rutl:, ,A.kt,nn1S 7 I'IAJ Z00tt til IT-Branch eforenin gens rjmf. Mqt.

Transkript

1 rjmf. Mqt. 7 I'IAJ Z00tt %\ Justitsministeriet Att. :,Civ l- og politiafdelingen, potitikontoret Slotsholmsgade 10 LZL6 København K qh ì rutl:, \ 14. maj 2004 ekendtgøretse og vejledtrering og opbevãrin! af indgreb i meddelelsãs_ Som svar på Deres brev af 24 marts KMD vedrørende medd ele, at ovenstående KMD i denne høring sag' har valgt kan høringssva r ikke men at at henvise afgive til IT-Branch eforenin gens selvstændii høringssvar. Sidelaflside(r),A.kt,nn1S rusrirsnriuister et 2t 0ÀNR.Cìt{S -Cq ZZ_ Folitik ntoret J.nr.: DIS KMD A,/S Juridisk Afdelino Lautrupparken io-+z 2750 Balleruo Tel d oo Fax t3 CVR-nr. DK26gLtZ4S

2 Vi har følgende kommentarer til udkastet til bekendtgørelse og vej ledning : JrRt, fildt" 7 ì4aj Z00t+ Justitsrninisteriet Civil- og politiafdelingen Slotsholmsgade København K B oligselskabernes Landsforening I 14. maj2004 Høringssvar vedrørende udkast til bekendtgørelse og vejtedning om telenet- og tjeneste udbyderes registrering og opbevaríng af opþsninger-om teletrafìk samt praktiske bistand til politiet i forbindelse medìndgreb i meddeler..ri..^.iigheden (terrorpakken) Boligselskabernes Landsforening repræsenterer 710 almene boligorganisationer med ca million beboere. De almene borigorganisationer og _afdelinger vil blive egler i betydeligt omfang. Mange alãene boligorgäisationer har alletløsninger, og mange flere vil iãen komm.n ã tiã investere i de åbenry_ logiske rdele ved et færles anræg med internet og terefoni m.v.. Vi anerkender ønsket om at fo med støtte i moderne kommun med også i et vist omfang beh< brbrydelser, som bliver begået atatrafik, og vi anerkende derdenne sammenhæng. Itelelovgivningen og i Europaparlamentets og Rådets direktiv ninger og beskytterse af privatrivets fred i den erektroniske ko F) er der fastsat nænnere bestemmerser om, at trafikdata vedrøren slettes eller gøres anonyme efter samtalens aßlutning, og at det alene kan undlades med henblik på debitering og afregning el mærket, at hensyn til statens forskning, afslønng og retsfo kommunikati ons system kan Uegruna. undtagels er herfra. Det fremgår af udkastet til vejledning og bekendtgørelsens $ 2, atalle udbydere af elektronisk overføring af kommunikation samt af chat-tjenesie, ofuia.n tereinfrastruktur, der anvendes tir,iffi::ïiî#ï"t i udgangspunktet skar ràgistr.,. uîro,iä*i;r*;ffievare disse opstudiestræde 50' 1554 København v'teleþn: 'Terefat: Giro E-ma,: bt@br.dk. Internet: "rusrns^rnïnisrerler 2ffi C) NR."qq S _ O ì at-

3 Det ville ved en konsekvent gennemførelse betyde meget omfattende registrering, som sandsynligvis ikke ville give resultater i et omfang, der ville kunne begrunde så drastiske skridt. Der er da også i udkastet til vejledning og bekendtgørelsens $ 3 nævnt en omfattende række undtagelser fra denne forpligtelse. Vi noterer med tilfredshed, at boligområder med færre end 100 slutbrugere holdes helt fri fra registrerings- og opbevaringspligten. Mange små boligorganisationer kunne være kommet i alvoriige økonomiske og tekniske vanskeligheder, hvis kravet var blevet opretholdt over for dem. Vi noterer også med tilfredshed, at boligområder med mindre end 400 slutbrugere kun skal registrere og opbevare oplysninger i det beskrevne begrænsede omfang. Mange boligområder, boligforeninger, antenneforeninger m.fl. er imidlertid større end disse, idet det har været - og stadig er - en økonomisk og teknisk fordel at slutte sig sammen, når nye elektroniske datanetværk og telefoniløsninger planlægges og gennemføres. Kravet om registrering og opbevaring af oplysninger kan påligne disse boligomräder store økonomiske byrder og tekniske besværligheder - i form af omfattende registrering og døgnbaserede kontaktordninger i forhold til politiet. Det er uklart, hvem der skal foretage de konkrete registreringer. Der er ikke en klar ansvarsbeskrivelse, og uklarheden efterlader dermed de mange foreninger og deres frivillige bestyrelsesmedlemmer m.fl. i et ikke nærrnere defineret juridisk tomrum. Samtidig er erhvervsvirksomheder, offentiige myndigheder, uddannelses- og kulturinstitutioner i vidt omfang helt undtaget fra overvågningskravet. Vi forstår klart, at der er et behov for at begrænse regisfreringernes omfang, som i deres konsekvente gennemførelse kunne blive meget vanskelige at uhåndtere. Men en gennemgang af de påtænkte undtagelser efterlader på den anden side et indtryk af så omfattende muligheder for omgåelse af registreringerne, at der alvorligt kan rejses tvivl ved effelfen af de tilbageblevne overvågninger. Spørgsmålet er, om det nytter at overvåge en meget stor mængde private borgeres elektroniske kommunikation, hvis kriminelle f.eks. frit kan benytte det lokale bibliotek eller en hotspot-adgang i en lufthavn, på en cafe eller i den lokale Seven-Eleven døgnkiosk, som netop ikke vil blive overväget? Vi skai i øvng! udtrykke betænkelighed ved, at principielt alle borgeres elektroniske kommunikation skal opbevares i I år af private virksomheder og foreninger (teleudbydere, boligforeninger m.fl.) udelukkende for det tilfældes skyld, at nogen på et senere tidspunkt skulle begå kriminelle handlinger. Der kan med rimelighed rejses spørgsmål til forskellen på en sådan registrering og privates tv-overvågning / video-registrering i offentiige rum, som netop ilke er tilladt. Der er desuden uafklarede spørgsmål i forhold til registerlovgivningen, som ikke uden videre tillader, at der på privat basis registreres oplysninger vedrørende borgeres elektroniske og tele- 2

4 foni-baserede kommunikation, og som sfraks skal overgives til politiet på forlangende, hvilket i sig selv kan være i modstrid med gældende danskret. Vi har ikke i dette høringssvar behandlet de tekniske forhold og definitionerne som beskrevet i udkastet. Vi er bekendt med Bolignetforeningens heringssvar, som detaljeret har beslaevet disse forhold og betænkeligheder, og vi skal ilke kommentere dette høringssvar yderligere men blot nøjes med at udtrykke betænkelighed ved, at udkastet til bekendtgørelse og vejledning tilsyneladende mangler præcision inden for disse afgørende forhold. På baggrund af de anførte argumenter finder vi iljce, at forslaget opfflder sit formål, men kun pâlægger nogle netudbydere og -administratorer formålsløse forpligtelser. Vi kan derfor ikke anbefale udkastet til bekendtgørelse og vejledning. hilsen Bjarne Zetterstuöm J

5 REI IhN I AALtsORG Justitsministeriet Civil- og politiafdelingen Slotsholmsgade København K Jnil. modt" I 7 MAJ 200{ Præsidenten Badehusvej Aalborg Tlf Fax CVR-nummer SHJl3316/Sagsbeh. SHJ J.nr Deres j.w maj2004 I brev af 24. marts 2004 ha Justitsministeriet anmodet om en udtalelse om udkast til bekendtgørelse og vejledning om telenet- og teletjenestudbyderes registrering og opbevaring af oplysninger om teletrafik samt praktiske bistand til politiet i forbindelse med indgreb i meddelelseshernneligheden. Jeg kan på egne vegne og vegne Præsidenterne for Retterne i Arhus, Odense og Roskilde meddele, at udkastene ikke giver anledning til at fremkomme med bemærkniger. Med Ida ør Akt"nr"?Z. *r,,u*orureriet 2{J}oZ NR"Fltts - Ca22 FolitilroutoreÉ

6 rel Jus-titsministeriet Civil- og potitiafdetingen Slotsholmsgade 1O 1216 København K Orange A./S Holmbladsgade KDbenhavn S Trf. Dh. ilf. Mobil Fax nr e P t vbp(borange.dk OVF-nr, DK maj 2004 Høring vedrørende uctkast t l bekendtgørelse og vejledning om telenetog teletjenesteudbyders registrering og opbevarinj at opllsninger om teletrafik samt prakriske bistand til polit et iforbinãetse lneo inðgreu i meddelelseshemmeligheden Sorn svar pâ ovennævrte høring, støtter orange A/s fuldt ud op oml<ring høringssvaret sendt på branchens vegne gennem Telekommunikationsindustrien i Danmark, uden yderligere bemærkninger, Høringssvaret sendes pr. fa:< samt almindelig post, Med venlig hilsen o A/S P Martin Task Force Manager Aktnn?1. Justitsministeriet 20 ÒLh[R.QL{S -Cñ2-2- Folitikontoret

7 Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Slotsholmsgade København K Att.: Lennart Hem Lindblom Høring om udkast til bekendtgørelse og vejledning om telenet- og teletjenesteudbyderes registrering og opbevaring af oplysninger om teletrafik samt praktisk bistand til politiet i forbindelse med indgreb i meddelelseshemmeligheden Justitsministeriet har den24. marts 2004 sendt ovennævnte bekendtgørelse og vejledning til høring i IT- og Telestyrelsen. IT- og Telestyrelsen indgår i den arbejdsgruppe, der har udarbejdet udkastet til bekendtgørelsan o g vej ledningen. IT- og Telestyrelsen vil formodentlig desuden blive inddraget i forbindelse med besvarelsen af høringsspørgsmåi. På baggrund heraf er det IT- og Telestyrelsens vurdering, at styrelsen il:ke har behov for at afgive et selvstændigt høringssvar. 14. maj 2004 ft- og Telestyrelsen Holsteinsgade København Ø Telefon Telefax E-post ltst@itst.dk Netsted www. tst.dk CVR-nr Sagsbehandler Bente Forslund Telefon Telefax E-post bf@itst,dk Med venlig hilse r Sagsnr Deres ref Bente Fo slund

8 Dom me rfu I d mægti gforen i n ge n Bestyrelsesmedlem Henrik Gjørup Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Slotsholmsgade København K Jmt. modt" + ìûat 2N+ c/o Fogedretten iarhus Kannikegade Arhus C Ttf Fax Dir. tlf hg@dommerfm.dk J.nr.2Ol04 Yedr. j.nr høring 13.maj2004 Justitsministeriet har ved brev af 24. marts 2004 anmodet om en eventuel udtalelse om udkast til bekendtgørelse og vejledning om telenet- og teletjenesteudbyderes regishering og opbevaring af oplysninger om telefrafik samt praktisk bistand til politiet i forbindelse med indgreb i meddelelseshemmeligheden. I den anled ing kan jeg meddele, at Dommerfuldmægtigforeningen ikke har bemærkninger til udkastet. Med venlig hilsen Alrt.nn bt., rstírsmínister et 2{þ CZNR"qVS= - C;a23- Folititr<ontoret

9 2004

10 I 6llne-spil3 (regisfferingspligtig teletjeneste), p2p-software (registreringspligt teletjeneste) til at pnte legaie iso-filer, spildemoer, trailere mm.,fip (regisheringspligtig teletjeneste), cvs.registreringspligtig teledeneste), irc (registreringspligtig teletjeneste), nntp (registreringspligtig teledeneste). Listen fortsætter i det uendelige. Om bekendtgørelsen i sin helhed har vi 2 generelle kommentarer: a) Den er en alvorlig krænkelse af og totalitær indgriben i vores privatliv. Det er kun 15 år siden at muren faldt, og allerede nu er vi i gang med at gentage de tidligere kommunisfregimers fejltagelser med borgerovervågning. Vi finder at sådanne totalitære indgreb ikke hører hjemme i et åbent og frit demokrati som det danske. b) Den er håbløs naiv og virkningslqs. Bekendtgprelsen forudsætter at potentielle terrorister har en begrænset viden om IT. Det er ikke en naivitet vi deler. Med lidt lt-kendskab kan enhver potentiel terrorist undgå upnsket registrering og overvågning. For breve (epost) behpyer man blot et benytte en udenlandsk tjeneste som Hotmail eller hoste en smtp-server på sin egen PC. Eller Post Danmark, hvis man ha tid til at vente. For chat behøver man blot at benytte en udenlandsk irc-server eller hoste sin egen (og lade være med at fortælle det til nogen). Og sådan gælder det for alle de teletjenester som bekendtgørelsen fors/ger at tæmme. Med andre ord har bekendtgørelsen ingen eller meget ringe effekt ved terrorbekæmpelse. Men den er glimrende til at overvåge almindelige danskers aktiviteter på internettet. Konklusionen for os er at nærværende forslag til bekendtgørelse ikke blot er destruktiv for vores vedkomne men er skadelig for samfundet som helhed. Med venlig hilsen "#depression.dk" v/ Bjarne'Wichmann Petersen Kastanie Allé 2H, l. TV 2720Yanløse 3 Mange online-spil er opbygget sådan at en spiller "hoster" spillet på sin maskine og udbyder spillet for andre spillere, der så logger på den første spillers maskine.

11 _.-- F iref Te n måkatãonsèmcq*struest ì #effi Ëmäilfl( necat on ündt stries AssscEa'ËÊon ln Ðer vi ' arü< Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Slotholmsgade 10 L2lôKøbenhavn K Jmt. Mdt. 1 q MAi maj 2004 IMT/SUP Tl's bemærkn in ger til J ustitsmin isteriets ud kast til bekendtgørelse om telenet- og teletjenesteudbyderes registrering og opbevaring af oplysninger om teletrafik samt praktiske bistand til politiet i forbindelse med indgreb i meddelelseshemmeligheden. Resume: Udkastets bestemmelser om logning af trafikdata er d.isse Teleudbyderne skal såiedes ilrke alene undlade at slette eksisterende data for at kunne hjælpe politiet, men opsamle nye data, der alene er af eventuel interesse for politiet. Dermed yale-las.er udblderne reelt egentlige overvågningsopgaver af hele befolkningen for politiet. Udkastet går efber TI's opfattelse også på andre punkter langt ud over hjemmelsgrundlaget, og flere gongke indgribende forhold, der samtidig er af stor betydning i relation til afvejningen over for privatlivets fred., fremgår alene af vejtedningen. Endvidere tagãr udkastet ikk" hr d" for den praktiske rækkevidde af kravene for nye markeder med nye t ter af tjenester. Dette med.fører for ùisse tjenester betydelig usikkerhed i forhold til anvendelige prodrrktionsmetoder og de omkostninger, der må indkalkuleres som føige af. Iogningspligten. HVis alle de ønskede data kunne registreres vill-e det kræve op mod 60 mia. registreringer pr. år eller pr. indbygger. I praksis vil undtagelser og omgåelsesmuligheder betyde, at kun 37 mia. registreringer kan gennemføres, og en stor del heraf vil Árkt"nn.,f9, Jnsrirsrniinist,'n et 2ìfr C NIRPq 5 -CÉì')a Fotüuihontoret i oj't a! t c!,,",:i")t"\ l clcre:: './--sierilrcq;;rie i -- '; iú.lir ii- r1.,.i,r1rn \-/ 9 ieío íì'-te l.l ll rf rìé (j \) if 1l itt) J(i I eieta; _ _' il '::,llii,t rr:ir,r.l I cii,: Ëij r a'ì i r I t\t,(j ìar-r i Í {l : :ì!r rl ì iì'.r i Fat:r r011543! Ír,,:illrrr i l; rrs:. ln;i:isi.r i

12 \î TI 2 have begrænset værdi til efterforskning. Eksempelvis vilfls1 ikks ske en udpegende registrering af kommunikation fra virksomheder og offentlige institutioner. Det vil samtidigt være yderst let bevidst at undgå registrering via VoIP, udenlandske mobiltelefoner, instant messaging, webm ail. mv. Re gistreringerne vil dermed næppe have større værdi i forbindelse med opklaring af profe ssionelt tilrettelagte forbrydelser. De foreslåede regler er på fiere punkter - eksempelvis internet - vanskelige at tolke i forhold til de i dag anvendte produktionsmetoder og forslagene rejser en rækle spørgsmåi, son nødvendigvis må oþklares, vurdetes og udmøntes i nye tekniske krav til systemerne, hvis reglerne skal forsøges gennemført. Derfor kan forlaget ikke gennemføres med virkning fra 1. juli TI foreslår, at udbyderne i stedet forpligtes til at opbevare allerede registrerede data i 1 fu, hvorved hovedformålet med retsplejelovens bestemmelse opfrides. Derved går Danmark allerede videre end LlK. TI foreslår samtiúig, at der iværksættes et udredningsarbejde mhp. reglernes videre udvikling i tilknytning til de fæiles forslag til regler p å områd.et, topmødets beslutning området har både en begrænset værdi efberfórskningsmæ en hæmmend.e virkning for danske virksomheder, hvis de koordineret med tilsvarende i andre eriropæiske Iande. Indledende bernærkninger Hermed ûøiger TI's bemærkninger til ovennævnte udkast til bekendtgørelse med tilhørende udkast til vejledning, som af Justitsministeriet er fremsendt i høring med brev af.24. m.arts Det fremsendte udkast repræsenterer en udmøntning af retsplejelovens $ 786 stk. 4-5 og 7 indført som led i regeringens terrorlovpakke (vedtaget som lov nr. 378 af6. juni 2002). S 786 stk. 4, som forpligter udbydere aftelenet eller teletjenester til at registrere og opbevare trafi.kdata i 1 år, er i vidt omfang baseret på Brydensholtudvalgets betænkning fra 1999 om børnep orno grafi o g lt-eft erforskning (I37 7 I L999). Telekommunikation udvikler sig imidlertid hastigt, og mulighederne for misbrug, chikane og kommunikation tii understøtning af strafbare handlinger ændres hastigt. Derfor er det i sig selv særdeles betænkeligt, at ganske omfattende

13 \T TI 3 logningskrav baseres på en betænlning, der reelt er udarbejdet ca.7 àr før udmøntningen af de foreslåede krav. TI's medlemmer Qrerefter TI) vil som hidtil fuldt ud bistå politiet efter gældende regler, og d.enne bistand må nødvendig:vis udvikles i takt med og afbalanceret med. ændringer i trusselsbilledet o g fremkomsten af nye kommunikationsformer. Men det er for et demokratisk samfund en vigtig og yderst vanskelig opgave at filde den rette balance mellem hensynene til opklaring af forbrydelser og beskyttelse af privatlivets fred for kon-krete forslag til udvidelser af pligten til at bistå politiet. TI forholder sig ikke som televirksomheder i dette høringssvar til denne overordnede balance. Men det er set fra en udbyders synspunkt afgørende, at afuejningen sker på et faktuelt grundlag, hvor det faktiske omfang, den reelle virkning og effektivitet og omgåelsesmuligheder er fuldt oplyst. I modsat fald getrnemføres afuejningen reelt med "bind for øjnene". I den konkrete sag om logni-ng af trafikdata har gennemførelsen frem til det foreliggende udkast til bekendtgørelse desværre været præget af et 5 år gammelt ufuidstændigt forarbejde, en meget hastig gennemførelse af lovændringer efter begivenhederne den 11. september 2001 og en mangel-firld faglig opfølgning af lovændringen forud for nærværende høring. Behovet for en a-ktuel vurdering baseret på de faktiske forhold i telesektoren er åbenbar. TI medvirker gerne til den nødvendige aftlaring. Selv om TI støtter det principielle sigte med de foreslåede regler i overensstemmelse med den politiske intention, må TI derfor under omstændighederne forholde sig særdeles kritisk til det fremsendte forslag. I det følgende er elementer af denne kritik søgt belyst. TI's bemærkninger relaterer sig især til udmøntningen af $ 786, stk. 4, men enkelte steder vil udmøntningen af $ 786, stk. 5 og stk. 7 ligeledes blive berørt. Dette høringssvar afsluttes med forslag til en fremgangsmåde, som efber TI's vurdering er bedre egnet til at nå frem til resultater, som er i overensstemmelse med de bagvedliggende intentioner. 1. LogningspliEtens grundlag. Af det oprindelige lovforslags bemærkninger afsnit 3.L.L.2 fremgår, at pligten til opbevaring af p fikdata beror på muligheden for nationalt at fravige hovedprincippet i daværende

14 \\ TI 4 direktiv 97l66lEF artikel 6 (siden erstattet af direktiv 2002/ 58 tef), hvoreft er tra fi kd ta v edrørende slutkund er som hovedprincip skal slettes eller anonymiseres efler samtalers afslutning.dog er det tilladt at behandle og opbevare trafikdata bl.a. med henblik på debitering af slutbrugere og a-fregning for samtrafil<, jf. artikel6, stk. 2. Bestemmelsen er implementeret ved bekendtgørelse nr af 15. december 2000 om udbud af telenet og teletjenester $ 30 (nu $ 28 i bekendtgørelse nr. 666 af 10. juli 2008). De gældende bestemmelser tillader såied.es trafikdata til visse nærmere bestemte form til en sådan opbevaring. Politiets mulighed. i forbindelse med opklaring af forbrydelser efhænger således af den enkelte udbyders praksis mht. opbevaring af trafi-kdata. Direktivets artilel 14 stk. 1 tillader, at der nationalt ved.tages Iovbestemmelser der fraviger kravet om sletning af trafikdata, hvis hensynet til statens sikkerhed, efterforskning af forbrydelser mv. kan tilsige, at data om borgernes adfærd. på telenettet lagres i en begrænset periode. TI har med dette udgangspunkt hidtil forudsat, at registreringsog opbevaringspligten alene vedrører de trafikdata, der lagres eller umiddelbart kan lagres af udbyderen efter en kommunikations ophør og dermed at logningspligten indebærer, at teleudbyderne skal undlade at slette allerede registrerede trafikdata i 1 æ. Derved undgås, at de ønskede data i mellemtiden er slettet, når politiet forelægger en konkret anmodning om udlevering. Både Brydenholdtsudvalgets betænkning og det oprind.elige lovforslags bemærkninger er i sine beskrivelser på linie med nævnte forudsætning. Når der i lovforslagets bemærkninger, afsnit , anføres, at "teleselskaberne skal Iogge d.e former for trafikdata, som politiet har brug for i forbindelse med efberforskning af lovovertrædelser" har TI således implicit ud fra den samlede sammenhæng forudsat, at kravet under alle omstændigheder er begrænset til de trafikdata, der som udgangspunkt registreres og opbevares i kortere eller længere tid af teleselskaberne efter afslutningen af en kommunikation. Denne formodning synes at have støtte i bemærkningerne tir Iovforslaget i forhold til omtale af data, der efter forslaget kan bevares og som ikke hidtil i alle tilfælde er blevet opbevaret af

15 \ TI 5 t én af bevæggrundene til at behovet for adgang til agelse af indgreb i inisteriet bemærker i den s praksis mht. at iogge af retsplejeloven*s,$?g0, stk. l, nr. 4 om udvidet teleopj.yr*o*tþ 46õ af z. juni 2001) havde man fra Justitsministeriets side - således fejlagtigt - forud.sat, at masteoplysningerne ville være til gæ n ge lige ho s tele udbyderne, ",a, p ofiir.t;; -b ;;""nd af retskendelse anmod.er ). En del af begr lo gningsforpligtelse er det origine t i praksis b. Der peges i bemærkningerne endvidere på den problemstilling tilsvarend.e i forbinderse * med udbud af flat-"at" abonnementer, hvo_r afregningsformen gør opbevaring af re gistrerede trafikdata unødvendig (og äu"-îí"n"" gældende re gler direkte ulovìig). Derfor er det særdeles vidtgående og højst overraskende, at det foreliggende forslag også er baseret pa uo pligf for--- teleselskaberne til at overvåge, opsamt", "ãgiît"""" og gemme oplysninger af flygtig karaktãr,.ãlv o- disse trafikdata slet ikke med gældende produktionsmetod er registr""", osjpbevares af aring er således ikke som se af sletningskravet i artikel 6 m at registrere borgeres net i form af rrafikdata euer andre ;ri:.hï:iï"î*f"*:::' Eksempelvis forprigtes udbydere af e-ma' til at "egiãte"e modtagere af mails fra en bestemt e-mairkunde og'rf."nd.ere af post til samme kunde samt d.e tidspunkter, hvor kunden har haft Iig

16 \ q TI 6 befinder sig nær en postkasse til afsending eller nær egen brevsprække til modtagelse af post. Efter TI's opfattelse forpligtes teleudbyderne hermed til egentlige overvågnings- og registreringsopgaver for politiet uden at dette har været tydeliggjort i lovens forarbejder, der blot handlede om at undlade at smide data bort. Forslaget til udmøntning repræsenterer dermed en funktionel, økonomisk og retssikkerhedsmæssig radikal udvidelse i forhold til den oprindeligt foreslåede og af Folketinget vedtagne pligt til opbevaring af trafikdata for politiet. Der henvises i denne sammenhæng til "code of practice, i IIK baseret på den engelske terrorlov og det foreliggende forslag til rådsbeslutning om opbevaring af data i tilknytning til kommunikation - herunder trafi-kdata - som er fremsat af Frankrig, Irland, IIK og Sverige den 28. april I begge tilfæide er udgangspunktet, at relevante data omfatter de data, der som udgangspunkt registreres og lagres af udbyderne, og hvor denne opbevaring kan forlænges via nationale regler til forskellige perioder aflrængigt af dataenes natur. Som illustreret i det følgende vil det ikke være muligt at gennemføre forslaget i foreliggende form på en hensigtsmæssig måde til den l. juli 2005 og dele af forslaget vil samtidig få vidtrækkende økonomiske konsekvenser for de omfattede udbydere. Forslaget er endvidere efber TI's opfattelse ganske ineffektivt på grund af store "huller" i registreringerne og umiddelbare omgåelsesmuligheder. Der henvises til pkt. 3 og 4 nedenfor. Endelig fi rder TI, at udkastet i sin nuværende form rejser en række principielle juridiske problemstillinger, som bør overvejes nøje inden bekendtgørelsen udstedes. Der henvises til bemærkningerne under pkt. 2 umiddelbart nedenfor. Efter TI's opfattelse repræsenterer forslaget dermed ikke den balance mellem de forskellige hensyn, som Folketinget lagde til grund for vedtagelsen afretsplejelovens S 786, stk Principielle iuridiske problemstillineer 2.1 Hiemmel Udkastet giver på flere områder anledning til overvejelser vedrørende udnyttelsen af hjemlen i S 786, stk. 4. Nedenfor føiger en (ikke-udtømmende) gennemgang af eksempler herpå.

17 I v TI 7 Bekendtgørelsens målgruppe li:ffffi af de almin ãrigjià-ærkninger tir tovforslaser pkr. to"t*""-rrä omrater aue udby udbyder telenet og udbydere imidlertir mens andre er und, u"-*"toùço" ti og hensynet til flh'"îî". ï" kastets $ B er en række ringsforpligtelsen, ningspligt' Det er i arhjemlen t'lry*s^kan undrase en u", lr.3å'rif;îtiî*"" lo gningspligte n. D et fr em go er af sp Folketingets ør gsmål Retsudvarg, "i-b"u.rr"rels fr a ãt.".t"t foretagås målgruppen ã'o ved. indføre"rse af "ig*osning det af svar "i "rr-'i ug"t"k"ärr.".î."n. på spørgsmår fremgår rzg 0-ls - b'ag foretages L23), at,d.er en hensigt.-**ig vil skune àçærr.rring personkreds, af den omfattede f.eks. gennem sa b=agatelgrænse, udbydere hvorefter ikke generelt mindre skal tffit""rud.ata i 1 af en år,,. begrænsetlogningspu*lr"? Indførelsen ø.se ikke udbydere været har omtalt derimod iiaug""" ã* 1"" dermed genstand slet ikke for været behandling af folketinget i forbinderse tilblivelsen med af hjemmeñ""*;jf;" TI,. indførersen opfuttui.ã Usg"" af en begræ:rser ils;ilits;ää"a forudsætninger sonforketnge"t # ìrãr t "äenfor d.e -"ã, ü -"o vedtog loven. Da mulighedenjor_at iil"u " "inge en hjemmel til undtagelse af visse rdbydere ti gtkun har været drøftet i forbindelse med' Retsudvarg"t, r"ïurrdting af roven og dermed ikke har været foreragt "i.*-i" " forketing, kan der efter TI,s opfattelse helt generelt sættes snørgs1i,lstegn ved, om $ 7g6, stk' 4 overhovedet giver hj"-mui til.a u., täi*ä",, logningsprigten i relation iil." "åfaftede;i^*ö;" Iligl til registrering af terminerende kald Det følger af udkastetr g z, "t "ugi.t"uringspligten br.a. omfatter oplysninger om en kommu"tt"tiãrr, som initieres, transmitteres eller termineres som led i " "ãá.i af telenet erårìãi"t ".r".t"". Det vil sige, at hver enkert kommunikation som minimum skar registreres i såvel a-.som b-nettet (ãvs-. både det originerend.e og det terminerende net) samt i eventuete transiterende net. Dette udgør reelt mere end en fordobling af logningspligtens _omfang, da det betyder, at langt de fleste kommunikationsoply."i"g."i-p""tri,.ril e dobbelt registreret eller tredobbert. D"ette io""to--"" udvidelse være en af pligten voldsom i forhotd dl;--- forudsat i være forbindelse med til li" bemærkni"gá";u ìil rovforsraget n. såvel pa

18 v TI 8 Retsudvalgets spørgsmål i forbindelse med udvalgsbehandlingen efterlader det klare indtryk, at man ved lovens tilblivelse alene har forudsat, at registreringerne skal foretages i a-nettet. Denne formodning synes - i hvert fald indi ekte - at have støtte i bemærkningerne til lovforslaget, i og med, at dette meget væsentlige aspekt af logningsforpligtelsen slet ikke omtales. Som anfwt i afsnit I ovenfor, fremgår det derimod af bemærkningerne, at forslaget om pligtmæssig logning af trafikdata bl.a. er fremsat ud fra en formodning om, at trafikdata i visse tilfælde slettes umiddelbart efter kommunikationen er gennemført og derfor ikke er tilgængelige for politiet i forbindelse med efterfo skning. som eksempel nævnes masteoplysninger og trafikdata, der genereres i forbindelse med flat-rate abonnementer. I de specifikke bemærkninger vedrørende logning af teletrafikdata nævnes det, at det er vigtigt at sikre, at der sker registrering af teleoplysninger i traditionel forstand, dvs. oplysninger om a-.og b-nummer, opkaldstidspunkter og varigheden af samtaler (pkt. B.f.B.1). Mht. internettrafikdata arrføtes det, at formålet med den foreslåede regulering er at si-kre, at de elektroniske spor, der findes på internettet i tilknytning til en kriminel þffyifsf, ikks ender blindt hos internetudbyderen. Dette forudsætter ifølge bemærkningerne, at internetudbyderen er i besiddelse af præcise oplysninger om, hvilken kunde der på et givet tidspunkt har anvendt en tildelt rp-adresse. videre fremgår det, at registrering af det kaldende nummer (a-nummeret) vil være relevant, hvor forbindelsen til internetudbyderens server er etableret via telefonnettet. Registrering af b-nummeret anføres at være relevant, hvor udbyderen stiller fl.ere forskellige forbindelser til rådighed for deres kunder med henblik på at etablere forbindelse til internettet. Logning af oplysninger vedrørende brug af elektronisk post forudsættes tilsvarende at skulle omfatte oplysninger om afsender, modtager og tidsangivelse vedrørende kommuni-kationen fukt ). Ud fra de ovenstående bemærkninger, har man fra TI's side end ikke overvejet, at ministeriet ved udmøntningen af logningspligten kunne udvide kravet om registrering til at omfatte b-nettet bortset fra det meget specielle tilfæide, hvor der er dial-up adgang til internet. Bemærkningerne afspejler imidlertid ilke en anvendelig løsning på dette problem (se afsnit 3.8)..

19 TI I Heller ikke i forbindelse med behandlingen i Retsudvalget er det kommet frem, at logningspligten generelt kunne rettes mod b- nettet og dermed at hjemlen gav mulighed for dobbelt registrering af alle oplysninger. Tværtimod synes det også her forudsat, at kravet alene skulle rettes mod a-nettet. Der henvises til ministerens sva.r på spørgsmåi nr. 123 (L 85 - bilag 123) angående omkostningerne i forbindelse med den foreslåede registreringspligt. I forbindelse med besvarelsen af spørgsmålet taler man dels om udgifterne til "registreriag af tidspunkt samt a- og b-nummer for fastnettelefonkald" og dels om "registrering af lp-nummer for afsender og modtager af e- mails". Endelig henledes opmærksomheden på notat af. L7. december 2002, udarbejdet af Ministeriet for Videnskab, Teknologi og UdviLling som grundlag for et møde mellem telebranchen, Justitsministeriet og VlU-ministeriet den lg. december Af notatet fremgår under overskriften "Råskitse til bekendtgørelse" bl.a., at der kan fastsættes regler om registrering af det kaldende og kaldte nummer (i den nævnte rækkefølge). TI er opmærksom på, at der ikke er tale om en udtømmende opregning af, hvad der vil kunne registreres, men formuleringen underbygger formodningen om, at det oprindelig il<ke har været tanken, at registreringskravet skal stilles overfor såvel a- som b-nettet. Sammenfattende må det anses for yderst tvivlsomt, om det krav, der indebærer registrering af opkald til et net (b-nettet), ligger indenfor rammerne af den bemyndigelse som Folketinget har givet til ministeren ved vedtagelsen af retsplejelovens $ 786, stk. 4. Dette understreges yderligere af, at dette meget væsentlige aspekt af logningsforpligtelsen slet ikke ses at være kommenteret i forbindelse med høringen over lovforslaget. I forlængelse af ovenstående bemærkes, at det forekommer uklart, hvad der nærmere ligger i udkastets $ 2, stk. B, herunder om bestemmelsen netop vedrører denne dobbelte registrering af hver enkelt kommunikation. I givet fald (og forudsat, at kravet fastholdes) bør dette præciseres, herunder såiedes, at registreringspligten består, med mindre den enkelte udbyder træffer eksplicit afbale med en anden udbyder om at denne sørger for opsrldelse af forpligtelsen. I modsat fald efterlader bestemmelsen et juridisk tomrum, hvor visse (formentlig især

20 TI 10 mindre) udbydere - måske med rette - forlader sig på, at registreri:rgen foretages i andre net, og at de dermed ikt<e overtræder bekendtgørelsen ved at undlade at gemme p fikdata Re gistrerin gspli gt for udbydere af chattj en e ster IføLge udkastets $ 1, stk. 2, nt.2 omfatter teletjenester i bekendtgørelsens forstand tilrige chattjenester. En chattjeneste er iføige almindeligt anerkendte defi-nitioner (i telelovgivningen) ikke en teletjeneste. En udbyder af en chattjeneste er dermed. heller ikke (nødvendigvis) en teleudbyder. Da bemærkningerne til lovforslaget intet nævner om en sådan udvidelse af teletjeneste- eller teleudbyderbegrebet, må d.et efber TI's opfattelse anses for yderst tvivlsomt om $ 286, stk. 4 indehord.er hjemmel til at lade chattjenester være omfattet af bekendtgørelsen. Hvis dette fastholdes aktualiserer det i givet fald det spørgsmåi, om andre t ler internetbaserede ydelser også kan omfattes uden lovændring. Registrering af oplysninger orn kundens adgang til sin e- mail konto Det fremgår af side 16 i vejledningen til bekendtgørelsen, at den efterforskende myndighed i forbindelse med indhentelse af oplysninger om indgående trafik forventer at få oplyst dato, tid og unik identitet involveret i alle adgange til de til e- mail adressen knyttede s. Dette indebærer med andre ord, at udbydere af tjenester skal føre en separat log over alle tidspunkter, hvor kunden har haft adgang til sin konto. Udover at være et særligt godt eksempel på et krav, der går langt ud over et krav om at undlade at slette allerede registrerede oplysniager jf. pkt. 1 ovenfor, er dette omfattende krav ganske uden støtte i lovforslaget og de tilhørende bemærkninger. Dels er der slet ikke tale om oplysninger om tele- eller internettrafilr, dels indeholder kravet et så omfattende element af overvågning, der tilmed ligger langt over, hvad man som kunde kan forvente registreres af en udbyder af teletjenesteudbyder, at det ikke med nogen ret kan anses for hjemlet i loven. Indførelsen af et sådant krav på grundlag af den foreliggende hjemmel rejser dermed så principielle juridiske betænkeligheder, at det ikke bør opretholdes. Dertil kommer í øwigt, at det må anses for helt uacceptabelt, at kravet alene fremgår af vejledningen. Der henvises til pkt. 2.2 straks nedenfor. 2.2 Udmøntningsformen - lovgivnine i en veiledning udmøntningen i en bekendtgørelsesform af så indgribende regler som logningspligten indebærer, var genstand for voldsom debat i forbindelse med tilblivelsen af hjemmelsloven. Bl.a. pegede