Indholdsfortegnelse. Repræsentantskabsmødet den 25. juni Hedeselskabets Museum... 12

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Indholdsfortegnelse. Repræsentantskabsmødet den 25. juni 2010... 4. Hedeselskabets Museum... 12"

Transkript

1 Fonden for Træer og Miljø

2 Indholdsfortegnelse Statue ved Hedeselskabet i Viborg af Enrico Mylius Dalgas, ingeniørofficer og pioner inden for opdyrkningen af den jyske hede. Foto: Lene Spies Tekst til omslag: Forside: Kongenshus Mindepark. Bagside: Kalkværket ved Mønsted Kalkgruber. Fotos af Lene Spies Repræsentantskabsmødet den 25. juni Hedeselskabets Museum Årsmødets ekskursion til Mønsted Kalkgruber og Kongenshus Mindepark De gamle træer er et nationalklenodie Vandstandsegen TV-optagelse i Gerlevparken Nye i repræsentantskabet Mindeord for landskabsarkitekt Jørn Palle Schmidt Udvalgte begivenheder i Fonden Personer og organisationer, der står bag Fonden Fondens årsmøde 2011 afholdes fredag, den 13. maj kl på Herregården Gunderslevholm ved Herlufmagle på Sjælland. Efter repræsentantskabsmødet vil der være lejlighed til at se og høre om godset Gunderslevholm og se den store park i det maleriske og ynde fulde landskab ved Susåen. Siden middelalderen har der været bebyggelse på stedet. Som en af de første ejere nævnes landsdommer Johannes Mogensen Grubbe som købte hovedgården i Han opførte formentlig borgen på banken, som imidlertid blev indtaget og ødelagt under en strid med Valdemar Atterdag i Program m.m. for årsmødet udsendes i marts måned. Udgivet af Fonden for Træer og Miljø Reg. nr. i Fondsregistret: Disposition / layout: Henni Steffensen Grafisk opsætning: LeneSpies.dk Tryk: Centraltrykkeriet Vordingborg A/S ISSN

3 Repræsentantskabsmøde 2010 Formandens beretning ved Erik Hoffmeyer Fredag den 25. juni 2010 i Hedeselskabet i Viborg Dagsorden 1. Velkomst 2. Valg af dirigent 3. Formandens beretning 4. Spørgsmål til beretningen 5. Regnskabet Spørgsmål til regnskabet 7. Valg til repræsentantskabet 8. Valg til forretningsudvalget 9. Eventuelt Repræsentantskabets formand, dr.polit. Erik Hoffmeyer bød velkommen til de ca. 45 deltagere, der var samlet i Hedeselskabets store mødelokale. Formand for forretningsudvalget Tove C. Asby blev valgt som dirigent. Det blev konstateret at repræsentantskabet var lovligt indkaldt, og at man var beslutningsdygtige. Til stede var: Fra Dansk Dendrologisk Forening: Erik Hoffmeyer, Niels Juhl Bundgaard Jensen og Jette Dahl Møller Fra Dansk Planteskoleejerforening: Torben Leisgaard Jensen Fra Det Danske Rosenselskab: Jens Riis Fra Det Kgl. Danske Haveselskab: Jørn Bendtz Hansen Fra Hedeselskabet: Christian Als Fra Kommunale Park- og Naturforvaltere: Hans Ove Pedersen Og af enkeltmedlemmer: Tove Christensen Asby, Jørgen Holm, Niels Riegels og Peter Wagner Afbud modtaget fra og fraværende: Fra Dansk Dendrologisk Forening: Anders Korsgaard Christensen, Erik Dahl Kjær og Hans Erik Lund Fra Danmarks Naturfredningsforening: Nora Skjernaa Hansen Fra Dansk Skovejerforening: Peter de Neergaard Fra Danske Anlægsgartnere: Leif Rasmussen Fra Danske Landskabsarkitekter: Lone van Deurs Fra Skov og Landskab, Københavns Universitet: Ole Rasmus Byrgesen Fra Skovhistorisk Selskab: Peter de Neergaard Fra Slots- og Ejendomsstyrelsen: Niels Mellergaard Foto: Lene Spies Først vil jeg rette en stor tak til Hedeselskabet og regionschef Christian Als, der velvilligt har stillet sig til rådighed med mødelokale, fremvisning af museet over hedens opdyrkning og gennemførelse af morgendagens ekskursion i og omkring Viborg. I november fik vi meddelelse om, at Poul Holm ikke havde klaret kampen mod kræften. Poul Holm sad som Danmarks Naturfredningsforenings repræsentant i forretningsudvalget i 9 år. Han engagerede sig hurtigt i opgaverne, og med sin faglige viden var det oplagt, at han påtog sig opgaver af juridisk og fredningsmæssig art. Poul var altid velforberedt og deltog ivrigt og livligt i møderne, og han var tillige en trofast dirigent ved Fondens repræsentantskabsmøder. Tidligere stadsgartner i Thisted Jakob Himmelstrup afgik ved døden kort før jul i Efter Jakob i 1995 gik på pension udførte han en del opgaver som konsulent til støtte for forretningsudvalgets bedømmelser af ansøgninger fra Jylland. Opgaven med fortsat at yde en indsats for træer og miljø til glæde i det jyske værdsatte han højt. Vi er ham meget taknemmelig for denne hjælp i vort arbejde. I Fondens årsskrift for 2009 bragte vi mindeord om både Poul Holm og Jakob Himmelstrup. Finanskrisen Selvom Fonden også er ramt af finanskrisen har vi i 2009 formået at støtte en del gode projekter rundt omkring i landet. Enkelte projekter havde fået tilsagn om vor økonomiske medvirken inden krisen, og vi har været i den heldige situation, at vi har kunnet opfylde vore forpligtelser. Der er en del projekter af kommunal eller anden offentlig karakter, som vi principielt ikke støtter. Men i flere landsbyer stiller kommunerne frijord til rådighed for borgerne, som derefter udarbejder projekter for at skabe lokalt sammenhold i naturen for alle aldre, bestræbelser for at bevare landsbypræget og gøre det grønt. Det er værdifuldt for Fonden at støtte dette både med rådgivning og økonomi. Vi har også i 2009 haft flere ansøgninger af denne type. Borgergruppen i Harken i Nordjylland Borgerne i Harken har i samarbejde med Hjørring Kommune og HedeDanmark udarbejdet projekt for tilplantning af et ca. 2 ha. stort område, som kommunen 4 5

4 Udsnit af oplevelsesskov i Lindknud. har stillet til rådighed for borgerne. Man vil hermed skabe bedre rammer for friluftsaktiviteter og give mulighed for oplevelser, sundhed og motion i det fri og skabe nye fællesskaber, som kan medvirke til at samle byen, der deles af hovedvejen mellem Ålborg og Hjørring. Man ønskede at plante en skov med forskellige træer, løvfældende og stedsegrønne, forskellige buske og gamle sorter af frugttræer. Der er stisystem med græs til motions- og oplevelsesrute i naturen samt handicapvenlige stier. Opsætning af plancher over de forskellige træsorter og indretning af bålplads samt handicapvenlige borde og bænke er også på ønskelisten. Det omfattende projekt er hovedsagelig støttet af Landsbyrådet, Hjørring Kommune, og Friluftsrådet. Der lægges en hel del frivilligt arbejde fra borgerne i forbindelse med plantning. Fonden fandt projektet støtteværdigt og besluttede at give de kr. der manglede for at der kunne plantes de ønskede træer. Lindknud Lokalråd Et lignende projekt, der ønskede støtte, kom fra Lindknud Lokalråd ved Brørup. Her ville man tilplante et område på 4,5 ha beliggende tæt ved skole og idrætshal. Der plantes træer og buske der repræsenterer Norden i små lunde. Det vil give de besøgende et kendskab til Nordens træsorter bl.a. kan skoletjenesten bruge det i undervisningssammenhæng. Finansieringen af oplevelsesskoven sker også her hovedsagelig med støtte fra Landsbyrådet, Vejen Kommune og Friluftsrådet. Lokale virksomheder og foreninger samt frivilligt arbejde bidrager med en stor andel af det samlede budget på 2,3 mio. kr. Forretningsudvalget besluttede at give kr. til projektet. På nuværende tidspunkt ved vi, at indvielsen af skoven fandt sted i begyndelsen af juni måned her i 2010 og at skilte er hentet ned fra Fondens hjemmeside og placeret ved de respektive træarter i Lindknud. I 2006 lod forretningsudvalget fremstille skilte med oplysninger, der kortfattet og præcist fortæller om de vigtigste egenskaber ved de mest almindelige danske træer. Skiltene findes i elektronisk form på Fondens hjemmeside, der er tilgængelig fra computeren derhjemme. I Gerlevparken er skiltene opsat ved de forskellige træarter, og de er på den måde med til at gøre besøget her yderligere interessant. Det er derfor en stor glæde for os at vide, at projekter vi støtter rundt i landet gør brug af dette materiale og dermed fremmer kendskabet til træerne omkring os. Kirsebærfestival i Kerteminde Foreningen for Kunst og Kultur i Kerteminde står bag Kerteminde Kirsebærfestival, der har eksisteret nu i fire år og udviklet sig til en stor begivenhed der nyder større og større bevågenhed og man ønsker indenfor kort tid at gøre den landskendt. Festivalens koncept er unikt, idet den er bygget op omkring et bredt indhold under betegnelsen Se, lyt og smag, og nøgleordet er god kvalitet. Se kæler for øjet bl.a. ved at betragte kunst, Lyt bidrager med musik i flere variationer og Smag appellerer til ganen med fødevaremarked og god mad. Man ønsker at gøre Kerteminde kendt som Kirsebærbyen. En af ideerne til at nå dette mål er at synliggøre Kerteminde med kirsebærtræer og etablere en slags byportaler ved de tre indfaldsveje, hvor der plantes fem store træer i hver vejside. Fonden støttede projektet med 30 fyldtblomstret fuglekirsebær. Skringstrupborgerne i Ndr. Skringstrup ved Skals Første etape af etablering af landsbyparken i Skringstrup ved Skals støttede Fonden i 2006 med tildeling af træer til det 1 hektar store areal. Borgerne havde fået overdraget arealet af Møldrup Kommune. Arealet støder bl.a. op mod Himmerlandsstien, en gang og cykelsti, der er anlagt på den tidligere Viborg-Løgstør jernbane. En del af arealet forbliver grønt område med mulighed for boldspil m.m. Parken benyttes udover byens borgere også af turister, der kommer forbi på stien. I 2009 ønskede man at fuldføre planerne og søgte igen Fonden om støtte til enkelte større solitære træer, blomstrende buske og diverse frugttræer. Projektet var også denne gang udarbejdet af HedeDanmark og Fonden støttede med tildelingen af planterne. kirsebærtræ i Kerteminde. 6 7 Plantning af

5 Plan over Gerlevparkens samlinger Betaniahjemmet Fra Betaniahjemmet på Frederiksberg, der er et hjem for ældre borgere, modtog Fonden en ansøgning om støtte til projektet Grønt er godt for øjnene og sjælen. Ideen til projektet udspringer af gentagne opfordringer fra beboerne om at kunne komme lidt ud. Man besluttede da at anlægge en kombineret genoptrænings- og sansehave til brug for alle hjemmets beboere, og dermed mulighed for at opleve miljøet udenfor. Hjemmet har mange demente beboere for hvem genoptræning og ophold i haven er af stor betydning. Fonden har tidligere medvirket ved etablering af en sansehave for senile demente beboere i Vejlby ved Århus. Erfaringer herfra viser, at de demente er mere trygge ved ophold i haven og man har f.eks. kunnet nedsætte medicinforbruget. Vi havde netop modtaget et større gavebeløb fra en frederiksberg-borger og forretningsudvalget besluttede med disse midler at støtte projektet. Tove C. Asby indledte samarbejde med hjemmet og haven blev anlagt i efteråret Hornbæk Vandværk Hornbæk Vandværk købte i 1941 Hornbæk Sø for at bevare søens storslåede natur som værn mod private interesser. Lige siden har de vedligeholdt og plejet beplantningen og den offentlige sti rundt om søen til stor tilfredshed for byens borgere og de mange turister, der hvert år besøger Hornbæk. En gang årligt rådgiver stadsgartner i Helsingør Kommune Christian Vang Christensen men hensyn til naturplejen. De årlige omkostninger til denne pleje ligger i størrelsesordenen kr. Herved sikres en tilfredsstillende vedligeholdelse og værn om søen efter krav fra fredningsmyndighederne og i offentlighedens interesser. I 2008 blev det besluttet at fælde fire syge træer og genplante med 4-5 meter høje rødege. Forretningsudvalget støttede med kr. til indkøb af træerne. Ordrupgaard Museum I en ansøgning vi modtog fra Ordrupgaard lød det, at museet er som alle andre museer mere og mere trængt rent økonomisk, og at det desværre går ud over blandt andet havens vedligeholdelse og især fornyelse. Aktuelt var der brug for at udskifte tre tjørn ved hovedindgangen. Tove C. Asby besøgte sammen med anlægsgartner Jens Cramer Kristensen museet, og forretningsudvalget besluttede derefter at tildele museet de tre store rødtjørne samt plantningen af dem. Gerlevparken Der er i de senere år udført store beskæringsarbejder i de levende hegn omkring parken og i det område, som vi kalder Den gamle skov. I samlingen af Valdemar Petersens historiske roser er der foretaget en kraftig beskæring af flere af de gamle sorter og selve rosenaksen med de store buskroser er skåret tilbage. I Den danske Træsamling er det nu, hvor samlingen er godt 25 år gammel, snart tiden til at tynde lidt i nogle af skovtyperne, således at de enkelte arter fortsat kan udvikle sig i deres naturlige form. Det er et arbejde, som nu vil blive indledt med hjælp fra anlægsgartner Jens Cramer Kristensen, som fortsat har vedligeholdelsen af Gerlevparken. Vi har stadig også firbenede hjælpere i Gerlevparken, idet vi i indhegnede folde har forskellige mindre racer af kødkvæg til at holde græs og opvækst nede. Tidligere havde vi også heste på den åbne slette, men desværre har heste en kedelig forsmag for at bide barken af egetræer, så hestene er sat på porten. I stedet må arealet et par gange om året slås med maskine. Vi retter en stor tak til alle, der økonomisk i årets løb har støttet Fondens arbejde. Det være sig andre fonde og legater samt Støttekredsens medlemmer. Trods de økonomisk trange tider, vi nu oplever, er vi stadig i stand til at dække vor administrationsomkostninger af egne midler, således at al støtte går til uddeling af træer og buske samt videreudvikling af Gerlevparkens samlinger. Rådgivning til projekter udføres vederlagsfri af fagfolk, der er tilknyttet Fonden. Også en stor tak til Frederikssund Kommune, der støtter os med økonomien i forbindelse med vedligeholdelse af rosensamlingerne. Det er vort indtryk, at parken besøges af mange af kommunens borgere og mange rosenentusiaster lægger vejen forbi. En tak til anlægsgartnermestrene Jens Cramer Kristensen og Knud Riise-Bundgaard for deres indsats i Gerlevparken, samt tak til Willy Jørgensen og hans søn Jens Jørgensen der holder et skarpt øje med, hvad der foregår i og omkring parken, også med hensyn til de græssende dyr. Det er dejligt at vide, at vi aldrig får et nej, når vi ringer til Willy og beder ham om hjælp til løsning af et eller andet problem i week-enderne. Tak for det Også en tak til Lene Spies, der nu på 12. år uden beregning har stået for den grafiske opsætning og udvikling af vort årsskrift, som vi modtager meget anerkendelse for. Endelig en stor tak til forretningsudvalget, der på deres møder træffer de nødvendige beslutninger til gennemførelse af fondens formål. Den kommende tid vil give Parkering 2 Information 3 Festplads 4 Gravhøj 5 Tjørnehave 6 Sø og åløb 7 Historisk rosensamling 8 Poulsen Roser 9 Udsigtssted 10 Frugthave 11 Den Danske Træsamling andre muligheder, nye visioner tilpasset økonomien. Da man ved stiftelsen i 1974 udformede fundatsen, blev der givet så vide rammer for Fondens formål, at forretningsudvalget nok skal finde områder, hvor vi kan markere os og gøre en forskel. Tak til Henni i sekretariatet, der holder sammen på os alle. 8 9

6 Kongehyldningsmonumentet i Viborg, der forestiller Dronning Margrethe den Første og Erik af Pommern. Skulpturen er udført af Axel Poulsen og opstillet ved Gammeltorv i Regnskabet 2009 Regnskabet blev gennemgået af sekretariats leder Henni Steffensen. Årsrapporten 2009 er udsendt til repræsentantskabets medlemmer inden mødet. Den internationale finanskrise har også haft indflydelse på Fondens økonomi i regnskabsåret. Afkastet af de værdipapirer (finansielle indtægter), der udgør den bundne kapital, på kr udgør størstedelen af de samlede indtægter. Dette afkast er halveret i forhold til 2008, hvor det udgjorde kr Regnskabet udviser et underskud på kr og en egenkapital på kr Regnskabet for 2008 udviste et overskud på kr , der blev overført til regnskabsåret Det er dog glædeligt, at vi i 2010 har støtte projekter med uddelinger for kr Regnskabet er revideret af Revisionsfirmaet A. Rolf Larsen, statsautoriserede revisorer A/S. Konklusionen på revisorpåtegningen er: Det er vor opfattelse, at årsregnskabet giver et retvisende billede af Fondens aktiver, passiver og finansielle stilling pr. 31. december 2009 samt at resultatet af Fondens aktiviteter for regnskabsåret 1. januar til 31. december 2009 er i overensstemmelse med årsregnskabsloven. Valg til repræsentantskabet 2010 er et af de år, hvor mange medlemmer af repræsentantskabet er på valg. Medlemmerne vælges for en periode på 4 år og kan modtage genvalg. 15 medlemmer var på valg som følger: Fra Dansk Dendrologisk Forening: Anders Korsgaard Christensen, Erik Dahl Kjær og Niels Juhl Bundgaard Jensen, der alle modtog genvalg. Jerry W. Leverens er flyttet fra Danmark og kan således ikke være i repræsentantskabet. Som nyt medlem vælges Hans Erik Lund Fra Danmarks Naturfredningsforening: Efter Poul Holms død i 2009 vælges Nora Skjernaa Hansen som nyt medlem Fra Dansk Planteskoleejerforening: Torben Leisgaard Jensen modtog genvalg Fra Danske Anlægsgartnermestre: Leif Rasmussen modtog genvalg Fra Det Kgl. Danske Haveselskab: Jørn Bendtz Hansen modtog genvalg Fra Kommunale Park- og Naturforvaltere: Hans Ove Pedersen modtog genvalg Fra Skov og Landskab, Københavns Universitet: Ole R. Byrgesen modtog genvalg Fra Skovhistorisk Selskab: Peter de Neergaard modtog genvalg Enkeltmedlemmer: Alle fire enkeltmedlemmer Tove C. Asby, Jørgen Holm, Niels Riegels og Peter Wagner var på valg og modtog genvalg. Valg til forretningsudvalget Ifølge fundatsen vælges forretningsudvalget af repræsentantskabets midte for et år ad gangen med mulighed for genvalg. Udvalget kan bestå af 3-6 medlemmer. Udvalget består i dag af: Tove C. Asby, Jette Dahl Møller, Lone van Deurs, Erik Dahl Kjær, der alle har ønsket at modtage genvalg for en ny periode. Efter Poul Holms død ønsker udvalget et nyt femte medlem og peger på Niels Mellergaard fra Slots- og Ejendomsstyrelsen, der har sagt ja til at indtræde i udvalget. Valget blev godkendt. Efter valget til forretningsudvalget fik formand for udvalget Tove C. Asby ordet. Hun takkede for valget eller genvalget og takkede de øvrige medlemmer for deres indsats og villighed til genvalg. Vi glæder os over, at slotshavechef Niels Mellergaard fra Slots- og Ejendomsstyrelsen har sagt ja til at indtræde i forretningsudvalget efter Poul Holms død. Forretningsudvalget holder møde en gang hver måned (undtagen juli måned). Her træffes de nødvendige foranstaltninger til gennemførelse af fondens formål. Også en tak til repræsentantskabets formand Erik Hoffmeyer, der deltager i alle disse møder. Tak til Henni Steffensen for indsatsen i sekretariatet, og tak til Lene Spies for hjælpen ved fremstillingen af årsskriftet. Der var ikke indkommet forslag til punktet eventuelt og dirigenten konstaterede, at dagsordenen var udtømt og takkede for god ro og orden. Erik Hoffmeyer takkede herefter dirigenten for god ledelse af mødet og gav ordet til regionschef Christian Als fra Hedeselskabet, der da indledte den interessante rundvisning. Deltagerne deltog om aftenen i et hyggeligt fællesarrangement på Golf Hotel Viborg. Foto: Lene Spies 10 11

7 Hedeselskabet Christian Als fortæller om diverse redskabet og maskiner i Hedeselskabets Museum. Regionschef Christian Als fortalte om Hedeselskabets arbejde og viste rundt i og uden for selskabets bygninger Rundvisning i Hedeselskabets bygning, parkanlæg og museum. Med uddrag fra: Af Henni Steffensen Fotos: Lene Spies Efter repræsentantskabsmødet i Hedeselskabets mødelokale viste regionchef Christian Als os rundt i den smukke, imponerende bygning, og i det store kuperede parkanlæg med en flot udsigt ned over søerne og Viborg by. Vi sluttede eftermiddagen i selskabets museum, hvor vi stiftede nærmere bekendskab med dette spændende stykke danmarkshistorie. Hedens opdyrkning var ikke blot en kraftpræstation af de mennesker, der brød alen (hedejorden), fjernede sten fra markerne og spredte den tunge mergel. I 1866 tog en gruppe fremsynede mænd med ingeniørofficer Enrico Mylius Dalgas i spidsen et initiativ, der skulle få stor betydning for udviklingen af det danske samfund, som vi kender det i dag. Med stiftelsen af Det danske Hedeselskab blev grunden lagt til en virksomhed, der fra begyndelsen gjorde en stor indsats for frugtbargørelse af de danske heder, hvilket er baggrunden for selskabets navn. Siden da har selskabet udviklet sig i takt med den samfundsmæssige udvikling og er i dag en af de førende virksomheder på natur-, miljø- og energiområdet i Danmark og internationalt. Hedeselskabets rødder strækker sig tilbage til en brydningstid med mange nye tanker, et stærkt engagement i samfundet og en betydelig udvikling af viden og teknologi. I Hedeselskabet er vi stolte over selskabets historie og står ved de værdier, der dannede udgangspunkt for etableringen af selskabet for over 140 år siden, og vi vil fortsætte selskabets udvikling i den samme ånd. Formålsparagraf Hedeselskabet arbejder aktivt med at forbedre bo- og levevilkårene primært i landområderne og med at udnytte naturressourcer til gavn for samfundet. Perioden Med 1930 ernes økonomiske krise udviklede Hedeselskabets aktiviteter sig i retning af samfundsnyttige, beskæftigelsesfremmende arbejder. Der blev ydet ekstra statslige tilskud, hvis der blev anvendt arbejdsløse til mosekultivering og tørveproduktion, mergling, etablering af diger, afvanding og plantning. På plantningsområdet fik aktiviteten betegnelsen Det Flyvende Korps, der etablerede omfattende læplantninger, og en tilsvarende aktivitet fandt sted på plantageområdet. Under krigen kom Hedeselskabet til at spille en vigtig rolle som direktorat på tørveområdet, idet selskabet administrerede statens anlægs- og driftslån til tørveproduktion. Selskabet udførte desuden kontrol af tørvenes brændselsværdi med henblik på prissætning af tørvene. I Hedeselskabets Laboratorium - der var etableret i blev analyser af tørv og brunkul en betydelig aktivitet. Hovedemnerne i museet er: Hedeselskabets historie hedeopdyrkning plantagedrift og læplantning mergling jordbundsundersøgelser moseindustri og landindvinding Tak til Hedeselskabet og regionschef Christian Als for den store gæstfrihed i forbindelse med årsmødet i Viborg. Model af en tørvemose. Hedeselskabets laboratorium

8 Mønsted Kalkgruber Mønsted Kalkgruber er de største sammenhængende kalkgruber i verden med omkring 60 km minegange i op til seks etager. Nogle af gangene er så store som domkirker, mens andre er så lave, at en voksen mand ikke kan stå oprejst. De ældste af gangene er udhugget for mere end 700 år siden. Da beboerne i Mønsted blev kristne for mere end år siden, fik de samtidig et nyt bierhverv kalkbrydning og kalkbrænding. Til den nye religion hørte der kirker, og de skulle helst bygges af sten. Den lim, der bandt stenene sammen, var brændt kalk læsket til mørtel et nyt byggemateriale i Danmark. Under markerne ved Mønsted var der kalk, tidligere en unyttig sten, men nu en kilde til indtægt. I løbet af 200 år blev der bygget mere end stenkirker. Byggeriet gav startskuddet til kalkindustrien i Mønsted, og produktionen hørte først op i Mønsteds nære beliggenhed til Viborg by med dengang 12 sognekirker, en domkirke, klostre, en byggelysten biskop og et rigt borgerskab betød, at Mønsted altid havde kunder til den brændte kalk, en nødvendighed for en stabil produktion. Da Viborg i 1500-tallet mistede pusten, havde Mønsted for længst fundet et større marked. Produktionen var på sit højeste i 1860 erne og der blev fra Mønsted og nabobyen Daugbjerg årligt kørt godt 3000 vognlæs brændt kalk ud til forbrugere i hele Jylland. Filmfremvisning direkte på væggen i Mønsted Kalkgruber Kalken blev brændt i skaktovne, en bred skorsten der kunne være 5 m høj og 4 m bred. Så længe der var skov ved Mønsted, fyrede man med træ, men allerede i 1500-tallet var skoven borte og man måtte derfor fyre med lyng fra den store Alhede. I 1981 købte violinisten Anker Buch kalkgruberne og åbnede stedet for besøgende og for at holde koncerter under jorden. En tradition der stadig lever. I 1997 købte Skov- og Naturstyrelsen Mønsted Kalkgruber bl.a. for at sikre de betydelige kulturhistoriske, friluftsmæssige og geologiske interesser, der er knyttet til stedet. Og for at bevare gruberne som det mest betydningsfulde overvintringssted for flagermus i Europa. Der overvintrer ca flagermus i kalkgruberne. Årsmødedeltagerne lytter interesseret til beretningen om Mønsted Kalkgruber 14 15

9 Der står 39 herredssten, der er omgivet af sognesten med navnene på ca hedeopdyrkere samt deres hustruer. Fotos: Lene Spies Kongenshus Mindepark Kongenshus historie er historien om opdyrkningen af det danske hedelandskab. Ved slutningen af 1700-tallet var næsten 1 million hektar af Danmarks areal dækket af lynghede. Enkelte steder var nærmest som en ubeboet vildmark. De store heder, også kaldet almindinger, var efter gammel retsopfattelse krongods. Når en gård blev øde, hjemfaldt den til kongen. Heden på Kongenshus er en del af den store Alhede, som var kongelig vildtbane. Forsøgene på at forvandle heden til frugtbar landbrugsjord indledtes i Kong Frederik V udstedte en forordning, der bl.a. lovede skattefrihed, fritagelse for udskrivning til militæret samt andre fordele for dem, der havde mod på at opdyrke heden. Det var dog ikke før 1751, hvor kongen kom med en ny forordning, der for alvor begyndte at ske noget. På dette tidspunkt havde de første danske aviser set dagens lys, og dermed fik denne nye forordning langt større opmærksomhed end den første. Da opdyrkningen af heden rigtig satte ind i slutningen af 1800tallet blev begæret efter kornjord så stort, at hedefredningerne blev nødvendige for, at de kommende generationer kunne se, hvordan landet så ud, da lyngen gjorde Jylland til det mørke fastland. Der er et utal af billeder fra gammel tid, der viser landet som det var dengang jydepottemændene sled sig frem gennem lyngen, mens Blicher sludrede med sine tatere på toppen af hedebakkerne. Det er ufattelige store ting, der er sket. Det er ikke et enkelt sogn, der er tale om, det er heller ikke et amt, der havde rigeligt med lyng. Det er nærmest i alle jyske amter lysten til kampen mod arvefjenden vågnede. Det er hedens egne folk der gjorde det, og ingen andre kunne have gjort det. Det var hedebondens eksistens det drejede sig om, og han forstod sin besøgelsestid. Det største under er ikke, at heden er blevet til agerland. Det store og uforklarlige ligger i, at hedebonden skabte sig selv om fra grunden af sin livsform, sit arbejde, sine vaner, sit levesæt. Han begyndte opgøret med sig selv, da han havde erkendt varslernes rigtighed. Mindeparkens historie i nyere tid Kongenshus Mindepark for Hedens Opdyrkere har til formål at sætte et minde for hedens opdyrkere, som forvandlede den hårde jord til frugtbart agerland. Folketingsmand og formand for Hedebrugets bestyrelse Laust Nielsen luftede i 1934 ideen om at oprette en mindepark for hedens opdyrkere. Hedeselskabet og Hedebruget tog ideen op og den 11. december 1937 kunne alle landets aviser berette om selskabets planer om realiseringen af en mindepark. Midlerne til oprettelsen af mindeparken skulle findes via en landsdækkende indsamling således at der kunn købes egnede arealer. Flere arealer var på tale deriblandt Kongenshus, men området tilhørte grosserer Charles H. Christensen fra København og var ikke til salg. Charles H. Christensen dør imidlertid i 1940, og eksekutorerne efter boet beslutter året efter at sælge Kongenshus til A/S Jydsk Landvinding, som derefter tilbyder arealerne til mindeparkkomiteen til den samme pris, som de havde erhvervet jorden for ca kr. Gennem statstilskud, bidrag fra Viborg Kommune, Hedeselskabet, Hedebruget samt landsindsamlingen blev der indsamlet kr. og i 1942 kunne man oprette den selvejende institution Kongenshus Mindepark for Hedens Opdyrkere hektar hede blev fredet og planlægningen af mindeparken gik i gang. Området med de mange mindesten m.m. blev indrettet af landskabsarkitekt C.Th. Sørensen, og den blev indviet den 10. juni 1953 af Kong Frederik IX og Dronning Ingrid. I 1974 blev der bygget et museum i forbindelse med mindeparken. Museet kom udover hedens pionerer også til at omfatte hedens dyre- og planteliv. 25 år efter indvielsen i 1978 har ca. 1 million mennesker besøgt Kongenshus Mindepark. I 2005 åbnede mindeparken dørene op til et nyt og moderne naturcenter, hvor besøgende kan få et indblik i hedens natur- og kulturhistorie

10 De gamle træer er et nationalklenodie Af Nora Skjernaa Hansen, Danmarks Naturfredningsforening Gamle og store træer er fantastiske, det er de fleste enige om. Alligevel bliver det stadig færre af de rigtige kæmper. Det er i hvert fald min påstand, der er nemlig så vidt vides ingen som har et egentligt overblik over situationen. Både i byerne og i det åbne land fældes mange træer for at forenkle byggerier og parkeringsforhold, for at få nogle kvadratmeter dyrkningsjord mere eller fordi nogen, mere eller mindre veldokumenteret, mener, at de kan udgøre en risiko for forbipasserende. I skovene kan træerne også blive fældet, men her er problemet snarere at gamle træer, der har stået frit i flere hundrede år, nu gror til og langsomt kvæles. Der findes heldigvis stadig nogle store, gamle træer i Danmark, og det kan vi bl.a. takke ejerne for. De har passet på dem og skånet dem fra motorsaven i flere generationer. Disse træer har stor værdi, både kulturelt og æstetisk og ikke mindst udgør disse træer de sidste levesteder for en lang række truede svampe, insekter, fugle og andre organismer. Der er mange gode grunde til at passe på de store, gamle og særlige træer. Gamle træer i skove, parker, på åbne marker og i haver er magneter for en mangfoldighed af liv. De gamle træer fungerer som både bolig og forrådskammer. Mange sjældne arter af insekter og svampe findes kun og kan kun bibeholdes i gamle træmiljøer. En indsats for at bevare disse træer er derfor en langsigtet satsning på biodiversitet i overensstemmelse med biodiversitetskonventionens mål om at stoppe nedgangen i biologisk mangfoldighed. Samtidig kan træerne fortælle spændende historier. Mest liv i de gamle og døde Det er ikke alle store træer, der er gamle, og det er slet ikke alle gamle træer, der er store. Det kommer helt an på, hvordan træet har haft det i løbet af sit liv. Hvis det har stået åbent på god jord med næring og tilstrækkeligt vand, så bliver det hurtigt stort. Det kommer naturligvis også an på, hvilken træart det er. Kæmpetræer er fascinerende på mange måder, men for naturen er de gamle træer allermest værdifulde. Også selv om det pågældende træ har levet et hårdt liv og ikke er blevet ret stort og måske faktisk kun lige klarer at holde sig levende. Hvis træet er blevet hult eller har døde grene, er der nemlig meget større sandsynlighed for, at der lever sjældne arter af insekter, svampe, mosser, laver og visse pattedyr i og på træet, end hvis træet er helt frisk. Det skyldes, at hullerne i træet samt blottet ved og dødt ved er levested for arter, som behøver disse helt særlige forhold. Det er som regel rigtig gamle træer, der i deres pensionsalder begynder at få sådanne skavanker. Gamle træer får også en helt anden og grovere bark, som giver liv til mange organismer. Størrelsen kan også tilføre ekstra naturværdi, fordi et tykt og stort træ har plads til redehuller og store rovfuglereder. Egetræer vinder konkurrencen om flest arter knyttet til træet (over 1000), og det vinder også alderskonkurrencen (mere end 1000 år). Et egetræ, som får lov til at vokse sig rigtig stort og livskraftigt og langsomt blive gammelt og forfalder gennem flere hundrede år, repræsenterer en helt unik tidsmæssig kontinuitet, som gør det til et perfekt levested for arter, der ikke ret gerne flytter til nye steder. Egetræer af en vis størrelse har så furet en bark, at det i sig selv giver leve- og gemmesteder til tusindvis af insekter af mange forskellige slags. Om vinteren vil fugle som mejser, træløbere og fuglekonger afsøge de fleste af disse gemmesteder for at finde mad. Når et træ er dødt, har det stadig stor værdi for naturen. Derfor bør det få lov til at blive stående eller liggende som et monument over fortiden og ikke mindst som hjem for svampe, insekter, fugle osv. I parken ved Vildmosecentret sydøst for Ålborg står et asketræ. Træet er imponerende bare i kraft af sin størrelse, det måler ca. 5,6 meter i omkreds, men det helt specielle og fantastiske ved træet er, at børn (og små voksne) kan kravle ind i en hule under træet gennem et relativt lille hul ved træets fod. Træet er 250 år gammelt

11 Træerne lokker til aktivititet Mange træer har stor æstetisk eller kulturel værdi. Træer kan opleves som særlige og værdifulde pga. deres størrelse, historie, udseende eller beliggenhed. Træer giver boligområder og landskaber karakter. Egetræets brede grønne krone giver den gule bølgende kornmark et ekstra pift, og torvet får sin charme fra det store linde- eller kastanjetræ i midten. Træer i byerne Bytræer opfattes som meget værdifulde af mange mennesker og medvirker til at skabe attraktive byer. Træerne sociale værdier består bl.a. i at: Et træ opfattes som besjælet. Et træs livstid passer (rimeligt) med menneskers. Et træ giver stabilitet, fordi det bliver stående. Et træ giver en plads identitet og gør det til et sted. Hvis vi fjerner træet, ophører det med at være et sted. Et træ opfattes som et sendebud fra skoven. Træer har desuden en række generelle egenskaber, som især er værdifulde i byerne. 85 procent af Danmarks befolkning bor i byerne, der dækker 10 procent af landets areal. For eksempel binder træerne støv, som ellers generer lungerne, de forhindrer oversvømmelser ved at opsuge regnvand, de bremser vinden, så gaden eller pladsen er behagelig at være på, og de sænker temperaturen gennem fordampning og skygge, så man kan holde ud at opholde sig i byen under hedebølger. Forskning har vist, at 10 procent mere grønt i byen kan opveje den temperaturstigning, som forventes på grund af klimaændringerne og som nok bliver dobbelt så stor i byerne som på landet. Mytisk aura omkring de store gamle træer Der har altid været og vil altid være en vis mytisk aura omkring de store, gamle træer. Vi fascineres af dem og drages af tanken om, hvor meget træet har været vidne til gennem de mange år, det har levet. Træernes størrelse fascinerer i lige så høj grad; disse kæmpestore væsner kan nærmest give en form for ærefrygt. En del træer rundt om i landet har kærlighedshistorier knyttet til sig. Den lodne bøg på Als er en ejendommelig knudret, gammel bøg, som ifølge sagnet dannede kulisse til et drama om et ungt par der ikke måtte få hinanden. Hertugen af Nordborg ville skyde sin væbner, der havde holdt stævnemøde med hans datter netop ved den lodne bøg. Hertugen skød dog for højt og toppen af træet faldt ned. En løn ved Varnæs Kirke, ikke langt fra Sønderborg, er knyttet til et mangeårigt drama om to elskende der aldrig fik hinanden. Historien endte med at de begge blev begravet under lønnen og på den måde blev forenet i graven. Det siges, at lønnen stadig sørger så meget over parrets triste skæbne, at der altid står vand i en hulning på træet, og at vandet har en særlig kraft. Træer har også mange nutidige sociale værdier. For eksempel har rigtig mange børn klatretræer i haven eller i skoven, eller måske træhuler, som de har bygget sammen med en voksen. Nogle børnehaver har endda klatretræer og huler, som hele børnehaven benytter. I daginstitutioner benytter man også tit store træer som mål for ture. Disse træer danner baggrund for en masse gode oplevelser og historier. En nyere tradition er de såkaldte suttetræer. Når et barn er blevet gammelt nok til ikke længere at bruge sut, tager forældrene eller vuggestuen barnet med til suttetræet, hvor suttene hænges på grenene. Denne handling er som regel definitiv, og træet overtager derefter sutteriet, på samme måde som man mente de helbredende træer gjorde det med sygdomme i gamle dage. Se en masse forslag til spændende aktiviteter med træer på Rekordtræer Et træ behøver ikke være det største eller det ældste for at være værdifuldt, men mange synes alligevel det er sjovt at jage rekorder. Et rekordtræ kan f.eks. bedømmes på dets højde og tykkelse. Danmarks højeste træ, en douglasgran, blev sidst målt i efteråret Da var den 51,6 meter høj eller cirka halvanden gange højere end Rundetårn. Træet vokser i Silkeborgskovene og blev plantet i 1895, hvilket betyder, at det stadig er i sin bedste alder. Efter skovfogedens opfattelse har træet mulighed for at gro til det bliver omkring 200 år gammelt. Træet vokser omtrent 28 cm på et år, så det kan nå at blive meget højere. De tykkeste træer i Danmark er egetræerne, og det tykkeste træ er Kongeegen i Jægerspris Nordskov i Nordsjælland. Omkredsen af træet var engang 14 meter, men 20 21

12 i dag er der kun en skal af træet tilbage. Det lever dog stadig, men er ikke særlig højt, kun 17 meter. Det er så stort, at der kan stå 30 børn derinde, men det må man ikke længere. Træet er nu så skrøbeligt, at det ikke kan holde til at blive krammet. Det er dog absolut stadig et besøg værd. Træernes beskyttelse De allerfleste træer er ikke beskyttede. De kan frit fældes uden hensyn til natur- og kulturværdier. Der er dog enkelte undtagelser. Gennem 70 år har det været muligt at frede træer og trægrupper. Det har DN taget initiativ til i en lang række tilfælde. Fredning er dog en omstændelig proces, som kræver mange ressourcer både i DN og hos myndighederne. Derfor sker fredning af enkelttræer nu kun i ganske særlige tilfælde. Træer kan også være beskyttet gennem en tinglysning på ejendommen om beskyttelse. Det er kun ejerne selv, som kan beslutte at foretage en tinglysning, som sker via kommunen. Kommuner kan have specielle regler som beskytter træer (i byen) generelt, f.eks. træer over en vis alder eller størrelse eller visse specifikke træer. Sådanne regler kan også indgå i lokalplaner. Træer med reder og huller for visse fuglearter må ikke fældes i yngletiden. Træer med ørnereder er beskyttede mod fældning hele året se mere på Træer som er levested for visse særligt beskyttede arter, f.eks. alle flagermus-arter og eremit-billen skal vurderes særligt inden der kan gives tilladelse til fældning. Skov er beskyttet som skov. Der skal tilladelse til for at fjerne fredskov, som udgør ca. 85 % af skovene, og der vil så blive krævet plantning af erstatningsskov. Almindelig skovdrift med fældning af træer og plantning eller såning af nye træer er tilladt. Ydre skovbryn af løvtræer og buske skal bevares. Det samme gælder udpegede bevaringsværdige egekrat. Men de enkelte træer i skovene er altså ikke beskyttede. Alléer og levende hegn er ikke beskyttede, med mindre de indgår i en fredning. Træer som knyttes til folketro (såkaldte sagntræer) kan beskyttes gennem museumsloven, men der er kun ni sådanne træer, ifølge Kulturarvsstyrelsen. Gode råd til ejerne Staten og kommunerne kan udarbejde strategier for at udpege og bevare store, gamle og særlige træer på deres arealer. Staten kan desuden skæve til andre lande, f.eks. Sverige, og starte et landsdækkende indsatsprogram for beskyttelsesværdige træer. Kommunerne kan også indføre specifikke lokaltilpassede regler og mål; som på Frederiksberg, hvor alle boliger skal have udsigt til et træ, og det kræver tilladelse at fælde træer ældre end 25 år. Kommunale forvaltninger kan uddanne personalet i hensyn til gamle træer og vurdering af deres værdier og stabilitet. Træer skal have vand og luftig jord for at trives og stammen skal beskyttes mod skader. Derfor bør parkering helt op til træerne forhindres, ligesom asfaltering og kørsel helt tæt på træerne bør undgås. Samt naturligvis gravning i rodzonen. Det handler om planlægning, forvaltning og vilkår i tilladelser til byggeri. Landmænd bør undgå at pløje og køre med tunge maskiner inden for træernes rodzone. Det gælder både fritstående træer og levende hegn med værdifulde træer. Rodzonen er mindst lige så bred som kronen. Træerne har ganske vist de fleste rødder dybt ned i jorden, men finrødderne breder sig ud tæt ved overfladen og træet kan ikke lide at blive trampet på tæerne. Haveejere kan sørge for at træer, der kan blive store og gamle plantes, hvor der er god plads til dem. Beslutninger om at fælde træer på grund af skygge eller ned

13 Lunds Kommune i Skåne har mærket 700 evighedstræer i kommunen. faldende blade/nåle bør overvejes grundigt. Træet er måske med til at skabe karakter for hele kvarteret. I mange tilfælde kan problemet klares med en beskæring af træet. Korrekt beskårede træer kan ofte blive meget gamle og kan være vært for mange truede og spændende organismer. Skovejere til ældre skove har ofte skånet gamle og markante træer i forbindelse med foryngelse af skoven. De står så tilbage i skovbryn, ved vejkryds eller inde i bevoksninger af yngre træer. Skovejerne kan gavne disse træer ved at rydde opvækst omkring dem, så de får lys og vand. Især egetræer er følsomme overfor at gro til i gran eller bøg. Skovejere kan udvælge et antal evighedstræer, som skal have lov at blive så gamle som mulige og derefter stå og ligge til naturligt henfald. Nogle træer, især egetræer, kan blive meget gamle. Men ingen holder evigt, og det er derfor vigtigt at udvælge og gavne de mellemaldrende træer, som kan blive næste generations trækæmper og kontinuerligt plante nye. Ellers mister vi efterhånden de værdier som er knyttet til træerne selv om vi passer på dagens kæmper. Ideelt set skal de sjældne arter, som knytter sig til gamle træer, kunne flytte over i en ny egnet bolig, når tiden er ude for det første træ som egnet livsmiljø. Det kan også handle om rent æstetisk at undgå tomheden efter et stort træ. Evighedstræer Der er i dag ikke et samlet overblik og stort set ingen beskyttelse af de store, gamle eller særlige træer. Dansk Dendrologisk Forening er i gang med en omfattende registrering af store eller på anden måde bemærkelsesværdige træer. Oplysningerne er samlet i Dansk Træregister og kan ses på foreningens hjemmeside, dk/dtr/. På Danmarks Naturfredningsforenings hjemmeside kan alle registrere træer, som de mener er bevaringsværdige. I 2011 arbejder Danmarks Naturfrednignsforening videre med en frivillig mærkning af evighedstræer. Læs mere på www. dn.dk/ evighed Naturfredningsforeningen ønsker med kampagnen Evighedstræer at skabe større opmærksomhed og få bedre overblik over de store, gamle og bevaringsværdige træer. Formålet er at øge den folkelige og politiske bevidsthed og viden om de gamle, store og særlige træers værdier; såvel deres biologiske som æstetiske og kulturelle betydning. Alle træer kan og skal ikke bevares i al evighed, men de træer som virkelig betyder noget for mennesker eller for naturen skal ikke falde for ploven, lastbilen eller motorsaven som følge af manglende viden om træernes værdi eller manglende vilje til at finde andre løsninger. Der er mange gode eksempler på skånsomme løsninger. En vej gennem en allé kan udvides, ved at en ny vejbane i den ene retning lægges på ydersiden af alléen. En byggeplads kan ofte opmagasinere sine materialer et andet sted i nærheden end der, hvor træerne står. Træer, der skygger eller generer på anden måde, kan ofte beskæres, så problemerne mindskes. Beskårede træer kan blive meget gamle, hvis det gøres rigtigt. Gamle træer bliver efterhånden svækkede af svampe og råd. Hvis de står på steder, hvor mange mennesker færdes, kan de udgøre en risiko. Forvaltere bør løbende føre tilsyn med træerne, og især kigge efter tørhed i toppen af træet og forekomst af de svampe, som i særlig grad tyder på farligt, svækkende råd. Hvis der er formodning om, at et træ kan være farligt, men samtidig ønske om at bevare det, kan man lade eksperter undersøge det. Der er ingen grund til at fælde alle ældre træer i nærheden af veje og stier, men der er grund til at holde løbende øje med gamle træer, især bøgetræer. Den endelige beslutning bør altid bygge på grundige undersøgelser af både træernes værdier og deres stabilitet samt andre løsninger end fældning. Det bør være en ære og et fornøjeligt ansvar at have store, gamle, særlige træer på sin jord eller under sin forvaltning. En væsentlig del af et gammelt træs store værdi knytter sig netop til det faktum, at det har taget lang tid for træet at blive så stort. Det tager kun et øjeblik at fælde det

14 Vandstandsegen TV-optagelse i Gerlevparken Af Henni Steffensen I Mads Lidegaards bog om Danske Træer fra Sagn og Tro fra 1996 fandt jeg historien om et egetræ på Sydsjælland. Jeg kom desværre for sent til at se og fotografere træet, da det blev fældet her i 2010, så det nåede ikke at komme i Dansk Træregister. Lidegaard beskriver egetræet således: I Stensby Skov 400 m vest for skovfogedboligen i Petersværft 50 m syd for skovvejen står i sydkanten af et nylig ryddet stykke skov en enlig eg, 70 cm tyk og 26 m høj med en rank lige stamme, tydeligt præget af tidligere at have været klemt inde mellem andre høje træer. 1 meter over jorden er i barken indskrabet en ring rundt om stammen. Den markerer, hvor højt vandet nåede under stormfloden i Tekst og foto af Henni Steffensen Professor ved Skov og Landskab, KU, Erik Dahl Kjær præsenterer Den Danske Træsamling i Gerlevparken i DRs TV-optagelse. Som almennyttig fond modtager Fonden for Træer og Miljø støtte fra Kulturministeriets Tips- og Lotto pulje. DR laver ét indslag til hver lørdags lotto trækning på DR1 om nogle af de mange forskellige projekter og foreninger, der modtager støtte fra Tips- og Lottomid- lerne. Når de er ude, er det en fotograf, en journalist samt én af de to lottoværter, der står for interviewet. Optagelserne tager typisk omkring to timer. Indslaget får i sin færdige form en varighed på omkring 2:45 min. og kommer efterfølgende til at ligge på Danske Spils hjemmeside under Danske Spil TV og Tipsmidler. Fonden har modtaget en kopi af indslaget og dette kan ses på vores hjemmeside Dansk Træregister Dansk Træregister er en oversigt over rekordtræer og andre bemærkelsesværdige træer og bevoksninger i Danmark. Registret er baseret på en MSAccess database, Dansk Træregister Version 2.0, udarbejdet af Knud Ib Christensen, Botanisk Have og Museum, Statens Naturhistoriske Museum. Særtryk af artikel i Dansk Dendrologisk Årsskrift 2009 indeholdende en introduktion til registeret, der kan downloades som pdf-fil. Registret rummer i øjeblikket 542 omtaler af 300 træer, men nye oplysninger tilføjes løbende, ligesom en billeddatabase er under opbygning. Billeddatabasen rummer pt. illustrationer af 94 træer. Dendrologisk Forening modtager gerne oplysninger om bemærkelsesværdige træer, som endnu ikke findes i Dansk Træregister. Link til registret: Erik Dahl Kjær fortæller på en dejlig varm sommerdag om de forskellige træarter i samlingen

15 Nye i repræsentantskabet Hans Erik Lund Kvalitetschef i NCC Repræsentant for Dansk Dendrologisk Forening Hans Erik Lund er født i Mat.fys. student fra Ribe Katedralskole. Forstkandidat Har i over 40 år arbejdet i et entreprenørfirma, først med landmåling senere som kvalitetschef, de seneste 10 år med ansvar for Ledelsessystemet. Medarbejdervalgt bestyrelsesmedlem gennem 13 år. Meget interesseret i natur- og landskabsfoto samt i jagt og natur. Var medlem af Dansk Dendrologisk Forening i og er blevet det igen fra Er især interesseret i bemærkelsesværdige træer og deres bevarelse samt naturligvis i skovbrug. Nora Skjernaa Hansen Kandidat i skovbrug og landskabsforvaltning Repræsentant for Danmarks Naturfredningsforening Nora Skjernaa Hansen er født i 1975 og opvokset på Sjælland. Arbejder bl.a. med skovpolitik, bevaringsværdige træer og lokale natursager i Danmarks Naturfredningsforenings sekretariat. Har tidligere arbejdet som naturkonsulent i Nordsverige, hvor sne, rener og storslået natur var en del af hverdagen. Har også arbejdet med statslig naturforvaltning i Skåne, bl.a. tilsyn med naturområder. Brænder for skoven og træerne og taler for balance mellem beskyttelse og benyttelse. Mener at Danmark bliver rigere af flere store, gamle og spændende træer. Er vokset op med spejderliv og friluftsliv. Sidstnævnte er stadig den vigtigste fritidsaktivitet

16 Mindeord Jørn Palle Schmidt En af de store i landskabsarkitekt- og anlægsgartnerfaget Jørn Palle Schmidt er død. I 2008 fik Jørn Palle Schmidt ved årsmødet overrakt Fondens Grønne Pris af landskabsarkitekt Tove C. Asby, der udtalte følgende: Da forretningsudvalget for mange år siden indstiftede Den Grønne Pris, vedtog man, at prisen kun skulle uddeles de år, hvor der var en person eller en personkreds, der havde udvist en enestående indsats inden for Fondens virkefelter en indsats som man ønskede at påskønne og gøre opmærksom på. Du, kære Palle, har gennem et langt virke kæmpet for dine ideer inden for det grønne arbejdsfelt, du har videregivet din enorme viden til utallige landskabsarkitektstuderende og ikke mindst, har du skabt haveanlæg ja landskaber der er så ægte og sande i deres udtryk, at mange i dag ikke tænker over eller slet ikke er klar over, at områderne rent faktisk er anlagt. Du har lært mig og mange andre landskabsarkitekter, der er udgået fra Landbohøjskolen den rette forståelse af sammenhængen mellem planter og trivsel. Trivsel i dobbelt forstand frodige planter, der trives, giver trivsel for mennesker. Det kunne være dit mantra. Man kan håbe, at den ekspertise, som du besidder og som du altid har plæderet for vil blive almindelig igen. Førhen og der tænker jeg på tiden før dig, tiden for de berømte landskabsgartnere med blandt andre Edvard Glæsel, G.N. Brandt frem til C. Th. Sørensen førhen krævedes det, at planlæggeren af de grønne områder besad såvel gartnerens som planlæggerens indsigt for succesrige og varige løsninger i anlægsopgaverne. Disse to aspekter har du forstået at kombinere og fastholde og du bruger dem begge i rigt mål. Det er disse fagkundskaber gartnerens og planlæggerens (jeg bør vel sige landskabsarkitektens) det er disse fagkundskaber, som Fonden ønsker at hædre dig for. I dag er der desværre ofte en tendens til, at enten den ene eller den anden egenskab dominerer i landskabsarkitektens arbejde. Uden et ben i begge lejre er det vanskeligt at skabe frodige landskaber og haveanlæg. Du har altid haft et ben solidt plantet i hver lejr. Og du har aldrig vaklet. Du er altid ydmyg før en opgaves løsning, men når du først har sat dig ind i stedets geologi, morfologi, hydrologi, meteorologi og hvad ved jeg, så helmer du ikke før alle andre faggrupper i samarbejdet forstår vigtigheden af den rigtige behandling af jorden, så de planter, du vælger, kan trives og skabe et frodigt hele. Væksternes frodighed. Det grønne miljøs frodighed. Det er resultater af dine opgavers løsning. Du har kun sjældent boltret dig i de dyre løsninger eller brugt mange eksotiske planter. Du har foretrukket løsninger ud fra stedets muligheder og kendetegn. Begreber, der er knyttet til dig, er stor livskraft og mangfoldighed. Det er begreber, der kan hæftes på dig som person men vel navnlig er knyttet til dine arbejder som landskabsarkitekt og som jeg selv kan bevidne også kan knyttes til dig som underviser. Dine timer var aldrig kedelige, dit engagement og temperament var smittende. Det kunne ske, at vi var uenige om en opgaves løsning, men din aldrig diskrete vejledning var som oftest den vindende. I hvert fald den bedst argumenterede. Du har aldrig været belastet af at skulle støtte dig til det skrevne ord hverken andres eller dine egne men din mundtlige ar- gumentation var altid fyldestgørende så overlod du det til andre, også til dine studerende at skrive kompendie-materiale. Som symbol for Fonden for Træer og Miljø s påskønnelse og taknemmelighed for dit livslange arbejde, beder jeg dig modtage Fondens Grønne Pris Blandt Jørn Palle Schmidts mange udmærkelser var den største C.F. Hansenmedaljen som Akademirådet gav ham i Det er den højeste man kan få som arkitekt. I begrundelsen hedder det: I sine arbejder har han stræbt efter at planlægge oplevelser af paradisisk grøn frodighed som gav velvære til andre. Palle Schmidt ønsker at åbne sindene for den iboende storhed i jord, vand og planter

17 Udvalgte begivenheder Fonden for Træer og Miljø stiftet Højesteretsdommer Helga Pedersen er formand for repræsentantskabet 1975 Fonden repræsenteret i to udvalg under Ministeriet for Offentlige Arbejder, dels om vejsaltning og dels om beplantning langs offentlige veje Fondens kamp for genetablering af Ledreborg Allé påbegyndt. Morten Klint/Lone van Deurs udarbejdede projekt 1976 Grønne Planer, Dansk Byplanlaboratoriums skriftserie. Beplantningsplaner for tre byer: Bramming, Ringe og Helsinge Beskæring af lindealléerne ved Dronninglund Slot 1977 Fonden projekterer retableringen af Øster Mølle Sø i Dronninglund Kommune Fonden medarrangør af beskærings- og beplantningskurser på Vilvorde 1978 Fonden støtter praktisk og økonomisk Claus Berings film: Træer og Miljø 1979 Gerlevparken overtages af Fonden Nationalbankdirektør Erik Hoffmeyer ny formand for repræsentantskabet Hendes Majestæt Dronning Ingrid bliver Fondens protektor 1980 Midterrabat på Geels Bakke ved Holte beplantes med egetræer Beplantningsplan og planter til den retablerede Klokkerholm Møllesø 1981 Forsøg med vejsalts indvirkning på 4 vejtræarter påbegyndt i Gerlevparken ved lic.agro. Jens Dragsted Beplantning af 1200 egetræer ved Egtvedpigens fundsted 1982 Bevarende beskæring af lindealléerne ved Rosenholm Slot Beplantning i Pistolstræde i København 3 ægte børn af Kongeegen plantet ved Øster Mølle sø i Dronninglund til ære for Fondens protektor Hendes Majestæt Dronning Ingrid, for Fondens første formand for repræsentantskabet, højesteretsdommer Helga Pedersen og for en af initiativtagerne til Fonden, arboretforstander, dr.agro. Carl Syrach Larsen 1983 Plant et træ kampagnen påbegyndes og i løbet af tre år plantes 1,25 mio. træer over hele landet Fonden skænker vej- og allétræer til Broager Kommune 1984 Etableringen af Den Danske Træsamling i Gerlevparken påbegyndt 1985 Valdemar Petersens samling af historiske roser etableret i Gerlevparken Simon Spies Alléen plantet i Vestskoven ved Herstedøster Plantning af marineege i Nyboder i København 1986 Efter 11 års kamp påbegyndes retablering af Ledreborg Allé 1987 Samlingen af Poulsens roser etableret i Gerlevparken Støttet Tønder forskønnelsesudvalg med 50 egetræer til allé siders rapport ved lic.agro Jens Dragsted vedr. resultatet af saltforsøget udsendes til samtlige kommuner og amter i Danmark Sansehave ved institutionen Birkebakken i Brabrand projekt og beplantning 1989 Rådgivning i forbindelse med etablering af Bangsbo Botaniske Have Projekt til sø og beplantning ved Clausholm i Klokkerholm/Hjallerup 1990 Plant Danmark-Dagen. Over træer plantet overalt i Danmark Blindehave skænket til Pindstrup-centret på Djursland store lind til Kunstindustrimuseets Grønnegård Rådgivning i forbindelse med vedligeholdelse af Skærvad Hovedgaard 1992 Asketræer til institutioner i forb. med Hjørrings 750 års købstadsjubilæum Efter 17 år bliver den genplantede 7 km lange Ledreborg Allé indviet 1993 Beplantning til Byfolden i Køng, Glamsbjerg Kommune 1994 Plant Danmark Dagen. Ca løvtræer plantet overalt i Danmark Skænket 75 store lindetræer til retablering af allé ved Lerchenborg Gods 1995 Åstrup Kloster ved Tølløse, genskabelse af park og anlæg af rhododendronbed 1996 Rådgivning og naturgenopretning til Nørre Wosborg ved Ringkøbing 1997 Beplantning til sansehave ved Aalborgskolens institution for døvblinde 1998 Projekt og beplantning til have for senil demente i Vejlby Lokalcenter, Århus Rådgivning og egetræer til retablering af Maglemer Alléen ved Knuthenborg 1999 Fonden for Træer og Miljø bliver 25 år 2000 Rådgivning og træer til alléer ved 5 godser på Lolland Sansehave ved Skodsborg Observations- og Behandlingshjem 2001 Spejdercenter: Kredshuset Høwringen ved Højer Bytræarboretet ved Landbohøjskolens Forskningscenter i Hørsholm 2002 Alléer ved Holgershaab ved Nørre Alslev, ved Marienlyst ved Vordingborg, Nybøllegaard ved Stege og ved Sandholt på Fyn Søren Ødums plantninger i Grønland 2003 Planer og beplantning til sansehave ved Rønnehuset i Nykøbing Falster Håstrup Bylaug, 100 rødtjørne plantet som alléer ved indfaldsvejene til byen 2004 Allé ved Rynkebygaard på Fyn og allé ved Sekkelundgård ved Christiansfeldt 52 ege til vejtræer ved Eliselund ved Tranekær 2005 Allébeplantning gennem landsbyen Fredsted ved Haderslev Udplantning af vejtræer i Eberts Villaby på Amager Ejerlauget Manstrup Gadekær ved Fjerritslev forslag og beplantning 2006 Rådgivning og planter til aktivitets- og legeplads i Vindum ved Rødkjærsbro Lindeallé ved Vesterbygaard, Jerslev på Sjælland 2007 Alléplantning ved Aagaard Gods i Vestsjælland Plantninger ved landsbyerne Døstrup ved Hobro og Ndr. Skringstrup ved Skals 2008 Korinth Bypark på Fyn og Byhave i Nordby på Samsø Allé ved Avnbølgaard i Sønderjylland 2009 Udarbejdelse af plejeplan til Grønnegården ved Kunstindustrimuseet Lindetræer til vejstrækning ved Selleberg Gods på Fyn 2010 Tre indfaldsveje til Kerteminde tilplantet med 30 fyldtblomstret fuglekirsebær Støtte til Lindknud Lokalråd etablering af oplevelses skov, bestående af Nordens træsorter 32 33

18 Fondens Støttekreds Fonden for Træer og Miljø Fonden for Træer og Miljø er af Skat godkendt som berettiget til i henhold til Ligningslovens 8A at modtage gaver med den virkning, at giveren kan frætrække disse ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst inden for de i loven fastsatte grænser d.v.s. det samlede gavebeløb til den enkelte forening skal udgøre mindst 500 kr. i løbet af indkomståret, og af giverens samlede gavebeløb kan den del fradrages, der overstiger 500 kr. I året 2007 modtog vi en kontant-arv på kr. Hvis man ønsker at støtte Fondens arbejde, kan man ved testamente bestemme, at Fonden skal indgå som hel eller delvis arving. Støttekredsmedlem Som medlem af støttekredsen modtager man Fondens Årsskrift og bliver indbudt til at overvære det årlige repræsentantskabsmøde. Kontingentet er årligt 150 kr. for private og 300 kr. for virksomheder, institutioner m.m. Yderligere oplysninger om fondens arbejde, medlemskab af støttekredsen m.m. kan fås i Fondens Sekretariat og på Den Grønne pris er tildelt følgende: Arkitekt Hakon Stephensen, 1976 Forfatter Ole Vinding, 1976 Fhv. borgmester Christian Hansen, Gerå, 1978 Civilingeniør Georg Christiansen, 1979 Professor C.Th. Sørensen, 1979 Klokkerholm Samvirke, 1982 Fhv. distriktsgartner Willy F. Hansen, 1984 Civilingeniør A. Kann Rasmussen, 1985 Anders og Dot Fønss Nielsen, Hjallerup, 1989 Skovrider Henrik Staun, 1998 Pernille Olesen, 1999 Professor Sven-Ingvar Andersson, 2000 Havearkitekt Jørgen Holm, 2001 Forfatter Helge V. Qvistorff, 2002 Statsskovrider Bo Holst-Jørgensen, 2003 Professor Jørn Palle Schmidt, 2008 Fondens repræsentantskab: Formand: tidl. nationalbankdirektør, dr.polit. Erik Hoffmeyer Fra Dansk Dendrologisk Forening: chefpsykolog Anders Korsgaard Christensen, statsskovrider Niels Juhl Bundgaard Jensen, professor Erik Dahl Kjær, kvalitetschef Hans Erik Lund og universitetslektor, cand.scient. Jette Dahl Møller Fra Danmarks Naturfredningsforening: skovpolitisk medarb. Nora Skjernaa Hansen Fra Dansk Planteskoleejerforening: planteskoleleder Torben Leisgaard Jensen Fra Dansk Skovforening og Skovhistorisk Selskab: advokat Peter de Neergaard Fra Danske Anlægsgartnermestre: anlægsgartnermester Leif Rasmussen Fra Danske Landskabsarkitekter: landskabsarkitekt Lone van Deurs Fra Det Danske Rosenselskab: pensioneret apoteker Jens Riis Fra Det Kgl. Danske Haveselskab: ingeniør Jørn Bendtz Hansen Fra Hedeselskabet: regionschef Christian Als Fra Kommunale Park- og Naturforvaltere: landskabsarkitekt Hans Ove Pedersen Fra Skov og Landskab, Københavns Universitet: arboretmester Ole Rasmus Byrgesen Fra Slots- og Ejendomsstyrelsen: slotshavechef, landskabsarkitekt Niels Mellergaard Enkeltmedlemmer: Landskabsarkitekt Tove Hyllested (tidl. C. Asby) Havearkitekt Jørgen Holm Direktør Niels Riegels Universitetslektor, cand.scient. Peter Wagner Forretningsudvalg: Tove Hyllested (tidl. C. Asby), formand Jette Dahl Møller Lone van Deurs Erik Dahl Kjær Niels Mellergaard Sekretariatsleder: Henni Steffensen Revisor: Revisionsfirmaet A. Rolf Larsen, statsautoriserede revisorer a.s Sekretariat: Bentzonsvej 52, Postboks 92, 2000 Frederiksberg Telefon: (mandag-torsdag kl ) Mail: Postgiro: Fondsregister nr

19 Fonden for Træer og Miljø Bentzonsvej 52 Postboks Frederiksberg Telefon (mandag-torsdag kl ) 36

"Draget" - en smal sandtange ud til de sidste-4-5 km af Knudshoved Odde.

Draget - en smal sandtange ud til de sidste-4-5 km af Knudshoved Odde. Naturgenopretning på Knudshoved Odde. Tekst og fotos: Jens Dithmarsen. Knudshoved Odde er et unikt naturområde i Sydsjælland, et overdrevslandskab med mange små bakker adskilt af flade arealer, hvor man

Læs mere

Blik på helheden giver nye muligheder

Blik på helheden giver nye muligheder Blik på helheden giver nye muligheder Vores samfund forandrer sig. Blot inden for de seneste årtier er store industriområder blevet forladt. Mange egne i Danmark er samtidig blevet tydeligt mærket af,

Læs mere

Grundejerforeningen Trankær Af 7. maj 1997

Grundejerforeningen Trankær Af 7. maj 1997 30. april 2014 Referat af ordinær generalforsamling 2. april 2014 Der var til generalforsamlingen fremmødt 17 medlemmer samt 6 fra bestyrelsen. Følgende dagsorden var udsendt: 1. Valg af dirigent 2. Bestyrelsens

Læs mere

Velkommen i VØGAS-LUND Plantage etabl. 1910

Velkommen i VØGAS-LUND Plantage etabl. 1910 Velkommen i VØGAS-LUND Plantage etabl. 1910 Vøgas-Lund er et besøg værd og alle er velkommen Vejrup har noget som ikke ret mange landsbyer kan byde på. En lille skov lige uden for døren, der indgår for

Læs mere

Pleje og vedligeholdelsesplan for Vesthegnet mellem Dambakken og parkarealet ved Langedam nu og fremover

Pleje og vedligeholdelsesplan for Vesthegnet mellem Dambakken og parkarealet ved Langedam nu og fremover Pleje og vedligeholdelsesplan for Vesthegnet mellem Dambakken og parkarealet ved Langedam nu og fremover Udarbejdet på baggrund af vurderingsrapporten; Dambakken, 3 og 6. aug. 2009 ved Marianne Lyhne.

Læs mere

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi Eksempel på Naturfagsprøven Biologi Indledning Baggrund Der er en plan for, at vi i Danmark skal have fordoblet vores areal med skov. Om 100 år skal 25 % af Danmarks areal være dækket af skov. Der er flere

Læs mere

TRÆPOLITIK STEVNS KOMMUNE

TRÆPOLITIK STEVNS KOMMUNE TRÆPOLITIK STEVNS KOMMUNE 1 Indholdsfortegnelse 1. FORORD... 3 2. INDLEDNING... 3 2.1 Formål... 3 2.2 De overordnede mål... 3 2.3 Afgrænsning... 4 3. TRÆETS FYSIOLOGI... 4 3.1 Introduktion til træets fysiologi...

Læs mere

Grøn strategi i Næstved Kommune

Grøn strategi i Næstved Kommune Grøn strategi i Næstved Kommune 1 Indhold 1. Formål:... 3 2. Vision:... 4 2.1. Bevarelse:... 4 2.2. Strategisk planlægning.... 5 2.3. Variation, oplevelser og sundhed:... 5 2.4. Samarbejde og information...

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 18.s.e.trinitatis 2014.docx 19-10-2014 side 1. Prædiken til 18. s. e. trinitatis 2014. Læsning. Johs. 15,1-11.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 18.s.e.trinitatis 2014.docx 19-10-2014 side 1. Prædiken til 18. s. e. trinitatis 2014. Læsning. Johs. 15,1-11. 19-10-2014 side 1 Prædiken til 18. s. e. trinitatis 2014. Læsning. Johs. 15,1-11. En juni dag i 1767 kæmpende en kvinde for sit barn og sit liv i fødselsveer. I den stråtækte gård i Munklinde var familien

Læs mere

Åbning af arrangementet ved Annemarie Zacho-Broe, kontorchef for Frivillig- og pårørendeområdet.

Åbning af arrangementet ved Annemarie Zacho-Broe, kontorchef for Frivillig- og pårørendeområdet. Frivilligprisen 2010 og Initiativprisen 2010 Program Åbning af arrangementet ved Annemarie Zacho-Broe, kontorchef for Frivillig- og pårørendeområdet. Uddeling af Frivilligprisen ved Rådmand Dorthe Laustsen

Læs mere

Hvor? Problem Hvad gør vi? Bestyrelsens beslutning Æbletræer på trekanten v. stien til skoven

Hvor? Problem Hvad gør vi? Bestyrelsens beslutning Æbletræer på trekanten v. stien til skoven Noter fra havevandring på Terrasserne 14. september 2015.09.15 Vi havde en rigtig fin vandring sammen med Allan. 10 12 medlemmer trodsede udsigten til regn og deltog nogle stødte til, andre faldt fra.

Læs mere

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil.

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil. Post 1 Velkommen til... I skal nu på et dilemmaløb, hvor I vil opleve, hvordan det er at være dreng i Afrika. I får her starten på en historie. Læs den højt for hinanden og beslut derefter i fællesskab,

Læs mere

Min haves muld. Hun fortæller mig at jeg har en smuk have i mig i min krop at jeg ER en smuk have

Min haves muld. Hun fortæller mig at jeg har en smuk have i mig i min krop at jeg ER en smuk have Min haves muld Hendes dejlige stemme guider mig ind i mig Ligger på sofaen alene hjemme trygt og rart Med tæppet over mig Min egen fred og ro Kun for mig indeni mig Hun fortæller mig at jeg har en smuk

Læs mere

Faktaark. Solitærtræer og remisser i produktionslandskabet. Solitærtræer. Store naturværdier i de gamle træer. Understøtter og forstærker landskabet

Faktaark. Solitærtræer og remisser i produktionslandskabet. Solitærtræer. Store naturværdier i de gamle træer. Understøtter og forstærker landskabet Faktaark Januar 2013 Solitærtræer og remisser i produktionslandskabet Solitærtræer Dette faktaark sætter fokus på bevarelsen og nyskabelse af solitærtræer (enkeltstående træer) i landskabet. Mange landmænd

Læs mere

Bårse Søerne et rekreativt område

Bårse Søerne et rekreativt område Bårse Søerne et rekreativt område Introduktion til området I Bårse har vi et vidunderligt sted, et grønt område med to store søer. Søerne skulle egentligt havde været til brug af vandski, og derfor har

Læs mere

Nyd din skov. og dyrk den med Skovdyrkerne. Skovdyrkerne har både idéerne, erfaringen og den faglige viden, som skal til for at hjælpe dig med at

Nyd din skov. og dyrk den med Skovdyrkerne. Skovdyrkerne har både idéerne, erfaringen og den faglige viden, som skal til for at hjælpe dig med at Nyd din skov og dyrk den med Skovdyrkerne Skovdyrkerne har både idéerne, erfaringen og den faglige viden, som skal til for at hjælpe dig med at renovere dine læhegn med overskud øge din ejendoms herlighedsværdi

Læs mere

Samarbejde og lokal forankring

Samarbejde og lokal forankring Lydum Mølle Samarbejde og lokal forankring Lydum Mølle var tæt på at gå til, da det smukke, historiske kulturmiljø blev opdaget af et hold særdeles energiske ildsjæle med en god idé: De ville omdanne den

Læs mere

Referat af generalforsamlingen torsdag den 5. marts 2015.

Referat af generalforsamlingen torsdag den 5. marts 2015. Generalforsamlingen blev åbnet af formand Joan Hansen, som bød velkommen til årets generalforsamling. Herefter begyndte den egentlige generalforsamling i henhold til dagordenen: 1. Valg af dirigent 2.

Læs mere

... ... Danmarks Skove og Natur Nye former for beskyttelse, nye muligheder for benyttelse

... ... Danmarks Skove og Natur Nye former for beskyttelse, nye muligheder for benyttelse ... MILJØMINISTERIET.... Danmarks Skove og Natur Nye former for beskyttelse, nye muligheder for benyttelse Regeringens forslag til: Ny skovlov og Ændringer i naturbeskyttelsesloven.......... Vi skal beskytte

Læs mere

Tryllefrugterne. fortalt af Birgitte Østergård Sørensen

Tryllefrugterne. fortalt af Birgitte Østergård Sørensen Tryllefrugterne fortalt af Birgitte Østergård Sørensen Der var engang en mand og en kone; de havde en søn, der hed Hans. Manden passede en hel købstads kreaturer, og det hjalp Hans ham med. Så kom han

Læs mere

Anden etape af trægangsti

Anden etape af trægangsti Anden etape af trægangsti Etape 4 og 5 Der bliver nu taget hul på anden etape af trægangstien omkring Hulemosesøen. Trægangstien bliver bygget for at forbedre adgangsforholdene, så man fremover kan gå

Læs mere

Referat af ordinær generalforsamling tirsdag d. 20. marts 2007

Referat af ordinær generalforsamling tirsdag d. 20. marts 2007 Referat af ordinær generalforsamling tirsdag d. 20. marts 2007 (ref. fra ekstraordinær generalforsamling 16/4 nederst i dette referat) Til generalforsamlingen var mødt i alt 14 husstande (16 personer inkl.

Læs mere

Beretning 2015. Bestyrelsen

Beretning 2015. Bestyrelsen Beretning 2015 Bestyrelsen Vi har i bestyrelsen haft et spændende år, nu kender vi jo hinanden og ved hvad hver især står for og kan derfor supplere hinanden omkring de forskellige opgaver der forekommer

Læs mere

Evalueringsskema for projekter støttet af lokaludvalgets puljemidler

Evalueringsskema for projekter støttet af lokaludvalgets puljemidler Københavns Kommune Amager Øst Lokaludvalg Evalueringsskema for projekter støttet af lokaludvalgets puljemidler Projekttitel fra ansøgningen Sansehave på Strandparkcentret Dato for projektets afholdelse?

Læs mere

Dato: 16. februar qweqwe

Dato: 16. februar qweqwe Dato: 16. februar 2017 qweqwe Skov har mange funktioner. Den er vigtigt som en rekreativ ressource. Den giver gode levevilkår for det vilde plante og dyreliv. Den er med til at begrænse drivhusgas og CO2,

Læs mere

Skulpturer i Hyldespjældet

Skulpturer i Hyldespjældet 3 Et ægtepar fra den københavnske Vestegn er drivkræfter bag en skulpturbank i deres boligområde. De vil bringe kunsten ud til folket og give deres naboer kunstoplevelser i hverdagen. Afdelingen huser

Læs mere

Referat af generalforsamling i SBV fredag den 14. marts 2014 kl. 20.00 i Brugsens nye lokaler på 1. sal

Referat af generalforsamling i SBV fredag den 14. marts 2014 kl. 20.00 i Brugsens nye lokaler på 1. sal Referat af generalforsamling i SBV fredag den 14. marts 2014 kl. 20.00 i Brugsens nye lokaler på 1. sal Til generalforsamlingen var der tilmeldt 89 medlemmer til spisning kl. 19.00 og der kom yderligere

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Repræsentantskabsmødet den 13. maj 2011... 4. Tak til afgående formand for repræsentantskabet Erik Hoffmeyer...

Indholdsfortegnelse. Repræsentantskabsmødet den 13. maj 2011... 4. Tak til afgående formand for repræsentantskabet Erik Hoffmeyer... Fonden for Træer og Miljø 2011 1 Indholdsfortegnelse Vilhelm Bissens statue af Ludvig Holberg med sine to muser i Sorø Akademis have. Foto: Henni Steffensen Tekst til omslag: Forside: Skelby Allé ved Gunderslevholm.

Læs mere

Kløverstier Brøndbyøster

Kløverstier Brøndbyøster Kløverstier Brøndbyøster Blå rute Forår Brøndby kommune Naturbeskrivelse Når kulden slipper sit tag, og dagene bliver længere, springer skoven ud. Foråret er en skøn tid, hvor dyrene kommer ud af deres

Læs mere

Vejlaget Bispebjærg By

Vejlaget Bispebjærg By Vejlaget Bispebjærg By Referat af ordinær generalforsamling afholdt onsdag den 9. april 2014 i "salen" på TK's Ungdomsgård, Tuborgvej 185. Dagsorden: 1. Valg af dirigent 2. Formandens beretning 3. Forelæggelse

Læs mere

Politihjemmeværnets Støtteforening Øst for Storebælt

Politihjemmeværnets Støtteforening Øst for Storebælt 07. jun 2014 Politihjemmeværnets Støtteforening Øst for Storebælt R E F E R A T fra ordinært repræsentantskabsmøde 06. maj 2014 Kl. 1900 Side 1 Til stede var 14 repræsentanter med stemmeret. Heraf 1 dirigent

Læs mere

REFERAT AF ORDINÆR GENERALFORSAMLING I GULE HEST KARRENS GÅRDLAUG.

REFERAT AF ORDINÆR GENERALFORSAMLING I GULE HEST KARRENS GÅRDLAUG. REFERAT AF ORDINÆR GENERALFORSAMLING I GULE HEST KARRENS GÅRDLAUG. Gårdlauget afholdt generalforsamling tirsdag d. 24. april 2007, kl. 18.00 i Porthusets beboerlokale, Vesterbrogade 128. Gårdlaugets formand

Læs mere

Side2/9. Billeder af maskinerne: Flishuggeren

Side2/9. Billeder af maskinerne: Flishuggeren Når man går ad stien gennem Tude Ådal i disse dage, vil man straks bemærke, at der er sket en hel del i vinterens løb. Flot udsigt over Tude Å og ådalen er dukket op og landskabets form er blevet tydeligere.

Læs mere

Den flotte vej. Landskabsarkitekt Preben Skaarup. Rampen fly-overen fører bilerne fra øst i en flot bue ind mod centrum af Silkeborg.

Den flotte vej. Landskabsarkitekt Preben Skaarup. Rampen fly-overen fører bilerne fra øst i en flot bue ind mod centrum af Silkeborg. Den flotte vej Rampen fly-overen fører bilerne fra øst i en flot bue ind mod centrum af Silkeborg. Smuk tur gennem land og by Turen på motorvejen bliver en stor oplevelse for trafikanterne. På de 29 km

Læs mere

FRIVILLIGHED I DET GRØNNE Undersøgelse af rammerne for frivilligt arbejde i Københavns Kommunes grønne områder Marts 2011

FRIVILLIGHED I DET GRØNNE Undersøgelse af rammerne for frivilligt arbejde i Københavns Kommunes grønne områder Marts 2011 FRIVILLIGHED I DET GRØNNE Undersøgelse af rammerne for frivilligt arbejde i Københavns Kommunes grønne områder Marts 2011 ISBN 978-87-92689-33-7 Københavns Kommune Marts 2011 Center for Ressourcer Teknik-

Læs mere

Kalleruphuse Grundejerforening

Kalleruphuse Grundejerforening Kalleruphuse Grundejerforening Gelskovvænget. Tybrindvænget. Ølstedgårdvej. Odense M. CVR-nr 12 94 40 39 www.kalleruphuse.dk e-mail: post@kalleruphuse.dk MEDLEMSINFORMATION BESTYRELSEN: Bestyrelsen har

Læs mere

oplev SOrgenfri VED mølleåen

oplev SOrgenfri VED mølleåen oplev SOrgenfri slotshave LANDSKABSHAVEN VED mølleåen Skovbrynet FUGLEVAD STATION N MØLLEÅEN Kongevejen SORGENFRI SLOT Lyngby Hovedgade LYNGBY SØ sorgenfri SLOT Den gamle køkkenhave MØLLEÅEN DRONNINGEKILDEN

Læs mere

REFERAT AF GENERALFORSAMLING

REFERAT AF GENERALFORSAMLING REFERAT AF GENERALFORSAMLING LØRDAG DEN 10. JUNI 2006 DAGSORDEN 1. Valg af dirigent og stemmetællere 2. Beretning 3. Fremlæggelse af det reviderede regnskab 4. Fastsættelse af kontingent for året 2007

Læs mere

Oplæg: Fællesareal & Sti-systemer til Grundejerforeningen Bæveren, Støvring Ådale

Oplæg: Fællesareal & Sti-systemer til Grundejerforeningen Bæveren, Støvring Ådale Situationen i dag Fordelingen af grønne arealer, som Bæveren kan benytte til fællesarealer, er i dag meget usammenhængende og giver ikke mulighed for at danne et godt offentligt rum, hvor folk kan mødes.

Læs mere

Referat fra generalforsamling. Ordinær generalforsamling i Grundejerforeningen Stangkjær. Torsdag den 21. marts 2013 kl. 19.

Referat fra generalforsamling. Ordinær generalforsamling i Grundejerforeningen Stangkjær. Torsdag den 21. marts 2013 kl. 19. GRUNDEJER FORENINGEN STANGKJÆR Referat fra generalforsamling Ordinær generalforsamling i Grundejerforeningen Stangkjær Torsdag den 21. marts 2013 kl. 19.00 i Kulturhuset Dagsorden ifølge vedtægterne: 1.

Læs mere

Kløverstier Brøndbyøster

Kløverstier Brøndbyøster Kløverstier Brøndbyøster Blå rute Efterår Brøndby kommune Naturbeskrivelse I løbet af efteråret skifter skoven karakter. Grønne blade skifter farve og gule, orange, røde og brune nuancer giver et fantastisk

Læs mere

Sammen er vi stærkere. Stafet For Livet et indblik

Sammen er vi stærkere. Stafet For Livet et indblik Sammen er vi stærkere Stafet For Livet 2016 - et indblik INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning Vi fejrer Stafet For Livet 2016 3 Sammen er vi stærkere 4 Hvad betyder Stafet For Livet for Fighterne? 5 Hvad betyder

Læs mere

Naturplan Granhøjgaard marts 2012

Naturplan Granhøjgaard marts 2012 1 Naturplan Granhøjgaard marts 2012 Jørgen & Kirsten Andersen Udarbejdet af skovrider Søren Paludan, Paludan Skov og Naturkonsulent Landbrug Landskab Natur Jagt Park 2 Indhold Sammendrag... 3 Rydning af

Læs mere

Værdisætning af træer

Værdisætning af træer Værdisætning af træer Navn oplægsholder Navn KUenhed Temadag d. 16. april 2015 Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning Dansk Træplejeforening Oliver Bühler Simon Skov Iben M. Thomsen Dagens program

Læs mere

Tale Stenbjerg den

Tale Stenbjerg den 1 Tale Stenbjerg den 22.8 2008 Allerførst vil jeg gerne takke for invitationen til at tale her i Stenbjerg. Det er en stor ære at være med til at markere åbningen af Danmarks første nationalpark, og jeg

Læs mere

Stråmosen naturgenopretning Ølstykke i Egedal

Stråmosen naturgenopretning Ølstykke i Egedal Stråmosen naturgenopretning i Ølstykke i Egedal 18. april 2016 extern Side 1 af 11 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Oversigt, placering, og ejerskab... 4 3. Tidligere initiativer og status...

Læs mere

Afholdt: Tirsdag d. 20. okt. kl Sted: Den Danske Naturfond, Energiens Hus, Vodroffsvej 59, 1900 Fr.berg C.

Afholdt: Tirsdag d. 20. okt. kl Sted: Den Danske Naturfond, Energiens Hus, Vodroffsvej 59, 1900 Fr.berg C. Side 1/5 Referat fra 1. møde i det rådgivende udvalg for Den Danske Naturfond Afholdt: Tirsdag d. 20. okt. kl. 13.00 16.00 Sted: Den Danske Naturfond, Energiens Hus, Vodroffsvej 59, 1900 Fr.berg C. Til

Læs mere

Kortlægning og forvaltning af naturværdier

Kortlægning og forvaltning af naturværdier E 09 Kortlægning og forvaltning af naturværdier I det følgende vejledes kortfattet om, hvordan man lettest og enklest identificerer de vigtigste naturværdier på ejendommen. FSC stiller ikke krav om at

Læs mere

Grundejerforeningen Bæveren II Støvring Ådale

Grundejerforeningen Bæveren II Støvring Ådale Grundejerforeningen Bæveren II Støvring Ådale Regnskab for perioden fra 14. december 2012 til 31. december 2013 1. regnskabsår Indholdsfortegnelse Foreningsoplysninger... 3 Formandens beretning... 4 Bestyrelsens

Læs mere

Referat af N. Kochs Skoles ÅRSMØDE den 14. oktober 2010

Referat af N. Kochs Skoles ÅRSMØDE den 14. oktober 2010 - vi vil være verdens bedste skole for børn Referat af N. Kochs Skoles ÅRSMØDE den 14. oktober 2010 Skoleleder Lisbeth Qvortrup bød alle velkommen til N. Kochs Skoles årsmøde torsdag den 14. oktober 2010

Læs mere

VEDTÆGTER FOR DET DANSKE HEDESELSKAB

VEDTÆGTER FOR DET DANSKE HEDESELSKAB VEDTÆGTER FOR DET DANSKE HEDESELSKAB VEDTÆGTER FOR DET DANSKE HEDESELSKAB 3 1. NAVNE OG HJEMSTED Den selvejende institutions navn er Det danske Hedeselskab. Det danske Hedeselskab ( Hedeselskabet ) er

Læs mere

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde helbredelser og skal overveje, hvad betydning den har for os

Læs mere

- Renoveringsarbejde Travlt kaffestuen mm.

- Renoveringsarbejde Travlt kaffestuen mm. Stabil fremgang i medlemstallet Støtteforeningen Hirtshals Fyr bag en lang række aktiviteter i 2013 398 medlemmer i Støtteforeningen Hirtshals Fyr ved årsskiftet, og det skulle være mærkeligt, hvis ikke

Læs mere

Høiriisgård bakker. - en ny grøn bydel. Volumenanalyse af d. 16.08.2011

Høiriisgård bakker. - en ny grøn bydel. Volumenanalyse af d. 16.08.2011 Høiriisgård bakker - en ny grøn bydel Volumenanalyse af d. 16.08.2011 Parcelhuskvarter Motorvej Jernbane Byggegrund Århus Midtby Indfaldsvej Rekreativt naturområde Situation Byggegrunden er karakteriseret

Læs mere

KONGEMINDET PÅ RYTTERKNÆGTEN

KONGEMINDET PÅ RYTTERKNÆGTEN KONGEMINDET PÅ RYTTERKNÆGTEN HISTORIE ARKITEKTUR NIELS-HOLGER LARSEN 2012 Historie På Bornholms højeste sted - Rytterknægten, 162 m - inde i den sydvestlige del af statsskoven Almindingen står Kongemindet.

Læs mere

Folket og forskerne i forening - Citizen science

Folket og forskerne i forening - Citizen science Folket og forskerne i forening - Citizen science Formål med Biodiversitet Nu : Skabe ny viden om naturens mangfoldighed i din kommune Vække undren og begejstring omkring naturen og kendskab til biodiversitet

Læs mere

Starup/Tofterup Borgerforening og Lokalråd

Starup/Tofterup Borgerforening og Lokalråd Fællesmøde med arbejdsgrupperne onsdag den 12. oktober kl. 19.30 22.00 i Multihuset. Status fra de enkelte arbejdsgrupper: Kulturgruppen: 5 minutters oplæg fra hver gruppe I støbeskeen til det kommende

Læs mere

AFGØRELSE i sag om dispensation til plantning af juletræer indenfor fortidsmindebeskyttelseslinjen i Bornholms Regionskommune

AFGØRELSE i sag om dispensation til plantning af juletræer indenfor fortidsmindebeskyttelseslinjen i Bornholms Regionskommune Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk 13. september 2013 J.nr.: NMK-503-00059 Ref.: bemad AFGØRELSE i sag om dispensation til plantning af juletræer indenfor

Læs mere

OPLEV NATUREN FÅ VIDEN, NETVÆRK OG INSPIRATION ANDET HALVÅR 2016. Arrangementer for Hedeselskabets medlemmer

OPLEV NATUREN FÅ VIDEN, NETVÆRK OG INSPIRATION ANDET HALVÅR 2016. Arrangementer for Hedeselskabets medlemmer OPLEV NATUREN ANDET HALVÅR 2016 FÅ VIDEN, NETVÆRK OG INSPIRATION Arrangementer for Hedeselskabets medlemmer 22. SEP 2016 - SJÆLLAND HEDELAND NATURPARK ET GENBRUGSLANDSKAB Kom på opdagelse i et 1.500 ha

Læs mere

Referat fra Menighedsrådsmøde. Dato Tirsdag den 19 November 2013 kl. 17:00 til 21:00. Konfirmandstuen, Rødding Præstegård

Referat fra Menighedsrådsmøde. Dato Tirsdag den 19 November 2013 kl. 17:00 til 21:00. Konfirmandstuen, Rødding Præstegård Rødding Menighedsråd Referat fra Menighedsrådsmøde Dato Tirsdag den 19 November 2013 kl. 17:00 til 21:00 Mødested: Deltager: Afbud fra: Konfirmandstuen, Rødding Præstegård Anger Nissen, Svend Enevoldsen,

Læs mere

Info til KertemindeSommerbys ejere og lejere. Forår-sommer 2013

Info til KertemindeSommerbys ejere og lejere. Forår-sommer 2013 Info til KertemindeSommerbys ejere og lejere Forår-sommer 2013 Kære sommerhusejere, og lejere, Foråret er på vej og med den vinter må vi da få en super sommer. Med dette nyhedsbrev vil bestyrelsen gerne

Læs mere

Grundejerforeningen Trankær Af 7. maj 1997

Grundejerforeningen Trankær Af 7. maj 1997 3. juni 2002 Referat af den ordinære generalforsamling 22. maj 2002. Der var fremmødt 37 medlemmer inklusiv bestyrelsen. Formand Arnold Bruun bød velkommen. Ad. 1 Valg af dirigent Efter indstilling fra

Læs mere

Interviewer: Ej, vi skal lige gå en god tur i det dejlige vejr. Hvor bor du henne? I forhold til.

Interviewer: Ej, vi skal lige gå en god tur i det dejlige vejr. Hvor bor du henne? I forhold til. Samtalevandring d. 9. maj 2012. Sanne, 23 år. Studerende på KEA. Bor på Jagtvej. Interviewer: Så lad os gå den her vej. Sanne: Ja. Interviewer: Fedt, you re mine nej. Sanne: Ej fuck, Maria har jo ikke

Læs mere

Tekstlæsning: Jesus sagde: Og se, jeg er med jer alle dage indtil verdens ende. Amen

Tekstlæsning: Jesus sagde: Og se, jeg er med jer alle dage indtil verdens ende. Amen 1 749 - I østen stiger solen op 419 - O Gud hør min bøn 70 - Du kom til vor runde jord 478 - vi kommer til din kirke, Gud 721 - Frydeligt med jubelkor Tekstlæsning: Jesus sagde: Og se, jeg er med jer alle

Læs mere

Havedrømme og afstemning af forventninger

Havedrømme og afstemning af forventninger og afstemning af forventninger Haveidealer barokhaven, landmandshaven og den engelske landskabshave De historiske idealer ses ofte i byens offentlige parker. Til gengæld er mange af vores boligområder

Læs mere

Referat - Minutes of Meeting

Referat - Minutes of Meeting Referat - Minutes of Meeting Dansk Canadisk Amerikansk Venskabsforening Møde Generalforsamling Dato 12. marts 2011 Sted Deltagere Referent Antal sider HornstrupCenteret, Kirkebyvej 33, Vejle 22 medlemmer

Læs mere

Udkast til Strategi for Ribe - Version 1.0: Ikke flere ændringer

Udkast til Strategi for Ribe - Version 1.0: Ikke flere ændringer Udkast til Strategi for Ribe - Version 1.0: Ikke flere ændringer 1. Indledning En rapport fra Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter slog i 2015 fast, at en af årsagerne til Ribes succes er, at nogle

Læs mere

GRANBOHUS SKOVRIDERGÅRDEN. Fritid for unge og voksne med nedsat funktionsevne

GRANBOHUS SKOVRIDERGÅRDEN. Fritid for unge og voksne med nedsat funktionsevne GRANBOHUS SKOVRIDERGÅRDEN Fritid for unge og voksne med nedsat funktionsevne Tryg fritid i en gammel gård med sjæl De rette fysiske rammer til personer med specielle behov Skovridergården ligger midt i

Læs mere

VISUALISERING AF SKITSEPROJEKT Åmosen fra fortid til fremtid Udarbejdet af COWI for Skov- og Naturstyrelsen samt Kulturarvsstyrelsen September

VISUALISERING AF SKITSEPROJEKT Åmosen fra fortid til fremtid Udarbejdet af COWI for Skov- og Naturstyrelsen samt Kulturarvsstyrelsen September VISUALISERING AF SKITSEPROJEKT Åmosen fra fortid til fremtid Udarbejdet af COWI for Skov- og Naturstyrelsen samt Kulturarvsstyrelsen September 2006 1 Et åndehul for natur og mennesker Midt mellem Kalundborg,

Læs mere

Flot ydre og indre skønhed

Flot ydre og indre skønhed Flot ydre og indre skønhed Det første man lægger mærke til når man kører op ad alléen til Sydvestjyllands efterskole er den flotte hovedgård der lægger op til skolen. En smuk bygning med rustik murstensbelægning

Læs mere

Mona og John Harder Anebjergvej 22 8600 Silkeborg. 25. februar 2014

Mona og John Harder Anebjergvej 22 8600 Silkeborg. 25. februar 2014 Mona og John Harder Anebjergvej 22 8600 Silkeborg 25. februar 2014 Afgørelse om, at markvej/sti ved Anebjergvej 22, Gl. Laven, 8600 Silkeborg, skal være åben for offentligheden og påbud om fjernelse af

Læs mere

Ud og se 2012. Mærk historiens vingesus omkring Kalø Gods. Turens overblik:

Ud og se 2012. Mærk historiens vingesus omkring Kalø Gods. Turens overblik: Ud og se 2012 Turens overblik: 9.20 - Kalø Gods og slot 10.00 Agri Baunehøj (Morgenkaffe) 11.30 Tinghulen gå-tur (Frokost) 13.30 Stenhuset dysse i Strands 14.00 Tre høje (Kaffe) Turen går først gennem

Læs mere

Vores værdier er skabt af medarbejderne. Frøs for dig

Vores værdier er skabt af medarbejderne. Frøs for dig Vores værdier er skabt af medarbejderne. Værdisangen er blevet til på et seminar den 15. januar 2005, hvor alle medarbejdere var med til at udarbejde Frøs Værdier. Denne folder er bl.a. udarbejdet på grundlag

Læs mere

Formandens beretning for året 2014

Formandens beretning for året 2014 Formandens beretning for året 2014 Velkommen. Så gik der endnu et år. Og dette har budt på nye udfordringer. Selvfølgelig har de sidste detaljer vedr. overtagelsen fyldt meget, da den er en vigtig del

Læs mere

Politihistorisk Selskab for Nordjylland I N F O

Politihistorisk Selskab for Nordjylland I N F O 1 Politihistorisk Selskab for Nordjylland I N F O maj 2008 3. årgang nr. 7 Redaktion: Politihistorisk udvalg v/ Anton Jensen. Ansvarshavende, næstformand i selskabet Erik Juul Nielsen. Selskabets virksomhed.

Læs mere

OLDTIDSMINDER. i Korsør Kommune

OLDTIDSMINDER. i Korsør Kommune OLDTIDSMINDER i Korsør Kommune 2 Kommer man til Korsør østfra kan man mellem banen og motorvejen efter Svenstrup på marken se en markant langdysse og en runddysse, som desværre ikke er tilgængelig. Men

Læs mere

Kolonihaver. Åndehul for den moderne bybo

Kolonihaver. Åndehul for den moderne bybo Kolonihaver Åndehul for den moderne bybo Vi har brug for flere kolonihaver Solen skinner, fuglene synger og kaffekopperne klirrer. De ældre får sig en sludder hen over havelågen, og børnene leger. Intet

Læs mere

Professoren. -udforsker Skoven! Baseret på en (næsten) sand historie. STÆRKT FORKORTET DEMORVERSION (ORIGINALEN ER PÅ 66 SIDER) Særlig tak til:

Professoren. -udforsker Skoven! Baseret på en (næsten) sand historie. STÆRKT FORKORTET DEMORVERSION (ORIGINALEN ER PÅ 66 SIDER) Særlig tak til: 1 Professoren -udforsker Skoven! 2016 af Kim Christensen Baseret på en (næsten) sand historie. STÆRKT FORKORTET DEMORVERSION (ORIGINALEN ER PÅ 66 SIDER) Særlig tak til: Lars. Naturstyrelsen Til minde om

Læs mere

Her var vikinger. Velkommen til Lysløjpen ved Lillelund Engpark

Her var vikinger. Velkommen til Lysløjpen ved Lillelund Engpark Velkommen til Lysløjpen ved Lillelund Engpark Uanset om man er ung eller gammel, dyrker idræt eller "bare" har brug for en gåtur, så hjælper både ophold i naturen og bevægelse på sundheden. Når skov og

Læs mere

ÅRSRAPPORT SIK HÅNDBOLD 2013/2014

ÅRSRAPPORT SIK HÅNDBOLD 2013/2014 ÅRSRAPPORT SIK HÅNDBOLD 2013/2014 DET SPORTSLIGE Vores far/mor/barn-hold har igen i år samarbejdet med gymnastikafdelingen, dette har været en et godt samarbejde. Gymnastikafdelingen har givet udtryk for

Læs mere

Hvorfor skal vi have vejtræer i Krarup?

Hvorfor skal vi have vejtræer i Krarup? Hvorfor skal vi have vejtræer i Krarup? Smukke omgivelser tiltrækker ressourcestærke nytilflyttere Træerne vil skjule grimme facader langs vejen, så byen opleves som smuk, istedet for grim og nedslidt

Læs mere

Væltesbakkes historie Af Thomas Østergaard efter mundtlige fortællinger af Jane Holt på Sandgaarden Øster Hurup d. 25. marts 2013.

Væltesbakkes historie Af Thomas Østergaard efter mundtlige fortællinger af Jane Holt på Sandgaarden Øster Hurup d. 25. marts 2013. Væltesbakkes historie Af Thomas Østergaard efter mundtlige fortællinger af Jane Holt på Sandgaarden Øster Hurup d. 25. marts 2013. Historien om et gammelt klitområde i Nr. Hurup, som gik fra at være dårligt

Læs mere

Referat af generalforsamling i Grundejerforeningen Skovkrogen. Torsdag den 27. marts 2008.

Referat af generalforsamling i Grundejerforeningen Skovkrogen. Torsdag den 27. marts 2008. Referat af generalforsamling i Grundejerforeningen Skovkrogen. Torsdag den 27. marts 2008. Der var repræsentanter for 37 husstande, i alt 52 personer. Joan Hansen, formand, bød velkommen. 1. Valg af dirigent:

Læs mere

Nibe Ældreboligselskab Referat af ordinært repræsentantskabsmøde, torsdag den 1. marts 2012 Kl. 13.30, i fælleshuset, Munchs Vej 7 i Nibe.

Nibe Ældreboligselskab Referat af ordinært repræsentantskabsmøde, torsdag den 1. marts 2012 Kl. 13.30, i fælleshuset, Munchs Vej 7 i Nibe. Nibe Ældreboligselskab Referat af ordinært repræsentantskabsmøde, torsdag den 1. marts 2012 Kl. 13.30, i fælleshuset, Munchs Vej 7 i Nibe. Dagsorden: Side 1 Valg af dirigent... 2 2 Aflæggelse af bestyrelsens

Læs mere

Endelig dagsorden. Fra organisationsbestyrelsen deltog: (7 repræsentanter iht. vedtægterne)

Endelig dagsorden. Fra organisationsbestyrelsen deltog: (7 repræsentanter iht. vedtægterne) Boligselskabet Futura Fredericia Referat fra ordinært repræsentantskabsmøde mandag den 27. juni 2011 kl. 19.00. Mødet blev holdt i fælleshuset Thygesmindevej 81, 7000 Fredericia, og startede med spisning.

Læs mere

Når der er truffet nogle principbeslutninger, kan Ludmila færdiggøre planteskitserne.

Når der er truffet nogle principbeslutninger, kan Ludmila færdiggøre planteskitserne. Dato: 09.08.15 Mini-frugtplantage, gennemgang af grønne arealer A, B og C samt Tre-kanten. Deltagere: Hanne, Gitte, Susanne og anlægsgartner Ludmila Liljensøe med medhjælper Anders. Vi foreslår at vi koncentrerer

Læs mere

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt dem og sagde til dem:»fred være med jer!«da han havde

Læs mere

Tilskud til naturpleje og friluftsliv 2016

Tilskud til naturpleje og friluftsliv 2016 Tilskud til naturpleje og friluftsliv 2016 Vejledning og ansøgningsskema Har du en god idé? I 2016 er det igen muligt af få tilskud til naturpleje, naturgenopretning og friluftsprojekter i Hedensted Kommune.

Læs mere

Evaluering af Landsbyhjemmesider fælles indsats for bosætning i Rebild kommunes landdistrikter

Evaluering af Landsbyhjemmesider fælles indsats for bosætning i Rebild kommunes landdistrikter Evaluering af Landsbyhjemmesider fælles indsats for bosætning i Rebild kommunes landdistrikter (Der er i alt modtaget 31 besvarede skemaer) Hvordan har projektet medvirket til at nå de konkrete mål i LAG-himmerlands

Læs mere

Grønne spirers konkurrence. Dagplejen Beder/Malling

Grønne spirers konkurrence. Dagplejen Beder/Malling Grønne spirers konkurrence Dagplejen Beder/Malling Kære Grønne spirer I dagplejen Beder/Malling kan vi i sandhed sige, at vi er vildt begejstrede for udelivet. Vi voksnes glæde ved naturen smitter automatisk

Læs mere

1. Beskrivelse. 2. Mål og planer. Vestjylland, Stråsøkomplekset Plan efter stormfald 2013

1. Beskrivelse. 2. Mål og planer. Vestjylland, Stråsøkomplekset Plan efter stormfald 2013 1. Beskrivelse 1.1 Generelt Dette er stormfaldsplanen for Stråsøkomplekset i Vestjylland. Stråsøkomplekset er et stort sammenhængende naturområde på ca. 5.200 ha. Udover Stråsø Plantage består området

Læs mere

Hvordan skalgod naturgenopretning se ud fra et rekreativt perspektiv?

Hvordan skalgod naturgenopretning se ud fra et rekreativt perspektiv? Hvordan skalgod naturgenopretning se ud fra et rekreativt perspektiv? Søren Præstholm Specialkonsulent, Videncenter for Friluftsliv og Naturformidling, IGN Frank Søndergaard Jensen Professor, Forskergruppen

Læs mere

Værdier, kvalitet og omstilling

Værdier, kvalitet og omstilling DET TALTE ORD GÆLDER! Værdier, kvalitet og omstilling Talepunkter til departementschef Henrik Nepper Christensens foredrag ved åbning af Nordisk Kongres for kirkegårde og krematorier 4. sep. 2013 Indledning

Læs mere

Råen - et godt sted at slippe fantasien fri for børn og barnlige sjæle!

Råen - et godt sted at slippe fantasien fri for børn og barnlige sjæle! Råen - et godt sted at slippe fantasien fri for børn og barnlige sjæle! Kender du det lille private skovområde Råen i Vetterslev? I den sydligste del af Ringsted Kommune, lidt øst for Vetterslev findes

Læs mere

AALBORG STIFT Stiftsøvrigheden Dok.nr. 120 318/13 MJOH

AALBORG STIFT Stiftsøvrigheden Dok.nr. 120 318/13 MJOH AALBORG STIFT Stiftsøvrigheden Dok.nr. 120 318/13 MJOH Dato: 19. november 2013 Rebild Kommune (e-mail) Lokalplanforslag nr. 277 med tilhørende kommuneplantillæg nr. 5 Aalborg Stiftsøvrighed har modtaget

Læs mere

NYHEDSBREV. Grundejerforeningen Fuglebakken Årgang 9 nr. 19 April 2006. Indhold:

NYHEDSBREV. Grundejerforeningen Fuglebakken Årgang 9 nr. 19 April 2006. Indhold: NYHEDSBREV Grundejerforeningen Fuglebakken Årgang 9 nr. 19 April 2006 Formanden har ordet Parkeringsproblematikken Travetur Fastelavn Ny hjemmeside Løst og Fast Indhold: Husk den historiske travetur Søndag

Læs mere

ADMINISTRATION NS. Dirigenten indledte med at konstatere, at generalforsamlingen var lovligt indvarslet i henhold til foreningens vedtægter.

ADMINISTRATION NS. Dirigenten indledte med at konstatere, at generalforsamlingen var lovligt indvarslet i henhold til foreningens vedtægter. Q OVORTRUP ADMINISTRATION NS GARDLAUGET BLEGEDAMMEN GENERALFORSAMLINGSREFERAT 2013 Ar 2013, den 28. maj kl. 17.00 afholdtes der ordinær generalforsamling i Gårdlavet Blegedammen i Qvortrup Administrations

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

Natura 2000 Basisanalyse

Natura 2000 Basisanalyse J.nr. SNS 303-00028 Den 20. marts 2007 Natura 2000 Basisanalyse Udarbejdet af Landsdelscenter Midtjylland for skovbevoksede fredskovsarealer i: Habitatområde nr. H228 Stenholt Skov og Stenholt Mose INDHOLD

Læs mere

PAPEGØJE SAVNES. 5. klasse. undervisningsmateriale. Lær om: Regnskoven & den grønne papegøje

PAPEGØJE SAVNES. 5. klasse. undervisningsmateriale. Lær om: Regnskoven & den grønne papegøje PAPEGØJE SAVNES 5. klasse. undervisningsmateriale Lær om: Regnskoven & den grønne papegøje 1 Her ser I den grønne ara 4 3 1 1 5 5 3 5 Farv de rigtige numre 1. Sort 2. Rød 3. Lyserød 4. Grøn 5. Lyseblå

Læs mere