ORDINÆR EKSAMEN 6. semester (med svar) Vinteren 2003/04

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "ORDINÆR EKSAMEN 6. semester (med svar) Vinteren 2003/04"

Transkript

1 ORDINÆR EKSAMEN 6. semester (med svar) Vinteren 2003/04 TEMA A. Infektionssygdomme og mikrobiologi Infektionssygdomme 21-årig sygeplejeelev, der arbejder på en lungemedicinsk afdeling og har følt sig træt, sløj og appetitløs i nogle uger. Indlægges med pludseligt opstået blodigt opspyt. Er ved indlæggelsen febril med temperatur 38,8. Der mistænkes tuberkulose. 1. Angiv og begrund de 2 vigtigste differentialdiagnoser. (svar: Pneumokok pneumoni, lungeinfarkt, atypisk pneumoni (mycoplasma, chlamydia) 2. Angiv de relevante parakliniske undersøgelser. (svar: hgb, leukocytter, trombocytter, bloddyrkning, rtg. af thorax, ekg, ekspektorat til mikr. og dyrkning inkl. Ziehl-Neelsen for syrefaste stave og dyrkning/pcr for TB, ekspektorat for tumorceller, Mantoux, arteriepunktur med blodgasanalyse) 3. Diagnosen tuberkulose bekræftes. Angiv og begrund hvilken specifik terapi, der skal iværksættes. (svar: Rifampicin, myambutol, isoniazid, pyrazinamid) 4. Diskuter forholdsregler overfor pårørende og kolleger på arbejdspladsen. (svar: Pårørende tilbydes undersøgelse for tuberkulose. Sygdomstilfældet anmeldes til embedslægen, der afgør om andre skal tilbydes undersøgelse) 5. Angiv vigtigste komponenter i monitorering af patientens tilstand under behandlingen. (svar: monitorering af temperatur, klinisk tilstand og infektionsparametre som SR/CPR) 6. Angiv behandlingsvarighed. (svar: 6 måneder) 1

2 Mikrobiologi - Bakteriologi 1. Angiv navn, morfologi, lejring og farvbarhed i Gram-farvning og Ziehl-Neelsen farvning af den bakterieart, som er årsag til patientens infektion. (Svar: M. tuberculosis, syrefaste stave, kan ligge alene eller i knipper, farves ikke (dårligt) med gram, røde med Ziehl-Neelsen farvning) 2. Beskriv bakteriens cellevæg med benævnelse af dens 3 vigtigste komponenter. (Svar: 1: Cytoplasmamembran, 2:peptidoglykan, 3: mycolsyre (eller voksarter)) 3. Angiv hvilken cellevægskomponent, der er årsag til bakteriens særlige farvbarhed, og hvad betegnelsen for denne farvbarhed er. (Svar: mycolsyrekompleks eller voksarter, syrefasthed) 4. Angiv navnet på et bakterieekstrakt (antigen), som anvendes til en diagnostisk hudreaktion til påvisning af den sygdom, bakterien forårsager, eller til påvisning af immunitet mod sygdommen. (Svar: tuberkulin.) 5. Angiv navnet på denne diagnostiske reaktio, og beskriv, hvordan den udføres. (Svar: Mantoux reaktionen, tuberkulin sprøjtes intracutant og efter timer påvises rødme og induration hvis testen er positiv) 6. Angiv bakteriens omtrentlige generationstid (minutter, timer, dage), og hvad det betyder for tiden, der går, før et positivt eller negativt dyrkningsresultat foreligger. (Svar: mange timer (12-24 t, kræves ikke), ca. 2 uger henholdsvis ca. 6 uger) 7. Angiv smittekilder og smitteveje for sygdommen i lungerne. (Svar: patient med åben lungetuberkulose dvs. M. tuberculosis i sputum, ekspektorat (dråbekerner) som indåndes (luftbåren smitte evt. støvbåren) af modtagelig person) 2

3 8. Kun en mindre andel (ca. 5%) af smittede personer udvikler sygdommen, mens den hos andre går over i en latent fase, hvorfra den evt. senere kan bryde ud. Angiv grundene til de to forskellige forløb, og hvorfor sygdommen senere kan reaktiveres. (Svar: der opstår T-celle immunitet I løbet af 2-6 uger hos de fleste, hvorefter multiplikationen og dermed spredningen af M. tuberculosis ophører og bakterierne overgår i hvileform i makrofagerne. Herfra kan de reaktiveres ved tilstande, som svækker immuniteten. Hvis T-celle immuniteten ikke er kraftig nok fortsætter infektionen med stigende vævsødelæggelse og spredning til andre organer) 9. Diskuter patogenesen ved vævslæsionerne i lungerne hos patienter med sygdommen. (Svar: inflammation pga. Immunreaktioner mod TB antigener) 10. Angiv to hurtige laboratoriemetoder til påvisning af bakterien i sputum. (Svar:Mikroskopi af Ziehl-Neelsen farvede præparater, pcr påvisning af M. tuberculosis DNA) Mykologi Vi antager nu, at patientens sygehistorie er anderledes, idet patienten er i behandling med cytostatika for en kræftsygdom, og at hun har udviklet svær neutropeni (0,4 mia neutrofile/l blod). Hun har herunder udviklet en svampeinfektion i lungerne. 1. Angiv den gærsvamp og den skimmelsvamp, som oftest forårsager sådanne infektioner, og angiv de to almindeligste metoder til påvisning af disse svampe. (Svar: Candida albicans og Aspergillus fumigatus, mikroskopi og dyrkning) 2. Angiv 2 antibiotika, der begge kan anvendes ved sådanne infektioner. (Svar: amfotericin B, itraconazol de nyeste stoffer står ikke i lærebogen) 3

4 Virologi Vi ændrer nu sygehistorien en lille smule. Patienten får ikke blodigt opspyt, men har ondt i halsen og går til sin egen læge, der konstaterer, at hun har en pharyngitis og hævede lymfeknuder - ikke blot på halsen, men generelt. Hun har, som før nævnt, været syg i nogle uger, tabt i vægt og er febril. 1. Nævn to virus tilhørende herpesvirusfamilien, der hver især kunne være årsag til patientens sygdom. (Svar: Epstein-Barr virus (EBV) og cytomegalovirus (CMV).) 2. For hvert af disse virus angiv infektionens prævalens i den voksne danske befolkning (hvor mange % har haft infektionen med eller uden symptomer, og beskriv de 4 vigtigste symptomer ved symptomgivende primær infektion. (Svar: EBV 95%. Mononukleose (feber, træthed, appetitløshed, vægttab og ofte pharyngitis). CMV: 60%. Mononukleoselignende sygdom (feber, træthed, appetitløshed, vægttab, evt. pharyngitis og eventuelt interstitiel pneumoni) 3. Begge virus kan forårsage alvorlig infektion hos knoglemarvstransplanterede patienter. Angiv for hvert virus hvilken sygdom, der er tale om. (Svar: EBV: lymfoproliferativ sygdom, CMV: pneumoni.) 4. Hvilke laboratoriediagnostiske metoder anvender man til at påvise primærinfektion med de pågældende to virus? (Svar: Påvisning af EBV- eller CMV-IgM specifikke antistoffer i en blodprøve. Både EBV og CMV kan påvises i henholdsvis svælgsekret og urin ved hjælp af PCR, men metoden er ikke nødvendigvis diagnostisk for primærinfektion.) 5. Et af de to pågældende virus er den hyppigste årsag til kongenit infektion overhovedet. a. Hvilket virus drejer det sig om? (Svar: CMV) b. Hvad er prævalensen af den kongenitte infektion? (Svar: 0,5%) 4

5 c. Hvor stor er risikoen for infektion af fosteret, hvis den gravide pådrager sig en primærinfektion? (Svar: 30-50%) d. Hvor stor en procentdel af de kongenit inficerede børn fremviser symptomer ved fødslen? (Svar: 10%) Parasitologi Sygehistorien antages nu at være som først beskrevet (under infektionssygdomme); men det viser sig, at patienten for 3 måneder siden kom hjem fra det sydlige Sudan efter at have været udsendt i et år for Læger Uden Grænser. Ved nærmere eksplorering i anamnesen viser det sig, at patienten også har tabt sig, men ikke har haft hæmoptyse. Ved den objektive undersøgelse viser det sig, at patienten har meget betydelig hepato-splenomegali. Reservelægen mistænker, at patienten lider af en sygdom forårsaget af en protozo. 1. Nævn tre protozoer transmitteret i Sudan, men ikke i Danmark, der giver anledning til feber. (Svar: Plasmodium, Leishmania, Trypanosoma) 2. Hvordan vil du diagnosticere disse parasitter? (Svar Plasmodium: Påvisning af parasitten ved undersøgelse af perifert blod (blodudstrygning), trypanosomer: Påvisning af parasitten i perifert blod eller buffy coat, evt lymfeknude aspirat eller spinalvæske. Leishmania: Påvisning af parasitten i lymfeknude aspirat, i knoglemarv, eller i milt eller leverbiopsi, evt. serologiske tests (ELISA)). 3. Med baggrund i den kraftige organinvolvering og vægttabet er det sandsynligt at sygdommen er forårsaget af en parasit, der overføres af sandfluer. a. Hvad hedder parasitten, og hvilken sygdom drejer det sig om? (Svar: Leishmania donovani, visceral leishmaniasis eller kala-azar) b. Parasitten er i mennesket hovedsageligt lokaliseret intracellulært. Hvilke celler drejer det sig om? (Svar: makrofager, monocytære fagocyterende celler) c. Hvordan skal patienten behandles? (Svar: Antiparasitært medikament parenteralt (antimon-gluconat, pentostam, men disse to navne forlanges ikke). 5

6 HERTIL FØJES SPØRGSMÅL FRA DE PARAKLINISKE FAG OG FRA PANUMFAGENE Radiologi 1. Hvilken røntgenundersøgelse vil du bestille ved indlæggelsen af den 21-årige sygeplejestuderende (sygehistorien som beskrevet under infektionssygdomme)? (Svar: Røntgenundersøgelse af thorax). 2. Beskriv røntgenforandringerne ved de mest sandsynlige diagnoser? (Svar: Pneumokokpneumoni, tuberkulose, lungeinfarkt. Pneumoni og tuberkulose vil vise sig som infiltrater, mens infarkt vil vise sig som et ikke perfunderet område eller som normalt væv) Patologisk anatomi 1. Beskriv det lysmikroskopiske billede af det tuberkuløse granulom. (Svar: Central caseøs nekrose omgivet af epitelioide celler (modificerede makrofager). Evt. med kæmpeceller af Langhans type. Perifert: Lymfocytter.) 6

7 TEMA B. Lungesygdomme En 54-årig mand med daglig hoste og opspyt, får i forbindelse med en forkølelse en forværring af sine symptomer, som ikke svinder. Han behandles med penicillin af egen læge, med beskeden effekt, hvorfor han får en kur med erythromycin. Han kommer sig ikke, har fortsat hoste og har tabt 2-3 kg i vægt på de sidste 3 måneder. 1. Angiv mindst 5 yderligere oplysninger, der ville være relevante. (Svar: Temperatur forhøjelse. Farven på opspyttet. Sved tendens eller nattesved. Hæmoptyser (mængde, og farve). Vægttab udover det akutte. Tobaks forbrug (pakke år). Udenlandsrejser. Etnicitet (e.g. Grønlænder). Tilhørsforhold (e.g. Christiania, Mændenes Hjem) 2. Angiv hvilke 3 diagnoser, der er mest sandsynlige hos denne patient. (Svar: Pneumoni eller Atypisk pneumoni (sjælden, afhængig af alder). Lungecancer. Allergisk alveolitis. TB. KOL med exacerbation. Bronchitis acuta. Debut af astma) Patienten bliver henvist videre for at få foretaget røntgen af thorax efter anden kur med antibiotika. Det viser et infiltrat i højre lunge. 3. Angiv mindst 5 punkter i udredningsprogrammet for et persisterende lungeinfiltrat. (Svar: Spirometri med reversibilitet. Diffusionskapacitet (DCO) (udføres ved FEV1 < 2L, eller 60% af forventet). CT-scanning. Selektiv lungefunktion (udføres ved FEV1< 2L, eller 60% af forventet). Bronkoskopi. Perkutan finnål (ved FEV1>1 L). Mediastinoskopi. Thoracoskopi. Thoracocentesis (ved effusio pleura). Esophagus ultralyd vejledt mediastinum biopsi specielt i den aorta-pulmonale vinkel) 4. Patienten får diagnosticeret malign lidelse. a. Angiv mulig patologi. (Svar: (små-cellede lungecancer: SCLC, non-små-cellede lungecancer: NSCLC med undertyper, metastase fra anden malign lidelse) b. Beskriv elementerne ved TNM klassifikation samt deres betydning for behandling og konsekvens for overlevelse. (Svar: (TNM: tumor-node-metastase) T0-3, N0-3,M0-1, årsagen til stadie-inddelingen er for at finde det rette behandlingstilbud til patienten. Ved SCLC stadie inddeles ikke i henhold til TNM, men her angives limited disease (LD) og extensive disease (ED) som både har konsekvens for behandlingstilbud og prognose). Jo højere stadie (Ia til IV) jo dårligere 5 års overlevelse.) 7

8 c. Patienten har en pleuraeffusion. Angiv, hvordan man skelner mellem transudat og eksudat. (Svar: 30 g/l protein som grænse mellem trans/exudat. Transsudat (hjerte betinget) versus eksudat (infektion, cancer, andet)) d. Der er multiple infiltrater; hvilke overvejelser giver dette anledning til? (Svar: Metastaser til lungerne fra cancer i colon, testes, mammae) e. Infiltratet indeholder kalk; hvilke differential-diagnostiske overvejelser giver det anledning til? (Svar:Benign forandringer ofte tidligere TB) 5. Hvilke behandlingsmuligheder findes ved malign lungesygdom? (Svar: Kirurgi (Ia-IIIa). Kemoterapi SCLC og NSCLS, N2 og T3 protokoller for NSCLC hvor man aktuelt kombinerer kemo, kirurgi og efterfølgende strålebehandling. Tobaksophør) HERTIL FØJES SPØRGSMÅL FRA DE PARAKLINISKE FAG OG FRA PANUMFAGENE Radiologi 1. Ved røntgenundersøgelse af thorax ser man efter såkaldte hvide og sorte forandringer. Angiv mindst 4 forhold, der giver sorte forandringer på thorax, og mindst 4 forhold, der giver hvide forandringer på røntgen af thorax. (Svar: Sorte (fri luft, manglende væv, overeksponerede optagelser, emfysem, cyster, pneumothorax, kompensatorisk emfysem). Hvide (øgede vævsmængder, undereksponerede optagelser, rastereffekt, væske, pneumonier/infiltrater, tumorer, atelektaser) Klinisk fysiologi og nuklearmedicin 1. Redegør kort for principperne ved knogleskintigrafi, og angiv tre indikationer for knogleskintigrafi. (Svar: Ved knogleskintigrafi indgives en radioaktivt mærket fosfatforbindelse (f. eks. 99mTc) pyrofosfat, polyfosfat, MDP). Denne isotop vil indlejres i knoglevævet såvel ved osteoblasterne (opbygning) som ved osteoklasterne (knoglenedbrydning). Aktivitetsfordelingen, der kan visualiseres ved gammakamera, SPECT eller andet detektorsystem, vil derfor afspejle hastigheden i processen knogleopbygning/knoglenedbrydning. Øget knoglenedbrydning/opbygning ses ved en række processer: neoplasmer, frakturer, infektioner, degenerative knoglelidelser. Indikationer for knogleskintigrafi: maligne lidelser (primære knogle-brusktumorer, metastaser), frakturer (collum femoris fraktur, scaphoideumfraktur, frakturer med avaskulære fragmina, battered child syndrome), osteomyelitis, osteoartrose, Calvé-Legg-Perthes.(det er tilstrækkeligt at nævne 3 af disse). 8

9 Patologisk anatomi 1. Angiv fire morfologiske typer af primær lungecancer. (Svar: SCLC, planocellulært karcinom, adenokarcinom, storcellet udifferentieret karcinom, bronchiolo-alveolært karcinom.) Miljømedicin 1. Diskuter ud fra principper for risikovurdering ikke-arbejdsbetingede årsager til udvikling af malign lungesygdom. (Svar: Principperne i risikovurdering består af risikoidentifikation, dosis-respons estimering og eksponeringsvurdering, som samles til risikoanalyse. Risikoidentifikation: De vigtigste årsager er tobaksrygning (aktiv og passiv), luftforurening i form af forbrændingsprodukter: i DK mest fra kørende trafik, og globalt set fra fyring med fast brændsel (også indendørs). Radon er en alfa-emitterende gas fra undergrunden i indemiljøet. Radon deponeres i lungerne bundet til partikler og kan fremkalde lungekræft. Dosis-respons: der er nær lineær sammenhæng mellem risiko for lunge cancer og pack-years, ligeledes med passiv rygning og radon. For trafikgenereret partikulær luftforurening er dosis-responssammenhængen usikker Eksponering og risikoanalyse: Relativ risiko for storryger er 10-20, for passiv rygning er relativ risiko ca. 1,2-1,3. For radon angives ca årlige tilfælde af lungekræft i DK, hvoraf de optræder hos rygere.) Medicinsk Videnskabsteori Du planlægger en undersøgelse, som har til formål at vurdere, hvorvidt kemoterapi kan forlænge overlevelsen hos patienter opereret for malign lungelidelse af typen NSCLC. De resultater, der foreligger fra tidligere undersøgelser, er ikke konklusive. 1. Angiv begrundelsen for, at der stilles krav om informeret samtykke i forbindelse med kliniske forsøg, og forklar, hvorfor undladelse af at indhente informeret samtykke ikke kan begrundes paternalistisk. (Svar: Det informerede samtykke er et middel til at sikre, at patientens ret til selvbestemelse respekteres. Paternalisme indebærer, at man tager en beslutning på en anden persons vegne med det formål at gavne den pågældende person. Undladelse af informeret samtykke kan ikke begrundes paternalistisk, da forsøg ikke gennemføres med det formål at gavne forsøgspatienten, men istedet med det formål at finde frem til den bedst mulige behandling for fremtidige patienter) 2. Angiv hvilke oplysninger, der bør indgå i informationsskrivelsen til patienterne. (Svar: Informationsskrivelsen bør indeholde oplysninger om undersøgelsens formål, metoder, forventede udbytte, mulige risisci og eventuelle ubehag. Økonomi (sponsorering) 9

10 3. Diskuter de etiske problemer forbundet med at randomisere patienterne til hhv. en gruppe, som får kemoterapi, og en gruppe, som får uvirksom kontrolbehandling, og angiv den generelle betingelse for, at sådanne forsøg kan anses for at være etisk acceptable. (Svar: Hvis lægen, der indrullerer patienten i forsøget, har en begrundet formodning om, at resultaterne i den ene arm vil være bedre end i den anden, vil der være en konflikt i forhold til princippet om, at man som læge altid skal give sine patienter den behandling, man anser for den bedst mulige. Her ud over er der det problem, at patienterne naturligvis kan opfatte det som særdeles ubehageligt, at spørgsmålet om, hvilken behandling de får, skal afgøres af en lodtrækning. Dette problem skærpes, når der er tale om forsøg, hvor det primære effektmål er forskel i overlevelse mellem behandlingsarmene. Den generelle betingelse for at et kontrolleret forsøg kan anses for etisk acceptabelt er at man ikke har grund til at tro at det vil være bedre at få den ene behandling end at få den anden. Det bør trække op, hvis det nævnes at man kan skelne mellem den enkelte forskers tiltro til at behandlingerne er lige gode og forskersamfundets tiltro hertil.) 10

11 TEMA C. Endokrinologi En 28-årig kvinde har igennem 2 år haft anfaldsvis stærk hovedpine, der udløses ved anstrengelse. Hun har fået konstateret forhøjet blodtryk og er sat i behandling med tabl. Metoprolol (Selo-Zok). De sidste par måneder har anfaldene foruden hovedpine været ledsaget af hjertebanken, åndenød, kvalme og sved. Hun indlægges akut under diagnosen thyreotoksisk krise. Hun er let febril. Blodtrykket 200/150 mm Hg. Endvidere findes Hgb på 13,5 mmol/l og hematocrit 68%. 1. Hvilke af ovenstående oplysninger taler imod, at patienten skulle have en thyreotoksisk krise? (Svar: Det diastoliske blodtryk er forhøjet, hvilket ikke er tilfældet ved thyreotoksicose) 2. Hvilken diagnose er mest sandsynlig? Begrund svaret. (Svar: Fæokromocytom) 3. Hvordan kan diagnosen verificeres? (Svar: Ved måling af urinudskillelsen af katekolaminer som er forhøjet) 4. Hvilken monoterapi anvendes til at normaliseres blodtrykket? (Svar: Med alfa-adrenoceptorblokade: fenoxybenxamin= dibenyline) 5. Hvorfor er Hgb koncentrationen forhøjet? (Svar: På grund af fald i plasma volumen forårsaget af det høje arterielle blodtryk (ses ikke ved essentiel hypertension)) 6. Hvordan lokaliseres sygdommen? (Svar: Med scintigrafi evt. CT-scanning eller MR-scanning.) 7. Hvordan er prognosen? (Svar: God efter operation, hvis tumor ikke er malign (10%)) 11

12 8. Kan sygdommen være arvelig, og hvordan kan man få mistanke herom? (Svar: Som led i multipel endokrin neoplasi type 2. Mistanke opstår ved flere tilfælde i samme familie eller hvis tumor er bilateral) HERTIL FØJES SPØRGSMÅL FRA DE PARAKLINISKE FAG OG FRA PANUMFAGENE Radiologi 1. Hvilke billeddannende metoder anvendes ved radiologisk udredning af patienten? (Svar: UL-skanning, CT-skanning, MR-skanning) 2. Hvordan adskiller binyreadenomer sig fra binyremetastaser? (Svar: Adenomer indeholder fedt, metastaser er bedre perfunderede) Klinisk fysiologi og nuklearmedicin 1. Hvorledes vurderes det arterielle blodtryk i underekstremiteterne? (Svar: Ved distal systolisk trykmåling lægges manchet om ankel eller storetå. Det systoliske tryk vurderes ved Doppler eller strain gauge) Patologisk anatomi 1. Angiv de 4 hyppigst forekommende tumorer i binyren. (Svar: Adrenokortikalt adenom (binyrebarkadenom), Fæochromocytom, adrenokortikalt karcinom (binyrebarkkarconom) og metastaser.) Klinisk biokemi 1. Hvilken blodprøve kan udelukke hyperthyreoidisme? (Svar: TSH (Thyroidea stimulerende hormon); hvis TSH er abnorm undersøges TT3 (total triiodthyronin), TT4 (total thyroxin) samt T3-test) 12

13 TEMA D. Bevægeapparatets sygdomme 73-årig kvinde med arteritis temporalis. 1. Angiv mindst 5 karakteristiske kliniske manifestationer ved arteritis temporalis (Svar: træthed, febris continua, hovedpine, tindingeømhed, synsforstyrrelser, tyggeclaudicatio, muskelømhed) 2. Angiv 3 blodprøveundersøgelser, som anvendes til at diagnosticere og følge sygdommen. (Svar: SR, CRP, Hb) 3. Hvilke 2 mikroskopiske patologisk anatomiske fund vil være typiske i a. temporalis biopsi. (Svar: segmentær inflammation, forekomst af kæmpeceller) 4. Angiv behandlingen af arteritis temporalis. (Svar: glukokortikoidbehandling: 60 mg prednisolon dgl. initialt, nedtrapning ahængig af sygdomsaktivitet) HERTIL FØJES SPØRGSMÅL FRA DE PARAKLINISKE FAG OG FRA PANUMFAGENE Radiologi 1. Røntgen af thorax foretages ofte hos patienter med uafklarede sygdomsmanifestationer. Hvad er formålet hermed? (Svar: At afkræfte lungeinfektion og lungemalignitet) 13

14 Farmakologi 1. Redegør for virkningsmekanismer og vigtigste bivirkninger af det valgte lægemiddel til behandling af arteritis temporalis. (Svar: Virkningsmekanisme: Glukokortikoider virker ved binding til cytoplasmatiske receptorer -> transskription og proteinsyntese samt hindring af proinflammatoriske transskriptionsfaktorers acces til genomet. Den antiinflammatoriske effekt skyldes bl.a. dannelse og mobilisering af lipocortin, som indirekte hæmmer phospholipase-a2, hvilket resulterer i hæmmet frigørelse af arakidonsyre og hermed nedsat syntese af alle former for eicosanoider. Alene dette kan forklare glukokortikoidernes antiinflammatoriske effektivitet. Et væsentligt bidrag til den antiinflammatoriske effekt er hæmning af induktion/opregulering af cyclooxygenase-2 - > yderligere hæmmet prostaglandinsyntese. Effekt på blodbilledet: nedsat antal cirkulerende lymfocytter, monocytter, eosinofile og basofile granulocytter, øget antal neutrofile. - Hæmmet funktion/reaktivitet af leukocytter. Vigtigste bivirkninger: Glukokortikoiders bivirkninger er sjældent et problem ved kortvarig behandling (dage). Langvarig behandling (uger til måneder) giver anledning til mange, ofte alvorlige bivirkninger, afhængig af dosis, regime og præparat. Bivirkningerne er en forstærkning af de fysiologiske effekter: metaboliske og suppression af den endogene hormonregulation og forlængelse af farmakologisk effekter fx nedsat immunforsvar. Ex: Cushings syndrom med "moon-face" og striæ. Nedsat modstandsevne ved infektioner. Osteoporose. Væksthæmning hos børn. Hæmmet sårheling. Øget intraokulært tryk. Øget risiko for perforation og blødning ved ulcus ventriculi og duodeni. Fremkaldelse eller forværring af diabetes mellitus. Muskelsvind. Psykiske forstyrrelser. Glukokortikoiderne hæmmer ACTH-sekretionen og binyrebarkfunktionen, hvilket kan føre til binyrebarkinsufficiens. Under og i den første tid efter langvarig glukokortikoidbehandling skal der derfor i stresssituationer indgives supplerende glukokortikoid.) 14

15 Epidemiologi Du vil gerne forske videre i sygdommen arteritis temporalis. Sammen med nogle kolleger overvejer du tre forskellige projekter, og diskuterer herunder de mulige undersøgelsesdesign. 1. Beskriv kort principperne i et case-kontrol-, kohorte-, og interventionsstudie. (Svar: Et case-control-studie er et studie hvor man vælger et antal tilfælde med sygdommen (cases), og et antal raske kontroller. Der indhentes så data på tidligere eksponering i de to grupper, og sammenhængen mellem eksponering og udfald udtrykkes som odds ratio. Et kohortestudie er et studie hvor man blandt personer med risiko for udfaldet bestemmer eksponeringsstatus, og så følger dem over tid mht udfaldet. Sammenhængen udtrykkes som en relativ risiko. Et interventionsstudie er som et kohortestudie, men undersøgeren bestemmer eksponeringen.) 2. Redegør for, hvilket undersøgelsesdesign du vil vælge til belysning af hvert af nedenstående spørgsmål: a. Er tidligere infektionssygdomme determinanter for arteritis temporalis? (Svar: case-control-studie: Må foretrækkes, fordi man vil undersøge betydningen af mange forskellige (hyppige) eksponeringer for et (mindre hyppigt) udfald, og fordi eksponeringerne nemt kan påvises (serologisk). Et kohortestudie ville kræve mange deltagere, lang observationstid, og mange ressourcer.) b. Hvilke biokemiske og immunologiske parametre er determinanter for udvikling af synstab blandt patienter med nydiagnosticeret arteritis temporalis? (Svar: kohortestudie: eneste mulighed, fordi man skal have eksponeringsdata umiddelbart når kohorten defineres (nye AT-tilfælde, der har risiko for synstab). Et case-kontrol studie ville ikke være muligt, da vi kun ville kunne vælge kontroller blandt ptt med AT uden synstab, hvis de blev undersøgt mhp eksponering (laboratoridata) da sygdommen opstod dvs det ville kræve en kohorte.) c. Er intravenøs administration af lægemidlet til behandling af arteritis temporalis mere effektivt end peroral behandling? (Svar: interventionsstudie, et randomiseret, placebo-kontrolleret, dobbelt-blind trial. Som et korhortestudie, men hvor eksponeringen bestemmes af undersøgeren) 15

16 Medicinsk videnskabsteori Du planlægger en undersøgelse, som skal vurdere, hvorvidt intravenøs administration af lægemidlet til behandling af arteritis temporalis er mere effektivt end peroral behandling. 1. Angiv hvordan du vil sikre blindingen i denne undersøgelse. (Svar: man kan bruge en dobbelt dummy metode, hvor den ene gruppe får virksomme tabletter og placebo ivbehandling og den anden placebo tabletter og virksom iv-behandling. Alternativt kan man sikre, at de der vurderer behandlingseffekten er blindede mht. behandlingen) 2. Angiv de tre spørgsmål, man som forsker må besvare for at kunne beregne patientantallet, hvis der er tale om en binær effektvariabel. (Svar: 1. Hvor stor må type 1 fejlsrisiko være (hvilket signifikansniveau) 2. Hvor stor en terapeutisk gevinst er forskeren villig til at overse, 3. Hvor stor må type II fejlsrisikoen være, dvs. hvor må risikoen være for at overse en terapeutisk gevinst (testens styrke))

Diagnostik af pneumonier - og hvad med den kolde

Diagnostik af pneumonier - og hvad med den kolde Diagnostik af pneumonier og hvad med den kolde Klinisk Mikrobiologisk Afdeling Odense Universitetshospital Pneumoni Diagnosen: HOSPITAL: Stilles på klinik og bekræftes af røntgenundersøgelse af thorax

Læs mere

UDREDNING AF LUNGECANCER Pia Holland Gjørup Afdelingslæge. Den 2. og 3. juni 2014

UDREDNING AF LUNGECANCER Pia Holland Gjørup Afdelingslæge. Den 2. og 3. juni 2014 UDREDNING AF LUNGECANCER Pia Holland Gjørup Afdelingslæge Den 2. og 3. juni 2014 Lungekræft > 80% skyldes rygning Rammer typisk i mellem 50 og 70 års-alderen 3900 ny tilfælde årligt 1800 kvinder 2100 mænd

Læs mere

Tips og tricks i thoraxradiologi. Anna Kalhauge Rigshospitalet

Tips og tricks i thoraxradiologi. Anna Kalhauge Rigshospitalet Tips og tricks i thoraxradiologi Anna Kalhauge Rigshospitalet Hvordan fremkommer et thorax-billede Røntgenstrålerne passerer forskellige væv, strålerne svækkes i forskellig grad og billedet udgøres af

Læs mere

KOL. Kronisk Obstruktiv Lungesygdom. KOL (kronisk obstruktiv lungesygdom) er en betegnelse, som omfatter kronisk bronkitis og emfysem.

KOL. Kronisk Obstruktiv Lungesygdom. KOL (kronisk obstruktiv lungesygdom) er en betegnelse, som omfatter kronisk bronkitis og emfysem. KOL skyldes sædvanligvis tobaksrygning. Det er derfor, sygdommen også kaldes for»rygerlunger«. Symptomerne er hoste og kortåndethed. Den vigtigste behandling er ophør med rygning. Forskellig inhaleret

Læs mere

CEREBROSPINALVÆSKER: KLINIK OG MORFOLOGI

CEREBROSPINALVÆSKER: KLINIK OG MORFOLOGI Årsmøde Dansk Cytologiforening 2015 CEREBROSPINALVÆSKER: KLINIK OG MORFOLOGI Ved Helle Broholm Overlæge Patologiafd. Rigshospitalet CSV -CSF cerebro spinal væske (rygmarvsvæske) Hvad er cerebrospinalvæske?

Læs mere

Tuberkulose. En patientvejledning fra Danmarks Lungeforening. www.lunge.dk. Danmarks Lungeforening :: www.lunge.dk :: 1

Tuberkulose. En patientvejledning fra Danmarks Lungeforening. www.lunge.dk. Danmarks Lungeforening :: www.lunge.dk :: 1 Tuberkulose En patientvejledning fra Danmarks Lungeforening www.lunge.dk Danmarks Lungeforening :: www.lunge.dk :: 1 Tuberkulose - en patientvejledning Indhold: Overlæge Niels Seersholm Redaktør: Birgitte

Læs mere

Kræft. Symptomer Behandling Forløb. Jon Kroll Bjerregaard ph.d. læge Thea Otto Mattsson stud. ph.d. læge

Kræft. Symptomer Behandling Forløb. Jon Kroll Bjerregaard ph.d. læge Thea Otto Mattsson stud. ph.d. læge Kræft Symptomer Behandling Forløb Jon Kroll Bjerregaard ph.d. læge Thea Otto Mattsson stud. ph.d. læge Hvad vil vi Basis Baggrund - Basisviden Opsummering Hudkræft Praksis Kræft - Forløb Bivirkninger Symptomer

Læs mere

Integreret bacheloreksamen på 6. semester

Integreret bacheloreksamen på 6. semester Integreret bacheloreksamen på 6. semester Følgende er en revideret og opdateret udgave af den tidligere eksamensguide frit tilgængelig på effimedicin. Eksamen på 6. semester er spredt bredt ud over mange

Læs mere

FAKTA OM OG REHABILITERING VED LUNGEKRÆFT OG LUNGEHINDEKRÆFT

FAKTA OM OG REHABILITERING VED LUNGEKRÆFT OG LUNGEHINDEKRÆFT FAKTA OM OG REHABILITERING VED LUNGEKRÆFT OG LUNGEHINDEKRÆFT DIAGNOSESPECIFIK FORLØBSBESKRIVELSE Udarbejdet af Carina Nees, Rikke Daugaard og Jette Vibe-Petersen Sundhedscenter for Kræftramte, januar 2010

Læs mere

Lungebetændelse/ Pneumoni

Lungebetændelse/ Pneumoni Lungebetændelse/ Pneumoni Information til patienter Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Sengeafsnit M1/M2/M3 Hvad er lungebetændelse? Du er indlagt med en lungebetændelse/pneumoni, som er en

Læs mere

akut myeloid leukæmi Børnecancerfonden informerer

akut myeloid leukæmi Børnecancerfonden informerer akut myeloid leukæmi i AML (akut myeloid leukæmi) 3 Biologi Ved leukæmi fortrænges den normale knoglemarv af de syge celler, som vokser uhæmmet, og som følge heraf kommer der tegn på knoglemarvssvigt.

Læs mere

Mangel på binyrebarkhormon

Mangel på binyrebarkhormon Patientinformation Mangel på binyrebarkhormon Binyrebarkinsufficiens Hypofyseklinikken Endokrinologisk Afdeling M MANGEL PÅ BINYREBARKHORMON, KORTISOL BINYRERNE Binyrerne er to små hormondannende kirtler,

Læs mere

Kender du din lungefunktion?

Kender du din lungefunktion? Kender du din lungefunktion? En pjece fra Danmarks Lungeforening www.lunge.dk Kend dine lunger Sundere lunger - livet igennem Danmarks Lungeforening arbejder for, at endnu flere danskere lever med sundere

Læs mere

Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi

Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi Patientinformation Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Hæmatologisk Ambulatorium Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi Polycytæmia betyder mange celler

Læs mere

HVAD BESTÅR BLODET AF?

HVAD BESTÅR BLODET AF? i Danmark HVAD BESTÅR BLODET AF? HVAD BESTÅR BLODET AF? Blodet er et spændende univers med forskellige bittesmå levende bestanddele med hver deres specifikke funktion. Nogle gør rent, andre er skraldemænd

Læs mere

MEDICINSK MIKROBIOLOGI OG INFEKTIONSPATOLOGI Biologisk del

MEDICINSK MIKROBIOLOGI OG INFEKTIONSPATOLOGI Biologisk del Studiespørgsmål Kapitel 2. Almen mikrobiologi 1 Nævn hvilke grupper der findes af humanpatogene organismer. 2 Hvilke af disse grupper er mikroskopiske? 3 Hvad er forskellen på eukaryote og prokaryote organismer?

Læs mere

KØBENHAVNS UNIVERSITET. Den neutropene patient og den empiriske behandling

KØBENHAVNS UNIVERSITET. Den neutropene patient og den empiriske behandling KØBENHAVNS UNIVERSITET Den neutropene patient og den empiriske behandling Neutropeni = neutrocyttal < 0,5 mia./l (summen af stav- og segmentkærnede) eller < 1 mia./l med forventet fald under 0,5 mia./l

Læs mere

Til dig, der kan blive alvorligt syg af influenza. råd om vaccination mod influenza. 2009 På den sikre side

Til dig, der kan blive alvorligt syg af influenza. råd om vaccination mod influenza. 2009 På den sikre side Til dig, der kan blive alvorligt syg af influenza råd om vaccination mod influenza 2009 På den sikre side Information om vaccinerne Vaccination beskytter de fleste Vaccination mod influenza beskytter de

Læs mere

Re- eksamen 2014. Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering. kl. 09.00-11.

Re- eksamen 2014. Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering. kl. 09.00-11. 1/10 Re- eksamen 2014 Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Eksamensdato: Tid: Bedømmelsesform Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering

Læs mere

Overordnede diagnostiske strategier for lidelser i bevægeapparatet

Overordnede diagnostiske strategier for lidelser i bevægeapparatet Overlæge Michel Bach Hellfritzsch Radiologisk afd., Nørrebrogade Aarhus Universitetshospital Overordnede diagnostiske strategier for lidelser i bevægeapparatet 1 2 Diagnostiske strategier for muskuloskeletal

Læs mere

varskrivelse 131 praktiserende læg Gode råd hvis nogen i familien har en luftvejsinfektion Patientinformation

varskrivelse 131 praktiserende læg Gode råd hvis nogen i familien har en luftvejsinfektion Patientinformation Patientinformation Gode råd hvis nogen i familien har en luftvejsinfektion varskrivelse 131 praktiserende læg Et europæisk projekt for praktiserende læger LUFTVEJSINFEKTIONER I ALMEN PRAKS Virus eller

Læs mere

Kræftdiagnostik i almen praksis også din indsats er vigtig! Rikke Pilegaard Hansen, Praktiserende læge, ph.d.

Kræftdiagnostik i almen praksis også din indsats er vigtig! Rikke Pilegaard Hansen, Praktiserende læge, ph.d. Kræftdiagnostik i almen praksis også din indsats er vigtig! Rikke Pilegaard Hansen, Praktiserende læge, ph.d. Denne seance Hvem? Hvad? Hvorfor? Hvem? Hvad skal vi nå? Fakta om kræft Ventetider Symptomer

Læs mere

Behandling af brystkræft

Behandling af brystkræft information DBCG 2010-neo-b Behandling af brystkræft Behandling af brystkræft omfatter i de fleste tilfælde en kombination af lokalbehandling (operation og eventuel strålebehandling) samt medicinsk behandling.

Læs mere

Hvor farlig er asbest?

Hvor farlig er asbest? Hvor farlig er asbest? v. Charlotte Brauer, overlæge Arbejdsmedicinsk Klinik, Glostrup Hospital www.arbejdsmedicinsk.dk www.glostruphospital.dk Temadag om asbest, Teknologisk Institut den 3. juni 2008

Læs mere

Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang

Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang Mette Søgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: mette.soegaard@ki.au.dk 65+ årige runder 1 million i

Læs mere

Kronisk Obstruktiv Lungesygdom - KOL Har det noget med ens arbejde at gøre? Hvad ved vi i dag?

Kronisk Obstruktiv Lungesygdom - KOL Har det noget med ens arbejde at gøre? Hvad ved vi i dag? Kronisk Obstruktiv Lungesygdom - KOL Har det noget med ens arbejde at gøre? Hvad ved vi i dag? Ingrid Louise Titlestad Overlæge, ph.d., Klinisk Lektor Odense Universitetshospital Svejsekonferencen KOL

Læs mere

Spørg din læge eller specialisten på hospitalet, hvis du er bekymret over disse undersøgelser eller ønsker mere information.

Spørg din læge eller specialisten på hospitalet, hvis du er bekymret over disse undersøgelser eller ønsker mere information. Diagnose af prostatakræft Hvordan diagnosticeres prostatakræft? Der findes ikke nogen enkelt test til diagnosticering af prostatakræft, men der er nogle få undersøgelser, som din praktiserende læge kan

Læs mere

clotrimazol Information til dig om svamp i underlivet

clotrimazol Information til dig om svamp i underlivet clotrimazol Information til dig om svamp i underlivet Indhold Svamp i underlivet hvad er det?...4 Faktorer der kan forårsage svampeinfektion... 6 Hvad er symptomerne?...8 Smitter svamp?... 8 Kan mænd få

Læs mere

Børnelægeklinikken v/elise Snitker Jensen Boulevarden 9 9000 Aalborg Tlf. 98130100. Information til forældre om astma

Børnelægeklinikken v/elise Snitker Jensen Boulevarden 9 9000 Aalborg Tlf. 98130100. Information til forældre om astma Information til forældre om astma Hvad er astma? Astma er en tilstand med en kombination af irriterede og hævede slimhinder i luftrørene og kramper i musklerne omkring luftrørene. De hævede slimhinder

Læs mere

Københavns Universitet. Planlægning af RCT. Opgave nr. 1

Københavns Universitet. Planlægning af RCT. Opgave nr. 1 Københavns Universitet Planlægning af RCT Opgave nr. 1 Holdleder: Kirstine Moll Harboe Afleveringsdato: 07-04-2010 Du planlægger at gennemføre en undersøgelse som skal afklare, om risikoen for symptomgivende

Læs mere

Kan katte smittes på udstillinger etc.?

Kan katte smittes på udstillinger etc.? Katteleukæmi blev for første gang påvist i Skotland i 1964. Det er i dag en af de mest alvorlige infektionssygdomme måske den alvorligste blandt vore huskatte. Specielt hvor mange katte mødes eller lever

Læs mere

SPØRGESKEMA ADIPOSITAS

SPØRGESKEMA ADIPOSITAS Side 1 af 10 navnemærkat Endokrinologisk afdeling M, Enheden for Klinisk Ernæring Odense Universitetshospital Tlf. 6541 1710 SPØRGESKEMA ADIPOSITAS Du er henvist til undersøgelse, vurdering og behandling

Læs mere

Thyreadeasygdomme ved graviditet

Thyreadeasygdomme ved graviditet Thyreadeasygdomme ved graviditet Myxoedem Påvirker den føtale cerebrale udvikling Tidlige spontane aborter Gestationel hyperthyreose ( ) Thyreotoxicose Neonatal hyperthyreose Føtal struma Thyroideabiokemi

Læs mere

2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på lungekræft? 4 Hvilke undersøgelser skal der til? 8 Hvor syg er jeg? 10 Hvilken behandling findes der?

2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på lungekræft? 4 Hvilke undersøgelser skal der til? 8 Hvor syg er jeg? 10 Hvilken behandling findes der? Lungekræft Indhold 2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på lungekræft? 4 Hvilke undersøgelser skal der til? 8 Hvor syg er jeg? 10 Hvilken behandling findes der? 11 Behandling af ikke-småcellet lungekræft

Læs mere

12. Ordliste A Abdomen Allogen transplantation med stamceller AML Androgener Antibiotika Anæmi Angina Pectoris Aplastisk anæmi

12. Ordliste A Abdomen Allogen transplantation med stamceller AML Androgener Antibiotika Anæmi Angina Pectoris Aplastisk anæmi 12. Ordliste A Abdomen: Bughulen. Allogen transplantation med stamceller: Transplantation med stamceller fra en donor ALL: Akut lymfatisk leukæmi. AML: Akut myeloid (myeloblastær) leukæmi, en type af akut

Læs mere

8. Rygerelaterede sygdomme

8. Rygerelaterede sygdomme 8. Rygerelaterede sygdomme Tobaksrygning udgør den største sundhedsrisiko i vores del af verden. Tobakkens skadelige virkninger viser sig først i kroppen 20-30 år efter rygestart i form af sygdom og død.

Læs mere

Lær HemoCue WBC DIFF at kende

Lær HemoCue WBC DIFF at kende Lær HemoCue WBC DIFF at kende Udfordringen At foretage en klinisk vurdering, teste patienten, diagnosticere og tage beslutning om behandling i løbet af en enkelt konsultation er ofte en udfordring for

Læs mere

Information til forældre om astma

Information til forældre om astma Information til forældre om astma Børnelægeklinikken v/elise Snitker Jensen Hvad er astma? Astma er en tilstand med en kombination af irriterede og hævede slimhinder i luftrørene og kramper i musklerne

Læs mere

Patientvejledning. For højt stofskifte

Patientvejledning. For højt stofskifte Patientvejledning For højt stofskifte For højt stofskifte kaldes også hypertyreose, thyreotoksikose eller hyperthyreoidisme. Når kroppen danner for mange stofskiftehormoner, får man ofte for højt stofskifte.

Læs mere

Systemisk Lupus Erythematosus. Præsentation af SLE/Lupus-diagnosenetværk At leve med SLE/Lupus

Systemisk Lupus Erythematosus. Præsentation af SLE/Lupus-diagnosenetværk At leve med SLE/Lupus Systemisk Lupus Erythematosus Præsentation af SLE/Lupus-diagnosenetværk At leve med SLE/Lupus Du har fået stillet diagnosen SLE/Lupus, eller der er mistanke om, at du har sygdommen. Diagnosenetværket Vi

Læs mere

Information om strålebehandling efter operation for brystkræft

Information om strålebehandling efter operation for brystkræft Information om strålebehandling efter operation for brystkræft Denne information er et supplement til vores mundtlige information om behandlingen. I pjecen har vi samlet de vigtigste informationer om strålebehandling

Læs mere

Hvad er KOL. Kronisk sygdom i luftveje og lunger. KOL er en folkesygdom. Mange navne. KOL er ikke det samme som astma

Hvad er KOL. Kronisk sygdom i luftveje og lunger. KOL er en folkesygdom. Mange navne. KOL er ikke det samme som astma Hvad er KOL Kronisk sygdom i luftveje og lunger KOL er en folkesygdom Mange navne Kronisk bronkitis og for store lunger Rygerlunger KOL er ikke det samme som astma Praktisk definition Vedvarende nedsat

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI Behandlingsvejledning ved panikangst i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. panikangst i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Spørgeskema vedr. flåtbårne infektioner i Danmark (oversat og tilpasset fra et Skotsk oplæg)

Spørgeskema vedr. flåtbårne infektioner i Danmark (oversat og tilpasset fra et Skotsk oplæg) Spørgeskema vedr. flåtbårne infektioner i Danmark (oversat og tilpasset fra et Skotsk oplæg) Dette spørgeskema er beregnet for alle folk, som mener at have pådraget sig Borreliose og evt. anden flåtbåren

Læs mere

Projektbeskrivelse, KIH-projekt. Gravide med komplikationer.

Projektbeskrivelse, KIH-projekt. Gravide med komplikationer. Projektbeskrivelse, KIH-projekt. Gravide med komplikationer. Projektet inkluderer gravide med en, eller flere af følgende graviditetskomplikationer: Gravide med aktuelle- eller øget risiko for hypertensive

Læs mere

Knogleskørhed og prostatakræft

Knogleskørhed og prostatakræft Mads Hvid Poulsen, Læge, Ph.d. Knogleskørhed og prostatakræft Urinvejskirurgisk forskningsenhed, Urologisk Afdeling, Odense Universitets Hospital Folderen er udarbejdet på baggrund af eksisterende litteratur

Læs mere

Eksamensopgavesæt (kladde) Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Tirsdag den 31. maj 2011 4. semester, odontologi

Eksamensopgavesæt (kladde) Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Tirsdag den 31. maj 2011 4. semester, odontologi Eksamensopgavesæt (kladde) Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Tirsdag den 3 maj 2011 4. semester, odontologi Til hver eksaminand udleveres ét eksamensopgavesæt (kladde, trykt på farvet papir, som kan

Læs mere

Undervisning i lægefaglig sprogtolkning af stud.med. Shahid Qamar Manan. Almen om Tolkning

Undervisning i lægefaglig sprogtolkning af stud.med. Shahid Qamar Manan. Almen om Tolkning Almen om Tolkning - Vær så præcis som mulig - hvis noget ikke giver mening for dig, så gør det hellere ikke for pt. pas på sort snak (oversættelse ord for ord). - Omtal ikke patienten i 3. person. Pt.

Læs mere

guide BREMS KRÆFT MED NY SUPER MEDICIN KRÆFT TEGN Marts 2015 Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus

guide BREMS KRÆFT MED NY SUPER MEDICIN KRÆFT TEGN Marts 2015 Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus guide Marts 2015 + 50 KRÆFT TEGN BREMS KRÆFT MED NY SUPER MEDICIN Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 2 SUPER MEDICIN MOD KRÆFT INDHOLD SIDE 4 Især lungekræftpatienter kan nu glæde sig over en ny

Læs mere

Pas på dig selv, mand!

Pas på dig selv, mand! Pas på dig selv, mand! Prostatas funktion og sygdomme Prostatas funktion Du skal passe på dig selv, når det gælder din prostata. Den kan blive angrebet af kræft i mere eller mindre alvorlig grad. Teksten

Læs mere

Nuklearmedicinske hybridmodaliteter

Nuklearmedicinske hybridmodaliteter Nuklearmedicinske hybridmodaliteter Radiograf Rådet, oktober 2013 Overlæge Søren Hess Nuklearmedicinsk Afdeling, Odense Universitetshospital 3 måneder, der ændrede verden November 1895 Januar 1896 Røntgen

Læs mere

Styrk dit immunforsvar. - med kost og træning

Styrk dit immunforsvar. - med kost og træning Styrk dit immunforsvar - med kost og træning Immunforsvaret Immunforsvarets vigtigste opgave er at beskytte mod infektioner og fremmede stoffer som f.eks.: Bakterier Svampe Parasitter Virus Cancerceller

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI Behandlingsvejledning ved depression i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. social fobi i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Epidemiologiske hyppighedsmål

Epidemiologiske hyppighedsmål Epidemiologiske hyppighedsmål Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab It og sundhed l 14. april 2015 l Dias nummer 1 Sidste gang

Læs mere

Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg EKSTERN TEORETISK PRØVE MODUL 3 S09S. Dato: 02.07.2010. Kl. 09.00 12.00

Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg EKSTERN TEORETISK PRØVE MODUL 3 S09S. Dato: 02.07.2010. Kl. 09.00 12.00 Professionshøjskolen University College Nordjylland Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg EKSTERN TEORETISK PRØVE MODUL 3 S09S Dato: 02.07.2010 Kl. 09.00 12.00 Case: Ane Andersen er 65 år. Hun har i 40 år været

Læs mere

Ren luft til ungerne

Ren luft til ungerne Side 1 af 8 Ren luft Beskyt børn mod passiv rygning Februar 2005. Sundhedsstyrelsen og Kræftens Bekæmpelse / Design og grafisk tilrettelægning: Alette Bertelsen, Imperiet / Illustrationer: Tove Krebs Lange

Læs mere

Alle fotos er modelfotos.

Alle fotos er modelfotos. LUNGEKRÆFT Kolofon Lungekræft Udgiver: URL: Redaktion: Kræftens Bekæmpelse, Strandboulevarden 49, 2100 København Ø Sundhedsstyrelsen, Islands Brygge 67, 2300 København S cancer.dk og sst.dk Antropolog,

Læs mere

Viral hepatitis. Hepatitis C

Viral hepatitis. Hepatitis C Hepatitis og hiv 1 Hepatitis og hiv Denne folder giver en introduktion til hepatitis (leverbetændelse) forårsaget af hepatitis A, B og C virus samt hiv infektion. Informationsmaterialet er primært rettet

Læs mere

Antibiotika? kun når det er nødvendigt!

Antibiotika? kun når det er nødvendigt! Antibiotika? kun når det er nødvendigt! Brug af antibiotika kan føre til, at bakterierne bliver modstandsdygtige over for antibiotika. Det kan dermed blive sværere at få bugt med en ny infektion. Antibiotika

Læs mere

Medicinske mave-tarmsygdomme. Lukasz Damian Kamionka Modul 7, efteråret 2011

Medicinske mave-tarmsygdomme. Lukasz Damian Kamionka Modul 7, efteråret 2011 Medicinske mave-tarmsygdomme Lukasz Damian Kamionka Modul 7, efteråret 2011 1 Ulcussygdom Hvad skal vi snakke om? Kronisk inflammatoriske tarmsygdomme 2 3 Anatomi 4 Fysiologi Synkesmerter/-stop Ræben Hoste

Læs mere

Børnecancerfonden informerer. spædbarns ALL. Akut Lymfoblastær Leukæmi hos børn under 1 år

Børnecancerfonden informerer. spædbarns ALL. Akut Lymfoblastær Leukæmi hos børn under 1 år i spædbarns ALL Akut Lymfoblastær Leukæmi hos børn under 1 år Spædbarns ALL Akut Lymfoblastær Leukæmi hos børn under 1 år 3 Fra de danske børnekræftafdelinger i Aalborg, Århus, Odense og København, november

Læs mere

PRODUKTRESUMÉ. for. Mucolysin, brusetabletter

PRODUKTRESUMÉ. for. Mucolysin, brusetabletter 6. marts 2013 PRODUKTRESUMÉ for Mucolysin, brusetabletter 0. D.SP.NR. 06338 1. LÆGEMIDLETS NAVN Mucolysin 2. KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING En brusetablet indeholder eller 600 mg acetylcystein.

Læs mere

vejledning om ordination af antibiotika Til landets læger med flere

vejledning om ordination af antibiotika Til landets læger med flere vejledning om ordination af antibiotika 2012 Til landets læger med flere Vejledning om ordination af antibiotika Sundhedsstyrelsen, 2012. Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København S URL: http://www.sst.dk

Læs mere

Disposition: Lunge fysiologi: Hvad er sygdommen: KOL definition: KOL sværhedsgrader ifølge lungeforeningen: Årsager:

Disposition: Lunge fysiologi: Hvad er sygdommen: KOL definition: KOL sværhedsgrader ifølge lungeforeningen: Årsager: Disposition: Lunge fysiologi: Hvad er sygdommen: Emfysem er beskadigelse af lungevævets elastiske fibre som sænker lungekapaciteten. KOL medfører øget tryk i lungekredsløbet som igen medfører hjertesvigt

Læs mere

Polycystiske æggestokke PCOS. Rechnitzer.dk UDK-04-307

Polycystiske æggestokke PCOS. Rechnitzer.dk UDK-04-307 Polycystiske æggestokke PCOS Rechnitzer.dk UDK-04-307 6314_01_PCO folder_2#b8f2f.indd 2 27/01/05 11:04:02 Hvad er PCOS? Forfattet af Overlæge Ditte Trolle, Skejby Sygehus PCOS betyder PolyCystisk OvarieSyndrom.

Læs mere

Aarhus Universitetshospital

Aarhus Universitetshospital Anmodning om deltagelse i det videnskabelige forsøg: Behandling af patienter med langvarige helbredsproblemer (kroniske funktionelle lidelser) med medicin Originaltitel: Behandling af multi-organ bodily

Læs mere

Testis cancer kort behandlingsvejledning

Testis cancer kort behandlingsvejledning Testis cancer kort behandlingsvejledning Baggrund Tumorer i testiklen udgår i 95% af tilfældene fra germinalcellerne. Germinalcelletumorer kan også opstå udenfor gonaderne specielt svarende til midtliniestrukturer

Læs mere

Gruppe A Diabetesmidler

Gruppe A Diabetesmidler Vibeke Rønnebech Skift farvedesign Gå til Design i Topmenuen Vælg dit farvedesign fra de seks SOPU-designs Vil du have flere farver, højreklik på farvedesignet og vælg Applicér på valgte slides Gruppe

Læs mere

1. Kræft. Dette kapitel fortæller, om kræft set med lægens øjne ikke biologens om symptomer om behandling. Kræft

1. Kræft. Dette kapitel fortæller, om kræft set med lægens øjne ikke biologens om symptomer om behandling. Kræft 1. Kræft Dette kapitel fortæller, om kræft set med lægens øjne ikke biologens om symptomer om behandling Hvis denne bog var skrevet for tyve år siden, kunne man næsten sige, at dette første kapitel ville

Læs mere

Information om Multipel Sclerose

Information om Multipel Sclerose Information om Multipel Sclerose - til den praktiserende læge Hvad er Multipel Sclerose Side 2 Sygdomsforløb ved Multipel Sclerose Side 3 Typiske symptomer ved Multipel Sclerose Side 4 Medicinske behandlingsmuligheder

Læs mere

Screening i arbejdsmedicin Mulige gavnlige og skadelige virkninger. Karsten Juhl Jørgensen Det Nordiske Cochrane Center

Screening i arbejdsmedicin Mulige gavnlige og skadelige virkninger. Karsten Juhl Jørgensen Det Nordiske Cochrane Center Screening i arbejdsmedicin Mulige gavnlige og skadelige virkninger 1 Karsten Juhl Jørgensen Det Nordiske Cochrane Center Hvad er screening? Systematisk undersøgelse af en gruppe raske, symptomfrie individer

Læs mere

kampen mod kemoterapiresistens

kampen mod kemoterapiresistens Brystkræft kampen mod kemoterapiresistens Af Ph.d. Sidsel Petersen, Biologisk Institut, Dette kapitel giver en introduktion til brystkræft og til behandling af denne kræftsygdom. Ligesom andre kræftsygdomme

Læs mere

Astmamedicin. lungesygdommen KOL.

Astmamedicin. lungesygdommen KOL. Astmamedicin Denne brochure handler om medicin til behandling af astma. En medicin, der også bliver brugt mod astmatisk bronkitis hos børn og til behandling af voksne med lungesygdommen KOL. Hvad er astma?

Læs mere

Minimal invasiv stadieindeling/diagnostik. Mark Krasnik

Minimal invasiv stadieindeling/diagnostik. Mark Krasnik Minimal invasiv stadieindeling/diagnostik Mark Krasnik Lungekræft 5 års prognose efter kirugi stage IV stage IIIb stage IIIa stage IIb stage IIa stage Ib stage Ia 0 20 40 60 80 Udredningsmetoder Udredningsmetode:

Læs mere

Substitutionsbehandling med Immunglobulin Hotel Kong Arthur 14/11-12

Substitutionsbehandling med Immunglobulin Hotel Kong Arthur 14/11-12 Substitutionsbehandling med Immunglobulin Hotel Kong Arthur 14/11-12 Helle Vibeke Jensen Sygeplejerske, infektionsmedicinsk afdeling Q Århus universitetshospital, skejby Disposition Præsentation. Generelt

Læs mere

Nuklearmedicinsk Afdeling OUH. Nuklearmedicinsk Afdeling, OUH

Nuklearmedicinsk Afdeling OUH. Nuklearmedicinsk Afdeling, OUH PowerPoint har forhindret en automatisk overførsel af det eksterne billede for at beskytte dine personlige oplysninger. Klik på Indstillinger på meddelelseslinjen for at overføre og vise billedet, og klik

Læs mere

Lægemiddelrekommandation for systemisk antimykotisk behandling

Lægemiddelrekommandation for systemisk antimykotisk behandling Lægemiddelrekommandation for systemisk antimykotisk behandling Målgruppe Udarbejdet af Afdelinger som behandler patienter med systemisk mykose Lægemiddelkomitéer Sygehusapoteker RADS Fagudvalg for Systemisk

Læs mere

Wegeners Granulomatose - generelt

Wegeners Granulomatose - generelt Wegeners Granulomatose - generelt Forekomst Wegeners Granulomatose (WG) er en sjælden sygdom. I Danmark ser vi omkring 40-50 nye tilfælde hvert år. Sygdomsaktivitet Når man har WG, har man en betændelse

Læs mere

rosacea Oplysninger om et voksenproblem

rosacea Oplysninger om et voksenproblem rosacea Oplysninger om et voksenproblem 1 RosaceA er den medicinske betegnelse for en række hudsymptomer som oftest forekommer hos personer Over 30 år. (ikke at forveksle med akne) Cirka Symptomerne på

Læs mere

Allergiske lidelser, november 2009 ALLERGISKE LIDELSER. ved Frits Frandsen. Hjertelungeklinikken, Nørregade 16, 1. sal, 5000 Odense C

Allergiske lidelser, november 2009 ALLERGISKE LIDELSER. ved Frits Frandsen. Hjertelungeklinikken, Nørregade 16, 1. sal, 5000 Odense C ALLERGISKE LIDELSER ved Frits Frandsen Hjertelungeklinikken, Nørregade 16, 1. sal, 5000 Odense C MEDICINSK IMMUNOLOGI MEDICINSK IMMUNOLOGI MEDICINSK IMMUNOLOGI MEDICINSK IMMUNOLOGI MEDICINSK IMMUNOLOGI

Læs mere

Mette Friberg Hitz. speciallæge i endokrinologi overlæge, ph.d osteoporose enheden hvidovre hospital

Mette Friberg Hitz. speciallæge i endokrinologi overlæge, ph.d osteoporose enheden hvidovre hospital OSTEOPOROSE WORK-SHOP KØGE 20.05.2014 Nyt om osteoporose... Mette Friberg Hitz speciallæge i endokrinologi overlæge, ph.d osteoporose enheden hvidovre hospital HVAD ER OSTEOPOROSE HVAD SKER DER I KNOGLERNE,

Læs mere

SLIDGIGT GIGT. samt udtalt hypermobilitet kan også være medvirkende årsager til, at du får slidgigt.

SLIDGIGT GIGT. samt udtalt hypermobilitet kan også være medvirkende årsager til, at du får slidgigt. Gigt SLIDGIGT Slidgigt er den hyppigste form for gigt. Omkring halvdelen af den voksne befolkning over 40 år har tegn på slidgigt i et eller flere led og alle får det, hvis de lever længe nok. Slidgigt

Læs mere

PRODUKTRESUMÉ. for. Voltaren Ophtha, øjendråber i enkeltdosisbeholder

PRODUKTRESUMÉ. for. Voltaren Ophtha, øjendråber i enkeltdosisbeholder 15. april 2013 PRODUKTRESUMÉ for Voltaren Ophtha, øjendråber i enkeltdosisbeholder 0. D.SP.NR. 3588 1. LÆGEMIDLETS NAVN Voltaren Ophtha 2. KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING 1 ml Voltaren Ophtha indeholder

Læs mere

ASTMA ASTMA. ved man ikke med sikkerhed. Nogle astmatikere har også allergi.

ASTMA ASTMA. ved man ikke med sikkerhed. Nogle astmatikere har også allergi. Astma ASTMA Astma er en sygdom i luftvejene, der kan starte når som helst i livet oftest som barn, men også som voksen eller ældre. Astma kan være arveligt, men hvad der udløser sygdommen hos nogle og

Læs mere

MAMMOGRAFI. Screening for brystkræft

MAMMOGRAFI. Screening for brystkræft MAMMOGRAFI Screening for brystkræft Invitation til mammografi Du inviteres hermed til en mammografi (røntgenundersøgelse af dine bryster). Alle kvinder i alderen 50-69 år får tilbudt mammografi hvert andet

Læs mere

Radiojodbehandling Dato: 2004-03-25

Radiojodbehandling Dato: 2004-03-25 Procedurevejledning Side 1 af 4 Radiojodbehandling Dato: 2004-03-25 Formål Behandling af patienter med thyreotoksikose og struma 131 J-natrium optages overvejende i glandula thyreoidea. Isotopen henfalder

Læs mere

1. Diabetesmøde. Type 2 diabetes en hjerte- og karsygdom

1. Diabetesmøde. Type 2 diabetes en hjerte- og karsygdom Type 2 diabetes en hjerte- og karsygdom Facts og myter om sukkersyge Hvad er sukkersyge = Diabetes mellitus type 1 og 2 Hvilken betydning har diabetes for den enkelte Hvad kan man selv gøre for at behandle

Læs mere

Myter og Fakta om Børneastma. Klaus Bønnelykke, læge Hans Bisgaard, professor, overlæge, dr. med.

Myter og Fakta om Børneastma. Klaus Bønnelykke, læge Hans Bisgaard, professor, overlæge, dr. med. Myter og Fakta om Børneastma Klaus Bønnelykke, læge Hans Bisgaard, professor, overlæge, dr. med. Litteratur Global Initiative for Asthma (GINA). Global strategy for the diagnosis and management of asthma

Læs mere

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger.

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger. 5 Forord Formålet med denne bog er at overbevise dig om, at der ofte er naturlige og medicinfri løsninger på tilstande som depression, nedtrykthed og modløshed. Jeg vil ikke forsøge at gøre mig klog på

Læs mere

Sygdomslære Hjerteinsufficiens og kardiogent shock

Sygdomslære Hjerteinsufficiens og kardiogent shock Hjerteinsufficiens og kardiogent shock Redegøre for symptomer i forbindelse med de enkelte sygdomme Beskrive undersøgelser og behandlingsprincipper for de enkelte sygdomme Redegøre for organismens reaktioner/kompensationsmuligheder

Læs mere

Sommereksamen 2013 Med korte, vejledende svar

Sommereksamen 2013 Med korte, vejledende svar 1/10 Sommereksamen 2013 Med korte, vejledende svar Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Eksamensdato: Tid: Bedømmelsesform Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin

Læs mere

Tidlig diagnose af kroniske lungesygdomme. Årsmødet 2014

Tidlig diagnose af kroniske lungesygdomme. Årsmødet 2014 Institut for Folkesundhedsvidenskab Tidlig diagnose af kroniske lungesygdomme Årsmødet 2014 Peter Lange Afdeling for Socialmedicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab Lungemedicinsk Sektion, Hvidovre

Læs mere

Hvis man gennem en længere periode har behov for symptomlindrende

Hvis man gennem en længere periode har behov for symptomlindrende Allergivaccination Allergivaccination Denne brochure henvender sig til dig, der overvejer allergivaccination eller allerede har taget beslutningen om at begynde behandlingen. Formålet er at informere om

Læs mere

Nordisk spørgeskemaundersøgelse Binyrebarksvigt

Nordisk spørgeskemaundersøgelse Binyrebarksvigt Nordisk spørgeskemaundersøgelse Binyrebarksvigt www.addison.dk www.hypofyse.dk EN TAK TIL VORE MEDLEMMER Den nordiske spørgeskemaundersøgelse, som Addison Foreningen og Hypofysenetværket har deltaget i,

Læs mere

HVORNÅR ER KOMMUNIKATION RELEVANT? KIROPRAKTOR

HVORNÅR ER KOMMUNIKATION RELEVANT? KIROPRAKTOR HVORNÅR ER KOMMUNIKATION RELEVANT? LÆGE KIROPRAKTOR HVORNÅR? Kommunikation mellem kiropraktoren og den praktiserende læge er vigtig, når patienten har et parallelt forløb, som gør en tværgående indsats

Læs mere

HIV, liv & behandling. Krop og psyke

HIV, liv & behandling. Krop og psyke HIV, liv & behandling Krop og psyke Denne folder er beregnet til hiv-smittede, som ønsker information om de fysiske og psykiske sider ved at leve med hiv. Folderen indgår i serien Hiv, liv og behandling,

Læs mere

3. udgave. 1. oplag. 2010. Foto: Linda Hansen. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr. 225

3. udgave. 1. oplag. 2010. Foto: Linda Hansen. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr. 225 3. udgave. 1. oplag. 2010. Foto: Linda Hansen. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr. 225 ENDOKARDIT Betændelse i hjertet SYMPTOMER PÅ ENDOKARDIT Symptomerne på endokardit kan variere fra person til person.

Læs mere

Dansk Ramazzini Center Epoxy og Risiko for Allergisk Sygdom

Dansk Ramazzini Center Epoxy og Risiko for Allergisk Sygdom Dansk Ramazzini Center Epoxy og Risiko for Allergisk Sygdom Ane Marie Thulstrup Arbejdsmedicinsk Klinik, Århus Universitetshospital, Århus Sygehus Dansk Ramazzini Center Arbejdsmedicinens Fader Om Sygdom

Læs mere

Ren luft til ungerne. Beskyt børn mod tobaksrøg

Ren luft til ungerne. Beskyt børn mod tobaksrøg Ren luft til ungerne Beskyt børn mod tobaksrøg Børn og tobaksrøg I tobaksrøg er der over 4000 kemiske stoffer i form af gasser og ultrafine partikler. Lige efter der er blevet røget, kan man se og lugte

Læs mere

Region Hovedstaden. Mange infektioner går over af sig selv uden antibiotika

Region Hovedstaden. Mange infektioner går over af sig selv uden antibiotika Region Hovedstaden Mange infektioner går over af sig selv uden antibiotika November 2012 Din krop helbreder selv langt de fleste almindelige infektioner Kroppens eget immunforsvar er effektivt mod mange

Læs mere