Elevers produktion af multimodale tekster. Hvad ved vi og hvad mangler vi?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Elevers produktion af multimodale tekster. Hvad ved vi og hvad mangler vi?"

Transkript

1 Vibeke Christensen Læreruddannelsen i Aalborg, University College Nordjylland Elevers produktion af multimodale tekster. Hvad ved vi og hvad mangler vi? Abstract In the new 2014 curriculum for the subject Danish, it is a requirement that students should be able to create major multimodal productions. Working with multimodal texts in the mother tongue subject is included in the curricula for all three Scandinavian countries. Therefore, it is relevant to consider what is already recognized as students production of multi-modal texts. This article offers a brief review based on the Nordic research together with a brief look towards the rest of the Western world s research on multimodality. This paper s theoretical foundation is based on the New London Group s article from 1996, Pedagogy of Multiliteracies: Designing Social Futures, and the development of multimodality that re-searchers and scholars surrounding Kress and van Leeuwen have contributed with. The results of the research will be presented in the following five themes: terminology, education, teaching, pupil performance, and assessment. Furthermore, the results are discussed within each theme and the didactic perspectives are identified. Key words: multimodal texts, text competence, student achievement, teaching of writing, text production, assessment Sammendrag I Danmark er der med de nye Fælles Mål fra 2014 indført et krav om, at eleverne skal kunne lave større multimodale produktioner. Også i de øvrige skandinaviske lande indgår arbejde med multimodale tekster med forskellig betegnelse i læreplanen for modersmålsfaget. Det er således relevant at undersøge, hvad man ved om elevers produktion af multimodale tekster. Denne artikel bidrager med en gennemgang af nordisk forskning inden for området og med udblik til den øvrige vestlige verden. Teoretisk beskrives multimodalitet med udgangspunkt i New London Groups programartikel fra 1996 og den udvikling af multimodalitet, som gruppen omkring Kress og van Leeuwen har bidraget med. Resultaterne af forskningsgennemgangen præsenteres i fem temaer: terminologi, didaktik, undervisning, elevudbytte og vurdering. Diskussion pågår løbende inden for hvert tema, og der peges på didaktiske perspektiver. Vibeke Christensen 1/ adno.no

2 Nøgleord: multimodale tekster, tekstkompetence, elevpræstation, skrivepædagogik, produktion, vurdering Baggrund Med Forenklede Fælles Mål for dansk fra 2014 (Undervisningsministeriet, 2014) indføres multimodale tekster i danskfaget. Tidligere skulle eleverne overvejende udtrykke sig mundtligt og skriftligt, mens produktive krav til det multimodale var begrænset og omfattet af samlebetegnelsen andre udtryksmidler eller grafiske udtryksmidler (Undervisningsministeriet, 2009: 4). I Forenklede Fælles Mål kræves det nu af eleverne, at de efter 9. klasse kan fremstille større multimodale produktioner (Undervisningsministeriet, 2014) konkretiseret ved modaliteterne tale, skrift, billede og lyd. I Norge har eleverne siden 2006 arbejdet med sammensatte tekster, og aktuelt stilles der krav om, at eleverne arbejder med samspillet mellem skrift, lyd og billede (Utdanningsdirektoratet, 2013). I Sverige skal svenskfaget give eleverne mulighed for at möta, utveckla kunskaper om och ges möjligheter att uttrycka sig genom litteratur, bilder, film, teater, drama, rörelse och andra kommunikationsformer (Skolverket, 2011). Modersmålsfaget i de nordiske skoler er altså forpligtet på at arbejde med multimodale tekster. I denne artikel undersøges det, hvad vi ved om elevers produktive arbejde med multimodale tekster i modersmålsfaget. Teoretisk trækkes der på Kress arbejde, der er sociokulturelt forankret, hvilket begrunder hovedvægten på nordiske forskningsresultater, dog med et ikke-udtømmende udblik til især Europa, Australien og USA. Artiklen kan betegnes som en temaartikel om elevers produktive multimodale arbejde udarbejdet på grundlag af et begrænset (brief) review og med et didaktisk fokus. De indgående undersøgelser udvælges inden for den teoretiske ramme og med de kriterier, som fremgår nedenfor, men er i et bredere perspektiv anskuet ud fra mit videnskabsteoretiske ståsted. Tekstarbejde er tegnarbejde. Genstandsfeltet anskues dermed i et semiotisk perspektiv med afsæt i Pierces triadiske tegnbegreb, der omfatter en betegner, et objekt og en interpretant. Interpretanten er den fortolkende instans, som forbinder betegner og objekt og muliggør forståelse af det første tegn. Dette resulterer i etablering af et nyt tegn, der udgør næste led i den uendelige semiotiske proces. Pierce betegner den idé, der muliggør sammenknytning af betegner og objekt i interpretanten som ground. Denne idé eller ground er kulturbundet og forankrer det semiotiske i arbejde i en kontekst (Innis, 1985). Dette forhold ses som beslægtet med Bakhtins dialogbegreb (Bakhtin, 1935; Holquist, 2002), hvor ordet eller med Pierces begreb tegnet får sin betydning gennem konkret brug, lige som betydningen også udvikles gennem brug. Vibeke Christensen 2/ adno.no

3 Da undersøgelsen omhandler produktion af multimodale tekster i modersmålsfagene (L1), er det elevernes viden om teksters indhold, form og brug og udvikling af tekstkompetence, der er interessant. Elevernes produkter ses som et tegn på deres aktuelle indsigt og læring; et tegn, som i undervisningen tolkes af læreren og i forskningssammenhæng desuden af forskeren. I de følgende tre afsnit præsenteres og diskuteres kernebegreber i undersøgelsen med henblik på afklaring af forståelse og betydning. Disse afsnit udgør således den teoretiske ramme, som det produktive multimodale arbejde forstås indenfor. I fjerde afsnit redegøres for kriterier for udvælgelse af forskningsresultater. Endelig følger fem tematiserede afsnit, der præsenterer og behandler de udvalgte resultater. Disse afsnit indeholder endvidere diskussion og eventuelt didaktiske implikationer. Artiklen afsluttes med en kort konklusion. Literacy eller? Når multimodale tekster skal indgå i modersmålsfaget i de tre nordiske lande, er det så dækkende at anskue faget i et literacy-perspektiv? Svaret får betydning for, hvilket begrebsapparat vi bruger til at beskrive tekstarbejdet i faget. Literacy-begrebet har igennem flere år været omdrejningspunktet for modersmålsundervisningen. Literacybegrebet defineres af UNESCO således: Literacy is the ability to identify, understand, interpret, create, communicate and compute, using printed and written materials associated with varying contexts. Literacy involves a continuum of learning in enabling individuals to achieve their goals, to develop their knowledge and potential, and to participate fully in their community and wider society (UNESCO Education Sector, 2004; p. 13) I artiklen A Pedagogy of Multiliteracies: Designing Social Futures, introducerer Multiliteracies-begret udvider som et supplement til literacybegrebet (Cazden et al., 1996). New London Groups multiliteracies-begreb udvider literacybegrebet på to måder. For det første indfanger præfikset multi- det forhold, at nutidig meningsskabelse og kommunikation foregår med inddragelse af mange andre modaliteter end skrift, eksempelvis billede, lyd og gestik. Disse former for tekster forekommer ifølge New London Group i udpræget grad i digitale medier, men begrebet er ikke reserveret til digitale tekster. Analoge billedbøger kommunikerer med skrift og billede, lige som teater og drama kan anskues som tekster, der trækker på flere modaliteter, såsom tale og gestik. Også elevers fremlæggelser med brug af for eksempel PowerPoint kan ses som multimodale tekster. Multimodalitet udgør således et perspektiv på nye og gamle, digitale og analoge tekster på. Vibeke Christensen 3/ adno.no

4 For det andet peger flertalsendelsen -literacies på behovet for at kunne håndtere de sproglige og kulturelle forskelle, som forekommer i kommunikation såvel lokalt som globalt. Med andre ord udvides literacy-begrebets implicitte forståelse af én måde at forstå tekster og ytringer på, til en forståelse af flere forskellige måder at forstå tekster og ytringer forståelser, som er bundet til konteksten og udspringer af sociale og kulturelle forskelle. Elf (2008) foreslår at erstatte literacy med semiocy, som han forstår som kompetence til at handle hensigtsmæssigt i semiotiske domæner med dertilhørende tekster på grundlag af fælles forståelse [collaborative understanding] og viden og i overensstemmelse med forhold i den konkrete situation (Elf, 2008). Semiocy-begrebet omfatter således kommunikation i skrift og andre modaliteter, og det omfatter den flertydighed i tekst og kommunikation, som er forbundet med dels samspil mellem forskellige modaliteter i tekster, dels kommunikation i og på tværs af kulturelle og sociale domæner, som de kommer til udtryk eksempelvis i den øgede globale og digitale kommunikation. Således omfatter det New London Groups udvidelse af literacy-begrebet, og semiocy kan ses som et overbegreb, der samler og erstatter mange af de sammensætninger med literacy, som forekommer i litteraturen: visual literacy, medie literacy, multimodal literacy. Imidlertid er det begrebet multimodalitet og ikke semiocy, der indgår i den danske læreplan, og da det er et kernebegreb i undersøgelsen af den foreliggende viden, bliver det udfoldet nedenfor. Kort fortalt kan modaliteter ses som en måde at skabe kategorier i det utal af semiotiske ressourcer eller tegn, som vi anvender i kommunikation. Multimodalitet og multimodale tekster En modalitet er ifølge Kress et kulturelt givet og socialt formet tegnsystem, som vi kan bruge til at udtrykke mening (MODE, 2012). Modaliteter består af et materiale og et organiserende aspekt, der angiver reglerne for materialets brug, en slags grammatik (Jewitt, 2008). Som eksempel på en modalitet kan nævnes skriften, hvis materielle ressourcer er bogstaver og andre grammatiske tegn, mens reglerne for deres brug angives i grammatikken, f.eks. staveregler og syntaks. Vi har brug for begge modalitetens aspekter for at kunne forstå den mening, som skriften forsøger at kommunikere. Også andre modaliteter som tale, lyd, billede og gestik har hver sin materialitet og regler for brug, selv om de i de fleste tilfælde er knapt så stærke og entydige som reglerne for skriften. En multimodal tekst kan på denne baggrund ses som en tekst, der kommunikerer gennem anvendelse af flere modaliteter. Det er en bred definition, som egner sig til at omfatte de mere nuancerede definitioner, som kan forekomme i de undersøgelser, som omtales nedenfor. Vibeke Christensen 4/ adno.no

5 Bakhtin definerer teksten som et sammenhængende tegnkompleks (Bakhtin, 1995). Den multimodale tekst anvender ifølge Kress og van Leeuwen flere modaliteter og karakteriseres af Kress som en artikulation af et indhold (Kress & Van Leeuwen, 2001; Kress, 2003). Teksten afgrænses af brugerne ud fra en fornemmelse af fuldstændighed, og den fremstår kohærent den fremstår med andre ord sammenhængende i den aktuelle sociale kontekst (Kress, 2010). Brugerne er både tekstproducenter og tekstlæsere. Kress beskæftiger sig ikke med tekstens bestandighed, dvs. at en dialog mellem to personer eller en politisk tale er en tekst i Kress forstand. Bakhtin skelner mellem fikserede og ikke-fikserede tekster, hvor fikseringen gør det muligt at flytte teksten i tid og sted, dvs. brugerne kan tage den frem igen efter første brug. En tilsvarende skelnen antyder van Leeuwen med sine tanker om at reservere tekstbegrebet til artefakter (Hestbæk Andersen, 2015). Mens fikserede tekster på Bakhtins tid nærmest måtte ses som synonyme med skriftlige tekster, så kan mundtlige og rumlige tekster i dag fikseres og gøres til artefakter gennem lydoptagelser og video. Denne sidste skelnen er meningsfuld i skolesammenhæng, fordi lærer og elever ofte har behov for at kunne genlæse tekster i undervisningen. I denne forskningsgennemgang vil der således hovedsageligt blive fokuseret på fikserede tekster, selv om tekstbegrebet i den danske læreplan er bredere. Produktion eller design? Som titlen på artiklen angiver, undersøges den aktuelle viden om produktion af multimodale tekster. Heri ligger den forståelse, at elever fremstiller en multimodal tekst. Begrebet design vinder imidlertid frem inden for forskellige domæner, eksempelvis i forbindelse med layout af hjemmesider, hvor det altså tilnærmelsesvis dækker over produktionsprocessen. Endvidere bruges det i forbindelse med såvel produktion som reception af multimodale tekster. Læreplanerne angiver, at eleverne skal fremstille multimodale produkter (i Danmark) og udtrykke sig i forskellige kommunikationsformer (i Sverige). Der er brug for en afklaring af, hvordan produktion og design forholder sig til hinanden, og dermed hvordan de bruges i denne artikel. Begrebsafklaringen tager udgangspunkt i Kress forståelse af tegnarbejdet i kommunikationsprocessen (Kress, 2010). Kress skelner mellem indre tegn og ydre tegn. Det indre tegnarbejde er afsenders arbejde med at give form til det indhold, som afsender ønsker at udtrykke. Det indholdsmæssige arbejde varetages af to samtidigt arbejdende instanser, nemlig rhetor, der forestår indholdsdimensionen, og designer, der varetager formdimensionen. Det etablerede indre tegn gives ydre udtryk under hensyntagen til de semiotiske ressourcer, som er tilgængelige for afsenderen, og ud fra afsenderens interesser og forestillinger om modtager. Modtageren fortolker det ydre tegn i en Vibeke Christensen 5/ adno.no

6 tilsvarende indre instans, der kaldes interpretor. Modtageren etablerer gennem interpretor-, rhetor- og designer-instansen et nyt indre tegn, der gives ydre udtryk og indgår i den fortsatte kommunikation. Det er omsætningen fra det indre til det ydre tegn, som Kress kalder produktion. Produktion kan ikke foregå uden et samtidigt eller forudgående design, men design er altså udtryk for en indre proces, der gennem produktion kommer til udtryk i et ydre tegn. Det ydre tegn er resultatet af produktionen, som modtageren kan se og/eller høre og forholde sig til. Her bruges derfor fortsat begrebet multimodal tekstproduktion, idet det er elevernes produkter, interessen samler sig om. Af hensyn til stringensen fastholdes denne terminologi i behandlingen af de indgående undersøgelser nedenfor, også selv om de måske selv benytter begrebet design om det samme. Afgræsning af søgeresultater I dette afsnit redegøres for de kriterier, som ligger til grund for udvælgelse af de projekter, som indgår i nedenstående gennemgang. Elevers tekstproduktion er det første kriterium. Undersøgelserne omfatter med andre ord elevers produktion af multimodale tekster i modersmålsundervisningen i grundskolen. Et andet kriterium er, at de med en enkelt undtagelse er empirisk forskning, dvs. bygger på undersøgelser foretaget i en konkret undervisningspraksis. Et tredje kriterium er, at de multimodale elevtekster skal være fikserede, fordi det giver mulighed for både elevers, læreres og forskers gentagne læsning. Endelig er det et kriterium, at undersøgelsen skal være foretaget i en sociokulturel skolekontekst, der er sammenlignelig med den danske. Det betyder i praksis, at undersøgelser fra de skandinaviske lande og den vestlige verden i øvrigt foretrækkes. Interessen samler sig om undersøgelser, der angår læring og undervisning i og om multimodale tekster, mens de undersøgelser, der har læring med multimodale tekster i centrum kun indgår, hvis de også eksplicit forholder sig til elevteksterne. Disse valg medfører andre fravalg. Der findes en del forskning om og i tekster, der med ovenstående forståelse af multimodalitet kunne anskues multimodalt, men som er beskrevet i et andet perspektiv. Eksempelvis udgør forskning i elevers arbejde med filmproduktion et helt område, som tidligere er beskrevet på egne præmisser. Dog indgår enkelte nye undersøgelser, som netop anskuer filmproduktion multimodalt. Også om spilområdet gælder, at det kunne anskues multimodalt, men oftest er det i skolesammenhæng undersøgt i et læringsperspektiv, hvorfor denne type undersøgelser heller ikke indgår. Forskningen i it og læring grænser op til multimodalitetsforskningen. En del af it- og læringsforskningen fokuserer på den uformelle læring og dermed børns brug af digitale, multimodale tekster i fritiden. Disse undersøgelser ses der bort Vibeke Christensen 6/ adno.no

7 fra. Imidlertid findes der også en del it- og lærings-undersøgelser i skoleregi, og nogle af disse belyses som et sidespørgsmål forhold vedrørende elevers viden om multimodale tekster og deres tekstkompetence. Undersøgelser, hvor digitale tekster har en fremtrædende rolle og behandles eksplicit som et tegn på elevers læring, kan således indgå. Konkret er den indledende indkredsning af resultater sket ved søgning i forskningsdatabaserne ERIC og Idun og ved gennemgang af reviews foretaget inden for det tilgrænsende it-område. New London Groups programartikel markerer det tidsmæssige skel. Med ganske få undtagelser er der tale om kvalitative casestudier. Den resterende del af artiklen gennemgår den forskning, der lever op til kriterierne. Terminologi: Om nye tekster i et gammelt sprog Når der opstår nye former for tekster, så må vi i udgangspunktet tale om dem i det etablerede sprog. Selv om tekstbegrebet med læreplanen fra 1976 i Danmark blev udvidet, så er der i sproget indlejret en lang tradition for at associere skriftsproglige aktiviteter med tekster. Vi siger eksempelvis, at vi læser eller skriver en tekst. Er der tale om et billede, kan vi sige, at vi maler og ser et billede. Men hvad med den multimodale tekst? Herom siges i nogle sammenhænge, at vi designer eller producerer en tekst, mens tilegnelsen af denne tekst stadig i overvejende grad omtales som læsning. Læsebegrebet kan således både forstås bredt og snævert, hvilket bliver en udfordring i praksis. Udfordringen registreres af Christensen (2015), der i sin undersøgelse af udskolingselevers produktion af multimodale tekster oplever, at elevers usikkerhed kommer til udtryk i selvrettelser og selvafbrydelser. Eksempelvis vil en gruppe elever lave et computerspil. Spilinstruktionen udgøres af en video, og en elev siger, at der i denne video står, hvordan man skal spille spillet. Denne formulering retter han til, at man kan se, hvordan spillet spilles. Et tilsvarende eksempel hentes i lærerens opsamling af et elevgruppearbejde om analyse af hjemmesider. Da han omtaler læsning af indhold på siden, er det uklart for eleverne, om han henviser til skriften på hjemmesiden, eller om begrebet læsning også omfatter reception af hele teksten, det vil sige skrift, billeder, lyd, typografi osv. Bevæger vi os tættere på teksterne viser Sjøhelles forskning vedrørende norske ungdomsskolelevers arbejde med at producere digitale fortællinger, at eleverne besidder stor implicit kundskab om, hvad og hvordan de forskellige modaliteter kommunikerer alene og sammen (Sjøhelle, 2010). Men de mangler et metasprog til at beskrive og reflektere over denne viden. Også Matthewman, Blight og Davies (2007) ser udfordringen i at tale om nye tekster med gammel terminologi. De har et delprojekt om interaktiv Vibeke Christensen 7/ adno.no

8 uddannelse i det store britiske forskningsprogram Teaching and Learning Research Programme, De undersøger, hvad multimodalitet betyder for faget engelsk og savner et metasprog hertil (Matthewman, Blight, & Davies, 2004). Den efterlyste terminologi skal være fleksibel, og i deres bud tager de udgangspunkt i seks meningsskabende elementer, som præsenteres af New London Group, nemlig sproglig, visuel, lydlig, rumlig og kropslig mening (gestik). Det sjette element er en overkategori, der kaldes multimodale mønstre og angår, hvordan de fem første måder at skabe mening på relaterer sig til hinanden. Hvilke modaliteter, der i den konkrete undervisning trækkes frem, afhænger af den eller de tekster, som skal produceres. Den terminologi, eleverne så rent faktisk tager i brug, hænger ifølge Matthewman m.fl. sammen med de oplæg og den ramme, som læreren præsenterer for dem. Cloonan (2007) bidrager til etablering af en terminologi på baggrund af sin forskning om lærernes udvikling af et multimodalt metasprog, og hun har således kun indirekte fokus på elevproduktion. Hun tager afsæt i fem af de seks kategorier, som New London Group præsenterer. Hertil kobler hun med afsæt i den funktionelle lingvistik fem dimensioner af mening. Herved fremkommer følgende matrix: Tabell 1. Dimensions of Multimodal meaning framework (Cloonan, 2011: 27) Den referentielle dimension siger noget om verden, den sociale noget om deltagerne, den organisatoriske noget om sammenhængen i teksten, den kontekstuelle noget om relationen mellem den aktuelle kontekst og en større verden og endelig den ideologiske mening, der fokuserer på de interesser, teksten varetager. Cloonans model udgør et omfattende analytisk værktøj og en terminologi, som hun og de involverede lærere bedømmer som for omfattende til brug i undervisningen i skolen. Cloonan konkluderer blandt andet, at metasproget om multimodalitet skal virke engagerende og produktivt frem for hæmmende på kommunikation og læring, og det skal fleksibelt kunne tilpasses forskellige kontekster. For Cloonan og de deltagende lærere kommer modellen i stedet til at udgøre en tænkeramme, der støtter lærerne i at udarbejde hensigtsmæssige og forskellige spørgerammer tilpasset arbejdet med konkrete tekster i Vibeke Christensen 8/ adno.no

9 undervisningen. Interesserede læsere henvises til Cloonans artikel, der indeholder et eksempel på sådan en spørgeramme. Som det fremgår, har ingen af de to forskningsprojekter forholdt sig til New London Groups sjette kategori, de multimodale mønstre. Heri ligger eksempelvis begreber til at beskrive, hvordan modaliteterne spiller sammen på måder, der skaber en tekstlig helhed og ikke bare en samling af forskellige elementer. Denne kategori gør det med andre ord muligt at indfange, hvordan teksten konstitueres. Van Leeuwen giver med afsæt i sit eget og Kress arbejde med skrift, billede og lyd et bud på, hvordan der skabes kohæsion i multimodale tekster, nemlig gennem rytme, komposition, informationskobling og dialog (Kress & Van Leeuwen, 1996; Van Leeuwen, 1999; Van Leeuwen, 2005). Løvland tager udgangspunkt i Van Leeuwens fire kohæsionsskabende mekanismer. Til beskrivelse af informationskobling bruger hun overbegreberne uddybning og udvidelse. Udvidelse kommer til udtryk gennem udfyldning, kontrastering og omskrivning, mens uddybning udtrykkes i tolkning og specificering (Løvland, 2007). Der er således flere undersøgelser, der efterlyser et metasprog til at tale om multimodale tekster. Der synes at være enighed om at tage afsæt i New London Groups seks kategorier, der dog uddybes på forskellig vis. Dette afsæt rejser imidlertid to spørgsmål. For det første må det vurderes, om New London Groups fem modaliteter er dækkende for den nutidige kommunikation. Eksempelvis viser Christensens forskning, at såvel farve som font/typografi tillægges mening af eleverne (2015). Hvorvidt disse skal ses som selvstændige modaliteter eller som elementer i modaliteterne billede og skrift, er ikke afklaret. Dette fører videre til det andet spørgsmål, nemlig hvilke begreber, der med fordel kan bruges til at indfange modaliteternes affordans, materialitet og brug ude i klasselokalerne. Sjøhelle (2010) og Løvland (2007) giver bud, som med fordel kunne afprøves i flere klasser. Spørgsmålet om terminologi i undervisningen er væsentligt, fordi det har betydning for både elevernes tænkning og karakteren af de indsigter, som de kan opnå, hvilket f.eks. Løvlands forskning viser (se senere). Multimodal tekstproduktion i lyset af skrivepædagogikken Lige som tale om nye tekster indledningsvis foregår i de gamle teksters sprog, så vil også produktion af nye tekster til dels foregå i en kendt didaktisk ramme. Hvis tekstproduktionen er digital, vil rammen udfordres både af de nye tekster og de nyere medier. I flere undersøgelser fornemmes en didaktisk inspiration fra den procesorienterede skrivning, som dels kommer til udtryk i perspektiver på skrivefasernes anvendelighed i multimodal tekstproduktion, dels i sammenligninger mellem elevers skriftlige og multimodale formåen. Vibeke Christensen 9/ adno.no

10 Undervisningsministeriets stor projekt It, medier og folkeskolen (herefter kaldet ITMF) i perioden har læring med it som omdrejningspunkt, men flere projekter omfatter elevers arbejde med produktion af digitale multimodale tekster. I delprojektet Vores hjemmeside arbejder eleverne i 8. klasse med at fremstille en hjemmeside om deres kommune og Danmark. I delprojektet er der fokus på elevernes viden om hjemmesidens karakteristika og på udvikling af mediekompetence. Resultaterne peger på, at de nye medier medfører nye arbejdsformer. Lærerne er vant til at indlede skriveprocessen med en forberedende fase, jfr. den procesorienterede skrivepædagogik (herefter POS), som foregår før udarbejdelse af produktet. I denne undersøgelse viser det sig, at i elevernes arbejde med hjemmesideproduktion smelter produkt og proces sammen. De begynder straks at arbejde på skærm, således at de første løse ideer udtrykkes i samme form, som det færdige produkt. Forskerne bemærker, at der fortrinsvis fokuseres på skriften, men at der ligger uudnyttet potentiale for såvel faglig læring som elevernes tekstkompetence i at rette større opmærksomhed mod samspillet mellem skrift og billede (Holm Sørensen, Hubert, Risgaard, & Kirkeby, 2004). Nogenlunde samtidig gennemføres en stor engelsk undersøgelse af modersmålsfaget i secondary school, The Production of School, Kress, Jewitt, Bourne, Hardcastle, Jones og Reid (2005) undersøger i denne sammenhæng tekst-begrebet. Macbeth er den tekst, eleverne arbejder med, og som forberedelse til den afsluttende skrivning af et essay arbejder de med filmklip og still-billeder. Selv om der her er tale om en traditionel skriveopgave og altså ikke multimodal tekstproduktion, er undersøgelsen alligevel medtaget her, fordi forskergruppen registrerer, at mange elever har brug for hjælp til at komme i gang med skrivningen af essayet trods den omfangsrige forberedelse. De antager, at elevernes genvordigheder skyldes, at de skal arbejde modalitetsoverskridende eller med Kress ord transduktivt, idet de skal omsætte fra en eller flere modaliteter til en anden. Denne proces finder Kress mere udfordrende end en tilsvarende modalitetsbevarende (transformativ) proces (Kress, 2003). En tilsvarende iagttagelse foretages af Matthewman, Blight og Davis (2004), der i den ovenfor omtalte undersøgelse under Teaching and Learning Research Programme, , finder, at årig elevers arbejde med multimodale tekster ikke medfører en mærkbar forbedring af elevernes skriftlige produkter. En mindre undersøgelse i en dansk 8. klasse viser, at forberedelse af skrivning i form af et grafisk udtryk, nemlig en mindmap, synes at støtte dygtige skrivere i skriveprocessen, mens de lavt præsterende skrivere ikke synes at drage fordel af dette forarbejde (Christensen, 2015). Samme undersøgelse peger på, at udarbejdelse af skitser af skærmbilleder synes at støtte de samme elever i at udarbejde en hjemmesidemockup. Disse iagttagelser bekræfter Kress teori om, at transformative processer er mindre komplicerede end transduktive processer. Vibeke Christensen 10/ adno.no

11 Edwards-Groves beskæftiger sig med forholdet mellem skriftlig og multimodal digital produktion (Edwards-Groves, 2011). Hun fokuserer på indskoling og mellemtrin og undersøger med afsæt i POS multimodal digital produktion og behovet for ændringer i pædagogikken. I lighed med Holm Sørensen, Hubert, Risgaard, & Kirkeby ovenfor er Edward-Groves pointe, at multimodal literacy-læring foregår uløseligt forbundet med teknologien, og at der samtidig foregår teknologi-læring; et forhold, som hun kalder synkron læring (Edwards-Groves, 2011). Hun finder frem til, at den procesorienterede skrivnings faser planlægning, udkast, redigering, omskrivning og korrekturlæsning bør suppleres med design, produktion og præsentation. Endvidere skal den rekursivitet, der ifølge hende karakteriserer den multimodale produktionsproces, fremhæves. Den multimodale tekstproduktion ser altså ud til i en vis udtrækning at finde sted med udgangspunkt i den procesorienterede skrivepædagogik. Der peges på behov dels for ekstra opmærksomhed på bestemte faser, dels på justeringer. Specielt de lavt præsterende elever synes at få størst udbytte af den skriveforberedende fase, hvis relationen mellem det forberedende arbejde og tekstproduktionen er transformativ. Endvidere peges der på behov for at udvide POS med tre faser, nemlig design, produktion og præsentation. Fokuseres der imidlertid på den iagttagelse, at de digitale medier synes at lægge op til mindre forberedelse af teksten og en mere afprøvende tilgang, så afspejler produktionsprocessens rekursive karakter i høj grad det samtidige indre tegnarbejde i de tre instanser interpretor, rhetor og designer, som deltagerne i en kommunikation ifølge Kress foretager (se afsnittet Produktion eller design? ovenfor). Det kunne give anledning til at overveje, om POS er den bedst egnede pædagogiske tilgang til multimodal produktion, og hermed rejser sig et tema til nærmere undersøgelse. Muligvis kunne mediedidaktikken, som er udgrænset i dette review, supplere. Som afslutning på dette afsnits tema skal omtales et interessant resultat, som peger i en anden retning end de øvrige. Det er fremkommet i forbindelse med undersøgelse af, hvordan digital produktion faciliterer elevernes læringsproces og -resultater. Sørensen og Levinsen gennemfører i perioden projektet Netbook 1:1 i indskolingen med henblik på at belyse sammenhængen mellem it, produktion og faglig praksis (Holm Sørensen & Levinsen, 2014). Et element heri er at sammenligne elevernes skriftsproglige udtryk i deres egne billed- og tekstproduktioner med det skriftsproglige udtryk i de læsebogstekster, som eleverne anvender. Af undersøgelsen fremgår det, at elevernes skriftsprog ligger højere end lærebogens vurderet på lixtal og sætningskonstruktion. Holm Sørensen og Levinsen konkluderer, at koblingen mellem billed- og tekstproduktion, altså produktivt multimodalt arbejde, styrker elevernes skriftsproglige kompetence. Umiddelbart synes resultatet i modstrid med flere af de undersøgelser, som er omtalt i dette afsnit, men det skal understreges, at eleverne har arbejdet med transformative processer, idet både forarbejde og Vibeke Christensen 11/ adno.no

12 produktion er multimodalt. Efterfølgende vendes blikket mod elevernes skriftsproglige udtryk. Der er således tale om øget skriftsproglig kompetence som sidegevinst ved et multimodalt fokus i indskolingen. Hvorvidt det også styrker deres multimodale tekstkompetence fremgår ikke, men netop det forhold er genstand for andre undersøgelser mere herom i næste afsnit. Undervisning i multimodal tekstforståelse Den multimodale tekstproduktion foregår typisk i en større undervisningsmæssig sammenhæng, hvor eksempelvis lærerens oplæg, elevers analytiske arbejde og fælles opsamling af dette arbejde ofte indgår. I dette afsnit præsenteres forskningsresultater, der belyser betydningen af denne videre undervisningsmæssige ramme. Løvland undersøger norske skoleelevers produktion af multimodale tekster konkretiseret i projektfremlæggelser (Løvland, 2006). Fremlæggelserne anskues som en multimodal tekst, der ikke nødvendigvis er fikseret. Der er altså dispenseret for kriteriet om de fikserede tekster i udvælgelsen af denne undersøgelse. Imidlertid indgår der i disse fremlæggelser fikserede tekster i form af eksempelvis PowerPoint. Der analyseres hovedsageligt med henblik på tale, gestik, kropssprog og evt. musik- og videoklip. Løvland undersøger to klasser på mellemtrinnet og fire i udskolingen, og hun finder variation. Den dominerende modalitet er talesproget, herefter følger billeder og figurer, mens lyd og musik kun i mindre grad inddrages. Lærerne anerkender elevernes anvendelse af de ikke-sproglige modaliteter, men giver overvejende uddybende feedback på den sproglige dimension af formidlingen. Der er dog forskel klasserne imellem, og i de klasser, hvor eleverne i højere grad integrerer flere modaliteter end tale og skrift, ser Løvland et tilsvarende fokus på disse andre modaliteter i læreroplæg, undervisning, arbejdsopgaver og vurderinger. Hun ser altså en parallel mellem lærerens vægtning af henholdsvis sproglige og ikke-sproglige modaliteter og elevernes inddragelse og integration af ikke-sproglige modaliteter. Udtrykt anderledes: elever, der undervises i og med mange modaliteter, udtrykker sig og opnår kompetence i mange modaliteter. Hoem og Schwebs bekræfter Løvlands fund hvad angår hovedfokus på de sproglige modaliteter, idet de finder, at lærerne er mere kritiske over for kopiering af skrift end af billeder og video i elevprodukterne (Hoem & Schewbs, 2010). De undersøger softwaren Memoz mulighed for at inddrage elevernes hverdagserfaringer i undervisningen, dens mulighed for at styrke elevernes læring og dens evne til at støtte eleverne i at skabe sammensatte tekster. I deres konklusion peger de på et andet interessant aspekt, nemlig sammenhængen mellem medie, tekstkvalitet og læring. De konkluderer, at der ikke er sammenhæng mellem gode medieproduktioner og høj læringsværdi. Læringsværdien synes i højere grad at afhænge af klassens læringskultur og Vibeke Christensen 12/ adno.no

13 læreren end af mediet. Også de understøtter dermed lærerens betydning for elevernes mulighed for at udvikle egentlig integreret multimodal tekstkompetence. Hashemi og Öman har fokus på relationen mellem lærerens inddragelse af modaliteter i præsentation af en opgave og elevernes besvarelse af denne opgave, i dette tilfælde produktion af en lille reklamefilm (Öman & Sofkova Hashemi, 2015). Deres undersøgelse foretages i 3. klasse. De finder, at læreren i sit oplæg er lingvistisk orienteret og præsenterer forskellige mulige modaliteter løsrevet fra hinanden; at eleverne indleder lingvistisk i deres forarbejde og at de visuelle modaliteter træder i forgrunden, når de går i gang med at arbejde på selve produktet. Således bekræfter de i 2015 den tidligere omtalte fremtrædende lingvistiske tradition i skolen, men også, at eleverne arbejder med et andet fokus end det lingvistiske. Det er på baggrund af denne undersøgelse ikke muligt at konkludere, om elevernes visuelle tilgang skyldes deres erfaringsverden og socialisering ind i en visuel kultur, eller om det snarere skyldes den anvendte softwares indlejrede muligheder altså de tilgængelig semiotiske ressourcer. To andre interessante iagttagelser er, at såvel indhold som genrebevidsthed synes at træde i baggrunden til fordel for arbejdet med designaspektet i produktion af digitale tekster. Dette forhold vender jeg tilbage til i afsnittet om vurdering af de multimodale tekster. Ydereligere et projekt bekræfter skolens fokus på sprog, men også, at arbejde med multimodale tekster besidder et læringspotentiale ud over teksterne selv. Projekt IT Læring (PIL), som gennemføres i Gentofte kommune i , kan ses som en lokal videreførelse af ITMF. Også dette projekt har it og læring som omdrejningspunkt, og det er delt op i en række underprojekter knyttet til skolens fag. Et delprojekt angår 5. klasses arbejde med billedstile i PowerPoint eller Photostory. Her konkluderer dansk- og fremmedsprogslærerne, at arbejdet med de to programmer styrker elevernes skriftlige og mundtlige kompetencer (Tweddell Levinsen & Holm Sørensen, 2008; p. 64). Dette resultat bekræfter altså resultatet fra projektet Vores hjemmeside, men er samtidig i modstrid med Matthewman, Blight og Davis (2004) konklusioner, idet de ikke finder, at multimodalt forarbejde styrker elevernes skriftlige kompetence. Der synes med andre ord at vise sig et felt for yderligere undersøgelse. Det ser ud til, at elevernes mulighed for at udvikle multimodal tekstkompetence hænger sammen med lærerens undervisning. Kvaliteten af undervisning synes at have sammenhæng med, i hvor høj grad læreren er forankret i en skriftkultur, dvs. i hvor høj grad læreren ikke bare underviser i, men også i praksis værdsætter og giver feedback på den samlede tekst. Det er af betydning, at brugen af og sammenhængen mellem modaliteter kommenteres og bedømmes som bidragende til tekstens udsagn og ikke forbigås som et underholdende og adspredende vedhæng til skriften og/eller talen. Vibeke Christensen 13/ adno.no

14 Forskellige elevgruppers udbytte af henholdsvis skriftlig og multimodal produktion Flere undersøgelser forholder sig til, hvorvidt især skriftligt lavt præsterende elever præsterer bedre eller lærer mere, når de får mulighed for at udtrykke sig multimodalt. Wikan, Molster, Faugli og Hope undersøger i , hvilken rolle multimodal tekstproduktion spiller i projektarbejde i klasse (14-16 årige) i norsk skole. En elev angiver, at han ved at arbejde med multimodale tekster har hævet sin karakter i projektarbejde med en karakter eller to (Wikan, Molster, Faugli, & Hope, 2010). Elevens udsagn står imidlertid alene og er ikke underbygget af eksempelvis lærerens vurdering. Eleven udtrykker således mestringsforventning, som muligvis påvirker motivation for videre arbejde positivt, men noget øget fagligt udbytte er altså ikke bekræftet. Dons gennemfører i perioden et aktionsforskningsprojekt med titlen IKT som mediator for kunnskapsprodusjon i en norsk ungdomsskole (Dons, 2006). Som titlen angiver, er elevers læring gennem IKT i fokus, men heri spiller de multimodale tekster en central rolle. Dons konkluderer bredere end Wikan m.fl. ovenfor, idet han ser en tendens til, at specielt lavt præsterende piger synes at have positivt udbytte af at arbejde med multimodal tekstproduktion (Dons, 2003). Imidlertid knyttes det øgede udbytte til social positionering og først i anden omgang til læring og altså ikke nødvendigvis læring om multimodale tekster. Christensen (2015) finder i et dansk etnografisk casestudy i perioden en øget udtryksglæde og mere omfattende tekster, når elever, der præsterer lavt skriftsprogligt, producerer multimodale tekster. Men samtidig finder hun, at et typisk træk ved lavt præsterende skrivere, nemlig et manglende metablik på teksten, der kan give sig udslag i besvær med at etablere sammenhæng i den skriftlige teksten, også kan genfindes i deres hjemmesideproduktion. Her afsløres det manglende overblik i inkonsekvent brug af hypertekst og en navigation, der bryder sammen. I en anden del af den tidligere omtalte undersøgelse af Matthewman m.fl. (Matthewman et al., 2004) sammenligner forskerne bl.a. forskellige elevgruppers færdige tekster. Her er det iøjnefaldende, at de lavt præsterende elever kun i ringe grad bruger skriftsproget i deres multimodale præsentation, mens visuelle udtryk har funktionel tyngde. Omvendt forholder det sig med de højt præsterende elevers produkter, hvor skriften har funktionel tyngde. Samme forhold iagttages i Christensens undersøgelse. Når Matthewman m.fl. ikke vurderer elevernes færdige tekster, hænger det sammen med, at de mener, der mangler lovmæssigt forankrede kriterier for, hvordan multimodale tekster bedømmes. Vibeke Christensen 14/ adno.no

15 Vincents konkluderer på sit casestudy, at lavt (skrift-)sprogligt præsterende elever præsterer bedre multimodalt (Vincent, 2006). Han undersøger mellemtrinselevers multimodale arbejde med fortællende tekster, altså en teksttype, som er temporalt organiseret. Sammenholdt med Christensens resultater, der angår udskolingselevers arbejde med informerende, netværksorganiserede hjemmesider, giver det anledning til overvejelser over progression. Man kan spørge, om det er nemmere at kommunikere multimodalt i teksttyper og genrer, som åbner mulighed for en lineær organisering, og om denne fordel mindskes, når der skal produceres mere komplekse og netværksorganiserede tekster. Det spørgsmål kræver nærmere undersøgelse. På baggrund af ovenstående gives der altså ikke noget entydigt svar på, hvorvidt især lavt præsterende elever klarer sig bedre, når de udtrykker sig multimodalt. Det indikerer behov for nærmere undersøgelse, som samtidig vil imødekomme det sidste tema, som behandles i dette review, nemlig problemet med at vurdere elevernes multimodale produktioner. Vurdering af multimodale elevtekster I flere af undersøgelserne omtalt ovenfor afholder forskerne sig fra at gå nærmere ind på vurdering af de multimodale tekster, enten fordi de anskuer teksterne som medium for læring generelt og ikke for læring om multimodale tekster specifikt, eller fordi de savner vurderingskriterier (se fx Hoem & Schewbs, 2010; Matthewman et al., 2004). I andre undersøgelser viser lærerne en tendens til at fremhæve vurdering af den sproglige dimension af teksterne, selv om teksten er multimodal (se fx Holm Sørensen & Levinsen, 2014; Løvland, 2006). Vurderingskriterier for de multimodale tekster synes altså at mangle i modersmålsundervisningen. Kimber og Wyatt-Smith undersøger spørgsmålet om vurdering af multimodale digitale tekster med teoretisk afsæt (Wyatt-Smith & Kimber, 2009). I relation til multimodalitet identificerer de seks centrale begreber, der fra forskellige vinker kaster lys over multimodal tekstproduktion: design, visualisering af literacy, modaliteter og affordans, transmodal operation, kohæsion og trinvis (staged) multimodalitet. Kimber og Wyatt-Smith udmønter ovenstående egenskaber i fire vurderingskriterier: it-færdighed, design, indhold og kohæsion, som danner udgangspunkt for evaluering af 800 australske studenterprodukter. Også Levy og Kimber analyserer ud fra disse kriterier sammen med involverede lærere to elevtekster produceret af den samme elev med to års mellemrum (Levy & Kimber, 2009). Kriterierne er som nævnt udviklet til brug på digitale tekster og omfatter således både vurdering af teksterne og elevernes digitale kompetence. De tekstorienterede kategorier kohæsion, indhold og design uddybes således: Kohæsion har til hensigt at klargøre struktur, repræsentation og organisering af den overordnede ide Vibeke Christensen 15/ adno.no

16 gennem hensigtsmæssig anvendelse af links. Indhold skal afspejle eksisterende viden med henblik på at skabe ny viden, og design dækker over forhold af æstetisk karakter (Wyatt Smith & Kimber, 2005; p. 22). Det bør bemærkes, at design i denne sammenhæng forstås anderledes end Kress designforståelse. Sjøhelle (2010) bidrager med et elev- og konteksttilpasset bud på vurdering af ungdomsskoleelevers digitale fortællinger. Kriterierne for vurdering er hovedidé/formål med opgaven; dramaturgisk opbygning; stemmebrug; indhold; funktionel specialisering; sprogbrug og kildebrug. Ydermere differentieres målene inden for hvert kriterium i kategorierne begynderstadie, under udvikling, kompetent og over middel. Heri ligger en progressionstankegang, som aktualiserer Wyatt-Smith og Kimbers ide om trinvis (staged) mulitmodality, som er omtalt ovenfor. Det erindres om, at Öman og Hasheni (2015) fandt, at indhold og genreovervejelser trådte i baggrunden i deres elevers arbejde med en multimodal produktion. Christensen (2015) finder, at netop indhold og genreovervejelser i de ældste elevers produktion ligger tidligt i processen. Eleverne diskuterer indledningsvis indholdet, mens genreovervejelser viser sig i de første overvejelser over valg af modaliteter og layoutmæssige valg. Men disse valg er trådt i baggrunden, da det færdige produkt præsenteres. En tilsvarende iagttagelse gør Holm Sørensen i 1994, hvor hun konstaterer, at refleksioner over og begrundelser for det valgte indhold i indskolingselevers videoproduktion ikke finder vej ind i den afsluttende klassesamtale om produktet (Holm Sørensen, 1994). Samme tendens kan altså genfindes i både indskoling og udskoling. På denne baggrund kan det konkluderes, at elevernes produkter alene ikke nødvendigvis giver et dækkende billede af deres tekstkompetence. Endvidere giver disse iagttagelser anledning til yderligere undersøgelse af, hvordan den trinvise udvikling af multimodalitet sker; både som progression gennem et enkelt produktionsforløb og som progression gennem hele skoleforløbet. Større viden om progressionen formodes samtidig at give bedre grundlag for udvikling af vurderingskriterier for de multimodale produktioner. Konklusion Omfanget af forskning i grundskoleelevers produktion af multimodale tekster viser sig at være overskuelig, når man hermed forstår læring og undervisning i og om multimodale tekster. Dette perspektiv udelukker de undersøgelser, der kredser om effekten af at undervise med multimodale tekster. Her kan eksempelvis nævnes gevinster som øget motivation, forbedrede muligheder for cooperativ læring i klassen, styrkelse af elevers samarbejdsevne og styrkelse af enkeltelevers identitetsdannelse (se fx Dons, 2003; Matthewman et al., 2004; Wikan et al., 2010) Vibeke Christensen 16/ adno.no

17 Når fokus flyttes til undervisning i de multimodale tekster, træder det frem, at New London Groups bidrag sammen med Kress og kollegers arbejde udgør en tænke- og inspirationsramme. Arbejdet med de nye tekster foregår i det etablerede fagsprog, der især beskriver skriftligt og mundtligt sprog, og der peges på et behov for at udvikle fagsprog om multimodale tekster til såvel lærere som elever. Eleverne har intuitive kompetencer, men mangler et sprog til at synliggøre og kvalificere denne viden. Også i didaktikken er praksis inspireret af skrivepædagogikken. Resultaterne tyder på, at den enten bør suppleres med flere faser eller udvikles med inspiration fra mediedidaktikken. Endvidere synes resultater at tyde på, at den multimodale tekst udvikler sig trinvist. Især er det tydeligt, at indholdet i teksten fastlægges tidligt og derefter træder i baggrunden for eleverne. Hvorvidt eleverne lykkes med at arbejde multimodalt hænger sammen med den vægt, der lægges på multimodalitet i undervisningen, herunder om det multimodale perspektiv indgår i feedback og vurdering. Netop vurdering af de multimodale produkter volder besvær, idet der efterspørges vurderingskriterier. Således beskriver reviewet et fagligt område i udvikling og med plads til yderligere undersøgelse. Undersøgelsesfeltet er domineret af kvalitative undersøgelser, ofte med case-karakter. Der synes at mangle large-scaleundersøgelser, der belyser omfanget af det givne fokus. Referencer Bakhtin, M. M. (1935). Discourse in the novel. In M. Holquist (Ed.), The dialogic imagination four essays by M.M.bakhtin (pp ). Austin: University of Texas Press. Bakhtin, M. M. (1995). Teksten som problem i lingvistik, filologi og andre humanistiske videnskaber: Forsøg på en filosofisk analyse. K & K, Nr. 79(1), Cazden, C., Cope, B., Fairclough, N., Gee, J., Kalantzis, M., Kress, G.,... Nakata, M. (1996). A pedagogy of multiliteracies: Designing social futures. Harvard Educational Review, 66(1), Christensen, V. (2015). Nettekster fanger og fænger. Multimodale tekster, feedback og tekstkompetence i danskundervisningen i udskolingen. Aalborg: Aalborg Universitetsforlag Cloonan, A. (2011). Creating multimodal metalanguage with teachers. English Teaching: Practice and Critique, 10(4), Dons, C. (2006). Digital kompetanse som literacy. Nordic Journal of Digital Literacy, 1, Dons, C. F. (2003). Jakten på ungdommens skole. Fortellinger fra praksis ved Huseby skole. Oslo: Universitetsforlaget Edwards-Groves, C. (2011). The multimodal writing process: Changing practices in contemporary classrooms. Language and Education, 25(1), doi: / Elf, N. F., Hanghøj, T., Skaar, H., & Erixon, P. -. O. (2015). Technology in L1: A review of empirical research projects in scandinavia L1-Educational Studies in Language and Literature, 15, 1-89 Vibeke Christensen 17/ adno.no

18 Elf, N. F. (2008). Towards semiocy?: Exploring a new rationale for teaching modes and media of hans christian andersen fairytales in four commercial upper-secondary" danish" classes: A design-based educational intervention: PhD dissertation Institute of Philosophy, Education and the Study of Religions, University of Southern Denmark. Hestbæk Andersen, T. (2015). Social semiotics : Key figures, new directions. London: Routledge. Hoem, J., & Schewbs, T. (2010). Stedsframstilling i digitale rom. In E. Seip Tønnesen (Ed.), Sammensatte tekster: Barns tekstpraksis (pp ). Oslo: Universitetsforlaget. Holm Sørensen, B. (1994). Medier på begyndertrinnet i et mediedidaktisk perspektiv : Ph.D.afhandling. Kbh.: Danmarks Lærerhøjskole. Holm Sørensen, B., Hubert, B., Risgaard, J., & Kirkeby, G. (2004). Virtuel skole. København: Danmarks Pædagogiske Universitets Forlag. Holm Sørensen, B., & Levinsen, K. (2014). Didaktisk design, digitale læreprocesser. København: Akademisk Forlag. Holquist, M. (2002). Dialogism: Bakhtin and his world (2nd ed.). London: Routledge. Innis, R. E. (1985). Semiotics: An introductory anthology Indiana University Press. Jewitt, C. (2008). Multimodality and literacy in school classrooms. Review of Research in Education, 32(1), Kress, G. (2003). Literacy in the new media age. London: Routledge. Kress, G., & Van Leeuwen, T. V. (2001). Multimodal discourse: The modes and media of contemporary communication. London: Hodder Education. Kress, G. (2010). Multimodality: A social semiotic approach to contemporary communication. London: Routledge. Kress, G. (2005). English in urban classrooms: A multimodal perspective on teaching and learning. London: RoutledgeFalmer. Kress, G., & Van Leeuwen, T. (1996). Reading images: The grammar of visual design (1.th ed.). London: Routledge. Levy, M., & Kimber, K. (2009). Developing an approach for comparing students' multimodal text creations: A case study. Australasian Journal of Educational Technology, 25(4), Løvland, A. (2006). Samansette elevtekstar: Klasserommet som arena for multimodal tekstskaping. Kristiansand: Fakultet for Humanistiske fag, Høgskolen i Agder. Løvland, A. (2007). På mange måtar : Samansette tekstar i skolen. Bergen: Fagbokforlaget. Matthewman, S., Blight, A., & Davies, C. (2004). What does multimodality mean for english? creative tensions in teaching new texts and new literacies. Education, Communication & Information, 4(1), doi: / MODE. (2012). Glossary of multimodal terms. Retrieved from Öman, A., & Sofkova Hashemi, S. (2015). Design and redesign of a multimodal classroom task: Implications for teaching and learning. Journal of Information Technology Education, 14(1), Sjøhelle, D. K. (2010). Arbeid med digitale fortellinger på ungdomstrinnet. In E. SeipTønnesen (Ed.), Sammensatte tekster: Barns tekstpraksis. (pp ). Oslo: Universitetsforlaget. Skolverket. (2011). Läroplan. Svenska. Retrieved from Tweddell Levinsen, K., & Holm Sørensen, B. (2008). It, faglig læring og pædagogisk videnledelse. ( No. Projekt It Læring ). København: Danmarks Pædaggogiske Universitetsskole og Gentofte Kommune. Vibeke Christensen 18/ adno.no

Elevers produktion af informerende tekster i udskolingen

Elevers produktion af informerende tekster i udskolingen Elevers produktion af informerende tekster i udskolingen VIBEKE CHRISTENSEN, LEKTOR, PH.D, LÆRERUDDANNELSEN I AALBORG, UCN Med Forenklede Fælles Mål for dansk fra 2014 blev det et krav, at eleverne ikke

Læs mere

Fra skriftlig fremstilling til multimodal produktion i danskfaget. Skolen i en reformtid 27. maj 2014 Vibeke Christensen

Fra skriftlig fremstilling til multimodal produktion i danskfaget. Skolen i en reformtid 27. maj 2014 Vibeke Christensen Fra skriftlig fremstilling til multimodal produktion i danskfaget Skolen i en reformtid 27. maj 2014 Vibeke Christensen Indholdet i oplægget 1. Kort præsentation af mit ph.d.-projekt 2. Hvad er modaliteter

Læs mere

IAIMTE 2015 Mønstre og perspektiver i den internationale forskning sammenholdt med danskdidaktisk forskning

IAIMTE 2015 Mønstre og perspektiver i den internationale forskning sammenholdt med danskdidaktisk forskning IAIMTE 2015 Mønstre og perspektiver i den internationale forskning sammenholdt med danskdidaktisk forskning Hver enkelt ytring er naturligvis individuel, men enhver sfære inden for sprogbrugen udvikler

Læs mere

Didaktisk design i dansk

Didaktisk design i dansk Didaktisk design i dansk i gang med det digitale Rasmus Fink Lorentzen, ph.d.-stipendiat, VIA UC/IUP (DPU) ralo@viauc.dk Rasmus Fink Lorentzen, ph.d.-stip., Kilde: Politiken februar15 om Technucation Agenda

Læs mere

Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC

Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC Baggrund Udviklingsarbejde Fagbogsforfatter Videnmedarbejder Nysgerrig Lærer Underviser i læreruddannelsen Didaktikkens

Læs mere

Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC

Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC Baggrund Udviklingsarbejde Fagbogsforfatter Videnmedarbejder Nysgerrig Lærer Underviser i læreruddannelsen Didaktikkens

Læs mere

Multimodalitet. Teori og analyse

Multimodalitet. Teori og analyse Multimodalitet Teori og analyse Hvad er multimodalitet og hvad er multimodale tekster? Hvad er multimodalitet/ multimodale tekster? En multimodal tekst er en tekst, der skaber mening gennem en kombination

Læs mere

Mundtlighed i et multimodalt perspektiv

Mundtlighed i et multimodalt perspektiv Mundtlighed i et multimodalt perspektiv Nikolaj Frydensbjerg Elf Præsentation på DaDi s femte seminar om forskning i danskfagenes didaktik: NYE PERSPEKTIVER PÅ DET MUNDTLIGE I DANSKFAGENE mandag den 20.

Læs mere

Multimodalitet. Teori og analyse

Multimodalitet. Teori og analyse Multimodalitet Teori og analyse Hvad er multimodalitet og hvad er multimodale tekster? Hvad er multimodalitet/ multimodale tekster? En multimodal tekst er en tekst, der skaber mening gennem en kombination

Læs mere

Spilbaseret innovation

Spilbaseret innovation Master i Ikt og Læring (MIL) valgmodul forår 2014: Ikt, didaktisk design og naturfag Underviser: Lektor Rikke Magnussen, Aalborg Universitet Kursusperiode: 3. februar 13. juni 2014 (m. seminardage d. 3/2,

Læs mere

LITERACY HVAD ER DET? Begrebet literacy i en danskfaglig kontekst

LITERACY HVAD ER DET? Begrebet literacy i en danskfaglig kontekst LITERACY HVAD ER DET? Begrebet literacy i en danskfaglig kontekst LITERACY HVAD ER DET? Literacy er evnen/ kompetencen til at kunne noget med forskellige tegnsystemer, herunder skriften Et begreb under

Læs mere

Valgmodul foråret 2016: Digital produktion og didaktiske designere Undervisere Kursusperiode: ECTS- point Beskrivelse: Formål og indhold Læringsmål

Valgmodul foråret 2016: Digital produktion og didaktiske designere Undervisere Kursusperiode: ECTS- point Beskrivelse: Formål og indhold Læringsmål Valgmodul foråret 2016: Digital produktion og didaktiske designere Undervisere: Lektor Karin Levinsen, AAU Professor Birgitte Holm Sørensen, AAU Kursusperiode: 15. januar 2016 7. juni 2016 ECTS- point:

Læs mere

Valgmodul 2013/2014: Ikt, didaktisk design og matematik. Undervisere: Lektor Morten Misfeldt. Kursusperiode: 7. september 2013 21.

Valgmodul 2013/2014: Ikt, didaktisk design og matematik. Undervisere: Lektor Morten Misfeldt. Kursusperiode: 7. september 2013 21. Valgmodul 2013/2014: Ikt, didaktisk design og matematik Undervisere: Lektor Morten Misfeldt Kursusperiode: 7. september 2013 21. januar 2014 ECTS-points: 5 = 5 x 27,5 = 137,5 timers studenterbelastning

Læs mere

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab.

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab. 10.klasse Humanistiske fag : Dansk, engelsk og tysk Dansk Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som kilder

Læs mere

Vidensmedier på nettet

Vidensmedier på nettet Vidensmedier på nettet En sociokulturel forståelse af læring kan bringe os til at se bibliotekernes samlinger som læringsressourcer og til at rette blikket mod anvendelsespotentialerne. fra Aarhus Universitet

Læs mere

19.13 MEDIER OG KOMMUNIKATION

19.13 MEDIER OG KOMMUNIKATION Pædagogisk diplomuddannelse 19.13 MEDIER OG KOMMUNIKATION Mål for læringsudbytte skal opnå professionsrettet viden, færdigheder og kompetencer, som sigter på at varetage pædagogiske opgaver med medier

Læs mere

Innovativ undervisning med it. hvad sker der? Rasmus Fink Lorentzen, ph.d.-stipendiat, VIA UC/IUP (DPU) ralo@viauc.dk

Innovativ undervisning med it. hvad sker der? Rasmus Fink Lorentzen, ph.d.-stipendiat, VIA UC/IUP (DPU) ralo@viauc.dk Innovativ undervisning med it hvad sker der? Rasmus Fink Lorentzen, ph.d.-stipendiat, VIA UC/IUP (DPU) ralo@viauc.dk Kilde: Politiken februar15 om Technucation Status på it Agenda Hvad taler vi om, når

Læs mere

foreløbige resultater fortsat Birgitte Holm Sørensen Aalborg Universitet

foreløbige resultater fortsat Birgitte Holm Sørensen Aalborg Universitet foreløbige resultater fortsat Birgitte Holm Sørensen Aalborg Universitet 5. Resultat Elevernes egenproduktion med it kvalificerer elevernes faglige læreprocesser og læringsresultater når lærerne udarbejder

Læs mere

Opgavedidaktik i danskfagene

Opgavedidaktik i danskfagene Opgavedidaktik i danskfagene - Et bud på en opgavedidaktisk model til udvikling af elevers tekstkompetence Forskningsspørgsmål Hvordan kan der med afsæt i læremiddeldidaktik udvikles en eksplicit opgavedidaktisk

Læs mere

Indholdsplan for Engelsk FS10+

Indholdsplan for Engelsk FS10+ Indholdsplan for Engelsk FS10+ Intro: På engelsk FS10+ holdene tales der engelsk hele tiden, bortset fra når vi arbejder med grammatik. Det forventes, at eleverne har et højt engagement i faget, at de

Læs mere

Demonstrationsskoler Elevernes egenproduktion og elevindragelse

Demonstrationsskoler Elevernes egenproduktion og elevindragelse Demonstrationsskoler Elevernes egenproduktion og elevindragelse Birgitte Holm Sørensen, Aalborg Universitet, CPH Rasmus Ullerup 10.kl. UngdomsCenter, Vejle AGENDA Introduktion til projektet Didaktisk rammedesign

Læs mere

DaDi 2007-2013. Ellen Krogh DaDi seminar 17. juni 2013

DaDi 2007-2013. Ellen Krogh DaDi seminar 17. juni 2013 DaDi 2007-2013 Ellen Krogh DaDi seminar 17. juni 2013 Netværksgrundlag Netværkets formål er forskningsudvikling i relation til danskfagenes didaktik Dette indebærer at skabe rammer for og bidrage til Etablering

Læs mere

Tysk begyndersprog A hhx, august 2017

Tysk begyndersprog A hhx, august 2017 Bilag 46 Tysk begyndersprog A hhx, august 2017 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Tysk er et videns- og kundskabsfag, et færdighedsfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige, betinger

Læs mere

It-didaktik og det 21. århundredes kompetencer. Hvor skal vi hen? Rasmus Fink Lorentzen, ph.d.-stipendiat, VIA UC/IUP (DPU) ralo@viauc.

It-didaktik og det 21. århundredes kompetencer. Hvor skal vi hen? Rasmus Fink Lorentzen, ph.d.-stipendiat, VIA UC/IUP (DPU) ralo@viauc. It-didaktik og det 21. århundredes kompetencer Hvor skal vi hen? Rasmus Fink Lorentzen, ph.d.-stipendiat, VIA UC/IUP (DPU) ralo@viauc.dk Kilde: Politiken marts 15 om Technucation Programmet Status på it

Læs mere

Aktionslæring. Læremiddelkultur 2,0

Aktionslæring. Læremiddelkultur 2,0 Læremiddelkultur 2,0 Dialogseminar d. 23.02.2009 Odense Fase 2: sprojekt Formål: At udvikle en didaktik 2,0 der kan matche udfordringerne i en læremiddelkultur 2,0 Resultat: En ny didaktik forstået bredt

Læs mere

Hvilke didaktiske overvejelser bør en lærer gøre sig i forhold til brugen af it og tablets i undervisningen? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, LIA, CELM

Hvilke didaktiske overvejelser bør en lærer gøre sig i forhold til brugen af it og tablets i undervisningen? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, LIA, CELM Hvilke didaktiske overvejelser bør en lærer gøre sig i forhold til brugen af it og tablets i undervisningen? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, LIA, CELM Didaktikkens forandring og nye elevroller Eksempler

Læs mere

Hvilke didaktiske overvejelser må dansklæreren gøre sig i forhold til digitaliseringen? Rasmus Fink Lorentzen, lektor, CELM, VIA UC

Hvilke didaktiske overvejelser må dansklæreren gøre sig i forhold til digitaliseringen? Rasmus Fink Lorentzen, lektor, CELM, VIA UC Hvilke didaktiske overvejelser må dansklæreren gøre sig i forhold til digitaliseringen? Rasmus Fink Lorentzen, lektor, CELM, VIA UC Didaktikkens forandring Nye udfordringer for dansklæreren Multimodalitet

Læs mere

EUD Reform 2015 på SOPU - Pædagogiske dogmer som værktøj

EUD Reform 2015 på SOPU - Pædagogiske dogmer som værktøj EUD Reform 2015 på SOPU - Pædagogiske dogmer som værktøj Indledning SOPU bestræber sig på at være den erhvervsskole i Danmark, hvor medarbejderne giver eleverne og kursisterne et uddannelsestilbud, hvor

Læs mere

Kursusperiode: 21. januar 2015 11. juni 2015, med seminardage: 22/1, 12/3 og 7/5 2015

Kursusperiode: 21. januar 2015 11. juni 2015, med seminardage: 22/1, 12/3 og 7/5 2015 Valgmodul Forår 2015: It i matematikundervisning Underviser: Lektor Morten Misfeldt, Aalborg Universitet Kursusperiode: 21. januar 2015 11. juni 2015, med seminardage: 22/1, 12/3 og 7/5 2015 ECTS-points:

Læs mere

Kompetencemål for Fysik/kemi

Kompetencemål for Fysik/kemi Kompetencemål for Fysik/kemi Undervisningsfaget fysik/kemi relaterer det faglige og fagdidaktiske stof til elevernes læring i skolefaget, herunder udviklingen af elevernes naturfaglige kompetencer og deres

Læs mere

Der er givet bud på konkrete færdigheds- og vidensmål af processuel karakter, som direkte har relevans i de enkelte fag.

Der er givet bud på konkrete færdigheds- og vidensmål af processuel karakter, som direkte har relevans i de enkelte fag. Målsætning I denne fase foldes målet for forløbet ud. Læreren kan orientere sig i et udpluk af forenklede fælles mål, samt de fire elevpositioner, for på den måde at forankre forløbet i en legitim læringsproces.

Læs mere

a. forstå varierede former for autentisk engelsk både skriftligt og mundtligt,

a. forstå varierede former for autentisk engelsk både skriftligt og mundtligt, Engelsk B 1. Fagets rolle Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der beskæftiger sig med sprog, kultur og samfundsforhold i engelsksprogede områder og i globale sammenhænge. Faget omfatter

Læs mere

Diplomuddannelse er ikke en privat sag

Diplomuddannelse er ikke en privat sag Transfer fra diplomuddannelse - en pædagogisk ledelsesopgave Anne-Birgitte Rohwedder. Pædagogisk leder på Randers Social - og Sundhedsskole. Master I pædagogisk udviklingsarbejde fra DPU, Aarhus Universitet,

Læs mere

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,

Læs mere

Fra værktøj til literacypraksis teknologiperspektiver på danskundervisning med brug af SkoleIntra

Fra værktøj til literacypraksis teknologiperspektiver på danskundervisning med brug af SkoleIntra Fra værktøj til literacypraksis teknologiperspektiver på danskundervisning med brug af SkoleIntra Nikolaj Elf, lektor, ph.d., ved Syddansk Universitet 7. november 2016 Kl. 14-14.40 1 Grundspørgsmål / -udfordring

Læs mere

6. Resultat Elevernes digitale egenproduktion kvalificerer elevernes faglige læreprocesser og læringsresultater

6. Resultat Elevernes digitale egenproduktion kvalificerer elevernes faglige læreprocesser og læringsresultater 6. Resultat Elevernes digitale egenproduktion kvalificerer elevernes faglige læreprocesser og læringsresultater Når lærerne udarbejder didaktiske rammer hvor eleverne arbejder selvstændigt i inden for

Læs mere

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Den skabende skole makers mindset FabLab Innovation, Odense d. 28/4 2014 Helle Munkholm Davidsen, ph.d. Centerleder Innovation og Entreprenørskab Forskning og innovation, UCL

Læs mere

Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk

Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk 1. Baggrund og formål Det blev den 7. april 2014 politisk besluttet, at skolevæsenet i Frederikssund Kommune skal have en fælles kvalitetsramme for centrale fag

Læs mere

Novelleskrivning med IBog

Novelleskrivning med IBog Novelleskrivning med IBog AD-ugen 2013 Katrine Ellen Rasmussen 30110709 Josephine Lunøe 30110726 Anne Sonne Mortensen 30110715 Indholdsfortegnelse Lærervejledning... 3 Undervisningsforløb... 4 Dannelses-

Læs mere

Engelsk, basis. a) forstå hovedindhold og specifik information af talt engelsk om centrale emner fra dagligdagen

Engelsk, basis. a) forstå hovedindhold og specifik information af talt engelsk om centrale emner fra dagligdagen avu-bekendtgørelsen, august 2009 Engelsk Basis, G-FED Engelsk, basis 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Faget beskæftiger sig med engelsk sprog,

Læs mere

Art-Performance et højniveaufag på Nørresundby Gymnasium og HF-kursus

Art-Performance et højniveaufag på Nørresundby Gymnasium og HF-kursus Art-Performance Indholdsfortegnelse Kort om faget Identitet og formål Undervisningsmål Faglig progression og samspil mellem fagene Kernefaglighed og samspil Prøveformer/eksamen Kort om faget Faget Art-Peformance

Læs mere

Hvad er læringsplatforme?

Hvad er læringsplatforme? Læringsplatform og didaktik en introduktion Jens Jørgen Hansen, Institut for Design og Kommunikation, Syddansk Universitet Denne artikel vil introducere didaktiske begreber til refleksion omkring læringsplatforme

Læs mere

På kant med EU. Fred, forsoning og terror - lærervejledning

På kant med EU. Fred, forsoning og terror - lærervejledning På kant med EU Fred, forsoning og terror - lærervejledning Forløbet Forløbet På kant med EU er delt op i 6 mindre delemner. Delemnerne har det samme overordnede mål; at udvikle elevernes kompetencer i

Læs mere

Valgmodul 2013/2014: Ikt, didaktisk design og matematik. Undervisere: Lektor Morten Misfeldt. Kursusperiode: 12. september 2013 17.

Valgmodul 2013/2014: Ikt, didaktisk design og matematik. Undervisere: Lektor Morten Misfeldt. Kursusperiode: 12. september 2013 17. Valgmodul 2013/2014: Ikt, didaktisk design og matematik Undervisere: Lektor Morten Misfeldt Kursusperiode: 12. september 2013 17. januar 2014 ECTS-points: 5 = 5 x 27,5 = 137,5 timers studenterbelastning

Læs mere

Læseplan for valgfaget medier

Læseplan for valgfaget medier Læseplan for valgfaget medier Indhold Indledning 3 Trinforløb for 7./8./9. klassetrin 4 Medieproduktion 4 Medieanalyse 6 Indledning Faget medier som valgfag er etårigt og kan vælges i 7./8./9. klasse.

Læs mere

Bilag 7. avu-bekendtgørelsen, august 2009. Dansk, niveau D. 1. Identitet og formål

Bilag 7. avu-bekendtgørelsen, august 2009. Dansk, niveau D. 1. Identitet og formål Bilag 7 avu-bekendtgørelsen, august 2009 Dansk, niveau D 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Fagets kerne er dansk sprog, litteratur og kommunikation. Dansk er på én gang et sprogfag og et fag, der beskæftiger

Læs mere

Respons til Helle Pia Laursens oplæg. Nikolaj Frydensbjerg Elf DaDi-seminar 2. juni 2014 Aalborg Universitet København

Respons til Helle Pia Laursens oplæg. Nikolaj Frydensbjerg Elf DaDi-seminar 2. juni 2014 Aalborg Universitet København Respons til Helle Pia Laursens oplæg Nikolaj Frydensbjerg Elf DaDi-seminar 2. juni 2014 Aalborg Universitet København Grundlag og retning for respons Grundlag Fortløbende (u)formel samtale siden Fremtidens

Læs mere

Kompetencemål for Engelsk, klassetrin

Kompetencemål for Engelsk, klassetrin Kompetencemål for Engelsk, 4.-10. klassetrin Engelsk omhandler sproglige og interkulturelle kompetencer, læreprocesser samt fagdidaktisk og personlig udvikling i et dansk, flerkulturelt og internationalt

Læs mere

FILMLINJEN.DK OG MEDIEFAG SUPPLEMENT TIL LÆRERVEJLEDNING

FILMLINJEN.DK OG MEDIEFAG SUPPLEMENT TIL LÆRERVEJLEDNING FILMLINJEN.DK OG MEDIEFAG SUPPLEMENT TIL LÆRERVEJLEDNING Udgivet af Station Next 1. udg., dec. 2010 Indhold Indledning...3 Mediefag B stx, juni 2010...4 1. Identitet og formål...4 2. Faglige mål og fagligt

Læs mere

Valgmodul 2013: Ikt, didaktisk design og billedkunst

Valgmodul 2013: Ikt, didaktisk design og billedkunst Valgmodul 2013: Ikt, didaktisk design og billedkunst Undervisere: Professor Mie Buhl, adjunkt Stine Ejsing-Duun Kursusperiode: 24.1. 2013 14.6.2013 ECTS-point: 5 = 5 x 27,5 = 137,5 timers studenterbelastning

Læs mere

Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk

Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk antropologi som metode implementeres i de videregående

Læs mere

Engelsk A stx, juni 2010

Engelsk A stx, juni 2010 Engelsk A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Faget beskæftiger sig med engelsk sprog, engelsksprogede kulturer og globale forhold.

Læs mere

PROTOTYPE MATEMATIKFORLØB 8. KLASSE: LÆRINGSMÅL OG MEDBESTEMMELSE

PROTOTYPE MATEMATIKFORLØB 8. KLASSE: LÆRINGSMÅL OG MEDBESTEMMELSE PROTOTYPE MATEMATIKFORLØB 8. KLASSE: LÆRINGSMÅL OG MEDBESTEMMELSE DIDAKTISKE MÅL: AT FORBINDE LÆRNGSMÅL OG ELEVERNES MEDBESTEMMELSE Dette forløb udgør en prototype på et matematikforløb til 8. klasse,

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Hvad er tekstlingvistik og funktionel grammatik? 2. De fire tekstkriterier 3. Strukturen i kapitlerne 4. Sproglig vejledning 6

Indholdsfortegnelse. Hvad er tekstlingvistik og funktionel grammatik? 2. De fire tekstkriterier 3. Strukturen i kapitlerne 4. Sproglig vejledning 6 LÆRERVEJLEDNING: Tæt på genrer og sprog Indholdsfortegnelse Hvad er tekstlingvistik og funktionel grammatik? 2 De fire tekstkriterier 3 Strukturen i kapitlerne 4 Målovervejelser: Brug af logbog og portfolio

Læs mere

Skolefilmfestival - filmkonkurrence for elever i udskolingen

Skolefilmfestival - filmkonkurrence for elever i udskolingen Skolefilmfestival - filmkonkurrence for elever i udskolingen Hvad er en skolefilmfestival og hvorfor prioriterer en sådan? Flere klasser/skoler deltager fra samme kommune Dyster om at vinde priser ved

Læs mere

MULTIMODALITET HVAD, HVORFOR OG HVORDAN?

MULTIMODALITET HVAD, HVORFOR OG HVORDAN? MULTIMODALITET HVAD, HVORFOR OG HVORDAN? LÆSEVEJLEDERKONFERENCE UNIVERSITY COLLEGE SJÆLLAND 3. NOVEMBER 2016 Lone Nielsen Danskkonsulent Professionshøjskolen UCC Jesper Bremholm Adjunkt, DPU Aarhus Universitet

Læs mere

Rettelsesblad til PBA-studieordning 2011 i erhvervssprog og it-baseret markedskommunikation Slagelse: Gælder for studerende indskrevet i 2014.

Rettelsesblad til PBA-studieordning 2011 i erhvervssprog og it-baseret markedskommunikation Slagelse: Gælder for studerende indskrevet i 2014. Rettelsesblad til PBA-studieordning 2011 i erhvervssprog og it-baseret markedskommunikation Slagelse: Gælder for studerende indskrevet i 2014. Ændringerne er understreget og markeret med rødt. Eksamensbestemmelserne

Læs mere

FÆLLES mål. kompetencemål. kompetenceområder. færdigheds- og vidensområder. færdigheds- og vidensmål

FÆLLES mål. kompetencemål. kompetenceområder. færdigheds- og vidensområder. færdigheds- og vidensmål FÆLLES mål Forløbet om sprog tager udgangspunkt i følgende kompetence-, for dansk, historie, samfundsfag, billedkunst og sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab: DANSK (efter 9. klassetrin)

Læs mere

SIV engelsk Kursusevaluering foråret 2014

SIV engelsk Kursusevaluering foråret 2014 SIV engelsk Kursusevaluering foråret 2014 Hvilken uddannelse går du på på dette semester? Hvilken uddannelse går du på på dette semester? - Andet (anfør fx specialisering, tomplads el.lign.) Speciale i

Læs mere

117 idéer til skriftligt arbejde i naturfagene

117 idéer til skriftligt arbejde i naturfagene 117 idéer til skriftligt arbejde i naturfagene Program Hvem er vi? Hvem er I? Sprog og naturvidenskab Lærerens redskabskasse Elevens redskabskasse 3 workshops (1 time, prøv det hele eller nørd) Feedback

Læs mere

Danske elevers oplevelser af og syn på udeskole

Danske elevers oplevelser af og syn på udeskole Danske elevers oplevelser af og syn på udeskole Lærke Mygind, Steno Diabetes Center, Niels Ejbye-Ernst, VIAUC & Peter Bentsen, Steno Diabetes Center (2016) Udarbejdet i forbindelse med projekt Udvikling

Læs mere

Undervisningsplan for engelsk

Undervisningsplan for engelsk Undervisningsplan for engelsk Formål: Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk og kan og tør udtrykke

Læs mere

Geovidenskab. university of copenhagen DEPARTMENT OF SCIENCE EDUCATION. En undersøgelse af de første studenter

Geovidenskab. university of copenhagen DEPARTMENT OF SCIENCE EDUCATION. En undersøgelse af de første studenter university of copenhagen DEPARTMENT OF SCIENCE EDUCATION Geovidenskab En undersøgelse af de første studenter Rie Hjørnegaard Malm & Lene Møller Madsen IND s skriftserie nr. 41, 2015 Udgivet af Institut

Læs mere

Den skriftlige prøve i tysk læreruddannelsen. Opgaveudvalgets korte oplæg 17.1.2011 Gabriele Wolf

Den skriftlige prøve i tysk læreruddannelsen. Opgaveudvalgets korte oplæg 17.1.2011 Gabriele Wolf Den skriftlige prøve i tysk læreruddannelsen Opgaveudvalgets korte oplæg 17.1.2011 Gabriele Wolf Hvad ønsker vi at evaluere i den skriftlige prøve? Hvordan skruer vi et opgavesæt sammen? Kort opsummering

Læs mere

Undervisning. Verdens bedste investering

Undervisning. Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Lærerne har nøglen The principles show how important are design and the orchestration of learning rather than simply providing

Læs mere

Objective/ Formål. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

Objective/ Formål. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at Objective/ Formål OMRÅDE Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at Det talte sprog Year Learning Outcomes Activities/Assessments

Læs mere

Ringsted Lilleskole En høj grad af elevaktivitet er en forudsætning for at kunne lære et fremmedsprog.

Ringsted Lilleskole En høj grad af elevaktivitet er en forudsætning for at kunne lære et fremmedsprog. Læseplan for engelsk fra 0. 2. klasse Engelskundervisningen fra 0. 2. klasse tilstræber en alsidig, eksperimenterende, varieret og særdeles udviklende undervisning. I arbejdet med engelsk i indskolingen

Læs mere

Det nye BRANDTS - et kunstmuseum der arbejder med visuel kultur. media literacy visual literacy

Det nye BRANDTS - et kunstmuseum der arbejder med visuel kultur. media literacy visual literacy Leslie Ann Schmidt Formidlings- og publikumschef, Brandts Det nye BRANDTS - et kunstmuseum der arbejder med visuel kultur media literacy visual literacy Leslie Ann Schmidt Formidlings- og publikumschef,

Læs mere

Religion C. 1. Fagets rolle

Religion C. 1. Fagets rolle Religion C 1. Fagets rolle Faget religion beskæftiger sig hovedsageligt med eskimoisk religion og verdensreligionerne, og af disse er kristendom, herunder det eskimoisk-kristne tros- og kulturmøde, obligatorisk.

Læs mere

Digital læsedidaktik. Rikke Christoffersen Denning Varde 2014

Digital læsedidaktik. Rikke Christoffersen Denning Varde 2014 Digital læsedidaktik Rikke Christoffersen Denning Varde 2014 Hvad er interessant eller problematisk? Hvad er udfordringen ved læsning af digitale tekster? Fra the worldtold til the worldshown(kress, 2010)

Læs mere

Fælles mål 2014. Fokus på It i folkeskolen 1994. Fokus på It i folkeskolen 2014. Fokus på It i folkeskolen 2004. Læringsperspektivet i Fælles Mål

Fælles mål 2014. Fokus på It i folkeskolen 1994. Fokus på It i folkeskolen 2014. Fokus på It i folkeskolen 2004. Læringsperspektivet i Fælles Mål 7-05-0 Eleverne ved noget om Harald Blåtand Fælles 0 It og mediedag Eleverne har fornemmelser for indbyggertal i Europas hovedstæder Fokus på It i folkeskolen 99 lighed Alm. pæd Teknologisk perspektiv

Læs mere

DaDi 2007-2012. Ellen Krogh DaDi seminar 14. juni 2012

DaDi 2007-2012. Ellen Krogh DaDi seminar 14. juni 2012 DaDi 2007-2012 Ellen Krogh DaDi seminar 14. juni 2012 Netværksgrundlag Netværkets formål er forskningsudvikling i relation til danskfagenes didaktik Dette indebærer at skabe rammer for og bidrage til Etablering

Læs mere

Forsøgslæreplan for studieområdet htx, marts 2014. Studieområdet er et fagligt samarbejde med udgangspunkt i de teknologiske og naturvidenskabelige

Forsøgslæreplan for studieområdet htx, marts 2014. Studieområdet er et fagligt samarbejde med udgangspunkt i de teknologiske og naturvidenskabelige [Bilag 2] Forsøgslæreplan for studieområdet htx, marts 2014 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Studieområdet er et fagligt samarbejde med udgangspunkt i de teknologiske og naturvidenskabelige fagområder

Læs mere

Vibeke Christensen (red.) Feedback i danskfaget

Vibeke Christensen (red.) Feedback i danskfaget Vibeke Christensen (red.) Feedback i danskfaget Mette Bak Bjerregaard, Vibeke Christensen, Grete Dolmer, Sofia Esmann, Johannes Fibiger, Stig Toke Gissel, Jens Jørgen Hansen, Søren Pjengaard, Nadia Raphael

Læs mere

DET NYE SKRIFTLIGE OPGAVEFORMAT. Engelsk A Digital eksamensopgave med adgang til internettet

DET NYE SKRIFTLIGE OPGAVEFORMAT. Engelsk A Digital eksamensopgave med adgang til internettet DET NYE SKRIFTLIGE OPGAVEFORMAT Engelsk A Digital eksamensopgave med adgang til internettet Skriftlighedskonference hhx 30.10. 2014 1 BAGGRUND Udredningsarbejde vedr. nye elektroniske opgaver til engelsk

Læs mere

Kvalitetsinitiativer (FL 2013)

Kvalitetsinitiativer (FL 2013) Kvalitetsinitiativer (FL 2013) Til inspiration Regeringen indgik den 8. november 2012 en finanslovsaftale med Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti om: Bedre erhvervsuddannelser

Læs mere

Literacy et begreb med store konsekvenser. Klara Korsgaard

Literacy et begreb med store konsekvenser. Klara Korsgaard Literacy et begreb med store konsekvenser Klara Korsgaard At læse er en kognitiv færdighed at kunne anvende en kognitiv færdighed i en social kontekst at kunne anvende en kognitiv færdighed i en social

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2016 december 2016 Institution Det Naturvidenskabelige Gymnasium på Hotel- og Restaurantskolen Uddannelse

Læs mere

Sammenfatning af erfaringer med forenklede Fælles Mål i dansk og matematik

Sammenfatning af erfaringer med forenklede Fælles Mål i dansk og matematik Sammenfatning af erfaringer med forenklede Fælles Mål i dansk og matematik Forår 2014 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfatning for Fælles Mål i matematik... 4 3. Sammenfatning for Fælles

Læs mere

Engelsk A, DEN SKRIFTLIGE EKSAMENSOPGAVE, LÆREPLAN 2014

Engelsk A, DEN SKRIFTLIGE EKSAMENSOPGAVE, LÆREPLAN 2014 Engelsk A, DEN SKRIFTLIGE EKSAMENSOPGAVE, LÆREPLAN 2014 Justeret opgaveformat og lærerens hæfte Faglige mål, som omhandler det skriftlige arbejde anvende et bredt og varieret ordforråd om tekniske, teknologiske,

Læs mere

Årsplan for fag: Dansk 7. Årgang 2015/2016 STH & LAH

Årsplan for fag: Dansk 7. Årgang 2015/2016 STH & LAH Årsplan for fag: Dansk 7. Årgang 2015/2016 STH & LAH Antal lektioner kompetencemål Færdigheds og vidensområder Forløb/stofområder Evt. produkt Evaluering Periode: 33 36 Eleven kan styre og regulere sin

Læs mere

Undervisningsdifferentiering - fælles mål, forskellige veje. Bodil Nielsen Lektor, ph.d.

Undervisningsdifferentiering - fælles mål, forskellige veje. Bodil Nielsen Lektor, ph.d. Undervisningsdifferentiering - fælles mål, forskellige veje Bodil Nielsen Lektor, ph.d. Fælles Mål som udgangspunkt for elevernes medbestemmelse for kollegialt samarbejde for vurdering af undervisningsmidler

Læs mere

Hvilke didaktiske overvejelser må dansklæreren gøre sig i forhold til digitaliseringen? Rasmus Fink Lorentzen, lektor, CELM, VIA UC

Hvilke didaktiske overvejelser må dansklæreren gøre sig i forhold til digitaliseringen? Rasmus Fink Lorentzen, lektor, CELM, VIA UC Hvilke didaktiske overvejelser må dansklæreren gøre sig i forhold til digitaliseringen? Rasmus Fink Lorentzen, lektor, CELM, VIA UC Didaktikkens forandring Nye udfordringer for dansklæreren Multimodalitet

Læs mere

Mediefag B. 1. Fagets rolle

Mediefag B. 1. Fagets rolle Mediefag B 1. Fagets rolle Mediefagets genstandsfelt er levende billeder i en æstetisk, kommunikativ og kulturel sammenhæng. Faget forener en teoretisk-analytisk og en praktisk-produktionsmæssig tilgang

Læs mere

Laboratoriearbejde i fysikundervisningen på stx

Laboratoriearbejde i fysikundervisningen på stx 83 Ph.d. afhandlinger Laboratoriearbejde i fysikundervisningen på stx Lærke Bang Jacobsen, forsvaret i efteråret 2010 ved IMFUFA, NSM, Roskilde Universitet, lbj@boag.nu Laboratoriearbejde i fysikundervisningen

Læs mere

Grønlandsk som begynder- og andetsprog A. 1. Fagets rolle

Grønlandsk som begynder- og andetsprog A. 1. Fagets rolle Grønlandsk som begynder- og andetsprog A 1. Fagets rolle Grønlandsk som begynder- og andetsprog A er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der beskæftiger sig med grønlandsk sprog og kultur.

Læs mere

Læringsmål på NIF. Dansk. for yngste-, mellemste- og ældste trinnet 2014/15

Læringsmål på NIF. Dansk. for yngste-, mellemste- og ældste trinnet 2014/15 Læringsmål på NIF Dansk for yngste-, mellemste- og ældste trinnet 2014/15 Yngste trinnet 2. 3.klasse Det talte sprog bruge sproget til samarbejde stå foran klassen og tale højt og tydeligt; artikulation

Læs mere

Læsning der lykkes Inklusion af elever med opmærksomhedsforstyrrelser i læse- og skriveundervisningen

Læsning der lykkes Inklusion af elever med opmærksomhedsforstyrrelser i læse- og skriveundervisningen Læsning der lykkes Inklusion af elever med opmærksomhedsforstyrrelser i læse- og skriveundervisningen - Lektor Laura Emtoft og Lektor Sofia Esmann UC Sjælland Udgangspunktet For mange elever præsterer

Læs mere

FLIPPED CLASSROOM MULIGHEDER OG BARRIERER

FLIPPED CLASSROOM MULIGHEDER OG BARRIERER FLIPPED CLASSROOM MULIGHEDER OG BARRIERER Er video vejen frem til at få de studerendes opmærksomhed? Udgivet af Erhvervsakademi Aarhus, forsknings- og innovationsafdelingen DERFOR VIRKER VIDEO 6 hovedpointer

Læs mere

Bedømmelseskriterier

Bedømmelseskriterier Bedømmelseskriterier Grundforløb 1 og 2 - Afsluttende prøve i Dansk Gældende ved prøver, der afholdes efter 1. august 2015 1 Indhold DANSK NIVEAU F... 3 DANSK NIVEAU E... 8 DANSK NIVEAU D...13 DANSK NIVEAU

Læs mere

Digitale medier i dansk

Digitale medier i dansk Digitale medier i dansk Hvorfor og hvordan? DPU, AU 11.01.13 Sune Weile, Sct. Knuds Gymnasium suneweile.wordpress.com Digital dannelse Hvordan underviser vi digitalt indfødte i anvendelsen af digitale

Læs mere

F- niveau Udbydes på grundforløbsuddannelsen og afsluttes med en standpunktskarakter. Der afholdes ikke mundtlig prøve.

F- niveau Udbydes på grundforløbsuddannelsen og afsluttes med en standpunktskarakter. Der afholdes ikke mundtlig prøve. Formål Formålet med faget er at styrke elevens sproglige bevidsthed og færdigheder, så eleven bliver bedre til at formulere sig mundtligt og skriftligt og til at lytte til og læse forskellige teksttyper

Læs mere

Målstyret undervisning Dansk udskoling

Målstyret undervisning Dansk udskoling ffm.emu.dk Målstyret undervisning Dansk udskoling 22. april 2015 Inger-Lise Lund illu@ucc.dk Forenklede Fælles Mål udskoling A Gennemgang af målhierarki ffm.emu.dk C Danskhed og national identitet Danas

Læs mere

Fjernundervisningens bidrag til læring

Fjernundervisningens bidrag til læring Fjernundervisningens bidrag til læring FEM TING VI KAN L ÆRE FRA UNDERSØGELSER AF FJERNUNDERVISNING I DANMARK v/søren Jørgensen, pæd.råd. evidencenter Introduktion Formålet er at vise, hvad erfaringerne

Læs mere

Eleverne skal på et fagligt grundlag kunne indgå kompetent i sociale sammenhænge og være aktive, kreative og reflekterende brugere af film og tv.

Eleverne skal på et fagligt grundlag kunne indgå kompetent i sociale sammenhænge og være aktive, kreative og reflekterende brugere af film og tv. Mediefag C 1. Fagets rolle Mediefagets genstandsfelt er levende billeder i en æstetisk, kulturel og kommunikativ sammenhæng. Faget forener en teoretisk-analytisk og en praktisk-produktionsmæssig tilgang

Læs mere

Billedkunst B stx, juni 2010

Billedkunst B stx, juni 2010 Billedkunst B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fagets primære genstandsfelt er billedkunst og arkitektur. Faget inddrager fænomener fra hele det visuelle felt. Kunst og arkitektur tjener

Læs mere

Vejledning til master for kompetencemål i læreruddannelsens fag

Vejledning til master for kompetencemål i læreruddannelsens fag Vejledning til master for kompetencemål i læreruddannelsens fag 1.0 Rationale Styring af undervisning ved hjælp af i kompetencemål udtrykker et paradigmeskifte fra indholdsorientering til resultatorientering.

Læs mere

! Her er dagens tavleforedrag aflyst

! Her er dagens tavleforedrag aflyst ! Her er dagens tavleforedrag aflyst På Elev Skole ved Aarhus læser de lektier i skolen og bliver undervist hjemme. Flipped leaning kaldes konceptet. Elever og forældre er begejstrede det samme er forskere.

Læs mere

a) forstå talt tysk om kendte emner og ukendte emner, når der tales standardsprog,

a) forstå talt tysk om kendte emner og ukendte emner, når der tales standardsprog, Tysk fortsættersprog B 1. Fagets rolle Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige og betinger gensidigt hinanden. Tyskfaget beskæftiger sig med kulturelle,

Læs mere

Italiensk A stx, juni 2010

Italiensk A stx, juni 2010 Italiensk A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Italiensk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Fagets centrale arbejdsområde er det italienske sprog som kommunikations- og

Læs mere