Betænkning om Retslægerådet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Betænkning om Retslægerådet"

Transkript

1 Betænkning om Retslægerådet Afgivet af et af Justitsministeriet nedsat udvalg Betænkning nr København 1990

2 Publikationen kan købes i boghandelen eller hos Statens Informationstjeneste Postboks 1103,1009 København K. Telefon Postgirokonto nr Ved fremsendelse af check eller ved indbetaling på giro til Statens Informationstjeneste undgås ekspeditionsgebyr. ISBN Ju bet. B. Stougaard Jensen, Kbh. K

3 INDHOLDSFORTEGNELSE Side Kapitel 1. Indledning Udvalgets nedsættelse, kommissorium og sammensætning Udvalgets arbejde Resumé 13 Kapitel 2. Den historiske udvikling loven loven loven 23 Kapitel 3. Oversigt over gældende regler for Retslægerådet Indledning Sammensætningen af Retslægerådet Retslægerådets arbejdsform Retslægerådets arbejdsområder 28 Kapitel 4. Retslægerådets placering i forhold til andre myndigheder m.v Indledning Gennemgang af andre myndigheder m.v. 32 a. Sundhedsstyrelsen 32 b. Justitsministeriet 33 c. Det Etiske Råd 33 d. Sundhedsvæsenets Patientklagenævn 34 e. Arbejdsskadestyrelsen 36 f. Domstolene (herunder udvalgets overvejelser og konklusion om benyttelse af andre sagkyndige) 36 g. Den Almindelige Danske Lægeforenings Responsumudvalg 39

4 Side Kapitel 5. Retslægerådets opgaver Retslægerådets kompetence 41 a. Afgivelse af skøn i sager om enkeltpersoners retsforhold 41 b. Udtalelser om generelle spørgsmål m.v. 41 c. Træffer Retslægerådet reelt afgørelser? 42 d. Udvalgets overvejelser og konklusion Hvem kan forelægge sager for Retslægerådet? 49 a. Gældende ret 49 b. Udvalgets overvejelser og konklusion Nærmere om de enkelte sagskategorier 51 a. Udtalelser til brug for borgerlige retssager 52 b. Udtalelser til brug for straffesager 52 c. Mentalundersøgelser i straffesager 52 d. Sager om undersøgelse for spirituspåvirkethed m.v. 53 e. Sager om ændring eller ophævelse af en idømt sanktion 54 f. Faderskabssager 55 g. Sager om umyndiggørelse og lavværgemål 55 h. Klager over tvangsindlæggelser og tvangstilbageholdelser på psykiatrisk afdeling 55 i. Sager om fratagelse og generhvervelse af autorisation 56 j. Klager, hvor det gøres gældende, at sundhedsvæsenets personale har begået faglige fejl 57 k. Andre sager Udvalgets overvejelser og konklusion 58 Kapitel 6. Retslægerådets funktion (Hvad er formålet med at høre Retslægerådet?) Medicinalkommissionens betænkning Betænkningen fra 1933 om Retslægerådets organisation og arbejdsmetode 64

5 Side 3. Betænkning nr. 149/1956 om de retspsykiatriske undersøgelser i straffesager Udvalgets overvejelser og konklusion 65 Kapitel 7. Retslægerådets arbejdsform Forvaltningsloven Inhabilitet 70 a. Tidligere forbindelse med sagen 70 b. Inhabilitet på grund af ansættelsesforhold 71 c. Inhabilitet af andre grunde 72 d. Retsplejelovens regler om inhabilitet 73 e. Udvalgets overvejelser og konklusion Skriftlig/mundtlig sagsbehandling 75 a. Forskrifter om skriftlig/mundtlig sagsbehandling 75 b. Skriftlig/mundtlig behandling ved forhandling med den undersøgende læge 75 c. Behandlingsformen i praksis 76 d. Udvalgets overvejelser og konklusion Sagens oplysning 79 a. Forhandling med den undersøgende læge 80 b. Personundersøgelser 81 c. Indhentelse af yderligere skriftligt materiale 82 d. Udvalgets overvejelser og konklusion Aktindsigt og partshøring (kontradiktion) 84 a. Gældenderet 84 b. Udvalgets overvejelser og konklusion Begrundelse 86 a. Gældende ret m.v. 86 b. Særligt om dissens 88 c. Udvalgets overvejeiser og konklusion 90

6 Side 7. Fremmøde i retten 91 a. Gældende ret m.v. 91 b. Udvalgets overvejelser og konklusion Tavshedspligt samt videregivelse af oplysninger til en anden forvaltningsmyndighed 96 a. Gældende ret 96 b. Udvalgets konklusion 97 Kapitel 8. Retslægerådets sagsbehandlingstid Indledning Statistiske oplysninger Udvalgets overvejelser og konklusion 103 Kapitel 9. Retslægerådets sammensætning Retslægerådets nuværende sammensætning - proceduren ved besættelse af ledige hverv 107 a. Gældende regler og praksis 107 b. Særligt om 3-sagkyndige 108 c. Udvalgets overvejelser og konklusion Større kvindelig repræsentation 112 a. Indledning 112 b. Udvalgets overvejelser og konklusion Lægmænd i Retslægerådet? - Inddragelse af juridisk ekspertise? 117 a. Indledning 117 b. Udvalgets overvejelser og konklusion om lægmænd i Retslægerådet 117 c. Udvalgets overvejelser og konklusion om inddragelse af juridisk ekspertise 121

7 Side Kapitel 10. Generel mindretalsudtalelse (Lisbeth Victor Hansen, Niels Arthur Hansen og Lars Adam Rehof) Indledning Det formelle og reelle afgørelsesbegreb Hvori består den nødvendige sagkundskab? Behovet for en alsidig oplysning af sagerne 128 Kapitel 11. Retslægerådets årsberetning Regler og praksis vedrørende årsberetningen Udvalgets overvejelser og konklusion 130 Kapitel 12. Formulering af spørgsmål til Retslægerådet og Rådets besvarelser Indledning Generelt om formulering af spørgsmål Nærmere om formulering af spørgsmål 132 a. Konkrete spørgsmål 132 b. Klare spørgsmål 133 c. Neutrale spørgsmål 134 d. Relevante spørgsmål 134 e. Spørgsmål omfattet af Retslægerådets sagkundskab Retslægerådets besvarelse Forhold, der ikke er spurgt om Retslægerådets ordvalg Mindretalsudtalelse om besvarelsens udformning 138 Kapitel 13. Økonomiske og administrative konsekvenser af udvalgets forslag Flertallets forslag og forslag, som hele udvalget støtter Mindretallets forslag 141

8 Side Kapitel 14. Lovudkast m.v Flertallets udkast til lov om Retslægerådet Mindretallets udkast til lov om Retslægerådet Flertallets udkast til bekendtgørelse om forretningsorden for Retslægerådet 155

9 Side BILAG 1. Lov nr. 60 af 25. marts 1961 om Retslægerådet Forretningsorden for Retslægerådet (nr. 97 af 20. april 1961) Lov nr. 131 af 16. april 1935 om Retslægerådet Bekendtgørelse nr. 150 af 30. april 1935 om Retslægerådets forretningsgang Uddrag af lov nr. 111 af 30. april 1909 om sundhedsvæsenets centralstyrelse ( 1, 3, 10 og 15) Forslag til folketingsbeslutning om ændring af lov om Retslægerådet (B 53). Folketingstidende , 1. samling, tillæg A, spalte Folketingstidende , 1. samling, forhandlingerne, spalte

10

11 -11- KAPITELl INDLEDNING 1. Udvalgets nedsættelse, kommissorium og sammensætning. I den seneste tid har en række spørgsmål i relation til Retslægerådet, herunder bl.a. spørgsmålene om Rådets sammensætning og udvælgelsen af medlemmer og sagkyndige i øvrigt, givet anledning til debat. Folketinget har i forbindelse med 1. behandlingen den 19. februar 1988 af et forslag til folketingsbeslutning om ændring af lov om Retslægerådet (B 53), jf. Folketingstidende , 1. samling, tillæg A, spalte , og Folketingstidende , 1. samling, forhandlingerne, spalte (bilag 6), drøftet nogle af disse spørgsmål vedrørende retsgrundlaget for Rådets virksomhed. I den forbindelse blev der bl.a. peget på et behov for i videre omfang at knytte juridisk ekspertise til Retslægerådets virksomhed og endvidere på det ønskelige i en større kvindelig repræsentation i Rådet. De gældende regler vedrørende Retslægerådet findes i lov nr. 60 af 25. marts I tilknytning til denne lov har Justitsministeriet fastsat en forretningsorden for Rådet (nr. 97 af 20. april 1961). Retslægerådets virksomhed er af overordentlig stor betydning for det samlede justitsvæsen. Siden den nugældende lovgivning vedrørende Retslægerådet blev gennemført, er der sket en betydelig udvikling inden for lægevidenskaben, ligesom der er gennemført ændringer i reglerne vedrørende behandlingen af retssager m.v. På denne baggrund og under henvisning til den debat, der har foregået vedrørende grundlaget for Retslægerådets virksomhed, nedsatte justitsministeren ved skrivelser af 9. september og 30. december 1988 et udvalg, der fik følgende kommissorium: "... at gennemgå de gældende lovregler og administrative bestemmelser med henblik på en samlet revision af regelgrundlaget for Retslægerådets virksomhed. Udvalget anmodes om i forbindelse hermed at udarbejde udkast til nye lovbestemmelser og eventuelle administrative regler." Udvalget fik følgende sammensætning: Landsdommer Knud Knudsen, formand.

12 -12- Kontoi chef C.C. Duus (Justitsministeriet). Alment praktiserende læge Hans Iver Enemark (Den Almindelige Danske Lægeforening). Advokat Lisbeth Victor Hansen (Advokatrådet). Cand. jur. Niels Arthur Hansen (De Samvirkende Invalideorganisationer). Overlæge Agnes Hauberg (Sundhedsstyrelsen). Centerleder ved Det Danske Center for Menneskerettigheder, cand. jur. Lars Adam Rehof. Formand for Retslægerådet, professor, dr. med. Jørn Simonsen (Retslægerådet). Dommer Ina Steincke (Den Danske Dommerforening). Statsadvokat Birgitte Vestberg (Anklagemyndigheden). I forbindelse med sin udnævnelse til vicerigspolitichef udtrådte C.C. Duus i efteråret 1989 af udvalget, hvor han blev erstattet af kontorchef Johan Reimann, Justitsministeriet. Som sekretær for udvalget blev udpeget fuldmægtig Torben Geneser, Justitsministeriet. Tekstbehandling m.v. er udført af assistent Mette Larsson, Justitsministeriet. 2. Udvalgets arbejde. Udvalget har afholdt 10 møder.

13 Resumé. Kapitel 2 indeholder en oversigt over den historiske udvikling. Retslægerådet blev oprettet ved lov i 1909, og dets opgave har lige siden været som et rådgivende organ at afgive lægevidenskabe lige og farmaceutiske skøn i sager om enkeltpersoners retsforhold. Den gældende lov er fra Kapitel 3 indeholder en kort oversigt over de gældende regler vedrørende Rådets sammensætning og arbejdsform samt over karakteren og antallet af de af Rådet behandlede sager. Kapitel 4 belyser Retslægerådets placering i forhold til en række andre myndigheder og Rådets samspil med disse. Afsnittet om forholdet til domstolene indeholder desuden udvalgets overvejelser og konklusion vedrørende muligheden for i forbindelse med retssager at benytte andre sagkyndige. Der er efter de gældende regler mulighed for at efterprøve og imødegå Retslægerådets svar under fri bevisbedømmelse, herunder ved afhøring af andre sagkyndige vidner, og udvalgets flertal finder ikke, at der er grund til på dette område af fastsætte særlige regler, der fraviger retsplejelovens almindelige bestemmelser. Et mindretal finder, at en parts ønske om at inddrage udefrakommende ekspertise af retssikkerhedsmæssige grunde generelt bør efterkommes, medmindre afgørende hensyn taler imod. Kapitel 5 beskriver Retslægerådets opgaver. Retslægerådets opgave er at afgive lægevidenskabelige og farmaceutiske skøn i sager om enkeltpersoners retsforhold. I praksis er det også forekommet, at Rådet har afgivet udtalelser om generelle lægevidenskabelige spørgsmål, f.eks. til brug ved udformningen af ny lovgivning. Udvalget har drøftet, hvilke opgaver Retslægerådet fremtidigt skal tage sig af. Der har i udvalget været enighed om, at Retslægerådet fortsat udelukkende bør være et sagkyndigt rådgivende organ til afgivelse af lægevidenskabelige og farmaceutiske skøn i sager om enkeltpersoners retsforhold, og at der ikke bør tillægges Retslægerådet nogen afgørelseskompetence. Udvalgets flertal finder ikke, at Rådets opgaver bør ændres, men foreslår, at adgangen til at afgive udtalelser om generelle spørgsmål lovfæstes. Et mindretal kan ikke gå ind for en sådan lovbestemmelse.

14 -14- Det har i debatten om Retslægerådet af og til været anført, at det reelt er Rådet, der træffer afgørelse i de forelagte sager, idet afgørelsesmyndigheden (domstolene) altid følger Rådets udtalelse. Udvalgets flertal finder ikke, at der er belæg for en sådan påstand. For så vidt angår de synspunkter herom, som et mindretal i udvalget har givet udtryk for, henvises til kapitel 10. Det er efter gældende ret kun offentlige myndigheder, der kan indhente udtalelser fra Retslægerådet. Udvalget har ikke kunnet anbefale, at der også gives private adgang til at rette direkte forespørgsler til Rådet. Kapitlet indeholder desuden en gennemgang af de sagskategorier, hvori Rådet afgiver udtalelser. Udvalgets overvejelser har navnlig koncentreret sig om sager, der vedrører klager over lægers og andre sundhedspersoners faglige virksomhed, samt om sager vedrørende mentalerklæringer i straffesager. Udvalget finder, at Retslægerådet fortsat bør være det centrale, sagkyndige organ også i disse sagstyper. Udvalget har ikke konstateret noget behov for generelle ændringer i den hidtil fulgte praksis med hensyn til, hvilke sagstyper der forelægges for Rådet. Kapitel 6 handler om Retslægerådets funktion, eller med andre ord om, hvad der er formålet med at høre Rådet. Udvalget har navnlig diskuteret Retslægerådets rolle i relation til mentalerklæringer i straffesager. I den forbindelse har udvalget drøftet, om man bør fastholde den hidtil fulgte praksis, hvorefter Rådet normalt udtaler sig på grundlag af det foreliggende skriftlige materiale i sagen, eller om rådsmedlemmerne selv bør undersøge den pågældende person. Udvalgets flertal finder, at Retslægerådet i disse sager hovedsagelig skal kontrollere 1) at lægen har indhentet de oplysninger og foretaget de enkeltundersøgelser, der betragtes som nødvendige led i en mentalundersøgelse, 2) at undersøgelsen på ethvert punkt er ført så dybt, som de konkret foreliggende oplysninger indicerer, og 3) at lægen har draget de rette konklusioner af det i erklæringen og straffeakterne indeholdte materiale. Denne kontrolfunktion vil som hovedregel kunne udføres på grundlag at det foreliggende skriftlige materiale i sagen. Hvis der i undtagelsestilfælde er behov for at foretage personundersøgelse, giver den foreslåede bestemmelse i forretningsordenens 7 mulighed herfor. Et mindretal i udvalget finder, at det vil være en afgørende forbedring, såfremt et eller flere rådsmedlemmer selv undersøger den pågældende person. Mindretallet foreslår derfor, at der i loven indføres et krav om, at Retslægerådet ikke kan afgive

15 -15- en selvstændig udtalelse, det vil sige en udtalelse, der fraviger den undersøgende læges konklusion, medmindre et eller flere af Rådets medlemmer selv har haft lejlighed til at tale med (undersøge m.v.) den pågældende person. Kapitel 7 omhandler Retslægerådets arbejdsform. Retslægerådet træffer ikke afgørelser i forvaltningslovens forstand, og forvaltningslovens regler om sagsbehandling m.v. (bortset fra kapitel 8) finder derfor ikke direkte anvendelse på Rådets virksomhed. Udvalget har bl.a. overvejet, i hvilket omfang der bør fastsættes regler svarende til forvaltningslovens for Retslægerådets virksomhed. Udvalget foreslår, at der i loven om Retslægerådet optages udtrykkelige regler om inhabilitet i form af en henvisning til forvaltningslovens regler. Retslægerådets sagsbehandling foregår i dag som alt overvejende hovedregel på skriftligt grundlag. Udvalgets flertal finder, at der er knyttet betydelige fordele til den skriftlige votering. Hvis Retslægerådet fortsat skal bestå af fagligt uddannede medlemmer og sagkyndige, bør mundtlig sagsbehandling efter udvalgsflertallets opfattelse fortsat have undtagelsens karakter, idet der for hovedparten af sagernes vedkommende ikke er særlige fordele knyttet til denne behandlingsform, der på den anden side er væsentligt mere ressourcekrævende end den skriftlige sagsbehandling. For så vidt angår de synspunkter vedrørende skriftlig/mundtlig sagsbehandling, som et mindretal i udvalget har givet udtryk for, henvises til kapitel 10. Udvalget har diskuteret problemer vedrørende sagens oplysning. Udvalget foreslår, at der i Rådets forretningsorden indsættes en bestemmelse om, at Rådet, hvis det forelagte skriftlige materiale ikke skønnes at give tilstrækkeligt grundlag for Rådets bedømmelse af en sag, skal meddele den hørende myndighed, hvilke yderligere oplysninger der vil være af betydning herfor, samt hvorledes disse oplysninger mest hensigtsmæssigt kan tilvejebringes. Det foreslås, at der i loven indsættes en bestemmelse om, at Rådets erklæringer skal ledsages af grunde, ligesom der bør anføres generelle retningslinier for begrundelsens indhold. Udvalget har drøftet, om der bør fastsættes regler, der forpligter Retslægerådets medlemmer til under visse betingelser at møde i retten for at uddybe en afgivet erklæring. Der er allerede efter de gældende regler i retsplejeloven mulighed for at indkalde Retslægerådets medlemmer eller sagkyndige til at møde i retten for nær-

16 -16- mere at redegøre for Rådets erklæring. Udvalgets flertal har ikke fundet, at der på dette område bør fastsættes særlige regler, der fraviger retsplejelovens almindelige bestemmelser. Et mindretal finder, at der bør lovfæstes en regel om, at hvis en af retssagens parter forlanger det, skal et medlem af Rådet møde i retten, medmindre afgørende hensyn efter rettens opfattelse taler imod. Bestemmelserne i forvaltningslovens kapitel 8 om tavshedspligt samt om videregivelse af oplysninger til en anden forvaltningsmyndighed gælder også for Retslægerådet, og udvalget finder derfor ikke, at der er behov for at fastsætte særlige regler herom i loven om Retslægerådet. I kapitel 8 redegøres der for Retslægerådets sagsbehandlingstid. På baggrund af statistiske oplysninger, der omfatter samtlige de i kalenderåret 1988 modtagne sager, finder udvalget ikke, at der er grundlag for generelt at kritisere Retslægerådets sagsbehandlingstid. Tværtimod forekommer sagsbehandlingen i almindelighed at være effektiv, idet ca. 90% af samtlige sager færdigekspederes inden 8 uger. Kapitel 9 vedrører Retslægerådets sammensætning. Rådet består i dag af indtil 12 læger. Der er endvidere beskikket et antal såkaldte 2, stk. 3-sagkyndige, af hvilke Rådet kan tilkalde en eller flere til deltagelse i en sags behandling. Såfremt en sags behandling forudsætter en særlig sagkundskab, som Rådets medlemmer og de beskikkede sagkyndige ikke i tilstrækkeligt omfang er i besiddelse af, kan Rådet tilkalde andre sagkyndige til at deltage i sagens behandling (ad hoc-sagkyndige). Udvalget foreslår, at Retslægerådet som hidtil skal bestå af indtil 12 læger. Udvalget har bl.a. lagt vægt på, at der ikke for tiden er behov for af ressourcemæssige grunde at forøge antallet af rådsmedlemmer. Udvalget finder at kunne anbefale, at der fremover beskikkes flere 2, stk. 3-sagkyndige, end det hidtil har været tilfældet, således at en større kreds af specialister får en fastere tilknytning til Rådet. Adgangen til at benytte ad hoc-sagkyndige foreslås bevaret. I henhold til de gældende regler beskikkes der endvidere et antal såkaldte 3-sagkyndige, der kun medvirker i sager om fratagelse og generhvervelse af autorisation, jf. herved kapitel 2 i lov om sundhedsvæsenets centralstyrelse. Udvalget ser ingen

17 -17- grund til at opretholde sondringen mellm 3-sagkyndige og andre sagkyndige og foreslår derfor ordningen med særlige 3-sagkyndige ophævet. Det må ud fra almindelige principper om ligestilling mellem mænd og kvinder anses for ønskeligt, at den kvindelige repræsentation i Retslægerådet og blandt de sagkyndige bliver større, og på længere sigt bør Rådet efter udvalgets opfattelse naturligvis så vidt muligt have en afbalanceret sammensætning af mænd og kvinder. Udgangspunktet ved besættelsen af ledige hverv som medlemmer eller sagkyndige må efter udvalgsflertallets opfattelse som hidtil være, at hvervene efter offentligt opslag skal besættes med de fagligt bedst kvalificerede uanset køn. Det vil derfor være betænkeligt at søge at fremme en øget ligestilling gennem fastsættelse af regler om kønsfordelingen blandt Retslægerådets medlemmer. Et mindretal finder, at den hidtidige udvikling har vist, at det i praksis er særdeles vanskeligt at sikre en bedre kønsmæssig balance i Rådet, og foreslår derfor, at der indføres en bestemmelse om, at udpegningen af medlemmer skal ske under hensyn til en ligelig kønsmæssig sammensætning. Udvalget har drøftet, om lægmænd bør være medlemmer af Retslægerådet. Retslægerådet er et rådgivende organ, der yder sagkyndig bistand til andre myndigheder, der ikke selv besidder den fornødne lægefaglige ekspertise, og udvalgets flertal finder det allerede af denne grund vanskeligt at argumentere for en inddragelse af lægmænd i Retslægerådet. Flertallet finder ikke, at lægmænd bør kunne påvirke indholdet af Rådets udtalelser med ikke-lægelige synspunkter. Sådanne betragtninger hører ikke hjemme på det stade i en sags behandling, hvor man søger at få en rent faglig vurdering af et givet forhold, men derimod først i selve afgørelsesfasen. Det er domstolenes og Patientklagenævnets opgave at inddrage relevante hensyn af juridisk og social art og at tage stilling til, i hvilket omfang rimelighedsbetragtninger m.v. skal tillægges betydning ved sagens afgørelse. Spørgsmålet om inddragelse af lægmænd giver i øvrigt anledning til en række andre overvejelser, som der nærmere er redegjort for i kapitlet, herunder om efter hvilke principper lægmænd skulle udpeges, overvejelser om hvordan Rådets arbejde i givet fald rent praktisk skulle tilrettelægges, om de ressourcemæssige konsekvenser, og om anvendeligheden af Rådets udtalelser. Udvalgets flertal konkluderer, at der ikke bør inddrages lægmænd i Retslægerådet. For så vidt angår de synspunkter vedrørende lægmandsdeltagelse, som et mindretal

18 -18- i udvalget har givet udtryk for, henvises til kapitel 10. Udvalget har tillige overvejet, om der i større omfang end hidtil bør inddrages juridisk ekspertise i Retslægerådets arbejde, og om dette i givet fald bør ske ved, at jurister bliver medlemmer af Rådet, eller ved at Rådets sekretariat styrkes. Hovedsagelig ud fra synspunkter, der er beslægtede med de ovenfor anførte vedrørende lægmænd, finder udvalgets flertal ikke, at jurister bør være medlemmer af Rådet. For så vidt angår mindretallets synspunkter henvises til kapitel 10. Hele udvalget kan anbefale, at der i forbindelse med en eventuel gennemførelse af udvalgets forslag om Rådets sagsbehandling m.v. - hvad enten flertallets eller mindretallets forslag følges - tilføres Rådets sekretariat yderligere juridisk ekspertise. Kapitel 10 indeholder en mindretalsudtalelse om Retslægerådet. Navnlig et principielt problem har givet anledning til debat, nemlig spørgsmålet om hvorvidt lægmænd skal inddrages i Retslægerådets virksomhed. Mindretallet finder, at Retslægerådets sagkundskab kan styrkes yderligere gennem inddragelse af en lægmandsrepræsentation i vurderingen af sager, hvor det gøres gældende, at der er begået fejl af sundhedsvæsenets personale, samt i strafferetspsykiatriske sager. Mindretallet finder endvidere, at Rådets arbejde i de to nævnte sagskategorier bør foregå mundtligt. Endelig finder mindretallet, at juridisk ekspertise bør udnyttes således, at Retslægerådets møder ledes af en jurist, der ikke har stemmeret og ikke er medlem af Rådet. Kapitlet indeholder en samlet redegørelse for baggrunden for mindretallets ovennævnte forslag. Mindretallet giver bl.a. udtryk for, at Retslægerådet reelt må siges at træffe afgørelser, og at dette forhold kan reguleres på flere måder. Man kan i højere grad normere, hvad Retslægerådet kan udtale sig om, give regler om selvsyn m.m. Man kan tillige bringe andre elementer ind i Rådets beslutningsproces. Der vil i megen lægelig virksomhed ofte indgå et betydeligt element af skøn med hensyn til den konkret mest hensigtsmæssige behandling, fremgangsmåde eller vurdering. Samtidig er der for så vidt angår sygdomsbehandling en erkendelse af, at patienternes aktive (mulighed for) medvirken i behandlingsindsatsen gennem information om og stillingtagen til de enkelte led i behandlingen oftest er af stor betydning også rent fagligt for opnåelse af det bedst mulige resultat. "Lægefaglige" vurde-

19 -19- ringer eller "rent faglige" vurderinger inkluderer med andre ord i mange sagstyper en stillingtagen til elementer, som lægeligt uddannede personer ikke alene kan varetage, hvilket har ført til, at man i adskillige relationer har fundet patientmedvirken af betydning. Mindretallet finder, at en lægmandsrepræsentation i Retslægerådet kan medføre fremdragelse af synspunkter, der kan føre til en anden lægelig vurdering end den vurdering, der foretages alene af læger. Dette gælder først og fremmest i sager, hvor det gøres gældende, at der er begået fejl af sundhedsvæsenets personale, og i mentalerklæringssager, herunder spørgsmålet om valg af sanktion. Kapitel 11 omhandler Retslægerådets årsberetning. Der vil fremover blive afgivet årsberetning fra Retslægerådet, hvilket udvalget anser for overordentlig vigtigt og positivt. Kapitel 12 belyser en række problemer vedrørende formuleringen af de spørgsmål, der forelægges Retslægerådet, og i forbindelse hermed formuleringen af Rådets besvarelser. Kapitlet indeholder bl.a. en mindretalsudtalelse om besvarelsens udformning. Kapitel 13 beskriver de økonomiske og administrative konsekvenser af udvalgets forslag. Kapitel 14 indeholder udvalgsflertallets udkast til lov om Retslægerådet samt til forretningsorden. Kapitlet indeholder desuden mindretallets udkast til lov om Retslægerådet. København, den 4. april Hans Iver Enemark Johan Reimann Lisbeth Victor Hansen Ina Steincke Lars Adam Rehof Birgitte Vestberg Niels Arthur Hansen Knud Knudsen Jørn Simonsen Agnes Hauberg Torben Geneser

20

21 -21- KAPITEL2 DEN HISTORISKE UDVIKLING loven. Ved lov nr. 111 af 30. april 1909 om sundhedsvæsenets centralstyrelse (1909-loven) oprettedes i forbindelse med ophævelsen af Det Kongelige Sundhedskollegium to nye organer: Sundhedsstyrelsen og Retslægerådet. Forud for oprettelsen af Sundhedsstyrelsen og Retslægerådet havde Det Kongelige Sundhedskollegium i henhold til kongelig reskript af 13. maj 1803 haft til opgave at varetage ledelsen af landets sundhedsvæsen, og kollegiet afgav bl.a. retsmedicinske erklæringer til domstolene. Det blev ret hurtigt klart, at en reformering af kollegiet var nødvendig, og der blev fremsat forslag herom i 1825, 1856,1857 og 1891, uden at disse dog blev gennemført. I 1907 indtraf en almindelig mandatnedlæggelse i kollegiet, og der oprettedes et Statskontor for Sundhedsvæsenet, der fungerede indtil gennemførelsen af den nævnte lov nr. 111 af 30. april 1909 om sundhedsvæsenets centralstyrelse. Loven byggede på en betænkning angående ordningen af sundhedsvæsenets centralstyrelse (1909-betænkningen), der var afgivet af den i medfør af lov nr. 43 af 13. marts 1908 nedsatte kommission til at forberede en omordning af statens civile sundhedsvæsen (Medicinalkommissionen). Det fremgår af 1909-betænkningen, at et hovedemne for Medicinalkommissionens overvejelser var spørgsmålet om udskillelse af den rent retslægelige virksomhed fra administrationen af sundhedsvæsenet, og at der i kommissionen var enighed om ønskeligheden af en sådan udskillelse. Den løsning, der blev resultatet af kommissionens overvejelser, var oprettelsen af en Sundhedsstyrelse, der i henhold til lovens 4 bl.a. fik til opgave at føre "overtilsynet med sundheds- og sygeplejen" og at fungere som "øverste rådgiver for det offentlige i alle forhold, der kræver lægekyndig eller apotekerkyndig indsigt", samt oprettelsen af et hermed sidestillet og selvstændigt Retslægeråd, som det i henhold til lovens 10 påhvilede "at afgive sådanne lægevidenskabelige og farmaceutiske skøn, som er bestemmende for enkelte personers retsforhold". Retslægerådet påbegyndte sin virksomhed den 1. juni 1909.

22 -22- Retslægerådet bestod i henhold til lovens 3 af 3 af Kongen på 10 år ad gangen udnævnte medlemmer, som havde særlig indsigt henholdsvis i retsmedicin, psykiatri og fødselsvidenskab. Til Rådet blev der endvidere knyttet en kreds af sagkyndige, af hvilke en eller flere kunne deltage i sagens behandling i stedet for et af Rådets faste medlemmer eller sammen med disse, når en sags beskaffenhed gjorde dette ønskeligt, eller når en sags betydelige vigtighed krævede, at flere end 3 deltog i afgørelsen. De sagkyndige blev udpeget af justitsministeren for 10 år ad gangen efter indstilling fra Retslægerådet. Endelig blev Rådet ved behandlingen af sager om fratagelse af retten til at udøve virksomhed som læge m.v. (kaldsvirksomhed) tiltrådt af en praktiserende læge loven. I årene efter oprettelsen af Retslægerådet skete der en meget betydelig stigning i antallet af sager, der blev behandlet af Rådet, dels på grund af den almindelige befolkningstilvækst (herunder de sønderjydske landsdeles indlemmelse i 1920), dels på grund af at forskellige nye love medførte en forøget benyttelse af Rådets sagkundskab, og der opstod derfor behov for en udvidelse af Rådet. På Retslægerådets initiativ nedsatte Justitsministeriet derefter den 30. december 1931 et udvalg (1931-udvalget), der fik til opgave at undersøge, om der efter de indvundne erfaringer måtte være grund til at foretage nogen ændring i Retslægerådets organisation og arbejdsmetode. Udvalget afgav i 1933 en betænkning om Retslægerådets organisation og arbejdsmetode (1933-betænkningen), og på grundlag af denne betænkning gennemførtes lov nr. 131 af 16. april 1935 om Retslægerådet (1935-loven), der trådte i kraft den 1. maj loven indebar, at Retslægerådet blev udvidet til at omfatte 7 faste medlemmer, der beskikkedes af Kongen for 6 år ad gangen. Samtidig blev Rådet opdelt i to afdelinger, hvoraf den ene skulle behandle retspsykiatriske spørgsmål og den anden alle øvrige retsmedicinske spørgsmål. Der blev endvidere som hidtil tilknyttet Rådet en kreds af sagkyndige, blandt hvilke en eller flere kunne tilkaldes til at deltage i stedet for et af Rådets faste medlemmer eller sammen med disse, når en sags beskaffenhed gjorde det nødvendigt. De sagkyndige blev udpeget af justitsministeren for 6 år ad gangen efter indstilling fra Retslægerådet. Endelig blev der fastsat regler om Rådets sammensætning ved behandlingen af sager om fratagelse af retten til at udøve kaldsvirksomhed.

Skolechef C har i skrivelse af 29. september 2008 redegjort for ovenstående og orienteret dig om erklæringernes behandling ved skolebestyrelsesmødet.

Skolechef C har i skrivelse af 29. september 2008 redegjort for ovenstående og orienteret dig om erklæringernes behandling ved skolebestyrelsesmødet. Resumé Statsforvaltningen Sjælland udtaler, at Køge Kommune korrekt har undtaget erklæringer fra aktindsigt. Erklæringerne var ikke omfattet af Offentlighedsloven. 18-06- 2009 TILSYNET Statsforvaltning

Læs mere

Lov om ændring af retsplejeloven

Lov om ændring af retsplejeloven Lov om ændring af retsplejeloven (Behandlingen af klager over politipersonalet m.v.) VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke

Læs mere

Revisionsregulativ. for. Københavns Kommune

Revisionsregulativ. for. Københavns Kommune Revisionsregulativ for Københavns Kommune I medfør af 5, stk. 3, i Bekendtgørelse nr. 392 af 2. maj 2006 om kommunernes budget- og regnskabsvæsen, revision m.v. fastsættes: Kapitel 1 Indledning 1. Revisor

Læs mere

DISCIPLINÆR OG KLAGENÆVNET

DISCIPLINÆR OG KLAGENÆVNET DISCIPLINÆR OG KLAGENÆVNET FOR BESKIKKEDE BYGNINGSSAGKYNDIGE Forretningsorden for Disciplinær- og klagenævnet for beskikkede bygningssagkyndige Nærværende forretningsorden er udarbejdet i medfør af de

Læs mere

X. REGLERNE OM VIDEREGIVELSE AF OPLYSNINGER TIL EN ANDEN FORVALTNINGSMYNDIGHED M.V. 174. Bestemmelserne i forvaltningslovens 28-32 indeholder nærmere

X. REGLERNE OM VIDEREGIVELSE AF OPLYSNINGER TIL EN ANDEN FORVALTNINGSMYNDIGHED M.V. 174. Bestemmelserne i forvaltningslovens 28-32 indeholder nærmere X. REGLERNE OM VIDEREGIVELSE AF OPLYSNINGER TIL EN ANDEN FORVALTNINGSMYNDIGHED M.V. 174. Bestemmelserne i forvaltningslovens 28-32 indeholder nærmere regler om, i hvilke tilfælde en forvaltningsmyndighed

Læs mere

Jette S. Linnemann Souschef

Jette S. Linnemann Souschef X 27. januar 2011 Håndtering af behandlingsoverslag fra praktiserende tandlæge. Via sekretariatet i Det Sociale Nævn har det kommunale tilsyn modtaget en henvendelse fra dig vedrørende lovligheden af den

Læs mere

Vedtægter. for. Ankenævnet for Fondsmæglerselskaber

Vedtægter. for. Ankenævnet for Fondsmæglerselskaber Vedtægter for Ankenævnet for Fondsmæglerselskaber 1 Ankenævnet for Fondsmæglerselskaber er oprettet af Den Danske Fondsmæglerforening og Forbrugerrådet. 2 Stk. 1. Ankenævnet behandler klager over fondsmæglerselskaber

Læs mere

Landstingslov nr. 8. af 13. juni 1994 om sagsbehandling i den offentlige forvaltning.

Landstingslov nr. 8. af 13. juni 1994 om sagsbehandling i den offentlige forvaltning. Landstingslov nr. 8. af 13. juni 1994 om sagsbehandling i den offentlige forvaltning. Kapitel 1. Lovens anvendelsesområde 1. Loven gælder for alle dele af den offentlige forvaltning under Grønlands hjemmestyre

Læs mere

Tvang og patientrådgiver

Tvang og patientrådgiver Tvang og patientrådgiver Undervisningsbilag nr. 1 til temaet Loven, dine rettigheder og din e-journal Se også: http://sum.dk/aktuelt/publikationer/publikationer/tvang_i_psykiatrien/2tilpatienter.aspx Til

Læs mere

FORRETNINGSORDEN FOR ANKENÆVNET PÅ ENERGIOMRÅDET

FORRETNINGSORDEN FOR ANKENÆVNET PÅ ENERGIOMRÅDET FORRETNINGSORDEN FOR ANKENÆVNET PÅ ENERGIOMRÅDET Energibranchens repræsentanter (Dansk Energi, DONG, HNG/NGMN, Naturgas Fyn og Dansk Fjernvarme Forening (nu Dansk Fjernvarme)) og Forbrugerrådet har i henhold

Læs mere

Selve resultatet af undersøgelsen:

Selve resultatet af undersøgelsen: Retslægerådet og domspraksis Undersøgelse af 776 E-sager, der er forelagt Retslægerådet til udtalelse i perioden fra den 20. august 2007 til den 19. august 2008 Formål med undersøgelsen: Det fremgår af

Læs mere

2008-01-29. Halsnæs Kommune. Aktindsigt.

2008-01-29. Halsnæs Kommune. Aktindsigt. 2008-01-29. Halsnæs Kommune. Aktindsigt. Resumé: Udtalt, at Halsnæs Kommune ikke har handlet i strid med offentlighedslovens regler om aktindsigt ved at give afslag på aktindsigt i forvaltningens redegørelse

Læs mere

Klage over behandling af spørgsmål, der ikke er afgørelser SKAT s retningslinier for behandling af indsigelser SKM2013.211.SKAT

Klage over behandling af spørgsmål, der ikke er afgørelser SKAT s retningslinier for behandling af indsigelser SKM2013.211.SKAT - 1 Klage over behandling af spørgsmål, der ikke er afgørelser SKAT s retningslinier for behandling af indsigelser SKM2013.211.SKAT Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) SKAT har ved en meddelelse

Læs mere

ERHVERVSANKENÆVNET Langelinie Allé 17 * Postboks 2000 * 2100 København Ø * Tlf. 41 72 71 45 * Ekspeditionstid 9-16 www.erhvervsankenaevnet.

ERHVERVSANKENÆVNET Langelinie Allé 17 * Postboks 2000 * 2100 København Ø * Tlf. 41 72 71 45 * Ekspeditionstid 9-16 www.erhvervsankenaevnet. ERHVERVSANKENÆVNET Langelinie Allé 17 * Postboks 2000 * 2100 København Ø * Tlf. 41 72 71 45 * Ekspeditionstid 9-16 www.erhvervsankenaevnet.dk Kendelse af 20. marts 2013 (J.nr. 2012-0026936) Sagen afvist

Læs mere

RIGSADVOKATEN Meddelelse nr. 1/2015 Dato 1. januar 2015 J.nr. RA-2014-520-0034. Erstatning i henhold til retsplejelovens kapitel 93 a

RIGSADVOKATEN Meddelelse nr. 1/2015 Dato 1. januar 2015 J.nr. RA-2014-520-0034. Erstatning i henhold til retsplejelovens kapitel 93 a RIGSADVOKATEN Meddelelse nr. 1/2015 Dato 1. januar 2015 J.nr. RA-2014-520-0034 Erstatning i henhold til retsplejelovens kapitel 93 a Min meddelelse nr. 1/2014 indeholder oplysning om de takstmæssige erstatningsbeløb

Læs mere

Du har søgt om aktindsigt i en sag om A Banks redegørelse om køb og salg af egne aktier sendt til Finanstilsynet i oktober 2007.

Du har søgt om aktindsigt i en sag om A Banks redegørelse om køb og salg af egne aktier sendt til Finanstilsynet i oktober 2007. Kendelse af 13. oktober 2009 (J.nr. 2009-0019579) Anmodning om aktindsigt ikke imødekommet. Lov om finansiel virksomhed 354 og 355 samt offentlighedslovens 14. (Niels Bolt Jørgensen, Anders Hjulmand og

Læs mere

Er der klaget over dig?

Er der klaget over dig? Er der klaget over dig? 1 Vejledning til politipersonale om klager til Politiklagemyndigheden 2 Ved lov nr. 404 af 21. april 2010 om ændring af retsplejeloven er der indført nye regler om behandlingen

Læs mere

5.3. Lovbaserede eksklusivbestemmelser. 5.3.1. Retsplejeloven (advokater) 5.3.1.1. Udbredelse og form

5.3. Lovbaserede eksklusivbestemmelser. 5.3.1. Retsplejeloven (advokater) 5.3.1.1. Udbredelse og form 69 5.3. Lovbaserede eksklusivbestemmelser 5.3.1. Retsplejeloven (advokater) 5.3.1.1. Udbredelse og form Det følger af retsplejelovens 143, stk. 1, at alle danske advokater skal være medlem af Advokatsamfundet.

Læs mere

Aarhus Kommune - dataudtræk af personaleoplysninger. Statsforvaltningens brev til en borger.

Aarhus Kommune - dataudtræk af personaleoplysninger. Statsforvaltningens brev til en borger. Aarhus Kommune - dataudtræk af personaleoplysninger Statsforvaltningens brev til en borger. 2014-216125 Dato:08-09- 2015 Henvendelse vedrørende Aarhus Kommunes afslag på sammenstilling af oplysninger (dataudtræk)

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 19. august 2013

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 19. august 2013 HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 19. august 2013 Sag 33/2013 Alm. Brand Forsikring A/S (advokat Michael Steen Wiisbye) mod A (advokat Keld Norup) I tidligere instanser er afsagt kendelse af Københavns

Læs mere

Redegørelse. om retlige konsekvenser af at undskylde skadevoldende hændelser i sundhedsvæsenet

Redegørelse. om retlige konsekvenser af at undskylde skadevoldende hændelser i sundhedsvæsenet Helle Bødker Madsen Lektor, cand. jur. Juridisk Institut Afdelingen for Offentlig Ret Aarhus Universitet Bartholins Allé, bygn.1350 DK-8000 Århus C Tlf.: 8942 1467 Fax: 8942 5353 E-post: hbm@jura.au.dk

Læs mere

KEND SPILLEREGLERNE. Om sagsbehandling på det sociale område. 13 rigtige svar til mennesker med handicap og deres nærmeste

KEND SPILLEREGLERNE. Om sagsbehandling på det sociale område. 13 rigtige svar til mennesker med handicap og deres nærmeste KEND SPILLEREGLERNE Om sagsbehandling på det sociale område 13 rigtige svar til mennesker med handicap og deres nærmeste Indhold Indledning 3 Den rigtige afgørelse 3 1. Vejledningspligten hvad går den

Læs mere

Ved skrivelse af 16. marts 1999 har klageren indbragt afgørelsen for Erhvervsankenævnet, idet klageren bl.a. har anført:

Ved skrivelse af 16. marts 1999 har klageren indbragt afgørelsen for Erhvervsankenævnet, idet klageren bl.a. har anført: Kendelse af 12. oktober 1999. 99-67.906 Aktindsigt nægtet Realkreditlovens 98 (Peter Erling Nielsen, Connie Leth og Vagn Joensen) Advokat K har ved skrivelse af 16. marts 1999 klaget over, at Finanstilsynet

Læs mere

En retssag om fastsættelse af omkostninger i en voldgiftssag - en kommentar til U 2011.2895 Ø

En retssag om fastsættelse af omkostninger i en voldgiftssag - en kommentar til U 2011.2895 Ø Erhvervsjuridisk Tidsskrift 2012.251 En retssag om fastsættelse af omkostninger i en voldgiftssag - en kommentar til U 2011.2895 Ø Af Steffen Pihlblad, direktør for Voldgiftsinstituttet (Resumé) I artiklen

Læs mere

INATSISARTUT. Selvstyrelovens sprogbestemmelse forbyder ikke anvendelsen af dansk i Inatsisartut

INATSISARTUT. Selvstyrelovens sprogbestemmelse forbyder ikke anvendelsen af dansk i Inatsisartut INATSISARTUT Medlemmerne af Inatsisartut Dato: 23. marts 2015 J.nr.: 01.82-00064 Selvstyrelovens sprogbestemmelse forbyder ikke anvendelsen af dansk i Inatsisartut Formandskabet har fået udarbejdet et

Læs mere

Vidneafhøring af skattemedarbejder Retten i Aarhus s kendelse af 15/5 2014, jr. nr. BS 13-1321/2013

Vidneafhøring af skattemedarbejder Retten i Aarhus s kendelse af 15/5 2014, jr. nr. BS 13-1321/2013 - 1 06.11.2014-22 Vidneafhøring skattemedarbejder 20140527 TC/BD Vidneafhøring af skattemedarbejder Retten i Aarhus s kendelse af 15/5 2014, jr. nr. BS 13-1321/2013 Af advokat (L) og advokat (H), cand.

Læs mere

DR Bornholm Åkirkebyvej 52 3700 Rønne. Att.: Simon Oxby

DR Bornholm Åkirkebyvej 52 3700 Rønne. Att.: Simon Oxby DR Bornholm Åkirkebyvej 52 3700 Rønne Att.: Simon Oxby Resumé: Statsforvaltningen fandt ikke, at Bispebjerg Hospital havde handlet i strid med offentlighedslovens 2, stk. 3, ved at undtage oplysninger

Læs mere

Bekendtgørelse om Patentankenævnet (Ankenævnet for Industriel Ejendomsret)

Bekendtgørelse om Patentankenævnet (Ankenævnet for Industriel Ejendomsret) Bekendtgørelse om Patentankenævnet (Ankenævnet for Industriel Ejendomsret) I medfør af patentlovens 7, stk. 2 og 4, jf. lovbekendtgørelse nr. 733 af 27. november 1989, som ændret sidst ved lov nr. 1057

Læs mere

Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K

Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Retsudvalget 2008-09 REU alm. del Svar på Spørgsmål 976 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Lovafdelingen Dato: 8. november 2009 Kontor: Strafferetskontoret Sagsnr.: 2009-792-0971

Læs mere

Kendelse af 10. august 1995. 94-67.290.

Kendelse af 10. august 1995. 94-67.290. Kendelse af 10. august 1995. 94-67.290. Finanstilsynets udtalelse til advokat til brug under verserende retssag om, hvorvidt bestemte dokumenter var fortrolige, jf. bank- og sparekasselovens 54, stk. 2,

Læs mere

Registreringsudvalget for Energimærkning af Små Ejendommes. af 24. november 2005 Afslag på beskikkelse som energikonsulent

Registreringsudvalget for Energimærkning af Små Ejendommes. af 24. november 2005 Afslag på beskikkelse som energikonsulent (Energi- og vandbesparelser i bygninger) Afgørelsen offentliggøres i anonymiseret form...[klager] over Registreringsudvalget for Energimærkning af Små Ejendomme af 24. november 2005 Afslag på beskikkelse

Læs mere

Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen

Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Retsudvalget L 65 - Svar på Spørgsmål 13 Offentligt Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Kontor: Civilkontoret Sagsnr.: 2006-156-0047 Dok.: JKA40191 Besvarelse af spørgsmål nr. 13 af 24. februar

Læs mere

RIGSADVOKATEN Meddelelse nr. 2/2001 Frederiksholms Kanal 16 Den 24. oktober 2001 1220 Kbh. K. J.nr. G 3104

RIGSADVOKATEN Meddelelse nr. 2/2001 Frederiksholms Kanal 16 Den 24. oktober 2001 1220 Kbh. K. J.nr. G 3104 RIGSADVOKATEN Meddelelse nr. 2/2001 Frederiksholms Kanal 16 Den 24. oktober 2001 1220 Kbh. K. J.nr. G 3104 Vejledning til ofre for forbrydelser og udpegning af en kontaktperson for vidner 1. Indledning

Læs mere

Bekendtgørelse om kvalitetskontrol og Revisortilsynets virksomhed

Bekendtgørelse om kvalitetskontrol og Revisortilsynets virksomhed Bekendtgørelse om kvalitetskontrol og Revisortilsynets virksomhed I medfør af 34, stk. 3, og 54, stk. 2, i lov nr. 468 af 17. juni 2008 om godkendte revisorer og revisionsvirksomheder (revisorloven), som

Læs mere

UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS DOMBOG D O M

UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS DOMBOG D O M S293200K - KSJ UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS DOMBOG D O M Afsagt den 23. april 2012 af Østre Landsrets 10. afdeling (landsdommerne M. Stassen, Michael Kistrup og Lotte Wetterling med domsmænd). 10. afd.

Læs mere

Medlemsmøde Dansk Sygeplejeråd. Sundhedsjura hvor langt kan vi gå?

Medlemsmøde Dansk Sygeplejeråd. Sundhedsjura hvor langt kan vi gå? Medlemsmøde Dansk Sygeplejeråd Sundhedsjura hvor langt kan vi gå? 02.10.2013 Oplæg Kort præsentation Sundhedsstyrelsen Embedslægeinstitutionen Nord Autorisationsloven vedrørende forbeholdt virksomhedsområde,

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov for Færøerne om rettens pleje

Forslag. Lov om ændring af lov for Færøerne om rettens pleje Til lovforslag nr. L 185 Folketinget 2013-14 Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 3. juni 2014 Forslag til Lov om ændring af lov for Færøerne om rettens pleje (Indgreb i meddelelseshemmeligheden,

Læs mere

Syddjurs Kommunalbestyrelse Hovedgaden 77 8410 Rønde. Vedrørende lovlig valgt revisor i Syddjurs Kommune.

Syddjurs Kommunalbestyrelse Hovedgaden 77 8410 Rønde. Vedrørende lovlig valgt revisor i Syddjurs Kommune. Syddjurs Kommunalbestyrelse Hovedgaden 77 8410 Rønde 27-09- 2010 TILSYNET Vedrørende lovlig valgt revisor i Syddjurs Kommune. Statsforvaltningen Midtjylland godkendte ved brev af 16. april 2007, at Syddjurs

Læs mere

Forretningsorden for Espergærde gymnasium og HF s bestyrelse

Forretningsorden for Espergærde gymnasium og HF s bestyrelse Forretningsorden for Espergærde gymnasium og HF s bestyrelse Denne forretningsorden er fastsat i medfør af 18 i lov nr. 880 af 8.8 2011 om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse

Læs mere

Forældreansvarslov. 1) den separerede mand ifølge anerkendelse eller dom anses som barnets far eller

Forældreansvarslov. 1) den separerede mand ifølge anerkendelse eller dom anses som barnets far eller Forældreansvarslov Kapitel 1 Indledende bestemmelser 1. Børn og unge under 18 år er under forældremyndighed, medmindre de har indgået ægteskab. 2. Forældremyndighedens indehaver skal drage omsorg for barnet

Læs mere

ANKENÆVNET FOR FINANSIERINGSSELSKABER www.finansanke.dk

ANKENÆVNET FOR FINANSIERINGSSELSKABER www.finansanke.dk ANKENÆVNET FOR www.finansanke.dk Sekretariat: KONKURRENCE- OG FORBRUGERSTYRELSEN Vedtægter for Ankenævnet for Finansieringsselskaber Anvendelsesområde 1 Stk. 1. Ankenævnet for Finansieringsselskaber er

Læs mere

Udkast til. Forslag. Lov om ændring af lov om erstatningsansvar

Udkast til. Forslag. Lov om ændring af lov om erstatningsansvar Retsudvalget 2009-10 REU alm. del Bilag 329 Offentligt Lovafdelingen Udkast til Kontor: Formueretskontoret Sagsnr.: 2010-702-0142 Dok.: DBJ40356 Forslag til Lov om ændring af lov om erstatningsansvar (Tidspunktet

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 24. april 2012

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 24. april 2012 HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 24. april 2012 Sag 240/2010 Anklagemyndigheden mod T (advokat Mette Grith Stage, beskikket) I tidligere instans er afsagt kendelse af Østre Landsrets 1. afdeling

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om ligestilling af kvinder og mænd

Forslag. Lov om ændring af lov om ligestilling af kvinder og mænd Lovforslag nr. L 88 Folketinget 2010-11 Fremsat den 1. december 2010 af ministeren for ligestilling (Hans Christian Schmidt, fg.) Forslag til Lov om ændring af lov om ligestilling af kvinder og mænd (Ophævelse

Læs mere

Jobcenteret fremsendte klagen til Beskæftigelsesankenævnet, som videresendte sagen til statsforvaltningen.

Jobcenteret fremsendte klagen til Beskæftigelsesankenævnet, som videresendte sagen til statsforvaltningen. Københavns Kommune. Meddelelse af fremmødeforbud Resumé: Statsforvaltningen Hovedstaden udtaler, at kommunen ved en afgørelse om at meddele en borger fremmødeforbud overskred grænserne for et lovligt skøn.

Læs mere

RIGSREVISIONEN København, den 29. september 2000 RN C203/00

RIGSREVISIONEN København, den 29. september 2000 RN C203/00 RIGSREVISIONEN København, den 29. september 2000 RN C203/00 Udvidet notat til statsrevisorerne om problemstillinger i forbindelse med højesteretsdommernes bibeskæftigelse I. Indledning 1. På statsrevisormødet

Læs mere

Udover afklaringen af, hvilke institutioner, der er omfattet af ordningen, er jeg enig i

Udover afklaringen af, hvilke institutioner, der er omfattet af ordningen, er jeg enig i Finansministeren Den 12. december 2006 Statsrevisoratet Christiansborg Beretning 2/06 om statens køb af juridisk bistand Jeg vil nedenfor give mine kommentarer til beretning 2/06 om statens køb af juridisk

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om ligestilling af kvinder og mænd

Bekendtgørelse af lov om ligestilling af kvinder og mænd Lovbekendtgørelse nr. 1527 af 19. december 2004 Bekendtgørelse af lov om ligestilling af kvinder og mænd Herved bekendtgøres lov om ligestilling af kvinder og mænd, jf. lovbekendtgørelse nr. 553 af 2.

Læs mere

Retsudvalget 2014-15 L 69 endeligt svar på spørgsmål 11 Offentligt

Retsudvalget 2014-15 L 69 endeligt svar på spørgsmål 11 Offentligt Retsudvalget 2014-15 L 69 endeligt svar på spørgsmål 11 Offentligt LOVSEKRETARIATET NOTAT OM DET SÅKALDTE IDENTITSKRAV I GRUNDLOVENS 41, STK. 2, I FORHOLD TIL ET AF MINISTEREN STILLET ÆNDRINGSFORSLAG TIL

Læs mere

Retspsykiatri som et fagområde

Retspsykiatri som et fagområde Retspsykiatri som et fagområde Baggrund Den retspsykiatriske virksomhed kendetegnes typisk ved, at opgaverne for den lægelige behandling, bedømmelse og udtalelse stilles udefra og har til baggrund, at

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 21. oktober 2014

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 21. oktober 2014 HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 21. oktober 2014 Sag 107/2014 (2. afdeling) Rigsadvokaten mod T (advokat Peter Hjørne, beskikket) I tidligere instanser er afsagt dom af Retten i Hjørring den 5. september

Læs mere

UDKAST. Loven træder i kraft den 15. juni 2012. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland. Socialudvalget 2011-12 SOU alm. del Bilag 148 Offentligt

UDKAST. Loven træder i kraft den 15. juni 2012. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland. Socialudvalget 2011-12 SOU alm. del Bilag 148 Offentligt Socialudvalget 2011-12 SOU alm. del Bilag 148 Offentligt UDKAST Forslag til Lov om ændring af lov om medlemskab af folkekirken, kirkelig betjening og sognebåndsløsning (Præsters ret til at undlade at vie

Læs mere

Arbejdsskadestyrelsens stillingtagen til forsikringsselskabs beregning af engangsbeløb var en afgørelse

Arbejdsskadestyrelsens stillingtagen til forsikringsselskabs beregning af engangsbeløb var en afgørelse Arbejdsskadestyrelsens stillingtagen til forsikringsselskabs beregning af engangsbeløb var en afgørelse En mand som i 1988 var udsat for en arbejdsskade, fik i flere omgange ændret sin erhvervsevnetabsprocent.

Læs mere

Advokat A klagede ved skrivelse af 1. marts 2010 på vegne af K klaget over afslaget.

Advokat A klagede ved skrivelse af 1. marts 2010 på vegne af K klaget over afslaget. ERHVERVSANKENÆVNET Kampmannsgade 1 * Postboks 2000 * 1780 København V * Tlf. 33 30 76 22 * Fax 33 30 76 00 Ekspeditionstid 9-16 * www.erhvervsankenaevnet.dk Kendelse af 8. november 2011 (J.nr. 2011-0023622).

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 21. juni 2013

HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 21. juni 2013 HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 21. juni 2013 Sag 208/2012 Konkursboet ebh-fonden (advokat Torben Byskov Petersen) mod Egon Korsbæk (advokat, dr. jur. Erik Werlauff) Jens Peter Egebjerg Hansen og

Læs mere

Vejledning om sundhedspersoners tavshedspligt dialog og samarbejde med patienters pårørende

Vejledning om sundhedspersoners tavshedspligt dialog og samarbejde med patienters pårørende Sundhedsstyrelsen 2002 Vejledning om sundhedspersoners tavshedspligt dialog og samarbejde med patienters pårørende 1. Formålet med vejledningen Vejledningen redegør for de muligheder og begrænsninger,

Læs mere

Lov om indfødsretsprøve

Lov om indfødsretsprøve Høringsudkast af 09. marts 2006. Fremsat den af integrationsministeren (Rikke Hvilshøj) Forslag til Lov om indfødsretsprøve 1. Ministeren for flygtninge, indvandrere og integration bemyndiges til at etablere

Læs mere

Vejledning 29. januar 2007

Vejledning 29. januar 2007 Vejledning 29. januar 2007 Vejledning om anvendelse af mobiltelefoner, notebooks mv. i retslokaler 1 Indledning...2 1.1 Baggrund...2 1.2 Vejledningens udformning...2 2 Generelt om brug af mobiltelefoner,

Læs mere

Statsforvaltningens brev til journalist X

Statsforvaltningens brev til journalist X Statsforvaltningens brev til journalist X 03-07- 2014 Du har 28. marts 2014 rettet henvendelse til Statsforvaltningen vedrørende Rigshospitalets behandling af to sager om aktindsigt. Det fremgår af din

Læs mere

15-1. Forvaltningsret 11241.2. Færøerne og Grønland 1. Statsforfatningsret 2.2.

15-1. Forvaltningsret 11241.2. Færøerne og Grønland 1. Statsforfatningsret 2.2. 15-1. Forvaltningsret 11241.2. Færøerne og Grønland 1. Statsforfatningsret 2.2. Aktindsigt i Statsministeriets korrespondance vedrørende dronningens tale under et officielt besøg på Færøerne En person

Læs mere

Københavns Kommune aktindsigt efter offentlighedsloven

Københavns Kommune aktindsigt efter offentlighedsloven Københavns Kommune aktindsigt efter offentlighedsloven Resumé: Statsforvaltningen Hovedstaden udtaler, at det efter sagens oplysninger kan lægges til grund, at kommunen har fremfundet de sager, som det

Læs mere

Danske IT-advokater MEDIATIONSPROCEDURE. 1. Formål. 2. Mediators kompetencer. 3. Anmodning om at bringe en mediator i forslag

Danske IT-advokater MEDIATIONSPROCEDURE. 1. Formål. 2. Mediators kompetencer. 3. Anmodning om at bringe en mediator i forslag MEDIATIONSPROCEDURE 1. Formål Denne mediationsprocedure er udarbejdet af Danske IT-advokater ( DITA ) og udgør det regelsæt, som regulerer gennemførelsen af en mediation mellem to eller flere parter, hvor

Læs mere

Foreningens navn er: Foreningen Registrerede Fysiurgiske Massører, forkortet FRFM. Hjemsted er sekretærens adresse.

Foreningens navn er: Foreningen Registrerede Fysiurgiske Massører, forkortet FRFM. Hjemsted er sekretærens adresse. 1 Vedtægter Vedtaget på generalforsamlingen 7/4 2013 Foreningen Registrerede Fysiurgiske Massører 1 Foreningens navn og hjemsted 2 Foreningens formål 3 Medlemskab 4 Medlemspligter og regler for god klinisk

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om vagtvirksomhed

Bekendtgørelse af lov om vagtvirksomhed Bekendtgørelse af lov om vagtvirksomhed Herved bekendtgøres lov nr. 266 af 22. maj 1986 om vagtvirksomhed med de ændringer, der følger af 2 i lov nr. 936 af 27. december 1991, 2 i lov nr. 386 af 20. maj

Læs mere

Statsforvaltningens skrivelse af 22. august 2007 til en journalist:

Statsforvaltningens skrivelse af 22. august 2007 til en journalist: Statsforvaltningens skrivelse af 22. august 2007 til en journalist: De har ved mail af 30. januar 2007 rettet henvendelse til Statsforvaltningen Syddanmark. 22-08- 2007 Sagen vedrører Varde Kommunes afslag

Læs mere

Statsforvaltningens brev af 13. december 2007 til en borger:

Statsforvaltningens brev af 13. december 2007 til en borger: Statsforvaltningens brev af 13. december 2007 til en borger: Den 13. december 2007 Statsforvaltningen Sjælland, det kommunale Tilsyn, har via Beskæftigelsesnævnet, modtaget Deres mail af 26. august 2007,

Læs mere

Vejledning til sagkyndige i småsagsprocessen

Vejledning til sagkyndige i småsagsprocessen Vejledning til sagkyndige i småsagsprocessen Domstolsstyrelsen den 10. december 2014 Sagsnr. 2014-4308-0001 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Hvad er småsagsprocessen?...3 3. Beskikkelse som sagkyndig...3

Læs mere

rammer for ansættelse af læger i stillinger i speciallægeuddannelsens hoveduddannelsesforløb.

rammer for ansættelse af læger i stillinger i speciallægeuddannelsens hoveduddannelsesforløb. N O T A T 02-07-2008 Sag nr. 06/4341 Dokumentnr. 39599/08 Procedure for ansættelse af læger i speciallægeuddannelsens hoveduddannelsesforløb Thomas I. Jensen Tel. 35298198 E-mail: tij@regioner.dk Indledning

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 11. december 2015

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 11. december 2015 HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 11. december 2015 Sag 197/2014 Advokat Anne Almose Røpke kærer Vestre Landsrets afgørelse om acontosalær i sagen: Jens Nielsen mod Finansiel Stabilitet A/S. I tidligere

Læs mere

klagevejledning for stofmisbrugere i behandling - fælles for den sundhedsfaglige og den sociale behandling

klagevejledning for stofmisbrugere i behandling - fælles for den sundhedsfaglige og den sociale behandling klagevejledning for stofmisbrugere i behandling - fælles for den sundhedsfaglige og den sociale behandling udgivet af: indenrigs- og sundhedsministeriet slotsholmsgade 10-12 1216 københavn k. telefon:

Læs mere

LANDSTANDLÆGENÆVNET C/O Østre Landsret Bredgade 59, 1260 København K. nn nrn «, Den 16. december 2010 l 0 Ukl. 2010 Tandlægeforeningen

LANDSTANDLÆGENÆVNET C/O Østre Landsret Bredgade 59, 1260 København K. nn nrn «, Den 16. december 2010 l 0 Ukl. 2010 Tandlægeforeningen LANDSTANDLÆGENÆVNET C/O Østre Landsret Bredgade 59, 1260 København K. nn nrn «, Den 16. december 2010 l 0 Ukl. 2010 Tandlægeforeningen Amaliegade 17»SCANNET Postboks 143 1004 København K Efter Tandlægeoverenskomstens

Læs mere

BIRKERØD PRIVATSKOLE VEDTÆGTER

BIRKERØD PRIVATSKOLE VEDTÆGTER BIRKERØD PRIVATSKOLE VEDTÆGTER 1 HJEMSTED OG FORMÅL Stk. 1 Birkerød Privatskole (binavn: Rudersdal Privatskole) - grundlagt 1920 - er en uafhængig selvejende institution med virksomhed fra adressen Birkevej

Læs mere

2000-05-16: Viborg Asfaltfabrik I/S m.fl. ctr. Konkurrencerådet

2000-05-16: Viborg Asfaltfabrik I/S m.fl. ctr. Konkurrencerådet 1 af 6 2000-05-16: Viborg Asfaltfabrik I/S m.fl. ctr. Konkurrencerådet K E N D E L S E afsagt af Konkurrenceankenævnet den 16. maj 2000 i sag 99-193.956, Viborg Asfaltfabrik I/S (advokat Karen Dyekjær-Hansen)

Læs mere

Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K

Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Lovafdelingen Dato: 7. april 2011 Kontor: Formueretskontoret Sagsnr.: 2010-702-0142 Dok.: JOK41561 Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 2 vedrørende

Læs mere

Sagsbehandlingstiden i Justitsministeriet af en sag hvor besvarelsen ikke var en afgørelse. Krav til myndighedernes behandling af sådanne sager

Sagsbehandlingstiden i Justitsministeriet af en sag hvor besvarelsen ikke var en afgørelse. Krav til myndighedernes behandling af sådanne sager 5-6. Forvaltningsret 114.1 115.1 115.2 115.3. Sagsbehandlingstiden i Justitsministeriet af en sag hvor besvarelsen ikke var en afgørelse. Krav til myndighedernes behandling af sådanne sager En person skrev

Læs mere

Clemens Advokater Advokataktieselskab Sct. Clemens Stræde 7 Postboks 623 8100 Århus C. Vedr. henvendelse om aktindsigt

Clemens Advokater Advokataktieselskab Sct. Clemens Stræde 7 Postboks 623 8100 Århus C. Vedr. henvendelse om aktindsigt Clemens Advokater Advokataktieselskab Sct. Clemens Stræde 7 Postboks 623 8100 Århus C 24-04- 2009 TILSYNET Vedr. henvendelse om aktindsigt Advokatgruppen Århus har på vegne af A i brev af 19. september

Læs mere

Forretningsorden for bestyrelsen i Boligkontoret Århus

Forretningsorden for bestyrelsen i Boligkontoret Århus Århus, den 10. december 2008 Forretningsorden for bestyrelsen i Boligkontoret Århus Introduktion Valg til bestyrelsen sker hvert år på boligkontorets repræsentantskabsmøde. Valgperioden er højst 2 år.

Læs mere

Justitsministeriet Lovafdelingen

Justitsministeriet Lovafdelingen Justitsministeriet Lovafdelingen Dato: 21. juni 2005 Kontor: Strafferetskontoret Sagsnr.: 2005-730-0013 Dok.: CHA40254 N O T I T S om udviklingen i strafniveauet efter lov nr. 380 af 6. juni 2002 (strafskærpelsesloven)

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 11. marts 2015

HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 11. marts 2015 HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 11. marts 2015 Sag 256/2014 Anklagemyndigheden mod T (advokat Tage Siboni, beskikket) I påkendelsen har deltaget tre dommere: Michael Rekling, Lars Hjortnæs og Oliver

Læs mere

DANSK TANDLÆGEFORENINGS ETISKE REGLER OG KOLLEGIALE VEDTÆGT. (Senest revideret på HGF den 17. november 2007)

DANSK TANDLÆGEFORENINGS ETISKE REGLER OG KOLLEGIALE VEDTÆGT. (Senest revideret på HGF den 17. november 2007) DANSK TANDLÆGEFORENINGS ETISKE REGLER OG KOLLEGIALE VEDTÆGT. (Senest revideret på HGF den 17. november 2007) DANSK TANDLÆGEFORENINGS ETISKE REGLER OG KOLLEGIALE VEDTÆGT. 1 Formål DTF s etiske regler og

Læs mere

Danmarks Medie- og Journalisthøjskole

Danmarks Medie- og Journalisthøjskole FORRETNINGSORDEN for Danmarks Medie- og Journalisthøjskoles bestyrelse I medfør af 14, stk. 1 i vedtægt for Danmarks Medie- og Journalisthøjskole fastsættes herved følgende forretningsorden for Danmarks

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 15. maj 2012

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 15. maj 2012 HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 15. maj 2012 Sag 361/2010 (1. afdeling) Fagligt Fælles Forbund som mandatar for A (advokat Christian Bentz) mod Ankestyrelsen (kammeradvokaten ved advokat Henrik Nedergaard

Læs mere

God behandling i det offentlige

God behandling i det offentlige Indledning Større kvalitet i den offentlige forvaltning God behandling i det offentlige - om god forvaltningsskik i stat og kommune I disse år er de offentlige ydelser og den offentlige sagsbehandling

Læs mere

Århus Byråd Rådhuset 8100 Århus C. Vedr. aktindsigt i navnet på afsenderen af et brev til Sundheds- og Omsorgsrådmanden i Århus Kommune

Århus Byråd Rådhuset 8100 Århus C. Vedr. aktindsigt i navnet på afsenderen af et brev til Sundheds- og Omsorgsrådmanden i Århus Kommune Århus Byråd Rådhuset 8100 Århus C 30-10-2009 TILSYNET Vedr. aktindsigt i navnet på afsenderen af et brev til Sundheds- og Omsorgsrådmanden i Århus Kommune Søren Hartmann, journalist ved DR, har ved mail

Læs mere

1. Indledning. Retsplejelovens 114 har følgende ordlyd:

1. Indledning. Retsplejelovens 114 har følgende ordlyd: Civil- og Politiafdelingen Dato: 10. juli 2009 Kontor: Politikontoret Sagsnr.: 2009-945-1384 Dok.: LMD41023 Vejledning om politiets samarbejde med de sociale myndigheder og psykiatrien som led i indsatsen

Læs mere

Statsforvaltningens brev af 26. juli 2007 til Slagelse Kommune:

Statsforvaltningens brev af 26. juli 2007 til Slagelse Kommune: Statsforvaltningens brev af 26. juli 2007 til Slagelse Kommune: 26-07- 2007 TILSYNET Sagsresume og konklusion NN har anmodet om Statsforvaltningens udtalelse vedr. daværende Korsør kommunes godkendelse

Læs mere

Ved skrivelse af 30. september 1997 spurgte advokat A på vegne af K pensionskasse Finanstilsynet:

Ved skrivelse af 30. september 1997 spurgte advokat A på vegne af K pensionskasse Finanstilsynet: Kendelse af 28. oktober 1998. 98-35.914. Spørgsmål om, hvorvidt en pensionskasse måtte være medejer af en nærmere bestemt erhvervsvirksomhed. Lov om tilsyn med firmapensionskasser 5. (Holger Dock, Suzanne

Læs mere

AFTALE. Det aftales samtidig, at de nævnte blanketter ligeledes anvendes ved indhentning af oplysninger om afdøde patienter.

AFTALE. Det aftales samtidig, at de nævnte blanketter ligeledes anvendes ved indhentning af oplysninger om afdøde patienter. AFTALE Mellem Den Almindelige Danske Lægeforening og Rådet for Dansk Forsikring og Pension (nedenfor benævnt parterne) indgås herved nedenstående aftale om procedure for forsikringsselskabers og pensionskassers

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 19. november 2014

HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 19. november 2014 HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 19. november 2014 Sag 135/2014 A (advokat Svend-Aage Dreist Hansen, beskikket) mod Faxe Vandforsyning A/S (advokat Sten Corfix Jensen) I tidligere instanser er afsagt

Læs mere

Forretningsorden for Danske IT-advokaters certificeringsudvalg

Forretningsorden for Danske IT-advokaters certificeringsudvalg Forretningsorden for Danske IT-advokaters certificeringsudvalg 1. Udvalgets mandat... 1 2. Grundlaget for certificeringen... 1 3. Ansøgninger... 2 4. Sagsbehandling og stikprøvekontrol... 2 5. Udvalgets

Læs mere

Nuværende vedtægt. Forslag til ændringer af vedtægten 1. NAVN OG HJEMSTED. 1.1. Foreningens navn er Ase Lønmodtager.

Nuværende vedtægt. Forslag til ændringer af vedtægten 1. NAVN OG HJEMSTED. 1.1. Foreningens navn er Ase Lønmodtager. Nuværende vedtægt Forslag til ændringer af vedtægten 1. NAVN OG HJEMSTED 1.1. Foreningens navn er Ase Lønmodtager. 1.2. Foreningen har hjemsted i den kommune, hvor sekretariatet har adresse. 2. FORMÅL

Læs mere

Sådan klages der i Danmark

Sådan klages der i Danmark SÅ KLAGAR MAN I NORDEN NFT 2/1996 Sådan klages der i Danmark af Henning Jønsson, direktør i Ankenævnet for Forsikring I Danmark er det kun få forbugerretlige forsikringstvister, der havner ved domstolene.

Læs mere

K e n d e l s e: Ved skrivelse af 25. august 2008 har Revisortilsynet klaget over J. Revision v/ Jan Rasmussen og registreret revisor Jan Rasmussen.

K e n d e l s e: Ved skrivelse af 25. august 2008 har Revisortilsynet klaget over J. Revision v/ Jan Rasmussen og registreret revisor Jan Rasmussen. Den 19. april 2010 blev der i sag nr. 61/2008-R Revisortilsynet mod J. Revision v/ Jan Rasmussen CVR-nr. 21 17 24 48 og registreret revisor Jan Rasmussen afsagt sålydende K e n d e l s e: Ved skrivelse

Læs mere

vejledning aktindsigt Du har modtaget en anmodning om aktindsigt fra en person, der ikke er part i en sag hvad gør du?

vejledning aktindsigt Du har modtaget en anmodning om aktindsigt fra en person, der ikke er part i en sag hvad gør du? vejledning aktindsigt Du har modtaget en anmodning om aktindsigt fra en person, der ikke er part i en sag hvad gør du? Indhold 1. Indledende bemærkninger 3 2. Procedure for behandling af sager om aktindsigt

Læs mere

HANDLEPLAN FOR ØGET ÅBENHED I SAMARBEJDET MELLEM

HANDLEPLAN FOR ØGET ÅBENHED I SAMARBEJDET MELLEM MINISTERIET FOR SUNDHED OG FOREBYGGELSE, DECEMBER 2013 HANDLEPLAN FOR ØGET ÅBENHED I SAMARBEJDET MELLEM SUNDHEDSPERSONER OG LÆGEMIDDEL- OG MEDICOINDUSTRIEN I dag samarbejder mange læger, tandlæger, apotekere

Læs mere

Ankenævn for biler Vedtægter

Ankenævn for biler Vedtægter Ankenævn for biler Vedtægter 1. Ankenævn for biler er oprettet af brancheorganisationerne Bilbranchen, Centralforeningen af Autoreparatører i Danmark (CAD) og AutoBranchen Danmark samt forbrugerorganisationen

Læs mere

K har endvidere ved skrivelse af 13. november 2000 anmodet om at indtræde i ankenævnssagen "A Danmark A/S mod Finanstilsynet".

K har endvidere ved skrivelse af 13. november 2000 anmodet om at indtræde i ankenævnssagen A Danmark A/S mod Finanstilsynet. Kendelse af 8. marts 2001. 00-177.318. Aktindsigt nægtet. Der var ikke grundlag for at lade klageren indtræde i en verserende sag, der vedrørte hans pensionsforhold. Lov om forsikringsvirksomhed 66 a og

Læs mere

Forretningsorden. for bestyrelsen på. Waldemarsbo Efterskole

Forretningsorden. for bestyrelsen på. Waldemarsbo Efterskole Forretningsorden for bestyrelsen på Waldemarsbo Efterskole 1. BESTYRELSENS OPGAVER Bestyrelsen varetager den overordnede ledelse af skolen, herunder: Ansætter og afskediger den daglige ledelse af skolen

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om markedsføring

Forslag. Lov om ændring af lov om markedsføring Forslag til Lov om ændring af lov om markedsføring (Indsættelse af faktureringspligt for regningsarbejde og ændring af Forbrugerombudsmandens ansættelsesvilkår) 1 I markedsføringsloven, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere