Departementet for Natur og Miljø takker for muligheden for at komme med bemærkninger til udkastet til ny bekendtgørelse vedrørende ulve.

Transkript

1 Pinngortitamut Avatangiisinullu Naalakkersuisoqarfik Departementet for Natur og Miljø Departementet for Fiskeri og Fangst Att. Nuka Møller Lund Departementet for Natur og Miljøs høringssvar vedr. ny ulvebekendtgørelse Departementet for Natur og Miljø takker for muligheden for at komme med bemærkninger til udkastet til ny bekendtgørelse vedrørende ulve. Høringsbrevet beskriver, at formålet med bekendtgørelsen er at give erhvervsfangere mulighed for ulvefangst. Departementet finder, at hvis denne mulighed ikke blot skal være kortsigtet, bør det undersøges og belyses, hvad der skal til, for at fangsten er bæredygtig. Brevdato: Sags nr Akt. nr Postboks Nuuk Tlf. (+299) Fax (+299) Forvaltningsmålsætning Departementet savner i forbindelse med nærværende udkast til ny ulvebekendtgørelse en klar forvaltningsmålsætning. Er målsætningen eksempelvis at sikre en langsigtet bæredygtig udnyttelse af ulvebestanden, eller er målsætningen at udrydde ulven i visse områder? Der kan forekomme svingninger i antallet af ulve, hvilket selvfølgelig kan påvirke andre arter. I perioder med flere ulve i et område kan det bevirke, at andre arter bevæger sig væk fra området, men dette synes ikke at retfærdiggøre ureguleret jagt på ulven. Der kan her laves en parallel til fiskeriet, hvor vi jo også kender til, at man som fisker må flytte sig efter bestandene. Ønskes der en levedygtig bestand af ulve og en bæredygtig udnyttelse af ulven, bør der udarbejdes en forvaltningsplan, før der åbnes for ureguleret jagt på ulven udenfor nationalparken. Forvaltning af ulve Departementet bemærker, at i henhold til udkastets 2 er ulve alene fredet i Nationalparken. I resten af Grønland vil ulven ifølge udkastet kunne jages hele året af personer med gyldigt erhvervsjagtbevis. Departementet har ikke kendskab til undersøgelser, der understøtter, at ulvebestanden har en størrelse, der kan tåle ureguleret fangst udenfor Nationalparken. I stedet er Departementet bekendt med, at den gældende rødliste fra 2007 klassificerer ulven som sårbar, og at en ny opdateret rødliste, der snart udkommer, forventes at klassificere ulven som truet. Departementet har indhentet biologisk rådgivning hos Grønlands Naturinstitut vedr. den grønlandske ulvebestand. Den biologiske rådgivning finder, at det er tvivlsomt, hvorvidt den grønlandske bestand af ulve har en størrelse, der kan tåle 1

2 et jagttryk. Den uregulerede fangst udenfor Nationalparken kan ifølge den biologiske rådgivning fra Grønlands Naturinstitut i det værste scenarie bidrage til udryddelse af ulven i hele Grønland. Departementet bemærker i den forbindelse, at Grønland i henhold til både national lovgivning og internationale aftaler er forpligtet til at beskytte og bevare arter, der lever i landet. Forhold til national lovgivning Det nuværende udkast til bekendtgørelse synes at stride mod Fangst- og jagtlovens 2, der siger, at formålet med loven er at sikre en hensigtsmæssig og biologisk forsvarlig udnyttelse af fangstressourcerne. Ligeledes strider udkastet mod Fangst- og jagtlovens 2 stk. 2, der foreskriver, at der skal lægges vægt på ressourcernes bevarelse og reproduktion, den rationelle og sæsonmæssigt bedste udnyttelse i overensstemmelse med sædvanlig biologisk rådgivning. Jævnfør Naturbeskyttelsesloven formålsparagraf skal beskyttelsen af den grønlandske natur (herunder ulven) ske på et økologisk bæredygtigt grundlag i overensstemmelse med forsigtighedsprincippet. Ved forsigtighedsprincippet forstås (i overensstemmelse med Biodiversitetskonventionen), at såfremt der er tvivl om, hvorvidt ressourcerne forvaltes på et bæredygtigt grundlag, skal tvivlen komme naturen til gode. Udkastet strider endvidere mod Naturbeskyttelseslovens 5 stk. 2, der foreskriver, at Landsstyret ved fastsættelse af regler om beskyttelse af pattedyr og fugle skal tilstræbe at sikre den bedst mulige succes for yngledygtigheden, herunder at disse dyr så vidt muligt har fred i yngletiden. Internationale forpligtelser Grønland har i henhold til Biodiversitetskonventionen en international forpligtelse til at stoppe tilbagegangen af landets biodiversitet. I henhold til Målsætning 12 i Evalueringen af Arktisk Biodiversitet (ABA) skal udryddelsen af kendte truede arter forebygges, og arternes bevaringsstatus skal forbedres og fastholdes. Hjemmelsbestemmelser Departementet har følgende bemærkninger til hjemmelsbestemmelserne i udkastet: Fangst- og Jagtloven: 13 stk. 3 idet døde ulve ifølge udkastet skal efterlades på stedet, synes den pågældende hjemmel at være overflødig. Naturbeskyttelsesloven: 5 Udkastet tager ikke højde for stk. 2 i bestemmelsen vedr. fred i yngletiden 35 Udkastet indeholder ikke bestemmelser vedr. indførsel og udførsel m.v. 2

3 36 stk. 2 Bestemmelsen giver hjemmel til at fastsætte regler vedr. besiddelse m.v. af totalfredede arter og synes derfor ikke relevant, idet der i udkastet lægges op til at ophæve totalfredningen af arten Som det fremgår af ovenstående finder Departementet, at udkastet til bekendtgørelsen synes at være i modstrid med Fangst- og jagtlovens formålsparagraf og Grønlands nationale og internationale forpligtelser til at bevare den biologiske mangfoldighed. Som minimum bør bestandsstørrelse og dynamik belyses, og det bør i overensstemmelse med Fangst- og jagtlovens 2 stk. 1 vurderes, hvorvidt bestanden kan tåle et jagttryk, inden der tages stilling til, om der skal åbnes op for ureguleret jagt udenfor nationalparken. Inussiarnersumik inuulluaqqusillunga Med venlig hilsen Afdelingschef Karen A. Motzfeldt Bilag: Grønlands Naturinstituts input ifm. høring af bekendtgørelse om ulve. 3

4 PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT POSTBOKS 570 DK-3900 NUUK GRØNLAND TLF FAX Departementet for Natur og Miljø Kopi til Departementet for Fiskeri og Fangst og Landbrug Nuuk, 26. sept. 2 GN j.nr /Ulve Input i forbindelse med høring af bekendtgørelse om ulve Naturafdelingen har anmodet om input til brug for udarbejdelsen af høringssvar angående forslag til bekendtgørelse om ulve. Konkret spørges der om aktuel rødlistestatus, eventuelle internationale forpligtelser ift. beskyttelse af arten, behov for fred i yngletiden og behov for korridor mellem Canada og nationalparken i Nord- og Østgrønland. Rødlistestatus: Ulven i Grønland er ujævnt fordelt over hele Nord- og Nordøstgrønland. Bestandsstørrelsen blev i perioden estimeret til 55 individer i favorable perioder. Bestanden var i fremgang til ca. 1991, hvorefter den er faldet noget. Observationer fra Qaanaaq tyder på, at bestanden er vokset, og at der muligvis har været indvandring fra Ellesmere Ø. Den gældende rødliste fra 2007 klassificerer ulven som sårbar ( vulnerable VU). En ny, opdateret rødliste, der snart udkommer, klassificerer imidlertid ulven som truet ( endangered EN), fordi den er så fåtallig 1. Der er tale om en foreløbig vurdering, som måske skal revideres i lyset af sammenhængen mellem delbestande: Betragtes de grønlandske ulve som isolerede fra bestanden på Ellesmere Ø, lever bestanden op til kriterierne for at være moderat truet ( endangered EN). Det er imidlertid sandsynligt, at bestanden tilføres nye individer fra Ellesmere Ø. I det tilfælde og afhængigt af størrelsen af bestanden på Ellesmere Ø kan ulven i Grønland leve op til kriterierne for at være sårbar ( vulnerable VU). Resultater fra nye, ikke publicerede DNA-analyser viser, at ulvene i Grønland og på Ellesmere Ø er nært beslægtede og adskilt fra polarulve i andre områder 2. Den samlede bestand er muligvis ikke særlig stor, og den må derfor være meget sårbar. Dette forhold bør belyses, før der åbnes for jagt i Grønland, hvis der ønskes en bæredygtig jagt. Internationale forpligtelser ift. beskyttelse af ulve: Pinngortitaleriffik er med i de arbejdsgrupper og komitéer, hvor Selvstyret har bedt instituttet om at deltage. Et generelt overblik over internationale aftaler ligger uden for Pinngortitaleriffiks arbejdsopgaver. Det kan dog nævnes, at en relevant arbejdsgruppe under Arktisk Råd er CAFF/CBMP-terrestrial, den landbaserede del af Cirkumpolar Biodiversitets Moniterings Program under Kommissionen for Arktiske Dyr og Planter. CBMP er et netværk af eksperter og specialister, som samarbejder for at koordinere moniteringsarbejde på tværs af Arktis. Formålet er at gøre de videnskabelige fagfolk i stand til hurtigere at dokumentere og forstå ændringer i økosystemet samt at kommunikere med forvaltere og andre interessenter og dermed bidrage til effektiv bevaring af naturen og tilpasning til ændringer i biodiversitet. I CBMP-sammenhæng ville det være godt for Grønland at etablere en form for monitering af ulve. Behov for fred i yngletiden: En eventuel fredning af ulve i yngletiden skal ses i lyset af, hvad der ønskes opnået med en forvaltning. Ønskes der en levedygtig bestand af ulve, er der klare fordele ved initiativer som fredning i yngletiden og fangstfri områder. 1 David Boertmann, DCE Aarhus Universitet, personlig oplysning 2 Mikkel Sinding, Købenavns Universitet, personlig oplysning

5 Ønskes der en fagligt forsvarlig forvaltning, bør der udarbejdes en forvaltningsplan, før der åbnes for jagt på ulven i områderne uden for nationalparken. Forvaltningsplanen bør støttes af undersøgelser af bestanden og dens biologi samt af analyser af de problemer, ulvene til dato har forårsaget og potentielt kan give anledning til i fremtiden. Behov for korridor mellem Canada og nationalparken i Nord- og Østgrønland: Forslaget til bekendtgørelse åbner for fangst af ulve af begge køn i alle aldersklasser året rundt i hele Grønland, med undtagelse af nationalparken i Nordøstgrønland. Denne type af fangst vil effektivt stoppe udbredelsen af ulve uden for nationalparken og kan resultere i udryddelse af ulven i Qaanaaq. Det kan også resultere i en isolering af ulve i nationalparken, da fangsten vil vanskeliggøre genetisk udveksling mellem ulvene i nationalparken og på Ellesmere Ø. Det vides ikke, hvor mange ulve der findes i nationalparken, men bestanden er sandsynligvis lille. Det vides heller ikke, om bestanden kan klare sig over flere generationer uden genetisk input fra Canada. Dermed er der risiko for, at en ubegrænset fangst af ulve uden for nationalparken i det værste scenarie bidrager til udryddelse af ulven i Grønland. Hvis Naalakkersuisut vil undgå at have ulve i nærhed af beboede område, kunne en mulighed være at tillade fangst i nærhed af byer og bygder. Ulvene i Etah og en betydelig del af Inglefield land kunne samtidig fredes, så muligheden for udveksling af ulve mellem Ellesmere Ø og nationalparken fremmes. Det ville desuden være en klar fordel at overvåge ulve, moskusokser og rensdyr i området. Pinngortitaleriffik er i dialog med genetikere og ulvespecialister fra Københavns Universitet. Der afholdes internt møde d. 2. oktober vedr. behov for formidling i Grønland af eksisterende viden om polarulv og om ideer til fremtidig monitering og muligheder for at finansiere denne. Med venlige hilsener, Fernando Ugarte Afdeling for pattedyr og fugle