Social ulighed i sundhed i Københavns Amt

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Social ulighed i sundhed i Københavns Amt"

Transkript

1 Social ulighed i sundhed i Københavns Amt Konference på Amtssygehuset i Herlev "Tidlig varsling af diagnostiske og terapeutiske udviklinger" 8. marts 2001 Søren Klebak Embedslægeinstitutionen for Københavns Amt Udviklingen med hensyn til de socialt betingede forskelle i sygelighed og dødelighed i Københavns Amt ikke tilfredsstillende. På de fleste områder er den sociale ulighed voksende eller udændret. På enkelte områder formindskes forskellene over tid. På baggrund af 10 sociale baggrundsfaktorer er de 18 kommuner i Københavns Amt delt op i tre grupper. Gruppe I med særlig gode levekår, Gruppe III med de relativt dårligste levekår og Gruppe II midtimellem. Gruppe I Dragør Gentofte Ledøje-Smørum Lyngby-Taarbæk Søllerød Vallensbæk Værløse Gruppe II Ballerup Gladsaxe Høje-Taastrup Tårnby Gruppe III Albertslund Brøndby Glostrup Herlev Hvidovre Ishøj Rødovre

2 Tabte leveår i aldersgruppen år er her defineret som det antal leveår der mister ved dødsfald før 70 års alderen. Der er ca. 50% flere tabte leveår, hvis man hører til lavindkomstgruppen i stedet for en højere indkomstgruppe. Der mistes mere end det dobbelte antal leveår, hvis man tilhører den del af befolkningen, som kun har grundskoleuddannelse og ikke en højere uddannelse, og der tabes tre gange så mange leveår, hvis man er på overførselsindkomst sammenlignet med funktionærer. Der bor særlig mange lavtuddannede og mennesker på overførselsindkomst i de 7 dårligst stillede kommuner. Total dødelighed i aldersgruppen år. Det ses, at dødeligheden er faldende, men forskellen mellem de bedst stillede og de dårligst stillede kommuner er konstant. Dødeligheden er knap 30% højere i de dårligst stillede kommuner sammenlignet med de bedst stillede.

3 Dødelighed af iskæmisk hjertesygdom er faldende i Københavns Amt, og det ser samtidig ud som om uligheden på dette område formindskes.

4 Dødelighed af kronisk obstruktiv lungesygdom (rygerlunger) er i stigning og uligheden øges. Der er mange årsager til den sociale ulighed i sundhed. Der kan nævnes Materielle årsager som uddannelse, indkomst, tilknytning til arbejdsmarkedet og arbejdsmiljøforhold. Psykosociale belastninger som mangelfuldt netværk, ringe kontrol med arbejdsbe- lastninger, ringe selvværd. Adfærdsmæssige forhold som forholdet til tobak, alkohol, kost og motion. Genetisk bestemte forhold. Vedrørende adfærd har vi et par undersøgelser for Københavns Amt (Glostrupundersøgelserne). Viden og adfærd Der er sket en lige stor øgning i videnscore om risiko for hjerte-karsygdom blandt kvinder med og uden erhvervsuddannelse over en 10-årig periode. Forskellen i videnscore mellem de to grupper er ikke stor. Men kvinderne med erhvervs- uddannelse magter at omsætte viden til sundere adfærd. Andelen med stor risikoadfærd faldt fra 38 til 25%. Det ses ikke hos kvinderne uden erhvervs- dannelse. Viden og adfærd. Risikofaktorer ved hjertesygdomme. Glostrupundersøgelserne Kvinder år. % Erhvervsuddannelse: Høj videnscore om risiko Høj score for risikoadfærd

5 Andelen af storrygere er faldet blandt de veluddannede mænd og kvinder og samtidig steget lidt blandt de ikke uddannede. Storrygere. Glostrupundersøgelserne år. % Mænd Kvinder Uddannelsesvarighed 8-9 år >12 år Hvad vedrører det så sundhedsvæsenet? Svaret er, at sundhedsvæsenets indsats kan kompensere for eller forstærke den sociale ulighed i helbred. Der kan etableres særlige indsatser for truede grupper, eller man kan eksempelvis modsat indføre brugerbetaling for bestemte ydelser. På forebyggelsesområdet har vi ikke meget viden om, hvilken konkret indsats der skal til for især at forbedre de socialt dårligst stilledes sundhed. Konklusionen på et hollandsk litteraturstudie var, at det der ser ud til at rykke mest er en kombination af tilførsel af viden og personlig støtte. Bl.a. derfor skal sundhedsvæsenet i primærsektor og sekundærsektor bruges meget mere offensivt, for netop der kan en relevant personlig støtte til forandring gives. Og en ting kan man sige om de socialt dårligere stillede: De er virkelig gode kunder i sundhedsvæsenet. Indlæggelseshyppigheden stiger i de dårligst stillede kommuner og falder i de bedst stillede. Forskellen mellem gruppe III kommunerne og gruppe I kommunerne øges fra 19% i begyndelsen af perioden til 31% i slutningen.

6 Forbrug af konsultationer hos almen praktiserende læge Der ses en svag parallel stigning. Antallet af konsultationer ligger ca. 20% højere i de dårligt stillede kommuner sammenlignet med de bedst stillede. Hvad så med behandlingsindsatsen? Bliver alle behandlet lige? Undersøgelser i Danmark og udlandet tyder på at

7 Samtaletid. Sundhedsvæsenets personale bruger mere tid på de veluddannede. Ventetid. Kortere ventetid for højt uddannede kvinder. Frit sygehusvalg. Større brug af frit sygehusvalg hos lønmodtagere på højt niveau. Forebyggelsesydelser. Større forbrug hos funktionærer. Overlevelse: Ringere overlevelse med samme type kræftsygdom hos de socialt dårligst stillede. Ydelser i speciallægepraksis En af de områder, hvor en mulig forskelsbehandling viser sig, er i forbruget af ydelser i speciallægepraksis. Trods et mindre forbrug af ydelser i almen praksis og færre indlæggelser har den bedst stillede del af befolkningen et større forbrug af speciallægeydelser. I Københavns Amt er der en uændret forskel i forbrug i den undersøgte periode. Hvis der er en forskel i den samlede behandlingsindsats, kan udfaldet heraf så måles i Københavns Amt? Incidens af kræft

8 Der er lidt større hyppighed i de socialt dårligt stillede kommuner, men forskellen er kun på et par procent. Dødelighed af kræft Derimod er der en åbenlys forskel i dødelighed stigende fra 17 til 20%. Brystkræft

9 Er en af de få sygdomme, hvor den sociale slagside er omvendt. Forskellen i sygelighed er 22% mellem Gruppe I og Gruppe III. Forskellen i dødelighed er reduceret til 16%. Fire afsluttende spørgsmål Er sundhedsvæsenet organiseret hensigtsmæssigt for at modvirke uligheden? Er den nuværende geografiske fordeling af ressourcerne rimelig i forhold til forskellene i helbred? Skal alle borgere tilbydes de samme sundhedsydelser, selvom de har vidt forskellige muligheder for at klare sig? Eller Skal der udvikles særlige tilbud for at imødegå uligheden?

Borgere med mere end én kronisk sygdom

Borgere med mere end én kronisk sygdom Borgere med mere end én kronisk sygdom Resultater fra Sundhedsprofil 2013 Kronisk Sygdom v/ Maj Bekker-Jeppesen Cathrine Juel Lau, Maja Lykke, Anne Helms Andreasen, Gert Virenfeldt Lone Prip Buhelt, Kirstine

Læs mere

Februar 2006. 1. Ledigheden i Storkøbenhavn

Februar 2006. 1. Ledigheden i Storkøbenhavn Februar 2006 1. Ledigheden i Ledighed i Ledigheden er faldet på ét års sigt igen i februar 2006. I gennemsnit var der i 38.643 ledige og aktiverede i februar 2006, jf. skema 2. Dermed er antallet af ledige

Læs mere

1. Ledigheden i Storkøbenhavn. Skema 1 Gennemsnitlig antal ledige og aktiverede - faktisk og sæsonkorrigeret; Storkøbenhavn, november 2001 november

1. Ledigheden i Storkøbenhavn. Skema 1 Gennemsnitlig antal ledige og aktiverede - faktisk og sæsonkorrigeret; Storkøbenhavn, november 2001 november November 2005 1. Ledigheden i Ledighed i I november 2005 bestod det gennemsnitlige antal ledige og aktiverede i af 38.235 personer. Sammenlignet med november 2004 er det et fald på 13,6%. I den samme periode

Læs mere

August 2005. 1. Ledigheden i Storkøbenhavn

August 2005. 1. Ledigheden i Storkøbenhavn August 2005 1. Ledigheden i Ledighed i I august 2005 var der i i gennemsnit 42.606 personer, som enten var ledige eller aktiverede. Det er 10,8% færre end i august 2004. Som følge af den faldende ledighed

Læs mere

Udbredelse af kommunikation mellem kommuner og private lægepraksis Region Hovedstaden

Udbredelse af kommunikation mellem kommuner og private lægepraksis Region Hovedstaden Udbredelse af kommunikation mellem kommuner og private lægepraksis Region Hovedstaden Opdateret november 2016 Statistikken kommune/læge udbredelse viser, hvor udbredt elektronisk kommunikation er mellem

Læs mere

Oktober 2005. 1. Ledigheden i Storkøbenhavn

Oktober 2005. 1. Ledigheden i Storkøbenhavn Oktober 2005 1. Ledigheden i Ledighed i I oktober 2005 var der i gennemsnit 39.189 personer, som enten var ledige eller aktiverede i. Det er 12,4% færre end i oktober 2004. I den samme periode er ledighedsprocenten

Læs mere

September 2005. 1. Ledigheden i Storkøbenhavn

September 2005. 1. Ledigheden i Storkøbenhavn September 2005 1. Ledigheden i Ledighed i I var der i september 2005 i gennemsnit 39.644 personer, som enten var ledige eller aktiverede. Det er 12,1% færre end i september 2004. I den sammen periode er

Læs mere

Albertslund Kommune. Rens Holding A/S LYN. Renseservice SCA. HOFOR Spildevand Holding A/S. HOFOR Vand Holding A/S. Albertslund Kommune

Albertslund Kommune. Rens Holding A/S LYN. Renseservice SCA. HOFOR Spildevand Holding A/S. HOFOR Vand Holding A/S. Albertslund Kommune Albertslund Kommune Albertslund Kommune 3,19% * (ca. 3,36%) HOFOR Vand HOFOR Spildevand eller Indirekte ejerskab 8 vandselskaber, Vand Albertslund A/S 6 spildevandsselskaber, Spildevand Albertslund A/S

Læs mere

Cathrine Juel Lau, Anne Helms Andreasen, Maj Bekker-Jeppesen, Gert Virenfeldt Lone Prip Buhelt, Kirstine Magtengaard Robinson & Charlotte Glümer

Cathrine Juel Lau, Anne Helms Andreasen, Maj Bekker-Jeppesen, Gert Virenfeldt Lone Prip Buhelt, Kirstine Magtengaard Robinson & Charlotte Glümer Forbrug af sundhedsydelser hvor er de store udfordringer i forhold til kroniske sygdomme? Resultater fra Sundhedsprofil 2013 Kronisk Sygdom v/ Maja Lykke Cathrine Juel Lau, Anne Helms Andreasen, Maj Bekker-Jeppesen,

Læs mere

Kontakt til almen praksis eller speciallæge... 3

Kontakt til almen praksis eller speciallæge... 3 F Forbrug af sundhedsydelser Indhold Planlægningsområdetabeller Kontakt til almen praksis eller speciallæge... 3 Hjertesygdom... 3 Apopleksi... 4 Astma... 5 Kræft... 6 Slidgigt... Rygsygdom... Knogleskørhed...

Læs mere

Status på ledighedslængde personer der befinder sig i slutningen

Status på ledighedslængde personer der befinder sig i slutningen Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Den 29. juni 2012 J.nr.: 2011-0007792 Status på ledighedslængde personer der befinder sig i slutningen af dagpengeperioden Baggrund Beskæftigelsesministeren

Læs mere

3.6 Planlægningsområde Syd

3.6 Planlægningsområde Syd 3.6 Planlægningsområde Syd I planlægningsområde Syd indgår kommunerne Albertslund, Brøndby, Dragør, Glostrup, Hvidovre, Høje-Taastrup, Ishøj, Tårnby og Vallensbæk, de københavnske bydele Amager Vest, Amager

Læs mere

Københavns Amt. Holdningsundersøgelse vedr. etablering af letbane

Københavns Amt. Holdningsundersøgelse vedr. etablering af letbane Københavns Amt Holdningsundersøgelse vedr. etablering af letbane December 2003 Tabelrapport Projektledere: Asger H. Nielsen Casper O. Jensen Alle rettigheder til undersøgelsesmaterialet tilhører. Materialet

Læs mere

Ansatte i kommunen fordelt på overenskomstområder Antal fuldtidsansatte

Ansatte i kommunen fordelt på overenskomstområder Antal fuldtidsansatte Kommuner i alt Alle ansatte Akademikere, KL 15.685,3 16.026,0 16.418,7 16.902,0 1.216,7 7,8 Dagplejere 14.564,3 13.791,8 13.123,8 12.470,3-2.094,0-14,4 Hjemmevejledere og pæd.pers., døgninst. 19.952,1

Læs mere

Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland. Perspektiver i uddannelse i beskæftigelsesindsatsen 19. september 2012. Kontorchef Kirsten Thomsen

Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland. Perspektiver i uddannelse i beskæftigelsesindsatsen 19. september 2012. Kontorchef Kirsten Thomsen Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Perspektiver i uddannelse i beskæftigelsesindsatsen 19. september 2012 Kontorchef Kirsten Thomsen Befolkningen opgjort på uddannelsesbaggrund pr. okt. 2010 (16-66-årige)

Læs mere

Kapitel 4. Rygning. Dagligrygere

Kapitel 4. Rygning. Dagligrygere Kapitel 4 Rygning Kapitel 4. Rygning 45 Jo længere uddannelse, desto mindre er andelen, der ryger dagligt og andelen, der er storrygere Seks ud af ti rygere begyndte at ryge, før de fyldte 18 år Andelen,

Læs mere

Udviklingsgruppen vedr. data om økonomi og aktivitet

Udviklingsgruppen vedr. data om økonomi og aktivitet Udviklingsgruppen vedr. data om økonomi og aktivitet 8. september 2014 Kommunal kompensation for økonomiske effekter af Enstrenget Visiteret Akutsystem (EVA) I dette notat beskrives metode til kommunal

Læs mere

Befolkning og bevægelser i København i 2. kvartal 2015

Befolkning og bevægelser i København i 2. kvartal 2015 August 2015 Befolkning og bevægelser i København i 2. kvartal 2015 I løbet af 2. kvartal 2015 steg folketallet i København fra 583.349 til 583.525. Der blev i 2. kvartal 2015 født 2.387 børn og der døde

Læs mere

Hovedstadsregionens byrådspolitikere gør ikke nok

Hovedstadsregionens byrådspolitikere gør ikke nok September 2013 Hovedstadsregionens byrådspolitikere gør ikke nok Byrådene i hovedstadsregionen har ikke været gode nok til at lytte til erhvervslivet og træffe beslutninger, der fremmer den private beskæftigelse

Læs mere

Sundhedstilstand for forskellige befolkningsgrupper I dette afsnit er befolkningens sundhedstilstand

Sundhedstilstand for forskellige befolkningsgrupper I dette afsnit er befolkningens sundhedstilstand Kapitel 7. Social ulighed i sundhed Den sociale ulighed i befolkningens sundhedstilstand viser sig blandt andet ved, at ufaglærte i alderen 25-64 år har et årligt medicinforbrug på 2.2 kr., mens personer

Læs mere

Kun hver anden virksomhed vil anbefale kommunerne

Kun hver anden virksomhed vil anbefale kommunerne September 2013 Kun hver anden virksomhed vil anbefale kommunerne i Region Hovedstaden Kun halvdelen af virksomhederne i Region Hovedstaden vil anbefale den kommune, de selv bor i til andre virksomheder.

Læs mere

Notat om uddannelsesmæssig og social ulighed i levetiden

Notat om uddannelsesmæssig og social ulighed i levetiden Det Politisk-Økonomiske Udvalg, Sundhedsudvalget PØU alm. del - Bilag 99,SUU alm. del - Bilag 534 Offentligt ØKONOMIGRUPPEN I FOLKETINGET (3. UDVALGSSEKRETARIAT) NOTAT TIL DET POLITISK-ØKONOMISKE UDVALG

Læs mere

Evaluering af klinik på modul 1. Efterår (klinikperiode uge 39-40) DIA studerende

Evaluering af klinik på modul 1. Efterår (klinikperiode uge 39-40) DIA studerende Evaluering af klinik på modul 1 Efterår 2015 (klinikperiode uge 39-40) DIA studerende 1 Indholdsfortegnelse Gennemførelsesoversigt... 3 Gennemførelsesoversigt primær... 3 Gennemførelsesoversigt for psykiatri...

Læs mere

ANALYSER AF CENTRALE DATA PÅ GENOPTRÆNINGSOMRÅDET

ANALYSER AF CENTRALE DATA PÅ GENOPTRÆNINGSOMRÅDET ANALYSER AF CENTRALE DATA PÅ GENOPTRÆNINGSOMRÅDET Seneste års udvikling fortsat i 213 Det er nu tredje gang, at KL publicerer en oversigt, som beskriver udviklingen af genoptræningsområdet efter sundhedsloven

Læs mere

Pilskæv fordeling i sundheden - yderkantsdanmark holder for

Pilskæv fordeling i sundheden - yderkantsdanmark holder for Pilskæv fordeling i sundheden - yderkantsdanmark holder for Danmark deles ikke kun af fattigdom og økonomisk ulighed. På tværs af landet er der ligeledes stor ulighed i danskernes sundhedstilstand, når

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2015

SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2 SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Forord... 4 Vision, mål og værdier... 5 Sundhed og trivsel blandt udsatte borgere... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale

Læs mere

Befolkning og bevægelser i København i 1. kvartal 2012

Befolkning og bevægelser i København i 1. kvartal 2012 15. maj 2012 Befolkning og bevægelser i København i 1. kvartal 2012 I løbet af 1. kvartal 2012 steg folketallet i København fra 549.050 til 551.580. I løbet af 1. kvartal 2012 blev der født 2.181 børn

Læs mere

Personalepolitisk regnskab 2013 Glostrup Kommunes personale i tal

Personalepolitisk regnskab 2013 Glostrup Kommunes personale i tal Personalepolitisk regnskab 2013 Glostrup Kommunes personale i tal Personaleforbrug I Glostrup Kommune var personaleforbruget pr. 31. december 2013 på 1929 årsværk (beregnede fuldtidsstillinger). I 2012

Læs mere

Skema sæt til brug for belægnings oplysninger Indledning Side 1 af 5 sider. BELÆGNING

Skema sæt til brug for belægnings oplysninger Indledning Side 1 af 5 sider. BELÆGNING Skema sæt til brug for belægnings oplysninger Indledning Side 1 af 5 sider. Skema sæt til kommunens oplysninger om belægning Kommune: Kommunen som driftsherre for det enkelte tilbud. Kontaktperson: Karen

Læs mere

Befolkning og bevægelser i København i 2. kvartal 2012

Befolkning og bevægelser i København i 2. kvartal 2012 21. august 2012 Befolkning og bevægelser i København i 2. kvartal 2012 I løbet af 2. kvartal 2012 steg folketallet i København fra 551.580 til 551.900. I løbet af 2. kvartal 2012 blev der født 2.178 børn

Læs mere

Det er arbejdsstedets beliggenhed som har betydning for områdetillægget.

Det er arbejdsstedets beliggenhed som har betydning for områdetillægget. Kommunernes fordeling med hensyn til områdetillæg: Det er arbejdsstedets beliggenhed som har betydning for områdetillægget. Til Gruppe 0 henføres: Kommuner der ikke er henført til Gruppe 1-4. Til Gruppe

Læs mere

2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden

2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden 2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden Antallet af borgere med kronisk sygdom er steget med 5,6 % i Region Hovedstaden fra til 2010 Antallet af borgere med mere end én kronisk sygdom er

Læs mere

Stor og stigende forskel på den sociale arv mellem kommunerne

Stor og stigende forskel på den sociale arv mellem kommunerne Stor og stigende forskel på den sociale arv mellem kommunerne Der er stor forskel på, hvor mange af de børn, der vokser op i ufaglærte hjem, som selv får en uddannelse som unge og dermed bryder den sociale

Læs mere

ETNISK LEDIGHED - AKTUELT

ETNISK LEDIGHED - AKTUELT ETNISK LEDIGHED - AKTUELT BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN & SJÆLLAND december 2008 INDHOLDSFORTEGNELSE NIVEAU OG UDVIKLING FOR ETNISKE GRUPPER 1 STIGENDE LEDIGHED, ISÆR BLANDT IKKE-VESTLIGE NYDANSKE 2

Læs mere

ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK

ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN & SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK Arbejdsmarkedet i tal 2. halvår 2013 Marts 2014 Beskæftigelsesrådet Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland INDHOLDSFORTEGNELSE LEDIGHED

Læs mere

Velstillede børnefamilier indtager København

Velstillede børnefamilier indtager København Velstillede børnefamilier indtager København Siden midten af 9 erne er der kommet langt flere småbørnsfamilier i København. Særligt i brokvarterene og i Indre by bliver børnefamilierne i højere grad boende

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune. Sundhedsteamet

Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune. Sundhedsteamet Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune Sundhedsteamet En gennemgang af Syddjurs Kommunes Sundhedsprofil 2013 Udarbejdet på baggrund af Hvordan har du det? 2013 Sundhedsprofil for region og kommuner,

Læs mere

Udviklingen i unge ydelsesmodtagere

Udviklingen i unge ydelsesmodtagere Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Dato 17. august 2009 J.nr.: Udviklingen i unge ydelsesmodtagere Konklusion Udviklingen i antallet af unge ydelsesmodtagere under 30 år i Østdanmark fra juni

Læs mere

Region Hovedstaden. Graviditet og fødsel

Region Hovedstaden. Graviditet og fødsel Region Hovedstaden Graviditet og fødsel Indledning Tillykke med din graviditet. Vi glæder os til at se dig på et af Region Hovedstadens fem fødesteder. 1/3 af alle kvinder føder i Hovedstaden - svarende

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2015

SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2 SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Sundhed og trivsel blandt udsatte borgere... 7 Sundhed og trivsel blandt børn

Læs mere

Afkortning af dagpengeperioden mulige konsekvenser for bestanden af dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere

Afkortning af dagpengeperioden mulige konsekvenser for bestanden af dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Den 13. maj 2011 J.nr. : Afkortning af dagpengeperioden mulige konsekvenser for bestanden af dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere Afkortningen af dagpengepengeperioden

Læs mere

Kommunal medfinansiering af Sundhedsområdet i Benchmarking af kommunerne i Region Hovedstaden

Kommunal medfinansiering af Sundhedsområdet i Benchmarking af kommunerne i Region Hovedstaden Kommunal medfinansiering af Sundhedsområdet i Benchmarking af kommunerne i Region Hovedstaden Uddrag af arbejdet fra ERFAgruppen om kommunal medfinansiering på sundhedsområdet i Region Hovedstaden Juni

Læs mere

Orientering 10-03-2015. Til Sundheds- og Omsorgsborgmesteren. Sagsnr. 2015-0066089. Dokumentnr. 2015-0066089-1

Orientering 10-03-2015. Til Sundheds- og Omsorgsborgmesteren. Sagsnr. 2015-0066089. Dokumentnr. 2015-0066089-1 KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Center for Sundhed NOTAT Til Sundheds- og Omsorgsborgmesteren Orientering Region Hovedstadens Sundhedsprofil 2013 Kronisk sygdom lanceres d. 18 marts

Læs mere

Social ulighed i sundhed. Arbejdspladsens rolle. Helle Stuart. KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen www.kk.dk

Social ulighed i sundhed. Arbejdspladsens rolle. Helle Stuart. KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen www.kk.dk Social ulighed i sundhed Arbejdspladsens rolle Helle Stuart www.kk.dk Hvad er social ulighed i sundhed? Mænd Kvinder Forventet restlevetid totalt Forventet restlevetid med mindre godt helbred Forventet

Læs mere

Grundbeskrivelse Almen Praksis i Region Hovedstaden. Praksisplan 2015-18 (Høringsversion)

Grundbeskrivelse Almen Praksis i Region Hovedstaden. Praksisplan 2015-18 (Høringsversion) Grundbeskrivelse Almen Praksis i Region Hovedstaden Praksisplan 2015-18 (Høringsversion) 1 Indholdsfortegnelse Ordforklaringsliste... 5 Særlige opmærksomhedspunkter... 7 Region Hovedstadens geografiske

Læs mere

Fokus Privat. Her er det billigst i hovedstadsområdet. Danske Analyse. 21. november 2001. Privatøkonomi

Fokus Privat. Her er det billigst i hovedstadsområdet. Danske Analyse. 21. november 2001. Privatøkonomi Danske Analyse Fokus Privat 21. november 2001 Privatøkonomi Steen Bocian +45 33 44 21 53 steen.bocian@danskebank.dk Jacob Nielsen +45 33 44 21 57 jacob.nielsen@danskebank.dk Her er det billigst i hovedstadsområdet

Læs mere

Den sociale arv i Østdanmark.

Den sociale arv i Østdanmark. Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Den sociale arv i Østdanmark. Andelen af unge fra ufaglærte hjem, der ikke har eller er i gang med en ungdomsuddannelse Januar 2012 Den sociale arv i Østdanmark.

Læs mere

Til: Følgegruppen for økonomi og aktivitet. Koncern Økonomi

Til: Følgegruppen for økonomi og aktivitet. Koncern Økonomi Til: Følgegruppen for økonomi og aktivitet Koncern Økonomi Dataenheden Kongens Vænge 2 DK - 3400 Hillerød Opgang Blok A Telefon 48 20 50 00 Direkte 48 20 50 66 Fax 48 20 57 99 Mail oekonomi@regionh.dk

Læs mere

Kun fem kommuner har skabt flere arbejdspladser siden 2009

Kun fem kommuner har skabt flere arbejdspladser siden 2009 Kun fem kommuner har skabt flere arbejdspladser siden 2009 Stort set alle landets kommuner har haft et fald i antallet af arbejdspladser fra 2009 til 2012. Det gælder dog ikke Vallensbæk, Herlev, Billund,

Læs mere

Analyse af prisudviklingen på de takstbelagte tilbud på det specialiserede socialområde

Analyse af prisudviklingen på de takstbelagte tilbud på det specialiserede socialområde Analyse af prisudviklingen på de takstbelagte tilbud på det specialiserede socialområde Kommuner i hovedstadsregionen 2012 Fælleskommunalt sekretariat for det specialiserede socialområde INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

25. SEPTEMBER 2015 RETTEDE TABELLER OG FIGURER I RAPPORTEN SYGDOMSBYRDEN I DANMARK SYGDOMME

25. SEPTEMBER 2015 RETTEDE TABELLER OG FIGURER I RAPPORTEN SYGDOMSBYRDEN I DANMARK SYGDOMME 25. SEPTEMBER 2015 RETTEDE TABELLER OG FIGURER I RAPPORTEN SYGDOMSBYRDEN I DANMARK SYGDOMME Baggrund for dokumentet Efter offentliggørelsen af Rapporten har Statens Institut for Folkesundhed identificeret

Læs mere

SURVEY OM INFRASTRUKTUR I REGION HOVEDSTADEN. Operate A/S Side 1

SURVEY OM INFRASTRUKTUR I REGION HOVEDSTADEN. Operate A/S Side 1 SURVEY OM INFRASTRUKTUR I REGION HOVEDSTADEN Operate A/S Side 1 METODE Stikprøve og dataindsamling Målgruppe: 18-74 årige mænd og kvinder i Region Hovedstaden (minus Bornholm Kommune). Metode: Web-survey.

Læs mere

Figur 1. Samlet fertilitet og antal fødte børn. København. Levendefødte. Levendefødte børn pr kvinder Samlet fertilitet

Figur 1. Samlet fertilitet og antal fødte børn. København. Levendefødte. Levendefødte børn pr kvinder Samlet fertilitet Nr. 13. 2. juni 1999 INDHOLD...Side Eventuel henvendelse tlf.: 33 66 28 39 Levendefødte børn i 1997 opgjort efter moderens alder i kommunerne i Hovedstadsregionen... 1 Martha M. Kristiansen... 33 66 28

Læs mere

Status på ledighedslængde personer med risiko for at miste dagpengeretten

Status på ledighedslængde personer med risiko for at miste dagpengeretten Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Den 11. november 2011 J.nr. : Status på ledighedslængde personer med risiko for at miste dagpengeretten Beskæftigelsesregionen følger i øjeblikket omfanget af

Læs mere

Unge i Københavnsområdet har sværest ved at finde praktikplads

Unge i Københavnsområdet har sværest ved at finde praktikplads Unge i Københavnsområdet har sværest ved at finde praktikplads Det er markant sværere at finde praktikplads for unge i Københavnsområdet end i resten af landet. I Københavnsområdet står mere end 6 elever

Læs mere

Udviklingen i klassekvotienten i folkeskolen

Udviklingen i klassekvotienten i folkeskolen Børne- og Undervisningsudvalget 2015-16 BUU Alm.del Bilag 15 Offentligt ANALYSENOTAT Oktober 2015 Udviklingen i klassekvotienten i folkeskolen Resumé af resultater - Den gennemsnitlige klassekvotient i

Læs mere

FAKTAARK Tema 2014: Mænd som sundhedsvæsenet sjældent når - nye veje og metoder

FAKTAARK Tema 2014: Mænd som sundhedsvæsenet sjældent når - nye veje og metoder 2014 FAKTAARK Tema 2014: som sundhedsvæsenet sjældent når - nye veje og metoder Problemstilling: Hvordan kan vi få gjort noget ved danske mænds dårlige helbred og korte levetid, særligt de kortuddannede

Læs mere

Grundbeskrivelse. Praksisplanudvalget i Region Hovedstaden. Grundbeskrivelse. Praksisplanudvalget i Region Hovedstaden. typografi i dokumentet.

Grundbeskrivelse. Praksisplanudvalget i Region Hovedstaden. Grundbeskrivelse. Praksisplanudvalget i Region Hovedstaden. typografi i dokumentet. typografi i dokumentet. Praksisplanudvalget i Region Hovedstaden Praksisplanudvalget i Region Hovedstaden Grundbeskrivelse Appendiks til Praksisudviklingsplan for almen praksis 2012-2015 1. PLANLÆGNINGSOMRÅDER

Læs mere

SOCIOØKONOMISKE FAKTORER I GRUNDSKOLEN

SOCIOØKONOMISKE FAKTORER I GRUNDSKOLEN SOCIOØKONOMISKE FAKTORER I GRUNDSKOLEN Dansk Friskoleforening besluttede januar 2009 at indhente data fra Danmarks Statistik, som kan danne grundlag for at vurdere de socioøkonomiske faktorer hos eleverne

Læs mere

Udvikling i Risikofaktorer for Hjerte-karsygdom i Vestegnskommunerne 1978-2006

Udvikling i Risikofaktorer for Hjerte-karsygdom i Vestegnskommunerne 1978-2006 April 8 Region Hovedstaden Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Udvikling i Risikofaktorer for Hjerte-karsygdom i Vestegnskommunerne - Forskiningscenter for Forebyggelse og Sundhed Region Hovedstaden

Læs mere

ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK

ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN & SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK Arbejdsmarkedet i tal 2. halvår 2014 Juli 2014 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland INDHOLDSFORTEGNELSE LEDIGHED OG ARBEJDSSTYRKE

Læs mere

Findes der social ulighed i rehabilitering?

Findes der social ulighed i rehabilitering? Rehabiliteringsforskning i Danmark 2016, 120916 Findes der social ulighed i rehabilitering? Henrik Bøggild Lektor, speciallæge i samfundsmedicin Faggruppen for Folkesundhed og Epidemiologi Institut for

Læs mere

FOREBYGGELSESPAKKE ALKOHOL

FOREBYGGELSESPAKKE ALKOHOL FOREBGGELSESPAKKE ALKOHOL FAKTA Ansvaret for forebyggelse og behandling på alkoholområdet er samlet i kommunerne. Mange danskere har et storforbrug, skadeligt eller afhængigt forbrug af alkohol. Tal på

Læs mere

Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der?

Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der? Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der? Folkepensionsalderen er i dag 65 år. Derfor er det her valgt at tage udgangspunkt i de 65+årige som ældre, selvom folkepensionsalderen tidligere

Læs mere

Transportformer og indkøb

Transportformer og indkøb Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Regeringens ekspertudvalg for fattigdom har udarbejdet en dansk fattigdomsgrænse. På baggrund af den nye fattigdomsgrænse viser tal fra AE, at antallet

Læs mere

sundhedsvæsenets resultater Resumé

sundhedsvæsenets resultater Resumé 2014 Indblik i sundhedsvæsenets resultater Resumé Indblik i sundhedsvæsenets resultater - resumé Udarbejdet af: KL, Danske Regioner, Finansministeriet og Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Copyright:

Læs mere

Ikke-arbejdsmarkedsparate kontant- og starthjælpsmodtagere i Østdanmark

Ikke-arbejdsmarkedsparate kontant- og starthjælpsmodtagere i Østdanmark Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Ikke-arbejdsmarkedsparate kontant- og starthjælpsmodtagere i Marts 2010 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Universitetsvej 2, 4000 Roskilde Tlf. 7222

Læs mere

Hjemmehjælp til ældre

Hjemmehjælp til ældre ÆLDRE I TAL 2015 Hjemmehjælp til ældre - 2014 Ældre Sagen Juli 2015 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten

Læs mere

Sådan påvirker regeringens boligudspil husejerne i Region Hovedstaden

Sådan påvirker regeringens boligudspil husejerne i Region Hovedstaden Sådan påvirker regeringens boligudspil husejerne i Region Hovedstaden Regeringens boligudspil vil have betydning for den bolig, boligejerne i Danmark skal betale. I denne oversigt præsenteres effekterne

Læs mere

Til: Følgegruppen for økonomi og aktivitet. Koncern Økonomi

Til: Følgegruppen for økonomi og aktivitet. Koncern Økonomi Til: Følgegruppen for økonomi og aktivitet Koncern Økonomi Dataenheden Kongens Vænge 2 DK - 3400 Hillerød Opgang Blok A Telefon 48 20 50 00 Direkte 40 13 30 23 Fax 48 20 57 99 Mail oekonomi@regionh.dk

Læs mere

Prioritering af indsatser med fokus på social ulighed i sundhed

Prioritering af indsatser med fokus på social ulighed i sundhed Prioritering af indsatser med fokus på social ulighed i sundhed Ingelise Andersen Lektor, PhD Institut for Folkesundhedsvidenskab Ulighed i sundhed globalt, nationalt og lokalt Er det overhovedet muligt

Læs mere

Sundhedsprofil. for region og kommuner 2013 sammenfatning. Region Hovedstaden Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed

Sundhedsprofil. for region og kommuner 2013 sammenfatning. Region Hovedstaden Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Sundhedsprofil 13 Region Hovedstaden Region Hovedstaden Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Sundhedsprofil for region og kommuner 13 sammenfatning Sammenfatning 1 Titel: Copyright: Forfattere:

Læs mere

Indkomst, sociale forhold, boligforhold, sociale relationer, arbejdsløshed og arbejdsmiljø beskrives i relation til sundhed.

Indkomst, sociale forhold, boligforhold, sociale relationer, arbejdsløshed og arbejdsmiljø beskrives i relation til sundhed. Resumé Formålet med bogen Folkesundhed i Grønland er at give en samlet fremstilling af sundhedstilstanden i Grønland. Begrebet folkesundhed refererer til sundhedstilstanden i hele befolkningen i modsætning

Læs mere

3.1 Region Hovedstaden

3.1 Region Hovedstaden 3.1 Region Hovedstaden I dette afsnit beskrives en række sociodemografiske faktorer for borgere med diabetes, KOL, hjertekarsygdom eller mindst 2 af disse kroniske sygdomme i Region Hovedstaden. På tværs

Læs mere

Hjemmehjælp til ældre 2012

Hjemmehjælp til ældre 2012 Ældre Sagen august 2013 Hjemmehjælp til ældre 2012 Færre hjemmehjælpsmodtagere og færre minutter pr. modtager I 2012 var der godt 130.000 over 65 år, der var visiteret til at modtage hjemmehjælp, mens

Læs mere

Færre udnytter muligheden for at gå på efterløn Målt i forhold til alle, der har mulighed for at gå på efterløn, er udnyttelsesgraden faldet.

Færre udnytter muligheden for at gå på efterløn Målt i forhold til alle, der har mulighed for at gå på efterløn, er udnyttelsesgraden faldet. Ældre Sagen september 213 Efterlønsmodtagere Antallet af efterlønsmodtagere falder Fra 27 til 212 er antallet af fuldtids-efterlønsmodtagere 1 faldet fra 138.11 til 13.272 personer svarende til et fald

Læs mere

Forekomst af demens hos ældre i Danmark

Forekomst af demens hos ældre i Danmark Nationalt Videnscenter for Demens Forekomst af demens hos ældre i Danmark Region Hovedstaden og 29 kommuner, 211-24 Indhold Forekomst af demens hos ældre i Danmark... 3 Region Hovedstaden... 5 Københavns

Læs mere

Befolkningsudvikling - 2013

Befolkningsudvikling - 2013 Ældre Sagen september 2013 Befolkningsudvikling - 2013 Befolkningens alderssammensætning har ændret sig meget over de sidste 40 år, og den vil ændre sig yderligere i fremtiden. Den såkaldte befolkningspyramide

Læs mere

Temamøde Vækstforum Region Hovedstaden om beskæftigelse, arbejdskraft og uddannelse

Temamøde Vækstforum Region Hovedstaden om beskæftigelse, arbejdskraft og uddannelse Temamøde Vækstforum Region Hovedstaden om beskæftigelse, arbejdskraft og uddannelse Vil manglen på arbejdskraft bremse væksten i Region Hovedstaden De fremtidige beskæftigelsespolitiske udfordringer Oplæg

Læs mere

Pendling i Østdanske kommuner

Pendling i Østdanske kommuner Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Pendling i Østdanske kommuner November 2009 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Universitetsvej 2, 4000 Roskilde Tlf. 7222 3400 - Email: brhs@ams.dk

Læs mere

Epidemiologi og Biostatistik Version 1. september 2005

Epidemiologi og Biostatistik Version 1. september 2005 ! "!#$ $ %%&' (! # % $ %%* +,$ -. /0* 2 / 3 4/ 2 $ 2! $!!! 4 5!/2 -! 5.!/!. 2! -! (! / 4 3!4 3 4 " -! 2!/! 2 & / ' 5 6 +,!7! / $ 2! /4 + / - (! 4 2 /2 + 2 4! $ 4'! + 4 4!! 8 8!2 / // 6 MPH Introduktionsmodul

Læs mere

OVERBLIK MINISTERMÅL 2

OVERBLIK MINISTERMÅL 2 OVERBLIK MINISTERMÅL 2 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland 21. september 2011 J.nr.: / ESO Ledige på kanten af arbejdsmarkedet - Status efter 2. kvartal 2011 Resultater af indsatsen for at begrænse

Læs mere

REBUS Nord. Status over året 2007

REBUS Nord. Status over året 2007 REBUS Nord Status over året 27 Dette er en statistisk oversigt i forhold til borgerne i Rebus Nord. I oversigten bruges sammenlignelige tal for opgørelsen for Rebus år 26/27. Oversigten indeholder statistik

Læs mere

Ydernumre (praktiserende læger) på FMK i kommunerne. Procentdel af samtlige ydernumre (praktiserende læger), som mangler FMK

Ydernumre (praktiserende læger) på FMK i kommunerne. Procentdel af samtlige ydernumre (praktiserende læger), som mangler FMK Ydernumre (praktiserende læger) på i kommunerne Procentdel af samtlige ydernumre (praktiserende læger), som mangler Kommune Ydere uden Aabenraa Kommune 0 20 Aalborg Kommune 0 56 Aarhus Kommune 0 114 Albertslund

Læs mere

gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe

gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe 2008 Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe O:\CSFIA1\M E T T E\Sager i gang\sundhedsprofil 2008\Sundhedsprofil 2008 indhold til tryk2.doc

Læs mere

Befolkning og bevægelser i København i 2012

Befolkning og bevægelser i København i 2012 19. februar 213 Befolkning og bevægelser i København i 212 I løbet af 212 steg folketallet i København fra 549.5 til 559.44. Der blev i 212 født 9.76 børn og der døde 4.15 personer, fødselsoverskuddet

Læs mere

Hjemmehjælp til ældre

Hjemmehjælp til ældre ÆLDRE I TAL 2017 Hjemmehjælp til ældre - 2016 Ældre Sagen Juli 2017 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten

Læs mere

Ydernumre (praktiserende læger) på FMK i kommunerne. Antal ydernumre som mangler FMK

Ydernumre (praktiserende læger) på FMK i kommunerne. Antal ydernumre som mangler FMK Ydernumre (praktiserende læger) på i kommunerne Antal ydernumre som mangler Kommune Ydere uden Aabenraa Kommune 11 21 Aalborg Kommune 7 62 Aarhus Kommune 21 121 Albertslund Kommune 1 12 Allerød Kommune

Læs mere

Bilag 5. Socioøkonomisk indeks for KK og økonomisk konsekvens

Bilag 5. Socioøkonomisk indeks for KK og økonomisk konsekvens Bilag 5 Socioøkonomisk indeks for KK og økonomisk konsekvens 1 Byen vokser og indbyggerne har det bedre 2 66.000 flere indbyggere i KK Antal indbyggere 580.000 570.172 560.000 540.000 520.000 500.000 480.000

Læs mere

Cykelsuperstier på tværs af kommunegrænserne giver pendlere nye muligheder Konceptet er allerede udviklet bolden klar til at spille!

Cykelsuperstier på tværs af kommunegrænserne giver pendlere nye muligheder Konceptet er allerede udviklet bolden klar til at spille! Cykelsuperstier på tværs af kommunegrænserne giver pendlere nye muligheder Rigtig mange i hovedstadsregionen bruger allerede cyklen til den daglige transport mellem bolig og job med store gevinster for

Læs mere

Bilag 2: Klyngeinddeling jobcentre

Bilag 2: Klyngeinddeling jobcentre Bilag 2: Klyngeinddeling jobcentre Tabel B1 Alle ydelsesgrupper Klynge I mere end 20 pct. over median Obs antal Præd antal Rang 360 Lolland 104,2 93,5 1 482 Langeland 92,4 89,3 2 400 Bornholm 82,6 83,7

Læs mere

Skema til brug for belægnings oplysninger Indledning Side 1 af 13sider. Belægning

Skema til brug for belægnings oplysninger Indledning Side 1 af 13sider. Belægning Skema til brug for belægnings oplysninger Indledning Side 1 af 13sider. Skema til kommunens belægningsoplysninger til regionen Kommune: Kommunen som driftsherre for det enkelte tilbud. Kontaktperson: Line

Læs mere

3.4 Planlægningsområde Midt

3.4 Planlægningsområde Midt 3.4 Planlægningsområde Midt I planlægningsområde Midt indgår kommunerne Ballerup, Egedal, Furesø, Gentofte, Gladsaxe, Herlev, Lyngby- Taarbæk, Rudersdal og Rødovre samt hospitalerne Gentofte og Herlev.

Læs mere

Undersøgelse af kommunale hjemmesiders borgerrettede informationer om alkoholbehandlingstilbud

Undersøgelse af kommunale hjemmesiders borgerrettede informationer om alkoholbehandlingstilbud 1 Undersøgelse af kommunale hjemmesiders borgerrettede informationer om alkohol 2014 2 Baggrund for undersøgelse af kommunale websider til borgere med alkoholproblemer Ved kommunalreformen i 2007 fik kommunerne

Læs mere

Social ulighed i sundhed blandt børn og unge

Social ulighed i sundhed blandt børn og unge Social ulighed i sundhed blandt børn og unge Præsentation ved Hjerteforeningens konference om sundhedsfremme og forebyggelse blandt børn og unge, 8. december 2009 Bjørn Holstein Statens Institut for Folkesundhed,

Læs mere

Analyse 19. august 2013

Analyse 19. august 2013 19. august 2013 Større geografisk koncentration af millionærer i Danmark Af Esben Anton Schultz Denne analyse ser nærmere på, hvor mange millionærer der var i Danmark i 2010, og hvordan de fordeler sig

Læs mere