Europaudvalget 2014 Rådsmøde miljø Bilag 3 Offentligt

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Europaudvalget 2014 Rådsmøde miljø Bilag 3 Offentligt"

Transkript

1 Europaudvalget 2014 Rådsmøde miljø Bilag 3 Offentligt MILJØMINISTERIET 8. december 2014 EU og Internationalt Samlenotat FEU og MIU Dagsorden til miljørådsmøde den 17. december Kommissionens forslag til direktiv om begrænsning af visse luftforurenende emissioner fra mellemstore fyringsanlæg KOM (2013) 919 Side Generel indstilling 1

2 Punkt 1 Kommissionens forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV om begrænsning af visse luftforurenende emissioner fra mellemstore fyringsanlæg (MCP direktivet). KOM(2013) 919 final. - Generel indstilling - Revideret notat 1. Resumé Formålet med forslaget er at regulere udledninger fra mellemstore fyringsanlæg. De mellemstore fyringsanlæg udgør en væsentlig kilde til grænseoverskridende forurening og er ikke i dag reguleret generelt på EU-plan. Mellemstore fyringsanlæg er anlæg på mellem 1 MW og 50 MW på land og offshore. Forslaget fastsætter emissionsgrænseværdier for nye anlæg 2½ år efter ikrafttrædelse af direktivet og for eksisterende anlæg i henholdsvis 2025 og 2030, samt krav til overvågning af emissionen af svovldioxid, kvælstofdioxid og partikler. Anlæg der ligger i zoner, hvor EUgrænseværdierne for luftkvalitet overskrides, skal som hovedregel overholde skærpede emissionsgrænseværdier for kvælstofdioxid og partikler. Der foreslås en række afbødende foranstaltninger for at undgå for store påvirkninger af små og mellemstore virksomheder, herunder anmeldepligt, faseopdelt gennemførelse og forenklede overvågnings- og rapporteringsforpligtelser. Da mellemstore fyringsanlæg allerede er reguleret i Danmark vil kommissionens forslag både have positive, neutrale og negative virkninger på beskyttelses-niveauet i forhold til den gældende danske regulering, alt efter hvilken del af reguleringen der er tale om. Direktivforslaget har lovgivningsmæssige konsekvenser som indebærer, at en række danske bekendtgørelser skal ændres. Kommissionen har estimeret, at de samlede omkostninger for operatørerne til efterlevelse af forslaget beløber sig til omkring 400 millioner euro årligt på EU plan. Kommissionen anfører, at de eksterne omkostninger (såsom bl.a. skader på natur, tabt arbejdsfortjeneste og andre sundhedsmæssige omkostninger) som følge af luftforurening er væsentlig højere. Regeringen hilser Kommissionens forslag velkomment. Det er positivt, at der foreslås ensartet regulering af mellemstore fyringsanlæg på EU-niveau. Det vil reducere de miljø- og sundhedsmæssige belastninger fra mellemstore fyringsanlæg i EU generelt og det vil fremme en relativt større emissions-reduktion i Danmarks nabolande, som vil forbedre luftkvaliteten i Danmark. Samtidig vil en fælles EU regulering sikre ensartede konkurrencevilkår for de berørte sektorer, hvilket relativt set vil være en fordel for danske virksomheder på EU-markedet, idet danske virksomheder gennemsnitligt vurderes at være tættere på overholdelse af grænseværdierne end deres konkurrenter i EU. På den baggrund støtter Danmark Kommissionens forslag, og vil søge størst mulig tilnærmelse med den gældende danske regulering af området, herunder opdatering af grænseværdier med passende mellemrum som refleksion af nyeste BAT og udeladelse af zonering i direktivet. Forslaget er sat på dagsordenen på Rådsmøde (miljø) den 17. december 2014 med henblik på en generel indstilling. Europa-Parlamentet har ikke udtalt sig om forslaget. 2. Baggrund 2

3 Kommissionen sendte den 18. december 2013 ovennævnte forslag til Rådet. Forslaget har hjemmel i TEUF artikel 192, og skal derfor vedtages af Rådet med kvalificeret flertal efter proceduren om den almindelige lovgivningsprocedure i TEUF artikel 294. Forslaget var genstand for en politiske drøftelse på Rådsmødet den 12. juni 2014, og har desuden været genstand for en række behandlinger i miljøarbejdsgruppen i Bruxelles. Forslaget er sat på dagsordenen for Rådsmøde (miljø) den 17. december 2014 med henblik på at opnå enighed om en generel indstilling. Det italienske formandskab har udarbejdet et udkast til en kompromistekst som vil danne grundlag for rådsmødebehandlingen. 3. Formål og indhold Formålet med forslaget er at regulere udledninger fra mellemstore fyringsanlæg, som udgør en væsentlig kilde til grænseoverskridende forurening, som ikke i dag er reguleret generelt på EU-plan. Kommissionen har gennemført en omfattende vurdering af EU s luftpolitikker, som konkluderer, at selvom der er sket markante forbedringer, er der fortsat behov for at reducere luftforureningen i EU for at nå det langsigtede mål fra temastrategien for luftforurening 1, om at opnå en luftkvalitet der ikke medfører væsentligt skade på- eller indebærer nogen risiko for menneskers sundhed og miljø. Ny viden om de sundhedsskadelige virkninger af særligt partikler understreger netop dette behov. Kommissionen anfører på denne baggrund i sin meddelelse om Ren luft i Europa, at en regulering af de mellemstore fyringsanlæg er et nødvendigt virkemiddel til at sikre en kraftig reduktion af baggrundsforureningen i EU, og dermed forbedre luftkvaliteten af hensyn til natur- og sundhedspåvirkning. Forslaget omfatter mellemstore fyringsanlæg, dvs. anlæg på mindst 1 MW og mindre end 50 MW på land og offshore. De ca mellemstore fyringsanlæg, som findes i EU, udgør en væsentlig kilde til emissioner af svovldioxid, kvælstofdioxid og partikler. I dag er emissioner af luftforurenende stoffer fra disse anlæg ikke specifikt reguleret på EU-plan. Forslaget vil fastsætte emissionsgrænseværdier for kvælstofoxider, svovldioxid og partikler. Kvælstofoxider (NOx): Kvælstofoxider bidrager til overgødskning af naturen. Hovedkilden til udledning af kvælstofoxider er trafikken og industrien. Kvælstofdioxid (NO2, som er en delmængde af kvælstofoxider) har endvidere sundhedsmæssige konsekvenser. Svovldioxid (SO2): Udledningen af svovldioxid medfører risiko for forsuring (eller syreregn), som dog er faldet kraftigt og derfor nu kun udgør et mindre problem. Den væsentligste kilde til udledning af svovldioxid i Danmark er industri. Fine partikler (PM2.5): De fine partikler har hidtil kun været reguleret via luftkvalitetsdirektivet, der sætter grænser for hvor høj koncentrationen må være i luften. Selve udledningen af fine partikler reguleres nu også, da der i den reviderede Gøteborg-protokol er fastsat reduktionsmål for fine partikler (PM2.5) frem mod WHO har i 2012 opklassificeret fine partikler til at være kræftfremkaldende. Den væsentligste kilde til udledning af PM2.5 i Danmark er brændeovne, men der er også et væsentligt bidrag fra trafikken og industrien (biomasse-afbrænding), ligesom ammoniak bidrager til kemisk dannelse af partikler. 3

4 Fristen for at overholde emissionsgrænseværdierne for bestående anlæg større end 5 MW er den 1. januar 2025 og for anlæg mindre end eller lig 5 MW den 1. januar For nye anlæg gælder emissionsgrænseværdierne 2½ år efter direktivets vedtagelse. Endvidere skal der stilles skærpede krav til emissionsgrænseværdier for kvælstofdioxid og partikler for anlæg beliggende i zoner, hvor EU-grænseværdierne for luftkvalitet overskrides, med mindre det kan anskueliggøres, at dette vil udgøre en uforholdsmæssig stor omkostning eller at luftkvalitetsgrænseværdierne med andre virkemidler er inkluderet i en luftkvalitetsplan. Danmark er inddelt i tre luftkvalitetszoner; én omkring Aarhus, én omkring København og én for resten af landet. For så vidt angår zonen omkring København overskrides luftkvalitetskravet for kvælstofdioxid. Forslaget stiller krav om monitering af svovldioxid, kvælstofdioxid og partikler ved periodiske målinger, hhv. hvert 3. år og hvert år afhængigt af anlæggets størrelse. Mellemstore fyringsanlæg skal anmeldes og ikke godkendes. Dvs. at anlægget skal førstegangsregistreres, med information om at direktivet overholdes. Der skal ikke forelægge en godkendelse fra myndighederne. Der er krav om, at der skal føres tilsyn med anlæggene, og at driften skal afrapporteres. Der er ikke krav til hyppigheden af hverken tilsynet eller afrapporteringen til myndigheden. Formandsskabet har på baggrund af drøftelserne i miljø-arbejdsgruppen i Bruxelles fremlagt et kompromisforslag, som vil være genstand for drøftelse i COREPER forinden rådsmødet. Væsentlige ændringer i forhold til Kommissionens forslag er skitseret nedenfor, men må forventes at blive tilrettet under den videre behandling. - Det vil blive valgfrit for medlemsstaterne, om de mellemstore fyringsanlæg skal anmeldes til eller miljøgodkendes af miljømyndighederne. - Der stilles krav om, at virksomhederne opbevarer nærmere specificerede data og informationer i mindst 6 år. - Der stilles ikke skærpede krav til emissionsgrænseværdier for kvælstofdioxid og partikler for anlæg beliggende i zoner, hvor EU-grænseværdierne for luftkvalitet overskrides. - Der er indsat en aggregeringsregel i direktivet, hvilket betyder at to eller flere nye fyringsanlæg, skal betragtes som ét fyringsanlæg, hvis de deler skorsten. - Formandskabet har indsat en ny bestemmelse om, at Kommissionen senest den 1. januar 2028 skal gennemføre et review af grænseværdierne for nye anlæg med henblik på en eventuel justering af disse. - Mellemstore fyringsanlæg på platforme offshore er blevet undtaget direktivet med undtagelse af visse nye maskiner. - Der er blevet foreslået meget lempelige grænseværdier for såkaldt indigenous fuels (lokale brændsler), som er lokalt udvundne faste brændsler, fx brunkul. 4

5 - Der er sket en øget differentiering af grænseværdierne i forhold til anlægsstørrelse, sådan at de mindste anlæg under 5 MW og hvor renseforanstaltninger er forholdsvis dyrere, får lempeligere vilkår end fyringsanlæg over 5 MW. - Der er blevet lempet på en række grænseværdier, heriblandt grænseværdien for svovldioxid for eksisterende halmfyrede anlæg på mellem 1 5 MW. - Fristen for at overholde emissionsgrænseværdierne for nye anlæg er foreslået ændret fra 2½ år til 3 år efter direktivets vedtagelse. 4. Europa Parlamentets udtalelser Europa Parlamentet forventes at udtale sig i foråret Nærhedsprincippet Kommissionen anfører, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet. Kommissionen anfører ydermere, at emissioner til luft, også fra mellemstore fyringsanlæg, forårsager grænseoverskridende forurening. Emissioner fra mellemstore fyringsanlæg reguleres for tiden ikke generelt på EU-plan. Uensartede nationale regler kan hæmme økonomiske aktiviteter på tværs af landegrænser. En indsats på EUniveau er påkrævet og skaber merværdi i forhold til individuelle nationale foranstaltninger. Regeringen er enig i, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet. 6. Gældende dansk ret Mellemstore fyringsanlæg i Danmark reguleres af følgende lovgivning: Gasmotorbekendtgørelsen, som fastsætter emissionsgrænseværdier og egenkontrolkrav til motorer og turbiner. Bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed og Bekendtgørelse om standardvilkår, som omfatter virksomheder, hvor den samlede indfyrede effekt af alle fyringsanlæg er på 5-50 MW (listepunkt G201) og 1-5 MW (listepunkt G202), og hvor der anvendes biomasse, biogas eller forgasningsgas som brændsel. Bekendtgørelse om trævareforarbejdende virksomheder, som fastsætter emissionsgrænseværdier og egenkontrolkrav til kedler der som brændsel anvender træaffald fra virksomhedens egen produktion. Miljøbeskyttelseslovens 42, som omfatter kedelanlæg på 1-5 MW, som ikke er omfattet af godkendelsespligt og standardvilkår for listepunkt G 202. Emissionen af svovldioxid ved anvendelse af fuelolie, gasolie, kul og petcoke er reguleret af bekendtgørelse om svovlindholdet i faste og flydende brændstoffer. Brugerbetalingsbekendtgørelsen, som fastsætter regler om betaling for miljøgodkendelse og tilsyn med virksomheder og husdyrbrug. Bekendtgørelse om miljøtilsyn, som fastsætter regler om tilsyn efter bl.a. miljøbeskyttelsesloven og jordforureningsloven. Fyringsanlæg på platforme på havet, med en samlet indfyret effekt på 50 MW og derover reguleres af offshore-bekendtgørelsen. Varmeforsyningsloven projektbekendtgørelse som fastsætter regler for hvilke anlægstyper der må etableres i forskellige forsyningsområder. 5

6 Lov om afgift på kvælstofoxider, NOx afgiftsloven Lov om afgift af svovl, Svovl afgiftsloven CO2 kvoteloven I den nuværende danske lovgivning er de fleste mellemstore fyringsanlæg enten godkendelsespligtige eller anmeldepligtige. Reguleringsformen afhænger af anlæggets størrelse, type, og om det er placeret på en godkendelsespligtig virksomhed. Den danske lovgivning indeholder emissionsgrænseværdier og krav om overvågning af emissioner. 7. Konsekvenser Lovgivningsmæssige konsekvenser: Direktivforslaget indebærer, at gasmotorbekendtgørelsen, bekendtgørelsen om trævareforarbejdende virksomheder, bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed, afsnit om listepunkt G201 og G202 i bekendtgørelse om standardvilkår og brugerbetalingsbekendtgørelsen skal ændres samt muligvis offshore- og tilsynsbekendtgørelsen. Forslaget får hverken konsekvenser for 42 i miljøbeskyttelsesloven, bekendtgørelsen om svovlindhold i brændstoffer eller for CO2- kvoteloven. Desuden er udledningen af kvælstofoxider og svovl reguleret via kvælstofoxidafgiftsloven og svovlafgiftsloven. Der er en naturlig sammenhæng mellem Miljøministeriets moniteringskrav og Skatteministeriets afgiftsregler, da de vedrører den samme udledning af kvælstofoxider og svovldioxid. Forslaget kan derfor få lovgivningsmæssige konsekvenser i forhold til kvælstofoxidafgiftsloven og evt. svovlafgiftsloven. Forslagets økonomiske konsekvenser: Kommissionen har i sin konsekvensvurdering estimeret, at de samlede omkostninger for operatørerne i EU til overholdelse af kravene i direktivet vil beløbe sig til omkring 400 millioner euro årligt, når sekundære teknikker (dvs. rensningsteknikker) for reduktion af NOx-emission kun anvendes på en del af de nye anlæg. Kommissionen anfører, at omkostningen skal holdes op imod, at de eksterne omkostninger der følger af luftforurening er væsentligt højere. De eksterne omkostninger opgøres som mindre arbejdskrafttilgængelighed (mere sygdom), udgifter som følge af skader på infrastruktur og afgrøder samt sundhedsomkostninger. De eksterne omkostninger som følge af luftforurening der nævnes under dette direktivforslag er en delmængde af de eksterne omkostninger som nævnes under NEC-direktivforslaget, idet det er de samme stoffer som foreslås reguleret under MCP-direktivet og NEC-direktivet Forslaget indebærer ikke systematiske skærpelser i forhold til eksisterende danske krav og indeholder desuden en lang implementeringsfrist for virksomhederne (2025/2030). Regeringen vurderer således, at forslaget ikke får større økonomiske konsekvenser for danske virksomheder. Regeringen har gennemført en analyse, som belyser de erhvervsøkonomiske og administrative konsekvenser, jfr. nedenfor. Langt størstedelen af de berørte anlæg er allerede under danske emissionskrav. Omkostningerne ved at implementere direktivet i Danmark vil derfor være begrænsede. Statsfinansielle konsekvenser. Forslaget indebærer en væsentlig regelforenkling, dels fordi alle anlæg bliver anmeldelsespligtige og dels fordi den nuværende danske regulering, som er fordelt på flere bekendtgørelser og 42 i miljøbeskyttelsesloven, kan samles i én bekendtgørelse. 6

7 Mellemstore fyringsanlæg, som i dag er godkendelsespligtig virksomhed, er omfattet af de gældende regler om brugerbetaling for tilsyn og godkendelse, og skal bidrage til dækning af miljømyndighedens omkostninger til tilsyn og godkendelse. Mellemstore fyringsanlæg, som i dag ikke er på en godkendelsespligtig virksomhed, er ikke omfattet af reglerne om brugerbetaling. Hvis der sker en forenkling af godkendelsessystemet, og der indføres en form for anmeldepligt for fyringsanlæggene, vil der ske et bortfald af godkendelsesopgaver i miljøforvaltningerne, mens der vil ske en tilgang af opgaver med behandling af anmeldelser. Fyringsanlæg, der i dag ikke er omfattet af regelmæssige tilsyn, vil fremover blive omfattet som følge af direktivforslagets krav om tilsyn og kontrol med anlæggene. På dette område vil der således være en tilgang af opgaver for miljømyndighederne. Det vurderes umiddelbart, at den samlede arbejdsbyrde for myndighederne som følge af direktivet kan tilrettelægges så den bliver neutral. Forslaget har desuden provenumæssige konsekvenser i forhold til NOx-afgiften og svovlafgiften. For den afgrænsede gruppe af anlæg, der bliver pålagt meromkostninger i form af udgifter til rensningsteknologi, vil direktivforslaget betyde et fald i afgiftsbetaling, fordi anlæggene fremover vil udlede mindre nitrogenoxider og svovldioxid. Det samlede forventede årlige mindre provenu fremgår af nedenstående tabel. Tabel: Fald i samlet statsligt provenu for NOx og SOx-afgift for alle anlæg. Årligt gennemsnit NOx -afgift 1,6 mio. kr. SO2- afgift 1,9 mio. kr. Total 3,5 mio. kr. Den samlede påvirkning af de statslige finanser forventes at være svagt negativt, og svarer til det forventede fald i afgiftsprovenuet. Erhvervsøkonomiske konsekvenser. Regeringen har gennemført en analyse af de erhvervsøkonomiske konsekvenser for de anlæg, der bliver pålagt meromkostninger. Analysen tager ikke højde for, at nogle anlæg kan opleve et fald i udgifter til rensningsteknologi, fordi specifikke grænseværdier lempes. Det skønnes, at direktivet vedrører godt anlæg i Danmark med en driftstid på mere end 500 timer om året. Langt hovedparten af anlæggene findes på fjernvarmeanlæg og i tilknytning til boligselskaber. Derudover er der anlæg på gartnerier, landbrug, i fødevareindustrien og anden industri (fx trævarebranchen), renseanlæg m.m. For mange anlæg vil direktivforslaget ikke byde på væsentlige udfordringer: Det vurderes dog at de danske biomasseanlæg vil blive udfordret, fordi grænseværdierne for disse anlæg er sat forholdsvis lavt i Kommissionens forslag. Der eksisterer på nuværende tidspunkt ca. 60 halmfyrede anlæg og ca. 160 træfyrede anlæg, der potentielt kan blive pålagt omkostninger til anlæg og drift af rensningsteknologi. Tabel: Samlede udgifter/gevinster fordelt pr. år pr. anlæg pålagt investeringer i rensningsteknologi over en 20 årig periode. Årligt gennemsnit pr. anlæg Omkostninger, DKK Investering Anlæg pålagt investering i rensningsteknologi 7

8 Drift Monitorering Total Note: Resultaterne er opgjort i nutidsværdi, 2014-priser. Negative værdier betyder en gevinst, men positive værdier betyder en meromkostning i forhold til den nuværende danske regulering. Det er ikke samme antal anlæg der bliver pålagt at foretage investeringer i rensningsteknologi og får gavn af monitoreringsgevinster. De anlæg, der ikke bliver pålagt en ekstra investeringsudgift, får en gevinst i form af sparet monitoreringsudgift på ca kr. årligt pr. anlæg For hovedparten af anlæggene gælder, at kravene til monitorering bliver lettet som følge af direktivet, og udgifterne til monitorering bliver derved også mindre. De erhvervsmæssige konsekvenser opgjort som årlige gennemsnitlige omkostninger for de berørte anlæg over en 20-årig periode om udgør: Tabel: Samlede årlige gennemsnitlige erhvervsmæssige omkostninger ved direktivforslaget over en 20 årig periode. Årligt gennemsnit Eksisterende anlæg Nye anlæg Omkostninger mio. kr. Investering 6 8 Drift 2 15 Monitorering Total 4 13 Note: Resultaterne er opgjort i nutidsværdi, 2014-priser. Negative værdier betyder en gevinst, men positive værdier betyder en meromkostning i forhold til den nuværende danske regulering. Som illustration kan det fremføres, at en fordeling af ekstraomkostningerne på 17 mio. kr. på landets samlede fjernvarmeproduktion vil resultere i en stigning i varmeprisen med omkring 0,16 kr/gj (den gennemsnitlige varmepris ligger omkring 220 kr/gj). Omkostningerne vil dog ikke ramme jævnt på al fjernvarme og det skønnes, at varmeprisen formentlig kan stige med op mod 2 kr/gj. En anden illustration kan ske ved at fordele omkostningerne på den samlede mængde halm og træ der anvendes i mellemstore fyringsanlæg (37,753 PJ). Her svarer omkostningsstigningen til, at biomasseprisen stiger med 0,45 kr/gj. (biomassepris er på kr/gj). Som nævnt i afsnittet om statsfinansielle konsekvenser, vil fyringsanlæggene som følge af mindre udledning af NOx og SO2 få en mindre omkostning til afgiftsbetaling til staten. Tabel: Gennemsnitlig omtrentlig årig besparelse pr. anlæg pålagt investering i rensningsteknologi Enheder NOx -afgift kr Årligt gen. pr. anlæg pålagt investering i rensningsteknologi 8

9 SO2- afgift kr Total kr Note: Resultaterne er opgjort i nutidsværdi, 2014-priser. Negative værdier betyder en gevinst, men positive værdier betyder en meromkostning i forhold til den nuværende danske regulering. Erhvervsadministrative konsekvenser Kommissionens forslag lægger op til, at der alene skal ske anmeldelse af anlæg og dermed ikke godkendelse. Brugerbetalingen for godkendelse vil derfor bortfalde. I stedet forventes anlæggene at skulle betale brugerbetaling for tilsynsmyndighedens sagsbehandling af anmeldelsen. Samlet set vil flere fyringsanlæg end i dag dog blive omfattet af et regelmæssigt tilsyn, hvilket også fremadrettet skal brugerbetales af virksomhederne. De fyringsanlæg, som i dag er ikke-godkendelsespligtige, betaler ikke for tilsyn, men må forventes fremadrettet at skulle brugerbetale for dette. Hyppigheden og omfanget af tilsynet besluttes af de enkelte lande. Det vurderes umiddelbart, at anlæggenes samlede brugerbetaling som følge af direktivet kan tilrettelægges, så den bliver neutral i erhvervsøkonomiske omkostninger. Beskyttelsesniveau: Da mellemstore fyringsanlæg allerede er reguleret i Danmark vil Kommissionens forslag både have positive, neutrale og negative virkninger på beskyttelsesniveauet i forhold til den gældende danske regulering, alt efter hvilken del af reguleringen der er tale om. Effekten af forslagets regulering af hhv. kvælstofdioxid, svovldioxid- og partikler regnes for positiv når grænseværdien for hvad der må udledes reduceres, neutral når der ikke er en ændring i grænseværdierne og negativ når der forslås en lempelse ift. eksisterende danske grænseværdier. Forslagets regulering af kvælstofoxidemissioner har såvel en positiv, negativ og neutral påvirkning af beskyttelsesniveauet afhængig af motortype, motorstørrelse og brændselstype. Forslagets regulering af støv har en positiv påvirkning af beskyttelsesniveauet, idet der forslås en skærpelse af de eksisterende danske grænseværdier. Forslagets regulering af svovldioxidemissioner har en positiv påvirkning af beskyttelsesniveauet, idet emissionen af svovldioxid fra mellemstore fyringsanlæg ikke er reguleret i dansk lovgivning Forslagets hovedregel om skærpelse af emissionsgrænseværdier for kvælstofdioxid og partikler for anlæg i zoner, hvor luftkvalitetskriterier ikke overholdes, har en positiv påvirkning på beskyttelsesniveauet, i det der foreslås skærpede emissionsgrænseværdier. Forslagets krav til overvågning af emissionerne har en positiv, negativ og neutral påvirkning af beskyttelsesniveauet afhængig af anlægstype, anlægsstørrelse og brændselstype. En mere hyppig udført overvågning vurderes positiv, mens en overvågning der udføres mindre hyppigt end nuværende dansk overvågning vurderes som værende negativ. Forslaget har en negativ påvirkning af beskyttelsesniveauet i forhold til regulering af tungmetaller fra kedelanlæg, der anvender kul, brunkul, petcoke, fuelolie og orimulsion som brændsel, i det forslaget ikke omfatter krav til den type emissioner som i øvrigt er reguleret i dansk lovgivning i 9

10 dag. Forslagets mulighed for at anvende fuelolie og orimulsion på kedelanlæg på 1-2 MW og kul, brunkul og petcoke på kedelanlæg på 1-5 MW har en negativ påvirkning af beskyttelsesniveauet, idet denne anvendelse ikke er tilladt efter gældende danske regler. Forslagets krav til anlæg placeret offshore har en positiv påvirkning af beskyttelsesniveauet, idet emissioner af kvælstofoxid, svovldioxid og partikler fra offshore-anlæg kun er indirekte reguleret af NOx-afgiftsloven. 8. Høring Forslag til direktiv om begrænsning af visse luftforurenende emissioner fra mellemstore fyringsanlæg har været i offentlig høring i perioden den 10. januar til den 7. februar Der er kommet bemærkninger fra Brancheforeningen for biogas, BWE, Dall Energy, Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Energi, Dansk Fjernvarme, Dansk Industri, Dansk Miljøteknologi, DGC, Dong Energy, Landbrug og Fødevare, Miljøstyrelsens Referencelaboratorium, Olie Gas Danmark og Sundhedsstyrelsen. Generelt Dansk Miljøteknologi støtter direktivforslaget, og påpeger behovet for at håndhæve lovgivning, der har til formål at reducere luftforureningen i Europa. Sundhedsstyrelsen vurderer, at forslaget ud fra et sundhedsfagligt perspektiv karakteriseres som et velindiceret tiltag til at nedbringe luftforureningen. Dansk Energi finder det hensigtsmæssigt at den eksisterende regulering af store fyringsanlæg suppleres med regulering af mellemstore fyringsanlæg, så disse anlæg også medvirker til at reducere udledningen af kvælstofoxider, svovldioxid og partikler. Dansk Fjernvarme vurderer, at det vil være mere hensigtsmæssigt at øge indsatsen overfor mindre fyringsenheder, herunder brændeovne, i byerne, eftersom de mellemstore anlæg vurderes at være beliggende i landdistrikterne og dermed ikke har det samme bidrag til partikelemission i boligområder. Danmarks Naturfredningsforening mener, at det bør fremgå af direktivet, at gas er den bedste brændselstype til bekæmpelse af luftforurening. Dong Energy påpeger, at afgifter på miljøbelastende stoffer sikrer et ens incitament på tværs af industrielle sektorer og at der med reguleringen af mellemstore fyringsanlæg bliver en dobbeltregulering af kraftværkssektoren, som er mere restriktiv end i andre sektorer. Regulering Landbrug og Fødevarer og Dansk Industri finder det positivt, at direktivforslaget lægger op til en anmeldeordning, og ikke en godkendelsesordning for mellemstore fyringsanlæg, og forventer at det til sin tid også bliver afspejlet i den danske gennemførsel af direktivet. Begge finder det positivt at mindre virksomheder (SMV) ikke belastes unødigt. 10

11 Olie Gas Danmark, Dansk Energi og Dong Energy opfordrer til at eksisterende og ny lovgivning på området supplerer og understøtter hinanden så, der ikke bliver tale om dobbeltregulering. Specielt ønskes sammenhængen med reguleringen af de større anlæg belyst så det sikres, at lovgivningen supplere og understøtter hinanden og OGD ønsker at dansk lovgivning, der definerer hvilke offshore anlæg der omfattes som større anlæg, genfortolkes. Energipolitik Dansk Fjernvarme, Dansk Industri, Landbrug og Fødevarer og Referencelaboratoriet påpeger, at direktivforslaget kan betyde, at anlæggenes omkostninger til rensning og målinger øges i en sådan grad, at det eventuelt får en negativ indflydelse på udbygningen af anvendelse af biomasse eller at eksisterende mindre anlæg lukkes. Dermed er der risiko for at biomassefyrede anlæg erstattes af anlæg der anvender fossile brændsler, hvilket ikke er i overensstemmelse med de danske ambitioner om at udfase fossile brændsler. DI påpeger, at de økonomiske dynamikker dermed forrykkes hvorved muligheden for at opnå målene i EU s energipolitik på biomasse området reduceres. Dansk Energi påpeger, at når effektive kollektive kraft- og varmeanlæg pålægges yderligere omkostninger, så blive individuelle anlæg som naturgas- og oliefyr mere attraktive varmekilder i husholdningen. Grænseværdier Dansk Energi, DI, Landbrug og Fødevarer, Dansk Fjernvarme, Olie Gas Danmark mener, at krav til anvendelse af teknologi skal danne grundlaget for valget af emissions grænseværdier. Dansk Energi påpeger, at der primært bør anvendes primære emissions- begrænsende udstyr, som supplement til danske afgiftsregulering økonomiske incitament til at nedbringe udledningen af forurenende stoffer. Dansk Energi vurderer, at en overholdelse af forslagets grænseværdier vil forudsætte rensning, og foreslår derfor at grænseværdierne justeres, så de kan overholdes med primære emissionsbegrænsende udstyr. Landbrug og Fødevarer vurderer, at direktivforslaget betyder at mindre anlæg får store ekstraomkostninger, og at grænseværdierne for anlæg mindre en 5 MW skal fastsættes realistisk, så de kan overholdes med enkel og billig teknologi. DI vurderer tilsvarende at grænseværdierne giver anledning til tekniske krav som vil udfordre en del biomassefyrede anlæg. Olie Gas Danmark bemærker, at det skal sikres, at der etableres acceptable omkostninger i forhold til opnåede emissionsreduktioner Dansk Fjernvarme vurderer, at grænseværdierne for svovldioxid for halmfyrede anlæg vil resultere i øgede omkostninger, da der typisk bliver behov for at fjerne svovldioxid i røggassen Dansk Fjernvarme foreslår, at grænseværdien for svovldioxid for biomassefyrede anlæg lempes til den samme grænseværdi som gælder for andet fast brændsel. Olie Gas Danmark foreslår, at anlæg, som anvender svovlfattigt diesel undtages grænseværdier for svovldioxid og partikler og egenkontrol hermed Olie Gas Danmark påpeger, at en sådan regulering vil være på linje med EU regulering af de større anlæg. Dall Energy og Danmarks Naturfredningsforening gør opmærksom på, at Dall Energy har en biomassefyret ovn, som har lavere udledninger af svovldioxid end direktivforslagets grænseværdier, 11

12 og foreslår på den baggrund skærpede emissionsgrænseværdier for svovldioxid. Dall Energy foreslår desuden en lempet grænseværdi for partikler fra biomassefyrede anlæg. Landbrug og Fødevarer vurderer, at især halmfyrede anlæg vil få problemer med at overholde grænseværdien for partikler, og at det vil være forbundet med væsentlige omkostninger at reducere partikeludledningen. Landbrug og Fødevarer foreslår derfor differentierede grænseværdier for halmfyrede anlæg hhv. større end eller mindre end 5 MW. Dansk Fjernvarme og Referencelaboratoriet påpeger, at anlæg med røggaskondensering ikke vil kunne overholde grænseværdien for partikler. Dansk Fjernvarme og Referencelaboratoriet påpeger, at grænseværdierne for nye anlæg betyder, at anlæggene skal etablerer udstyr, f.eks. rensning (SNCR), for at overholde grænseværdierne for kvælstofoxider. Især mindre anlæg vil få væsentlige omkostninger, da rensningen stort set er uafhængig af anlæggets størrelse. Dansk Fjernvarme påpeger, at mindre halmfyrede anlæg vil få væsentlige omkostninger til etablering af rensning for kvælstofoxider. BWE påpeger, at selvom det med ny primær teknologi er muligt at opnå den forslåede grænseværdi for kvælstofoxider for halmfyrede kedler, så er det på grænsen af, hvad der er opnået med den nuværende teknologi. Dall påpeger sammen med Dansk Naturfredningsforening at de har en biomassefyret ovn, som har lavere udledninger af kvælstofoxider end direktivforslagets grænseværdier, og foreslår på den baggrund skærpede emissionsgrænseværdier for kvælstofoxider. DGC vurderer, at grænseværdierne for kvælstofoxider for anlæg, der anvender biomasse, kul og svær fuelolie er for lempelige. DGC vurderer, at grænseværdien for kvælstofoxider på bestående motoranlæg mindre end 5 MW er en skærpelse og en udfordring, og at grænseværdierne for nye motorer og turbiner vil være en væsentlig skærpelse. Dong Energy undrer sig over, at der stilles strengere krav til anlæg, der anvender forgasningsgas fra forgasning af biomasseaffald end til biomassefyrede anlæg. DGC undrer sig over, at biomassefyrede anlæg har lempeligere grænseværdier sammenlignet med gældende dansk lovgivning, når det er erkendt viden, at emissionerne stiger, hvilket især skyldes anvendelse af biomasse som brændsel. Referencelaboratoriet foreslår, at grænseværdierne gradueres efter anlægsstørrelse. DGC bemærker, at der med direktivforslaget bliver åbnet for igen at anvende kul og svær fuelolie på mindre anlæg. DGC foreslår, at der bør gives dispensationsmulighed for anlæg med begrænset levetid og anlæg med en driftstid mindre end timer årligt. DGC foreslår, at emissioner i opstarts- og nedlukningsperioder defineres, og at de indgår i vurdering af om grænseværdierne er overholdt. Danmarks Naturfredningsforening foreslår, at opstarts- og nedlukningsperioder registreres. 12

13 Grænseværdier i zoner Brancheforeningen for biogas vurderer, at det for biogasmotorer ikke er teknisk muligt at overholde de skærpede grænseværdier som gælder i zoner, og foreslår at der opstilles bredere kriterier, så det ikke bliver umuligt at anvende biogasfyrede anlæg i husdyrsintensive områder. Brancheforeningen for biogas bemærker, at direktivforslaget giver medlemsstaterne mulighed for at skærpe forslagets grænseværdier i zoner yderligere. Brancheforeningen for biogas vurderer, at det ikke vil være muligt at udvikle motorer, som kan overholde eventuelle enkeltstaters skærpede krav til grænseværdier i zoner, da der kun findes et begrænset antal motorproducenter på verdensplan. DGC vurderer, at grænseværdien for kvælstofoxider i zoner vil være en udfordring for kedler, motorer og turbiner. DGC finder, at emissionsgrænseværdierne kun kan opnås ved etablering af rensningsudstyr, såsom SCR, som kræver etablering af ammoniak lagre i boligområder, med øget risiko for større uheld til følge. Måling og tilsyn Landbrug og Fødevarer påpeger, at det er vigtigt at der holdes fast i at begrænse de administrative byrder ved tilsyn med virksomhederne. Brancheforeningen for biogas, Dansk Fjernvarme og DGC anfører, at forslagets omfattende krav til målinger vil være omkostningstungt, især for de mindre anlæg. Landbrug og Fødevarer vurderer, at kravene til målinger ikke står i rimelig mål med intensionen bag, hvis målinger skal foretages af uvildig (akkrediteret) prøvetager, fremfor ved fast installeret måleudstyr, grundet udgiften. Landbrug & Fødevarer, DGC, BWE og Dansk Naturfredningsforening påpeger vigtigheden af, at krav til målemetode og anvendte måleteknikker er definerede så det sikres at der faktisk er ens krav til anlæggenes præstation. Dansk Naturfredningsforening påpeger, at medlemslandenes krav til akkrediterede målinger er forskellige. DGC og Dansk Naturfredningsforening påpeger, at det er vigtigt at få defineret hvilke driftsbetingelser der skal være til stede ved målekontrollen, f.eks. har det betydning for emissionerne om der køres med fuld last. Landbrug og Fødevarer vurderer, at det ikke bør være nødvendigt med idriftsættelses måling på prototype (serieproducerede) anlæg. Referencelaboratoriet foreslår, at målehyppigheden afhænger af anlæggets årlige driftstid og brændselstype. Landbrug og Fødevarer vurderer, at krav om indberetning af emissioner er positivt, da det sikre dokumentation for emissionsudviklingen i de enkelte lande, dog påpeger de vigtigheden af at der udvikles værktøjer og logistik til dataopsamling så data bliver sammenlignelig på tværs af landene. I øvrigt 13

14 Olie Gas Danmark, Landbrug og Fødevarer, Danmarks Naturfredningsforening, Referencelaboratoriet og DGC har desuden forslag til ændringer og præciseringer til en række af de specifikke bestemmelser. Sagen blev behandlet på miljøspecialudvalgsmødet den 21.maj 2014, hvor der indkom følgende bemærkninger: Dansk Industri anførte, at kommissionens konsekvensvurdering vurderer, at direktivet omfatter mellemstore fyringsanlæg. Dansk Industri påpegede at mange af disse er små anlæg såsom fx fyringsanlæg i boligblokke, mindre industrivirksomheder og lignende. Denne betragtning bør tages med fremadrettet med henblik på at fastlægge den rette måde at regulere de små anlæg på. I forhold til implementering og håndhævelse påpeges det, at underretning for ejere og operatører med fordel kan struktureres på en lettere måde. Fx som det er tilfældet med Ecodesign-direktivet, hvor det er producenterne, der laver emissionsberegninger. Energi og Olieforum kunne tilslutte sig Dansk Industri s skriftlige høringssvar. Energi og Olieforum stillede spørgsmålstegn ved omtalen af, at en ændring af NOx-afgiften og svovlafgiften kan have provenumæssige konsekvenser. Energi og Olieforum er af den opfattelse, at afgifter er indført for at reducere, og teksten kan forstås som om, at det er godt med såvel afgifter som reduktioner. Energi og Olieforum stillede desuden spørgsmål til, at mere hyppig overvågning vurderes positivt. Der blev bedt om en uddybning af dette synspunkt i forhold til de administrative belastninger ved hyppig overvågning. Landbrug og Fødevarer efterspurgte muligheden for at lave en sammenligning af udledningsmålene og de konkrete danske forhold ift. konsekvensberegningerne. Sagen blev behandlet på miljøspecialudvalgsmødet den 26. november 2014, hvor der indkom følgende bemærkninger: Energi og Olieforum: Udtrykte bekymring for, at der er risiko for, at MCP-forslaget vil føre til dobbeltregulering for raffinaderier, da disse allerede er reguleret via BREF. Danmarks Naturfredningsforening: Ønskede at få oplyst, om der var foretaget en vurdering af miljøkonsekvenserne af en situation, hvor der slækkes på udledningskravene til lokale brændsler( indigenous fuels ) og biomasse. For det andet blev stillet spørgsmålstegn ved at udbrede tidsbegrænsede udledningskrav. 9. Generelle forventninger til andre landes holdninger Forslaget har været behandlet i Rådets miljøarbejdsgruppe og det italienske formandskab har udarbejdet flere kompromistekster. 14

15 Generelt har forhandlingerne båret præg af, at medlemslandenes regulering af de mellemstore fyringsanlæg er meget forskellig. Der tegner sig primært to fløje, hvor den ene har ønsket at fastholde ambitionsniveauet i Kommissionens udspil, og den anden har ønsket flere og indimellem markante lempelser af grænseværdierne, særlige lempelser for anvendelsen af lokale brændsler og andre bestemmelser i Kommissionens forslag. 10. Regeringens generelle holdning Regeringen hilser Kommissionens forslag velkomment. Luftforureningen fra mellemstore fyringsanlæg udgør et væsentligt miljø- og sundhedsmæssigt problem i EU. Luftforurening fra mellemstore fyringsanlæg er ikke i dag reguleret på EU-plan. Danmark regulerer allerede luftforureningen fra mellemstore fyringsanlæg ved en række love og bekendtgørelser. Det er således umiddelbart positivt, at der foreslås ensartet regulering af mellemstore fyringsanlæg på EU-niveau. Det vil reducere de miljø- og sundhedsmæssige belastninger fra mellemstore fyringsanlæg i EU generelt. Og det vil desuden fremme en relativt større emissionsreduktion i Danmarks nabolande, som vil bidrage til at reducere den grænseoverskridende luftforurening og dermed forbedre luftkvaliteten i Danmark. Samtidig vil en fælles EU regulering sikre ensartede konkurrencevilkår for de berørte sektorer, hvilket relativt set vil være en fordel for danske virksomheder på EU-markedet, idet danske virksomheder gennemsnitligt vurderes at være tættere på overholdelse af grænseværdierne end deres konkurrenter i EU. På denne baggrund støtter Danmark Kommissionens forslag, og vil søge størst mulig tilnærmelse med den gældende danske regulering af området, hvilket både kan betyde både stramninger og lempelser af forslaget. Herunder hører bl.a. opdatering af grænseværdier med passende mellemrum som refleksion af nyeste BAT bør indgå og at en zonering ikke bør indgå i direktivet. I den forbindelse er aktiv inddragelse af medlemslandene i vurderingen af hvad der er omkostningseffektive teknikker vigtig. Direktivforslaget kan have økonomiske konsekvenser for de halm- og træfyrede fjernevarmeanlæg i Danmark og dermed den danske nyttiggørelse af biomasseaffald til energiproduktion. Den danske vedvarende energiforsyning er blandt andet baseret på biomasse og fremme af anvendelsen af biomasse på kraftvarmeværker er bla. understøttet af Energiaftalen af 22. marts 2012 (Aftale om den danske energipolitik ). For ikke at kompromittere den eksisterende anvendelse af biomasse i Danmark, kan der være behov for en lempelse af direktivforslagets grænseværdi for SO2 for halmfyrede anlæg og for støv for eksisterende træ-biomassefyrede anlæg med våd røggasrensning. Formandsskabets kompromisforlag om betydeligt lempede grænseværdier for lokale brændsler ( indiginous fuels ), som fx brunkul, vil kunne have betydelige miljømæssige konsekvenser. Danmark er derfor negativt indstillet overfor lempelige krav til disse og ser helst muligheden slettet, men kunne evt. støtte et kompromis, hvor de lempelige grænseværdier kun gælder i en meget tidsbegrænset periode. Danmarks interesse heri er både konkurrencemæssige hensyn og at mindske nabolandes eksport af forurening til Danmark. 11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg 15

16 Folketingets Europaudvalg er tidligere blevet orienteret om sagen ved grund- og nærhedsnotat. 16

Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0919 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0919 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0919 Bilag 1 Offentligt NOTAT EU & Internationalt J.nr. 2014-2607 Ref. Cml/masch/hehol Den 24. april 2014 GRUNDNOTAT til FOLKETINGETS OG EUROPAUDVALG OG MILJØUDVALG Kommissionens

Læs mere

Europaudvalget 2014 Rådsmøde miljø Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2014 Rådsmøde miljø Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2014 Rådsmøde 3363 - miljø Bilag 2 Offentligt MILJØMINISTERIET 2. december 2014 EU og Internationalt Samlenotat FEU og MIU Dagsorden til miljørådsmøde den 17. december 2014 1. Kommissionens

Læs mere

Forslaget har endnu ikke været behandlet i Rådet eller i Europa Parlamentet.

Forslaget har endnu ikke været behandlet i Rådet eller i Europa Parlamentet. Miljø- og Planlægningsudvalget 2010-11 MPU alm. del Bilag 243 Offentligt Miljøteknologi J.nr. MST-502-00062 Ref. kaasm Den 8. december 2010 RED: VIBEJ 14.12.10 REVIDERET GRUND- og NÆRHEDSNOTAT til FMPU

Læs mere

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0750 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0750 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0750 Bilag 1 Offentligt NOTAT GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT til FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Kommissionens forslag til Rådets afgørelse om accept af ændringen til 1998-tungmetalprotokollen

Læs mere

Miljøudvalget 2014-15 MIU Alm.del Bilag 119 Offentligt

Miljøudvalget 2014-15 MIU Alm.del Bilag 119 Offentligt Miljøudvalget 2014-15 MIU Alm.del Bilag 119 Offentligt NOTAT Miljøteknologi J.nr. mst-5200-00056 Ref. Kaasm/CLF Den 16. januar 2015 Rammenotat til Folketingets Europaudvalg og Miljøudvalg vedr. Kommissionens

Læs mere

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0617 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0617 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0617 Bilag 1 Offentligt N O T AT T I L FOLKE TI NGE TS EUROP AU D V AL G Klima-, Energi- og Bygnings ministeriet 31. oktober 2014 Kommissionens forslag til Rådets direktiv

Læs mere

Europaudvalget 2005 KOM (2005) 0370 Bilag 3 Offentligt

Europaudvalget 2005 KOM (2005) 0370 Bilag 3 Offentligt Europaudvalget 2005 KOM (2005) 0370 Bilag 3 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EUK 26. oktober 2005 Med henblik på mødet

Læs mere

Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 13 Offentligt

Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 13 Offentligt Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 13 Offentligt Notat MILJØSTYRELSEN Kemikalier J.nr. 7011/17-0040 Ref. fje/asc BIDRAG TIL SAMLENOTAT Kommissionens forslag til Europaparlamentets og Rådets

Læs mere

Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0362 Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0362 Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0362 Bilag 2 Offentligt Notits Miljøteknologi J.nr. MST-501-00341 Ref. kaasm Den 27. september 2010 REVIDERET NÆRHEDS- OG GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Kommissionens

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0001 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0001 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0001 Bilag 1 Offentligt Miljøteknologi J.nr. 001-03680 Ref. kaasm, fleba Den 6. februar 2011 GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets

Læs mere

Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0300 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0300 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0300 Bilag 1 Offentligt NOTAT Den 7. juni 2013 GRUND- og NÆRHEDSNOTAT til Folketingets Europaudvalg og Folketingets Miljøudvalg Kommissionens forslag til rådsbeslutning om

Læs mere

Europaudvalget 2007 KOM (2007) 0018 Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2007 KOM (2007) 0018 Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2007 KOM (2007) 0018 Bilag 2 Offentligt Miljøstyrelsen 1. marts 2007 Industri og Transport MST/DK; MIM/VIBEJ Miljøministeriet Miljøpolitisk område, EU-Koordinationen DEP-251-00008 GRUNDNOTAT

Læs mere

Miljøstyrelsen har den 6. juni 2014 modtaget bemærkninger fra Skærbækværket.

Miljøstyrelsen har den 6. juni 2014 modtaget bemærkninger fra Skærbækværket. DONG Energy Kraftværksvej 3 7000 Fredericia Att: Steen Lyngvig Virksomheder J.nr. MST-1272-01480 Ref. Hecla/ripka Den 3. juli 2014 Påbud om emissionsgrænseværdier til luft og egenkontrol for Skærbækværket

Læs mere

Europaudvalget 2009 KOM (2009) 0593 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2009 KOM (2009) 0593 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2009 KOM (2009) 0593 Bilag 1 Offentligt G R UNDNO T AT 9. december 2009 J.nr. 2505/1232-0004 Ref. LHO/svf Forslag til forordning om fastsættelse af præstationsnormer for nye lette erhvervskøretøjer

Læs mere

Europaudvalget 2014 Rådsmøde 3320 - miljø Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2014 Rådsmøde 3320 - miljø Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2014 Rådsmøde 3320 - miljø Bilag 2 Offentligt MILJØMINISTERIET 22. maj 2014 EU og Internationalt Samlenotat til MIU og FEU Samlenotat til miljørådsmøde den 12. juni 2014 2. Kommissionens

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0050 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0050 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0050 Bilag 1 Offentligt MILJØstyrelsen 9. Marts 2011 Pesticider & genteknologi JL/japed(dep) GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Forslag til Rådsdirektiv

Læs mere

Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0920 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0920 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0920 Bilag 1 Offentligt NOTAT EU & Internationalt J.nr. 2014-2607 Ref. Cml, Masch/Hehol Den 25. april 2014 GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT til Folketingets Europaudvalg og Miljøudvalg

Læs mere

Herning Kommune Uforstående over for, at krav til aftrækssystemer i 11, stk. 2, kun omfatter anlæg op til 30 kw og ikke op til 120 kw.

Herning Kommune Uforstående over for, at krav til aftrækssystemer i 11, stk. 2, kun omfatter anlæg op til 30 kw og ikke op til 120 kw. NOTAT Miljøteknologi J.nr. / MST-5230-00221 Ref. lahal, brk, chste Den 29. juni 2015 Høringsnotat om ændringsbekendtgørelse til bekendtgørelse om regulering af luftforurening fra fyringsanlæg til fast

Læs mere

Emissionskrav til naturgasfyrede kraftvarmeværker. Grænseværdier og dokumentation

Emissionskrav til naturgasfyrede kraftvarmeværker. Grænseværdier og dokumentation DGCnotat Fjernvarmen Temanummer om emission 1/5 Emissionskrav til naturgasfyrede kraftvarmeværker Grænseværdier og dokumentation Jan K. Jensen (jkj@dgc.dk), Henrik Andersen (han@dgc.dk) og Jan de Wit (jdw@dgc.dk),

Læs mere

Rådsmøde (Miljø) den 3. marts 2008

Rådsmøde (Miljø) den 3. marts 2008 Europaudvalget 2008 2856 - miljø Bilag 2 Offentligt KLIMA OG ENERGIMINISTERIET S AM L E N O T AT 21. februar 2008 Side 1/7 Rådsmøde (Miljø) den 3. marts 2008 Forslaget om fastsættelse af præstationsnormer

Læs mere

Ikrafttrædelse for de forskellige Euro-normer samt planlagte revisioner fremgår af nedenstående tabel.

Ikrafttrædelse for de forskellige Euro-normer samt planlagte revisioner fremgår af nedenstående tabel. Europæiske udstødningsnormer for motorkøretøjer Civilingeniør Dorte Kubel, Miljøstyrelsen 1 Status for Euro-normer Euro-normer betegner de totalharmoniserede udstødningsnormer for motorer, der gælder i

Læs mere

DGF Gastekniske dage 2008

DGF Gastekniske dage 2008 DGF Gastekniske dage 2008 EU-kommissionens forslag til et Industriemissionsdirektiv Oplægsholder Cand. scient. Vibeke Vestergaard Nielsen Miljøstyrelsens Erhvervsenhed Oplæggets udgangspunkt 1. Nyt IPPC-forslag

Læs mere

GRUNDNOT AT 27. februar 2009 J.nr. 2504/1224-0002 Ref. MPE/ANN

GRUNDNOT AT 27. februar 2009 J.nr. 2504/1224-0002 Ref. MPE/ANN Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 210 Offentligt GRUNDNOT AT 27. februar 2009 J.nr. 2504/1224-0002 Ref. MPE/ANN Side 1/6 Grundnotat om forslag fra EU-kommissionen om forordning der implementerer

Læs mere

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget EFK Alm.del Bilag 224 Offentligt

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget EFK Alm.del Bilag 224 Offentligt Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2015-16 EFK Alm.del Bilag 224 Offentligt Grund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg Dato 14. marts 2016 Forslag til afgørelse om indførelse af en mekanisme

Læs mere

Kommissionens meddelelse Smart Regulation in the European Union, COM(2010) 543

Kommissionens meddelelse Smart Regulation in the European Union, COM(2010) 543 Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0543 Bilag 1 Offentligt NÆRHEDS- OG GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Kommissionens meddelelse Smart Regulation in the European Union, COM(2010) 543 Resumé Kommissionen

Læs mere

Bekendtgørelse om visse luftforurenende emissioner fra fyringsanlæg på platforme 1

Bekendtgørelse om visse luftforurenende emissioner fra fyringsanlæg på platforme 1 J. nr. MST-52100-00002 UDKAST 13. august 2012 Bekendtgørelse om visse luftforurenende emissioner fra fyringsanlæg på platforme 1 I medfør af 7, stk. 1, nr. 1, 2, 6 og 8, 7 a, stk. 1, 35, stk. 2, 39, stk.

Læs mere

Ren luft til danskerne

Ren luft til danskerne Ren luft til danskerne Hvert år dør 3.400 danskere for tidligt på grund af luftforurening. Selvom luftforureningen er faldende, har luftforurening fortsat alvorlige konsekvenser for danskernes sundhed,

Læs mere

Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 380 Offentligt

Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 380 Offentligt Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 380 Offentligt Notat Kemikalier J.nr. 7011/17-0040 Ref. rdh/asc REVIDERET GRUNDNOTAT Kommissionens forslag til Europaparlamentets og Rådets direktiv

Læs mere

Påbuddet af den 24. november 2015 bortfalder hermed og erstattes af nærværende påbud, som skal efterkommes fra dags dato.

Påbuddet af den 24. november 2015 bortfalder hermed og erstattes af nærværende påbud, som skal efterkommes fra dags dato. I/S Vestforbrænding Ejby Mosevej 219 2600 Glostrup Virksomheder J.nr. MST-1271-00276 Ref. dossu/anbri Den 23. februar 2016 Sendt til: CVR-nr.: 10866111 og Kim Crillesen, kc@vestfor.dk Påbud om emissionsgrænseværdier

Læs mere

Forslaget forventes sat til afstemning på mødet i den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed (SCoFCAH) den 15. oktober 2009.

Forslaget forventes sat til afstemning på mødet i den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed (SCoFCAH) den 15. oktober 2009. Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2009-10 FLF alm. del Bilag 4 Offentligt Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Den 8. oktober 2009 Sagsnr.: 99./. Vedlagt fremsendes til udvalgets

Læs mere

Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0380 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0380 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0380 Bilag 1 Offentligt Notat Dato 13. september 2012 J.nr. TS2060503-68 Nærheds- og Grundnotat om Europa-Kommissionens udkast til forordning om periodisk syn af køretøjer

Læs mere

Europaudvalget 2006 2767 - beskæftigelse m.v. Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2006 2767 - beskæftigelse m.v. Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2006 2767 - beskæftigelse m.v. Bilag 1 Offentligt Samlenotat Folketingets Europaudvalg Kopi: Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg AK/AT RMH/JAIC 17. Direktivforslag vedr. ændring og forenkling

Læs mere

Europaudvalget 2005 KOM (2005) 0593 Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2005 KOM (2005) 0593 Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2005 KOM (2005) 0593 Bilag 2 Offentligt GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 27. februar 2006 /DAL Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om rederes erstatningsansvar

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget. L 169 Forslag til lov om afgift af kvælstofoxider.

Folketinget - Skatteudvalget. L 169 Forslag til lov om afgift af kvælstofoxider. J.nr. 2008-231-0015 Dato: 23. maj 2008 Til Folketinget - Skatteudvalget L 169 Forslag til lov om afgift af kvælstofoxider. Hermed sendes i 5 eksemplarer et ændringsforslag, som jeg ønsker at stille ved

Læs mere

Ændrede regler og satser ved afgiftsrationalisering.

Ændrede regler og satser ved afgiftsrationalisering. Notat 12. juni 2007 J.nr. 2006-101-0084 Ændrede regler og satser ved afgiftsrationalisering. Afgiftsrationaliseringen består af to elementer. Forhøjelse af CO2 afgift til kvoteprisen, der i 2008-12 p.t.

Læs mere

Europaudvalget, Europaudvalget 2010-11 (1. samling) EUU Alm.del Bilag 558, KOM (2011) 0377 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget, Europaudvalget 2010-11 (1. samling) EUU Alm.del Bilag 558, KOM (2011) 0377 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget, Europaudvalget 2010-11 (1. samling) EUU Alm.del Bilag 558, KOM (2011) 0377 Bilag 1 Offentligt Kemikalier J.nr. 001-05574 Ref. Jukof/beand Dep/kirst GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

Læs mere

K O MI TES AG. Klima-, Energi- og Bygningsministeriet

K O MI TES AG. Klima-, Energi- og Bygningsministeriet Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2012-13 KEB Alm.del Bilag 322 Offentligt N OTAT TIL FOLKETINGE TS E U RO PAUDVALG 11. september 2013 K O MI TES AG Klima-, Energi- og Bygningsministeriet Rammenotat

Læs mere

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Enhed/Kontor: Plantedirektoratet/departement Sagsnr.: PD 11-2221-000001/Dep. sagsnr.: 10815 Den 29. juni 2011 FVM 903 GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

Læs mere

UDKAST TIL UDTALELSE

UDKAST TIL UDTALELSE EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Transport- og Turismeudvalget 28.1.2011 2010/0301(COD) UDKAST TIL UDTALELSE fra Transport- og Turismeudvalget til Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed om forslag

Læs mere

TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER. Kate Wieck-Hansen

TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER. Kate Wieck-Hansen TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER Kate Wieck-Hansen OVERSIGT Politiske udfordringer Afgifter og tilskud Anlægstyper med biomasse Tekniske udfordringer Miljøkrav VE teknologier Samaarbejde

Læs mere

NOTAT GRUND OG NÆRHEDSNOTAT TIL FEU OG FMU

NOTAT GRUND OG NÆRHEDSNOTAT TIL FEU OG FMU Miljøudvalget 2011-12 MIU alm. del Bilag 83 Offentligt NOTAT EU & International politik J.nr. 001-06223 Ref. Den 16. november 2011 GRUND OG NÆRHEDSNOTAT TIL FEU OG FMU Kommissionens forslag til beslutning

Læs mere

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0520 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0520 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0520 Bilag 1 Offentligt Grund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet vedrørende energieffektivitet og

Læs mere

Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16 MOF Alm.del Bilag 53 Offentligt

Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16 MOF Alm.del Bilag 53 Offentligt Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16 MOF Alm.del Bilag 53 Offentligt Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg Den 23. oktober 2015 Sagsnummer: 2015-7673 MFVM 444./. Vedlagt fremsendes til udvalgets orientering

Læs mere

Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16 MOF Alm.del Bilag 16 Offentligt

Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16 MOF Alm.del Bilag 16 Offentligt Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16 MOF Alm.del Bilag 16 Offentligt Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg Den 9. oktober 2015 Sagsnummer: 2015-7673./. Vedlagt fremsendes til udvalgets orientering notat

Læs mere

NOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

NOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Europaudvalget EUU alm. del - Bilag 69 Offentligt 08.11.2006 NOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG om Kommissionens forordning for principper for god fremstillingspraksis for materialer og genstande bestemt

Læs mere

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen/Kemi og Fødevarekvalitet/3.1/2.1 Sagsnr.: 2011-20-269-00077/Dep. sagsnr. 9614 Den 15. november 2011 FVM 956 GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS

Læs mere

Påbud. Erhverv og Bæredygtighed Industri og Klima

Påbud. Erhverv og Bæredygtighed Industri og Klima Odense Kommune, Odense Slot, Nørregade 36-38, Postboks 740, 5000 Odense C Dalum kraftvarme A/S Billedskærervej 7 5230 Odense M By- og Kulturforvaltningen Erhverv og Bæredygtighed Industri og Klima Odense

Læs mere

(FISCUS) (KOM(2011)706).

(FISCUS) (KOM(2011)706). Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0706 Bilag 1 Offentligt Notat 9. januar 2012 J.nr. 2011-221-0039 Grund- og nærhedsnotat om Forslag til Europa- Parlamentets og Rådets forordning om fastlæggelse af et handlings-program

Læs mere

BAT og revurdering af miljøgodkendelser for biomasseanlæg. www.energiogmiljo.dk

BAT og revurdering af miljøgodkendelser for biomasseanlæg. www.energiogmiljo.dk BAT og revurdering af miljøgodkendelser for biomasseanlæg 1 BAT og revurdering af miljøgodkendelser for biomasseanlæg Problemstillingen: Hvornår skal kommunen revidere en eksisterende miljøgodkendelse,

Læs mere

KOMITÉSAG - NOTAT 5.marts 2013. Klima-, Energi- og Bygningsministeriet

KOMITÉSAG - NOTAT 5.marts 2013. Klima-, Energi- og Bygningsministeriet Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2012-13 KEB Alm.del Bilag 160 Offentligt KOMITÉSAG - NOTAT 5.marts 2013 Klima-, Energi- og Bygningsministeriet Grund- og nærhedsnotat om forslag fra EU-kommissionen

Læs mere

Europaudvalget (2. samling) EUU Alm.del Bilag 96 Offentligt

Europaudvalget (2. samling) EUU Alm.del Bilag 96 Offentligt Europaudvalget 2014-15 (2. samling) EUU Alm.del Bilag 96 Offentligt Sundheds- og Ældreministeriet Enhed: Primær Sundhed Sagsbeh.: DEPTR Sagsnr.: 1504911 Dok. nr.: 1759942 Dato: 21. august 2015 NOTAT Forelæggelse

Læs mere

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0402 Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0402 Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0402 Bilag 2 Offentligt MILJØstyrelsen Erhverv J.nr. MST-140-00019 Ref UR 22. august 2008 GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG OG MILJØ- OG PLAN- LÆGNINGSUDVALGET Kommissionens

Læs mere

Europaudvalget 2015 Rådsmøde 3423 - konkurrenceevne Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2015 Rådsmøde 3423 - konkurrenceevne Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2015 Rådsmøde 3423 - konkurrenceevne Bilag 1 Offentligt NOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 2. november 2015 Nyt notat Situationen i den europæiske stålindustri 1. Resumé På opfordring fra

Læs mere

Europaudvalget (2. samling) EUU alm. del - Bilag 442 Offentligt NOTAT

Europaudvalget (2. samling) EUU alm. del - Bilag 442 Offentligt NOTAT Europaudvalget (2. samling) EUU alm. del - Bilag 442 Offentligt NOTAT Kontor Sagsbehandler Dato 22. september 2008 Grundnotat om forslag fra EU-kommissionen om forordning der implementerer direktiv 2005/32/EF

Læs mere

KOMITÉSAG - NOTAT 5.marts 2013. Klima-, Energi- og Bygningsministeriet

KOMITÉSAG - NOTAT 5.marts 2013. Klima-, Energi- og Bygningsministeriet Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2012-13 KEB Alm.del Bilag 160 Offentligt KOMITÉSAG - NOTAT 5.marts 2013 Klima-, Energi- og Bygningsministeriet Grund- og nærhedsnotat om forslag fra EU-kommissionen

Læs mere

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget EFK Alm.del Bilag 92 Offentligt

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget EFK Alm.del Bilag 92 Offentligt Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2016-17 EFK Alm.del Bilag 92 Offentligt Grund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg Dato 20. december 2016 Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning

Læs mere

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen/6. kontor/3.1/2.1 Dep. sagsnr.: 9614 Den 31. august 2011 FVM 923 GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG om ændring af bilag II til Europa-Parlamentets

Læs mere

Verdo Produktion A/S, Grenaa Kraftvarmeværk Kalorievej Grenaa. Sendes pr. til

Verdo Produktion A/S, Grenaa Kraftvarmeværk Kalorievej Grenaa. Sendes pr.  til Verdo Produktion A/S, Grenaa Kraftvarmeværk Kalorievej 13 8500 Grenaa Sendes pr. e-mail til alab@verdo.dk Virksomheder J.nr. MST-1270-00750 Ref. Ulsee/katam Den 10. september 2013 Afslag på ansøgning efter

Læs mere

Svar (Det talte ord gælder) Tak for spørgsmålet om reduktion af luftforurening i Danmark fra udenlandske kilder.

Svar (Det talte ord gælder) Tak for spørgsmålet om reduktion af luftforurening i Danmark fra udenlandske kilder. Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16 MOF Alm.del endeligt svar på spørgsmål 670 Offentligt Deltagere: Miljø- og fødevareudvalget Praktik: Onsdag den 6. april 2016, kl. 16.00-17.30, Christiansborg Talens

Læs mere

Bekendtgørelse om begrænsning af visse luftforurenende emissioner fra store fyringsanlæg.

Bekendtgørelse om begrænsning af visse luftforurenende emissioner fra store fyringsanlæg. Bekendtgørelse om begrænsning af visse luftforurenende emissioner fra store fyringsanlæg. BEK nr 808 af 25/09/2003 (Gældende) Lovgivning som forskriften vedrører LBK Nr. 753 af 25/08/2001 Senere ændringer

Læs mere

Dette notat oversendes også til Folketingets Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalg.

Dette notat oversendes også til Folketingets Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalg. Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2011-12 ERU alm. del Bilag 234 Offentligt GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 23. april 2012 Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om

Læs mere

Miljø- og Fødevareudvalget MOF Alm.del Bilag 125 Offentligt

Miljø- og Fødevareudvalget MOF Alm.del Bilag 125 Offentligt Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16 MOF Alm.del Bilag 125 Offentligt Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg Den 25. november 2015 Sagsnummer: 2015-7673./. Vedlagt fremsendes til udvalgets orientering opdateret

Læs mere

Samlenotat til Folketingets Europaudvalg om: Rådsmøde (land og fisk) den 13. juli miljødelen

Samlenotat til Folketingets Europaudvalg om: Rådsmøde (land og fisk) den 13. juli miljødelen Europaudvalget 2009 2956 - landbrug og fiskeri Bilag 1 Offentligt Notat MILJØMINISTERIET 29. juni 2009 EU og Internationalt politisk sekretariat Samlenotat til Folketingets Europaudvalg om: Rådsmøde (land

Læs mere

Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0920 Bilag 10 Offentligt

Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0920 Bilag 10 Offentligt Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0920 Bilag 10 Offentligt NOTAT EU & Internationalt J.nr. 2015-2343 Ref. masch Den 14. april 2015 REVIDERET GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT til FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Kommissionens

Læs mere

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0194 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0194 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0194 Bilag 1 Offentligt GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 30. maj 2008 Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af Rådets direktiv 68/151/EØF

Læs mere

Samlenotat vedr. Rådsmødet (ECOFIN) den 9. oktober 2007

Samlenotat vedr. Rådsmødet (ECOFIN) den 9. oktober 2007 Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 8 Offentligt 1. oktober 2007 Samlenotat vedr. Rådsmødet (ECOFIN) den 9. oktober 2007 Foreløbig oversigt over Rådsmødet (ECOFIN) den 9. oktober 2007 1. Implementering

Læs mere

Europæiske udstødningsnormer for motorkøretøjer

Europæiske udstødningsnormer for motorkøretøjer Europæiske udstødningsnormer for motorkøretøjer Indledning Status for Euro normer EU s temastrategi for luftforurening Nye normer for person- og varebiler (Euro 5/6) Kommende Euro normer Europæiske udstødningsnormer

Læs mere

Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0433 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0433 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0433 Bilag 1 Offentligt GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 24. september 2010 Forslag til revision af regler for tilsyn med finansielle enheder i et finansielt konglomerat

Læs mere

Miljøgodkendelse. Ole Schleicher. FORCE Technology. VEKS formiddagsmøde om spids- og reservelast centraler. Tirsdag den 6.

Miljøgodkendelse. Ole Schleicher. FORCE Technology. VEKS formiddagsmøde om spids- og reservelast centraler. Tirsdag den 6. Miljøgodkendelse Ole Schleicher FORCE Technology VEKS formiddagsmøde om spids- og reservelast centraler Tirsdag den 6. september 2011 Min baggrund 15 år på Junckers Industrier i Køge - Ansvarlig for alt

Læs mere

NOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

NOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Europaudvalget (2. samling) EUU alm. del - Bilag 415 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen, 7. og 9. kontor, dep 3.1 og 2.1 Sagsnr.: dep 13175 Den 2. september 2008

Læs mere

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Kemi og Fødevarekvalitet Sagsnr.: 2012-29-221-01347/Dep. sagsnr. 16346 Den 3. juli 2012 FVM 052 GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG om Kommissionens

Læs mere

Skatteudvalget (2. samling) SAU Alm.del Bilag 47 Offentligt

Skatteudvalget (2. samling) SAU Alm.del Bilag 47 Offentligt Skatteudvalget 2014-15 (2. samling) SAU Alm.del Bilag 47 Offentligt 24. september 2015 Samlet kommenteret dagsorden vedrørende rådsmødet (ECOFIN) den 6. oktober 2015 1) Automatisk udveksling af information

Læs mere

Europaudvalget (2. samling) EUU Alm.del Bilag 6 Offentligt

Europaudvalget (2. samling) EUU Alm.del Bilag 6 Offentligt Europaudvalget 2014-15 (2. samling) EUU Alm.del Bilag 6 Offentligt Erhverv J.nr. MST-1213-00084 Ref. krrst Den 23. juni 2015 NOTAT Kommissionens forslag til beslutning om konklusioner vedrørende bedst

Læs mere

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen Kemi og Fødevarekvalitet/3.1/2.1 Sagsnr.: 2011-20-221-01010 Den 17. februar 2012 FVM 014 GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG om ændring

Læs mere

Europaudvalget 2011 Rådsmøde 3137 - landbrug og fiskeri Bilag 3 Offentligt

Europaudvalget 2011 Rådsmøde 3137 - landbrug og fiskeri Bilag 3 Offentligt Europaudvalget 2011 Rådsmøde 3137 - landbrug og fiskeri Bilag 3 Offentligt Dato: Kontor: Sagsbeh: Sagsnr.: Dok.: Supplerende samlenotat vedrørende de sager inden for Justitsministeriets ansvarsområder,

Læs mere

Miljø- og Fødevareudvalget MOF Alm.del Bilag 128 Offentligt

Miljø- og Fødevareudvalget MOF Alm.del Bilag 128 Offentligt Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17 MOF Alm.del Bilag 128 Offentligt Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg Den 29. november 2016 Sagsnummer: 2016-221./. Vedlagt fremsendes til udvalgets orientering notat

Læs mere

Europaudvalget 2008 2872 - Økofin Bilag 3 Offentligt

Europaudvalget 2008 2872 - Økofin Bilag 3 Offentligt Europaudvalget 2008 2872 - Økofin Bilag 3 Offentligt 22. maj 2008 Supplerende samlenotat vedr. rådsmødet (ECOFIN) den 3. juni 2008 Dagsordenspunkt 6a: Moms på finansielle tjenesteydelser og forsikringstjenesteydelser

Læs mere

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen/Kemi og Fødevarekvalitet Dep sagsnr.: 28467 Den 17. november 2014 FVM 340 GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG om ændring af bilag IV

Læs mere

Notat om grænseværdier for NO x og CO for naturgas- og gasoliefyrede. kw til 50 MW (indfyret effekt) JUNI 1999

Notat om grænseværdier for NO x og CO for naturgas- og gasoliefyrede. kw til 50 MW (indfyret effekt) JUNI 1999 Notat om grænseværdier for NO x og CO for naturgas- og gasoliefyrede fyringsanlæg fra 120 kw til 50 MW (indfyret effekt) JUNI 1999 Udarbejdet af Knud Christiansen Akademiingeniør dk-teknik ENERGI & MILJØ

Læs mere

Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0628 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt

Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0628 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0628 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL MIU & FEU Kommissionens forslag til [Europa-Parlamentets og Rådets] direktiv om ændring af direktiv

Læs mere

Sendt som digital post(cvr) og til Solveig Jørgensen,

Sendt som digital post(cvr) og til Solveig Jørgensen, DONG Energy Thermal Power, Esbjergværket Amerikavej 7 6700 Esbjerg Virksomheder J.nr. MST-1272-01625 Ref. Mschu/kabje Den 25. februar 2015 Sendt som digital post(cvr) og til Solveig Jørgensen, sofjo@dongenergy.dk

Læs mere

Afrapportering fra workshop om input til den miljøteknologiske handlingsplan spor om luftforurening.

Afrapportering fra workshop om input til den miljøteknologiske handlingsplan spor om luftforurening. Notat Miljøteknologi J.nr. Ref. RASBO/MTH 7. februar 2011 Afrapportering fra workshop om input til den miljøteknologiske handlingsplan spor om luftforurening. Sted: Eigtveds Pakhus; København; fredag den

Læs mere

Miljøregulering af virksomheder. Advokat (H), Partner Håkun Djurhuus

Miljøregulering af virksomheder. Advokat (H), Partner Håkun Djurhuus Miljøregulering af virksomheder Advokat (H), Partner Håkun Djurhuus Kategorisering 1. Godkendelsespligtige a) Bilag 1-virksomheder ( de store ) a1) IPPC a2) Få andre typer b) Bilag 2 ( de forenklede )

Læs mere

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0031 Bilag 1 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen/departementet Sagsnr.: 14-80-00008/24841 Den 28. februar 2014 FVM 247 GRUNDNOTAT

Læs mere

Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0547 Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0547 Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0547 Bilag 2 Offentligt Sundheds- og Ældreministeriet NOTAT Enhed: Psykiatri og Lægemiddelpolitik Sagsbeh.: DEPDPT Koordineret med: Sagsnr.: 1602936 Dok. nr.: 215934 Dato:

Læs mere

Europaudvalget 2004 KOM (2004) 0606 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2004 KOM (2004) 0606 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2004 KOM (2004) 0606 Bilag 1 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EUK 23. november 2004 Til underretning for

Læs mere

Europaudvalget 2008-09 EUU alm. del Grundnotat 475 Offentligt

Europaudvalget 2008-09 EUU alm. del Grundnotat 475 Offentligt Europaudvalget 2008-09 EUU alm. del Grundnotat 475 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen Sagsnr.: 2009-20-221-00208 Dep. sagsnr. 14890 Den 9. juli 2009 FVM 676 NOTAT

Læs mere

SAMLENOTAT Rådsmøde(almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 23. -24. februar 2009

SAMLENOTAT Rådsmøde(almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 23. -24. februar 2009 Europaudvalget 2009 KOM (2009) 0038 Bilag 1 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2.1. Kontoret for europapolitik og internationale relationer Den 11. februar 2009 FVM 634 SAMLENOTAT

Læs mere

Supplerende Grund- og Nærhedsnotat om

Supplerende Grund- og Nærhedsnotat om Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0381 Bilag 2 Offentligt Notat Skatteministeriets Koncerncenter Jura og Samfundsøkonomi Skatteadministration 6. oktober 2010 6. oktober 2010 J.nr. 2010-221-0032 Supplerende

Læs mere

Aarhus Kommune Natur og Miljø Tilsyn ifølge miljøbeskyttelsesloven

Aarhus Kommune Natur og Miljø Tilsyn ifølge miljøbeskyttelsesloven Aarhus Kommune Natur og Miljø Tilsyn ifølge miljøbeskyttelsesloven Tilsynsdato 18.03.2014 CVR-nummer 55133018 P-nummer 1009490503 e-doc journal nr. TS 13/022829 Virksomhed Århusværket Adresse Kalkværksvej

Læs mere

Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0620 Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0620 Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0620 Bilag 2 Offentligt GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGET Kommissionens forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om forebyggelse og håndtering af introduktion

Læs mere

Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0395 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0395 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0395 Bilag 1 Offentligt Grund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg Dato 01. juli 2016 Forslag til Rådets afgørelse om indgåelse på Den Europæiske Unions vegne af

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0555 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0555 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0555 Bilag 1 Offentligt GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets

Læs mere

Grund- og Nærhedsnotat om

Grund- og Nærhedsnotat om Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0381 Bilag 1 Offentligt Notat Skatteministeriets Koncerncenter Jura og Samfundsøkonomi Skatteadministration 1. september 2010 1. september 2010 J.nr. 2010-221-0032 Grund-

Læs mere

KOM (2009) 614 endelig grønbog sammenkobling af selskabsregistre

KOM (2009) 614 endelig grønbog sammenkobling af selskabsregistre Erhvervsudvalget 2009-10 ERU alm. del Bilag 99 Offentligt GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 17. december 2009 2009-0020853 /mtg KOM (2009) 614 endelig grønbog sammenkobling af selskabsregistre Resumé

Læs mere

Bekendtgørelse om begrænsning af emission af nitrogenoxider og carbonmonooxid fra motorer og turbiner

Bekendtgørelse om begrænsning af emission af nitrogenoxider og carbonmonooxid fra motorer og turbiner BEK nr 1450 af 20/12/2012 (Gældende) Udskriftsdato: 5. juli 2016 Ministerium: Miljøministeriet Journalnummer: Miljømin., Miljøstyrelsen, j.nr. MST-52100-00022 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

SUPPLERENDE SAMLENOTAT Rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 15. juli 2008

SUPPLERENDE SAMLENOTAT Rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 15. juli 2008 Europaudvalget 2008 2883 - landbrug og fiskeri Bilag 3 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2.1. Kontoret for europapolitik og internationale relationer 30. juni 2008 FVM 554 SUPPLERENDE

Læs mere

Europaudvalget 2008-09 EUU alm. del Bilag 587 Offentligt

Europaudvalget 2008-09 EUU alm. del Bilag 587 Offentligt Europaudvalget 2008-09 EUU alm. del Bilag 587 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen Sagsnr.: 2009-20-221-00208/Dep. sagsnr. 14890 Den 25. september 2009 FVM 695 REVIDERET

Læs mere

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0311 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0311 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0311 Bilag 1 Offentligt GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 23. juni 2008 Sag 08/01433 jgm/mdy/ejj-ebst Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådets forordning

Læs mere

Europaudvalget 2005 KOM (2005) 0074 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2005 KOM (2005) 0074 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2005 KOM (2005) 0074 Bilag 1 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EUK 6. april 2005 Til underretning for Folketingets

Læs mere