USYNLIGE TRUSLER JETTE RANK. Roskilde Universitetsforlag

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "USYNLIGE TRUSLER JETTE RANK. Roskilde Universitetsforlag"

Transkript

1 Samtlige kemikalier har en fælles historie, idet de alle er blevet udviklet med henblik på at løse vigtige teknologiske formål, men efterfølgende har det vist sig, at de havde effekter, som ikke var kortlagt på forhånd. Det har blandt andet været kræftfremkaldende effekter, som ikke var belyst tilstrækkeligt. Og de seneste årtiers opdagelse af hormonforstyrrende effekter har også en fremtrædende rolle i bogen. USYNLIGE TRUSLER Indledningsvis beskrives, hvordan kemikalieloven REACH virker, og hvordan kemikalier risiko vurderes. Det danner baggrund for beskrivelse af en række stofeksempler. Nogle af de mest problematiske og mest diskuterede kemikalier behandles med forskellige syns vinkler, således at læseren sættes ind i kemiske, toksikologiske og samfundsmæssige forhold. JETTE RANK Kemikalier i hverdagsprodukter er et stadigt stigende problem. Det skyldes, at stoffernes skadelige effekter ikke har været tilstrækkeligt analyseret, før de er taget i brug. Emnet er vanskeligt at forholde sig til, da kemikalierne ikke kan ses. De er alle vegne og dog»usynlige«. Bogen kan, udover at være en lærebog, også læses som et indlæg i debatten om, hvordan de farligste kemikalier bliver reguleret på en langsommelig måde, der ikke tager tilstrækkelig hensyn til sundhed og miljø. ISBN Roskilde Universitetsforlag

2 JETTE RANK Usynlige trusler Farlige kemikalier og kemikalieregulering Roskilde Universitetsforlag

3 Jette Rank Usynlige trusler Farlige kemikalier og kemikalieregulering 1. udgave 2013 E-bogen er udgivet i 2015 Roskilde Universitetsforlag 2013 Grafisk tilrettelæggelse: SL grafik Omslag: Klahr Grafisk Design E-bogsproduktion: SL grafik ISBN e-bog: ISBN trykt udgave: Hvor intet andet er nævnt, er figurer og tegninger produceret af forfatteren selv og Ritta Bitsch. Roskilde Universitetsforlag Rosenørns Allé Frederiksberg C Alle rettigheder forbeholdes. Kopiering fra denne bog må kun finde sted på institutioner, der har indgået aftale med COPY-DAN, og kun inden for de i aftalen nævnte rammer. Undtaget herfra er korte uddrag til anmeldelse.

4 Indholdsfortegnelse Forord Kemikalieregulering 13 Hvidbogen 14 Kontroverser og internethøring 15 REACH i korte træk 16 Registrering 19 Evaluering 20 Godkendelse 21 Informationskrav for stoffer på kandidatlisten 22 Restriktioner DEHP som eksempel 23 Betydningen af REACH 24 Referencer Risikovurdering af kemikalier hvorfor og hvordan? 27 Farlighedsvurderinger 29 Dosis-respons og nuleffekt 31 Eksponeringsvurdering 33 Risikoberegning 34 Risikoberegning på anden vis 36 Risikokarakterisering 37 Referencer DDT slår malariamyg ihjel 39 DDT s effekt på insekter 40 Bioakkumulering af DDT 42 Hvorfor blev DDT forbudt? 43 Hormonforstyrrende effekt af DDT 44 Forbud det beskidte dusin 45 Substitution med mindre farlige stoffer 46 Kritik af forbuddet imod DDT 46 Hvornår stopper anvendelsen af DDT? 48 Referencer 48

5 4. PCB er er nyttige chlorerede forbindelser 51 Problemer knyttet til produktionen 52 PCB i miljøet 53 PCB s giftighed 55 Betydningen af chloratomernes placering 56 Leverens betydning 58 POP-kemikalier 58 PCB i bygningsmaterialer 59 PCB i slam 61 Referencer TBT holder skibe fri for begroninger 65 TBT som effektivt antibegroningsmiddel 66 De første problemer nedgang i østersproduktionen 67 Forekomst af TBT 68 Skæbne i miljøet 69 Monitering for TBT imposex og intersex 70 Hormonforstyrrende effekt 72 Andre toksikologiske effekter 72 International regulering IMO 73 Alternativer til TBT 74 Referencer Glyphosat i Roundup slår ukrudt ihjel 77 Roundup versus glyphosat 78 Virkning af glyphosat på planter 78 Salg af glyphosat og genmodificerede planter 80 Skæbne i miljøet 81 Vurdering af toksiske effekter 83 Genotoksiske undersøgelser 83 Genotoksiske effekter 84 Kan glyphosat fremkalde kræft? 85 Nye kræftundersøgelser 87 Regulering af pesticider 88 Fosterskader og glyphosat 89 Referencer Nonylphenol i sæbe og vaskepulver 91 Anvendelse af nonylphenol (NP) 92

6 NPEO i renseanlægget 93 Østrogenlignende effekter 94 Udledning af NP i spildevand 96 NP i spildevandsslam og landbrugsjord 97 NP i vandmiljøet 98 NP er stadig et miljøproblem 99 Regulering og frivillige aftaler 99 Referencer DEHP gør plastik blødt 103 DEHP er kræftfremkaldende på forsøgsdyr 105 Kræftmekanismen 106 Fareklassifikation kræft 107 Reproduktionsskader 108 Skader på mennesker 109 Fareklassifikation reproduktion 110 Risikovurdering af DEHP 111 Lovgivning 112 Forhaling 113 De andre ftalater 114 Referencer PFOS og PFOA afviser vand og fedt 117 Anvendelse 118 Spredningsveje 119 Ophobning i miljø og organismer 120 Farlighed for miljøet 122 Farlighed for mennesker 123 Regulering 124 Stockholm-konventionen 126 Referencer Bromerede flammehæmmere beskytter computeren mod brand 129 PBDE er 130 PBDE i miljøet 131 Effekter på dyr 132 Farlighed for mennesker 133 TBBPA et alternativ til PBDE 135 Farlighed af TBBPA 136

7 Regulering 137 Andre problemer med BFR 138 Referencer Bisphenol A gør plastikflasker klare 141 BPA i fødevarer, drikkevand og mennesker 143 Kontrovers om farligheden af BPA 144 Farlighed af BPA 144 Østrogenlignende effekt 146 Brystkræft og skader på prostata 146 Reproduktionsskader 147 Skader på nervesystemet 148 Videnskabelig litteratur 148 GLP Good Laboratory Practice 149 Risikovurdering af BPA i videnskabelige komiteer 150 GLP-studier versus alternative studier 150 Referencer Parabener konserverer kosmetik 153 Syntese og metabolisering af parabener 154 Effekten på mikroorganismer 155 Skæbne i miljøet 155 Optagelse og metabolisering 156 Farlighed for mennesker østrogen effekt 157 Ekspertvurderinger 160 Risikovurdering og regulering 160 Synspunkter på parabener 162 Referencer Nanosølv hæmmer vækst af mikroorganismer 165 Nanomaterialer 166 Spredning af nanosølv 167 Giftvirkning af nanosølv 169 Effekt på mennesker 172 Regulering af nanomaterialer 172 Referencer 174

8 14. Kemikalier kan vi sikre os mod de farligste? 177 Rachel Carson 178 Mutagene effekter 179 Theo Colborn 181 Hormonforstyrrende stoffer 182 Cocktaileffekter 183 Industrilobbyen modarbejder forskerne 184 Problemer med REACH 185 Intelligent produktion cradle to cradle 186 Hvem har ansvaret? 187 Hvad sker der i Kina? 188 Referencer 188 Indeks 191

9 Forord Vi er omgivet af, og i berøring med, mange kemikalier i hverdagen. De har svære navne, og de kan ikke ses. Der er store vanskeligheder med at vise en sammenhæng mellem enkelte kemikalier og deres skadevirkninger, og eksperterne udsender ofte forskelligartede og til tider modsatrettede udsagn, der medvirker til at gøre problemstillingerne komplicerede og svært forståelige. Der er også modstridende interesser på spil. Industri og forbrugere repræsenterer polerne i den politiske kontrovers, og midt imellem har miljømyndighederne det egentlige ansvar. De er pressede fra begge sider og har et stort arbejde med at få EU s nye kemikalielov, REACH, til at fungere. Der er derfor tale om et omfattende problemkompleks, og intentionen med bogen er at indføre de studerende i de faglige emneområder, der anvendes i forbindelse med risikovurdering og regulering af kemikalier. Indledningsvis har bogen et kapitel om EU s kemikalielovgivning og et kapitel, der beskriver den metode, som anvendes i forbindelse med risikovurdering af de enkelte kemikalier. Disse to kapitler sætter rammen for de problemstillinger, der er beskrevet i de øvrige kapitler. Derpå følger beskrivelser af 11 kemikalieeksempler, der på hver deres måde giver indsigt i økotoksikologiske og humantoksikologiske problemstillinger. Desuden er der beskrivelser af den regulering, som er foretaget for de enkelte kemikalier eller kemikaliegrupper, samt resultaterne heraf. Alle eksemplerne er valgt, fordi de pågældende kemikalier anses for at være farlige for enten miljø eller mennesker, og fordi der har været problemer af forskellig art med hensyn til anerkendelse af farlighed og en forsvarlig regulering. Der er lagt vægt på at vise kemikaliernes struktur, fordi strukturlighed mellem et kemikalie og et naturligt hormon har vist sig at føre til forstyrrelser i hormonsystemerne. Det fælles træk for samtlige 11 kemikalier er, at anvendelsen af dem er startet som succeshistorier forstået på den måde, at kemikalierne har haft en vigtig samfundsmæssig funktion, som oftest udtrykt ved gode tekniske egenskaber som f.eks stabilitet og lav brændbarhed. Men med tiden har det vist sig, at stofferne har medført skader på miljø og mennesker, idet de har haft virkninger, som ikke var kortlagt på forhånd. De udvalgte kemikalier kan hver især fortælle en særlig historie om manglende indsigt i virkningerne, mangelfuld regulering eller manglende politisk vilje til regulering. Hvert kemikalieeksempel giver en indføring i nogle terminologier og pro-

10 12 blematikker, som er vigtige at forstå, hvis man skal uddanne sig til at arbejde med kemikalier enten som sundhedsarbejder, miljørådgiver eller i en regulerende kommunal eller statslig myndighed. Jeg håber, at bogen kan læses som et tværfagligt bidrag til forståelse af et problemfelt, der først og fremmest er naturvidenskabeligt, men har vidtrækkende konsekvenser inden for det samfundsvidenskabelige studieområde. Da forfatteren ikke er uddannet inden for samfundsfag, vil denne del af bogen naturligvis have en mindre grad af videnskabelighed, men vil forhåbentlig give stof til eftertanke og viderebearbejdning. Da der løbende sker en overordentlig stor udvikling på kemikalieområdet, skal læseren tage i betragtning, at der kan være sket epokegørende, nye opdagelser og ændrede reguleringer som følge heraf, hvorfor de faktuelle oplysninger kun er gældende til manuskriptets deadline, november Min undervisning og forskning på Roskilde Universitet har givet anledning til mange gode og inspirerende diskussioner med kolleger og studerende. Jeg vil derfor rette en tak til dette meget specielle og ekstremt inspirerende miljø. Men især vil jeg takke Kristian Syberg for gode faglige diskussioner og inspiration og Ritta Bitsch for uvurderlig hjælp med tegning af bogens figurer. Jeg vil også takke professor Anders Baun, DTU, for god og konstruktiv gennemgang af bogens første udkast. Desuden vil jeg takke Carl-Christian Kristiansen for med stor tålmodighed at have givet mig den nødvendige støtte og opbakning på hjemmefronten. Roskilde Universitet, november 2012

11 1. Kemikalieregulering EU s kemikalielov, REACH, anses for den mest restriktive kemikalielov i verden. I dette kapitel fortælles, på hvilket grundlag loven er blevet til, og hvordan den er udformet. Men ikke mindst skal vi se på, hvordan den virker fem år efter sin ikrafttræden. Figur 1.1. Kemikalier skal risikovurderes med henblik på klassificering og faremærkning. Foto: Allan Steen Jørgensen. Det har vist sig nødvendigt at føre kontrol med produktionen og anvendelsen af kemikalier, fordi mange kemikalier efter længere tids anvendelse har vist sig at have langt større skadevirkninger end først antaget. Udvalgte eksempler herpå er beskrevet i de efterfølgende kapitler. Den gældende EU-kemikalielov, REACH, blev vedtaget i EU-parlamentet i december 2006 og trådte i kraft i juli 2007 efter en meget lang tilblivelsesproces. REACH står for Registration, Evaluation, Authorization and Restriction of Chemicals (EC 2006). Der er beregnet 15 år til implementeringen af REACH, hvilket mere end antyder kompleksiteten og omfanget af loven. Den regnes for den mest omfattende og restriktive kemikalielov i verden, og håbet er, at den vil blive en model, der kan anvendes af andre lande. Når der har været brug for en ny kemikalielov, skyldes det, at den gamle lov fra 1981 ikke var tilstrækkelig til at sikre sundhed og miljø. Den var udformet sådan, at man skelnede mellem eksisterende kemikalier og nye kemikalier produceret efter De eksisterende kemikalier blev defineret som de kemikalier, der havde været i anvendelse i perioden 1971 til Det drejede sig om mere end kemikalier, som blev ført på en liste, hvorefter industrien frit kunne anvende dem uden krav om toksikologiske data eller farlighedsvurdering. Hvis nogle af disse kemikalier viste sig at være problematiske, var det op til miljømyndighederne at fremskaffe data og vurdere farligheden med 1. Kemikalieregulering

12 14 1. Kemikalieregulering henblik på at indføre restriktioner. Men da der ikke eksisterede tilstrækkelige data, var det vanskeligt for myndighederne at vurdere kemikalierne. For de nye kemikalier gjaldt det, at de, før der kunne gives tilladelse til markedsføring, skulle gennemgå forskellige toksikologiske undersøgelser med stigende krav, når produktionsvolumenet blev øget. Den nedre grænse herfor var et produktionsvolumen på 10 kg per år. De indberettede data gav myndighederne mulighed for at farlighedsvurdere de nye kemikalier med henblik på klassificering og mærkning. At bringe et nyt kemikalie på markedet var en dyr affære for kemikalieindustrien, og det viste sig hurtigt, at det var meget få nye kemikalier, der blev anmeldt til myndighederne. Til gengæld blev mange af de eksisterende kemikalier anvendt i stigende grad til trods for, at de ikke var undersøgt for de mest basale toksiske effekter. Derfor besluttede EU at risikovurdere de kemikalier, der var stærkest mistænkt for at være farlige. Der blev i 1993 påbegyndt en omfattende risikovurdering af en række højvolumenkemikalier, hvoriblandt nogle af de i denne bog behandlede kemikalier var med. Det drejer sig om nonylphenol, bromerede flammehæmmere (penta-, octa- og deca-bde) samt DEHP. Det viste sig dog meget hurtigt, at det tog alt for lang tid at gennemgå de enkelte kemikalier, og at det eksisterende datagrundlag ikke var fyldestgørende. Da der kun var udtaget 141 kemikalier til risikovurdering, og hver enkelt gennemgang tog flere år, var det åbenlyst, at der var lang vej til at vurdere bare en lille del af de anvendte kemikalier. I 1998 blev problemerne drøftet blandt EU s miljøministre på et møde i England, og her blev det første skridt taget til en ny kemikalielov. Hvidbogen EU-kommissionen fik til opgave at udarbejde et forslag til en ny kemikalielov, og i 2001 udkom Hvidbogen, der fremlagde det første lovforslag, hvori principperne for REACH blev præsenteret (Kom 2001). Som en forklaring på nødvendigheden af lovforslaget nævnes, at verdens kemikalieproduktion var steget fra 1 million ton i 1930 til ca. 400 millioner i Det blev nævnt, at nogle kemiske stoffer havde forårsaget sundhedsproblemer og miljøskader. Der blev også peget på, at antallet af mennesker med allergier var steget i omfang, og at testikelkræft hos unge mænd ligeledes var steget betydeligt. Dertil kom, at det tog alt for lang tid at få gennemført forbud mod de farligste kemikalier. I indledningen til rapporten stod der, at det overordnede formål med lovforslaget var at opnå en bæredygtig udvikling. Derudover skulle loven også

13 1. Kemikalieregulering 15 leve op til kravet om anvendelse af forsigtighedsprincippet, og der skulle lægges vægt på at substituere farlige kemikalier med mindre farlige og herved fremme innovationen i kemikalieindustrien. Hvidbogen blev modtaget med stor interesse, og det skulle vise sig, at der var mange meninger om de beskrevne lovændringer. Det skyldtes blandt andet, at der var et indbygget dilemma i den foreslåede kemikalieregulering. På den ene side skulle der opnås et højt beskyttelsesniveau for menneskers sundhed og for miljøet, og på den anden side skulle et effektivt indre marked og en konkurrencedygtig industri tilgodeses. Det viste sig under den efterfølgende debat om lovens indhold, at industriens frygt for at miste markedsandele og vanskeligheden ved at se de mulige konkurrencefordele gjorde det svært at tilgodese begge områder. Kontroverser og internethøring Modtagelsen af Hvidbogen var altså blandet. Miljø- og forbrugerorganisationerne (NGO, non-governmental organisations) tog godt imod det nye forslag og havde store forventninger til en mere restriktiv lovgivning, der kunne fremme sundhed og miljø, men kemikalieindustrien var ikke begejstret for Hvidbogens forslag. De indledte et storstilet lobbyarbejde og fremlagde en række skræmmescenarier. Tyskland er den største kemikalieproducent i EU og havde meget på spil, og den tyske kemikalieindustri fik udført en analyse, der viste, at når REACH blev indført, ville 2,4 millioner tyskere miste deres arbejde, og tysk industri ville have et produktionsfald på 20% (Minter 2005). Analysen var langt fra korrekt og blev kritiseret voldsomt, men det viser, hvor hård retorikken var. Desuden blandede amerikanske industrifolk sig også i debatten. De allierede sig med de europæiske industrifolk for at få lempet nogle af kravene. Amerikanske kemikalieproducenter ville nemlig også blive berørt, fordi USA har en relativ stor eksport af kemikalier til EU og derfor var omfattet af lovforslagets restriktioner. I årene efter Hvidbogens fremkomst blev der skrevet et væld af rapporter, som skulle vise, enten hvor godt eller hvor skidt lovforslaget var, og hvad det kunne medføre af konsekvenser for såvel industri som mennesker og miljø. I maj 2003 fremlagde kommissionen det første egentlige lovforslag, som blev lagt på internettet til høring. Principielt kunne alle og enhver komme med indvendinger. Der kom høringssvar (Minter 2005). Miljøorganisationerne fokuserede på, at substitutionsprincippet skulle have en fremtrædende placering, og de var utilfredse med den lange tid på 11 år (som senere

14 16 1. Kemikalieregulering er ændret til 15 år), som det ville tage at implementere den nye lov. Industrien var generelt meget kritisk over for forslaget og spillede på mange strenge. De fik politikerne i EU til at lægge pres på kommissionen og argumenterede med, at REACH kunne forringe konkurrenceevnen for kemiindustrien i EU i forhold til andre lande. Industrien allierede sig også med dyreværnsforeningerne og hævdede, at forslaget ville føre til anvendelse af et uacceptabelt antal forsøgsdyr til undersøgelse af de mange kemikalier. Resultatet af internethøringen og de politiske påvirkninger medførte, at der i oktober 2003 blev fremlagt et endeligt forslag til REACH. Det nye forslag var et resultat af høringssvarene og blev på mange måder udvandet i forhold til det oprindelige udspil i Hvidbogen. Men de store linjer var nu en realitet, og detaljerne blev forhandlet på plads i løbet af en treårig periode, og REACH blev som tidligere nævnt vedtaget i december 2006 med virkning fra juni For at klare det store arbejde og samle alle de nye data blev det besluttet at lave et kemikalieagentur, der skulle administrere REACH-systemet. Agenturet skulle blandt andet registrere alle kemikalier, der markedsførtes i EU i mængder på mere end 1 ton per år per producent eller importør. Agenturet blev placeret i Helsinki i Finland og kaldes for ECHA, European Chemicals Agency. Det beskæftiger et stort antal eksperter inden for kemi, toksikologi og jura. REACH i korte træk Lovkomplekset fylder 850 sider, og derfor er det kun nogle få og helt overordnede områder, som vil blive præsenteret her. Det meget principielle indhold, som forsigtighedsprincip og bæredygtig udvikling, substitution og anvendelse af færre forsøgsdyr, er allerede nævnt. Et andet overordnet princip, som adskiller sig væsentligt fra den gamle lov fra 1981, er, at det nu er op til industrien at vise, at deres kemikalier ikke er til skade for sundhed og miljø. Det kaldes for omvendt bevisførelse, da det tidligere var miljømyndighederne, der skulle vise, at kemikalierne var farlige. Industrien skal ved registreringen fremkomme med toksikologiske og økotoksikologiske data og foretage en risikovurdering og en klassificering af de enkelte kemikalier. Der er også indført en regel om, at de virksomheder (downstream users), som køber kemikalier af de store kemikalieindustrier, har ansvar for, at sikkerheden ved anvendelsen af kemikalier i deres specifikke produktion er i orden.

15 1. Kemikalieregulering 17 Boks 1.1. Uddrag af undersøgelseskrav for kemikalier produceret i forskellige mængder angivet som ton per år. Annexerne refererer til REACH-forordningen (EC 2006). Annex VII for kemikalier produceret over 1 ton per år: Fysisk-kemisk: Fysisk form, smeltepunkt, kogepunkt, damptryk overfladespænding, opløselighed i vand, fordelingskoefficient for vand-oktanol, flash point, flammepunkt, eksplosive egenskaber, selvantændelsestemperatur, oxiderende forhold. Humantoksikologi: Hudirritation, øjenirritation, hudsensibilitet, mutagenicitet i bakterier, akut toksicitet. Økotoksikologi: Korttidstest i dafnier, væksthæmning i vandplanter (alger), biologisk nedbrydning. Annex VIII for kemikalier produceret over 10 ton per år: Humantoksikologi: Hud- og øjenirritation in vivo, mutagenicitet med pattedyrceller, akut toksicitet (andet indtag end oralt, f.eks. inhalation og hudoptag), gentaget doseringstoksikologi på han- og hundyr for én dyreart (28 dage), reproduktionstoksicitet, toksikokinetik. Økotoksikologi: Korttidsfisketoksicitetstest, hæmning af respiration i aktiveret slam, nedbrydning og skæbne i naturen. Annex IX for kemikalier produceret over 100 ton per år: Fysisk-kemisk: Stabilitet i organisk opløsningsmodel, identifikation af relevante metabolitter, dissociationskonstant, viskositet. Humantoksikologi: Yderligere mutagentest, hvis de tidligere resultater indikerer det, gentaget doseringstoksikologi for én art, subkronisk toksicitetsstudie (90 dage) for at finde NOEL, reproduktionstoksikologi (prenatal udvikling, togenerationsstudie). Økotoksikologi: Langtidstest med dafnier (eller anden invertebrat), langtidstest på fisk, tidligt livsstadie hos fisk, korttidstest for fiskefostre og blommesækstadiet, vækst af unge fisk, ultimativ nedbrydning i overfladevand, undersøgelse af nedbrydning i jord, sediment, identifikation af nedbrydningsprodukter, skæbne i miljøet (f.eks. bioakkumulering i vandlevende dyr), korttidstest for jordlevende invertebrater, effekt på jordmikroorganismer, korttidstest på planter. Annex X for kemikalier produceret over 1000 ton per år: Humantoksikologi: Hvis der er positive resultater for genotoksicitet, skal der laves undersøgelser på kønsceller, der kan udføres langtidsforsøg (>12 måneder), hvis det skønnes nødvendigt, undersøgelser af specifikke effekter kan kræves, reproduktionstoksikologi, hvis det skønnes nødvendigt, kræftundersøgelse (dog ikke, hvis der er klar, mutagen effekt). Økotoksikologi: Nedbrydning, skæbne i miljøet (hvis det skønnes nødvendigt), effekt på jordlevende organismer, langtidseffekt på jordinvertebrater, langtidstest på planter, langtidstest på sedimentorganismer, langtidsstudier af reproduktion hos fugle.

16 18 1. Kemikalieregulering En meget væsentlig ændring fra den gamle lov handler om datakrav i forhold til produktionsvolumen. Ifølge den gamle lov var grænsen for krav om indsendelse af toksikologiske data til brug ved godkendelse af et nyt kemikalie til markedsføring sat til 10 kg per år per producent eller importør. I REACH er denne grænse hævet til kg (1 ton). Det er en stor ændring og har givet anledning til megen kritik, idet et kemikalie godt kan være farligt i små mængder, hvis toksiciteten er høj, og det modsatte er naturligvis også en mulighed, nemlig at kemikalier produceret i stort volumen er ganske ufarlige. I forhold til den gamle lov er det gode ved REACH, at alle kemikalier, der produceres i mængder større en 1 ton per producent eller importør, skal registreres og vurderes, således også de mange gamle kemikalier, som uden restriktioner og med manglende dokumentation for farlighed har været i brug i flere årtier. Der er i boks 1.1 givet en kort beskrivelse af de datakrav, som kræves i forskellige volumengrupper. Det kan heri ses, at der med stigende produktionsvolumen også er stigende krav til frembringelse af toksikologiske data, og at det er relativt få data, der skal frembringes for gruppen 1-10 ton, som rummer langt de fleste kemikalier. Kravene skal forstås således, at der bygges data op for hvert trin, og at der for kemikalier med et produktionsvolumen over ton skal fremlægges de data, der er beskrevet i samtlige annexer. Oprindeligt havde man satset på, at det ville tage 11 år at få implementeret REACH, men det blev i 2007 sat til at vare 15 år (se figur 1.2), og man forventer ikke, at implementeringen er færdig før end i Det betyder, at der i hele denne periode vil blive produceret og forhandlet en del kemikalier, som ikke er vurderet for farlighed eller risici. Det er i modstrid med det slogan, som REACH blev fremført med: No data no market! Reguleringen træder i kraft Registrering af kemikalier > 1000 tons Registrering af kemikalier > 100 tons Registrering af kemikalier > 1 ton Præregistrering 1. juni 1. juni til 1. dec dec. 1. juni 1. juni Figur 1.2. Implementeringen af REACH blev i 2007 sat til 15 år og skal være helt færdig i 2022.

17 1. Kemikalieregulering 19 Registrering Ved indførelsen af REACH blev der lavet en køreplan for, hvornår de forskellige kemikalier, opdelt i volumengrupper og farlighed, skulle registreres (figur 1.2). Dog startede man med at kræve, at alle kemikalier produceret i mere end 1 ton per år skulle præregistreres, hvis virksomhederne ville have garanti for at kunne anvende dem i implementeringsperioden og indregistrere dem senere. Tiden fra præregistrering til den egentlige registrering giver virksomhederne god tid til at fremskaffe oplysninger i forhold til de stillede krav. Der blev i efteråret 2008 præregistreret kemikalier (ECHA 2009), hvilket var langt flere end forventet, fordi det blev antaget, at kun kemikalier var i anvendelse i EU. Det kan forklares med, at industrien ville sikre sig mulighed for senere at kunne indregistrere så mange kemikalier som overhovedet muligt. Derfor forventer man heller ikke, at alle de præregistrerede kemikalier vil blive anmeldt ved den løbende registrering, som foregår i forskellige etaper. For at få tidligt styr på de farligste og mest anvendte kemikalier begyndte man i første fase med at stille krav om registrering af de såkaldte SVHCstoffer (Substances of Very High Concern), der omfatter CMR-kemikalier, PBT-kemikalier og vpvb-kemikalier (se boks 1.2). Man fokuserede på SVHC-stoffer produceret eller importeret i mængder over 1 ton per år samt højvolumenkemikalier produceret eller importeret i mængder større end 1000 ton per år. Registreringen heraf blev færdig i Boks 1.2. Forklaring på forkortelser for den type af kemikalier, der benævnes SVHC-stoffer (Substances of Very High Concern), og som kommer ind under godkendelsessystemet. CMR-kemikalier C står for cancer kræftfremkaldende M står for mutagen DNA-skadeligt R står for reproduction skadeligt for reproduktion og fostre PBT-kemikalier P står for persistent stoffer, der nedbrydes langsomt B står for bioaccumulative stoffer, der kan koncentreres i levende organismer T står for toxic giftige kemikalier vpvb-kemikalier vp står for very persistent meget svært nedbrydelig vb står for very bioaccumulative meget tilbøjelig til koncentrering i levende organismer

18 20 1. Kemikalieregulering Den næste gruppe, der skal indregistreres, er kemikalier produceret eller importeret i en mængde større end 100 ton per år. Fristen herfor er 1. juni Endelig skal den sidste gruppe, der omfatter kemikalier i en mængde større end 1 ton per år, registreres inden 1. juni Herefter er der tre år, hvor det vurderes, hvilke yderligere test der skal anvendes og kræves for at få endeligt styr på alle indregistrerede kemikalier. I 2022 regner man med, at REACH vil være fuldt implementeret, mere end 20 år efter at Hvidbogen udkom. Evaluering Efterhånden som registreringerne indløber til ECHA, det europæiske kemikalieagentur, vurderer agenturet, om det er tilfredsstillende oplysninger, der er indsendt. Der er lavet et system, der gør det muligt for virksomheder, der producerer eller importerer det samme kemikalie, at samarbejde om fælles datadeling og således indsende en fælles registrering, for at der vil kunne anvendes færre forsøgsdyr til de toksikologiske undersøgelser og spares penge ved at undgå dobbeltarbejde. Evalueringen af det indsendte materiale går i første omgang ud på at vurdere, om det er i overensstemmelse med de stillede datakrav. Der er tale om en stikprøvekontrol, hvor ca. 5% af de indsendte data kontrolleres. Specielt skal det vurderes, om der skal foretages nye dyreforsøg. Det er igen hensynet til anvendelse af så få dyr som muligt, der har indført dette ret komplicerede system, hvor registranten foreslår dyreforsøg for at leve op til datakravene, men først skal udføre dem, når det er blevet vurderet, om det er nødvendigt, og om det er de rette forsøg, der er foreslået. Der er også en indbygget høringsproces, da medlemslandene kunne have viden om, at undersøgelserne allerede var udført. Dette gælder for kemikalier over 100 ton per år (MST 2011b). For at afklare mistanker om, at et stof er farligt for enten miljø eller mennesker, skal der foretages stofvurderinger. Vurderingen af stoffernes farlighed bliver foretaget af medlemslandenes miljøstyrelser. De kan foreslå regulering af kemikaliet og sende det videre til godkendelse (autorisation), hvis de finder det særligt farligt. Hvis de indsendte data ikke findes tilstrækkelige, kan myndighederne kræve, at der bliver indsendt mere fyldestgørende informationer. I tilfælde af uenighed mellem registranten og miljømyndigheden kan EUkommissionen blive indblandet. Da der ikke er kapacitet til at vurdere alle kemikalier, vil der blive udarbejdet et system til prioritering af, hvilke stoffer der skal evalueres (MST 2011b).

19 1. Kemikalieregulering 21 Godkendelse Den mest restriktive del af REACH er den, der kaldes for autorisation, hvilket i denne sammenhæng betyder godkendelse. Systemet er møntet på de mest farlige stoffer, de såkaldte SVHC-stoffer (boks 1.2), som kan blive pålagt forskellige restriktioner. I yderste konsekvens kan det blive forbudt at anvende et farligt stof. For andre kemikalier kan der blive tale om restriktioner om, at stofferne kun må anvendes til specifikke formål, hvor anvendelsen anses for sikker, og for hvilke der er opnået godkendelse. Men der kan også være tale om forbud imod specifikke anvendelser, som med kviksølv, der ikke må anvendes i termometre (MST 2012c). Et forbud eller en restriktion vil i første omgang blive udmeldt til de pågældende virksomheder, der inden en vis frist kan indsende rapporter, der eventuelt viser, at kemikaliet kan håndteres uden problemer for miljø eller mennesker, hvilket kaldes for adequate control. Virksomhederne kan også henvise til, at kemikaliet har en meget vigtig samfundsmæssig anvendelse, som der kan argumenteres for i en socio-økonomisk ramme (Rank m.fl. 2010). Det vil sige, at man afvejer den skade, som kemikaliet kan forårsage på miljø og mennesker, over for den samfundsøkonomiske gavn, som kemikaliet kan give. Et eksempel herpå kunne være kemikalier anvendt i medicinsk udstyr eller lignende. Indtil videre har der ikke været sager, hvor industrien har forsøgt at undgå et forbud ved at benytte disse to metoder, men det kan nå at komme endnu, da godkendelsessystemet ikke er kommet så langt i sine vurderinger. Det vigtigste trin i denne procedure er det trin, hvor et af medlemslandene anmelder et kemikalie, som de synes, er særligt farligt, idet det potentielt udgør en fare for mennesker og miljø. Sådan et kemikalie skal skrives på det, man kalder kandidatlisten. Indtil videre (18. juni 2012) er der 84 kemikalier på kandidatlisten, heriblandt DEHP (se kapitel 8) og tre andre ftalater. Da man anser omkring kemikalier for at være særligt farlige (Williams m.fl. 2009) altså SVHC-stoffer er 84 stoffer på kandidatlisten forbavsende få. Men det skal tages i betragtning, at det tager tid for ECHA eller de myndigheder, som i denne del af processen skal fremskaffe et dossier, der viser farligheden af kemikaliet. Danmark har indmeldt fem kemikalier indtil videre, hvilket er relativt få taget i betragtning, at Danmark normalt anses for at være meget langt fremme, når det gælder opmærksomhed omkring farlige kemikalier. De mest farlige stoffer, der betegnes CMR-stoffer, PBT-stoffer eller vpvb-stoffer (se boks 1.2), er dem, der umiddelbart vil blive genstand for godkendelsessystemet. Det har været diskuteret, om ikke også de hormonforstyrrende stoffer, EDC-stofferne (endocrine disrupting chemicals), skulle

20 22 1. Kemikalieregulering inkluderes i gruppen af mest skadelige stoffer. Men det er de ikke blevet endnu. Dog er der mulighed for, at stoffer, der har givet anledning til lignende bekymringer som SVHC-stofferne, kan blive genstand for godkendelse. Det kunne for eksempel være bisphenol A, der ikke falder ind under kriterierne for CMR eller PBT, hvilket der dog er en del uenighed om (se kapitel 11). Kriterierne for at klassificere et stof som et PBT- elle vpvb-kemikalie er vist i tabel 1.1. Når det gælder persistens, anvender man enheden T½, der angiver halveringstiden for nedbrydningen af kemikaliet i forskellige medier. For beskrivelse af toksicitet anvendes NOEC, der står for no observed effect concentration. NOEC angiver den højeste koncentration, der er observeret uden effekt på det pågældende forsøgsdyr. Dette vil blive uddybet i kapitel 2. Tabel 1.1. Kriterier for, om kemikalier kan klassificeres som PBT eller vpvb. Egenskab PBT-kriterium vpvb-kriterium Persistens T½ > 60 dage i saltvand T½ > 60 dage i saltvand, brakvand og ferskvand T½ > 40 dage i ferskvand T½ > 180 dage i saltvandssediment T½ > 180 dage i saltvands-, brakvands- eller ferskvandssediment T½ > 120 dage i brak- og ferskvandssediment Bioakkumulation Toksicitet T½ > 120 dage i jord Biokoncentreringsfaktor, BCF > l/kg NOEC < 0,01 mg/l for vandlevende organismer T½ > 180 dage i jord BCF > l/kg Klassificerede CMR-stoffer Informationskrav for stoffer på kandidatlisten Når et kemikalie er kommet på kandidatlisten for stoffer, der muligvis skal på godkendelseslisten, er der en oplysningspligt forbundet hermed. Pligten gælder for de virksomheder, der sælger varer, som indeholder et af stofferne

21 1. Kemikalieregulering 23 på kandidatlisten. Det gælder for alle varer både kemiske blandinger og varer som sko, elektronik og køkkengrej (MST 2011c). Er der under 0,1% af kemikaliet i produktet, er der dog ikke oplysningspligt. En veloplyst forbruger vil derfor kunne gå ind i en forretning for at købe en vare, f.eks. et par kondisko med plastsåler, og spørge, om der i sålerne findes stoffer, der er opført på kandidatlisten. Det kunne være en af de opførte plastblødgørere. Reglen er, at forbrugeren har krav på svar inden 45 dage. Det betyder, at forhandlere skal have information fra deres leverandører, og de skal også have kendskab til stoffernes farlighed, så de eventuelt kan vejlede om sikker omgang med kemikalier og produkter. Stofferne på kandidatlisten vil efter en høringstid normalt blive optaget på en godkendelsesliste. Det betyder, at virksomhederne skal ansøge om at måtte anvende kemikaliet til særlige formål, og hvis ikke denne godkendelse gives inden en fastsat dato, vil stofferne blive forbudt. Hele processen fra anmeldelse til et eventuelt forbud kan tage flere år, og i denne periode kan kemikaliet produceres og frit forhandles. Kemikaliet er altså uskyldigt, indtil det modsatte er vist. Det er således hensynet til markedet mere end hensynet til mennesker og miljø, der er gældende her. Restriktioner DEHP som eksempel På den allerførste kandidatliste, der blev udgivet i efteråret 2008, kunne man finde plastblødgøreren DEHP (kapitel 8) sammen med to andre plastblødgørere, BBP (benzylbutyl ftalat) og DBP (dibutyl ftalat). De var kommet på kandidatlisten på grund af deres evne til at skade reproduktionen hos laboratoriedyr (EU 2011). Der blev senere sat en grænse, den såkaldte solnedgangsdato, som betyder, at hvis ikke der opnås godkendelse inden denne dato, vil det være forbudt at anvende DEHP. Solnedgangsdatoen for DEHP er den 21. februar 2015, og senest 18 måneder før denne dato, nemlig den 21. juni 2013, skal virksomhederne ansøge om godkendelse af DEHP til specifikke formål (ECHA 2012). Det tidligere EU-forbud mod anvendelse af DEHP i legetøj og småbørnsartikler er naturligvis gældende under godkendelsesproceduren. Det er ikke nødvendigt at ansøge om anvendelse af DEHP i medicinsk udstyr, da det ifølge forordningen (EU 2011) er fritaget for forbud. Det kunne for eksempel være anvendelse af DEHP i PVC, der bruges til blod- og urinposer. Det bliver interessant at følge godkendelsesproceduren og se, hvad industrien vil søge godkendelse til, og med hvilken begrundelse. Meget tyder på, at DEHP i de fleste anvendelser, som vi kender i dag, vil forsvinde ud af markedet. Det kan allerede ses, at produktionstallene for DEHP er faldet (se

22 24 1. Kemikalieregulering figur 8.2), fordi et udvidet forbud forventes. Som tidligere skrevet har to af formålene med REACH været dels at skubbe til innovationen i den kemiske industri og dels at substituere farlige stoffer med mindre farlige. De to formål hænger sammen, da forbud mod de farlige stoffer tvinger industrien til at udvikle mindre farlige stoffer. Alt tyder på, at der findes en god løsning på substitution af DEHP. Det danske firma Danisco (MST 2010) har udviklet en ny plastblødgører, der efter virksomhedens eget udsagn ikke viser tegn på hormonforstyrrende effekter og bliver fuldt biologisk nedbrudt på samme måde som vegetabilsk olie, der er en af hovedingredienserne i plastblødgøreren. Produktet hedder SOFT-N-SAFE og er allerede godkendt til blandt andet anvendelse til fødevareemballage. Betydningen af REACH Der er ingen tvivl om, at indførelsen af principperne i REACH vil få stor betydning for håndtering af kemikalier fremover. Men det er for tidligt at bedømme, hvordan REACH virker på de områder, som var hensigten med loven. Innovation af nye og mindre farlige kemikalier i en større målestok har vi endnu til gode, og egentlige forbud mod de farligste stoffer lader også vente på sig. Indtil videre er der gjort et stort arbejde for at få registreret og klassificeret kemikalier, og det er naturligvis et nødvendigt afsæt for den videre regulering. For at klassificere stoffer i forhold til deres farlighed udfører man de såkaldte risikovurderinger, som vil blive beskrevet i kapitel 2. Referencer EC (2006). Regulation (EC) No 1907/2006 of the European Parliament and of the Council of 18 December 2006 concerning the Registration, Evaluation, Authorisation and Restriction of Chemicals (REACH), establishing a European Chemicals Agency, amending Directive 1999/45/EC and repealing Council Regulation (EEC) No 793/93 and Commission Regulation (EC) No 1488/94 as well as Council Directive 76/769/EEC and Commission Directives 91/155/EEC, 93/67/EEC, 93/105/EC and 2000/21/EC. Official Journal of the European Union, L, 396: EU (2011). Kommissionens forordning (EU) Nr. 143/2011 af 17. februar 2011 om ændring af bilag XIV til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1907/2006 om registrering, vurdering og godkendelse af samt begrænsninger for kemikalier (REACH). Den Europæiske Unions Tidende, L, 44: 2-6. ECHA (2009). ECHA Publishes an Updated List of Pre-Registered Substances. European Chemicals Bureau. substances_ _en.pdf. Besøgt april 2012.

23 1. Kemikalieregulering 25 ECHA (2012). Authorisation List. Besøgt april Kom (2001). Kommissionen for de Europæiske Fællesskaber. Hvidbog, strategi for en ny kemikaliepolitik. Bruxelles, den , s. 32. Minter, M. (2005). REACH eller kemisk kaos. Status og perspektiver for EU s nye kemikalielov. Danmarks Naturfredningsforening. MST (2011a). Et fremragende alternativ til ftalater. Miljøministeriet. Besøgt april MST (2011b). Vurdering. Kandidatlisten/. Besøgt april MST (2012c) Kandidatlisten dit ansvar at informere. myndighed/kemikalier/stoflister+og+databaser/kandidatlisten/. Besøgt april Rank, J., K. Syberg og L. Carlsen (2010). On a Sustainable Chemicals Policy: The Significance of Risk Assessment and REACH I K.Aa. Nielsen m.fl. (red.), A New Agenda for Sustainability. Ashgate Studies in Environmental Policy and Practice. Surrey: Ashgate Publishing Williams, E.S., J. Panko og D.J. Paustenbach (2009). The European Union s REACH Regulation: A Review of Its History and Requirements. Critical Reviews in Toxicology, 39(7):

24 2. Risikovurdering af kemikalier hvorfor og hvordan? Dette kapitel giver en indføring i den internationalt accepterede risiko vurdering baseret på farlighedsvurdering, effektvurdering, eksponerings vurdering og risikokarakterisering. De mest almindelige termer inden for risikovurdering vil blive introduceret. Figur 2.1. Faresymbol for miljøet. Det er indlysende, at samfundet har brug for at risikovurdere de mange kemikalier, som anvendes. Det anslås, at omkring forskellige kemiske stoffer er i cirkulation inden for EU, og der bliver hele tiden fremstillet nye forbindelser, dels som led i den almindelige udvikling af forbrugsgoder og dels som erstatning for de meget farlige kemikalier, som industrien er pålagt at stoppe brugen af. Kemikalierne er som regel fremstillet med henblik på specifikke nyttevirkninger. Det kan være vaskeaktive stoffer eller antibakterielle stoffer, eller det kan være plantebeskyttelsesmidler. Ofte er det stoffer, som giver produkter gode egenskaber som konsistens, blødhed, hårdhed eller nedsat brandbarhed eller stoffer, der tilfører produkter smukke farver eller glatte overflader, som skyr snavs, og mange andre nyttige virkninger. Da kemikalierne er til stede i almindelige forbrugsgoder, er der risiko for, at alle mennesker udsættes for kemikalier i deres hverdagsliv. I blodprøver taget fra helt almindelige, raske mennesker har man fundet en lang række af de mest bestandige kemikalier, som kan være farlige for helbredet på langt sigt (CDC 2012). Konsekvenserne af at være udsat for små mængder af kemikalier igennem lang tid er dog relativt ukendte. Gravide kvinder udgør en særlig gruppe, idet de kan overføre farlige kemikalier til fostret under graviditeten og senere via brystmælk under amningen. Børnene kan derfor blive udsat for kemikalier i en meget følsom periode af deres liv (Larsen 2001). Risikovur- 2. Risikovurdering af kemikalier hvorfor og hvordan?

25 28 2. Risikovurdering af kemikalier hvorfor og hvordan? dering af kemikalier er en påtrængende opgave, da der mangler viden om en stor del af de kemikalier, vi bliver udsat for. Risikovurdering udføres for at kende farerne ved omgang med kemikalierne og for at klassificere og mærke dem for herved at oplyse befolkningen, så de kan tage deres forholdsregler. Et kemikalie, der er farligt for miljøet, skal for eksempel mærkes med den figur, der er vist i figur 1.1. I de sidste årtier er risikovurdering af kemikalier blevet standardiseret i EU (ECHA 2008), og det koncept, som nu anvendes, er også udbredt i mange andre dele af den vestlige verden. Vurderingen foregår i fire trin som vist i figur 2.2. Farlighedsvurdering Effekt og dosis-respons Eksponeringsvurdering Risikokarakterisering Figur 2.2. Risikovurderingens fire trin: 1) farlighedsvurdering 2) effekt og dosis-respons 3) eksponeringsvurdering 4) risikokarakterisering (efter van Leeuwen og Hermens 1996 og Yassi m.fl. 2001). Det første trin er vurderingen af kemikaliets iboende egenskaber, hvor det undersøges, om stoffet har effekt på celler eller forsøgsdyr. I det andet trin skal der findes en sammenhæng mellem effekt og dosis for at fastsætte en grænse, hvorunder der ikke forekommer uønskede effekter et såkaldt nul-effektniveau. Det tredje trin i risikovurderingen er undersøgelsen af eksponeringsniveauerne for stoffet. Dette vurderes i forhold til forskellige eksponeringsscenarier: Indtagelse af kemikalier i arbejdsmiljøet, indtagelse via fødevarer, eksponering via miljøet og andre mere specifikke forhold. Det fjerde trin kaldes for risikokarakterisering, hvor risikoen fastsættes ved at vurdere eksponering og farlighed i forhold til hinanden. Er der belæg for, at stoffet udgør en risiko, skal der efterfølgende tages stilling til, hvilke restriktioner der skal tages i anvendelse. Det er også på dette trin, at det vurderes, om forsigtighedsprincippet skal tages i brug. Risikokonceptet er baseret på, at risiko kan betragtes som produktet af et stofs farlighed og den eksponering, som mennesker eller miljø udsættes for: FARLIGHED x EKSPONERING = RISIKO

26 2. Risikovurdering af kemikalier hvorfor og hvordan? 29 Tidligere var det udelukkende et kemikalies farlighed, der var afgørende for, hvordan man forholdt sig til det, og hvilke restriktioner der blev sat i værk. Men det har ændret sig i takt med større viden om kemikaliernes kemiske og fysiske egenskaber og som et resultat af de diskussioner, der løbende er foregået mellem myndigheder og industri. I yderste konsekvens betyder anvendelsen af risikokonceptet, at hvis det kan påvises, at et meget farligt stof kan håndteres, så det aldrig vil komme i nærheden af mennesker eller andre levende organismer, eller at eksponeringsniveauerne kan antages at være under en fastsat dosis/koncentration for nuleffekt, vil man betragte anvendelsen af det farlige kemikalie som værende uden nogen form for risiko. Som tidligere nævnt kalder man dette for adequate control altså tilstrækkelig kontrol. Det er således indlysende, at eksponeringen har fået en meget central rolle i risikovurderingen, men også, at det er blevet mere kompliceret at forstå, hvad der er på spil, fordi eksponering for kemikalier kan foregå på mange forskellige måder. Endvidere er der et påtrængende problem, som ikke er afklaret, nemlig hvordan vi risikovurderer i forhold til, at eksponering for kemikalier altid foregår som en cocktail, idet stofferne sjældent (eller aldrig) optræder alene i miljøet. I dette kapitel beskæftiger vi os hovedsageligt med risikovurdering af de enkelte kemikalier. De tre første trin i risikovurderingen kan betragtes som stringent naturvidenskabelige, mens risikokarakterisering har nogle politiske implikationer, idet den er gjort til en kvantitativ størrelse (se senere i kapitlet). Det drejer sig om diskussionen om, hvorvidt der kan sættes grænseværdier, og hvorvidt man kan finde en nedre koncentration eller dosis, hvorunder man med sikkerhed kan sige, at det enkelte kemikalie ikke fremkalder skadelige effekter. Det drejer sig også om at afveje de økonomiske omkostninger ved at indføre restriktioner i forhold til de omkostninger, som anvendelsen af kemikaliet medfører. I reguleringssprog kaldes det for socioøkonomisk analyse, og det er en vigtig del af godkendelsessystemet i REACH (se kapitel 1). Farlighedsvurderinger Hvordan opdager man, at et kemikalie har nogle uheldige konsekvenser i forhold til levende organismer? Gennem historien er der nogle kedelige eksempler på alvorlige skader efter udslip af kemikalier fra industrielle produktioner. Det er fra sådanne uheld i Japan, at man fandt ud af, at kviksølv (Astrup 1996) og cadmium (Bjerregaard 2005) udledt til vandmiljøet medførte voldsomme sygdomsforløb hos mennesker. Der er også eksempler fra medicinalbranchen,

27 30 2. Risikovurdering af kemikalier hvorfor og hvordan? hvor farligheden af medicin er blevet opdaget ved, at gravide kvinder, der indtog stofferne, fik skader på deres børn. Et eksempel herpå er thalidomid, der blev givet til gravide kvinder imod morgenkvalme. Thalidomid indtaget i den første del af svangerskabet blokerede for fosterets dannelse af fingre, tæer, arme og ben, og kvinderne fødte stærkt handicappede børn (Rogers og Kavlock 1996). For alle tre sager tog det mange år at finde sammenhængen mellem de specifikke kemikalier, som folk var udsat for, og de skader, der opstod som følge heraf. Disse eksempler ligger år tilbage, men også i vor tid kan der være sager, som giver anledning til stor bekymring, og hvor det ikke er så ligetil at afsløre sammenhængen mellem skader og kemikalier. Det stigende antal af kræftsygdomme og de ændringer, der de senere år er observeret i reproduktion hos såvel dyr som mennesker forsøges forklaret med, at det kan være udsættelse for visse kemikalier, der forårsager lidelserne. Noget må jo være galt, når der sker en stigning i bestemte sygdomme, og når mænds sædkvalitet forringes, og drengebørn fødes med skader på deres kønsorganer. Når der også i naturen kan observeres lignende problemer hos alligatorer, fugle og pattedyr af forskellig slags, og kemikalier hober sig op i arktiske dyr som fugle, sæler og isbjørne, så må man lede efter en forklaring. Men desværre er årsagerne hertil mere komplekse end for de gamle sager, fordi der nu til dags er langt flere kemikalier i spil. Vi ved fra kemiske undersøgelser af blod hos både mennesker og dyr, at de bliver eksponeret for rigtig mange forskellige kemikalier. Det besværliggør arbejdet med at finde en sammenhæng mellem observerede skader og det kemikalie, der er ansvarlig for skaden. Nu til dags tester man nye kemikalier, før de introduceres på markedet. Men for rigtig mange stoffer, som har været anvendt i årtier, kender man stadig ikke deres farlighed, fordi de ikke blev testet, før de i sin tid kom på markedet. Det giver anledning til mange problemer, som kemikalieloven (REACH) vil forsøge at råde bod på i fremtiden. Systemet er konstrueret sådan, at stoffer, der produceres i små mængder, kan nøjes med færre undersøgelser end stoffer, der produceres i større mængder. Der er fire undersøgelsesniveauer, som bygger oven på hinanden. Kravene starter ved en volumengrænse på > 1 ton per producent per år. De efterfølgende niveauer er > 10 tons, > 100 ton og > 1000 ton (se boks 1.1). Et kemikalie, der produceres i mængder over 1000 ton per år, kaldes et højvolumenstof og skal derfor leve op til alle foreskrevne undersøgelser på de fire niveauer. Et krav på første niveau om beskrivelse af kemikaliets fysisk-kemiske egenskaber gælder således for alle kemikalier. Der skal blandt andet indberettes kemikaliets kogepunkt, smeltepunkt, brændpunkt, eksplosive egenskaber og

USYNLIGE TRUSLER JETTE RANK. Roskilde Universitetsforlag

USYNLIGE TRUSLER JETTE RANK. Roskilde Universitetsforlag Samtlige kemikalier har en fælles historie, idet de alle er blevet udviklet med henblik på at løse vigtige teknologiske formål, men efterfølgende har det vist sig, at de havde effekter, som ikke var kortlagt

Læs mere

REACH Hvilke regler skal virksomhederne være opmærksomme på?

REACH Hvilke regler skal virksomhederne være opmærksomme på? REACH Hvilke regler skal virksomhederne være opmærksomme på? Sidsel Dyekjær Miljøstyrelsens REACH helpdesk Miljøforum Fyn 23. september 2013 Indholdsfortegnelse 1.Hvad er kemikalier? 2.Lidt historie 3.Hvilken

Læs mere

Kan REACH håndtere de problematiske stoffer og hvad kan Danmark gøre?

Kan REACH håndtere de problematiske stoffer og hvad kan Danmark gøre? Kan REACH håndtere de problematiske stoffer og hvad kan Danmark gøre? Lone Mikkelsen Kemikaliefaglig medarbejder Det Økologiske Råd Odense, 12. juni, 2014 Oversigt REACH EU s kemikalieregulering Hvad har

Læs mere

Kemiske stoffer, EU regulering og forsigtighedsprincippet er der særlige udfordringer?

Kemiske stoffer, EU regulering og forsigtighedsprincippet er der særlige udfordringer? Kemiske stoffer, EU regulering og forsigtighedsprincippet er der særlige udfordringer? Bent Horn Andersen, Funktionsleder. Miljøstyrelsen Kemikalier Oversigt Risikovurdering af kemiske stoffer Forsigtighedsprincippet

Læs mere

Hvad er REACH og hvem bliver berørt? Kontorchef Lea Frimann Hansen Miljøstyrelsen Kemikalier

Hvad er REACH og hvem bliver berørt? Kontorchef Lea Frimann Hansen Miljøstyrelsen Kemikalier Hvad er REACH og hvem bliver berørt? Kontorchef Lea Frimann Hansen Miljøstyrelsen Kemikalier EU kemikalielovgivning 1967-2005 Hvad er der galt? for få data om stoffers egenskaber (fysisk-kemiske, sundhed,

Læs mere

National workshop om hormonforstyrrende stoffer. Regulering. Muligheder for regulering og forebyggelse

National workshop om hormonforstyrrende stoffer. Regulering. Muligheder for regulering og forebyggelse National workshop om hormonforstyrrende stoffer Regulering Muligheder for regulering og forebyggelse Elisabeth Paludan, funktionsleder Miljøstyrelsen, Kemikalier Workshop om hormonforstyrrende stoffer

Læs mere

EU s kemikaliereform og den grafiske branche. ansvar, kommunikation og dokumentation

EU s kemikaliereform og den grafiske branche. ansvar, kommunikation og dokumentation REACH REACH REACH REACH REACH REACH REACH REACH REACH REACH REACH REACH REACH REACH REACH REACH REACH REACH REACH EU s kemikaliereform og den grafiske branche ansvar, kommunikation og dokumentation REACH

Læs mere

Grundprincipper i REACH

Grundprincipper i REACH HVAD ER ET STOF? Et grundstof og forbindelser heraf, naturligt eller industrielt fremstillet, defineret ved CAS-, EINECS- eller ELINCS nummer. EKSISTERENDE STOFFER/ INDFASNINGSSTOFFER er stoffer, som allerede

Læs mere

Fordele ved REACH. Dagens tekst. Hvad er nyt? i store træk. Hvad er nyt? Hvordan forbedrer REACH miljøet? Hvad skal virksomhederne fokusere på?

Fordele ved REACH. Dagens tekst. Hvad er nyt? i store træk. Hvad er nyt? Hvordan forbedrer REACH miljøet? Hvad skal virksomhederne fokusere på? Fordele ved REACH set fra miljøets synspunkt Torben Nørlem Miljøstyrelsen Kemikalier Dagens tekst Hvordan forbedrer REACH miljøet? Hvad skal virksomhederne fokusere på? Ikke: Radioaktive stoffer Alle stoffer

Læs mere

Styr på kemikalielovgivningen ved import til Danmark fra ikke-eu lande

Styr på kemikalielovgivningen ved import til Danmark fra ikke-eu lande ved import til Danmark fra ikke-eu lande Seminar Eigtveds Pakhus 3. oktober 2012 Anne Rathmann Pedersen arp@dhigroup.com Senior konsulent, Miljø og Toksikologi Agenda Import? REACH Importør? Kemikalielovgivningen

Læs mere

SPØRGESKEMA: REACH INTRODUKTION

SPØRGESKEMA: REACH INTRODUKTION SPØRGESKEMA: REACH INTRODUKTION Bemærk: Til nogle af spørgsmålene er der mere end et rigtigt svar. 1. Hvad betyder forkortelsen REACH? Fyld bogstaverne ud.! Registration (registrering)! Evaluation (vurdering)!

Læs mere

UNDGÅ UNØDVENDIGE KEMIKALIER I DIN HVERDAG STOF TIL EFTERTANKE FAKTA OM HORMONFORSTYRRENDE STOFFER

UNDGÅ UNØDVENDIGE KEMIKALIER I DIN HVERDAG STOF TIL EFTERTANKE FAKTA OM HORMONFORSTYRRENDE STOFFER UNDGÅ UNØDVENDIGE KEMIKALIER I DIN HVERDAG STOF TIL EFTERTANKE FAKTA OM HORMONFORSTYRRENDE STOFFER Vi ved stadig kun lidt om, i hvilket omfang de hormonforstyrrende stoffer i vores omgivelser kan påvirke

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om forbud mod bromerede flammehæmmere og ftalater i elektronikprodukter

Forslag til folketingsbeslutning om forbud mod bromerede flammehæmmere og ftalater i elektronikprodukter 2010/1 BSF 39 (Gældende) Udskriftsdato: 14. januar 2017 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 14. december 2010 af Per Clausen (EL), Line Barfod (EL), Johanne Schmidt-Nielsen (EL) og Frank

Læs mere

Del 2 Farevurdering PBT-vurdering

Del 2 Farevurdering PBT-vurdering Webinar for ledende registranter Kemikaliesikkerhedsvurdering/ kemikaliesikkerhedsrapport (I) Del 2 Farevurdering PBT-vurdering 9. marts 2010 George Fotakis, ECHA Rammerne for kemikaliesikkerhedsvurderingen

Læs mere

REACH i kommunen styr på kemikalierne

REACH i kommunen styr på kemikalierne REACH i kommunen styr på kemikalierne REACH står for: Registration (registrering); af de enkelte kemiske stoffer Evaluation (vurdering); af de kemiske stoffers egenskaber og effekter Authorisation (godkendelse);

Læs mere

Hvad er der sket de sidste 5 år inden for regulering af hormonforstyrrende stoffer?

Hvad er der sket de sidste 5 år inden for regulering af hormonforstyrrende stoffer? Hvad er der sket de sidste 5 år inden for regulering af hormonforstyrrende stoffer? Lone Mikkelsen Seniorrådgiver - Kemikalier Det Økologiske Råd København, 4. februar 2015 Støttet af Introduktion Oversigt

Læs mere

Hvad vil der ske på kemikalieområdet

Hvad vil der ske på kemikalieområdet Hvad vil der ske på kemikalieområdet Henrik Søren Larsen Kontorchef, Miljøstyrelsen Kemikalier På den globale scene På den europæiske scene På den nationale scene Kemikalieregulering 2015 - Hvad skal vi

Læs mere

Miljøstyrelsens aktiviteter med særligt fokus på regulering af hormonforstyrrende stoffer

Miljøstyrelsens aktiviteter med særligt fokus på regulering af hormonforstyrrende stoffer Miljøstyrelsens aktiviteter med særligt fokus på regulering af hormonforstyrrende stoffer Pia Juul Nielsen, Miljøstyrelsen, Kemikalier CeHoS informationsmøde 3. november 2011 Oversigt Baggrund Aktiviteter

Læs mere

REACH og arbejdsmiljø

REACH og arbejdsmiljø REACH og arbejdsmiljø Henrik Søren Larsen MST Kemikalier REACH Registration, Evaluation and Auhorisation of Chemicals Beskytte mennesker og miljø Fremme konkurrenceevne og det indre marked Industrien skal

Læs mere

National workshop om hormonforstyrrende stoffer. Introduktion

National workshop om hormonforstyrrende stoffer. Introduktion National workshop om hormonforstyrrende stoffer Introduktion Pia Juul Nielsen, funktionsleder Miljøstyrelsen, Kemikalier Workshop om hormonforstyrrende stoffer 7/12 2006 1 Oversigt Hormonforstyrrende stoffer

Læs mere

Strategi for risikohåndtering af 1,4-benzenediol (2,5-di-tertbutylhydroquinone)

Strategi for risikohåndtering af 1,4-benzenediol (2,5-di-tertbutylhydroquinone) NOTAT UDKAST Kemikalier J.nr. MST-620-00155 Ref. lesto Den 12. marts 2013 Strategi for risikohåndtering af 1,4-benzenediol (2,5-di-tertbutylhydroquinone) 1. Resume Stoffet 1,4-benzenediol, 2,5-bis(1,1-dimethylethyl)-

Læs mere

REACH Hvilke regler skal virksomhederne være opmærksomme på? Sidsel Dyekjær Miljøstyrelsens REACH helpdesk

REACH Hvilke regler skal virksomhederne være opmærksomme på? Sidsel Dyekjær Miljøstyrelsens REACH helpdesk REACH Hvilke regler skal virksomhederne være opmærksomme på? Sidsel Dyekjær Miljøstyrelsens REACH helpdesk Hvad indeholder REACH? Europa-Parlamentets og Rådets Forordning (EF) nr. 1907/2006 Registration

Læs mere

Miljø- og Fødevareudvalget MOF Alm.del Bilag 627 Offentligt

Miljø- og Fødevareudvalget MOF Alm.del Bilag 627 Offentligt Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16 MOF Alm.del Bilag 627 Offentligt Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg Den 16. september 2016 Sagsnummer: 2016-9183./. Vedlagt fremsendes til udvalgets orientering notat

Læs mere

Din ekspertvejleder til EU s kemikalielovgivning

Din ekspertvejleder til EU s kemikalielovgivning Din ekspertvejleder til EU s kemikalielovgivning Mange konsulenter tilbyder generel lovgivningsmæssig støtte, men få giver den hurtige og høje kvalitetsservice, som JSC leverer. Vi har et enestående team

Læs mere

REACH og CLP. ved import fra ikke-eu-lande. Seminar Eigtveds Pakhus den 3. oktober 2012. Arbejdstilsynets oplæg v/ Ida Scharff

REACH og CLP. ved import fra ikke-eu-lande. Seminar Eigtveds Pakhus den 3. oktober 2012. Arbejdstilsynets oplæg v/ Ida Scharff REACH og CLP ved import fra ikke-eu-lande Seminar Eigtveds Pakhus den 3. oktober 2012 Arbejdstilsynets oplæg v/ Ida Scharff Importørens ansvar i forhold til Sikkerhedsdatablade og Eksponeringsscenarier

Læs mere

Sikkerhedsdatablad. Udarbejdet: 28-04-2014 SDS version: 1.1

Sikkerhedsdatablad. Udarbejdet: 28-04-2014 SDS version: 1.1 Sikkerhedsdatablad Udarbejdet: 28042014 SDS version: 1.1 PUNKT 1: Identifikation af stoffet/blandingen og af selskabet/virksomheden 1.1. Produktidentifikator Prnr.: Handelsnavn: Dem. Vand Produkt nr.:

Læs mere

3. Hvordan prioriteres miljøorganisationerne og kemikalieindustriens interesse i Reach lovgivning?

3. Hvordan prioriteres miljøorganisationerne og kemikalieindustriens interesse i Reach lovgivning? Emne: Kemikalielovgivningen Reach Fag: Kemi og samfundsfag Problemformulering: Med udgangspunkt i EU s kemikalielov, Reach, vil jeg undersøge prioriteringen af miljøorganisationer og kemiindustriens interesser

Læs mere

National strategi 2002

National strategi 2002 Initiativer omkring vurdering og regulering af hormonforstyrrende stoffer Pia Juul Nielsen funktionsleder, Kemikalier Miljøstyrelsen Informationsmøde 8. dec. 2010 INDHOLD Baggrund national strategi Vejen

Læs mere

Strategi for risikohåndtering af øvrige perfluorerede stoffer

Strategi for risikohåndtering af øvrige perfluorerede stoffer NOTAT Kemikalier J.nr. 001-06320 Ref. logla Den 31. maj 2013 Strategi for risikohåndtering af øvrige perfluorerede stoffer 1. Resume Fluortelomerer og fluorpolymerer udgør størstedelen af den nuværende

Læs mere

Europa-Parlamentet og Rådet har indgået forlig om REACH

Europa-Parlamentet og Rådet har indgået forlig om REACH Europaudvalget EU-note - E 14 Offentligt Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 4. december 2006 Folketingets repræsentant ved EU Til udvalgets medlemmer og stedfortrædere Europa-Parlamentet og

Læs mere

Kemirådgivning. Kemi up-date. 25. Februar 2014

Kemirådgivning. Kemi up-date. 25. Februar 2014 Kemi up-date 25. Februar 2014 Mette Herget Herget.dk Kemirådgivning Kemikalieregulering REACH Tilgrænsende speciallovgivning med berøring til kemi bl. a. Nanomaterialer Hormonforstyrrende stoffer Biocider

Læs mere

Miljøstyrelsen 13. april 2005 Kemikalieenheden J.nr. D 302-0005

Miljøstyrelsen 13. april 2005 Kemikalieenheden J.nr. D 302-0005 Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 158 O Miljøstyrelsen 13. april 2005 Kemikalieenheden J.nr. D 302-0005 Miljøministeriet ksk/mst, sca/mim Ledelsessekretariatet, EU-K GRUNDNOTAT til FOLKETINGETS

Læs mere

Europaudvalget (2. samling) EUU Alm.del Bilag 145 Offentligt

Europaudvalget (2. samling) EUU Alm.del Bilag 145 Offentligt Europaudvalget 2014-15 (2. samling) EUU Alm.del Bilag 145 Offentligt NOTAT Kemikalier J.nr. 001-13400 Den 10. september 2015 NOTAT til Folketingets Europaudvalg samt Miljø- og fødevareudvalg Kommissionens

Læs mere

SPØRGESKEMA: REACH INTRODUKTION

SPØRGESKEMA: REACH INTRODUKTION SPØRGESKEMA: REACH INTRODUKTION Bemærk: Til nogle af spørgsmålene er der mere end et rigtigt svar. 1. Hvad betyder forkortelsen REACH? Fyld bogstaverne ud.! R! E! A! CH 2. Hvem er under REACH ansvarlig

Læs mere

Sikkerhedsdatablad. Udarbejdet: SDS version: 1.2

Sikkerhedsdatablad. Udarbejdet: SDS version: 1.2 Sikkerhedsdatablad Udarbejdet: 02112016 SDS version: 1.2 PUNKT 1: Identifikation af stoffet/blandingen og af selskabet/virksomheden 1.1. Produktidentifikator Handelsnavn: Dem. Vand Produkt nr.: 1010.001/005/030

Læs mere

Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 380 Offentligt

Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 380 Offentligt Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 380 Offentligt Notat Kemikalier J.nr. 7011/17-0040 Ref. rdh/asc REVIDERET GRUNDNOTAT Kommissionens forslag til Europaparlamentets og Rådets direktiv

Læs mere

Farlige kemikalier i affaldet? Christian Ege, 30.okt. 2010

Farlige kemikalier i affaldet? Christian Ege, 30.okt. 2010 Grøn hverdag - Affald Farlige kemikalier i affaldet? Christian Ege, 30.okt. 2010 Genanvendelse: flytter nissen med? Hvis vi genanvender, må materialerne ikke indeholde giftstoffer -Slam fra rensningsanlæg:

Læs mere

NOTAT. Strategi for risikohåndtering af bisphenol-a-diclycidylether polymer (BADGE polymer) i Danmark

NOTAT. Strategi for risikohåndtering af bisphenol-a-diclycidylether polymer (BADGE polymer) i Danmark NOTAT Kemikalier J.nr. MST-620-00155 Ref. SDO Den 31. maj 2013 Strategi for risikohåndtering af bisphenol-a-diclycidylether polymer (BADGE polymer) i Danmark 1. Resume BADGE polymer er på LOUS, da stoffet

Læs mere

REACH EU s kemikaliepolitik. Christian Ege Sekretariatsleder Det Økologiske Råd København, 31. marts, 2014

REACH EU s kemikaliepolitik. Christian Ege Sekretariatsleder Det Økologiske Råd København, 31. marts, 2014 REACH EU s kemikaliepolitik Christian Ege Sekretariatsleder Det Økologiske Råd København, 31. marts, 2014 Oversigt! REACH EU s kemikalieregulering! Hvad har REACH ændret?! Problematiske kemikalieområder

Læs mere

Europaudvalget 2004 KOM (2004) 0606 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2004 KOM (2004) 0606 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2004 KOM (2004) 0606 Bilag 1 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EUK 23. november 2004 Til underretning for

Læs mere

REACH Hvilke regler skal virksomhederne være opmærksomme på? Sidsel Dyekjær Miljøstyrelsens REACH helpdesk

REACH Hvilke regler skal virksomhederne være opmærksomme på? Sidsel Dyekjær Miljøstyrelsens REACH helpdesk REACH Hvilke regler skal virksomhederne være opmærksomme på? Sidsel Dyekjær Miljøstyrelsens REACH helpdesk Hvad indeholder REACH? Europa-Parlamentets og Rådets Forordning (EF) nr. 1907/2006 Registration

Læs mere

Sikkerhedsdatablad. Flashband Grå. Revision: 26-11-2012 Erstatter: 05-02-2009 Version: 01.00 / DNK

Sikkerhedsdatablad. Flashband Grå. Revision: 26-11-2012 Erstatter: 05-02-2009 Version: 01.00 / DNK Sikkerhedsdatablad Revision: 26-11-2012 Erstatter: 05-02-2009 Version: 01.00 / DNK PUNKT 1: Identifikation af stoffet/blandingen og af selskabet/virksomheden 1.1. Produktidentifikator Handelsnavn: Flashband

Læs mere

Farlige kemikalier i offshore-branchen kan udpeges. Internationalt samarbejde. Vurdering af offshore-kemikalier

Farlige kemikalier i offshore-branchen kan udpeges. Internationalt samarbejde. Vurdering af offshore-kemikalier Farlige kemikalier i offshore-branchen kan udpeges Der anvendes årligt omkring en million tons kemikalier ved offshore-aktiviteterne i Nordsøen, hvoraf omkring 50.000 tons anvendes i den danske del. Der

Læs mere

Dyreforsøgs betydning for sikker anvendelse af kemiske stoffer

Dyreforsøgs betydning for sikker anvendelse af kemiske stoffer REACH Faktablad ECHA-12-FS-08-DA Dyreforsøgs betydning for sikker anvendelse af kemiske stoffer Hensigten med REACH-forordningen er at sikre et højt niveau af beskyttelse af menneskers sundhed og miljøet

Læs mere

SIKKERHEDSDATABLAD ifølge 1907/2006/EF, Artikel 31

SIKKERHEDSDATABLAD ifølge 1907/2006/EF, Artikel 31 SIKKERHEDSDATABLAD ifølge 197/26/EF, Artikel 31 PUNKT 1: Identifikation af stoffet/blandingen og af selskabet/virksomheden 1.1. Produktidentifikator Produktnavn 1.2. Relevante identificerede anvendelser

Læs mere

Det vurderes i det lys ikke, at der er behov for at igangsætte yderligere initiativer overfor disse stoffer.

Det vurderes i det lys ikke, at der er behov for at igangsætte yderligere initiativer overfor disse stoffer. NOTAT Kemikalier J.nr. Ref. sidye Den 25. marts 2015 Udkast til Strategi for risikohåndtering af Na og Ca hypochlorit 1. Resume Na og Ca hypoklorit anvendes i store mængder i EU og DK, bl.a. i høj grad

Læs mere

Teknisk fremstillede nanomaterialer i arbejdsmiljøet. - resumé af Arbejdsmiljørådets samlede anbefalinger til beskæftigelsesministeren

Teknisk fremstillede nanomaterialer i arbejdsmiljøet. - resumé af Arbejdsmiljørådets samlede anbefalinger til beskæftigelsesministeren Teknisk fremstillede nanomaterialer i arbejdsmiljøet - resumé af Arbejdsmiljørådets samlede anbefalinger til beskæftigelsesministeren Maj 2015 Teknisk fremstillede nanomaterialer i arbejdsmiljøet Virksomheders

Læs mere

SIKKERHEDSDATABLAD ifølge 1907/2006/EF, Artikel 31

SIKKERHEDSDATABLAD ifølge 1907/2006/EF, Artikel 31 SIKKERHEDSDATABLAD ifølge 197/26/EF, Artikel 31 PUNKT 1: Identifikation af stoffet/blandingen og af selskabet/virksomheden 1.1. Produktidentifikator Produktnavn 1.2. Relevante identificerede anvendelser

Læs mere

Forbrugerprojekter 2013

Forbrugerprojekter 2013 Forbrugerprojekter 2013 April 2013 1. Kortlægning og sundhedsmæssig vurdering af UV-filtre Baggrund UV-filtre anvendes blandt andet i solcremer, hvor de har til formål at beskytte huden imod solens skadelige

Læs mere

Hormonforstyrrelser hvad koster de samfundet? Professor Ulla Hass, Afdeling for Kost, Sygdomsforebyggelse og Toksikologi DTU Fødevareinstituttet

Hormonforstyrrelser hvad koster de samfundet? Professor Ulla Hass, Afdeling for Kost, Sygdomsforebyggelse og Toksikologi DTU Fødevareinstituttet Hormonforstyrrelser hvad koster de samfundet? Professor Ulla Hass, Afdeling for Kost, Sygdomsforebyggelse og Toksikologi DTU Fødevareinstituttet Center for Hormonforstyrrende Stoffer: HORMONFORSTYRRENDE

Læs mere

Bekendtgørelse om særlige pligter for fremstillere, leverandører og importører m.v. af stoffer og materialer efter lov om arbejdsmiljø 1

Bekendtgørelse om særlige pligter for fremstillere, leverandører og importører m.v. af stoffer og materialer efter lov om arbejdsmiljø 1 Arbejdstilsynet, j.nr. 20140065277 Bekendtgørelse om særlige pligter for fremstillere, leverandører og importører m.v. af stoffer og materialer efter lov om arbejdsmiljø 1 I medfør af 35, stk. 1, 49, stk.

Læs mere

Biocidforordningen (EU) 528/2012. Esra Alici Pedersen, MST Pesticider & Genteknologi

Biocidforordningen (EU) 528/2012. Esra Alici Pedersen, MST Pesticider & Genteknologi Biocidforordningen (EU) 528/2012 Esra Alici Pedersen, MST Pesticider & Genteknologi Lad os få et overblik Produkter omfattet af dansk godkendelsesordning: - Træødelæggende svamp - Algevækst - Slimdannende

Læs mere

Sikkerhedsdatablad. Udarbejdet: SDS version: 1.0

Sikkerhedsdatablad. Udarbejdet: SDS version: 1.0 Sikkerhedsdatablad Udarbejdet: 02032015 SDS version: 1.0 PUNKT 1: Identifikation af stoffet/blandingen og af selskabet/virksomheden 1.1. Produktidentifikator Prnr.: Ikke anmeldelsespligtig Handelsnavn:

Læs mere

Christian Helms Jørgensen (red.)

Christian Helms Jørgensen (red.) Det har givet anledning til, at drenges problemer i uddannelsessystemet er kommet stærkt i fokus de seneste år, ofte med ret forenklede budskaber. ISBN 978-87-7867-397-8 Drenge og maskuliniteter i ungdomsuddannelserne

Læs mere

Hvordan virker reguleringen

Hvordan virker reguleringen Hvordan virker reguleringen REACH og Arbejdstilsynets regler v. Bent Horn Andersen Kontorchef Arbejdstilsynet Forsyningskæden Brug EU EU EU Stof Råmateriale Produkt Slutbruger Producent SDS Leverandør

Læs mere

SIKKERHEDSDATABLAD. PUNKT 1: Identifikation af stoffet/blandingen og af selskabet/virksomheden

SIKKERHEDSDATABLAD. PUNKT 1: Identifikation af stoffet/blandingen og af selskabet/virksomheden PUNKT 1: Identifikation af stoffet/blandingen og af selskabet/virksomheden 1.1. Produktidentifikator Handelsnavn Frugtfluefælde 1.2. Relevante identificerede anvendelser for stoffet eller blandingen samt

Læs mere

REACH (revideret samlenotat)

REACH (revideret samlenotat) Europaudvalget 2005 Ekstraordinært konkurrenceevne 13/12-05 Bilag 1 Offentligt NOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 5. december 2005 REACH (revideret samlenotat) Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets

Læs mere

Arbejdstilsynets bemærkninger til strategi for 1. runde af kemiske stoffer på listen over uønskede stoffer (LOUS)

Arbejdstilsynets bemærkninger til strategi for 1. runde af kemiske stoffer på listen over uønskede stoffer (LOUS) Arbejdstilsynets bemærkninger til strategi for 1. runde af kemiske stoffer på listen over uønskede stoffer (LOUS) Alkylphenoler & alkylphenolethoxylater: Der skal laves nogle udtræk i Produktregisteret,

Læs mere

Hormonforstyrrende stoffer Lovgivningen og Miljøstyrelsens indsats

Hormonforstyrrende stoffer Lovgivningen og Miljøstyrelsens indsats Hormonforstyrrende stoffer Lovgivningen og Miljøstyrelsens indsats Marie Louise Holmer Miljøstyrelsen Kemikalier Temadag om kemi og graviditet - 8. april 2011 1 Oversigt Hvorfor taler vi om hormonforstyrrende

Læs mere

5. Regulering og lovgivning

5. Regulering og lovgivning 5. Regulering og lovgivning Sikkerhedsarbejdet på arbejdspladsen bør altid tage udgangspunkt i eksisterende lovgivning og vejledninger med hjemmel heri. Lovgivning relevant for nanopartikler findes på

Læs mere

Præsentation 4: Hvordan ved jeg, om der bruges nanomaterialer på min arbejdsplads? www.nanodiode.eu

Præsentation 4: Hvordan ved jeg, om der bruges nanomaterialer på min arbejdsplads? www.nanodiode.eu Præsentation 4: Hvordan ved jeg, om der bruges nanomaterialer på min arbejdsplads? www.nanodiode.eu EU-lovgivning om sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen Vigtig europæisk lovgivning vedrørende beskyttelse

Læs mere

Europaudvalget 2011-12 EUU alm. del Bilag 375 Offentligt

Europaudvalget 2011-12 EUU alm. del Bilag 375 Offentligt Europaudvalget 2011-12 EUU alm. del Bilag 375 Offentligt Notat Kemikalier J.nr. 001-06878 Ref. FJE/VJO Dep-kirst GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Kommissionens forslag om ændring af Europa-Parlamentets

Læs mere

(Det talte ord gælder)

(Det talte ord gælder) Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16 MOF Alm.del Bilag 247 Offentligt Miljø- og Fødevareministeriet Sagsnr.: 001-13893 Dato: 27. januar 2016 Talen til Samråd Æ [Om regeringens holdning til vurdering af glyphosat]

Læs mere

ROUNDUP OG FORSIGTIGHEDSPRINCIPPET. Jette Rank IDA-miljø 19. maj 2014

ROUNDUP OG FORSIGTIGHEDSPRINCIPPET. Jette Rank IDA-miljø 19. maj 2014 ROUNDUP OG FORSIGTIGHEDSPRINCIPPET Jette Rank IDA-miljø 19. maj 2014 Roundup et formuleret herbicid Formuleringen består af: Glyphosat Som oftest anvendes et isopropylaminsalt Der tilsættes hjælpestoffer,

Læs mere

Velkommen. REACH og CLP dialogmøde. Status ved Bent Horn Andersen

Velkommen. REACH og CLP dialogmøde. Status ved Bent Horn Andersen Velkommen REACH og CLP dialogmøde Status ved Bent Horn Andersen 1. juni 2007 Vedtagelse af REACH 0 år I kraft undt. * 1 år 1½ år Registrering af nye stoffer Præregistrering alle stoffer Phase-in stoffer

Læs mere

Er der gift i vandet?

Er der gift i vandet? Er der gift i vandet? Hvordan måler man giftighed? Og hvordan fastsætter man grænseværdier? Introduktion I pressen ser man ofte overskrifter som Gift fundet i grundvandet eller Udslip af farlige miljøgifte

Læs mere

Miljøvurdering af midlerne Datakrav og risikovurdering. Lise Samsøe-Petersen (Annette L. Gondolf)

Miljøvurdering af midlerne Datakrav og risikovurdering. Lise Samsøe-Petersen (Annette L. Gondolf) Miljøvurdering af midlerne Datakrav og risikovurdering Lise Samsøe-Petersen (Annette L. Gondolf) PRODUKTTYPE 21 ANTIBEGRONINGSMIDLER Anvendelse på skibe akvakulturudstyr andre konstruktioner, der anvendes

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET ARBEJDSDOKUMENT. Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender. 30. marts 2004

EUROPA-PARLAMENTET ARBEJDSDOKUMENT. Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender. 30. marts 2004 EUROPA-PARLAMENTET 1999 2004 Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender 30. marts 2004 ARBEJDSDOKUMENT om registrering, vurdering, godkendelse og begrænsning af kemiske stoffer (REACH), om oprettelse

Læs mere

Europaudvalget 2005 KOM (2005) 0143 Offentligt

Europaudvalget 2005 KOM (2005) 0143 Offentligt Europaudvalget 2005 KOM (2005) 0143 Offentligt KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 12.4.2005 KOM(2005) 143 endelig 1999/0238 (COD) MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET

Læs mere

PUNKT 3: SAMMENSÆTNING AF/OPLYSNING OM INDHOLDSSTOFFER

PUNKT 3: SAMMENSÆTNING AF/OPLYSNING OM INDHOLDSSTOFFER Udarbejdet: 12012015 PUNKT 1: IDENTIFIKATION AF STOFFET/BLANDINGEN OG AF SELSKABET/VIRKSOMHEDEN 1.1 Produktidentifikator Produktnavn: 1.2 Relevante identificerede anvendelser for stoffet eller blandingen

Læs mere

Biocidforordning Gå hjem møde. Februar 2011

Biocidforordning Gå hjem møde. Februar 2011 Biocidforordning Gå hjem møde Februar 2011 Program 1. Velkomst og indledning v/ Lea Frimann Hansen 2. Status for forhandlingerne V/ Jørgen Larsen og Michael Bjørnsen 3. Spørgsmål 4. EVT. EU Lovgivningsproces

Læs mere

1. IDENTIFIKATION AF STOFFET / PRODUKTET OG AF SELSKABET

1. IDENTIFIKATION AF STOFFET / PRODUKTET OG AF SELSKABET Side 1 af 5 1. IDENTIFIKATION AF STOFFET / PRODUKTET OG AF SELSKABET Handelsnavn : Anvendelse : Stearinlys Firma : Gala-Kerzen GmbH Industriestrasse 11 91637 Wölnitz Deutschland Tel: 09868/78-0 Fax: 09868/7844

Læs mere

Hvad ved vi fra dyreforsøg med hormonforstyrrende stoffer

Hvad ved vi fra dyreforsøg med hormonforstyrrende stoffer Sundheds- og Forebyggelsesudvalget, Miljøudvalget 2014-15 SUU Alm.del Bilag 170, MIU Alm.del Bilag 103 Offentligt Hvad ved vi fra dyreforsøg med hormonforstyrrende stoffer Professor Ulla Hass, Afdeling

Læs mere

PRODUCT SAFETY DATA SHEET

PRODUCT SAFETY DATA SHEET Ifølge EU regulativ (EC) Nr. 1907/2006 Version 1 PSDS udført for duftkapsel uden farveskifte Revideret dato: 28.01.2013 Tryk Dato: 28.01.2013 1. OPLYSNINGER OM INDHOLD OG VIRKSOMHED 1.1 PRODUKTNAVN: LUFTFRISKER

Læs mere

REACH guide for plastvirksomheder

REACH guide for plastvirksomheder REACH guide for plastvirksomheder Hvordan kommer din virksomhed i gang med REACH? REACH berører producenter, importører og brugere af kemiske stoffer enten i ren form eller i kemiske produkter eller artikler.

Læs mere

Miljø- og Fødevareudvalget MOF Alm.del Bilag 128 Offentligt

Miljø- og Fødevareudvalget MOF Alm.del Bilag 128 Offentligt Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17 MOF Alm.del Bilag 128 Offentligt Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg Den 29. november 2016 Sagsnummer: 2016-221./. Vedlagt fremsendes til udvalgets orientering notat

Læs mere

Kriterieforslaget er vigtigt for landbruget og dele af industrien, da det har betydning for, hvordan pesticider godkendes under forordningen.

Kriterieforslaget er vigtigt for landbruget og dele af industrien, da det har betydning for, hvordan pesticider godkendes under forordningen. Pesticider og Genteknologi Den 1. september 2016 M 88-16 RAMMENOTAT TIL EU MILJØSPECIALUDVALGET Forslag til Kommissionsforordning om Fastsættelse af videnskabelige kriterier til bestemmelse af hormonforstyrrende

Læs mere

Arbejdsmiljø og sunde børn

Arbejdsmiljø og sunde børn 100-året for Kvinders Valgret, NFA 30. september 2015 Arbejdsmiljø og sunde børn Karin Sørig Hougaard Seniorforsker (ksh@nrcwe.dk) Reproduktionsskader Omfatter ændringer, der nedsætter evnen til at få

Læs mere

Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16 MOF Alm.del Bilag 16 Offentligt

Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16 MOF Alm.del Bilag 16 Offentligt Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16 MOF Alm.del Bilag 16 Offentligt Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg Den 9. oktober 2015 Sagsnummer: 2015-7673./. Vedlagt fremsendes til udvalgets orientering notat

Læs mere

Redegørelse vedrørende miljøfremmede stoffer i gyllen. Den 3. marts 2003

Redegørelse vedrørende miljøfremmede stoffer i gyllen. Den 3. marts 2003 Til ministeren via departementschefen DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER Direktionen J.nr. Ref. TMI Redegørelse vedrørende miljøfremmede stoffer i gyllen. Den 3. marts 2003 Danmarks Miljøundersøgelser offentliggjorde

Læs mere

Samtidig vil Miljøstyrelsen iværksætte et projekt mhp. at kortlægge stoffets forekomst i forbrugerprodukter, herunder modellervoks.

Samtidig vil Miljøstyrelsen iværksætte et projekt mhp. at kortlægge stoffets forekomst i forbrugerprodukter, herunder modellervoks. Kemikalier J.nr. MST-620-00155 Ref. LESTO Den 31.maj 2013 Strategi for risikohåndtering af 1,6- hexandioldiglycidylether 1. Resume af risikohåndteringsstrategi Viden om stoffet 1,6- hexandioldiglycidylether

Læs mere

SIKKERHEDSDATABLAD. Afsnit1: IDENTIFIKATION AF DET KEMISKE PRODUKT OG AF SELSKABET/VIRKSOMHEDEN. Afsnit 2: FAREIDENTIFIKATION

SIKKERHEDSDATABLAD. Afsnit1: IDENTIFIKATION AF DET KEMISKE PRODUKT OG AF SELSKABET/VIRKSOMHEDEN. Afsnit 2: FAREIDENTIFIKATION 1(7) SIKKERHEDSDATABLAD Afsnit1: IDENTIFIKATION AF DET KEMISKE PRODUKT OG AF SELSKABET/VIRKSOMHEDEN 1.1 Produktidentifikator 1.2 Relevante identificerede anvendelser for stoffet eller blandingen samt anvendelser,

Læs mere

Strategi for risikovurdering af trinatrium nitrilotriacetat

Strategi for risikovurdering af trinatrium nitrilotriacetat NOTAT Kemikalier J.nr. MST-620-00230 Ref. ANLGO Den 10. juni 2014 Strategi for risikovurdering af trinatrium nitrilotriacetat 1. Resumé Trinatrium nitrilotriacetat (Na 3NTA) er registreret under REACH

Læs mere

Hormonforstyrrende stoffer: status og fremtid Professor Ulla Hass, Afdeling for Toksikologi og Risikovurdering DTU Fødevareinstituttet

Hormonforstyrrende stoffer: status og fremtid Professor Ulla Hass, Afdeling for Toksikologi og Risikovurdering DTU Fødevareinstituttet Hormonforstyrrende stoffer: status og fremtid Professor Ulla Hass, Afdeling for Toksikologi og Risikovurdering DTU Fødevareinstituttet Center for Hormonforstyrrende Stoffer: HORMONFORSTYRRENDE STOFFER

Læs mere

Høringssvar på udkast til opdatering af Listen over uønskede stoffer

Høringssvar på udkast til opdatering af Listen over uønskede stoffer Notat Kemikalier J.nr. MST-609-00097 Ref. Kalvi/ae Den 16. juni 2010 Høringssvar på udkast til opdatering af Listen over uønskede stoffer Udkast til Listen over uønskede stoffer 2009 (LOUS) blev den 18.

Læs mere

Fejlagtige oplysninger om P1 Dokumentar på dmu.dk

Fejlagtige oplysninger om P1 Dokumentar på dmu.dk Fejlagtige oplysninger om P1 Dokumentar på dmu.dk To forskere ansat ved Danmarks Miljøundersøgelser har efter P1 dokumentaren PCB fra jord til bord lagt navn til en artikel på instituttets hjemmeside,

Læs mere

Europaudvalget 2011-12 EUU alm. del Bilag 376 Offentligt

Europaudvalget 2011-12 EUU alm. del Bilag 376 Offentligt Europaudvalget 2011-12 EUU alm. del Bilag 376 Offentligt Notat Kemikalier J.nr. MST-6230-00071 Ref. doble GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Kommissionens forslag om ændring af Europa-Parlamentets

Læs mere

TIL EU-KOMMISSIONEN, ECHA, MYNDIGHEDER, NGO ER OG ERHVERVSLIVET

TIL EU-KOMMISSIONEN, ECHA, MYNDIGHEDER, NGO ER OG ERHVERVSLIVET KEMIKALIEFORUM Den 14. oktober 2015 TIL EU-KOMMISSIONEN, ECHA, MYNDIGHEDER, NGO ER OG ERHVERVSLIVET STYRKET FOKUS PÅ KEMIKALIEINDSATSEN I EU Brug af kemiske stoffer er en del af alle menneskers dagligdag

Læs mere

Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del Bilag 90 Offentligt

Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del Bilag 90 Offentligt Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del Bilag 90 Offentligt Notat Kemikalier J.nr. dep. 001-02451 Ref. Kalvi/fje/behan/kirst Den 19. november 2010 GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Kommissionens forslag

Læs mere

Sikkerhedsdatablad I overensstemmelse med forordning (EF) nr. 453/2010

Sikkerhedsdatablad I overensstemmelse med forordning (EF) nr. 453/2010 Udarbejdet den: 29/08/2012 Erstatter: 30/09/2010 Version: 2.0 PUNKT 1: Identifikation af stoffet/blandingen og af selskabet/virksomheden 1.1. Produktidentifikator Produkt form Handelsnavn. : Væske Produktkode

Læs mere

SIKKERHEDSDATABLAD. PUNKT 1: Identifikation af stoffet/blandingen og af selskabet/virksomheden

SIKKERHEDSDATABLAD. PUNKT 1: Identifikation af stoffet/blandingen og af selskabet/virksomheden SIKKERHEDSDATABLAD PUNKT 1: Identifikation af stoffet/blandingen og af selskabet/virksomheden Identifikation af stoffet eller blandingen Produktnavn 50 mm MgSO4 Identifikation af selskab/virksomhed Life

Læs mere

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 13. januar 2016 (OR. en)

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 13. januar 2016 (OR. en) Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 13. januar 2016 (OR. en) 5215/16 ADD 1 FØLGESKRIVELSE fra: Europa-Kommissionen modtaget: 12. januar 2016 til: Vedr.: Generalsekretariatet for Rådet COMPET

Læs mere

Kommissionens Meddelelse af 3. oktober 2012 om anden gennemgang af lovgivningen om nanomaterialer (COM(2012) 572 final)

Kommissionens Meddelelse af 3. oktober 2012 om anden gennemgang af lovgivningen om nanomaterialer (COM(2012) 572 final) NOTAT Kemikalier J.nr. 001-08381 Ref. Vijoh Den 11. januar 2013 RAMMENOTAT til MILJØSPECIALUDVALGET Kommissionens Meddelelse af 3. oktober 2012 om anden gennemgang af lovgivningen om nanomaterialer (COM(2012)

Læs mere

DFL Lovoversigt. Ændret/ tilføjet siden sidst. bekendtgørelser eller forordninger. Miljø- og Fødevareministeret

DFL Lovoversigt. Ændret/ tilføjet siden sidst. bekendtgørelser eller forordninger. Miljø- og Fødevareministeret DFL Lovoversigt DFL lovoversigt er en oversigt over brancherelevante bekendtgørelser og vejledninger med i hjemmel i primært miljøbeskyttelsesloven, kemikalieloven og arbejds miljøloven. Udover hvad der

Læs mere

Lis Keiding & Henrik L Hansen, Sundhedsstyrelsen

Lis Keiding & Henrik L Hansen, Sundhedsstyrelsen 3.Møde i PCB - netværket Onsdag 26. november 2014 Baggrunden for, og praktisk brug af Sundhedsstyrelsens vejledende aktionsværdier for PCB i indeluften Lis Keiding & Henrik L Hansen, Sundhedsstyrelsen

Læs mere

1. IDENTIFIKATION AF STOFFET/MATERIALET OG AF FREMSTILLER, LEVERANDØR ELLER IMPORTØR

1. IDENTIFIKATION AF STOFFET/MATERIALET OG AF FREMSTILLER, LEVERANDØR ELLER IMPORTØR Udstedelsesdato: 18. juni 2013 Version: 2 Side: 1/7 1. IDENTIFIKATION AF STOFFET/MATERIALET OG AF FREMSTILLER, LEVERANDØR ELLER IMPORTØR 1.1. Identifikation af stoffet eller materialet: Pletfjerner Anvendelse

Læs mere

Samlenotat til Folketingets Europaudvalg og Folketingets Miljø- og planlægningsudvalg i forb. med rådsmøde(miljø) den 20.

Samlenotat til Folketingets Europaudvalg og Folketingets Miljø- og planlægningsudvalg i forb. med rådsmøde(miljø) den 20. Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 130 Offentlig 0 Samlenotat til Folketingets Europaudvalg og Folketingets Miljø- og planlægningsudvalg i forb. med rådsmøde(miljø) den 20. december 2004

Læs mere

Zenith Dental Leverandørdatablad Agerskov d. 20.10.2014

Zenith Dental Leverandørdatablad Agerskov d. 20.10.2014 Zenith Dental Leverandørdatablad Agerskov d. 20.10.2014 Calcipast + I Midlertidig rodfyldningsmateriale med iodoform Datablad er lavet i henhold til EU regulation (EC) nr. 1907/2006 af EU Parlamentet og

Læs mere

SIKKERHEDSDATABLAD. Ikke omfattet Anvendelse: 8 kg plastiktønde Leverandør:

SIKKERHEDSDATABLAD. Ikke omfattet Anvendelse: 8 kg plastiktønde Leverandør: 1. IDENTIFIKATION AF STOFFET/MATERIALET OG LEVERANDØREN 1/5 PR-nr. Ikke omfattet Anvendelse: Insekticid Emballage: 8 kg plastiktønde Leverandør: Schering-Plough Animal Health Hvedemarken 12 3520 Farum

Læs mere

Delux [di:luks] THINGS OF VERY HIGH QUALITY. Beskrivelse af. Grøn

Delux [di:luks] THINGS OF VERY HIGH QUALITY. Beskrivelse af. Grøn Beskrivelse af Hvorfor en komplet grøn løsning? Delux har nu eksisteret siden 2002, og vi har løbende forbedret vores ydelser. Det har resulteret i et højt og stabilt kvalitetsniveau, et godt arbejdsmiljø

Læs mere