STUDIEORDNING. Produktionsteknologuddannelsen. Nærværende studieordning er gældende fra januar Version 8.00

Transkript

1 STUDIEORDNING Produktionsteknologuddannelsen Nærværende studieordning er gældende fra januar 2014 Version 8.00 Side 1 af 29

2 Indhold INDLEDNING... 4 LOVGRUNDLAG... 4 UDDANNELSESPROFILER... 5 Struktur:... 5 Adgangskrav:... 6 STUDIEFORLØB... 6 ECTS-pointsystem... 6 Semesterbeskrivelse:... 7 Semesterindhold og fag:... 7 PRØVER... 9 Prøveform og bedømmelse... 9 Obligatoriske prøver og eksaminer Prøver i (fælles) valgfri uddannelseselementer Særlige prøvevilkår Eksamenssprog Frist for afmelding til prøver Afmelding til prøver Sygeprøve Afmelding fra sygeprøve Eksamenssnyd og forstyrrende adfærd ved eksamen Hvornår foreligger der plagiering? Særligt om forstyrrende adfærd ved afvikling af prøver Procedurer og sanktioner ved eksamenssnyd og forstyrrende adfærd Hvem er forpligtet på at indberette? Indberetning Sanktioner Sanktionsformer Klager over prøver og anke af afgørelser Ved ny bedømmelse eller ny prøve Særligt om ny bedømmelse Opgaver stillet af ministeriet Anke af afgørelsen Særligt om ankenævnet Side 2 af 29

3 Ankenævnets afgørelse Indstilling til eksamen STUDIEKOMPETENCE / STUDIEAKTIVITET Manglende studieaktivitet: SAMARBEJDSPARTNERE MERIT, ORLOV og ÅBEN UDDANNELSE Merit Orlov Åben uddannelse KVALITETSSIKRING Studerende Aftagere Vigtige kvalitetsparametre Teknisk-Merkantil Højskole (Campus Horsens) IKRAFTTRÆDELSE OG REVISION FÆLLES STUDIEORDNING Side 3 af 29

4 INDLEDNING Nærværende studieordning er gældende for Produktionsteknologuddannelsen på VIA University College Ordningen er gældende for alle studerende, som starter på studiet i efteråret 2013 eller senere. Studieordningen er også gældende for de studerende, der måtte vælge at gå om på et semester, som ellers følger en ældre studieordning. LOVGRUNDLAG Uddannelsen reguleres af følgende love og regler: Lov nr 467 af 08/05/2013 om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser Bekendtgørelse nr. 636 af 29/06/2009 om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser Bekendtgørelse af lov nr. 214 af 27/02/2013 om erhvervsakademier for videregående uddannelser Uddannelsesbekendtgørelsen: Bekendtgørelse nr. 703 af 03/07/2009 om uddannelsen til erhvervsakademiuddannelsen til Produktionsteknolog Adgangsbekendtgørelsen: BEK 210 af 01/03/2013 Akkrediteringsbekendtgørelsen: BEK nr. 745 af 24/06/2013 om akkreditering og godkendelse af erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser mv. Eksamensbekendtgørelsen: Bekendtgørelse nr. 714 af 27. juni 2012 om prøver og eksamen i erhvervsrettede uddannelser. Karakterbekendtgørelsen: Bekendtgørelse nr. 262 af 20/03/2007 om karakterskala og anden bedømmelse. Åben Uddannelse: BEK nr. 881 af 08/08/2011 om erhvervsrettet grunduddannelse og videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne Vejledningsbekendtgørelsen: BEK nr. 671 af ll21/06/2010 lov om vejledning om uddannelse og erhverv Lovene og bekendtgørelserne er tilgængelige for studerende på Studieordningen er udarbejdet i henhold til reglerne i ovenstående bekendtgørelser. Denne studieordning skal sammen med den fælles studieordning beskrive uddannelsen - herunder studieforløbet, læringsmål og procedurer. Side 4 af 29

5 Der henvisning til Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående uddannelser (FIVU): for alle nye og gældende bekendtgørelser samt regler og love på uddannelsen. UDDANNELSESPROFILER Produktionsteknologuddannelsen er en erhvervsakademiuddannelse. På udbydes følgende uddannelsesprofiler: Produktudvikling Produktions- og procesoptimering For en overordnet beskrivelse af uddannelsesprofilernes indhold og læringsmål henvises til Fælles studieordning vedlagt som bilag 1 Struktur: 2-3 år 2 år Gymnasium VIA F O L K E S K O L E N HTX HF HHX 4 år Produktionsteknolog: Formålet med erhvervsakademiuddannelsen inden for produktion er at kvalificere den uddannede til selvstændigt at kunne planlægge, organisere og gennemføre opgaver inden for produktion, produktudvikling samt teknisk salg og indkøb i erhvervsvirksomheder. Maskiningeniør I job Relevant Erhvervsuddannelse Proff. Bachelor i Produktudvikling & Teknisk integration Proff. Bachelor i Design & Business Side 5 af 29

6 Adgangskrav: Du skal have en af følgende uddannelser for at søge om optagelse: studentereksamen (stx), højere handelseksamen (hhx), højere teknisk eksamen (htx) eller højere forberedelseseksamen (hf) - alle med matematik C en af erhvervsuddannelserne som: Beslagsmedeuddannelsen, cncteknikeruddannelsen (trin 2), cykel- og motorcykelmekaniker (med specialer), finmekaniker (med specialer), flymekaniker, industriteknikeruddannelsen (med specialer), karrosseriuddannelsen, køletekniker (trin 2) maskinsnedker (trin 2), mekaniker (trin 2) mekaniker (trin 2) metalsmed (med specialer), plastmager (trin 2), Procesoperatør (trin 2), skibsmekaniker (trin 2), skorstensfejer (trin 2), smedeuddannelsen (med specialer), snedker (med specialer), støberitekniker (trin 2). en anden relevant erhvervsuddannelse samt matematik C og engelsk C en adgangseksamen til ingeniøruddannelserne STUDIEFORLØB Formålet med uddannelsen er at kvalificere den uddannede til selvstændigt at kunne planlægge, organisere og gennemføre opgaver inden for produktion, produktudvikling, samt teknisk salg og indkøb i erhvervsvirksomheder. Uddannelsen er en fuldtidsuddannelse og normeret til 2 studenterårsværk fordelt på 4 semestre. Uddannelsen skal være afsluttet senest 4 år efter studiestart. 1. semester: Fælles 30 ECTS 2.semester: Fælles 30 ECTS 3.semester: Profil og fælles 30 ECTS 4.semester: Praktik og Afsluttende projekt 30 ECTS PRODUKTIONS- TEKNOLOG ECTS-pointsystem ECTS (European Credit Transfer System) er oprettet med det formål at få anerkendt studieperioder for studieophold i udlandet. Det vil sige, at det er et europæisk meritoverførelsessystem. Den kvantitative del, ECTS-point, er den værdi, der tillægges de undervisningsenheder, du møder på uddannelsen og med det formål at beskrive din arbejdsindsats for at gennemføre uddannelsen. De afspejler den forventede arbejdsmængde for hvert undervisningsforløb i forhold til den samlede arbejdsmængde for et helt studieår. I ECTS repræsenterer 60 point arbejdsindsatsen for et helt studieår. 30 point gives for et semester. Side 6 af 29

7 ECTS-point tildeles de studerende, der fuldfører uddannelsens elementer tilfredsstillende ved at bestå eksaminer eller andre former for bedømmelse. Udover at ECTS anvendes i det internationale uddannelsessamarbejde, anvendes det i stigende omfang på de nationale uddannelser. De 2 studenterårsværk udgøres af i alt 4 semestre. De 120 ECTS point (30 ECTS pr. semester) er delt på uddannelseselementer og kerneområder Se afsnittet Fælles studieordning Denne fordeling og opbygning er gældende på alle produktionsteknologuddannelser i DK. For hvert kerneområde er læringsmål ligeledes beskrevet. For beskrivelse af læringsmål på kerneområder henvises også til Fælles studieordning. Semesterbeskrivelse: Et semester forløber over ca. 18 uger og der bliver undervist ca lektioner pr. uge, på de første semestre, suppleret med kursusarbejde og hjemmeopgaver. Der vil i hvert semester være undervisningsfrie dage - som forventes benyttet for selvstudie, projektarbejde, vejledning og fordybelse. Der udleveres en semesterplan for hvert semester hvoraf ovenstående fremgår. Den aktuelle og kommende semesterplan kan rekvireres ved henvendelse til uddannelseslederen. I takt med de studerendes øgede studiekompetencer vil undervisningsformen blive mere bearbejdende. Projekterne bliver mere tværfaglige, og der vil være en del gruppearbejde. Lektionstallet til klasseundervisning pr. uge bliver mindre, samtidig med at konsulent- og vejler tiden hos underviserne øges. Alle projekterne som udarbejdes følger og indeholder den teori og undervisning som et semester repræsentere. Et projekt vil typisk løbende skulle udarbejdes samtidig med at undervisningen i nye teorier udføres og den studerendes viden og færdigheder øges. Alle projekter er tilstræbt afpasset det efterfølgende erhverv og en del af projekterne udarbejdes i decideret samarbejde med virksomheder dette gældende for specielt de sidste semestre. Der vil til et hvert projekt blive udleveret et projektoplæg fra underviseren, som beskriver krav til indholdet, læringen og omfanget. Semesterindhold og fag: Hvert semester indeholder fag som fremgår af et ugeskema. Der udleveres et ugeskema ved starten på et semester. Det aktuelle ugeskema kan rekvireres ved henvendelse til uddannelseslederen. Følgende fag vil være repræsenteret på 1. og 2. semester. Alle fag på 1. studieår er obligatoriske og fælles for alle, der kan dog gives merit, hvis den studerende kan bevise, at et lignende niveau haves forinden studiestart. Side 7 af 29

8 1. og 2. semester: PVT = Produktions- og virksomhedsteknik KPU = Konstruktion og produktudvikling IT = Informationsteknologi og teknisk dokumentation NAT = Naturlære, grundlæggende fysik og kemi MAT = Matematik /svarende til ca. C niveau TYSK = Tysk / svarende til ca. C- niveau MIØ= Miljø herunder arbejdsmiljøloven ENG = Engelsk / svarende til ca. C- niveau Indenfor hvert fag på 1. og 2. semester vil der løbende være øvelser og opgaver samt mindre projekter som løses selvstændigt eller i grupper. Til hvert projekt udleveres retningslinjer, krav til projektindhold og litteratur samt læringsmål med projektet. Der er for hvert projekt fastsat en tidshorisont samt krav til omfanget af indhold. Ved afslutning af et semester foreligger forskellige prøver og eksamen se næste afsnit i nærværende dokument. Omkring starten på 3. semester skal den studerende vælge uddannelsesprofil. 3. semester - Hovedfag (svarende til speciale), valgfag og fællesfag: PUV = Produktudvikling jvf. Studieordningens uddannelsesprofiler PPO = Produktions- og procesoptimering jvf. Studieordningens uddannelsesprofiler Den valgte profil vil først træde i kraft i forbindelse med arbejdet på det tværfaglige projekt. AUT = Automatik herunder pneumatik og hydraulik TVA= Tværfagligt projekt (gruppearbejde på tværs af uddannelsesprofiler) Nedenstående valgfag vil ændres løbende fra semester til semester / fra år til år og bliver tilpasses løbende med de andre uddannelser på VIA samt kravene fra erhvervslivet. Listen herunder skal ses som et oplæg til hvad valgfag kunne være. Nogle valgfag gennemføres og læses sammen med andre studieretninger, og kan også ofte udbydes på andre adresser i byen. UCT eller PILOT Teknisk salg MATB studerende Maskindirektivet Tværfagligt innovationsprojekt som gennemføres med andre studieretninger og lokationer på VIA. Indføring i innovations- og brainstormteknikker samt det at arbejde divergent. Der stilles opgaver fra erhvervslivet, som også vil bedømme resultat. Se følgende sites fra tidligere år: Hvem er vores kunder? herunder købeloven og markedsføringsloven Matematik svarende til B niveau. Faget skal vælges hvis den ønsker at læse MAT A på 4. semester Introduktion til love og regler for maskinbygning. Side 8 af 29

9 Direktivet beskriver de overordnede krav, som produkterne skal leve op til og hvordan man dokumenterer produkternes overensstemmelse med kravene samt mærkningsregler Dynamics AX Håndtering af ordre hhv. indkøb, produktion og salg i et ERP system Hold der ikke er mindst 5 deltagere til, oprettes måske ikke. På 3. semester vil der løbende være øvelser og opgaver samt mindre projekter som løses selvstændigt eller i grupper. Midtvejs i semestret arbejdes tværfagligt i grupper med et større projekt TVA, som danner baggrunden for den individuelle bedømmelse ved semesterslut. Se næste afsnit vedr. eksamen. Ved udgangen af 3. semester skal den studerende vælge og søge praktikplads indenfor den valgte uddannelsesprofil / speciale. 4. semester 4. semester starter med praktik indenfor den valgte uddannelsesprofil svarende til 10 uger af semestret. Det er den studerende selv, som skal finde og søge praktikplads, dog vil institutionen altid hjælpe med dette, hvis nødvendigt. Efter endt praktik skal den studerende aflevere en praktikrapport. Denne rapport skal indeholde en refleksion over praktikken og denne evalueres af praktikvejleder for godkendelse. På sidste halvdel af det afsluttende semester udarbejdes den afsluttende opgave det afsluttende projekt -, som danner baggrund for den afsluttende eksamen, diplom og fuldførelse af uddannelsen. Det tilrådes at den studerende udarbejder sin afsluttende opgave i og sammen med den virksomhed hvor den studerende har gennemført praktikopholdet. PRØVER Prøveform og bedømmelse Der er efter hvert fag og hvert semester en prøve, eksamen eller bedømmelse jf. følgende skema. De fag som ikke er eksamensfag er godkendelsesfag: dvs. de evalueres på terminsprøver, opgaver, projekter og/eller fremmøde (se afsnittet om studieaktivitet) Man er som studerende automatisk tilmeldt terminsprøver og eksamen, så hvis man ikke ønsker at deltage, skal den studerende selv afmelde sig. For regler omkring prøver og eksamen henvises til gældende bekendtgørelse på området. Side 9 af 29

10 Semester Prøvetype 1. Terminsprøve i tysk Terminsprøve i matematik Projektevaluering 2. Terminsprøve i engelsk Bemærkninger Karakterbedømmelse af færdigheder i faget Karakterbedømmelse af færdigheder i faget Alle projekter på 1. semester skal være afleveret og godkendt inden udgangen af semester, for at den studerende kan fortsætte på 2. semester. Projekterne bedømmes alene på det skrevne og har ikke mundtligt forsvar. Karakterbedømmelse af færdigheder i faget Projektevaluering Skriftlig tværfaglig eksamen i fag fra 1. og 2. semester. 3. Projektevaluering Bedømmelse af Tværfagligt projekt 4. Bedømmelse af praktikrapport Delprøve: Alle projekter på 2. semester skal være afleveret til tiden og godkendt inden sidste undervisningsdag for at kunne gå til eksamen. De eksamensgivende projekter vægtes 40 % af den endelige karakter Delprøve: 5 timers skriftlig tværfaglig prøve som vægtes 60 % af den endelige karakter. Følgende fag kan være indeholdt i prøven: PVT, KPU, MIØ, NAT, IT og MAT. Alle projekter på 3. semester skal være afleveret til tiden og godkendt inden sidste undervisningsdag for at kunne gå til eksamen Gruppeprojekt med individuelt forsvar af det den studerende har bidraget med til det samlede projekt. Projekterne bedømmes på det skrevne og har mundtligt forsvar. Rapporten bedømmes alene på det skrevne og skal være godkendt for opnåelse af Diplom. Bedømmelse af Afsluttende projekt indenfor selvvagt uddannelsesprofil. Soloprojekt med individuelt forsvar. Projekterne bedømmes på det skrevne og har mundtligt forsvar. Uddannelsesinstitutionen tilbyder særlige prøvevilkår til eksaminander med fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, til eksaminander med tilsvarende vanskeligheder samt til eksaminander med et andet modersmål end dansk, når institutionen vurderer, at dette er nødvendigt for at ligestille disse eksaminander med andre i prøvesituationen. Side 10 af 29

11 Alle prøver, der er fastlagt på grundlag af bekendtgørelsen, er individuelle prøver, det vil sige, at de studerende bedømmes individuelt, eventuelt på baggrund af et fælles projekt og projektrapport. Prøverne er hovedsagelig flerfaglige prøver, hvor der eksamineres i flere fagområder samtidig. Der gives karakter efter 7 trins-skalaen, og prøver skal bestås hver for sig, for at den studerende kan fortsætte. Karakteren påføres eksamensbeviset. Omfanget af øvrige prøver er bestemt af den enkelte uddannelsesinstitutions studieordning. Dette er i overensstemmelse med aftaler i den nationale studieordningsgruppe. På uddannelsen til produktionsteknolog er der 2 eksterne prøver. 2. semester skal være bestået inden for 2 år, før uddannelsen kan fortsættes. Uddannelserne til produktionsteknolog skal være afsluttet senest 4 år efter påbegyndelse. Obligatoriske prøver og eksaminer Se foregående afsnit. Prøver i (fælles) valgfri uddannelseselementer Hver valgdel afsluttes med en bedømmelse efter holdvis godkendt/ikke godkendt eller 7-trins skalaen. Særlige prøvevilkår Ansøgning om tilladelse til at medbringe relevante hjælpemidler skal indgives til uddannelsen senest 4 uger før prøvens afvikling. Eksamenssprog Prøverne skal aflægges på forståeligt dansk. Studerende med andet modersmål end dansk kan søge om dispensation fra kravet om, at stave- og formuleringsevne indgår i bedømmelsen af professionsbachelorprojektet eller afgangsprojekt, samt de prøver, hvor det af denne studieordning fremgår, at de nævnte evner indgår i bedømmelsen. Ansøgningen sendes til uddannelsen senest 4 uger før prøvens afvikling. Frist for afmelding til prøver Afmelding til prøver Sidste frist for rettidig afmelding til en prøve er 6 uger før prøven fysisk afvikles hhv. afleveringsfristen for en skriftlig opgave, når opgaven indgår som enten eksaminations og/eller bedømmelsesgrundlag. Afmelding indgives skriftligt til studieadministrationen. Foreligger rettidig afmelding ikke, betragtes prøven med hensyn til antallet af prøvegange som påbegyndt, jf. eksamensbekendtgørelsens 6. Dette gælder dog ikke, hvor den studerende bliver forhindret i at deltage på grund af (dokumenteret) sygdom, jf. eksamensbekendtgørelsens 7. Side 11 af 29

12 Afmelding til den/de prøver, som er placeret umiddelbart i forlængelse af undervisningen og som efter bekendtgørelsen/studieordningen er placeret på 1. studieår kan ikke ske, idet den studerende skal deltage i disse prøver inden udgangen af det 1. studieår efter studiestart. Sygeprøve En studerende, der har været forhindret i at gennemføre en prøve på grund af dokumenteret sygdom eller af anden uforudseelig grund, får mulighed for at aflægge (syge)prøven snarest muligt. Er det en prøve, der er placeret i uddannelsens sidste eksamenstermin, får den studerende mulighed for at aflægge prøven i samme eksamenstermin eller i umiddelbar forlængelse heraf. Sygeprøven kan være identisk næste ordinære prøve. Den studerende skal selv orientere sig om, hvornår (syge)prøven afvikles Sygdom skal dokumenteres ved lægeerklæring. Institutionen skal senest have modtaget lægeerklæring tre hverdage efter prøvens afholdelse. Studerende, der bliver akut syge under en prøves afvikling, skal dokumentere at vedkommende har været syg på den pågældende dag. Dokumenteres sygdom ikke efter ovenstående regler, har den studerende brugt et prøveforsøg. Den studerende skal selv afholde udgiften til lægeerklæring. Afmelding fra sygeprøve Afmelding fra sygeprøve sker efter samme regler, som afmelding ved andre prøver. Institutionen kan fravige afmeldingsfristerne, hvis det er begrundet i udsædvanlige forhold. Eksamenssnyd og forstyrrende adfærd ved eksamen En eksaminand skal ved aflevering af en skriftlig besvarelse med sin underskrift bekræfte, at opgaven er udfærdiget uden uretmæssig hjælp. Ved eksamenssnyd forstås de tilfælde, hvor en eksaminand under en prøve Skaffer sig uretmæssig hjælp eller giver anden eksaminand hjælp til besvarelse, eller benytter ikke tilladte hjælpemidler 1 Eksaminanden skal ved aflevering af en skriftelig besvarelse med sin underskrift bekræfte, at opgaven er udfærdiget uden uretmæssig hjælp. 2 Underskriften kan være digital. Særligt om eksamenssnyd ved plagiering Plagieringen anses for eksamenssnyd, hvis den konstateres i en skriftlig opgavebesvarelse, som den studerende har indleveret til brug under en eksamen, og omfatter følgende situationer: Et skrifteligt produkt, som er afleveret til bedømmelse eller er bedømt, f.eks. professionsbachelorprojektet eller en uge prøve. 1 Jf. Bek. Nr. 714 af 27/06/2012 (eksamensbekendtgørelsen) 18, stk. 1 2 Jf. eksamensbekendtgørelsen 18, stk. 6 Side 12 af 29

13 Et skriftligt produkt, som skal være eller har været en del af eksaminationsgrundlaget til en mundtlig prøve, f.eks. et skriftligt arbejde, der afleveres som forudsætning for indstilling og deltagelse i prøven. Et skriftligt produkt, der er afleveret som forudsætning for indstilling og deltagelse i en prøve. Hvornår foreligger der plagiering? Der foreligger plagiering, når en studerende i en skriftlig opgavebevarelse forsøger at give det indtryk, at vedkommende er ophavsmand til en idé, tekst, opsætning eller lignende, selvom ophavsmanden faktisk er anden. Nærmere bestemt foreligger der plagiering, hvis en skriftlig opgavebesvarelse helt eller delvist fremtræder som produceret af den eller de studerende selv, selv om opgavebesvarelsen 1. omfatter identisk eller næsten identisk gengivelse af andres formuleringer eller værker, uden at det gengivne er markeret med anførselstegn, kursivering, indrykning eller anden tydelig markering med angivelse af kilden, herunder evt. sidetal eller lignende (afskrift). Jævnfør uddannelsens retningslinjer for udarbejdelse af skriftlige opgaver, nogle steder kaldet redaktionelle retningslinjer. 2. omfatter større passager med et ordvalg, der ligger så tæt på et andet værk eller lignendes formuleringer m.v., at man ved sammenligning kan se, at passagerne ikke kunne være skrevet uden anvendelse af det andet værk (parafrasering m.v.), eller 3. omfatter brug af andres ord eller idéer, uden at disse andre er krediteret på behørig vis (anden plagiering), 4. genbruger tekst og/eller centrale idéer fra egne tidligere bedømte eller publicerede arbejder uden iagttagelse af de ovenstående bestemmelser i nr. 1 og 3. Særligt om forstyrrende adfærd ved afvikling af prøver Uddannelsesinstitutionen har beføjelser til at bortvise en eksaminand fra en prøve, hvis eksaminanden udviser forstyrrende adfærd, fx hvis eksaminanden udviser støjende adfærd eller bryder uddannelsesinstitutionens ordensregler under eksamen. I mindre alvorlige tilfælde giver uddannelsesinstitutionen først en advarsel. 3 Eksamenstilsynet indberetter hændelsen til uddannelseslederen. Indberetningen skal ske straks og uden unødig forsinkelse. Med indberetningen skal følge en skriftlig fremstilling af sagen, der omfatter de oplysninger, der kan identificere de indberettede personer, samt en kort redegørelse og den foreliggende dokumentation for forholdet. Er der tale om gentagelsestilfælde for én eller flere af de indberettede personer, skal dette oplyses. Omkring sanktioner for forstyrrende adfærd, henvises til afsnit om sanktioner. Procedurer og sanktioner ved eksamenssnyd og forstyrrende adfærd Procedurer Hvem er forpligtet på at indberette? Alle 4, der får formodning om eksamenssnyd, er forpligtet til at følge op på mistanken og hvis formodningen opretholdes at indberette sagen til uddannelseslederen. 3 Jf. eksamensbekendtgørelsen 18, stk. 3 4 Alle er i denne forbindelse, studieadministration, herunder eksamensvagter, Vejleder/eksaminator, øvrige undervisere, ledelse, bibliotekar, censor og medstuderende. Side 13 af 29

14 Indberetning Bestyrkes formodningen om eksamenssnyd, skal eksaminator og/eller censor indberette sagen skriftligt til uddannelseslederen for den pågældende uddannelse. 5 Eksaminator og/eller censor underretter samtidig den studerende om, at sagen er indberettet til uddannelseslederen. Hvis der ikke på indberetningstidspunktet allerede er meddelt en bedømmelse, foretages der ingen bedømmelse, og der noteres Ikke afleveret" på karakterlisten. Uddannelseslederen Når uddannelseslederen modtager en indberetning om eksamenssnyd, skal han/hun beslutte enten at afvise sagen eller at fortsætte sagsbehandlingen. Hvis uddannelseslederen beslutter at fortsætte sagsbehandlingen, sørger han/hun dels for at indhente eventuelt manglende dokumentation og dels for at indkalde den studerende til en samtale, hvor den studerende har mulighed for at forholde sig til indberetningen. Indkaldelsen bilægges kopi af indberetningen og skal indeholde oplysning om, at samtalen vedrører en formodning om eksamenssnyd og om, at den studerende har ret til at møde med en bisidder ved samtalen. Bisidder kan under samtalen rådgive den studerende, men må ikke deltage i samtalen. Er det ikke muligt at afholde en sådan aftale, anvendes i stedet skriftlig kommunikation. Afvises sagen af uddannelseslederen, foretages bedømmelse på almindelig vis, hvis der ikke allerede er foretaget en bedømmelse. Sanktioner På baggrund af indberetningen og samtalen træffer uddannelseslederen beslutning om, hvorvidt der er tale om eksamenssnyd samt om hvilken form for sanktion, der er aktuel over for den studerende. Uddannelseslederen kan kun træffe beslutning om sanktion, hvis der efter hans/hendes opfattelse uden for enhver rimelig tvivl er tale om eksamenssnyd. Forholdet indberettes til uddannelseschefen, hvis og kun hvis forholdet er så groft, at det vurderes at burde føre til en bortvisning fra uddannelsesinstitutionen. I alle øvrige tilfælde træffer uddannelseslederen selv afgørelse i sagen. Den endelige beslutning meddeles skriftligt til den studerende med kopi til indberetteren og studievejlederen samt lægges i den studerendes studiemappe. Sanktionsformer Såfremt det findes bevist, at der er tale om eksamenssnyd, anvendes én eller flere af følgende sanktioner: Advarsel Tildeling af en skriftlig eller mundtlig advarsel mod overtrædelser af reglerne. 5 Jf. eksamensbekendtgørelsens 18, stk. 2 Side 14 af 29

15 Bortvisning fra en skriftlig eksamen med tilstedeværelse på uddannelsesinstitutionen, hvis eksamensreglerne findes overtrådt. 6 Det indebærer, at den studerende registreres som udeblevet fra den pågældende eksamen. Annullering af en skriftlig opgave Annulleringen omfatter den skriftlige opgave, hvorved der er konstateret eksamenssnyd. Annulleringen kan ske, uanset om der allerede er meddelt en bedømmelse. Den studerende noteres for at have brugt ét eksamensforsøg. 7 En gentaget udfærdigelse af en opgave med uretmæssig hjælp eller ikke tilladte hjælpemidler vil medføre permanent bortvisning fra den pågældende uddannelse. Bortvisning fra uddannelsen. Hvis forholdet udgør en grov eller gentagen eksamenssnyd, bortvises den studerende fra uddannelsesinstitutionen. Bortvisningen kan være tidsbegrænset eller permanent. 8 Bortvisningen indebærer, at den studerende i bortvisningsperioden er udelukket fra alle aktiviteter i VIA University College, herunder al deltagelse i undervisning og eksaminer. Ved en tidsbegrænset bortvisning registreres den studerende som havende orlov i bortvisningsperioden. Efter bortvisningsperioden genoptages den studerende automatisk som studerende ved den pågældende uddannelse i VIA. Udover ovennævnte sanktioner kan det komme på tale at foretage politianmeldelse, hvis der er tale om civilretslige forhold. Klager over prøver og anke af afgørelser Det anbefales, at eksaminanden søger vejledning hos studievejleder i forbindelse med klageprocedure og udarbejdelse af klage. Der kan i henhold til Eksamensbekendtgørelsen 9 klages over et af følgende forhold: Eksaminationsgrundlaget, herunder prøvespørgsmål, opgave og i forhold til uddannelsens mål og krav Prøveforløbet Bedømmelsen Klagen skal være skriftlig og begrundet, og indgives individuelt af den studerende senest 2 uger 10 efter, at bedømmelsen er bekendtgjort på sædvanlig måde (kan uddybes af den enkelte uddannelse). Klagen sendes til uddannelseslederen, som herefter vil håndtere og vurdere klagen. Den studerende har, efter anmodning, krav på at få udleveret en kopi af den stillede opgave og en kopi af opgavebesvarelsen, hvis der er tale om en skriftelig prøve. 11 Som udgangspunkt forelægger uddannelseslederen klagen for de oprindelige bedømmere, dvs. eksaminator og censor. Bedømmerne har 2 uger til at komme med en faglig udtalelse til klagerens spørgsmål. 6 Jf. eksamensbekendtgørelsens 18, stk. 2, 2. pkt. 7 Jf. eksamensbekendtgørelsens 18, stk. 5 8 Jf. eksamensbekendtgørelsens 18, stk. 4 9 BEK. Nr. 714 af 27/06/2012 Bekendtgørelse om prøver og eksamen i erhvervsrettede videregående uddannelser (eksamensbekendtgørelsen) 10 2 uger svarer til 14 kalenderdage. 11 Eksamensbekendtgørelsens 39, stk. 3 Side 15 af 29

16 Klageren skal have lejlighed til at kommentere udtalelserne, og har en frist på 1 uge til at afgive kommentarer. På baggrund af udtalelserne og kommentarerne afgør uddannelseslederen klagen. Afgørelsen skal være skriftlig og begrundet og kan have et af følgende udfald: tilbud om ny bedømmelse (ombedømmelse), dog ikke ved mundtlige prøver tilbud om ny prøve (omprøve) eller at klageren ikke får medhold i klagen. Bedømmerne skal være enige, hvis uddannelseslederens afgørelse er, at klageren ikke får medhold. 12 Så snart der er truffet en afgørelse, skal den studerende og bedømmerne meddeles herom. Resulterer afgørelsen i ny bedømmelse eller ny prøve, skal den studerende informeres om, at dette kan resultere i en lavere karakter. 13 Ved ny bedømmelse eller ny prøve Tilbud om ny bedømmelse eller ny prøve skal accepteres senest 2 uger efter, at meddelelse om afgørelsen er afgivet. Der er ikke mulighed for at fortryde sin accept. Hvis den studerende ikke accepterer inden fristens udløb, gennemføres der ikke en ny bedømmelse eller ny prøve. Ny bedømmelse eller ny prøve skal finde sted snarest muligt. Er der udstedt et eksamensbevis, skal uddannelsesinstitutionen inddrage eksamensbeviset, indtil bedømmelsen foreligger, og eventuelt udstede et nyt eksamensbevis. 14 Ved ny bedømmelse og ny prøve påsættes nye bedømmere. Hvis det besluttes at foretage en ny bedømmelse eller ny prøve, gælder beslutningen alle eksaminander, hvis prøven lider af samme mangel, som den der klages over. Særligt om ny bedømmelse Ved ny bedømmelse skal bedømmerne have forelagt sagens akter: Opgaven, besvarelsen, klagen, de oprindelige bedømmeres udtalelser med den studerendes bemærkninger hertil samt institutionens henholdsvis Styrelsens afgørelse. Bedømmerne meddeler uddannelsesinstitutionen resultatet af den nye bedømmelse vedlagt en skriftlig begrundelse for bedømmelsen. Uddannelsesinstitutionen giver den studerende meddelelse om bedømmelsen og begrundelsen for bedømmelsen. Opgaver stillet af ministeriet Hvis den studerende klager over prøvegrundlaget for opgaver stillet af Styrelsen for Videregående uddannelse og uddannelsesstøtte, videresender uddannelsesinstitutionen straks klagen, sammen med institutionens udtalelser til styrelsen. Styrelsen træffer afgørelse om i hvilket omfang, den studerende skal tilbydes omprøve. 12 Eksamensbekendtgørelsens 43, stk Eksamensbekendtgørelsens 43, stk Eksamensbekendtgørelsens 44, stk. 1. Side 16 af 29

17 Anke af afgørelsen Hvis den studerende er uenig i uddannelsesinstitutionens faglige afgørelse, kan denne ankes senest 2 uger efter, at klageren er gjort bekendt med afgørelsen. Anken skal være skriftlig og begrundet og sendes til uddannelseslederen, som herefter nedsætter et ankenævn. Særligt om ankenævnet 15 Uddannelseslederen nedsætter et ankenævn hurtigst muligt efter indgivelse af en anke. Der kan nedsættes permanente ankenævn. Uddannelsesinstitutionen afholder udgiften til ankenævn. Nævnet består af to beskikkede censorer, en eksaminationsberettiget lærer og en studerende inden for fagområdet. Om udvælgelsen: Censorformanden for Censorkorpset, udpeger de to censorer. Censorformanden udpeger en af censorerne som formand for nævnet. Censorformanden kan udpege sig selv som censor eller som formand. Uddannelsesinstitutionen udpeger den eksaminationsberettigede lærer og den studerende. Ankenævnets virksomhed er omfattet af forvaltningsloven, herunder om inhabilitet og tavshedspligt. For at ankenævnet kan være beslutningsdygtigt, skal alle nævnets medlemmer deltage i nævnets drøftelse og alle sagens akter være fremsendt til alle medlemmer. Drøftelsen kan foregå skriftligt, herunder elektronisk, hvis der er enighed blandt nævnets medlemmer om skriftlig behandling. Kan der ikke opnås enighed i ankenævnet, afsluttes drøftelsen ved et møde, hvor alle nævnets medlemmer skal være til stede. Afsluttes drøftelsen med afstemning, og der er stemmelighed, er formandens stemme udslaggivende. Bliver ankenævnet i forbindelse med behandlingen af anke opmærksom på fejl og mangler ved en prøve, orienteres uddannelsesinstitutionen herom, og uddannelsesinstitutionen træffer afgørelse om udbedring af fejl og mangler efter reglerne i eksamensbekendtgørelsens kapitel Ankenævnets afgørelse Ankenævnet træffer afgørelse på baggrund af det materiale, der lå til grund for uddannelsesinstitutionens oprindelige afgørelse. 17 Afgørelsen fra ankenævnet skal være skriftlig og begrundet, og kan resultere i et af følgende udfald: tilbud om ny bedømmelse (ombedømmelse), dog ikke ved mundtlige prøver tilbud om ny prøve (omprøve) eller at klageren ikke får medhold i klagen. Ankenævnets afgørelse meddeles uddannelseslederen snarest muligt. Ved vintereksamen senest 2 måneder og ved sommereksamen senest 3 måneder efter, at anken er indgivet til lederen. Kan anken ikke behandles inden for fristen, skal uddannelsesinstitutionen meddele klageren herom hurtigst muligt. Meddelelsen skal være begrundet og indeholde oplysning om, hvornår anken forventes færdigbehandlet. Når afgørelsen er truffet, giver uddannelseslederen hurtigst muligt den studerende 15 Eksamensbekendtgørelsens Eksamensbekendtgørelsens Eksamensbekendtgørelsens 48 Side 17 af 29

18 meddelelse herom, og bedømmerne modtager en kopi af afgørelsen. Går afgørelsen ud på tilbud om ny bedømmelse eller ny prøve, skal den studerende informeres om, at den nye bedømmelse eller nye prøve kan resultere i en lavere karakter. Ny prøve og Ny bedømmelse sker efter reglerne i afsnittet Ved ny prøve og ny bedømmelse. Ankenævnets faglige afgørelse af sagen kan herefter ikke ankes yderligere. Indstilling til eksamen 1. års prøven skal være bestået inden to år. STUDIEKOMPETENCE / STUDIEAKTIVITET Det er den studerendes eget ansvar at være studieaktiv. Forudsætningerne for at kunne løse de stillede opgaver, og at kunne bestå de interne og eksterne prøver er, at den studerende følger de planlagte undervisnings- og projektforløb. For at den studerende kan indstilles til eksamen, kræves det, at den studerende har afleveret de skriftlige arbejder og har deltaget i de mundtlige overhøringer, der er planlagt på uddannelsen. Skriftlige arbejder er projekter, rapporter og skriftlige opgaver som afleveres i den af underviserens forlangte standard, omfang og til de fastsatte tidspunkter. Opgaver, der afleveres for sent, vil uden forudgående aftale ikke blive rettet/bedømt. Studerende der, efter institutionens skøn, ikke har afleveret opgaver i tilstrækkeligt omfang eller ikke har været studieaktiv, kan ikke indstilles til eksamen. Underviserne og uddannelsesleder vejleder den studerende, hvis ovenstående er tilfældet. Der vil, som det første projekt på uddannelsen, blive arbejdet med studiekompetencer herunder ansvar for egen læring, motivation, læringsstile, planlægning af studiet samt egne ambitioner med studiet. Manglende studieaktivitet: Hvis institutionen vurderer, at en studerende ikke er studieaktiv, sendes en skriftlig meddelelse via mail eller brev om den konstaterede, manglende studieaktivitet. Ved fortsat manglende studieaktivitet, kan institutionen betragte vedkommende som værende udmeldt. SAMARBEJDSPARTNERE På samarbejder vi med andre uddannelsesinstitutioner. Side 18 af 29

19 Formålet med dette samarbejde er: At fremme kvaliteten af uddannelsen, både gennem udvikling af uddannelsens faglige indhold og gennem opbygning af internationale og nationale dimensioner i uddannelsen, hvorved de studerendes kompetencer, færdigheder og viden udbygges. At fremme konkurrencedygtighed og mobilitet. Institutionen gør i stor udstrækning brug af både offentlige og private virksomheder som samarbejdspartnere, både i forbindelse med repræsentation i Uddannelsesudvalget for Produktionsteknologuddannelsen og i den daglige undervisning via foredrag og besøg samt ikke mindst som samarbejdspartnere ved projekter og praktik. MERIT, ORLOV og ÅBEN UDDANNELSE Merit Produktionsteknolog studerende fra andre uddannelsesinstitutioner opnår fuld merit ved skoleskift. Studerende fra andre uddannelser kan søge merit for dele af Produktionsteknologuddannelsen. Sådanne ansøgninger vil blive vurderet individuelt af skolen og fremsendes skriftligt til uddannelseslederen Dimittender fra i Horsens, der har gennemført og fulgt undervisningen i mat A og B, tysk, engelsk og natur opnår dispensation for adgangskurset, merit for et semester på grundfagene samt merit for ingeniørpraktikken, ved start på Maskiningeniøruddannelsen på i Horsens, i alt 2 års merit. Merit for ingeniørpraktikken er betinget af, at dimittenden er faglært inden for jern- og metalområdet. Produktionsteknologstuderende fra øvrige uddannelsesinstitutioner kan opnå samme merit til Maskiningeniøruddannelsen på, hvis man bliver overflyttet til Produktionsteknologuddannelsen på senest ved 3. semesters start og opfylder krav til tysk, engelsk og matematik Orlov Studerende der måtte ønske at afbryde studiet i en kortere eller længere periode, skal træffe aftale med uddannelseslederen herom. Det er muligt at få orlov fra studiet i henhold til bestemmelserne i gældende bekendtgørelse om adgang til erhvervsakademiuddannelser. Det skal bemærkes at påbegyndt uddannelse skal være afsluttet senest 4 år efter studiestart. Åben uddannelse udbyder dele af uddannelsen som deltidsuddannelse efter reglerne om åben uddannelse. Der forudsættes samme arbejdsindsats for den studerende som i Side 19 af 29

20 fuldtidsuddannelsen. Ved deltidsuddannelse udbydes de enkelte fag, hvis omfang er beskrevet ved ECTS-point og der aflægges eksamen efter reglerne for fuldtidsuddannelsen. På er det muligt at tage halvdelen af uddannelsen (1. og 2. semester) som deltidsuddannelse. Når alle fag, jfr. fuldtidsuddannelsen, er bestået, kan der udstedes endeligt eksamensbevis. Uddannelsen skal normalt være afsluttet senest 4 år efter studiestart. Deltagere på åben uddannelse betaler selv en del af undervisningen. KVALITETSSIKRING Undervisningen kvalitetssikres efter gældende regler i bekendtgørelse om kvalitetsudvikling og kvalitetskontrol i erhvervsakademiuddannelserne. Studerende Studerende og undervisere vil løbende blive inddraget i evalueringer, der har til formål at belyse uddannelsens og studiemiljøets kvalitet. På baggrund af evalueringerne vil der løbende blive gennemført kvalitetsudvikling af uddannelsen og studiemiljøet. Aftagere Aftagere vil ligeledes blive inddraget i de løbende evalueringer af uddannelsen, dels gennem det lokale uddannelsesudvalg dels gennem aftagerundersøgelser. Vigtige kvalitetsparametre Vigtige kvalitetsparametre for uddannelsens gennemførelse er: At institutionen har et velfunderet uddannelsesmiljø At institutionen har et velfungerende kvalitetssystem At institutionen råder over de nødvendige faciliteter til uddannelsens gennemførelse At institutionen råder over undervisere med de fornødne faglige og pædagogiske kvalifikationer At institutionen har ledelseskvalifikationer med faglig og pædagogisk indsigt inden for uddannelsens område At institutionen har etableret bruger- og aftagerkontakt At der både er nationale og internationale uddannelsessamarbejder Teknisk-Merkantil Højskole (Campus Horsens) For beskrivelse og information omkring: Oversigtskort, lokaler, åbningstider, bibliotek, boghandel, kantine, IT-support, studenterrådgivning, studiemiljø, boligmuligheder etc. henvises til: Side 20 af 29

21 IKRAFTTRÆDELSE OG REVISION Studieordningen træder i kraft ved et studieårs begyndelse og vil være tilgængelig for studerende, censorer, ministeriet og andre interesserede. Nærværende dokument kan downloades fra eller ved henvendelse til uddannelseslederen. Ved ajourføring af studieordningen inddrages de studerende, aftagere og samarbejdsskoler. Ved væsentlige ændringer fastsættes overgangsregler i studieordningen. Ole Lynggaard Uddannelsesleder / oll@viauc.dk Side 21 af 29

22 FÆLLES STUDIEORDNING Studieordning - Produktionsteknolog (AK) (gældende for alle udbydere af uddannelsen) Fællesdel: Læringsudbytte Mål for læringsudbytte for erhvervsakademiuddannelse inden for produktion (jf. bilag 1 i Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelse inden for produktion. (produktionsteknolog AK)) Mål for læringsudbyttet omfatter den viden, de færdigheder og kompetencer, som en produktionsteknolog skal opnå i uddannelsen. Viden Den uddannede skal have viden om 1) virksomheders anvendte tekniske, organisatoriske, økonomiske, kvalitets- og miljømæssige teorier og metoder inden for produktion, produktudvikling samt teknisk salg og indkøb, 2) tekniske, organisatoriske, økonomiske, kvalitets- og miljømæssige begreber og metoder og forståelse af virksomhedernes anvendelse af disse begreber og metoder inden for produktion, produktudvikling samt teknisk salg og indkøb og 3) globalisering og internationale udviklingstendenser. Færdigheder Den uddannede kan 1) anvende tekniske, innovative, kreative og analytiske færdigheder, der knytter sig til beskæftigelse i virksomheder inden for produktion, produktudvikling samt teknisk salg og indkøb, 2) vurdere praksisnære problemstillinger inden for tekniske, organisatoriske, økonomiske, kvalitetsog miljømæssige områder og opstille løsningsmuligheder samt 3) anvende teknisk dokumentation og kalkulation til formidling af praksisnære tekniske, organisatoriske, økonomiske, kvalitets- og miljømæssige problemstillinger og løsningsforslag til samarbejdspartnere og brugere. Kompetencer Den uddannede kan 1) håndtere situationer af udviklingsorienteret karakter inden for produktion, produktudvikling samt teknisk salg og indkøb, 2) deltage i og gennemføre projektledelse af faglige og tværfaglige samarbejder med en professionel Side 22 af 29

23 tilgang inden for produktion, produktudvikling samt køb og salg såvel nationalt som internationalt og 3) tilegne sig færdigheder og ny viden i relation til produktion, produktudvikling og teknisk salg og indkøb i en struktureret sammenhæng. Side 23 af 29

24 Modulisering af emneområderne i undervisningsmoduler (delelig med fem) Heraf fremgår den tidsmæssige placering af de enkelte kerneområder, valgforløb, praktik og afslutning projekt. 1. semester 2. semester 3. semester 4. semester Uddannelseselementer / projektforløb: Uddannelseselementer / projektforløb Uddannelseselementer / projektforløb Uddannelseselementer/ projektforløb Uddannelse s-elementer / Praktik Uddannelseselementer / AFP Kerneområder Metode, 8 ECTS 5 3 Produktudvikling, 9 ECTS 5 4 Konstruktion, 11 ECTS 5 6 Teknisk dokumentation ECTS Materiale- og fremstillingsprocesser ECTS Virksomhedsteknik 11 ECTS Produktionsteknik 7 ECTS 3 4 Automatisering 4 ECTS 4 Valgfri uddannelses elementer ECTS Praktik 15 ECTS 15 Afslutningsprojekt 15 ECTS ECTS-point Samlet 120 ECTS Side 24 af 29

25 Læringsmål for Kerneområder Metode 8 ECTS - Viden o Skal have viden om analytiske metoder (1) o Skal have forståelse for relevante formidlingsteknikker (1) o Skal have forståelse for ressourcestyringsmetoder (1) - Færdigheder o Skal kunne formidle problemstillinger (2) o Skal kunne anvende relevante metoder til præsentation af problemstillinger (1) o Skal kunne vurdere og anvende relevante analytiske metoder (2) - Kompetencer: o Skal kunne håndtere styring af ressourcer - både individuelt og i grupper (2) Produktudvikling 9 ECTS - Viden o Skal have viden om teorier og metoder til systematisk produktudvikling. (1) o Skal have viden om markeders betydning for produktudvikling. (2) o Skal have viden om produktudviklings betydning for virksomhedens forretningsmæssige grundlag. (1) o Skal have viden om virksomhedens produktionsmetoder og de menneskelige ressourcers indflydelse på produktudviklingsprocessen. (2) - Færdigheder o Skal kunne anvende skitseringsteknikker og fysiske modeller til formidling og idegenerering. (1) o Skal kunne anvende kreative metoder til idegenerering. (2) o Skal anvende et brugerperspektiv på produktudviklingsprocessen. (2) o Skal kunne vurdere bæredygtigheden af produktet. (2) o Skal kunne anvende kravspecifikationer. (2) o Skal kunne formidle praksisnære problemstillinger og løsningsforslag. (2) - Kompetencer o Skal kunne håndtere udviklingen af produkter i samarbejde med andre studerende. (2) Konstruktion 11 ECTS - Viden o Skal have grundlæggende viden om dimensionering af konstruktioner. (1) o Skal have viden om grundlæggende statik. (1) o Skal have forståelse for konstruktionsprocessers sammenhæng med produktionsstyringssystemer. (2) Side 25 af 29

26 - Færdigheder o Kan anvende 3D-programmer til modellering af enkle konstruktioner.(2) o Skal kunne anvende grundlæggende statik. (2) o Skal kunne anvende styrkelære til dimensionering af enkle konstruktioner. (2) - Kompetence o Teknisk Dokumentation 6 ECTS - Viden: o Skal have viden omkring tolerance. (1) o Skal have viden omkring standarder. (1) o Skal have forståelse for tekniske specifikationer. (2) o Skal have forståelse for tegneprogrammers struktur. (1) - Færdigheder: o Skal kunne anvende en 3D- produktmodel til udarbejdelse af 2D tegninger i henhold til gældende normer og standarder. (1) o Kan vurdere dimensions- og geometriske tolerancer på tegninger. (2) o Skal kunne formidle gennem skitseringsteknik. (1) o Skal have grundlæggende forståelse for tekniske dokumentationsformer. (1) - Kompetencer: o Skal kunne håndtere opbygning af en 3D- produktmodel. (2) o Skal kunne deltage i et samarbejde om produktmodellering.(2) Materialer og fremstillingsprocesser 9 ECTS - Viden o Skal have forståelse for materialeegenskaber og -prøvningsmetoder. (1) o Skal have viden om fremstillingsprocesser. (1) o Skal have forståelse for sammenhængen mellem produkters kvalitet og pris i forhold til valg af materialer og fremstillingsprocesser. (2) - Færdigheder o Skal kunne vurdere fremstillingsprocessernes betydning for et produkt. (2) o Skal kunne vurdere sammenhængen mellem fremstillingsprocesser, materialer og bæredygtighed. (2) o Skal kunne vælge materialer ud fra materialeegenskaber og krav. (2) - Kompetence o Virksomhedsteknik 11 ECTS - Viden: o Skal have forståelse for kvalitetsbegrebet. (1) o Skal have viden om projektstyringsværktøjer. (1) o Skal have viden om virksomhedsøkonomi. (1) o Skal have viden omkring miljø og gældende lovgivning. (2) Side 26 af 29

27 o Skal have forståelse for kultur og nationalitetsforskelle. (2) o Skal have viden om virksomhedens forretningsgange. (1) - Færdigheder: o Skal kunne anvende metoder til styring af virksomheder. (2) o Skal kunne anvende projektstyringsværktøjer. (2) o Skal kunne vurdere kvalitets- og miljømæssige problemstillinger i virksomheder. (2) o Skal kunne formidle virksomhedsmæssige problemstillinger og løsningsforslag. (2) - Kompetencer: o Skal kunne håndtere projektstyring. (3) Produktionsteknik 7 ECTS - Viden: o Skal have viden om produktionssystemer. (2) o Skal have viden omkring styringssystemer. (2) o Skal have forståelse for produktionstekniske principper. (1) o Skal have viden om produktionsprocesser. (1) - Færdigheder: o Skal kunne anvende grundlæggende teorier indenfor produktionsteknik. (2) o Skal kunne vurdere produktionstekniske og økonomiske problemstillinger. (2) o Skal kunne formidle produktionstekniske løsningsforslag. (2) - Kompetencer: o Skal kunne deltage i optimeringsprojekter. (2) Automatisering 4 ECTS - Viden o Skal have en grundlæggende viden om el, pneumatik og hydraulik. (3) - Færdigheder o Skal kunne dimensionere grundlæggende komponenter inden for pneumatik og hydraulik. (3) - Kompetence Læringsmål for praktik Praktikken udgør 15 ECTS. Tidsmæssig placering i uddannelsen: placeringen er starten af 4. semester. - Kompetencer o Skal inden for uddannelsesområdet kunne tilegne sig ny viden, der knytter sig til både kerneområderne og de valgfrie uddannelses elementer. Side 27 af 29

28 o Skal kunne deltage i udviklingsorienterede situationer i samarbejde med andre fagområder. o Skal kunne deltage i fagligt og tværfagligt samarbejde med mennesker fra andre samfunds- og virksomhedskulturer. o Skal kunne tilegne sig viden og færdigheder indenfor relevante værktøjer og metoder. o Skal kunne deltage i diskussion af fagspecifikke praksisnære problemstillinger. Læringsmål for specialeforløb placeret på 3. semester (slutmål efter 4. semester) Produktudvikling Formål: At den færdiguddannede har kompetencer til at gennemføre konstruktion og udviklingsopgaver samt dokumentere konstruktionerne i nødvendigt omfang med henblik på produktion. Hvilket behov opfylder denne profil: At dække virksomhedernes behov for praksisnære konstruktører og produktudviklere. Viden: Skal have viden om materialers egenskaber. Skal have viden om tolerancesætning. Skal have viden om statik. Skal have viden om simple dynamisk påvirkede konstruktioner. Skal have viden om normer og standarder og myndighedsgodkendelser. Skal have forståelse for virksomhedens drifts økonomi. Skal have viden om konstruktionselementer. Skal have en grundlæggende viden om automatisering. Skal have viden om metoder til produktudvikling. Skal have viden om produktionsteknologier. Færdigheder: Skal kunne anvende skitseringsteknikker og modeller til formidling og idegenerering. Skal kunne anvende kreative metoder til idegenerering. Skal kunne formidle tekniske løsninger på dansk og engelsk til samarbejdspartnere og brugere. Skal kunne anvende økonomiske vurderinger med henblik på at optimere produktet. Skal kunne anvende 3D-programmer til modellering, 2D-tegninger og præsentation. Skal kunne anvende et brugerperspektiv på produktudviklingsprocessen. Skal kunne identificere, analysere og løse problemer, der opstår omkring produkter. Skal kunne vurdere forskellige produktionsteknologiers betydning for produktet. Skal kunne vurdere et produkt med henblik på dimensionering. Skal kunne udarbejde og vurdere de parametre der indgår i kravspecifikationerne til produktet. Skal kunne udarbejde teknisk dokumentation. Skal kunne vælge materialer ud fra kravspecifikationerne. Kompetencer: Skal kunne håndtere og strukturere produktudviklingsprocessen i et forretningsmæssigt Side 28 af 29