at han er vigtig nok. Men hun kan vise sin foragt for hans kadaverdisciplin og hans person ved at parodiere voksnes afstandtagen til de frække sange. Hun har vist hvor hun hører hjemme. Børnene og det frække I det følgende vil jeg på tværs af stuerne prøve at gå lidt tættere på nogle af børnene og deres brug af frækt repertoire. 1. scene Fritidshjemmet har en gammel kassettebåndoptager, som børnene kan bruge som de vil. Den bruges af en del af børnene til at tage med ind i»hopperen«, hvor man kan være sig selv, og der indspille forskellige sange på bånd. Carola sidder i pulterkammeret ved Grøn stue og leger med båndoptage ren. Hun er alene derinde. Hun kommer ud derinde fra og sidder nu på Grøn stue og finder ud af at spole frem og tilbage. Hun afspiller så det, hun har spillet ind. Fra båndoptageren lyder Carolas stemme: Og det var Danmark og det var Danmark. Olé, olé, olé. Og det var Danmark og det var Danmark. Olé, olé, olé... Hun synger sangen mange gange. Den bliver sunget stille og roligt, uden skrål af almindelig glæde ved at synge. Brian går forbi og hører, hvad der foregår. Han driller Carola og siger, at hun er vel nok fjollet at hun bare synger det samme hele tiden. Hun bliver sur og hyler op om at han da i hvert fald bare skal holde op med at sige sådan noget. Hun er meget højrøstet og den voksne bliver ganske enkelt nødt til at gribe ind af simple decibel-årsager. 35

6 Ca. 3-4 uger senere har Carola igen fäet fat i båndoptageren. Hun går afsides og da hun kommer ud igen lyder optagelsen sådan: Det var Bamse og Kylling åh-åh-åh-åh. De sku' i biffen og se en film. Da filmen var færdig åh-åh-åh-åh. Så fik de en bajer og så i seng. Hvad der skete i sengen det ved vi ej. Det fik vi at vide den første maj. Da ungen skreg. Mahmud (9 år) går forbi - griner, men siger ingenting. Carola begynder at fortælle mig om, at hun også har en båndoptager derhjemme scene Sara, Pavin og Mette, alle fra Rød stue (ca. 7 år) går i»hopperen«og hygger sig gevaldigt. En gang imellem stikker de hovederne ud og råber noget efter nogle forbipasserende eller nogle, som de har noget i gang med i et spil, der går på at sige ting til hinanden, blive»sur«og give gengæld ved enten at svare eller true med at storme»hopperen«og erobre den. Det 36

7 er en ganske speciel leg. Selv om alle spiller visse roller er de alligevel hele tiden sig selv... På et tidspunkt under denne leg kommer trekløveret Sara, Pavin og Mette marcherende ud fra»hopperen«, syngende af fuld hals: Her kommer Skipper Skræk med lommerne fulde af bræk. Han sidder derhjemme med pikken i klemme. Her kommer Skipper Skræk. Dyt, dyt. Her kommer Skipper Skræk med lommerne fulde af bræk. Han sidder på wc og spiser med en teske. Her kommer Skipper Skræk. Dyt, dyt. Pavin kan faktisk ikke teksten, men er meget ivrig og synger med efter bedste evne mens hun grinende og beundrende ser på først og fremmest Sara, men også på Mette, som er den, der bedst kan huske teksten. Kirsten griber ind og siger, de skal tie stille og at det larmer alt for meget. De griner frækt, men er vist lidt skuffede over, at det ikke er det frække, hun reagerer på. De fortsætter med at synge lidt endnu. Pavin ser nu på mig og griner mens hun synger med. Hun morer sig over, at jeg godt ved, at det er noget frækt noget selv om Kirsten slet ikke lagde mærke til det. Vi er sammen svorne. Hun kommer hen til mig senere på dagen og nævner det for mig. 3. scene Trapperummet (med garderober og udgang) ved firetiden. Vladimir, Sara og Mette snakker om løst og fast. Sara er ved at tage tøj på og gå. Det trækker lidt ud med at gå fordi hun hygger sig meget godt med at snakke med een af de ældste drenge på fritidshjemmet (Vladimir). De snakker om at skide i bukserne og på wc.»aaaa, hvor ulækkert, altsåååååå,«udbryder Sara mens hun griner,»men Vladimir og Mette, I har bare kysset, har I. Ja, og bollet.«vladimir smiler og siger afdæmpet:»nej, det har jeg ikke.«vladimir er 12 år, Mette og Sara er 7. Snakken går frem og tilbage om, hvem der har kysset hvem i»hoppe ren«. Man vender tilbage til det med at bolle og Vladimir får sagt, at Sara har bollet med en eller anden. Sara råben»det er til hvertefælde løgn!!!!!«vladimir smiler og hygger

8 sig med at have overtaget. Sara:»Det er bare meget værre, at du har bollet med Mette og du vil ikke indrømme det, ja.«der er en del grin og larm over, at Sara skulle have bollet med en og Sara bliver lidt irriteret over det. Mahmud kommer og skal til at tage tøj på. Sara siger grinende og meget hurtigt:»du kan da bare ta og bolle med din mor.«mahmud:»nej, jeg kan ikke,«siger han lavmælt og går. Sara stikker den sidste trumf og siger mere om end til mig:»bjørg har i hvert fald også ligget og bollet.«vladimir trækker på smilebåndet og skuldrene og accepterer, at Sara altså er den frækkeste og selskabet opløses. Sara springer veltilfreds ned ad trappen og siger/synger et farvel. 4. scene Sara, Pavin og Mette er i»hopperen«. Jeg sidder ude på gangen ved siden af døren og snakker med dem, der kommer og går og sørger for, at de kommer hjem i tide og med alle deres ting. De tre piger morer sig og leger fint, kan man høre. Jesper går forbi og slår i farten til døren. Sara stikker straks hovedet ud og spørger hvem det var, der gjorde det.»var det dig, Jesper? Hvor er du alså bare fræk!«siger hun og lader sætningen slutte næsten i falset.»det skal du altså lade være med, Jesper,«siger hun med belærende røst. Tydeligvis er hun en rigtig lærer eller pædagog. Et par drenge kommer nu og da forbi og skal alle lige prøve, hvad der sker når de slår eller sparker til døren. Pigerne derinde mister interessen for forstyrrerne og forsvinder længere ind i deres snak. Jeg kan følge med i hvad der bliver sagt fordi Mette har glemt at lukke døren helt... Snakken går livligt og med mange sjove indfald. Der grines meget og det lyder i det hele taget meget hyggeligt. De leger popstjerner. Står og synger ind i håndtaget på et sjippetov mens de danser og er meget cool, kan jeg se gennem sprækken. De synger nogle forskellige danske grand-prixmelodier, men kan ikke rigtig huske teksten og kludrer også lidt i melodierne. Derfor bliver de lidt trætte af at være cool og legen udvikler sig til noget lidt mere løssluppent. De fjoller rundt og syngen Se den lille kattekilling nej, hvor er den sød. Den har faet en pil i røven og nu er den død. Mette synger med høj, skinger røst og hviner af fryd ind imellem. Pavin er meget ivrig, men kan ikke rigtig bidrage med noget. Hun kender ikke så mange sange og er i øvrigt ikke så god til dansk. 38

9 »Den kender jeg ikke, Mette. Har du selv lavet den?«spørger hun.»nej. Kender du ikke engang den?naaj, jeg gør ikk', men den er sjov... Tør du godt synge den når din mor er der?«mette:»ork ja. Hun bliver ikke så sur.«pavin:»hi, hi, hi, hi, hi, hi.«sara:»min mor hun bliver bare skidesur, men jeg synger den da bare alligevel.«pavin (forbavset):»gør du det?«sara:»ja så siger hun bare at jeg skal gå ind på værelset, men så går jeg ind og ser fjernsyn.«pavin:»hvad siger hun til dig?«sara:»hun bliver bare så skidesur så hun bare skider i bukserne... og så lugter det bare af lort over det hele. Og det' bare helt prunt over det hele.«pavin:»nej, Sara, det passer ikke.«pavin:»vel Sara?«Sara:»Men ved du hvad, Pavin, nogen gange, ikke, så synger jeg da bare noget for mig selv, men ved du hvad, min storesøster hun har da bare lært mig en anden en.«pavin:»åeh, Sara, vil du ikke nok synge den? Den er så god.«(hun mener at den sikkert er god.) Sara:»Jamen den kender du da også, ikke?«mette:»jeg ved da slet ikke hvad det er for en.«sara:»den med oppe i Norge.«Mette:»Mmmmm.«De synger: Oppe i Norge der bo'de en bonde. Giflen gaffen giflen gaflen giflen gaffen guf. Han havde en datter med toogtyve patter. Giflen gaffen osv. Nu skal vi standse for nu skal de danse. Giflen gaffen osv. Nu skal vi holde for nu vil de bolle. Giffen gaffen osv. Pavin griner benovet, henrykt.»den ér vel nok fræk...,«siger hun. Snakken fortsætter... 39

10 Oppe i Norge der bo 'de en bonde... V / / \ i 5. scene Grøn stue om eftermiddagen. Børnene laver påsketing i papirklip. Der arbejdes intenst og interesseret. Der sidder ca. 8 bøm omkring bordet (nogle går lidt til og fra). De fleste er piger, men også et par drenge er med og hygger sig stilfærdigt. Dorte på 8 år er i gang med at klippe i gult karton. Saksen er lidt sløv og vil ikke rigtig makke ret. Der tales om det, der laves.»se, hvad jeg har lavet! Er den ikke blevet fin?jo, den er da rigtig god. Synes du ikke jeg skal sætte en gul fjer på her?«...»nej, nu gik den i stykker. Øv.«Sådan går snakken i ro og mag. Dorte er i fint humør, men kan ikke rigtig tage, at hendes papirklip går lidt i fisk.»nej, se nu gik den i stykker. Det var også bare dig, der skubbede til bordet, ja,«siger hun. Den voksne prøver at få hende til at reparere eller lave et nyt klip. Det lykkes og hun går i gang igen.»det bliver helt skævt!det gør da ikke noget. Så kan man se, at det er håndlavet,«siger den voksne.»narm'n det er noget rigtig bæ-røv, er det, ja.«hun smiler med hovedet på skrå og med underlæben trukket frem. Til den voksne siger hun:»det er også bare dig, der rykker til bordet. Du er en rigtig bæ-røv... Bæ-røv, bærøv, bærøv...,«synger hun smilende, drillende, men ikke provokerende. Stemningen er hyggelig. Snakken fortsætter scene Eftermiddag på Blå stue. 8-9 børn hygger sig med Anders And-blade, ludo, kortspil osv. Maja er med til at spille ludo med mig og to andre børn. Hun 40

11 bliver træt af spillet og går lidt rundt mens hun stadig deltager i den småsnakken, som er i gang ved bordet. Hun keeeeder sig og fjoller lidt rundt. Danser ballet og synger til. Overdriver så smilene kommer frem. En af de store drenge på stuen siger:»øøv, hvor er du tumpet!«og griner.»ja, men jeg er så dygtig til ballet, ikke osse?«svarer Maja og svanser videre. Mens hun fortsætter sin dans, får hendes sang nu ord og hendes stemme går over i sopran- eller opera-lejet: Ole sad på en knold og sked lige ned i ho'det på en gummiged. Ole sprang og geden sang: Klø mig lidt i røven med en bambusstang. Hun synger meget langsomt og inderligt. Alle knækker sammen af grin... Der skottes lidt til mig. 7. scene Lise går på Rød stue. Hun er meget lille af sin alder (7 år) og hendes forhold til de voksne er præget af en god tone og fredsommelig snak om søde piger og prinsesser med lyserøde kjoler m.m. Ingen har nogensinde set hende fremføre noget frækt eller provokerende. Hun har tilsyneladende ikke brug for det, synes de voksne... En dag har børnene fået lov til at være alene på Rød stue. Der er 6-7 stykker, der tager imod tilbudet. Alle deltager de tilsyneladende i den fælles leg. På et tidspunkt skal jeg ind på stuen for at hente noget garn og jeg kommer tilfældigvis til at overhøre, at Lise er i gang med at synge for. Et par andre synger med: Op af brøndens klare vand trækker Thomas sin tissemand. Den er slimet, den er slasket. Den er aldrig blevet vasket. Op af brøndens klare vand trækker Thomas sin tissemand. Fælles grin. Thomas protesterer halvhjertet. Snakken fortsætter. 8. scene Fritidshjemmet på tur. I bussen er en ca. 30 børn og 4 voksne med. En gruppe af de større piger er i gang med at ordne verdenssituationen. De snakker om, hvem der er søde og hvem der er dumme i personalegruppen 41

12 og om deres fordele og ulemper i øvrigt. Humøret er højt og stemningen stiger. Der synges om hver af»personalerne«på skift. For eksempel: Vi har en Bjørg, en Bjørg, en rigtig hængerøv. Her i lejren, ja her i lejren... osv. Alle hygger sig og ingen tager versene fortrydeligt op. Efterhånden går der dog lidt sport i at se om ikke det kan lykkes at gå lige til grænsen og gøre de voksne knotne. Man går over til det frække... Moar, jeg skal tisse. Skal du det min ven? Så gå op på loftet og tag tissemanden frem. Nej det tør jeg ikke for der står en mand og han vil så gerne se min tissemand. Skynd dig, skynd dig! Ellers går det galt. Syltetøj i bukserne det kan vi ikke ha'. Skynd dig, skynd dig! Ellers går det galt. Syltetøj i bukserne det kan vi ikke ha'. De voksne bliver stadig ikke sure. Blandt andet fordi de er fordybet i en eller anden interessant samtale. Men stemningen bare stiger og stiger. Nu må der snart ske noget... sangen synges igen og igen... højere og højere. Til sidst rejser en af de voksne sig og råber af fuld hals (for at fä ørenlyd) at nu er det altså nok og skælder ud på hele flokken. Der bliver stille og en sagte fnisen breder sig i hele bussen... Om brugen afdet frække Hvad kan vi så lære af disse små glimt fra hverdagen på et fritidshjem? Først og fremmest er det klart, at ungerne bruger det frække til meget forskellige ting... Sara (scene 2, 3 og 4) bruger det i en meget kraftig»markedsføring«af sig selv som en Fræk Pige. Dorte derimod bruger de frække ord til at understrege sin artighed, sin pænhed. Hun markedsfører sig selv som en Sød Pige. Selv om hun siger grimme ord med sin mund, agerer hun pænhed og loyalitet med sin krop, stemme, mimik osv. Pigerne vælger 42

13 altså eller mindre frit, hvilken rolle de vil tage på sig. Man kan spørge betinget af for eksempel klassetilhørsforhold eller social baggrund. Mit materiale er selvfølgelig alt for begrænset til at man kan drage nogen konklusioner på det, men man kan nok stille sig nogle spørgsmål ud fra det.. Carola med båndoptageren bruger en fræk sang for at få lov til at være i fred for de andre børns fordømmelse. Hun er en pige med lav status. Hun er lidt uden for gruppen. Hun lever ofte i sin egen verden, drømmende og fraværende. Det er bare ikke populært på fritidshjemmet. De andre børn kræver af hende, at hun skal magte den sociale ping-pong, som udspilles dagene og ugerne igennem. Det er ilde set at sætte sig i en særstilling. Man skal være barn når man er barn og opføre sig som et sådant. Det at bruge båndoptageren vil for de andre børn sige at indspille frække sange og afspille dem i voksnes påhør som en provokation. Carola lærer da også dette rent formelle men lægger en anden betydning i det. Hun foretrækker mere sig selv om, om dette rollevalg kan være. en samtalende voksenkontakt frem for at være en konfliktpræget, men hun far lov øjeblik, hun har lært at mestre den gældende teknik. Hun er ikke længere en trussel mod den herskende orden. Eksemplet med Maja, som dansede ballet og sang til, kan give et lille indblik i den nok ikke uvæsentlige dimension ved»det frække«, som går på at man for at drive kedsomheden på flugt og få lidt spænding i hverdagen kan benytte sig af kontroversielle udtryksmåder. Dette billede, synes jeg, giver et fint indblik i den kreativitet, som udfolder sig i brugen af traditionsmaterialet. Man gentager ikke bare, hvad man har lært, men man bygger videre på det og far det til at leve i øjeblikket, i nuet. Den lille Lise på Rød stue er et eksempel på, at børnekulturens oprør mod»det voksne«mageligt kan være skjult for de voksne. Hun gør det forbudte, men i hemmelighed, uden at de voksne ved det. Pointen ved det hele er, at hun mentalt far lavet et alternativ - hun redder skindet på næsen. Et skjult oprør er stadig et oprør... Trekløveret Sara, Pavin og Mette bruger derimod det frække i en indbyr des markering og i en ydre manifestation af sig selv som gruppe i modsæt ning til de voksne og i modsætning til de Søde Piger. Den sidste situation er et skoleeksempel på det helt gammelkendte tema, som hedder, børneflokken driller voksne. Man er på tur. Det er hyggeligt. Og så skal man lige gå til grænsen for det tilladelige. Det i sig selv er en stor triumf og det er skægt, spændende og en lille smule farligt. Faren er dog til at overse i og med at børnene er en flok og alle gemmer sig bag ved alle andre. Sikkert og bekvemt er det og de voksne er ikke i et humør så de kan finde på at tage det ilde op. Det er en fredsommelig leg med græn i fred i det - ser. 43

14 Om børns kultur Unger er frække og uopdragne i forskellig grad og de markerer deres for skellighed i forhold til voksenverdenen. De gør oprør mod og tager afstand fra det, de ikke forstår eller måske nok forstår men ikke synes om. Børns kultur - hermed mener jeg børnenes helt egen kultur - den er undertrykt, den er ikke accepteret som en ligeværdig del af verden. Børnekulturen har det vilkår til fælles med den folkelige kultur i øvrigt, at den er en mod kultur. Den lever i skyggen af en anden og højere værdsat kultur. Samtidig med at den er et alternativ og en protest - noget andet - er den også meget tæt forbundet til den kultur/samfundsklasse/norm som den er forskellig fra. Den relaterer sig hele tiden også til det, den ikke er. Heri er den nok ligesom alle andre kulturer - man definerer sig selv ved at definere andre. Børnene er marginaliserede i vores samfund. De er isolerede og udeluk kede fra»det virkelige liv«, de steder, hvor tingene virkelig sker, bestem mes og formes. Men børnenes historie er ikke kun historien om undertryk kelse og usynliggørelse, det er også historien om, hvordan de udelukkede selv udelukker andre/verden. Hvordan»det virkelige liv«bliver uvirkeligt. Hvordan de fortabte ikke blot overlever men også bliver bevidste og ska bende. Eksistensen af børnenes kultur er måske den virkelige årsag til, at men nesker på trods af alle odds»overlever«deres barndom og bliver levende, voksne, ansvarlige, poetiske og stærke når de postes ud af den anden ende af det system, som skulle forme dem og gøre dem medgørlige... Men er det alle, som overlever? Jeg tror, at folk med forskelligt held kommer ud af deres barndom. Her kommer vi tilbage til de Søde og Frække Piger. Det kan være et emne for fremtidig forskning at forsøge at afdække om der er nogen sammenhæng mellem barndommens forskellige pigeroller og voksenlivets lige så forskel lige kvinderoller. Om forskning i folkeminder Man kan spørge sig selv, hvor folkloristikken bliver af i alt dette. Jeg vil forsøge at give et bud på det. Netop i denne sammenhæng vil jeg gøre mig til fortaler for den kon tekstuelle analyse, dvs. en forståelse af folkeminderne ud fra sammenhæn gen. Man kan ikke forstå traditionen løsrevet fra den situation, hvori den lever og bliver brugt. Det er meget tydeligt, at børnene lægger grundlæg gende forskellige betydninger i deres kulturelle råmateriale. Disse betyd- 44

15 ninger kunne man ikke fä en forståelse for, hvis ikke man vurderede san ordene i deres sammenhæng. Folkekulturen i almindelighed og børnekulturen i særdeleshed er jo ka rakteriseret ved sine mange variationer og forskelligheder og denne egen skab viser sig også på et så begrænset område som dette. Mange af disse nuancer og forskelle, mener jeg, er næsten umulige at opfatte når man på klassisk vis går ud for at samle folkeminder ind. Konteksten, sammenhæn gen, betydningen kan man næsten kun indfange, hvis man lærer folk at kende og på sin vis bliver en del af deres hverdag. Jeg vil vende tilbage til scene 4, hvor jeg er så heldig at komme til at overhøre Sara, Pavin og Mettes snak om og indbyrdes brug af nogle frække sange. Her får vi et glimrende og ellers ikke dokumenteret indblik i selve traderingsprocessen. Vi ser, hvordan sangene gives videre fra den ene til den anden og vi hører børnene tale om erfaringer med brugen af dem. Til og med fornemmer vi den kulturelle forskydning mellem de danske børn og indvandrerpigen og vi ser hende blive en del af det danske mønster - i det mindste når hun er væk hjemmefra. Denne form for kulturmøde er i sig selv meget spændende og det er måske i sådanne situationer, at folkemin gene og derne lever stærkest... Vi ser, at folkeminderne/traditionsmaterialet og beherskelsen af det er forbundet med status. Sara har så travlt med at hævde sig, at hun over driver helt ud i det absurde. Det ender med, at selve ritualet/erfarings udvekslingen forsvinder ud i det surrealistiske. Virkeligheden vendes på hovedet ordene begynder at leve deres eget magtfulde liv. Det er en leg med ord, meninger og betydning. Hendes historie er ikke sand (den kunne knap nok være det overhovedet) - men det er fortryllende at høre den fortalt som om den var. Pavin får lov at forblive i uvished med hensyn til»sandhedsværdien«af Saras påstande. Sara undgår nemt at forsvare sin historie ved at fortsætte med noget andet interessant. Alle disse ting har med betydning og funktion at gøre. Folkeminderne bliver brugt og har en funktion i hverdagen. Netop her ser vi dem brugt i kommunikationsprocessen - ungerne meddeler hinanden hvad de tør og at de tør (jf. scene 2 og 3) og de kommunikerer et billede af sig selv og om givelserne til hinanden. Denne kommunikative brug af traditionsmaterialet former og formes af gruppen eller fællesskabet, som jo er et vigtigt ord i traditionsforskningen. Gruppe og gruppetilhørsforhold er vigtige elementer i individets skabelse af sit selvbillede og traditionsmaterialet bliver blandt børn brugt meget flittigt i denne identifikationsproces. Ved at studere bru gen af traditionen i de aktuelle situationer, bliver vi forhåbentlig i stand til at få en fornemmelse af hvilket verdensbillede eller hvilken»kosmologi«denne brug er udtryk for. Vi kan måske blive klar over, hvad sangene, - 45

16 ordene, remserne, gåderne, sagnene osv. betyder for de folk, som bruger dem. Vi kan måske lære noget om hvilke normer og værdier, som er her skende. Vi kan altså notere os følgende: Traditionen (i dette tilfælde børnekultu rens frække repertoire) har en udadvendt funktion (kommunikation af rol ler, tilhørsforhold, normer osv.) og en indadvendt funktion (identitetsskabelse, opøvning og indlæring af værdier osv.). En tredje ikke uvæsentlig funktion er den æstetiske. Behovet for rytme, rim, poesi, humor i en form, som i sig selv kan være målet. Det er dejligt at udfolde sig i ord, bevægelser og lyd - bruge sig selv i det hele taget. Som Maja, der danser ballet mens hun synger eller som Carola, der kan lide at synge sange ind på bånd. Det, som især er spændende ved traditionen, er dens dynamik og for andring, som er kombineret med stabilitet og fortsættelse. Selve traditionen er netop karakteriseret ved denne blanding af stilstand og dynamik. Derfor må vi som folklorister også søge at (be)gribe begge. Vi må være klar over folkemindernes historie osv., og vi må forsøge at få et billede af de særlige betydninger, som de far ved forskellige lejligheder og til forskellige tider. Essensen af og styrken ved faget folkemindevidenskab/folkloristik er netop forsøget på at komme i øjenhøjde med traditionen og en erkendelse af, at vi ikke bliver kloge nok ved blot at se det hele lidt fra oven. Summary Children's folklore at eye-height Collectors of folklore have usually, and with success, concentrated on collecting items of folklore such as songs, tales, and proverbs, but they have been less successful at collecting information about the situations in which these items live and function. The article tries to show how»dirty«words and songs are being used by the children in a day care centre in Copenhagen. This is done in the hope of getting a hold of the meaning of this folklore from the point of view of the children themselves, and to get a grasp how it is being used and how it functions in action. The author shows how the songs and words (folklore items) are being used for very different purposes by different children in the day care centre. Differences between boys and girls are shown as well as differences between»sweet«and»naughty«girls. These latter categories are rooted in a concept which includes a differentiated approach to sex roles, and they are defined by the extent to which they conform to the expectations of the grown-up world. The»sweet«girls often use dirty words and songs to communicate their good manners and loyalty to the grown-ups. The»naughty«girls can use the folkloristic material in a manifestation of their dissociation from the demands of the adults, demands of tractability and adaptation. The rebellious and submissive traits of folklore are illustrated by examples of children's lore, and it is emphasised that the meaning of a song or word can vary, depending on the actual context, the situation in which it comes into use. 46

Peter får hjælp til at styre sin ADHD

Peter får hjælp til at styre sin ADHD Peter får hjælp til at styre sin ADHD Skrevet og tegnet af: Jan og Rikke Have Odgaard Rikke og Jan Have Odgaard, har konsulentfirmaet JHO Consult De arbejder som konsulenter på hele det specalpædagogiske

Læs mere

SKYLD. En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt

SKYLD. En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt SKYLD En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt H en ad vejen så man en lille fyr komme gående. Han var ikke særlig stor, nærmest lidt lille. Bare 45 cm høj. Han var bleg at se på. Hans øjne

Læs mere

Kasse Brand (arbejdstitel) Amalie M. Skovengaard & Julie Mørch Honoré D. 14/04/2010. 9. Gennemskrivning

Kasse Brand (arbejdstitel) Amalie M. Skovengaard & Julie Mørch Honoré D. 14/04/2010. 9. Gennemskrivning Kasse Brand (arbejdstitel) Af Amalie M. Skovengaard & Julie Mørch Honoré D. 14/04/2010 9. Gennemskrivning 1 EXT. HAVEN/HULLET. DAG 1 August 8 år står nede i et dybt hul og graver. Han gider tydeligvis

Læs mere

hun sidder der og hører på sine forældre tale sammen, bliver hun søvnig igen. Og hun tænker: Det har været en dejlig dag! Af Johanne Burgwald

hun sidder der og hører på sine forældre tale sammen, bliver hun søvnig igen. Og hun tænker: Det har været en dejlig dag! Af Johanne Burgwald En dag med Skraldine Skraldine vågner og gaber. Hun rækker armene i vejret og strækker sig. Nu starter en ny dag. Men Skraldine er ikke særlig glad i dag. Hendes mor er på kursus med arbejdet, og det betyder,

Læs mere

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor.

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Alle mennesker har alle slags humør! Men nogen gange bliver humøret alt for dårligt

Læs mere

Kalle 3 år. En fiktiv historie om drengen Kalle. En formiddagsfortælling, om det at være ny i børnehaven.

Kalle 3 år. En fiktiv historie om drengen Kalle. En formiddagsfortælling, om det at være ny i børnehaven. Kalle 3 år. En fiktiv historie om drengen Kalle. En formiddagsfortælling, om det at være ny i børnehaven. Kalle står sammen med mor og kigger rundt. Der sidder nogle børn sammen med en voksen og laver

Læs mere

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie! Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen

Læs mere

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie! Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen

Læs mere

BLØDE CHIPS AF FREJA R. MADSEN

BLØDE CHIPS AF FREJA R. MADSEN BLØDE CHIPS AF FREJA R. MADSEN 1 10 1. INT. S VÆRELSE. AFTEN. Vi er på et drengeværelse, der er fyldt med plakater, tegneserier og LEGO. (16 år) er ved at gøre sig klar til fest. Bertil skifter t-shirt

Læs mere

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

Hør mig! Et manus af. 8.a, Henriette Hørlücks Skole. (7. Udkast)

Hør mig! Et manus af. 8.a, Henriette Hørlücks Skole. (7. Udkast) Hør mig! Et manus af 8.a, Henriette Hørlücks Skole (7. Udkast) SCENE 1. INT. I KØKKENET HOS DAG/MORGEN Louise (14) kommer svedende ind i køkkenet, tørrer sig om munden som om hun har kastet op. Hun sætter

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Side 1 af 11. 1. Simple tabeller. Generel tilfredshed. Resultatudtrækket er foretaget 2. november 2012

Side 1 af 11. 1. Simple tabeller. Generel tilfredshed. Resultatudtrækket er foretaget 2. november 2012 Resultatudtrækket er foretaget 2. november 2012 Følgende emner indgår i resultatvisningen: Generel tilfredshed, Dig og de andre i fritidshjemmet, Drilleri og mobning, Uddybende om drilleri/mobning, Uddybende

Læs mere

Hvad gør du? Hvad gør du efterfølgende? Hvad siger du under samtalen til forældrene?

Hvad gør du? Hvad gør du efterfølgende? Hvad siger du under samtalen til forældrene? Du har en samtale med forældrene til Sofie på tre år. Under samtalen fortæller familien, at det altid er faderen, som bader Sofie. Faderen forguder Sofie og tiltaler hende som sin lille kæreste. Når han

Læs mere

BESAT. ANNA Skal vi lave noget i weekenden? Se film? Vi kan gøre det hos mig, mine forældre er ikke hjemme. MIKKEL Det kunne være fedt

BESAT. ANNA Skal vi lave noget i weekenden? Se film? Vi kan gøre det hos mig, mine forældre er ikke hjemme. MIKKEL Det kunne være fedt BESAT Scene 1 INT. Skolegang. Dag. (15), (15), (15) og (15), kommer ud i skolegården efter time. De står med front mod hinanden og taler Skal vi lave noget i weekenden? Se film? Vi kan gøre det hos mig,

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

STØT BARNETS SPROGUDVIKLING IDEHÆFTE TIL FORÆLDRE, PÆDAGOGER & DAGPLEJEN

STØT BARNETS SPROGUDVIKLING IDEHÆFTE TIL FORÆLDRE, PÆDAGOGER & DAGPLEJEN STØT BARNETS SPROGUDVIKLING IDEHÆFTE TIL FORÆLDRE, PÆDAGOGER & DAGPLEJEN Tale-hørekonsulenterne PPR Brønderslev Tal med dit barn Børn lærer sprog, når de er sammen med vigtige personer i deres liv, især

Læs mere

I en kokos nøddeskal. Mathias Sanderhage og William Smed

I en kokos nøddeskal. Mathias Sanderhage og William Smed I en kokos nøddeskal Af Mathias Sanderhage og William Smed INT. SFO, FÆLLESRUM - EFTERMIDDAG FADE IN: Ludwig sidder alene ved et bord og tegner fugle. ULTRANÆR/POV: Ludwigs hånd tegner fugle med oliefarver,

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Undskyld, men du har læbestift på tænderne, nu skal jeg slikke det af! Hej, stemmerne i mit hoved sagde, du ville tale med mig!

Undskyld, men du har læbestift på tænderne, nu skal jeg slikke det af! Hej, stemmerne i mit hoved sagde, du ville tale med mig! Jeg modtog idag en email fra en gammel ven med dette som han var for flov til at ligge på sin egen siden: Hvad så Mik, Kan du ikke lige sætte nedenstående ind på dit site? - de er svære at finde på nettet

Læs mere

KAN JEG EGOISTISK? 3 TRIN TIL AT

KAN JEG EGOISTISK? 3 TRIN TIL AT GRATIS EBOG KAN JEG KALDE DIG EGOISTISK? (UDEN AT DU BLIVER SUR) 3 TRIN TIL AT ELSKE HELE DIG (OG IKKE KUN DINE PÆNE SIDER!) IDA BLOM Indhold Intro Trin 1 D I S C O V E R Trin 2 A C C E P T Trin 3 F I

Læs mere

THE MAKEOVER 10.F, Engstrandskolen 3. gennemskrivning, november 2009

THE MAKEOVER 10.F, Engstrandskolen 3. gennemskrivning, november 2009 10.F, Engstrandskolen 3. gennemskrivning, november 2009 1. INT. KLASSEVÆRELSE. DAG Kameraet kører rundt i klassen. Ved vinduet sidder et par piger og hvisker. Længere inde i klassen sidder et par af de

Læs mere

N: Jeg hedder Nina og jeg er 13 år gammel. Jeg har været frivillig et år.

N: Jeg hedder Nina og jeg er 13 år gammel. Jeg har været frivillig et år. Interview Fokusgruppe med instruktører i alderen - år 0 0 0 0 Introduktionsrunde: I: Vil I starte med at præsentere jer i forhold til hvad I hedder, hvor gamle I er og hvor lang tid I har været frivillige

Læs mere

Du må være med! -4. Børn må være med

Du må være med! -4. Børn må være med Du må være med! -4 Børn må være med Mål: Det er ubehageligt at blive holdt udenfor, men Jesus holder ingen udenfor. Han inkluderer hvert eneste menneske. Børnene må komme til den overbevisning, at de er

Læs mere

2. scene. og jeg kommer tilbage. Dig og mig. Et nyt fantastisk rige. Jeg lover det. ORESTES - Hvor fanden er de henne?! ELEKTRA - Hvad?

2. scene. og jeg kommer tilbage. Dig og mig. Et nyt fantastisk rige. Jeg lover det. ORESTES - Hvor fanden er de henne?! ELEKTRA - Hvad? 2. scene Elektra og Orestes. Orestes pakker, leder efter noget. Rasende. Elektra stirrer på ham, mens han brøler og smider med tingene. Hun er fjern i blikket, ryster. ORESTES - Hvor fanden er de henne?!

Læs mere

Hjælp dit barn med at lære

Hjælp dit barn med at lære Lidt om dit barns sprog når det er 6 måneder Dit barn viser hvad det føler og gerne vil ved at bruge lyde, ansigtsudtryk og bevægelser. Nogle børn begynder at sige lyde, der ligner ord, som da og ma Dit

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 13. Emne: Min krop HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 13 Emne: Min krop side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 13. Emne: Min krop HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 13 Emne: Min krop side 1 Kursusmappe Uge 13 Emne: Min krop Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 13 Emne: Min krop side 1 HIPPY HippHopp Uge13_minkrop.indd 1 06/07/10 12.03 Uge 13 l Min krop Hipp og Hopp mødes stadig hver

Læs mere

Rita og Krokodille. Pindsvinet. Siri Melchior Anders Sparring Janne Vierth. (Oversat fra svensk og redigeret af Siri Melchior)

Rita og Krokodille. Pindsvinet. Siri Melchior Anders Sparring Janne Vierth. (Oversat fra svensk og redigeret af Siri Melchior) Rita og Krokodille Pindsvinet Siri Melchior Anders Sparring Janne Vierth (Oversat fra svensk og redigeret af Siri Melchior) 18.maj 2011 1 EXT. FARMORS HAVE -DAY En lille overgroet have. Et lille hus med

Læs mere

DIALOGKORT. SISO Videnscentret for Sociale Indsatser ved Vold og Seksuelle Overgreb mod børn. Daginstitution. Seksuelle overgreb

DIALOGKORT. SISO Videnscentret for Sociale Indsatser ved Vold og Seksuelle Overgreb mod børn. Daginstitution. Seksuelle overgreb DIALOGKORT Daginstitution Seksuelle overgreb SISO Videnscentret for Sociale Indsatser ved Vold og Seksuelle Overgreb mod børn 12986 Dialogkort_Daginstitution-Sex.indd 1 15/01/13 11.15 Du har en samtale

Læs mere

at barnet forstår at: - man selv lærer mest, når man har det godt med andre - man selv kan gøre noget for at være en ven og for at få venner

at barnet forstår at: - man selv lærer mest, når man har det godt med andre - man selv kan gøre noget for at være en ven og for at få venner 30 Tema Rut råber og raser og kaster med sand Hun sprutter og taler så grimt som man kan Alle de griner og råber at Rut Er skolens trold og den sureste prut Når alle de leger, går Rut for sig selv For

Læs mere

1 Er du dreng eller pige? 11 / 68,8% 5 / 31,2% Hvor gammel er du? 6 / 37,5% 9 / 56,2% 1 / 6,2% 16

1 Er du dreng eller pige? 11 / 68,8% 5 / 31,2% Hvor gammel er du? 6 / 37,5% 9 / 56,2% 1 / 6,2% 16 Resultat Resultatudtræk foretaget den 15. januar 2010 Undersøgelser I dette resultatudtræk indgår 1 undersøgelser: Undersøgelse Afsluttet Børnemiljø i Bangsbo januar 2010 16 Dreng Pige 1 Er du dreng eller

Læs mere

Gode ideer til oplæsning. Ishøj Kommune 1

Gode ideer til oplæsning. Ishøj Kommune 1 Gode ideer til oplæsning Ishøj Kommune 1 Gode ideer til oplæsning: 0-3 årige Gør det kort Helt små børn kan kun koncentrere sig i kort tid. Når dit barn ikke gider mere, så stop. 5 minutter er lang tid

Læs mere

Tricket 8X Christianshavns Døttreskole 4. Gennemskrivning

Tricket 8X Christianshavns Døttreskole 4. Gennemskrivning Tricket 8X Christianshavns Døttreskole 4. Gennemskrivning 1. Int. Jakobs værelse. Dag. Jakob (14 år, kedeligt tøj: matte farver, gør ikke noget ud af sit hår) sidder ved sit skrivebord. Der ligger en stak

Læs mere

Hemmeligheden (Endelig gennemskrivning, januar 2012) 7.1, Helsinge Realskole (Jonathan T. Rasmussen & Caroline T. Pag) Opdiggtet historie.

Hemmeligheden (Endelig gennemskrivning, januar 2012) 7.1, Helsinge Realskole (Jonathan T. Rasmussen & Caroline T. Pag) Opdiggtet historie. Hemmeligheden (Endelig gennemskrivning, januar 2012) Af 7.1, Helsinge Realskole (Jonathan T. Rasmussen & Caroline T. Pag) Opdiggtet historie. SC. 1 INT. S VÆRELSE [PLEASEINSERT\PRERENDERUNICODE{ÂĂŞ}INTOPREAMBLE]

Læs mere

Ønskerne. Svend Grundtvig ( ). Udgivet 1876

Ønskerne. Svend Grundtvig ( ). Udgivet 1876 Ønskerne Svend Grundtvig (1824-1883). Udgivet 1876 Der var engang en fattig kone; hun havde en eneste søn. Han hed Lars, men han blev kaldt Doven-Lars, for han var så urimelig doven, at han ingenting gad

Læs mere

ELLIOT. Et manuskript af. 8.B, Henriette Hørlücks skole

ELLIOT. Et manuskript af. 8.B, Henriette Hørlücks skole ELLIOT Et manuskript af 8.B, Henriette Hørlücks skole 5. Gennemskrivning, april 2008 1 SC 1. EXT. SKOLEGÅRDEN DAG LEA(15) har kun sort tøj på, og mørk make-up. Hun sidder alene i skolegården og kigger

Læs mere

Klubben s Ungdoms- og Kærestehåndbog

Klubben s Ungdoms- og Kærestehåndbog Klubben s Ungdoms- og Kærestehåndbog Ungdom: Når du starter i Klubben Holme Søndergård (Klubben), er du på vej til at blive ung. At være ung betyder at: - Du ikke er barn længere, og at du er på vej til

Læs mere

MORDET. EMIL (22) Hva gutter, skal vi ikke lige snuppe en øl oppe hos mig? Asger kigger grinende på Emil og svarer ham med et blink i øjet.

MORDET. EMIL (22) Hva gutter, skal vi ikke lige snuppe en øl oppe hos mig? Asger kigger grinende på Emil og svarer ham med et blink i øjet. EXT. VED DØR PÅ GADE. NAT MORDET Tre unge mænd ude foran en trappeopgang til en lejlighed i et mørkt København efter en bytur. Berusede folk og andre skøre skæbner råber og griner på gaden. Den ene af

Læs mere

Side 1 af 8. Generel tilfredshed. Resultatudtrækket er foretaget 3. december 2013

Side 1 af 8. Generel tilfredshed. Resultatudtrækket er foretaget 3. december 2013 Resultatudtrækket er foretaget 3. december 2013 Følgende emner indgår i resultatvisn: Generel tilfredshed, Dig og de andre i børnehaven, Drilleri og mobning, Underspørgsmål til drilleri og mobning andre

Læs mere

broch-lips@mail.dk / 53 58 09 88

broch-lips@mail.dk / 53 58 09 88 historier LOGO historier www.broch-lips.dk broch-lips@mail.dk 53 58 09 88 IDAS ENGEL 1 IDAS ENGEL historier www.broch-lips.dk broch-lips@mail.dk 53 58 09 88 2 3 Ida skulle i skole. For første gang. Det

Læs mere

EVA/IDA: cherrybombs. Tone Ottilie Frederiksen. tone

EVA/IDA: cherrybombs. Tone Ottilie Frederiksen. tone /: cherrybombs By Tone Ottilie Frederiksen tone SCENE 1. I EN HAVE. EXT. FORMIDDAG. Eva og ida sidder i en have i bare ben sammen i en havestol og hører musik i et fælles høretelefonssæt. Ida sidder halvt

Læs mere

Blå pudder. Et manuskript af. 8.A, Lundebjergskolen

Blå pudder. Et manuskript af. 8.A, Lundebjergskolen Blå pudder Et manuskript af 8.A, Lundebjergskolen Endelig gennemskrivning, 16. Sept. 2010 SC 1. INT. I KØKKENET HOS DAG (14) sidder på en stol ved et to mands bord i køkkenet. Hun tager langsomt skeen

Læs mere

Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står

Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står 1 Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står på en gade midt i bilosen. Han er meget lille slet

Læs mere

HERNINGSHOLMSKOLEN. Prale-Patrick. Gennemskrivning 9. Mette Møller Grout & Jon Nørgaard Poulsen 03-06-2009. Til Station-Next, Nisse. Manuskript.

HERNINGSHOLMSKOLEN. Prale-Patrick. Gennemskrivning 9. Mette Møller Grout & Jon Nørgaard Poulsen 03-06-2009. Til Station-Next, Nisse. Manuskript. HERNINGSHOLMSKOLEN Prale-Patrick Gennemskrivning 9 Mette Møller Grout & Jon Nørgaard Poulsen 03-06-2009 Til Station-Next, Nisse. Manuskript. 1. Ext. Bænk i skolegården. Dag. PATRICK og JOSEFINE sidder

Læs mere

Christian slår på glasset og rejser sig. Gæsterne kigger forventningsfuldt på ham. Lars og stuepigerne stiller sig artigt på række og lytter.

Christian slår på glasset og rejser sig. Gæsterne kigger forventningsfuldt på ham. Lars og stuepigerne stiller sig artigt på række og lytter. ONKEL LEIF - Det er en dejlig hummersuppe. POUL (faderens logebror) - Det er en laksesuppe. ONKEL LEIF - Er det en laksesuppe? Jeg synes, den smager hen efter hummer. PREBEN (faderens logebror) - (høfligt

Læs mere

om at have en mor med en psykisk sygdom Socialt Udviklingscenter SUS1

om at have en mor med en psykisk sygdom Socialt Udviklingscenter SUS1 om at have en mor med en psykisk sygdom Socialt Udviklingscenter SUS1 KARL OG EMMAS MOR ER BLEVET RUNDTOSSET Forfatter: Susanna Gerstorff Thidemann ISBN: 87-89814-89-6 Tekstbearbejdning og layout: Qivi

Læs mere

Skovkontrakten. Skovkontrakten lyder sådan:

Skovkontrakten. Skovkontrakten lyder sådan: Skovkontrakten Skovkontrakten, den er vigtig! Alle dyr og nisser har skrevet under på den, og har lovet at holde den. Hvis der er en eller anden der bryder den, vil ingen af de andre have noget med dem

Læs mere

BOY. Olivia Karoline Fløe Lyng & Lucas Helth Postma. 9. marts

BOY. Olivia Karoline Fløe Lyng & Lucas Helth Postma. 9. marts BOY Af Olivia Karoline Fløe Lyng & Lucas Helth Postma 9. marts SCENE 1, INT. TØJBUTIK, DAG Emilie står og kigger på hættetrøjer i en herreafdeling i en tøjbutik. Hun udvælger tre specifikke, men pludselig

Læs mere

0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt.

0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt. 0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt. 2 Tjene penge og leve godt. Det var 10:01:14:00 10:01:20:0 min drøm.

Læs mere

Jespers mareridt. Af Ben Furman. Oversat til dansk af Monica Borré

Jespers mareridt. Af Ben Furman. Oversat til dansk af Monica Borré Jespers mareridt Af Ben Furman Oversat til dansk af Monica Borré Jespers mareridt er en historie om en lille dreng som finder en løsning på sine tilbagevendende mareridt. Jesper overnatter hos hans bedstemor

Læs mere

billeder i hovedet, om det vi synger. Jeg er lidt underlig med det med billeder, hvis jeg bare kan lave et billede af noget, husker jeg det meget

billeder i hovedet, om det vi synger. Jeg er lidt underlig med det med billeder, hvis jeg bare kan lave et billede af noget, husker jeg det meget Jeg laver biograf Jeg følges med Signe og Inger hjem fra skole i dag, vi standser ved åen og kigger ned og kan se, at åen så småt er ved at fryse til. Vi var inde hos fru Andersen og øve os på at synge

Læs mere

Eksempel 5: Lisbeth 1. PRAKTISKE OPLYSNINGER

Eksempel 5: Lisbeth 1. PRAKTISKE OPLYSNINGER Eksempel 5: Lisbeth Eksemplet består af en LEA-beskrivelse, der især fokuserer på en konflikt mellem et barn og en voksen. Samspillet foregår i regi af en almindelig primærkommunal børnehave. Beskrivelsen

Læs mere

Vi ser en masse billeder med familien og Plet, i rammer på væggen. Evt. ned af en trappe.

Vi ser en masse billeder med familien og Plet, i rammer på væggen. Evt. ned af en trappe. 1. 1. INT. TRAPPE/SPISESTUE Vi ser en masse billeder med familien og Plet, i rammer på væggen. Evt. ned af en trappe. (Kamera i bevægelse)vi følger disse billeder på væggen og ender i spisestuen og ser

Læs mere

Min mor eller far har ondt

Min mor eller far har ondt Min mor eller far har ondt En pjece til børn af smerteramte Når mor eller far har ondt Dette hæfte er til dig, der har en mor eller far, som har ondt i kroppen og har haft det i lang tid. Det kan være,

Læs mere

15. søndag efter trinitatis II konfirmandvelkomst

15. søndag efter trinitatis II konfirmandvelkomst 15. søndag efter trinitatis II konfirmandvelkomst Når vi ser en film eller læser en rigtig god bog, sker der tit det, at vi kommer til at identificere os med en af figurerne. Det er som regel den, vi synes

Læs mere

Enøje, Toøje og Treøje

Enøje, Toøje og Treøje Enøje, Toøje og Treøje Fra Grimms Eventyr Der var engang en kone, som havde tre døtre. Den ældste hed Enøje, fordi hun kun havde et øje midt i panden, den anden havde to øjne som andre mennesker og hed

Læs mere

Kevin Kvolsgaard Bertelsen cpr.nr.: XXXXXX-XXXX

Kevin Kvolsgaard Bertelsen cpr.nr.: XXXXXX-XXXX Kevin Kvolsgaard Bertelsen cpr.nr.: XXXXXX-XXXX Status: Kevin er 8 år gammel. Han har cerebral parese, epilepsi og cortikale synsnedsættelser. Kevin har ikke talen som primær udtryksmåde. Han har svære

Læs mere

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.«

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.« FEST Maja skal til fest. Det er på skolen. Hun ser sig i spejlet. Er hun ikke lidt for tyk? Maja drejer sig. Skal hun tage en skjorte på? Den skjuler maven. Maja tager en skjorte på. Så ser hun i spejlet

Læs mere

MGP i Sussis klasse.

MGP i Sussis klasse. Side 1. MGP i Sussis klasse. Hans Chr. Hansen. Alrune. Side 2. 1. MGP i 2.b. Sussi har musik i skolen. Det har alle jo. Hun elsker de timer. De laver alt muligt i musik. De slår rytmer. De leger. De synger

Læs mere

Wallflower. By station next. manus kortfilm. Vigga Nymann 2015

Wallflower. By station next. manus kortfilm. Vigga Nymann 2015 Wallflower 1. By station next. manus kortfilm Vigga Nymann 2015 SCENE 1.INT. PÅ S VÆRELSE. DAG. 2. Freja (16) sidder med sin mobil, og er inde på en fyr ved navn Mads (17) Facebook-profil. Freja sidder

Læs mere

Pædagogiske læreplaner for børnehaven Græshopperne.

Pædagogiske læreplaner for børnehaven Græshopperne. Pædagogiske læreplaner for børnehaven Græshopperne. Personlige kompetencer. - At styrke selvtillid og selvværd. - At barnet kan give udtryk for egne følelser og troen på sig selv - At børnene udviser empati

Læs mere

Frederikke, Sezer og Jasmin 29. april 2010. Knuser dit hjerte SIGNE. Jeg har tænkt på at spørge Magnus, om han kan være sammen efter skole.

Frederikke, Sezer og Jasmin 29. april 2010. Knuser dit hjerte SIGNE. Jeg har tænkt på at spørge Magnus, om han kan være sammen efter skole. Frederikke, Sezer og Jasmin 29. april 2010 Knuser dit hjerte SC 1. SKOLEGANG DAG Signe og Michelle er på vej til time. Jeg har tænkt på at spørge Magnus, om han kan være sammen efter skole. MICHELLE Ej,

Læs mere

"KØD" 4. Draft. Niels H. F. Jensby. Station Next Toppen. niels@falk.dk 27 64 46 43

KØD 4. Draft. Niels H. F. Jensby. Station Next Toppen. niels@falk.dk 27 64 46 43 "KØD" 4. Draft af Niels H. F. Jensby Station Next Toppen niels@falk.dk 27 64 46 43 2. EXT. S HUS - AFTEN En 70 er forstadsvilla. Gående ned af indkørselen kommer (30). Han er klædt i et par jeans og en

Læs mere

Side 1 af 10. Generel tilfredshed. Resultatudtrækket er foretaget 9. december 2013

Side 1 af 10. Generel tilfredshed. Resultatudtrækket er foretaget 9. december 2013 Resultatudtrækket er foretaget 9. december 2013 Følgende emner indgår i resultatvisningen: Generel tilfredshed, Dig og de andre i børnehaven, Drilleri og mobning, Underspørgsmål til drilleri og mobning

Læs mere

IPad (Endelige manus) Taastrup Realskole

IPad (Endelige manus) Taastrup Realskole IPad (Endelige manus) af Taastrup Realskole RIGTIG OG FORKERT SCENE 1 - SKOLE - MORGEN Ida kommer gående ned ad gangen på vej ind til time. Caroline og Anna kommer gående ned ad gangen og opdager Ida.

Læs mere

Vær frisk og veludhvilet. Når du skal læse, er det vigtigt at du er frisk og har sovet nok, og at det ikke er blevet for sent på dagen.

Vær frisk og veludhvilet. Når du skal læse, er det vigtigt at du er frisk og har sovet nok, og at det ikke er blevet for sent på dagen. LÆSERÅD FOR BØRN Gennemgå de 26 læseråd med dit barn. Efter hvert punkt snakker I om hvordan det kan anvendes i forbindelse med læsning. Lyt til hinanden, og bliv enige før I går videre til næste punkt.

Læs mere

Termometeret En undersøgelse af undervisningsmiljøet på Studsgård Friskole 2007-08

Termometeret En undersøgelse af undervisningsmiljøet på Studsgård Friskole 2007-08 Termometeret En undersøgelse af undervisningsmiljøet på Studsgård Friskole 7-8.-3. klasse Generel tilfredshed Hvordan har du det med dine klassekammerater? Er du glad for at gå i skole? 8 7 4 6 3 2 1 godt

Læs mere

Bilag 2: Interviewguide

Bilag 2: Interviewguide Bilag 2: Interviewguide Tema Læsning og læsevanskeligheder Specialundervisning og itrygsæk Selvtillid/selvfølelse Praksisfællesskaber Spørgsmål 1. Hvordan har du det med at læse og skrive? 2. Hvad kan

Læs mere

Hvordan har du det i fritidshjemmet Samtale om børnemiljø

Hvordan har du det i fritidshjemmet Samtale om børnemiljø i fritidshjemmet Samtale om børnemiljø Dansk Center for Undervisningsmiljø. Danish Centre of Educational Environment www.dcum.dk. dcum@dcum.dk. tlf. +45 722 654 00. fax +45 722 654 01 Postboks 2077. Blommevej

Læs mere

Side 1 af 11. 1. Simple tabeller. Generel tilfredshed. Resultatudtrækket er foretaget 18. december 2012

Side 1 af 11. 1. Simple tabeller. Generel tilfredshed. Resultatudtrækket er foretaget 18. december 2012 Resultatudtrækket er foretaget 18. december 2012 Følgende emner indgår i resultatvisningen: Generel tilfredshed, Dig og de andre i fritidshjemmet, Drilleri og mobning, Uddybende om drilleri/mobning, Uddybende

Læs mere

Nu er det blevet eftermiddag. Solen er ved at gemme sig. Fra vinduerne skinner der gult lys. Snart er det aften.

Nu er det blevet eftermiddag. Solen er ved at gemme sig. Fra vinduerne skinner der gult lys. Snart er det aften. Vilja, mor og morfar bor på en gård, der ligger øverst oppe på en bakke. Herfra løber Vilja ned ad stien, når hun skal i skole. Når skolen er slut, maser hun igen op ad bakken, træt og sulten. Om vinteren

Læs mere

Nyhedsbrev Fritidshjemmet Dronen februar 2016

Nyhedsbrev Fritidshjemmet Dronen februar 2016 Nyhedsbrev Fritidshjemmet Dronen februar 2016 www.ib3.kk.dk Gammeltoftgade 19, opg. 27, 1355 København K Tlf.: 33 13 61 41 # 4 E-mail: nicoju@dronen.kk.dk 3.klasse på SMK En flok studerende fra Ålborg

Læs mere

Side 1. Den rige søn. historien om frans af assisi.

Side 1. Den rige søn. historien om frans af assisi. Side 1 Den rige søn historien om frans af assisi Side 2 Personer: Frans Frans far Side 3 Den rige søn historien om frans af assisi 1 Æggene 4 2 Frans driller 6 3 Om natten 8 4 Penge 10 5 En tigger 12 6

Læs mere

Simon Skov Fougt. F: Neeeej. F: Alkohol. I: Nej, fordi at det jo, det sku ik være om hvad du kan li, men hvad vi har brugt. F: Ja I (skriver) : Sådan

Simon Skov Fougt. F: Neeeej. F: Alkohol. I: Nej, fordi at det jo, det sku ik være om hvad du kan li, men hvad vi har brugt. F: Ja I (skriver) : Sådan . I: Vi kan næsten ikke høre noget der (de hører musik på en mobiltelefon). Er det for højt? 2. F: Nej (de er i gang med reklameassistenten. Læser højt): Hvordan får I jeres budskab til at fremgå af reklamen?

Læs mere

MANUSKRIPT ANNA. Hvad er det du laver, Simon? (forvirret) SIMON. øøh..

MANUSKRIPT ANNA. Hvad er det du laver, Simon? (forvirret) SIMON. øøh.. MANUSKRIPT Scene 1: Gang + farens soveværelse om aftenen. Anna står i Hallen og tørrer hår foran spejlet. Hun opdager en flimren ved døren til farens soveværelse og går hen og ser ind. Hun får øje på sin

Læs mere

MANGE INTELLIGENSER Forår 2010

MANGE INTELLIGENSER Forår 2010 1 MANGE INTELLIGENSER Forår 2010 Elevens navn: Thor Larsen Klasse: Junior A Udfyldt af: Dennis og Tina Dato: 15.03.10 Drejer det sig om: - et videoklip - en aktivitet - en generel elevbeskrivelse Beskriv

Læs mere

Er dit barn en del af fællesskabet? Fællesskaber er for alle

Er dit barn en del af fællesskabet? Fællesskaber er for alle Er dit barn en del af fællesskabet? Fællesskaber er for alle 2015 1 Glostrup Kommune arbejder på, at alle børn og unge er en del af fællesskaber fra de starter i dag lbud l de slu er deres skolegang. Det

Læs mere

NUMMER 111. Et manuskript af. 8.c, Maribo Borgerskole

NUMMER 111. Et manuskript af. 8.c, Maribo Borgerskole NUMMER 111 Et manuskript af 8.c, Maribo Borgerskole 5. Gennemskrivning maj 2009 1 SC 1. EXT. VED HUS OG PARKERINGSPLADS (BOLGIBLOK OG P-PLADS) SOMMER DAG Man ser Victor (SUNE) sidde og sove op af en stor,

Læs mere

Nanna og hendes mor er lige kommet hjem. Nannas mor lægger sin jakke og nøgler på bordet. Nanna stirre lidt ned i gulvet.

Nanna og hendes mor er lige kommet hjem. Nannas mor lægger sin jakke og nøgler på bordet. Nanna stirre lidt ned i gulvet. Screenplay SC. 1. INT. KØKKEN. DAG Nanna og hendes mor er lige kommet hjem. Nannas mor lægger sin jakke og nøgler på bordet. Nanna stirre lidt ned i gulvet. jeg kan bare ikke gå igennem det igen. Nannas

Læs mere

PROSAISK FORLØSNING. WILLIAM og SOFIA følges i gangen. De stopper lige. CASPER (DRILLENDE) Hva så der har vi mongol familien

PROSAISK FORLØSNING. WILLIAM og SOFIA følges i gangen. De stopper lige. CASPER (DRILLENDE) Hva så der har vi mongol familien Screenplay PROSAISK FORLØSNING INTRO SCENE - VEJ - SKUMRING WILLIAM(16) løber. Meget hurtigt. Man kan høre hans puls og vejrtrækning. William kigger sig bag skulderen, og nogle råber hans navn efter ham.

Læs mere

Kompleks Autisme foreningen. arbejder for GUU & GUA. Den gode. pædagog, vejleder, lærer, mentor, sagsbehandler. www.kompleksautisme.

Kompleks Autisme foreningen. arbejder for GUU & GUA. Den gode. pædagog, vejleder, lærer, mentor, sagsbehandler. www.kompleksautisme. Kompleks Autisme foreningen arbejder for GUU & GUA Den gode pædagog, vejleder, lærer, mentor, sagsbehandler. Vi har spurgt en masse unge 13-30-årige, som lever med den komplekse autisme spektrum forstyrrelse

Læs mere

Røvergården. Evald Tang Kristensen

Røvergården. Evald Tang Kristensen Røvergården Evald Tang Kristensen Der var engang en pige, der ville giftes, men hun ville lige godt kun have en mand med rødt hår og rødt skæg. Omsider kom der også sådan en frier, og hun sagde ja. Han

Læs mere

Hvad vil du gøre? Hvad tænker du, om det, Ida fortæller dig? Og hvad siger du til hende?

Hvad vil du gøre? Hvad tænker du, om det, Ida fortæller dig? Og hvad siger du til hende? Ida i 6. klasse har afleveret en stil, hvor hun beskriver, at hun hader, at faderen hver aften kommer ind på hendes værelse, når hun ligger i sin seng. Han stikker hånden ind under dynen. Ida lader, som

Læs mere

Hjælp Mig (udkast 3) Bistrupskolen 8B

Hjælp Mig (udkast 3) Bistrupskolen 8B Hjælp Mig (udkast 3) Af Bistrupskolen 8B SCENE 1 INT. KØKKENET MORGEN (15) går ind af døren til køkkenet og sætter sig ned ved køkkenbordet. åbner sit hæfte hvor der står Line på alle siderne. (16) sidder

Læs mere

Prinsesse Sommer Sol: Gimpe: TilliTwist: Muffe Mose:

Prinsesse Sommer Sol: Gimpe: TilliTwist: Muffe Mose: Prinsesse Bella Bella Bella Bella er prinsesse på det smukkeste slot i hele Ponyville. Der er høje tårne, og pink og glimmer over det hele. Der er balkoner og balsale og soveværelser med bløde senge, som

Læs mere

En anden slags brød. Så endelig er bølgerne faldet til ro dernede.

En anden slags brød. Så endelig er bølgerne faldet til ro dernede. En anden slags brød Så endelig er bølgerne faldet til ro dernede. En lille fåremavet sky hænger højt oppe over søen. Hænger helt stille, som om den er kommet i tvivl om, hvor den egentlig er på vej hen.

Læs mere

HAN Du er så smuk. HUN Du er fuld. HAN Du er så pisselækker. Jeg har savnet dig. HUN Har du haft en god aften?

HAN Du er så smuk. HUN Du er fuld. HAN Du er så pisselækker. Jeg har savnet dig. HUN Har du haft en god aften? SOLAR PLEXUS af Sigrid Johannesen Lys blændet ned. er på toilettet, ude på Nørrebrogade. åbner døren til Grob, går ind tydeligt fuld, mumlende. Tænder standerlampe placeret på scenen. pakker mad ud, langsomt,

Læs mere

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES 20 PSYKOLOG NYT Nr. 20. 2004 HISTORIE Marianne er kronisk anorektiker. I snart 30 år har hun kæmpet forgæves for at slippe fri af sin sygdom. Fire gange har hun

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

1 SCENE 1 SORT 1 AMALIE 2 SCENE 2 SKOLEGANGEN (LOCATION 12) 2

1 SCENE 1 SORT 1 AMALIE 2 SCENE 2 SKOLEGANGEN (LOCATION 12) 2 1 SCENE 1 SORT 1 Sort skærm. Jonas?!!! (Skriger) 2 SCENE 2 SKOLEGANGEN (LOCATION 12) 2 Amalie står ude på gangen og snakker med Caroline og Louise. Hun stopper med at følge med i samtalen da Jonas kommer

Læs mere

Transskription af interview Jette

Transskription af interview Jette 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte

Læs mere

Vi er i en skov. Her bor mange dyr. Og her bor Trampe Trold. 14. Hver dag går Trampe Trold en tur. Han går gennem skoven. 25

Vi er i en skov. Her bor mange dyr. Og her bor Trampe Trold. 14. Hver dag går Trampe Trold en tur. Han går gennem skoven. 25 7 Vi er i en skov Her bor mange dyr Og her bor Trampe Trold 14 Hver dag går Trampe Trold en tur Han går gennem skoven 25 Jorden ryster, når han går Så bliver dyrene bange Musen løber ned 37 i sit hul Ræven

Læs mere

Om forskellige SOFUS'er for Fiberline Composites A/S af Asbjørn Lønvig

Om forskellige SOFUS'er for Fiberline Composites A/S af Asbjørn Lønvig Om forskellige SOFUS'er for Fiberline Composites A/S af Asbjørn Lønvig Safety-SOFUS Jeg synes det er meget væsentligt at afværge ulykker og at bevare et godt helbred på min arbejdsplads. Vi kalder det

Læs mere

Papirsklip. Written By. Malthe Elgaard

Papirsklip. Written By. Malthe Elgaard Papirsklip Written By Malthe Elgaard 1 START OF ACT #1 INT. SCENE 1 VENTEVÆRELSE - DAY En lille dreng (Kasper) sidder ved et bord på et venteværelse og klipper forskellige former ud i farvet karton. Hans

Læs mere

Dialogisk læsning - Lotte Salling. Mit stamtræ

Dialogisk læsning - Lotte Salling. Mit stamtræ Dialogisk læsning - Lotte Salling Mit stamtræ OPLÆSNING MED DIALOG OG AKTIV DELTAGELSE. Samtaleideer og sprogaktiviteter til bogen Mit Stamtræ af Lotte Salling. For børn i indskolingsalderen. Sprogaktiviteterne

Læs mere

SKATERNE 8.x, Sankt Annæ Gymnasium 6. gennemskrivning, september 2009

SKATERNE 8.x, Sankt Annæ Gymnasium 6. gennemskrivning, september 2009 SKATERNE 8.x, Sankt Annæ Gymnasium 6. gennemskrivning, september 2009 Side 1 af 8 SCENE 1 EXT. DAG, I skateparken (Supertotal) En masse skatere skater i en park.(total) En dreng () skater hen til en anden

Læs mere

Side 1 af 11. 1. Simple tabeller. Generel tilfredshed. Resultatudtrækket er foretaget 18. december 2012

Side 1 af 11. 1. Simple tabeller. Generel tilfredshed. Resultatudtrækket er foretaget 18. december 2012 Resultatudtrækket er foretaget 18. december 2012 Følgende emner indgår i resultatvisningen: Generel tilfredshed, Dig og de andre i fritidshjemmet, Drilleri og mobning, Uddybende om drilleri/mobning, Uddybende

Læs mere

Søde Jacob. 6. udkast. Et manuskript af. 9. klasserne, Sortebakken

Søde Jacob. 6. udkast. Et manuskript af. 9. klasserne, Sortebakken Søde Jacob 6. udkast Et manuskript af 9. klasserne, Sortebakken 1 SC 1. INT Mathildes værelse - AFTEN (15) står og lægger makeup, og (15) kommer ind ad døren med 2 Somersby. Hun sætter dem ned på et bord

Læs mere

Hvordan har du det i børnehaven? 29 børn har besvaret spørgsmålene. Dato: marts 2014

Hvordan har du det i børnehaven? 29 børn har besvaret spørgsmålene. Dato: marts 2014 Hvordan har du det i børnehaven? 29 børn har besvaret spørgsmålene. Dato: marts 2014 Børnehaven 1. Kan du lide at gå i børnehave? 28 ja 1 nej fordi legkammerat ikke er her 2. Hvad er det bedste i din børnehave?

Læs mere

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk ww.ko N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk Trøjborg d. 23. juni 2006 Kære 9. klasser. I skal nu ud i livet. Vi skal sige

Læs mere