Kommuneplantillæg KP for omfartsvej syd om Aars. August 2013

Transkript

1 Kommuneplantillæg KP for omfartsvej syd om Aars August 2013

2 2

3 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Om kommuneplanen... 4 Planens baggrund og formål... 6 Andre planinteresser... 8 Anden planlægning og lovgivning Retningslinjer og redegørelse: Vedtagelsespåtegning Yderligere information:

4

5 Indledning Kommuneplantillæg KP omhandler etablering af en omfartsvej syd om Aars. Omfartsvejen skal fungere som aflastningsvej for trafikbelastningen i midtbyen, sikre byudviklingen syd for byen og sikre forbedret adgang til erhvervsområderne i den vestlige del af byen. I medfør af lov om planlægning (LBK nr. 937 af 24/09/2009) og i overensstemmelse med Miljøministeriets bekendtgørelse om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) (BEK nr af 15/12/2010) samt bekendtgørelse af lov om miljøvurdering af planer og programmer (LBK nr 936 af 24/09/2009- miljøvurderingsloven) er der i forbindelse med kommuneplantillægget udarbejdet en VVM-redegørelse og miljørapport for det konkrete anlægsprojekt. Den miljøvurdering, der følger af VVM-reglerne, tilgodeser stort set kravene til en miljøvurdering af kommuneplantillægget, hvorfor miljørapporten er udarbejdet som en integreret del af VVM-redegørelsen. Miljøvurderingsloven indeholder dog også et krav om høring af berørte myndigheder i forbindelse med fastlæggelsen af undersøgelsesindholdet. Der skal derudover tilvejebringes et overvågningsprogram og en sammenfattende redegørelse. Indledende debat Der har været indkaldt forslag og ideer til planlægningen efter planlovens krav om forudgående offentlig høring i perioden fra den 2. maj til 30. maj Det er sket med udgivelsen af en debatfolder, hvori der blev redegjort for planlægningens hovedspørgsmål. Der har endvidere været afholdt borgermøde d. 22. maj 2012 i Messecenter Vesthimmerland i Aars. Vesthimmerlands Kommune modtog 13 høringssvar, der har været fremlagt for Byrådet og er indgået i den videre planlægning. På denne baggrund har Byrådet besluttet, hvilke alternativer i forbindelse med omfartsvejens forløb og hvilke miljøspørgsmål, der skal belyses i VVM-redegørelsen. 2. offentlighedsfase Anden offentlighedsfase blev afholdt i perioden fra den 3. oktober november I forbindelse med offentlighedsfasen blev der afholdt borgermøde i Messecenter Vesthimmerland i Aars den 24. oktober Der blev modtaget 8 høringssvar i perioden, som har været fremlagt for Byrådet. Dette har givet anledning til fremsættelse at et nyt forslag til vejføring for en ny omfartsvej syd om Aars: Forslag 2. Den supplerende høringsrunde blev afholdt i perioden fra den 25. marts maj Der blev modtaget 8 høringssvar,som sammen med forvaltningens indstilling blev fremlagt for byrådet i forbindelse med den endelige vedtagelse af kommuneplantillægget. 3

6 Om kommuneplanen Et kommuneplantillæg er en del af kommuneplanen. Kommuneplanen er ikke direkte bindende for borgerne. Byrådet har dog mulighed for at modsætte sig byggeri og anlæg, der ikke er i overensstemmelse med kommuneplanens rammer. Kommuneplanen forpligter derimod Byrådet til at arbejde for at virkeliggøre kommuneplanen. Det betyder, at kommunen skal fremme tiltag, som er i overensstemmelse med planen. Det skal ske ved administration af planlovens bestemmelser om landzone samt administration af anden lovgivning herunder bl.a. natur-, miljø-, bygge- og vejlovgivning. Ønsker Byrådet at ændre på kommuneplanen, kan det ske ved at udarbejde et tillæg til planen med de procedurer, som planloven fastlægger for udarbejdelse af kommuneplaner, jf. planlovens 23C. Retsvirkninger I henhold til planlovens 24 skal der oplyses om indholdet af lovens 12 stk. 2 og 3 i forbindelse med offentliggørelse af forslaget til kommuneplantillægget. 12 stk. 2 om rækkefølgebestemmelser er ikke relevant for dette tillæg. 12 stk. 3 angiver, at Byrådet inden for byzoner og sommerhusområder kan modsætte sig udstykning og bebyggelse eller ændret anvendelse af bebyggelse eller ubebyggede arealer, når bebyggelsen eller anvendelsen er i strid med bestemmelser i kommuneplanens rammedel. Forbud kan dog ikke nedlægges, når det pågældende område i kommuneplanen er udlagt til offentlige formål, eller når området er omfattet af en lokalplan eller en byplanvedtægt. 4

7 Klageadgang efter endelig vedtagelse af kommuneplantillægget Når et kommuneplantillæg og tilhørende miljørapport er endeligt vedtaget, kan du klage til Natur- og Miljøklagenævnet, hvis du mener, at der er truffet beslutninger i strid med lovgivningen. Det vil sige, at du kun kan klage over retlige spørgsmål. Retlige spørgsmål er bl.a.: om planen er tilvejebragt i overensstemmelse med planlovens procedureregler om borgerinddragelse mv. om der er uoverensstemmelse mellem lokalplan, kommuneplan og den regionale udviklingsplan om planloven, den regionale udviklingsplan og kommuneplanen er fortolket korrekt om et byggeprojekt er lokalplanpligtigt om almindelige forvaltningsretlige regler vedrørende habilitet, partshøring, ligebehandling m.m. er fulgt Klager over en afgørelse har normalt ikke opsættende virkning, men udnyttelsen af afgørelsen sker på eget ansvar, da Natur- og Miljøklagenævnet kan ændre afgørelsen. Skriftlig klage skal indgives til: Vesthimmerlands Kommune Teknik- og Miljøforvaltningen Himmerlandsgade Aars Eller på E-postadressen: Post@vesthimmerland.dk Vesthimmerlands Kommune sender herefter klagen og sagens akter videre til Natur- og Miljøklagenævnet. Klagefristen er 4 uger, regnet fra datoen for den offentlige bekendtgørelse. Det er en betingelse for Natur- og Miljøklagenævnets behandling af en klage, at klager indbetaler et gebyr til Natur- og Miljøklagenævnet. Klagegebyret er fastsat til 500 kr. Nævnet vil sende en opkrævning på gebyret, når nævnet har modtaget klagen. Yderligere information kan ses på Natur- og Miljøklagenævnets hjemmeside: Ønskes et spørgsmål prøvet ved domstolene, skal sag anlægges inden 6 måneder fra den offentlige bekendtgørelse af planen. 5

8 Planens baggrund og formål Aars er præget af stor trafikbelastning i midtbyen og på indfaldsvejene øst for byen. Hertil kommer, at der er behov for at forbedre adgangen til erhvervsområderne i den vestlige del af byen. Det forventes endvidere, at byens udvikling vil medføre en øget trængsel og dermed stigende fremkommelighedsproblemer på vejnettet. For at sikre en langtidsplanlægning for byudviklingen og trafikafviklingen foreslås det, at der planlægges for en omfartsvej syd om Aars fra Roldvej til Holmevej syd for Havbro samt en fordelingsvej fra omfartsvejen vest om byen til Løgstørvej. Figur 1. Trace for den vedtagne vejføring for en omfartsvej syd om Aars. Planlægningen af en omfartsvej syd om Aars har været en fremadskridende proces, hvor vejforløbet løbende er blevet tilrettet i henhold til plan-, natur- og miljøforhold mv. I offentlighedsfasen blev der kun foreslået én vejløsning ud over 0-alternativet, da vejen, ved en afvejning af hensynet til nærliggende beboelser og natur, kultur og landskabsforhold, blev foreslået til at forløbe som forslag 1. Der var således ikke et 2. alternativ til vejplacering ud over 0- alternativet, hvor trafikken fortsat ledes igennem Aars. I offentlighedsfasen fremkom der bemærkninger fra 2 naboer og Danmarks Naturfredningsforening omkring det uheldige i at forslag 1 til vejføringen løber parallelt på og tæt ved Herredsbækken på et længere stykke, samt at det samlede vejforløb krydser bækken 3 steder. Det har betydet, at Vesthimmerlands 6

9 Kommune har udarbejdet endnu et forslag til en vejføring for omfartsvejen syd om Aars: Forslag 2. Forslag 2 fremgår sammen med forslag 1 af fig. 1. Omfartsvejens linjeføring og udformning Projektet omfatter etablering af Forslag 2, en omfartsvej syd om Aars fra Roldvej, ved Rasdalvej i øst til Holmevej syd for Havbro i vest. Der er tale om et vejforløb på ca. 9,8 km. Vejen udformes som en 2-sporet vej med en køresporsbredde på 3,5 m, kantbane på 0,5 m og rabat i begge sider på 1,5 m. Omfartsvejen vil bl.a. skulle krydse Aggersundvej, Gislumvej, Himmerlandsstien og Morumvej. For at højne trafiksikkerheden vil krydsningen med Aggersundvej og Gislumvej blive udformet som en rundkørsel. Tilkørselsveje etableres ved omfartsvejens østlige og vestlige del. På de vestligste ca. 3,7 km mellem Holmevej og den nye fordelingsvej samt på de østligste ca. 2,4 km mellem Aggersundvej og Roldvej - anlægges 2 enkeltrettede cykelstier langs vejen med en bredde på 2 m. På de midterste ca. 3,7 km af omfartsvejen anlægges der på nordsiden en dobbeltrettet cykelsti med en bredde på 3 m. Cykelstien adskilles fra omfartsvejen af en støjvold med en højde på 2 m. Fordelingsvej I tilslutning til omfartsvejen etableres en fordelingsvej, der skal forsyne den vestlige del af Aars by. Vejtilslutningen skal ske syd for Stenildvad, og fordelingsvejen skal forsyne erhvervsområdet, planlægningsområdet syd for Løgstørvej samt Stenildvad området. Fordelingsvejen anlægges med en 7 m bred kørebane samt en støjvold og en 3 m bred dobbeltrettet cykelsti øst for vejen. 7

10 Andre planinteresser Ved planlægning af omfartsvejen er der udover de vejtekniske hensyn indgået en række forskellige hensyn til landskab, natur, miljø, infrastruktur samt den nuværende og fremtidige arealanvendelse, der vil blive berørt af omfartsvejen. Det er gjort med ønsket om at efterlade de tilknyttede interesser til for eksempel landskab, planlægning, geologi, befolkning, natur og kultur så upåvirkede som muligt. Regional Udviklingsplan Omfartsvejen er i overensstemmelse med den vedtagne Regionale Udviklingsplan 2012 for Region Nordjylland Hele Nordjyllands plan for fremtiden. Byudvikling og boliger Etablering af en sydlig omfartsvej er i overensstemmelse med Kommuneplan 2009 samt udviklingsplanen for Aars. Udviklingsplanen har bl.a. til sigte at sikre god trafikafvikling i byen som helhed samt at sikre den fornødne aflastning af vejnettet i midtbyen. Omfartsvejen har endvidere som formål at knytte udviklingen af et nyt byområde sammen med det øvrige vejnet samt sikre områdets forsyning generelt. Stinet Omfartsvejen krydser en regional cykelrute, Himmerlandsstien. Stierne langs den nye omfartsvej og fordelingsvej sikrer en sammenhæng med de eksisterende stier i området. Interesser i det åbne land Arealerne, som omfartsvejen forløber igennem, er i Kommuneplan 2009 udlagt som jordbrugsområder, naturområder og økologiske forbindelser, som vist på kortet med arealinteresser side 10. Området er karakteriseret ved mange mindre naturområder, som vejforløbet krydser flere steder, hvorfor der skal etableres faunapassager. Sikring af de økologiske forbindelsers funktionalitet sker ved etableringen af vådpassager med dobbeltsidige banketter som vil sikre passagen for odder og padder. Der etableres som minimum faunapassager ved krydsningen med Gundestrupgrøften, Borremosegrøften, Gislum Bæk, Herredsbæk og Trend Å. Specielt skal sikres passagemuligheder i området mellem Trend Å og Herredsbæk. Landskab En æstetisk og landskabelig tilpasning til omgivelserne er af betydning for landskabskarakteren. Der er ved planlægningen af vejen lagt vægt på en nøje afvejning af landskabelige, kulturelle og naturmæssige påvirkninger ved et nyt vejtracé. Den foreslåede placering er vurderet at være den løsning, der samlet set påvirker landskabsbillede, kulturarv og naturinteresser mindst. Omfartsvejens indpasning i landskabet vil ved detailprojekteringen af vejen ligeledes blive prioriteret således at marker, tilstødende vejskel og vejanlæg kommer til at fremstå harmonisk. Omfartsvejen forløber ikke i udpegede områder med særlig landskabelig værdi, større sammenhængende landskaber, geologisk værdifulde områder eller værdifulde kulturmiljøer. 8

11 Fortidsminder og arkæologi På grund af tidligere betydningsfulde fund af fortidsminder i området, vil planlægningen af vejen ske i tæt kontakt med Vesthimmerlands Museum. Omfartsvejen vil gennembryde jorddiger flere steder. Der er i planlægningen taget mest muligt hensyn til digerne, så færrest mulige diger påvirkes af den kommende vej. Hvis der i anlægsfasen dukker fortidsminder op skal Vesthimmerlands Museum straks underrettes, fundene skal undersøges, og der skal tages stilling til, hvordan påvirkninger undgås. Jordforurening Der er ikke registreret jordforureninger på vidensniveau 1 eller 2 på det areal, hvor omfartsvejen skal anlægges. Jord fra vejarealer betragtes som lettere forurenet og bør i videst muligt omfang bruges til indbygning i den nye vejanlæg. Ejendomsforhold I samarbejde med Jordbrugskommissionen vil der blive tilstræbt gennemført en frivillig jordfordeling for at begrænse generne for de berørte landmænd. Figur 2. Arealinteresser i henhold til Kommuneplan 2009 for Vesthimmerlands Kommune. 9

12 Anden planlægning og lovgivning Der kræves dispensation eller tilladelser i henhold til naturbeskyttelsesloven, skovloven, vandløbsloven, miljøbeskyttelsesloven og museumsloven, før der kan ske ændringer i tilstanden for områder, der er omfattet af disse love. VVM-redegørelse og miljørapport Vejprojektet indebærer, at der skal gennemføres en vurdering af virkningen på miljøet (VVM), samt at der udarbejdes et kommuneplantillæg og en miljøvurdering af planforslaget, inden Byrådet eventuelt kan meddele en VVM-tilladelse. Kravene til en miljørapport efter miljøvurderingsloven er stort set dækket af VVM-reglerne. Miljøvurderingsloven stiller dog yderligere krav om, at der skal tilvejebringes et overvågningsprogram. Overvågningen sigter på at vurdere, om de foreskrevne tiltag om begrænsning af miljøpåvirkningerne har den ønskede effekt. VVMredegørelse og miljørapport er sammenfattet i samme miljøvurdering i VVM-redegørelse og miljørapport for omfartsvej syd om Aars. De miljømæssige påvirkninger ved etablering af en omfartsvej syd om Aars er vurderet og sammenlignet med et andet alternativ; forslag 1 samt et 0-alternativ. 0-alternativet er det eksisterende vejnet uden etablering af nye veje. Samlet set er det vurderet, at forslag 2 påvirker miljøet mindre end forslag 1. Bl.a. skærer forslag 1 til omfartsvejen Herredsbækken 3 steder, hvor forslag 2 omkring Herredsbækken er flyttet så bækken kun skæres et sted. Forslag 1 har ligeledes et længere parallelt forløb med Herredsbækken syd for Stenildvad og Pisselhøj, hvor forsalg 2 syd for tilslutningen til fordelingsvejen kun skærer Herredsbækken én gang, forholdsvist vinkelret på bækkens forløb. Den nye linjeføring for forslag 2 har desuden et kortere forløb igennem de beskyttede naturområder end forslag 1. 0-alternativet vil ikke påvirke naturen syd for Aars, men vil heller ikke løse trafikbelastningen i Aars. Forslag 2 til linjeføringen for omfartsvejen har en længde på ca. 9,8 km. Fordelingsvejen har en længde på ca. 2,4 km, i alt ca. 12,2 km. Forslaget til linjeføring er vist på oversigtskortet side 15. Trafikal vurdering Den trafikale vurdering bygger på trafiktællinger udført af Vesthimmerlands Kommune. På baggrund af disse trafiktællinger er der lavet en fremskrivning af trafikken frem til år 2022 under forudsætning af en gennemsnitlig vækst på 25 % svarende til en årlig stigning på 1,73 %. Omfartsvejen vurderes at give en bedre trafiksikkerhed, da en stor del af trafikken ledes uden om Aars by og ned på omfartsvejen. Samlet set vurderes de trafikale forhold at blive forbedrede i forhold til 0-alternativet. Landskab Der er foretaget en landskabsanalyse af området. Landskabet omkring Aars er et morænelandskab fra sidste istid. Den vestlige del af omfartsvejen rækker ind i et landskab med dødishuller, der er dannet ved afsmeltning af istidens gletchere. Der er ved planlægningen af vejen lagt vægt på en nøje afvejning af landskabelige, kulturelle og naturmæssige påvirkninger ved et nyt vejtracé. Samlet set vurderes vejtraceet at have en moderat påvirkningsgrad. 10

13 Kulturarv Den planlagte omfartsvej og fordelingsvej kommer ikke i konflikt med udpegede kulturmiljøer og kulturarvsarealer, fredede fortidsminder eller disses beskyttelseslinjer. Enkelte steder vil vejtraceet skulle gennembryde beskyttede jorddiger. Der skal foreligge en dispensation fra Vesthimmerlands Kommune til bortgravning af disse, inden vejarbejdet kan påbegyndes på disse strækninger. Påvirkningsgraden af de beskyttede jorddiger vurderes som værende moderat. Natur, flora og fauna Naturforholdene og herunder plante- og dyrelivet er beskrevet på baggrund af eksisterende oplysninger samt gennemførte feltbesigtigelser i foråret Kortlægningen af naturforholdene er gennemført inden for en undersøgelseskorridor på ca. 500 m omkring det planlagte vejtracé for omfartsvejen syd for Aars. Naturområderne er undersøgt specielt med hensyn til forekomsten af særligt værdifulde naturtyper, plantesamfund, og særlige plante- og dyrearter samt forekomsten af økologiske korridorer i landskabet. Plante- og dyrelivet er specifikt undersøgt med hensyn til forekomsten af særlige arter, som nationalt er sjældne, rødlistede eller fredede samt for arter, der internationalt er omfattet af habitatdirektivets bilag IV eller fuglebeskyttelsesdirektivets bilag I. Det er vurderet, at visse 3 områder vil blive negativt berørt primært som følge af arealbeslaglæggelsen til tekniske anlæg, samt at funktionaliteten af de udpegede økologiske forbindelser vil blive berørt som følge af, at vejen vil udgøre en barriere for især odderens frie bevægelighed mellem fødesøgnings- og yngleområder samt spredningen fra et vandløbssystem til et andet. Forringelsen af funktionaliteten af de berørte naturområder og økologiske forbindelser forventes at være af en størrelsesorden således, at det anses for nødvendigt at iværksætte visse forholdsregler til at imødegå forringelserne. Sikring af de økologiske forbindelsers funktionalitet sker ved etableringen af vådpassager med dobbeltsidige banketter som vil sikre passagen for odder og padder. Der etableres som minimum faunapassager ved krydsningen med Gundestrupgrøften, Borremosegrøften, Gislum Bæk, Herredsbæk og Trend Å. Specielt skal sikres passagemuligheder i området mellem Trend Å og Herredsbæk. Rekreative interesser De rekreative interesser er kortlagt ved hjælp af bl.a. kommuneplandata. De rekreative interesser i området udgøres af to cykel- og vandrestier, Himmerlandsstien og Hvalpsund-Nibe Stien. Himmerlandsstien føres i en tunnel under omfartsvejen. Hvalpsund-Nibe Stien vil blive påvirket ved fordelingsvejens tilslutning til Løgstørvej. Dette opvejes dog af den trafikale aflastning af midtbyen til gavn for stisystemernes passage af Aars by. Påvirkningen vurderes derfor samlet set som positiv. Fredninger Der er ingen fredninger inden for traceet for den kommende omfartsvej. 11

14 Landbrugsinteresser Omfartsvejen syd om Aars løber igennem jordbrugsområder og naturområder. I forbindelse med planlægning af vejen har der være holdt møder med lodsejere, der kan blive berørt af en kommende omfartsvej. Det er målet at lave frivillige jordfordelinger i det omfang, det overhovedet er muligt. Påvirkningen af landbrugsinteresserne er moderat. Jordbundsforhold Jordbundsforhold er beskrevet ved hjælp af jordartskortet fra GEUS. Anlægsarbejderne vedrører kun de øverste få meter af jorden. Påvirkningsgraden af jordbundsforholdene vurderes som lille. Drikkevandsinteresser Forslag 2 til linjeføring for den planlagte omfartsvej og fordelingsvejen til det vestlige Aars ligger i et område med drikkevandsinteresser. Linjeføringerne berører ikke nitratfølsomme indvindingsområder eller indvindingsoplande til almene vandværker. Da vejarbejderne vil foregå i de øverste jordlag, vurderes påvirkningsgraden af de dybereliggende grundvandsmagasiner, hvorfra der indvindes drikkevand, som ubetydelig/ingen. Overfladevand I forbindelse med udledningen af overfladevand til recipienterne er det vurderet, at der for de fleste recipienters vedkommende vil være en potentiel risiko for en moderat påvirkning. Det forventes dog ikke, at udledningen vil medføre en generel forringelse af vandløbskvaliteten i forhold til målsætningen. Jordforurening Der er ikke konstateret jordforureninger inden for det planlagte vejtracé. Den samlede påvirkning vurderes som lille eller ubetydelig. Råstoffer og affald Etableringen af omfartsvejen og fordelingsvejen vil øge forbruget af råstoffer og affaldsfrembringelsen i anlægsfasen. Forbruget til omfartsvejen vurderes at udgøre ca. 3,3 % af indvindingen af sand, grus og sten i Region Nordjylland i 2011 jf. Danmarks Statistik. Påvirkningsgraden af råstofforbruget og affaldsfrembringelsen vurderes overordnet som lille. Emissioner og koncentrationer af luftforurenede stoffer Det vurderes at kvælstofbelastningen fra en kommende omfartsvej vil være ubetydelig i forhold til den generelle kvælstofbelastning fra området, og at en del af emissionen flyttes ud af tæt beboet område. Det vurderes, at der ikke er nogen væsentlig forskel i udledningen af emissioner mellem de to linjeføringsforslag og 0-alternativet. Påvirkningsgraden ved Forslag 2 vurderes som lille/ubetydelig. Støj Beregninger viser for forslag 1, at trafikken ikke vil medføre en støj der overskrider Miljøstyrelsens vejledende støjgrænse på L den = 58 db(a). Dette er en korrektion af støjberegningerne for forslag 1, der var fremstillet i offentlighedsfasen. Støjberegningerne er korrigerede, da det planlagte vejforløb omkring Holmevej efterfølgende er sænket en anelse, og fordi der ved en bolig på Holmevej bl.a. ikke var blevet taget højde for nogle nedrevne bygninger. Efterfølgende beregninger, har vist at støjen ved boligen på Holmevej 105 er på L den = 55,9 db(a) hvilket 12

15 er under Miljøstyrelsens vejledende grænseværdi. Forslag 2 til linjeføringen for omfartsvejen overskrider Miljøstyrelsens vejledende støjgrænse på L den = 58 db(a) ved en bolig på Nyrupvej 2. Her vil støjreducerende asfalt, støjskærm eller støjvold kunne dæmpe støjen til under den vejledende grænseværdi. Lys Forholdsvis få ejendomme vil blive direkte generet af lys fra omfartsvejen og fordelingsvejen. Påvirkningen af miljøet vurderes samlet som lille/moderat. Manglende viden og usikkerheder Trafikfremskrivningerne er behæftet med usikkerheder som afhænger af perioden, der fremskrives. Der ligger ligeledes en usikkerhed i forhold til, hvor stor en trafikmængde der vil kunne flyttes over på de nye veje. Overvågningsprogram Eventuel påvirkning af moseområder med tuedannende star skal overvåges ved jævnligt tilsyn både i anlægsfasen og i driftsfasen. I driftsfasen kan dette eventuelt foretages som en del af kommunens almindelige tilsyn med naturområder. De økologiske forbindelsers funktionalitet til sikring af passagen for odder og padder skal overvåges efter anlægsfasen. Dette kan eventuelt foretages i forbindelse med kommunens almindelige tilsyn med naturområder. Herudover vil overvågningen bestå i, at Vesthimmerlands Kommune følger udviklingen af trafikken på omfartsvejen, fordelingsvejen og det tilstødende vejnet. 13

16 Retningslinjer og redegørelse: Kommuneplantillægget er i overensstemmelse med retningslinje om planer for nye vejanlæg og udvidelse af eksisterende vejanlæg samt retningslinje om hensyntagen til andre arealinteresser i Kommuneplan 2009 for Vesthimmerlands Kommune. Særligt for omfartsvejen syd om Aars gælder: Der udlægges et areal til etablering af omfartsvej og forbindelsesvej henholdsvis syd og vest om Aars by, som det fremgår af oversigtskortet. Oversigtskort med forslag 2 til linjeføring. Redegørelse 2.1.3: Retningslinjen vedrører etablering af omfartsvej syd om Aars samt etablering af forbindelsesvej fra omfartsvejen i Stenildvad til Løgstørvej vest om byen. Der må inden for det fastlagte areal ikke etableres bygninger, anlæg, beplantning eller andet, som kan hindre etablering af vejanlægget. 14

17 Vedtagelsespåtegning Kommuneplantillæg KP til Kommuneplan 2009 for Vesthimmerlands Kommune er vedtaget af Byrådet den 28. august Knud Kristensen / Mogens Kristensen Borgmester Kommunaldirektør Yderligere information: For yderligere information henvises til kommunens hjemmeside under Politik eller på adressen: Har du brug for at kontakte administrationen kan spørgsmål vedr. vejforløb rettes til: Sektionsleder Jørgen Kristensen, mail: jkr@vesthimmerland.dk, tlf.: Spørgsmål vedr. planproces rettes til: Planlægger Merete Bach Hansen, mail: mbh@vesthimmerland.dk, tlf.: