Whiplashskader diskrete læsioner i halshvirvelsøjlen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Whiplashskader diskrete læsioner i halshvirvelsøjlen"

Transkript

1 RESUMÉ AF PRÆSENTATION VED NORDISK WHIPLASHKONFERENCE 22. APRIL 2010 Whiplashskader diskrete læsioner i halshvirvelsøjlen Retsmedicinsk Institut, Aarhus Universitet Brendstrupgaardsvej 100, 8200 Århus N Forord Sundhedsvæsenets forståelse af kroniske whiplashskader baseres på videnskabelige arbejder, evidensbaseret tilgang i kombination med empirisk klinisk erfaring. Igennem de seneste år har der været en stigende interesse i det biopsykosociale aspekt af sygdommen, ofte under antagelsen af at der ikke findes væsentlige somatiske forhold af betydning for udviklingen af det kroniske symptombillede. Denne præsentation er baseret på en gennemgang af den videnskabelige litteratur og identificerer en række diskrete somatiske skader, baseret på post-mortem undersøgelser, der kan have betydning for udviklingen af akutte såvel som kroniske smerter efter et whiplashtraume. Viden om mulige somatiske læsioners forekomst, identifikation og kliniske betydning bør integreres i den samlede kliniske vurdering og håndtering af patienter med kroniske følger efter et whiplashtraume. Formålet med denne forelæsning er at gennemgå vores viden om diskret læsionspatologi efter trafikulykker og sætte den i relation til whiplashproblematikken. side 1

2 Traumemekanik Den hyppigste årsag til et whiplashtraume er en påkørsel bagfra i personbil i byzonetrafik ved relative lav hastighed. Ved en påkørsel bagfra udsættes fører og passager for et velbeskrevet bevægemønster der bl.a. inkluderer en pludselig opadgående bevægelse af torsoen (ramping) med kompression af rygsøjlen, segmental hyperekstension lavt cervikalt og samtidig segmental hyperfleksion øvre cervikalt 1. Whiplashtraumet udsætter således halshvirvelsøjlen for en acceleration-/decelerationspåvirkning. Traumerne sker ved både høje såvel som lave hastigheder, hvor de fleste sker med hastighedsændringer omkring 5-20 km/t for den tilskadekomne. Risikoen for at pådrage sig alvorlige whiplashskader, såsom fraktur og diskusprolaps, ved lavhastighedskollision anses for at være ganske lille. Derimod synes der at være evidens der taler for en markant risiko for at pådrage sig lette til moderate symptomer efter lavhastighedskollisioner. Der foreligger ikke videnskabelig evidens for fastsættelse af en nedre grænseværdi for personskade ud fra materiel skade eller hastighedsændringen da disse variable hverken kan bestemmes præcist eller korrelerer overbevisende med rapporterede personskader og WAD-symptomer 2. Der findes andre traumemekanismer efter trafikulykker der kan lede til udviklingen af WAD lignende symptomer, men mekanismer er ikke belyst i samme grad som trafikulykkerne. Whiplashsymptomer Nakke-, hovedpine og skulderågsmerter er de hyppigste symptomer efter et whiplashtraume, men en lang række øvrige smertefulde såvel som ikke-smertefulde neurologiske tilstande optræder ligeledes meget hyppigt. Ordene whiplashskade, piskesmældsskade og WAD (Whiplash Associated Disorder) benyttes ofte som fælles betegnelse til at beskrive symptomudvikling hos personer udsat for et acceleration- /decelerationstraume til nakken. Diagnosekoden ICD-10 S13.4 dækker whiplashskaden under gruppen af Dislocation, sprain and strain of joints and ligaments at neck level. Omkring 300 per indbyggere pådrager sig en sådan skade årligt i den vestlige verden, svarende til omkring danskere årligt 3. Dette kan have alvorlige konsekvenser for den tilskadekomne, såvel som samfundsøkonomisk. Omkring 20 % af det tilskadekomne vil have ændring i erhvervsevne efter et år 4;5, og en estimeret 10 % af de oprindeligt tilskadekomne vil have symptomer i en sådan grad at det påvirker deres erhvervsevne på længere sigt udover et år 6, og omkring % af de oprindeligt tilskadekomne vil have vedvarende symptomer af ganske forskellig sværhedsgrad, hvilket ofte kaldes kronisk whiplash syndrom 7. Vedvarende symptomer efter et whiplash traume kan ligeledes klassificeres som kronisk smertesyndrom, hvor denne betegnelse dog ikke tager hensyn til den tilgrundliggende eksponering til traume. Der er dog en betydelig argumentation for at der forud for udviklingen af et kronisk smertesyndrom skal foreligge eksponering til traume der medfører vævsskade Vævsskaden anses som initiator af en lokal inflammatorisk respons, side 2

3 med følgende aktivering af nocieptorer, hypersensitivitet lokalt (perifert væv), på rygmarvsniveau såvel som i centralnervesystemet 10;11. Vævsskader efter whiplashtraumer Et væsentligt problem med vores forståelse af whiplashskader efter trafikulykker er imidlertid, at der som oftest ikke identificeres vævsskader der kan forklare den kliniske præsentation. Dette er naturligvis ikke tilfældet i de relativt alvorlige trafikulykker hvor knoglebrud, led- og muskelskader er hyppige og ofte entydigt identificerbare på kliniske og billeddiagnostiske undersøgelser. Sådanne skader vil i mange tilfælde korrespondere til WAD IV klassifikation (jf. Quebec Task Force klassifikationssystemet 6;12, selvom mange af disse patienter ikke vil blive diagnosticeret som havende en whiplashskade idet den morfologiske diagnose går forud for whiplashdiagnosen. I klinisk praksis vil eksklusion af strukturelle knoglebrud, led- og muskelskader ofte lede til diagnosen whiplash (QTF WAD grad I-III) såfremt patienten har relevante klager efter en given trafikulykke. Jf. klassifikationssystemet vil den sidstnævnte gruppe patienter (WAD I-III) selvsagt ikke have vævsskader der berettiger til en morfologisk diagnose, i hvert fald som udgangspunkt. Cervikale facetled (bueled, art. zygapofysialis) En del videnskabelige arbejder har fundet at mange kroniske whiplash patienters smerter på en eller anden vis har relation til nakkens facetled Disse led har betydning for nakkens og hovedets bevægelighed og belastningsevne. Omkring leddene er der fæstepunkter for en lang række muskler, der er en tæt relation til nervesystemet og leddenes funktion og tilstand har indflydelse på belastningen af diskus intervertebralis. Gentagne positive diagnostiske blokader af disse led hos kroniske whiplashpatienter har vist sig at kunne identificere disse led som værende symptomgivende 16;17, om end en nyere undersøgelse har været kritisk overfor den diagnostiske formåen 18. Direkte og indirekte behandling af disse led med manuel behandling (manipulation, mobilisering, øvelsesvejledning, rehabilitering etc.) er udbredt med begrænset videnskabelig evidens 19;20. Mere invasive teknikker såsom radiofrekvent neurotomi ikke er udbredt i Europa, og tilbydes ikke rutinemæssigt i Danmark. Radiofrekvent neurotomi har på nuværende tidspunkt begrænset evidens for kortsigtet såvel som langsigtet symptomlindring af facetbaserede nakkesmerter jf. en opdateret Cochrane review (opdateret 2010) 21, og understøttes af en række studier 17;22;23. Sammenfattende er der imidlertid ikke, baseret på kliniske studier, videnskabelig evidens for at der kan findes objektivt påviselige vævsskader i halshvirvelsøjlens facetled hos whiplashpatienter med WAD I-III. Patienter med morfologiske diagnoser af facetledsskader (f.eks. frakturer og dislokationer) er velbekrevet, men disse har som før nævnt ikke fået diagnosen whiplash og patienterne ekskluderes som oftest fra forskningsprojekter omhandlende whiplash. side 3

4 Diskus intervertebralis cervikalis Som følge af en acceleration-/decelerationspåvirkning til nakken, kan der ske overrivning af de annulære fibre i diskus hvorved forskellige sværhedsgrader af diskuspatologi opstår, fra intern disruption til regelret diskuprolaps med rodaffektion såvel som rygmarvspåvirkning til følge. Disse skader identificeres i første omgang klinisk på basis af de neurologiske fund, og bekræftes efterfølgende med MR-skanning. Den kraniocervikale overgang Nyere videnskabelige arbejder har fokuseret på den øvre del af halshvirvelsøjlen. En række MR-studier her påvist signifikante abnormaliteter (signalforskelle) af flere kraniocervikale ligamenter hos kroniske whiplashpatienter, undersøgt i blindede og kontrollerede studier. De primære strukturer der afficeres er ligg. alaria, transversum, og membrana tectoria og atlanto-occipitalis posterior 24-27, om end fundene ikke er verificeret ved makroskopisk undersøgelse. Igennem de seneste år har en anden forskergruppe fundet at muskelvævet i den kraniocervikale overgang hos kroniske whiplashpatienter erstattes af fedtvæv set på MR-skanning. Dette gælder ikke blot ekstensormusklerne mm. multidifus og rectus capitus major og minor 28;29, men også fleksormusklerne mm. longus colli og capitis 30. Øvrige læsioner Desuden findes en række læsionstyper beskrevet i litteraturen med som oftest ganske lav incidensrate, som f.eks. prævertebral og retropharygeal blødning, øsofaguslæsioner, rygmarvsødem og kompression af rygmarven. Hvordan identificeres en vævsskade Kliniske undersøgelser af whiplashpatienter Det er ikke formålet med denne præsentation at beskrive den kliniske undersøgelse, men enkelte forhold skal dog nævnes. Der findes en række studier der har undersøgt whiplashpatienter ved anvendelse af forskellige former for kliniske og billeddiagnostiske metoder. En del kliniske studier har anvendt kliniske redskaber, som f.eks. algometri og goniometri, i kombination med gængse ortopædiske og neurologiske kliniske undersøgelser til at belyse kliniske konditioner. Bevægeudslaget har vist sig at være en vigtig prognostisk faktor for udviklingen af kroniske symptomer, om end den bagvedliggende årsag til bevægeindskrænkningen ikke er kendt. Tilsvarende har det vist sig at kroniske whiplashpatienter har en signifikant reduktion i smertetærskel (pain treshold) og tolerance overfor kuldepåvirkning i forhold til kontrolpopulationer. Den nedsatte smertetærskel gælder generelt for hele kroppen af patienterne, dvs. også i fjernt liggende områder i forhold til det oprindeligt primære skadesområde 31. Den kliniske side 4

5 undersøgelse gør det muligt at identificere og dokumentere objektive fund der understøtter en given diagnose, i dette tilfælde whiplashskade, hvor en eventuel underliggende vævsskade ikke per definition dermed påvises. Rejses mistanke om somatisk skade henvises til billeddannende teknikker med henblik på at få denne bekræftet eller afvist. Billeddiagnostiske undersøgelser MR-skanning har været udført i en lang række studier af tilskadekomne i trafikulykker hvor skader er blevet identificeret i halshvirvelsøjlen, især diskus intervertebralis og ligamenter 32; Disse skader er dog oftest af degenerativ karakter frem for akutte, og forsøg på at korrelere MR-fundene med symptomerne og det forudgående traume har oftest været inkonklusivt 32;33;39-41;45;46. I en større undersøgelse blev 178 akutte whiplashpatienter undersøgt med MR-skanning gennemsnitligt 11 dage efter ulykken. Deltagerne var forinden blevet selekteret således af patienter med erkendte frakturer, dislokationer, bevidsthedstab og amnesi omkring ulykken, tidligere moderate nakkesmerter, samt skader andre end whiplashskader blev ekskluderet 44. I studiet fandt man ikke desto mindre skader i form af prevertebral blødning, diskusprotrusion, rygmarvsødem og kompression af rygmarven fordelt på syv patienter (7/178 (4 %)). I studiet undersøgte man ikke den øverste del af halshvirvelsøjlen hvorfor man ikke kunne udelukkes at flere skader var til stede. Som nævnt har en række undersøgelser påvist signalforskelle af kraniocervikale strukturer efter whiplashtraume imens andre har påvist fedtdeponering af cervikale muskulaturer. CT-skanning udføres ifht. whiplash oftest som traumekald ved akutmodtagelse, hvilket som udgangspunkt ikke sker rutinemæssigt af whiplashpatienter. Der findes ingen samlede opgørelser over CT-fund af whiplashpatienter og CT-skanning anvendes ikke rutinemæssig i udredning af kroniske whiplashpatienter. Der findes dog en række undersøgelser der har påvist diskrete læsioner efter traume ved hjælp af CTskanning Konventionel røntgenundersøgelse anvendes fortsat til screening efter whiplashtraume jf. retningslinjer herfor. Iflg. Whiplashkommisionen (Sverige) er der indikation for konventionel røntgen eller CT af akut whiplash WAD II, og ved objektive neurologiske fund (WAD III) skal MR-skanning endvidere overvejes 54. De billeddiagnostiske studiers pålidelighed er afhængig af at metoderne har høj sensitivitet og specificitet, hvilket har vist sig problematisk i forhold til diskrete skader. Som følge heraf er der risiko for at små vævsskader ikke bliver identificeret til trods for deres tilstedeværelse. side 5

6 Post-mortem undersøgelser En metode til undersøgelse af diskrete vævsskader er ved udtagelse af vævsprøver fra tilskadekomne. Dette er ikke muligt ved overlevende whiplashpatienter af gode grunde, imens muligheden består ved postmortem/ autopsiundersøgelse af omkomne i trafikulykker. Flere af sådanne undersøgelser har været foretaget igennem de seneste årtier med stor overensstemmelse af fund - at diskrete, ikke-dødelige læsioner er hyppige i halshvirvelsøjlen efter dødelige trafikulykker af mange forskellige sværhedsgrader 55. Diskrete læsionstyper relateret til trafikulykker og whiplashtraumer side 6

7 Diskrete læsioner i halshvirvelsøjlen ved autopsi En nyere blindet og kontrolleret autopsiundersøgelse benyttede avancerede billeddiagnostiske teknikker (konventionel røntgen, CT-skanning, MR-skanning) såvel som mikroskopi, til undersøgelse af halshvirvelsøjlens facetled af trafikdræbte og døde af non-traumatiske årsager Denne undersøgelse viste at diskrete skader i facetleddene var signifikant hyppigere i gruppen af trafikdræbte, at læsionerne inkluderede skader i selv knoglevævet, ledbrusken, de synoviale folder samt blødning i ledspalten. Disse fund er i god overensstemmelse med fund andre tidligere publikationer der dog, som oftest, ikke har benyttet hverken kontrollerede forhold, avancerede billeddiagnostiske teknikker eller detaljeret mikroskopi I andre studier har man endvidere påvist lignende skader på den øvre del af halshvirvelsøjlen, skader på diskus intervertebralis, på nervevæv og i muskelvæv 65;66. Klinisk relevans af diskrete læsioner i halshvirvelsøjlen Diskrete skader påvist ved post-mortem mikroskopi har ofte nociceptivt potentiale og kan derfor forklare den akutte smerteudvikling i klinisk praksis efter pådragelse af sådanne skader. For eksempel er de synoviale folder og ledkapslen innerveret af mediale grene af ramus dorsalis hvorigennem smerteimpulser kan viderebringes. Det vides at blødning i et led (hæmartron) kan forårsage akut synovitis og relateres til negative forandringer på ledbruskens homeostase og præmatur degeneration Læsionerne kan forventes at påvirke facetleddets biomekaniske funktionsevne og belastningsevne både i den akutte fase, og den ophelende fase og muligvist på længere sigt. Vedvarende fejlbelastninger, inflammation og degeneration kan formodes at medvirke til sensibilisering af perifert væv såvel udviklingen af hypersensitivitet på rygmarvsniveau og i centralnervesystemet. Ekstern validitet af post-mortem fund i forhold til whiplash Problemet med post-mortem undersøgelser af trafikdræbte er imidlertid at energiafsætningen i vævet, som udgangspunkt, generelt er højere end ved de typiske whiplashtraumer, samt at det er uvist om skaderne har betydning for udviklingen af nakkesmerter. I den større autopsiundersøgelse på Aarhus Universitet 59 af trafikdræbte viste diskrete læsioner sig at være hyppige i halshvirvelsøjlen til trods for at mange (47 %) af de trafikdræbte ikke havde pådraget sig væsentligt skader i hverken kraniet eller hals (dvs. ingen kraniebrud og/eller brud på halshvirvelsøjlen). Dødsårsagen var i mange tilfælde exsanguination (nedblødning) som følge af thoraxlæsioner. Det må anses for sandsynligt at der er tilfælde hvor kraftpåvirkningerne til halshvirvelsøjlen er sammenlignelige blandt dødelige vs. ikke-dødelige trafikulykker, idet der vil være personer der overlever en alvorlig trafikulykke til trods for at denne person har været side 7

8 udsat for et væsentligt acceleration-/decelerationstraume til halshvirvelsøjlen. Af samme grund er det plausibelt at diskrete læsioner også kan opstå hos undergrupper af overlevende efter trafikulykker, herunder whiplashtraumer. Dette understøttes af at de påviste diskrete læsioner er non-fatale og hyppigheden er spredt ud over et stort spænd af forskellige sværhedsgrader af dødelige trafikulykker, hvor mange som nævnt ikke har medført direkte skader til hoved og/eller hals. I samme undersøgelse kunne det endvidere påvises, i overensstemmelse med tidligere studier, at de avancerede billeddiagnostiske teknikker ikke sikkert kunne genfinde de mikroskopiske skader. Kun omkring halvdelen af alle unikke facetfrakturer blev identificeret på CT-skanning. Bløddelsskader, inklusive blødning i ledspalten og leddets folder kunne ikke sikkert bestemmes på nogen af de billeddiagnostiske teknikker, herunder magnetisk resonans skanning, til trods for histologisk evidens for tilstedeværelse 56. Det formodes at der er en underrapportering af bløddelsskader og små frakturer i halshvirvelsøjlen hos trafikdræbte undersøgt ved konventionel autopsi og billeddiagnostisk undersøgelse. Den samlede incidensrate af sådanne diskrete skader er derfor ukendt både hos trafikdræbte såvel som hos overlevende. Konklusion Diskrete skader kan optræde efter forskellige sværhedsgrader af trafikulykker, herunder whiplashtraumer og det må anses for overvejende sandsynligt at diskrete læsioner er til stede i subpopulationer af akutte whiplashpatienter. Læsionerne er vanskelige at identificere i klinisk praksis og betydningen af sådanne læsioner i forhold til akutte såvel som kroniske whiplashsymptomer er ikke klarlagt. Den fremtidige udvikling indenfor det billeddiagnostiske område må forventes at kunne bidrage til forbedrede diagnostiske muligheder. side 8

9 Referencer 1. Foreman SM, Croft AC. Whiplash injuries - the cervical acceleration/deceleration syndrome, 3 rd. ed.lippincott Williams & Wilkins; Baltimore, MD, USA, Uhrenholt L, Gregersen M. Trafikulykker ved lav hastighed - grænseværdier for whiplash-associated disorders. Ugeskr.Laeger 2008;170: Holm LW, Carroll LJ, Cassidy JD et al. The burden and determinants of neck pain in whiplashassociated disorders after traffic collisions: results of the Bone and Joint Decade Task Force on Neck Pain and Its Associated Disorders. Spine 2008;33:S52-S Kongsted A, Qerama E, Kasch H et al. Neck collar, "act-as-usual" or active mobilization for whiplash injury? A randomized parallel-group trial. Spine 2007;32: Kasch H, Qerama E, Kongsted A et al. Deep muscle pain, tender points and recovery in acute whiplash patients: a 1-year follow-up study. Pain 2008;140: Jansen GB, Edlund C, Grane P et al. Whiplash injuries: diagnosis and early management. The Swedish Society of Medicine and the Whiplash Commission Medical Task Force. Eur.Spine J 2008;17 Suppl 3:S355-S Murphy DR, Freeman M. Management of neck pain and related disorders. In: Haldeman S, ed. Principles and practice of chiropractic. 3rd. ed. USA: McGraw-Hill Companies, Inc., 2005: Bliddal H, Curatolo M. Clinical Manifestations of Muscle and Joint Pain. In: Graven-Nielsen T, Arendt- Nielsen L, Mense S, eds. Fundamentals of Muscukoskeletal Pain. Seattle: IASP Press, 2008: Banic B, Petersen-Felix S, Andersen OK et al. Evidence for spinal cord hypersensitivity in chronic pain after whiplash injury and in fibromyalgia. Pain 2004;107: Curatolo M, rendt-nielsen L, Petersen-Felix S. Evidence, mechanisms, and clinical implications of central hypersensitivity in chronic pain after whiplash injury. Clin.J Pain 2004;20: Mense S, Hoheisel U. Mechanisms of Central Nervous Hyperexcitability Due to Activation of Muscle Nociceptors. In: Graven-Nielsen T, Arendt-Nielsen L, Mense S, eds. Fundamentals of Musculoskeletal Pain. Seattle: IASP Press, 2008: Spitzer WO, Skovron ML, Salmi LR et al. Scientific monograph of the Quebec Task Force on Whiplash- Associated Disorders: redefining "whiplash" and its management. Spine 1995;20:1S-73S. 13. Bogduk N, McGuirk B. Management of Acute and Chronic Neck Pain - An Evidence-Based Approach.Elsevier BV, Lord SM, Barnsley L, Wallis BJ et al. Chronic cervical zygapophysial joint pain after whiplash. A placebo-controlled prevalence study. Spine (Phila Pa 1976.) 1996;21: side 9

10 15. Sapir DA, Gorup JM. Radiofrequency medial branch neurotomy in litigant and nonlitigant patients with cervical whiplash: a prospective study. Spine 2001;26:E268-E Barnsley L, Lord SM, Wallis BJ et al. The prevalence of chronic cervical zygapophysial joint pain after whiplash. Spine 1995;20: Lord SM, Barnsley L, Wallis BJ et al. Percutaneous radio-frequency neurotomy for chronic cervical zygapophyseal-joint pain. N.Engl.J Med. 1996;335: Nordin M, Carragee EJ, Hogg-Johnson S et al. Assessment of neck pain and its associated disorders: results of the Bone and Joint Decade Task Force on Neck Pain and Its Associated Disorders. Spine 2008;33:S101-S Verhagen AP, Scholten-Peeters GG, van WS et al. Conservative treatments for whiplash. Cochrane.Database.Syst.Rev. 2007;CD Hurwitz EL, Carragee EJ, van d, V et al. Treatment of neck pain: noninvasive interventions: results of the Bone and Joint Decade Task Force on Neck Pain and Its Associated Disorders. Spine 2008;33:S123-S Niemisto L, Kalso E, Malmivaara A et al. Radiofrequency denervation for neck and back pain. A systematic review of randomized controlled trials. Cochrane.Database.Syst.Rev. 2003;CD Boswell MV, Colson JD, Sehgal N et al. A systematic review of therapeutic facet joint interventions in chronic spinal pain. Pain Physician 2007;10: McDonald GJ, Lord SM, Bogduk N. Long-term follow-up of patients treated with cervical radiofrequency neurotomy for chronic neck pain. Neurosurgery 1999;45: Krakenes J, Kaale BR, Moen G et al. MRI assessment of the alar ligaments in the late stage of whiplash injury--a study of structural abnormalities and observer agreement. Neuroradiology 2002;44: Krakenes J, Kaale BR, Nordli H et al. MR analysis of the transverse ligament in the late stage of whiplash injury. Acta Radiol. 2003;44: Krakenes J, Kaale BR, Moen G et al. MRI of the tectorial and posterior atlanto-occipital membranes in the late stage of whiplash injury. Neuroradiology 2003;45: Krakenes J, Kaale BR. Magnetic resonance imaging assessment of craniovertebral ligaments and membranes after whiplash trauma. Spine 2006;31: Elliott J, Jull G, Noteboom JT et al. Fatty infiltration in the cervical extensor muscles in persistent whiplash-associated disorders: a magnetic resonance imaging analysis. Spine 2006;31:E847-E Elliott J, Jull G, Noteboom JT et al. MRI study of the cross-sectional area for the cervical extensor musculature in patients with persistent whiplash associated disorders (WAD). Man.Ther. 2008;13: side 10

11 30. Elliott JM, O'leary S, Sterling M et al. Magnetic Resonance Imaging Findings of Fatty Infiltrate in the Cervical Flexors in Chronic Whiplash. Spine (Phila Pa 1976.) Koelbaek Johansen M, Graven-Nielsen T, Schou Olesen A et al. Generalised muscular hyperalgesia in chronic whiplash syndrome. Pain 1999;Nov 1;83(2): Pettersson K, Hildingsson C, Toolanen G et al. MRI and neurology in acute whiplash trauma. No correlation in prospective examination of 39 cases. Acta Orthop.Scand. 1994;65: Pettersson K, Hildingsson C, Toolanen G et al. Disc pathology after whiplash injury. A prospective magnetic resonance imaging and clinical investigation. Spine 1997;22: Davis SJ, Teresi LM, Bradley WG, Jr. et al. Cervical spine hyperextension injuries: MR findings. Radiology 1991;180: Jonsson H, Jr., Cesarini K, Sahlstedt B et al. Findings and outcome in whiplash-type neck distortions. Spine 1994;19: Karlsborg M, Smed A, Jespersen H et al. A prospective study of 39 patients with whiplash injury. Acta Neurol.Scand. 1997;95: Goldberg AL, Rothfus WE, Deeb ZL et al. Hyperextension injuries of the cervical spine. Magnetic resonance findings. Skeletal Radiol. 1989;18: Benzel EC, Hart BL, Ball PA et al. Magnetic resonance imaging for the evaluation of patients with occult cervical spine injury. J Neurosurg. 1996;85: Bonuccelli U, Pavese N, Lucetti C et al. Late whiplash syndrome: a clinical and magnetic resonance imaging study. Funct.Neurol. 1999;14: Borchgrevink G, Smevik O, Nordby A et al. MR imaging and radiography of patients with cervical hyperextension-flexion injuries after car accidents. Acta Radiol 1995;Jul;36(4): Borchgrevink G, Smevik O, Haave I et al. MRI of cerebrum and cervical columna within two days after whiplash neck sprain injury. Injury 1997;Jun-Jul;28(5-6): Ronnen HR, de Korte PJ, Brink PR et al. Acute whiplash injury: is there a role for MR imaging?--a prospective study of 100 patients. Radiology 1996;201: Harris JH, Yeakley JW. Hyperextension-dislocation of the cervical spine. Ligament injuries demonstrated by magnetic resonance imaging. J Bone Joint Surg.Br. 1992;74: Kongsted A, Sorensen JS, Andersen H et al. Are early MRI findings correlated with long-lasting symptoms following whiplash injury? A prospective trial with 1-year follow-up. Eur.Spine J 2008;17: Voyvodic F, Dolinis J, Moore VM et al. MRI of car occupants with whiplash injury. Neuroradiology 1997;39: side 11

12 46. Ichihara D, Okada E, Chiba K et al. Longitudinal magnetic resonance imaging study on whiplash injury patients: minimum 10-year follow-up. J Orthop.Sci. 2009;14: Woodring JH, Lee C. The role and limitations of computed tomographic scanning in the evaluation of cervical trauma. J Trauma 1992;33: Crone-Munzebrock W, Jend HH, Heller M et al. Spinal fractures: results and experience with computer tomography. Arch.Orthop.Trauma Surg. 1984;103: Lin JT, Lee JL, Lee ST. Evaluation of occult cervical spine fractures on radiographs and CT. Emerg.Radiol. 2003;10: el-khoury GY, Kathol MH, Daniel WW. Imaging of acute injuries of the cervical spine: value of plain radiography, CT, and MR imaging. AJR Am.J Roentgenol. 1995;164: Holmes JF, Akkinepalli R. Computed tomography versus plain radiography to screen for cervical spine injury: a meta-analysis. J.Trauma 2005;58: Holmes JF, Mirvis SE, Panacek EA et al. Variability in computed tomography and magnetic resonance imaging in patients with cervical spine injuries. J.Trauma 2002;53: Woodring JH, Lee C. Limitations of cervical radiography in the evaluation of acute cervical trauma. J.Trauma 1993;34: Whiplashkommisionen och Svenska Läkaresëllskapet. "Diagnostik och tidigt omhändertagande av whiplashskador" Uhrenholt L, Grunnet-Nilsson N, Hartvigsen J. Cervical spine lesions after road traffic accidents: a systematic review. Spine. 2002;27: Uhrenholt L, Nielsen E, Vesterby Charles A et al. Imaging occult lesions in the cervical spine facet joints. Am.J.Forensic Med.Pathol. 2009;30: Uhrenholt L, Vesterby A, Hauge E et al. Pathoanatomy of the lower cervical spine facet joints in motor vehicle crash fatalities. J Forensic Leg.Med. 2009;16: Uhrenholt L, Hauge E, Charles AV et al. Degenerative and traumatic changes in the lower cervical spine facet joints. Scand J Rheumatol. 2008;37: Uhrenholt L. Morphology and pathoanatomy of the cervical spine facet joints in road traffic crash fatalities with emphasis on whiplash - a pathoanatomical and diagnostic imaging study Faculty of Health Sciences, University of Aarhus, Denmark. 60. Taylor JR, Taylor MM. Cervical spinal injuries: an autopsy study of 109 blunt injuries. J Musculoskeletal Pain 1996;4: Taylor JR, Twomey LT. Acute injuries to cervical joints. An autopsy study of neck sprain. Spine 1993;18: side 12

13 62. Stäbler A, Eck J, Penning R et al. Cervical spine: postmortem assessment of accident injuries-- comparison of radiographic, MR imaging, anatomic, and pathologic findings. Radiology 2001;221: Uhrenholt L, Nielsen E, Charles AV et al. Non-fatal injuries to the cervical spine facet joints after a fatal motor vehicle crash: a case report. Med.Sci.Law 2009;49: Yen K, Sonnenschein M, Thali MJ et al. Postmortem multislice computed tomography and magnetic resonance imaging of odontoid fractures, atlantoaxial distractions and ascending medullary edema. Int.J.Legal Med. 2005;119: Taylor JR, Twomey LT, Kakulas BA. Dorsal root ganglion injuries in 109 blunt trauma fatalities. Injury 1998;29: Schonstrom N, Twomey L, Taylor J. The lateral atlanto-axial joints and their synovial folds: an in vitro study of soft tissue injuries and fractures. J.Trauma 1993;35: Roosendaal G, Vianen ME, Marx JJ et al. Blood-induced joint damage: a human in vitro study. Arthritis Rheum. 1999;42: Hooiveld M, Roosendaal G, Vianen M et al. Blood-induced joint damage: longterm effects in vitro and in vivo. J Rheumatol. 2003;30: Hooiveld M, Roosendaal G, Wenting M et al. Short-term exposure of cartilage to blood results in chondrocyte apoptosis. Am.J Pathol. 2003;162: Jansen NW, Roosendaal G, Bijlsma JW et al. Exposure of human cartilage tissue to low concentrations of blood for a short period of time leads to prolonged cartilage damage: an in vitro study. Arthritis Rheum. 2007;56: side 13

WHIPLASH - PISKESMÆLD

WHIPLASH - PISKESMÆLD Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del Bilag 324 Offentligt WHIPLASH - PISKESMÆLD Lars Uhrenholt lektor, ph.d., kiropraktor lu@retsmedicin.au.dk FOLKETINGETS SUNDHEDS- OG FOREBYGGELSESUDVALG

Læs mere

WHIPLASH - PISKESMÆLD

WHIPLASH - PISKESMÆLD WHIPLASH - PISKESMÆLD Lars Uhrenholt lektor, ph.d., kiropraktor lu@retsmedicin.au.dk FOLKETINGETS SUNDHEDS-OG FOREBYGGELSESUDVALG - høring om funktionelle lidelser 19. marts 2014 EMNER Diagnosen placering

Læs mere

værd at vide om whiplash

værd at vide om whiplash værd at vide om whiplash 2 værd at vide om whiplash Hvad er whiplash? Begrebet whiplash eller piskesmæld, som det også kaldes, har to vigtige betydninger. Det henviser både til den konkrete ulykkesmekanisme,

Læs mere

Forskning. Gåden om den uforklarlige smerte

Forskning. Gåden om den uforklarlige smerte Forskning. Gåden om den uforklarlige smerte Smerter i nakke og hoved. Svimmelhed, kvalme og synsforstyrrelser. Hvert år rammes omkring 15.000 danskere af piskesmæld. De fleste bliver raske, men nogle af

Læs mere

Overordnede diagnostiske strategier for lidelser i bevægeapparatet

Overordnede diagnostiske strategier for lidelser i bevægeapparatet Overlæge Michel Bach Hellfritzsch Radiologisk afd., Nørrebrogade Aarhus Universitetshospital Overordnede diagnostiske strategier for lidelser i bevægeapparatet 1 2 Diagnostiske strategier for muskuloskeletal

Læs mere

07-09-2015. What to look for!!!!!! Elementerne i billeddiagnostik. 90% af manglende og fejldiagnoser. Klinisk og radiologisk diagnostik

07-09-2015. What to look for!!!!!! Elementerne i billeddiagnostik. 90% af manglende og fejldiagnoser. Klinisk og radiologisk diagnostik 90% af manglende og fejldiagnoser Klinisk og radiologisk diagnostik Diagnose Alder, køn Anamnese Henvisning Anatomisk lokalisation Anamnese Klinisk undersøgelse Klinisk undersøgelse Konklusion?? What to

Læs mere

Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis

Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis Mads Lind Ingeman & Peter Vedsted Mads Lind Ingeman Speciallæge i Almen Medicin, Ph.D.-studerende Center for Cancerdiagnostik i Praksis CaP

Læs mere

DISTALE RADIUSFRAKTURER

DISTALE RADIUSFRAKTURER DISTALE RADIUSFRAKTURER Frakturtyper, behandling og kirurgiske adgange Morten Schultz Larsen FORMÅL Fraktur Klassifikation Diagnose Behandling NKR Funktionsniveau Operativ teknik Komplikationer og hvordan

Læs mere

Den Multitraumatiserede Patient. Mikael Boesen Radiologisk Klinik Rigshospitalet

Den Multitraumatiserede Patient. Mikael Boesen Radiologisk Klinik Rigshospitalet Den Multitraumatiserede Patient Mikael Boesen Radiologisk Klinik Rigshospitalet ATLS Advanced Trauma and Life Support Den Multitraumatiserede Patient Efter akut fysisk traume har : Umiddelbart livstruende

Læs mere

20 år mand MC-styrt - lav hastighed Ingen sår Ingen andre læsioner

20 år mand MC-styrt - lav hastighed Ingen sår Ingen andre læsioner 20 år mand MC-styrt - lav hastighed Ingen sår Ingen andre læsioner Symptomer Pain out of proportion Pressure (palpable painfull tenderness) Pain on passive stretch Paraesthesia Paresis Pulses present

Læs mere

Alice Kongsted ULRUS - UDVIDET LÆNDERYG UNDERSØGELSE

Alice Kongsted ULRUS - UDVIDET LÆNDERYG UNDERSØGELSE Alice Kongsted ULRUS - UDVIDET LÆNDERYG UNDERSØGELSE KLASSIFIKATION & ULRUS SYSTEM Mekanisk Diagnostik & Terapi Behandlingsrettet klassifikation Muskulær kontrol Strukturbaseret klassifikation TÆNKT TIL

Læs mere

Gonadebeskyttelse og valg af projektion

Gonadebeskyttelse og valg af projektion Gonadebeskyttelse og valg af projektion som dosisreducerende metoder til ovarierne ved konventionel røntgen af columna lumbalis. Benjamin Gjerrild Nielsen, radiograf Radiologisk Afd. - Regionshospitalet

Læs mere

Litteraturliste Uddannelsen i Muskuloskeletal Fysioterapi - DFFMF

Litteraturliste Uddannelsen i Muskuloskeletal Fysioterapi - DFFMF Litteraturliste Uddannelsen i Muskuloskeletal Fysioterapi - DFFMF Opdateret: Februar 2013 Introduktion Oversigt over obligatorisk litteratur til den samlede uddannelse - gældende til eksamen. Litteraturlisten

Læs mere

Modtagelse af svært tilskadekomne.

Modtagelse af svært tilskadekomne. Modtagelse af svært tilskadekomne. Siden 1996 har vi på Odense Universitetshospital haft en særlig registrering af svært tilskadekomne, både fra trafikuheld og fra øvrige ulykker. Disse registreringer

Læs mere

Lærebog i Kranio-Sakral Terapi

Lærebog i Kranio-Sakral Terapi Lærebog i Kranio-Sakral Terapi Stanley Rosenberg W W W. S T A N L E Y R O S E N B E R G. C O M Stanley Rosenberg, forfatter til denne tekst, har copyright til denne tekst og er hermed fuldt beskyttet af

Læs mere

John Gelineck og Anne Grethe Jurik. Aarhus Universitetshospital, Nørrebrogade M-Auditoriet, bygning 3, 2. sal

John Gelineck og Anne Grethe Jurik. Aarhus Universitetshospital, Nørrebrogade M-Auditoriet, bygning 3, 2. sal A-KURSUS I MUSKULOSKELETAL RADIOLOGI 7. 10. september 2015 Kursusleder: John Gelineck og Anne Grethe Jurik Kursussekretær: Dorthe Siggaard Sørensen Sted:, Nørrebrogade M-Auditoriet, bygning 3, 2. sal Mandag,

Læs mere

Kroniske smerter og terapeutiske fordele ved medicinsk cannabis

Kroniske smerter og terapeutiske fordele ved medicinsk cannabis Kroniske smerter og terapeutiske fordele ved medicinsk cannabis Link til artiklen: http://www.medicaljane.com/2014/06/13/chronic-pain-and-the-theraputic-benefitsof-medical-cannabis/ Hvad er kroniske smerter?..

Læs mere

Patienter med kroniske smerter

Patienter med kroniske smerter Moderne smertefysiologi implementering i klinisk praksis Bjarne Rittig Rasmussen Fysioterapeut, Phd. studerende Dansk Smerteforskningscenter, Aarhus Universitetshospital Patienter med kroniske smerter

Læs mere

Fysisk aktivitet i forebyggelse og behandling af bevægeapparatlidelser

Fysisk aktivitet i forebyggelse og behandling af bevægeapparatlidelser Fysisk aktivitet i forebyggelse og behandling af bevægeapparatlidelser David Christiansen Fysioterapeut, cand. scient san. Arbejdsmedicinsk Klinik Regionshospitalet Herning Gl. Landevej 61 DK 7400 Herning

Læs mere

En innovativ nyhed til osteoarthritis

En innovativ nyhed til osteoarthritis En innovativ nyhed til osteoarthritis Osteoarthritis, en kompleks lidelse: Forskellige løsninger til hvert stadie. Præklinisk Fase Subklinisk Fase idlig Klinisk Fase Sen Klinisk Fase Symptomernes intensitet

Læs mere

Slidgigt Værd at vide om slidgigt

Slidgigt Værd at vide om slidgigt Patientinformation Slidgigt Værd at vide om slidgigt Ortopædkirurgisk Ambulatorium Forord Vi får alle slidgigt. Slidgigt er den hyppigste ledsygdom. Symptomer på slidgigt er smerter, hævede og/eller stive

Læs mere

Funktionsattest ASK 230 Nakke/hals

Funktionsattest ASK 230 Nakke/hals Funktionsattest ASK 230 Nakke/hals afgivet i henhold til Lov om arbejdsskadesikring 35 og 37 Udfyldes af rekvirenten Navn på tilskadekomne:........ Cpr.nr.:.. -. Adresse:.. Postnr.: By:.. Stilling eller

Læs mere

CURRICULUM VITAE. McKenzie Credentialling Examination, april 1996 (Cert. MDT) Manuel Terapi- eksamen, Del 1, 25. maj 1997.

CURRICULUM VITAE. McKenzie Credentialling Examination, april 1996 (Cert. MDT) Manuel Terapi- eksamen, Del 1, 25. maj 1997. CURRICULUM VITAE PERSONLIGE DATA Navn Inge Merete Husum Bopæl: Jagtvej 15, 9000 Aalborg Telefon: 98124484/20974484 Mail: jagtvej-15@stofanet.dk UDDANNELSE OG EKSAMINER Autorisation som fysioterapeut fra

Læs mere

Udarbejdelse af anbefalinger

Udarbejdelse af anbefalinger 1 Hver kliniske vejledning udmunder i anbefalingsgrader indenfor diagnostik, forebyggelse, behandling og effektmål. Vurdering af evidensniveau Behandling og Forebyggelse 1a Systematisk review af RCT (med

Læs mere

Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview

Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview World Health Organization 2010 All rights reserved. Based on the Composite International

Læs mere

The Joanna Briggs Institute EBP Database Vejledning

The Joanna Briggs Institute EBP Database Vejledning The Joanna Briggs Institute EBP Database Vejledning Der er adgang til JBI EPB databasen fra databaselisten på Fagbibliotekets hjemmeside, eller hvis du er udenfor hospitalets netværk via fjernadgang til

Læs mere

Diagnostisk udredning af ankelfraktur klinisk og radiologisk. Søren Kold Aalborg Sygehus

Diagnostisk udredning af ankelfraktur klinisk og radiologisk. Søren Kold Aalborg Sygehus Diagnostisk udredning af ankelfraktur klinisk og radiologisk Søren Kold Aalborg Sygehus Mål Breddeøget fodledsgaffel: hvorfor? Præ-operativ diagnostik Stabil vs. ustabil fraktur SE II eller SE IV Syndesmose-ruptur:

Læs mere

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks David Glasscock, Arbejds- og Miljømedicinsk Årsmøde Nyborg d. 17. marts 2011 Klinisk vejledning: Tilpasnings- og belastningsreaktioner

Læs mere

Rygsmerter er et udbredt fænomen, som har store omkostninger

Rygsmerter er et udbredt fænomen, som har store omkostninger Rygsmerter år 2002 En oversigt Eva Hauge og Claus Manniche Rygsmerter er et udbredt fænomen i befolkningen, med store personlige og samfundsmæssige omkostninger. Årsager til rygsmerter er meget komplekse,

Læs mere

Ortopædkirurgi ved fod, knæ, hånd og skulderlidelser

Ortopædkirurgi ved fod, knæ, hånd og skulderlidelser Zell eleven 2015 Ortopædkirurgi ved fod, knæ, hånd og skulderlidelser Uffe Jørgensen. Professor, overlæge, dr.med. Ortopædkirurgisk afd. O Odense Universitetshospital Syddansk Universitet uj@quattroclinic.dk

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER CLEARINGHOUSE Kursus for bedømmere af kliniske retningslinjer ECTS: Kurset er postgraduat og ækvivalerer 5 ECTS point ved bestået eksamen. Der udstedes eksamensbevis. Formål: Kurset giver kompetence til at fungere som

Læs mere

Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København

Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København Mediebomber om depression Læger overdiagnosticerer og overbehandler depression!

Læs mere

Ny diagnose Modic? Hvad er Modic forandringer? Viden om Modic forandringer. Modic forandringer på MR-skanning. Modic forandringer på MR-skanning

Ny diagnose Modic? Hvad er Modic forandringer? Viden om Modic forandringer. Modic forandringer på MR-skanning. Modic forandringer på MR-skanning Ny diagnose Modic? Modic - kroniske rygsmerter - Fagfestival for Fysioterapeuter Region Syddanmark, DipMT, MSc, PhD, Specialist i muskuloskeletal fysioterapi, Odense www.cfmf.dk Viden, uvidenhed og medier

Læs mere

Undersøgelse. Refererede smerter facetled. Refererede smerter disci. 1. Alvorlig patologi 2. Nerverods smerter. 3. Refererede smerter

Undersøgelse. Refererede smerter facetled. Refererede smerter disci. 1. Alvorlig patologi 2. Nerverods smerter. 3. Refererede smerter 1. Alvorlig patologi 2. Nerverods smerter 3. Refererede smerter Refererede smerter facetled Stimulering af facetled C0 C7 og dorsale rami C3 C7 61 patienter med occipital, nakke og skulder smerter Stimulering

Læs mere

Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang

Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang Mette Søgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: mette.soegaard@ki.au.dk 65+ årige runder 1 million i

Læs mere

Bilag 2. Trampolinskader - epidemiologi. Trampolin 23. april 2007

Bilag 2. Trampolinskader - epidemiologi. Trampolin 23. april 2007 N O T A T Trampolin 23. april 2007 j.nr. 7-305-9/1/PAA Bilag 2 Trampolinskader - epidemiologi Resume Der er foretaget review af litteraturen siden 1980erne og til nu. De fleste artikler dækker hjemmetrampoliner,

Læs mere

KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE?

KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE? KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE? Demensdagene den 11.-12. maj 2015 Symposium 12: Husk de pårørende! Gerontopsykolog Anna Aamand, Ældrepsykologisk Klinik,

Læs mere

Screening i arbejdsmedicin Mulige gavnlige og skadelige virkninger. Karsten Juhl Jørgensen Det Nordiske Cochrane Center

Screening i arbejdsmedicin Mulige gavnlige og skadelige virkninger. Karsten Juhl Jørgensen Det Nordiske Cochrane Center Screening i arbejdsmedicin Mulige gavnlige og skadelige virkninger 1 Karsten Juhl Jørgensen Det Nordiske Cochrane Center Hvad er screening? Systematisk undersøgelse af en gruppe raske, symptomfrie individer

Læs mere

HVORNÅR ER KOMMUNIKATION RELEVANT? KIROPRAKTOR

HVORNÅR ER KOMMUNIKATION RELEVANT? KIROPRAKTOR HVORNÅR ER KOMMUNIKATION RELEVANT? LÆGE KIROPRAKTOR HVORNÅR? Kommunikation mellem kiropraktoren og den praktiserende læge er vigtig, når patienten har et parallelt forløb, som gør en tværgående indsats

Læs mere

Rygproblemer fra vugge til grav

Rygproblemer fra vugge til grav Rygproblemer fra vugge til grav Hvis man forsøger at forstå en episode med rygsmerter ved at fokusere på den ene episode, svarer det til at forsøge at forstå kompositionen af en elefant ved at studere

Læs mere

Opgave. Vævsundersøgelse. Dagsorden. Repetition ANATOMI. Columna(Ryggen) Dag 2 Anatomi og patologi 05-08-2014. Hvilke af truncus muskler bliver brugt

Opgave. Vævsundersøgelse. Dagsorden. Repetition ANATOMI. Columna(Ryggen) Dag 2 Anatomi og patologi 05-08-2014. Hvilke af truncus muskler bliver brugt Opgave Columna(Ryggen) Dag 2 Anatomi og patologi Københavns Massageuddannelse Hvilke af truncus muskler bliver brugt ved. 1. Roning 2. Når man trækker sig op i et reb 3. Når man skal løfte en baby fra

Læs mere

ALT OM SMERTER. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ALT OM SMERTER. www.almirall.com. Solutions with you in mind ALT OM SMERTER www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Smerter er beskrevet som en ubehagelig sensorisk og følelsesmæssig oplevelse, der er forbundet med en skadelig stimulus. Smerter

Læs mere

Kompetencecenter for Debuterende Psykose. Plan. erkendelse om erkendelse Metakognition

Kompetencecenter for Debuterende Psykose. Plan. erkendelse om erkendelse Metakognition MAS et undersøgelses- og assessment redskab af metakognitive evner University of Copenhagen & Early Psychosis Intervention Center Kompetencecenter for Debuterende Psykose Ulrik Haahr Hanne-Grethe Lyse

Læs mere

"Whip-lash" - skade Piskesmældsskade af nakken Træningsprogram for tilskadekomne Finn Johannsen, speciallæge i reumatologi, fysiurgi og idrætsmedicin

Whip-lash - skade Piskesmældsskade af nakken Træningsprogram for tilskadekomne Finn Johannsen, speciallæge i reumatologi, fysiurgi og idrætsmedicin "Whip-lash" - skade Piskesmældsskade af nakken Træningsprogram for tilskadekomne Finn Johannsen, speciallæge i reumatologi, fysiurgi og idrætsmedicin Hvad er Whip-lash En whip-lash skade opstår oftest

Læs mere

PROLAPSBEHANDLING OG PAKKEFORLØB

PROLAPSBEHANDLING OG PAKKEFORLØB KIROPRAKTIK 2014 Hvorfor pakkeforløb for prolaps? Baggrunden Faglige og politiske bevæggrunde Indholdet i en Lite version Faglige bevæggrunde: Uddannelse Billeddiagnostik Landsdækkende netværk Stort antal

Læs mere

SKULDERGENER I ALMEN PRAKSIS

SKULDERGENER I ALMEN PRAKSIS SKULDERGENER I ALMEN PRAKSIS -en undersøgelse af patienter der henvender sig med skuldergener hos den praktiserende læge Projektansvarlige: Uddannelseslæge Tatyana Uzenkova Madsen,Lægerne i Lind,7400 Herning

Læs mere

Fjernelse af implantater Hvorfor, hvornår & hvordan?

Fjernelse af implantater Hvorfor, hvornår & hvordan? Fjernelse af implantater Hvorfor, hvornår & hvordan? Anders Jordy Traumesektoren, Kolding Sygehus - SLB AO basale principper Middelfart, april, 2015 Learning outcomes Kende indikationer for implantatfjernelse

Læs mere

Sygdomslære Hjerteinsufficiens og kardiogent shock

Sygdomslære Hjerteinsufficiens og kardiogent shock Hjerteinsufficiens og kardiogent shock Redegøre for symptomer i forbindelse med de enkelte sygdomme Beskrive undersøgelser og behandlingsprincipper for de enkelte sygdomme Redegøre for organismens reaktioner/kompensationsmuligheder

Læs mere

Hvad træning kan føre til

Hvad træning kan føre til Hvad træning kan føre til Rehabilitering Hvad sker der med KOL-patienten? Dyspnoe Angst Depression Tab af muskelmasse Immobilitet Social isolation Hvad er KOL-patientens problem? Reduktionen i muskelstyrke

Læs mere

Sundhedsstyrelsen 14.10.2013

Sundhedsstyrelsen 14.10.2013 Sundhedsstyrelsen 14.10.2013 fobs@sst.dk K/131014-a NKR II okt. 2013.doc Høringssvar over udkast til national klinisk retningslinje for behandling af sygdomme i væv omkring tænder og tandimplantater. SST

Læs mere

Den kommunale Tandplejes rolle i den tidlige opsporing

Den kommunale Tandplejes rolle i den tidlige opsporing Den kommunale Tandplejes rolle i den tidlige opsporing Afdelingstandlæge Birgitte Uldum Min baggrund Afdelingstandlæge Københavns Kommune og klinisk lærer TS (Kbh) Behandler børn og unge i narkose og børn

Læs mere

Valg af undersøgelsesmodalitet. Protokol for CT-skanning. Protokol for CT-skanning. Ledsagende læsioner. Årsager til ansigtsfrakturer

Valg af undersøgelsesmodalitet. Protokol for CT-skanning. Protokol for CT-skanning. Ledsagende læsioner. Årsager til ansigtsfrakturer Valg af undersøgelsesmodalitet Radiologisk udredning af ansigtsfrakturer CT den bedste undersøgelse til vurdering af frakturer i ansigt og kranium og kan samtidig vurdere bløddelene. Edith Nielsen Neuroradiologisk

Læs mere

Sikkerhedstest. For Øvre Cervical Columna. Fysioterapeuternes Fagfestival 2006. 05-04-2006 Fysioterapeut Niels Martinsen, exam. MT

Sikkerhedstest. For Øvre Cervical Columna. Fysioterapeuternes Fagfestival 2006. 05-04-2006 Fysioterapeut Niels Martinsen, exam. MT Sikkerhedstest For Øvre Cervical Columna Fysioterapeuternes Fagfestival 2006. 1 Indhold. 1. Afgrænsning: 1. Anatomiske forhold. 2. Myelopati 3. Instabilitet. 2. Klinisk eksempel. 3. Gennemgang af tests:

Læs mere

Knee-extension strength or leg-press power after fast-track total knee arthroplasty: Which is better related to performance-based and selfreported

Knee-extension strength or leg-press power after fast-track total knee arthroplasty: Which is better related to performance-based and selfreported Knee-extension strength or leg-press power after fast-track total knee arthroplasty: Which is better related to performance-based and selfreported function? Peter K Aalund 1, Kristian Larsen 2,3, Torben

Læs mere

Implementering og effekt af kliniske retningslinjer

Implementering og effekt af kliniske retningslinjer Implementering og effekt af kliniske retningslinjer INGE MADSEN, MI. Ekstern lektor, Centeret for Kliniske Retningslinjer og lektor, VIA. SUND, Aarhus N. CENTERET FOR KLINISKE RETNINGSLINJER, Institut

Læs mere

Reumatoid Artrit Hvad a er e r eu e mat a o t id i ar a trit i (RA)? Prævalens og forekomst

Reumatoid Artrit Hvad a er e r eu e mat a o t id i ar a trit i (RA)? Prævalens og forekomst Reumatoid Artrit Hvad er reumatoid artrit (RA)? Reumatoid artrit (RA) er en kronisk autoimmunologisk sygdom, som er karakteriseret ved inflammation i synovialmembranen (synovium), hvilket fører til leddestruktion,

Læs mere

Danske erfaringer med hjemme-niv

Danske erfaringer med hjemme-niv Danske erfaringer med hjemme-niv Gentofte Hospital Torgny Wilcke Lungemedicinsk afdeling Y Gentofte Hospital Ingen interesse konflikter i forhold til aktuelle emne Princip i Non Invasiv Ventilation To

Læs mere

Kliniske retningslinjer for udredning og klassificering af personer med nakkebesvær og smerter

Kliniske retningslinjer for udredning og klassificering af personer med nakkebesvær og smerter Kliniske retningslinjer for udredning og klassificering af personer med nakkebesvær og smerter Et résumé Dette er et resumé. Det er udarbejdet så du hurtigt kan få et overblik over de kliniske retningslinjer

Læs mere

Infrarød Screening. med Total Vision anatomi software

Infrarød Screening. med Total Vision anatomi software Infrarød Screening med Total Vision anatomi software Infrarød Screening med Total Vision anatomi software Der er ubegrænsede muligheder med vores høje kvalitetsinfrarød screeningssystem. Energetic Health

Læs mere

Hjertedepression - og andre somatiske depressioner. Jens Nørbæk Overlæge Liaisonpsykiatrisk Enhed PCK

Hjertedepression - og andre somatiske depressioner. Jens Nørbæk Overlæge Liaisonpsykiatrisk Enhed PCK Hjertedepression - og andre somatiske depressioner Jens Nørbæk Overlæge Liaisonpsykiatrisk Enhed PCK Liaison = Forbindelse Liaisonpsykiatrisk Enhed, Psykiatrisk Center København Tilsyn (ca. 1600/år) Somatoforme

Læs mere

OSAS CPAP behandling Hvor meget er nok? Ole Hilberg Lungemedicinsk afdeling Århus Universitetshospital

OSAS CPAP behandling Hvor meget er nok? Ole Hilberg Lungemedicinsk afdeling Århus Universitetshospital OSAS CPAP behandling Hvor meget er nok? Ole Hilberg Lungemedicinsk afdeling Århus Universitetshospital Evolutionen Adherence - historie Hippokrates tid: Effekten af diverse miksturer bliver noteret! 1979:

Læs mere

Rundt om en tidlig palliativ indsats

Rundt om en tidlig palliativ indsats Fri innkommet artikkel Karen Marie Dalgaard Rundt om en tidlig palliativ indsats tidlig palliativ indsats, metoder, barrierer, hospitaler Denne artikel bidrager til en forståelse af de udfordringer, det

Læs mere

Sygefraværets udvikling og dilemmaer

Sygefraværets udvikling og dilemmaer Sygefraværets udvikling og dilemmaer Hermann Burr Risikofaktorer i arbejdsmiljøet for langtidssygefravær Arbejdsmiljøets betydning for langtidssygefraværet Hvor farligt er langtidssygefravær? Arbejdsmiljøpåvirkninger

Læs mere

Viborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om syning af løftesenen (rotatorcuff-ruptur)

Viborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om syning af løftesenen (rotatorcuff-ruptur) Viborg Privathospital - Patientinformation Alt hvad du bør vide om syning af løftesenen (rotatorcuff-ruptur) Velkommen til Viborg Privathospital Denne vejledning er tænkt som en kort information om sygdommen,

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

MERE OM MS (MULTIPEL SKLEROSE)

MERE OM MS (MULTIPEL SKLEROSE) MERE OM MS (MULTIPEL SKLEROSE) Udarbejdet i samarbejde med læge Anna Tsakiri Neurologisk afdeling, Glostrup Hospital. Indhold Hvordan kommer jeg videre? 4 Hvad er MS? 5 Almindelige typer af MS 6 Hvordan

Læs mere

Klinisk retningslinje for udredning og klassificering af personer med nakkebesvær

Klinisk retningslinje for udredning og klassificering af personer med nakkebesvær Klinisk retningslinje for udredning og klassificering af personer med nakkebesvær Del 3 Review af evidens og anbefalinger Af Fysioterapeut ph.d. Per Kjær Fysioterapeut Heidi Eirikstoft Fysioterapeut MSc

Læs mere

Er det økonomisk forsvarligt at indføre sikkerhedsprodukter? Kjeld Møller Pedersen Syddansk Universitet kmp@sam.sdu.dk

Er det økonomisk forsvarligt at indføre sikkerhedsprodukter? Kjeld Møller Pedersen Syddansk Universitet kmp@sam.sdu.dk Seminar om implementeringen af EU direktivet 2910/32/EU af 10. maj 2010 Er det økonomisk forsvarligt at indføre sikkerhedsprodukter? Kjeld Møller Pedersen Syddansk Universitet kmp@sam.sdu.dk Skal forbedringer

Læs mere

MAD-pakken Formålet med MAD-pakken er at optimere patienternes ernærings tilstand, at forebygge komplikationer og forlænget rekonvalescens samt

MAD-pakken Formålet med MAD-pakken er at optimere patienternes ernærings tilstand, at forebygge komplikationer og forlænget rekonvalescens samt MAD-pakken Formålet med MAD-pakken er at optimere patienternes ernærings tilstand, at forebygge komplikationer og forlænget rekonvalescens samt at fremme helbredelsen hos patienter i ernæringsmæssig risiko

Læs mere

Om forsikringsmedicin og speciallægeerklæring Bent Mathiesen Cheflæge Speciallæge i ortopædisk kirurgi

Om forsikringsmedicin og speciallægeerklæring Bent Mathiesen Cheflæge Speciallæge i ortopædisk kirurgi Om forsikringsmedicin og speciallægeerklæring Bent Mathiesen Cheflæge Speciallæge i ortopædisk kirurgi 26. august 2015 Bent Mathiesen - Forsikringsmedicin 1 Hvad er forsikringsmedicin? Jura Forsikring

Læs mere

Alumnedag Campus Næstved 09-05 -2012

Alumnedag Campus Næstved 09-05 -2012 Alumnedag Campus Næstved 09-05 -2012 PROHIP Udvikling af et E-Health koncept på baggrund af kompetenceudvikling af det sundhedsfaglige personales kvalifikationer i Øresundsregionen indenfor rehabilitering

Læs mere

Kroniske smerter i bevægeapparatet

Kroniske smerter i bevægeapparatet Kroniske smerter i bevægeapparatet deres årsager og behandling holistisk set livskvalitet til smertepatienter: Smertepakken Hvis du er parat til at se på en anden måde på kroppen, livet og smerterne, er

Læs mere

Genoptræning efter hofteartroskopi. Thomas Linding Jakobsen, MSc. Udviklingsfysioterapeut, Fysioterapien, Hvidovre Hospital

Genoptræning efter hofteartroskopi. Thomas Linding Jakobsen, MSc. Udviklingsfysioterapeut, Fysioterapien, Hvidovre Hospital Genoptræning efter hofteartroskopi Thomas Linding Jakobsen, MSc. Udviklingsfysioterapeut, Fysioterapien, Hvidovre Hospital Formål Øget kendskab til femoro-acetabulær impingement Øget kendskab til hofteartroskopi

Læs mere

MR-skanning. Udgivet af Privathospitalet Valdemar, Billeddiagnostisk Enhed

MR-skanning. Udgivet af Privathospitalet Valdemar, Billeddiagnostisk Enhed MR-skanning Udgivet af Privathospitalet Valdemar, Billeddiagnostisk Enhed S P E C I A L I S T E R I B E V Æ G E L S E MR-skanning giver en sikker og hurtig udredning af sygdomme i kroppen Privathospitalet

Læs mere

Krone- og rodfrakturer med pulpakomplikation

Krone- og rodfrakturer med pulpakomplikation Krone- og rodfrakturer med pulpakomplikation Department of Dental Pathology, Operative Dentistry and Endodontics, Royal Dental College, Faculty of Health Sciences, Aarhus University, Denmark Henrik Løvschall

Læs mere

Kiropraktik for hunde. Af: Dyrlæge Charlotte Frigast, lic. med. vet. Kiropraktor

Kiropraktik for hunde. Af: Dyrlæge Charlotte Frigast, lic. med. vet. Kiropraktor Kiropraktik for hunde Af: Dyrlæge Charlotte Frigast, lic. med. vet. Kiropraktor Hvad er Kiropraktik? Selve ordet kiropraktik stammer fra græsk. Det græske ord cheir betyder hånd og praktike betyder at

Læs mere

Økonomisk evaluering af telemedicin -hvad kan vi lære af de hidtidige studier? -Kristian Kidholm, OUH

Økonomisk evaluering af telemedicin -hvad kan vi lære af de hidtidige studier? -Kristian Kidholm, OUH Økonomisk evaluering af telemedicin -hvad kan vi lære af de hidtidige studier? -Kristian Kidholm, OUH 1 Baggrund: Hvad viser reviews af økonomiske studier af telemedicin? Forfatter Antal studier Andel

Læs mere

Ovl. Hans Mørch Jensen Prof. L. V. Kessing. Prof. Ø. Lidegaard Prof. P. K. Andersen PhD, MD, L. H. Pedersen Biostatistiker Randi Grøn

Ovl. Hans Mørch Jensen Prof. L. V. Kessing. Prof. Ø. Lidegaard Prof. P. K. Andersen PhD, MD, L. H. Pedersen Biostatistiker Randi Grøn Ovl. Hans Mørch Jensen Prof. L. V. Kessing. Prof. Ø. Lidegaard Prof. P. K. Andersen PhD, MD, L. H. Pedersen Biostatistiker Randi Grøn Disposition: Flere fødselskomplikationer hos kvinder der har anvendt

Læs mere

Fald fra højde. Arbejdsulykker. Trafikulykker. Vold. Multitraume. Billeddiagnostisk udredning. Strategi for modtagelse af patienten

Fald fra højde. Arbejdsulykker. Trafikulykker. Vold. Multitraume. Billeddiagnostisk udredning. Strategi for modtagelse af patienten Multitraume 1 Hvorfor skal vi som radiologer beskæftige os med begrebet multitraume, - vi lærer i forvejen om alle de enkelte organsystemer, - er det ikke godt nok???? Billeddiagnostisk udredning Strategi

Læs mere

CT af bevægeapparatet. CT af bevægeapparatet. Teknik. CT af bevægeapparatet

CT af bevægeapparatet. CT af bevægeapparatet. Teknik. CT af bevægeapparatet CT af bevægeapparatet John Gelineck Radiologisk Afdeling Århus Universitetshospital NBG CT af bevægeapparatet Undersøgelsesteknik Post-processing Hyppigste undersøgelser Intervention Specielle indikationer

Læs mere

Klage over, at der ikke blev informeret om andre operationsmetoder end Clowards operation

Klage over, at der ikke blev informeret om andre operationsmetoder end Clowards operation Page 1 of 5 Klage over, at der ikke blev informeret om andre operationsmetoder end Clowards operation Resumé: 0869225 Relevante love Offentliggørelsesdato: 20. jul 2008 Lov om klage- og Faggruppe: Læger

Læs mere

CEREBROSPINALVÆSKER: KLINIK OG MORFOLOGI

CEREBROSPINALVÆSKER: KLINIK OG MORFOLOGI Årsmøde Dansk Cytologiforening 2015 CEREBROSPINALVÆSKER: KLINIK OG MORFOLOGI Ved Helle Broholm Overlæge Patologiafd. Rigshospitalet CSV -CSF cerebro spinal væske (rygmarvsvæske) Hvad er cerebrospinalvæske?

Læs mere

Overbelastning Vævets styrke Belastningen

Overbelastning Vævets styrke Belastningen Overbelastning Vævets styrke Belastningen Idrætsskade Vævets styrke Belastningen Akutte//overbelastningsskader Brukner & Kahn 2013 Vævets styrke Muskel Muskel-sene-overgang Senen Sene-knogle-overgang (entesen)

Læs mere

Dødelighed i ét tal giver det mening?

Dødelighed i ét tal giver det mening? Dødelighed i ét tal giver det mening? Jacob Anhøj Diagnostisk Center, Rigshospitalet 2014 Hospitalsstandardiseret mortalitetsrate, HSMR Definition HSMR = antal d/odsfald forventet antal d/odsfald 100 Antal

Læs mere

Atypisk keratit: Nye muligheder for tidlig diagnostik kan føre til milde forløb

Atypisk keratit: Nye muligheder for tidlig diagnostik kan føre til milde forløb Esben Nielsen Jesper Hjortdal Anders Ivarsen Atypisk keratit: Nye muligheder for tidlig diagnostik kan føre til milde forløb Indledning Hermed følger et klinisk orienteret resumé over de vigtigste typer

Læs mere

HÅNDEN. Tenosynovitis af 1 kulisse (de Quervain s tendinit)

HÅNDEN. Tenosynovitis af 1 kulisse (de Quervain s tendinit) HÅNDEN Tenosynovitis af 1 kulisse (de Quervain s tendinit) Tenosynovit lokaliseret til 1. dorsale kulisse som indeholder abductor pollicis longus og extensor pollicis brevis senerne. Lidelsen er hyppigst

Læs mere

Hvad er en biobank? Hvad skal vi forvente af regionernes biobanker? Hvorfor har og får de en rolle?

Hvad er en biobank? Hvad skal vi forvente af regionernes biobanker? Hvorfor har og får de en rolle? Hvad er en biobank? Hvad skal vi forvente af regionernes biobanker? Hvorfor har og får de en rolle? Estrid Høgdall Regionernes Biobank Sekretariat Patologiafdelingen, Herlev Hospital Biobank har en rolle

Læs mere

Spørgeskema og interviews med patienter som har fået foretaget en billeddiagnostisk undersøgelse.

Spørgeskema og interviews med patienter som har fået foretaget en billeddiagnostisk undersøgelse. Spørgeskema og interviews med patienter som har fået foretaget en billeddiagnostisk undersøgelse. Donika Tufa Udviklings og Kvalitetskoordinator Diagnostisk Center, Regionshospitalet Silkeborg, August

Læs mere

Oplæg på: Alkoholforebyggelse, hvad virker? Wokshop 2: Den korte rådgivende samtale Oprids af evidensen

Oplæg på: Alkoholforebyggelse, hvad virker? Wokshop 2: Den korte rådgivende samtale Oprids af evidensen Anders Blædel Gottlieb Hansen Forsknings- og udviklingskonsulent, ph.d. Det Sundhedsfaglige og Teknologiske Fakultet Professionshøjskolen Metropol abgh@phmetropol.dk 7248 9794 Oplæg på: Alkoholforebyggelse,

Læs mere

Diagnostik af pneumonier - og hvad med den kolde

Diagnostik af pneumonier - og hvad med den kolde Diagnostik af pneumonier og hvad med den kolde Klinisk Mikrobiologisk Afdeling Odense Universitetshospital Pneumoni Diagnosen: HOSPITAL: Stilles på klinik og bekræftes af røntgenundersøgelse af thorax

Læs mere

Er implementeringsforskning relevant i forskningstræning?

Er implementeringsforskning relevant i forskningstræning? Morten Steensen: Hvordan opnår man "forskningsforståelse? Hvordan integreres forskning(stræning) bedst i videreuddannelsen? Er implementeringsforskning relevant i forskningstræning? Hvordan implementeres

Læs mere

Tværfaglige Uddannelsesgrupper i Klinisk Praksis. Hanne Lisby, Koordinator

Tværfaglige Uddannelsesgrupper i Klinisk Praksis. Hanne Lisby, Koordinator Tværfaglige Uddannelsesgrupper i Klinisk Praksis Hanne Lisby, Koordinator 1 Hvorfor. http://www.youtube.com/watch?v=tw6o60hpl5o Aalborg Universitetshospital: Handleplan 2014: Et lærende hospital: September

Læs mere

Frakturer og luksationer: calcaneus, talus, naviculare, Chopart, Lisfranc, 5. metatars(zone1-3) og metatars

Frakturer og luksationer: calcaneus, talus, naviculare, Chopart, Lisfranc, 5. metatars(zone1-3) og metatars Frakturer og luksationer: calcaneus, talus, naviculare, Chopart, Lisfranc, 5. metatars(zone1-3) og metatars Henrik Wilbek Hillerød Hospital A-kursus Hvidovre 27. september 2011 Epidemologi. Calcaneusfrakturer

Læs mere

Sygdomslære indgår med i alt 14 ECTS point i uddannelsen. Heraf går de 8,5 ECTS til somatisk sygdomslære.

Sygdomslære indgår med i alt 14 ECTS point i uddannelsen. Heraf går de 8,5 ECTS til somatisk sygdomslære. FAGBESKRIVELSE SOMATISK SYGDOMSLÆRE Fagbeskrivelsen skal ses i sammenhæng med Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i ergoterapi, BEK nr. 832 af 13/08/2008. Der opnås størst sammenhæng

Læs mere

Nyhedsbrev fra dchi. s. 6 kommende arrangementer. www.dchi.aau.dk

Nyhedsbrev fra dchi. s. 6 kommende arrangementer. www.dchi.aau.dk Nyhedsbrev fra dchi s. 2 Inflation i interessen for sundhedsøkonomi s. 3 workshop: Public health, healthcare evaluations and labor markets s. 4 DChi s ph.d projekter s. 5 DCHI medsponsor for minikonference

Læs mere

Integreret bio-psyko-social diagnostik I

Integreret bio-psyko-social diagnostik I SMERTER 793 Integreret bio-psyko-social diagnostik I Villy Meineche Schmidt Behandling af patienter med kroniske nonmaligne smerter Kroniske, nonmaligne smerter er en alvorlig, ofte invaliderende tilstand,

Læs mere

Hvordan går det danske patienter med testis cancer?

Hvordan går det danske patienter med testis cancer? Hvordan går det danske patienter med testis cancer? Landsdækkende database for patienter med germinalcelle tumorer (GCC) Databasen dækker patienter behandlet i perioden 1984-2007 Mere end 230 variable

Læs mere

Copenhagen, Copenhagen, Denmark; Clinical Biomechanics, University of Southern Denmark, Odense, Denmark. Frederiksberg, Copenhagen, Denmark.

Copenhagen, Copenhagen, Denmark; Clinical Biomechanics, University of Southern Denmark, Odense, Denmark. Frederiksberg, Copenhagen, Denmark. The Copenhagen Hip and Groin Outcome Score (HAGOS): development and validation according to the COSMIN checklist K Thorborg, 1 P Hölmich, 1 R Christensen, 2,3 J Petersen, 1 EM Roos, 2 1 Arthroscopic Centre

Læs mere

Medicinsk uforklarede symptomer og funktionelle lidelser

Medicinsk uforklarede symptomer og funktionelle lidelser Medicinsk uforklarede symptomer og funktionelle lidelser Program 10.30-12.30 12.30 Definitioner Udredning og behandling af MUS Refleksion Pause Om stepped care og socialmedicin Håndtering af svære funktionelle

Læs mere

Jim Jensen Ergoterapeut Masteruddannelse i Rehabilitering Syddansk Universitet 2010. Baggrund Master opgave Perspektivering

Jim Jensen Ergoterapeut Masteruddannelse i Rehabilitering Syddansk Universitet 2010. Baggrund Master opgave Perspektivering Jim Jensen Ergoterapeut Masteruddannelse i Rehabilitering Syddansk Universitet 2010 Baggrund Master opgave Perspektivering Arbejdserfaring Reaktionen fra patienter i aktiviteter, som de tidligere havde

Læs mere