RYGSMERTER OG MODIC. På tærsklen til en ny rygrevolution. Af professor, overlæge, dr. med. Claus Manniche og journalist Connie Mikkelsen

Transkript

1 RYGSMERTER OG MODIC På tærsklen til en ny rygrevolution Af professor, overlæge, dr. med. Claus Manniche og journalist Connie Mikkelsen

2 Forfattere: Claus Manniche Overlæge, professor, dr.med. og cand.jur. og Connie Mikkelsen Freelancejournalist Fotografer: PF Heidi Lundsgaard og PF Lars Skaaning Rentegning: Enggaard Grafik - Tina Valbjørn Bogen er sat med Signa og trykt hos LaserTryk.dk A/S, Århus 1. oplag udgivet december 2013 Printed in Denmark ISBN nr

3 Claus Manniche Overlæge, professor, dr.med. og cand. jur. Connie Mikkelsen Freelancejournalist Som mangeårig ledende overlæge og forskningsleder på Rygcenter Fyn i Ringe, senere Rygcenter Syddanmark i Middelfart, har Claus Manniche haft ansvaret for størstedelen af de tværfaglige forskningsprojekter, der har bidraget med ny viden om ryglidelsen Modic-forandringer. En viden som i dag anerkendes af rygbehandlere verden over. Det er ikke første gang, Claus Manniche står bag epokegørende nyt på rygfronten. Det samme skete i 1988, da han som den første dokumenterede effekten af rygtræning fremfor sengeleje. Dengang var det en kontroversiel behandlingsmetode, der satte nye standarder for behandlingen af rygpatienter, ligesom den aktuelle viden om Modicforandringer og deres behandling formentlig kommer til at gøre i årene frem. Claus Manniche har været med hele vejen og er derfor en selvskreven formidler af det ryghistoriske perspektiv i de nye videnskabelige landvindinger. Uddannet på Danmarks Journalisthøjskole Har leveret sundhedsfagligt stof til dagblade, fagblade og magasiner i en årrække og arbejdet som freelance kommunikationskonsulent for Rygcenter Fyn i Ringe og Rygcenter Syddanmark i Middelfart. Connie Mikkelsen har således arbejdet med formidlingen af rygcentrenes forskningsresultater bl.a. på Modicfeltet siden

4 Et længe ventet gennembrud For 25 år siden var vi et par rygforskere, som efter flere års ihærdig forskning fik trykt en artikel i The Lancet, der beviste, at rygtræning er til stor nytte for patienter med kroniske rygsmerter. I starten en svær erkendelse for mange af mine daværende kolleger, men siden 1988 har træningsmetoden gået sin sejrsgang verden over, og rygtræning - i forskellige afskygninger - er i dag en helt selvfølgelig behandling til patienter med rygsmerter. Siden har det knebet med de forskningsmæssige landvindinger på rygområdet, men i dag er vi endelig nået et stort skridt videre med opdagelsen af den nye rygdiagnose, Modic-forandringer. Over de kommende år vil tusindvis af rygpatienter, som vi ikke før har kunnet hjælpe, endsige give en eksakt diagnose, nu have et begrundet håb om at blive smertefri. Med denne bog gives for første gang et bredt indblik i den nye viden om Modic-forandringer, som en dansk forskergruppe har gravet frem efter ti års ihærdig søgen. Bogen giver et rids af, hvad den nye viden betyder konkret for dig som rygpatient, ligesom du her finder svar på spørgsmål som, hvordan Modic-forandringer opstår, hvordan tilstanden udvikler sig, og hvordan det er gået til, at vi i dag kan tilbyde en behandling, som er effektiv for 50% af dem, der får konstateret Modic Type 1. Du får også et unikt indblik i den proces, der ledte frem mod det videnskabelige gennembrud i sommeren 2013: de tilfældigheder, der spillede ind, modstanden der skulle overvindes og det lange, seje træk, der ledte til, at brikkerne endelig faldt på plads. Claus Manniche overlæge og professor 5

5 Indholdsfortegnelse Forord: Et længe ventet gennembrud side 5 Kapitel 1: For dig der har Modic-forandringer side 8 Sådan opstår Modic-forandringer side 9 En uskadelig bakterie på et helt forkert sted side 12 Nattesmerter og andre symptomer side 16 Prognosen er typeafhængig side 19 Antibiotikakur: Virkninger og bivirkninger side 22 Behov for medicinsk syndsforladelse side 31 Kapitel 2: Patientfortællinger side 34 Den dag Dorthe hejste flaget side 35 Længe efter forsvandt Arnes smerter side 41 Kapitel 3: De første skridt mod en ny diagnose side 46 Da rygpatienterne stod ud af sengene side 47 Michael Modics opdagelse side 50 Dr. Stirlings bakterie side 53 Billige løsninger på Midtfyn side 55 Kapitel 4: Mystiske hvide plamager side 60 Skyggen af en sygdom side 61 Forbundet med smerte; hvordan og hvorfor? side 63 Når træning ikke er løsningen side 68 Kapitel 5: Gennembruddet side 70 Et lovende pilotstudie side 71 Jagten på den bakteriologiske forbindelse side 74 Ingen tvivl: Antibiotika virker! side 76 Fire år i et behandlingsmæssigt limbo side 78 På forsiden med Dronning Elizabeth side 82 6

6 Kapitel 6: Et spadestik dybere side 84 Hvad vi stadig ikke ved (og hvad vi ved) side 85 Derfor en specialistopgave side 90 Behandlingsmuligheder i en overgangsfase side 92 Paradigmeskifte på vej - en udgangsreplik side 93 Kapitel 7: Den medicinske tidslinje side 96 Modic-forskningens kronologi side 97 Betegnelsen Modic-forandringer skyldes, at de hvide plamager i lænderyghvirvlerne blev opdaget i 1980 erne af en amerikansk røntgenlæge, Dr. Michael Modic. 7

7 Kapitel 1 For dig der har Modic-forandringer Sådan opstår Modic-forandringer side 9 Det hele starter inde i ryggens støddæmpere, bruskskiverne. Når de bliver slidt, kan det bane vej for Modic-forandringer - særligt hvis man også rammes af discusprolaps. En uskadelig bakterie på et helt forkert sted.. side 12 Der findes skadelige og uskadelige bakterier. Propionibacterium Acnes hører normalt til de uskadelige, men ikke, når den findes inde i ryggen på folk. Nattesmerter og andre symptomer... side 15 Der skal en MR-scanning til for at fastslå, om man har Modic-forandringer, men rygspecialisten tager også bestik af de fysiske symptomer. Prognosen er typeafhængig side 18 Som Modicpatient gør man klogt i at acceptere, at smerterne vil tvinge én ned i tempo i en rum tid, især hvis man har Type 1-forandringer. Antibiotikakur: Virkninger og bivirkninger.... side 21 En tre måneders antibiotikakur er skrap kost for organismen, og som patient skal man være forberedt på, at der kan komme bivirkninger. Behov for medicinsk syndsforladelse side 29 Det er altid en lettelse at få en præcis diagnose, og for nogle Modicpatienter kan det også være en velsignelse at få at vide, at træning ikke er et must. 8

8 Sådan opstår Modic-forandringer En ryg består helt basalt af tre dele: hals-, bryst- og lænderygsøjlen. I denne sammenhæng er det lænderygsøjlen, vi interesserer os for, da det er her, de smertegivende Modic-forandringer opstår. Lænderyggen defineres som de nederste fem ryghvirvler, der efterfølges af korsben, haleben og bækkenparti. Hver ryghvirvel er udstyret med et facetled, en tværtap og en torntap. Facetleddene styrer ryggens bevægelser og er desuden med til at bære kroppens vægt, imens torn- og tværtapper er hæftepunkter for muskler og sener. Jo stærkere rygmuskler man har, jo større er chancen for, at rygsøjlen som helhed kan modstå alle de påvirkninger, man udsætter den for i løbet af et liv. Ryghvirvel Facetled Discus 9

9 I midten af lænderyghvirvlerne løber rygmarven i en kanal, der strækker sig igennem hele rygsøjlen. Rygmarven er et tykt kabel af nerveforbindelser, der transporterer livsvigtige beskeder imellem hjernen og det meste af kroppen. Ischiasnerven er en af disse forbindelser, der udgår fra den nederste del af lænderyggen og ender i fødderne. Imellem ryghvirvlerne er der bruskskiver, såkaldte disci (flertal af discus). Bruskskiverne er ryggens støddæmpere, der hver især består af en bindevævsring som værn for den geleagtig kerne - discuskernen - der fungerer som knoglens kugleleje. Hvis man for eksempel bøjer sig forover, vil discuskernen smutte bagud for at udligne trykændringen i ryghvirvlerne. Med alderen kan kuglelejet blive slidt, og der kommer små sprækker i den ellers ret slidstærke afgrænsning mellem discus og rygknogle kaldet endepladen. For så vidt et naturligt aldringstegn, som vi alle rammes af. Vi kalder det discus-degeneration. Tilstanden er harmløs så længe sprækkerne er så små, at de ikke når ud i de lag af endepladen, der støder direkte op imod rygknoglen (vertebra), hvor nerverne findes. Sker det, er man i farezonen for bl.a. at blive ramt at det, vi kalder Modic-forandringer. Irritationen af knoglevæv og nerveender kan nemlig medføre væskeansamlinger i knoglevævet, også kaldet ødemer. Hvis man har prøvet at forstuve en ankel, ved man, hvor smertefuldt sådan et ødem kan være. Ved Modicforandringer mærkes en tilsvarende smerte i lænderyggen. Modic-forandringer opstår hyppigt i kølvandet på en discusprolaps, typisk tre - seks måneder efter, at prolapsen har manifesteret sig. Almindelig slitage af brusk og hvirvler kan også være årsag til Modic-forandringer. Dette ses især hos patienter i alderen år. 10

10 En discusprolaps i lænderyggen er en anden og mere alvorlig tilstand, hvor der ikke bare er tale om sprækker i bruskskivens bindevævsring, men hvor der simpelthen er gået hul på ringen, så den geleagtige kerne flyder ud. Hvis udposningen kommer til at trykke på nerverødderne i rygmarven, herunder ischiasnerven, der har forbindelser til benene, er det som oftest smertefuldt, men en discusprolaps kan også i visse tilfælde være symptomfri, når udposningen ikke når ud og trykker på nervebanerne. At man er smertefri og muligvis slet ikke opdager, at man har en discusprolaps, er dog ikke ensbetydende med, at man ikke kan blive ramt af Modic-forandringer i kølvandet på prolapsen. Cirka halvdelen af alle med discusprolaps vil opleve, at de i løbet af det efterfølgende år får fornyede smerter i lænderyggen; i nogle tilfælde stærke, vedvarende smerter der opstår som følge af en kædereaktion af uheldige fysiologiske omstændigheder. For at forstå denne kædereaktion, skal du nu læse lidt om bakterier. 11

11 En uskadelig bakterie på et helt forkert sted Som mennesker har vi altid forsøgt på fredelig vis at leve sammen med bakterier og vira i naturen. Somme tider lever vi i fin balance med disse små organismer, andre gange kan vi blive alvorligt syge af dem. Nogle af de fredelige bakterier bærer vi alle sammen rundt på til daglig på huden, i mundhulen og i fordøjelsessystemet, hvor de såkaldt apatogene bakterier - altså ikke-sygdomsfremkaldende - beskyt- ter os imod angreb fra skadelige bakterier. Beskyttelsen sker ved at de fredelige bakterier er i overtal, og derfor som regel har styrke til at neutralisere de farlige bakteriers forsøg på at invadere og skade kroppen. Også de hvide blodlegemer, som patruljerer i blodbanen, beskytter os imod farlige bakterier, der måtte forvilde sig herind. Discuskiverne i rygsøjlen - altså ryggens støddæmpere - udgør normalt også en barriere mod bakteriers indtrængen. Men når der går hul på skiven, som der gør ved en discusprolaps, opstår der en sprække i forsvarsværket. Organismen går i alarmberedskab og en masse små blodkar vokser frem i det angrebne område for at beskytte det. Uheldigvis for ryggens ejer- mand virker hjælpeaktionen dog stik modsat i cirka 50 % af tilfældene. I stedet for at beskytte det svækkede område, skaber de nye blodkar en adgangsvej for bakterier. Hos rigtig mange Modicpatienter er det en bakterie ved navn Propioni- bacterium Acnes, der herefter laver ravage. I lægevidenskaben regner vi ellers denne bakterie som uskadelig, fordi den befinder sig på huden og i mundhulen hos os alle sammen livet igennem. Når vi er unge, er bakterien en upopulær årsag til hudsygdommen acne, og en sjælden gang imellem giver den også sin ejermand tandbylder, men ellers er den en fredelig følgesvend. Blot ikke når den forvilder sig ind i folks rygge. Hvordan, den bærer sig ad med det, er ikke præcist kortlagt, men en teori er, at den muligvis kan smutte over i blodbanen under tandbørstning, og så ligge på lur der, indtil den ser sit snit til at snige sig ind i en beskadiget discusskive. Et attraktivt gemmested for en anaerob bakterie som denne, der trives bedst i et iltfattigt miljø i modsætning til de aerobe bakterier, der kun klarer sig godt med ilttilførsel. 12

12 I discusskiven er der netop meget iltfattigt, fordi der ikke er nogen normal blodforsyning, så den ellers venligtsindede Propionibacterium Acnes lægger sig til rette her, hvor den oven i købet kan være i fred for de hvide blodlegemer. De fattige blodforsyningsforhold i discus gør nemlig også, at de hvide blodlegemer, der normalt ville udrydde uvelkomne bakterier, ikke kan få adgang. Som tiden går begynder de syreholdige affaldsstoffer fra den fremmede bakterie at irritere og svække knoglevævet omkring ryghvirvlens endeplader. En hærskare af hvide blodlegemer sendes på mission i området, men i stedet for at bedre tilstanden i knoglevævet, sker der det modsatte: en væskeophobning i ryghvirvlen, der får immunforsvaret til at gå amok. Det der herefter sker, kan sammenlignes med det, der forårsager smerte hos leddegigtpatienter. Koncentrationen af de såkaldte TNF-alfa proteiner vokser, og en ond cirkel, hvor immunsystemet så at sige går i krig mod sig selv, er i gang. Normalt opstår der hævelser, ømhed og rødmen i forbindelse med en betændelsestilstand, men her inde i ryggen er inflammationsprocessen usynlig bortset fra på MR-scanningsbilleder, hvor den ophobede væske ses som hvide plamager i ryghvirvlernes endeplader. Det er væsketrykket og inflammationen, som tilsammen giver den irritation, der avler smerte hos 90 % af alle patienter med Modic-forandringer. Væsken trykker på de blotlagte nerveender i knoglerne, og smerten bliver værre, når man ligger ned, fordi trykket vokser. Det er netop et af de karakteristiske symptomer hos Modicpatienter. Hvilke symptomer, der i øvrigt er, kan du læse om i næste afsnit. Men først en skematisk oversigt over udviklingen af Modic-forandringer. TNF-alfa står for Tumor Nekrotiserende Faktor alfa. Et protein, der normalt er en nyttig del af vores immunforsvar, men hos leddegigtpatienter indvirker det også i betændelsesprocessen. 13

13 Udviklingen af Modic-forandringer Type 1 Indtil nu har forskningen defineret to hovedveje til udviklingen af Modicforandringer. Den ene vej udelukker ikke den anden. Man kan godt have alle sygdomstegn samtidig

14 Figur 0 Discus-segment hos rask person: en sund bruskskive (discus) imellem intakte hvirvelknogler. Figur 1 Som led i en normal aldringsproces opstår der tegn på slitage i ryggen: en begyndende discusdegeneration, hvor discusskivens elasticitet for- mindskes. Hos nogle sker dette relativt tidligt i livet. Figur 2 Ved fortsat discusdegeneration belastes rygknoglens endeplader (verte- bra), hvorved der kan opstå sprækker i endefladerne og uregelmæssige kanter på knoglekanten. Hos nogle udløser dette Modic-forandringer Type 1, der ses som hvide plamager på en MR-scanning. Plamagerne er tegn på væske og inflammation i knoglen. En tilstand, der i de fleste tilfælde er smertefuld. Figur 3 Af og til opstår der også en discusprolaps i forbindelse med begyndende discusdegeneration. Det giver fri passage fra discusskivens indre (nucleus pulposus) til kroppens almindelige blodkredsløb. Og vise versa. Figur 4 I forbindelse med discusprolapsen og den fri passage til blodomløbet kan bakterier invadere discus, hyppigst Propionibacterium Acnes. Figur 5 Efterhånden skrumper discusprolapsen igen, men bakterierne lever fort- sat i discus og påvirker de tilstødende endeplader i rygknoglen, så der opstår irritation og betændelse. Dette forårsager også udvikling af Modic- forandringer Type 1. 15

15 Nattesmerter og andre symptomer Mange patienter med smerter i forbindelse med Modic-forandringer har ikke bare ondt i ryggen. De har dødhamrende ondt, til tider invaliderende ondt. De oplever, at smertestillende medicin kun har sparsom effekt, og at smerterne er der konstant som en tandrodsbetændelse, der ikke vil gå væk. Uanset hvad man gør eller ikke gør. Muligvis svinger smerteintensiteten i løbet af et døgn, men typisk kun fra slemt til værre. Smerterne går aldrig rigtig i ro, hvilket adskiller Modicpatienter fra de fleste andre rygpatienter, som gerne opnår en vis lindring, når de ligger ned, og som i perioder kan være næsten smertefri. Modicpatienter er derfor langt mere plagede af deres sygdom end rygpatienter er flest. For eksempel forstyrrer nattesmerterne søvnmønsteret for rigtig mange. Modicpatienter fortæller typisk, at de vågner af smerte hver gang, de skal vende sig for derefter at vågne op om morgenen fuldstændigt udpinte. Så letter smerterne lidt i løbet af formiddagen, på samme måde som patienter med andre inflammatoriske lidelser oplever det, men kun for igen at tage til hen under aften. Smerterne udspringer fra et bestemt sted inde i rygsøjlen, og de fleste Modicpatienter kan pege helt præcist på det sted i lænden, hvor det gør ondt - igen i modsætning til andre rygpatienter, der oplever en mere diffus smerte. Undertiden har Modicpatienter samtidig smerter i et eller begge ben og i ballerne. Det er såkaldte ischiassmerter opstået i kølvandet på en discusprolaps, og disse smerter har for så vidt intet med Modic-forandringer at gøre, ud over at de sandsynliggør sammenhængen med en tidligere eller måske stadig aktiv discusprolaps. Et karakteristisk smertemønster er dog ikke den eneste faktor, en rygspecialist ser på, når diagnosen Modic-forandringer skal stilles. Smerterne skal være konstante altså til stede døgnet rundt og på hverdage såvel som på fridage - samtidig med at tilstanden skal have været uforandret i mindst tre - seks måneder. 16

16 Andre årsager til smerterne skal også være udelukket, eksempelvis knogleskørhed eller hvirvelskred, og så vil en rygspecialist desuden bore ihærdigt i, om man tidligere har haft en discusprolaps, diagnosticeret eller udiagnosticeret, fordi det i givet fald bestyrker en mistanke om Modicforandringer betragteligt. J A N E J Bliver du vækket af dine smerter i løbet af natten? Er smerterne værst om morgenen, mindre op af dagen, men forværres igen sidst på dagen? Har du ondt et bestemt sted i lænden, og måske også med udstråling til ballerne eller benene? Smerterne kan variere i løbet af dagen, men de er aldrig helt væk? Har du haft ondt i ryggen i mere end tre måneder? Har du nogensinde haft en discusprolaps i lænden? Et spørgeskema som ovenstående, udviklet på Rygcenter Syddanmark i Middelfart, kan eventuelt hjælpe med at stille diagnosen. Svarer man ja til fem ud af de seks spørgsmål, kan der være tale om Modic-forandringer, hvis alle øvrige undersøgelser, MR-scanninger og samtaler med patienten peger i samme retning. Herudover vil man som behandler hæfte sig ved, hvordan patienten reagerer på fysiske belastninger. Hvis en rygpatient oplever, at almindelig rygtræning eller fysisk aktivitet i det hele taget forværrer smerterne i mange timer efter, bør alarmklokkerne også begynde at ringe. 17

17 Ved alle andre kendte lænderyglidelser er målrettet træning suppleret med stabiliserende øvelser den mest effektive behandlingsmetode, vi til dato kan tilbyde, men Modicpatienter er undtagelsen, der bekræfter reglen. For langt de fleste vil træningsøvelserne ikke hjælpe en pind, og ikke så sjældent oplever Modicpatienter endda, at træningen faktisk gør ondt værre. I de tilfælde råder vi til at indstille den smertefremkaldende aktivitet. 18

18 Prognosen er typeafhængig Som Modicpatient gør man generelt klogt i at acceptere, at smerterne vil tvinge én ned i tempo i en rum tid. Hos de fleste bedres tilstanden langsomt over en fem-årig periode, hos andre vil der være tilbagevendende perioder med smerter, og der kan gå op til år fra Modic-forandringerne manifesterer sig, til knoglen er helet op af sig selv. I nogle tilfælde kan det være relevant at forsøge at bremse en inflammationsproces med Vigtig forbrugeroplysning Som rygpatient skal man være klar over, at nogle røntgenlæger bruger andre udtryk om Modicforandringer end de officielle, som anvendes i denne bog. På nogle radiologiske afdelinger bruger man blot betegnelsen Modic 1 og 2, andre steder kalder man tilstanden for ændret knoglemarvssignal og skelner imellem, om det er et væskeeller fedtsignal, man ser, i stedet for at kategorisere fundene korrekt som Type 1 eller 2-forandringer. Enkelte steder bruges endvidere udtrykket spondylose relaterede signalforandringer. Det kan også oversættes direkte til Modic-forandringer. Anvendes dette udtryk, skelnes der som regel ikke imellem Type 1 og Type 2. Det forekommer også, at signalforandringer hos en rygpatient slet ikke beskrives i journalen, fordi røntgenlægen ikke mener, at forandringerne har nogen betydning, eller fordi han eller hun måske ikke kender til diagnosens eksistens endnu. 19

19 antibiotika, som du kan læse om i næste afsnit. Det afkorter naturligvis sygdomsperioden, hvis det lykkes. Vi er endnu ikke i stand til at give en præcis prognose til hver enkelt patient, men udsigterne afhænger blandt andet af, om man har fået konstateret store eller små Modic-forandringer. De meget markante Modicforandringer er desværre ret sejlivede, mens de mindre markante har større tendens til at gå i sig selv. Den ubehandlede cyklus vil i grove træk være som følger, idet det bør bemærkes, at de angivne tidsintervaller kun er retningsgivende. Naturen er lunefuld også på dette punkt, og der ses store variationer fra den ene patient til den anden. Modic-forandringer Type 1 er de hyppigst forekommende. De varer ved i to-fem år. Herefter brænder inflammationen ud, og smerterne aftager langsomt. På MR-scanningsbilleder kan man se, at knoglevævets mønster er ujævnt og uden struktur. Knoglemarven er erstattet af en klar væske - den samme klare væske som i en vabel og det er disse væskeansamlinger, der er årsag til irritation og smerte hos 90 % af patienterne med Modicforandringer Type 1. Væsken ses på scanningsbilledet som store, hvide plamager. Type 1-forandringer kan eventuelt behandles med antibiotika. Modic-forandringer Type 2 er kendetegnet ved, at væskeansamlingerne er blevet til fedtvæv. På scanningsbilledet ses fedtvævet som grålige plamager, men i virkeligheden er fedtet gult, ligesom det, vi har på maven og på hofterne. Denne tilstand kan vare ved i to-syv år, hvorefter de angrebne knogler ofte heler op af sig selv. Indtil da kan tilstanden stadig være smertefuld, men Type 2-forandringer kan ikke behandles med antibiotika, da der normalt ikke er bakterier tilstede i lænderyghvirvlerne længere. Modic-forandringer Type 3: Her er der dannet arvæv i knoglevævet. En tilstand, der typisk indtræder år efter, at Modic-forandringerne manifesterede sig første gang, med mindre helbredelsesprocessen påvirkes af en effektiv bakteriebekæmpelse i den første fase. Blandingstilstande: Der forekommer også blandingstilstande, eller måske rettere overgangstilstande, hvor det kan være svært at afgøre, om 20

20 det er en Modic-forandring Type 1, 2 eller 3. Man skal være sikker på, at det er en Modic Type 1, man har, før man eventuelt kan blive tilbudt antibiotikabehandling. Det er kun Type 1, der er videnskabeligt belæg for at behandle på denne vis, imens man endnu ikke har nogen kur for Type 2 og 3, jævnfør forklaringerne ovenfor. Modic-forandring Type 1 Ved Modic-forandringer Type 1 er det et væsketryk i knoglen, der påvirker de frie nerveender og giver smerter. Det samme sker ved en rodbetændelse i en tand; nerveroden påvirkes, når hullet i en tand bliver tilstrækkeligt dybt. 21

21 Antibiotikakur: Virkninger og bivirkninger En antibiotikakur kan i mange tilfælde hjælpe Modicpatienter af med de plagsomme smerter eller i hvert fald reducere smerteintensiteten be- tydeligt, som vi også gennemgår i afsnittet Teorien holder stik: Antibiotika virker. Det er kun patienter, der har fået konstateret Modic-forandringer Type 1 hos en rygspecialist, der kan komme i betragtning til antibiotikabehand- ling, og patienten skal have haft en diagnosticeret eller stærkt sandsyn- lig discusprolaps indenfor de seneste et-tre år, ligesom der skal foreligge et MR-scanningsbillede af nyere dato med de karakteristiske hvide pla- mager, vi kalder Modic-forandringer. Chancen for, at kuren virker, vil i så fald være fifty-fifty ved indtagelse af 500 mg bredspektret antibiotika tre gange dagligt i 90 dage. Måske opnår man en lidt bedre virkning, hvis dosis af antibiotika forhøjes, men risikoen for bivirkninger øges dermed også. Ifølge min kliniske erfaring vil % af alle patienter i behandling på denne baggrund opnå en markant smertereduktion, når de er udvalgt ud fra strikte, diagnostiske kriterier, imens % må konstatere, at behandlingen desværre ikke virkede effektivt for dem. Hvordan vi hjælper den sidste gruppe patienter, forskes der nu videre i. Risikoen for at få Modic-forandringer er stigende op til 50-års alderen. Derefter stiger forekomsten ikke yderligere. Mænd og kvinder rammes lige hyppigt. 22

22 At gennemgå en tre måneders antibiotikakur er ikke nogen garanti for smertefrihed. Nogle lykkes det for, andre ikke, som man også kan udlede af denne lille citatsamling fra patienter: En sej omgang, men jeg har det klart bedre nu. Skuffende, ryggen er ikke bedre. Håber på det bliver bedre i de næste måneder, indtil nu er der ikke fremgang. Jeg har ikke mærket noget. Ingen bivirkninger, og det er heller ikke blevet bedre. Helt rask. Hurra, bedre dag for dag. Smerterne er det halve nu. Efter 10 år med problemer er det helt mærkeligt, nu hvor jeg har det godt. Havde sat meget ind på at jeg var en af de heldige, men det har ikke virket endnu. 23

23 Som patient bør man altså gøre sig klart, at der ikke er tale om nogen mirakelkur, og at man først skal gennemgå en nøje klinisk vurdering hos en rygekspert og have en sikker MR-diagnostik, inden der eventuelt kan tages beslutning om behandling. Rygeksperten vil kunne afgøre, om man tilhører den gruppe af patienter, der reelt har en chance for succes med antibiotikabehandling. Behandlingen er nemlig nytteløs, hvis der ikke er bakterier tilstede. Siger man ja tak til en antibiotikakur, skal man samtidig være indstillet på, at den kan være forbundet med bivirkninger. Den foreløbige kliniske erfaring tyder på, at omkring 40 % af de patienter, der gennemgår en antibiotikabehandling, rapporterer om bivirkninger i varierende grad. En del af generne betragtes som til at leve med, men 20 % af patienterne oplever betydelige gener, i enkelte tilfælde så alvorlige, at behandlingen må afbrydes. Ved man på forhånd, at man har allergi overfor antibiotika, er det derfor utilrådeligt med så skrap en kur, som der her er tale om, ligesom en række andre tilstande også har ekskluderende virkning. Det gælder for eksempel, hvis man er gravid, lider af insulinkrævende sukkersyge, har nedsat levereller nyrefunktion, er i behandling for kræft eller andre alvorlige lidelser, eller hvis man indtager anden medicin som nedsætter immunforsvaret. De iltfattige forhold og den dårlige blodforsyning inde i discusskiven gør, at antibiotikaen har svært ved at trænge ind. Det er for at give medicinen en chance for at virke, at kuren tager tre måneder. Mindre kan desværre ikke gøre det. 24

24 På trods af den relativt store risiko for bivirkninger, synes de fleste, der er plaget af en Modic Type 1, at det er forsøget værd at kaste sig ud i et behandlingsforløb næsten uanset hvad. At leve med voldsomme, konstante smerter, indtil de måske går i sig selv i løbet af en årrække, eller at lade sig indstille til en stivgørende operation, hvor de angrebne bruskskiver fjernes, opleves normalt ikke som attraktive alternativer. Patienter, der kommer i betragtning til en antibiotikakur, vil dog i mange tilfælde også opfylde kriterierne for en stivgørende operation, men for mange opfattes det som et voldsommere indgreb, ligesom det samfundsøkonomisk er en langt dyrere løsning. I øvrigt udelukker antibiotikabehandling som førstevalg ikke, at man senere kan ty til operation, hvis medicinen ikke har den ønskede effekt. 25

25 Det skal du vide om bivirkninger Bivirkningerne ved antibiotikabehandlingen varierer i antal og styrke. Nogle patienter slipper næsten helt for gener, andre oplever milde reaktioner af forskellig art, særligt i starten af et behandlingsforløb, mens enkelte oplever så voldsomme bivirkninger, at det vil være uforsvarligt at fortsætte behandlingen. Den alvorligste bivirkning, vi har konstateret, er varierende grader af penicillinallergi. Denne form for bivirkning rammer 1 % af de patienter, der påbegynder den anbefalede antibiotikakur, men man skal vide, at en allergisk reaktion kan opstå, selv om man ikke tidligere har lidt af penicillinoverfølsomhed. Symptomerne er typisk røde knopper og kløe over store dele af kroppen. Altså en form for udslæt der kan minde om nældefeber. Breder symptomerne sig, er der kun et at gøre: stoppe behandlingen og søge rådgivning hos en læge. Er udslættet heftigt, kan lægens vurdering være, at antibiotikakuren bør indstilles permanent, så patienten ikke risikerer et anafylaktisk chok, som er en potentielt livstruende, allergisk reaktion. Den hyppigste bivirkning, som også kan være temmelig generende, er mavekneb og diarré, som procent af patienterne får. Dog som regel kun i de første to uger. Derefter klinger symptomerne af for langt de fleste, mens enkelte må døje med dårlig mave igennem hele behandlingsforløbet. Det vil naturligvis være belastende for patienten, men er ikke i sig selv årsag til, at behandlingen bør afbrydes. Er man blandt de hårdt ramte diarrépatienter, kan man trøste sig med, at maven kommer til at fungere normalt, så snart behandlingen er forbi. Årsagen til diaréen er, at den naturlige tarmflora nedbrydes af antibiotika i de mængder, der her er tale om. Det vil derfor være en rigtig god idé at spise surmælksprodukter, der indeholder achidophilus-bakterier, som for eksempel A-38, Cultura og Bioforte, under hele behandlingsforløbet. Det kan i nogle tilfælde holde maven i skak, ligesom Paraghurt-tabletter fra apoteket eller Matas Materialisten også kan virke forebyggende. 26

26 En del kvindelige patienter rammes desuden af svamp i skeden som følge af den intense antibiotika-påvirkning. Det skyldes, at de bakterier, der beskytter slimhinden i skeden, er antibiotika-nedbrydelige ligesom tarmbakterierne, og når den naturlige bakteriebalance forskydes, bliver der mere frit spil for de generende svampebakterier. Svampeangreb kan dog holdes nede ved brug af cremer eller tabletter mod svamp. Både mænd og kvinder kan også opleve svampeangreb i mundhulen og på huden - for eksempel i skridtet eller under armhulerne, hvor huden bliver rød og irriteret. Man kan eventuelt forsøge at forebygge svampeangreb, og især hvis man i forvejen har tendens til at få svamp, vil det være fornuftigt at anvende et svampemiddel igennem hele behandlingsperioden. Rent kosmetisk kan man også føle sig udsat i behandlingsperioden. Tænderne kan blive misfarvede, men den mørke belægning, som nogle patienter føler sig generede af, er helt ufarlig og kan poleres væk igen hos tandlægen, når antibiotikakuren er ovre. I sjældne tilfælde kan antibiotikakuren desuden resultere i en negativ lever- og nyrepåvirkning. Der kan i så fald være tale om et stresssymptom, som udløses når organismen er overbelastet, men påvirkningen vil i de fleste tilfælde være af forbigående art og høre op, når behandlingen afsluttes. For at minimere risikoen for denne bivirkning bør kun Modicpatienter med normalt fungerende lever og nyrer indstilles til antibiotikabehandling. Sundhedsstyrelsen anbefaler, at der foretages en blodprøveundersøgelse forud for langvarig behandling med antibiotika for at sikre, at nyrer og lever som udgangspunkt fungerer normalt. Hvis det vurderes relevant, kan der eventuelt også tages kontrol-blodprøver flere gange i løbet af behandlingsperioden. 27

27 Man skal være forberedt på bivirkninger i varierende grad under en antibiotikakur. Her udtrykt igennem et udpluk af patientcitater: Der har intet unormalt været at mærke. Nul bivirkninger. Diarre i en uges tid i starten. Fik svamp i mundhulen. Svamp. Klør i skridtet. Fik kløe over hele kroppen og holdt op med tabletterne. Voldsomt udslet på huden. Blev først bedre i løbet af to uger. Kunne mærke en klump i halsen. Holdt op med kuren. Mærkede ingen bivirkninger. 28

28 Når effekten lader vente på sig Selv om man ikke oplever en umiddelbar virkning af antibiotikabehandlingen, skal man ikke afskrive kuren som nytteløs. Først efter to-tre måneders indtag af antibiotika kan ca. 60 % forvente en begyndende effekt, mens nogle må vente fire-fem måneder på, at en gradvis smertelindring sætter ind. Har man først konstateret en effekt, sker det derefter ikke så sjældent, at smerterne reduceres yderligere i op mod ni måneder efter, at behandlingsforløbet er afsluttet. Forklaringen på det sendrægtige forløb er formentlig, at knoglen først begynder at hele, når den sidste bakterie er udryddet. Når patienten er lettet for smerter og bliver i stand til at gennemføre den fysiske træning, vi anbefaler i efterforløbet, så genopbygges knoglemassen i lænderyggen hurtigt, ligesom muskelstyrken øges. Dermed er den onde cirkel brudt, og hvis man fortsætter med den vedligeholdende træning - som vi også klart anbefaler - bliver man bedre i stand til at holde nye rygsmerter fra døren. Omvendt må vi sige, at hvis man ikke oplever en smertereduktion efter fire-fem måneder, er det desværre nok et tegn på, at behandlingen ikke virker - heller ikke på langt sigt. 29

29 Smertelindring ved vellykket behandlingsforløb Det typiske billede er, at smerterne mindskes langsomt under og efter et behandlingsforløb. Her angivet på en smerteskala fra 0-10, hvor 0 = smertefrihed og 10 = afsindigt ondt Kilde: Modicspecialisten.dk 0 mdr. 2 mdr. 4 mdr. 6 mdr. 8 mdr. 10 mdr. 12 mdr. Min kone og jeg er begyndt at dyrke motion sammen. Det var noget, vi startede på, da antibiotikakuren var ovre - på lægernes anbefaling så i dag cykler vi vel en kilometer to-tre gange om ugen, og så løber jeg også kilometer ugentligt. Arne Dahl Jørgensen, tidligere Modicpatient Citat fra Patientfortællinger side

30 Behov for medicinsk syndsforladelse Selv om man måske ikke kan komme i betragtning til en antibiotikakur, vil alene det at få en klar diagnose og få afmystificeret rygsmerterne som regel virke befordrende for ens velbefindende. Al klinisk erfaring og adskillige videnskabelige undersøgelser viser således, at en eksakt diagnose og en logisk forklaring på, hvorfor det gør ondt, gør det nemmere at håndtere en smertefuld tilstand. Fremover vil det gælde mange af de patienter, vi hidtil har måttet belemre med den utilfredsstillende diagnose uspecifikke lænderygsmerter. Som patient kan man ellers let forledes til at tro, at det må være én selv, der ikke er rigtig velforvaret, hvis man har vedvarende ondt, uden at man kan få en håndgribelig forklaring. For nogle patienter med smertegivende Modic-forandringer har det desuden været en kilde til stor frustration - måske endda skyldfølelse - at de rygøvelser, man har kæmpet sig igennem, ikke har hjulpet en disse. Måske tværtimod. Denne minoritetsgruppe har ofte behov for medicinsk syndsforladelse, altså lægens ord for, at det er OK at indstille træningen og tage den med ro i en periode, hvor smerterne i lænderyggen føles overvældende. Bliver man mødt med manglende forståelse eller mistænkeliggørelse fra sine omgivelser, kan man altså med god samvittighed fremføre, at man blot følger lægens ordrer. Mere om det i Den dag Dorthe hejste flaget. Sandt at sige har ikke så få patienter også oplevet at blive mødt med en grad af disrespekt, mistillid eller negligering fra behandlerside i løbet af de seneste årtier, hvor der har været en tendens til at fokusere på psykologiske forhold fremfor biologiske hos patienter med uspecifikke lænderygsmerter. Den underliggende hypotese har været, at smerterne måske kunne være selvopfundne, og hvis de eksisterede, så gik de nok i sig selv igen uden særlige behandlingstiltag, hvis bare patienten undlod at sygeliggøre sig selv. 31

31 Set i bagklogskabens lys har det været en dybt urimelig holdning til mange smerteplagede rygpatienter, og skal man være grov, kan holdningen måske også tolkes som et udtryk for medicinsk afmagt hos os behandlere, fordi vi i årevis har haft vanskeligt ved at finde virksomme behandlingsmetoder til en stor del af vore patienter. Det videnskabelige gennembrud på Modic-området giver os heldigvis bedre mulighed for fremover at møde kronisk smerteplagede patienter med forståelse, konkret oplysning og forslag til relevant behandling. Apropos uspecifikke diagnoser Hvis du fik at vide hos din tandlæge, at du desværre led af en uspecifik tandpine, som man ikke kunne gøre noget ved, hvor frustrerende ville det så lige være? I realiteten er det en tilsvarende besked, rigtig mange rygpatienter hidtil har fået hos deres læge. 32

32 Vi var selv overraskede over de store krænkelser, rygpatienterne havde været udsat for, og at de var blevet mødt med disrespekt, mistillid og kun få troede på at deres symptomer nu også var til stede. Fysioterapeut, Master i Rehabilitering stud.scient.san Morten Topholm på Sammen med Susanne Knudsen forfatter til masterafhandlingen: Når bare jeg ved hvad jeg fejler, gør det ikke så ondt 33

33 Kapitel 2 Patientfortællinger Den dag Dorthe hejste flaget side 35 Nogle gange kan det være en lettelse at få at vide, at man fejler noget alvorligt. Som da Dorthe Pihl fandt ud af, at hun havde Modic-forandringer, og at det derfor kun gjorde ondt værre, når hun trænede. Længe efter forsvandt Arnes smerter side 41 Der er ingen garantier for, at en antibiotikakur virker. Arne Dahl Jørgensen havde da også afskrevet sin behandling som nytteløs, da han mere end et halvt år efter pludselig kunne konstatere, at smerterne var væk. En dyr omgang Ifølge tal fra Gigtforeningen er omkring 35 % af den voksne, danske befolkning svarende til 1,5 millioner mennesker berørt af rygsygdom eller rygsmerter. Det koster de offentlige kasser 17 milliarder kroner om året. Heraf udgør omkostningerne til behandling 5,6 milliarder kroner, imens 2,3 milliarder kroner går til sygedagpenge og 8,9 milliarder kroner til førtidspensioner til folk med ryglidelser. 34

34 Dorthe Pihl kørte direkte hjem og hejste flaget, da hun fik at vide, at hun havde Modic-forandringer. Den dag Dorthe hejste flaget - Hvad fejrer vi? Dorthe Pihls mand, Kim, så lettere desorienteret ud, da han kom hjem fra arbejde den dag for et par år siden. Så vidt han vidste, var der ingen i familien, der havde fødselsdag eller noget. Men midt på det rustikke 35

35 plankebord i køkken-alrummet i Odenses Hunderupkvarter var flaget alligevel hejst. - Vi fejrer, at jeg har fået at vide, at jeg både har discusprolaps, slidgigt og Modic-forandringer, og at jeg ikke må træne! 49-årige Dorthe Pihl smiler ved tanken. Det sidste var væsentligt for hende at få understreget, for igennem mange måneder havde hun følt sig presset til at motionere, fordi alle sagde, at hun skulle; fysioterapeuten, kiropraktoren og ikke mindst hendes mand. - Han er idrætsnørd og ironman, og hvor fedt er det lige at bo sammen med sådan én i min situation, siger hun. Og griner. Idéen om motion som den indiskutabelt mest effektive medicin mod rygsmerter havde i hvert fald fyldt en del hjemme hos Dorthe og Kim, selv om hun med egne ord havde skidehamrende pisseondt, når hun gjorde, som de alle sammen sagde, hun skulle og gik til spinning, svømning, ridning og aerobic for at få den brændende smerte under kontrol. - Jeg følte mig helt klart presset til det. Alle sagde bare træn, træn, træn, gengiver hun. Så Dorthe Pihl bed tænderne sammen og gjorde, hvad der åbenbart krævedes for at slippe fri af smertehelvedet. Med det resultat at smerterne blev mere og mere uudholdelige. - På en skala fra 1-10 scorede jeg ni. Jeg måtte tage1200 mg Ibuprofen og Pamol i døgnet for at holde ud at gå på arbejde, siger hun og tilføjer, at hun ellers altid har gjort meget for at skåne sin ryg som sygeplejerske, fordi hun vidste, at hun var genetisk disponeret for slidgigt. Stop træningen øjeblikkeligt Vendepunktet i den uholdbare situation kom, da kiropraktoren ikke turde tage ansvaret for Dorthe Pihls behandling længere og sendte hende til undersøgelse på Rygcenter Syddanmark i Middelfart. Den MR-scanning, der blev lavet her, viste nemlig sort på hvidt, at hun ikke kun døjede med eftervirkningerne af en discusprolaps, men at der også var tydelige tegn på slidgigt og Modic-forandringer. Konklusionen var, at Dorthe Pihl øjeblikkeligt skulle holde op med at træne. 36

36 - Jeg var bare så lettet. Nærmest euforisk, fortæller Dorthe Pihl, der kørte direkte hjem og satte flaget på bordet for at fejre sin nye indsigt. For at sætte trumf på, lokkede hun sin skeptiske mand med til et foredrag om Modic-forandringer ved fysioterapeut og ph.d. Hanne Albert, dengang ansat på Rygcenter Syddanmark. - Hun var kanongod. Hun sagde, at hvis man anbefaler Modicpatienter at træne, selv om de får mere ondt, svarer det til at bede en mand med et brækket ben om at gå, refererer Dorthe Pihl, der efterfølgende sporede en lidt større grad af forståelse hos sin ironmand. Den hemmelige kur Den videnskabelige blåstempling af den træningsfri metode var ny viden for parret, men det vigtigste budskab, Dorthe Pihl fik med sig hjem den aften, var at Modicforandringer rent faktisk kan behandles effektivt med antibiotika i ikke så få tilfælde, fordi det kan være en lille anaerob bakterie, der er årsag til ravagen i ryghvirvlerne. - Hanne Albert fortalte om de gode erfaringer, behandlerne på Rygcenter Syddanmark har med antibiotika, og bagefter spurgte jeg, hvordan det så kunne være, at jeg ikke havde fået tilbudt den behandling. Svaret hun fik, var, at der ikke var enighed om metodens videnskabelige grundlag blandt rygcentrets behandlere. - Og jeg var så åbenbart kommet ind til én, der valgte ikke at iværksætte antibiotikabehandling, konstaterer Dorthe Pihl, der helt ærligt også selv syntes, det lød for godt til at være sandt. - Faktisk troede jeg ikke en bønne på det. Jeg er også sådan én, der aldrig vinder i lotto, konstaterer hun tørt. Trods en vis skepsis gav Dorthe Pihl sig alligevel til at undersøge sagen. Blandt andet spurgte hun en erfaren overlæge til råds på Odense Universitetshospital - Dorthes arbejdsplads igennem snart 20 år - og da overlægen mente, at antibiotikabehandlingen med stor sandsynlighed rummede flere fordele end ulemper i hendes situation, besluttede hun at vove forsøget. - Jeg troede stadig ikke rigtigt på, at det ville hjælpe mig, men jeg gav det en chance, siger hun. 37

37 Miraklet på falderebet Efter næsten 100 dage på skrap antibiotikakur, indtraf miraklet. - Det skete 14 dage inden, kuren var slut, så jeg havde faktisk opgivet håbet, og den dag i dag tør jeg næsten heller ikke tro på det. Men jeg blev stort set smertefri, konstaterer hun. Efter et stykke tid bekræftede nye MR-scanninger, at de markante plamager i Dorthe Pihls ryg de synlige tegn på Modic-forandringer - var forsvundet samtidig med, at den konstante smerte, hun intet kunne stille op imod, var væk. Slidgigten var der derimod stadig, men smerterne herfra regner Dorthe Pihl ikke for noget. - Den type smerter kan jeg håndtere, fordi de er påvirkelige. Det vil sige, at jeg kan planlægge, hvornår jeg vil have ondt, siger hun og oplyser, at hun efter antibiotikakuren scorede 2 på en smerteskala fra I Dorthe Pihls verden er det så godt som ingenting. - Jeg får stadig smerter, når jeg laver for meget havearbejde, og jeg har også stadig brug for smertestillende medicin, men kun i forbindelse med mit arbejde og ikke i nær så store doser som før, siger hun. To år efter kuren oplever Dorthe Pihl fortsat en klar forbedring og er derfor igen begyndt at motionere regelmæssigt, som hun altid har gjort. - Jeg går til pilates og svømmer, og det er rigtig godt. Det er dog stadig sådan, at hvis jeg har danset på høje sko en hel aften, så har jeg smerter i ryggen næste dag. Men inden antibiotikakuren havde jeg smerter også FØR jeg gik til fest, siger hun og konkluderer, at for hende hjalp kuren 100 %. - Så jeg vil klart anbefale den til andre, slutter hun. Før og efter antibiotikabehandlingen På Dorthes scanningsbilleder ses en tydelig forandring. Billederne er taget med et års mellemrum, og på billedet til højre er de væskefyldte plamager væk. 38

38 Gjorde alt det rigtige, og alligevel Dorthe Pihl vidste, at hun var genetisk disponeret for at få dårlig ryg. Blandt andet fordi, hun har hypermobile led ligesom sin mor, der blev invalid af slidgigt som 52 årig. Dorthe Pihl har derfor sørget for at motionere regelmæssigt igennem hele sit voksenliv: hun har løbet, svømmet og gået til pilates for at styrke sin ryg. - Og jeg har også altid brugt diverse hjælpemidler i mit arbejde som sygeplejerske, understreger hun og føler egentlig, hun har gjort, hvad hun kunne for at undgå en dårlig ryg. Alligevel gik det galt sidst i 1990 erne, da en discusprolaps sendte Dorthe Pihl til tælling. Den gik dog i sig selv igen, hvorefter hun formåede at holde smerterne i skak i nogle år. Indtil de små, hvide plamager kom snigende og satte hendes helbred på en hård prøve. 39

39 Man har lov til at ligge på langs! I en tid, hvor alle efterhånden ved, at det er træning, der skal til, når man lider af dårlig ryg, kan det være en ekstra belastning for Modicpatienter som Dorthe Pihl, at den gængse behandlingsmetode lige netop ikke virker for dem. Det kan avle både skyldfølelse og en forstærket fornemmelse af, at det er nok mig, der er noget galt med. Som behandler må man i så fald hjælpe patienten af med skyldfølelsen, for Modicpatienter er netop undtagelsen, der bekræfter reglen om, at træning er roden til alt godt. Når Modicpatienter får mere ondt af at træne, skal de have lægens ord for, at det er i orden, ja ligefrem tilrådeligt, at holde op. Hvile kan være en nødvendighed for en Modicplaget ryg, og det er helt legitimt at tillade sig selv at sætte kondiskoene på hylden og ligge på langs i en periode. Uanset hvad andre måtte mene. 40

40 I mange år klarede Arne Dahl Jørgensen kun lige at passe sit arbejde som teknisk serviceassistent, men i dag er der også blevet overskud til at dyrke motion ved siden af, efter at rygsmerterne forsvandt. Længe efter forsvandt Arnes smerter Egentlig havde han affundet sig med, at sådan var det bare: at smerterne var et vilkår, han måtte leve med. Efter discusprolapsen for en snes år siden var det aldrig blevet godt igen. - Jeg blev behandlet ud af min discusprolaps, så smerterne i benet forsvandt, men smerterne i ryggen varede ved, fortæller 54-årige Arne Dahl 41

41 Jørgensen, der kun har været sygemeldt i de tre uger, hvor han var mest smerteplaget. Ellers ikke. Siden bed han tænderne sammen og lærte at passe på sig selv. Altså undlade at stå og gå for lang tid af gangen. Undgå tunge løft og andre fysiske anstrengelser, som ikke var strengt nødvendige, inklusiv alle former for motion, for arbejdet kom i første række. Det skulle jo passes - både lønmodtagerjobbet som havemand og altmuligmand på det daværende Rygcenter Fyn i Ringe og naturligvis det private med at passe slægtsgården hjemme på Goe Bakke, hvor Arne Dahl Jørgensen i mange år lejede arealer ud til Midtfyns Festival en. - Det var nu sjovt dengang. Jeg lejede jord ud til det, der hed Grøn Camping, fortæller han og savner lidt det leben, det førte med sig hver sommer. Ellers kunne hverdagene godt blive lidt stille førhen, fordi han var tilbageholdende med at deltage i middagsselskaber, rejse på ferier etc på grund af ryggen. - Men jeg har i hvert fald passet mit arbejde igennem alle årene. Hvis bare jeg tog mine pamoler og min Ibuprofen, så gik det jo, siger Arne Dahl Jørgensen. Først skete der ingenting Da forskerne på rygcentret på et tidspunkt begyndte at tale om små hvide plamager, der typisk kunne opstå i tidligere discusprolaps-patienters rygge, slog Arne Dahl Jørgensen ørerne ud. Måske var det sådan noget, han led af? Modic-forandringer kaldte de det. Så han meldte sig frivilligt som testperson til MR-scanning. Og den var god nok: Arne havemand havde Modicforandringer, og da for- skerne senere udtænkte et forsøg med antibiotikabehandling af Modic- patienter, meldte Arne Dahl Jørgensen sig også på banen som forsøgs- person. - Nogle fik kalktabletter, andre fik penicillin i tre måneder - tre gange i døgnet med otte timers mellemrum - og så skulle vi besvare spørge- skemaer om, hvor mange smerter, vi havde før og efter behandlingen, forklarer han. Arne Dahl Jørgensen var en af dem, der fik antibiotikabehandling, men han mærkede ikke den store forandring. Faktisk overhovedet ingen det første lange stykke tid. 42

42 - Livet gik bare videre, og jeg spiste stadig smertestillende tabletter. Nok også lidt af gammel vane, så i starten registrerede jeg slet ikke, at det begyndte at gøre mindre og mindre ondt i min ryg, fortæller han. På et tidspunkt besluttede han alligevel at prøve at droppe pamolerne. Bare for lige at se. - Og jeg havde slet ikke ondt mere! Smerterne var forsvundet stille og roligt, uden at jeg havde lagt mærke til det, konstaterer han, stadig en smule forbløffet. En væsentlig sidegevinst Mere end et halvt år efter antibiotikakuren kunne Arne Dahl Jørgensen dermed erklære sig smertefri. I dag er det tre-fire år siden. - Jamen det var jo fantastisk. Det er virkelig noget, der har forandret mit liv, siger han. - I dag kan jeg køre til Sydfrankrig og tilbage igen uden problemer, jeg kan sidde i en flyvemaskine i timevis, og jeg kan deltage i familieselskaber. Før valgte vi alt det fra, fordi jeg ikke kunne klare det med min ryg, siger han. Desuden er der en sidegevinst, som måske er nok så væsentlig. - Min kone og jeg er begyndt at dyrke motion sammen. Det var noget, vi startede på, da antibiotikakuren var ovre - på lægernes anbefaling - så i dag cykler vi vel en kilometer to-tre gange om ugen, og så løber jeg også kilometer ugentligt, fortæller Arne Dahl Jørgensen. Noget han helt sikkert aldrig havde fundet på, hvis han stadig havde haft rygsmerter. - Nej, det havde jeg slet ikke kunnet, fastslår han og tænker, at han muligvis var rendt ind i forskellige livsstilssygdomme på grund af manglende motion, hvis ikke rygsmerterne var kommet under kontrol. I hvert fald kan det ikke udelukkes, at Arne Dahl Jørgensen har scoret et antal ekstra leveår foruden en stærkt forbedret livskvalitet, fordi han i dag er langt mere fysisk aktiv end før. - Så min gevinst er måske større end man umiddelbart skulle tro, konkluderer han. 43