Randers & Skive STUDIEORDNING PRODUKTIONSTEKNOLOG

Transkript

1 Randers & Skive STUDIEORDNING PRODUKTIONSTEKNOLOG 2014

2 Studieordning for uddannelsen til Produktionsteknolog (AK) ved Erhvervsakademi Dania Arvikavej 2A, Skive / Minervavej 63, Randers 1. september, Godkendt af rektor Lis Randa på vegne af bestyrelsen i Erhvervsakademi Dania. 2

3 INDHOLDSFORTEGNELSE Indhold 1. INTRODUKTION TIL STUDIEORDNINGEN IKRAFTTRÆDELSESDATO BEKENDTGØRELSESGRUNDLAG OPTAGELSE PÅ UDDANNELSEN OPTAGELSESBETINGELSER TILHØRSFORHOLD UDDANNELSENS MÅL, VARIGHED, STRUKTUR OG TILRETTELÆGGELSE LÆRINGSUDBYTTE VARIGHED OG STRUKTUR UDDANNELSENS INDHOLD UDDANNELSESELEMENTER OG UDDANNELSENS MODULER UNDERVISNINGENS TILRETTELÆGGELSE LÆRINGSMÅL FOR KERNEOMRÅDER... 9 Metode 8 ECTS 10 Produktudvikling 9 ECTS 10 Konstruktion 11 ECTS 11 Teknisk Dokumentation 6 ECTS 11 Materialer og fremstillingsprocesser 9 ECTS 11 Virksomhedsteknik 10 ECTS 12 Produktionsteknik 7 ECTS 12 Automatisering 5 ECTS BUNDNE VALGFORLØB (STUDIERETNING) PÅ 3. SEMESTER PRAKTIK - 15 ECTS 4. SEMESTER Læringsmål for praktik Krav og forventninger til praktikkens gennemførelse AFSLUTTENDE EKSAMENSPROJEKT 15 ECTS 4. SEMESTER PRØVER OG BEDØMMELSER DE ENKELTE PRØVER Førsteårsprøven (intern prøve) Tværfaglige prøve i bundne valgfag (studieretning) + automatisering Praktikprøve Afsluttende eksamensprojekt YDERLIGERE INFORMATION OM PRØVER OG EKSAMEN Anvendelse af hjælpemidler ved prøver Brug af egne og andres arbejder Eksamenssnyd og forstyrrende adfærd ved eksamen KLAGER SÆRLIGE PRØVEVILKÅR AFHOLDELSE AF PRØVER VED OPHOLD I UDLANDET INTERNATIONALISERING ANDRE REGLER FOR UDDANNELSEN KRITERIER FOR STUDIEAKTIVITET MERIT IKRAFTTRÆDEN OG REVISION M.M. 27 3

4 1. Introduktion til studieordningen Studieordningen består af en fællesdel, der er vedtaget i Erhvervsakademiernes uddannelsesnetværk for uddannelsen, samt en institutionsdel, der er fastsat af den enkelte uddannelsesinstitution. Fællesdelen er godkendt af Erhvervsakademiernes uddannelsesnetværk på møde tors. d. 22. August Ikrafttrædelsesdato Studieordningen træder i kraft ved et studieårs begyndelse. Studieåret starter 1. september. Uddannelsen er en kort, videregående erhvervsakademiuddannelse med en varighed på 2 år. Uddannelsen er normeret til 2 studenterårsværk. Et studenterårsværk er en fuldtidsstuderendes arbejde i 1 år og svarer til 60 point i European Credit Transfer System (ECTS-point). Hele uddannelsen svarer således til 120 ECTS-point. Uddannelsen er placeret som erhvervsakademigrad i henhold til kvalifikationsrammen for de videregående uddannelser, svarende til niveau 5 på kvalifikationsrammen for livslang læring. Erhvervsakademiuddannelsen inden for produktion giver den uddannede ret til at anvende titlen produktionsteknolog AK. Den engelske titel er AP Graduate in Production Technology. Uddannelsens engelske betegnelse er Academy Profession Degree Programme in Production Technology. I henhold til undervisningsministeriets bekendtgørelse fastsættes følgende studieordning for produktionsteknologuddannelsen ved Erhvervsakademi Dania. For yderligere information henvises til Forskning og Uddannelsesministeriets hjemmeside som indeholder alle bekendtgørelser og love i forbindelse med de korte videregående uddannelser. 1.2 Bekendtgørelsesgrundlag LBK nr 467 af 08/05/2013 bekendtgørelse af lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser. 4

5 Uddannelsesbekendtgørelsen: BEK nr. 703 af 03/07/2009 Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelse (AK) inden for produktion (produktionsteknolog AK) Adgangsbekendtgørelsen: BEK nr 223 af 11/03/2014 Bekendtgørelse om adgang til erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser Eksamensbekendtgørelsen: BEK nr 1519 af 16/12/2013 Bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse: Bekendtgørelse nr. 262 af 20. marts Kvalitetsbekendtgørelsen: BEK nr 745 af 24/06/2013 Bekendtgørelse om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner og godkendelse af nye videregående uddannelser Bekendtgørelse af lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksensuddannelse) m.v.: LBK nr 374 af 04/04/ Optagelse på uddannelsen 2.1 Optagelsesbetingelser Følgende uddannelser er adgangsgivende: - Studentereksamen (stx), højere handelseksamen (hhx), højere teknisk eksamen (htx), højere forberedelseseksamen (hf) eller eux - alle med matematik C (bestået) - En erhvervsuddannelse som beslagsmed, cnc-tekniker (trin 2), cykel- og motorcykelmekaniker (med specialer), entreprenør- og landbrugsmaskinuddannet (med specialer), finmekaniker (med specialer), flymekaniker, industriteknikuddannet (med specialer), karrosseriuddannet, køletekniker (trin 2), maskinsnedker (trin 2), mekaniker (trin 2), metalsmed (med specialer), plastmager (trin 2), procesoperatør (trin 2), skibsmekaniker (trin 2), skibsmontør (trin 2), skibstekniker (trin 2), skorstensfejer (trin 2), smedeuddannet (med specialer), snedker (med specialer), støberitekniker (trin 2), teknisk designer, vindmølletekniker (med specialer) eller værktøjsmager (værktøjsuddannelsen - trin 2) - Anden relevant erhvervsuddannelse samt matematik C og engelsk C - Adgangseksamen til ingeniøruddannelserne Der kan gives tilladelse til, at en ansøger optages på uddannelsen med et andet grundlag end de fastsatte adgangskrav, såfremt ansøgeren efter en realkompetencevurdering skønnes at have 5

6 faglige kvalifikationer, der kan sidestilles hermed, samt ansøgeren vurderes at kunne gennemføre uddannelsen. 2.2 Tilhørsforhold Produktionsteknologuddannelsen udbydes ved Erhvervsakademi Dania. Den findes både i Randers og i Skive. 3. Uddannelsens mål, varighed, struktur og tilrettelæggelse 3.1 Læringsudbytte Mål for læringsudbyttet omfatter den viden, de færdigheder og kompetencer, som en produktionsteknolog skal opnå i uddannelsen. Viden Den uddannede skal have viden om 1) virksomheders anvendte tekniske, organisatoriske, økonomiske, kvalitets- og miljømæssige teorier og metoder inden for produktion, produktudvikling samt teknisk salg og indkøb, 2) tekniske, organisatoriske, økonomiske, kvalitets- og miljømæssige begreber og metoder og forståelse af virksomhedernes anvendelse af disse begreber og metoder inden for produktion, produktudvikling samt teknisk salg og indkøb og 3) globalisering og internationale udviklingstendenser. Færdigheder Den uddannede kan 1) anvende tekniske, innovative, kreative og analytiske færdigheder, der knytter sig til beskæftigelse i virksomheder inden for produktion, produktudvikling samt teknisk salg og indkøb, 2) vurdere praksisnære problemstillinger inden for tekniske, organisatoriske, økonomiske, kvalitets- og miljømæssige områder og opstille løsningsmuligheder samt 3) anvende teknisk dokumentation og kalkulation til formidling af praksisnære tekniske, organisatoriske, økonomiske, kvalitets- og miljømæssige problemstillinger og løsningsforslag til samarbejdspartnere og brugere. Kompetencer Den uddannede kan 6

7 1) håndtere situationer af udviklingsorienteret karakter inden for produktion, produktudvikling samt teknisk salg og indkøb, 2) deltage i og gennemføre projektledelse af faglige og tværfaglige samarbejder med en professionel tilgang inden for produktion, produktudvikling samt køb og salg såvel nationalt som internationalt og 3) tilegne sig færdigheder og ny viden i relation til produktion, produktudvikling og teknisk salg og indkøb i en struktureret sammenhæng. 3.2 Varighed og struktur Uddannelsen er en fuldtidsuddannelse og skal være afsluttet senest 4 år efter studiestart. Uddannelsen består af teori og praktik, praktikken skal have en varighed af 3 måneder, svarende til 15 ECTS-point. Uddannelsen er 2-årig og gennemføres over 4 semestre. Fællesdelen udgør 65 ECTS point. Den sidste del af uddannelsesforløbet afvikles som bundne valgforløb, hvor den studerende uddyber sin viden, færdigheder og kompetencer inden for et af de bundne valgforløb. På 4. semester gennemføres et praktikophold i en virksomhed, hvor der arbejdes med udgangspunkt i en problemstilling inden for det bundne valgforløb. Den studerende udarbejder derefter et afgangsprojekt også i samarbejde med en virksomhed. 3.3 Uddannelsens indhold Uddannelsen til produktionsteknolog består af følgende uddannelseselementer: 65 ECTS-point: Undervisning i uddannelsens kerneområder (obligatoriske) 25 ECTS-point: Bundne valgforløb 15 ECTS-point: Ulønnet praktik 15 ECTS-point: Afsluttende eksamensprojekt I alt 120 ECTS-point. 7

8 3.4 Uddannelseselementer og uddannelsens moduler Tidsmæssig placering i uddannelsesforløbet af uddannelseselementer, praktik og prøver Uddannelsesele- 1. sem. 2. sem. 3. sem. 4. sem. menter/pro- jektforløb: Kerneområder Uddannelseselementer / projektforløb Uddannelseselementer / projektforløb Uddannelseselementer/ projektforløb Uddannelseselementer / Praktik Uddannelseselementer / AFP Metode, 8 ECTS 5 3 Produktudvikling, 9 ECTS 5 4 Konstruktion, 11 ECTS 5 6 Teknisk dokumentation, 6 ECTS 4 2 Materialer og fremstillingsprocesser, ECTS Virksomhedsteknik, 4 10 ECTS 6 Produktionsteknik 7 ECTS 3 4 Automatisering 5 ECTS 5 Bundne valgforløb (studieretning) ECTS Praktik 15 ECTS 15 Afgangsprojekt 15 ECTS 15 ECTS-point Samlet 120 ECTS 8

9 Alle prøver ligger i slutningen af et semester med undtagelse af praktikrapport, der skal afleveres inden påbegyndelsen af afslutningsprojektet. Uddannelsens obligatoriske prøver er: Tidsmæssig placering 2. semester 3. semester 4. semester Prøve ECTS fordelt på prøverne Intern /ekstern Bedømmelse Førsteårsprøve 60 Intern 7 trins skala Tværfaglig prøve i bundne valgfag (studieretning) Ekstern 7 trins skala + Automatisering (obligatorisk fagelement) Praktikprøve 15 Intern 7 trins skala Afsluttende eksamensprojekt 15 Ekstern 7 trins skala 3.5 Undervisningens tilrettelæggelse Uddannelsen er bygget op omkring problembaseret læring og er projektorganiseret med fokus på læring i sociale fællesskaber. Undervisningen er inden for det enkelte semester organiseret i kerneområder og de knytter sig så vidt muligt til de aktuelle projekters problemstillinger, der er emne- og/eller temabaseret med en tværfaglig tilgangsvinkel. Inden for de enkelte emner eller temaer kan undervisningen foregå som faglige kurser, der kan bestå af forelæsninger med tilknyttede opgaver, øvelser eller cases. Undervisningen gennemføres endvidere gennem dialog og vejledning, seminarer, gæsteundervisere, studieture, virksomhedsbesøg og virksomhedsophold. I undervisningen inddrages ny viden og forskningsresultater, samt erfaringer fra praksis og viden fra erhvervslivet. Det enkelte kerneområdes omfang beskrives ved det antal ECTS-point området dækker. Det er et krav, at den studerende har rådighed over og medbringer en bærbar computer. 3.6 Læringsmål for kerneområder På uddannelsens første tre semestre ligger de obligatoriske uddannelseselementer, og disse beskrives nedenfor. Tallet i parentes indikerer, i hvilket semester kerneområdets Viden, Færdigheder og Kompetence tilhører. 9

10 Metode 8 ECTS - Viden o Skal have viden om analytiske metoder (1) o Skal have forståelse af relevante formidlingsteknikker (1) o Skal have forståelse af ressourcestyringsmetoder (1) - Færdigheder o Skal kunne formidle problemstillinger (2) o Skal kunne anvende relevante metoder til præsentation af problemstillinger (1) o Skal kunne vurdere og anvende relevante analytiske metoder (2) - Kompetencer: o Skal kunne håndtere styring af ressourcer - både individuelt og i grupper (2) Udprøvning sker gennem den tværfaglige eksamen efter første studieår. Produktudvikling 9 ECTS - Viden o Skal have viden om teorier og metoder til systematisk produktudvikling. (1) o Skal have viden om markeders betydning for produktudvikling. (2) o Skal have viden om produktudviklings betydning for virksomhedens forretningsmæssige grundlag. (1) o Skal have viden om virksomhedens produktionsmetoder og de menneskelige ressourcers indflydelse på produktudviklingsprocessen. (2) - Færdigheder o Skal kunne anvende skitseringsteknikker og fysiske modeller til formidling og idegenerering. (1) o Skal kunne anvende kreative metoder til idegenerering. (2) o Skal anvende et brugerperspektiv på produktudviklingsprocessen. (2) o Skal kunne vurdere bæredygtigheden af produktet. (2) o Skal kunne anvende kravspecifikationer. (2) o Skal kunne formidle praksisnære problemstillinger og løsningsforslag. (2) - Kompetencer o Skal kunne håndtere udviklingen af produkter i samarbejde med andre studerende. (2) Udprøvning sker gennem den tværfaglige eksamen efter første studieår. 10

11 Konstruktion 11 ECTS - Viden o Skal have grundlæggende viden om dimensionering af konstruktioner. (1) o Skal have viden om grundlæggende statik. (1) o Skal have forståelse af konstruktionsprocessers sammenhæng med produktionsstyringssystemer. (2) - Færdigheder o Kan anvende 3D-programmer til modellering af enkle konstruktioner. (2) o Skal kunne anvende grundlæggende statik. (2) o Skal kunne anvende styrkelære til dimensionering af enkle konstruktioner. (2) Udprøvning sker gennem den tværfaglige eksamen efter første studieår. Teknisk Dokumentation 6 ECTS - Viden: o Skal have viden omkring tolerance. (1) o Skal have viden omkring standarder. (1) o Skal have forståelse af tekniske specifikationer. (2) o Skal have forståelse af tegneprogrammers struktur. (1) - Færdigheder: o Skal kunne anvende en 3D- produktmodel til udarbejdelse af 2D tegninger i henhold til gældende normer og standarder. (1) o Kan vurdere dimensions- og geometriske tolerancer på tegninger. (2) o Skal kunne formidle gennem skitseringsteknik. (1) o Skal have grundlæggende forståelse af tekniske dokumentationsformer. (1) - Kompetencer: o Skal kunne håndtere opbygning af en 3D- produktmodel. (2) o Skal kunne deltage i et samarbejde om produktmodellering. (2) Udprøvning sker gennem den tværfaglige eksamen efter første studieår. Materialer og fremstillingsprocesser 9 ECTS - Viden o Skal have forståelse af materialeegenskaber og -prøvningsmetoder. (1) o Skal have viden om fremstillingsprocesser. (1) 11

12 o Skal have forståelse af sammenhængen mellem produkters kvalitet og pris i forhold til valg af materialer og fremstillingsprocesser. (2) - Færdigheder o Skal kunne vurdere fremstillingsprocessernes betydning for et produkt. (2) o Skal kunne vurdere sammenhængen mellem fremstillingsprocesser, materialer og bæredygtighed. (2) Skal kunne vælge materialer ud fra materialeegenskaber og krav. (2) Udprøvning sker gennem den tværfaglige eksamen efter første studieår. Virksomhedsteknik 10 ECTS - Viden: o Skal have forståelse af kvalitetsbegrebet. (1) o Skal have viden om projektstyringsværktøjer. (1) o Skal have viden om virksomhedsøkonomi. (1) o Skal have viden omkring miljø og gældende lovgivning. (2) o Skal have forståelse af kultur og nationalitetsforskelle. (2) o Skal have viden om virksomhedens forretningsgange. (1) - Færdigheder: o Skal kunne anvende metoder til styring af virksomheder. (2) o Skal kunne anvende projektstyringsværktøjer. (2) o Skal kunne vurdere kvalitets- og miljømæssige problemstillinger i virksomheder. (2) o Skal kunne formidle virksomhedsmæssige problemstillinger og løsningsforslag. (2) - Kompetencer: o Skal kunne håndtere projektstyring. (2) Udprøvning sker gennem den tværfaglige eksamen efter første studieår. Produktionsteknik 7 ECTS - Viden: o Skal have viden om produktionssystemer. (2) o Skal have viden omkring styringssystemer. (2) o Skal have forståelse af produktionstekniske principper. (1) o Skal have viden om produktionsprocesser. (1) - Færdigheder: o Skal kunne anvende grundlæggende teorier indenfor produktionsteknik. (2) 12

13 o Skal kunne vurdere produktionstekniske og økonomiske problemstillinger. (2) o Skal kunne formidle produktionstekniske løsningsforslag. (2) - Kompetencer: o Skal kunne deltage i optimeringsprojekter. (2) Udprøvning sker gennem den tværfaglige eksamen efter første studieår. Automatisering 5 ECTS - Viden o Skal have en grundlæggende viden om el, pneumatik og hydraulik. (3) - Færdigheder o Skal kunne dimensionere grundlæggende komponenter inden for pneumatik og hydraulik. (3) Udprøvning sker gennem den tværfaglige eksamen på 3.semester. De obligatoriske uddannelseselementer udprøves ved førsteårsprøven, der dækker 60 ECTS. De resterende 5 ECTS (automatisering) afprøves på 3. semester. 3.7 Bundne valgforløb (studieretning) på 3. semester På 3. semester kan den studerende vælge et af de 3 bundne valgforløb, der beskriver uddannelsen til produktionsteknolog med et særligt kompetenceområde. De 3 bundne valgforløb der kan vælges imellem er: 1. Teknisk salg og indkøb 2. Produktudvikling 3. Produktions- og procesoptimering Hvert valgforløb udgør 25 ECTS. Udprøvning for de 3 bundne valgforløb sker gennem et tværfagligt projekt som forsvares til en mundtlig ekstern eksamen. Jf. oversigt over uddannelsen elementer og moduler, så indgår og udprøves der i dette projekt det obligatoriske uddannelseselement automatisering (5 ECTS). På de efterfølgende sider er læringsmålene beskrevet for de 3 bundne valgforløb. 13

14 Teknisk salg og indkøb Formål: At den færdiguddannede har kompetencer til at kunne varetage virksomhedens eksterne tekniske og merkantile opgaver. Hvilket behov opfylder denne profil: At løse virksomhedens opgaver på indkøbs- og afsætningssiden samt opfange markedets brugerdrevne behov samt nye teknologiske udvikling. Viden: Skal have viden om markedsudviklingsprocesser. Skal have kulturel forståelse. Skal have viden om virksomhedsøkonomi. Skal have grundlæggende forståelse for tekniske dokumentationsformer. Skal have viden om kvalitetsnormer. Skal have forståelse for kulturens indflydelse på handlingsmønstre. Skal have forståelse for menneskelige faktorer der påvirker beslutninger. Skal have forståelse for kvalitetsparametre. Færdigheder: Skal kunne forhandle på engelsk. Skal kunne udarbejde og formidle teknisk forhandlingsgrundlag. Skal kunne vurdere samspillet mellem pris og kvalitet. Skal kunne vurdere ændringer i markedsparametre. Skal kunne anvende økonomi til og have forretningsforståelse for optimering af virksomhedens drift. Skal kunne anvende forhandlingsteknik. Skal kunne foretage tekniske vurderinger af produkter. Skal kunne foretage tekniske, økonomiske og miljømæssige vurderinger inden for teknisk salg og indkøb. Kompetencer: Skal kunne deltage i fagligt og tværfagligt samarbejde med mennesker fra andre samfunds- og virksomhedskulturer. Skal kunne deltage i udvikling af forretningsstrategier. Skal kunne deltage i og håndtere resultatorienterede forhandlingssituationer. Skal kunne tilegne sig færdigheder og ny viden i forhold til udviklingsorienterede situationer inden for teknisk salg og indkøb. Skal kunne håndtere tekniske, økonomiske og miljømæssige løsninger inden for teknisk salg og indkøb. Udprøvning for dette bundne valgforløb sker gennem et tværfagligt projekt som forsvares til en mundtlig ekstern eksamen. 14

15 Produktudvikling Formål: At den færdiguddannede har kompetencer til at gennemføre konstruktion og udviklingsopgaver samt dokumentere konstruktionerne i nødvendigt omfang med henblik på produktion. Hvilket behov opfylder denne profil: At dække virksomhedernes behov for praksisnære konstruktører og produktudviklere. Viden: Skal have viden om materialers egenskaber. Skal have viden om tolerancesætning. Skal have viden om statik. Skal have viden om simple dynamisk påvirkede konstruktioner. Skal have viden om normer og standarder og myndighedsgodkendelser. Skal have forståelse for virksomhedens drifts økonomi. Skal have viden om konstruktionselementer. Skal have en grundlæggende viden om automatisering. Skal have viden om metoder til produktudvikling. Skal have viden om produktionsteknologier. Færdigheder: Skal kunne anvende skitseringsteknikker og modeller til formidling og idegenerering. Skal kunne anvende kreative metoder til idegenerering. Skal kunne formidle tekniske løsninger på dansk og engelsk til samarbejdspartnere og brugere. Skal kunne anvende økonomiske vurderinger med henblik på at optimere produktet. Skal kunne anvende 3D-programmer til modellering, 2D-tegninger og præsentation. Skal kunne anvende et brugerperspektiv på produktudviklingsprocessen. Skal kunne identificere, analysere og løse problemer, der opstår omkring produkter. Skal kunne vurdere forskellige produktionsteknologiers betydning for produktet. Skal kunne vurdere et produkt med henblik på dimensionering. Skal kunne udarbejde og vurdere de parametre der indgår i kravspecifikationerne til produktet. Skal kunne udarbejde teknisk dokumentation. Skal kunne vælge materialer ud fra kravspecifikationerne. Kompetencer: Skal kunne håndtere og strukturere produktudviklingsprocessen i et forretningsmæssigt perspektiv. Skal kunne anlægge et bæredygtighedsperspektiv i produktudviklingsprocessen. Skal kunne håndtere udviklingen af produkter i samarbejde med andre fagområder. Kan samarbejde med og inddrage mennesker med forskellige kulturelle baggrunde i relation til produktudvikling. Skal inden for erhvervsområdet kunne tilegne sig viden, der knytter sig til tekniske problemstillinger, konstruktionsprincipper og til udviklingen eller forbedringer af fysiske produkter. Udprøvning for dette bundne valgforløb sker gennem et tværfagligt projekt som forsvares til en mundtlig ekstern eksamen. 15

16 Produktions- og procesoptimering Formål: At den færdiguddannede har kompetencer til at varetage opgaver på tværs af virksomhedens værdikæder og foretage optimering af virksomhedens produktions- og procesapparat. Hvilket behov opfylder denne profil: At opfylde virksomhedernes behov for produkter med kort og præcis leveringstid samt høje kvalitetskrav i et økonomisk perspektiv. Viden: Skal have viden om virksomheders forretningsmæssige grundlag fra ide til produkt. Skal have viden om styresystemer. Skal have interkulturel forståelse. Skal have en forretningsmæssig forståelse af processer i virksomheder. Skal kunne forstå samspillet inden for den interne logistik i virksomheder. Skal have viden om forsyningskædestrukturer. Skal kunne forstå optimeringsbegreberne i virksomheders forsyningskæde. Skal kunne forstå virksomheders produktionsmæssige og procesmæssige forhold. Skal have viden om materialer, teknik, kvalitet, økonomi, organisation og miljø. Færdigheder: Skal kunne vurdere problemer der måtte opstå omkring virksomheders forsyningskæder og opstille løsningsmuligheder herfor. Skal kunne vurdere økonomien og miljøhensyn i produktions- og procesoptimeringerne. Skal kunne anvende metoder til produktions- og procesoptimering. Skal kunne anvende kvalitetsteknik og måleteknik til produktions- og procesoptimering. Skal kunne anvende kvalitetsbegreber i styringsfunktioner. Skal kunne vurdere tegninger og tekniske specifikationer. Skal kunne anvende fremstillingsteknologier, virksomhedssystemer og logistik. Skal kunne formidle praksisnære problemstillinger og løsningsforslag i virksomheder. Skal kunne kommunikere på engelsk. Kompetencer: Skal kunne udføre produktions- og procesoptimeringer i virksomheder. Skal kunne deltage i logistikopgaver i virksomheder. Skal kunne håndtere ledende og koordinerende opgaver indenfor produktions- og procesoptimering. Skal kunne deltage i et fagligt/tværfagligt samarbejde på alle niveauer i virksomheder. Skal kunne tilegne sig nye færdigheder og ny viden i relation til produktions- og procesoptimering. Udprøvning for dette bundne valgforløb sker gennem et tværfagligt projekt som forsvares til en mundtlig ekstern eksamen. 16

17 3.8 Praktik - 15 ECTS 4. semester Formålet med praktikken er at give den studerende mulighed for, at kvalificere studie- og erhvervskompetencen gennem specialisering og perspektivering af emner, der bredt relaterer sig til uddannelsens formål og uddybelse af det bundne valgforløb med udgangspunkt i praksis. Praktikforløbet forbinder undervisningen på det bundne valgforløb med det afsluttende eksamensprojekt og er derfor præget af individuelle valg og selvstændig studieaktivitet. Praktikforløbet er tidsmæssig placeret i starten af 4. semester Læringsmål for praktik - Kompetencer o Skal inden for uddannelsesområdet kunne tilegne sig ny viden, der knytter sig til både kerneområderne og de valgfrie uddannelseselementer. o Skal kunne deltage i udviklingsorienterede situationer i samarbejde med andre fagområder. o Skal kunne deltage i fagligt og tværfagligt samarbejde med mennesker fra andre samfundsog virksomhedskulturer. o Skal kunne tilegne sig viden og færdigheder indenfor relevante værktøjer og metoder. o Skal kunne deltage i diskussion af fagspecifikke praksisnære problemstillinger Krav og forventninger til praktikkens gennemførelse I praktikken arbejder den studerende med fagligt relevante opgaver og/eller problemstillinger og opnår kendskab til relevante erhvervsfunktioner. Sammenhæng mellem den teoretiske undervisning og praktikken er udgangspunktet for den studerendes mål for praktikken. Med udgangspunkt i læringsmålene for praktikken, fastlægger den studerende, virksomheden og vejlederen i fællesskab den studerendes praktikperiode. Akademiet har det overordnede ansvar for, at praktikperioden lever op til uddannelsens krav og skal derfor godkende praktikaftalen. Virksomheden skal i samarbejde med den studerende udarbejde en plan for praktikforløbet, som godkendes af akademiet. Den studerende har herefter sammen med virksomheden ansvaret for gennemførsel af praktikforløbet. Der er til praktikforløbet udarbejdet en praktikaftale, der beskriver de nærmere forhold og rammer ved praktikforløbet, herunder: Praktikperiodens længde Akademiets ansvar og rammer for vejledning Forventninger til den studerende Forventninger til virksomheden 17

18 Rammer for dialog mellem parterne Kontrakt og ansættelsesforhold Særlige vilkår eller forhold Er der tale om iværksætterpraktik udarbejdes praktikaftalen i samarbejde med en praktikvejleder fra akademiet. Praktikperioden er at sidestille med et fuldtidsjob med de krav til arbejdstid, indsats, engagement og fleksibilitet, som den færdiguddannede må forventes at møde i sit job. Praktikforløbet kan tilrettelægges fleksibelt og differentieret og kan danne grundlag for den studerendes arbejde i det afsluttende eksamensprojekt. Udprøvning sker gennem et projekt som intern prøve og praktik forløbet bedømmes efter 7-trins skalaen. Praktikken er obligatorisk og skal være bestået med karakteren 02, før den studerende kan gå til prøve i det afsluttende eksamensprojekt. Formkrav til det skriftlige projekt fremgår af information på Fronter. 3.9 Afsluttende eksamensprojekt 15 ECTS 4. semester Det afsluttende eksamensprojekt afslutter uddannelsen ved udgangen af 4. semester. Ved eksamen indgår såvel en skriftlig som mundtlig del. Formålet med det afsluttende eksamensprojekt er, at den studerende på et metodisk grundlag dokumenterer evne til at bearbejde en praksisnær problemstilling i relation til en konkret opgave. Opgaven skal ligge inden for centrale problemstillinger i uddannelsen og indeholde elementer fra det bundne valgforløb. Eksamensprojektet skal udarbejdes i samarbejde med en virksomhed og det anbefales at det tager udgangspunkt i praktikvirksomheden. Det afsluttende eksamensprojekt skal tage udgangspunkt i en praksisnær problemstilling, og problemformuleringen udarbejdes af den studerende i samråd med uddannelsesinstitutionen og en virksomhed. Institutionen godkender problemstilling og problemformulering. Rapporten må maksimalt fylde tegn inkl. mellemrum. 18

19 Det afsluttende eksamensprojekt evalueres ved en individuel ekstern prøve og bedømmes efter 7-trins skalaen. Semesterplaner Ved studiestart på de enkelte semestre udleveres gældende og opdaterede semesterplaner. 4. Prøver og bedømmelser Uddannelsens prøver er tilrettelagt inden for rammerne af Bekendtgørelse om prøver og eksamen i erhvervsrettede uddannelser, Bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse samt Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser. Den studerende skal aflægge 4 prøver, som påføres eksamensbeviset. Det er en forudsætning, at den studerende har bestået de obligatoriske projekter/prøver samt opgaver, for at kunne indstille sig til det efterfølgende projekt eller prøve. Ligeledes skal samtlige forudgående prøver og obligatoriske projekter være bestået for at kunne indstille sig til det afsluttende eksamensprojekt. Begyndelse på et uddannelseselement, semester mv. er samtidig tilmelding til de tilhørende prøver. Ved tilmelding bruges en prøvegang. Dette gælder dog ikke, hvor den studerende bliver forhindret i at deltage i prøven på grund af dokumenteret sygdom og barsel, se nedenfor. I uddannelsen er der 4 obligatoriske prøver/bedømmelser og de er placeret i studiet som vist nedenfor. De enkelte prøver og bedømmelser afslutter det pågældende semester: Tidsmæssig Prøve ECTS fordelt Intern Bedømmelse placering på prø- verne /ekstern 2. semester Førsteårsprøve 60 Intern 7 trins skala 3. semester Tværfaglig prøve i bundne valgfag (studieretning) Ekstern 7 trins skala + Automatisering (obligatorisk fagelement) 4. semester Praktikprøve 15 Intern 7 trins skala Afsluttende eksamensprojekt 15 Ekstern 7 trins skala 19

20 4.1 De enkelte prøver Førsteårsprøven (intern prøve) Gældende for Randers: Består af to delprøver: 4 timer skriftlig tværfaglig prøve En bedømmelse af alle de projekter, der er udført på 2.semester. Begge prøver bedømmes internt, dvs. bedømmelsen foretages af en eller flere undervisere udpeget af uddannelsesinstitutionen (eksaminator). Består den studerende ikke, er det kun de ikke beståede delprøver der tages om. Vægtning: 4 timers skriftlig prøve Vægt: 60 % Individuelt projekt Vægt: 25 % Gruppeprojekt Vægt: 15 % Et gruppeprojekt er karakteriseret ved, at det er gruppen, der er ansvarlig for projektrapportens indhold, og hele indholdet er eksaminationsgrundlaget for alle studerende i gruppen. Et gruppeprojekt kan både afleveres som en rapport sammensat af hver enkelt deltagers individuelle bidrag, eller som en rapport hvor alle har bidraget ligeværdigt til alle dele af rapporten. Ønsker den studerende, at det udførte arbejde skal indgå direkte i bedømmelsen, skal det klart fremgå, hvilke dele af rapporten den studerende er ansvarlig for. Et gruppeprojekt, hvor alle i gruppen har bidraget ligeværdigt til alle dele af projektrapporten, kan ikke inddrages direkte i bedømmelsesgrundlaget men indirekte, da hele rapporten udgør eksaminationsgrundlaget. Prøverne bedømmes efter 7-trinsskalaen og bestås med mindst karakteren 02. Ved udregning af den samlede karakter anvendes almindelige afrundingsregler. Projekterne skal være afleveret rettidigt og i antagelig stand. 20

21 Gældende for Skive: Bedømmelsesgrundlaget er alle projekter/opgaver, der afleveres i løbet af 1. og 2. semester, hvilket vil fremgå af Fronter. Bedømmelsen foretages af en eller flere undervisere udpeget af uddannelsesinstitutionen (eksaminator). Gruppeprojekter bedømmes på grundlag af projektrapport og evt. prototyper, samt præsentation og eksamination ved en gruppeeksamen. Individuelle projekter bedømmes alene på grundlag af projektrapport og evt. prototyper. For at sikre en individuel bedømmelse ved gruppeprojekterne, skal det klart fremgå, hvilke dele af projektrapporten den enkelte studerende er hovedansvarlig for, også selvom alle i gruppen har bidraget ligeværdigt. Prøven bedømmes efter 7-trinsskalaen og bestås med karakteren 02. Reeksamen (gælder for både Skive og Randers) Ved reeksamen udarbejdes nyt projekt eller den studerende skal genbearbejde dele af projektet efter anvisning fra en vejleder og der afleveres en ny eller en revideret projektrapport, der danner grundlag for en ny bedømmelse Tværfaglige prøve i bundne valgfag (studieretning) + automatisering Udprøvning for de 3 bundne valgforløb sker gennem et tværfagligt projekt som forsvares til en mundtlig ekstern eksamen. Jf. oversigt over uddannelsen elementer og moduler, så indgår og udprøves der i dette projekt det obligatoriske uddannelseselement automatisering (5 ECTS). Projektrapport og mundtlig prøve vægtes ligeligt. Stave og formuleringsevnen vægtes med 5% (akademiet kan dispensere). Der gives en samlet karakter. Prøven bedømmes efter 7-trinsskalaen og bestås med karakteren 02. Ved reeksamen skal projektet genbearbejdes og der afholdes ny mundtlig prøve. Prøven bedømmes af projektvejlederen og eksterne censorer Praktikprøve Udprøvning sker gennem et projekt som intern prøve og praktik forløbet bedømmes efter 7-trins skalaen. Praktikken er obligatorisk og skal være bestået med karakteren 02, før den studerende kan gå til prøve i det afsluttende eksamensprojekt. 21

22 Prøvens omfang er 15 ECTS. Formkrav til det skriftlige projekt fremgår af information på Fronter Afsluttende eksamensprojekt Eksamensprojektet skal udarbejdes i samarbejde med en virksomhed og det anbefales at det tager udgangspunkt i praktikvirksomheden. Det afsluttende eksamensprojekt skal tage udgangspunkt i en praksisnær problemstilling, og problemformuleringen udarbejdes af den studerende i samråd med uddannelsesinstitutionen og en virksomhed. Institutionen godkender problemstilling og problemformulering. Rapporten må maksimalt fylde tegn inkl. mellemrum. Det afsluttende eksamensprojekt evalueres ved en individuel ekstern prøve. Prøven består af en skriftlig projektrapport, en præsentation og en mundtlig eksamination. Bedømmelsen sker på grundlag af en samlet vurdering af projektet og den mundtlige præstation. Der gives én samlet karakter, vægtning ses i afsnittet Prøver og bedømmelser. 4.2 Yderligere information om prøver og eksamen Det er den studerendes ansvar at sætte sig ind i og overholde akademiets regler for afholdelse af eksamen og prøver. Alle studerende er automatisk tilmeldt uddannelsens prøver. Har den studerende påbegyndt et læringselement og/eller semester, ligestilles dette automatisk med indstilling til eksamen/prøve. I tilfælde af manglende beståelse/deltagelse i den ordinære eksamen eller prøve, indstilles den studerende på Erhvervsakademi Dania automatisk til reeksamen, med mindre andet aftales. Manglende deltagelse i en prøve sidestilles med et forbrugt forsøg på at bestå prøven. Det gælder dog ikke, hvor den studerende bliver forhindret i at deltage på grund af dokumenteret sygdom. En studerende har 3 forsøg til at bestå den samme prøve, dog kan akademiet tillade en 4. eller 5. prøve, hvis det er begrundet i usædvanlige forhold. Beståede prøver kan ikke tages om. Prøverne bestås i den beskrevne rækkefølge. Den studerende kan kun gå til en prøve, hvis alle forudgående prøver i uddannelsen er bestået. 22

23 Sygeeksamen og evt. omprøve afholdes så vidt muligt inden for de førstkommende 4 undervisningsuger. Ved gruppeeksamen eksamineres den studerende på grundlag af et gruppefremstillet projekt, dog skal hver studerende til en individuel mundtlig prøve, hvor de øvrige medlemmer af gruppen ikke må være til stede i prøvelokalet, før de selv skal eksamineres. Hvor en studerende ikke består på baggrund af et projekt, kan projektet med supplerende vejledning udbygges og derefter danne grundlag for en omprøve. Det er vejlederens afgørelse, om projektet er i en sådan standard, at supplerende vejledning tilbydes. Hvor en studerende ikke består på baggrund af et gruppeprojekt, skal den studerende genbearbejde sin del af projektet før reeksamen. Underviseren er vejleder. Hvis alle i gruppen ikke består, genbearbejdes hele projektet. Underviseren vejleder. Karakteren efter 1.års bedømmelse oplyses inden semesteret slutter på akademiets undervisningsplatform eller ved en personlig evaluering. Eksamensresultater i forbindelse med mundtlig prøve meddeles den studerende i umiddelbar forlængelse af prøve. I øvrigt henvises til uddannelsens eksamensreglement og - bekendtgørelse Anvendelse af hjælpemidler ved prøver Med mindre andet fremgår af vejledningen til den enkelte prøve, er det det tilladt at bruge alle hjælpemidler ved skriftlige prøver på akademiet. Der vil ved de fleste prøver også være adgang til internettet, men det vil aldrig være tilladt at kommunikere med andre såvel studerende som andre under afvikling af eksamen. Overholdes dette ikke, betyder det bortvisning fra eksamen. Evt. medbragte mobiltelefoner afleveres Brug af egne og andres arbejder En studerende, der under en skriftlig prøve skaffer sig eller giver en anden studerende uretmæssig hjælp til besvarelse af en opgave eller benytter ikke tilladte hjælpemidler, bortvises fra prøven. Den studerende skal ved aflevering af alle skriftlige besvarelser i forbindelse med prøve bekræfte med sin underskrift, der kan være digital, at besvarelsen er udfærdiget uden uretmæssig hjælp. Erhvervsakademiet anvender plagiatkontrol, hvorved den studerende skal forvente, at de fleste afleverede opgaver bliver digitalt kontrolleret for brug af egne og andres arbejder. Væsentlige forhold ved udarbejdelse af opgaver og projekter: 23

24 Man må ikke anvende andres arbejder som en del af opgavebesvarelsen Citater skal være tydeligt markeret og kun være ganske få linjer med kildeangivelse Figurer, tabeller mv. fra litteraturen skal være angivet med præcis kildeangivelse Andres og eget arbejde kan indgå som bilag Eksamenssnyd og forstyrrende adfærd ved eksamen Ved konstateret eksamenssnyd og forstyrrende adfærd bortvises den studerende fra prøven. Ved sidstnævnte tilfælde giver akademiet i mindre alvorlige tilfælde først en advarsel. Under særligt skærpende omstændigheder kan akademiet beslutte, at den studerende skal bortvises fra institutionen i en kortere eller længere periode. I sådanne tilfælde gives en skriftlig advarsel om, at gentagelse kan medføre varig bortvisning. En bortvisning medfører, at en eventuel karakter for den pågældende prøve bortfalder, og at den studerende har brugt en prøvemulighed. 4.3 Klager Klager over afgørelser i henhold til denne studieordning indgives til akademiet. Klagen skal være skriftlig og begrundet. Fristen for indgivelse af klager er 2 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt den pågældende. Klagen fremlægges for bedømmerne, som afgiver udtalelse på basis af de faglige spørgsmål i klagen. Herefter har den studerende mulighed for skriftligt at kommentere på udtalelserne, hvorefter akademiet formulerer et svar, som kan gå ud på: tilbud om ny bedømmelse (ombedømmelse), dog ikke ved mundtlige prøver tilbud om ny prøve (omprøve) eller at den studerende ikke får medhold i klagen. Det skal her bemærkes, at karakteren ved eventuelt om bedømmelse kan blive såvel højere, lavere som uændret. Vedrører klagen retlige spørgsmål, kan institutionens afgørelser efter denne studieordning indbringes for Styrelsen for Videregående Uddannelser. Fristen for indgivelse af klagen er 2 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt den pågældende. Klagen stiles til Styrelsen for Videregående Uddannelser, men afleveres til akademiet. Denne afgiver en udtalelse, som klageren har lejlighed til inden for en frist af én arbejdsuge at kommentere. Akademiet fremsender herefter klagen, 24

25 akademiets udtalelse og klagerens eventuelle kommentarer til Styrelsen for Videregående Uddannelser. For yderligere information om behandling af klager, frister m.v. henvises til censorsekretariatets hjemmeside Særlige prøvevilkår Akademiet tilbyder særlige prøvevilkår til studerende med fysisk eller psykisk funktions nedsættelse, til studerende med tilsvarende vanskeligheder samt til studerende med et andet modersmål end dansk, når akademiet vurderer, at dette er nødvendigt for at ligestille disse studerende med andre i prøvesituationen. Det er en forudsætning, at der med tilbuddet ikke sker en ændring af prøvens niveau. Akademiet henstiller til, at den studerende straks ved studiestart tager kontakt til studie administrationen med henblik på aftale om mulighederne. 4.5 Afholdelse af prøver ved ophold i udlandet Den studerende kan, når særlige forhold begrunder dette, få tilladelse til at aflægge en prøve i udlandet på en dansk repræsentation (ambassade, konsulat) eller uddannelsesinstitution. Eventuelle omkostninger dækkes af den studerende. En mundtlig prøve kan ved ophold i udlandet i særlige tilfælde afholdes via nettet, f.eks. Skype eller andre godkendte systemer. Regler og muligheder fremgår af den lokale afdelings retningslinjer. Uanset prøveform skal der altid være en tilsynsførende til stede, som kan stå inde for, at eksamen afvikles 5. Internationalisering I uddannelsen inddrages den internationale dimension i undervisningen. Dette sker bl.a. ved at sætte fokus på mødet med andre kulturer og inddragelse af relevante internationale problemstillinger i undervisningen, gennem projektarbejdet, seminarer, studieture og virksomhedsbesøg. Det er muligt for den studerende i 4. semester at gennemføre praktik og/eller afgangsprojekt i udlandet. 25

26 6. Andre regler for uddannelsen 6.1 Kriterier for studieaktivitet. Det er en forudsætning for at være studieaktiv, at den studerende møder op til undervisnings aktiviteter samt deltager i alle obligatoriske opgaver og prøver. Med kravet om studieaktivitet ønsker vi at bidrage til at skabe et udviklende og berigende læringsmiljø for hver enkelt studerende. At være studieaktiv er i sig selv en obligatorisk opgave, hvorved der gælder de samme krav som ved øvrige obligatoriske opgaver. Det betyder, at akademiet kan vælge kun at indstille den studerende til en prøve, når der er tilfredsstillende studieaktivitet. Den studerende, som gentagne gange ikke deltager i obligatoriske uddannelsesaktiviteter, indkaldes til en samtale hos den fraværsansvarlige eller den studieansvarlige, hvor studieaktiviteten vurderes. Hvis studieaktiviteten ikke efterfølgende forbedres, kan akademiet kræve, at den studerende løser en afløsningsopgave med det formål at sikre, om det faglige niveau er tilfredsstillende. I særlige tilfælde kan akademiet indstille til udmeldelse og ophør af SU-støtte. Studierejser kan være obligatoriske og en nødvendig forudsætning for at gennemføre uddannelsen. Opgaver der afleveres for sent, uden forudgående skriftlig aftale, vil ikke blive rettet og bedømt, og kan således medføre, at den studerende ikke kan deltage i eksamen. 6.2 Merit Ved optagelse på studiet til Produktionsteknolog vil der kunne opnås merit for fag og studietid på andre uddannelser. Imødekommelse af eventuel merit vil blive aftalt i hvert enkelt tilfælde, efter en vurdering af det faglige niveau, samt en samtale mellem den studerende og akademiet, dog skal mindst 60 ECTS-point af den samlede produktionsteknologuddannelse opnås ved studier gennemført på akademiet. Studieaktiviteter som er gennemført mere end 5 år før optagelse, kan normalt ikke meritoverføres. Meritaftaler for fag, omfattet af studieordningens fællesdel De enkelte erhvervsakademier kan lokalt indføre meritaftaler. 26

27 Meritoverførsel til andre studier Som produktionsteknolog kan man færdiggøre ingeniøruddannelsen Global Management and Manufacturing, som er en 3 ½ årig uddannelse, på 2 år fordelt på 4. semestre. Meritmulighederne er individuelle på de forskellige institutioner og der henvises til en dialog med afdelingens studievejleder, der nærmere vil redegøre for meritmulighederne: Indhold, omfang og betingelser m.v. 7. Ikrafttræden og revision m.m. Denne studieordning træder i kraft ved studieårets begyndelse september Revision Studieordningen revideres når akademiet finder det nødvendigt. En ny studieordning vil træde i kraft ved det først følgende studieårs begyndelse. Såfremt en revision medfører væsentlige ændringer af studieordningen, vil der blive fastsat overgangsregler i den nye studieordning. Overgangsregler Der er væsentlige ændringer i denne studieordning i forhold til tidligere udgaver: Studieordningen er derfor kun gældende for studerende, der påbegynder studiet i september Studerende, der har påbegyndt studiet tidligere, men vælger at gå et semester om, vil dog også blive omfattet. Dispensationsregler Der kan dispenseres fra de af reglerne i denne studieordning, der er fastsat i studieordningens institutionsdel. Dispensation kan gives efter skriftlig ansøgning på grund af usædvanlige forhold. 27

28 BILAG 1 Version