3.1 Region Hovedstaden

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "3.1 Region Hovedstaden"

Transkript

1 3.1 Region Hovedstaden I dette afsnit beskrives en række sociodemografiske faktorer for borgere med diabetes, KOL, hjertekarsygdom eller mindst 2 af disse kroniske sygdomme i Region Hovedstaden. På tværs af regionens planlægningsområder beskrives desuden ligheder og forskelle i forbruget af sundhedsydelser og i omkostninger forbundet med dette forbrug. En uddybende beskrivelse af de valgte faktorer, anvendte metoder og læsevejledning til tabeller findes i kapitel 1. I Region Hovedstaden er der borgere med diabetes, borgere med KOL og borgere med hjertekarsygdom, når identifikationen af borgere med kronisk sygdom foretages via registerdata fra 2009 (Figur 3.1). En del af regionens borgere lever med flere kroniske sygdomme på samme tid, hvilket kaldes komorbiditet. Vi har ikke taget højde for, at borgere som har én eller flere af disse sygdomme også kan have en fjerde kronisk sygdom, f.eks. en psykisk sygdom. Figur 3.1 Forekomst af Diabetes, KOL og Hjertekarsygdom, samt borgere med henholdsvis 1, 2 eller 3 af disse sygdomme i Region Hovedstaden i 2009 Hver søjle repræsenterer de totale antal (100 %) i en given sygdomsgruppe. De mørkere farver nederst i hver af de tre første søjler repræsenterer andelen af borgere med én af sygdommene; diabetes, KOL eller hjertekarsygdom. De lysere farver indikerer andelene med to af sygdommene i forskellige kombinationer mens den mørkeblå indikerer at alle tre sygdomme er til stede. Af figur 3.1 fremgår det at i alt (16 %) af borgere med en af de nævnte kroniske sygdomme, samtidig også har én eller to af de andre sygdomme. Ca. en fjerdedel af borgere med diabetes og KOL har samtidigt en eller flere af de øvrige kroniske sygdomme, primært hjertekarsygdom. Ca. en tredjedel af borgerne med hjertekarsygdom har også diabetes eller KOL. Diabetes er den primære komorbiditet til hjertekarsygdom. I den fjerde søjle i figur 3.1 ses fordelingen af borgere med mindst 2 af sygdommene. Her fremgår det at ca. 40 % samtidigt har diabetes og hjertekarsygdom og mindre end hver tiende borger har alle 3 sygdomme. I dette kapitel er komorbiditet defineret som mindst 2 af sygdommene diabetes, KOL eller hjertekarsygdom. 65

2 Af tabel 3.1 og 3.2 fremgår fordelingen af forskellige sociodemografiske variable blandt borgere med de udvalgte kroniske sygdomme i Region Hovedstaden. Diabetes Sociodemografiske faktorer(tabel 3.1): Blandt borgere med diabetes i Region Hovedstaden er 52 % mænd. Borgere med diabetes er desuden ældre end regionens øvrige borgere. Kun 11 % af borgere med diabetes er under 45 år, mens 75 % er 55 år eller derover. Mere end 80 % af borgerne med diabetes har enten ingen erhvervsuddannelse, eller alene en kort uddannelse. 63 % af borgerne med diabetes er pensionister eller førtidspensionister, mens 33 % er i beskæftigelse. Lidt over halvdelen af borgere med diabetes er gift. Blandt borgere med diabetes har 12 % en ikke-vestlig baggrund. KOL Sociodemografiske faktorer (Tabel 3.1): Blandt borgere med KOL i Region Hovedstaden er 58 % kvinder. Borgere med KOL er desuden ældre end regionens øvrige borgere. Kun 13 % af borgere med KOL er under 45 år mens 71 % er 55 år eller derover. 80 % af borgerne med KOL har enten ingen erhvervsuddannelse eller alene en kort uddannelse. 61 % af borgerne med KOL er pensionister eller førtidspensionister, mens 36 % er i beskæftigelse. Lige under halvdelen af borgerne med KOL er gift. Blandt borgere med KOL har 5 % en ikke-vestlig baggrund. Hjertekarsygdom Sociodemografiske faktorer (Tabel 3.2): Blandt borgere med hjertekarsygdom i Region Hovedstaden er 54 % mænd. Desuden er borgere med hjertekarsygdom væsentligt ældre end regionens øvrige borgere. Kun 3 % af borgere med hjertekarsygdom er under 45 år, mens 88 % er 55 år eller derover. Mere end 80 % af borgerne med hjertekarsygdom har enten ingen erhvervsuddannelse eller alene en kort uddannelse. Tre ud af fire borgere med hjertekarsygdom er pensionister eller førtidspensionister. Lige under halvdelen af borgere med hjertekarsygdom er gift. Blandt borgere med hjertekarsygdom har 6 % en ikke-vestlig baggrund. Mindst 2 af sygdommene diabetes, KOL og hjertekarsygdom Sociodemografiske faktorer (Tabel 3.2): Blandt borgere i regionen med mindst 2 af sygdommene diabetes, KOL og hjertekarsygdom er 52 % mænd. Borgere med disse sygdomme er desuden væsentligt ældre end regionens øvrige borgere. Kun 2 % af disse borgere er under 45 år og 91 % er 55 år eller derover. Næsten 90 % af borgerne med mindst 2 sygdomme har enten ingen erhvervsuddannelse eller alene en kort uddannelse. 84 % af borgere med mindst 2 sygdomme er pensionister eller førtidspensionister. Under halvdelen af borgere med mindst 2 af sygdommene diabetes, KOL eller hjertekarsygdom er gift. Blandt borgere med mindst 2 sygdomme har 8 % en ikke-vestlig baggrund. 66

3 Tabel 3.1 Borgere med Diabetes og KOL i Region Hovedstaden i 2009 Region Hovedstaden % Diabetes Personer % KOL Personer Køn Mand Kvinde 52,2 47, ,9 58, Alder år år 1,3 2, år år år 6,9 13,9 25, ,7 16,4 23, år 80+ år 36,4 13, ,0 13, Uddannelse Ingen erhvervsuddannelse 38, , Kort uddannelse Mellemlang videreg. uddannelse Lang videregående uddannelse 44,6 10,6 5, ,2 12,8 7, Erhvervstilknytning I beskæftigelse Arbejdsløs Langtidssyg,reval.,kontanthj.,mv 32,6 0,5 3, ,6 0,4 3, Førtidspensionist Pensionist 11,5 51, ,5 49, Civilstand Ugift, Fraskilt Gift Enkestand 31,1 52,2 16, ,9 48,9 17, Etnisk baggrund Danmark Andre vestlige lande Ikke vestlige lande 84,6 3,4 12, ,6 3,5 4, % % 0 1 KOL er i denne rapport ikke defineret for personer under 35 år. For kategorier hvor mindre end 10 personer indgår angives værdien i tabellen med en streg (-) 67

4 Tabel 3.2 Borgere med Hjertekarsygdom, eller mindst 2 af disse sygdomme: KOL, Diabetes og Hjertekarsygdom i Region Hovedstaden i 2009 Region Hovedstaden % Hjertekarsygdom Person % Mindst 2 Personer Køn Mand 53, , Kvinde 46, , Alder år 0, år 0, , år 2, , år 8, , år 19, , år 39, , år 30, , Uddannelse Ingen erhvervsuddannelse 39, , Kort uddannelse 43, , Mellemlang videreg. uddannelse 10, , Lang videregående uddannelse 6, , Erhvervstilknytning I beskæftigelse 19, , Arbejdsløs 0, ,2 59 Langtidssyg,reval.,kontanthj.,mv 2, ,5 642 Førtidspensionist 8, , Pensionist 69, , Civilstand Ugift, Fraskilt 24, , Gift 49, , Enkestand 26, , Etnisk baggrund Danmark 89, , Andre vestlige lande 3, ,4 888 Ikke vestlige lande 6, , % % 0 1 For kategorier hvor mindre end 10 personer indgår angives værdien i tabellen med en streg (-) Forbrug af sundhedsydelser i planlægningsområder i Region Hovedstaden I dette afsnit beskrives forbruget af sundhedsydelser og omkostninger forbundet med forbruget af ydelser blandt borgere med diabetes, KOL og hjertekarsygdom. Dette beskrives samlet for de fire planlægningsområder og for Bornholms Regionskommune i Region Hovedstaden. En uddybende beskrivelse af de valgte faktorer, anvendte metoder og læsevejledning til tabeller kan findes i kapitel 1. En beskrivelse af forbruget af sundhedsydelser i de enkelte planlægningsområder kan ses i afsnit vedrørende planlægningsområderne. Tabeller over, og en beskrivelse af forbruget af sundhedsydelser i de enkelte kommuner kan findes i afsnit 3.6 til

5 Primær sektor: Andelen af kronisk syge borgere med kontakt til praktiserende læge i 2009 er større i de fleste kommuner i Nord og på Bornholm sammenlignet med regionsgennemsnittet. Modsat har en mindre andel af borgerne i Byen kontakt til praktiserende læge. I de fleste københavnske bydele er andelen af kronisk syge borgere med kontakt til praktiserende læge mindre end regionsgennemsnittet. Andelen af kronisk syge borgere som får udført årskontrol eller spirometri (undersøgelse af lungefunktionen) i almen praksis er større end regionsgennemsnittet i de fleste kommuner i Nord og Midt, samt på Bornholm, mens andelen er lavere i en stor del af kommunerne/bydelene i Byen og Syd. Blandt borgere med kronisk sygdom har en større andel i de fleste kommuner i Nord og Midt kontakt til praktiserende speciallæge i 2009 sammenlignet med gennemsnittet for regionen. I kommunerne/bydelene i Byen og Syd, og på Bornholm er der derimod en tendens til, at andelen af borgerne, som har kontakt til praktiserende speciallæge er mindre. Andelen af borgere, som har kontakt til vagtlæge er større end regionsgennemsnittet i godt halvdelen af kommuner/bydele i Byen og Syd, specielt i kommuner/bydele i kommunesocialgruppe 4. Omvendt er andelene med kontakt til vagtlæge i kommunerne i kommunesocialgruppe 1 i Nord og Midt alle mindre end gennemsnittet i Region Hovedstaden (for definition af kommunesocialgruppe se kapitel 1). Sekundær sektor: Sammenlignet med regionsgennemsnittet er andelen, som har kontakt til skadestue i 2009 mindre blandt borgere med kronisk sygdom i de fleste kommuner i Nord og på Bornholm. Hvorimod, i mere end halvdelen af kommuner/bydele i Byen og Syd, har en større andel borgere kontakt til skadestue. Blandt borgere i Byen har en større andel mindst én hospitalsindlæggelse sammenlignet med regionsgennemsnittet, hvorimod andelen er mindre i de fleste kommuner i Midt. Der er en tendens til at andelen med hospitalsindlæggelse er mindre end gennemsnittet i kommuner i kommunesocialgruppe 1, og større end gennemsnittet i kommuner/bydele i kommunesocialgruppe 4. Blandt borgere med diabetes, KOL eller hjertekarsygdom i Nord og Midt, som har haft mindst én indlæggelse, har halvdelen haft mindst fire til fem sengedage, mens de 10 % af borgerne som har haft flest sengedage har haft mindst 27 til 29 sengedage. Blandt kronisk syge borgere, som har mindst én hospitalsindlæggelse i 2009, ses et større forbrug af sengedage i Byen, Syd og på Bornholm. Halvdelen har haft mindst fem til syv sengedage, mens de 10 % af borgerne som har haft flest sengedage har haft mindst 31 til 37 sengedage. Sammenlignet med regionsgennemsnittet har de fleste kommuner i Midt en mindre andel borgere med mindst én genindlæggelse i 2009, mens andelen er større i de fleste bydele og kommuner i Byen. Desuden er der en generel tendens til en mindre andel borgere med genindlæggelse i kommuner i kommunesocialgruppe 1, og en større andel med genindlæggelse i bydele og kommuner i kommunesocialgruppe 4. For forebyggelige indlæggelser er der ikke et generelt mønster på tværs af de fire planlægningsområder. Sammenlignet med regionsgennemsnittet er andelen af borgere med forebyggelige indlæggelser større i fem ud af 10 bydele. Det drejer sig især om bydele i kommunesocialgruppe 4. Blandt borgere med kronisk sygdom i de fleste kommuner i Nord, Midt og på Bornholm har en mindre andel end regionsgennemsnittet ambulant kontakt i Herimod er andelen større i de fleste kommuner/bydele i Byen og Syd. Der er en tendens til, at andelen med ambulant kontakt er mindre end gennemsnittet i kommunerne i kommunesocialgruppe 1, og større end gennemsnittet i kommuner og bydele i kommunesocialgruppe 4. I samtlige københavnske bydele er andelen med ambulant kontakt større end regionsgennemsnittet. Blandt kronisk syge borgere i Nord og Midt, som har haft ambulant kontakt, har halvdelen haft mindst tre til fire kontakter, mens de 10 % af borgerne som har haft flest kontakter har haft mindst 11 til 15 kontakter. Blandt kronisk syge borgere i Byen og Syd med mindst én ambulant kontakt har halvdelen mindst fire til fem kontakter, mens de 10 % af borgerne som har flest kontakter har 69

6 mindst 17 til 20 kontakter. På Bornholm har halvdelen af de, som har ambulant kontakt mindst to til tre kontakter, mens de 10 % med flest kontakter, har kontakt mindst ni gange i Omkostninger: Sammenlignet med regionsgennemsnittet er omkostninger forbundet med forbrug af sundhedsydelser i primær sektor højere i kommuner i Nord, og lavere i kommuner og bydele i Byen. For kommuner i Midt og Syd samt på Bornholm ses derimod ikke et generelt mønster for omkostninger til sundhedsydelser i primær sektor. Sammenlignet med regionsgennemsnittet er omkostninger forbundet med forbrug af sundhedsydelser i sekundær sektor lavere i kommuner i Nord, Midt og på Bornholm, og højere i kommuner og bydele i Byen. For kommuner og bydele i Syd ses ikke et generelt mønster for omkostninger til sundhedsydelser i sekundær sektor. Omkostninger forbundet med forbrug af lægemidler er højere i kommuner i Nord sammenlignet med regionsgennemsnittet, og lavere på Bornholm. For kommuner og bydele i Midt, Syd og Byen ses ikke et generelt mønster for omkostninger til lægemidler. 3.2 Samlet diskussion Sociodemografi En stor del af de borgere, der bliver identificeret med diabetes, KOL og hjertekarsygdom, tilhører de ældre aldersgrupper. Dette er tilfældet i alle planlægningsområder. Desuden er en stor andel pensionister, og har ingen, eller kun en lav uddannelse. Højere alder, det at være pensionist og det at have en lav uddannelse hænger tæt sammen. Andelen af borgere med kronisk sygdom, som er i den erhvervsaktive alder er relativt lille. Der er få borgere med kronisk sygdom, som er på midlertidige overførselsindkomster (sygedagpenge, revalideringsydelse, arbejdsløshedsunderstøttelse). Denne gruppe af borgere er interessant i lyset af, at en god og sammenhængende behandlings- og rehabiliteringsindsats sandsynligvis har betydning for tilbagevenden til arbejdsmarkedet. Der er flere grunde til, at vi identificerer flere ældre end yngre med kronisk sygdom. Dels stiger forekomsten af kronisk sygdom med stigende alder (6). Dels har den måde vi identificerer borgere med kronisk sygdom betydning. Borgere identificeres primært som syge ud fra oplysninger om indlæggelser og forbrug af receptpligtig medicin. Yngre borgere med f.eks. mild KOL, som diagnosticeres i almen praksis, og behandles med rygestop og rehabilitering, bliver ikke identificeret. På tværs af kommuner og bydele i Region Hovedstaden, ses relativt store forskelle i andelen af syge borgere med anden etnisk baggrund. Når etnisk baggrund opgøres i registre, er det en grov opgørelse, som ikke siger noget om f.eks. sproglige færdigheder hos den enkelte. Ikke desto mindre vurderer vi, at det er en faktor som er vigtig at beskrive. Når rehabiliteringstilbud til borgere med kronisk sygdom planlægges, er det væsentligt at tage stilling til, om der er behov for tilbud på andre sprog end dansk. Komorbiditet Lidt mindre end hver femte borger med diabetes, KOL og hjertekarsygdom, har samtidig flere af disse tre sygdomme. Der er ikke stor variation i forekomst af denne komorbiditet mellem kommuner. Andre typer af kronisk sygdom, f.eks. muskelskeletsygdom, er hyppigt forekommende. Det er muligt at en inddragelse af flere komorbiditeter kunne afsløre større forskelle mellem kommuner. 70

7 Forløbsprogrammer i deres aktuelle form fokuserer på én diagnose. Dette giver god mening i hospitalssammenhæng, men i kommunerne kunne det måske give mening at arbejde med rehabiliteringsforløb som kunne håndtere generelle aspekter af flere typer af kronisk sygdom samtidig, i kombination med mere sygdomsspecifikke elementer. Forbrug af sundhedsydelser I denne rapport tages udgangspunkt i den andel af befolkningen som har en eller flere kontakter til sundhedsvæsenet. Det opgøres om andelen med en given type af kontakt i en kommune er større eller mindre end andelen med denne type kontakt i Region Hovedstaden. De typer af sundhedsydelser, som indgår i rapporten, er dels hyppigt undersøgte ydelser, som kontakt til praktiserende læge og vagtlæge, skadestuebesøg og indlæggelser. Derudover indgår andre typer af ydelser. Årskontrol i almen praksis og, for KOL, spirometri (undersøgelse af lungefunktion), indgår som elementer i god kronikerpleje (8;9). Forebyggelige indlæggelser og genindlæggelser monitoreres i Sundhedsaftalerne mellem Region Hovedstaden og regionens kommuner. En god indsats i kommunen, i tæt samarbejde med almen praksis og hospitaler, kan forebygge nogen indlæggelser og genindlæggelser (10). En relativt lille andel af borgere med kronisk sygdom får udført årskontrol i almen praksis, ligesom en relativt lille andel af borgere med KOL får lavet en spirometri (undersøgelse af lungefunktion) i løbet af et år. Årskontrol og spirometri kan både udføres i almen praksis, i speciallægepraksis og på hospital, og spirometri desuden på laboratorium. Forskelle mellem kommuner kan derfor bunde i forskelle i henvisningspraksis fra praksis til speciallæge i praksis eller på hospital. Vi ser regionale forskelle i andelen af borgere som har kontakt til praktiserende speciallæge. I planlægningsområderne Nord og Midt har en større andel kontakt til praktiserende speciallæge, sammenlignet med regionsgennemsnittet. Forbruget af praktiserende speciallæge afhænger formentlig af flere faktorer, blandt andet patientens ønske, tilgængelighed af praktiserende speciallæger og henvisningspraksis i almen praksis. For ambulant kontakt er andelen, som har et forbrug af ydelsen mindre i alle kommuner i Nord, og større i alle bydele/kommuner i Byen, sammenlignet med regionsgennemsnittet,. Derudover ser vi at blandt de borgere, som har et forbrug, er antallet af kontakter større blandt borgere i Byen end blandt borgere i Nord, specielt hvad angår de 10 % af borgerne, som har det største antal kontakter. Antallet af kontakter f.eks. blandt de 10 % af borgerne, som har flest kontakter, beregnes indenfor den andel, som har mindst én kontakt i den enkelte kommune. Derfor er antal kontakter ikke direkte sammenlignelige mellem kommuner. Dog, når antallet af kontakter er højere, i en større andel af borgere, vil det være et udtryk for at forbruget af netop disse sundhedsydelser er større i Byen, end det er i Nord. I sammenhæng med dette ser vi, at omkostninger forbundet med forbrug af sundhedsydelser i sekundær sektor er højere i Byen, og lavere i Nord, sammenlignet med gennemsnittet i Region Hovedstaden. For Københavns Kommune har vi beregnet gennemsnitlige omkostninger og meromkostninger forbundet med forbrug af sundhedsydelser blandt borgere med diabetes, KOL eller hjertekarsygdom. Analysen inddrager forbrug af sundhedsydelser i primær og sekundær sektor, lægemidler og kommunale sundheds- og omsorgsydelser som hjemmehjælp og rehabilitering. Omkostninger forbundet med midlertidige og permanente overførselsindkomster er ikke inddraget. Det var ønsket i denne rapport at beregne gennemsnitlige omkostninger og meromkostninger i 3-4 forskellige kommuner, gerne fra forskellige kommunesocialgrupper. Det var dog mere vanskeligt end ventet, at få adgang til de relevante kommunale data. 71

8 I København udgør omkostninger forbundet med kommunale sundheds- og omsorgsomkostninger en betydelig andel af de samlede kommunale omkostninger. Den kommunale medfinansiering af regionale sundhedsydelser udgør en langt mindre andel. Det er lidt usikkert i hvilket omfang resultater fra København kan overføres til andre kommuner. Både fordi sammensætning af befolkningen og kommuners serviceniveau varierer. I fremtidige analyser af kronisk sygdom i Region Hovedstaden kunne det være interessant at inddrage omkostninger forbundet med forbrug af kommunale sundheds- og omsorgsydelser blandt borgere med kronisk sygdom, i kommuner som adskiller sig fra hinanden, f.eks. i forhold til sociale forhold. Social ulighed eller struktur For alle kommuner i kommunesocialgruppe 1, er andelen af borgere med kronisk sygdom, som har haft hospitalsindlæggelse eller ambulant kontakt mindre end regionsgennemsnittet. Omvendt, i de fleste kommuner i kommunesocialgruppe 4, hvor andelen af borgere med de nævnte kontakter er større. Der er således en klar social gradient. For de andre typer af ydelser ses ikke den samme klare gradient. Her ses i højere grad en ens tendens for andelen af borgere med et forbrug af ydelser i et helt planlægningsområde, på trods af at kommunerne i det givne område tilhører forskellige kommunesocialgrupper. Lokale forhold, som henvisningspraksis og tilgængelighed kan spille sammen med sociale forhold, og sammen have indflydelse på forbrug af sundhedsydelser. Identifikation af borgere med kronisk sygdom Borgere med kronisk sygdom kan identificeres med forskellige metoder. I denne rapport er borgere med kronisk sygdom identificeret via registre. Styrken ved denne tilgang er, at der er adgang til data for hele befolkningen i Region Hovedstaden, og at data er tilgængelige. Det er også en styrke, hvis man ønsker at monitorere udvikling i forekomst af kronisk sygdom og f.eks. forbrug af sundhedsydelser blandt borgere med kronisk sygdom, at data er tilgængelige over tid. Der er også svagheder ved identifikation af borgere med kronisk sygdom i registre, f.eks. misklassifikation. I rapporten Kroniske sygdomme hvordan opgøres kroniske sygdomme foretages en beskrivelse af identifikation af borgere med kronisk sygdom i registre vs. spørgeskemametode (3). Denne rapport viser at der er moderat til god, men ikke fuldstændig overensstemmelse mellem de to metoder i forhold til identifikation af borgere med diabetes, KOL og hjertekarsygdom. Specielt for KOL identificerer algoritmen også en gruppe borgere, som i spørgeskemaundersøgelsen svarer at de har astma. Den måde borgere med KOL identificeres på er udviklet i Forskningsenheden for Almen Praksis, Aarhus Universitet, og her har et valideringsstudie vist god overensstemmelse mellem patienter identificeret med algoritmen, og patienter kendt i almen praksis med KOL, specielt i de højere aldersklasser (personlig kommunikation). Vi har valgt at anvende den udviklede KOL-algoritme til identifikation af borgere med KOL. Idet der foreligger forløbsprogram for KOL, og der dermed er defineret en stribe indsatser som skal finde sted i samarbejdstrekanten mellem hospitaler, kommuner og praktiserende læger, forekommer det væsentligt at forsøge at estimere forekomsten af sygdommen i forhold til at kunne dimensionere indsatsen. I fremtidige studier vil det være interessant at arbejde med en anden aldersafgrænsning i algoritmen, for at se om det øger overensstemmelsen med spørgeskemadata, ligesom det vil være meget interessant at undersøge overensstemmelsen mellem algoritmen og en nyligt udført befolkningsundersøgelse som endnu ikke er færdig (personlig kommunikation). Konklusion Dette kapitel beskriver populationerne med diabetes, KOL, hjertekarsygdom eller mindst to af disse sygdomme i Region Hovedstaden. På baggrund af disse beskrivelser har sektorerne i samarbejdstrekanten et grundlag for at planlægge den sammenhængende, tværsektorielle og tværfaglige indsats. Der ses variation mellem kommuner og planlægningsområder i regionen, både med hensyn til sociodemografi, forbrug af sundhedsydelser og omkostninger forbundet med forbrug af sundhedsydelser. 72

3.6 Planlægningsområde Syd

3.6 Planlægningsområde Syd 3.6 Planlægningsområde Syd I planlægningsområde Syd indgår kommunerne Albertslund, Brøndby, Dragør, Glostrup, Hvidovre, Høje-Taastrup, Ishøj, Tårnby og Vallensbæk, de københavnske bydele Amager Vest, Amager

Læs mere

3.5 Planlægningsområde Byen

3.5 Planlægningsområde Byen 3.5 Planlægningsområde Byen I planlægningsområde Byen indgår Frederiksberg Kommune og de københavnske bydele Bispebjerg, Brønshøj-Husum, Indre By, Nørrebro, Vanløse og Østerbro samt hospitalerne Bispebjerg

Læs mere

3.4 Planlægningsområde Midt

3.4 Planlægningsområde Midt 3.4 Planlægningsområde Midt I planlægningsområde Midt indgår kommunerne Ballerup, Egedal, Furesø, Gentofte, Gladsaxe, Herlev, Lyngby- Taarbæk, Rudersdal og Rødovre samt hospitalerne Gentofte og Herlev.

Læs mere

3.10 Kommuner og bydele i planlægningsområde Byen

3.10 Kommuner og bydele i planlægningsområde Byen 3.0 Kommuner og bydele i planlægningsområde Byen 3.0. Frederiksberg Kommune I dette afsnit beskrives forbruget af sundhedsydelser blandt borgere med diabetes, KOL, hjertekarsygdom eller mindst to af disse

Læs mere

3.3 Planlægningsområde Nord

3.3 Planlægningsområde Nord 3.3 Planlægningsområde Nord I planlægningsområde Nord indgår kommunerne Allerød, Fredensborg, Frederikssund, Gribskov, Halsnæs, Helsingør, Hillerød og Hørsholm og hospitalerne Frederikssund, Helsingør

Læs mere

3.7 Bornholms Regionskommune

3.7 Bornholms Regionskommune 3.7 Bornholms Regionskommune På grund af Bornholms særlige geografiske forhold, indgår Bornholms Regionskommune ikke i ét af de fire planlægningsområder i Region Hovedstaden. I denne rapport beskrives

Læs mere

2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden

2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden 2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden Antallet af borgere med kronisk sygdom er steget med 5,6 % i Region Hovedstaden fra til 2010 Antallet af borgere med mere end én kronisk sygdom er

Læs mere

Sundhedsprofilerne som planlægningsværktøj

Sundhedsprofilerne som planlægningsværktøj Center for Sundhed Sundhedsprofilerne som planlægningsværktøj Jean Hald Jensen Enhedschef for Enhed for Tværsektoriel Udvikling Center for Sundhed Oplæg ved konferencen: Danskernes sundhed tal fra den

Læs mere

Kontakt til almen praksis eller speciallæge... 3

Kontakt til almen praksis eller speciallæge... 3 F Forbrug af sundhedsydelser Indhold Planlægningsområdetabeller Kontakt til almen praksis eller speciallæge... 3 Hjertesygdom... 3 Apopleksi... 4 Astma... 5 Kræft... 6 Slidgigt... Rygsygdom... Knogleskørhed...

Læs mere

Orientering 10-03-2015. Til Sundheds- og Omsorgsborgmesteren. Sagsnr. 2015-0066089. Dokumentnr. 2015-0066089-1

Orientering 10-03-2015. Til Sundheds- og Omsorgsborgmesteren. Sagsnr. 2015-0066089. Dokumentnr. 2015-0066089-1 KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Center for Sundhed NOTAT Til Sundheds- og Omsorgsborgmesteren Orientering Region Hovedstadens Sundhedsprofil 2013 Kronisk sygdom lanceres d. 18 marts

Læs mere

Sundhedsprofil 2013. Kronisk Sygdom. Region Hovedstaden. Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed. Region Hovedstaden

Sundhedsprofil 2013. Kronisk Sygdom. Region Hovedstaden. Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed. Region Hovedstaden Sundhedsprofil 23 Kronisk Sygdom Region Hovedstaden Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Sundhedsprofil 23 Kronisk Sygdom Region Hovedstaden Sundhedsprofil 23 Kronisk Sygdom Titel: Copyright:

Læs mere

Sundhedsprofil 2013. Kronisk Sygdom. Region Hovedstaden. Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed. Region Hovedstaden

Sundhedsprofil 2013. Kronisk Sygdom. Region Hovedstaden. Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed. Region Hovedstaden Sundhedsprofil Kronisk Sygdom Region Hovedstaden Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Sundhedsprofil Kronisk Sygdom Region Hovedstaden Sundhedsprofil Kronisk Sygdom Forord Sundhedsprofil Det er

Læs mere

Uddrag af Sundhedsprofil 2013 for Københavns Kommune. Kroniske sygdomme

Uddrag af Sundhedsprofil 2013 for Københavns Kommune. Kroniske sygdomme Uddrag af Sundhedsprofil 2013 for Københavns Kommune Kroniske sygdomme Indholdsfortegnelse 1 Baggrund... 3 2 Kroniske sygdomme... 5 2.1 Diabetes... 5 2.2 Hjertesygdom... 9 2.3 KOL... 13 2.4 Kræft... 17

Læs mere

Cathrine Juel Lau, Anne Helms Andreasen, Maj Bekker-Jeppesen, Gert Virenfeldt Lone Prip Buhelt, Kirstine Magtengaard Robinson & Charlotte Glümer

Cathrine Juel Lau, Anne Helms Andreasen, Maj Bekker-Jeppesen, Gert Virenfeldt Lone Prip Buhelt, Kirstine Magtengaard Robinson & Charlotte Glümer Forbrug af sundhedsydelser hvor er de store udfordringer i forhold til kroniske sygdomme? Resultater fra Sundhedsprofil 2013 Kronisk Sygdom v/ Maja Lykke Cathrine Juel Lau, Anne Helms Andreasen, Maj Bekker-Jeppesen,

Læs mere

Konkret anvendelse af kronikerdata som ledelsesværktøj og i kvalitetsmonitorering

Konkret anvendelse af kronikerdata som ledelsesværktøj og i kvalitetsmonitorering Konkret anvendelse af kronikerdata som ledelsesværktøj og i kvalitetsmonitorering Sundhedsfaglig gruppe: Hvordan videreudvikles datasættet til at være et aktivt værktøj for patient og sundhedsfaglige,

Læs mere

Forekomsten og konsekvenser af muskelskeletsygdomme i Region Hovedstaden. Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Oktober 2010

Forekomsten og konsekvenser af muskelskeletsygdomme i Region Hovedstaden. Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Oktober 2010 Forekomsten og konsekvenser af muskelskeletsygdomme i Region Hovedstaden Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Oktober 2010 Titel: Copyright: Forfattere: Forekomsten og konsekvenser af muskelskeletsygdomme

Læs mere

Formålet med denne rapport er at beskrive forekomsten af kronisk sygdom i Region Hovedstaden ud fra oplysninger fra nationale registre.

Formålet med denne rapport er at beskrive forekomsten af kronisk sygdom i Region Hovedstaden ud fra oplysninger fra nationale registre. 1 Metode 1.1 Formål Ved planlægning af sundhedsfremme og forebyggelsesaktiviteter såvel som ved planlægning af sundhedsvæsenets aktiviteter er det nødvendigt at kende til forekomsten og fordelingen af

Læs mere

Ulighed i sundhed i Region Hovedstaden

Ulighed i sundhed i Region Hovedstaden Ulighed i sundhed 11 Region Hovedstaden Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Ulighed i sundhed i Region Hovedstaden - en temarapport Forskningscenter for Forbyggelse og Sundhed Region Hovedstaden

Læs mere

3.2 Specifikke sygdomme og lidelser

3.2 Specifikke sygdomme og lidelser Kapitel 3.2 Specifikke sygdomme og lidelser 3.2 Specifikke sygdomme og lidelser Dette afsnit handler om forekomsten af en række specifikke sygdomme og lidelser, som svarpersonerne angiver at have på nuværende

Læs mere

Dataanalyse. Af Joanna Phermchai-Nielsen. Workshop d. 18. marts 2013

Dataanalyse. Af Joanna Phermchai-Nielsen. Workshop d. 18. marts 2013 Dataanalyse Af Joanna Phermchai-Nielsen Workshop d. 18. marts 2013 Kroniske og psykiske syge borgere (1) Sygdomsgrupper: - Kroniske sygdomme: Diabetes Hjertekarsygdomme Kroniske lungesygdomme Knogleskørhed

Læs mere

Sundhedsprofil 2013 Kronisk Sygdom sammenfatning

Sundhedsprofil 2013 Kronisk Sygdom sammenfatning Sundhedsprofil 2013 Kronisk Sygdom Region Hovedstaden Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Sammenfatning Sundhedsprofil 2013 Kronisk Sygdom sammenfatning Region Hovedstaden 1 Sundhedsprofil 2013

Læs mere

Sundhedsprofil for region og kommuner 2010 Lancering 20 januar 2011

Sundhedsprofil for region og kommuner 2010 Lancering 20 januar 2011 Sundhedsprofil for region og kommuner 2010 Lancering 20 januar 2011 Lene Hammer-Helmich, Lone Prip Buhelt, Anne Helms Andreasen, Kirstine Magtengaard Robinson, Charlotte Glümer Oversigt Baggrund Demografi

Læs mere

Sundhedsprofil 2013. Kronisk sygdom v/ Cathrine Juel Lau, Center for Forebyggelse og Sundhed

Sundhedsprofil 2013. Kronisk sygdom v/ Cathrine Juel Lau, Center for Forebyggelse og Sundhed Sundhedsprofil 2013 Kronisk sygdom v/ Cathrine Juel Lau, Center for Forebyggelse og Sundhed Maja Lykke, Anne Helms Andreasen, Maj Bekker-Jeppesen, Gert Virenfeldt Lone Prip Buhelt, Kirstine Magtengaard

Læs mere

Det sammenhængende sundhedsvæsen - set igennem forbrug af sundhedsydelser

Det sammenhængende sundhedsvæsen - set igennem forbrug af sundhedsydelser Det sammenhængende sundhedsvæsen - set igennem forbrug af sundhedsydelser Dagsorden Forbrug af sundhedsydelser hvorfor er det interessant? Region Nordjylland har gjort analyse af forbrug af sundhedsydelser

Læs mere

Bilag 1: Fakta om diabetes

Bilag 1: Fakta om diabetes Bilag 1: Fakta om diabetes Den globale diabetesudfordring På verdensplan var der i 2013 ca. 382 mio. personer med diabetes (både type 1 og type 2). Omkring halvdelen af disse har sygdommen uden at vide

Læs mere

Flere skal bevare tilknytningen til uddannelse og arbejde til trods for sygdom hvordan kan sundhedsvæsenet bidrage til det?

Flere skal bevare tilknytningen til uddannelse og arbejde til trods for sygdom hvordan kan sundhedsvæsenet bidrage til det? 25. oktober 2016 Flere skal bevare tilknytningen til uddannelse og arbejde til trods for sygdom hvordan kan sundhedsvæsenet bidrage til det? Manglende tilknytning til uddannelse og arbejdsmarked er forbundet

Læs mere

Borgere med mere end én kronisk sygdom

Borgere med mere end én kronisk sygdom Borgere med mere end én kronisk sygdom Resultater fra Sundhedsprofil 2013 Kronisk Sygdom v/ Maj Bekker-Jeppesen Cathrine Juel Lau, Maja Lykke, Anne Helms Andreasen, Gert Virenfeldt Lone Prip Buhelt, Kirstine

Læs mere

Undersøgelsen definerer dårlig mental sundhed, som de 10 % af befolkningen som scorer lavest på den mentale helbredskomponent.

Undersøgelsen definerer dårlig mental sundhed, som de 10 % af befolkningen som scorer lavest på den mentale helbredskomponent. Mental sundhed blandt voksne danskere 2010. Analyser baseret på Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2005 Sundhedsstyrelsen 2010 (kort sammenfatning af rapporten) Baggrund og formål med undersøgelsen

Læs mere

Budget 2016-19 Budgetområde 621 Sundhed

Budget 2016-19 Budgetområde 621 Sundhed Indledning Kommunalreformen har betydet, at kommunen er blevet en del af det samlede sundhedsvæsen med ansvar for aktiviteter inden for vederlagsfri fysioterapi, aktivitetsbestemt medfinansiering af det

Læs mere

Jan Christensen og Eskild Klausen Fredslund. Fælles ældre. Opgørelse af 65+ borgere i hjemmeplejen og i hospitalssektoren

Jan Christensen og Eskild Klausen Fredslund. Fælles ældre. Opgørelse af 65+ borgere i hjemmeplejen og i hospitalssektoren Jan Christensen og Eskild Klausen Fredslund Fælles ældre Opgørelse af 65+ borgere i hjemmeplejen og i hospitalssektoren Publikationen Fælles ældre kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk KORA og forfatterne

Læs mere

Hvad betyder vores sundhed og sygdom for den kommunale økonomi?

Hvad betyder vores sundhed og sygdom for den kommunale økonomi? Hvad betyder vores sundhed og sygdom for den kommunale økonomi? Forskningsleder, professor Charlotte Glümer Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Oktober 2015 Sundhedsprofil 2013 Hovedbudskaber

Læs mere

Afdeling for Sundhedsanalyser 21. oktober 2015. Store udgifter forbundet med multisygdom

Afdeling for Sundhedsanalyser 21. oktober 2015. Store udgifter forbundet med multisygdom Afdeling for Sundhedsanalyser 21. oktober 215 Store udgifter forbundet med multisygdom Denne analyse ser på danskere, som lever med flere samtidige kroniske sygdomme kaldet multisygdom. Der er særlig fokus

Læs mere

5.6 Overvægt og undervægt

5.6 Overvægt og undervægt Kapitel 5.6 Overvægt og undervægt 5.6 Overvægt og undervægt Svær overvægt udgør et alvorligt folkesundhedsproblem i hele den vestlige verden. Risikoen for udvikling af alvorlige komplikationer, bl.a. type

Læs mere

Borgere med multisygdom. Afdeling for Sundhedsanalyser 21. oktober 2015

Borgere med multisygdom. Afdeling for Sundhedsanalyser 21. oktober 2015 Borgere med multisygdom Afdeling for Sundhedsanalyser 21. oktober 215 Denne analyse ser på voksne danskere med udvalgte kroniske sygdomme og har særlig fokus på personer, som lever med to eller flere af

Læs mere

5.1 Kontakt til læger og andre behandlere i den primære sundhedstjeneste Mette Kjøller

5.1 Kontakt til læger og andre behandlere i den primære sundhedstjeneste Mette Kjøller 5. Sygdomsadfærd og brug af sundhedsvæsenet 5.1 Kontakt til læger og andre behandlere i den primære sundhedstjeneste Mette Kjøller 5.2 Alternativ behandling Ola Ekholm 5.3 Brug af medicin Ulrik Hesse 5.4

Læs mere

Sundhedsstatistik : en guide

Sundhedsstatistik : en guide Sundhedsstatistik : en guide Officiel statistik danske hjemmesider og netpublikationer: Danmarks Statistik Danmarks Statistik er den centrale myndighed for dansk statistik, der indsamler, bearbejder og

Læs mere

Workshop 6 Sundhedsprofilen metode og muligheder. Anne Helms Andreasen, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed

Workshop 6 Sundhedsprofilen metode og muligheder. Anne Helms Andreasen, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Workshop 6 Sundhedsprofilen metode og muligheder Anne Helms Andreasen, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Metode og muligheder Design Beskrivelse af deltagere og ikke-deltagere Vægtning for design

Læs mere

Almen praksis analyser - kort fortalt

Almen praksis analyser - kort fortalt Almen praksis analyser - kort fortalt Hvor stor er praksissektoren? Almen praksis består af ca. 3. fuldtidslæger fordelt på knap. praksisser. Der er i gennemsnit 1. tilmeldte patienter pr. fuldtidslæge.

Læs mere

P S Y K ISK SYGE BORGERES

P S Y K ISK SYGE BORGERES A N A LYSE AF KRONISK OG P S Y K ISK SYGE BORGERES T I LKNYTNING TIL A R B EJDSMARKEDET Den 29. april 2013 Ref THP/JPN Indhold Indhold... 1 1. Baggrund... 2 2. Resumé... 4 3. Formål, afgrænsning og læsevejledning...

Læs mere

Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold

Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold ANALYSE Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold Af Bodil Helbech Hansen Formålet med denne analyse er at undersøge forskelle i hvor mange borgere, der går

Læs mere

6 Sociale relationer

6 Sociale relationer Kapitel 6 Sociale relationer 6 Sociale relationer I litteraturen er det veldokumenteret, at relationer til andre mennesker har betydning for helbredet. Personer med stærke sociale relationer har overordnet

Læs mere

Resume af sundhedsaftale om rehabilitering i forbindelse med kræft

Resume af sundhedsaftale om rehabilitering i forbindelse med kræft Resume af sundhedsaftale om rehabilitering i forbindelse med kræft Sundhedsaftalen skal ses som et supplement til forløbsprogram for rehabilitering og palliation i forbindelse kræft og som en tillægsaftale

Læs mere

Tabel 3.4.1 Andel med sygefravær i forhold til socioøkonomisk status. Procent. Lønmodtager. Topleder. højeste niveau

Tabel 3.4.1 Andel med sygefravær i forhold til socioøkonomisk status. Procent. Lønmodtager. Topleder. højeste niveau Kapitel 3.4 Sygefravær 3.4 Sygefravær Dette afsnit omhandler sygefravær. I regeringens handlingsplan for at nedbringe sygefraværet fremgår det, at sygefravær kan have store konsekvenser både for den enkelte

Læs mere

4.4 Alternativ behandling

4.4 Alternativ behandling Kapitel 4.4 4.4 Afgrænsningen af, hvad der er alternativ behandling, og hvad der ikke er, ændrer sig over tid, og grænsen mellem alternativ og konventionel behandling er ikke altid let at drage. Eksempelvis

Læs mere

Sundhedsprofil for Furesø Kommune. Udvalgte sygdomsområder. Furesø Sundhedsprofil

Sundhedsprofil for Furesø Kommune. Udvalgte sygdomsområder. Furesø Sundhedsprofil Sundhedsprofil for Furesø Kommune Udvalgte sygdomsområder 2007 Udarbejdet af Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed, Region Hovedstaden Februar 2007 Furesø Sundhedsprofil Indholdsfortegnelse Resumé...3

Læs mere

Tabel 7.1 Borgere i kommunerne, som har diabetes

Tabel 7.1 Borgere i kommunerne, som har diabetes Tabel 7.1 Borgere i kommunerne, som har diabetes Region Hovedstaden 6, 5. 7,4 1.6 9, 3.4 9,3 2.6 7,6 2.9 9,1 1.5 5,2 2.3 6,6 2.2 4,3 2. 5,7 2.3 Kbh Vesterbro/Kongens Enghave 4,1 2. 7,1 2.7 7, 1.3,6 2.2

Læs mere

ÆLDRESUNDHEDSPROFILEN 2015

ÆLDRESUNDHEDSPROFILEN 2015 ÆLDRESUNDHEDSPROFILEN 2015 KORT FORTALT FORORD Ældresundhedsprofilen 2015 kort fortalt er en sammenfatning af Ældresundhedsprofilen 2015. Den viser et udsnit af det samlede billede af de 65+ åriges sundhedstilstand

Læs mere

3 DANSKERNES ALKOHOLVANER

3 DANSKERNES ALKOHOLVANER 3 DANSKERNES ALKOHOLVANER Dette afsnit belyser danskernes alkoholvaner, herunder kønsforskelle og sociale forskelle i alkoholforbrug, gravides alkoholforbrug samt danskernes begrundelser for at drikke

Læs mere

Kapitel 14. Selvmordsadfærd

Kapitel 14. Selvmordsadfærd Kapitel 14 Selvmordsadfærd 14. Selvmordsadfærd Selvmordsadfærd er en fælles betegnelse for selvmordstanker, selvmordsforsøg og fuldbyrdede selvmord. Kapitlet omhandler alene forekomsten af selvmordstanker

Læs mere

Stor forskel i danskernes medicinforbrug

Stor forskel i danskernes medicinforbrug Stor forskel i danskernes medicinforbrug En ny undersøgelse af danskernes medicinkøb viser, at der er store forskelle på, hvilke grupper i samfundet der køber medicin, og hvilken slags de køber. For langt

Læs mere

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3):

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3): Liter Kapitel 5.3 Alkoholforbrug 5.3 Alkoholforbrug Alkohol er en af de kendte forebyggelige enkeltfaktorer, der har størst indflydelse på folkesundheden i Danmark. Hvert år er der mindst 3.000 dødsfald

Læs mere

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,

Læs mere

Afdækning af almen praktiserende lægers patientkontakter i forskellige aldersgrupper

Afdækning af almen praktiserende lægers patientkontakter i forskellige aldersgrupper A NALYSE Afdækning af almen praktiserende lægers patientkontakter i forskellige aldersgrupper Af Bodil Helbech Hansen Formålet med denne analyse er at belyse hvor stor en del af de almen praktiserende

Læs mere

Ansøgning om økonomisk tilskud fra puljer i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til en forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom

Ansøgning om økonomisk tilskud fra puljer i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til en forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom Ansøgning om økonomisk tilskud fra puljer i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til en forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom I Thisted Kommune ønsker vi at styrke såvel den monofaglige,

Læs mere

Sundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune

Sundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune Sundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune Indledning Sundhedsprofil for Region og Kommuner 2013 er den tredje sundhedsprofil udgivet af Forskningscenteret for Forebyggelse og Sundhed, Region

Læs mere

Sammenhæng mellem udvalgte sundhedsydelser og arbejdsmarkedstilknytning

Sammenhæng mellem udvalgte sundhedsydelser og arbejdsmarkedstilknytning Sammenhæng mellem udvalgte sundhedsydelser og arbejdsmarkedstilknytning KL Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse 1. Introduktion og sammenfatning Formålet med nærværende analyse er at belyse offentligt

Læs mere

Kommunal medfinansiering af sundhedsvæsenet. - en faktarapport om forebyggelige indlæggelser

Kommunal medfinansiering af sundhedsvæsenet. - en faktarapport om forebyggelige indlæggelser Kommunal medfinansiering af sundhedsvæsenet - en faktarapport om forebyggelige indlæggelser Regnskab 2014 Indledning Stevns Kommunes udgifter til Kommunal Medfinansiering af sundhedsvæsenet (KMF) udgjorde

Læs mere

SOCIAL ULIGHED I BEFOLKNINGENS SUNDHEDSTILSTAND

SOCIAL ULIGHED I BEFOLKNINGENS SUNDHEDSTILSTAND 13. oktober 2009 af senioranalytiker Jes Vilhelmsen, direkte tlf. 33557721/30687095 Resumé: SOCIAL ULIGHED I BEFOLKNINGENS SUNDHEDSTILSTAND Den sociale ulighed i befolkningens sundhedstilstand viser sig

Læs mere

Hjerterehabilitering: Status og udfordringer. v/ udviklingskonsulent Kristian Serup

Hjerterehabilitering: Status og udfordringer. v/ udviklingskonsulent Kristian Serup Hjerterehabilitering: Status og udfordringer v/ udviklingskonsulent Kristian Serup Dagsorden Baggrund Status Udfordringer Hjerterehabilitering Hospital Hospital Kommune Kommune, almen praksis & foreninger

Læs mere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere 1 Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere Færre med ikke-vestlige oprindelse end dansk oprindelse er medlem af en forening. Men ikke-vestlige indvandrere og efterkommere

Læs mere

CENTRALE SUNDHEDSAFTALE- INDSATSER PÅ OMRÅDET FOR FORE- BYGGELSE

CENTRALE SUNDHEDSAFTALE- INDSATSER PÅ OMRÅDET FOR FORE- BYGGELSE 25-11-2015 CENTRALE SUNDHEDSAFTALE- INDSATSER PÅ OMRÅDET FOR FORE- BYGGELSE Baggrundsnotat til Sundhedskoordinationsudvalgets temadrøftelse om forebyggelse den 9. december 2015 Baggrund Et afgørende aspekt

Læs mere

Tabel 7.1 Andel, der inden for en 14-dages periode har været lidt eller meget generet af en række forskellige miljøforhold.

Tabel 7.1 Andel, der inden for en 14-dages periode har været lidt eller meget generet af en række forskellige miljøforhold. Kapitel 7 Boligmiljø 7 Boligmiljø Danskerne opholder sig en stor del af tiden i deres bolig, og en væsentlig del af miljøpåvirkningerne i det daglige vil derfor stamme fra boligen og dens nære omgivelser

Læs mere

Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Forbruget af sundhedsydelser København

Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Forbruget af sundhedsydelser København Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor Forbruget af sundhedsydelser København 1998-2000 Nr. 17. 30. juli 2003 Forbruget af sundhedsydelser i København Martha Kristiansen Tlf.: 33 66 28 93

Læs mere

Befolkning i Slagelse Kommune

Befolkning i Slagelse Kommune Befolkning i Slagelse Kommune Befolkningsudviklingen har stor betydning for, hvordan kommunen skal udvikle og drive de kommunale servicetilbud, samt hvordan udgifterne må forventes at udvikle sig i de

Læs mere

8.3 Overvægt og fedme

8.3 Overvægt og fedme 8.3 Overvægt og fedme Anni Brit Sternhagen Nielsen og Nina Krogh Larsen Omfanget af overvægt og fedme (svær overvægt) i befolkningen er undersøgt ud fra målinger af højde, vægt og taljeomkreds. Endvidere

Læs mere

OMKOSTNINGER FORBUNDET MED

OMKOSTNINGER FORBUNDET MED OMKOSTNINGER FORBUNDET MED HJERTEKARSYGDOM HOS PATIENTER MED- OG UDEN KENDT SYGDOMSHISTORIK UDARBEJDET AF: EMPIRISK APS FOR AMGEN AB MAJ 215 Indhold Sammenfatning... 2 Metode og data... 4 Omkostningsanalyse...

Læs mere

6. Børn i sundhedsvæsenet

6. Børn i sundhedsvæsenet Børn i sundhedsvæsenet 123 6. Børn i sundhedsvæsenet Sundhed afhænger af mange forhold En befolkningsgruppes helbredstilstand afhænger af mange forhold som livsstil, arbejdsmæssige og sociale forhold og

Læs mere

Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom.

Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom. Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom. Tilskudsmodtageren skal i forbindelse med puljeprojektets afslutning besvare følgende spørgsmål

Læs mere

Få borgere med multisygdom på arbejdsmarkedet. Afdeling for Sundhedsanalyser 21. oktober 2015

Få borgere med multisygdom på arbejdsmarkedet. Afdeling for Sundhedsanalyser 21. oktober 2015 Få borgere med multisygdom på arbejdsmarkedet Afdeling for Sundhedsanalyser 21. oktober 215 I denne analyse ses på danskere med udvalgte kroniske sygdomme, som lever med flere af disse kroniske sygdomme

Læs mere

Kroniske sygdomme. - hvordan opgøres kroniske sygdomme

Kroniske sygdomme. - hvordan opgøres kroniske sygdomme Kronisk Sygdom 2011 Region Hovedstaden Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed, Koncern Plan, Udvikling og Kvalitet samt Evaluerings- og Analysemodelprojektet Kroniske sygdomme - hvordan opgøres kroniske

Læs mere

Samarbejdet om patienter med kronisk sygdom Udfordringer og muligheder. Bo Libergren Formand for Sundhedskoordinationsudvalget Region Syddanmark

Samarbejdet om patienter med kronisk sygdom Udfordringer og muligheder. Bo Libergren Formand for Sundhedskoordinationsudvalget Region Syddanmark Samarbejdet om patienter med kronisk sygdom Udfordringer og muligheder Bo Libergren Formand for Sundhedskoordinationsudvalget Region Syddanmark Kroniske sygdomme en massiv sundhedsudfordring Fakta i Region

Læs mere

Befolkning. Befolkningsudvikling i procent. Herunder præsenteres to diagrammer og en tabel, der viser befolkningens relative størrelse frem til 2024:

Befolkning. Befolkningsudvikling i procent. Herunder præsenteres to diagrammer og en tabel, der viser befolkningens relative størrelse frem til 2024: Befolkning Udviklingen i både antallet af borgere og borgerens aldersfordeling den demografiske udvikling har stor betydning for hvordan kommunen skal udvikle og drive de kommunale servicetilbud, samt

Læs mere

Kapitel 10. Langvarig sygdom, kontakt til praktiserende læge og medicinbrug

Kapitel 10. Langvarig sygdom, kontakt til praktiserende læge og medicinbrug Kapitel 10 Langvarig sygdom, k o n t a k t t i l p ra k t i s e rende læge og medicinbrug Kapitel 10. Langvarig sygdom, kontakt til praktiserende læge og medicinbrug Andelen, der har en langvarig sygdom,

Læs mere

Notat om uddannelsesmæssig og social ulighed i levetiden

Notat om uddannelsesmæssig og social ulighed i levetiden Det Politisk-Økonomiske Udvalg, Sundhedsudvalget PØU alm. del - Bilag 99,SUU alm. del - Bilag 534 Offentligt ØKONOMIGRUPPEN I FOLKETINGET (3. UDVALGSSEKRETARIAT) NOTAT TIL DET POLITISK-ØKONOMISKE UDVALG

Læs mere

Forebyggelige indlæggelser blandt dem med størst behandlingsbehov

Forebyggelige indlæggelser blandt dem med størst behandlingsbehov N O T A T Forebyggelige indlæggelser blandt dem med størst behandlingsbehov Denne analyse undersøger, hvor stor en del af indlæggelserne af patienter med det største behandlingsbehov i sundhedsvæsenet,

Læs mere

Kommunal medfinansiering af sundhedsvæsenet. - en faktarapport om forebyggelige indlæggelser

Kommunal medfinansiering af sundhedsvæsenet. - en faktarapport om forebyggelige indlæggelser Kommunal medfinansiering af sundhedsvæsenet - en faktarapport om forebyggelige indlæggelser Regnskab 2013 Indledning Den 1. januar 2012 trådte store ændringer i den kommunale medfinansiering af sundhedsvæsenet

Læs mere

Status på forløbsprogrammer 2014

Status på forløbsprogrammer 2014 Dato 19-12-2014 Sagsnr. 4-1611-8/14 kiha fobs@sst.dk Status på forløbsprogrammer 2014 Introduktion I dette notat beskrives den aktuelle status på udarbejdelsen og implementeringen af forløbsprogrammer

Læs mere

Sundhedsprofil for region og kommuner 2013 Lanceringskonference 19. marts 2014

Sundhedsprofil for region og kommuner 2013 Lanceringskonference 19. marts 2014 Sundhedsprofil for region og kommuner 2013 Lanceringskonference 19. marts 2014 Baggrund, metode, demografi og sociale forhold Videnskabelig medarbejder Maja Lykke Sundhedsprofil for region og kommuner

Læs mere

3. Profil af studerende under åben uddannelse

3. Profil af studerende under åben uddannelse 3. Profil af studerende under åben uddannelse I det følgende afsnit beskriver vi de studerende under åben uddannelse på baggrund af deres tilknytning til arbejdsmarkedet, deres arbejdsområder og deres

Læs mere

N OTAT. De kommunale indsatser

N OTAT. De kommunale indsatser N OTAT De kommunale indsatser Formålet med analysen er at bidrage med viden om mulighederne for at skabe synergi mellem social-, sundheds- og beskæftigelsesindsatsen for de borgere, der er i kontakt med

Læs mere

Et tilbud der passer. Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb

Et tilbud der passer. Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb Et tilbud der passer Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb Hospitalerne, kommunerne og de praktiserende læger i Region Hovedstaden, august 2009 Et tilbud der passer Flere lever med

Læs mere

Dette notat er er en sammenskrivning af afrapporteringen af spørgeskemaundersøgelsen Et langt liv med blødersygdom.

Dette notat er er en sammenskrivning af afrapporteringen af spørgeskemaundersøgelsen Et langt liv med blødersygdom. Sammenfatning af resultaterne af spørgeskemaundersøgelse 8/9 1 Fakta Deltagerne i projektet Bløderliv under forandring er alle over 4 år og har hæmofili A eller B i moderat eller svær grad eller von Willebrand

Læs mere

Sundhedsanalyser, Lægemiddelstatistik og Sundhedsdataprogrammet Januar Genindlæggelser i det psykiatriske sundhedsvæsen

Sundhedsanalyser, Lægemiddelstatistik og Sundhedsdataprogrammet Januar Genindlæggelser i det psykiatriske sundhedsvæsen Sundhedsanalyser, Lægemiddelstatistik og Sundhedsdataprogrammet Januar 217 Genindlæggelser i det psykiatriske sundhedsvæsen Indhold 1. Indledning... 4 1.1 Baggrund... 4 1.2 Læsevejledning... 5 1.3 Hovedresultater...

Læs mere

Tabel 5.2.2 Rygevaner blandt mænd og kvinder i forskellige aldersgrupper. Procent

Tabel 5.2.2 Rygevaner blandt mænd og kvinder i forskellige aldersgrupper. Procent Kapitel 5.2 Rygning 5.2 Rygning Rygning er en af de forebyggelige risikofaktorer, der betyder mest for dødeligheden i Danmark. Således er rygning en medvirkende årsag til knap 14.000 dødsfald om året,

Læs mere

Det Nære Sundhedsvæsen sundhedspolitisk ramme for telemedicin/telecare i kommunerne. Chefkonsulent Steen Rank Petersen

Det Nære Sundhedsvæsen sundhedspolitisk ramme for telemedicin/telecare i kommunerne. Chefkonsulent Steen Rank Petersen Det Nære Sundhedsvæsen sundhedspolitisk ramme for telemedicin/telecare i kommunerne Chefkonsulent Steen Rank Petersen 15-11-2012 Kommunernes første fælles sundhedspolitiske udspil Med udspillet melder

Læs mere

Tabel 2.1. Sikkerhedsrepræsentanter og beskæftigede på organisation

Tabel 2.1. Sikkerhedsrepræsentanter og beskæftigede på organisation 2. HVEM ER SIKKERHEDSREPRÆSENTAN- TERNE I dette afsnit gives en kort beskrivelse af de sikkerhedsrepræsentanter, der har deltaget i FTF s undersøgelse af sikkerhedsorganisationen. Der beskrives en række

Læs mere

S T AT I S T I K FO R M E D AR B E J D E R S AM M E N S ÆT - N I N G E N I K OM M U N E R N E P Å K Ø N, AL D E R O G E T N I C I T ET

S T AT I S T I K FO R M E D AR B E J D E R S AM M E N S ÆT - N I N G E N I K OM M U N E R N E P Å K Ø N, AL D E R O G E T N I C I T ET S T AT I S T I K FO R M E D AR B E J D E R S AM M E N S ÆT - N I N G E N I K OM M U N E R N E P Å K Ø N, AL D E R O G E T N I C I T ET Den 23. september 2010 Ref NKS nks@kl.dk Kønsfordeling blandt kommunalt

Læs mere

Sundhedstilstand for forskellige befolkningsgrupper I dette afsnit er befolkningens sundhedstilstand

Sundhedstilstand for forskellige befolkningsgrupper I dette afsnit er befolkningens sundhedstilstand Kapitel 7. Social ulighed i sundhed Den sociale ulighed i befolkningens sundhedstilstand viser sig blandt andet ved, at ufaglærte i alderen 25-64 år har et årligt medicinforbrug på 2.2 kr., mens personer

Læs mere

Status på implementering af forløbsprogram for demens blandt kommuner i Region Hovedstaden i april 2011

Status på implementering af forløbsprogram for demens blandt kommuner i Region Hovedstaden i april 2011 April 2011 Region Hovedstaden Status på implementering af forløbsprogram for demens blandt kommuner i Region Hovedstaden i april 2011 Baselineanalyse April 2011 Udarbejdet af projektleder Line Sønderby

Læs mere

1 Projektets titel Forløbskoordinering for patienter med KOL og type 2 diabetes og hjertekarsygdom.

1 Projektets titel Forløbskoordinering for patienter med KOL og type 2 diabetes og hjertekarsygdom. 1 Projektets titel Forløbskoordinering for patienter med KOL og type 2 diabetes og hjertekarsygdom. 2 Projektets baggrund Patienter med kronisk sygdom, herunder KOL, diabetes 2 og hjertekar patienter er

Læs mere

Formand for Sundhedsudvalget

Formand for Sundhedsudvalget Formand for Sundhedsudvalget Lars Iversen (SF) 1 Hvad er Hørsholm for en kommune? Hørsholm Lolland Antal borgere/ Størrelse Gennemsnitsindtægt for 15+ år Andel med videregående uddannelse af arbejds styrken

Læs mere

A N A LYSE. Analyse af storforbrug af sundhedsydelser i primærsektoren blandt borgere på og uden for arbejdsmarkedet

A N A LYSE. Analyse af storforbrug af sundhedsydelser i primærsektoren blandt borgere på og uden for arbejdsmarkedet A N A LYSE Analyse af storforbrug af sundhedsydelser i primærsektoren blandt borgere på og uden for arbejdsmarkedet Af Bodil Helbech Hansen Formålet med denne analyse er at belyse storforbrug af sundhedsydelser

Læs mere

DET BORGERNÆRE SUNDHEDSVÆSEN SUNDHEDSAFTALER

DET BORGERNÆRE SUNDHEDSVÆSEN SUNDHEDSAFTALER DET BORGERNÆRE SUNDHEDSVÆSEN SUNDHEDSAFTALER Louise Stage & Tine Skovgaard Københavns Kommune www.kk.dk Side 2 / Komite for helse og sosial i Bergen Kommunalreformen 2007 Kommunen del af sundhedsvæsnet

Læs mere

Den Tværsektorielle Grundaftale

Den Tværsektorielle Grundaftale Den Tværsektorielle Grundaftale 2015-2018 Sygdomsspecifik Sundhedsaftale for KOL Indsatsområde: Genoptræning og rehabilitering Proces: Er under revision Sygdomsspecifik Sundhedsaftale for Kronisk Obstruktiv

Læs mere

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige

Læs mere

Resultater fra en landsdækkende patientundersøgelse

Resultater fra en landsdækkende patientundersøgelse Sundhedsudvalget 2010-11 SUU alm. del Bilag 79 Offentligt Hjertepatienters brug og oplevelse af rehabilitering Resultater fra en landsdækkende patientundersøgelse Afdelingen for Sundhed & Forebyggelse

Læs mere

25. SEPTEMBER 2015 RETTEDE TABELLER OG FIGURER I RAPPORTEN SYGDOMSBYRDEN I DANMARK SYGDOMME

25. SEPTEMBER 2015 RETTEDE TABELLER OG FIGURER I RAPPORTEN SYGDOMSBYRDEN I DANMARK SYGDOMME 25. SEPTEMBER 2015 RETTEDE TABELLER OG FIGURER I RAPPORTEN SYGDOMSBYRDEN I DANMARK SYGDOMME Baggrund for dokumentet Efter offentliggørelsen af Rapporten har Statens Institut for Folkesundhed identificeret

Læs mere

2.3 Fysisk og mentalt helbred

2.3 Fysisk og mentalt helbred Kapitel 2.3 Fysisk og mentalt helbred 2.3 Fysisk og mentalt helbred Der eksisterer flere forskellige spørgsmål eller spørgsmålsbatterier, der kan anvendes til at beskrive befolkningens selvrapporterede

Læs mere

Funktionsniveau blandt 60-årige og derover

Funktionsniveau blandt 60-årige og derover Anne Illemann Christensen Heidi Amalie Rosendahl Jensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Funktionsniveau blandt 60-årige og derover Resultater fra Sundhedsog sygelighedsundersøgelsen

Læs mere

Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund

Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund Frederikssund Kommune adskiller sig demografisk på en række parametre i forhold til Region H, som helhed. I Frederikssund Kommune har vi således en større andel af

Læs mere