Grundvandsredegørelse for byudvikling i OSD

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Grundvandsredegørelse for byudvikling i OSD"

Transkript

1 Grundvandsredegørelse for byudvikling i OSD Skanderborgvej Viby J Danmark Tlf.: CVR nr PRJ

2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning og baggrund Bekendtgørelsen om grundvandsredegørelse og planlægning Grundvandsredegørelsens indhold Grundvand og vandindvinding Grundvandsressourcen Grundvandsdannelse Vandforsyningsstruktur Miljømål for grundvandet Miljømål i vandområdeplanen Miljømål i vandforsyningsplanen Miljømål i indsatsplanerne Forureningsrisiko Kilder til forurening Grundvandets sårbarhed Grundvandskvalitet Vurdering af kommuneplanrammer Bymønster Ændrede kommuneplanrammer Jyllinge- og Gundsømagleområdet Risø- og Ågerupområdet Roskilde området Gadstrup området Viby området Roskildes Grønne Ring Referencer Bilag 1. OSD kommende ændringer KP2016. Bilag 2. Illustration af Roskildes Grønne Ring PRJ Side 2 af 46

3 1 Indledning og baggrund Kommunerne skal i dag ved deres planlægning sikre, at der ikke sker byudvikling eller anden arealanvendelse, som udgør en fare for forurening af grundvandet inden for områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD) og indvindingsoplande til almene vandforsyninger udenfor OSD (fremover samlet benævnt OSD). Dette har hidtil fremgået af retningslinje 40 og 41 i vandplanen og af den statslige udmelding hertil (trinmodellen) \1\. Vandplanen er nu ophævet, idet der pr. juli 2016 er vedtaget en Vandområdeplan, og retningslinjerne 40 og 41 er ikke videreført heri. I stedet er en ny bekendtgørelse på vej: om krav til kommunalbestyrelsens fysiske planlægning indenfor OSD og indvindingsoplande til almene vandforsyninger uden for disse med tilhørende vejledning. Bekendtgørelsen stiller stadig krav til kommunerne om at sikre OSD områderne mod forurening fra industrivirksomheder, men i en mere forenklet form end før. På nuværende tidspunkt er bekendtgørelse og vejledning ikke vedtaget, men det er planlagt, at de træder i kraft den 15. september Der foreligger dog et udkast, hvori det beskrives, hvordan kommunen skal udarbejde en grundvandsredegørelse. Denne grundvandsredegørelse til Roskilde Kommunes Kommuneplan 2016 er baseret på udkastene \2\\3\. Den lovmæssige hjemmel til at udføre en grundvandsredegørelse og til at stille krav i kommuneplanens rammer ligger i Planlovens 11e og 11b. Samtidig siger Oversigt over Statslige interesser i kommuneplanlægningen 2017, at det er et krav til kommuneplanen, at OSD som hovedregel skal friholdes for byvækst og ændringer i arealanvendelsen til mere grundvandsbelastende aktiviteter \4\. Kommunen skal som udgangspunkt friholde OSD for udlæg i kommuneplanen til erhvervsformål, der medfører en øget fare for forurening af grundvandet. Dette kan dog fraviges, såfremt det er godtgjort, at der er en særlig planmæssig begrundelse for placering af erhvervene, og at faren for forurening af grundvandet kan forebygges. Indenfor OSD og indvindingsoplande findes områdeudpegninger og beskyttelseszoner, som medfører særlige krav til indholdet af grundvandsredegørelsen, herunder: nitratfølsomme indvindingsområder (NFI), sprøjtemiddelfølsomme indvindingsområder (SFI), boringsnære beskyttelsesområder (BNBO), områder med stor grundvandsdannelse samt områder med begrænset grundvandsdannelse. Der er i rapporten anvendt den udpegning af NFI, som er fastlagt i bekendtgørelse nr. 365/2016, og som er gældende på nuværende tidspunkt. Naturstyrelsens kortlægning af NFI blev færdiggjort i efteråret 2015, men disse oplysninger indgår ikke i den seneste bekendtgørelse. Grundvandsredegørelsen tager udgangspunkt i den gældende bekendtgørelse, da den nye opdatering først kommer på et senere tidspunkt. Der findes ikke SFI i Roskilde Kommune. Jf. Miljøportalen er der kun udpeget SFI på Fyn og i Jylland. Der er ingen BNBO indenfor de aktuelle rammeudlæg, og disse er derfor ikke vist i kortmaterialet. PRJ Side 3 af 46

4 Denne redegørelse beskriver grundvandet i Roskilde Kommune ved at belyse grundvandsressourcens kvantitet, kvalitet og udnyttelse. Redegørelsen omfatter også vandforsyningsstrukturen, beskriver kommunens mål for grundvandsbeskyttelsen og beskriver forureningsrisikoen. Desuden foretages en vurdering af de specifikke forslag til rammeændringer, som kommunen indfører i den nye Kommuneplan Bekendtgørelsen om grundvandsredegørelse og planlægning Udkastet til bekendtgørelse om krav til kommunalbestyrelsens fysiske planlægning indenfor OSD og indvindingsoplande til almene vandværker uden for disse: 1. Bekendtgørelsens formål er at sikre, at kommunernes fysiske planlægning, jf. lov om planlægning, bidrager til forebyggelse af fare for forurening af nuværende og fremtidige grundvandsressourcer inden for områder med særlige drikkevandsinteresser og indvindingsoplande til almene vandforsyninger udenfor disse, jf. 11 a, stk. 1, nr. 2 og 3 i lov om vandforsyning mv. 2. Kommunalbestyrelsen skal friholde områder med særlige drikkevandsinteresser og indvindingsoplande til almene vandforsyninger udenfor disse for udlæg af nye arealer i kommuneplanen til erhvervsformål eller anlæg og ændret arealanvendelse af eksisterende kommuneplanlagte arealer, der medfører en øget fare for forurening af grundvandet. Ved vurdering af faren for forurening af grundvandet lægger kommunalbestyrelsen vægt på, om planlægningen omfatter virksomhedstyper, der sædvandligvis har oplag af, anvender eller frembringer forurenende stoffer eller stofgrupper, der er mobile i forhold til grundvandet. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan fravige stk. 1, såfremt det i en redegørelse for kommuneplanlægningens forudsætninger, jf. planlovens 11 e, er godtgjort, at der er en særlig planlægningsmæssig begrundelse for placeringen, herunder at lokalisering uden for de nævnte områder er undersøgt og ikke fundet mulig, og at faren for forurening af grundvandet kan forebygges. 3. Bekendtgørelsen træder i kraft den 15. september Grundvandsredegørelsens indhold Hovedreglen er, at OSD og indvindingsoplande skal friholdes for placering af de virksomhedstyper, der står på vejledningens Virksomhedsliste. Det drejer sig om virksomheder med oplag og anvendelse af forurenende stoffer, som udgør en risiko for forurening af grundvandet. Stofferne kan fx være olie- og benzinprodukter, flydende affald, organiske opløsningsmidler, fenoler eller tungmetaller. Virksomhedstyperne kan være affaldsanlæg, kemiske virksomheder, træimprægnering, jernstøberier eller benzinstationer. Ønsker kommunen alligevel at placere sådanne erhvervsvirksomheder i OSD, skal der i tilknytning til kommuneplanen foreligge dels en redegørelse for hele kommunens OSD, drikkevandsinteresser, PRJ Side 4 af 46

5 forsyningssituationen og grundvandets sårbarhed, og dels en redegørelse for de enkelte kommuneplanrammer. Redegørelsen for den enkelte ramme skal indeholde: en begrundelse for placering netop i det udvalgte område, en vurdering af risikoen for forurening herunder med særligt hensyn til NFI, samt tekniske tiltag, der kan kræves for at mindske forureningsfaren. Tiltagene skal følges op ved bestemmelser i de kommende lokalplaner. Præcise bestemmelser kan være begrundet af viden om f.eks. sårbarheden af grundvandet og størrelsen af grundvandsressourcen, der nødvendiggør tiltag, som sikrer mod nedsivning af forurenende stoffer. Virksomhederne på listen i Vejledningen er alle godkendelsespligtige, bortset fra benzinstationer, dvs. de skal (udover lokalplanen) også have meddelt en miljøgodkendelse med en række miljømæssige krav. Ved udlæg af arealer til disse virksomhedstyper, kan overordnede tekniske tiltag til sikring mod forurening i de respektive tilladelser formuleres ud fra nedenstående forslag: - Opbevaring af råvarer og affald på impermeable eller tætte belægninger og med kontrolleret afløb. Tæt belægning på parkeringspladser. - Sikring af at virksomheder med udendørs opbevaring og håndtering af materialer eller stoffer, der let udvaskes til jord og grundvand, er passende sikret mod voldsomme klimatiske ændringer, f.eks. at store regnvandsmængder, der potentielt er forurenet, kan bortledes forsvarligt. Oplag af forurenende stoffer i tankgårde. - Minimering af risiko for uopdagede spild, når tanke og rørføringer med kemikalier etableres over jorden. - Etablering af regnvandsbassiner til forurenet regnvand. - Nedsivning af rent tagvand. PRJ Side 5 af 46

6 2 Grundvand og vandindvinding Grundvandsressourcen i Roskilde Kommune er beskrevet under den nationale grundvandskortlægning udført af Naturstyrelsen. Hele kommunen er dækket af kortlægningsområderne Roskilde \5\, Værebro \7\, Osted \6\ og Lejre Nord \8\. Af Roskilde Kommunes samlede areal på 211,1 km 2 er de 181 km 2 (~ 86 %) udlagt som OSD. I Figur 2-1 ses et kort over kommunen, drikkevandsinteresser, indvindingsoplande og nitratfølsomme indvindingsområder (NFI). NFI er primært beliggende indenfor OSD, men enkelte steder i den vestlige og sydlige del af Jyllinge, strækker NFI sig udenfor. I OSD sker der på forskellige felter en målrettet beskyttelse af den nuværende og fremtidige grundvandsressource, der kan bruges til drikkevand. NFI er områder, der er særligt sårbare overfor forurening af grundvandet med nitrat. De er udpeget på baggrund af nitratsårbarhed og størrelsen af grundvandsdannelsen. NFI anvendes som indikation for arealer, der er særligt sårbare også overfor andre typer af forurening. Indvindingsoplandene er beregnet under Naturstyrelsens nationale grundvandskortlægning for kortlægningsområderne Roskilde \1\, Osted \6\, Værebro \7\ og Lejre Nord \8\. Et indvindingsopland til en eller flere indvindingsboringer beskriver det område, hvor grundvandet strømmer hen til boringen, projiceret op på jordoverfladen. Størrelsen af indvindingsoplandet varierer afhængigt af geologien og hvor meget vand, der indvindes. 2.1 Grundvandsressourcen Hovedparten af vandværkerne i kommunen indvinder grundvand fra sprækker i kalklag, der rækker ned til de regionale magasiner, mens der ved enkelte vandværker indvindes grundvand fra lidt mere terrænnære grundvandsmagasiner af sand- og gruslag \9\. Den samlede tykkelse af lerlagene over de dybereliggende grundvandsmagasiner varierer en del i Roskilde kommune. I den sydlige del af kommunen er der tykke lerlag, mens der i den centrale og nordligste del af kommunen derimod er noget tyndere lerlag. Da lerlagene virker vandstandsende og reducerende, beskytter leret de underliggende grundvandsmagasiner mod forurening. Den følgende beskrivelse vil primært tage udgangspunkt i beskrivelsen af Roskilde kortlægningsområdet \1\, som dækker størstedelen af kommunen. PRJ Side 6 af 46

7 Figur 2-1 Drikkevandsinteresser, indvindingsoplande og NFI. Den geologiske Sjællandsmodel danner grundlag for beskrivelsen af de geologiske forhold i Roskilde kortlægningsområdet \10\. I Figur 2-2 er vist et syd-sydvest til nord-nordøst gående profilsnit fra Sjællandsmodellen indenfor Roskilde kortlægningsområdet, gående fra vest for Roskilde Lufthavn til Gundsømagle. PRJ Side 7 af 46

8 Figur 2-2 Profilsnit fra Sjællandsmodellen indenfor Roskilde kortlægningsområde. I signaturen er vist fire kvartære sandlag ( Sand 1, Sand 2, Sand 3 og Sand 4 ), Kerteminde Mergel og Lellinge grønsandskalk som er tolket i ét samlet lag ( PK/PL ), samt Danien Kalk og Skrivekridt ( Kalk ), og magasinernes dæklag ( Ler/Moræneler ). Kilde: \10\. Prækvartæroverfladen udgøres overvejende af Lellinge Grønsandskalk og Kerteminde Mergel samt Danien Kalk i den nordligste del af Roskilde kortlægningsområde, hvilke alle er aflejret i havet for mellem ca. 57 og 65 mio. år siden \10\. Danmark har igennem Kvartærtiden været ramt for et større antal nedisninger fordelt på mindst tre istider. Isbevægelsesmønsteret omkring Roskilde kortlægningsområde i sidste istid var særdeles kompliceret, med flere istunger. I forbindelse med isoverskridelserne har isen aflejret usorterede materialer, først og fremmest moræneler, og foran isen og i kontakt med isen er der afsat smeltevandsflod- og smeltevandssøaflejringer. Smeltevandsflodaflejringer er sandede og grusede med de groveste kornstørrelser nærmest ved isen, mens smeltevandssøaflejringer dækker kornstørrelsesspektret fra ler til sand. Større forekomster af smeltevandsflodaflejringer forekommer i smeltevandsdale og smeltevandssletter eller hedesletter, mens smeltevandssøaflejringer ofte ses i issøbakker eller kamebakker. Områdets store kvartære sand- og grusforekomster: Himmelev formationen, Hedeland formationen og Torkildstrup formationen indgår i laget Sand 2 (Figur 2-2) i den geologiske Sjællandsmodel. Den kvartære geologiske historie har ført til dannelsen af et meget varieret landskab. Landskabet indenfor kommunen udgøres bl.a. af store sletteområder, småbakket landskab og en række markante ådale. De primære indvindingsmagasiner i Roskilde Kommune er det kvartære sandlag Sand 2 samt det dybereliggende kalkmagasin, Lellinge grønsandskalk. 2.2 Grundvandsdannelse Den terrænnære grundvandsdannelse varierer afhængigt af en række forhold bl.a. topografiske forhold, jordbundsforhold og vegetation. Indenfor Roskilde kortlægningsområdet er der en gennemsnitlig positiv grundvandsdannelse på 78 mm/år, men lokalt kan grundvandsdannelsen være større, og i områder ses grundvandsdannelser på over 200 mm/år \1\. I de tæt bebyggede områder som Roskilde by ses naturligt nok lille eller ingen grundvandsdannelse. Områder med negativ grundvandsdan- PRJ Side 8 af 46

9 nelse, hvilket er et udtryk for, at der er opadrettet grundvandsstrømning mod terræn, ses typisk langs vandløbene. Den gennemsnitlige positive grundvandsdannelse til grundvandsmagasinet Sand 2, som er udbredt i det meste af kortlægningsområdet, er på 82 mm/år, hvilket samlet set giver en grundvandsdannelse på 4,2 mio. m 3 /år. Indenfor Roskilde kortlægningsområdet er indvindingen fra Sand 2 beskeden og sker kun ved Darup Vandværk, Gøderup Vandværk, Lejre Stationsbys Vandværk og Vestermark Vandværk. Deres samlede tilladte indvinding fra magasinet er på ca m 3 årligt. Den gennemsnitlige positive grundvandsdannelse til Lellinge grønsandskalk inden for kortlægningsområdet er på 44 mm/år, hvilket samlet set er en grundvandsdannelse på 1,9 mio. m 3 /år. Syv vandværker indvinder fra magasinet, hvoraf de største indvindinger er Haraldsborg Vandværk og Assermølle Kildeplads. De syv vandværker har i alt tilladelse til at indvinde ca. 1,5 mio. m 3 årligt. Flere af vandværkernes boringer ikke kun er filtersat i Lellinge grønsandskalk, men også i den underliggende Danienkalk. Den gennemsnitlige positive grundvandsdannelse til Danienkalken er på 56 mm/år, hvilket samlet set er en grundvandsdannelse på 4,0 mio. m 3 /år. De fleste af vandværkerne i Roskilde kortlægningsområde indvinder fra kalkmagasinet, herunder områdets største indvinder Brokilde Kildeplads. Vandværkerne har i alt tilladelse til at indvinde ca. 5,6 mio. m 3 årligt, hvoraf Brokilde alene har en ansøgt tilladelse på 4,0 mio. m 3 /år. Ud fra Danmarks nationale boringsdatabase Jupiter, kan det ses, at langt de fleste af de 36 vandværker i Roskilde Kommune indvinder mindre, end de har tilladelse til. Vandindvindingstilladelserne skal fornyes i de nærmeste år, og mængderne kan herved blive justeret. 2.3 Vandforsyningsstruktur Vandforsyningen i kommunen er beskrevet i Roskilde Kommunes Vandforsyningsplan \9\. Roskilde Kommunes indbyggere forsynes med vand fra 34 almene vandværker (10 boliger eller mere) og 13 ikke-almene vandværker. Herudover er der 300 mindre vandforsyningsanlæg, der forsyner enkeltejendomme i det åbne land, samt 56 større enkeltindvindingsanlæg, der mest forsyner erhverv. To af Roskilde Kommunes almene vandværker er beliggende udenfor kommunegrænsen; Hornsherred vandværk og Viby Dal Hønske Valore vandværk. Placeringen af vandværkerne er vist i Figur 2-3. PRJ Side 9 af 46

10 Figur 2-3 Vandværker indenfor Roskilde Kommune. Kilde: \9\. Et mindre antal ejendomme i Roskilde Kommune forsynes med drikkevand fra vandværker i nabokommunerne. Ledreborg Alles Vandværk og Vestermarkens Vandværk i Lejre Kommune samt Tune Vandværk i Greve Kommune og Hønske Valore Vandværk i Køge Kommune forsyner således enkelte ejendomme i Roskilde Kommune. Der foreligger aftaler om vandudveksling mellem HOFOR og FORS samt mellem Jyllinge Vandværk og Ølstykke Vandværk i Egedal Kommune, således at der importeres og eksporteres lige meget drikkevand mellem forsyningsselskaberne. Den største vandleverance PRJ Side 10 af 46

11 foregår fra Roskilde Kommune til Københavns Kommune. HOFOR har seks kildepladser i Roskilde Kommune, hvorfra der årligt indvindes ca. 5 mio. m 3 grundvand, som pumpes til Københavns Kommune, hvor det ender som drikkevand \9\. I 2008 udgjorde vandindvindingen til de 34 almene vandværker ca. 80 % af den totale indvundne vandmængde, mens de resterende 20 % blev indvundet af de ikke-almene vandværker, samt de mindre og større enkeltindvindingsanlæg. De almene vandforsyningsanlæg leverer årligt ca. 5,3 mio. m 3 drikkevand. Større enkeltindvindingsanlæg, som omfatter virksomheder med egen indvinding samt anlæg til vanding, forbruger ca. 1,3 mio. m 3. Ejendomme i det åbne land skønnes at indvinde ca m 3 årligt. I Figur 2-4 er vandforbruget vist på de forskellige anlægstyper. Figur 2-4 Vandforbruget i 2008, fordelt på anlægstyper. Kilde: \8\. Det fremtidige vandforbrug Vandforsyningsplanenes udgangspunkt er byrådets ønske om, at de almene vandværker skal fortsætte som selvstændige vandforsyninger. Ved at sikre en decentral indvinding i Roskilde Kommune opnås en høj forsyningssikkerhed, og samtidig kan der opnås en god udnyttelse af grundvandsressourcen. Desuden fastholdes et lokalt engagement gennem vandværkernes bestyrelser, og det sikrer en lokal bevidsthed om at skulle beskytte grundvandet og dermed drikkevandet. Den største vandforsyning er FORS (Hornsherred og Haraldsborg vandværker tilsammen), der totalt har en maksimal døgnproduktion på godt m 3 og som teoretisk set kan forsyne hele Roskilde Kommune med vand. Jyllinge Vandværk er det 2. største vandværk i kommunen med en maksimal døgnproduktion på godt m 3 \9\. Vandforbrugets udvikling varierer i kommunen. Der har i de sidste ca. 10 år været svagt faldende vandforbrug i den sydlige og nordlige del af kommunen svarende til de gamle Ramsø og Gundsø kommuner. Omvendt har der været et svagt stigende vandforbrug i den centrale del af kommunen, PRJ Side 11 af 46

12 svarende til den gamle Roskilde Kommune. Totalt set for hele Roskilde Kommune er den leverede vandmængde fra de almene vandværker steget med 2-3 % i perioden Til vurdering af det fremtidige behov for vand i Roskilde Kommune er der lavet prognoser for vandforbruget i de tre gamle kommuner Gundsø, Roskilde og Ramsø frem til Prognoserne angiver det maksimalt forventede vandforbrug i 2017, og er udarbejdet med udgangspunkt i det observerede vandforbrug i 2006 (gl. Ramsø) og 2008 (gl. Roskilde og gl. Gundsø). Ifølge prognoserne vil det forventede fremtidige vandforbrug stige med henholdsvis 21 % i den nordlige del af kommunen (gl. Gundsø), 5 % i den centrale del af kommunen (gl. Roskilde) og 7 % i den sydlige del af kommunen (gl. Ramsø). I alt er der tale om en øgning på ca m 3. Det fremtidige vandbehov i Roskilde Kommune forventes derved at blive 6,6 mio. m 3 pr. år i 2017 \9\. Prognosen for den centrale del af kommunen omfatter opførelse af ca boliger i perioden fra , samt en forventning om nye erhvervsvirksomheder. Forventningerne til prognosen for den nordlige og den sydlige del af kommunen indbefatter en stigning for nogle vandværker og et uændret forbrug for de resterende. I prognoserne for det fremtidige vandbehov er det forudsat, at alle ejendomme med egen indvinding, der ligger i almene vandværkers forsyningsområde, bliver tilsluttet de almene vandværker. Større enkeltindvindingsanlæg knyttet til erhverv og vanding forudsættes bevaret som selvstændige anlæg. De fremtidige forsyningskrav til vandværksanlæggene beregnes ud fra prognoserne. Hovedparten af de almene vandværksanlæg vurderes at have kapacitet nok til at dække det fremtidige vandbehov (beregnet indtil 2017). Ved 11 vandværker er indvindingstilladelserne højere end det forventede fremtidige vandforbrug med anbefalede bufferkapaciteter. Ni vandværker har behov for at få forøget den tilladte indvinding, og to vandværker skal også have øget produktionskapaciteten. Ved de resterende vandværker er der god overensstemmelse mellem indvindings-tilladelserne og det forventede fremtidige forbrug \9\. De modelberegninger som ligger til grund for Vandplanerne indikerer dog, at vandindvindingen i det primære grundvandsmagasin i området omkring Roskilde Kommune overstiger den beregnede udnyttelige grundvandsressource, og grundvandsindvindingen er sandsynligvis ikke bæredygtig på længere sigt fra dette ene magasin. PRJ Side 12 af 46

13 3 Miljømål for grundvandet 3.1 Miljømål i vandområdeplanen Vandområdeplanerne er en samlet planlægning for at forbedre det danske vandmiljø. Vandområdeplanerne for anden planperiode er baseret på en opdatering og videreførelse af vandplanerne for første planperiode og gælder fra Vandområdeplanen for vandområdedistrikt II Sjælland \14\ har opstillet miljømål for grundvandet. Målet er at tilstanden skal være god. Dette mål er nået, når både den kvantitative tilstand og den kemiske tilstand er god. God kvantitativ tilstand God kvantitativ tilstand forudsætter, at den gennemsnitlige indvinding pr. år over en længere periode ikke overstiger den langsigtede tilgængelige grundvandsressource (vandbalance). Grundvandsstanden må heller ikke være udsat for menneskeskabte ændringer, som vil resultere i, at: - tilknyttede overfladevandområder ikke kan opnå deres miljømål - der kan ske væsentlig forringelse af tilstanden for disse overfladevandområder - der kan ske en væsentlig beskadigelse af tilknyttede terrestriske økosystemer, der er direkte afhængige af grundvandsforekomsten Ændringer i strømningsretningen, som følge af ændringer i grundvandsstanden, må godt forekomme midlertidigt, eller konstant i et rumligt begrænset område. Sådanne ændringer må dog ikke medføre, at saltvand eller andet trænger ind, og må ikke medføre en vedvarende ændret menneskeskabt tendens i strømningsretningen. Der er desuden mulighed for gennem kommuneplanrammerne at stille krav om maksimal befæstelsesgrad således, at mest muligt regnvand ledes ned gennem jorden og danner grundvand. God kemisk tilstand God kemisk tilstand for grundvandsforekomster forudsætter at: - den elektriske ledningsevne ikke indikerer saltvandspåvirkning eller anden påvirkning - EU-fastsatte grundvandskvalitetskrav ikke overskrides - tilknyttede overfladevandområder kan opnå deres miljømål - der ikke kan ske betydende forringelse af den økologiske eller kemiske kvalitet for disse overfladevandområder - der ikke kan ske en betydende beskadigelse af terrestriske økosystemet, der er direkte afhængige af grundvandsforekomsten Det er herudover et generelt miljømål, at udledning af forurenende stoffer til grundvand skal forebygges eller begrænses, og at enhver væsentlig og vedvarende opadgående tendens i koncentratio- PRJ Side 13 af 46

14 nen af forurenende stoffer, hidrørende fra menneskelig aktivitet, skal vendes med henblik på at nedbringe forureningen af grundvand. Udgangspunktet for at vende opadgående forureningstendenser er, at når indholdet af et stof kommer op på 75 % af tærskelværdien for det enkelte stof, skal den opadgående tendens så vidt muligt vendes. Her er vist tærskelværdier for et par udvalgte stofgrupper: Stoffer Nitrat Pesticider Tærskelværdi 50 mg/l 0,1 ug/l enkeltstof 0,5 ug/l sum af flere Der er desuden mulighed for gennem kommuneplanrammerne at stille krav for at mindske risikoen for, at olier og pesticider trænger ned til grundvandet. Grundvandets tilstand i Roskilde Kommune Jf. Vandområdeplanen er grundvandets tilstand flere steder ikke god, men ringe, kvantitativt eller kemisk. Kommunen skal derfor udføre en række tiltag for at forbedre situationen. Kommunens overordnede tiltag vil fremgå af de handleplaner, der er under udarbejdelse. Roskilde Kommune kan stille krav om forbedring i de kommuneplanrammer, der ligger i grundvandsforekomster, hvor tilstanden er ringe. 3.2 Miljømål i vandforsyningsplanen Roskilde Kommune har opstillet følgende målsætninger for beskyttelse og udnyttelse af grundvandsressourcen, som kommunen vil inddrage i sit arbejde med forvaltningen heraf: 1. Byrådet vil sikre kommunens borgere en drikkevandsforsyning, som i videst muligt omfang er baseret på naturligt og rent grundvand 2. Roskilde Kommunes borgere skal med størst mulig forsyningssikkerhed sikres rent drikkevand, som overholder kravene til drikkevandskvalitet. 3. Det skal være muligt for alle ejendomme indenfor et vandværks naturlige forsyningsområde at blive tilsluttet et alment vandværk. 4. Roskilde Kommune ønsker opmærksomhed om vandforbruget i Roskilde Kommune. 5. Vandindvindingen skal i videst mulig omfang tage hensyn til natur- og vandområder. 3.3 Miljømål i indsatsplanerne Indsatsplanerne til drikkevandsbeskyttelse skal belyse hvordan alle nuværende og potentielle forureningstrusler bør håndteres, på baggrund af en detaljeret kortlægning af grundvands-ressourcernes beskyttelse. Eksempelvis kan det besluttes at udlægge skovrejsningsområder på særligt særbare områder. For hensigtsmæssigt at kunne udarbejde indsatsplaner er det nødvendigt at der etableres et samarbejde mellem vandværkerne og kommunen samt jordbrugere som landbrug og skovbrug. Hver af disse parter har et ansvar for at grundlaget for indsatsplanerne er tilvejebragt. Endelig vil udarbejdelse og vedtagelse af indsatsplaner inddrage alle involverede parter. PRJ Side 14 af 46

15 4 Forureningsrisiko Vandressourcen kan trues af forskellige typer af forurening afhængig af boringernes beliggenhed i forhold til forureningskilder og den geologisk betingede beskyttelse af grundvandet. 4.1 Kilder til forurening Vandområderne påvirkes på forskellig vis af menneskets aktiviteter, dels ved tilførsel af forurenende stoffer, dels ved forskellige former for fysiske forstyrrelser. De forurenende stoffer kan tilføres med vand eller fra luften. Forurening af grundvandet hidrører især fra: Forurenende stoffer Nitratudvaskning fra landbrugsarealer Mobilisering/opkoncentrering af naturligt forekommende stoffer (klorid, mangan mv.) som følge af indvinding af grundvand Miljøfarlige forurenende stoffer fra: o Dyrkede arealer (jordbrug, gartneri, skovbrug) o Industrianlæg, nedsivningsanlæg, boliger, veje mm. o Forurenede grunde o Vaskepladser for håndtering af sprøjtegift Fysiske påvirkninger Kvantitativ påvirkning fra: Vandindvinding til drikkevand, industri og vanding Indvinding af råstoffer og dræning Ændret grundvandsdannelse som følge af anlæggelse af by, veje mv. Det er nogle af disse påvirkninger, der skal søges reduceret ved at begrænse påvirkningen fra byudvikling med industrivirksomheder. Der skelnes mellem forurening, der kommer fra jordoverfladen som følge af menneskelig aktivitet, og naturligt forekommende stoffer i grundvandet, som fremkommer som følge af de geologiske forhold og eventuel overudnyttelse af grundvandsressourcen. Naturligt forekommende stoffer I Roskilde Kommune er der behov for at behandle vandet for naturlige stoffer som jern, ammonium og mangan, samt visse steder også metan og svovlbrinte. Herved nedbringes indholdet af disse stoffer til under grænseværdierne. Nogle vandværker har målt høje indhold af bor i grundvandet. Indhold af bor kan ikke fjernes ved normal vandbehandling, og i vandforsyningsplanen anbefales det, at vandværkerne fortynder vandet med rent vand. PRJ Side 15 af 46

16 Figur 4-1 V1- og V2-kortlagte lokaliteter indenfor Roskilde Kommune. Menneskeskabt forurening Der foregår en løbende udpegning af lokaliteter, som muligvis kan være forurenet (V1) og lokaliteter, som er påvist forurenet (V2). I Figur 4-1 er V1- og V2-kortlagte områder indenfor Roskilde Kommune vist. Ved en tredjedel af vandværkerne i Roskilde Kommune er der konstateret en vis påvirkning med pesticider eller andre miljøfremmede stoffer. Ingen af fundene overskrider dog de gældende kvalitetskrav til drikkevand. Roskilde Kommune er kendetegnet ved en lang række råstofområder, hvoraf nogle er opfyldt med affald og forurenet jord, samt industriområder hvor garverier, plaststøberier, lossepladser mv. har medført forurening. PRJ Side 16 af 46

17 4.2 Grundvandets sårbarhed Grundvandets sårbarhed vurderes ud fra grundvandskvaliteten samt dæklagets og magasinets evne til at reducere nitrat (Figur 4-2). De magasiner, der ikke er beskyttet af et lerdæklag (naturlig beskyttelse), er meget sårbare overfor nedsivning af forurening fra fx landbrug og forurenede grunde. De dybereliggende magasiner, som er overlejret af lerlag på mere end 15 m tykkelse, er bedre beskyttet mod forurening. Figur 4-2 Kriterier for nitratsårbarhedszoneringen, opstillet ud fra Zoneringsvejledningen. Kilde: \8\. I de to primære magasiner indenfor Roskilde kortlægningsområdet, Sand 2 og kalkmagasinet, er der i Sand 2 påvist nitrat over kvalitetskravet for drikkevand i seneste analyse i 6 ud af 31 boringer indenfor Roskilde kortlægningsområdet, mens kalkmagasinet, som er det primære magasin for størstedelen af området, overvejende fremstår nitratfrit og velbeskyttet overfor påvirkninger fra terræn, se Figur 4-3. Jf. \9\ har vandværkerne i Roskilde Kommune ikke problemer med nitrat i grundvandet, og grundvandsmagasinerne er generelt kun lidt sårbare overfor nitratpåvirkning. Den samlede tykkelse af lerlagene over de dybereliggende grundvandsmagasiner varierer en del i Roskilde kommune. I den sydlige del af kommunen er der tykke lerlag, som beskytter mod forurening fra jordoverfladen. I den centrale og nordligste del af kommunen er der derimod noget tyndere lerlag, og i disse områder er grundvandsmagasinerne derfor mindre godt beskyttet mod forurening fra jordoverfladen. I dele af Roskilde Kommune udgør grundvandsmagasinernes sårbarhed overfor forureningspåvirkning fra jordoverfladen således en trussel for grundvandsressourcen \9\. I områder hvor grundvandet er sårbart overfor forurening fra overfladen, kan grundvandet beskyttes via regulering af brugen af de arealer, hvor grundvandet dannes. Regulering kan omfatte ændring af dyrkningsforholdene eller begrænsninger af arealernes brug, fx i forhold til by- og erhvervsudvikling. PRJ Side 17 af 46

18 Figur 4-3 Nitratsårbarhedszonering i Roskilde kortlægningsområdet. De fire indvindingsoplande som har Sand 2 som primært magasin er markeret. Den østlige del af Osted kortlægningsområdet dækker den sydlige del af Roskilde Kommune. I Osted kortlægningsområdet, udgør Danien Kalk og Lellinge Grønsandskalk sammen det vigtigste grundvandsmagasin i området, mens den overliggende Kerteminde Mergel fungerer som dæklag for magasinet. Tykkelsen af de kvartære lag varierer indenfor Osted kortlægningsområdet mellem ca. 10 meter og mere end 100 m. De kvartære lag i Osted kortlægningsområde er domineret af lerlag, men der findes også en række større eller mindre sandlegemer: KS1, KS2 og KS3. Det er kun KS2 der har væsentlig indvindingsmæssig betydning i Osted kortlægningsområdet, og laget udgør det primære magasin i et område længst mod vest i Osted kortlægningsområdet, mens kalkmagasinet udgør det primære magasin i den resterende del af kortlægningsområdet. Tykkelsen af lerdækket over KS2 magasinet er generelt beskeden i de østlige dele og i mindre delområder i de resterende dele af kortlægningsområdet. Kun i nogle områder i den vestlige del af kortlægningsområdet er tykkelsen af lerdækket over 30 meter. Lerlagstykkelsen over kalkmagasinet er markant større end lertykkelsen over KS2. Der forekommer tyndt lerdække i områder i de østlige dele af kortlægningsområdet samt i nogle små områder mod nord og nordvest. I de sidstnævnte områder er den reelle lertykkelse sandsynligvis noget større grundet dæklagsegenskaberne for Kerteminde Mergel. Den nøj- PRJ Side 18 af 46

19 agtige udbredelse af Kerteminde Mergel er ukendt, men bortset fra de østligste dele af kortlægningsområdet findes mergelen sandsynligvis overalt i Osted kortlægningsområdet \6\. Den nordligste del af Roskilde Kommune er dækket af Værebro indsatsområdet. Der er i \7\ udarbejdet et kort over nitratsårbarheden, baseret på tykkelsen af lerdæklaget over magasinet. Kortet er vist i Figur 4-4, hvor det fremgår at et større område omkring Gundsømagle Vandværk er beskrevet som mindst sårbart, mens flere mindre områder omkring Herringløse Vandværk, Nordmarken Vand og Jyllinge Vandværk er beskrevet som mest sårbar. Klassificeringens afhængighed af lerlagstykkelse og magasintype er vist i Figur 4-5. Figur 4-4 Nitratsårbarheden i Værebro Indsatsområde. Kilde: \7\. PRJ Side 19 af 46

20 Figur 4-5 Klassificering af nitratsårbarhed på baggrund af magasintype og lerlagstykkelse. Kilde: \7\. Lejre Nord kortlægningsområdet dækker området omkring Svogerslev vest for Roskilde i Roskilde Kommune. I redegørelsen for kortlægningsområdet \8\, er sårbarheden illustreret og her vist i Figur 4-6. Inddelingen i lille, nogen og stor sårbarhed er beskrevet i tabellen i Figur 4-7. Af Figur 4-6 fremgår det at sårbarheden er nogen til stor i hele den østlige del af Lejre Nord kortlægningsområdet som ligger indenfor Roskilde Kommune. Sårbarhedsvurderingen for den østlige del af kortlægningsområdet samt for hele den sydlige del af indvindingsoplandet til Kornerup Kildeplads, som strækker sig ud over kortlægningsområdet mod syd til Øm, er foretaget i forhold til Hedeland formationen (Sand 2). Magasinet har stor nitratsårbarhed pga. tyndt eller manglende reduceret dæklag og generelt oxideret vandkvalitet. Sårbarhedsvurderingen for den centrale, nordlige og vestligste del af kortlægningsområdet er foretaget i forhold til Sand 3. Den samlede vurdering af nitratsårbarheden af Sand 3 er, at magasinet har stor nitratsårbarhed i den centrale og nordlige del med undtagelse af nogle mindre spredte områder med nogen nitratsårbarhed. Disse mindre områder har stor lertykkelse, men områderne er så små, at det ikke vurderes at have nævneværdig indflydelse på den generelle vandkvalitet i magasinet. PRJ Side 20 af 46

21 Figur 4-6 Sårbarhedszonering i forhold til nitrat i Lejre Nord kortlægningsområdet. Kilde: \8\. Figur 4-7 Kriterier for nitratsårbarhedszoneringen, opstillet ud fra Zoneringsvejledningen. Kilde: \8\. PRJ Side 21 af 46

22 4.3 Grundvandskvalitet Ifølge Vandforsyningsplanen \9\ er grundvandskvaliteten i Roskilde Kommune varierende, men generelt god. Den er dog påvirket af: Høje indhold af naturligt forekommende bor Miljøfremmede stoffer fra forurening på jordoverfladen, som fx nedbrydningsprodukter fra pesticider Bor forekommer naturligt i det danske grundvandsmiljø. Indholdet af bor kan ikke fjernes ved normal vandbehandling, og stoffets effekt på mennesker er ikke grundigt undersøgt. Derfor er grænseværdien formodentlig bestemt ud fra forsigtighedsprincippet. Ifølge drikkevandsbekendtgørelsen bør det tilstræbes, at der leveres vand med et borindhold mindre end 300 µg/l. Det er primært vandværkerne i den sydvestlige del af kommunen som måler høje borindhold i grundvandet. Grundvandet i Roskilde Kommune har et behandlingskrævende indhold af jern, mangan og ammonium samt visse steder også metan og svovlbrinte. Disse naturligt forekommende stoffer fjernes oftest ved vandværkernes normale rensning af vandet. Ved en tredjedel af vandværkerne i kommunen er der konstateret påvirkning med pesticider eller andre miljøfremmede stoffer, dog under de gældende kvalitetskrav til drikkevand. For at sikre rent drikkevand kontrollerer alle vandværker i Roskilde Kommune regelmæssigt kvaliteten af vandet. Er grænseværdierne overskredet og er der tale om sundhedsmæssig risiko, har vandværket pligt til at reagere og informere forbrugerene. De mindre enkeltindvindingsanlæg forsyner ofte én til to husstande og er oftest beliggende i landområderne. Ved disse mindre vandværksanlæg kan der være problemer med vandkvaliteten. En betydelig del af problemerne skyldes formodentligt forkert indretning af boringer og brønde. Herved kan der opstå bakteriologisk forurening ved indtrængning af overfladevand. Problemerne kan normalt løses ved forbedring af de tekniske anlæg. I den nordlige og centrale del af kommunen ligger flere af enkeltindvinderene i nærheden af vandværkernes nuværende distributionsområder, og kan derfor umiddelbart tilsluttes almen vandforsyning. Der er derfor ikke et stort behov for etablering af nye forsyningsledninger i det åbne land i disse områder. I den sydlige del af kommunen ligger mange af enkeltindvindingsanlæggene langt fra de almene vandværkers ledningsnet og kan derfor ikke umiddelbart blive tilsluttet et vandværk. PRJ Side 22 af 46

23 5 Vurdering af kommuneplanrammer 5.1 Bymønster Bymønsteret i Roskilde Kommune består af 1 hovedby (Roskilde), 2 områdebyer (Jylling og Viby), 5 lokalbyer (Svogerslev, Gadstrup, Store Valby, Vinding og Gundsømagle), 5 større landsbyer (Veddelev, Vor Frue, Snoldelev, Gundsølille og Herringløse), samt en række mindre landsbyer (se Figur 5-1). Figur 5-1 Oversigt over byudvikling fra Roskilde Kommunes Kommuneplan Kilde: \11\. 5.2 Ændrede kommuneplanrammer Siden Kommuneplan 2013 har Roskilde Kommune udarbejdet forslag til ændringer i en række af kommuneplanrammerne. Ændringerne omhandler, at der gives mulighed for anden anvendelse end den, der hidtidigt var planlagt, og de nye rammebestemmelser fremgår af Kommuneplan PRJ Side 23 af 46

24 Nogle af kommuneplanrammerne ligger indenfor OSD (eller indvindingsoplande udenfor OSD), og det skal derfor vurderes, om der skal opstilles retningslinjer med krav for at beskytte grundvandet. Vurderingen er foretaget ud fra udkastet til vejledningen om kommunernes fysiske planlægning indenfor OSD og indvindingsoplande til almene vandforsyninger \3\. Rammernes geografiske placering er vist i Figur 5-2. Figur 5-2 Drikkevandsinteresser, indvindingsoplande, NFI og vurderede rammeudlæg. PRJ Side 24 af 46

25 Hver ramme er blevet vurderet i forhold til, om den nye eller ændrede anvendelse vil medføre mere eller mindre grundvandstruende aktiviteter på arealet. Der skal kun udføres grundvandsredegørelsen for mere grundvandstruende aktiviteter hidrørende fra virksomhedstyper på virksomhedslisten i Vejledningen \3\. Disse virksomhedstyper udgør en væsentlig risiko for grundvandsforurening ved uheld, hvor der fx sker spild af mobile forureningskomponeter, som på grund af manglende binding, nedbrydning eller omdannelse kan udvaskes til grundvandet, herunder organiske opløsningsmidler, bl.a. chlorerede opløsningsmidler, bromerede forbindelser fra brandhæmmere, fluorforbindelser fra kølemidler, produktion, opblanding, tapning og oplag af pesticider, herunder biocider i industriel målestok samt større oplag af andre flydende og faste kemikalier. I forhold til den tidligere vurdering af grundvandstrusler hidrørende fra private boliger (den Statslige Udmelding), er vurderingen nu ændret. Private må kun købe og bruge en række af de mindre skadelige sprøjtemidler, og der skal stå på etiketten, om midlet er godkendt til professionel eller ikkeprofessionel anvendelse. Vejledningen om grundvandsredegørelse fastsætter nu, at regelret anvendelse af sprøjtemidler i private haver ikke udgør fare for forurening, hvorved der ikke er krav om grundvandsredegørelse for boligformål.relationen mellem de udvalgte udlæg og den regionale grundvandsforekomst anvendes i redegørelsen for de enkelte rammer (se de følgende afsnit) i forbindelse med vurdering af, om der skal stilles retningslinjer. De områder, hvor grundvandets tilstand er god, opfyldes Vandområdeplanens miljømål, mens tilstanden ringe betyder, at der kan sættes krav i rammerne for at forbedre forholdene. Samtlige rammeudlæg, der ligger indenfor OSD og indvindingsoplande for almene vandværker udenfor OSD, er vist på listen i bilag 1. Dog er de rammer, som anviser beliggenheden af Roskildes Grønne Ring, ikke medtaget på listen, idet den Grønne Ring er beskrevet under punkt På bilag 1 er også opført, om rammerne ligger i NFI, og om der er foretaget grundvandsredegørelse for rammerne. Rammeudlæggene angivet i Tabel 1 herunder giver mulighed for ændret anvendelse, men ligger udenfor OSD og indvindingsoplande, og kræver derfor ingen grundvandsredegørelse i henhold til bekendtgørelsen om OSD. Tabel 1 Rammeudlæg udenfor OSD og indvindingsoplande for almene vandværker udenfor OSD. Rammeudlægnr. Rammenavn Område 8.D.1 Jylling - offentlige formål i Jylling bymidte Jyllinge- og Gundsømagleområdet 3.CB.1 Musicon bydelscenter - nord Roskilde området (Syd) 3.CB.2 Musicon bydelscenter - syd Roskilde området (Syd) 4.CB.2 Holbækvejs bydelscenter Roskilde området (Vest) 1.CR.3 Skomagergade Syd Roskilde området (Midt) 1.CR.17 Allehelgensgade, Læderstræde, Frue Kirke Stræde og Grønnegade Roskilde området (Midt) PRJ Side 25 af 46

26 Udlæggene i Tabel 1 er placeret indenfor restrummeligheden udenfor OSD. Restrummeligheden betegner arealer som i kommuneplanen allerede er rammebelagte men uudnyttede, og som dermed er tilgængelige for inddragelse til arealanvendelse der kan udgøre en fare for forurening. Restrummeligheden udenfor OSD og indvindingsoplande bør benyttes før der planlægges udlæg som kan udgøre en fare for grundvandsforurening, indenfor OSD og indvindingsoplande. Det har ikke været muligt at placere de øvrige udlæg som er behandlet i afsnit 5.2 og vist i bilag 1, indenfor restrummeligheden undenfor OSD og indvindingsoplande. I det følgende er de rammeudlæg behandlet, som ligger indenfor OSD eller indvindingsoplande for almene vandværker udenfor OSD. Nogle af disse ligger desuden i NFI. Vurderingen af rammeudlæggene kan medføre, at der stilles krav om tekniske tiltag for at forhindre forurening af grundvandet. Tiltagene skal videreføres i kommende lokalplaner og miljøgodkendelser af de pågældende virksomheder, dog i hvert tilfælde efter en konkret vurdering i forhold til virksomhedens art Jyllinge- og Gundsømagleområdet BROENGEN BOLIGUDBYGNING I Jyllinge konverteres ikke-udnyttet erhvervsareal ved Møllehaven til boligformål. Dette sker for at understøtte en øget boligudvikling ved Broengen. Det forventes samtidig, at fremtidige erhvervsudvidelser kan foregå i erhvervsområdet på den anden side af kommunegrænsen. Boligudbygningen omfatter tre eksisterende kommuneplanrammer. Rammeudlæggene 8.B.13, 8.F.9 og 8.E.1 er alle beliggende indenfor OSD, delvist indenfor indvindingsoplandet til Værebro Vandværk og delvist indenfor NFI (se Figur 5-3). PRJ Side 26 af 46

27 Figur 5-3 Rammeudlæg omfattet af boligudbygning ved Broengen. Eksisterende planudlæg ses til venstre, ændrede planudlæg ses i de to figurer til højre (markeret med rød streg). Begrundelse for udlæg Rammeudlæg 8.B.13 Ved Broengen udvides for at muliggøre et større sammenhængende boligområde, hvori indgår vejforlængelse af Osvej. Rammen udvides med rammeudlægget 8.F.9 Jyllinge, der er udlagt til offentlige formål og parkområde ved Broengen, og som på den baggrund nedlægges. Rammeudlægget udvides endvidere med en del af 8.E.1 Møllehaven-Jyllinge, som derfor indskrænkes. Ændring i arealanvendelse 8.B.13: Anvendelsen til boligformål udvides til at inkludere dels det grønne område fra 8.F.9 og dels det tidligere udlagte industriområde fra 8.E.1. Endvidere gives mulighed for anlæg af en ny vej. 8.F.9: Rammen udgår, men det udlagte grønne område ændres til boliger samt grønt område. 8.E.1: Rammen indskrænkes, og anvendelsen ændres ikke på det tilbageværende område. På den vestlige del, som overføres, ændres produktion, værksteder og erhverv til boliger og grønt område. Grundvandstrussel Den foreslåede arealanvendelse er mere grundvandstruende i forhold til den eksisterende arealanvendelse i 8.F.9, som nu inkluderes i rammen, fordi der ikke tidligere var mulighed for etablering af PRJ Side 27 af 46

28 boliger. En del af 8.E.1 inkluderes ligeledes i udvidelsen af 8.B.13, men i dette område ændres arealanvendelsen fra erhverv til boligformål, hvilket er en mindre grundvandstruende ændring. Grundvandsredegørelse Jf. vejledningen til kommunens fysiske planlægning indenfor OSD \3\, er boliger ikke længere en arealanvendelse, som udløser krav til kommune om redegørelse, grundet ændringer af regler om privates pesticidanvendelse. På den baggrund er der ikke udført redegørelse for de berørte udlæg. Rammeudlæg 8.F.5 Jyllinge, bypark ud til Roskilde Fjord Rammeudlægget er delvist beliggende indenfor OSD (se Figur 5-4). Figur 5-4 Rammeudlæg 8.F.5 Jyllinge, bypark til Roskilde Fjord. Begrundelse for udlæg Rammeområdet skal kunne rumme fremtidigt fjordbad. Rammeafgrænsningen fastholdes uændret. Ændring i arealanvendelse Området er udlagt til bypark med mulighed for enkelte rekreative anlæg og institutioner. Ændringen giver mulighed for, at der desuden kan anlægges et fjordbad. Grundvandstrussel Muligheden for etablering af et fjordbad vurderes ikke at være en grundvandstruende ændring i arealanvendelsen. På den baggrund er der ikke udført redegørelse for dette udlæg. PRJ Side 28 af 46

29 5.2.2 Risø- og Ågerupområdet I Risø- og Ågerupområdet er der kun ændringer til rammeudlæg i forbindelsen med Roskildes Grønne Ring, se afsnit Roskilde området Rammeudlæg 1.CR.19 Indre Københavnsvej Rammeudlægget er beliggende indenfor OSD og indvindingsoplandet til Haraldsborg Vandværk (se Figur 5-5). Figur 5-5 Rammeudlæg 1.CR.19 Indre Københavnsvej. Eksisterende udlæg til venstre og det tilføjede område til højre (markeret med rød streg i figuren til højre). Begrundelse for udlæg Rammeområdet udvides med en enkelt ejendom beliggende Gl. Landevej 2A, for at imødekomme en ansøgning om etablering af erhverv i eksisterende, erhvervsegnede lokaler. Ændring i arealanvendelse Rammen kan anvendes til boliger, serviceerhverv og let produktionsvirksomhed. Rammebestemmelsen om anvendelsen ændres ikke. Rammeområdet udvides dog med en enkelt ejendom, hvorved der nu kan etableres erhverv på en lokalitet, hvor der ikke hidtil var erhverv. Grundvandstrussel Anvendelsen er således mere grundvandstruende end hidtil, men da det kun drejer sig om ca m 2, og området ikke ligger i NFI, vurderes risikoen for grundvandet at være uvæsentlig. PRJ Side 29 af 46

30 På den baggrund er der ikke udført redegørelse for dette udlæg. Rammeudlæg 3.CR.X Trekroner bymidte Syd Rammeudlægget er beliggende indenfor OSD og delvist beliggende indenfor indvindingsoplandene til Marbjerg Kildeplads og Gl. Himmelev Vandværk I/S. Afgrænsningen af udlægget kan ses i Figur 5-6. Figur 5-6 Rammeudlæg 3.CR.X Trekroner bymidte Syd (markeret med rød streg). Begrundelse for udlæg Centerområdet 2.CR.1 udvides med et område syd for banen for at muliggøre realisering af "uplacerbare" trailer-krævende butikker. Ændring i arealanvendelse Rammeudlægget er en del af ramme 3.EK.3, som er udlagt til erhverv, kontor, service og butikker. Anvendelsen ændres til også at give mulighed for etablering af bydels-center samt trailer-krævende butikker. Grundvandstrussel Da arealanvendelsen vurderes at være uændret og dermed ikke mere grundvandstruende, er der ikke udført redegørelse for dette udlæg. Vurderingens resultat er dog under forudsætning af, at der ikke under begrebet butikker etableres benzinstationer. Disse kræver nemlig en grundvandsredegørelse. VINDINGE BYUDVIKLING Vindinge Vest fastholdes som udviklingsområde for boliger, og området udvides med et mindre areal. Der bliver herved grundlag for mere dagligvarehandel, og det er byrådets ønske, at der gives mulighed for nye butikker i bymidten. Et eksisterende grønt område inddrages til dette formål. To kommuneplanrammer indgår i projektet. 3.B.18 Vindinge Vest Rammeudlægget er beliggende indenfor OSD og indvindingsoplandet til Haraldsborg Vandværk (se Figur 5-7). PRJ Side 30 af 46

31 Figur 5-7 Rammeudlæg 3.B.18 Vindinge Vest. Eksisterende udlæg til venstre, ændret udlæg til højre (markeret med rød streg). Begrundelse for udlæg Rammen ændres for at muliggøre udvikling af Vindinge Vest som boligområde med mulighed for vejadgang til området fra Tingvej. Ændring i arealanvendelse Åbent land inddrages til boligformål, og det nye område overføres fra landzone til byzone. Den hidtidige mulighed for 110 boliger ændres til 145 boliger, og samtidig fjernes muligheden for dagligvarebutikker. Grundvandstrussel Da åbent land inddrages til boligformål, vurderes ændringen at være en mere grundvandstruende arealanvendelse Grundvandsredegørelse Jf. vejledningen til kommunens fysiske planlægning indenfor OSD \3\, er boliger ikke længere en arealanvendelse, som udløser krav til kommunen om redegørelse, grundet ændringer af regler om privates pesticidanvendelse. På den baggrund er der ikke udført redegørelse for de berørte udlæg. 3.BS.6 Vindinge landsby Rammeudlægget er beliggende indenfor OSD samt indvindingsoplandet til Haraldsborg Vandværk (se Figur 5-8). PRJ Side 31 af 46

32 Figur 5-8 Rammeudlæg 3.BS.6 Vindinge landsby. Eksisterende udlæg til venstre og tilføjet område til højre (markeret med rød streg i figuren til højre). Begrundelse for udlæg Rammeændringen skal muliggøre placering af en ny detailhandelsbutik i den centrale del af Vindinge. Ændring i arealanvendelse Rammen udvides mod syd ind på et kommunalt ejet grønt areal, så den omfatter ramme 3.F.16, for at skabe mulighed for placering af en butik inde i Vindinge. Ramme 3.F.16 aflyses helt. Desuden inddrages en del af rammeområde 3.D.17 svarende til matrikel nr. 11a. En ny detailhandelsbutik kan således etableres på Tingvej og Tunevej. Området var før udlagt til rekreative formål. Grundvandstrussel Etablering af en eller flere butikker i stedet for rekreative formål og grønne arealer vurderes at være en mere grundvandstruende aktivitet. Rekreative formål er også tilføjet til arealanvendelsen for rammen og vil stadig kunne foregå. Grundvandsredegørelse Selvom arealanvendelsen nu er mere grundvandstruende, kræver den ændrede arealanvendelse ikke grundvandsredegørelse og tekniske tiltag til forebyggelse af mulig grundvandsforurening, da detailhandelsbutik jf. virksomhedslisten i Vejledningen \3\ ikke er en virksomhedstype som udgør en fare for forurening af grundvandet. PRJ Side 32 af 46

33 Vurderingens resultat er dog under forudsætning af, at der ikke under begrebet butikker etableres benzinstationer. Disse kræver nemlig en grundvandsredegørelse. STORE HEDE ERHVERVSOMRÅDER Det nuværende Store Hede Erhvervsområde bliver reduceret, da det har vist sig, at jordbunden i den østlige del er uegnet til tungt byggeri. Samtidig planlægges det, at arealerne øst for området kan anvendes til erhverv, når grusgravningen her er ophørt. Hele området udlægges i tre rammer: den eksisterende Store Hede Vest og to nye rammer Store Hede Midt og Store Hede Øst. Rammeudlæggene i Store Hede Erhvervsområde er beliggende indenfor OSD, delvist indenfor indvindingsoplande og lige udenfor NFI (se Figur 5-9). Figur 5-9 Rammeudlæg omfattet af erhverv ved Store Hede Erhvervsområde. Eksisterende planudlæg ses øverst til venstre, Store Hede Erhvervsområde Vest ses øverst til højre, Store Hede Erhvervsområde Midt ses nederst til venstre og Store Hede Erhvervsområde Øst ses nederst til højre. De nye udlæg er alle vist med orange polygoner. PRJ Side 33 af 46

34 Begrundelse for udlæg Rammeområdet 3.EP.2 Store Hede Erhvervsområde Vest reduceres mod øst på arealer, som alligevel er uegnet til erhvervsbyggeri. Dette skyldes dårlige jordbundsforhold efter grusgravning samt 3 beskyttet natur. Endvidere muliggøres etablering af energianlæg, som ligger strategisk godt i forhold til forsyningsstruktur. De nye rammeudlæg 3.E.12 Store Hede Erhvervsområde Midt og 3.E.13 Store Hede Erhvervsområde Øst udlægges for at muliggøre nye erhvervsområder til produktionserhverv. Rammerne kan først udnyttes efter endt råstofgravning og således, at Midt kommer i 1. halvdel af planperioden og Øst i 2. halvdel. Rækkefølgen understøtter en gradvis udvikling af erhvervsområderne og følger den fastlagte graveplan for graveområdet. Ændring i arealanvendelse Den del af ramme 3.EP.2 Store Hede Erhvervsområde Vest, der udtages af rammen, bliver overført til Roskildes Grønne Ring. Rammen er udlagt til erhvervsformål, herunder virksomheder, der giver anledning til tung trafik og luftforurening. I den nye rammebestemmelse kan der ikke længere etableres tung industri, men stadig almindelige industrivirksomheder. I stedet er der nu desuden mulighed for etablering af energianlæg, såsom damvarmelager, solcelleanlæg og biogasanlæg. 3.E.12 Store Hede Erhvervsområde Midt udlægges som en del af 3.EL.1 og 3.LB.5, mens 3.E.13 Store Hede Erhvervsområde Øst udlægges som en del af 3.LB.5 og 3.LB.6. Anvendelsen for ramme 3.EL.1 var tidligere jordbrug, og rammen udgår nu. Anvendelsen for ramme 3.LB.5 var råstofgravning, og for 3.LB.6 var det jordbrug. Begge de to nye erhvervsområder udlægges til erhvervsformål, herunder værksteder samt lettere og middeltung industri. Grundvandstrussel 3.EP.2 Store Hede Erhvervsområde Vest I rammeudlæg 3.EP.2 er virksomheder, der giver anledning til tung trafik og luftforurening, ikke længere med i arealanvendelsen, idet der kun er mulighed for almindelig industri og værksted. Denne ændring vurderes at være mindre grundvandstruende end den eksisterende. Etablering af energianlæg indenfor rammeudlægget kan medføre forskellige typer af anlæg/virksomheder, fx solcelleanlæg eller biogasanlæg. Dette vurderes, sammenlignet med den hidtidige arealanvendelse, også at være mindre grundvandstruende aktiviteter. Der er på den baggrund ikke udført en ny redegørelse for dette udlæg. Fra en tidligere grundvandsredegørelse for byudvikling i OSD \12\ fremgår det, at der for 3.EP.2 Store Hede Erhvervsområde Vest anbefales en række tekniske tiltag. Tiltagene gælder ved etablering af virksomheder på Virksomhedslisten \3\. Tiltagene skal videreføres i kommende lokalplaner og miljøgodkendelser af de pågældende virksomheder, dog i hvert tilfælde efter en konkret vurdering i forhold til virksomhedens art. PRJ Side 34 af 46

35 Tekniske tiltag, som gælder for virksomhedstyperne på Virksomhedslisten: Parkeringspladser og kørearealer skal være befæstet med en tæt belægning, der er indrettet med fald mod afløb, hvorfra der sker kontrolleret afledning. Kommunen skal vurdere det evt. behov for at etablere et opsamlingsbassin. Olie og kemikalier skal opbevares i egnede beholdere, der enten er dobbeltvæggede eller placeret under tag og beskyttet mod vejrlig. Beholderne skal stå på en oplagsplads med tæt belægning uden afløb eller med afspærringsventil og sikret mod påkørsel. Oplagspladsen skal være indrettet således, at spild kan holdes inden for et afgrænset område og uden mulighed for afløb til jord, grundvand og kloak. Området eller opsamlingssump skal som minimum kunne rumme indholdet af den største opbevaringsenhed i området. Regnvands- og spildevandsledninger skal til enhver tid opfylde den bedst tilgængelige teknologi med hensyn til tæthed, samlinger, tæthedsprøvning med videre. Samordnes med Spildevandsplanen. Tage kan anlægges som grønne tage, og stier kan etableres med permeable belægninger. Nedsivning af tagvand anbefales, men i så tilfælde må der ikke etableres metaltage eller anden belægning med afsmitning af forurenende stoffer. Regnvand fra større veje skal ledes til regnvandsbassin. Grundvandstrussel 3.E.12 Store Hede Erhvervsområde Midt og 3.E.13 Store Hede Erhvervsområde Øst Ændringen i arealanvendelsen i Store Hede Erhvervsområde Midt og Øst fra råstofgraveområde og jordbrug til produktionserhverv, herunder værksteder og lettere til middeltung industri, hvilket vurderes at være mere grundvandstruende end den eksisterende anvendelse. Grundvandsredegørelse Rammeudlæg 3.E.12 Store Hede Erhvervsområde Midt og 3.E.13 Store Hede Erhvervsområde Øst er beliggende indenfor Roskilde kortlægningsområdet. Begge udlæg er beliggende indenfor OSD, mens Store Hede Midt er beliggenden indenfor indvindingsoplandet til Marbjerg kildeplads og Gl. Himmelev Vandværk, og Store Hede Øst er beliggende indenfor indvindingsoplandet til Marbjerg kildeplads og Brokilde kildeplads. Marbjerg kildeplads, Gl. Himmelev Vandværk og Brokilde kildeplads indvinder alle grundvand fra kalkmagasinet. Kalkmagasinet er overlejret af ca m ler indenfor området med de to udlæg, og er dermed velbeskyttet. Det overliggende sandlag, Sand 2, som udgør det andet primære magasin i kortlægningsområdet har et lerdæklag på ca m, og er dermed også velbeskyttet. Grundvandsstrømningen er mod nord-nordvest i begge magasiner og strømmer dermed fra udlæggene og op mod indvindingsboringerne. Grundvandet der indvindes på Marbjerg kildeplads er svagt reduceret, med et let forhøjet til forhøjet indhold af sulfat. I flere af kildepladsens ældre boringer som ikke længere er i brug er der målt nitrat i koncentrationer op til 11 mg/l, samt pesticider i to boringer. Der er ikke gjort fund af pesticider i PRJ Side 35 af 46

36 kildepladsens boringer. Der er fund af anioniske detergenter under grænseværdien i tre boringer. I én boring er der gjort fund af toluen og i andre boringer er der tidligere gjort en række fund af aromatiske kulbrinter, hvor grænseværdien for bl.a. 1,2-dibrommethan er overskredet. I to boringer er der tidligere påvist naphtalen. Grundvandet der indvindes ved Gl. Himmelev Vandværk er svagt reduceret med et let forhøjet indhold af sulfat. Der er ikke målt nitrat eller gjort fund af pesticider i grundvandet. Der er endvidere ikke påvist klorerede opløsningsmidler eller andre miljøfremmede stoffer i vandværkets indvindingsboringer. Ved Brokilde kildeplads indvindes der svagt reduceret vand med let forhøjet til forhøjet indhold af sulfat. Der er ikke målt nitrat eller gjort fund af pesticider i boringerne. Der er målt arsenindhold over kvalitetskravet i én boring. Der er tidligere gjort fund af anioniske detergenter og phenol i flere boringer. En mindre del i den nordlige del af Store Hede Erhverv Øst er udpeget som havende nogen nitratsårbarhed. På trods af et tykt lerdæklag er der stadig påvist miljøfremmede stoffer i indvindingsboringerne til Marbjerg og Brokilde kildepladser. Desuden vil forurening fra udlæggene strømme mod indvindingsboringerne. Derfor bør grundvandet beskyttes mod yderligere forurening, og der opstilles tiltag. I hovedparten af området er grundvandsdannelsen ved terræn tilstrækkelig i forhold til forbruget, men der er også steder hvor der ikke sker naturlig nedsivning af regnvand. Der stilles derfor et enkelt tiltag om forbedret grundvandsdannelse. Ud fra ovenstående grundvandsredegørelse konkluderes, at da der gives mulighed for erhvervstyper, som er på Virksomhedslisten, skal der stilles krav om tekniske tiltag. På den baggrund er nedenstående tekniske tiltag opstillet. Tiltagene skal videreføres i kommende lokalplaner og miljøgodkendelser af de pågældende virksomheder, dog i hvert tilfælde efter en konkret vurdering i forhold til virksomhedens art. Tekniske tiltag, som gælder for virksomhedstyperne på Virksomhedslisten: Parkeringspladser, veje og oplagspladser, skal være befæstet med en tæt belægning, der er indrettet med fald mod afløb, hvorfra der sker kontrolleret afledning, som fx til et opsamlingsbassin. Oplag må kun foretages på arealer med tæt belægning eller i tankgårde med tæt belægning, så det sikres at der ikke sker nedsivning fra arealer, hvor der håndteres eller oplagres stoffer, som kan forurene grundvandet. Olie, kemikalier og andre grundvandsforurenende stoffer skal opbevares i egnede beholdere, der enten er dobbeltvæggede eller placeret under tag og beskyttet mod vejrlig. Beholderne skal stå på en oplagsplads med tæt belægning uden afløb eller med afspærringsventil og sikret mod påkørsel. Oplagsarealer og tankgårde skal være indrettet således, at spild kan holdes inden for et afgrænset område (fx med kant) og uden mulighed for afløb til jord, grundvand og kloak. Området eller opsamlingssump skal som minimum kunne rumme indholdet af den største opbevaringsenhed i området. PRJ Side 36 af 46

37 Nedsivning af tagvand anbefales, men i så tilfælde må der ikke etableres metaltage eller anden belægning med afsmitning af forurenende stoffer Gadstrup området Rammeudlæg 5.B.336 Dagligvarebutik ved Snoldelev Rammeudlægget er beliggende indenfor OSD samt indenfor indvindingsoplandene til I/S Gadstrup Vandværk og Andelsselskabet Snoldelev Vandværk (se Figur 5-10). Figur 5-10 Rammeudlæg 5.B.336 Dagligvarebutik ved Snoldelev. Eksisterende udlæg til venstre og det tilføjede område til højre (markeret med rød streg i figuren til højre). Begrundelse for udlæg Udvidelse af rammen for Snoldelev skal muliggøre realisering af en ny dagligvarebutik, som kan forsyne både Snoldelev og Gadstrup. Det vurderes, at der er grundlag for mere dagligvare handel i netop dette område. Rammeområdet udvides med et areal syd for Snoldelev Bygade. Ændring i arealanvendelse Der inddrages et nyt område, som bliver omfattet af ramme 5.B.336. Området er i øjeblikket landzone og ligger tæt op mod lufthavnens areal. Rammeændringen giver nu mulighed for, at der kan etableres en dagligvarebutik. Der er formelt set også mulighed for boliger i det nye område, men der skal i dén forbindelse tages højde for nærheden til både lufthavnen og til Gadstrup Erhvervspark. PRJ Side 37 af 46

38 Grundvandstrussel Der er nu mulighed for etablering af butik til områdets daglige forsyning indenfor rammeudlægget, hvilket er en mere grundvandstruende aktivitet end den nuværende jordbrugsanvendelse. Grundvandsredegørelse Selvom arealanvendelsen nu er mere grundvandstruende, kræver den ændrede arealanvendelse ikke grundvandsredegørelse og tekniske tiltag til forebyggelse af mulig grundvandsforurening, da dagligvarebutik jf. bilag 1 i \3\ ikke er en virksomhedstype som udgør en fare for forurening af grundvandet. Vurderingens resultat er dog under forudsætning af, at der ikke under begrebet butikker etableres benzinstationer. Disse kræver nemlig en grundvandsredegørelse. ROSKILDE LUFTHAVN OMFARTSVEJ Roskilde Kommune har besluttet at anlægge en ny omfartsvej øst for Tjæreby, som skal aflaste landsbyen for tung lastbiltrafik fra grusgravning i nærområdet. Vejen kommer til at løbe over tre rammeudlæg. Figur 5-11 Til venstre ses rammeudlæg 5.E.11, 5.D.426 og 5.L.3, relateret til Roskilde Lufthavn omfartsvej, og til højre ses placering af den aktuelle omfartsvej. 5.E.11 Erhverv relateret til Roskilde Lufthavn Rammeudlægget er beliggende indenfor OSD og indvindingsoplandene til I/S Gadstrup Vandværk og Gadstrup Stationsbys Vandværk (se Figur 5-11). PRJ Side 38 af 46

39 Begrundelse for udlæg Rammeændringen skal muliggøre anlæg af en omfartsvej, som kan aflaste Tjæreby for lastbiler fra nærliggende graveområder. Rammeafgrænsningen fastholdes uændret. Ændring i arealanvendelse Området er udlagt til hangar- og værkstedsområde, flyveskole og udstilling med tilknytning til lufthavnens funktion. Ændringen angår muligheden for anlæg af en omfartsvej til aflastning af Tjæreby. Grundvandstrussel Ændringen i arealanvendelsen giver mulighed for, at der i stedet for hangar og kontorbygninger anlægges vej. Risikoen for forurening med oliekomponenter samt befæstelsesgraden vurderes at være af samme omfang før og efter ændringen. På den baggrund er der ikke udført redegørelse for dette udlæg. 5.D.426 Roskilde Lufthavn Rammeudlægget er beliggende indenfor OSD og indvindingsoplandene til Gadstrup Stationsbys Vandværk, I/S Gadstrup Vandværk og Andelsselskabet Snoldelev Vandværk (se Figur 5-11). Begrundelse for udlæg Rammeændringen skal muliggøre anlæg af en omfartsvej som kan aflaste Tjæreby for lastbiler fra nærliggende graveområder. Rammeafgrænsningen fastholdes uændret. Ændring i arealanvendelse Området er udlagt til lufthavn og virksomhed med tilknytning til lufthavnen samt militære formål. Ændringen angår muligheden for anlæg af en omfartsvej til aflastning af Tjæreby. Grundvandstrussel Ændringen i arealanvendelsen giver mulighed for, at der i stedet for lufthavn anlægges vej. Risikoen for forurening med oliekomponenter samt befæstelsesgraden vurderes at være af samme omfang før og efter ændringen. På den baggrund er der ikke udført redegørelse for dette udlæg. 5.L.3 Gadstrup Øst landområde Rammeudlægget er beliggende indenfor OSD og indvindingsoplandene til Ramsøgårde Vandvæk, Ramsø Kildeplads, Gadstrup Stationsbys Vandværk, I/S Gadstrup Vandværk og Andelsselskabet Snoldelev Vandværk (se Figur 5-11). Begrundelse for udlæg Rammeændringen skal muliggøre anlæg af en omfartsvej, som kan aflaste Tjæreby for gennemkørende lastbiler fra de nærliggende graveområder. Rammeafgrænsningen fastholdes uændret. Ændring i arealanvendelse Området er et landzoneområde, der hovedsageligt skal anvendes til jordbrugsformål. Anvendelsen ændres ikke, bortset fra, at der nu gives mulighed for anlæg af en omfartsvej udenom Tjæreby. PRJ Side 39 af 46

40 Grundvandstrussel Ændringen i arealanvendelsen, vurderes at være en ikke- væsentlig ændring i forhold til grundvandstruende aktiviteter, da der ikke forventes større risiko for forurening med olier og pesticider fra vejtrafikken, end fra den nuværende landbrugsdrift. På den baggrund er der ikke udført redegørelse for dette udlæg Viby området VIBY BYMIDTE Fem kommuneplanrammer ønskes ændret for at tilgodese en ny udvikling i byens struktur. Butikslivet ønskes styrket i den nordlige del af byen, og der gives mulighed for tæt-lavt boligbyggeri ved den tidligere friskole. Desuden åbnes op for etageboliger i Skousbo-området. I byudviklingen indgår også udvidelse af Viby renseanlæg. Se alle seks rammer på Figur PRJ Side 40 af 46

41 Figur 5-12 Rammeudlæg ved Viby. Eksisterende planudlæg ses øverst til venstre. Ændret rammeafgrænsning for 6.CB.211 ses øverst til højre, nyt rammeområde 6.B.258 ses nederst til venstre, og det tilføjede område til 6.D.267 ses nederst til højre. De nye rammeudlæg er vist med røde streger. 6.E.211 Grønningen Rammeudlægget er beliggende indenfor OSD og indvindingsoplandet til Viby Dals Vandværk I/S (se Figur 5-12). PRJ Side 41 af 46

Byudvikling i OSD det muliges kunst

Byudvikling i OSD det muliges kunst Dansk Vand Konference 2016 Byudvikling i OSD det muliges kunst Gunnar Larsen, geolog 01/11/2016 Råstofårsmøde 2015 1 Statslige udmeldinger Ny bekendtgørelse Statslige interesser i kommuneplanlægningen

Læs mere

Byudvikling i OSD hvordan kombineres hensyn til arealudvikling og drikkevandsressourcen

Byudvikling i OSD hvordan kombineres hensyn til arealudvikling og drikkevandsressourcen Dansk Vand Konference 2015 Byudvikling i OSD hvordan kombineres hensyn til arealudvikling og drikkevandsressourcen Gunnar Larsen, geolog 19/11/2015 Råstofårsmøde 2015 1 Statslige udmeldinger Statslig udmelding

Læs mere

Redegørelse for GKO Odsherred. Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2015

Redegørelse for GKO Odsherred. Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2015 Redegørelse for GKO Odsherred Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2015 7.2.7 Sammenfattende beskrivelse ved Bøsserup Vandværk Bøsserup Vandværk indvinder fra 2 boringer, henholdsvis DGU.nr: 191.124

Læs mere

Solvarmeanlæg ved Kværndrup

Solvarmeanlæg ved Kværndrup Solvarmeanlæg ved Kværndrup Supplerende redegørelse efter Statens udmelding til Vandplanernes retningslinier 40 og 41 Udarbejdet af: Olav Bojesen Dato: 22. januar 2015 Naturstyrelsens j.nr.: NST-122-430-00034

Læs mere

Den statslige interesse i grundvandsbeskyttelse

Den statslige interesse i grundvandsbeskyttelse NOTAT Statslig udmelding til vandplanernes retningslinjer 40 og 41 i forhold til byudvikling og anden ændret arealanvendelse i Områder med Særlige Drikkevandsinteresser (OSD) og indvindingsoplande Naturstyrelsen

Læs mere

Orø kortlægningsområde

Orø kortlægningsområde Oversigt Geologiske forhold Grundvandsmagasiner Forurening fra landbrugsdrift Anden forurening Naturlig grundvandsbeskyttelse Grundvandets sårbarhed over for nitratforurening Udpegning af områder til beskyttelse

Læs mere

Herværende indsatsplan tjener således som formål at beskytte kildepladsen ved Dolmer. Indsatsplanen er udarbejdet efter Vandforsyningslovens 13a.

Herværende indsatsplan tjener således som formål at beskytte kildepladsen ved Dolmer. Indsatsplanen er udarbejdet efter Vandforsyningslovens 13a. Indsatsplan for Vandcenter Djurs a.m.b.a. Dolmer Kildeplads Indledning: Ifølge vandforsyningslovens 13 skal kommunalbestyrelsen vedtage en indsatsplan i områder, som i vandplanen er udpeget som indsatsplanområder

Læs mere

Bekendtgørelse og vejledning om krav til kommunernes fysiske planlægning

Bekendtgørelse og vejledning om krav til kommunernes fysiske planlægning Bekendtgørelse og vejledning om krav til kommunernes fysiske planlægning EnviNa - Temadag om indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse, Middelfart 8. februar 2017 Helga Ejskjær, Vandforsyning 1. Baggrund

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 1 til Lejre Kommuneplan 2013 for et parkeringsareal ved Hvalsøhallen

Kommuneplantillæg nr. 1 til Lejre Kommuneplan 2013 for et parkeringsareal ved Hvalsøhallen Kommuneplantillæg nr. 1 til Lejre Kommuneplan 2013 for et parkeringsareal ved Hvalsøhallen Kommuneplantillæg nr. 1 omfatter følgende matrikelnumre: Del af 7y og 6h, begge Kirke Hvalsø By, Kirke Hvalsø.

Læs mere

Nye regler for kommuneplanlægning inden for OSD og indvindingsoplande

Nye regler for kommuneplanlægning inden for OSD og indvindingsoplande Nye regler for kommuneplanlægning inden for OSD og indvindingsoplande Kolding / Natur- og Miljø 2017 Martin Skriver Baggrund for de nye regler og administrationsmodel Bekendtgørelse og vejledning om krav

Læs mere

Ændring af Nordmarken lokalcenter, Jyllinge

Ændring af Nordmarken lokalcenter, Jyllinge Ændring af Nordmarken lokalcenter, Jyllinge Tillæg 5 til Roskilde Kommuneplan 2013 8.B.8 8.CL.1 8.B.13 Forord Hvad er et tillæg til kommuneplanen? Den fysiske planlægning reguleres bl.a. gennem kommuneplanlægning.

Læs mere

Stenderup Vandværk er beliggende umiddelbart vest for Stenderup by.

Stenderup Vandværk er beliggende umiddelbart vest for Stenderup by. er beliggende umiddelbart vest for Stenderup by. Vandværket har en indvindingstilladelse på 35.000 m 3 og indvandt i 2013 omkring 42.000 m 3 årligt. Indvindingen har været faldende frem til 1998, hvorefter

Læs mere

Rårup Vandværk er beliggende i Rårup by, mens de to indvindingsboringer er beliggende i det åbne land nord for byen.

Rårup Vandværk er beliggende i Rårup by, mens de to indvindingsboringer er beliggende i det åbne land nord for byen. er beliggende i Rårup by, mens de to indvindingsboringer er beliggende i det åbne land nord for byen. Vandværket har en indvindingstilladelse på 77.000 m 3 og indvandt i 2013 58.000 m 3. Indvindingen har

Læs mere

Delindsatsplan. Enslev & Blenstrup Vandværk. for [1]

Delindsatsplan. Enslev & Blenstrup Vandværk. for [1] Delindsatsplan for Enslev & Blenstrup Vandværk [1] [2] Indhold Forord... 5 Definitioner/ordforklaring... 5 1 Indledning... 7 2 Områdebeskrivelse... 8 2.1 Vandværket... 8 2.1.1 Boringer... 8 2.1.2 Vandkvalitet

Læs mere

Høje-Taastrup Kommune

Høje-Taastrup Kommune Høje-Taastrup Kommune REDEGØRELSE OM BYUDVIKLING I OSD OG NFI Rekvirent Høje-Taastrup Kommune Rådgiver Orbicon A/S Ringstedvej 20 4000 Roskilde Projektnummer 1311400022 Projektleder Udarbejdet af Anette

Læs mere

Udtalelse til miljøansøgning for Lynggård Biogasanlæg, Peder Andersen, Over Lyngen 4, 4720 Præstø, Matr.nr. 9a mfl., Stavreby By.

Udtalelse til miljøansøgning for Lynggård Biogasanlæg, Peder Andersen, Over Lyngen 4, 4720 Præstø, Matr.nr. 9a mfl., Stavreby By. NOTAT Sagsnr.: 15-12874 Dokumentnr.: 94238/15 Udtalelse til miljøansøgning for Lynggård Biogasanlæg, Peder Andersen, Over Lyngen 4, 4720 Præstø, Matr.nr. 9a mfl., Stavreby By. Lynggård Biogasanlæg har

Læs mere

Bilag 1 Båstrup-Gl.Sole Vandværk

Bilag 1 Båstrup-Gl.Sole Vandværk er beliggende mellem Øster Snede og Gammel Sole by ved en landbrugsejendom. Figur 1:. Foto fra tilsyn i 2010. Vandværket har en indvindingstilladelse på 47.000 m 3 og indvandt i 2016 31.982 m 3. Udviklingen

Læs mere

Fig. 1: Hornsyld Vandværk samt graf med udviklingen af indvindingsmængden (til 2011).

Fig. 1: Hornsyld Vandværk samt graf med udviklingen af indvindingsmængden (til 2011). Vandværk Vandværket, der er placeret centralt i by, er et stort og centralt placeret vandværk for områdets vandforsyning. Området ved er under vækst og et stigende vandforbrug må forventes fremover. Vandværket

Læs mere

Der er på figur 6-17 optegnet et profilsnit i indvindingsoplandet til Dejret Vandværk. 76 Redegørelse for indvindingsoplande uden for OSD Syddjurs

Der er på figur 6-17 optegnet et profilsnit i indvindingsoplandet til Dejret Vandværk. 76 Redegørelse for indvindingsoplande uden for OSD Syddjurs Sammenfattende beskrivelse ved Dejret Vandværk Dejret Vandværk har 2 aktive indvindingsboringer, DGU-nr. 90.130 og DGU-nr. 90.142, der begge indvinder fra KS1 i 20-26 meters dybde. Magasinet er frit og

Læs mere

As Vandværk og Palsgård Industri

As Vandværk og Palsgård Industri og Palsgård Industri ligger i det åbne land i den østlige del af Overby. Vandværket har 2 indvindingsboringer beliggende tæt ved hinanden, ca. 10 meter fra vandværket, se figur 2. Vandværket har en indvindingstilladelse

Læs mere

RINGSTED-SUSÅ KORTLÆGNINGSOMRÅDE Præsentation af den afsluttede kortlægning

RINGSTED-SUSÅ KORTLÆGNINGSOMRÅDE Præsentation af den afsluttede kortlægning Image size: 7,94 cm x 25,4 cm RINGSTED-SUSÅ KORTLÆGNINGSOMRÅDE Præsentation af den afsluttede kortlægning Grundvandsrådsmøde i Næstved Kommune 3/9-2014 RINGSTED-SUSÅ KORTLÆGNINGSOMRÅDE Kortlægningsområde:

Læs mere

Delindsatsplan. Udbyneder Vandværk. for [1]

Delindsatsplan. Udbyneder Vandværk. for [1] Delindsatsplan for Udbyneder Vandværk [1] [2] Indhold Forord... 5 Definitioner/ordforklaring... 5 1 Indledning... 7 2 Områdebeskrivelse... 8 2.1 Vandværket... 8 2.1.1 Boringer... 8 2.1.2 Vandkvalitet på

Læs mere

Vejledning om krav til kommuneplanlægning inden for områder med særlige drikkevandsinteresser og indvindingsoplande til almene vandforsyninger uden

Vejledning om krav til kommuneplanlægning inden for områder med særlige drikkevandsinteresser og indvindingsoplande til almene vandforsyninger uden Vejledning om krav til kommuneplanlægning inden for områder med særlige drikkevandsinteresser og indvindingsoplande til almene vandforsyninger uden for disse December 2016 Titel: Vejledning om krav til

Læs mere

Velkommen. til møde om indsatsplaner. Kolding Kommune

Velkommen. til møde om indsatsplaner. Kolding Kommune Velkommen til møde om indsatsplaner Dagsorden Velkomst & præsentationsrunde Indsatsplanområder i Hvorfor skal der laves indsatsplaner? Hvad indeholder en grundvandskortlægning? Hvad indeholder en indsatsplan?

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 7. til Kommuneplan 2013-2025. Et erhvervsområde ved Barritskovvej. Forslag

Kommuneplantillæg nr. 7. til Kommuneplan 2013-2025. Et erhvervsområde ved Barritskovvej. Forslag Kommuneplantillæg nr. 7 til Kommuneplan 2013-2025 Et erhvervsområde ved Barritskovvej. Forslag December 2014 Kommuneplantillæg nr. 7 Baggrund Kommuneplantillæg nr. 7 er udarbejdet for at bringe lokalplanforslag

Læs mere

Administrationsgrundlag for indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse

Administrationsgrundlag for indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse Bilag 2 Administrationsgrundlag for indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse Målsætning for grundvandsbeskyttelse Det er Rebild Kommunes mål at drikkevandsforsyningen, nu og i fremtiden, er baseret på uforurenet

Læs mere

KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 10

KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 10 KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 10 RIDECENTER PÅ ASMINDRUPVEJ, VIPPERØD VÆKST OG BÆREDYGTIGHED PLAN OG STRATEGISK FORSYNING Kommuneplan llæg nr. 10 l Kommuneplan 2013-25 - Ridecenter på Asmindrupvej, Vipperød REDEGØRELSE

Læs mere

Indsatsområder sagen kort

Indsatsområder sagen kort Miljøudvalget, Miljøudvalget 2013-14 L 72 Bilag 5, L 71 Bilag 5 Offentligt Dato: 26. november 2013 Til: Folketingets Miljøudvalg Sagsbehandler: Bente Villumsen, 4097 3243, bv@dn.dk Indsatsområder sagen

Læs mere

Byudvikling i OSD/NFI i samspil med grundvandsbeskyttelse

Byudvikling i OSD/NFI i samspil med grundvandsbeskyttelse NATUR & MILJØ 2014, session A2: Byudvikling i OSD/NFI i samspil med grundvandsbeskyttelse Trinmodel og dokumentation i forbindelse med byudvikling i OSD/NFI Sanne Kjær og Karin Jensen, Naturstyrelsen Oplæg

Læs mere

TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR

TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR Maj 2011 Forord Forord Indsatsplan Venø beskriver problemer med drikkevandet, en gennemgang af de geologiske og hydrogeologiske forhold på Venø, kortlægningsresultaterne af grundvandsressourcen, en gennemgang

Læs mere

Indsatsplaner og boringsnære beskyttelsesområder (BNBO)

Indsatsplaner og boringsnære beskyttelsesområder (BNBO) Indsatsplaner og boringsnære beskyttelsesområder (BNBO) Koordinationsforum, Haderslev, 3. oktober 2013 Naturstyrelsens BNBO-rejsehold v/ civilingeniør Gunver Heidemann og jurist Sanne Hjorth Henriksen

Læs mere

Grundvand og drikkevand i Kalundborg Kommune

Grundvand og drikkevand i Kalundborg Kommune 1 Grundvand og drikkevand i Kalundborg Kommune Bente Villumsen Civilingeniør DN Forurening fra jordoverfladen siver med ned og truer vores drikkevand har vi vand nok fremover? Drikkevand 2 3 Verdens bedste

Læs mere

Revision af indsatsplan i Greve Kommune HÅNDTERING AF EN VIFTE AF INDSATSOMRÅDER

Revision af indsatsplan i Greve Kommune HÅNDTERING AF EN VIFTE AF INDSATSOMRÅDER Revision af indsatsplan i Greve Kommune HÅNDTERING AF EN VIFTE AF INDSATSOMRÅDER Tommy Koefoed, civilingeniør ATV 28. maj 2015 Behov for revurdering af indsatsplan Eksisterende indsatsplan vedtaget af

Læs mere

3D Sårbarhedszonering

3D Sårbarhedszonering Projekt: kvalitetsledelsessystem Titel: 3D sårbarhedszonering Udarbejdet af: Rambøll Kvalitetssikret af: AMNIE Godkendt af: JEHAN Dato: 03-02-2017 Version: 1 3D Sårbarhedszonering ANVENDELSE AF 3D TYKKELSER

Læs mere

Indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse. Udvalgsmøde

Indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse. Udvalgsmøde Indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse Udvalgsmøde 31-05-2016 STATENS GRUNDVANDSKORTLÆGNING Historik Amtet udpegede områder med særlig drikkevandsinteresse (OSD) i Regionplan 1997 Drikkevandsbetænkningen

Læs mere

Forslag til Lokalplan 1007 Boligområde ved Ketting Parkvej syd for Harlev

Forslag til Lokalplan 1007 Boligområde ved Ketting Parkvej syd for Harlev Redegørelse om byudvikling i OSD og NFI jf. retningslinje nr. 40 og 41 i statens vandplaner i relation til Forslag til Lokalplan 1007 Boligområde ved Ketting Parkvej syd for Harlev Indledning Alle landets

Læs mere

Byvækst i områder med særlige drikkevandsintereser (OSD) Bilag l Kommuneplan 2013 2025 for Holbæk Kommune

Byvækst i områder med særlige drikkevandsintereser (OSD) Bilag l Kommuneplan 2013 2025 for Holbæk Kommune Tillæg nr. 2 Redegørelse Byvækst i områder med særlige drikkevandsintereser (OSD) Bilag l Kommuneplan 2013 2025 for Holbæk Kommune Offentliggørelse Holbæk Kommune har vedtaget Tillæg nr. 2 til OSD-redegørelsen

Læs mere

Notat. 1. Resumé. Vurdering af geologi og hydrologi i forbindelse med placering af boligområde 1.B.19 ved Auning. Strategisk Miljøvurdering

Notat. 1. Resumé. Vurdering af geologi og hydrologi i forbindelse med placering af boligområde 1.B.19 ved Auning. Strategisk Miljøvurdering Notat Projekt Kunde Vurdering af geologi og hydrologi i forbindelse med placering af boligområde 1.B.19 ved Auning Norddjurs Kommune Rambøll Danmark A/S Olof Palmes Allé 22 DK-8200 Århus N Danmark Emne

Læs mere

Rebild Kommune. Juli 2016 VURDERING AF HØJE STØVRING II LOKALPLANOMRÅDE FOR OSD OG BYUDVIKLING I REBILD KOMMUNE

Rebild Kommune. Juli 2016 VURDERING AF HØJE STØVRING II LOKALPLANOMRÅDE FOR OSD OG BYUDVIKLING I REBILD KOMMUNE Rebild Kommune Juli 2016 VURDERING AF HØJE STØVRING II LOKALPLANOMRÅDE FOR OSD OG BYUDVIKLING I REBILD KOMMUNE PROJEKT Vurdering af Høje Støvring II lokalplanområde for OSD og byudvikling i Rebild Kommune

Læs mere

Orientering fra Naturstyrelsen Aalborg

Orientering fra Naturstyrelsen Aalborg Orientering fra Naturstyrelsen Aalborg Naturstyrelsen Aalborg har afsluttet grundvandskortlægningen i kortlægningsområderne 1426 Bagterp og 1470 Lønstrup, Hjørring Kommune Anna Maria Nielsen Geolog, Naturstyrelsen

Læs mere

7. BILAG: FAKTAARK OM VANDVÆRKERNE

7. BILAG: FAKTAARK OM VANDVÆRKERNE 7. BILAG: FAKTAARK OM VANDVÆRKERNE 1 Bregninge Vandværk Bregninge vandværk forsyner ca. 111 forbrugere med drikkevand og har en indvindingstilladelse på 16.000 m 3 per år. n er gældende til den 30-09-2023.

Læs mere

Delindsatsplan. Kastbjerg Vandværk. for [1]

Delindsatsplan. Kastbjerg Vandværk. for [1] Delindsatsplan for Kastbjerg Vandværk [1] [2] Indhold Forord... 5 Definitioner/ordforklaring... 5 1 Indledning... 7 2 Områdebeskrivelse... 8 2.1 Vandværket... 8 2.1.1 Boringer... 8 2.1.2 Vandkvalitet på

Læs mere

Orientering fra Naturstyrelsen Aalborg

Orientering fra Naturstyrelsen Aalborg Orientering fra Naturstyrelsen Aalborg Naturstyrelsen har afsluttet grundvandskortlægning i kortlægningsområdet 1435 Aalborg SØ Søren Bagger Landinspektør, Naturstyrelsen Aalborg Tlf.: 72 54 37 21 Mail:sorba@nst.dk

Læs mere

Jordforureningsstrategi 2017 Notat om behandling af høringssvar

Jordforureningsstrategi 2017 Notat om behandling af høringssvar Område: Regional Udvikling Afdeling: Miljø og Råstoffer Journal nr.: 15/20835 Dato: 20. september 2016 Udarbejdet af: Strategiteamet Jordforureningsstrategi 2017 Notat om behandling af høringssvar Indledning

Læs mere

De dyre dråber Grundvand Beskyttelse, tilgængelighed og bæredygtighed. Gyrite Brandt GB Consult

De dyre dråber Grundvand Beskyttelse, tilgængelighed og bæredygtighed. Gyrite Brandt GB Consult De dyre dråber Grundvand Beskyttelse, tilgængelighed og bæredygtighed Gyrite Brandt GB Consult Hovedsynspunkter (1) Grundvandet skal beskyttes der hvor det dannes, og der hvor det hentes op. Boringsnære

Læs mere

Administrationsgrundlag - GKO

Administrationsgrundlag - GKO Administrationsgrundlag - GKO Beskyttelse af grundvand og drikkevand 1. Den generelle beskyttelse - Grundvandet skal kunne anvendes som drikkevand uden egentlig rensning (simpel vandbehandling) - Generel

Læs mere

Velkommen til møde om indsatsplaner. Kolding Kommune

Velkommen til møde om indsatsplaner. Kolding Kommune Velkommen til møde om indsatsplaner Dagsorden Velkomst & præsentationsrunde Indsatsplanområder i Hvorfor skal der laves indsatsplaner? Hvad indeholder en grundvandskortlægning? Hvad indeholder en indsatsplan?

Læs mere

Tillæg nr. 1 Vandforsyningsplan, Plandel Ændring af forsyningsområder mellem Roskilde Forsyning og Vindinge Vandværk

Tillæg nr. 1 Vandforsyningsplan, Plandel Ændring af forsyningsområder mellem Roskilde Forsyning og Vindinge Vandværk ROSKILDE KOMMUNE Tillæg nr. 1 Vandforsyningsplan, Plandel Ændring af forsyningsområder mellem Roskilde Forsyning og Vindinge Vandværk Juli 2013 Kolofon Udarbejdet af: Roskilde Kommune Køgevej 80 4000 Roskilde

Læs mere

Sønderborg Kommune

Sønderborg Kommune Sønderborg Kommune post@sonderborg.dk hzyr@sonderborg.dk Ribe vand J.nr. NST-463-00554 Ref. Jedbe/jarei Den 10. maj 2012 Udpegning af nitratfølsomme indvindingsområder (NFI) og indsatsområder mht. nitrat

Læs mere

Greve Indsatsplan Vurdering af sårbare områder

Greve Indsatsplan Vurdering af sårbare områder G R E V E K O M M U N E Greve Indsatsplan Vurdering af sårbare områder 2015-08-19 Teknikerbyen 34 2830 Virum Danmark Tlf.: +45 88 19 10 00 Fax: +45 88 19 10 01 CVR nr. 22 27 89 16 www.alectia.com jnku@alectia.com

Læs mere

Notat om VVM-screening af ansøgning om vandindvindingstilladelse for Stangkær Vandværk

Notat om VVM-screening af ansøgning om vandindvindingstilladelse for Stangkær Vandværk Notat om VVM-screening af ansøgning om vandindvindingstilladelse for Stangkær Vandværk 1. Projektbeskrivelse Ansøger Anlæg Placering Ejer Stangkær Vandværk Stangkær Vandværk Drikkevandsboringer med DGU

Læs mere

Bjerre Vandværk ligger i den vestlige udkant af Bjerre by.

Bjerre Vandværk ligger i den vestlige udkant af Bjerre by. ligger i den vestlige udkant af Bjerre by. Vandværket har en indvindingstilladelse på 75.000 m 3 og indvandt i 2014 godt 47.000 m 3. I 2006 og 2007 har indvindingen været knap 58.000 m 3. Dette hænger

Læs mere

Supplerende redegørelse for ændringerne af rammeområde 8.EB10

Supplerende redegørelse for ændringerne af rammeområde 8.EB10 Supplerende redegørelse for ændringerne af rammeområde 8.EB10 Rammeområde 8.EB10 ændres fra erhverv til boligformål (område 8.EB10 samt en del af det tilgrænsende friareal område 8.F124). Rammeområde 8.EB10

Læs mere

Forslag til Vandforsyningsplan 2016-2023 - til offentlig høring

Forslag til Vandforsyningsplan 2016-2023 - til offentlig høring Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 29. juni 2015 Forslag til - til offentlig høring Forslag til rent drikkevand til en kommune i vækst beskriver, hvor drikkevandet indvindes,

Læs mere

Grundvand og statslige vandområdeplaner

Grundvand og statslige vandområdeplaner Grundvand og statslige vandområdeplaner Kolding / Natur- og Miljø 2017 Dirk-Ingmar Müller-Wohlfeil Disposition Den juridiske ramme Andre dokumenter Målsætning og (kvantitativ) tilstandsvurdering EU samarbejde

Læs mere

Grundvandet på Agersø og Omø

Grundvandet på Agersø og Omø Grundvandet på Agersø og Omø Drikkevand også i fremtiden? Grundvandet skal beskyttes Drikkevandet på Agersø og Omø kommer fra grundvandet, som er en næsten uerstattelig ressource. Det er nødvendigt at

Læs mere

Hedensted Kommune REDEGØRELSE OM BYUDVIKLING I OSD I HENHOLD TIL VANDPLANERNES RETNINGSLINJER 40 OG 41 I HEDENSTED KOMMUNE

Hedensted Kommune REDEGØRELSE OM BYUDVIKLING I OSD I HENHOLD TIL VANDPLANERNES RETNINGSLINJER 40 OG 41 I HEDENSTED KOMMUNE Hedensted Kommune REDEGØRELSE OM BYUDVIKLING I OSD I HENHOLD TIL VANDPLANERNES RETNINGSLINJER 40 OG 41 I HEDENSTED KOMMUNE Rekvirent Hedensted Kommune Rådgiver Orbicon A/S Jens Juuls Vej 16 8260 Viby J.

Læs mere

Grundvandsressourcen i Køge Kommune 2016

Grundvandsressourcen i Køge Kommune 2016 Grundvandsressourcen i Køge Kommune 2016 Dato Teknik- og Miljøforvaltningen Teknik- og Miljøforvaltningen Vurdering af grundvandsressourcen i forbindelse med fornyelse af vandindvindingstilladelser i Køge

Læs mere

Egedal Kommune. Redegørelse Byudvikling og anden ændret arealanvendelse i OSD. Bilag Kommuneplan 2013

Egedal Kommune. Redegørelse Byudvikling og anden ændret arealanvendelse i OSD. Bilag Kommuneplan 2013 Egedal Kommune Redegørelse Byudvikling og anden ændret arealanvendelse i OSD Bilag Kommuneplan 2013 Egedal Kommune 2013 2 Redegørelse for byudvikling og anden ændret arealanvendelse i Områder med Særlige

Læs mere

» Grundvandskortlægning i Danmark. Kim Dan Jørgensen

» Grundvandskortlægning i Danmark. Kim Dan Jørgensen » Grundvandskortlægning i Danmark Kim Dan Jørgensen »Grundlaget for grundvandskortlægning i Danmark Indvinding af grundvand Grundvandsindvindingen i Danmark bygger på en decentral indvinding uden nævneværdig

Læs mere

1. Tilladelsesliste Boliger og mindre grundvandstruende virksomheder og anlæg

1. Tilladelsesliste Boliger og mindre grundvandstruende virksomheder og anlæg NOTAT 5. Liste over placering af forskellige former for byudvikling i forhold til grundvandsinteresser Det følgende er 3 lister over, hvordan placering af forskellige former for byudvikling (boliger, virksomheder

Læs mere

Grundvandsredegørelse. Ikast-Brande Kommune Februar 2015

Grundvandsredegørelse. Ikast-Brande Kommune Februar 2015 Grundvandsredegørelse Ikast-Brande Kommune Februar 2015 Grundvandsredegørelse Ikast-Brande Kommune Titel Grundvandsredegørelse Ikast-Brande Kommune, Februar 2015 Udarbejdet af Ikast-Brande Kommune, Teknisk

Læs mere

Notat om VVM-screening af ansøgning om vandindvindingstilladelse for Gartneriet Nestler ApS, Lillevang 1, 3650 Ølstykke

Notat om VVM-screening af ansøgning om vandindvindingstilladelse for Gartneriet Nestler ApS, Lillevang 1, 3650 Ølstykke Notat om VVM-screening af ansøgning om vandindvindingstilladelse for Gartneriet Nestler ApS, Lillevang 1, 3650 Ølstykke 1. Projektbeskrivelse Ansøger Thomas Nestler Høyer Anlæg DGU nr. 199.438 Placering

Læs mere

NOTAT. Forhøring af udkast til Vandplan for Isefjord og Roskilde Fjord Grundvand. Planens rammer

NOTAT. Forhøring af udkast til Vandplan for Isefjord og Roskilde Fjord Grundvand. Planens rammer NOTAT Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk Eskild Dalsgaard Lund Teknik & Miljø D 4646 4953 E eslu@lejre.dk Dato: 11. marts 2010 J.nr.: 10/658 Forhøring af udkast

Læs mere

Notat - ang. bemærkninger fra Landboforeningen Odder-Skanderborg

Notat - ang. bemærkninger fra Landboforeningen Odder-Skanderborg Notat - ang. bemærkninger fra Landboforeningen Odder-Skanderborg Skanderborg Kommune vil gerne kvitterer for nogle gode og konstruktive møder med landboforeningen i forbindelse med udarbejdelse af planer

Læs mere

Gentofte og Lyngby-Taarbæk kommuner. Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse. Resume af teknisk version

Gentofte og Lyngby-Taarbæk kommuner. Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse. Resume af teknisk version Gentofte og Lyngby-Taarbæk Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse Resume af teknisk version 1. FORORD I store dele af Lyngby-Taarbæk og Gentofte Kommuner indvinder vi drikkevand af høj kvalitet. Vandindvinding

Læs mere

Delindsatsplan. Dalbyneder Vandværk. for [1]

Delindsatsplan. Dalbyneder Vandværk. for [1] Delindsatsplan for Dalbyneder Vandværk [1] [2] Indhold Forord... 5 Definitioner/ordforklaring... 5 1 Indledning... 7 2 Områdebeskrivelse... 8 2.1 Vandværket... 8 2.1.1 Boringer... 8 2.1.2 Vandkvalitet

Læs mere

Kortlægningen af grundvandsforholdene på Als

Kortlægningen af grundvandsforholdene på Als Kortlægningen af grundvandsforholdene på Als Resultater Peter Erfurt Geolog, By- og Landskabsstyrelsen, 4.5.2010 Hvad vil jeg fortælle? - Om grundvandet på Als med fokus på Nordals De store linjer - Om

Læs mere

Bæredygtig vandindvinding (af grundvand) planlægger Henrik Nielsen, Naturstyrelsen

Bæredygtig vandindvinding (af grundvand) planlægger Henrik Nielsen, Naturstyrelsen Bæredygtig vandindvinding (af grundvand) planlægger Henrik Nielsen, Naturstyrelsen ATV-møde den 29. januar 2013 1 Krav til bæredygtighed Krav om begrænset påvirkning af vandindvindingen på omgivelser:

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 13 Ikast-Brande Kommuneplan 2013-2025 Blandet bolig og erhverv, Sverigesgade, Ikast

Kommuneplantillæg nr. 13 Ikast-Brande Kommuneplan 2013-2025 Blandet bolig og erhverv, Sverigesgade, Ikast Blandet bolig og erhverv, Sverigesgade, Ikast Hvad er et kommuneplantillæg? Byrådet skal udarbejde en kommuneplan, der bl.a. sammenfatter arealanvendelsen og bebyggelsesforholdene i kommunen. Ikast Brande

Læs mere

VANDKREDSLØBET. Vandbalance

VANDKREDSLØBET. Vandbalance VANDKREDSLØBET Vandkredsløbet i Københavns Kommune er generelt meget præget af bymæssig bebyggelse og anden menneskeskabt påvirkning. Infiltration af nedbør til grundvandsmagasinerne er således i høj grad

Læs mere

Rollefordelingen mellem stat, region og kommune i sager om forurening af grundvand og eller drikkevand

Rollefordelingen mellem stat, region og kommune i sager om forurening af grundvand og eller drikkevand Bilag 1 Klima og Miljøudvalget NOTAT: Rollefordelingen mellem stat, region og kommune i sager om forurening af grundvand og eller drikkevand Spørgsmål om forurening af grundvand og drikkevand varetages

Læs mere

Vandværket har en indvindingstilladelse på m 3 og indvandt i 2013 omkring m 3.

Vandværket har en indvindingstilladelse på m 3 og indvandt i 2013 omkring m 3. Vandværket er beliggende i det åbne land. Vandværket har 3 indvindingsboringer, som er beliggende tæt ved hinanden i en mindre skov ca. 100 m fra vandværket. Vandværket har en indvindingstilladelse på

Læs mere

3.5 Private vandværker i Århus Kommune

3.5 Private vandværker i Århus Kommune 3.5 Private vandværker i Århus Kommune Kvottrup Vandværk (751.2.24) Vandværket har en indvindingstilladelse på 6. m 3 /år. Tilladelsen er gebyrnedsat fra oprindelig 18. m 3 / år den 16. februar 2. Vandværkets

Læs mere

Vejledende notat om boringsnære beskyttelsesområder BNBO

Vejledende notat om boringsnære beskyttelsesområder BNBO Notat Til: Kommunerne Vandsektor, Byer og Klimatilpasning J.nr. NST-467-00052 Ref.: maskr Den 12. december 2011 Vejledende notat om boringsnære beskyttelsesområder BNBO Dette vejledende notat har til hensigt

Læs mere

SOLVARMEANLÆG VED HAVDRUP

SOLVARMEANLÆG VED HAVDRUP Til Solrød Kommune Dokumenttype Grundvandsredegørelse Dato December, 2015 SOLVARMEANLÆG VED HAVDRUP GRUNDVANDSREDEGØRELSE EFTER VAND- PLANERNES RETNINGSLINJER 40 OG 41 GRUNDVANDSREDEGØRELSE EFTER VANDPLANERNES

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 27

Kommuneplantillæg nr. 27 Kommuneplantillæg nr. 27 Erhvervsområde i Teknisk Forvaltning - Vedtaget oktober 2013 Indledning I den nordøstlige del af ligger et område, der jf. kommuneplan 2009-2021 giver mulighed for fritidsformål,

Læs mere

Notat om VVM-screening af ansøgning om vandindvindingstilladelse for A.P. Grønt, Søgårdsvej, matr.nr. 18m, Ølstykke By, Ølstykke

Notat om VVM-screening af ansøgning om vandindvindingstilladelse for A.P. Grønt, Søgårdsvej, matr.nr. 18m, Ølstykke By, Ølstykke Notat om VVM-screening af ansøgning om vandindvindingstilladelse for A.P. Grønt, Søgårdsvej, matr.nr. 18m, Ølstykke By, Ølstykke 1. Projektbeskrivelse Ansøger Per og Annette Hardenberg, AP Grønt Anlæg

Læs mere

BILAG 1 - NOTAT SOLRØD VANDVÆRK. 1. Naturudtalelse til vandindvindingstilladelse. 1.1 Baggrund

BILAG 1 - NOTAT SOLRØD VANDVÆRK. 1. Naturudtalelse til vandindvindingstilladelse. 1.1 Baggrund BILAG 1 - NOTAT Projekt Solrød Vandværk Kunde Solrød Kommune Notat nr. 1 Dato 2016-05-13 Til Fra Solrød Kommune Rambøll SOLRØD VANDVÆRK Dato2016-05-26 1. Naturudtalelse til vandindvindingstilladelse 1.1

Læs mere

KATRINEDAL VAND- VÆRK

KATRINEDAL VAND- VÆRK KATRINEDAL VAND- VÆRK KATRINEDAL VANDVÆRK Forsidefoto: Silkeborg Kommune /1-1/ INDHOLD Generelt 1 Vandindvinding 2 Boringer 4 4. Vandkvalitet og Vandbehandlingsforhold 5 Råvand 5 Rentvand 5 Vandbehandling

Læs mere

9. ORDLISTE. Forurenet areal registreret af amtet. Oppumpning af forurenet grundvand, så forureningen ikke spredes. mindst 10 ejendomme.

9. ORDLISTE. Forurenet areal registreret af amtet. Oppumpning af forurenet grundvand, så forureningen ikke spredes. mindst 10 ejendomme. 9. ORDLISTE Affaldsdepot: Afværgepumpning: Almene vandværker: Artesisk vandspejl: BAM: Behandlingskapacitet: Beholderkapacitet: Bekæmpelsesmidler: Beredskabsplan: Danienkalk: Drikkevandsområde: Dæklag:

Læs mere

Grundvandet på Orø en sårbar ressource

Grundvandet på Orø en sårbar ressource Grundvandet på Orø en sårbar ressource Derfor skal vi beskytte grundvandet Grundvandet på Orø er en værdifuld drikkevandsressource. Men den er sårbar over for forurening. Drikkevandsforsyningen skal bygge

Læs mere

Notat. Skørping Vandværk I/S SKØRPING VANDVÆRK. HYDROGEOLOGISK VURDERING VED HANEHØJ KILDEPLADS INDHOLD 1 INDLEDNING...2

Notat. Skørping Vandværk I/S SKØRPING VANDVÆRK. HYDROGEOLOGISK VURDERING VED HANEHØJ KILDEPLADS INDHOLD 1 INDLEDNING...2 Notat Skørping Vandværk I/S SKØRPING VANDVÆRK. HYDROGEOLOGISK VURDERING VED HANEHØJ KILDEPLADS 20. december 2012 Projekt nr. 211702 Dokument nr. 125930520 Version 1 Udarbejdet af NCL Kontrolleret af AWV

Læs mere

Skanderborg Kommunes overvejelser om udpegning af indsatsområder for pesticider. TM 50 - Temadage for indsatsplanlæggere d. 8.

Skanderborg Kommunes overvejelser om udpegning af indsatsområder for pesticider. TM 50 - Temadage for indsatsplanlæggere d. 8. Skanderborg Kommunes overvejelser om udpegning af indsatsområder for pesticider TM 50 - Temadage for indsatsplanlæggere d. 8. oktober 2014 Overvejelser om udpegning af indsatsområder for pesticider Hvorfor

Læs mere

Tillæg til Delindsatsplan for grundvandsbeskyttelse Aalborg Sydøst

Tillæg til Delindsatsplan for grundvandsbeskyttelse Aalborg Sydøst Tillæg til Delindsatsplan for grundvandsbeskyttelse Aalborg Sydøst Aalborg Kommune, Forsyningsvirksomhederne, marts 2008 Forord Dette tillæg til delindsatsplan for grundvandsbeskyttelse i Aalborg Sydøst

Læs mere

25.01.B05. TILLÆG 29 Boligområde i Årre ENKELTOMRÅDE B05

25.01.B05. TILLÆG 29 Boligområde i Årre ENKELTOMRÅDE B05 25.01.B05 TILLÆG 29 Boligområde i Årre ENKELTOMRÅDE 25.01.B05 VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013 - NOVEMBER 2015 VEJLEDNING OFFENTLIG HØRING Et forsalg til dette kommuneplantillæg har været fremlagt i offentlig

Læs mere

SÆRLIGE MULIGHEDER I HOLSTEBRO KOMMUNE SÆRLIGE UDFORDRINGER NÅR MAN BOR OVENPÅ SIT DRIKKEVAND

SÆRLIGE MULIGHEDER I HOLSTEBRO KOMMUNE SÆRLIGE UDFORDRINGER NÅR MAN BOR OVENPÅ SIT DRIKKEVAND I planlægning af nye byområder, bygninger og anlæg skal regnvand så vidt muligt nyttiggøres eller afledes lokalt. Belægninger skal i videst mulige omfang kunne gennemtrænges af vand, så regnvand nedsiver

Læs mere

Jørlunde Østre Vandværk

Jørlunde Østre Vandværk BNBO AFRAPPORTERING 233 29 Jørlunde Østre Vandværk Der indvindes vand fra to indvindingsboringer på kildepladsen. Den gældende indvindingstilladelse er på i alt 38.000 m³/år, og indvindingen er fordelt

Læs mere

Begrænset kontrol 1 gang pr. år Alle stoffer i bilag 3 2. Normal kontrol 1 gang hvert 2. år Alle stoffer i bilag 4 2

Begrænset kontrol 1 gang pr. år Alle stoffer i bilag 3 2. Normal kontrol 1 gang hvert 2. år Alle stoffer i bilag 4 2 STÆRMOSE VANDVÆRK Grevegården 15 5690 Tommerup 9. februar 2016 Sags id: 16/1878 Kontrolprogram for Stærmose Vandværk (cvr. nr. 68795419) I henhold til vandforsyningslovens 1 65 og tilhørende bekendtgørelse

Læs mere

Velkommen til orienteringsmøde om sprøjtefri boringsnær beskyttelseszone (BNBO) omkring Bjellekær Kildeplads

Velkommen til orienteringsmøde om sprøjtefri boringsnær beskyttelseszone (BNBO) omkring Bjellekær Kildeplads Velkommen til orienteringsmøde om sprøjtefri boringsnær beskyttelseszone (BNBO) omkring Bjellekær Kildeplads Dagsorden Velkomst v/thomas Jakobsen, Egedal Kommune BNBO, - hvad er det og hvad betyder det

Læs mere

Koordinationsforum for grundvandsbeskyttelse. Ringe tirsdag den

Koordinationsforum for grundvandsbeskyttelse. Ringe tirsdag den Koordinationsforum for grundvandsbeskyttelse Ringe tirsdag den 03. 11. 2015. Dagsorden Velkomst og præsentation Forslag til indsatsplan - Odense Syd Den videre proces Pause Nye kortlægningsområder Nyborg

Læs mere

Grundvandskortlægning Nord- og Midtfalster Trin 1

Grundvandskortlægning Nord- og Midtfalster Trin 1 Miljøcenter Nykøbing Falster Grundvandskortlægning Nord- og Midtfalster Trin 1 Resumé November 2009 COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Miljøcenter

Læs mere

VANDFORSYNINGSPLAN Plandel

VANDFORSYNINGSPLAN Plandel ROSKILDE KOMMUNE VANDFORSYNINGSPLAN Plandel Oktober 2012 Kolofon Udarbejdet af: Roskilde Kommune Køgevej 80 4000 Roskilde Tlf. nr.: 4631 3000 E-mail: Roskilde Kommune@roskilde.dk Web: www.roskilde.dk Rapportens

Læs mere

GRØNT TEMA. Fra nedbør til råvand

GRØNT TEMA. Fra nedbør til råvand GRØNT TEMA Fra nedbør til råvand Her findes temaer om grundvand, kildeplads, indsatsplanlægning (grundvandsbeskyttelse), boringer, undersøgelser og oversigt over støtteordninger, landbrugets indsats m.m.

Læs mere

Notat om VVM-screening af ansøgning om vandindvindingstilladelse til Smedebakken Vandværk. Projektbeskrivelse

Notat om VVM-screening af ansøgning om vandindvindingstilladelse til Smedebakken Vandværk. Projektbeskrivelse Notat om VVM-screening af ansøgning om vandindvindingstilladelse til Smedebakken Vandværk Projektbeskrivelse Ansøger Stenlien Vandværk a.m.b.a. Anlæg Drikkevandsboringer med DGU nr. 200.1384, 200.2489,

Læs mere

Nr. Afsender Resumé af indkomne kommentar til forslag til Grundvandsbeskyttelsesplan for Sønderborg Øst

Nr. Afsender Resumé af indkomne kommentar til forslag til Grundvandsbeskyttelsesplan for Sønderborg Øst Opsummering af høringssvar til forslag til Plan for grundvandsbeskyttelse for Sønderborg Øst, med forvaltningens bemærkninger og henvisning til rettelser, som det har medført i den endelige plan Nr. Afsender

Læs mere

Forsyningernes forventninger til indsatsplaner

Forsyningernes forventninger til indsatsplaner Forsyningernes forventninger til indsatsplaner Natur og Miljø 2017 Christian Ammitsøe Disposition 1.Indsatsplaner i Odense Kommune Odense Vest 2.Finansiering 3.Konkrete formuleringer Nitrat Pesticider

Læs mere

594 Depot Klosterhede

594 Depot Klosterhede 594 Depot Klosterhede Indsatsplan februar 2011 Indsatsplan 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 0. FORORD...4 1. INDLEDNING...5 1.1 Baggrund...5 1.2 Hvad er en indsatsplan...6 1.3 Udarbejdelse af indsatsplanen...6 2.

Læs mere

Bilag til byrådsindstilling. Drikkevandsbeskyttelse - Opfølgning på Indsatsplan Beder

Bilag til byrådsindstilling. Drikkevandsbeskyttelse - Opfølgning på Indsatsplan Beder Bilag 4. Fund af pesticider Fra Dato Teknik og Miljø Klik her for at angive en dato. Bilag til byrådsindstilling. Drikkevandsbeskyttelse - Opfølgning på Indsatsplan Beder RESUMÉ En gennemgang af fund i

Læs mere

Bekendtgørelse om udpegning af drikkevandsressourcer

Bekendtgørelse om udpegning af drikkevandsressourcer Bekendtgørelse om udpegning af drikkevandsressourcer I medfør af 3, stk. 7, og 7 i lov nr. 571 af 24. juni 2005 om lov om ændring af lov om planlægning, som ændret ved lov nr. 571 af 9. juni 2006 samt

Læs mere