Tiinrniaq. Indhold. Departernentet for Fiskeri, Fangst og Landbrug. Postboks 269. mail: Nuuk, den 14. december 2014.

Transkript

1 Tiinrniaq Side 1/9 Departernentet for Fiskeri, Fangst og Landbrug Postboks Nuuk mail: Nuuk, den 14. december Vedr. høringssvar til revision af Bekendtgørelse om Beskyttelse og Fangst af Fugle. Indhold TIMMIAQS BEMÆRKNINGER TIL LEMPELSERNE I BEKENDTGØRELSEN OM FUGLE I FORHOLD TIL BEKENDTGØRELSEN FRA EDDERFUGLE 3 SNEGÅS 3 INDSAMLING AF ÆG I FORBINDELSE MED RAVNE OG MÅGEPLAGER 4 TIMMIAQS BEMÆRKNINGER TIL SKÆRPELSER I BEKENDTGØRELSEN OM FUGLE I FORHOLD TIL BEKENDTGØRELSEN FRA LOMVIER 4 RIDER 5 REDUKTION I ANTALLET AF NEDLAGTE KVOTEREDE FUGLE/DØGN 5 FUGLEBESKYHELSESOMRÅDER 5 TIMMIAQS ØVRIGE BEMÆRKNINGER 6 JAGTFRIE OMRÂDER OMKRING BYER, BYGDER OG MINDRE BEBYGGELSER 6 TIMMIAQS BEMÆRKNINGER TIL DE ENKELTE PARAGRAFFER: 6 AFSLUfl ENDE BEMÆRKNINGER 9 kontaktperson: Hasse Hedemand, Postboks 64, 3900 Nuuk Tlf (+299) hassegreennetgl

2 Side 2/9 Tirnrniaq skal indledningsvis beklage, at Naalakkersuisut i modsætning til tidligere revisioner af bekendtgørelsen denne gang har valg ikke at nedsætte en bred funderet fuglearbejdsgruppe, der kunne gennemarbejde de tidligere bestemmelser og resultater heraf og gennem en grundig seriøs debat kunne komme med anbefalinger til Naalakkersuisut for den fortsatte fugleforvalt ning i Grønland. Tirnmiaq skal endnu engang påpege, at foreningen finder det kritisabelt, at landet ikke har en forvaltningsplan for vores fuglebestande. Det er efter Timmiaqs opfattelse et vigtig redskab for den fortsatte drøftelse af fugleforvaltningen i landet. Generelt finder Timmiaq det uheldigt med de mange forskellige jagttider. Det skaber uro i jagtområdeme og jagt på enkelte tilladte arter, skaber forstyrrelser på de ikke jagtbare arter. Endvidere finder Timrniaq fuglebekendtgørelsen uoverskuelig og dermed vanskelig at læse for borgerne. Det bliver vanskeligt for erhvervs- og fritidsfanger at huske jagttiderne, hvorved en fanger risikerer at nedlægge en fugl, som ikke er jagtbar på det pågældende tidspunkt. Jagt før 1. september bør derfor undgås. Timmiaq skal på det kraftigste anbefale, at Grønland ikke forvolder uoprettelige skader på lomviebestandene og skader sit renommé, ved at fortsætte den åbenlyse dokumenterede ska delige forvaltning af vores lomviebestande. Grønland vil med fortsat jagt risikere skarp kritik fra omverdenen, herunder fra de lande, som vi har fælles lomvie-bestande med, hvis vi fort sætter og oven i købet udvider den stærkt kritisable og ikke bæredygtige jagt på polarlomvier. Bestandsnedgangen er dokumenteret gennem årtier og nu står vi overfor, at den sidste koloni i Diskobugten (Rittenbenk) er nær udryddelse. Det må stoppes nu og det bør kun ske ved, at følge Pinngortitaleriffik / Grønlands Naturinstituts rådgivning om totalfredning i mindst 10 år. Timmiaq finder endvidere, at udkastet til en ny bekendtgørelse om beskyttelse og fangst af fugle er rodet og uoverskueligt opstillet med forskellige forvaltningsområder og jagttider samt forskellige antal fugle, der må nedlægges pr. jagtdag. Nogle områder er omtalt i bilagsmateria let, mens andre områder fremgår af bekendtgørelsens forskellige bestemmelser. Timmiaq frygter, at denne uoverskuelighed vil skade fuglebestandene, da det er vanskeligt at holde rede på jagttider, antal jagede fugle og de områder jagten må foregå i. kontaktperson: Hasse Hedemand, Postboks 64, 3900 Nuuk. Tlf (+299) hassegreennet.g1

3 Side 3/9 Timmiags bemærkninger til lempelserne i bekendtgørelsen om fugle i forhold til be kendtgørelsen fra 2009: Edd e rfug le. Timmiaq deler ikke holdningen i Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug om, at det er forsvarligt at udvide vinterj agten syd for Disko Bugten. Timmiaq er enig i, at bestanden af edderfugle er vokset foranlediget af fuglebekendtgørelserne i 2001 og Men bestanden er fortsat langt fra de bestandsstørrelser, vi tidligere har set i Grønland, og udviklingen de seneste få år kan stille et spørgsmål ved, om der fortsat er frem gang i bestanden. Dette bør dokumenteres tydeligere ved udvidede undersøgelser af Pinngorti taleriffik / Grønlands Naturinstitut før lempelser i fuglebekendtgørelsen kan komme på tale. Timrniaq skal derfor anbefale, at der fortsat sker en stram edderfugleforvaltning, og at jagttrykket ikke øges. Specielt finder Timmiaq en udvidelse af forårsj agten uacceptabelt. Det er netop forårsj agten som historisk har været dybt skadelig for bestanden. Timrniaq er af den opfattelse, at udvidet jagt på edderfugle bør vente indtil man er sikker på, at bestanden er sta biliseret på et højere niveau. Samtidig foreslår Timrniaq igen, at der udarbejdes en forvalt ningsplan for hvilket bestandsniveau, der på sigt ønskes i landet. Det nytter ikke noget, at et jagttryk måske er bæredygtigt og bestanden ikke falder, hvis bestandsstørrelsen ikke er kom met op på et acceptabelt niveau. Timmiaq støtter, at j agtperioden i Ittoqqortoorrniit og Qaanaq reduceres begrundet i hensynet til fred i yngleperioden. Timmiaq finder det positivt, at princippet om fred i yngleperioden prioriteres afdepartementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug. Snegås. Timmiaq kan ikke anbefale at snegås indgår som ny jagtbar art. Det er Timmiaqs opfattelse at det er for tidligt at indføre jagt på disse fugle. Selv om arten er indvandret fra Nordamerika, og den nordamerikanske forvaltningsstrategi tillader jagt på snegåsen, er det Timmiaqs opfattel se, at den amerikanske forvaltning er dybt irrelevant for den grønlandske forvaltning. Bestan de i USA er mange gange større end i Grønland, og den grønlandske bestand må via en for valtningsplan op på et niveau inden jagt kan overvejes. kontaktperson: Hasse Hedemand, Postboks 64, 3900 Nuuk. Tlf (+299) hasse@greennet.gl

4 Side 4/9 Indsamling af æg i forbindelse med ravne og mågeplager. Tirnmiaq kan acceptere, at der indføjes foranstaltninger for at sikre flytrafikken. Men det er ikke Tirnmiaqs opfattelse, at dette nødvendigvis skal medføre ægindsamling på ynglepladser ne. Det må i lighed med andre lufthavne kunne ske ved at bortskræmme eller bortskyde ind komne fugle. Timmiaq kan ikke acceptere, at der med begrundelse i ravne- og mågeplage ved lossepladser og dumpe kan gives tilladelse til indsamling af æg eller anden jagt end de regler forordningen tidligere har hjemlet. Ravne- og mågeplager ved lossepladser og dumpe kan afhjælpes ad an den vej end forstyrrende ægsamling på ynglepladserne eksempelvis ved at dække affaldet, så fuglene ikke kan komme til det spiselige affald. Timmiags bemærkninger til skærpelser i bekendtgørelsen om fugle i forhold til be kendtgørelsen fra 2009: Lomvier: Timrniaq anbefaler, at der i hele Grønland undtagen forvaitningsområde Qaanaaq (jf. bilag 4) indføres et totalt stop for jagt på lomvier såvel polarlomvie som atlantisk lomvie i 10 eller 20 ar. Grønlands Naturinstitut meddeler i september 2013 citat: bestandsudviklingen i størstedelen afde grønlandske lomviekolonier er kritisk ogflere steder endda meget kritisk. citat slut. Det er en hidtil uset skarp biologisk rådgivning, der ender op i et forslag om en totaifredning af lomvier i mindst 10 år. Dette er en rådgivning, der må og skal tages alvorlig, hvor ubehagelig den end måtte opfattes. Timmiaq har under det tidligere arbejde i diverse fuglearbejdsgrupper og ved flere høringer udtrykt bekymring for forårsj agten. Vi har nu en tydelig dokumentation for, hvor skadelig ikke kun forårsj agten, men det generelle lovlige og også ulovlige jagttryk er på disse fugle. De hid til fastlagte bestemmelser har ikke stoppet nedgangen i lomviebestanden. Vi kan ikke længere bare lukke øjnene og fortsat håbe på, at der ingen skade sker. Vi kan ikke længere bare håbe på, at der engang vil ske et mirakel, så tidligere tiders 1 0-tusindtallige lomviekolonier kommer tilbage af sig selv. Ved at indføre en total fredning af lomvierne kan man håbe på, at der kommer en større re spekt omkring fredningen af lomvier, så også den ulovlige jagt og ægindsamling ophører. Timmiaq har erfaret, at der er fangere, der begrunder selvtægt og ulovlig fangst med, at de kontaktperson. Hasse Hedemand, Postboks 64, 3900 Nuuk. Tlf (+299) hassegreennet.gl

5 Side 5/9 finder det urimeligt, at fangerne i Sydgrønland og omkring Nuuk kan få lov til at fange de res lomvier. Med denne begrundelse har disse fangere ment, at de har ret til at fange lom vier og samle lomvieæg. Man skal være opmærksom på, at de bestande man skyder i vinterpe rioden i Sydgrønland i stort omfang er canadiske, islandske norske og russiske, hvor bestan denne også går tilbage. Selv om skadevirkningen på den grønlandske bestand dermed er min dre, så er den grønlandske bestand fortsat så presset, at totalfredning er det eneste rigtige for at redde bestandene i Grønland syd for Melvillebugten. Dette er også i overensstemmelse med rådgivningen fra Pinngortitaleriffik / Grønlands Naturinstitut. Samtidig er jagttryk i Grønland også en væsentlig årsag til tilbagegangen i nabolandene, og også derfor er jagtstop i Grønland nødvendig, for ikke at skade disse landes bestande yderligere og for at undgå skarp kritik af Grønland. Rider: Tirnmiaq kan ikke anbefale, at jagten på rider begynder 15. august. Jagt før 1. september ska ber, som nævnt tidligere, uro i yngleområderne og skader dermed andre ikke jagtbare arter. Jagtperioden bør derfor være med start 1. september. Jagttidens ophør bør tilpasses ophør af øvrige jagtbare arter. En udvidelse til 31. marts vurderes bæredygtigt og dermed bliver et sammenfald med øvrige arters sluttidspunkt væsentligst. Timrniaq støtter at riden bliver en kvoteret art. Reduktion i antallet af nedlagte kvoterede fugle/døgn: Timrniaq finder det uacceptabelt, at kvoterne på de kvoterede arter udvides, så erhvervsfange re får udvidet deres samlede kvote fra 30 nedlagte fugle pr. døgn til 70 (40 edderfugle og kon geedderfugle + 30 polarlomvier og atlantisk lomvier) nedlagte fugle pr. døgn, og fritidsfan gerne får udvidet deres samlede kvote fra 5 nedlagte fugle pr. døgn til 25 (20 edderfugle og kongeedderfugle + 5 polarlomvier og atlantisk lomvier) nedlagte fugle pr. døgn. Som nævnt tidligere skal jagten på lomvier i det hele taget stoppes. Fuglebeskyttelsesområder: Timmiaq skal udtrykke tilfredshed med, at der nu udnævnes 40 fuglebeskyttelsesområder i Grønland. Timmiaq skal i samme forbindelse foreslå, at der bliver ført et tilstrækkeligt tilsyn med disse områder, så det ikke går på samme måde som for de nuværende 6 fuglebeskyttelse områder, der nu er uddøde. kontaktperson. Hasse Hedemand, Postboks 64, 3900 Nuuk. Tlf (+299) hasse@greennet.gl

6 6 Timmiaq Side 6/9 Timmiaq skal samtidig foreslå, at Nipisat Sund nord-vest for Nuuk opføres på listen, idet man henviser til Tirnmiaqs og Avataqs fremsendte forslag om fredning afnipisat Sund. Frednings forslaget, der den 11. januar 2008 blev fremsendt til daværende Direktorat for Miljø og Natur, opfylder de nævnte kriterier for et fuglebeskyttelsesområde. Timmiags øvrige bemærkninger: Jagtfrie områder omkring byer, bygder og mindre bebyggelser: Timmiaq skal her foreslå, at der fastlægges en jagtfri zone på for eksempel 1000 m fra kysten i by- og bygdezoner samt frilandssoner med mere end 5 hytter. Formålet med jagtfrie zoner er, at fuglene får områder, hvor de er i fred for jagt. Erfaringer viser, at fuglene vil søge til disse områder til glæde for borgerne i byer og bygder. Timmiags bemærkninger til de enkelte paragraffer: Teksten er ændret fra Alle fuglearter er totaifredet, jf dog 4 til Alle fuglearter erfredet,jf dogçç 4 6. Timmiaq mener, der er en forkert signalværdi i at ændre totalfredning til fredning i 3. Timrniaq ser gerne, at man beholder den tidligere ordlyd. 4, stk. 2. Timmiaq anbefaler, at antal fugle pr. jagtdag ændres således: 1) Personer med erhvervsjagtbevis må højst skyde 15 fugle pr. jagtdag sammenlagt af arterne edderfugl og kongeedderfugl. 2.) Personer med fritidsjagtbevis må højst skyde 2 fugle pr. jagtdag sammenlagt af ar terne edderfugl og kongeedderfugl. 4, stk. 3. Timrniaq anbefaler at 4, stk. 3 slettes, så atlantisk lomvie og polarlomvie totalfredet. 4, stk. 4. Timmiaq anbefaler at jagttiden på ride ændret til evt (se tidligere bemærkninger). Timrniaq begrunder dette med, at jagt før 1. september er forstyrrende på de øvrige yng lefugle. 4, stk. 4. Timmiaq anbefaler, at jagttiden på snegås fortsat kvoteres hvorfor snegås tilføjes skemaet med jagttiden , og at personer med jagtbevis i den nævnte periode højst må skyde 3 pr. jagtdag. kontaktperson: Hasse Hedemand, Postboks 64, 3900 Nuuk. Tlf (+299) hassegreennet.gl

7 Side 7/9 5, stk. 3. Tirnmiaq anbefaler, at 5, stk. 3 udgår, da atlantisk lomvie og polarlomvie foreslås totaifredede. 5. stk. 5. Timmiaq skaljf. 5, stk. 3 forslå at 5, stk. 5 udgår. j Timrniaq anbefaler at islorn fjernes fra 6. Islommen er på ingen måde værd at jage, og den bør beskyttes. Traditionelt har den været jagtet i forbindelse med fugleskinsproduk tion. Men da dette i det væsentlige er ophørt, giver det ikke nogen mening at have jagt på den. Endvidere foreslår Timmiaq, at al jagt først begynder , af hensyn til ro for alle fugle i yngleperioden. 6. stk. 2. Timmiaq anbefaler, at begrebet traditionel ungefangst beskrives da der kan være tvivl om, hvad dette dækker. 7, stk. 2, 3 og 7. Tirnrniaq skal påpege, at al ægindsamling efter 31. maj er uacceptabelt, da det skaber stor forstyrrelse på ynglepladserne på et yderst sårbart tidspunkt. Fuglene kan ikke nå at lægge om efter denne dato. Tirnmiaq er endvidere i tvivl om, hvad det anfør te: i det pågældende år betyder. Timmiaq skal derfor anbefale, at bestemmelsen præci seres. Timmiaq skal på det kraftigste fraråde, at der åbnes op for ægindsamling på yngleområ derne til og med den 15. juni. Timrniaq foreslår, at 7, stk. 2 formuleres således: Stk. 2. For personer med fritidsjagtbevis kan der til eget forbrug indsamles æg fra de i stk. 3 nævnte arter i perioden Timmiaq foreslår tilsvarende formulering forud for skemaet med fuglearterne i 7, stk. 3: Stk. 3. For personer med erhvervsjagtbevis kan der i perioden indsamles æg fra følgende arter i henhold til 14, stk. 4, jf. bilag 2-5: 7, stk. 4 og 5. Timmiaq foreslår 7, stk. 4 og 5 slettet, og der i stedet indføres særregler for lufthavnsområderne, således at fugle, der er til fare for flytrafikken, kan skræmmes bort eller skydes væk. Al indsamling af æg fra ravne og måger for at eliminere plager fra disse fugle på losse pladser og dumpe er nyttesløse og uetiske. Al spiseligt affald bør enten bortskaffes på anden vis eller begraves, så fuglene ikke kan komme til det. 8, stk. 2. Det er Timmiaqs holdning, at sejladsforbuddene i 8, stk. 2 er temmelig illusori ske og bør erstattes af forbud mod at frembringe unødig forstyrrelse inden for de nævnte kontaktperson: Hasse Hedemand, Postboks 64, 3900 Nuuk. Tlf (±299) e-niail: hassegreennet.gl

8 15. Timmiaq Side 8/9 afstande. Som reglerne er nu, forhindrer man fredelige folk (herunder turister) i at ople ve fuglekolonierne. Ikke jagtrettet eller larmende ophold i passende afstand fra kolonier mener Tirnrniaq ikke har væsentlig skadelig påvirkning og en lempelse af reglerne kan derfor forsvares af hensyn til bl.a. turismen. Timrniaq foreslår følgende formulering af 8, stk. 2: Stk. 2. Det er ikke tilladt i perioden 15. april september, at skyde eller på unødig vis at frembringe forstyrrelser, herunder sejlads over 3-5 knob inden for en afstand af en fuglekoloni på: 1)1000 meter, hvis kolonien bebos afpolarlomvie, atlantisk lomvie, alk, søkonge, ride, mallemuk eller skarv. 2) 200 meter, hvis kolonien er en ø eller en halvø, der er beboet af edderfugi, tejst, lun de, havterne eller andre mågefugle end ride. 8, stk. 4 og 5. Droner er af forskellige størrelser - fra fluestørrelse til større bombefly. Tim miaq skal derfor foreslå at 8, stk. 4 udgår og i stedet formuleres 8, stk. 3 sålydende: Stk. 4. Beflyvning med fastvinge fly, helikopter eller droner er ikke tilladt i en vertikal og horisontal afstand af 3000 meter. Bestemrnelsen om brug af projektør mod fuglefjelde savnes i dette udkast til bekendtgø relse. Timmiaq skal derfor foreslå følgende tilføjelse i 8: Stk. 8. Brug af projektør mod fuglefjeld er ikke tilladt, og projektører skal så vidt mu ligt skærmes mod himlen. 12. Timmiaq ønsker at præcisere i 12, nr. 4, at det kun er, når ungerne er i vandet, at tradi tionel ungefangst må finde sted. Timmiaq foreslår følgende ordlyd i 12, nr. 4: 4) Håndnet og ketchernet ved fangst af søkonger i forvaltningsområder Qaanaaq og It toqqortoormiit. Traditionel ungefangst afmallemuk i henhold til 6, stk. 2 skal ske uden brug af gevær, og kun når ungerne er i vandet og mindst 1000 rn fra kolonien. 13. Bestemmelserne om betalingsjagt er uklare og bør præciseres. Hvem og under hvilke betingelser der kan udstedes autorisation til betalingsiagt bor fremgå. Endvidere bør det alene være ikke kvoterede arter, der kan jages på disse jagter. 13. Timmiaq er betænkelig ved muligheden for, at Naalakkersuisut kan uddelegere hele eller dele af forvaltningen. Det er Timmiaqs opfattelse, at fugleforvaltningen er så væsentligt et ansvarsområde, at det ikke skal kunne uddelegeres til andre instanser. Grønland har et globalt medansvar for at medvirke til, at fuglebestanden opretholdes på et internationalt kontaktperson: Hasse Hedemand, Postboks 64, 3900 Nuuk. Tlf (+299) hasse@greennet.gl

9 Tirnmiaq Side 9/9 niveau. Timrniaq skal derfor foreslå, at denne paragraf udgår. Bilag 1 Det er Timrniaqs opfattelse, at Polar lomvie og Atlantisk lomvie er så truede, at Tim miaq med henvisning til forsigtighedsprincippet skal foreslå disse fjernet fra bilag 1, så de er totaltfredede indtil bestanden har opnået en bestandsstørrelse, hvor det vil være bæredygtigt at indføre jagt på disse fugle igen. Afs uttende bemærkninger: Timrniaq skal afslutningsvis bemærke, at det vigtigste er og bliver, at reglerne overholdes. Tirnrniaq skal derfor anbefale, at der afsættes de fornødne midler og mandetirner, så der sikres en langt bedre håndhævelse med tilhørende retslige konsekvenser ved overtrædelser. Timiniaq skal ligeledes bemærke, at der er behov for decideret jagtfredede områder i særligt vigtige raste- og fourageringsområder for især vandfuglene. Afslutningsvis skal Timmiag gentage sin anbefaling af, at Naalakkersuisut og Departementet afsætter den nødvendige arbejdskraft, så Fuglearbeidsgruppen kan gøre sit arbejde færdigt, og få udarbejdet et forslag til en forvaltningsplan for fuglebestanden i Grønland. Så længe der ikke er en overordnet plan for genopretning af tidligere tiders rige fuglebestande, og så længe der ikke er mål for, hvor stor den grønlandske bestand af de enkelte arter skal være, er det vanskeligt for politikerne at agere inden for dette område. Med venlig hilsen Hasse Hedemand sekretær for Timrniaq Fugleforeningen i Grønland tlf ernail: hasse@greennet.gl kontaktperson: Hasse Hedemand, Postboks 64, 3900 Nuuk. Tlf (+2 99) e-rnail: hasse@greennet.gl