Referat af Udvalg for Fiskeri Fangst og Bygdeforholds ordinære møde 01/2018, den 1. februar 2018

Transkript

1 Dagsorden åbent møde: Punkt 01 Godkendelse af dagsorden Punkt 02 Punkt 03 Punkt 04 Generelle sager Forslag til et projekt for at øge salg af grønlandske råvarer til kunder og detailbutikker Høring af revidering af bekendtgørelse nr. xx af xx.xx 201X om beskyttelse og fangst af fugle Vedtægt vedr. garnfiskeri efter hellefisk i Qeqqata Kommunia Punkt 05 Forslag til Udvalg for Fiskeri, Fangst og Bygdeforhold møder i 2018 Punkt 06 Punkt 07 Punkt 08 Punkt 09 Orienteringssager Plan for erhvervs- og arbejdsmarkedsindsats i bygder i Qeqqata Kommunia Workshop om anvendelse af hvidfisk restprodukter Beretning fra bygderne Eventuelt 1Qeqqata Kommunia

2 Mødet foregår via videokonference og starter kl Deltagere: Atassut Siverth K. Heilmann, Maniitsoq Inuit Ataqatigiit Erneeraq Poulsen, Sisimiut Siumut Karl Lyberth, Maniitsoq Frederik Olsen, Sisimiut Jakob Olsen 2Qeqqata Kommunia

3 Punkt 01 Godkendelse af dagsorden Afgørelse Dagsorden godkendt. 3Qeqqata Kommunia

4 Imm. 02 Forslag til et projekt for at øge salg af grønlandske råvarer til kunder og detailbutikker Journalnr Baggrund Kommunalbestyrelsesmedlem Frederik Olsen har ved den 5. januar 2018 fremsendt forslag til et projekt for at øge salg af grønlandske råvarer til kunder og detailbutikker. Muligheden for at øge andelen af hjemmemarkedsprodukter til kunder og detailbutikker er til stede, og efterspørgslen af grønlandsk mad dækkes ikke med nuværende forhold. Derfor forslår Frederik Olsen at Udvalget skal være fødselshjælper til nedsættelse af en projektgruppe, der sammen med fangere, detailbutikker, forbrugerrepræsentanter samt kommunen skal se på mulighederne for et bedre bearbejdning og indhandling af grønlandske råvarer. Frederik Olsen er af den overbevisning, at såfremt modtageforholdene i byernes havne bliver bedre, vil mængderne, kvaliteten og effektiviteten stige væsentligt, til gavn for alle borgere i kommunen, også øgede skatteindtægter. Det er håndtering i fartøj og på land, flænsning, rensning, emballering samt opbevaring der er afgørende for øget omsætning af grønlandske råvarer. Det kan så være hensigten, at Qimatulivik, detailbutikker, restauranter og engroskunder så kan aftage råvareprodukterne, når de er hel eller delvis salgsklare til slutforbrugeren. Qeqqata Kommunia kan måske i første omgang stå som bygherre, men det er erhvervet der kan stå for driften efter en aftale med kommunen. Indstilling Det indstilles at forslaget drøftes, og efterfølgende tages beslutning. Afgørelse Det blev besluttet at embedsmænd skal lave forslag til projekt til næste møde. Når projektet er udarbejdet skal den fremsendes til kommunalbestyrelsen til behandling. Bilag 1. af 5. januar 2018 fra Frederik Olsen 4Qeqqata Kommunia

5 Punkt 03 Høring af revidering af bekendtgørelse nr. xx af xx.xx 201X om beskyttelse og fangst af fugle Journalnr Baggrund Departement for Fiskeri og Fangst har ved brev af sendt høringen vedr. udkast til revideret bekendtgørelse nr. xx.xx.201x om beskyttelse og fangst af fugle. Faktiske forhold Baggrunden for revidering af fugle bekendtgørelsen er Inatsisartuts beslutning om midlertidig ophævelse af fredningen af ravne og måger (og ræve) i en forsøgsperiode på 5 år. Umiddelbart efter forsøgsperioden skal der fremlægges en evaluering af forsøgets effekter, for bl.a. at vurdere om det vil være muligt, at ophæve fredningen permanent. Forhold gældende for Qeqqata Kommunia: Zone 3 gælder fra Nuussuaq i Nordgrønland til Nunap isua i Sydgrønland. Kvoterede arter: Edderfugl: Edderfugl og kongeedderfugl i zone 3: Personer med erhvervsjagtbevis må i jagttiden højst skyde 40 edderfugle og kongeedderfugle pr. dag i zone 3. Personer med fritidsjagtbevis må i jagttiden højst skyde 10 edderfugle og kongeedderfugle pr. dag i zone 3. Lomvier: Atlantisk lomvie og polarlomvie må jages i jagttiden, i perioden fra den i zone 3. Personer med erhvervsjagtbevis må i den nævnte jagttid højst skyde 20 atlantisk lomvier og polarlomvier. Personer med fritidsjagtbevis må i den nævnte jagttid højst skyde 3 atlantisk lomvier og polarlomvier. Ride: Der må jages ride indenfor de angivne jagttider samt indenfor angivne områder, i perioden fra den i zone 3. Personer med jagtbevis må i de nævnte perioder højst skyde 10 rider til privatbrug pr. jagtdag, gældende for personer både erhvervs- og fritidsjægere. Ægindsamling Personer med jagtbevis kan i indsamlingstiden, , indsamle æg, til privat forbrug, fra arterne mallemuk og mågearterne. I forbindelse med ravne- og mågeplage ved lufthavne, lossepladser og dumpe kan Lufthavnsvæsnet eller en kommune uden forudgående tilladelse fra Naalakkersuisoq for Fiskeri og Fangst, foranstalte indsamling eller oliering af æg fra ravne og måger. Stk. 4 Æg fra måger, indsamlet i henhold til stk. 3, kan på datoen for indsamlingen afleveres til offentlige institutioner. 13: Fuglebeskyttelsesområder. 5Qeqqata Kommunia

6 I bilag 7 til bekendtgørelsen er fuglekolonien i Taateraat (i Kangerlussuatsiaq), to i Sermilinnguaq og Innarsuaq (Maniitsup Isortuani) blevet nævnt. Fuglekolonien i Innaaraq i Maniitsup Isortua er ikke blevet nævnt. Innaaraq ligger i forhold til Innarsuaq længere inde, og der holder mange rider til. 18 stk. 3 Salg, jf. stk. 1, må for arterne polarlomvie, atlantisk lomvie, edderfugl og kongeedderfugl kun finde sted i den i 7 stk. 2 og 8, stk. 2 fastsatte jagttid indenfor pågældende forvaltningsområde og kun i veterinære godkendte indhandlingssteder, herunder Brætter. For andre ikke-kvoterede arter må der ske salg i hele den periode, hvor der er jagttid på den pågældende art indenfor pågældende forvaltningsområde, jf : Kommunalbestyrelsen kan ved en kommunal vedtægt fastsætte strengere regulering vedrørende beskyttelse af fugle end de i 7-10, 17 samt 20 fastsatte bestemmelser. Kommunalvedtægten skal stadfæstes af Naalakkersuisoq for Fiskeri og Fangst. Administrations vurdering Administrationen vurderer, at det er svært at sige, hvor positivt en konsekvens det vil have ved ophævelse af fredningen af måger og ravne. Administrationen vurderer, at fangere og almindelige borgere muligvis ikke vil købe patroner fra deres egen lomme for at skyde måger og ravne. Hvis de på en eller anden måde ikke vil få indtjening for det. Administrationen vurderer, at der er behov for at reducere de alt for mange måger og ravne i byer, bygder og nærområder. Administrationen vurderer, at problemet umiddelbart ikke kan løses ved ophævelse af fredningen af de omtalte fugle. Administrationen vurderer, at det med henblik på bæredygtighed vil være mere på sin plads, hvis reduktionen bliver organiseret. Det vil være for sent, hvis forsøgsperioden først evalueres om 5 år. Det er ønskeligt, at reduktionen af bestandene evalueres efter en kortere periode. Administrationen vurderer, at reduktionen af de berørte fugle bør ske i samarbejde med de offentlige, ligesom der bør udarbejdes regler for, hvilke våben/redskaber der skal bruges. De aflivede fugle bør også afskaffes, så de ikke ligger og flyder og er til gene for miljøet. Selvstyret og kommunen burde stå som hovedansvarlige for opgaven. Administrationen vurderer, at man ikke bør overlade hele ansvaret for opgaven til borgerne. Administrationen vurderer desuden, at det ej heller vil være hensigtsmæssigt, hvis borgerne selv skal dække udgifterne til patroner til brug for reduktion af de nævnte fugle og ikke får nogen form for indtjening for de skudte fugle. Når hovedparten af ansvaret ligger hos de offentlige, burde de offentlige også afsætte midler til reduktionen. Administrationen mener desuden, at de offentlige direkte må deltage i opgaven. På denne baggrund vurderer administrationen, at der til 2 lydende "Kun personer med gyldigt jagtbevis eller personer, der har gyldig tilladelse til betalingsjagt, må jage fugle og indsamle æg fra fugle" kan være behov for at tilføjes et stk., der giver de af jagtbetjente og evt. kommunale eller offentlige godkendte personer til at jage måger og ravne. En mulighed kan være, at kommunen mod betaling lejer en båd hos en jæger med erhvervsjagtbevis, og give rum til at reducere måger i fastlagte områder. Alle de skudte måger skal 6Qeqqata Kommunia

7 afleveres og behandles, så de ikke er til gene for miljøet. Det samme princip kan godt gøre sig gældende for ravne. Men i bund og grund kan man stille spørgsmålstegn ved, hvilke forhold der gør, at der er blevet for mange måger og ravne, og om det virkeligt er på sin plads, at give borgere og kommunerne ansvaret for at reducere bestandene. Idet administration af levende resurser har været hos Selvstyret i mange år. På denne baggrund vurderer administrationen, at det vil være på sin plads, hvis Selvstyret står som den ansvarlige for problemet, hvorfor det ville være på sin plads, at Selvstyrets jagtbetjente fik ansvaret for organiseret at reducere de omtale fugle. Hvilket dog også kunne ske ved et samarbejde mellem jagtbetjente og kommunerne. Ved at kommunen står inde med ansvaret for at brænde de skudte fugle, hvis de skal brændes. Vedr. det tekniske: I bilag 7 og 8 til bekendtgørelsen er Innarsuaq i Maniitsup Isortua, hvor der er en fuglekoloni, alene blevet nævnt. Innaaraq er ikke blevet nævnt. Administrationen vurderer, at Innaaraq, der ligger længere inde i forhold til Innarsuaq, bør fremgå i bekendtgørelsen. Hvis ikke, kan bekendtgørelsen misforstås med det følge, at Innaaraq ikke vil være lovbeskyttet og uden bestemmelser. Der er en ridekoloni i Innaaraq. På kortbilaget 8 er Innarsuaq og Sermilinnguaq ombyttet. Dette er en fejl. Sermilinnguaq ligger nord for Innarsuaq, og Innarsuaq syd for Sermilinnguaq. På kortbilaget er Innarsuaq placeret nordligt, og Sermilinnguaq sydligst. 18, stk. 3: Salg af fugle og æg. Heri bestemmes det, at lomvierne alene må sælges i veterinære godkendte indhandlingssteder/brætter. At personer med erhvervsjagtbevis alene må sælge lomvier. Her er bygderne uden brætter ikke blevet nævnt. Administrationen vurderer, at der er sat store restriktioner mod lomvier, og at Naturinstituttet endda har anbefalet Naalakkersuisut om at frede lomvien i 10 år, hvilket er svært at tolerere, da lomvier sælges i store mængder i Nuuk, f.eks. foran Brugseni i bymidten, ergo udenfor brættet. Man kan forvente, at der i sæsonen bliver solgt mange lomvier i brættet og mod reglerne udenfor brættet i Nuuk som foran Brugseni, da befolkningstallet, og dermed kunderne i Nuuk er langt flere i forhold til andre steder. Man kan ikke forvente, at der er blevet ført kontrol af de fangede lomvier. Administrationen vurderer, at det store fangst af lomvier i Nuuk, hvilket har eller kan have negative konsekvenser for resten af bostederne på kysten. Her tænker vi på bestanden og udnyttelse af bestanden. Primært når der ikke føres tilsyn med fangst og salg af lomvier i Nuuk. På denne baggrund vurderer administrationen, at der ved restriktioner af lomvier bør sættes strengere restriktioner mod Nuuk. Ligesom der burde sættes strenge regler for, at der alene må sælges lomvier i brættet. For således at gøre tilsynet med lomvier nemmere. Som et eksempel kan det nævnes, at lomvier alene bliver solgt i brættet i Manitisoq. I sæsonen fra den er der på brættet i Manitisoq blevet solgt 716. Al salg på brættet bliver registreret. 21 er uændret. Aalipi er ikke blevet nævnt. Administrationen har ved høring hos fisker- og fangerforeningerne samt bygdebestyrelserne modtaget følgende høringssvar: 7Qeqqata Kommunia

8 Bygdebestyrelsen i Atammik har afgivet følgende høringssvar af : Bygdebestyrelsen har efter sit møde fremsendt følgende bemærkning. Vi går ind for 3 stk. 3 Vi går ind for 5 stk. 6 6, stk. 3 kan give anledning til overtrædelse af lovgivningen om nødstilfælde. Vi går ind for 10 stk stk. 6. Bygdebestyrelsen ønsker desuden en orientering om, hvad det evt. vil koste at skyde de omtale fugle, og hvorledes. Eller om der bliver ansat en mand til opgaven. Indstilling Det indstilles, at høringen besvares som følgende: Overordnet kan Qeqqata Kommunia støtte midlertidig ophævelse af fredningen af måger og ravne i 5 år. Qeqqata Kommunia mener, at der er blevet for mange måger og ravne i byer, bygder og i nærområder, hvorfor de bør reduceres. Qeqqata Kommunia er dog betænkelig ved, hvorvidt en ophævelse af fredningen af måger og ravne vil give anledning til reduktion af bestandene. Qeqqata Kommunia vurderer, at erhvervsfangere eller fritidsjægere muligvis ikke vil dække udgifterne (til patroner) af egen lomme, når det drejer sig om reduktion af bestandene. Hvis de på en eller anden måde ikke vil få indtjening for det. Qeqqata Kommunia vurderer, at problemet umiddelbart ikke vil kunne løses ved ophævelse af fredningen af de omtalte fugle. Qeqqata Kommunia mener, at det med henblik på bæredygtighed vil være mere på sin plads, hvis reduktionen bliver organiseret. Qeqqata Kommunia mener, at Selvstyret har ansvaret for reduktion af bestandene, da administration af levende resurser henhører under Selvstyret. Til trods herfor er kommunen åbent for at samarbejde. Reduktion af bestanden af de nævnte fuglearter bør henhøre under de offentlige for at sikre, at de skudte fugle ikke efterlades i naturen. For at de skudte fugle ikke skal være til gene for miljøet. Selvstyret bør afsætte midler til reduktion af bestandene, og jagtbetjentene kunne stå for opgaven. Kommunen kan samarbejde for at de skudte fugle ikke skal være til gene i naturen. Med henblik på bortskaffelse af de døde fugle så de ikke er til fare for miljøet og den folkelige sundhed. Evaluering af forsøgsperioden af den midlertidige ophævelse af fredningen af måger og ravne efter 5 år anses for længe. For fangst og salg af lomvier mener Qeqqata Kommunia, at der er behov for skærpet tilsyn i Nuuk. Fordi Nuuk har flere indbyggere i forhold til resten af landet, og dermed flere kunder. Det kan forventes, at der i forhold til andre bosteder bliver fanget og solgt langt flere lomvier i Nuuk. Qeqqata Kommunia mener, at der kan være en grund til at være bekymret for, hvorvidt fangst og salg af lomvier i Nuuk kan have konsekvenser for byer udenfor Nuuk. I medierne ser man, at der uden for brættet og uden tilsyn bliver solgt lomvier i bymidten. På denne baggrund ønsker Qeqqata Kommunia, at der skal indføres et skærpet tilsyn af salg af lomvier i Nuuk. Qeqqata Kommunia ønsker, at der skal stilles et krav om, at lomvier alene må sælges i brætter i byer med brætter, og at tilsynet herom skal skærpes. Som et eksempel skal det nævnes, at lomvier alene bliver solgt på brættet i Maniitsoq. I sæsonen fra den er der på brættet i Manitisoq blevet solgt 716. Al salg på brættet bliver registreret. 8Qeqqata Kommunia

9 Salg af kvoterede levende resurser bør således anses som bæredygtigt og organiseret. I 18, stk. 3 er bygder uden brætter blevet glemt, hvilket bør rettes. I bilag 7 og 8 til bekendtgørelsen er Innarsuaq i Maniitsup Isortua, hvor der er en fuglekoloni, alene blevet nævnt. Fuglekolonien i Innaaraq er ikke blevet nævnt. Kommunen vurderer, at Innaaraq, der ligger længere inde i forhold til Innarsuaq, bør nævnes i bekendtgørelsen. Hvis ikke kan Innaaraq henstå uden lovbeskyttelse og uden bestemmelser. Der er en ridekoloni i Innaaraq. På kortbilaget 8 er Innarsuaq og Sermilinnguaq ombyttet. Sermilinnguaq ligger nord for Innarsuaq, og Innarsuaq syd for Sermilinnguaq. Afgørelse Jagt på edderfugle om foråret skal anbefales. Jagt på lomvier til slutningen af januar skal anbefales. I 18 stk. 2 skal stå: Bifangst af edderfugle skal kunne sælges på brættet. Indstilling godkendt. Bilag 1. Høring af om revidering af bekendtgørelse nr. 1 af 5. januar 2017 om beskyttelse og fangst af fugle. 2. Bemærkning fra bygdebestyrelsen i Atammik af Qeqqata Kommunia

10 Punkt 04 Vedtægt vedr. garnfiskeri efter hellefisk i Qeqqata Kommunia Journalnr Baggrund 23 og 33, stk. 2 i Landstingslov nr. 18 af 31. oktober 1996 om fiskeri, ændret senest 3. december Regelgrundlag Selvstyrets bekendtgørelse nr. 11 af 28. august 2014 om kystnært fiskeri efter hellefisk Faktiske forhold Fiskerforeningen i Kangaamiut ønsker, at der åbnes mulighed for garnfiskeri efter hellefisk i Evighedsfjorden fra januar frem til 15. april. Emanuel Rosing fra Departementet skrev i dag, at såfremt der skal åbnes for mulighed garnfiskeri efter hellefisk, skal der først udarbejdes en vedtægt, som er godkendt af Kommunalbestyrelsen. Administrations vurdering Administrationen vurderer, at ved udarbejdelse af en vedtægt for garnfiskeri efter hellefisk i Qeqqata Kommunia, vil det være en fordel under fangstperioden og fremover, når der er hellefisk bestande i Evighedsfjorden. Indstilling Administrationen indstiller, at vedtægten godkendes af udvalget og videresendes til borgmesterens godkendelse. Afgørelse Udvalget støtter ikke forslaget fra Fiskeriforeningen i Kangaamiut. Sagen skal forelægges kommunalbestyrelsen. Bilag 1. Forslag til vedtægt vedr. garnfiskeri efter hellefisk i Qeqqata Kommunia 10Qeqqata Kommunia

11 Punkt 05 Forslag til Udvalg for Fiskeri, Fangst og Bygdeforhold møder i 2018 Journalnr Forslag til Udvalg for Fiskeri, Fangst og Bygdeforhold møder i Alle møder starter kl. 08:30 med mindre andet er meddelt. Møderne afholdes gennem telefon eller videokonference. Møder i APNA 30. januar 27. februar 20. marts 02. maj 28. august 30. oktober 6. december Indstilling Direktionen indstiller, at Udvalg for fiskeri, Fangst og Bygdeforhold godkender udkastet til mødeplanen. Afgørelse Indstilling godkendt. Bilag Ingen 11Qeqqata Kommunia

12 Punkt 06 Borgmesterbeslutning - Plan for erhvervs- og arbejdsmarkedsindsats i bygder i Qeqqata Kommunia Journalnr Baggrund Selvstyret har i Finansloven 2018 afsat mio. kr. til indsats for erhvervs- og arbejdsmarkedsudvikling i bygder, af bevillingen er der afsat 5 mio kr. til produktionsanlæg og 1.2 mio.kr. afsat til fællesprojekter. Det restende kr. fordeles ligeligt mellem det 5 kommunerne. Departementet for Erhverv, Arbejdsmarked, Handel og Energi skriver i deres brev, at Kommunerne i år får tildelt kr. til disposition. Af det afsatte midler til Kommunerne på kr. til Erhvervs- og Arbejdsmarkedspulje til bygder (bygdepulje) ønsker departementet at midlerne udbredes til flere af kommunens bygder. Midlerne kan eksempelvis anvendes til at arrangere og afholde kurser, seminarer o.l., foretage forbedringer af, og indkøb til servicehuse, samt udarbejdelse af turismeprospekter m.v. Regelgrundlag Finansloven. Faktiske forhold Qeqqata Kommunia har med planstrategien fra 2015 fastlagt de overordnede mål for planlægningen. I forhold til erhvervsudviklingen og bygderne er der fortsat lagt op til, at det åbne lands ressourcer skal udnyttes bedre og infrastrukturen skal forbedres til fordel for turisme og fiskeri samt en bedre udnyttelse af landets primære erhverv fiskeriet. Bæredygtige konsekvenser Det er en bæredygtig udvikling, hvis bygdernes erhvervsudvikling i højere grad fokuserer på forskellige potentialer fremfor blot at anvende en enkelt eller få ressourcer. Dermed er man mindre sårbar, hvis den vigtigste ressource ophører. Økonomiske og administrative konsekvenser Erhvervs- og arbejdsmarkedsudvikling i bygderne er 100% finansiering fra Selvstyrets side af bygdeindsatsen i Der er således ingen kommunale økonomiske udgifter men en række administrative konsekvenser, da kommunerne skal stå for planlægningen og koordinering af midlerne. Administrationens vurdering Det er administrationens vurdering, at i forhold til erhvervs- og arbejdsmarkedsudvikling bør den hidtidige planlægning med UNESCO verdensarvsområde fortsætte, og som nyt at få afholdt turismeseminar i Kangerlussuaq for hele kommunen. Der bør således straks afsættes kr. til fortsættelse af disse planer, mens de resterende kr. bør fordeles efter høring i bygdebestyrelserne. Der ved seneste møde med borgmester og alle bygdebestyrelsesformænd i december 2017, ønskede at midlerne i 2018 fra bygdepujle skal bruges på at forbedre/udskifte pontonbroerne i alle bygderne undtagen i Kangerlussuaq. Administrationens indstilling Administrationen indstiller til, at borgmesteren på vegne af Økonomiudvalget, Udvalg for Erhverv og Turisme, samt Udvalg for Fiskeri, Fangst og Bygdeforhold godkender - at der af puljen på mio. kr. til erhvervsudvikling i bygderne, afsættes kr. til arbejdet med UNESCO verdensarvsområde, og kr. til turismeseminar i Kangerlussuaq - at kr. afsættes til bygderne efter høring i bygdebestyrelserne. 12Qeqqata Kommunia

13 Borgmester beslutning Borgmester beslutter den 18. januar 2018 på vegne af økonomiudvalget, Udvalg for Erhverv og Turisme, samt Udvalg for Fiskeri, Fangst og Bygdeforhold - at der af puljen på mio. kr. til erhvervsudvikling i bygderne, afsættes kr. til arbejdet med UNESCO verdensarvsområde, kr. til turismeseminar i Kangerlussuaq - at kr. afsættes til bygderne efter høring i bygdebestyrelserne. Økonomiudvalget, Udvalg for Erhverv og Turisme samt Udvalg for Fiskeri, Fangst og Bygdeforhold orienteres om beslutningen ved næstkommende møder. Indstilling Sagen forelægges til Udvalg for Fiskeri, Fangst og Bygdeforholds orientering. Afgørelse Udvalget påpeger borgmesterens afgørelse uden om de politikske udvalg, hvor bevilling i forbindelse med UNESCO ligeledes findes uforstående. At udvalgets stillingtagen videresendes som orientering til kommunalbestyrelsen Bilag 1. Brev til Qeqqata Kommunia fra Jørn Skov Nielsen Departementschef vedr. midler til Erhvervs- og arbejdsmarkedsudvikling i bygder Qeqqata Kommunia

14 Punkt 07 Workshop om anvendelse af hvidfisk restprodukter Journalnr Fakriske forhold Qeqqata Kommunia har ansøgt om støtte til afholdelse af workshop om anvendelse af hvidfisk restprodukter sideløbende med afholdelse af Polar Fish 2018 i Sisimiut. Lignende workshop blev af holdt i Hanstholm i oktober Det er tanken at gruppen bag workshop nr. 2 er et samarbejde mellem Qeqqata Kommunia, Thisted Kommune, Øsknes Kommune (Arena Innovation) og en islandsk kommune. Derudover involveres DTU Aqua og Matis (Island) også i projektet. Qeqqata Kommunia er vært. Centrale konklusioner ved 1. workshop var vigtigheden af at optimer udnyttelse af restprodukter i forhold til den grønlandske fiskerisektor. Derfor blev man enige om at afholde en opfølgningsworkshop i Grønland i forbindelse med Polar Fish september 2018 Formålet er at styrke samspild og videns overførsel mellem nordiske videns institutioner og grønlandsk/nordisk fiskeindustri og dermed at skabe bedre ressourceoptimering af hvidfisk Målgruppe fiskere, fiskeindustrien, leverandør til fiskeindustrien, videnskabelige medarbejdere, investorer og myndigheder i Grønland og Norden Forventet resultat i Sisimiut/Grønland vil være: o Større fokus på værdioptimering af hvidfisk ressourcen o Styrket videns grundlag om alternative BAT-teknologier o Øget innovationsgrad om høj værdiudnyttelse af restprodukter fra hvidfisk industrien o Etablering af netværk/samarbejde med nordiske eksperter på området Indstilling Sagen forelægges til udvalgets orientering. Afgørelse Orientering taget til efterretning. Bilag Ingen 14Qeqqata Kommunia

15 Punkt 08 Beretning fra bygderne Journalnr Beretning fra bygdebestyrelsen Atammik / Napasoq er således. Atammik: 1) Der er foretaget undersøgelse af skimmelsvamp i Royal Greenland, man har endnu ikke fået svar. 2) Man har modtaget en brev om Royal`s kajanlæg i Atammik, hvor det står skrevet, at det ikke drejer sig om Royal`s kajanlægget, men KNI`s kajanlæg. 3) Indhandling i sommerperioden til Royal i Atammik fungerer ikke godt, der må findes midler til udvidelsen af fryseren. For at rette op på godstransport, bør Minik Artica begynde at anløbe bygden på vej mod syd. 4) Udvalget må rejse på bygdebesøg. 5) I Atammik vil man lave forsøg med at tørre 6 rensdyr skind, der skal sælges. 6) Regler/vedtægter såsom: for ørredfiskeri og hvalrosser der skal fornyes. 7) At der ikke skal pågår overfiskeri i Niaqunngunaq, da gydestederne er beliggende ved Ammassivik Niaqunngunaq. 8) At undersøgelser i Qeqqata Kommunia fra Naturinstituttets skib SANNA fortsætter. 9) Man forventer, at den nye daginstitution ibrugtages pr ) Den nye kommunekontor er snart færdigt, når udstyrene er installeret, påbegyndes indflytningen. Napasoq: 1) Lilleholm tørrer fisk. 2) Saltet skind, der sælges også til kommunen. 3) Kommunefogeden har haft 25 års jubilæum og fik tildelt medalje. Kangaamiut Julearrangement i december Antoinette Olsen fik overrakt ærespris. 26. december børnene danser om juletræ 30. december der udbrød brand i minihallens skorsten og er nu ubrugelig 4. januar arrangerede bygdebestyrelsen møde vedrørende fritidsaktiviteter efter minihallen ikke kunne benyttes 17. januar afholdt bygdebestyrelsen ektraordinært møde P.g.a. rejseaktiviteter vil undersøgelse om bygdeforhold ske i februar Itilleq Renovation, fritidsaktiviteter, børneordninger, skole, kommunekontoret og vaskeriet kører efter planen. Der er skiftende indhandling i RG på grund af ustabil vejr, men der er 3-4 medarbejdere på arbejde Vandforsyning kører selvom der ved slutning af hver uge løber tør for vand, som er sket over en længere periode. Elforsyning er udmærket med to ansatte. Efter fastansættelse i sundhedsvæsenet kører det godt igen set i forhold til midlertidig medarbejder. Lægen kommer alt for sjældent til bygden. Medborgerne er stabile, arbejdsløshed stiger i vintertiden. Der blev afholdt borgermede den 6. december bl.a. om borgernes tryghed hvor dette har være emne gennem længere tid så vi håber mødet får positiv virkning. 15Qeqqata Kommunia

16 Der bliver færre og færre fiskere og de har svært med at få hjælp til ny båd, hvilket gør dem inaktive. Juletræet blev tændt den 3. december med mange deltagere. Indstilling Sagen forelægges til udvalgets orientering. Afgørelse Orientering taget til efterretning. Bilag Ingen 16Qeqqata Kommunia

17 Punkt 09 Eventuelt Ingen. Mødet sluttede kl Qeqqata Kommunia