PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE

Transkript

1 PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE DRONNING INGRIDS HOSPITAL ORTOPÆDKIR. AFSNIT K1 Praktikstedsbeskrivelse udarbejdet oktober 2005.

2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Præsentation af det kliniske undervisningssted Kort beskrivelse af det kliniske område Det kliniske undervisningssteds organisation og struktur Personalegruppen Afsnittet har følgende fremmøde Afsnittets indretning Beskrivelse af pleje- og arbejdsform på Ortopædkirurgisk Afsnit K Patient kategorier Intern og ekstern samarbejdsstruktur Ortopædkirurgisk Afsnit K 1s samlede undervisnings- og uddannelsesopgaver Sygeplejefaglige forhold i Ortopædkirurgisk Afsnit K Stedets mål for og syn på sygepleje Mål for sygeplejen Syn på sygepleje Sygeplejefaglige problemstillinger og dilemmaer, som Ortopædkirurgisk Afsnit K 1 er optaget af Arbejdet med kvalitetssikring og udvikling Udviklingstiltag Ajourføring med sygeplejefaget og sygeplejerskeuddannelsen Læringsmuligheder på Ortopædkirurgisk Afsnit K Sygeplejefaglige og tværfaglige elementer, problemstillinger, kvalitetssikring og udviklingstiltag som den studerende kan studere i Ortopædkirurgisk Afsnit K Adgang til IT og faglitteratur Ortopædkirurgisk Afsnit K 1s planlægning af undervisningsforløb for den studerende Ortopædkirurgisk Afsnit K 1s syn på læring, læringsmiljø og studiemetoder, herunder samarbejdet mellem den studerende og stedet Planlægningssamtale Generelt om studiedage Ortopædkirurgisk Afsnit K 1s plan for tilrettelæggelse og gennemførelse af undervisningsforløbet Ortopædkirurgisk Afsnit K 1s omsætning og udbytte af evalueringsresultater fra undervisningsperioder sammen med studerende... 12

3 3 1. Præsentation af det kliniske undervisningssted. Undervisningsstedets navn: Ortopædkirurgisk Afsnit K1 Dronning Ingrids Hospital Jens Kreutzman-ip Aqqutaa 3900 Nuuk tlf: Kort beskrivelse af det kliniske område Ortopædkirurgisk Afsnit K1 modtager akutte patienter indlagt via lægeklinikken og Kirurgisk Ambulatorium, samt indkaldte og akutte patienter fra andre sundhedsdistrikter. Patienterne er indlagt fra korte til længere varende forløb, afhængig af sygdommens kompleksitet. 2. Det kliniske undervisningssteds organisation og struktur. Dette kapitel indeholder undervisningsstedets placering i organisationen, herunder struktur på undervisningsstedet, sikkerhedsvilkår, beskrivelse af antal medarbejdere, faggruppesammensætning og erfaringsniveau i personalegruppen. Ledelsen af Dronning Ingrids Hospital varetages af: Hospitalschefen Chefsygeplejersken Cheflægen Ortopædkirurgisk Afsnit K 1s ledelse varetages af: Oversygeplejersken Afdelingssygeplejersken Administrerende overlæge 2.1 Personalegruppen. Da afsnittet har lønsumsstyring, kan antallet af ansatte medarbejdere svinge alt efter arbejdsopgaverne antal og indhold. Personalegruppens sammensætning i afsnittet er sygeplejersker, SSA, sundhedshjælpere, og sundhedsmedhjælpere. Periodevis er der ansat vikarer i ledige stillinger. 2.2 Afsnittet har følgende fremmøde. Vagtlængden er 8,5 timer for afsnittets personale. Mødetiden er: Dag Aften Nat Afsnittets indretning. Ortopædkirurgisk Afsnit K1 er beliggende patientbygning 2 på 1. sal på DIH, det første afsnit af kirurgisk afsnit. I afsnittet er der 18 sengepladser til børn over 12 år og voksne og er fordelt således: 2 firesengsstuer 4 tosengsstuer

4 2 enestuer Derudover råder afsnittet over et tøjdepot, skyllerum, kontor, rygerum for patienterne og opholdsstue fælles med afd. K2 og K3. Medicinrum, køkken og sekretærkontor deles med K Beskrivelse af pleje- og arbejdsform på Ortopædkirurgisk Afsnit K 1. Målet for afsnittets pleje er tildelt patientpleje. Det er sygeplejerskens overordnede ansvar at uddelegere arbejdsopgaverne efter morgenrapporten, ud fra en vurdering af opgavernes kompleksitet. Patientfordelingen sker udfra den enkeltes faglighed, uddannelse og kompetence. Rundepleje benyttes i visse situationer, f. eks i aften- og nattevagterne samt weekender. Der afholdes en ½ times rapport om alle patienterne i afsnittet ved hvert vagtskifte. I dagvagten tilstræbes afvikling af middagskonference kl , hvor problemstillinger drøftes Om torsdagen holdes et møde med fysioterapien kl , hvor nye tiltag, problemstillinger m.m. vedrørende mobilisation og genoptræning af patienterne tages op. Der afholdes personalemøde en gang månedligt I dokumentationen af plejen anvender vi medicinjournal og sygeplejekardex. Kardex benyttes i alle vagter og indeholder patientdata, oplysninger vedrørende behandlingsplaner, undersøgelser, resultater, observationer samt hvilken information der er givet til patienten og dennes pårørende. Kardex anvendes for at højne kvaliteten og øge kontinuiteten i plejen af den enkelte patient. 2.5 Patient kategorier. På afsnit K1 vægtes den individuelle præ- og postoperative sygepleje højt., herunder information om pleje og behandling, mobilisering, sårpleje, ernæring, væsketerapi og smertebehandling, Råd og vejledning i forbindelse med udskrivelse er et af grundelementerne i ortopædkirurgisk sygepleje. På K1 modtager vi indkaldte og akutte patienter til alle former for knogle- og ledoperationer. De hyppigst forekommende frakturer er på følgende knogler: collum/ corpus femoris, crus, malleol, ulna og humerus. I forbindelse med disse indlæggelser er den præ-og postoperative sygepleje vigtig. Det handler blandt andet om individuel smertebehandling, lejring, mobilisering, immobilisation, ernæring, forberedelser, undersøgelser og klargøring til operation. Modtagelse af patienter efter operation indebærer observation af respiration, cirkulation, forbinding, gips, dræn, IV-væsketerapi og vandladning efter anæstesi. Hænder og fødder observeres for varme, sensibilitet, kapillær respons og bevægelighed. På K1 er der mange patienter, der indlægges til en diagnostisk artroskopi af knæ eller skulder. I nogle tilfælde er patienten færdigbehandlet efter det kirurgiske indgreb, andre gange henvises patienten til videre behandling. Artroskopier er kikkertundersøgelser og behandlinger, hvor indlæggelsen normalt strækker sig over 1-2 døgn. I 2005 har afsnittet kontinuerligt haft patienter, som har fået lavet hofte/knæ alloplastik. Der indkaldes 1 patient ugentligt til denne operation. Kompleksiteten i sygeplejen afhænger af den enkelte patient og vurderes i hver enkelt situation af sygeplejersken, således at der tages hensyn til individuelle behov. I de situationer, hvor sygeplejen er kompleks og sammensat omhandlende f.eks. patienter med diabetes, hypertension, allergier,

5 astma, psykisk syge og gravide, skal personalet være opmærksomme på komplikationer og kontraindikationer ved behandlingen. Der kan i alle situationer opstå akutte problemer f.eks. anafylaktisk chok, som sygeplejersken hurtigt skal reagere på. K1 har patienter indlagt med brandsår, forfrysninger, almen sårpleje, commotio cerebri samt odontologi. Den specielle sygepleje til patienter med brandsår er bl.a. smertebehandling, steril teknik i forbindelse med sårskift, pleje og behandling af brandsår, væskebalance, ernæring, immobilisation, isolation og at være opmærksom på fysiske og psykiske reaktioner hos patienten. Den specielle sygepleje til patienter med forfrysninger er bl.a. smertebehandling, ren og eller steril teknik ved sårskift, mobilisering, anskaffelse af hjælpemidler samt være opmærksom på med henblik på fysiske og psykiske reaktioner. Almen sårpleje, herunder kroniske og akutte forløb. De hyppigst forekommende årsager til kroniske sår er diabetes og kredsløbsforstyrrelser (venøst og arterielt). Smertebehandling er et væsentligt aspekt i sygeplejen, således at patienter med kroniske sår blandt andet kan bibeholde en smertefri dagligdag. Smertebehandling er også væsentlig i forhold til de daglige sårskift. Inden udskrivelse opstartes et tværfagligt samarbejde med hjemmesygeplejen. Det er vigtigt, at den enkelte patient har forståelse for pleje/ behandling og kan deltage aktivt i denne. Sygeplejen omfatter blandt andet råd og vejledning omkring ernæring, rygning og motion. Derudover er det væsentligt, at personalet har kompetence i forhold til at anvende de forskellige sårplejeprodukter. Der anvendes sårplejekardex, hvor en nøjagtig beskrivelse af såret samt den ordinerede behandling løbende evalueres og beskrives. Det er ligeledes væsentligt at følge med i udviklingen inden for sårpleje og sårplejeartikler, så behandlingen tager afsæt i evidensbaseret viden. I de patientforløb, hvor der ingen mulighed er for sufficient smertebehandling og opheling af sår, kan amputation være det bedste alternativ. Sygeplejen til denne patientgruppe er kompleks og sammensat af mange aspekter. Der skal f.eks. tages højde for smertebehandling, information om fantomsmerter, pleje og behandling efter amputation, inddragelse af tværfaglige samarbejdspartnere og pårørende. Psykisk er det en belastning for patienten at miste en legemsdel og personalet skal derfor være i stand til at udvise empati og evt. henvise til støttegrupper. K1 er akut modtagerafsnit for patienter, der indlægges til observation for commotio cerebri. Den specielle sygepleje til disse patienter er blandt andet observation efter Glascow Coma Scale. Ved udskrivelse udleveres en pjece til patienterne med information om symptomer, der kan opstå flere dage efter et traume, og de specielle forholdsregler der bør tages. Odontologiske patienter indlægges på K1 med henblik på reponering og osteosyntese. De specielle sygeplejeopgaver hos patienter, som er tandfixeret, er blandt andet observation af kvalme og opkast, da der er risiko for aspiration til lungerne. Der opsættes inden operationen sug og tang ved sengen. Tandpleje og mundhygiejne er væsentlige faktorer i forhold til almen velvære og forebyggelse af infektioner. Smertebehandling og ernæring er vigtige elementer i sygeplejen. Tandfixerede patienter får flydende eller blød kost, det er derfor vigtigt, at næringsindholdet er tilpasset den enkelte patients behov og vurderede daglige kalorieindtag. Til dette inddrages diætisten.

6 2.6 Intern og ekstern samarbejdsstruktur. Afsnittet samarbejder med mange forskelle instanser internt på DIH og eksternt både i Nuuk, kysten og Rigshospitalet. Interne samarbejdspartnere. Ortopædkirurgisk Afsnit K1 har et væld af samarbejdspartnere, som repræsenterer følgende faggrupper: Læger Serviceafsnittene Sana social Portører OP/narkosen/Observationsafsnittet/Opvågningen Sengeredningscentralen Sengeafdelingerne Kirurgisk og medicinsk sekretariatet Kirurgisk ambulatorium patienthotellet Fysioterapi Ergoterapi Eksterne samarbejdspartnere. Lægeklinikken PI Hjemmeplejen Ippiarsuk (Plejehjem) Alderdomshjemmet Kystens sygehuse Krisecentret i Nuuk Rigshospitalet Socialforvaltningen 2.7 Ortopædkirurgisk Afsnit K 1s samlede undervisnings- og uddannelsesopgaver. Ortopædkirurgisk Afsnit K1 er klinisk uddannelsessted for sygeplejestuderende og sundhedsassistenter. 3. Sygeplejefaglige forhold i Ortopædkirurgisk Afsnit K Stedets mål for og syn på sygepleje Mål for sygeplejen. Forslag til Mål At standarder og procedurer for sundheds-sygeplejen er i overensstemmelse med evidensbaseret viden, og alle medarbejdere arbejder udfra disse i overensstemmelse med patientens behov.

7 At patienterne oplever størst mulig kvalitet og kontinuitet i sygeplejen, og at deres behandlingsforløb forløber koordineret og med mindst mulig ventetid. At sygeplejen udføres i et ligeværdigt samarbejde med patienterne. Dette med udgangspunkt i de ressourcer og behov, som patienterne har under hensyntagen til deres individualitet og integritet. At patienter undervises i, informeres og vejledes i de planlagte undersøgelser, behandling og pleje således, at deres ressourcer og evner inddrages aktivt i forløbet. Dermed får patienterne det bedst mulige grundlag for at træffe deres beslutninger, føle medansvar for eget helbred og kan handle ud fra dette. At personalet gennem kontinuerlig udvikling og uddannelse udfører sygeplejen i takt med videnskabelig og teknologisk udvikling i samfundet under hensyntagen til de fastsatte økonomiske rammer og geografisk placering At personalet indgår aktivt i undervisende og vejledende opgaver overfor medarbejdere og personer under uddannelse indenfor sygepleje. At der er et godt sundheds- og sikkerhedsmæssigt arbejdsmiljø. At personalet skaber kontinuitet i sygeplejen gennem et udviklende og positivt mono- og tværfaglig samarbejde i og udenfor Dronning Ingrids Hospital Syn på sygepleje. Vi anskuer mennesket ud fra et holistisk menneskesyn, hvor mennesket er en helhed bestående af et fysisk, psykisk, socialt og åndeligt aspekt. Mennesket har sin egen identitet og integritet, som er skabt i et kulturelt betinget fællesskab med andre mennesker. Mennesket er unikt og enestående, men er grundlæggende afhængig af andre mennesker. Omsorgen er kernen i sygeplejen. Omsorg indgår som en kvalitet i alle sygeplejehandlinger, der er bestemt af den enkelte patients situation og behov. Sygeplejehandlinger bygger dels på faglig og instrumentel viden og kunnen, men har også et moralsk fundament, nemlig en grundlæggende forståelse og respekt for det enkelte menneske, dets behov og følelser. Heri ligger også etiske overvejelser over hvilke handlinger, der er til patientens bedste. Mennesket er i besiddelse af en vis grad af egenomsorg, og kan dermed tage vare på sig selv og andre, men i forbindelse med omstændigheder hvor menneskets normale funktioner er ude af balance, kan denne egenomsorgsevne svækkes. Her må plejepersonalet skønne, hvilke behov for sygepleje der er hos den pågældende patient. For at være i stand til dette, må plejepersonalet med empati forsøge at forstå patientens situation og behov, skabe et tillidsforhold mellem patienten og sygeplejersken og deraf foretage et fagligt og sagligt skøn, så et ligeværdigt samspil opstå. Det faglige skøn dannes på baggrund af erfaringer, teorier, moralske og etiske overvejelser. En vigtig dimension i sygeplejen er kommunikationen. På K1 lægger vi stor vægt på, at patienternes identitet og integritet fremhæves og bevares. Kommunikationen er ligeledes en vigtig del af sygeplejen, idet plejepersonalet gennem samtalen bliver bevidst om patientens behov og problemer. I et tosprogligt miljø er det derfor vigtigt, at tolken bruges i de situationer hvor sprogforskelle er tilstede og herved mindske muligheden for misforståelser og fejltolkninger 3.2 Sygeplejefaglige problemstillinger og dilemmaer, som Ortopædkirurgisk Afsnit K 1 er optaget af. At pådrage et kompliceret brud kan få implikationer for patientens fremtidige virke såvel psykisk, socialt og økonomisk.

8 Informationsniveauet prioriteres meget højt i afsnittet. Hos de enkelte patienter er det derfor meget vigtigt, at der tages individuelle hensyn til vurderingen af, hvor meget information og på hvilket tidspunkt de forskellige oplysninger skal gives. Det er meget vigtigt ligeledes at være opmærksom på de muligheder for misforståelser der kan opstå på grund af kultur- og sprogbarrierer. Dilemmaet er hvor meget patienten forstår, og hvor meget der går tabt i tolkningen. Det er dokumenteret viden, at en god ernæringstilstand, ophør med indtagelse af alkohol 4 uger før en operation samt ophør med rygning fremmer det postoperative forløb hos patienten. Hvorledes får vi givet denne information til patienten på en hensynsfuld og pædagogisk rigtig måde, så patienten oplyses og motiveres til at træffe et for ham sundt valg. At overholde de hygiejniske principper 3.3 Arbejdet med kvalitetssikring og udvikling. Ortopædkirurgisk Afsnit K 1 prioriterer sygeplejefaglig kvalitet meget højt. Vi tilstræber at sikre og udvikle den sygeplejefaglige kvalitet i forhold til den enkelte patient via: Kontinuerlig drøftelse i personalegruppen omkring patientkontakten, kommunikation og holdninger Arbejder aktivt for at udvikle og fastholde forebyggende tiltag Kvalitetssikring og udvikling af plejeformen Kontinuerlig faglig udvikling af personalet Udvikle og opdatere standarder i relation til patienter og den instrumentelle pleje Arbejder med at skabe sammenhæng i patientforløbene. Arbejde målrettet på at styrke det interne som det eksterne samarbejde 3.4 Udviklingstiltag. Der afholdes årlige Mus samtaler med personalet Videreudvikling af informationsmateriale Deltagelse i relevante temadage og kurser. 3.5 Ajourføring med sygeplejefaget og sygeplejerskeuddannelsen Deltage i kliniske vejledermøder med de øvrige kliniske vejledere Samarbejde med PI Deltage i temadage Læse relevant litteratur og fagblade Uddanne nye kliniske vejledere Udarbejde og ajourføre materiale til brug ved klinisk undervisning i sygeplejestudiet 4. Læringsmuligheder på Ortopædkirurgisk Afsnit K Sygeplejefaglige og tværfaglige elementer, problemstillinger, kvalitetssikring og udviklingstiltag som den studerende kan studere i Ortopædkirurgisk Afsnit K 1. For at give den studerende indtryk af de læringsmuligheder, der er i vores afsnit og hvordan samspillet er med de fastlagte mål for den studerendes uddannelse, har vi valgt at beskrive læringsmulighederne ud fra sygeplejerskens virksomhedsområder:

9 At udføre sygepleje At lede sygepleje At formidle sygepleje At udvikle sygepleje Den sygeplejestuderendes læringsmuligheder knytter an til målene for semestret. At udføre sygepleje: Modtagelse af patienter, rundvisning og indlæggelsessamtale Modtagelse, pleje og observation af akut indlagte patienter. Præ-og postoperativ sygepleje Udskrivelse af patient Sårpleje- og behandling Hygiejne, herunder ren og steril teknik Smertebehandling Ernæring og væsketerapi Mobilisering af patienterne Psykiske reaktioner efter traumer krisereaktion At lede sygepleje: Gennem deltagelse i planlægningen af det daglige tværfaglige samarbejde Gennem forståelse af at bruge ressourcerne bedst muligt. At formidle sygepleje: Ved kontakt med patient, pårørende og samarbejdspartnere være bevidst om anvendelse og synliggørelse af viden om kommunikation samt teoriernes betydning for forståelse af og indsigt i relationen. Vejledning til patienten omkring ernæring, rygning og motion. Informere og vejlede patienten om immobilisation og sygeplejehandlinger i relation dertil Dokumentere sygeplejen skriftligt ved brug af kardex samt mundtlig rapport At udvikle sygepleje: Kritisk at reflektere og synliggøre afsnittets og egen sygepleje og aktivt deltage heri Forholde sig fagligt til afsnittets retningslinier, instrukser og standarder og bidrage til udvikling af disse 4.2 Adgang til IT og faglitteratur Ortopædkirurgisk Afsnit K1 er tilsluttet Internet, hvor blandt andet relevant information om sygdomme og undersøgelser kan hentes. Der forefindes faglitteratur i afsnittet, og på sygeplejebiblioteket på 1. sal på DIH forefindes en større samling af faglitteratur. 5. Ortopædkirurgisk Afsnit K 1s planlægning af undervisningsforløb for den studerende. 5.1 Ortopædkirurgisk Afsnit K 1s syn på læring, læringsmiljø og studiemetoder, herunder samarbejdet mellem den studerende og stedet.

10 Med udgangspunkt i bekendtgørelse om sygeplejerskeuddannelsen, skal uddannelsen gennem deltagelse, øvelse og refleksion over sygeplejen føre frem til, at den studerende efter endt uddannelse kan fungere selvstændigt som sygeplejerske og herunder indgå i det tværfaglige samarbejde. At den studerende opnår praktisk og personlig handlekompetence i sygeplejerskens virksomhedsområder, som er: At udføre sygepleje At lede sygepleje At formidle sygepleje At udvikle sygepleje Den kliniske undervisning foregår i autentiske situationer, og derved i mangfoldige og ofte uforudsigelige sammenhænge. Vi vil tilstræbe at skabe et læringsmiljø, hvor der er tæt kontakt mellem den studerende og den kliniske vejleder, og hvor dette ikke er muligt til andet plejepersonale. Den studerende vil deltage i kliniske situationer, hvor det at observere, reflektere, deltage og gøre det selv vil være en del af læreprocessen. Læring er en subjektiv proces, hvor den studerende skal være aktiv i forhold til at konstruere og forandre egen viden, holdning og færdigheder. Læring sker via sproget og sanserne. Læring gennem observation er karakteriseret ved, at den studerende observerer og sanser fænomener i klinisk praksis med henblik på refleksion. Læring gennem deltagelse er karakteriseret ved, at den studerende deltager i udøvelsen af udvalgte sygeplejehandlinger med henblik på opøvelse af evnen til selvstændig udførelse. Læring gennem selvstændig udøvelse er, når den studerende reflekteret selvstændigt planlægger, udfører, begrunder og evaluerer sygepleje. Da den studerende arbejder sammen med andre plejepersoner end den kliniske vejleder, betyder det et studiemiljø hvor den studerende samarbejder og ser, hvordan andre rollemodeller løser plejeopgaverne. Et vigtigt element i Ortopædkirurgisk Afsnit K1s studiemiljø er, at den studerende både medinddrages og selv deltager aktivt i arbejdsfællesskabet ved at være til stede i det forum, hvor faglige og personlige oplevelser, problemstillinger og dilemmaer opleves, reflekteres og deles med kollegaer. Det daglige samarbejde vil være præget af både forberedt og situationsbestemt læring, hvor der vil være mulighed for før -under og efter vejledning fra den kliniske vejleder, eller den medarbejder der deltager i opgaven sammen med den studerende. Den kliniske vejleder vil være tovholder både i den uformelle og den formelle, planlagte refleksion over praksisoplevelser, og støtte og vejlede den studerende i læreprocessen. Som redskab til at understøtte læreprocessen kan anbefales at gøre brug af logbog, dagbog, situationsbeskrivelser, refleksionsøvelser mv. Den kliniske vejleder vil under studieforløbet planlægge formelle og målrettede læringssituationer, hvor den studerende med udgangspunkt i egne forudsætninger, egne opstillede mål for perioden og semestret mål for perioden skal deltage i udvælgelsen af teorier, faglitteratur og artikler mv. til brug i læreprocessen. Afsnittet er en døgnafsnit. Praktikvejlederen deltager i afsnittets dækning af vagter. Dette giver den studerende mulighed for at deltage i læringssituationer både i dag-aften og nattevagt, og derved få flere facetter med i praktikundervisningen. Omfang og indhold af undervisningen i aften- og nattevagt aftales af den studerende og praktikvejlederen i undervisningsforløbet. Vi mener ikke, at et undervisningsforløb i praktikken til stadighed skal være koncentreret om nye problemområder. Gennem gentagelse af bestemte sygeplejesituationer igen og igen opnås en

11 cirkularitet i måden at udføre sygepleje på, og derved bliver den studerende i stand til at fokusere på flere forhold i patientplejen Vi vil tilstræbe, at planen for det kliniske uddannelsesforløb bliver udarbejdet og tilpasset individuelt til den studerende, hvor det er den studerendes læringsbehov indenfor rammerne af uddannelsen og målene for praktikperioden, der bliver bestemmende for det konkrete indhold og form. Der er mulighed for studiebesøg på Røntgenafsnittet, Operationsgangen, Opvågningen, Fysio- og Ergoterapien samt Kirurgisk Ambulatorium, hvis det har relevans for studieforløbet 5.2 Planlægningssamtale. En planlægningssamtale tager udgangspunkt i den studerendes selvevaluering af en given periode. Afhængig af hvilken aftale den studerende og praktikvejlederen har omkring fokus for praktikstudiet, afholdes planlægningssamtalerne med minimum 1 til 2 ugers mellemrum. 5.3 Generelt om studiedage. Praktikstedet skaber rammerne for studieperioden, og den studerende er med til at skabe indholdet. Det er derfor væsentligt at være til stede der hvor tingene sker, og deltage i dem. Studiedage i klinisk undervisning kan sagtens foregå andre steder end hjemme ved skrivebordet. Vi vil opfordre den studerende til at bruge studiedagene på blandt andet OP, Kirurgisk Ambulatorium, Hjemmeplejen, Fysio- eller ergoterapien, eller opfølgende sygepleje i afsnittet. 5.4 Ortopædkirurgisk Afsnit K 1s plan for tilrettelæggelse og gennemførelse af undervisningsforløbet. Fundamentet for det kliniske undervisningsforløb på afsnittet bygger på dette uddannelsesmateriale, der tilsendes den studerende før den kliniske studieperiode påbegyndes. Materialet er udarbejdet udfra et ønske om at synliggøre de læringsmuligheder der er i vores afsnit. Planen indeholder: Individuel klinisk undervisningsplan Forventningssamtale Ortopædkirurgisk Afsnit K1s forventninger til den studerendes praktikperiode Planlægningssamtaler og konklusioner efter formelle vejledningsseancer. Den kliniske vejleder. Den kliniske vejleder har et 7 ugers vejlederkursus, enten fra Danmark eller PI. Afsnittet har for nuværende ikke en klinisk vejleder ansat. Den kliniske vejleders ansvar er: At skabe rum og vilkår med henblik på at tilrettelægge, koordinere og sikre gennemførelse og udvikling af den kliniske undervisning for den enkelte studerende Uddelegere aktuelle undervisningsopgaver til andre sygeplejersker i afsnittet afhængig af deres viden og erfaring. Strukturere læringsforløbet, herunder planlægning af introduktion, forventningssamtale, vejledning, midtvejs- og slutevaluering Medvirke til at skabe et læringsmiljø generelt og specifikt for de studerende på afsnittet, der giver mulighed for den studerendes faglige og personlige udvikling. Medvirke ved den årlige revision og udvikling af praktikstedsbeskrivelsen Være bindeled mellem PI og afsnittet

12 Den kliniske vejleder er også støtteperson og rollemodel. Den kliniske vejleder skal støtte den studerende i erfaringsdannelse samt fortløbende evaluere og vurdere den studerendes faglige niveau med henblik på videre planlægning af læringssituationer. Klinisk vejleder skal ligeledes støtte den studerende i bearbejdning af følelsesmæssige oplevelser i praktikken. 5.5 Ortopædkirurgisk Afsnit K 1s omsætning og udbytte af evalueringsresultater fra undervisningsperioder sammen med studerende. Den studerendes evaluering af vores afsnit tager udgangspunkt i Skema til studerendes vurdering af praktikstudiet fra Praktikstudiemappen, PI april 2003, kapitel 3. Evalueringen fra den studerende gennemgås i fællesskab af den sygeplejefaglige vejleder, afsnitssygeplejersken og medarbejderne med henblik på udvikling/justering af vores undervisningsplan. Praktikvejlederen er i samarbejde med afsnitssygeplejersken ansvarlig for implementering af de justeringer/udvikling der bliver besluttet skal ske i undervisningsplanen. Evalueringen lægges i en kopi frem på sygeplejekontoret i afsnittet, så den er tilgængelig for alle øvrige interesserede i personalegruppen, og derved inddrage alle medarbejderne i afsnittet på at skabe et godt læringsmiljø.