Whiplashskader diskrete læsioner i halshvirvelsøjlen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Whiplashskader diskrete læsioner i halshvirvelsøjlen"

Transkript

1 RESUMÉ AF PRÆSENTATION VED NORDISK WHIPLASHKONFERENCE 22. APRIL 2010 Whiplashskader diskrete læsioner i halshvirvelsøjlen Retsmedicinsk Institut, Aarhus Universitet Brendstrupgaardsvej 100, 8200 Århus N Forord Sundhedsvæsenets forståelse af kroniske whiplashskader baseres på videnskabelige arbejder, evidensbaseret tilgang i kombination med empirisk klinisk erfaring. Igennem de seneste år har der været en stigende interesse i det biopsykosociale aspekt af sygdommen, ofte under antagelsen af at der ikke findes væsentlige somatiske forhold af betydning for udviklingen af det kroniske symptombillede. Denne præsentation er baseret på en gennemgang af den videnskabelige litteratur og identificerer en række diskrete somatiske skader, baseret på post-mortem undersøgelser, der kan have betydning for udviklingen af akutte såvel som kroniske smerter efter et whiplashtraume. Viden om mulige somatiske læsioners forekomst, identifikation og kliniske betydning bør integreres i den samlede kliniske vurdering og håndtering af patienter med kroniske følger efter et whiplashtraume. Formålet med denne forelæsning er at gennemgå vores viden om diskret læsionspatologi efter trafikulykker og sætte den i relation til whiplashproblematikken. side 1

2 Traumemekanik Den hyppigste årsag til et whiplashtraume er en påkørsel bagfra i personbil i byzonetrafik ved relative lav hastighed. Ved en påkørsel bagfra udsættes fører og passager for et velbeskrevet bevægemønster der bl.a. inkluderer en pludselig opadgående bevægelse af torsoen (ramping) med kompression af rygsøjlen, segmental hyperekstension lavt cervikalt og samtidig segmental hyperfleksion øvre cervikalt 1. Whiplashtraumet udsætter således halshvirvelsøjlen for en acceleration-/decelerationspåvirkning. Traumerne sker ved både høje såvel som lave hastigheder, hvor de fleste sker med hastighedsændringer omkring 5-20 km/t for den tilskadekomne. Risikoen for at pådrage sig alvorlige whiplashskader, såsom fraktur og diskusprolaps, ved lavhastighedskollision anses for at være ganske lille. Derimod synes der at være evidens der taler for en markant risiko for at pådrage sig lette til moderate symptomer efter lavhastighedskollisioner. Der foreligger ikke videnskabelig evidens for fastsættelse af en nedre grænseværdi for personskade ud fra materiel skade eller hastighedsændringen da disse variable hverken kan bestemmes præcist eller korrelerer overbevisende med rapporterede personskader og WAD-symptomer 2. Der findes andre traumemekanismer efter trafikulykker der kan lede til udviklingen af WAD lignende symptomer, men mekanismer er ikke belyst i samme grad som trafikulykkerne. Whiplashsymptomer Nakke-, hovedpine og skulderågsmerter er de hyppigste symptomer efter et whiplashtraume, men en lang række øvrige smertefulde såvel som ikke-smertefulde neurologiske tilstande optræder ligeledes meget hyppigt. Ordene whiplashskade, piskesmældsskade og WAD (Whiplash Associated Disorder) benyttes ofte som fælles betegnelse til at beskrive symptomudvikling hos personer udsat for et acceleration- /decelerationstraume til nakken. Diagnosekoden ICD-10 S13.4 dækker whiplashskaden under gruppen af Dislocation, sprain and strain of joints and ligaments at neck level. Omkring 300 per indbyggere pådrager sig en sådan skade årligt i den vestlige verden, svarende til omkring danskere årligt 3. Dette kan have alvorlige konsekvenser for den tilskadekomne, såvel som samfundsøkonomisk. Omkring 20 % af det tilskadekomne vil have ændring i erhvervsevne efter et år 4;5, og en estimeret 10 % af de oprindeligt tilskadekomne vil have symptomer i en sådan grad at det påvirker deres erhvervsevne på længere sigt udover et år 6, og omkring % af de oprindeligt tilskadekomne vil have vedvarende symptomer af ganske forskellig sværhedsgrad, hvilket ofte kaldes kronisk whiplash syndrom 7. Vedvarende symptomer efter et whiplash traume kan ligeledes klassificeres som kronisk smertesyndrom, hvor denne betegnelse dog ikke tager hensyn til den tilgrundliggende eksponering til traume. Der er dog en betydelig argumentation for at der forud for udviklingen af et kronisk smertesyndrom skal foreligge eksponering til traume der medfører vævsskade Vævsskaden anses som initiator af en lokal inflammatorisk respons, side 2

3 med følgende aktivering af nocieptorer, hypersensitivitet lokalt (perifert væv), på rygmarvsniveau såvel som i centralnervesystemet 10;11. Vævsskader efter whiplashtraumer Et væsentligt problem med vores forståelse af whiplashskader efter trafikulykker er imidlertid, at der som oftest ikke identificeres vævsskader der kan forklare den kliniske præsentation. Dette er naturligvis ikke tilfældet i de relativt alvorlige trafikulykker hvor knoglebrud, led- og muskelskader er hyppige og ofte entydigt identificerbare på kliniske og billeddiagnostiske undersøgelser. Sådanne skader vil i mange tilfælde korrespondere til WAD IV klassifikation (jf. Quebec Task Force klassifikationssystemet 6;12, selvom mange af disse patienter ikke vil blive diagnosticeret som havende en whiplashskade idet den morfologiske diagnose går forud for whiplashdiagnosen. I klinisk praksis vil eksklusion af strukturelle knoglebrud, led- og muskelskader ofte lede til diagnosen whiplash (QTF WAD grad I-III) såfremt patienten har relevante klager efter en given trafikulykke. Jf. klassifikationssystemet vil den sidstnævnte gruppe patienter (WAD I-III) selvsagt ikke have vævsskader der berettiger til en morfologisk diagnose, i hvert fald som udgangspunkt. Cervikale facetled (bueled, art. zygapofysialis) En del videnskabelige arbejder har fundet at mange kroniske whiplash patienters smerter på en eller anden vis har relation til nakkens facetled Disse led har betydning for nakkens og hovedets bevægelighed og belastningsevne. Omkring leddene er der fæstepunkter for en lang række muskler, der er en tæt relation til nervesystemet og leddenes funktion og tilstand har indflydelse på belastningen af diskus intervertebralis. Gentagne positive diagnostiske blokader af disse led hos kroniske whiplashpatienter har vist sig at kunne identificere disse led som værende symptomgivende 16;17, om end en nyere undersøgelse har været kritisk overfor den diagnostiske formåen 18. Direkte og indirekte behandling af disse led med manuel behandling (manipulation, mobilisering, øvelsesvejledning, rehabilitering etc.) er udbredt med begrænset videnskabelig evidens 19;20. Mere invasive teknikker såsom radiofrekvent neurotomi ikke er udbredt i Europa, og tilbydes ikke rutinemæssigt i Danmark. Radiofrekvent neurotomi har på nuværende tidspunkt begrænset evidens for kortsigtet såvel som langsigtet symptomlindring af facetbaserede nakkesmerter jf. en opdateret Cochrane review (opdateret 2010) 21, og understøttes af en række studier 17;22;23. Sammenfattende er der imidlertid ikke, baseret på kliniske studier, videnskabelig evidens for at der kan findes objektivt påviselige vævsskader i halshvirvelsøjlens facetled hos whiplashpatienter med WAD I-III. Patienter med morfologiske diagnoser af facetledsskader (f.eks. frakturer og dislokationer) er velbekrevet, men disse har som før nævnt ikke fået diagnosen whiplash og patienterne ekskluderes som oftest fra forskningsprojekter omhandlende whiplash. side 3

4 Diskus intervertebralis cervikalis Som følge af en acceleration-/decelerationspåvirkning til nakken, kan der ske overrivning af de annulære fibre i diskus hvorved forskellige sværhedsgrader af diskuspatologi opstår, fra intern disruption til regelret diskuprolaps med rodaffektion såvel som rygmarvspåvirkning til følge. Disse skader identificeres i første omgang klinisk på basis af de neurologiske fund, og bekræftes efterfølgende med MR-skanning. Den kraniocervikale overgang Nyere videnskabelige arbejder har fokuseret på den øvre del af halshvirvelsøjlen. En række MR-studier her påvist signifikante abnormaliteter (signalforskelle) af flere kraniocervikale ligamenter hos kroniske whiplashpatienter, undersøgt i blindede og kontrollerede studier. De primære strukturer der afficeres er ligg. alaria, transversum, og membrana tectoria og atlanto-occipitalis posterior 24-27, om end fundene ikke er verificeret ved makroskopisk undersøgelse. Igennem de seneste år har en anden forskergruppe fundet at muskelvævet i den kraniocervikale overgang hos kroniske whiplashpatienter erstattes af fedtvæv set på MR-skanning. Dette gælder ikke blot ekstensormusklerne mm. multidifus og rectus capitus major og minor 28;29, men også fleksormusklerne mm. longus colli og capitis 30. Øvrige læsioner Desuden findes en række læsionstyper beskrevet i litteraturen med som oftest ganske lav incidensrate, som f.eks. prævertebral og retropharygeal blødning, øsofaguslæsioner, rygmarvsødem og kompression af rygmarven. Hvordan identificeres en vævsskade Kliniske undersøgelser af whiplashpatienter Det er ikke formålet med denne præsentation at beskrive den kliniske undersøgelse, men enkelte forhold skal dog nævnes. Der findes en række studier der har undersøgt whiplashpatienter ved anvendelse af forskellige former for kliniske og billeddiagnostiske metoder. En del kliniske studier har anvendt kliniske redskaber, som f.eks. algometri og goniometri, i kombination med gængse ortopædiske og neurologiske kliniske undersøgelser til at belyse kliniske konditioner. Bevægeudslaget har vist sig at være en vigtig prognostisk faktor for udviklingen af kroniske symptomer, om end den bagvedliggende årsag til bevægeindskrænkningen ikke er kendt. Tilsvarende har det vist sig at kroniske whiplashpatienter har en signifikant reduktion i smertetærskel (pain treshold) og tolerance overfor kuldepåvirkning i forhold til kontrolpopulationer. Den nedsatte smertetærskel gælder generelt for hele kroppen af patienterne, dvs. også i fjernt liggende områder i forhold til det oprindeligt primære skadesområde 31. Den kliniske side 4

5 undersøgelse gør det muligt at identificere og dokumentere objektive fund der understøtter en given diagnose, i dette tilfælde whiplashskade, hvor en eventuel underliggende vævsskade ikke per definition dermed påvises. Rejses mistanke om somatisk skade henvises til billeddannende teknikker med henblik på at få denne bekræftet eller afvist. Billeddiagnostiske undersøgelser MR-skanning har været udført i en lang række studier af tilskadekomne i trafikulykker hvor skader er blevet identificeret i halshvirvelsøjlen, især diskus intervertebralis og ligamenter 32; Disse skader er dog oftest af degenerativ karakter frem for akutte, og forsøg på at korrelere MR-fundene med symptomerne og det forudgående traume har oftest været inkonklusivt 32;33;39-41;45;46. I en større undersøgelse blev 178 akutte whiplashpatienter undersøgt med MR-skanning gennemsnitligt 11 dage efter ulykken. Deltagerne var forinden blevet selekteret således af patienter med erkendte frakturer, dislokationer, bevidsthedstab og amnesi omkring ulykken, tidligere moderate nakkesmerter, samt skader andre end whiplashskader blev ekskluderet 44. I studiet fandt man ikke desto mindre skader i form af prevertebral blødning, diskusprotrusion, rygmarvsødem og kompression af rygmarven fordelt på syv patienter (7/178 (4 %)). I studiet undersøgte man ikke den øverste del af halshvirvelsøjlen hvorfor man ikke kunne udelukkes at flere skader var til stede. Som nævnt har en række undersøgelser påvist signalforskelle af kraniocervikale strukturer efter whiplashtraume imens andre har påvist fedtdeponering af cervikale muskulaturer. CT-skanning udføres ifht. whiplash oftest som traumekald ved akutmodtagelse, hvilket som udgangspunkt ikke sker rutinemæssigt af whiplashpatienter. Der findes ingen samlede opgørelser over CT-fund af whiplashpatienter og CT-skanning anvendes ikke rutinemæssig i udredning af kroniske whiplashpatienter. Der findes dog en række undersøgelser der har påvist diskrete læsioner efter traume ved hjælp af CTskanning Konventionel røntgenundersøgelse anvendes fortsat til screening efter whiplashtraume jf. retningslinjer herfor. Iflg. Whiplashkommisionen (Sverige) er der indikation for konventionel røntgen eller CT af akut whiplash WAD II, og ved objektive neurologiske fund (WAD III) skal MR-skanning endvidere overvejes 54. De billeddiagnostiske studiers pålidelighed er afhængig af at metoderne har høj sensitivitet og specificitet, hvilket har vist sig problematisk i forhold til diskrete skader. Som følge heraf er der risiko for at små vævsskader ikke bliver identificeret til trods for deres tilstedeværelse. side 5

6 Post-mortem undersøgelser En metode til undersøgelse af diskrete vævsskader er ved udtagelse af vævsprøver fra tilskadekomne. Dette er ikke muligt ved overlevende whiplashpatienter af gode grunde, imens muligheden består ved postmortem/ autopsiundersøgelse af omkomne i trafikulykker. Flere af sådanne undersøgelser har været foretaget igennem de seneste årtier med stor overensstemmelse af fund - at diskrete, ikke-dødelige læsioner er hyppige i halshvirvelsøjlen efter dødelige trafikulykker af mange forskellige sværhedsgrader 55. Diskrete læsionstyper relateret til trafikulykker og whiplashtraumer side 6

7 Diskrete læsioner i halshvirvelsøjlen ved autopsi En nyere blindet og kontrolleret autopsiundersøgelse benyttede avancerede billeddiagnostiske teknikker (konventionel røntgen, CT-skanning, MR-skanning) såvel som mikroskopi, til undersøgelse af halshvirvelsøjlens facetled af trafikdræbte og døde af non-traumatiske årsager Denne undersøgelse viste at diskrete skader i facetleddene var signifikant hyppigere i gruppen af trafikdræbte, at læsionerne inkluderede skader i selv knoglevævet, ledbrusken, de synoviale folder samt blødning i ledspalten. Disse fund er i god overensstemmelse med fund andre tidligere publikationer der dog, som oftest, ikke har benyttet hverken kontrollerede forhold, avancerede billeddiagnostiske teknikker eller detaljeret mikroskopi I andre studier har man endvidere påvist lignende skader på den øvre del af halshvirvelsøjlen, skader på diskus intervertebralis, på nervevæv og i muskelvæv 65;66. Klinisk relevans af diskrete læsioner i halshvirvelsøjlen Diskrete skader påvist ved post-mortem mikroskopi har ofte nociceptivt potentiale og kan derfor forklare den akutte smerteudvikling i klinisk praksis efter pådragelse af sådanne skader. For eksempel er de synoviale folder og ledkapslen innerveret af mediale grene af ramus dorsalis hvorigennem smerteimpulser kan viderebringes. Det vides at blødning i et led (hæmartron) kan forårsage akut synovitis og relateres til negative forandringer på ledbruskens homeostase og præmatur degeneration Læsionerne kan forventes at påvirke facetleddets biomekaniske funktionsevne og belastningsevne både i den akutte fase, og den ophelende fase og muligvist på længere sigt. Vedvarende fejlbelastninger, inflammation og degeneration kan formodes at medvirke til sensibilisering af perifert væv såvel udviklingen af hypersensitivitet på rygmarvsniveau og i centralnervesystemet. Ekstern validitet af post-mortem fund i forhold til whiplash Problemet med post-mortem undersøgelser af trafikdræbte er imidlertid at energiafsætningen i vævet, som udgangspunkt, generelt er højere end ved de typiske whiplashtraumer, samt at det er uvist om skaderne har betydning for udviklingen af nakkesmerter. I den større autopsiundersøgelse på Aarhus Universitet 59 af trafikdræbte viste diskrete læsioner sig at være hyppige i halshvirvelsøjlen til trods for at mange (47 %) af de trafikdræbte ikke havde pådraget sig væsentligt skader i hverken kraniet eller hals (dvs. ingen kraniebrud og/eller brud på halshvirvelsøjlen). Dødsårsagen var i mange tilfælde exsanguination (nedblødning) som følge af thoraxlæsioner. Det må anses for sandsynligt at der er tilfælde hvor kraftpåvirkningerne til halshvirvelsøjlen er sammenlignelige blandt dødelige vs. ikke-dødelige trafikulykker, idet der vil være personer der overlever en alvorlig trafikulykke til trods for at denne person har været side 7

8 udsat for et væsentligt acceleration-/decelerationstraume til halshvirvelsøjlen. Af samme grund er det plausibelt at diskrete læsioner også kan opstå hos undergrupper af overlevende efter trafikulykker, herunder whiplashtraumer. Dette understøttes af at de påviste diskrete læsioner er non-fatale og hyppigheden er spredt ud over et stort spænd af forskellige sværhedsgrader af dødelige trafikulykker, hvor mange som nævnt ikke har medført direkte skader til hoved og/eller hals. I samme undersøgelse kunne det endvidere påvises, i overensstemmelse med tidligere studier, at de avancerede billeddiagnostiske teknikker ikke sikkert kunne genfinde de mikroskopiske skader. Kun omkring halvdelen af alle unikke facetfrakturer blev identificeret på CT-skanning. Bløddelsskader, inklusive blødning i ledspalten og leddets folder kunne ikke sikkert bestemmes på nogen af de billeddiagnostiske teknikker, herunder magnetisk resonans skanning, til trods for histologisk evidens for tilstedeværelse 56. Det formodes at der er en underrapportering af bløddelsskader og små frakturer i halshvirvelsøjlen hos trafikdræbte undersøgt ved konventionel autopsi og billeddiagnostisk undersøgelse. Den samlede incidensrate af sådanne diskrete skader er derfor ukendt både hos trafikdræbte såvel som hos overlevende. Konklusion Diskrete skader kan optræde efter forskellige sværhedsgrader af trafikulykker, herunder whiplashtraumer og det må anses for overvejende sandsynligt at diskrete læsioner er til stede i subpopulationer af akutte whiplashpatienter. Læsionerne er vanskelige at identificere i klinisk praksis og betydningen af sådanne læsioner i forhold til akutte såvel som kroniske whiplashsymptomer er ikke klarlagt. Den fremtidige udvikling indenfor det billeddiagnostiske område må forventes at kunne bidrage til forbedrede diagnostiske muligheder. side 8

9 Referencer 1. Foreman SM, Croft AC. Whiplash injuries - the cervical acceleration/deceleration syndrome, 3 rd. ed.lippincott Williams & Wilkins; Baltimore, MD, USA, Uhrenholt L, Gregersen M. Trafikulykker ved lav hastighed - grænseværdier for whiplash-associated disorders. Ugeskr.Laeger 2008;170: Holm LW, Carroll LJ, Cassidy JD et al. The burden and determinants of neck pain in whiplashassociated disorders after traffic collisions: results of the Bone and Joint Decade Task Force on Neck Pain and Its Associated Disorders. Spine 2008;33:S52-S Kongsted A, Qerama E, Kasch H et al. Neck collar, "act-as-usual" or active mobilization for whiplash injury? A randomized parallel-group trial. Spine 2007;32: Kasch H, Qerama E, Kongsted A et al. Deep muscle pain, tender points and recovery in acute whiplash patients: a 1-year follow-up study. Pain 2008;140: Jansen GB, Edlund C, Grane P et al. Whiplash injuries: diagnosis and early management. The Swedish Society of Medicine and the Whiplash Commission Medical Task Force. Eur.Spine J 2008;17 Suppl 3:S355-S Murphy DR, Freeman M. Management of neck pain and related disorders. In: Haldeman S, ed. Principles and practice of chiropractic. 3rd. ed. USA: McGraw-Hill Companies, Inc., 2005: Bliddal H, Curatolo M. Clinical Manifestations of Muscle and Joint Pain. In: Graven-Nielsen T, Arendt- Nielsen L, Mense S, eds. Fundamentals of Muscukoskeletal Pain. Seattle: IASP Press, 2008: Banic B, Petersen-Felix S, Andersen OK et al. Evidence for spinal cord hypersensitivity in chronic pain after whiplash injury and in fibromyalgia. Pain 2004;107: Curatolo M, rendt-nielsen L, Petersen-Felix S. Evidence, mechanisms, and clinical implications of central hypersensitivity in chronic pain after whiplash injury. Clin.J Pain 2004;20: Mense S, Hoheisel U. Mechanisms of Central Nervous Hyperexcitability Due to Activation of Muscle Nociceptors. In: Graven-Nielsen T, Arendt-Nielsen L, Mense S, eds. Fundamentals of Musculoskeletal Pain. Seattle: IASP Press, 2008: Spitzer WO, Skovron ML, Salmi LR et al. Scientific monograph of the Quebec Task Force on Whiplash- Associated Disorders: redefining "whiplash" and its management. Spine 1995;20:1S-73S. 13. Bogduk N, McGuirk B. Management of Acute and Chronic Neck Pain - An Evidence-Based Approach.Elsevier BV, Lord SM, Barnsley L, Wallis BJ et al. Chronic cervical zygapophysial joint pain after whiplash. A placebo-controlled prevalence study. Spine (Phila Pa 1976.) 1996;21: side 9

10 15. Sapir DA, Gorup JM. Radiofrequency medial branch neurotomy in litigant and nonlitigant patients with cervical whiplash: a prospective study. Spine 2001;26:E268-E Barnsley L, Lord SM, Wallis BJ et al. The prevalence of chronic cervical zygapophysial joint pain after whiplash. Spine 1995;20: Lord SM, Barnsley L, Wallis BJ et al. Percutaneous radio-frequency neurotomy for chronic cervical zygapophyseal-joint pain. N.Engl.J Med. 1996;335: Nordin M, Carragee EJ, Hogg-Johnson S et al. Assessment of neck pain and its associated disorders: results of the Bone and Joint Decade Task Force on Neck Pain and Its Associated Disorders. Spine 2008;33:S101-S Verhagen AP, Scholten-Peeters GG, van WS et al. Conservative treatments for whiplash. Cochrane.Database.Syst.Rev. 2007;CD Hurwitz EL, Carragee EJ, van d, V et al. Treatment of neck pain: noninvasive interventions: results of the Bone and Joint Decade Task Force on Neck Pain and Its Associated Disorders. Spine 2008;33:S123-S Niemisto L, Kalso E, Malmivaara A et al. Radiofrequency denervation for neck and back pain. A systematic review of randomized controlled trials. Cochrane.Database.Syst.Rev. 2003;CD Boswell MV, Colson JD, Sehgal N et al. A systematic review of therapeutic facet joint interventions in chronic spinal pain. Pain Physician 2007;10: McDonald GJ, Lord SM, Bogduk N. Long-term follow-up of patients treated with cervical radiofrequency neurotomy for chronic neck pain. Neurosurgery 1999;45: Krakenes J, Kaale BR, Moen G et al. MRI assessment of the alar ligaments in the late stage of whiplash injury--a study of structural abnormalities and observer agreement. Neuroradiology 2002;44: Krakenes J, Kaale BR, Nordli H et al. MR analysis of the transverse ligament in the late stage of whiplash injury. Acta Radiol. 2003;44: Krakenes J, Kaale BR, Moen G et al. MRI of the tectorial and posterior atlanto-occipital membranes in the late stage of whiplash injury. Neuroradiology 2003;45: Krakenes J, Kaale BR. Magnetic resonance imaging assessment of craniovertebral ligaments and membranes after whiplash trauma. Spine 2006;31: Elliott J, Jull G, Noteboom JT et al. Fatty infiltration in the cervical extensor muscles in persistent whiplash-associated disorders: a magnetic resonance imaging analysis. Spine 2006;31:E847-E Elliott J, Jull G, Noteboom JT et al. MRI study of the cross-sectional area for the cervical extensor musculature in patients with persistent whiplash associated disorders (WAD). Man.Ther. 2008;13: side 10

11 30. Elliott JM, O'leary S, Sterling M et al. Magnetic Resonance Imaging Findings of Fatty Infiltrate in the Cervical Flexors in Chronic Whiplash. Spine (Phila Pa 1976.) Koelbaek Johansen M, Graven-Nielsen T, Schou Olesen A et al. Generalised muscular hyperalgesia in chronic whiplash syndrome. Pain 1999;Nov 1;83(2): Pettersson K, Hildingsson C, Toolanen G et al. MRI and neurology in acute whiplash trauma. No correlation in prospective examination of 39 cases. Acta Orthop.Scand. 1994;65: Pettersson K, Hildingsson C, Toolanen G et al. Disc pathology after whiplash injury. A prospective magnetic resonance imaging and clinical investigation. Spine 1997;22: Davis SJ, Teresi LM, Bradley WG, Jr. et al. Cervical spine hyperextension injuries: MR findings. Radiology 1991;180: Jonsson H, Jr., Cesarini K, Sahlstedt B et al. Findings and outcome in whiplash-type neck distortions. Spine 1994;19: Karlsborg M, Smed A, Jespersen H et al. A prospective study of 39 patients with whiplash injury. Acta Neurol.Scand. 1997;95: Goldberg AL, Rothfus WE, Deeb ZL et al. Hyperextension injuries of the cervical spine. Magnetic resonance findings. Skeletal Radiol. 1989;18: Benzel EC, Hart BL, Ball PA et al. Magnetic resonance imaging for the evaluation of patients with occult cervical spine injury. J Neurosurg. 1996;85: Bonuccelli U, Pavese N, Lucetti C et al. Late whiplash syndrome: a clinical and magnetic resonance imaging study. Funct.Neurol. 1999;14: Borchgrevink G, Smevik O, Nordby A et al. MR imaging and radiography of patients with cervical hyperextension-flexion injuries after car accidents. Acta Radiol 1995;Jul;36(4): Borchgrevink G, Smevik O, Haave I et al. MRI of cerebrum and cervical columna within two days after whiplash neck sprain injury. Injury 1997;Jun-Jul;28(5-6): Ronnen HR, de Korte PJ, Brink PR et al. Acute whiplash injury: is there a role for MR imaging?--a prospective study of 100 patients. Radiology 1996;201: Harris JH, Yeakley JW. Hyperextension-dislocation of the cervical spine. Ligament injuries demonstrated by magnetic resonance imaging. J Bone Joint Surg.Br. 1992;74: Kongsted A, Sorensen JS, Andersen H et al. Are early MRI findings correlated with long-lasting symptoms following whiplash injury? A prospective trial with 1-year follow-up. Eur.Spine J 2008;17: Voyvodic F, Dolinis J, Moore VM et al. MRI of car occupants with whiplash injury. Neuroradiology 1997;39: side 11

12 46. Ichihara D, Okada E, Chiba K et al. Longitudinal magnetic resonance imaging study on whiplash injury patients: minimum 10-year follow-up. J Orthop.Sci. 2009;14: Woodring JH, Lee C. The role and limitations of computed tomographic scanning in the evaluation of cervical trauma. J Trauma 1992;33: Crone-Munzebrock W, Jend HH, Heller M et al. Spinal fractures: results and experience with computer tomography. Arch.Orthop.Trauma Surg. 1984;103: Lin JT, Lee JL, Lee ST. Evaluation of occult cervical spine fractures on radiographs and CT. Emerg.Radiol. 2003;10: el-khoury GY, Kathol MH, Daniel WW. Imaging of acute injuries of the cervical spine: value of plain radiography, CT, and MR imaging. AJR Am.J Roentgenol. 1995;164: Holmes JF, Akkinepalli R. Computed tomography versus plain radiography to screen for cervical spine injury: a meta-analysis. J.Trauma 2005;58: Holmes JF, Mirvis SE, Panacek EA et al. Variability in computed tomography and magnetic resonance imaging in patients with cervical spine injuries. J.Trauma 2002;53: Woodring JH, Lee C. Limitations of cervical radiography in the evaluation of acute cervical trauma. J.Trauma 1993;34: Whiplashkommisionen och Svenska Läkaresëllskapet. "Diagnostik och tidigt omhändertagande av whiplashskador" Uhrenholt L, Grunnet-Nilsson N, Hartvigsen J. Cervical spine lesions after road traffic accidents: a systematic review. Spine. 2002;27: Uhrenholt L, Nielsen E, Vesterby Charles A et al. Imaging occult lesions in the cervical spine facet joints. Am.J.Forensic Med.Pathol. 2009;30: Uhrenholt L, Vesterby A, Hauge E et al. Pathoanatomy of the lower cervical spine facet joints in motor vehicle crash fatalities. J Forensic Leg.Med. 2009;16: Uhrenholt L, Hauge E, Charles AV et al. Degenerative and traumatic changes in the lower cervical spine facet joints. Scand J Rheumatol. 2008;37: Uhrenholt L. Morphology and pathoanatomy of the cervical spine facet joints in road traffic crash fatalities with emphasis on whiplash - a pathoanatomical and diagnostic imaging study Faculty of Health Sciences, University of Aarhus, Denmark. 60. Taylor JR, Taylor MM. Cervical spinal injuries: an autopsy study of 109 blunt injuries. J Musculoskeletal Pain 1996;4: Taylor JR, Twomey LT. Acute injuries to cervical joints. An autopsy study of neck sprain. Spine 1993;18: side 12

13 62. Stäbler A, Eck J, Penning R et al. Cervical spine: postmortem assessment of accident injuries-- comparison of radiographic, MR imaging, anatomic, and pathologic findings. Radiology 2001;221: Uhrenholt L, Nielsen E, Charles AV et al. Non-fatal injuries to the cervical spine facet joints after a fatal motor vehicle crash: a case report. Med.Sci.Law 2009;49: Yen K, Sonnenschein M, Thali MJ et al. Postmortem multislice computed tomography and magnetic resonance imaging of odontoid fractures, atlantoaxial distractions and ascending medullary edema. Int.J.Legal Med. 2005;119: Taylor JR, Twomey LT, Kakulas BA. Dorsal root ganglion injuries in 109 blunt trauma fatalities. Injury 1998;29: Schonstrom N, Twomey L, Taylor J. The lateral atlanto-axial joints and their synovial folds: an in vitro study of soft tissue injuries and fractures. J.Trauma 1993;35: Roosendaal G, Vianen ME, Marx JJ et al. Blood-induced joint damage: a human in vitro study. Arthritis Rheum. 1999;42: Hooiveld M, Roosendaal G, Vianen M et al. Blood-induced joint damage: longterm effects in vitro and in vivo. J Rheumatol. 2003;30: Hooiveld M, Roosendaal G, Wenting M et al. Short-term exposure of cartilage to blood results in chondrocyte apoptosis. Am.J Pathol. 2003;162: Jansen NW, Roosendaal G, Bijlsma JW et al. Exposure of human cartilage tissue to low concentrations of blood for a short period of time leads to prolonged cartilage damage: an in vitro study. Arthritis Rheum. 2007;56: side 13

WHIPLASH - PISKESMÆLD

WHIPLASH - PISKESMÆLD Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del Bilag 324 Offentligt WHIPLASH - PISKESMÆLD Lars Uhrenholt lektor, ph.d., kiropraktor lu@retsmedicin.au.dk FOLKETINGETS SUNDHEDS- OG FOREBYGGELSESUDVALG

Læs mere

WHIPLASH - PISKESMÆLD

WHIPLASH - PISKESMÆLD WHIPLASH - PISKESMÆLD Lars Uhrenholt lektor, ph.d., kiropraktor lu@retsmedicin.au.dk FOLKETINGETS SUNDHEDS-OG FOREBYGGELSESUDVALG - høring om funktionelle lidelser 19. marts 2014 EMNER Diagnosen placering

Læs mere

F YS 111(211 og 311) Undervisningsplan for Fysioterapiteori og metode - Whiplas Associated Disorders/nakke (WAD)

F YS 111(211 og 311) Undervisningsplan for Fysioterapiteori og metode - Whiplas Associated Disorders/nakke (WAD) F YS 111(211 og 311) Undervisningsplan for Fysioterapiteori og metode - Whiplas Associated Disorders/nakke (WAD) Formål: Belyse WAD ud fra en klassisk naturvidenskabelig synsvinkel samt ud fra andre sociologiske

Læs mere

Lumbo-pelvine smerter - Ryg eller Bækken -

Lumbo-pelvine smerter - Ryg eller Bækken - Lumbo-pelvine smerter - Ryg eller Bækken - Per Kjær Lektor, fysioterapeut, ph.d. Forskningsenheden for Klinisk Biomekanik Institut for Idræt og Biomekanik Syddansk Universitet Oversigt over oplæg Definitioner

Læs mere

værd at vide om whiplash

værd at vide om whiplash værd at vide om whiplash 2 værd at vide om whiplash Hvad er whiplash? Begrebet whiplash eller piskesmæld, som det også kaldes, har to vigtige betydninger. Det henviser både til den konkrete ulykkesmekanisme,

Læs mere

VÆRD AT VIDE OM WHIPLASH

VÆRD AT VIDE OM WHIPLASH VÆRD AT VIDE OM WHIPLASH 2 VÆRD AT VIDE OM WHIPLASH Hvad er whiplash? Begrebet whiplash eller piskesmæld, som det også kaldes, har to vigtige betydninger. Det henviser både til den konkrete ulykkesmekanisme,

Læs mere

Screening for tarmkræft: FOBT og sigmoideoskopi

Screening for tarmkræft: FOBT og sigmoideoskopi : FOBT og sigmoideoskopi John Brodersen MD, GP, PhD, Lektor Forskningsenheden og Afdeling for Almen Praksis, Københavns Universitet john.brodersen@sund.ku.dk Formålet med præsentation At fremlægge bedst

Læs mere

Forskning. Gåden om den uforklarlige smerte

Forskning. Gåden om den uforklarlige smerte Forskning. Gåden om den uforklarlige smerte Smerter i nakke og hoved. Svimmelhed, kvalme og synsforstyrrelser. Hvert år rammes omkring 15.000 danskere af piskesmæld. De fleste bliver raske, men nogle af

Læs mere

Overordnede diagnostiske strategier for lidelser i bevægeapparatet

Overordnede diagnostiske strategier for lidelser i bevægeapparatet Overlæge Michel Bach Hellfritzsch Radiologisk afd., Nørrebrogade Aarhus Universitetshospital Overordnede diagnostiske strategier for lidelser i bevægeapparatet 1 2 Diagnostiske strategier for muskuloskeletal

Læs mere

værd at vide om whiplash

værd at vide om whiplash Sammen er vi stærkere -Meld dig ind i PTU i dag I PTU arbejder vi for at skabe ligeværdige vilkår og øget livskvalitet for de over 100.000 danskere, som lever med alvorlige skader efter en ulykke eller

Læs mere

Studieplan Manuel vævsundersøgelse og behandling Modul 6 FYS 315 Forår 2016 Emne Dato Lektion Lokale

Studieplan Manuel vævsundersøgelse og behandling Modul 6 FYS 315 Forår 2016 Emne Dato Lektion Lokale Studieplan Manuel vævsundersøgelse og behandling Modul 6 FYS 315 Forår 2016 Emne Dato Lektion Lokale Underviser Introduktion til modul 6 Skulder us. metodik og teknik 26.04 2 L2.01 & 02 SAM Litteratur

Læs mere

Bilag 34 - Beslutningsgrundlag: Behandling af personer med kroniske smerter i knæ

Bilag 34 - Beslutningsgrundlag: Behandling af personer med kroniske smerter i knæ Bilag 34 - Beslutningsgrundlag: Behandling af personer med kroniske smerter i knæ Hvilke spørgsmål ønskes besvaret Baggrund for spørgsmål(ene) Kort beskrivelse af problemfeltet og argumentation for projektets

Læs mere

Hjernerystelse( commotiocerebri ) og post-commotionelle symptomer

Hjernerystelse( commotiocerebri ) og post-commotionelle symptomer Hjernerystelse( commotiocerebri ) og post-commotionelle symptomer Oplæg på symposium ved National TværfagligKonference Ålborgd. 17.6. 2015 Langvarige symptomer efter hjernerystelse: Mulige årsager og behandling

Læs mere

Medforfattere. Carl-Göran Hagert Anders Ingemann Larsen Lise Hedegaard Laursen Svend Kreiner Gert Thomsen 05-10-2010

Medforfattere. Carl-Göran Hagert Anders Ingemann Larsen Lise Hedegaard Laursen Svend Kreiner Gert Thomsen 05-10-2010 Arbejdsrelaterede neuropatiske armsmerter. Arbejdsmedicinsk afdelings 25 års jubilæum Jørgen Riis Jepsen, Arbejdsmedicinsk afdeling, Sydvestjysk Sygehus Esbjerg joergen.riis.jepsen@svs.regionsyddanmark.dk

Læs mere

Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis

Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis Mads Lind Ingeman & Peter Vedsted Mads Lind Ingeman Speciallæge i Almen Medicin, Ph.D.-studerende Center for Cancerdiagnostik i Praksis CaP

Læs mere

Hvilken evidens har vi? - hvad praktiserer vi? Vertebro/Kyfoplastik. Mikkel Andersen

Hvilken evidens har vi? - hvad praktiserer vi? Vertebro/Kyfoplastik. Mikkel Andersen Hvilken evidens har vi? - hvad praktiserer vi? Vertebro/Kyfoplastik Mikkel Andersen 1 Definition: Vertebroplastik: Deramond & Galibert 1984 Terapeutisk procedure hvor der injiceres knoglecement i vertebrale

Læs mere

07-09-2015. What to look for!!!!!! Elementerne i billeddiagnostik. 90% af manglende og fejldiagnoser. Klinisk og radiologisk diagnostik

07-09-2015. What to look for!!!!!! Elementerne i billeddiagnostik. 90% af manglende og fejldiagnoser. Klinisk og radiologisk diagnostik 90% af manglende og fejldiagnoser Klinisk og radiologisk diagnostik Diagnose Alder, køn Anamnese Henvisning Anatomisk lokalisation Anamnese Klinisk undersøgelse Klinisk undersøgelse Konklusion?? What to

Læs mere

Sammenligning af effekten af stabilitetstræning med Redcord og afspænding til patienter med Modicforandringer. Anette Lehmann

Sammenligning af effekten af stabilitetstræning med Redcord og afspænding til patienter med Modicforandringer. Anette Lehmann Sammenligning af effekten af stabilitetstræning med Redcord og afspænding til patienter med Modicforandringer type 1 Anette Lehmann Baggrund: Klar sammenhæng mellem Modicforandringer og smerte (Jensen,

Læs mere

Diagnostiske indikationer for CT og MRI

Diagnostiske indikationer for CT og MRI SMÅDYR Diagnostiske indikationer for CT og MRI CT (computer tomografi) og MRI (magnetresonansundersøgelse) er inden for de sidste år blevet tilgængelig som diagnostiske metoder i mindre husdyrpraksis,

Læs mere

Master Down Under 2008

Master Down Under 2008 Master Down Under 2008 KASPER USSING MASTER OF MANIPULATIVE THERAPY RYGCENTER SYDDANMARK Fatigue characteristics of neck flexor and extensor muscles during isometric endurance tests in patients with postural

Læs mere

Sacroiliacaled RADIOLOGISKE FUND VED AKSIAL ARTRIT. SERONEGATIVE SPONDYLOARTRITTER Radiologiske forandringer

Sacroiliacaled RADIOLOGISKE FUND VED AKSIAL ARTRIT. SERONEGATIVE SPONDYLOARTRITTER Radiologiske forandringer RADIOLOGISKE FUND VED AKSIAL ARTRIT Anne Grethe Jurik, Radiologisk afd. Aarhus Universitetshospital, Århus Sygehus SERONEGATIVE SPONDYLOARTRITTER Radiologiske forandringer Sacroiliitis ses ved de fleste

Læs mere

Overordnede diagnostiske strategier for lidelser i bevægeapparatet. Klinisk radiologi. Diagnostiske strategier: Muskuloskeletal radiologi

Overordnede diagnostiske strategier for lidelser i bevægeapparatet. Klinisk radiologi. Diagnostiske strategier: Muskuloskeletal radiologi Overlæge Michel Bach Hellfritzsch Radiologisk afd., Nørrebrogade Aarhus Universitetshospital Diagnostiske strategier: Muskuloskeletal radiologi Overordnede diagnostiske strategier for lidelser i bevægeapparatet

Læs mere

Mulighed for diagnosen endometriose uden kikkeroperation

Mulighed for diagnosen endometriose uden kikkeroperation Mulighed for diagnosen endometriose uden kikkeroperation Oversat til dansk af Maria Lajer med tilladelse fra Human Reproduction. Denne artikel blev trykt først i Human Reproduction 2009;24(5):1012-7 BAGGRUND:

Læs mere

LDJ/6.04.16 Lænderyg sygdomme. Historie. Viden om arbejdsforhold og lænderyg sygdom. Rådgivning og prognose. 2? www.regionmidtjylland.

LDJ/6.04.16 Lænderyg sygdomme. Historie. Viden om arbejdsforhold og lænderyg sygdom. Rådgivning og prognose. 2? www.regionmidtjylland. LDJ/6.04.16 Lænderyg sygdomme Historie Viden om arbejdsforhold og lænderyg sygdom Rådgivning og prognose 2? www.regionmidtjylland.dk Historie 1932 opdagelse af discus prolapsen herefter gennem flere årtier

Læs mere

Bilag I: Oversigt over litteratursøgning... II. Bilag II: Inkluderede videnskabelige artikler... IV. Bilag III: Spørgeskema... VI

Bilag I: Oversigt over litteratursøgning... II. Bilag II: Inkluderede videnskabelige artikler... IV. Bilag III: Spørgeskema... VI Bilagsfortegnelse Bilag I: Oversigt over litteratursøgning... II Bilag II: Inkluderede videnskabelige artikler... IV Bilag III: Spørgeskema... VI Bilag IV: Godkendelse fra opererende overlæge... XV Bilag

Læs mere

PROGNOSEN FOR LÆNDESMERTER

PROGNOSEN FOR LÆNDESMERTER PROGNOSEN FOR LÆNDESMERTER Hvad tror vi? Hvad ved vi? Alice Kongsted DILEMMA Skal behandlere love gode resultater, fordi det er vigtigt for patienter at tro på, de kan få det godt? Kan realistisk information

Læs mere

Studieplan Manuel vævsundersøgelse og behandling Modul 6 FYS 715 Efterår 2016

Studieplan Manuel vævsundersøgelse og behandling Modul 6 FYS 715 Efterår 2016 Emne Dato Lektion Nr. Introduktion til modul 6 Skulder us. metodik og teknik Studieplan Manuel vævsundersøgelse og behandling Modul 6 FYS 715 Efterår 2016 Lokale Underviser 21.11 1-2 L2.01 & 02 SAM Litteratur

Læs mere

Projekt DiaNerve Tidlig Opsporing af Nerveskade giver ny Viden og forebygger Amputationer

Projekt DiaNerve Tidlig Opsporing af Nerveskade giver ny Viden og forebygger Amputationer Velfærdsløftet er lige om hjørnet København den 23. oktober 2013 Projekt DiaNerve Tidlig Opsporing af Nerveskade giver ny Viden og forebygger Amputationer PLATFORM Fondsgiver UNIK Partnerskabet Teknologi

Læs mere

ModicTeamet og Antibiotika behandling

ModicTeamet og Antibiotika behandling Rygcenter Syddanmark ModicTeamet og Antibiotika behandling Patientinformation Rygcenter Syddanmark www.sygehuslillebaelt.dk Rygcenter Syddanmark Du er blevet henvist til Modic teamet af din kontaktperson

Læs mere

DISTALE RADIUSFRAKTURER

DISTALE RADIUSFRAKTURER DISTALE RADIUSFRAKTURER Frakturtyper, behandling og kirurgiske adgange Morten Schultz Larsen FORMÅL Fraktur Klassifikation Diagnose Behandling NKR Funktionsniveau Operativ teknik Komplikationer og hvordan

Læs mere

Præhospital forskning i Danmark det er nu vi skal rykke ud!

Præhospital forskning i Danmark det er nu vi skal rykke ud! DEMC7 24.11.2016 Trends i Akutforskningen i Danmark Hvor skal vi hen med den akutmedicinske forskning Præhospital forskning i Danmark det er nu vi skal rykke ud! v. Erika Frischknecht Christensen Professor,

Læs mere

Vridskader i knæ- og fodled tillægsnotat til ulykkesvejledningen

Vridskader i knæ- og fodled tillægsnotat til ulykkesvejledningen 1 Vridskader i knæ- og fodled tillægsnotat til ulykkesvejledningen Der er tale om et vridtraume, når tilskadekomne har været udsat for en relevant belastning, der kan medføre et vrid i leddet. Der kan

Læs mere

Årsager til nakkesmerter - og udstrålende smerter til skulder og arm

Årsager til nakkesmerter - og udstrålende smerter til skulder og arm Smerter Nakkesmerter og udstråling af smerter fra nakken til skulder og arm er hyppige symptomer i almen praksis. Artiklen gennemgår systematisk årsager og faldgruber. Dansk Selskab for Muskuloskeletal

Læs mere

INFLAMMATORISKE RYGSGD. REUMATOID ARTRIT SPECIAL PROJEKTIONER. Rheumatoid artrit Juvenil kronisk artrit Seronegativ spondyloartrit

INFLAMMATORISKE RYGSGD. REUMATOID ARTRIT SPECIAL PROJEKTIONER. Rheumatoid artrit Juvenil kronisk artrit Seronegativ spondyloartrit INFLAMMATORISKE RYGSGD. Rheumatoid artrit Juvenil kronisk artrit Seronegativ spondyloartrit Ankyloserende spondylit (Spondylitis ankylopoitica) Psoriatisk artrit Reaktiv artrit Artrit associeret med inflammatoriske

Læs mere

20 år mand MC-styrt - lav hastighed Ingen sår Ingen andre læsioner

20 år mand MC-styrt - lav hastighed Ingen sår Ingen andre læsioner 20 år mand MC-styrt - lav hastighed Ingen sår Ingen andre læsioner Symptomer Pain out of proportion Pressure (palpable painfull tenderness) Pain on passive stretch Paraesthesia Paresis Pulses present

Læs mere

Udredningsstrategier. A-kursus i muskuloskeletal radiologi Arne Lücke Røntgen og Skanning NBG Århus

Udredningsstrategier. A-kursus i muskuloskeletal radiologi Arne Lücke Røntgen og Skanning NBG Århus A-kursus i muskuloskeletal radiologi 2016 Arne Lücke Røntgen og Skanning NBG Århus 1 Overordnede diagnostiske strategier for lidelser i bevægelsesapparatet. Modalitet Visitation Økonomi Strålehygiejne

Læs mere

Multimorbiditet og geriatrisk screening

Multimorbiditet og geriatrisk screening Multimorbiditet og geriatrisk screening Ledende overlæge phd MPA Medicinsk afdeling O Multimorbiditet og geriatrisk screening Geriatri og diskussion Geriatri og dokumentation Geriatri og organisation Geriatri

Læs mere

Modtagelse af svært tilskadekomne.

Modtagelse af svært tilskadekomne. Modtagelse af svært tilskadekomne. Siden 1996 har vi på Odense Universitetshospital haft en særlig registrering af svært tilskadekomne, både fra trafikuheld og fra øvrige ulykker. Disse registreringer

Læs mere

Eksperimenter. Kim Overvad Afdeling for Epidemiologi Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Marts 2011

Eksperimenter. Kim Overvad Afdeling for Epidemiologi Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Marts 2011 Eksperimenter Kim Overvad Afdeling for Epidemiologi Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Marts 2011 Epidemiologiske studier Observerende studier beskrivende (populationer) regional variation migrations

Læs mere

Hofteartroskopi for patienter over 40 år med femoroacetabular impingement (FAI).

Hofteartroskopi for patienter over 40 år med femoroacetabular impingement (FAI). Kort klinisk retningslinje vedr.: Hofteartroskopi for patienter over 40 år med femoroacetabular impingement (FAI). Udarbejdet af SAKS (Dansk Selskab for Artroskopisk Kirurgi og Sportstraumatologi) Forfattere:

Læs mere

Psykosociale faktorers betydning for outcome hos patienter, der skal opereres for en degenerativ lidelse i nakke eller ryg - et litteraturstudie

Psykosociale faktorers betydning for outcome hos patienter, der skal opereres for en degenerativ lidelse i nakke eller ryg - et litteraturstudie Psykosociale faktorers betydning for outcome hos patienter, der skal opereres for en degenerativ lidelse i nakke eller ryg - et litteraturstudie Fagligt Selskab for Neurosygeplejersker 2. Nationale NeuroKonference

Læs mere

Whiplash forskningen. rykker markant. Fagligheden var i top. Der er ingen tvivl om, at forskerne tager området dybt alvorligt.

Whiplash forskningen. rykker markant. Fagligheden var i top. Der er ingen tvivl om, at forskerne tager området dybt alvorligt. 22 Whiplash forskningen rykker markant Fagligheden var i top. Der er ingen tvivl om, at forskerne tager området dybt alvorligt. #5 2011 23 Flere og flere forskere fokuserer nu på vævsskader og andre fysiske

Læs mere

Fokuserede spørgsmål NKR nr 30: National klinisk retningslinje for ikkekirurgisk behandling af lumbal nerverodspåvirkning

Fokuserede spørgsmål NKR nr 30: National klinisk retningslinje for ikkekirurgisk behandling af lumbal nerverodspåvirkning Fokuserede spørgsmål NKR nr 30: National klinisk retningslinje for ikkekirurgisk behandling af lumbal nerverodspåvirkning Indhold PICO 1 Bør patienter med nylig opstået lumbal nerverodspåvirkning opfordres

Læs mere

Hvad siger videnskaben om rehabilitering i eget hjem? Tove Lise Nielsen Cand.scient.san, Ergoterapeut Ph.d. studerende

Hvad siger videnskaben om rehabilitering i eget hjem? Tove Lise Nielsen Cand.scient.san, Ergoterapeut Ph.d. studerende Hvad siger videnskaben om rehabilitering i eget hjem? Tove Lise Nielsen Cand.scient.san, Ergoterapeut Ph.d. studerende 1 Oplæggets fokus rehabilitering af ældre borgere udgangspunkt i hjemmet aktivitet

Læs mere

Oversigt over projekter, der har fået bevilget støtte fra Kiropraktorfonden 1990-2009

Oversigt over projekter, der har fået bevilget støtte fra Kiropraktorfonden 1990-2009 Oversigt over projekter, der har fået bevilget støtte fra Kiropraktorfonden 1990- Forskning: Erik Poulsen Konservativ behandling af hofteartrose: effekt af manuel behandling og hofteskole på smerte, funktion

Læs mere

Observation af smerter hos patienter med demens

Observation af smerter hos patienter med demens Observation af smerter hos patienter med demens, læge Nationalt Videnscenter for Demens Rigshospitalet Definition af smerte "Smerte er en ubehagelig sensorisk og emotionel oplevelse, forbundet med aktuel

Læs mere

Børneortopædi CP-hoften på 20 minutter

Børneortopædi CP-hoften på 20 minutter Børneortopædi CP-hoften på 20 minutter Christian Wong Overlæge Børnesektionen Ortopædkirurgisk afdeling 333 Hvidovre Hospital cwon0002@regionk.dk Soeren.boedtker@regionh.dk Disposition ved CP hofte fordrag

Læs mere

3.12 Fibromyalgi. Baggrund. Evidensbaseret grundlag for fysisk træning

3.12 Fibromyalgi. Baggrund. Evidensbaseret grundlag for fysisk træning 3.12 Fibromyalgi Baggrund De diagnostiske kriterier for fibromyalgi er beskrevet af American College of Rheumatology (1) og senere justeret i en konsensusrapport fra 1996 (2). Fibromyalgi er betegnelsen

Læs mere

Litteraturliste Uddannelsen i Muskuloskeletal Fysioterapi - DFFMF

Litteraturliste Uddannelsen i Muskuloskeletal Fysioterapi - DFFMF Litteraturliste Uddannelsen i Muskuloskeletal Fysioterapi - DFFMF Opdateret: Februar 2013 Introduktion Oversigt over obligatorisk litteratur til den samlede uddannelse - gældende til eksamen. Litteraturlisten

Læs mere

Den Multitraumatiserede Patient. Mikael Boesen Radiologisk Klinik Rigshospitalet

Den Multitraumatiserede Patient. Mikael Boesen Radiologisk Klinik Rigshospitalet Den Multitraumatiserede Patient Mikael Boesen Radiologisk Klinik Rigshospitalet ATLS Advanced Trauma and Life Support Den Multitraumatiserede Patient Efter akut fysisk traume har : Umiddelbart livstruende

Læs mere

Arne Lücke og Anne Grethe Jurik. Aarhus Universitetshospital, Nørrebrogade M-Auditoriet, bygning 3, 2. sal

Arne Lücke og Anne Grethe Jurik. Aarhus Universitetshospital, Nørrebrogade M-Auditoriet, bygning 3, 2. sal A-KURSUS I MUSKULOSKELETAL RADIOLOGI 12. 15. september 2016 Kursusleder: Arne Lücke og Anne Grethe Jurik Kursussekretær: Dorthe Siggaard Sørensen Sted:, Nørrebrogade M-Auditoriet, bygning 3, 2. sal Mandag,

Læs mere

John Gelineck og Anne Grethe Jurik. Aarhus Universitetshospital, Nørrebrogade M-Auditoriet, bygning 3, 2. sal

John Gelineck og Anne Grethe Jurik. Aarhus Universitetshospital, Nørrebrogade M-Auditoriet, bygning 3, 2. sal A-KURSUS I MUSKULOSKELETAL RADIOLOGI 7. 10. september 2015 Kursusleder: John Gelineck og Anne Grethe Jurik Kursussekretær: Dorthe Siggaard Sørensen Sted:, Nørrebrogade M-Auditoriet, bygning 3, 2. sal Mandag,

Læs mere

FORBEDRET DYNAMISK REGULERING AF POSTURAL MUSKELTONUS MED UNDERVISNING I ALEXANDERTEKNIK

FORBEDRET DYNAMISK REGULERING AF POSTURAL MUSKELTONUS MED UNDERVISNING I ALEXANDERTEKNIK ALEXANDERTEKNIK OG POSTURAL MUSKELTONUS En artikel med titlen Increased dynamic regulation of postural tone through Alexander Technique training publiceret i Elsevier' s Human Movement Science beskriver,

Læs mere

Alice Kongsted ULRUS - UDVIDET LÆNDERYG UNDERSØGELSE

Alice Kongsted ULRUS - UDVIDET LÆNDERYG UNDERSØGELSE Alice Kongsted ULRUS - UDVIDET LÆNDERYG UNDERSØGELSE KLASSIFIKATION & ULRUS SYSTEM Mekanisk Diagnostik & Terapi Behandlingsrettet klassifikation Muskulær kontrol Strukturbaseret klassifikation TÆNKT TIL

Læs mere

Kliniske retningslinjer What s in it for me? Alice Kongsted / Mette Jensen Stochkendahl

Kliniske retningslinjer What s in it for me? Alice Kongsted / Mette Jensen Stochkendahl Kliniske retningslinjer What s in it for me? Alice Kongsted / Mette Jensen Stochkendahl Nordic Institute of Chiropractic and Clinical Biomechanics Department of Sports Science and Clinical Biomechanics,

Læs mere

Litteraturliste Uddannelsen i Muskuloskeletal Fysioterapi - DFFMF Opdateret: November 2015

Litteraturliste Uddannelsen i Muskuloskeletal Fysioterapi - DFFMF Opdateret: November 2015 Litteraturliste Uddannelsen i Muskuloskeletal Fysioterapi - DFFMF Opdateret: November 2015 Introduktion Oversigt over obligatorisk litteratur til den samlede uddannelse - gældende til eksamen. Litteraturlisten

Læs mere

Gonadebeskyttelse og valg af projektion

Gonadebeskyttelse og valg af projektion Gonadebeskyttelse og valg af projektion som dosisreducerende metoder til ovarierne ved konventionel røntgen af columna lumbalis. Benjamin Gjerrild Nielsen, radiograf Radiologisk Afd. - Regionshospitalet

Læs mere

What to look for!!!!!! 90% af alle manglende og fejldiagnoser. Klinisk og radiologisk diagnostik

What to look for!!!!!! 90% af alle manglende og fejldiagnoser. Klinisk og radiologisk diagnostik 90% af alle manglende og fejldiagnoser Klinisk og radiologisk diagnostik Diagnose Alder, køn Anamnese Anatomisk lokalisation Klinisk undersøgelse Konklusion? Henvisning Anamnese Klinisk undersøgelse? What

Læs mere

Fysisk aktivitet i forebyggelse og behandling af bevægeapparatlidelser

Fysisk aktivitet i forebyggelse og behandling af bevægeapparatlidelser Fysisk aktivitet i forebyggelse og behandling af bevægeapparatlidelser David Christiansen Fysioterapeut, cand. scient san. Arbejdsmedicinsk Klinik Regionshospitalet Herning Gl. Landevej 61 DK 7400 Herning

Læs mere

Slidgigt Værd at vide om slidgigt

Slidgigt Værd at vide om slidgigt Patientinformation Slidgigt Værd at vide om slidgigt Ortopædkirurgisk Ambulatorium Forord Vi får alle slidgigt. Slidgigt er den hyppigste ledsygdom. Symptomer på slidgigt er smerter, hævede og/eller stive

Læs mere

National klinisk retningslinje for behandling af håndledsnære brud (distale radiusfrakturer)

National klinisk retningslinje for behandling af håndledsnære brud (distale radiusfrakturer) National klinisk retningslinje for behandling af håndledsnære brud (distale radiusfrakturer) Anette Skjold Sørensen Ergoterapeut Odense Universitetshospital DSF Håndterapi Kolding d. 21.10.14 Nationale

Læs mere

Neurologi - sygdomme i nervesystemet

Neurologi - sygdomme i nervesystemet Neurologi - sygdomme i nervesystemet Introduktion til neurologi Neurologi omfatter sygdomme i hjerne og rygmarv (centralnervesystemet), samt i nerver og muskler på arme og ben (det perifere nervesystem).

Læs mere

Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview

Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview World Health Organization 2010 All rights reserved. Based on the Composite International

Læs mere

Meniskskadeproblematikker for personer over 45 år 26/4-16

Meniskskadeproblematikker for personer over 45 år 26/4-16 Meniskskadeproblematikker for personer over 45 år 26/4-16 Degenerative meniskproblemer Hvad anbefaler Referenceprogrammet? National klinisk retningslinje for meniskpatologi i knæet (NKR-menisk) Nis Nissen

Læs mere

Whiplash. **** Helge Kasch Bertil A. Frosell ****

Whiplash. **** Helge Kasch Bertil A. Frosell **** 2016 Whiplash **** Helge Kasch Bertil A. Frosell **** 2 Forord Whiplash Retslægerådets temadag i 2010 havde overskriften: Retslægerådets udfordringer 2010. Ved dette møde fik formandskabet bred opbakning

Læs mere

Patientforløbsprogram for rygområdet

Patientforløbsprogram for rygområdet Patientforløbsprogram for rygområdet Målgruppe Patienter med nyopståede lændesmerter med eller uden udstråling til ben. Der kan være tale om en førstegangsepisode, recidiv af tidligere tilfælde eller opblussen/

Læs mere

A-kursus Middelfart 2014

A-kursus Middelfart 2014 A-kursus Middelfart 2014 Lumbal prolaps Jesper Lundberg, neurokirurg Videncenter for Rheumatologi og Rygsygdomme Glostrup Hospital A-kursus i Middelfart: Opgave! Da vi gerne vil ruste vores kursister bedst

Læs mere

Columna Cervicalis Operationsindikationer

Columna Cervicalis Operationsindikationer Columna Cervicalis Operationsindikationer Sygdomsgrupper Degenerative sygdomme Inflammatoriske (RA, Mb Bechterew) Udviklingsanomalier (Klippel-Feil, os odontoideum) Neoplasmer (primære, sekundære) Spondyliter

Læs mere

CURRICULUM VITAE. McKenzie Credentialling Examination, april 1996 (Cert. MDT) Manuel Terapi- eksamen, Del 1, 25. maj 1997.

CURRICULUM VITAE. McKenzie Credentialling Examination, april 1996 (Cert. MDT) Manuel Terapi- eksamen, Del 1, 25. maj 1997. CURRICULUM VITAE PERSONLIGE DATA Navn Inge Merete Husum Bopæl: Jagtvej 15, 9000 Aalborg Telefon: 98124484/20974484 Mail: jagtvej-15@stofanet.dk UDDANNELSE OG EKSAMINER Autorisation som fysioterapeut fra

Læs mere

hodgkin s sygdom Børnecancerfonden informerer

hodgkin s sygdom Børnecancerfonden informerer hodgkin s sygdom i hodgkin s sygdom 3 Fra de danske børnekræftafdelinger i Aalborg, Århus, Odense og København, september 2011. Forekomst Lymfom, lymfeknudekræft, er den tredje hyppigste kræftform hos

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER CLEARINGHOUSE Kursus for bedømmere af kliniske retningslinjer ECTS: Kurset er postgraduat og ækvivalerer 5 ECTS point ved bestået eksamen. Der udstedes eksamensbevis. Formål: Kurset giver kompetence til at fungere som

Læs mere

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks David Glasscock, Arbejds- og Miljømedicinsk Årsmøde Nyborg d. 17. marts 2011 Klinisk vejledning: Tilpasnings- og belastningsreaktioner

Læs mere

Nye kurser for fysioterapeuter

Nye kurser for fysioterapeuter SMERTEFYSIOTERAPI Kursuskatalog 2011/12 Nye kurser for fysioterapeuter Læs mere på videnomsmerter.dk HVAD ER SMERTEFYSIOTERAPI? Der er tre årsager til, at patienter henvender sig til fysioterapeuter: 1.

Læs mere

Selective Estrogen Receptor Modulatorer er farmaka, der kan binde sig til østrogen

Selective Estrogen Receptor Modulatorer er farmaka, der kan binde sig til østrogen SERMs v/bente L Langdahl Selective Estrogen Receptor Modulatorer er farmaka, der kan binde sig til østrogen receptor og/eller. Det er forskellen i affinitet for de to typer østrogen receptorer, der giver

Læs mere

En innovativ nyhed til osteoarthritis

En innovativ nyhed til osteoarthritis En innovativ nyhed til osteoarthritis Osteoarthritis, en kompleks lidelse: Forskellige løsninger til hvert stadie. Præklinisk Fase Subklinisk Fase idlig Klinisk Fase Sen Klinisk Fase Symptomernes intensitet

Læs mere

Patienter med kroniske smerter

Patienter med kroniske smerter Moderne smertefysiologi implementering i klinisk praksis Bjarne Rittig Rasmussen Fysioterapeut, Phd. studerende Dansk Smerteforskningscenter, Aarhus Universitetshospital Patienter med kroniske smerter

Læs mere

Søren Thorgaard Skou Michael Skovdal Rathleff Sten Rasmussen

Søren Thorgaard Skou Michael Skovdal Rathleff Sten Rasmussen Søren Thorgaard Skou Michael Skovdal Rathleff Sten Rasmussen Næsten hver 3. dansker har haft smerter/ubehag i ryg eller lænd indenfor 14 dage 2-7% af disse udvikler kroniske smerter (over 3mdr.) 32,0

Læs mere

set fra almen praksis

set fra almen praksis Tidlig kræftdiagnostik og radiologiens betydning set fra almen praksis Peter Vedsted Professor, Ph.D. Research Unit for General Practice Center for Research in Cancer Diagnosis in Primary Care CaP Aarhus

Læs mere

Høringsnotat - national klinisk retningslinje for behandling af nyopståede lænderygsmerter

Høringsnotat - national klinisk retningslinje for behandling af nyopståede lænderygsmerter NOTAT 6 Høringsnotat - national klinisk retningslinje for behandling af nyopståede lænderygsmerter Sundhedsstyrelsen har udarbejdet en national klinisk retningslinje for behandling af nyopståede lænderygsmerter.

Læs mere

Lærebog i Kranio-Sakral Terapi

Lærebog i Kranio-Sakral Terapi Lærebog i Kranio-Sakral Terapi Stanley Rosenberg W W W. S T A N L E Y R O S E N B E R G. C O M Stanley Rosenberg, forfatter til denne tekst, har copyright til denne tekst og er hermed fuldt beskyttet af

Læs mere

Vær opmærksom på risiko for udvikling af lungefibrose ved længerevarende behandling med nitrofurantoin

Vær opmærksom på risiko for udvikling af lungefibrose ved længerevarende behandling med nitrofurantoin Vær opmærksom på risiko for udvikling af lungefibrose ved længerevarende behandling med nitrofurantoin Flere indberettede bivirkninger end forventet Sundhedsstyrelsen har modtaget et stigende antal bivirkningsindberetninger

Læs mere

MR- skanning forbedrer diagnostik af prostatakræft

MR- skanning forbedrer diagnostik af prostatakræft MR- skanning forbedrer diagnostik af prostatakræft MR-skanning er det bedste billedværktøj til at finde kræft i prostata og kommer til at spille en stor rolle i diagnostik og behandling af sygdommen i

Læs mere

ARBEJDSFASTHOLDELSE HVAD VED VI, OG HVOR SKAL VI HEN. Institut for Sundhedsfaglig og Teknologisk Efter- og Videreuddannelse

ARBEJDSFASTHOLDELSE HVAD VED VI, OG HVOR SKAL VI HEN. Institut for Sundhedsfaglig og Teknologisk Efter- og Videreuddannelse ARBEJDSFASTHOLDELSE HVAD VED VI, OG HVOR SKAL VI HEN Institut for Sundhedsfaglig og Teknologisk Efter- og Videreuddannelse Hvad ved vi Omkring 200.000 danskere lever med iskæmisk hjertesygdom, og omkring

Læs mere

MUSKULOSKELETAL ULTRALYD (MSUS) 6. SEMESTER

MUSKULOSKELETAL ULTRALYD (MSUS) 6. SEMESTER MUSKULOSKELETAL ULTRALYD (MSUS) 6. SEMESTER Michel Bach Hellfritzsch Overlæge Røntgen & Skanning Nørrebrogade 1 Give indblik i anvendelse af MSUS Vise indikationer for MSUS Sætte MSUS i relation til andre

Læs mere

The Joanna Briggs Institute EBP Database Vejledning

The Joanna Briggs Institute EBP Database Vejledning The Joanna Briggs Institute EBP Database Vejledning Der er adgang til JBI EPB databasen fra databaselisten på Fagbibliotekets hjemmeside, eller hvis du er udenfor hospitalets netværk via fjernadgang til

Læs mere

Fokuserede spørgsmål NKR nr. 30: National klinisk retningslinje for ikkekirurgisk behandling af lumbal nerverodspåvirkning Version 2.0, 22.

Fokuserede spørgsmål NKR nr. 30: National klinisk retningslinje for ikkekirurgisk behandling af lumbal nerverodspåvirkning Version 2.0, 22. Fokuserede spørgsmål NKR nr. 30: National klinisk retningslinje for ikkekirurgisk behandling af lumbal nerverodspåvirkning Version 2.0, 22. juni 2015 Indhold PICO 1 Bør patienter med nylig opstået lumbal

Læs mere

Status -virker rehabilitering efter kræft

Status -virker rehabilitering efter kræft Status -virker rehabilitering efter kræft Christoffer Johansen Afdeling for Psykosocial Kræftforskning, Institut for Epidemiologisk Kræftforskning, Kræftens Bekæmpelse Rehabiliterings feltet har mange

Læs mere

Komorbiditet og øvre GI-cancer. Mette Nørgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: m.noergaard@rn.

Komorbiditet og øvre GI-cancer. Mette Nørgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: m.noergaard@rn. Komorbiditet og øvre GI-cancer Mette Nørgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: m.noergaard@rn.dk Hvad er komorbiditet? Komorbiditet: Sygdom(me), som forekommer

Læs mere

Resorption. Resorption. Fysiologisk resorption. Fysiologisk resorption. Patologisk resorption. Fysiologisk resortption

Resorption. Resorption. Fysiologisk resorption. Fysiologisk resorption. Patologisk resorption. Fysiologisk resortption Resorption White SC & Pharoah MJ, 6th edition 2009 Oral Radiology Kapitel 19: Dental anomalies side 316-319 Resorption Definition: fjernelse af tandvæv forårsaget af odontoklaster Kan være fysiologiske

Læs mere

Cytologisk årsmøde, 2016

Cytologisk årsmøde, 2016 Anvendelse af hjemmeopsamlede prøver i Region Midtjyllands screeningsprogram for livmoderhalskræft (projekt CHOiCE) Cytologisk årsmøde, 2016 Mette Tranberg Nielsen bioanalytiker, cand. scient. san., ph.d.-studerende

Læs mere

CT doser og risiko for kræft ved gentagende CT undersøgelser

CT doser og risiko for kræft ved gentagende CT undersøgelser CT doser og risiko for kræft ved gentagende CT undersøgelser Jolanta Hansen, Ph.d. Hospitalsfysiker Afdeling for Medicinsk Fysik Århus Universitetshospital, Danmark e-mail: jolahans@rm.dk At analysere

Læs mere

Morten Schultz Larsen Odense University Hospital

Morten Schultz Larsen Odense University Hospital Morten Schultz Larsen Odense University Hospital Objectives Distale tibia Behandling og resultater - historisk Moderne behandlingsprincipper Resultater Proksimale tibia Moderne behandlingsprincipper Mekaniske

Læs mere

MTV og 3 D Lise Ludvigsen. Trine Agertoft Lene Tarp. Radiologisk afdeling Odense Universitetshospital

MTV og 3 D Lise Ludvigsen. Trine Agertoft Lene Tarp. Radiologisk afdeling Odense Universitetshospital MTV og 3 D Lise Ludvigsen Janni Jensen Trine Agertoft Lene Tarp Medicinsk Teknologi Vurdering En alsidig systematisk vurdering af forudsætningerne for og konsekvenserne af at anvende en medicinsk teknologi.

Læs mere

EKSAMEN. NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester. Fredag den 6. januar 2012

EKSAMEN. NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester. Fredag den 6. januar 2012 AALBORG UNIVERSITET EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester Fredag den 6. januar 2012 4 timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen. Ekstern censur Vægtning af eksamenssættets

Læs mere

Traumatologisk forskning

Traumatologisk forskning Traumatologisk forskning Anders Troelsen A-kursus, Traumatologi, Odense, September 2013 Hvorfor forskning? Hvilken behandlingsstrategi er bedst? Hvilket resultat kan forventes? Hvilke komplikationer er

Læs mere

Pacing Hvad er pacing?

Pacing Hvad er pacing? Pacing Inge Ris, Specialist i Muskulsokeletal Fysioterapi, DipMT, Master i Rehabilitering Fysioterapi og smerteklinik, Odense iris@fysioterapiogsmerteklinik.dk Hvad er pacing? Pacing som begreb stammer

Læs mere

Exarticulerede primære tænder

Exarticulerede primære tænder Exarticulerede primære tænder skader i de permanente tænder. Det er som regel en voldsom oplevelse for forældrene, når deres barn exartikulerer en primær incisiv. Forældrenes bekymring drejer sig især

Læs mere

Funktionsattest ASK 230 Nakke/hals

Funktionsattest ASK 230 Nakke/hals Funktionsattest ASK 230 Nakke/hals afgivet i henhold til Lov om arbejdsskadesikring 35 og 37 Udfyldes af rekvirenten Navn på tilskadekomne:........ Cpr.nr.:.. -. Adresse:.. Postnr.: By:.. Stilling eller

Læs mere

Kapitel 4. Baggrundstabeller

Kapitel 4. Baggrundstabeller 69 Kapitel 4. Baggrundstabeller Tabel 4.1 Tilskadekomne efter ikke-ulykker fordelt efter skadested Distribution of injured from non-accidents according to place where the injury was sustained. Tabel 4.2

Læs mere

DOS Symposium National klinisk retningslinje for meniskpatologi De vigtigste konklusioner i hverdagen for speciallægen på sygehuset

DOS Symposium National klinisk retningslinje for meniskpatologi De vigtigste konklusioner i hverdagen for speciallægen på sygehuset DOS Symposium 28.10.2016 National klinisk retningslinje for meniskpatologi De vigtigste konklusioner i hverdagen for speciallægen på sygehuset Michael Krogsgaard Idrætskirurgisk Enhed M51 Bispebjerg-Frederiksberg

Læs mere