LITERACY HVAD ER DET? Begrebet literacy i en danskfaglig kontekst

Transkript

1 LITERACY HVAD ER DET? Begrebet literacy i en danskfaglig kontekst

2 LITERACY HVAD ER DET? Literacy er evnen/ kompetencen til at kunne noget med forskellige tegnsystemer, herunder skriften Et begreb under forandring Et begreb der figurerer mange steder: EU-kommissionen, OECD, dansk i den nye læreruddannelse, forskningsverdenen (media literacy, new literacy, digital literacy, multimodal literacy )

3 LITERACY HVAD ER DET? Spørgsmålet er hvad begrebet dækker, og hvad vi kan bruge det til som dansklærere? Hvornår kan vi med sikkerhed sige, at en person har literacy? (Kress 2012) Diskutér med de to nærmeste i 5 minutter ud fra dagens tekster

4 LITERACY HVAD ER DET? Literacy er evnen til at identificere, forstå, fortolke, skabe, kommunikere og planlægge ved at bruge trykte og skriftlige materialer i forskellige kontekster. Literacy involverer et spektrum af læring, der sætter individet i stand til at opnå sine mål, udvikle sin viden og sit potentiale og til at deltage fuldt og helt i forskellige fællesskaber og i samfundet som sådan (UNESCO, 2003, i Korsgaard 2012).

5 LITERACY HVAD ER DET? To participate and take advantage, citizens must be digitally literate - equipped with the skills to benefit from and participate in the Information Society. This includes both the ability to use new ICT tools and the media literacy skills to handle the flood of images, text and audiovisual content that constantly pour across the global networks (Den Europæiske Kommission, 2010).

6 LITERACY HVAD ER DET? Gunter Kress taler om skiftet fra the world told til the world shown Skriften gjorde det muligt at gøre talen synligt for øjet, og omvendt at omsætte skriftbilledet til lyd, at fjernkommunikere Skriftens opfindelse var derfor banebrydende og har domineret som kommunikationsform i lang tid At beherske skriftsproget er også noget, der hører finkulturen til Billeder og billedlige udtryk bruges i stor grad til at skabe mening i dag Literacy-begrebet er oprindeligt knyttet til skriften (letter = bogstavet)

7 LITERACY OG GRAMMATIK Grammatik er en beskrivelse af regelmæssighederne for vores brug af et givet tegnsystem (eks. skriftsproget) Hvordan talen skal repræsenteres i skriften, og derved synliggøres for øjet, har været til diskussion i mange hundrede år Med indførelsen af latin som officielt sprog, blev der skabt en mere og mere fast skriftsprogsnorm (grammatik) Normen eller reglerne gør det muligt for os at kommunikere om noget, uden at vi skal diskutere en måde for vores kommunikation hver gang, inden vi kan komme til sagen Den nyere literacyforskning stiller ikke spørgsmålstegn ved det; den stiller blot spørgsmål ved skriftens totale dominans i forhold menneskers meningsdannelse (eks. Gunter Kress)

8 LITERACY OG LÆSNING Læsning er evnen til at kunne uddrage mening af en skrevet tekst. Man skal sætte ord, bogstaver, sætninger og tekstenheder sammen, så de giver mening (se definitioner hos Kress 2012, Bråten, Elbro og Brudholm) Begrebet er altså ikke så langt fra literacy? Diskutér to og to

9 LITERACY OG SKRIVNING Skrivning og læsning er ligestillede sider af det at skabe mening med tegn Skrivning er evnen til at lave meningsfulde mærker: Vi laver mærker på alle mulige håndgribelige, materialiserede måder: visuelt ved at tegne, fotografere, radere, male og skitsere; gennem gestik ved at bevæge dele af kroppen i forhold til overkroppens stabile baggrund; gennem ansigtsudtryk; gennem tale ved at komprimere og fortynde luft gennem taleorganerne; gennem tredimensionelle genstande; ved at bevæge hele kroppen i rummet som i dans; og så videre. Mærkerne skabes med helt traditionelle midler såvel som med de udbredte digitale midler, der knytter sig til nutidens skærmbaserede teknologier. (Kress 2012)

10 HVAD SKAL VI MED LITERACY? Literacy som samlebetegnelse som i digital literacy giver kun mening, hvis vi kan definere, hvad vi mener, når vi taler om børn/voksne der er digitally literate (Kress 2012) Hvad kræver produktion og afkodning/ reception af digitale tekster, eller billeder, eller film, eller illustrationer Tekstverden i dag er mere multimodal end tidligere; derfor er multimodal tekstkompetence måske en vigtig kompetence i/ for danskfaget

11 Forskellige modaliteter har forskellige styrker (affordances)

12 AFFORDANS, REDUNDANS OG FUNKTIONEL SPECIALISERING Modaliteterne tilbyder os forskellige teknologier til at repræsentere verden. Forskellen i semiotisk potentiale giver os et forskelligt udgangspunkt for at engagere os i verden (Løvland 2012) = modaliteterne har forskellig affordans (affordances) Redundans: at udtrykke noget (det samme) på forskellige måder Funksjonell spesialisering fordeling af kommunikationsoppgaver mellem forskellige

13 FRA: LØVLAND 2013

14 FRA LØVLAND 2013 Tekst 1 ed.no/tema/hor sel/ofte-stiltesporsmal/hvord an-horer-vi/

15 Tekst 2

16 Tekst 3

17 TEKSTSKABNING OG LÆRING (FRA LØVLAND 2012) Tekstskaping er en viktig del av elevenes arbeid i klasserommet og forskning har gjentatte ganger vist verdien av tekstskaping som en slags eksternalisering for å støtte læring. Arbeidet med å skape tekst tvinger elevene til å uttrykke sin tenkning, og dermed gjøre hullene i kunnskapen eksplisitt, og klargjøre hva de trenger å lære. (Oversatt fra Carey Jewitt: The visual in learning and creativity: a review of the literature)

18 RE-DESIGN (FRA LØVLAND 2012) Transformasjon kan ses som ett sätt at bearbeta och omgestalta information, som en re-design. Detta kan ske genom att man läser texter och själv skriver nya texter för att kommentera, beskriva eller analysera det lästa (det vill säga tranformation i form av redesign inom samma medium). Men det kan också ske i form av at texten omvandlas til en film, en teaterpjäs eller en bild. Man kan då tala om gestaltning genom ett nytt medium (transduction, Kress 2010) (Selander og Kress 2010:34)

19 ØVELSE MED RE-DESIGN 1. Læs/ analyser teksten i gruppen Hvilke modaliteter kommunikerer teksten igennem? Hvilke affordances har de forskellige modaliteter? hvor/ hvornår er der tale om redundans og/ funktionel specialisering imellem modaliteterne? Hvad er tekstens formål? Hvilken genrefamilie tilhører teksten? Hvorfor? 2. Re-design producér en monomodal tekst (skriftsproglig), der kommunikerer det samme som teksten. Husk at få det hele med.

20 PROGRAM Introduktion til gruppearbejde (5 min.) 2. Gruppearbejde ( 50 min.) 3. Mundtlige fremlæggelser gruppe for gruppe (20 min.) skitserne lægges op på studienet 4. Introduktion til opgaven på Risskov Skole (fredag uge 16) (15 min.)

21

22

23 LÆSE-SKRIVE-CIRKLEN Eleverne skal nu skrive deres egen tekst Vidensopbygning Eleverne har læst fabler på forhånd, og er forberedt på de grundlæggende genretræk: fabler er korte Mailand, historier 2007 med en morale, hvor hovedpersonerne er dyr. Elevens selvstændige tekstproduktion Fælles på klassen skrives en paralleltekst til modelteksten. Lærer og elever skal nu efterligne modeltekstens struktur og sprogbrug. Læreren modellerer tekstarbejdets faser og den gode skribents strategier for eleverne. Kritisk tekstbevidsthed Fælles rekonstruktion Dekonstruktion Lærer og elever nærlæser en modeltekst sammen. Teksten deles op i afsnit og læreren underviser eleverne i genrens sproglige karakteristika.

24 OPGAVE I GRUPPER À TRE Opgave : udarbejd en skitse til et undervisningsforløb, der er bygget op omkring TLC med udgangspunkt i flg. bespænd: Argumenterende tekster er genren eleverne skal opnå kontrol over (jf. centrum i TLC) Klassetrinnet er 6-8.klasse Der skal arbejdes med re-design på et eller andet tidspunkt i forløbet Der skal indgår multimodale tekster i forløbet Elevernes selvstændigt producerede tekster skal bruges til noget (indgår i reelle kommunikationssituationer) Eleverne skal opbygge viden om og opnå færdigheder i at bruge grammatiske begreber, der er vigtige i sammenhæng med argumentationer