Generel Klinisk Studieplan for 6. modul Reumatologisk ambulatorium

Transkript

1 Sundhedshøjskolen Sygeplejerskeuddannelsen Holstebro Generel Klinisk Studieplan for 6. modul Reumatologisk ambulatorium Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Organisatorisk placering Region Midtjylland, Hospitalsenheden Vest, Regionshospitalet Holstebro, Reumatologisk ambulatorium. Samarbejdsrelationer Reumatologisk ambulatorium er en del af medicinsk afdeling og har fælles afdelingssygeplejerske med medicinsk afsnit M1. Reumatologisk ambulatorium har tilknyttet 3 senge på M1. De indlagte patienter plejes af personalet i sengeafsnittet. Personalet i ambulatoriet og i sengeafsnittet samarbejder efter behov ved disse patientforløb og de indlagte patienter tilses dagligt af ambulatoriets læger til stuegang. Forud for udskrivelsen tilbydes pt. mulighed for, at møde kontaktsygeplejersken i reumatologisk ambulatorium. Sygeplejefagligt mødes personalet til fælles personalemøde. I uddannelsessammenhænge er der mulighed for at planlægge deltagelse i plejen af de reumatologiske patienter i sengeafsnittet. Reumatologisk ambulatorium er placeret i samme bygning som ergo- og fysioterapien samt varmvandsbassinet. I ambulatoriet er der et formelt teamsamarbejde med fys. og ergo. i artritambulatoriet og i rygambulatoriet. Ambulatoriesygeplejerskerne superviserer sygehjælperne i badeafsnittet ved i sygeplejefaglige problemstillinger. Patient/borger kategorier Reumatologisk ambulatorium modtager patienter med reumatologiske sygdomme primært fra den vestlige del af Region Midtjylland. Det skønnes at der ca. er 7000 årlige ambulante besøg. Alderskategorien er voksne patienter i alle aldersgrupper. Side 1 af 10

2 I Reumatologisk ambulatorium ses patienter med: inflammatoriske ledsygdomme, herunder reumatoid artrit, psoriasis artrit og Mb. Bechterew. inflammatoriske bindevævssygdomme, som f.eks LED, polymyalgi og sklerodermi. ikke inflammatoriske ledsygdomme, hvor der er tale om pt. med akutte og kroniske rygsmerter f.eks discusprolaps, osteoporose og smertesyndromer i muskler og sener. Centrale kliniske problemstillinger Sygepleje til den akutte og den kroniske reumatologiske patient. Den nydiagnosticerede patient. Den kroniske patient. Den osteoporotiske patient. Den smertepåvirkede patient. Sygepleje til den reumatologiske patient, der skal styrke pt`s egenomsorg og mestring af livet med en kronisk sygdom. opstarte medicinsk behandling for gigtlidelser eller sekundær osteoporose. skal forberedes til biologisk medicin instrueres i selvadm. af biologisk medicin instrueres i selvadm. af injektionsmedicin have foretaget ledpunktur orienteres om div. prøvesvar have terapeutisk steroidinjektion have kontrolleret div. værdier indberettes via diverse registreringsskemaer have personlig og/eller telefonisk kontakt med kontaktsygeplejersken have støtte i forbindelse med lægekontrol have foretaget Sialometriundersøgelse vejledes med hensyn til livsstil og kost/vitaminer vejledes med hensyn til opblussen af sygdom Tværfaglige og tværsektorielle forhold I Reumatologisk ambulatorium er der ansat 4 sygeplejersker, 1 social og sundhedsassistent, 7 sekretærer, 4 overlæger, 1 afdelingslæge samt 1-2 yngre læger. Ambulatoriet er uddannelsessted for sygeplejestuderende og er normeret til 1 studerende i 6. semester - henholdsvis 1. og 2. periode - forår og efterår. I artritambulatorie- og i rygambulatoriumforløb arbejdes der tværfagligt med læger, sygeplejersker, fysioterapeuter og ergoterapeuter. Desuden arbejdes der tværsektorielt med kontakter til primærsektor og praktiserende læger, hudlæger og i særlige tilfælde samarbejdes med Reumatologisk afdeling på Århus sygehus. Ligeledes samarbejdes med diverse produktspecialister fra medicinalfirmaer. Beskrivelse af sygeplejefaglige forhold Side 2 af 10

3 Patientforløb/ patientsituationer/patientfænomener Ambulatoriets speciale er reumatologi. Ambulatoriet undersøger og behandler patienter med gigt- og bindevævslidelser samt forskellige ryglidelser. Typiske patientforløb i ambulatoriet: udredning af gigt- og bindevævslidelser medicinsk behandling af gigt- og bindevævslidelser udredning- og behandling af ryglidelser ambulant kontrol af reumatologiske lidelser Sygeplejefaglige opgaver Der vil på ambulatoriet være mulighed for, at arbejde med følgende opgaver og temaer: Sygeplejerskeopgaver Patienter der skal: støttes i egensomsorg og mestring af livet med en kronisk sygdom støttes i forbindelse med ambulant kontrol, fysisk, psykisk have telefonisk svar på forskellig spørgsmål vdr. blodprøver, sygdom, symptomer, medicin osv. undervises i selvadministration af subcutan medicinadministration forberedes til at få biologisk medicin vejledes i adm. af DMARD, smertestillende osv. vejledes i livsstil og kost/vitaminer kontaktes telefonisk vdr. blodprøvesvar, uddybende spørgsmål gives I.V biologisk medicin støttes i udfyldelse af div. spørgeskemaer observeres vdr. infusion af biologisk medicin vejledes i anvendelse af osteoporoseprofylaktisk medicin observeres for virkning og evt. bivirkning af medicinsk behandling gives intramuskulære, subcutante injektioner have foretaget kalkanamnese vejledes i forhold mestring af smerter. have udleveret vederlagsfri medicin foretaget ledpunktur med efterfølgende forsendelse af diverse prøvematerialer Patient-sygeplejerske interaktion Observere, deltage i og reflektere over samspillet mellem patient og personale. Deltage i diverse samtaler, undersøgelser, ledpunktur og biopsier. Samarbejde med patienter og pårørende med respekt for menneskers forskellige værdier, opfattelser og reaktioner i forbindelse med sundhed, sygdom og sygepleje som grundlag for udførelse af professionele omsorg. Kommunikation og pædagogik I dialogen med patienten medvirke til styrkelse af pt. s egenomsorg og mestring af livet med en kronisk sygdom. Deltage i vejledning, information og undervisning af pt. og pårørende Vurdere i hvilke situationer der er behov for målrettet kommunikation og reflektere over hvilke begrundelser der er herfor. Anvende kommunikative færdigheder og udføre sundhedspædagogisk virksomhed for Side 3 af 10

4 patienter, pårørende og andre. Tværfagligt samarbejde At indgå i tværprofessionelt samarbejde med respekt for og anerkendelse af egen professions ansvar og kompetence såvel som øvrige sundhedsprofessioners ansvar og kompetence i forhold til en flerfaglig opgaveløsning. Kommunikere målrettet med pt. og andre vedrørende sygeplejen Deltage aktivt i gruppekonferencer, samarbejde med læge, fysioterapeut, ergoterapeut m.fl. Etablere, fastholde og afslutte professionelle relationer, dialog og samspil med patienter, pårørende og andre i det sociale netværk og samarbejdsparter Patientforløb Forstå patientens livssituation i relation til sundhed og sygdom og reflektere over til etiske problemstillinger i relation til patienter med kroniske sygdomme. Selvstændigt at identificere sygeplejebehov, opstille mål, udføre, evaluere, justere og dokumentere sygepleje i samarbejde med udvalgte patienter og grupper af patienter Argumentere for vurderinger og interventioner i forhold til centrale sygeplejefaglige problemstillinger på baggrund af praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden. At planlægge, tilrettelægge og medvirke ved diagnostiske undersøgelser, behandlinger og observationer Observere symptomer Mestringsstrategier i forhold til kronisk sygdom Kontaktsygeplejerskefunktion At tilrettelægge, koordinere, udføre og evaluere sygepleje til udvalgte patienter under hensyntagen til den kronisk syges livssituation Patientreaktioner og oplevelser i forbindelse med sygdom Arbejder systematisk med indsamling af data vedrørende patientens livssituation. Beherske sygeplejehandlinger i komplekse kliniske patientsituationer At begrunde og anvende kliniske metoder til observation, vurdering og intervention i forhold til patienter med kroniske sygdomme At observere og identificere fænomener knyttet til folkesygdomme, kroniske sygdomme og reaktioner herpå. Møder patienter med forskellig livsstil og levevilkår og reflektere over betydningen for sundhed/sygdom. At udvælge og anvende praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden om sundhedsfremmende, forebyggende, behandlende, lindrende og rehabiliterende virksomhed Møder patienter med anden etnisk baggrund og andre kulturmønstre samt reflektere over betydningen for disse patienters sundhed Medicinadministration At anvende og beherske metoder, procedurer og redskaber til administration til peroral, subcutan og IV medicin. At beherske centrale instrumentelle sygeplejehandlinger, metoder og standarder ved komplekse patientsituationer Dokumentation At beskrive, afgrænse, analysere, diskutere og dokumentere en klinisk sygeplejefaglig problemstilling indenfor sygeplejens genstandsområde At søge, sortere og kritisk vurdere praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden med relevans for en selvvalgt klinisk sygeplejefaglig problemstilling. At forklare/forstå hvordan kommunikation og informationsteknologien kan anvendes i forhold Side 4 af 10

5 til sundhedsprofessionelles arbejde med dokumentation og kvalitetssikring Dokumentere sygeplejeaktiviteter i patientjournalen Udviklings- og forskningsområder og -tiltag Projekter Reumatologisk ambulatorium deltager i 2009 i en epidemiologisk undersøgelse af diagnosticering og behandling af postmenopausal osteoporose. Akkreditering Sygeplejefagligt arbejdes der med at beskrive sygeplejefaglige instrukser med henblik på e doc og akkreditering. Afdelingens kvalitetsnøgleperson og det øvrige plejepersonale samarbejder målrettet om løbende implementering af sygeplejefaglige instrukser. Det har bl.a medført ændrede procedurer vdr. udlevering af vederlagsfri medicin i reumatologisk ambulatorium. Opgaveglidning Samtidig har udarbejdelse af instrukser medført en tværfaglig ønsket opgaveglidning, hvor sygeplejersker selvstændigt varetager infusion af biologisk behandling. Der arbejdes på fortsat opgaveglidning med sygeplejekonsultationer til reumatologisk patienter i stabile forløb. Tavlemøder I Reumatologisk ambulatorium er der nedsat en tværfaglig styregruppe med repræsentanter fra læge-, sekretær- samt sygeplejegruppen. Gruppens arbejde har medført indførelse af ugentlige tavlemøde i ambulatoriet fra maj Hensigten med dette tavlemøde er at styrke det tværfaglige samarbejde og sikre bedre betingelser for det enkelte personalemedlem i bl.a udvikling i ambulatoriet. Uddannelse Sygeplejerskerne deltager løbende i f.eks FSSR Landskursus, Academy for sygeplejersker, PTH symposium for sygeplejersker, fokusgruppemøder m.m Sygeplejens metoder, herunder kliniske metoder, refleksionsmetoder samt udviklings- og forskningsmetoder I Reumatologisk ambulatorium arbejdes der med sundhedsfaglige kontaktpersoner. Dette udmøntes i praksis ved, at patienten ved andet besøg i ambulatoriet, får tildelt en kontaktsygeplejerske. Kontaktsygeplejersken er en gennemgående person ved ambulante kontroller og ved telefonkontakter mellem ambulatoriet og patienten. Sygeplejefagligt arbejdes der med baggrund i de kontinuerligt udviklede kliniske retningslinjer instrukser. Til dokumentation af sygeplejen dikteres i MIRSK til patientjournalen. Ugentligt afholdes tværfaglig konference i rygambulatoriet. Side 5 af 10

6 Sygeplejefagligt afholdes sygeplejemøder med afdelingssygeplejerske, sygeplejersker og sosa. 1 gang ugenligt. Der afholdes ugentlige tværfaglige Tavlemøder. Daglige tværfagligt morgenkonference læger, sekr. spl. Tværfagligt ugeundervisning for læger, sekr., spl. Beskrivelse af uddannelsesmæssige forhold Undervisningens organisering og tilrettelæggelse Tilrettelæggelse af uddannelsesforløbet: Ca. 2 uger før den kliniske periode start, modtager den studerende en mail vedhæftet Forslag til aktivitetsplan for introduktionsperioden, samt forslag til tidspunkter for startdrøftelse, midtvejsdrøftelse samt slutdrøftelse. Den kliniske vejleder er i samarbejde med den studerende ansvarlig for den fortsatte tilrettelæggelse af den kliniske periode ud fra modulets kompetencer og den kliniske praksis. Den studerende opfordres til at planlægge forskellige fokusområde uge for uge. Den kliniske periode opdeles i 3 faser: 1. fase opnås kendskab til stedet, personalet og opgavernes art 2. fase opnås øvelse og en vis rutine med opgaverne. Der problematiseres og diskuteres og vejleder vil diskutere, stille reflekterende spørgsmål samt stille krav 3. fase arbejdes selvstændigt med opgaverne og vejledningen er præget af kollegialt ligeværd. I de første uger er den studerende altid sammen med den kliniske vejleder eller en af ambulatoriets øvrige sygeplejerske. Den studerende gives mulighed for, at indgå i alle sammenhænge - og i de sygeplejefaglige opgaver som ambulatoriets sygeplejersker varetager. Som udgangspunkt møder den studerende kl alle hverdage. Læringsmiljø /Studiemiljø Den kliniske vejledning er normeret til 6 t./uge/stud. og omfatter såvel den direkte vejledning som administrativt arbejde og møder. Den kliniske vejleder er ansvarlig for den overordnede organisering og planlægning af klinikforløbet, samt refleksioner og evalueringssamtaler. Ved intern klinisk prøve er klinisk vejleder eksaminator. De kliniske studier tilrettelægges i samarbejde mellem den studerende og den kliniske vejleder. Ambulatoriets øvrige sygeplejersker deltager i vid udstrækning også i uddannelsesopgaven. På ambulatoriet vil der hyppigt være mulighed for at benytte computere og de gode fysiske rammer skaber muligheder for nemt at finde et ledigt kontor eller lign. Ligeledes findes specialerelevant litteratur i afsnittet som den studerende kan anvende og evt. kopiere. Side 6 af 10

7 Vejlednings- og evalueringstilbud Den kliniske undervisning organiseres og planlægges ud fra målrettede læringssituationer der er planlagte; de situationsbestemte læringssituationer der opstår i praksis; ligeledes benyttes formelle og uformelle refleksionsprocesser i den kliniske undervisning. Den studerende tilbydes mulighed for i samarbejde med klinisk vejleder/og eller vejleder at forberede en forestående opgave. Den daglige vejledning foregår således i et samarbejde med sygeplejersken og i samspil med patienten. Forud for de planlagte opgaver forbereder den studerende forbereder sig på opgaven og konfererer den med vejlederen. Her afklares evt. problemer og begrænsning med evt. efterfølgende vejledning. Det aftales også hvilken funktion/opgave studerende og vejleder har undervejs i opgaven. Efterfølgende kan den studerende reflektere over opgaven. Der tilbydes mulighed for planlagt refleksion med klinisk vejleder 1 x ugentlig. Den studerende kan have behov for refleksion og fordybelse, tilknyttet de oplevelser og problemstilling der vil forekomme i klinisk praksis. Derfor kan der individuelt aftales studiedage med den kliniske vejleder. Kliniske vejlederes sygeplejefaglige -og pædagogiske kvalifikationer Der er ansat én klinisk vejleder til varetagelse af den kliniske vejledning i Reumatologisk ambulatorium. Den kliniske vejleder er uddannet fra Ringkøbing Amts sygeplejeskole i Holstebro i Har varetaget funktionen som klinisk vejleder i det tidligere reumatologiske sengeafsnit fra 1994 og frem til ansættelse i reumatologisk ambulatorium i Løbende opfølgningskurser og temadage vdr. vejlednings- og uddannelsesforhold. Sundhedsfaglig diplomuddannelse i sundhedsformidling og klinisk uddannelse, afsluttet februar Modulerne i diplomuddannelsen har omfattet: Obligatorisk modul Klinisk vejlederuddannelse Forandrings- og læreprocesser Kommunikation i sundhedssektoren Formidlings- og undervisningspraksis Afgangsprojekt med fokus på sygeplejestuderendes læringsmuligheder i et ambulatorium. Litteratur - bestemmelser og anbefalet litteratur Interne dokumenter i papirform: Sygeplejeinstrukser Diverse patientinformationfoldere Div. mapper med specifik medicininformationsmateriale Mapper vdr. artritambulatoriet og rygambulatoriet Pjecer: Gigtforeningen Osteoporoseforeningen Side 7 af 10

8 Spec. medicinsk behandling Bøger: Fahmy, Peter m.fl. (2007): Blodprøver Munksgaard Danmark. 1. udgave 2. oplag Hansen, Troels M. (2000):Reumatologi Munksgaard Basisbøger. 2.udgave Pigg, Janice S. m.fl. (1988):Revmatologisk sykepleie Gyldendal Norsk Forlag Schulze, Svend m.fl. (2005):Basisbog i sygdomslære Munksgaard Danmark. 1. udgave, 1. oplag Kap. 4 s Pødenphant, Jan m.fl. (2006)Reumatologi FADL`s forlag. 2. udgave Hansen, Troels M. (2000)Reumatologi Munksgaard Basisbøger 2. udgave SMERTER Artikler: Sønder, Hanne m.fl. (2006): Humor et aspekt i mestring af kroniske sygdom og lidelse Sygeplejersken Elken, Pia A. (2006) Sol og cancer Ugeskrift for læger 168/40 Stengaard-Pedersen, Kristian (2006):Biologiske lægemidler i reumatologien Hospital Health Care 1/2006 Bendix, Tom m.fl. (2006):Rygsmerter Ugeskrift for læger 168/20 Baslund, Bo m.fl. (2008):Biofamaka til behandling af reumatoid artritis Ugeskrift for læger 179/24, s Manniche, Claus (2006):Rygsmerter anno 2006 Overblik Mosekilde, Leif m.fl. (2005):D-vitamin-mangel hos etniske minoriteter Ugeskrift for læger 1/2005, nr. 1 Mosekilde, Leif m.fl. (2005):Vitamin D-mangel definition og prævalens i Danmark Ugeskrift for læger 1/2005, nr.1 Bliddal, Henning (2009):Mand eller mus? Dagens medicin 3/2009 Hyldstrup, Lars (2008):Mangel på D-vitamin fører til tidlig død Dagens medicin 9/2008 Side 8 af 10

9 Lønnberg, Frank m.fl. (2007):Den narrative rygundersøgelse Månedsskrift for Praktisk Lægegerning 85. årgang Schiøttz-Christensen, Berit (2008): Opfølgning af DMARD-behandling BestPractice, 4/2008 Thuran, Annette de, m.fl. (1995):Sygepleje på to ben Sygeplejersken 45/95 Thuran, Annette de (1999):Telefonisk sygepleje Sygeplejersken Plach, Sandra K. m.fl. (2004):Corporeality women s experiences of a body with Reumatoid Arthritis Databasen Cinahl Newbold, David (1996):Coping with rheumatoid arthritit. How can specialist nurses influence it and promote better outcomes? Journal of Clinical Nursing 1996;5: Databasen Cinahl Thygesen, Elin (2001):Pasientopplevelser og kronisk sykdom en fenomenologisk studie av leddgiktpasienters livssituasjon Vård i Norden 1/2001. Publ.no.59 Bibliotek.dk Internetaddresser: Love og bekendtgørelser: Bek. Om tilskud til fodbehandling i praksissektoren 1101 af 20/ Side 9 af 10

10 Bestemmelser vedrørende studerendes studieaktivitet og bedømmelser Det vægtes højt, at den studerende er velforberedt til den kliniske periode med hensyn til: At være sig sine faglige, personlige forudsætninger og forventninger bevidst At kende og kunne forholde sig til hensigt og mål for pågældende modul og ambulatoriets studietilbud At udvise engagement, vilje til og ansvarlighed for fortsat faglig og personlig udvikling i forhold til egen uddannelse At være opsøgende i forhold til studietilbud, vejledning og evaluering At være aktiv i forhold til udarbejdelse og deltagelse i refleksionsøvelser At den studerende har et fremmøde i forhold til den beskrevne studieplan på gennemsnitlig 30 timer om ugen Der er en fastlagt studieaktivitet når den studerende er i første kliniske periode, som er forudsætning for at indstille sig til den interne kliniske prøver, der afvikles i modulets anden kliniske studiested. Der henvises til retningslinjer i modulbeskrivelsen. Godkendelse af den generelle kliniske studieplan Dato: Underskrift af klinisk vejleder: Henny Bro Uddannelsesansvarlig: Nærmeste overordnede leder: Afdelingssygeplejerske Hanne Skytte. Sygeplejerskeuddannelsens godkendelse Uddannelseschef Lisbeth Sørensen Side 10 af 10