Ulighed set fra primærsektoren

Transkript

1 , Fhv. praktiserende læge, professor, dr. med. Forskningsenheden for Almen Praksis Aarhus Universitet Ulighed set fra primærsektoren

2 Sygdoms-rejsen Støtte til efterladte Døende Terminal Recidivdiagnostik Behandling Rehabilitering Endelig diagnostik Primær diagnostik, ventetid på undersøgelser Symptompræsentation, hvilke sympt.prædikterer hvad? Krise Symptomoplevelse, iatrogene tærskel Screene Behov for praksis Livsstil, sundhedsfremme, primær forebyggelse

3 Et stort sammenhængende sundhedsvæsen fx om cancer >15% af voksne har i løbet af et år et alarmsymptom Symptomhav 40 mio. kontakter til almen praksis! Ca. 3% af kontakter til almen praksis fører til henvisning til billeddiagnostik og 0,5% til endoskopi Lægeundersøges Henvises til udredning For 7-10% af konsultationerne overvejer lægen kræft - ca. 2-3 gange/dag tænker læge eller pt. på kræft kræftdiagnoser 8-10 gange om året stilles diagnosen/læge

4 Vi lever bedre % andel af befolkningen God livsstil Dårlig livsstil

5 Bedre forebyggelse og bedre behandling % andel af befolkningen Nu gik der igen 9-10 måneder!! God livsstil Dårlig livsstil

6 Bedre forebyggelse og bedre behandling % andel af befolkningen Restlevetid for en 65 årig kvinde øget med over 2 år siden 2000 og for en mand over 2,5 år Pensionsalder før 2004: 67 år Nu 65 år, men øges igen. God livsstil Dårlig livsstil Kilde: Danmarks statistik statistik - middellevetidstabeller

7 Befolkningspyramiden 1890 og 1999 for mænd og kvinder

8 SUND ALDRING: fuld skrue så længe som muligt = billigt! KRONIKERINDSATSEN : fra rødt forløb til grønt forløb- Funktionsniveau Kronikerindsatsen Danmark Levetid

9 Den grå tsunami og sundhedsvæsnet - 3 pointer 1 2 På vej mod sund aldring De har flere samtidige sygdomme (multisyge) 3 De kan være nettobidragsydere til samfundet

10 Personale på sygehuse: De sidste 15 år flere læger

11 praktiserende 2001 Efter 2001: - stilstand i antal læger - ældrebølgen tiltager - fokus på kronikerindsats

12 Kliniske basissygeplejersker i primærsektor Kommuner 2002: : : 9005 (11.8%) Almen praksis 2002: : : 2050 (+126%) Altså lille fald Derpå lille stigning. Altså stor stigning til 2013 Derpå fald kilde: DSR 2015

13 Ulighed eksisterer i alle samfund

14 Ulighed i rammevilkår og livsstil - KRAM faktorer

15 Skotland: Det begynder at blive en undtagelse kun at have en sygdom Hvordan skal vi lave et sundhedsvæsen som magter dette? 65+ mere end 70%: mindst en kron. lidelse Barnett K, Mercer StW et al.

16 Skotland: Stor forskel i hyppigheden af multisygdom i forskellige aldre i højeste og laveste samfundsgrupper 65+ stor socioøkon. forskel i antal multisyge (min. 35% - maks.55%) Barnett K, Mercer S et al.

17 Skotland: Givet én kron lidelse stor variation i typen af andre lidelser Eksempel cancer: Bedst stillede Dårligst stillede Barnett K, Mercer S et al.

18

19 Slide udlånt af Peter Vedsted

20 Sejladsen fra rask til syg: Der er ulighed i risikoen for at blive syg - samfundsbestemt - men hvordan håndterer vi forebyggelse & risikanter

21 Hvad bestemmer vor sundhed?

22 Rammevilkår og livsstil Mangler vi de gamle lokale og regionale sundhedskommissioner?

23 Rejsen fra syg til rask: Enhver ulighed, som skyldes forebyggelige forhold i adgang til og i aktivitet inde i sundhedsvæsnet er udtryk for en brist i patientsikkerhed! Jyllands Posten

24 Fra lige adgang til fairness i lige adgang

25 Kulturen spiser strategier til morgenmad og alle strukturreformer til frokost - og den bliver mæt hver dag

26 To historier fra en kulturkrise - ingen forståelse for sektoropdelings styrker og for sammenhæng En sygehusspeciallæge: En regionspolitiker: Spørgsmålet fra mig til stort sygehusplenum: hvorfor sendes så mange palliative patienter direkte til det palliative specialistteam frem for udskrivning til basal palliation? Svar: hvorfor henvise til røven, når man lige så godt straks kan henvise til hovedet? Diskussion med journalist på TV2News om Politikeren udtaler: lægevagten i 1813 er langt bedre end før, for nu sendes vagtpatienten direkte ind i centrum af sygehusvæsnet! Måske egnet til at lede et sygehus. Er han egnet til at lede et sundhedsvæsen? Ville det på sigt være bedre, hvis PLO var forlovet med KL?

27 Ventelister er en af de største kilder til social ulighed - ventelister invaliderer! Alle konstante ventelister er udtryk for: - dårlig ledelse - at ville skræmme nogen væk - at ville vippe nogen af listen Hvem er lettest at skræmme? Hvem er lettest at vippe? Hvem har lettest ved at bryde køen? Dagens medicin 2009 Hvem skal vi beskytte? Dem, der er kommet inden for døren? Dem, der står ude i kulden? Individansvar versus populationsansvar?

28 Lidt om praksis som første led - er gate- keeper systemet truet eller ikke forstået? - dagbladsartikel om VIP persons operation for kræft i endetarm Hvem har skabt denne udvikling er den god eller er de mere stærke ved at spærre for de svagere? Er LEON glemt? (laveste effektive omsorgsniveau) Hvem var det, der glemte. PLO? Sygehuse? Politikere?

29 Et sundhedsvæsen for alle? Et sundhedsvæsen for middelklassen? Gjellerupparken Højbjerg og Skåde Bakker

30 Uddannelse Procentdel der har besvaret svært eller meget svært a 2a 3a 4a 5a 1b 2b 3b 4b 5b Lav Mellem Høj Gruppe a: læse, forstå, efterleve Gruppe b: spørge og dialog med de prof.

31 Nye måder at organisere hjemmepleje Selvstyrende grupper med veluddannede hjemmesygeplejersker ansvar i defineret optageområde typisk klienter Ingen specialisering fokus på relation, kontinuitet og helhed Tæt samarbejde med almen praksis kendskab og relation Tæt samarbejde med kortlagt netværk Tovholder Socialmedicinsk Egenomsorg/empower Fokus på at forebygge events data/assets/pdf_file/0003/618231/02.15-the-buurtzorg- Nederland-home-care-provider-model.-Observations-for-the-UK.pdf

32 Et tankeeksperiment Samtlige modtagere af hjemmehjælp får valget: to besøg per uge a 30 min eller et besøg hver 14 dag varighed en time (+/- ) og altid samme person Hvad vælger brugeren? Hvad giver bedst kvalitet og hvad er sikrest?

33 Fragmentering og mange personer = dyrt & dårligt - et eksempel fra palliativ pleje på højkvalitetshospitaler i USA

34 Udadgående funktioner og omkostninger

35 Glemte vi de to her? - blev de fortrængt af glæden ved de medicotekniske fremskridt? En gang talte vi om min læge Så talte vi om fælles beslutningstagning En del talte også om patienten i centrum Nu taler vi om brugerinddragelse

36 Sygdomsparametre og symptomer - signs and symptoms Biologiske forløb Oplevede forløb Biologisk målbare sygdomsparametre,fx resultatet af endoskopier, røntgenundersøgelser Sygdomsfølelse Smerte Kvalme laboratorieundersøgelser Træthed Biologisk objektive data om at være syg/rask Prognosedata (død/levende) Livsmod/depression Svimmelhed m. fl.

37 Signaler + hjernen = det oplevede symptom Signaler fra kroppen Oplevede symptomer Cerebral symptommodulering

38 Hvem bliver lettest bange og utryg? - hvem får flest symptomer? - hvem har mest brug for dr. Hansen? - og hvem bestemmer, hvordan vi indretter os?

39 Det er samfundets skyld

40 Når du får et åndehul, kan du jo lige forklare, hvordan det er, de praktiserende læger skal redde os alle sammen, når de knap nok kender deres patienter. I gamle dage havde de tid og overskud til at prøve at forstå, hvad patienterne egl. kom med, og sågar spørge til, hvordan det nu gik med det, man døjede med, sidst man var der og måske var blevet sendt til en specialist med. Og hvad med børnene og ens gamle mor? I dag kommer man ind til en mere eller mere tilfældig læge i det lægehus, man nu er tilknyttet, og det virker nogenlunde lige så personligt som at dukke op i hvilken som helst tilfældig praksis. Og tiden er knap, så lægen kører på automatpilot for at få patienterne ud ad døren i en ruf. De næste venter jo. Man kan selvfølgelig opleve en snert af kontinuitet, hvis man har mulighed for at holde sig, indtil den foretrukne læge får en ledig tid, men selv her er "patienten i centrum" en by i Rusland. Så hvad enten det drejer sig om diabetes eller noget andet (eller med alderen lidt af hvert) har jeg svært ved at se, hvordan de praktiserende læger kan redde os, som landet ligger. Hvad tænker du om det?

41 Er det nu lægens skyld? Historien om Luftfarten fra Ellehammer til nu Få individualister fløj og udviklede området Mange piloter piloter fejlede pilotens fejl Mange fejl selskabets problem Fra pilotens ansvar til fælles ansvar Beslutnings og handlestøtte udviklet i fællesskab Kvalitetsudvikling især på systemniveau Kvalitet er en kultur.. Det gælder også forskning i udvikling af kvalitet

42 Tv2-lorry okt 2006

43

44 Udgifter til almen praksis og speciallæger i 98 kommuner

45

46