PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE

Transkript

1 PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE DRONNING INGRIDS HOSPITAL MEDICINSK AFD. AFSNIT M1 Revideret oktober 2010

2 Sygeplejestudiet - Praktikstedsbeskrivelse for Medicinsk afdeling, afsnit M1 Side 2/13 Indholdsfortegnelse 1. Præsentation af det kliniske undervisningssted Kort beskrivelse af det kliniske område Det kliniske undervisningssteds organisation og struktur Personalegruppen Ansatte medarbejdere Mødetider: Beskrivelse af pleje- og arbejdsform Det kliniske område, dets arbejdsopgaver og funktion Medicinsk Dagafsnit Medicinsk Ambulatorium M Intern og ekstern samarbejdsstruktur Medicinsk afdelings samlede undervisnings- og uddannelsesopgaver Sygeplejefaglige forhold i Medicinsk afdeling Stedets mål for og syn på sygepleje Mål for sygeplejen Syn på sygepleje Sygeplejefaglige problemstillinger og dilemmaer, som afdelingen er optaget af Arbejdet med kvalitetssikring og udvikling Udviklingstiltag Ajourføring med sygeplejefaget og sygeplejerskeuddannelsen Læringsmuligheder på M Sygeplejefaglige og tværfaglige elementer, problemstillinger, kvalitetssikring og udviklingstiltag som den studerende kan studere på M Adgang til IT og faglitteratur Afdelingens planlægning af undervisningsforløb for den studerende Afdelingens syn på læring, læringsmiljø og studiemetoder, herunder samarbejdet mellem den studerende og afdelingen Planlægningssamtale Generelt om studiedage Afdelingens plan for tilrettelæggelse og gennemførelse af undervisningsforløbet Den kliniske vejleder Den kliniske uddannelsesansvarlige Afdelingens omsætning og udbytte af evalueringsresultater fra undervisningsperioder sammen med studerende...27

3 Sygeplejestudiet Praktikstedsbeskrivelse for Medicinsk afdeling, afsnit M1 Side 3/13 1. Præsentation af det kliniske undervisningssted Undervisningsstedets navn: Medicinsk afdeling M1 Dronning Ingrids Hospital Jens Kreutzman-ip Aqqutaa Nuuk Tlf.: Kort beskrivelse af det kliniske område Medicinsk afd. er en almen medicinsk afdeling med 38 sengepladser, hvoraf 8 sengepladser er et integreret børneafsnit. Herudover er der Medicinsk Ambulatorium og Medicinsk Dagafsnit. Afdelingen er delt op i 2 afsnit. M1 har 20 sengepladser. M2 har 18 sengepladser heraf 8 sengepladser til børn i aldersgruppen 0-15 år. 2. Det kliniske undervisningssteds organisation og struktur. Dette kapitel indeholder undervisningsstedets placering i organisationen, herunder struktur på undervisningsstedet, sikkerhedsvilkår, beskrivelse af antal medarbejdere, faggruppesammensætning og erfaringsniveau i personalegruppen. Ledelsen af Dronning Ingrids Hospital varetages af: Styrelseschef Ledende chefsygeplejerske Ledende cheflæge M1 ledes af: Områdeledelsen: Afdelingssygeplejerske Ledende overlæge Ledende oversygeplejerske 2.1 Personalegruppen På afdelingen er der ansat sygeplejersker, social-og sundhedsassistenter, sundhedsassistenter, sundhedshjælper, tolke og sekretærer. 2.2 Ansatte medarbejdere Lønsumsstyring bevirker at antallet af årsværk svinger alt efter arbejdsopgaverne art og omfang. I 2010 er M1 normeret til: 1 Afdelingssygeplejerske 10 Sygeplejersker 6 Sundhedsassistenter / Social- og sundhedsassistenter 1 sundhedshjælper Tolke og sekretærer er ansat under den ledende lægesekretær, og refererer administrativt til denne. Der er en stor udskiftning i personalegruppen. I starten af 2010 er cirka halvdelen af sygeplejerskerne fastansatte, hvorimod næsten alle afdelingens sundhedsassistenter / social- og sundhedsassistenter er fastansatte. Der er ansat vikarer i vikariater fra 6 måneder og opefter. Udarbejdet af Hanne Nyborg og sygeplejefaglig konsulent AM. Agerskov oktober 2005

4 Sygeplejestudiet - Praktikstedsbeskrivelse for Medicinsk afdeling, afsnit M1 Side 4/ Mødetider: Den daglige arbejdstid er på 8 timer. Dag Kl til til 7 personaler Senvagt Kl til til 2 personaler Modtagervagt Kl til personale Aften Kl til til 3 personaler Nat Kl til til 2 personaler 2.4 Beskrivelse af pleje- og arbejdsform Vi arbejder efter gruppeplejeprincippet. Det er gruppelederens overordnede ansvar, afhængig af kompleksiteten, at uddelegere arbejdsopgaverne efter morgenrapporten. Vi arbejder med daglig patienttildeling, som sker ud fra det enkelte plejepersonales faglighed, uddannelse og kompetencer. Rundepleje benyttes i visse situationer, for eksempel i aften- og nattevagterne. Patienter, der skønnes at skulle være indlagt over en længere periode, blandt andet patienter med apoplexia cerebri får tildelt en kontaktperson, som er ansvarlig for den langsigtede planlægning af sygeplejen, herunder for afholdelse af tværfaglige teammøder. Der afholdes en ½ times rapport om alle patienterne i afdelingen ved hvert vagtskifte. Herudover afholdes der ½ times rapport til middag. I dokumentationen af plejen anvender vi medicinjournal og sygeplejekardex. Sygeplejekardex benyttes i alle vagter og indeholder patientdata, oplysninger vedrørende behandlingsplaner, undersøgelser, resultater, observationer samt hvilken information der er givet til patienten og dennes pårørende. Sygeplejekardex anvendes for at sikre dokumentationen, højne kvaliteten af sygeplejen og øge kontinuiteten i plejen af den enkelte patient. Medicinsk afdeling har arbejde med at udvikle og indføre en ny sygeplejedokumentation, organiseret ved hjælp af søgeord for at højne kvaliteten og sikre en ensrettet dokumentation. Medicinjournalen anvendes til ordination af medicin, samt dokumentation for givet medicin og værdioversigt. 2.5 Det kliniske område, dets arbejdsopgaver og funktion Medicinsk afdeling er beliggende i Patientbygning 1, 1. sal. Afdelingen er en almen medicinsk afdeling, med et integreret kirurgisk og medicinsk børneafsnit som modtager patienter fra hele Grønland og Rigshospitalet. I tilknytning til Medicinsk afdeling ligger Medicinsk Ambulatorium og Medicinsk Dagafsnit. I 2008 blev der indlagt 2223 patienter, og den gennemsnitlige liggetid var 6, 7 dage pr. patient. M1 er en almenmedicinsk afdeling med følgende subspecialer: Infektions-, onkologiske og inflammatoriske sygdomme. Aldersgruppen strækker sig fra 16 år og opefter. Indlæggelsestiden varierer fra få dage op til 3-6 måneder og afdelingen har både patienter i akutte og elektive indlæggelsesforløb. Det meget brede spektrum af sygdomme og behandlingsforløb der findes i afdelingen betyder, at alle former for kompetencesammensætninger indenfor sygeplejen er vigtige. Eksempelvis kræver den bevidstløse patient faglige, praktiske, medicinske og tekniske kompetencer. Patienten der står overfor en nyopdaget diabetes kræver gode kommunikative, pædagogiske og medicinske kompetencer.

5 Sygeplejestudiet - Praktikstedsbeskrivelse for Medicinsk afdeling, afsnit M1 Side 5/13 Afdelingen har 20 sengepladser. Enestuerne har eget bad og toilet, medens patienter på 2 og 4 sengs stuerne er 4 om at dele bad og toilet. Den ene af afdelingens 4 sengs stue er indrettet som en isolationsstue med slusefunktion Medicinsk Dagafsnit Den primære opgave i medicinsk dagafsnit er kemoterapi og Remicadebehandling til både indlagte patienter, ambulante patienter fra Nuuk eller udenbys patienter der bor på Patienthotellet. Herudover kommer der patienter til: Blodtransfusion Knoglemarvsbiopsi Jerninfusion Medicinsk Ambulatorium Medicinsk Ambulatorium modtager ca. 16 børn og 130 voksne patienter ugentligt, og varetager herudover en del telefonkonsultationer. 2 gange årligt får medicinsk ambulatorium besøg af en neurolog, som tager sig af behandlingen af patienter med neurologiske lidelser. 2 gange årligt kommer der en kardiolog til pacemakertest i forbindelse med specielle pacemakere. Til medicinsk ambulatorium er tilknyttet en TB sygeplejerske som beskæftiger sig med infektionssygdommene TB og HIV. Dette er en landsdækkende stilling. TB sygeplejersken rejser også til kystens sygehuse/sundhedscentre som konsulent indenfor disse 2 sygdomme og udfører både screeningsarbejde og opsøgende arbejde i forbindelse med TB. Eksempler på patientkategorier: Patienter til kontrol, blandt andet for diabetes, inflammatoriske tarmsygdomme og hypertension Udredning, undersøgelse og behandling Ekkokardiografi Patienter til kontrol af AK-behandling Arbejds-EKG Lungefunktionsundersøgelse (LFU) Eventmonitorering M 1 Eksempler på patientkategorier: Onkologiske patienter med behov for kemoterapi Patienter med øjensygdomme Patienter med neurologiske sygdomme Diabetes-patienter Patienter med stofskiftesygdomme Patienter med dermatologiske sygdomme Patienter med lumbago - diskusprolaps Patienter med inflammatoriske tarmsygdomme Tuberkulose-patienter Patienter med pulmonale sygdomme AIDS Patienter med paracetamolforgiftning

6 Sygeplejestudiet - Praktikstedsbeskrivelse for Medicinsk afdeling, afsnit M1 Side 6/ Intern og ekstern samarbejdsstruktur. Interne samarbejdspartnere Medicinsk Ambulatorium og Medicinsk Dagafsnit har et væld af samarbejdspartnere, som repræsenterer flere forskellige faggrupper. Internt på DIH: Medicinsk Ambulatorium og Dagafsnit Læger og plejepersonale på Medicinsk afd. M2 Klinisk diætist Kirurgisk ambulatorium og Intensiv Fysioterapeuter Ergoterapeuter Patienthotellet Sana social Serviceafdelingerne: Køkken, portører, vaskeri, rengøringen, OP, røntgen, sengeredningscentralen, laboratoriet, patientkontoret og administrationen. Depotet Sekretariatet Eksterne samarbejdspartnere Lægeklinikken Hjemmesygeplejen Hjemmeplejen Kystsygehusene Rigshospitalet Det Grønlandske Patienthjem, København Ippiarsuk (Plejehjem) Alderdomshjemmet Peqqissanermik Iliniarfik og Peqqissanermik Ilisimatusarfik 2.7 Medicinsk afdelings samlede undervisnings- og uddannelsesopgaver Medicinsk afdeling er klinisk uddannelsessted for sygeplejestuderende, sundhedsassistentelever og yngre læger. 3. Sygeplejefaglige forhold i Medicinsk afdeling. 3.1 Stedets mål for og syn på sygepleje Mål for sygeplejen At afdelingens sygepleje støtter patienterne til størst mulig grad af egenomsorg ud fra deres ressourcer og sygeplejebehov At yde omsorg ud fra en forståelse af den enkelte patient og dennes situation At planlægge patienternes ambulante forløb således, at de hurtigst muligt får den hjælp som de har brug for At der er et højt informationsniveau At behandlingen og plejen hele tiden har patienten i centrum

7 Sygeplejestudiet - Praktikstedsbeskrivelse for Medicinsk afdeling, afsnit M1 Side 7/13 At personalet kontinuerligt og formaliseret drøfter og reflekterer over planlægning og udførelse af sygeplejehandlinger At vi løbende justerer og udvikler vores mål og plejeform i takt med evidensbaseret viden og afdelingens udvikling At implementere DIHs fælles værdigrundlag, som kan medvirke til en fælles holdning omkring omsorg, egenomsorg og etik Medvirke til et godt og kreativ tværfagligt samarbejde omkring patienternes ambulante forløb og / eller indlæggelse Syn på sygepleje Vi anskuer mennesket ud fra et holistisk menneskesyn, hvor mennesket er en helhed bestående af et fysisk, psykisk, socialt og åndeligt aspekt. Mennesket har sin egen identitet og integritet, som er skabt i et kulturelt betinget fællesskab med andre mennesker. Mennesket er unikt og enestående, men grundlæggende afhængig af andre mennesker. Sygeplejen omfatter sundhedsfremmende, sundhedsbevarende, sygdomsforebyggende, behandlende, lindrende og rehabiliterende opgaver. Til alle opgaver er knyttet koordinerende og undervisende funktioner. Omsorgen er en fundamental dimension i sygeplejen. Sygepleje uden omsorg for mennesker kan ikke være sygepleje. Egenomsorgen er en del af omsorgen. Kunsten i sygeplejen er at kunne tilrettelægge sygeplejehandlinger i samarbejde med patienten ud fra en forståelse af begge begreber Det er sygeplejerskens opgave at have omsorg for og yde sygepleje til mennesker, som er syge og lidende, og samtidig arbejde hen mod sundhedsbevarelse og sundhedsfremme, såvel for den enkelte patient som for patientgrupper. Omsorg indgår som en kvalitet i alle sygeplejehandlinger, der er bestemt af den enkelte patients situation og behov. Sygeplejehandlinger bygger dels på faglig og instrumentel viden og kunnen, men har også et moralsk fundament, nemlig en grundlæggende forståelse og respekt for det enkelte menneske, dets behov og følelser. Heri ligger også etiske overvejelser over hvilke handlinger, der er til patientens bedste. For at være i stand til dette, må plejepersonalet kunne leve sig ind i og forsøge at forstå patientens situation og behov, skabe et tillidsforhold mellem patienten og sygeplejersken og deraf foretage et fagligt og sagligt skøn, så et omsorgsfuldt samspil kan opstå. Det faglige skøn dannes på baggrund af erfaringer, teorier, moralske og etiske overvejelser. En vigtig dimension i sygeplejen er kommunikation. I afdelingen lægger vi stor vægt på, at patienternes identitet og integritet fremhæves og bevares. Kommunikation er ligeledes en vigtig del af sygeplejen, idet plejepersonalet gennem samtalen bliver bevidst om patientens behov og problemer. I et tosprogligt miljø er det derfor vigtigt, at tolken bruges i de situationer hvor sprogforskelle er til stede og herved mindskes risikoen for misforståelser og fejltolkninger. Sygepleje opfatter vi som pleje til patienter med akutte og kroniske sundhedssvigt eller sundhedstruede, ved at medinddrage sundhedsfremmende og forebyggende tiltag således at sygeplejen tilgodeser det hele menneskes fysiske, psykiske, sociale og åndelige aspekt.

8 Sygeplejestudiet - Praktikstedsbeskrivelse for Medicinsk afdeling, afsnit M1 Side 8/ Sygeplejefaglige problemstillinger og dilemmaer, som afdelingen er optaget af Hvornår er det relevant at fortsætte behandlingen af en døende patient er det rimeligt at fortsætte nogle behandlingstiltag og samtidig afslutte andre ud fra argumentet om at patienten er døende? Er det enten eller? At være indlagt til nærmere undersøgelse og behandling medfører ofte angst og stress. Støtte og omsorg for den enkelte patient i den aktuelle situation bliver derfor en væsentlig sygeplejeopgave. At identificere, hvor patienten har det sværest eller har størst behov for vejledning og information er som følge deraf en meget vigtig opgave, der skal løses. Det kræver faglig dygtighed, indlevelsesevne og kommunikative evner fra plejepersonalets side. At komme til udredende undersøgelser indebærer også risikoen for at finde cancer. Patienten skal vente på at få svar på prøver, skal måske undersøges nærmere samtidig med at de er opfyldt af angst for fremtiden og deres helbred. Dette kræver at sygeplejersken har forståelse for ovenstående, at hun tør være i patientens bekymring og angst, så patienten ikke føler sig alene. Hvordan favner sygeplejersken patientens angst? Sygeplejersken skal være realistisk og klar i sine udsagn omkring sygdommen, og på samme tid kunne bevare patientens håb om helbredelse. Patienten/pårørende er ofte belastet af patientens lidelse og har kun begrænsede ressourcer til at deltage i egen omsorg og pleje hvornår skal sygeplejersken tage over og hvornår skal hun motivere til deltagelse i egenomsorg, således at patientens/den pårørendes ressourcer bruges på patientens / den pårørendes præmisser og ønsker? At være pårørende til en patient der kommer til udredning og behandling for cancer indebærer en betydelig belastning. Sygeplejen må derfor drage særligt omsorg også for patientens pårørende, så de kan støttes til at mestre patientens og deres egen situation. Informationsniveauet prioriteres meget højt i afsnittet. Hos den enkelte patient er det derfor meget vigtigt, at der tages individuelle hensyn til vurderingen af, hvor meget information og på hvilket tidspunkt de forskellige oplysninger skal gives. Det er ligeledes meget vigtigt at være opmærksom på risikoen for de misforståelser der kan opstå på grund af kultur- og sprogbarrierer. Dilemmaet er hvor meget patienten forstår, og hvor meget der går tabt i tolkningen. Det er dokumenteret viden, at en god ernæringstilstand, et mådeholdent indtag af alkohol samt ophør med rygning fremmer prognosen for helbredelse af mange sygdomme, herunder COL, lungecancer mv. Hvorledes får vi givet denne information til patienten på en hensynsfuld og pædagogisk rigtig måde, så patienten oplyses og motiveres til at træffe et for ham / hende sundt valg? 3.3 Arbejdet med kvalitetssikring og udvikling Afdelingen prioriterer den sygeplejefaglige kvalitet meget højt. Vi tilstræber at sikre og udvikle den sygeplejefaglige kvalitet i forhold til den enkelte patient via: Kontinuerlig drøftelse af plejen i personalegruppen Udvikle og opdatere standarder i relation til patienter og den instrumentelle pleje Arbejde målrettet med at skabe sammenhæng i patientforløbene Arbejde med at udvikle og implementere en sygeplejedokumentation organiseret ved hjælp af søgeord for at højne kvaliteten og sikre en ensrettet dokumentation Afdelingen har ansat en Klinisk Uddannelsesansvarlig sygeplejerske med udviklingsfunktion

9 Sygeplejestudiet - Praktikstedsbeskrivelse for Medicinsk afdeling, afsnit M1 Side 9/ Udviklingstiltag Der afholdes årlige MUS samtaler med personalet Udarbejdelse af velkomst pjece til patienterne Deltagelse i relevante temadage og kurser Afholdelse af interne temadage og kurser Udarbejdelse af udviklingsplaner for det kommende år 3.5 Ajourføring med sygeplejefaget og sygeplejerskeuddannelsen Deltage i kliniske vejledermøder med de øvrige kliniske vejledere Samarbejde med Peqqissanermik Ilisimatusarfik Deltage i temadage Læse relevant litteratur og fagblade 4. Læringsmuligheder på M1 4.1 Sygeplejefaglige og tværfaglige elementer, problemstillinger, kvalitetssikring og udviklingstiltag som den studerende kan studere på M1 For at give den studerende indtryk af de læringsmuligheder, der er i vores afsnit og hvordan samspillet er med de fastlagte mål for den studerende uddannelsesafsnit, har vi valgt at beskrive læringsmulighederne ud fra sygeplejerskens virksomhedsområder: At udføre sygepleje At lede sygepleje At formidle sygepleje At udvikle sygepleje Den sygeplejestuderendes læringsmuligheder knytter an til målene for semestret. At udføre sygepleje: Mennesket kropslige funktioner samt udførelse af sygepleje i forhold til behov og problemer relateret hertil Terminale / palliative patientforløb Væsketerapi Ernæring, herunder småtspisende patienter og patienter med overvægt Sondeernæring og parenteral ernæring Injektionsgivning Smertebehandling Mobilisering / rehabilitering Katheterpleje Pleje af isolationspatienter, herunder hygiejniske forskrifter At lede sygepleje: Få kendskab til samarbejdets kompetence, herunder respekt for egen og andres faglighed gennem forståelse af at bruge ressourcerne bedst muligt Uddelegere og fordele arbejdet for et antal patienter Planlægning af det daglige arbejde

10 Sygeplejestudiet - Praktikstedsbeskrivelse for Medicinsk afdeling, afsnit M1 Side 10/13 At formidle sygepleje: Ved kontakt med patient, pårørende og samarbejdspartnere være bevidst om anvendelse og synliggørelse af viden om kommunikation og pædagogik samt teoriernes betydning for forståelse af og indsigt i relationen Undervisning af patienter med COL, Diabetes, Tuberkulose o.l. Undervisning af kolleger samt medstuderende og elever i afdelingen Dokumentation i sygeplejekardex At udvikle sygepleje: Kritisk refleksion over afdelingens og egen sygepleje Forholde sig fagligt til afdelingens retningslinjer, instrukser og standarder og bidrage til udvikling af disse Komme med bud på hvorledes enkelte områder i afdelingens sygepleje kan forbedres 4.2 Adgang til IT og faglitteratur Afdelingen er tilsluttet Internettet, hvor blandt andet relevant information om sygdomme og undersøgelser kan hentes. Der forefindes faglitteratur i afsnittet, og på biblioteket på Peqqissanermik Ilisimatusarfik forefindes en større samling af faglitteratur. 5. Afdelingens planlægning af undervisningsforløb for den studerende 5.1 Afdelingens syn på læring, læringsmiljø og studiemetoder, herunder samarbejdet mellem den studerende og afdelingen Med udgangspunkt i studieordningen for bacheloruddannelsen i sygepleje 1, skal uddannelsen gennem deltagelse, øvelse og refleksion over sygeplejen føre frem til, at den studerende efter endt uddannelse kan fungere selvstændigt som sygeplejerske og herunder indgå i det tværfaglige samarbejde. At den studerende opnår praktisk og personlig handlekompetence i sygeplejerskens virksomhedsområder, som er: At udføre sygepleje At lede sygepleje At formidle sygepleje At udvikle sygepleje Den kliniske undervisning foregår i autentiske situationer, og derved i mangfoldige og ofte uforudsigelige sammenhænge. Vi vil tilstræbe at skabe et læringsmiljø, hvor der er tæt kontakt mellem den studerende og den kliniske vejleder, og hvor dette ikke er muligt til andet plejepersonale. Afdelingens klinisk uddannelsesansvarlige sygeplejerske har ligeledes ansvar for refleksion over situationer og oplevelser med den studerende i praktikforløbet. Dette kan foregå enten alene eller sammen med medstuderende. Den studerende vil deltage i kliniske situationer, hvor det at observere, reflektere, deltage og gøre det selv vil være en del af læreprocessen. Læring er en subjektiv proces, hvor den studerende skal 1 Peqqissanermik Ilisimatusarfik: Studieordning for uddannelse til Bachelor i Sygepleje, 2009

11 Sygeplejestudiet - Praktikstedsbeskrivelse for Medicinsk afdeling, afsnit M1 Side 11/13 være aktiv i forhold til at konstruere og forandre egen viden, holdning og færdigheder. Læring sker via sproget og sanserne. Læring gennem observation er karakteriseret ved, at den studerende observerer og sanser fænomener i klinisk praksis med henblik på refleksion. Læring gennem deltagelse er karakteriseret ved, at den studerende deltager i udøvelsen af udvalgte sygepleje-handlinger med henblik på opøvelse af evnen til selvstændig udførelse. Læring gennem selvstændig udøvelse er, når den studerende reflekteret selvstændigt planlægger, udfører, begrunder og evaluerer sygepleje. Da den studerende arbejder sammen med andre plejepersoner end den kliniske vejleder, betyder det et studiemiljø hvor den studerende samarbejder og ser, hvordan forskellige rollemodeller løser plejeopgaverne. Et vigtigt element i Medicinsk afdelings studiemiljø er, at den studerende både medinddrages og selv deltager aktivt i arbejdsfællesskabet ved at være til stede i det forum, hvor faglige og personlige oplevelser, problemstillinger og dilemmaer opleves, reflekteres og deles med kollegaer. Det daglige samarbejde vil være præget af både forberedt og situationsbestemt læring. Der vil være mulighed for før -under og efter vejledning fra den kliniske vejleder, eller det plejepersonale der deltager i opgaven sammen med den studerende. Den kliniske vejleder vil være tovholder både i den uformelle og den formelle, planlagte refleksion over praksisoplevelser, og støtte og vejlede den studerende i læreprocessen. Som redskab til at understøtte læreprocessen kan anbefales at gøre brug af logbog, dagbog, situationsbeskrivelser, refleksionsøvelser, læringsaftaler mv. Den kliniske vejleder vil under studieforløbet planlægge formelle og målrettede læringssituationer, hvor den studerende med udgangspunkt i egne forudsætninger, egne opstillede mål for perioden og semestret mål for perioden skal deltage i udvælgelsen af teorier, faglitteratur og artikler mv. til brug i læreprocessen. Vi vil tilstræbe, at planen for det kliniske uddannelsesforløb bliver udarbejdet og tilpasset individuelt til den studerende, hvor det er den studerendes læringsbehov indenfor rammerne af uddannelsen og målene for praktikperioden, der bliver bestemmende for det konkrete indhold og form. Vi mener ikke, at et undervisningsforløb i praktikken til stadighed skal være koncentreret om nye problemområder. Gennem gentagelse af bestemte sygeplejesituationer igen og igen opnås en cirkularitet i måden at udføre sygepleje på, og derved bliver den studerende i stand til at fokusere på flere forhold i patientplejen. Der er mulighed for studiebesøg på henholdsvis Medicinsk Ambulatorium, Medicinsk Dagafsnit og hos TB-sygeplejersken, hvis det har relevans for studieforløbet. 5.2 Planlægningssamtale En planlægningssamtale tager udgangspunkt i den studerendes selvevaluering af en given periode. Afhængig af hvilken aftale den studerende og praktikvejlederen har omkring fokus for praktikstudiet, afholdes planlægningssamtalerne med minimum 1 til 2 ugers mellemrum. 5.3 Generelt om studiedage Praktikstedet skaber rammerne for studieperioden, og den studerende er med til at skabe indholdet. Det er derfor væsentligt at være til stede der hvor tingene sker, og deltage i dem. Studiedage i klinisk undervisning kan sagtens foregå andre steder end hjemme ved skrivebordet. Vi vil opfordre den studerende til at bruge nogle af studiedagene i afdelingen. Det kan være 3 til 4 timer i afdelingen eller til et undersøgelsesforløb sammen med en patient, hvorefter den studerende kan fordybe sig i en af de problemstillinger eller dilemmaer, som den studerende har identificeret.

12 Sygeplejestudiet - Praktikstedsbeskrivelse for Medicinsk afdeling, afsnit M1 Side 12/13 Selvfølgelig skal den studerende læse i sine bøger, men de kliniske studieperioder kan med stor fordel bruges til at blive god til at læse patienterne, og derefter inddrage relevant litteratur. Uansat om studiedage bruges til teoretisk fordybelse eller til at læse patienterne, opfordrer vi til at den studerende, i samarbejde med den kliniske vejleder, planlægger studiedagen omhyggeligt. Det er vores erfaring at den studerende får det største læringsresultat på denne måde. 5.4 Afdelingens plan for tilrettelæggelse og gennemførelse af undervisningsforløbet Fundamentet for det kliniske undervisningsforløb på afsnittet bygger på det uddannelsesmateriale, der tilsendes den studerende før den kliniske studieperiode påbegyndes. Materialet er udarbejdet ud fra et ønske om at synliggøre de læringsmuligheder der er i afsnittet og støtte den studerende refleksion ved hjælp af studiereskaber. Udover denne praktikstedsbeskrivelse består uddannelsesmaterialet af en undervisningsplan 2 som indeholder: En individuel klinisk undervisningsplan En vejledende struktur til studiesamtaler Medicinsk afdelings forventninger til den studerende og dennes kliniske undervisningsperiode Vejledende studieredskaber 5.5 Den kliniske vejleder Den kliniske vejleder har et 7 ugers vejlederuddannelse, enten fra Danmark eller Peqqissanermik Ilisimatusarfik. Afdelingen har for nuværende 1 fastansat sygeplejerske med klinisk vejlederuddannelse. Den kliniske vejleders ansvar er: At skabe rum og vilkår med henblik på at tilrettelægge, koordinere og sikre gennemførelse og udvikling af den kliniske undervisning for den enkelte studerende. Uddelegere aktuelle undervisningsopgaver til andre sygeplejersker i afdelingen afhængig af deres viden og erfaring. Medvirke til at skabe et læringsmiljø på afdelingen, der giver mulighed for den studerendes faglige og personlige udvikling. Den kliniske vejleder er også støtteperson og rollemodel. Den kliniske vejleder skal støtte den studerende i erfaringsdannelse samt fortløbende evaluere og vurdere den studerendes faglige niveau med henblik på videre planlægning af læringssituationer. Den kliniske vejleder skal ligeledes støtte den studerende i bearbejdning af følelsesmæssige oplevelser i praktikken. 5.6 Den kliniske uddannelsesansvarlige Afdelingen har for nuværende ansat en klinisk uddannelsesansvarlig sygeplejerske, som har det overordnede ansvar for afdelingens studerende og den kliniske vejlednings- og studiemiljøs kvalitet. Den kliniske uddannelsesansvarlige sygeplejerskes ansvar er: Planlægge, gennemføre og evaluere det kliniske uddannelsesforløb i henhold til de opstillede mål og krav for uddannelsen. Strukturere læringsforløbet, herunder medvirke til planlægning af introduktion, forventningssamtale, midtvejs- og slutevaluering. 2 Dr. Ingrids Hospital: Undervisningsplan, Medicinsk afd., sygeplejestudiet, rev

13 Sygeplejestudiet - Praktikstedsbeskrivelse for Medicinsk afdeling, afsnit M1 Side 13/13 Vejlede de studerende i brug af studieredskaber Vejlede de studerende om litteratur og pensumkrav i det kliniske uddannelsesforløb. Planlægge og afholde refleksion, enten med den enkelte studerende eller flere studerende samlet på tværs af afdelinger. Være eksaminator ved den kliniske prøve, hvis den daglige vejleder ikke er uddannet klinisk vejleder. Medvirke ved den årlige revision og udvikling af praktikstedsbeskrivelsen. Være bindeled mellem Peqqissanermik Ilisimatusarfik og afdelingen. 5.7 Afdelingens omsætning og udbytte af evalueringsresultater fra undervisningsperioder sammen med studerende Den studerendes evaluering af afdelingen tager udgangspunkt i Evaluering af den kliniske uddannelse, dette evalueringsskemaet kan findes på Peqqissanermik Ilisimatusarfiks hjemmeside Evalueringen fra den studerende gennemgås i fællesskab af den kliniske vejleder og afdelingssygeplejersken med henblik på udvikling/justering af afdelingens uddannelsesplan. Afdelingen ønsker at være et godt uddannelsessted for sygeplejestuderende, og vil systematisere og kategorisere de studerendes evalueringer, for herigennem at kunne danne sig et overblik over mønstre og/eller områder der skal analyseres og forbedres indenfor rammerne af den kliniske undervisnings planlægning, udførelse og evaluering. Det er den kliniske vejlederes ansvar at informere og implementere tiltag, der besluttes i denne forbindelse. Evalueringen kan, efter aftale med den studerende, lægges frem på afdelingen, så den er tilgængelig for alle øvrige interesserede i personalegruppen, og derved inddrage alle personaler i at skabe et godt læringsmiljø.