ORDINÆR EKSAMEN 6. semester (med svar) Vinteren 2003/04

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "ORDINÆR EKSAMEN 6. semester (med svar) Vinteren 2003/04"

Transkript

1 ORDINÆR EKSAMEN 6. semester (med svar) Vinteren 2003/04 TEMA A. Infektionssygdomme og mikrobiologi Infektionssygdomme 21-årig sygeplejeelev, der arbejder på en lungemedicinsk afdeling og har følt sig træt, sløj og appetitløs i nogle uger. Indlægges med pludseligt opstået blodigt opspyt. Er ved indlæggelsen febril med temperatur 38,8. Der mistænkes tuberkulose. 1. Angiv og begrund de 2 vigtigste differentialdiagnoser. (svar: Pneumokok pneumoni, lungeinfarkt, atypisk pneumoni (mycoplasma, chlamydia) 2. Angiv de relevante parakliniske undersøgelser. (svar: hgb, leukocytter, trombocytter, bloddyrkning, rtg. af thorax, ekg, ekspektorat til mikr. og dyrkning inkl. Ziehl-Neelsen for syrefaste stave og dyrkning/pcr for TB, ekspektorat for tumorceller, Mantoux, arteriepunktur med blodgasanalyse) 3. Diagnosen tuberkulose bekræftes. Angiv og begrund hvilken specifik terapi, der skal iværksættes. (svar: Rifampicin, myambutol, isoniazid, pyrazinamid) 4. Diskuter forholdsregler overfor pårørende og kolleger på arbejdspladsen. (svar: Pårørende tilbydes undersøgelse for tuberkulose. Sygdomstilfældet anmeldes til embedslægen, der afgør om andre skal tilbydes undersøgelse) 5. Angiv vigtigste komponenter i monitorering af patientens tilstand under behandlingen. (svar: monitorering af temperatur, klinisk tilstand og infektionsparametre som SR/CPR) 6. Angiv behandlingsvarighed. (svar: 6 måneder) 1

2 Mikrobiologi - Bakteriologi 1. Angiv navn, morfologi, lejring og farvbarhed i Gram-farvning og Ziehl-Neelsen farvning af den bakterieart, som er årsag til patientens infektion. (Svar: M. tuberculosis, syrefaste stave, kan ligge alene eller i knipper, farves ikke (dårligt) med gram, røde med Ziehl-Neelsen farvning) 2. Beskriv bakteriens cellevæg med benævnelse af dens 3 vigtigste komponenter. (Svar: 1: Cytoplasmamembran, 2:peptidoglykan, 3: mycolsyre (eller voksarter)) 3. Angiv hvilken cellevægskomponent, der er årsag til bakteriens særlige farvbarhed, og hvad betegnelsen for denne farvbarhed er. (Svar: mycolsyrekompleks eller voksarter, syrefasthed) 4. Angiv navnet på et bakterieekstrakt (antigen), som anvendes til en diagnostisk hudreaktion til påvisning af den sygdom, bakterien forårsager, eller til påvisning af immunitet mod sygdommen. (Svar: tuberkulin.) 5. Angiv navnet på denne diagnostiske reaktio, og beskriv, hvordan den udføres. (Svar: Mantoux reaktionen, tuberkulin sprøjtes intracutant og efter timer påvises rødme og induration hvis testen er positiv) 6. Angiv bakteriens omtrentlige generationstid (minutter, timer, dage), og hvad det betyder for tiden, der går, før et positivt eller negativt dyrkningsresultat foreligger. (Svar: mange timer (12-24 t, kræves ikke), ca. 2 uger henholdsvis ca. 6 uger) 7. Angiv smittekilder og smitteveje for sygdommen i lungerne. (Svar: patient med åben lungetuberkulose dvs. M. tuberculosis i sputum, ekspektorat (dråbekerner) som indåndes (luftbåren smitte evt. støvbåren) af modtagelig person) 2

3 8. Kun en mindre andel (ca. 5%) af smittede personer udvikler sygdommen, mens den hos andre går over i en latent fase, hvorfra den evt. senere kan bryde ud. Angiv grundene til de to forskellige forløb, og hvorfor sygdommen senere kan reaktiveres. (Svar: der opstår T-celle immunitet I løbet af 2-6 uger hos de fleste, hvorefter multiplikationen og dermed spredningen af M. tuberculosis ophører og bakterierne overgår i hvileform i makrofagerne. Herfra kan de reaktiveres ved tilstande, som svækker immuniteten. Hvis T-celle immuniteten ikke er kraftig nok fortsætter infektionen med stigende vævsødelæggelse og spredning til andre organer) 9. Diskuter patogenesen ved vævslæsionerne i lungerne hos patienter med sygdommen. (Svar: inflammation pga. Immunreaktioner mod TB antigener) 10. Angiv to hurtige laboratoriemetoder til påvisning af bakterien i sputum. (Svar:Mikroskopi af Ziehl-Neelsen farvede præparater, pcr påvisning af M. tuberculosis DNA) Mykologi Vi antager nu, at patientens sygehistorie er anderledes, idet patienten er i behandling med cytostatika for en kræftsygdom, og at hun har udviklet svær neutropeni (0,4 mia neutrofile/l blod). Hun har herunder udviklet en svampeinfektion i lungerne. 1. Angiv den gærsvamp og den skimmelsvamp, som oftest forårsager sådanne infektioner, og angiv de to almindeligste metoder til påvisning af disse svampe. (Svar: Candida albicans og Aspergillus fumigatus, mikroskopi og dyrkning) 2. Angiv 2 antibiotika, der begge kan anvendes ved sådanne infektioner. (Svar: amfotericin B, itraconazol de nyeste stoffer står ikke i lærebogen) 3

4 Virologi Vi ændrer nu sygehistorien en lille smule. Patienten får ikke blodigt opspyt, men har ondt i halsen og går til sin egen læge, der konstaterer, at hun har en pharyngitis og hævede lymfeknuder - ikke blot på halsen, men generelt. Hun har, som før nævnt, været syg i nogle uger, tabt i vægt og er febril. 1. Nævn to virus tilhørende herpesvirusfamilien, der hver især kunne være årsag til patientens sygdom. (Svar: Epstein-Barr virus (EBV) og cytomegalovirus (CMV).) 2. For hvert af disse virus angiv infektionens prævalens i den voksne danske befolkning (hvor mange % har haft infektionen med eller uden symptomer, og beskriv de 4 vigtigste symptomer ved symptomgivende primær infektion. (Svar: EBV 95%. Mononukleose (feber, træthed, appetitløshed, vægttab og ofte pharyngitis). CMV: 60%. Mononukleoselignende sygdom (feber, træthed, appetitløshed, vægttab, evt. pharyngitis og eventuelt interstitiel pneumoni) 3. Begge virus kan forårsage alvorlig infektion hos knoglemarvstransplanterede patienter. Angiv for hvert virus hvilken sygdom, der er tale om. (Svar: EBV: lymfoproliferativ sygdom, CMV: pneumoni.) 4. Hvilke laboratoriediagnostiske metoder anvender man til at påvise primærinfektion med de pågældende to virus? (Svar: Påvisning af EBV- eller CMV-IgM specifikke antistoffer i en blodprøve. Både EBV og CMV kan påvises i henholdsvis svælgsekret og urin ved hjælp af PCR, men metoden er ikke nødvendigvis diagnostisk for primærinfektion.) 5. Et af de to pågældende virus er den hyppigste årsag til kongenit infektion overhovedet. a. Hvilket virus drejer det sig om? (Svar: CMV) b. Hvad er prævalensen af den kongenitte infektion? (Svar: 0,5%) 4

5 c. Hvor stor er risikoen for infektion af fosteret, hvis den gravide pådrager sig en primærinfektion? (Svar: 30-50%) d. Hvor stor en procentdel af de kongenit inficerede børn fremviser symptomer ved fødslen? (Svar: 10%) Parasitologi Sygehistorien antages nu at være som først beskrevet (under infektionssygdomme); men det viser sig, at patienten for 3 måneder siden kom hjem fra det sydlige Sudan efter at have været udsendt i et år for Læger Uden Grænser. Ved nærmere eksplorering i anamnesen viser det sig, at patienten også har tabt sig, men ikke har haft hæmoptyse. Ved den objektive undersøgelse viser det sig, at patienten har meget betydelig hepato-splenomegali. Reservelægen mistænker, at patienten lider af en sygdom forårsaget af en protozo. 1. Nævn tre protozoer transmitteret i Sudan, men ikke i Danmark, der giver anledning til feber. (Svar: Plasmodium, Leishmania, Trypanosoma) 2. Hvordan vil du diagnosticere disse parasitter? (Svar Plasmodium: Påvisning af parasitten ved undersøgelse af perifert blod (blodudstrygning), trypanosomer: Påvisning af parasitten i perifert blod eller buffy coat, evt lymfeknude aspirat eller spinalvæske. Leishmania: Påvisning af parasitten i lymfeknude aspirat, i knoglemarv, eller i milt eller leverbiopsi, evt. serologiske tests (ELISA)). 3. Med baggrund i den kraftige organinvolvering og vægttabet er det sandsynligt at sygdommen er forårsaget af en parasit, der overføres af sandfluer. a. Hvad hedder parasitten, og hvilken sygdom drejer det sig om? (Svar: Leishmania donovani, visceral leishmaniasis eller kala-azar) b. Parasitten er i mennesket hovedsageligt lokaliseret intracellulært. Hvilke celler drejer det sig om? (Svar: makrofager, monocytære fagocyterende celler) c. Hvordan skal patienten behandles? (Svar: Antiparasitært medikament parenteralt (antimon-gluconat, pentostam, men disse to navne forlanges ikke). 5

6 HERTIL FØJES SPØRGSMÅL FRA DE PARAKLINISKE FAG OG FRA PANUMFAGENE Radiologi 1. Hvilken røntgenundersøgelse vil du bestille ved indlæggelsen af den 21-årige sygeplejestuderende (sygehistorien som beskrevet under infektionssygdomme)? (Svar: Røntgenundersøgelse af thorax). 2. Beskriv røntgenforandringerne ved de mest sandsynlige diagnoser? (Svar: Pneumokokpneumoni, tuberkulose, lungeinfarkt. Pneumoni og tuberkulose vil vise sig som infiltrater, mens infarkt vil vise sig som et ikke perfunderet område eller som normalt væv) Patologisk anatomi 1. Beskriv det lysmikroskopiske billede af det tuberkuløse granulom. (Svar: Central caseøs nekrose omgivet af epitelioide celler (modificerede makrofager). Evt. med kæmpeceller af Langhans type. Perifert: Lymfocytter.) 6

7 TEMA B. Lungesygdomme En 54-årig mand med daglig hoste og opspyt, får i forbindelse med en forkølelse en forværring af sine symptomer, som ikke svinder. Han behandles med penicillin af egen læge, med beskeden effekt, hvorfor han får en kur med erythromycin. Han kommer sig ikke, har fortsat hoste og har tabt 2-3 kg i vægt på de sidste 3 måneder. 1. Angiv mindst 5 yderligere oplysninger, der ville være relevante. (Svar: Temperatur forhøjelse. Farven på opspyttet. Sved tendens eller nattesved. Hæmoptyser (mængde, og farve). Vægttab udover det akutte. Tobaks forbrug (pakke år). Udenlandsrejser. Etnicitet (e.g. Grønlænder). Tilhørsforhold (e.g. Christiania, Mændenes Hjem) 2. Angiv hvilke 3 diagnoser, der er mest sandsynlige hos denne patient. (Svar: Pneumoni eller Atypisk pneumoni (sjælden, afhængig af alder). Lungecancer. Allergisk alveolitis. TB. KOL med exacerbation. Bronchitis acuta. Debut af astma) Patienten bliver henvist videre for at få foretaget røntgen af thorax efter anden kur med antibiotika. Det viser et infiltrat i højre lunge. 3. Angiv mindst 5 punkter i udredningsprogrammet for et persisterende lungeinfiltrat. (Svar: Spirometri med reversibilitet. Diffusionskapacitet (DCO) (udføres ved FEV1 < 2L, eller 60% af forventet). CT-scanning. Selektiv lungefunktion (udføres ved FEV1< 2L, eller 60% af forventet). Bronkoskopi. Perkutan finnål (ved FEV1>1 L). Mediastinoskopi. Thoracoskopi. Thoracocentesis (ved effusio pleura). Esophagus ultralyd vejledt mediastinum biopsi specielt i den aorta-pulmonale vinkel) 4. Patienten får diagnosticeret malign lidelse. a. Angiv mulig patologi. (Svar: (små-cellede lungecancer: SCLC, non-små-cellede lungecancer: NSCLC med undertyper, metastase fra anden malign lidelse) b. Beskriv elementerne ved TNM klassifikation samt deres betydning for behandling og konsekvens for overlevelse. (Svar: (TNM: tumor-node-metastase) T0-3, N0-3,M0-1, årsagen til stadie-inddelingen er for at finde det rette behandlingstilbud til patienten. Ved SCLC stadie inddeles ikke i henhold til TNM, men her angives limited disease (LD) og extensive disease (ED) som både har konsekvens for behandlingstilbud og prognose). Jo højere stadie (Ia til IV) jo dårligere 5 års overlevelse.) 7

8 c. Patienten har en pleuraeffusion. Angiv, hvordan man skelner mellem transudat og eksudat. (Svar: 30 g/l protein som grænse mellem trans/exudat. Transsudat (hjerte betinget) versus eksudat (infektion, cancer, andet)) d. Der er multiple infiltrater; hvilke overvejelser giver dette anledning til? (Svar: Metastaser til lungerne fra cancer i colon, testes, mammae) e. Infiltratet indeholder kalk; hvilke differential-diagnostiske overvejelser giver det anledning til? (Svar:Benign forandringer ofte tidligere TB) 5. Hvilke behandlingsmuligheder findes ved malign lungesygdom? (Svar: Kirurgi (Ia-IIIa). Kemoterapi SCLC og NSCLS, N2 og T3 protokoller for NSCLC hvor man aktuelt kombinerer kemo, kirurgi og efterfølgende strålebehandling. Tobaksophør) HERTIL FØJES SPØRGSMÅL FRA DE PARAKLINISKE FAG OG FRA PANUMFAGENE Radiologi 1. Ved røntgenundersøgelse af thorax ser man efter såkaldte hvide og sorte forandringer. Angiv mindst 4 forhold, der giver sorte forandringer på thorax, og mindst 4 forhold, der giver hvide forandringer på røntgen af thorax. (Svar: Sorte (fri luft, manglende væv, overeksponerede optagelser, emfysem, cyster, pneumothorax, kompensatorisk emfysem). Hvide (øgede vævsmængder, undereksponerede optagelser, rastereffekt, væske, pneumonier/infiltrater, tumorer, atelektaser) Klinisk fysiologi og nuklearmedicin 1. Redegør kort for principperne ved knogleskintigrafi, og angiv tre indikationer for knogleskintigrafi. (Svar: Ved knogleskintigrafi indgives en radioaktivt mærket fosfatforbindelse (f. eks. 99mTc) pyrofosfat, polyfosfat, MDP). Denne isotop vil indlejres i knoglevævet såvel ved osteoblasterne (opbygning) som ved osteoklasterne (knoglenedbrydning). Aktivitetsfordelingen, der kan visualiseres ved gammakamera, SPECT eller andet detektorsystem, vil derfor afspejle hastigheden i processen knogleopbygning/knoglenedbrydning. Øget knoglenedbrydning/opbygning ses ved en række processer: neoplasmer, frakturer, infektioner, degenerative knoglelidelser. Indikationer for knogleskintigrafi: maligne lidelser (primære knogle-brusktumorer, metastaser), frakturer (collum femoris fraktur, scaphoideumfraktur, frakturer med avaskulære fragmina, battered child syndrome), osteomyelitis, osteoartrose, Calvé-Legg-Perthes.(det er tilstrækkeligt at nævne 3 af disse). 8

9 Patologisk anatomi 1. Angiv fire morfologiske typer af primær lungecancer. (Svar: SCLC, planocellulært karcinom, adenokarcinom, storcellet udifferentieret karcinom, bronchiolo-alveolært karcinom.) Miljømedicin 1. Diskuter ud fra principper for risikovurdering ikke-arbejdsbetingede årsager til udvikling af malign lungesygdom. (Svar: Principperne i risikovurdering består af risikoidentifikation, dosis-respons estimering og eksponeringsvurdering, som samles til risikoanalyse. Risikoidentifikation: De vigtigste årsager er tobaksrygning (aktiv og passiv), luftforurening i form af forbrændingsprodukter: i DK mest fra kørende trafik, og globalt set fra fyring med fast brændsel (også indendørs). Radon er en alfa-emitterende gas fra undergrunden i indemiljøet. Radon deponeres i lungerne bundet til partikler og kan fremkalde lungekræft. Dosis-respons: der er nær lineær sammenhæng mellem risiko for lunge cancer og pack-years, ligeledes med passiv rygning og radon. For trafikgenereret partikulær luftforurening er dosis-responssammenhængen usikker Eksponering og risikoanalyse: Relativ risiko for storryger er 10-20, for passiv rygning er relativ risiko ca. 1,2-1,3. For radon angives ca årlige tilfælde af lungekræft i DK, hvoraf de optræder hos rygere.) Medicinsk Videnskabsteori Du planlægger en undersøgelse, som har til formål at vurdere, hvorvidt kemoterapi kan forlænge overlevelsen hos patienter opereret for malign lungelidelse af typen NSCLC. De resultater, der foreligger fra tidligere undersøgelser, er ikke konklusive. 1. Angiv begrundelsen for, at der stilles krav om informeret samtykke i forbindelse med kliniske forsøg, og forklar, hvorfor undladelse af at indhente informeret samtykke ikke kan begrundes paternalistisk. (Svar: Det informerede samtykke er et middel til at sikre, at patientens ret til selvbestemelse respekteres. Paternalisme indebærer, at man tager en beslutning på en anden persons vegne med det formål at gavne den pågældende person. Undladelse af informeret samtykke kan ikke begrundes paternalistisk, da forsøg ikke gennemføres med det formål at gavne forsøgspatienten, men istedet med det formål at finde frem til den bedst mulige behandling for fremtidige patienter) 2. Angiv hvilke oplysninger, der bør indgå i informationsskrivelsen til patienterne. (Svar: Informationsskrivelsen bør indeholde oplysninger om undersøgelsens formål, metoder, forventede udbytte, mulige risisci og eventuelle ubehag. Økonomi (sponsorering) 9

10 3. Diskuter de etiske problemer forbundet med at randomisere patienterne til hhv. en gruppe, som får kemoterapi, og en gruppe, som får uvirksom kontrolbehandling, og angiv den generelle betingelse for, at sådanne forsøg kan anses for at være etisk acceptable. (Svar: Hvis lægen, der indrullerer patienten i forsøget, har en begrundet formodning om, at resultaterne i den ene arm vil være bedre end i den anden, vil der være en konflikt i forhold til princippet om, at man som læge altid skal give sine patienter den behandling, man anser for den bedst mulige. Her ud over er der det problem, at patienterne naturligvis kan opfatte det som særdeles ubehageligt, at spørgsmålet om, hvilken behandling de får, skal afgøres af en lodtrækning. Dette problem skærpes, når der er tale om forsøg, hvor det primære effektmål er forskel i overlevelse mellem behandlingsarmene. Den generelle betingelse for at et kontrolleret forsøg kan anses for etisk acceptabelt er at man ikke har grund til at tro at det vil være bedre at få den ene behandling end at få den anden. Det bør trække op, hvis det nævnes at man kan skelne mellem den enkelte forskers tiltro til at behandlingerne er lige gode og forskersamfundets tiltro hertil.) 10

11 TEMA C. Endokrinologi En 28-årig kvinde har igennem 2 år haft anfaldsvis stærk hovedpine, der udløses ved anstrengelse. Hun har fået konstateret forhøjet blodtryk og er sat i behandling med tabl. Metoprolol (Selo-Zok). De sidste par måneder har anfaldene foruden hovedpine været ledsaget af hjertebanken, åndenød, kvalme og sved. Hun indlægges akut under diagnosen thyreotoksisk krise. Hun er let febril. Blodtrykket 200/150 mm Hg. Endvidere findes Hgb på 13,5 mmol/l og hematocrit 68%. 1. Hvilke af ovenstående oplysninger taler imod, at patienten skulle have en thyreotoksisk krise? (Svar: Det diastoliske blodtryk er forhøjet, hvilket ikke er tilfældet ved thyreotoksicose) 2. Hvilken diagnose er mest sandsynlig? Begrund svaret. (Svar: Fæokromocytom) 3. Hvordan kan diagnosen verificeres? (Svar: Ved måling af urinudskillelsen af katekolaminer som er forhøjet) 4. Hvilken monoterapi anvendes til at normaliseres blodtrykket? (Svar: Med alfa-adrenoceptorblokade: fenoxybenxamin= dibenyline) 5. Hvorfor er Hgb koncentrationen forhøjet? (Svar: På grund af fald i plasma volumen forårsaget af det høje arterielle blodtryk (ses ikke ved essentiel hypertension)) 6. Hvordan lokaliseres sygdommen? (Svar: Med scintigrafi evt. CT-scanning eller MR-scanning.) 7. Hvordan er prognosen? (Svar: God efter operation, hvis tumor ikke er malign (10%)) 11

12 8. Kan sygdommen være arvelig, og hvordan kan man få mistanke herom? (Svar: Som led i multipel endokrin neoplasi type 2. Mistanke opstår ved flere tilfælde i samme familie eller hvis tumor er bilateral) HERTIL FØJES SPØRGSMÅL FRA DE PARAKLINISKE FAG OG FRA PANUMFAGENE Radiologi 1. Hvilke billeddannende metoder anvendes ved radiologisk udredning af patienten? (Svar: UL-skanning, CT-skanning, MR-skanning) 2. Hvordan adskiller binyreadenomer sig fra binyremetastaser? (Svar: Adenomer indeholder fedt, metastaser er bedre perfunderede) Klinisk fysiologi og nuklearmedicin 1. Hvorledes vurderes det arterielle blodtryk i underekstremiteterne? (Svar: Ved distal systolisk trykmåling lægges manchet om ankel eller storetå. Det systoliske tryk vurderes ved Doppler eller strain gauge) Patologisk anatomi 1. Angiv de 4 hyppigst forekommende tumorer i binyren. (Svar: Adrenokortikalt adenom (binyrebarkadenom), Fæochromocytom, adrenokortikalt karcinom (binyrebarkkarconom) og metastaser.) Klinisk biokemi 1. Hvilken blodprøve kan udelukke hyperthyreoidisme? (Svar: TSH (Thyroidea stimulerende hormon); hvis TSH er abnorm undersøges TT3 (total triiodthyronin), TT4 (total thyroxin) samt T3-test) 12

13 TEMA D. Bevægeapparatets sygdomme 73-årig kvinde med arteritis temporalis. 1. Angiv mindst 5 karakteristiske kliniske manifestationer ved arteritis temporalis (Svar: træthed, febris continua, hovedpine, tindingeømhed, synsforstyrrelser, tyggeclaudicatio, muskelømhed) 2. Angiv 3 blodprøveundersøgelser, som anvendes til at diagnosticere og følge sygdommen. (Svar: SR, CRP, Hb) 3. Hvilke 2 mikroskopiske patologisk anatomiske fund vil være typiske i a. temporalis biopsi. (Svar: segmentær inflammation, forekomst af kæmpeceller) 4. Angiv behandlingen af arteritis temporalis. (Svar: glukokortikoidbehandling: 60 mg prednisolon dgl. initialt, nedtrapning ahængig af sygdomsaktivitet) HERTIL FØJES SPØRGSMÅL FRA DE PARAKLINISKE FAG OG FRA PANUMFAGENE Radiologi 1. Røntgen af thorax foretages ofte hos patienter med uafklarede sygdomsmanifestationer. Hvad er formålet hermed? (Svar: At afkræfte lungeinfektion og lungemalignitet) 13

14 Farmakologi 1. Redegør for virkningsmekanismer og vigtigste bivirkninger af det valgte lægemiddel til behandling af arteritis temporalis. (Svar: Virkningsmekanisme: Glukokortikoider virker ved binding til cytoplasmatiske receptorer -> transskription og proteinsyntese samt hindring af proinflammatoriske transskriptionsfaktorers acces til genomet. Den antiinflammatoriske effekt skyldes bl.a. dannelse og mobilisering af lipocortin, som indirekte hæmmer phospholipase-a2, hvilket resulterer i hæmmet frigørelse af arakidonsyre og hermed nedsat syntese af alle former for eicosanoider. Alene dette kan forklare glukokortikoidernes antiinflammatoriske effektivitet. Et væsentligt bidrag til den antiinflammatoriske effekt er hæmning af induktion/opregulering af cyclooxygenase-2 - > yderligere hæmmet prostaglandinsyntese. Effekt på blodbilledet: nedsat antal cirkulerende lymfocytter, monocytter, eosinofile og basofile granulocytter, øget antal neutrofile. - Hæmmet funktion/reaktivitet af leukocytter. Vigtigste bivirkninger: Glukokortikoiders bivirkninger er sjældent et problem ved kortvarig behandling (dage). Langvarig behandling (uger til måneder) giver anledning til mange, ofte alvorlige bivirkninger, afhængig af dosis, regime og præparat. Bivirkningerne er en forstærkning af de fysiologiske effekter: metaboliske og suppression af den endogene hormonregulation og forlængelse af farmakologisk effekter fx nedsat immunforsvar. Ex: Cushings syndrom med "moon-face" og striæ. Nedsat modstandsevne ved infektioner. Osteoporose. Væksthæmning hos børn. Hæmmet sårheling. Øget intraokulært tryk. Øget risiko for perforation og blødning ved ulcus ventriculi og duodeni. Fremkaldelse eller forværring af diabetes mellitus. Muskelsvind. Psykiske forstyrrelser. Glukokortikoiderne hæmmer ACTH-sekretionen og binyrebarkfunktionen, hvilket kan føre til binyrebarkinsufficiens. Under og i den første tid efter langvarig glukokortikoidbehandling skal der derfor i stresssituationer indgives supplerende glukokortikoid.) 14

15 Epidemiologi Du vil gerne forske videre i sygdommen arteritis temporalis. Sammen med nogle kolleger overvejer du tre forskellige projekter, og diskuterer herunder de mulige undersøgelsesdesign. 1. Beskriv kort principperne i et case-kontrol-, kohorte-, og interventionsstudie. (Svar: Et case-control-studie er et studie hvor man vælger et antal tilfælde med sygdommen (cases), og et antal raske kontroller. Der indhentes så data på tidligere eksponering i de to grupper, og sammenhængen mellem eksponering og udfald udtrykkes som odds ratio. Et kohortestudie er et studie hvor man blandt personer med risiko for udfaldet bestemmer eksponeringsstatus, og så følger dem over tid mht udfaldet. Sammenhængen udtrykkes som en relativ risiko. Et interventionsstudie er som et kohortestudie, men undersøgeren bestemmer eksponeringen.) 2. Redegør for, hvilket undersøgelsesdesign du vil vælge til belysning af hvert af nedenstående spørgsmål: a. Er tidligere infektionssygdomme determinanter for arteritis temporalis? (Svar: case-control-studie: Må foretrækkes, fordi man vil undersøge betydningen af mange forskellige (hyppige) eksponeringer for et (mindre hyppigt) udfald, og fordi eksponeringerne nemt kan påvises (serologisk). Et kohortestudie ville kræve mange deltagere, lang observationstid, og mange ressourcer.) b. Hvilke biokemiske og immunologiske parametre er determinanter for udvikling af synstab blandt patienter med nydiagnosticeret arteritis temporalis? (Svar: kohortestudie: eneste mulighed, fordi man skal have eksponeringsdata umiddelbart når kohorten defineres (nye AT-tilfælde, der har risiko for synstab). Et case-kontrol studie ville ikke være muligt, da vi kun ville kunne vælge kontroller blandt ptt med AT uden synstab, hvis de blev undersøgt mhp eksponering (laboratoridata) da sygdommen opstod dvs det ville kræve en kohorte.) c. Er intravenøs administration af lægemidlet til behandling af arteritis temporalis mere effektivt end peroral behandling? (Svar: interventionsstudie, et randomiseret, placebo-kontrolleret, dobbelt-blind trial. Som et korhortestudie, men hvor eksponeringen bestemmes af undersøgeren) 15

16 Medicinsk videnskabsteori Du planlægger en undersøgelse, som skal vurdere, hvorvidt intravenøs administration af lægemidlet til behandling af arteritis temporalis er mere effektivt end peroral behandling. 1. Angiv hvordan du vil sikre blindingen i denne undersøgelse. (Svar: man kan bruge en dobbelt dummy metode, hvor den ene gruppe får virksomme tabletter og placebo ivbehandling og den anden placebo tabletter og virksom iv-behandling. Alternativt kan man sikre, at de der vurderer behandlingseffekten er blindede mht. behandlingen) 2. Angiv de tre spørgsmål, man som forsker må besvare for at kunne beregne patientantallet, hvis der er tale om en binær effektvariabel. (Svar: 1. Hvor stor må type 1 fejlsrisiko være (hvilket signifikansniveau) 2. Hvor stor en terapeutisk gevinst er forskeren villig til at overse, 3. Hvor stor må type II fejlsrisikoen være, dvs. hvor må risikoen være for at overse en terapeutisk gevinst (testens styrke))

Diagnostik af pneumonier - og hvad med den kolde

Diagnostik af pneumonier - og hvad med den kolde Diagnostik af pneumonier og hvad med den kolde Klinisk Mikrobiologisk Afdeling Odense Universitetshospital Pneumoni Diagnosen: HOSPITAL: Stilles på klinik og bekræftes af røntgenundersøgelse af thorax

Læs mere

UDREDNING AF LUNGECANCER Pia Holland Gjørup Afdelingslæge. Den 2. og 3. juni 2014

UDREDNING AF LUNGECANCER Pia Holland Gjørup Afdelingslæge. Den 2. og 3. juni 2014 UDREDNING AF LUNGECANCER Pia Holland Gjørup Afdelingslæge Den 2. og 3. juni 2014 Lungekræft > 80% skyldes rygning Rammer typisk i mellem 50 og 70 års-alderen 3900 ny tilfælde årligt 1800 kvinder 2100 mænd

Læs mere

KOL. Kronisk Obstruktiv Lungesygdom. KOL (kronisk obstruktiv lungesygdom) er en betegnelse, som omfatter kronisk bronkitis og emfysem.

KOL. Kronisk Obstruktiv Lungesygdom. KOL (kronisk obstruktiv lungesygdom) er en betegnelse, som omfatter kronisk bronkitis og emfysem. KOL skyldes sædvanligvis tobaksrygning. Det er derfor, sygdommen også kaldes for»rygerlunger«. Symptomerne er hoste og kortåndethed. Den vigtigste behandling er ophør med rygning. Forskellig inhaleret

Læs mere

Diagnostik og behandling af væskeansamling i pleura

Diagnostik og behandling af væskeansamling i pleura Diagnostik og behandling af væskeansamling i pleura Niels-Chr. G. Hansen Lungemedicinsk afdeling J Odense Universitetshospital René Laennec 1781-1826 Opfandt stetoskopet i 1816 Røntgen af thorax - i to

Læs mere

KLINISKE UNDERSØGELSER

KLINISKE UNDERSØGELSER CASE 2 Side 1 af 9 En 5-årig pige indlægges pga. tiltagende bleghed, appetitløshed og usædvanlig mange blå mærker. SYGEHISTORIE Barnet udviklede sig normalt og var sund og rask indtil for 3 uger siden,

Læs mere

Tips og tricks i thoraxradiologi. Anna Kalhauge Rigshospitalet

Tips og tricks i thoraxradiologi. Anna Kalhauge Rigshospitalet Tips og tricks i thoraxradiologi Anna Kalhauge Rigshospitalet Hvordan fremkommer et thorax-billede Røntgenstrålerne passerer forskellige væv, strålerne svækkes i forskellig grad og billedet udgøres af

Læs mere

non-hodgkin lymfom Børnecancerfonden informerer

non-hodgkin lymfom Børnecancerfonden informerer non-hodgkin lymfom i non-hodgkin lymfom 3 Årsagen til, at NHL hos børn opstår, kendes endnu ikke. I mange tilfælde af NHL kan der i kræftcellernes arvemateriale påvises forandringer, der forklarer, hvorfor

Læs mere

CEREBROSPINALVÆSKER: KLINIK OG MORFOLOGI

CEREBROSPINALVÆSKER: KLINIK OG MORFOLOGI Årsmøde Dansk Cytologiforening 2015 CEREBROSPINALVÆSKER: KLINIK OG MORFOLOGI Ved Helle Broholm Overlæge Patologiafd. Rigshospitalet CSV -CSF cerebro spinal væske (rygmarvsvæske) Hvad er cerebrospinalvæske?

Læs mere

Eksamensopgavesæt KLADDE

Eksamensopgavesæt KLADDE Eksamensopgavesæt KLADDE Skriftlig eksamen i kandidatuddannelse molekylær medicin i faget patologisk anatomi, fredag den 09.10.2015. Til hver eksaminand udleveres ét eksamensopgavesæt (kladde, som kan

Læs mere

Kronisk obstruktiv lungesygdom. Pia Holland Gjørup Afdelingslæge Hospitalsenheden Vest

Kronisk obstruktiv lungesygdom. Pia Holland Gjørup Afdelingslæge Hospitalsenheden Vest Kronisk obstruktiv lungesygdom Pia Holland Gjørup Afdelingslæge Hospitalsenheden Vest Interessekonflikter KOL Fibrose Bronkiolit Slim Inflammation Emfysem Bronkiektasier Destruktion af parenchym Tab af

Læs mere

Hvad er Myelodysplastisk syndrom (MDS)?

Hvad er Myelodysplastisk syndrom (MDS)? Hvad er Myelodysplastisk syndrom (MDS)? En information til patienter og pårørende Denne folder støttes af: Patientforeningen for Lymfekræft, Leukæmi og MDS Velkommen Dette hæfte er udviklet for at give

Læs mere

Kræft. Symptomer Behandling Forløb. Jon Kroll Bjerregaard ph.d. læge Thea Otto Mattsson stud. ph.d. læge

Kræft. Symptomer Behandling Forløb. Jon Kroll Bjerregaard ph.d. læge Thea Otto Mattsson stud. ph.d. læge Kræft Symptomer Behandling Forløb Jon Kroll Bjerregaard ph.d. læge Thea Otto Mattsson stud. ph.d. læge Hvad vil vi Basis Baggrund - Basisviden Opsummering Hudkræft Praksis Kræft - Forløb Bivirkninger Symptomer

Læs mere

SARKOIDOSE. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center Lungeambulatoriet

SARKOIDOSE. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center Lungeambulatoriet SARKOIDOSE Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Lungeambulatoriet HVAD ER SARKOIDOSE? Sarkoidose hedder også Boecks sygdom, opkaldt efter en norsk lungelæge. Der findes ikke noget dansk navn

Læs mere

Personalet finder kræft Nordjysk Praksisdag 12. september 2014

Personalet finder kræft Nordjysk Praksisdag 12. september 2014 Personalet finder kræft Nordjysk Praksisdag 12. september 2014 Berit Skjødeberg Toftegaard Speciallæge i almen medicin PhD-studerende ved forskningsenheden for almen praksis, Aarhus Moderator: Jens Balle

Læs mere

Studiespørgsmål til blod og lymfe

Studiespørgsmål til blod og lymfe Studiespørgsmål til blod og lymfe 1. Hvor meget blod har du i kroppen (ca.)? 2. Hvad forstås ved plasma og hvad består plasma af? 3. Giv eksempler på vigtige plasmaproteiner og redegør for deres funktioner

Læs mere

Behandling af Crohn s sygdom med lægemidlet Methotrexat

Behandling af Crohn s sygdom med lægemidlet Methotrexat Hillerød Hospital Kirurgisk Afdeling Behandling af Crohn s sygdom med lægemidlet Methotrexat Patientinformation April 2011 Forfatter: Gastro-medicinsk ambulatorium Hillerød Hospital Kirurgisk Afdeling

Læs mere

Målepunkter for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private neurologiske behandlingssteder

Målepunkter for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private neurologiske behandlingssteder Målepunkter for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private neurologiske behandlingssteder 1 Parkinsons sygdom Journal: Udredning Det blev ved gennemgang af et antal journaler undersøgt, om patienter henvist

Læs mere

Målepunkter for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private neurologiske behandlingssteder

Målepunkter for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private neurologiske behandlingssteder Målepunkter for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private neurologiske behandlingssteder 16. januar 2015 1 Parkinsons sygdom 1.1 Journal: Udredning Det blev ved gennemgang af et antal journaler undersøgt,

Læs mere

Kender du din lungefunktion?

Kender du din lungefunktion? Kender du din lungefunktion? En pjece fra Danmarks Lungeforening www.lunge.dk Kend dine lunger Sundere lunger - livet igennem Danmarks Lungeforening arbejder for, at endnu flere danskere lever med sundere

Læs mere

Information til patienten. Infektioner. - hos nyfødte og for tidligt fødte børn. Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest

Information til patienten. Infektioner. - hos nyfødte og for tidligt fødte børn. Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest Information til patienten Infektioner - hos nyfødte og for tidligt fødte børn Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest Infektioner hos nyfødte og for tidligt fødte Nyfødte børn kan få mange forskellige

Læs mere

Neutropen feber hos hæmatologiske patienter. Symptombehandling

Neutropen feber hos hæmatologiske patienter. Symptombehandling Neutropen feber hos hæmatologiske patienter Symptombehandling Oktober 2012 Antibiotisk behandling af infektioner hos patienter med hæmatologiske lidelser. Feber hos hæmatologiske patienter er hyppigt forekommende

Læs mere

Leucocyt-forstyrrelser

Leucocyt-forstyrrelser Leucocyt-forstyrrelser Udarbejdet af KLM med inspiration fra Kako S4 pensum fra bogen Hæmatologi af H. Karle Granulocytsygdomme Lymfocytsygdomme Leukæmier M-proteinæmi Analyser Referenceområde [LKC]: 3.0

Læs mere

wilms tumor Børnecancerfonden informerer

wilms tumor Børnecancerfonden informerer wilms tumor i wilms tumor 3 Sygdomstegn De fleste børn med Wilms tumor viser fra starten kun udvendige sygdomstegn i form af stor mave med synlig og/eller følelig svulst i højre eller venstre side. Svulsten

Læs mere

Målepunkter vedr. reumatologi for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder

Målepunkter vedr. reumatologi for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder Målepunkter vedr. reumatologi for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder 30. januar 2014 1. Reumatoid artrit 1.1 Journal: Udredning Gennemgang af et antal journaler viste, at nydiagnosticerede

Læs mere

SPONDYLITIS. Ebbe Stender Hansen. Rygkirurgisk symposium 21/3 2011

SPONDYLITIS. Ebbe Stender Hansen. Rygkirurgisk symposium 21/3 2011 SPONDYLITIS Ebbe Stender Hansen Rygkirurgisk symposium 21/3 2011 Spondylitis infektion i Vertebrae Disci Paravertebralt Epiduralt M. psoas Patogenese 1 - bakteriæmi Sår, abcesser UVI Øvre luftveje Stiknarkomani

Læs mere

Guide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme

Guide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme Guide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme Tre simple blodprøver kan forudsige, hvem af de 430.000 danske KOL-patienter, der er i størst risiko for at udvikle de følgesygdomme, der oftest

Læs mere

MÅLRETTET BEHANDLING AF LUNGEKRÆFT PATIENTINFORMATION OM NYESTE BEHANDLINGSMULIGHEDER

MÅLRETTET BEHANDLING AF LUNGEKRÆFT PATIENTINFORMATION OM NYESTE BEHANDLINGSMULIGHEDER MÅLRETTET BEHANDLING AF LUNGEKRÆFT PATIENTINFORMATION OM NYESTE BEHANDLINGSMULIGHEDER I løbet af det seneste årti har vi fået langt mere viden om, hvordan kræft udvikler sig. På baggrund af denne viden

Læs mere

Lungesygdomme. Astma og Kronisk Obstruktiv Lungelidelse

Lungesygdomme. Astma og Kronisk Obstruktiv Lungelidelse Lungesygdomme Astma og Kronisk Obstruktiv Lungelidelse http://www.irf.dk/dk/publikationer/maanedsblad/behandling_af_astma_og_kronisk_obstruktiv_.htm http://www.irf.dk/dk/publikationer/kol_rev.htm http://www.irf.dk/dk/publikationer/maanedsblad/akut_exacerbation_af_kol.htm

Læs mere

www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro

www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Blau syndrom Version af 2016 1. HVAD ER BLAU SYNDROM/JUVENIL SARKOIDOSE 1.1 Hvad er det? Blau syndrom er en genetisk sygdom. Som patient lider man af en kombination

Læs mere

ved inflammatorisk tarmsygdom

ved inflammatorisk tarmsygdom BEHANDLING MED ADACOLUMN ved inflammatorisk tarmsygdom www.adacolumn.net INDHOLD Mave-tarmkanalen...4 Colitis ulcerosa...6 Crohns sygdom...8 Immunforsvaret ved IBD...10 Sådan fungerer Adacolumn...12 Behandling

Læs mere

Juvenil Spondylartrit/Enthesitis-relateret artrit (GIGT) (SPA-ERA)

Juvenil Spondylartrit/Enthesitis-relateret artrit (GIGT) (SPA-ERA) www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Juvenil Spondylartrit/Enthesitis-relateret artrit (GIGT) (SPA-ERA) Version af 2016 2. DIAGNOSE OG BEHANDLING 2.1 Hvordan stilles diagnosen? Lægen kalder sygdommen

Læs mere

TIP EN 12 ER OM KRÆFT HOS BØRN

TIP EN 12 ER OM KRÆFT HOS BØRN TIP EN 12 ER OM KRÆFT HOS BØRN 1 X 2 1. Hvor mange børn under 18 år får kræft i Danmark om året? 750 200 85 SVAR: 200 børn (X) 2. Hvor mange børn om året er i behandling for kræft? 900-1000 500-600 300-400

Læs mere

Tuberkulose. En patientvejledning fra Danmarks Lungeforening. www.lunge.dk. Danmarks Lungeforening :: www.lunge.dk :: 1

Tuberkulose. En patientvejledning fra Danmarks Lungeforening. www.lunge.dk. Danmarks Lungeforening :: www.lunge.dk :: 1 Tuberkulose En patientvejledning fra Danmarks Lungeforening www.lunge.dk Danmarks Lungeforening :: www.lunge.dk :: 1 Tuberkulose - en patientvejledning Indhold: Overlæge Niels Seersholm Redaktør: Birgitte

Læs mere

CML kronisk myeloid leukæmi. i Børnecancerfonden informerer

CML kronisk myeloid leukæmi. i Børnecancerfonden informerer CML kronisk myeloid leukæmi i kronisk myeloid leukæmi 3 Fra de danske børnekræftafdelinger i Aalborg, Aarhus, Odense og Rigshospi talet. Forår 2015 FOREKOMST Akut leukæmi (blodkræft) er den mest almindelige

Læs mere

Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi

Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi Patientinformation Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Hæmatologisk Ambulatorium Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi Polycytæmia betyder mange celler

Læs mere

Lungebetændelse/ Pneumoni

Lungebetændelse/ Pneumoni Lungebetændelse/ Pneumoni Information til patienter Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Sengeafsnit M1/M2/M3 Hvad er lungebetændelse? Du er indlagt med en lungebetændelse/pneumoni, som er en

Læs mere

Introduktionsuddannelsen

Introduktionsuddannelsen Logbog Introduktionsuddannelsen Diagnostisk Radiologi Printervenlig udgave udarbejdet af Elisabeth Albrecht-Beste Formand for DRS Koordinerende Uddannelsesråd eab@dadlnet.dk yderligere oplysninger om logbogen

Læs mere

KLINISKE UNDERSØGELSER VED INDLÆGGELSE

KLINISKE UNDERSØGELSER VED INDLÆGGELSE CASE 3 Side 1 af 8 En 49-årig brandmand indlægges for første gang på hospitalet, pga. tiltagende svaghed, vægttab og udspilen af maven gennem 6 måneder. SYGEHISTORIE Patienten har været aktiv på sit job

Læs mere

levertumorer hos børn

levertumorer hos børn i levertumorer hos børn Hepatoblastom Hepatocellulært carcinom levertumorer hos børn Hepatoblastom Hepatocellulært carcinom 3 Fra de danske børnekræftafdelinger i Aalborg, Århus, Odense og København, januar

Læs mere

Thomas Feld Biologi 05-12-2007

Thomas Feld Biologi 05-12-2007 1 Indledning: Kredsløbet består af to dele - Det lille kredsløb (lungekredsløbet) og det store kredsløb (det systemiske kredsløb). Det systemiske kredsløb går fra hjertets venstre hjertekammer gennem aorta

Læs mere

Eksamen i Modul 2.2, Det hæmatologiske system og immunforsvaret MEDIS, AAU, 2. semester, juni 2010

Eksamen i Modul 2.2, Det hæmatologiske system og immunforsvaret MEDIS, AAU, 2. semester, juni 2010 MedIS, AAU. Det hæmatologiske system og immunforsvaret, 7. Juni 2010 1 Navn: Studienummer: Eksamen i Modul 2.2, Det hæmatologiske system og immunforsvaret MEDIS, AAU, 2. semester, juni 2010 Dette eksamenssæt

Læs mere

akut myeloid leukæmi Børnecancerfonden informerer

akut myeloid leukæmi Børnecancerfonden informerer akut myeloid leukæmi i AML (akut myeloid leukæmi) 3 Biologi Ved leukæmi fortrænges den normale knoglemarv af de syge celler, som vokser uhæmmet, og som følge heraf kommer der tegn på knoglemarvssvigt.

Læs mere

Lyme Artrit (Borrelia Gigt)

Lyme Artrit (Borrelia Gigt) www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Lyme Artrit (Borrelia Gigt) Version af 2016 1. HVAD ER LYME ARTRIT (BORRELIA GIGT) 1.1 Hvad er det? Borrelia gigt (Lyme borreliosis) er en af de sygdomme,

Læs mere

Mangel på binyrebarkhormon

Mangel på binyrebarkhormon Patientinformation Mangel på binyrebarkhormon Binyrebarkinsufficiens Hypofyseklinikken Endokrinologisk Afdeling M MANGEL PÅ BINYREBARKHORMON, KORTISOL BINYRERNE Binyrerne er to små hormondannende kirtler,

Læs mere

Studiespørgsmål til blod og lymfe

Studiespørgsmål til blod og lymfe Studiespørgsmål til blod og lymfe 1. Beskriv de kræfter, der regulerer stofudveksling i kapillærerne 2. Hvad er det, der gør at kapillærer, men ikke arterier og vener, tillader stofudveksling? 3. Hvad

Læs mere

Integreret bacheloreksamen på 6. semester

Integreret bacheloreksamen på 6. semester Integreret bacheloreksamen på 6. semester Følgende er en revideret og opdateret udgave af den tidligere eksamensguide frit tilgængelig på effimedicin. Eksamen på 6. semester er spredt bredt ud over mange

Læs mere

hodgkin s sygdom Børnecancerfonden informerer

hodgkin s sygdom Børnecancerfonden informerer hodgkin s sygdom i hodgkin s sygdom 3 Fra de danske børnekræftafdelinger i Aalborg, Århus, Odense og København, september 2011. Forekomst Lymfom, lymfeknudekræft, er den tredje hyppigste kræftform hos

Læs mere

DILALA CRF OPFØLGNING 6-12 UGER. Tillæg til CRF

DILALA CRF OPFØLGNING 6-12 UGER. Tillæg til CRF DILALA CRF OPFØLGNING 6-12 UGER Tillæg til CRF Dato for prøvetagning: Hb: g/l eller mmol/l Leucocytter: CRP: 1(6) DILALA Opfølgning 6-12 uger CRF 1. Dags Dato åå mm- dd 2. Patientens studieløbenummer 3.

Læs mere

Intern prøve farmakologi den 8. juni 2007 kl til Hold S06V

Intern prøve farmakologi den 8. juni 2007 kl til Hold S06V Intern prøve farmakologi den 8. juni 2007 kl. 9.00 til 11.00 Hold S06V Side 1 af 5 Case: 62-årig kvinde med kendt hypertension, der igennem mange år har været velbehandlet med thiazid og ACE-hæmmer, henvender

Læs mere

Gigtfeber og post-streptokok reaktiv artritis

Gigtfeber og post-streptokok reaktiv artritis www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Gigtfeber og post-streptokok reaktiv artritis Version af 2016 2. DIAGNOSE OG BEHANDLING 2.1 Hvordan diagnosticeres sygdommen? Der findes ikke nogen specifik

Læs mere

www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro

www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Majeed Version af 2016 1. HVAD ER MAJEED 1.1 Hvad er det? Majeed er en sjælden genetisk sygdom. Børn med denne sygdom lider af CRMO (kronisk rekurrent multifokal

Læs mere

Behandling af brystkræft

Behandling af brystkræft information DBCG 2010-neo-c (Letrozol) Behandling af brystkræft Behandling af brystkræft omfatter i de fleste tilfælde en kombination af lokalbehandling (operation og eventuel strålebehandling) samt medicinsk

Læs mere

Immunologi- det store overblik. Dyrlæge Rikke Søgaard Teknisk rådgiver, Merial Norden A/S

Immunologi- det store overblik. Dyrlæge Rikke Søgaard Teknisk rådgiver, Merial Norden A/S Immunologi- det store overblik Dyrlæge Rikke Søgaard Teknisk rådgiver, Merial Norden A/S Hvem er jeg Rikke Søgaard Uddannet dyrlæge i 1998 Ansat 5 år i praksis både blandet og svinepraksis Ansat 5 år på

Læs mere

FAKTA OM OG REHABILITERING VED LUNGEKRÆFT OG LUNGEHINDEKRÆFT

FAKTA OM OG REHABILITERING VED LUNGEKRÆFT OG LUNGEHINDEKRÆFT FAKTA OM OG REHABILITERING VED LUNGEKRÆFT OG LUNGEHINDEKRÆFT DIAGNOSESPECIFIK FORLØBSBESKRIVELSE Udarbejdet af Carina Nees, Rikke Daugaard og Jette Vibe-Petersen Sundhedscenter for Kræftramte, januar 2010

Læs mere

IL-1 receptor antagonist mangel (DIRA)

IL-1 receptor antagonist mangel (DIRA) www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro IL-1 receptor antagonist mangel (DIRA) Version af 2016 1. HVAD ER DIRA 1.1 Hvad er det? IL-1 receptor antagonist mangel (Deficiency of IL-1Receptor Antagonist,

Læs mere

MEDICINSK MIKROBIOLOGI OG INFEKTIONSPATOLOGI Biologisk del

MEDICINSK MIKROBIOLOGI OG INFEKTIONSPATOLOGI Biologisk del Studiespørgsmål Kapitel 2. Almen mikrobiologi 1 Nævn hvilke grupper der findes af humanpatogene organismer. 2 Hvilke af disse grupper er mikroskopiske? 3 Hvad er forskellen på eukaryote og prokaryote organismer?

Læs mere

Mistanke om alvorlig sygdom ( okkult cancer )

Mistanke om alvorlig sygdom ( okkult cancer ) Mistanke om alvorlig sygdom ( okkult cancer ) Ulrich Fredberg Ledende overlæge Medicinsk Afdeling Regionhospitalet Silkeborg www.regionmidtjylland.dk Regionshospitalet Silkeborg Center of Excellence Akutplanen

Læs mere

Patientinformation DBCG 2009- b,t. Behandling af brystkræft efter operation

Patientinformation DBCG 2009- b,t. Behandling af brystkræft efter operation Behandling af brystkræft efter operation information DBCG 2009- b,t Du har nu overstået operationen for brystkræft. Selvom hele svulsten er fjernet ved operationen, er der alligevel i nogle tilfælde en

Læs mere

Patientinformation DBCG 2007- b,t

Patientinformation DBCG 2007- b,t information DBCG 2007- b,t Behandling af brystkræft efter operation De har nu overstået operationen for brystkræft. Selvom hele svulsten er fjernet ved operationen, er der alligevel i nogle tilfælde en

Læs mere

Skriftlig tværfaglig mappe-eksamen. onsdag den 25. aug. 2010 kl. 10.00 torsdag den 26. aug. kl. 10.00

Skriftlig tværfaglig mappe-eksamen. onsdag den 25. aug. 2010 kl. 10.00 torsdag den 26. aug. kl. 10.00 Skriftlig tværfaglig mappe-eksamen S5 onsdag den 25. aug. 2010 kl. 10.00 torsdag den 26. aug. kl. 10.00 Væsentligste hjælpemidler: Mappen, Dansk Laboratoriemedicin, Databog i fysik og kemi og lommeregner.

Læs mere

HVAD BESTÅR BLODET AF?

HVAD BESTÅR BLODET AF? i Danmark HVAD BESTÅR BLODET AF? HVAD BESTÅR BLODET AF? Blodet er et spændende univers med forskellige bittesmå levende bestanddele med hver deres specifikke funktion. Nogle gør rent, andre er skraldemænd

Læs mere

Title Mevalonat Kinase Defekt (MKD) (eller HYper IgD syndrome)

Title Mevalonat Kinase Defekt (MKD) (eller HYper IgD syndrome) www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Title Mevalonat Kinase Defekt (MKD) (eller HYper IgD syndrome) Version af 2016 1. HVAD ER MKD 1.1 Hvad er det? Mevalonat kinase mangel er en genetisk sygdom.

Læs mere

Multipel Endokrin Neoplasi 1 (MEN1) Patientinformation

Multipel Endokrin Neoplasi 1 (MEN1) Patientinformation Multipel Endokrin Neoplasi 1 (MEN1) Patientinformation MEN1 er en arvelig sygdom, hvor der påvises en eller flere knuder (tumorer) i hormonproducerende kirtler. MEN1 er en sjælden lidelse, som rammer mænd

Læs mere

Patientinformation DBCG 04-b

Patientinformation DBCG 04-b information DBCG 04-b Behandling af brystkræft efter operation De har nu overstået operationen for brystkræft. Selvom hele svulsten er fjernet ved operationen, er der alligevel i nogle tilfælde en risiko

Læs mere

Nordsjællands Hospital Lunge- og Infektionsmedicinsk Afdeling Diagnostisk Enhed

Nordsjællands Hospital Lunge- og Infektionsmedicinsk Afdeling Diagnostisk Enhed Nordsjællands Hospital Lunge- og Infektionsmedicinsk Afdeling Diagnostisk Enhed Kræftpakken til din patient som ikke passer ind andre steder Diagnostisk Enhed Bjarne Myrup 1 Dagens emner Historie Opgaver

Læs mere

Familiær middelhavsfeber

Familiær middelhavsfeber www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Familiær middelhavsfeber Version af 2016 2. DIAGNOSE OG BEHANDLING 2.1 Hvordan diagnosticeres det? Overordnet set anvendes følgende tilgang: Klinisk mistanke:

Læs mere

langerhans celle histiocytose i Børnecancerfonden informerer

langerhans celle histiocytose i Børnecancerfonden informerer langerhans celle histiocytose i langerhans celle histiocytose 3 Fra de danske børnekræftafdelinger i Aalborg, Århus, Odense og Rigshospitalet, September 2004. Biologi Langerhans cellerne spiller den centrale

Læs mere

Århus Universitetshospital ÅRHUS SYGEHUS. Elisabeth Bendstrup Lungemedicinsk Afdeling B. Århus Universitetshospital

Århus Universitetshospital ÅRHUS SYGEHUS. Elisabeth Bendstrup Lungemedicinsk Afdeling B. Århus Universitetshospital Elisabeth Bendstrup Lungemedicinsk Afdeling B Århus Universitetshospital Afhænger af undersøgelsesmetoden og af typen af lungesygdom 40-90% har lungefibrose 70% nedsat lungefunktion 33% symptomgivende

Læs mere

varskrivelse 131 praktiserende læg Gode råd hvis nogen i familien har en luftvejsinfektion Patientinformation

varskrivelse 131 praktiserende læg Gode råd hvis nogen i familien har en luftvejsinfektion Patientinformation Patientinformation Gode råd hvis nogen i familien har en luftvejsinfektion varskrivelse 131 praktiserende læg Et europæisk projekt for praktiserende læger LUFTVEJSINFEKTIONER I ALMEN PRAKS Virus eller

Læs mere

Biologien bag epidemien

Biologien bag epidemien Biologien bag epidemien Af Niels Kristiansen, biologilærer, Grindsted Gymnasium Sygdomme kan smitte på mange måder. Enten via virus, bakterier eller parasitter. I det følgende vil vi koncentrere os om

Læs mere

Overordnede diagnostiske strategier for lidelser i bevægeapparatet

Overordnede diagnostiske strategier for lidelser i bevægeapparatet Overlæge Michel Bach Hellfritzsch Radiologisk afd., Nørrebrogade Aarhus Universitetshospital Overordnede diagnostiske strategier for lidelser i bevægeapparatet 1 2 Diagnostiske strategier for muskuloskeletal

Læs mere

Til dig, der kan blive alvorligt syg af influenza. råd om vaccination mod influenza. 2009 På den sikre side

Til dig, der kan blive alvorligt syg af influenza. råd om vaccination mod influenza. 2009 På den sikre side Til dig, der kan blive alvorligt syg af influenza råd om vaccination mod influenza 2009 På den sikre side Information om vaccinerne Vaccination beskytter de fleste Vaccination mod influenza beskytter de

Læs mere

NEUROENDOKRINE TUMORER hvad er det og hvordan stilles diagnosen

NEUROENDOKRINE TUMORER hvad er det og hvordan stilles diagnosen NEUROENDOKRINE TUMORER hvad er det og hvordan stilles diagnosen Ulrich Knigge Kirurgisk Klinik C, Rigshospitalet ENETS Neuroendocrine Tumor Center of Excellence Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Københavns

Læs mere

Patientinformation. Blodtransfusion. Velkommen til Sygehus Lillebælt

Patientinformation. Blodtransfusion. Velkommen til Sygehus Lillebælt Patientinformation Blodtransfusion Velkommen til Sygehus Lillebælt Til patienten: Informationen på de følgende sider bør læses, inden man som patient giver sit samtykke til transfusionsbehandling. Det

Læs mere

Behandling af brystkræft

Behandling af brystkræft information DBCG 2010-neo-b Behandling af brystkræft Behandling af brystkræft omfatter i de fleste tilfælde en kombination af lokalbehandling (operation og eventuel strålebehandling) samt medicinsk behandling.

Læs mere

Deltagerinformation og samtykkeerklæring vedrørende deltagelse i et videnskabeligt forsøg

Deltagerinformation og samtykkeerklæring vedrørende deltagelse i et videnskabeligt forsøg Deltagerinformation og samtykkeerklæring vedrørende deltagelse i et videnskabeligt forsøg Strålebehandling og medicinsk behandling til patienter med kræft i endetarmen Side 1 af 7 Vi vil hermed spørge,

Læs mere

www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro CANDLE Version af 2016 1. HVAD ER CANDLE 1.1 Hvad er det? Kronisk Atypisk Neutrofil Dermatose med Lipodystrofi og forhøjet temperatur (CANDLE) er en sjælden

Læs mere

Ekstern teoretisk prøve Modul 3 Dato: 01.02.2013 Kl. 9.00-12.00

Ekstern teoretisk prøve Modul 3 Dato: 01.02.2013 Kl. 9.00-12.00 Ekstern teoretisk prøve - Modul 3 Somatisk sygdom og lidelse Fagområder: Sygepleje, Anatomi og fysiologi herunder genetik, Sygdomslære herunder patologi og Ernæringslære og diætetik. Professionshøjskolen

Læs mere

myelodysplastisk syndrom (MDS) Børnecancerfonden informerer

myelodysplastisk syndrom (MDS) Børnecancerfonden informerer myelodysplastisk syndrom (MDS) i myelodysplastisk syndrom (MDS) 3 Fra de danske børnekræftafdelinger i Aalborg, Århus, Odense og København, oktober 2011. Definition Der findes ikke noget dansk navn for

Læs mere

Vær opmærksom på risiko for udvikling af lungefibrose ved længerevarende behandling med nitrofurantoin

Vær opmærksom på risiko for udvikling af lungefibrose ved længerevarende behandling med nitrofurantoin Vær opmærksom på risiko for udvikling af lungefibrose ved længerevarende behandling med nitrofurantoin Flere indberettede bivirkninger end forventet Sundhedsstyrelsen har modtaget et stigende antal bivirkningsindberetninger

Læs mere

Svampeskader i boliger og symptomer hos børn Speciallægens perspektiv. Kirsten Skamstrup Hansen ovl.phd. Pædiatrisk Klinik Gentofte

Svampeskader i boliger og symptomer hos børn Speciallægens perspektiv. Kirsten Skamstrup Hansen ovl.phd. Pædiatrisk Klinik Gentofte Svampeskader i boliger og symptomer hos børn Speciallægens perspektiv Kirsten Skamstrup Hansen ovl.phd. Pædiatrisk Klinik Gentofte Speciallægens viden Det ved jeg ikke noget om... Det ved jeg ikke ret

Læs mere

Behandling af brystkræft

Behandling af brystkræft Patientinformation DBCG 2015-neo-c (Letrozol) Behandling af brystkræft Behandling af brystkræft omfatter i de fleste tilfælde en kombination af lokalbehandling (operation og eventuel strålebehandling)

Læs mere

RADIOLOGI HJEMMESIDER RTG DEFINITION OPTIMALE FORHOLD VED RTG AF THORAX

RADIOLOGI HJEMMESIDER RTG DEFINITION OPTIMALE FORHOLD VED RTG AF THORAX RADIOLOGI HJEMMESIDER 1. www.drs.dk (Dansk Radiologisk Selskabs hjemmeside) 2. radiologymasterclass.co.dk 3. learningradiology.com 4. Radiologyassitant.nl. 5. sonoworld.com 6. ctisus.com 7. imaios.com

Læs mere

Modic forandringer Er det virkelig antibiotika, der skal til?

Modic forandringer Er det virkelig antibiotika, der skal til? Modic forandringer Er det virkelig antibiotika, der skal til? Ole Kudsk Jensen Reumatolog, ph.d. RegionsRygcentret Forskningsenheden for Sygemeldte Diagnostisk Center Regionshospitalet Silkeborg Hvad er

Læs mere

Lungecancer Diagnostik og Pakkeforløb

Lungecancer Diagnostik og Pakkeforløb Lungecancer Diagnostik og Pakkeforløb Torben Riis Rasmussen overlæge, klinisk lektor, ph.d. Lungemedicinsk afd., Aarhus Universitetshospital 1 Eks. på Gammeldags Diagnostisk Pakke LEUKÆMI, DIAGNOSE Bestil:

Læs mere

Behandling af brystkræft efter operation

Behandling af brystkræft efter operation information DBCG 2010-d,t Behandling af brystkræft efter operation Du har nu overstået operationen for brystkræft. Selvom hele svulsten er fjernet ved operationen, er der i nogle tilfælde risiko for, at

Læs mere

Vesikoureteral refluks (VUR) hos børn

Vesikoureteral refluks (VUR) hos børn TM Vesikoureteral refluks (VUR) hos børn Brochure til patienter/forældre V2-1663-DK-Foraeldre pjece-oceana11.indd 1 23-09-2011 12:50:03 Forstå VUR Dit barn har en lidelse som kaldes Vesikoureteral refluks

Læs mere

Patientinformation DBCG 2007- d,t

Patientinformation DBCG 2007- d,t information DBCG 2007- d,t Behandling af brystkræft efter operation De har nu overstået operationen for brystkræft. Selvom hele svulsten er fjernet ved operationen, er der alligevel i nogle tilfælde en

Læs mere

clotrimazol Information til dig om svamp i underlivet

clotrimazol Information til dig om svamp i underlivet clotrimazol Information til dig om svamp i underlivet Indhold Svamp i underlivet hvad er det?...4 Faktorer der kan forårsage svampeinfektion... 6 Hvad er symptomerne?...8 Smitter svamp?... 8 Kan mænd få

Læs mere

Information til dig der har. myelodysplastiskt syndrom (MDS)

Information til dig der har. myelodysplastiskt syndrom (MDS) Information til dig der har myelodysplastiskt syndrom (MDS) 1. Hvad er MDS? Myelodysplastisk syndrom (MDS) er en samlet betegnelse for en gruppe kræftsygdomme med oprindelse fra blodstamcellerne i knoglemarven.

Læs mere

Kræftdiagnostik i almen praksis også din indsats er vigtig! Rikke Pilegaard Hansen, Praktiserende læge, ph.d.

Kræftdiagnostik i almen praksis også din indsats er vigtig! Rikke Pilegaard Hansen, Praktiserende læge, ph.d. Kræftdiagnostik i almen praksis også din indsats er vigtig! Rikke Pilegaard Hansen, Praktiserende læge, ph.d. Denne seance Hvem? Hvad? Hvorfor? Hvem? Hvad skal vi nå? Fakta om kræft Ventetider Symptomer

Læs mere

KØBENHAVNS UNIVERSITET. Den neutropene patient og den empiriske behandling

KØBENHAVNS UNIVERSITET. Den neutropene patient og den empiriske behandling KØBENHAVNS UNIVERSITET Den neutropene patient og den empiriske behandling Neutropeni = neutrocyttal < 0,5 mia./l (summen af stav- og segmentkærnede) eller < 1 mia./l med forventet fald under 0,5 mia./l

Læs mere

Mikrobiologi Hånden på hjertet

Mikrobiologi Hånden på hjertet Mikrobiologi Hånden på hjertet Kapitel 2 Side 31 Side 34 Side 39 Side 39 Mikroorganismer Arbejdsspørgsmål om celler Arbejdsspørgsmål om organismer Arbejdsspørgsmål om celledeling og proteinsyntese Quiz

Læs mere

Analyser/metoder til undersøgelse af immundefekter

Analyser/metoder til undersøgelse af immundefekter Analyser/metoder til undersøgelse af immundefekter Læge J. Magnus Bernth Jensen Klinisk Immunologisk afdeling Hvilke analyser til hvilke patienter??? Hvilke patienter bør undersøges? Infektioner er almindelige

Læs mere

http://medlem.apoteket.dk/pjecer/html/direkte/2008-direkte-02.htm

http://medlem.apoteket.dk/pjecer/html/direkte/2008-direkte-02.htm Side 1 af 5 Nr. 2 \ 2008 Behandling af KOL - Kronisk Obstruktiv Lungesygdom Af farmaceut Hanne Fischer KOL (Kronisk Obstruktiv Lungesygdom) er en lungesygdom, som ca. 430.000 danskere lider af. Rygning

Læs mere

Hvor farlig er asbest?

Hvor farlig er asbest? Hvor farlig er asbest? v. Charlotte Brauer, overlæge Arbejdsmedicinsk Klinik, Glostrup Hospital www.arbejdsmedicinsk.dk www.glostruphospital.dk Temadag om asbest, Teknologisk Institut den 3. juni 2008

Læs mere

Anette Spohr Dyrlæge, ph.d

Anette Spohr Dyrlæge, ph.d Akut diarrebehandling og rådgvining Anette Spohr Dyrlæge, ph.d Definition Akut opstået symptomer fra GI kanalen Symptomer Diarre Vomitus Feber Anorexi Shock Dyspnea Abdominale smerter Klassifikation Akutte

Læs mere

1. VIRKNING OG ANVENDELSE Rytmonorm er medicin af typen antiarytmika med virkning på hurtig og uregelmæssig hjerterytme.

1. VIRKNING OG ANVENDELSE Rytmonorm er medicin af typen antiarytmika med virkning på hurtig og uregelmæssig hjerterytme. INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN Rytmonorm 150 mg og 300 mg, tabletter Propafenonhydrochlorid Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at tage medicinen. Gem indlægssedlen. Du kan få

Læs mere

Myelomatose generelt. Dansk Myelomatose Forening 13.9.14. Maja Hinge. Læge, stud. ph.d., Hæmatologisk afd., Vejle Sygehus

Myelomatose generelt. Dansk Myelomatose Forening 13.9.14. Maja Hinge. Læge, stud. ph.d., Hæmatologisk afd., Vejle Sygehus Dansk Myelomatose Forening 13.9.14 Myelomatose generelt Maja Hinge. Læge, stud. ph.d., Hæmatologisk afd., Vejle Sygehus Torben Plesner Professor, Overlæge, Hæmatologisk afd., Vejle Sygehus Hvad er myelomatose

Læs mere

Systemisk Lupus Erythematosus. Præsentation af SLE/Lupus-diagnosenetværk At leve med SLE/Lupus

Systemisk Lupus Erythematosus. Præsentation af SLE/Lupus-diagnosenetværk At leve med SLE/Lupus Systemisk Lupus Erythematosus Præsentation af SLE/Lupus-diagnosenetværk At leve med SLE/Lupus Du har fået stillet diagnosen SLE/Lupus, eller der er mistanke om, at du har sygdommen. Diagnosenetværket Vi

Læs mere