Rådgivning om krabbefiskeriet for samt status for krabbebestanden.
|
|
- Rasmus Johannsen
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Rådgivning vedrørende krabbefiskeriet 17/1 Rådgivning om krabbefiskeriet for 17-1 samt status for krabbebestanden. Den grønlandske vestkyst er i forhold til krabbeforvaltningen inddelt i seks områder: Upernavik Disko Bugt - Uummannaq Sisimiut Maniitsoq - Kangaamiut Nuuk - Paamiut Narsaq - Kap Farvel. Fiskeriet efter krabber har siden 3 primært været koncentreret i forvaltningsområderne Sisimiut, Disko Bugt og Nuuk - Paamiut. Landingerne toppede i 1 med ca. 15. tons. I startede nedgangen i krabbebestanden, og fangsterne har siden ligget på et niveau mellem. og 3. tons om året (Figur 1 og Figur ). Der er udført biologiske undersøgelser i Disko Bugt og ved Sisimiut indenskærs siden 1997 og i det udenskærs område ved Sisimiut siden I 1 har der på grund af besparelser ikke været udført biologiske undersøgelser efter krabber i Disko Bugt. mellem Nuuk og Paamiut blev der udført biologiske undersøgelser fra 3 til og i 1. 1 Total fangst og kvote (' tons) Total kvote Total fangster Total fangst Indsats (') Disko-Uummannaq Sisimiut Maniitsoq-Kangaamiut Nuuk-Paamiut Narsaq-Kap f arv el Indsats Figur 1. Totale fangster i krabbefiskeriet fra 199 til 1 er baseret på landings- og logbogsdata. *Data fra 1 er foreløbige. Figur. Fangst og indsats(tejner) fordelt på forvaltningsområder fra -1 baseret på landings- og logbogsdata. * Data fra 1 er foreløbige. Side 1
2 Rådgivning vedrørende krabbefiskeriet 17/1 Sammendrag af rådgivningen Grønlands Naturinstituttet (GN) udarbejder en -årig rådgivning for krabberessourcen. Den aktuelle rådgivning gælder for 17 samt 1. Dette sammendrag er en opdatering af resultater fra de biologiske undersøgelser i 1 samt data fra logbøger. Rådgivningen for 17/1 fremgår af nedenstående tabel. Der er ingen ændringer i rådgivningen for 17/1 sammenlignet med 1. Tabel 1. Fangstniveauer af krabber i 1 og 17 for de enkelte forvaltningsområder Rådgivning indenskærs 17/1 Rådgivning udenskærs 17/1 Kvote i tons 1 inden- og udenskærs Fangst i tons 15 indenskærs Fangst i tons 15 udenskærs Rådgivning indenskærs 1 Rådgivning udenskærs 1 Upernavik Ingen rådgivning Ingen rådgivning Ingen rådgivning Ingen rådgivning Disko Bugt Ingen rådgivning 15 3 Ingen rådgivning Sisimiut 3 Lukket for fiskeri Lukket for fiskeri Maniitsoq Ingen rådgivning Ingen rådgivning 1 Ingen rådgivning Ingen rådgivning Nuuk-Paamiut Narsaq - Kap Farvel Ingen rådgivning Ingen rådgivning Ingen Ingen rådgivning Rådgivning/fangster i alt Generelle anbefalinger GN giver en separat rådgivning for de inden- og udenskærs forvaltningsområder Disko Bugt - Uummannaq, Sisimiut og Nuuk - Paamiut. Delingen mellem indenskærs- og udenskærsområderne følger basislinjen. Mærkningsforsøg viser, at krabberne ikke vandrer over store afstande, og GN anbefaler derfor, at kvotetildelingen ændres til en udenskærs og indenskærs kvote inden for de enkelte forvaltningsområder. Der foreligger ingen forvaltningsmål for krabberessourcen, men siden har GN s rådgivning haft til formål at standse de nedadgående tendenser i krabbebestandens størrelse. Hvis bestanden skal vokse, skal fangstniveauerne inden for de enkelte forvaltningsområder reduceres mere end de anbefalede fangstmængder. Bestanden viser tegn på en 7- til 9-årig cyklus mellem år med god rekruttering til bestanden og år med lav rekruttering. GN anbefaler, at fangstniveauet justeres i forhold til variationerne. Fangstniveauet bør reduceres i perioder med lav rekruttering og forøges, når bestanden viser tegn på bedring. GN anbefaler, at der indføres en generel fiskesæson fra ultimo marts til medio juli for samtlige forvaltningsområder. En fiskesæson vil sikre rekrutteringen til bestanden og samtidig reducere udsmid og dødelighed. Det vil give en mere hensigtsmæssig udnyttelse af ressourcen (kilde: FRCC, Strategic conservation framework for Atlantic Snow Crab). GN anbefaler endvidere, at der udarbejdes forvaltningsplaner for samtlige forvaltningsområder, hvori der blandt andet tages stilling til, hvilken udnyttelsesstrategi der ønskes for områderne, samt om der ønskes vækst i bestanden og på sigt et bedre fiskeri. Side
3 Rådgivning vedrørende krabbefiskeriet 17/1 Rådgivning og status for Disko Bugt Rådgivning: GN rådgiver, at fangstniveauet i 17 og 1 ikke overstiger tons, hvilket er uændret i forhold til 15 og 1. Tilgængelige data fra 1 fra det kommercielle fiskeri giver ikke anledning til at ændre rådgivningen for 17. Status: Fiskeriets fangstrater () har været faldende siden 13, og samtidig har fangsterne været faldende siden 1. Der har ikke været foretaget biologiske undersøgelser i området i 1. Udviklingen i biomassen og rekrutteringen til bestanden er derfor ukendt. Rådgivning: Det er ikke muligt at rådgive et fangstniveau, fordi fangstoplysningerne er få, og der mangler biologiske undersøgelser. Status: Fangsterne har siden 1 ligget under 3 tons om året, og fangstraterne har været faldende. Der er ingen biologiske undersøgelser i området, og rekrutteringen til bestanden er derfor ukendt. Rådgivning og status for Sisimiut Rådgivning: GN rådgiver, at fangstniveauet i 17 og 1 ikke bør overstige 3 tons, hvilket er uændret i forhold til 15/1. Tilgængelige data fra 1 fra såvel de biologiske undersøgelser samt det kommercielle fiskeri giver ikke anledning til at ændre rådgivningen for 17. Status: Indeks fra fiskeriet og de biologiske undersøgelser indikerer, at bestandsstørrelsen har været faldende siden 9 og frem til 1. Denne udvikling blev sat i bero i 15 i det traditionelle område, men nye resultater viser et fald i biomassen i 1 til et niveau svarende omkring middel for tidsserien. I Ndr. Strømfjord er fangster faldende, og data fra de biologiske undersøgelser viser fremgang i bestanden. I det traditionelle område er der observeret en fremgang i rekrutteringen, mens der i Ndr. Strømfjord er set en markant forøgelse. Fiskeriet er primært baseret på nye rekrutter til fiskeriet, hvilket gør fiskeriet sårbart og afhængigt af rekrutteringen til bestanden. Samlet set vurderes nedgangen i bestanden i hele indenskærsområdet ved Sisimiut at være sat i bero. Ved at fastholde et fangstniveau på 3 tons i 1 forventes det, at bestanden har mulighed for at blive større og dermed sikre en mere stabil udnyttelse i fremtiden. Rådgivning: Bestanden har frem til 1 været på et lavt niveau. Der er observeret en fremgang i biomassen i 15, men en nedgang i 1. Det anbefales derfor, at området holdes lukket, indtil bestanden viser tegn på markante forbedringer. Denne anbefaling er uændret fra 15 og 1. Status: Data fra både de biologiske undersøgelser og fra fiskeriet indikerede et markant fald i biomassen fra til 1, og rekrutteringen har siden 13 ligget på et historisk lavt niveau. På trods af en forøgelse af antallet af rekrutter i 1 ligger niveauet fortsat under middel for tidsserien. Andelen af krabber med SC1 og SC (se tekst til Figur 1, side 9) er høj, hvilket viser en nedgang i bestanden af ældre krabber (den akkumulerede bestand). Side 3
4 Rådgivning vedrørende krabbefiskeriet 17/1 Rådgivning og status for Nuuk Paamiut Rådgivning: Med udgangspunkt i data fra fiskeriet anbefaler GN et fangstniveau på tons for 17 og 1, hvilket er uændret i forhold til 15/1. Rådgivning: GN rådgiver, at fangsterne ikke overstiger 1. tons i 17 og 1. Dette er samme rådgivning som for 15/1. Status: Data fra fiskeriet indikerer, at bestanden er på et stabilt niveau (stabile fangstrater). Grundet manglende biologiske undersøgelser i området er der ingen fiskeriuafhængige data, som kan bekræfte bestandens tilstand, og rekrutteringen til bestanden er ukendt. Forvaltningsområder uden biologisk rådgivning Der kan ikke rådgives om forvaltningsområderne Upernavik, Maniitsoq-Kangaamiut og Narsaq- Kap Farvel, fordi der er usikkerhed omkring status for bestandene. Gennem de senere år har fangsterne ligget på lave og varierende niveauer, og i forvaltningsområdet Narsaq-Kap Farvel har der ikke været fisket efter krabber siden 1. Der har ikke været gennemført biologiske undersøgelser i områderne. Side
5 Rådgivning vedrørende krabbefiskeriet 17/1 Fiskeri og biologiske undersøgelser Disko Bugt Rådgivningen er baseret på data fra biologiske undersøgelser og fra fiskeriet. Tabel. Fangst, fangstrater og indsats i Disko Bugt indenskærs og udenskærs fra til 1 Forvaltningsområde Total fangst Kvote licenser aktive fartøjer indsats (') fangst indsats (') 3, , , , , Uummannaq-Diskobugt 3, , , , , , , , , * * Foreløbige data for 1 Fiskeri: Fangsterne er faldet markant fra. tons i 1 til under tons i 11, og indsatsen er faldet tilsvarende. I perioden fra 1 til 13 har fangster og indsats været stigende til mere end 5 tons, mens fangstraten () har været for nedadgående siden 13 (Figur 3 og Figur ; Bilag 1). Foreløbige data fra 1 indikerer forsat lav fangstrate samt lave fangster. Biologiske undersøgelser har på grund af besparelser ikke været foretaget i Disko Bugt i 1. Udviklingen i biomassen og rekrutteringen til bestanden er derfor ukendt Fiskeri: Fangsterne udenskærs faldt fra mere end 1 tons pr. år i perioden -9 til mindre end 3 tons pr. år i perioden Foreløbige data for 1 viser et fangstniveau på 17 tons frem til og med ultimo september. Biologiske undersøgelser: Der er ingen biologiske undersøgelser i området. Standardiseret fangstrate Disko Bay - Uummannaq - indenskærs 3 1 Total fangst Standardiseret fangstrate Disko Bay- Uummannaq 3 1 Total fangst Figur 3. Disko Bugt. : fangstrater() (stiplede linjer er øvre og nedre konfidensgrænser); : total fangst. Figur. Disko Bugt. : fangstrater () (stiplede linjer er øvre og nedre konfidensgrænser); : total fangst. Side 5
6 Rådgivning vedrørende krabbefiskeriet 17/1 Sisimiut Rådgivningen er baseret på data fra biologiske undersøgelser og fra fiskeriet. Tabel 3. Fangst, fangstrater og indsats i Sisimiut indenskærs og udenskærs fra til 1 Forvaltningsområde Total fangst Kvote licenser aktive fartøjer indsats (') fangst indsats ('), , , , Sisimiut, , , , , , * * Foreløbige data for 1 Fiskeri: Fangsten steg markant fra 1 til 13, og der blev samtidig observeret et fald i fangstraten. Et mindre udtag af bestanden siden 1 har resulteret i stigende fangstrater, med udtagelse af fangstraten i 15. Foreløbige data indikerer et yderligere fald i fangster og indsats i 1, men stigende fangstrate (Tabel 3 samt Figur 5). De relativt høje fangstrater fra og fremefter skyldes primært, at fiskeriet hvert år har koncentreret indsatsen i mindre og mindre områder i det traditionelle fiskeriområde (Bilag ). Logbogsdata indikerer, at indsatsen siden 1 hovedsagelig har været koncentreret i området omkring basis-linjen i Holsteinsborg Dyb. Biologiske undersøgelser indikerer, at indenskærsbestanden ved Sisimiut er faldet med % fra til 11 (Figur 11). Siden 1 har bestanden varieret og i 15 blev der observeret en forøgelse i bestanden. Denne forøgelse er ikke forsat i 1; derimod har bestanden vist en mindre nedgang og ligger nu tæt på gennemsnittet for de sidste år. I Ndr. Strømfjord har der været fremgang i bestanden siden 13 (Figur og 7), men bestandsniveauet i 1 er uændret i forhold til 15. I 1 ligger bestandsniveauet samlet set omkring middel for hele tidsserien. let af rekrutter (de yngste krabber, der kommer til at indgå i fiskeriet i de følgende år) steg fra 5 til til det højeste niveau i tidsserien (Figur 7). I de efterfølgende år, med faldt antallet af rekrutter frem til 1 til det laveste niveau for hele tidsserien (Figur og 9). Siden 15 er der observeret en fremgang i antallet af rekrutter, og niveauet ligger nu omkring gennemsnittet for hele tidsserien (Figur ). I Ndr. Strømfjord er antallet øget markant og ligger nu over gennemsnittet for hele tidsserien (Figur 9). De rekrutter, der kommer ind i fiskeriet for første gang, har ny og hård skal og et lavt kødindhold (SC1 og SC; se tekst til Figur 1, side 9). De har siden 3 udgjort 55-7 % i det traditionelle fiskeriområde og er i Ndr. Strømfjord øget markant til et sammenligneligt niveau siden 15. Det tyder på, at fiskeriet i Sisimiut-området overvejende er baseret på unge rekrutter, og at ældre krabber med højt kødindhold (SC3 og SC) kun udgør en mindre del af den samlede, Side
7 Rådgivning vedrørende krabbefiskeriet 17/1 fiskbare bestand (Figur 1). I 1 er der i begge indenskærsområder registret et rekord højt antal krabber med helt blødt skjold, hvilket kan skyldes, at hovedparten af krabberne har skiftet skal senere end observeret de tidligere år. Standardiseret fangstrate Sisimiut 3 1 Total fangst Figur 5. Sisimiut: Udviklingen i fangster og fangstrate 1. :, stiplede linjer er øvre og nedre konfidensgrænser; : total fangst. Standardiseret fangstrate (, kg per tejne) Sisimiut indenskærs Standardiseret fangstrate (, kg per tejne) Sisimiut indenskærs Ndr Stroemfjord Figur. Sisimiut: biomasseindeks fra de biologiske undersøgelser (1997 1). :, stiplede linjer er øvre og nedre konfidensgrænser. Figur 7. i Ndr. Strømfjord: biomasseindeks fra de biologiske undersøgelser (1997 1). :, stiplede linjer er øvre og nedre konfidensgrænser. Sisimiut indenskærs Sisimiut indenskærs- Ndr. Stroemfjord Standardiseret antal (NPUE) Standardiseret antal (NPUE) Figur. Sisimiut: antal rekrutter (-1 mm CW) fra til Figur 9. i Ndr. Strømfjord: antal rekrutter (-1 mm CW (ADO-1)) fra 7 til Side 7
8 Rådgivning vedrørende krabbefiskeriet 17/ Sisimiut indenskærs Sisimiut indenskærs, Ndr. Stroemfjord 1 Procent (%) Procent (%) SC SC SC3 SC SC5 Figur 1. Skjoldkondition af voksne hanner (procent) større end mindstemålet 1 mm CW i indenskærsområdet ved Sisimiut og i Ndr. Strømfjord fra 199 til 1. SC1: Blød ny skal, lavt kødindhold; SC: Ny hård skal, lavt kødindhold; SC3: Hård skal, højt kødindhold; SC: Gammel hård skal, højt kødindhold; SC5: Gammel hård skal, kirkegårdskrabber. Fiskeri: Fangst og indsats har været faldende siden (Tabel 3 og Figur 11). Området var lukket for fiskeri i 5 og samt igen i 11 og 1. I de perioder, hvor området har været lukket for fiskeri, men hvor der alligevel har været fiskeri på et lavt niveau, er der de efterfølgende år observeret stigende fangstrater. I takt med efterfølgende stigende fangster er bestandsstørrelsen atter faldet. Siden 1 har fangsterne været stigende, og der forventes en yderligere forøgelse af fangsterne igen i 1 (Tabel 3, Figur 11 og Bilag ). Biologiske undersøgelser viser et fald i bestanden fra til, hvor niveauet var historisk lavt (Figur 1). Derefter steg biomassen frem til, men undersøgelserne viser efterfølgende et fald frem til 1. I 15 observeredes atter en fremgang, som dog ikke er fortsat i 1, hvor der observeredes et fald. Bestandens størrelse er nu lidt under middel for hele tidsserien. Fra 5 til var antallet af rekrutter stabilt (Figur 13) og lå på et relativt højt niveau. Siden 9 har antallet af rekrutter ligget på et lavt niveau, som er reduceret frem til et historisk lavt niveau i 15. I 1 er der dog flere rekrutter end observeret de seneste år. Niveauet ligger imidlertid fortsat under middel for tidsserien. De rekrutter, der kommer ind i fiskeriet for første gang, har ny, hård skal og lavt kødindhold (SC1 og SC; se tekst til Figur 1, side 9). Denne gruppe var stigende til 9 % i fangsterne frem til, hvor der i samme periode var et højt fiskeritryk. I den periode, hvor området var lukket for fiskeri, faldt andelen af bløde krabber med ny skal til 3 % (), men er siden øget til -75 %. Det tyder på, at fiskeriet i området overvejende er baseret på unge rekrutter, og at ældre krabber med højt kødindhold (SC3 og SC) kun udgør en mindre del af den samlede, fiskbare bestand (Figur 1). Side
9 Rådgivning vedrørende krabbefiskeriet 17/1 Standardiseret fangstrate Sisimiut Total fangst Standardiseret biomasse indeks (kg per tejne) Sisimiut udenskærs Figur 11. Sisimiut: fangst og fangstrater fra til 1. :, stiplede linjer er øvre og nedre konfidensgrænse; : total fangst. Figur 1. Sisimiut: Biomasseindeks fra 1999 til 1. :, stiplede linjer er øvre og nedre konfidensgrænse. Sisimiut udenskærs Sisimiut udenskærs 1 Standardiseret antal(npue) Procent (%) SC1 SC SC3 SC SC5 Figur 13. Sisimiut: antal rekrutter fra til 1. Figur 1. Skjoldkondition hos voksne hanner (procent) større end mindstemålet på 1 mm CW i udenskærsområdet ved Sisimiut fra 199 til 1. SC1: Blød ny skal, lavt kødindhold; SC: Ny hård skal, lavt kødindhold; SC3: Hård skal, højt kødindhold; SC: Gammel hård skal, højt kødindhold; SC5: Gammel hård skal, kirkegårdskrabber. Side 9
10 Rådgivning vedrørende krabbefiskeriet 17/1 Nuuk Paamiut Rådgivningen er baseret på data fra fiskeriet. Der har ikke været foretaget biologiske undersøgelser siden 1. Tabel. Fangst, fangstrater og indsats i Nuuk-Paamiut indenskærs og udenskærs fra -1. Forvaltningsområde Total fangst Kvote licenser aktive fartøjer indsats (') fangst indsats (') 3, , , , , Nuuk-Paamiut, , *Foreløbige data for 1 3, , , , , , ,173 1, , , , , , * 991 1, Fiskeri: Fangsten har været faldende fra godt.1 tons i 1 til under 3 tons fra (Tabel, Figur 15 og Bilag 3). Fangstraten har siden 1 ligget stabilt på omkring 7- kg/tejne, men steg markant i 15 til omkring 1,3 kg/tejne. Foreløbige data tyder på et tilsvarende niveau i 1 (Figur 15). 1 Nuuk - Paamiut 1 Nuuk - Paamiut Standardiseret fangstrate Total fangst Standardiseret fangstrate Total fangst Figur 15. Nuuk-Paamiut: fangst og fangstrater. : fangstrater (), stiplede linjer er øvre og nedre konfidensgrænser; : total fangst. Figur 1. Nuuk-Paamiut: Fangst og fangstrater. : fangstrater (), stiplede linjer er øvre og nedre konfidensgrænser; : total fangst. Side 1
11 Rådgivning vedrørende krabbefiskeriet 17/1 Fiskeri: Fangster har været stigende siden 11, og fangstraten har ligget stabilt på ca. -9 kg/tejne med en mindre forøgelse i 15. Foreløbige data indikerer en fangstrate på samme niveau i 1 (Tabel, Figur 1 og Bilag 3). Rekrutteringen til bestanden i både indenskærs- og udenskærsområdet er ukendt, idet der ikke foretages biologiske undersøgelser i området. Maniitsoq-Kangaamiut Tabel 5. Fangst, fangstrater og indsats i Maniitsoq-Kangaamiut indenskærs og udenskærs fra -1. Forvaltningsområde Total fangst Kvote licenser aktive fartøjer indsats (') fangst indsats (') , Maniitsoq-Kangaamiut 1, *Foreløbige data fra (inshore) (inshore) * Fiskeri: Siden 3 har fangsterne ligget på et lavt niveau (Tabel 5), og fangstraterne har varieret. Der har samtidig været et markant fald i indsats og fangstniveau frem til. Herefter øgedes fangstmængden frem til 1, men den er siden faldet til et niveau mindre end 1 tons pr. år. I takt med faldende fangstmængder og indsats har fangstraten været stigende. Fiskeri: Fangsterne har siden 1 ligget på under 1 tons pr. år, og indsatsen har været begrænset. Frem til 1 lå fangstraterne stabilt på omkring 5 kg/tejne, men har været stigende siden 13 (Tabel 5). Side 11
12 Rådgivning vedrørende krabbefiskeriet 17/1 Narsaq Qaqortoq (Kap Farvel) Tabel. Fangst, fangstrater og indsats i Narsaq Kap Farvel indenskærs og udenskærs fra -1. Forvaltningsområde Total fangst Kvote licenser aktive fartøjer indsats (') fangst indsats (') Narsaq-Qaqortoq *Foreløbige data for ? * Fiskeri: I 9 åbnedes en fiskefabrik i Narsaq. Fangstraten lå i 9 på ca. 9 kg/tejne, og den samlede fangst var 17 tons (Tabel ). Herefter steg fangst og indsats frem til 11, men såvel fangster som indsats har været faldende siden 1 til et lavt niveau i 1. Siden 15 har der ikke været fiskeri efter krabber i forvaltningsområdet (Tabel ). Fiskeriet var i 9 og 1 spredt i hele forvaltningsområdet, men det har i 11 og 1 primært været koncentreret i en mindre del af forvaltningsområdet i fjordene omkring Nanortalik by (Bilag ). I 13 og 1 har fiskeriet været på et lavt niveau, og udbredelsen har været begrænset til et mindre område. Rekrutteringen til bestanden er ukendt, idet der ikke foretages biologiske undersøgelser i området. Side 1
13 Rådgivning vedrørende krabbefiskeriet 17/ Bilag 1. Geografisk udbredelse af fiskeriindsatsen i forvaltningsområdet Disko Bugt Uummannaq 3 til 1. Data fra 1 er foreløbige. Side 13
14 Rådgivning vedrørende krabbefiskeriet 17/ Bilag. Geografisk udbredelse af fiskeriindsatsen i forvaltningsområdet Sisimiut 3 til 1. Data fra 1 er foreløbige. Side 1
15 Rådgivning vedrørende krabbefiskeriet 17/ Bilag 3. Geografisk udbredelse af fiskeriindsatsen i forvaltningsområdet Nuuk - Paamiut 3 til 1. Side 15
16 Rådgivning vedrørende krabbefiskeriet 17/ Bilag 3. Geografisk udbredelse af fiskeriindsatsen i forvaltningsområdet Nuuk - Paamiut Data fra 1 er foreløbige. Side 1
17 Rådgivning vedrørende krabbefiskeriet 17/ Bilag. Geografisk udbredelse af krabbefiskeriet i forvaltningsområdet Narsaq-Qaqortoq (Kap Farvel) 9-1. Der har ikke været fisket efter krabber i området i 15 og 1. Side 17
Bestandsstatus for krabber og rådgivning til krabbefiskeriet for
Bestandsstatus for krabber og rådgivning til krabbefiskeriet for 13-1 Forvaltningsmæssigt er vestkysten inddelt i områder: Upernavik, Disko Bugt - Uummannaq, Sisimiut, Maniitsoq - Kangaamiut, Nuuk - Paamiut
Læs mereRådgivning om krabbefiskeriet for 2015 2016 samt status for krabbebestanden. Opdatering
Rådgivning vedrørende krabbefiskeriet 15/1 Rådgivning om krabbefiskeriet for 15 1 samt status for krabbebestanden. Opdatering Den grønlandske vestkyst er i forhold til krabbeforvaltningen inddelt i seks
Læs mereTabel 1. Rådgivning af fangstniveauer i 2012 krabber for de enkelte forvaltningsområder. Rådgivning udenskærs Fangst i tons 2010 indenskærs
Krabber i Vestgrønland Baggrund Fiskeriet efter krabber i de kystnære områder startede i Disko Bugt og ved Sisimiut i midten af 199 erne, og er siden udvidet til området fra Kap Farvel i syd til Upernavik
Læs mere1. Sammendrag af rådgivningen
Krabber i Vestgrønland Baggrund Fiskeriet efter krabber i de kystnære områder startede i Disko Bugt og ved Sisimiut i midten af 199 erne, og er siden udvidet til området fra Kap Farvel i syd til Upernavik
Læs mereFangst i tons 2008 indenskærs
Rådgivning for krabber 1 Krabber i Vestgrønland Baggrund Fiskeriet efter krabber i de kystnære områder startede i Disko Bugt og ved Sisimiut i midten af 199 erne, og er siden udvidet til området fra Kap
Læs mereKrabberådgivning for af AnnDorte Burmeister, Pinngortitaleriffik
Krabberådgivning for 211 af AnnDorte Burmeister, Pinngortitaleriffik Bestands status indikatorer Måling af krabber Undersøgelsesskibet Adolf Jensen Indikationer for bestandsstatus kort sigt (1 til 3 år)
Læs mereKrabberådgivning for 2013 og 2014 af AnnDorte Burmeister, Pinngortitaleriffik
Krabberådgivning for 213 og 21 af AnnDorte Burmeister, Pinngortitaleriffik Indikatorer for bestandsstatus Måling af krabber Undersøgelsesskibet Sanna 1 Indikationer for bestandsstatus kort sigt (1 til
Læs mereKrabber i Vestgrønland. 1. Sammendrag af rådgivningen
Krabber i Vestgrønland Baggrund Fiskeriet efter krabber i de kystnære områder begyndte i Disko Bugt og ved Sisimiut i midten af 1990 erne, og er siden udvidet til området fra Kap Farvel i syd til Upernavik
Læs mereDen biologiske rådgivning for 2015 fra NAFO.
PINNGORTITALERIFFIK GREENLAND INSTITUTE OF NATURAL RESOURCES GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 7 DK-39 NUUK GREENLAND PHONE (+99) 3 FAX (+99) 3 www.natur.gl Sammendrag af den biologiske rådgivning for fra
Læs mereSammendrag af den biologiske rådgivning for 2019 om fiskebestande behandlet i NAFO-regi
PINNGORTITALERIFFIK GREENLAND INSTITUTE OF NATURAL RESOURCES GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 7 DK-39 NUUK GREENLAND PHONE (+99) 3 1 FAX (+99) 3 1 1 WEB WWW.NATUR.GL Sammendrag af den biologiske rådgivning
Læs mereDen biologiske rådgivning for 2013 fra NAFO.
PINNGORTITALERIFFIK GREENLAND INSTITUTE OF NATURAL RESOURCES GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 7 DK-39 NUUK GREENLAND PHONE (+99) 3 1 FAX (+99) 3 1 1 WEB WWW.NATUR.GL Sammendrag af den biologiske rådgivning
Læs mereSammendrag
PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT GREENLAND INSTITUTE OF NATURAL RESOURCES P.O. BOX 570 DK-3900 NUUK GREENLAND PHONE (+299) 36 12 00 FAX (+299) 36 12 12 Sammendrag 26.06.2007 20.00-11 Vedr.:
Læs mereSammendrag af den biologiske rådgivning for 2020 om fiskebestande behandlet i ICES og NAFO-regi.
PINNGORTITALERIFFIK GREENLAND INSTITUTE OF NATURAL RESOURCES GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 570 DK-3900 NUUK GREENLAND PHONE (+299) 36 12 00 FAX (+299) 36 12 12 WEB WWW.NATUR.GL Sammendrag af den biologiske
Læs mereDen biologiske rådgivning for 2011 fra ICES og NAFO.
PINNGORTITALERIFFIK GREENLAND INSTITUTE OF NATURAL RESOURCES GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 57 DK-39 NUUK GREENLAND PHONE (+299) 36 12 FAX (+299) 36 12 12 WEB WWW.NATUR.GL Sammendrag af den biologiske
Læs merePINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT GREENLAND INSTITUTE OF NATURAL RESOURCES
PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT GREENLAND INSTITUTE OF NATURAL RESOURCES Postboks 570 3900 Nuuk Grønland Tlf. 36 12 00 Fax 36 12 12 www.natur.gl Sammendrag af rådgivning for 2018 om fiskeri
Læs mereGRØNLANDS NATURINSTITUT GREENLAND INSTITUTE OF NATURAL RESOURCES
PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT GREENLAND INSTITUTE OF NATURAL RESOURCES Sammendrag af fiskerådgivningen for 2009 Journal.: 20.00-11/2008 Nuuk 26. juni 2008 Vedr.: Den biologiske rådgivning
Læs mereDen biologiske rådgivning for 2012 fra ICES og NAFO.
PINNGORTITALERIFFIK GREENLAND INSTITUTE OF NATURAL RESOURCES GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 57 DK-39 NUUK GREENLAND PHONE (+299) 36 12 FAX (+299) 36 12 12 WEB WWW.NATUR.GL Sammendrag af den biologiske
Læs merePINNGORTITALERIFFIK P.O.BOX 570
PINNGORTITALERIFFIK P.O.BOX 570 GREENLAND INSTITUTE OF NATURAL RESOURCES GRØNLANDS NATURINSTITUT DK-3900 NUUK GREENLAND PHONE (+299) 36 12 00 FAX (+299) 36 12 12 WEB WWW.NATUR.GL Departementet for Uddannelse,
Læs mereSammendrag af den biologiske rådgivning for 2018 om fiskebestande behandlet i ICES og NAFO-regi.
PINNGORTITALERIFFIK GREENLAND INSTITUTE OF NATURAL RESOURCES GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 570 DK-3900 NUUK GREENLAND PHONE (+299) 36 12 00 FAX (+299) 36 12 12 WEB WWW.NATUR.GL Sammendrag af den biologiske
Læs merePINNGORTITALERIFFIK P.O.BOX 570
PINNGORTITALERIFFIK P.O.BOX 57 DK-39 NUUK GREENLAND INSTITUTE OF NATURAL RESOURCES GREENLAND GRØNLANDS NATURINSTITUT PHONE (+299)36 12 FAX (+299)361212 WEB WWW.NATUR.GL Sammendrag af den biologiske rådgivning
Læs mereSammendrag af den biologiske rådgivning for 2019 om fiskebestande behandlet i ICES-regi
PINNGORTITALERIFFIK GREENLAND INSTITUTE OF NATURAL RESOURCES GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 570 DK-3900 NUUK GREENLAND PHONE (+299) 36 12 00 FAX (+299) 36 12 12 WEB WWW.NATUR.GL Sammendrag af den biologiske
Læs mereICES rådgivning for af 36
ICES rådgivning for 2015 1af 36 Torsk Forvaltningsplanen skelner mellem Øst og Vestgrønland. Rådgivning opdelt i inden og udenskærs bestand. 500 400 West Greenland offshore East Greenland offshore tch
Læs mereHelle Siegstad Afdelingschef Grønlands Naturinstitut. Kunster Aka Høgh
Helle Siegstad Afdelingschef Grønlands Naturinstitut Kunster Aka Høgh Rådgivning for fiskebestande 211 ICES NAFO Torsk Hellefisk Østgrønland, Island, Færøerne Rødfisk Lodde Norsk farvand Fiskeriaftale
Læs mereDen biologiske rådgivning for fiskebestande for 2013 fra ICES.
PINNGORTITALERIFFIK GREENLAND INSTITUTE OF NATURAL RESOURCES GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 57 DK-39 NUUK GREENLAND PHONE (+299) 36 12 FAX (+299) 36 12 12 WEB WWW.NATUR.GL Sammendrag af den biologiske
Læs mereDen biologiske rådgivning for fiskebestande for 2014 fra ICES.
PINNGORTITALERIFFIK GREENLAND INSTITUTE OF NATURAL RESOURCES GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 570 DK-3900 NUUK GREENLAND PHONE (+299) 36 12 00 FAX (+299) 36 12 12 WEB WWW.NATUR.GL Sammendrag af den biologiske
Læs mereDen biologiske rådgivning for 2016 fra ICES og NAFO.
PINNGORTITALERIFFIK GREENLAND INSTITUTE OF NATURAL RESOURCES GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 57 DK-39 NUUK GREENLAND PHONE (+299) 36 12 FAX (+299) 36 12 12 WEB WWW.NATUR.GL Sammendrag af den biologiske
Læs mereBestandsstatus af krabber (Chionoecetes opilio) ved Vestgrønland og biologisk rådgivning for 1999
Bestandsstatus af krabber (Chionoecetes opilio) ved Vestgrønland og biologisk rådgivning for 1999 AnnDorte Burmeister Teknisk rapport nr. 19, december 1998 Pinngortitaleriffik, Grønlands Naturinstitut
Læs mereEksport i mill total
Sælskind % Andre fisk 3% Kammusling 1% Andet 2% Miner 1% Torsk 7% Rejer 54% Krabber 2% Hellefisk 21% Eksport i 29-1.923 mill total (28: 2.48 mill. total) Rådgivning for fiskebestande 212 ICES NAFO Torsk
Læs mereICES rådgivning for fiskebestande i 2015.
PINNGORTITALERIFFIK GREENLAND INSTITUTE OF NATURAL RESOURCES GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 57 DK-39 NUUK GREENLAND PHONE (+299) 36 12 FAX (+299) 36 12 12 WEB WWW.NATUR.GL Sammendrag af den biologiske
Læs mereGrønlandske fisk, rejer, krabber og muslinger - en status over vigtige ressourcer, 1. oktober 1998. Serie: Teknisk rapport nr.
Forside 1 Titel: Grønlandske fisk, rejer, krabber og muslinger en status over vigtige ressourcer, 1. oktober 1998 Serie: Teknisk rapport nr. 17, oktober 1998 Udgiver: Forsidefoto: Pinngortitaleriffik,
Læs mereForsøgsfiskeri efter trold- og snekrabber ved Østgrønland juli og august 2018
Forsøgsfiskeri efter trold- og snekrabber ved Østgrønland juli og august 2018 AnnDorte Burmeister og Camilla Wentzel Teknisk rapport nr. 107, 2019 Titel: Forfatter(e): Forsøgsfiskeri efter trold- og snekrabber
Læs mereHøringssvar angående forhøjelse af kvoten for narhvalbestanden i Melville Bugt i 2014, samt svar til spørgsmål angående hvid- og narhvalbestande.
PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 570, DK-3900 NUUK TEL (+299) 36 12 00 / FAX (+299) 36 12 12 Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug Afdelingen for Fangst og Jagt Kopi til: Departementet
Læs mereRådgivning 2015 (tons) 6.300 6.300 9.015-5.000-4.015 Maks. 6.000 6.000 8.379-5.611-2.768
Art Rådgivning 2014 Hellefisk Kystnært 1 Upernavik 2 joller = 55,4631 % fartøj = 44,5369 % Uummannaq 3 joller = 66,9650 % fartøj = 33,0350 % 6.300 6.300 9.015 5.000 4.015 Maks. 6.000 6.000 8.379 5.611
Læs mereØkonomisk Råds seminar jan Harvest Control Rules eller noget der ligner - i vores forvaltning af fiskeressourcer
Harvest Control Rules eller noget der ligner - i vores forvaltning af fiskeressourcer Emanuel Rosing Chefkonsulent APN Lovgrundlag Landstingslov nr. 18 af 31. oktober 1996 om fiskeri 13 ændringslove frem
Læs mere2. Hvis ja til spm 1: Hvad er tallene for de enkelte forvaltningsområder, og for de enkelte kvoterede fangstdyr i de nævnte år?
Aalisarnermut, Piniarnermut Nunalerinermullu Naalakkersuisoq Naalakkersuisoq for Fiskeri, Fangst og landbrug NAALAKKERSUISUT GOVERNMENT OF GREENLAND Medlem af Inatsisartut, Sofia Geisler, Inuit Ataqatigiit
Læs mereDen biologiske rådgivning for 2017 fra ICES og NAFO.
PINNGORTITALERIFFIK GREENLAND INSTITUTE OF NATURAL RESOURCES P.O.BOX 57 DK-39 NUUK GREENLAND GRØNLANDS NATURINSTITUT PHONE (+299) 36 12 FAX (+299) 36 12 12 WEB WWW.NATUR.GL Sammendrag af den biologiske
Læs mereHotelovernatningsstatistikken 1999
Turisme 2000:3 Endelige tal Figur 1 Denne publikation indeholder de endelige tal for hotelovernatningerne i Grønland 1999. Der skal gøres opmærksom på, at data ikke er direkte sammenlignelige med data
Læs mereIndhandling af sælskind fordelt på arter, for perioden i stk. Indhandling af sælskind fordelt på arter, for perioden i stk.
Fiskeri og fangst 2001:1 Indhandlinger af sælskind for perioden 1988-1998 Figur 1 Indhandling af sælskind fordelt på arter, for perioden 1988-1998 i stk. Stk 50.000 45.000 40.000 35.000 30.000 25.000 20.000
Læs mereBestandsundersøgelse af krabben Chionoecetes opilio i Sydgrønland sept. - okt. 1998
Bestandsundersøgelse af krabben Chionoecetes opilio i Sydgrønland sept. - okt. 1998 Teknisk rapport nr. 14, marts Pinngortitaleriffik, Grønlands Naturinstitut 1 Titel: Bestandsundersøgelse af krabben Chionoecetes
Læs mereIndhandling og fangst af fisk og skaldyr 1. halvår 2014
Fiskeri og Fangst Indhandling og fangst af fisk og skaldyr 1. halvår 2014 Indholdsfortegnelse Side 1. Indhandling af fisk og skaldyr 2 2. Havgående fiskeri 2 Tabel 1 Indhandling af fisk og skaldyr fordelt
Læs mereTurisme. Hotelovernatningsstatistikken 2002 2003:1. Færre overnattede på hoteller i 2002
Turisme 2003:1 Hotelovernatningsstatistikken 2002 Færre overnattede på hoteller i 2002 Denne publikation indeholder statistik for overnatninger på landets hoteller, sømandshjem, højskoler og en levnedsmiddelskole
Læs mereLandsstyret besluttede følgende på sit møde 20. november. Forvaltningsplan for opbygning af en fremtidig torskebestand i grønlandske farvande
TEMA - Torsk Der er stor forskel på det kystnære og det havgående fiskeri. De havgående fartøjer, der skal have licens, benytter trawl eller langline. Det kystnære fiskeri domineres af små fartøjer der
Læs mereKalaallit Nunaanni Naatsorsueqqissaartarfik BEFOLKNING. Antal levendefødte og antal døde Kilde: Danmarks Statistik og Grønlands Statistik.
Kalaallit Nunaanni Naatsorsueqqissaartarfik Opgørelser fra Grønlands Statistik 1999:3 BEFOLKNING Fertilitetsudviklingen i Grønland 1971-1998 Indledning Grønland har i de sidste 50 år gennemlevet store
Læs mereKalaallit Nunaanni Naatsorsueqqissaartarfik. Hotelovernatningsstatistikken 1998. Antal registrerede hotelovernatninger 1997 og 1998 18.411 15.
Kalaallit Nunaanni Naatsorsueqqissaartarfik Opgørelser fra Grønlands Statistik 1998:3 TURISME Endelige tal Figur 1 Denne publikation indeholder de endelige tal for hotelovernatningerne i Grønland 1998.
Læs mereForsøgsfiskeri efter krabber ved Upernavik, august til oktober 2002 Teknisk rapport nr 51, marts 2003 Pinngortitaleriffik, Grønlands Naturinstitut 1
Forsøgsfiskeri efter krabber ved Upernavik, august til oktober 22 Teknisk rapport nr 51, marts 23 Pinngortitaleriffik, Grønlands Naturinstitut 1 Titel: Forsøgsfiskeri efter krabber ved Upernavik, august
Læs merePandalus borealis. Barents Sea andsvalbard. West Greenland East Greenland/ Denmark Strait. Iceland offshore and inshore. Skagerrak/ Norwegian deep
Pandalus borealis West Greenland East Greenland/ Denmark Strait Iceland offshore and inshore Barents Sea andsvalbard Fladen Ground Skagerrak/ Norwegian deep Newf./Lab./Baffin I. Farn Deep Gulf of St. Lawrence
Læs merePINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 570, DK-3900 NUUK TEL (+299) 36 12 00 / FAX (+299) 36 12 12
PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 57, DK-39 NUUK TEL (+299) 36 12 / FAX (+299) 36 12 12 Til: Departementet for Fiskeri, Fangst & Landbrug Styrelse for Fiskeri, Fangst & Landbrug Departamentet
Læs mereKapitel 5. Husstandsorienteret indkomststatistik
Kapitel 5. Husstandsorienteret indkomststatistik Tabel 5.1 a Gennemsnitlig husstandsindkomst (brutto) fordelt på deciler, 2002 Antal 1. decil 2. decil 3. decil 4. decil 5. decil 6. decil 7. decil 8. decil
Læs mereNOTAT. Udvikling i ilandbragte mængder torsk samt kvoter fordelt på bestande
Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri L 19 - Svar på Spørgsmål 6 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fiskeridirektoratet Den 22. februar 27 J.nr.: NOTAT Vedr.: Pris- og mængdeudviklingen
Læs mereHS ANALYSE BOX NUUK TLF / Ældres livsvilkår
Bilag 1 1 HS ANALYSE BOX 1430 3900 NUUK TLF 322285/533531 SKYDS@GREENNET.GL Ældres livsvilkår - En undersøgelse af befolkningen over 55 år Undersøgelsen er gennemført på foranledning af Departementet for
Læs mereOvernatningsstatistikken 2003
Turisme 2004:2 Overnatningsstatistikken 2003 Sammenfatning Antallet af registrerede overnatninger steg med 3,8 pct. i 2003 Færre gæster trods flere registrerede overnatninger i 2003 Figur 1. Antallet af
Læs mereGenetik hos fisk i Grønland
Genetik hos fisk i Grønland Resultater af videnskabelige undersøgelser Diskussion af betydningen for forvaltningen Jakob Hemmer-Hansen DTU Aqua Sektion for Marine Levende Ressourcer 6/25/2017 1. 2. 3.
Læs mereFiskeri og fangst. Fiskeri- og fangststatistik 1998, endelige tal 2000:6
Fiskeri og fangst 2000:6 Indledning Denne publikation indeholder endelige tal for fiskeri- og fangststatistik 1998. Årsstatistikken beregnes som summen af 1998-månedsopgørelser samt korrektioner og reviderede
Læs mereHusk, at nedlagte dyr skal rapporteres med fangstskemaet i PINIARNEQ og særmeldingsskema på bagsiden af licensen skal returneres til kommunen.
Aalisarnermut, Piniarnermut Nunalerinermullu Naalakkersuisoqarfik Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug Bilag 1: Jagtperioder og kvoter i de enkelte regioner. Bilag 2: Fangsttal for rensdyr og
Læs mereKapitel 6 Personorienteret indkomststatistik baseret på skattepligtig indkomst
Kapitel 6 Personorienteret statistik baseret på skattepligtig Tabel 6.1 a Gennemsnitlige skattepligtige er for skatteansættelser fordelt på kommuner, 1992-2002 Kr. Hele landet... 135.803 135.233 136.322
Læs mereForvaltningsplan for havgående torsk i Sydvest og Østgrønland
Forvaltningsplan for havgående torsk i Sydvest og Østgrønland Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug Marts 2019 Foto: Rebecca Gustafsson, Visit Greenland 1 Formål og juridisk grundlag Forvaltningsplanen
Læs mereFiskeri og fangst. Indhandling og slagtning af pattedyr Indhold
Fiskeri og fangst Indhandling og slagtning af pattedyr 2014 Indhold Metode... 2 Indhandlinger mv.... 2 Tabel 1. Indhandling af sælskind, 2011-2014...3 Tabel 2. Indhandling af sælskind fordelt på by og
Læs mereKalaallit Nunaanni Naatsorsueqqissaartarfik KRIMINALSTATISTIK. Kriminalretlige afgørelser i Grønland 1993-1998
Kalaallit Nunaanni Naatsorsueqqissaartarfik Opgørelser fra Grønlands Statistik 1999:2 KRIMINALSTATISTIK Kriminalretlige afgørelser i Grønland Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Kriminalstatistikkens indhold
Læs mereOvernatningsstatistikken 2010. Udvalgte indikatorer Observationer Ændring
Turisme 2011:2 Overnatningsstatistikken 2010 Sammenfatning Antallet af registrerede overnatninger faldt med 3,9 pct. i 2010 Færre overnattende gæster i 2010 Antallet af registrerede overnatninger faldt
Læs mereIndhandling og fangst af fisk og skaldyr 1. halvår 2011
Fiskeri & Fangst 2011:2 Indhandling og fangst af fisk og skaldyr 1. halvår 2011 Indholdsfortegnelse Indhandling af fisk og skaldyr................................. 3 Havgående fiskeri............................................
Læs mereF. Vejledning til udfyldelse af logbog til kystnært fiskeri med passive redskaber
F. Vejledning til udfyldelse af logbog til kystnært fiskeri med passive redskaber Grønlands Fiskerilicenskontrol (GFLK) har sammen med Pinngortitaleriffik, Grønlands Naturinstitut, udarbejdet denne logbog.
Læs mereNarhvalsfangst per bestand kvoteår 2016
Narhvalsfangst per bestand kvoteår 2016 Qaanaaq fangst Kvote Etah 0 5 Qaanaaq 63 98 Melville Bugt Bestand fangst Kvote#* Savissivik 11 18 Upernavik 79 52 Resterende kvote 90 70 #49 til erhversfangere,
Læs mereOvernatningsstatistikken Januar Februar Marts April Maj Juni Juli August September Oktober November December
Turisme 2005:1 Overnatningsstatistikken 2004 Sammenfatning Antallet af registrerede overnatninger faldt med 1,0 pct. i 2004 Flere overnattende gæster i 2004 Antallet af registrerede overnatninger faldt
Læs mereSelvstyrets bekendtgørelse nr. 8 af 8. april 2016 om licens og kvoter til fiskeri
Selvstyrets bekendtgørelse nr. 8 af 8. april 2016 om licens og kvoter til fiskeri I medfør af 9, 10, 10a, 10b, 11, 13, stk. 2 og stk. 3, 23, 24, 33, stk. 2 og 34, stk. 3 i Landstingslov nr. 18 af 31. oktober
Læs mereBiologisk rådgivning for moskusokse- og rensdyrfangst 2015/2016 vinter
Biologisk rådgivning for moskusokse- og rensdyrfangst 2015/2016 vinter 3900Nuuk Postboks 269 Departementet for Fiskeri Fangst og Landbrug Aalisarnermut, Piniarnermut Nunalerinermullu Naalakkersuisoqarfik
Læs mereEnergi. Registrerede motorkøretøjer. Fortsat stigning i antallet af personbiler
Energi Registrerede motorkøretøjer Fortsat stigning i antallet af personbiler Antallet af personbiler stiger fortsat, og rundede sidste år 4.000 registrerede. Ved årsskiftet pr. 1. januar 2015 var der
Læs mereSelvstyrets bekendtgørelse nr. 9 af 17. juli 2014 om licens og kvoter til fiskeri Historisk. Anvendelsesområde
Selvstyrets bekendtgørelse nr. 9 af 17. juli 2014 om licens og kvoter til fiskeri Historisk I medfør af 9, 10, 10a, 11, 13, stk. 2 og stk. 3, 23, 33, stk. 2 og 34, stk. 3 i Landstingslov nr. 18 af 31.
Læs mereNye tal i statistikbanken
Nye tal i statistikbanken Arbejdsmarked 2011:1 Flere ledige i byerne Flere personer der er berørt af ledighed og medio ledighed Figur 1. Antallet af berørte af ledighed i byerne var i gennemsnit pr. måned
Læs mereKapitel 2. Indblik i indkomstniveauet og indkomstfordelingen i Grønland
Kapitel 2. Indblik i indkomstniveauet og indkomstfordelingen i Grønland Oversigt 2.1. Udviklingen i personlige indkomster og skatter mv. 1993-2002. 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 Mio.
Læs mereNAALAKKERSUISUT. Til medlem af Inatsisartut, Aqqaluaq B. Egede, Inuit Ataqatigiit. Svar på 37 spørgsmål nr. 239 fra Aqqaluaq B. Egede. Spørgsmål 1.
Inuussutissarsiornermut, Suliffeqarnermut, Niuernermut Nunanuliu Allanut Naalakkersuisoq Naalakkersulsoq for Erhverv, Arbejdsmarked, Handel og Udenrigsanliggender NAALAKKERSUISUT GOVERNMENT OF GREEN l
Læs mereKapitel 3. FØDSELSSTATISTIK
Kapitel 3. FØDSELSSTATISTIK I 2011 blev der registreret 810 fødsler (9 tvillinger, 1 trilling, 821 fødte). Dette svarer til en fødselsrate på 57,3 fødsler pr. 1.000 kvinder i alderen 15-49 år. I 2012 blev
Læs mereKapitel 4. PROVOKEREDE ABORTER
Kapitel 4. PROVOKEREDE ABORTER Antallet af foretagne legale aborter steg fra 821 i 22 til 869 i 23. Abortraten pr 1. 15-49-årige kvinder var således 6,7. Antallet af aborter har gennem de sidste 15 år
Læs mereCITES non detriment findings
CITES non detriment findings for havpattedyr i Grønland 2017 Greenland Institute of Natural Resources, CITES Scientific Authority in Greenland Vurdering af bæredygtig eksport for CITES liste II arter fra
Læs mereNye tal i Statistikbanken
Nye tal i Statistikbanken 2011:2 28. juni 2011 Ledigheden i byerne i 1. kvartal 2011 Antallet af ledige steg i forhold til 1. kvartal 2010 Figur 1. I 1. kvartal 2011 var 3.073 personer i gennemsnit pr.
Læs mereRegistrerede motorkøretøjer. Figur 1. Bestand af person-, vare- og lastbiler pr. 1. januar
Energi 3. maj 2017 Registrerede motorkøretøjer Antallet af vare- og lastbiler er atter stigende, men kan ikke følge med den store stigning i antallet af registrerede personbiler Ved årsskiftet den 1. januar
Læs mereTilgangen af boliger og boligbestand Flest nye boliger finansieres med 10/40/50 1 -ordningen
Boliger 2006:1 Tilgangen af boliger og boligbestand 2005 Flest nye boliger finansieres med 10/40/50 1 -ordningen 192 nye boliger flest i storbyerne Der var en tilgang på 192 boliger sidste år. Af disse
Læs mereForslag til: Selvstyrets bekendtgørelse nr. xx, af xx. xxx 2013 om kystnært fiskeri efter hellefisk
Forslag til: Selvstyrets bekendtgørelse nr. xx, af xx. xxx 2013 om kystnært fiskeri efter hellefisk I medfør af 10, 10a, 13, stk. 2 og stk. 3, 23, 33, stk. 1, nr. 3, og stk. 2, og 34, stk. 3, i Landstingslov
Læs mere2016 statistisk årbog
2016 statistisk årbog 1. Førskoleinstitutioner og folkeskolen Førskoleinstitutioner og folkeskolen Daginstitutions- og skoleområdet hører under Departementet for Uddannelse, Forskning og Nordisk Samarbejde.
Læs mereBoligsikring. Modtagere af Boligsikring i december
Boligsikring Modtagere af Boligsikring i december I nærværende statistik opgøres en husstand som boligsikringsmodtager, hvis summen af registrerede boligsikringsbetalinger til personerne i hustanden er
Læs merenord fra et punkt på ñskeriten-itoriets basislinie ret øst langs 66 55'5 N til et punkt på fastlandet syd for Sisimiut; mod syd fra et punkt på ñskeri
selvstyrets bekendtgørelse nr. 23 al' 30. december 2015 om kvoter for fiskeri i 2015 [medfør af 5, stk. l, 9 stk. l, l0, 14, stk. 2, 33, stk. 2 og 3, og 34, stk. 3, i landstingslov nr. 18 af 3 1. oktober
Læs mereFolketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har ved skrivelse af 30. januar 2007 udbedt sig min besvarelse af følgende spørgsmål:
Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri L 19 - Svar på Spørgsmål 3 Offentligt Folketinget Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri København, den 8. februar 27 Sagsnr.: 1874/266163 Folketingets
Læs mereBEFOLKNING. Kalaallit Nunaanni Naatsorsueqqissaartarfik. Opgørelser fra Grønlands Statistik 1998:2. Befolkningsprognoser 1998.
Kalaallit Nunaanni Naatsorsueqqissaartarfik Opgørelser fra Grønlands Statistik 1998:2 BEFOLKNING Befolkningsprognoser 1998. Revideret udgave I denne publikation offentliggøres en række hovedresultater
Læs mereDet meste af havet er fisketomt
OVERBLIK januar 2014 Det meste af havet er fisketomt Der har i den offentlige debat været rejst en række spørgsmål vedr. fiskeriressourcerne i Grønland. Hvorfor er Grønlands fiskeriudbytte lavt i sammenligning
Læs mereFiskeri og Fangst 2009:2. Fiskeri og Fangst
Fiskeri og Fangst 2009:2 Fiskeri og Fangst 2008 Indholdsfortegnelse Metode... 3 Fiskeri... 4 Fangst... 4 Tabel 1 Indhandling af fisk og skaldyr fordelt på arter, 2005-2008... 6 Tabel 2 Indhandling af rejer
Læs mereBiologisk rådgivning for moskusokse- og rensdyrfangst 2015/2016 vinter 3900Nuuk Postboks 269 Departementet for Fiskeri Fangst og Landbrug Aalisarnermu
Biologisk rådgivning for moskusokse- og rensdyrfangst 2015/2016 vinter 3900Nuuk Postboks 269 Departementet for Fiskeri Fangst og Landbrug Aalisarnermut, Piniarnermut Nunalerinermullu Naalakkersuisoqarfik
Læs mereFiskeri og fangst 28. marts 2018
Fiskeri og fangst 28. marts 2018 Fiskeri 2017 METODE... 2 INDHANDLINGER... 4 HAVGÅENDE FISKERI... 4 FISKEFARTØJER OG INDHANDLINGSVÆRDIER... 4 Tabel 1. Total indhandling af fisk og skaldyr på arter, 2014-2017...
Læs mereNotat vedr. betydning for fiskeriet af gulål og blankål ved en ændring af det nuværende mindstemål og fremtidig indsatsreduktion.
DTU Aqua Sektion for Ferskvandsfiskeri J.nr. 12. august 2008 Notat vedr. betydning for fiskeriet af gulål og blankål ved en ændring af det nuværende mindstemål og fremtidig indsatsreduktion. 1. Formål.
Læs mereOvernatningsstatistik 6. februar 2017
Overnatningsstatistik 6. februar 2017 Overnatninger i 2016 Overnattende gæster i 2016 Der har i 2016 været det højeste antal overnatninger siden registreringen begyndte i år 1994. Der blev foretaget i
Læs mereForslag til: Selvstyrets bekendtgørelse nr. xx af xx. xxx 2017 om licens og kvoter til fiskeri
Forslag til: Selvstyrets bekendtgørelse nr. xx af xx. xxx 2017 om licens og kvoter til fiskeri I medfør af 9, 10, 10a, 10b, 11, 13, stk. 2 og stk. 3, 23, 24, 33, stk. 2 og 34, stk. 3 i Landstingslov nr.
Læs mereIndholdsfortegnelse. Forord... 4 Husstande og boligoverskud... 5 Bygningskategorier... 6 Oversigt og økonomi... 7
Indholdsfortegnelse Forord... 4 Husstande og boligoverskud... 5 Bygningskategorier... 6 Oversigt og økonomi... 7 Forord Selvstyrets boligafdelinger har i mange år været belastet af dårlig økonomi og nedslidte
Læs mereHøringsparter: Revision af fuglebekendtgørelsen á 2009
Antal aktive reder Aalisarnermut, Piniarnermut Nunalerinermullu Naalakkersuisoqarfik Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug Høringsparter: PAIAN Grønlands Naturinstitut KNAPK SQAPK TPAK GFLK KANUKOKA
Læs mereHermed meddeles fra APNN fangstperioder og -kvoter for rensdyr og moskusokser 2016 vinter.
Aalisarnermut, Piniarnermut Nunalerinermullu Naalakkersuisoqarfik Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug Pressemeddelelse Fangstperioder og -kvoter for rensdyr og moskusokser 2016 vinter. Hermed
Læs mereFiskeri og Fangst 2011:1. Fiskeri og Fangst
Fiskeri og Fangst 2011:1 Fiskeri og Fangst 2010 Indholdsfortegnelse Metode...................................................... 3 Fiskeri........................................................ 4 Fangst.........................................................
Læs mereEnergi. Registrerede motorkøretøjer. Antallet af personbiler tidoblet på knap 50 år
Energi Registrerede motorkøretøjer Antallet af personbiler tidoblet på knap 50 år Ved årsskiftet 2013-2014 kørte der mere end ti gange så mange personbiler rundt på de grønlandske veje som for knap 50
Læs mereFangstperioder og -kvoter for rensdyr og moskusokser 2014 og 2015 vinter.
Aalisarnermut, Piniarnermut Nunalerinermullu Naalakkersuisoqarfik Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug Fangstperioder og -kvoter for rensdyr og moskusokser 2014 og 2015 vinter. Fangstperioder
Læs mereFiskeri og fangst 30. marts 2016
Fiskeri og fangst 30. marts 2016 Fiskeri 2015 Indholdsfortegnelse Metode... 2 Indhandlinger... 4 Havgående fiskeri... 4 Fiskefartøjer og indhandlingsværdier... 5 Tabel 1. Total indhandling af fisk og skaldyr
Læs mereFiskeri og fangst 27. maj 2015
Fiskeri og fangst 27. maj 2015 Fiskeri og fangst 2014 Indhold Indhold... 1 Metode... 2 Indhandlinger... 4 Havgående fiskeri... 4 Fiskefartøjer og indhandlingsværdier... 4 Tabel 1. Indhandling af fisk og
Læs merePandalus borealis. Barents Sea andsvalbard. West Greenland East Greenland/ Denmark Strait. Iceland offshore and inshore. Skagerrak/ Norwegian deep
Pandalus borealis West Greenland East Greenland/ Denmark Strait Iceland offshore and inshore Barents Sea andsvalbard Fladen Ground Skagerrak/ Norwegian deep Newf./Lab./Baffin I. Farn Deep Gulf of St. Lawrence
Læs mereGRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Departementet/Miljøenheden Sagsnr.: 21449/ 578683 Den 20. september 2012 FVM 187 GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG om forslag til Rådets forordning
Læs mereKapitel 7. Tuberkulose
Kapitel 7. Tuberkulose Tuberkulose er en smitsom sygdom, som har været i stigning i Grønland siden midten af 1980 erne. Dette kan ses i figur 1 og tabel 1. Stigningen kulminerede i 2010 med 115 tilfælde
Læs mere