Dagsorden til møde i Børne- og Skoleudvalget

Transkript

1 GENTOFTE KOMMUNE Dagsorden til møde i Børne- og Skoleudvalget Mødetidspunkt :00 Mødeafholdelse

2 Indholdsfortegnelse Børne- og Skoleudvalget :00 1 (Åben) Opfølgning på konsekvenser af bæredygtig struktur til Børne- og Skoleudvalget fra Opgaveudvalget Børn - Kvalitet - Struktur på dagtilbudsområdet (Åben) Afsluttende afrapportering fra Opgaveudvalget Børn - Kvalitet - Struktur på dagtilbudsområdet (Åben) Afsluttende afrapportering fra Opgaveudvalget Strategi for fællesskaber for børn og unge.6 4 (Åben) Status på arbejdet i Opgaveudvalget for Skolereformen i Gentofte (Åben) Godkendelse af kommissorium for Opgaveudvalget for forældresamarbejde i Gentofte - for børn fra 0-6 år (Åben) Justering af mål på målområdet Børn og Skole i Gentofte-Plan (Åben) Ændring af Vedtægt for styrelsen for Gentofte Kommunes folkeskolevæsen (Åben) Ændring af visitationregler for dagtilbudsområdet - udvidelse af søskendefordel (Åben) Kvartalsrapportering til Børne- og Skoleudvalget august (Åben) Meddelelser fra formanden/forvaltningen og spørgsmål fra medlemmerne (Lukket) Meddelelser fra formanden/forvaltningen og spørgsmål fra medlemmerne...17 Side 2

3 1 (Åben) Opfølgning på konsekvenser af bæredygtig struktur til Børne- og Skoleudvalget fra Opgaveudvalget Børn - Kvalitet - Struktur på dagtilbudsområdet Sags ID: EMN Resumé Børn og Skole orienterer Børne- og Skoleudvalget om konsekvenserne af bæredygtig struktur for hele dagtilbudsområdet fra Opgaveudvalget Børn Kvalitet Struktur på dagtilbudsområdet. Baggrund Denne drøftelse iværksættes for at videregive vurderingen fra Opgaveudvalgets sidste møde 6. juni 2016 af de kvalitetsmæssige og økonomiske konsekvenser for hele dagtilbudsområdet af de indgåede sammenlægninger og forpligtende samarbejder. Emnet er sidste udestående opgave i kommissoriet for Opgaveudvalget Børn Kvalitet Struktur på dagtilbudsområdet. Vurderingen af konsekvenserne af bæredygtig struktur er sket med afsæt i bl.a. følgende fakta, karakteristika og forventninger til dagtilbudsområdet i tråd med de faktiske ændringer og aftalte sammenlægninger og forpligtende samarbejder frem til primo 2017: Alle institutioner med mindre robusthed (færre end 70 indskrevne enheder i 2016) har fundet sammen med en eller flere andre institutioner til et forpligtende samarbejde eller en sammenlægning senest fra 1. januar De mere robuste dagtilbud har været imødekommende overfor at indgå forpligtende samarbejde eller sammenlægning med de mindre robuste. Det betyder følgende udvikling i antal institutioner og forpligtende samarbejder: Antal institutioner i alt Heraf i forpligtende samarbejde Denne udvikling er sket i respekt for det politiske mandat om at prioritere principperne nærhed og søskendefordel i forbindelse med bæredygtig struktur. Hvad nærhed angår er antallet af matrikler fastholdt - med en enkelt undtagelse, hvor kommunens to mindste daginstitutioner ønskede at flytte sammen på en ny matrikel. Hvad søskendefordel angår fremmes dette, da andelen af børn i integrerede dagtilbud øges fra ca. 67 pct. I 2014 til ca. 83 pct. i Opgaveudvalgets rådgivning fra 6. juni 2016 til Børne- og Skoleudvalget 15. august 2016 var følgende: Der er behov for ekstra fokus hos Børn og Skole på sammenlagte dagtilbud, så de kommer godt igennem sammenlægningerne. Der er dog også behov for fokus på de forpligtende samarbejder kommer godt på plads. Kvalitetspotentialerne i bæredygtig struktur indfries kun, hvis institutioner og afdelinger tænker ressourcer og kompetencer sammen både i forpligtende samarbejder og i sammenlægninger. Det er vigtigt med fokus på ledelsens kvalitet herunder efteruddannelse på diplomniveau så lederne kan understøtte indfrielse af kvalitetspotentialerne. Der er behov for opfølgning på, om potentialerne er indfriet om 2-3 år. Side 3

4 Vurderingen og rådgivningen om konsekvenserne af bæredygtig struktur må ses i lyset af, at erfarings- og datagrundlaget er meget begrænset på nuværende tidspunkt. Derfor er rådene baseret på tegn og teser på nuværende tidspunkt. Den samlede rådgivning fra Opgaveudvalget fremgår af referatet af mødet 6. juni (se bilag). Opgaveudvalget nedsatte en arbejdsgruppe til at skaffe overblik over de foreløbige kvalitetsmæssige og økonomiske konsekvenser for hele dagtilbudsområdet af de indgåede sammenlægninger og forpligtende samarbejder. Deres afrapportering blev givet til Opgaveudvalget 14. april 2016 og er vedlagt som bilag. Indstilling Børn og Skole indstiller Til Børne- og Skoleudvalget: At orienteringen om konsekvenser af bæredygtig struktur for hele dagtilbudsområdet tages til efterretning. Tidligere beslutninger:. Bilag 1. Referat af møde 6. juni i Opgaveudvalget Børn - Kvalitet - Struktur på dagtilbudsområdet ( EMN ) 2. Afrapportering fra arbejdsgruppe om konsekvenser af bæredygtig struktur ( EMN ) 2 (Åben) Afsluttende afrapportering fra Opgaveudvalget Børn - Kvalitet - Struktur på dagtilbudsområdet Sags ID: EMN Resumé Børne- og Skoleudvalget, Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen forelægges overblik over Opgaveudvalget Børn Kvalitet Struktur på dagtilbudsområdets opgaveleverancer. Dette sker med henblik på godkendelse af den afsluttende afrapportering fra Opgaveudvalget. Forud for behandlingen af punktet vil formandskabet for opgaveudvalget og to af opgaveudvalgets borgermedlemmer præsentere opgaveudvalgets arbejde for Børne- og Skoleudvalget og Kommunalbestyrelsen. Afrapportering til Kommunalbestyrelsen vil af praktiske grunde foregå på Kommunalbestyrelsens møde i september. Baggrund Kommunalbestyrelsen nedsatte 22. juni 2015 (pkt. 18) et opgaveudvalg for Kvalitet Struktur og Kvalitet på dagtilbudsområdet. Kommissoriet for Opgaveudvalget blev godkendt i Kommunalbestyrelsen 31. august 2015 (pkt. 11), se bilag. Side 4

5 Opgaveudvalgets opgaver, modtager af afrapportering og politiske beslutninger herpå er præsenteret i nedenstående tabel. Opgave Forslag til løsninger af Bæredygtig Struktur til forelæggelse i forhold til: - Selveje og kommunalt tilhørsforhold er til hinder for sammenlægning af og forpligtende samarbejder mellem dagtilbud. - dagtilbud, der ikke ønsker at indgå i samarbejder, selvom Børn og Skole vurderer, at dagtilbuddet ikke er bæredygtigt. Vurdere kvalitetskriterierne bl.a. i lyset af ny forskning om dagtilbudsområdet og erfaringer fra de første sammenlægninger og forpligtende samarbejder Følge op på de kvalitetsmæssige og økonomiske konsekvenser for hele dagtilbudsområdet af de indgåede sammenlægninger og forpligtende samarbejder til Børneog Skoleudvalget Eventuelt vurdere eventuelle nye nationale tiltags (dagtilbudsreform) betydning for dagtilbudsområdet. Modtager af afrapportering Børne- og Skoleudvalget Børne- og Skoleudvalget Børne- og Skoleudvalget Politiske beslutninger se følgende dagsordenspunkter 9. november 2015, punkt november 2015, punkt 1. Sendt videre for endelig beslutning i kommunalbestyrelsen 30. november 2015, punkt maj 2016, punkt august 2016, punkt 2 Opgaven udgik, da den annoncerede dagtilbudsreform fra foråret 2015 er udskudt efter regeringsskiftet sidst i juni Med baggrund i ovenstående tabel er det Børn og Skoles vurdering at Opgaveudvalget har fuldført sine arbejdsopgaver i tråd med kommissoriet. De afledte politiske beslutninger er vedlagt i form af referater fra de respektive politiske møder, der er nævnt ovenfor. Indstilling Side 5

6 Børn og Skole indstiller Til Børne- og Skoleudvalget, Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen: At den afsluttende afrapportering fra Opgaveudvalget Børn Kvalitet Struktur på dagtilbudsområdet godkendes. Tidligere beslutninger:. Bilag 1. Kommissorium for Opgaveudvalget Børn - Kvalitet - Struktur på dagtilbudsområdet ( EMN ) 2. Beslutninger i forlængelse af Opgaveudvalget Børn - Kvalitet - Struktur på dagtilbudsområdet ( EMN ) 3. Referat fra møde i Kommunalbestyrelsen den 30. november åben ( SAM ) 4. Bæredygtig Struktur, Kvalitetskriterier og Kvalitetsrapport for dagtilbud ( EMN ) 5. Opfølgning på konsekvenser af bæredygtig struktur fra Opgaveudvalget Børn - Kvalitet - Struktur på dagtilbudsområdet ( EMN ) 3 (Åben) Afsluttende afrapportering fra Opgaveudvalget Strategi for fællesskaber for børn og unge Sags ID: EMN Resumé Kommunalbestyrelsen besluttede på sit møde den 31. august 2015, dagsordenens punkt 10, at nedsætte et opgaveudvalg for Strategi for fællesskaber for børn og unge. Opgaveudvalget er nu klar til at aflevere sit forslag til en strategi til politisk behandling i Børne- og Skoleudvalget, Økonomiudvalget og i Kommunalbestyrelsen. Forud for behandlingen af punktet vil formandskabet for opgaveudvalget og to forældre fra opgaveudvalget præsentere opgaveudvalgets arbejde for henholdsvis Børne- og Skoleudvalget og Kommunalbestyrelsen. Forslaget fremlægges med henblik på beslutning. Baggrund Kommissoriet for opgaveudvalget for Strategi for fællesskaber for børn og unge blev vedtaget på Kommunalbestyrelsens møde den 31. august 2015, dagsordenens punkt 10. I henhold til kommissoriet har det været opgaveudvalgets opgave, at udarbejde forslag til en tydelig strategi for fællesskaber for børn og unge 0-18 år. Strategien skal bidrage til realisering af fællesskaber, som det indgår i visionerne på 0-6 års området og skoleområdet, samt håndtere udgiftspres på området. Side 6

7 Strategien definerer ét fælles værdigrundlag, målsætning, rammevilkår, og principper for udvikling af børne- og ungemiljøer, og anviser dermed en klar og tydelig retning for realisering af de formulerede visioner og øvrige relevante politikker på børne- og ungeområdet. I den tilhørende indsatsplan udpeges tre strategiske indsatsområder, der skal bidrage til at implementere strategien. Det er 1) tydeligt ansvar med klare roller og samarbejde, 2) kompetencer til flerfagligt samarbejde og 3) gode overgange. Vedlagt som bilag: Strategi for fællesskaber for børn og unge Indsatsplan Forslag til lanceringsmateriale der understøtter dialoger om fællesskaber, i form af et A5-postkort Opgaveudvalget har arbejdet i perioden oktober 2015 til juni Børne- og Skoleudvalget fik en kort status på opgaveudvalgets arbejde på møde den 8. marts 2016 punkt 3, og Børne- og Skoleudvalget havde forslag til strategi til drøftelse på møde den 9. maj, hvor formanden for opgaveudvalg for Strategi for fællesskaber orienterede om den. Orienteringen blev taget til efterretning. Opgaveudvalget har inddraget en lang række interessenter i deres arbejde, herunder fagpersoner der arbejder med fællesskaber i dagtilbud, skoler og sociale institutioner i Gentofte kommune, handicaprådet og forskere. En væsentligt del af inddragelsen er sket gennem to inspirationsmøder henholdsvis den 16. november 2015 og den 13. april Endvidere er strategien drøftet med Handicaprådet på møde den 20. juni Handicaprådet anbefaler overordnet strategien og bifalder indsatsplanen. Handicaprådets svar på høring er vedlagt som bilag. Børn og Skole har følgende kommentarer til Handicaprådets høringssvar, som nedenfor gengives i uddrag: Høringssvar: Rådet finder, at formuleringerne i strategien på sine steder bliver noget teoretiske, hvor konkrete udsagn ville være mere afklarende. Kommentar fra Børn og Skole: Strategien er et overordnet dokument, der udtrykker en fælles retning. Børn og Skole vurderer, at en nærmere forståelse med udvikling og nuancering gennem konkrete udsagn, skal udvikles gennem dialoger blandt alle aktører. For at understøtte denne afklaring vil der i forlængelse af lancering af strategien blive stillet forskelligt materiale til rådighed, der understøtter disse dialoger. For eksempel et postkort med tre korte spørgsmål til egen refleksion og til dialoger. Høringssvar: [Strategien] synes at mangle en helt basal forståelse af barnets/den unges behov for tryghed, hvilket er en forudsætning for, at man kan medvirke og yde i fællesskabet. Side 7

8 Kommentar fra Børn og Skole: Børn og Skole er enig med handicaprådet om at tryghed er en forudsætning for at man kan medvirke og yde i fællesskaber. Børn og Skole vurderer, at denne forståelse fremgår implicit i den korte formulering i strategiens værdigrundlag hvor det fremgår, at deltagelse i fællesskaber styrker børn og unges trivsel. Tryghed er et vigtigt parameter for børn og unges trivsel, og dermed er barnet/den unges behov for tryghed implicit omfattet af barnet/den unges trivsel. Høringssvar:. Der bør i ordlyden ses nærmere på brugen af udsagnet vi har tydeligt ansvar.... Det kunne med fordel i flere sammenhænge understrege hensigten med strategien ved at blive ændret til vi skal tage tydeligt ansvar for.... Idet det at nogen tager ansvar er en forudsætning for, at fællesskaber kan komme til at fungere. Kommentar fra Børn og Skole: Det bemærkes, at Opgaveudvalget har besluttet at formulere strategien målorienteret, det vil sige formuleringer, der giver billeder på den ønskede fremtid. Deraf formuleringen har og ikke skal have (eller skal tage ). Børn og Skole anbefaler derfor, at ordlyden har beholdes. Indstilling Børn og Skole indstiller Til Børne- og Skoleudvalget, Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen: At Strategi for fællesskaber for børn og unge med tilhørende indsatsplan vedtages. Tidligere beslutninger:. Bilag 1. Strategi for fællesskaber for børn og unge ( EMN ) 2. Indsatsplan , Strategi for fællesskaber for børn og unge ( EMN ) 3. Strategi for fællesskaber for børn og unge - dialogpostkort ( EMN ) 4. Handicaprådet høringssvar Strategi for fællesskaber_august 2016 ( EMN ) 4 (Åben) Status på arbejdet i Opgaveudvalget for Skolereformen i Gentofte Sags ID: EMN Resumé På Børn og Skoles opgaveområde blev der umiddelbart efter sommerferien 2015 etableret de tre opgaveudvalg for hhv. Børn Kvalitet Struktur på dagtilbudsområdet, Strategi for fællesskaber for børn og unge samt Skolereformen i Gentofte. Side 8

9 Opgaveudvalget for Skolereformen er nu ca. midtvejs i udvalgets planlagte arbejdsperiode, der strækker sig til og med 2017, og der gives her en opdateret opsamling på udvalgets hidtidige aktiviteter samt konkrete input fra opgaveudvalgets seneste møde til Børne- og Skoleudvalget. Baggrund På Børne- og Skoleudvalgets møde den 8. februar 2016, pkt. 3, var en kort opsamling af opgaveudvalgets arbejde vedlagt. Denne opsamling er opdateret og inkluderer nu udvalgets møder frem til sommerferien Opsamlingen er vedlagt som bilag 1. For mere uddybende dagsordener og referater henvises til Politikerportalen. På opgaveudvalgets seneste møde den 15. juni 2015 drøftedes status på arbejdet med Synlig Læring. Opgaveudvalget har tidligere drøftet emnet (22. oktober 2015) men tog denne gang afsæt i et oplæg om det konkrete arbejde med Synlig Læring på Tjørnegårdsskolen. Opgaveudvalgets samlede kommentarer blev indsamlet og dokumenteret, idet følgende opmærksomhedspunkter til det fortsatte arbejde særligt skal fremhæves: En god erfaring på Tjørnegårdsskolen er, at der er givet den fornødne tid til arbejdet. Man arbejder med fire forløbsperioder om året og kombinerer eksisterende praksis og erfaringer med ambitioner og målsætninger i Synlig læring. Vigtigt at have fokus også på forældrene i denne proces. Kommunikation er afgørende. Vigtigt at den synlige læring bliver synlig for forældrene - det skaber tryghed og indsigt. Tegn på udvikling og læring. Der er en tendens til, at vi taler progression, men når vi kommer til udskolingen, handler det mest om præstation og karakterer. Der lader til at være en erfaring med, at arbejdet realiseres lettest på de lavere og mellemste klassetrin. Det er derfor vigtigt, at lærerne er klædt ordentligt på til at løfte opgaven i udskolingen også. Det kræver en stor indsats at holde et fast fokus på arbejdet - bl.a. ledelsesmæssigt. Det er i den sammenhæng også vigtigt at erindre om, at 2019 er sat som slutmål for arbejdet - det tager tid. Potentiale i forældre-undervisningsdage. Det skaber tid til lærernes fælles forberedelse og fordybelse nogle gange om året, og det giver interessante og lærerige oplevelse for både elever og forældre. Godt med den tydelige fokus fra skolens ledelsen - og LIC'erne (Learning Impact Coach) Vigtigt at tage udgangspunkt i, hvor den enkelte skole er. Vigtigt at lære af Tjørnegårdsskolens eksempel, hvor der undervejs i forløbet kan tages en "pause", så alle er med, og energien bevares. På baggrund af næstformand, Irene Lütken s, orientering om Børne- og Skoleudvalgets fokuspunkter fra drøftelserne af den seneste kvalitetsrapport tilsluttede opgaveudvalget sig Børne- og Skoleudvalgets fokuspunkter: - Synlig læring, herunder måling af progression - Kompetencer, herunder andre kompetencer end de faglige: sundhed, selvværd, fællesskab, dannelse og sprog - Udskolingen - Forældre, herunder tilfredshed, skoleskift og kommunikation Opgaveudvalget vil benytte fokuspunkterne som grundlag for temavalg i udvalgets arbejde. Dog var der enighed om, at formuleringen om behovet for en mere motiverende udskoling er uheldig og ligefrem kan virke demotiverende for elever og medarbejdere i udskolingen. Der blev endvidere efterlyst en mere overordnet drøftelse af målsætningerne Side 9

10 for, og forståelse af, den gode skole. Herunder også en drøftelse af, hvordan vi måler og ser tegn på progression. Indstilling Børn og Skole indstiller Til Børne- og Skoleudvalget: At orienteringen tages til efterretning. Tidligere beslutninger:. Bilag 1. Oversigt over aktiviteter i Opgaveudvalg skolereformen i Gentofte august 2016 ( EMN ) 5 (Åben) Godkendelse af kommissorium for Opgaveudvalget for forældresamarbejde i Gentofte - for børn fra 0-6 år Sags ID: EMN Resumé Forslag til kommissorium for Opgaveudvalg om forældresamarbejde i Gentofte for børn fra 0 6 år forelægges Børne- og Skoleudvalget, Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen til godkendelse. Baggrund Børne- og Skoleudvalget har ønsket at få forelagt et kommissorium til et opgaveudvalg for forældresamarbejde i Gentofte for børn fra 0 6 år til at understøtte fokus på forældresamarbejde, dannelse og sammenhæng mellem aktiviteter i daginstitutioner/dagpleje og hjemmet. Baggrunden for oprettelsen er tre: For det første viser forskning, at disse tre områder er væsentlige for børns trivsel, læring, udvikling og dannelse (bl.a. Beretningen for 2016 fra Rådet for børns læring). For det andet viser Kvalitetsrapporten på dagtilbudsområdet i Gentofte Kommune for 2015, at børn og forældre i højere grad kan inddrages i beslutninger, der vedrører institutionens hverdag. I Kvalitetsrapporten 2015 på dagtilbudsområdet er forældretilfredsheden med inddragelsen i beslutninger vedrørende dagtilbuddet 3,8 på en skala fra 0 5, hvor 5 er højest tilfredshed. Forældretilfredsheden er således ikke lav, men giver ønske om forbedring i lyset af, at forældrenes tilfredshed med andre forhold i dagtilbuddene er højere. For det tredje ligger oprettelsen af opgaveudvalget i forlængelse af Børne- og Skoleudvalget drøftelse af kvalitetsrapporten 9. maj 2016 (punkt 1), hvor udvalget besluttede at sætte fokus på: Samarbejdet med forældre i dagtilbud, herunder forældrenes indflydelse i dagtilbud og understøttelse af stimulerende hjemmelæringsmiljøer (sammenhæng mellem aktiviteter i daginstitutioner/dagpleje og hjemmet) og Side 10

11 Dannelse i den tidlige alder i et bredt perspektiv, fx sprog, personlige og sociale kompetencer og selvværd. Opgaveudvalget får til opgave at udarbejde: Forslag til råd, der kan øge fokus på forældresamarbejde i hverdagen - herunder hvor og hvordan forældrene ønsker mere samarbejde. Forslag til inspirationskatalog (med eksempler) til at øge sammenhængskraften mellem aktiviteter i hjemmet, Sundhedsplejen og daginstitutioner. Det gælder for de 0-årige inden daginstitutionsstart, vuggestuebørn og børnehavebørn Forslag til anbefalinger til det videre arbejde med dannelse for børn fra 0-6 år. Opgaveudvalget foreslås sammensat af fem medlemmer fra Kommunalbestyrelsen og ti borgere heraf o To forældrebestyrelsesrepræsentanter - fra henholdsvis en selvejende og en kommunal daginstitution o To forældre, der modtager hjemmebesøg fra Sundhedsplejen til deres nyfødte barn o Tre forældre med vuggestuebørn heraf om muligt én med barn i en daginstitution med kompetencecenter o Tre forældre med børnehavebørn heraf én med barn i en daginstitution med kompetencecenter To af forældrene skal også gerne have børn i skolealderen (af hensyn til at tænke sammenhæng til skole), jf. punkt 3 i forslag til kommissorium. Opgaveudvalgets arbejde foreslås påbegyndt i december 2016 og afsluttet i august Indstilling Børn og Skole indstiller Til Børne- og Skoleudvalget, Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen: At forslag til kommissorium for Opgaveudvalg om forældresamarbejde i Gentofte for børn fra 0 6 år godkendes. Tidligere beslutninger:. Bilag 1. Forslag til kommisorium for Opgaveudvalget Forældresamarbejde i Gentofte - for børn fra 0-6 år ( EMN ) 6 (Åben) Justering af mål på målområdet Børn og Skole i Gentofte-Plan 2017 Sags ID: EMN Resumé Side 11

12 Som en del af forslag til Gentofte-Plan 2017, som forelægges Økonomiudvalget den 6. september 2016 indgår mål på de enkelte målområder. Der forelægges nu forslag til justeret mål inden for udvalgets målområde. Børne- og ungepolitikken er under afsnittet tværgående politikker ændret til Fælles matrix for børn og unges udvikling og kompetencer som indeholder de to visioner på børne- og ungeområdet, samt en ung politik. Derudover er redegjort for Gentoftemodellen samt en plan for ungdomskriminalitet. Denne ændring sker som følge af den nye unge politik. Baggrund Økonomiudvalget vedtog den 18. april 2016 procesplanen for udarbejdelse af Gentofte-Plan 2017, herunder at formen for planen fastholdes uændret med bl.a. mål på de enkelte målområder. Endvidere indgik, at målene på målområderne som udgangspunkt vil blive foreslået fastholdt uændret fra 2016 til 2017, dog med evt. tilpasninger til den løbende politikudvikling i opgaveudvalgene mv. og øvrige beslutninger. For målområdet Børn og Skole er foreslået en justering af to af målene. Både de hidtidige mål på området samt de justerede mål for området kan ses af det vedlagte uddrag af afsnittet Mål og økonomi, som vil indgå i forslaget til Gentofte-Plan Afsnittet beskriver rammen for målene med bl.a. baggrund og perspektiv for målene. Endvidere er bagerst i notatet givet en kort begrundelse for forslaget om justering af målene. Indstilling Børn og Skole indstiller Til Børne- og Skoleudvalget: At de justerede mål og den ændrede Børne- og Ungepolitik indarbejdes i forslag til Gentofte- Plan 2017, som forelægges for Økonomiudvalget den 6. september Tidligere beslutninger:. Bilag 1. GentoftePlan Børn og Skole ( EMN ) 7 (Åben) Ændring af Vedtægt for styrelsen for Gentofte Kommunes folkeskolevæsen Sags ID: EMN Resumé Børn og Skole indstillede ved mødet i Børne- og Skoleudvalget den 10. maj 2016 til, at de foreslåede ændringer til bilag b skolernes ordning og omfang til Vedtægt for styrelsen af Gentofte Kommunes folkeskolevæsen sendtes til høring i skolebestyrelserne med henblik på beslutning på Børne- og Skoleudvalgets møde d. 15 august Ændringerne omhandler retningslinjerne for elevoptag (klassekvotient), ændring af bestemmelserne vedr. klassesammenlægninger og ændring af regler for orlov. Det blev besluttet at sende ændringsforslagene i høring i skolebestyrelserne samt Gentofte Kommunelærerforening. Side 12

13 På baggrund af de indkomne høringssvar indstiller Børn og Skole til Børne- og Skoleudvalget, enten at forslaget til ændringer af styrelsesvedtægten vedr. elevoptag vedtages som oprindeligt foreslået, eller at forslaget vedtages samtidig med, at det besluttes at gennemføre en drøftelse med hver skole for at afklare, om der skal foretages enkelte individuelle undtagelser ift. forslaget om ændring af retningslinjerne for elevoptag (klassekvotienter).der indstilles desuden at de to forslag om klassesammenlægninger og orlov vedtages. Baggrund Med udgangspunkt i den aktuelle økonomiske situation og ønsket om ressourceoptimering har Børn og Skole identificeret en række bestemmelser i styrelsesvedtægten, som ikke virker efter hensigten. Disse er identificeret dels som følge af den aktuelle økonomiske situation, dels som følge af frikommuneforsøget med sammenlægningen af skoledistrikter (hvor Børne- og Skoleudvalget har tilkendegivet, at man ønsker ordningen forsøgt permanentgjort med en lovændring) og dels som følge af den fortsatte nettotilflytning af børnefamilier. I indstillingen til Børne- og Skoleudvalget 10. maj 2016 blev der fremlagt forslag til ændringer af Styrelsesvedtægten, som derefter blev sendt i høring hos skolebestyrelserne samt Gentofte Kommunelærerforening. De konkrete ændringsforslag er vedlagt i bilag 1. Børn og Skole har samlet de væsentligste punkter fra høringssvarene i bilag 2. De fuldstændige høringssvar er vedlagt som bilag 3. Børn og Skole har udfærdiget et notat med en opsummering af fordele og ulemper på baggrund af den oprindelig indstilling og de indkomne høringssvar. Dette er vedlagt som bilag 4. Der er i høringssvarene en række bemærkninger med forbehold i forhold til ændringsforslag 1 vedr. elevoptag (klassekvotienter). Der er en bemærkning med forbehold til forslag 2 vedr. klassesammenlægninger og ingen bemærkninger med forbehold til forslag 3 vedr. ændring af regler for orlov. Derfor indstiller Børn og Skole til beslutning vedr. de tre ændringsforslag hver for sig. Indstilling Børn og Skole indstiller Til Børne- og Skoleudvalget at: 1a. Ændringsforslag 1 vedr. elevoptag (klassekvotienter) vedtages som foreslået i bilag 1. eller at 1b. Ændringsforslag 1 vedr. elevoptag (klassekvotient) vedtages som foreslået i bilag 1 og at der samtidig gennemføres en drøftelse med hver skole for at afklare, om der skal foretages enkelte individuelle undtagelser ift. forslaget om ændring af bestemmelsen om elevoptag (klassekvotienter). Side 13

14 2. Ændringsforslag 2 vedr. klassesammenlægninger vedtages som foreslået i bilag Ændringsforslag 3 vedr. ændring af regler for orlov vedtages som foreslået i bilag 1. Tidligere beslutninger:. Bilag 1. Bilag 1 - Forslag til ændring af bilag B skolernes ordning og omfang ( EMN ) 2. Bilag 2 - Resume af høringssvar vedr ændring af styrelsesvedtægt ( EMN ) 3. Bilag 3 - Høringsvar samlet ( EMN ) 4. Bilag 4 Notat med opsummering af fordele og ulemper ( EMN ) 8 (Åben) Ændring af visitationregler for dagtilbudsområdet - udvidelse af søskendefordel Sags ID: EMN Resumé En del af kontrakterne på Genvejs løsninger udløber med udgangen af Som det fremgår af pkt. 16 om Digital selvbetjening, som blev behandlet på Kommunalbestyrelsens møde den 14. december 2015, skal Digital Pladsanvisning fortsætte som digital løsning. Dette sker ved, at Gentofte Kommune med virkning fra 1. december 2016 implementerer en ny version af den Digitale Pladsanvisningsløsning via SKI-aftale En af kerneydelserne i den nye version af Digital Pladsanvisning er en søskende fordelsregel, der gælder såvel i forhold til ældre som yngre søskende. I Gentofte Kommunes nuværende visitationsregler og dermed den udgave af Digital Pladsanvisning, der benyttes p.t., er der som udgangspunkt alene søskendefordel for yngre søskende. Da der vurderes at være fordele ved at give søskendefordel i forhold til såvel yngre som ældre søskende, foreslås det, at visitationsreglerne ændres på dette punkt. Baggrund Gentofte Kommunes nuværende visitationsregler indeholder en søskendefordelsregel for yngre søskende til allerede indmeldte børn. Denne regel har været gældende siden indførelsen af Digital Pladsanvisning i juni Endvidere er der en særlig søskendefordelsregel for tilflyttere. Børne- og Skoleudvalget vedtog den 10. marts 2014, pkt. 5, søskendefordel for både yngre og ældre søskende. Søskendefordelen fungerer på den måde, at et barn kan få plads i samme institution som en søskende, såfremt der er plads indenfor den såkaldte maksimale permanente kapacitet. Da den nye version for Digital Pladsanvisning, som Gentofte Kommune overgår til pr. 1. december 2016 har søskendefordel for såvel yngre som ældre søskende som kerneydelse, har dette skift aktualiseret overvejelser om at indføre søskendefordel begge veje for alle borgere. Side 14

15 Når der ses bort fra tilflyttere, for hvem fordelen allerede gælder, er det vurderingen, at familier i Gentofte Kommune med flere børn kun i begrænset omfang vil benytte muligheden for at flytte en ældre søskende til en institution hvor en yngre søskende har fået plads. I de situationer, hvor forældre af den ene eller anden årsag har et ønske om at flytte en ældre søskende til en yngre søskendes institution, vil den foreslåede udvidelse af søskendefordelsreglerne være en serviceforbedring. Det kan f.eks. være et ønske i forbindelse med, at borgere flytter internt i kommunen. Da der er tale om en søskendefordel og ikke en garanti, vil institutioner ikke opleve overbelægninger som følge af udvidelsen af søskendefordelen. På baggrund af ovenstående foreslår Børn og Skole derfor, at visitationsreglerne ændres, således at der er søskendefordel for såvel ældre som yngre søskendebørn, såfremt der er plads indenfor max permanent kapaciteten på den ønskede institution. Reglerne for optagelse i dagtilbud i Gentofte Kommune (visitationsreglerne) foreslås ændret fra 1. december Udkast til ændrede Regler for optagelse i dagtilbud i Gentofte Kommune fremgår af bilag 1. De væsentligste ændringer er følgende: Ny 7, stk. 2. Der er søskendefordel for såvel ældre som yngre søskende under forudsætning af, at de to søskende har mindst en måned sammen i samme dagtilbud. Nuværende 7, stk. 3. udgår, da det ikke længere er særligt for tilflyttere. Endvidere er der gennemført visse konsekvensrettelser og sproglige opdateringer. Som bilag 2 vedlægges en udgave, hvor alle ændringer er markeret. Det er Børn og Skoles forventning, at der alene vil være et mindre antal borgere, der vil benytte den foreslåede udvidelse af reglerne for søskendefordel, men at det for disse borgere er en klar serviceforbedring. Indstilling Børn og Skole indstiller Til Børne- og Skoleudvalget: 1. At ændring af Regler for optagelse i dagtilbud i Gentofte Kommune (visitationsreglerne) godkendes. 2. At de ændrede regler træder i kraft pr. 1. december Tidligere beslutninger:. Bilag 1. Regler for optagelse i dagtilbud med foreslåede ændringer ( EMN ) 2. Regler for optagelse i dagtilbud med ændringsmarkeringer ( EMN ) Side 15

16 9 (Åben) Kvartalsrapportering til Børne- og Skoleudvalget august 2016 Sags ID: EMN Resumé Som en del af den nye politiske arbejdsform er det besluttet, at de stående udvalg hvert kvartal skal have en rapportering som supplement til den ordinære kvartalsrapportering. Kvartalsrapporteringen for august 2016 forelægges til orientering med særligt fokus på Børn og Familie og Specialundervisningsområdet. Baggrund Børn og Skole har udarbejdet en kvartalsrapportering, som beskriver udviklingen og status for skoleområdet, dagtilbudsområdet, forebyggelse og sundhedsfremme samt sociale institutioner og familiepleje for børn og unge. Rapporteringen indeholder samtidig en økonomisk status på Børne og Skoleudvalgets område. I nærværende rapportering sættes hovedfokus på udviklingen inden for områderne Børn og Familie og specialundervisning særskilt. Børn og Skole anbefaler, at udvalget lægger hovedvægt på at drøfte udviklingen på Børn og Families område og Specialundervisningsområdet. Konklusionerne for disse områder fremgår af kvartalsrapporteringen og er beskrevet mere udførligt i vedlagte bilag. Indstilling Børn og Skole indstiller Til Børne- og Skoleudvalget: At kvartalsrapportering for august 2016 tages til efterretning. Tidligere beslutninger:. Bilag 1. Kvartalsrapporterring Børn og Skole august 2016 ( EMN ) 2. Oversigt over budgetændringer Børn og Skole ( EMN ) 3. Notat Børn og Familie August 2016 ( EMN ) 4. Notat Specialundervisning BOS status august 2016 ( EMN ) 10 (Åben) Meddelelser fra formanden/forvaltningen og spørgsmål fra medlemmerne Sags ID: EMN Tidligere beslutninger:. Bilag Side 16

17 11 (Lukket) Meddelelser fra formanden/forvaltningen og spørgsmål fra medlemmerne Side 17

18 Dokument Navn: Dokument Titel: Referat af møde 6. juni i Opgaveudvalget Børn - Kvalitet - Struktur på dagtilbudsområdet.docm Referat af møde 6. juni i Opgaveudvalget Børn - Kvalitet - Struktur på dagtilbudsområdet Dokument ID: Placering: Emnesager/Opgaveudvalg Børn - Kvalitet - Struktur på dagtilbudsområdet/dokumenter Dagsordens titel Opfølgning på konsekvenser af bæredygtig struktur til Børne- og Skoleudvalget fra Opgaveudvalget Børn - Kvalitet - Struktur på dagtilbudsområdet Dagsordenspunkt nr 1 Appendix nr 1 Relaterede Dokumenter: 2

19 Dette dokument blev genereret af

20 GENTOFTE KOMMUNE Dagsordenpunkt Referat af møde 6. juni i Opgaveudvalget Børn - Kvalitet - Struktur på dagtilbudsområdet Sags-ID: EMN Resumé Opgaveudvalget Børn - Kvalitet Struktur på dagtilbudsområdet mødes sidste gang den 6. juni 2016 for: At få en tilbagemelding fra Børne- og Skoleudvalget på Opgaveudvalgets rådgivning 14. april vedrørende a) Opfølgning på samarbejder og sammenlægninger b) fortsat behov for kvalitetskriterierne for Bæredygtig Struktur. En afsluttende drøftelse af konsekvenserne af bæredygtig struktur for dagtilbudsområdet og At afslutte udvalgets arbejde med a) et overblik over udvalgets bidrag til Børne- og Skoleudvalgets og Kommunalbestyrelsens arbejde, b) udvælgelse af deltagere fra udvalget til afrapportering til Børne- og Skoleudvalget og Kommunalbestyrelsen og c) evaluering af deltagelsen i Opgaveudvalget. Baggrund 1. Tilbagemeldinger fra Børne- og Skoleudvalgets møde 9. maj 2016 på Opgaveudvalgets rådgivning af 14. april 2016 vedrørende a) Opfølgning på samarbejder og sammenlægninger og b) fortsat behov for kvalitetskriterierne for Bæredygtig Struktur. Opgaveudvalget gav følgende råd vedrørende Opfølgning på samarbejder og sammenlægninger den 14. april 2016 over for dagtilbud med færre end 70 indskrevne enheder i 2016: Det har været en god proces og et flot resultat, at så mange institutioner med færre end 70 indskrevne enheder er nået helt i mål med gensidige formelle aftaler om forpligtende samarbejder eller sammenlægning inden 31. marts De sidste 5 institutioner, som fortsat arbejder på at få deres gensidige formelle aftaler på plads med andre institutioner, synes også godt på vej til at komme i mål via deres gensidige interesse og dialog med andre institutioner. Dette gør, at Opgaveudvalget vurderer, at der ikke aktuelt er behov for at forelægge institutioner for Børne- og Skoleudvalget 9. maj 2016 på enkeltsagsniveau med henblik på at opsige driftsoverenskomsten mellem Gentofte Kommune og det selvejende dagtilbud. Dette gælder under forudsætning af, at institutionerne fortsat er aktive for at få det forpligtende samarbejde eller sammenlægningen på plads. Børne- og Skoleudvalget tog på sit møde 9. maj 2016 Opgaveudvalgets indstilling til efterretning. Opgaveudvalget gav følgende råd vedrørende Fortsat behov for kvalitetskriterierne for Bæredygtig Struktur den 14. april 2016: Opgaveudvalget vurderer ikke med baggrund i arbejdsgruppens anbefaling og egne drøftelser at der er et fortsat behov for kvalitetskriterierne, når Bæredygtig Strukturprocessen ophører. Børne- og Skoleudvalget tog på sit møde 9. maj Opgaveudvalgets indstilling til efterretning.

21 GENTOFTE KOMMUNE På Børne- og Skoleudvalgets møde 9. maj behandledes tillige kvalitetsrapporten for 2015 for dagtilbudsområdet. Her præsenteres de politiske fokuspunkter i forlængelse af kvalitetsrapporten for Dagtilbudsområdet for Det sker for at give Opgaveudvalget indblik i hvilke temaer Børne- og Skoleudvalget finder særligt centrale i de kommende år med baggrund i data fra kvalitetsrapporten. Dette giver nyttig baggrundsviden til det efterfølgende punkt om konsekvenser af bæredygtig struktur. Børne- og Skoleudvalgets tilbagemeldinger/beslutninger drøftes kort. 2. Afsluttende drøftelse af konsekvenserne af bæredygtig struktur for dagtilbudsområdet Denne drøftelse iværksættes for at følge op på de kvalitetsmæssige og økonomiske konsekvenser for hele dagtilbudsområdet af de indgåede sammenlægninger og forpligtende samarbejder med henblik på afrapportering til Børne- og Skoleudvalget. Dette er sidste udestående opgave i kommissoriet for Opgaveudvalget, se bilag. Punktet indledes med et kort oplæg om pointer fra den nedsatte arbejdsgruppe der havde til opgave at tilvejebringe et overblik over de økonomiske og kvalitetsmæssige konsekvenser af bæredygtig struktur. Den samlede afrapportering er vedlagt som Bilag. Herefter drøftes konsekvenserne videre med de foreløbige pointer fra sidste møde i Opgaveudvalget den 14. april 2016 for øje (se bilag). Punktet afrundes med en prioritering af pointer til overlevering til Børne- og Skoleudvalget og Kommunalbestyrelsen om både økonomiske og kvalitetsmæssige konsekvenser af bæredygtig struktur. 3. Afslutning af Opgaveudvalgets arbejde. Mødet den 6. juni 2016 er udvalgets sidste møde. Derfor afsluttes mødet med a) et overblik over udvalgets bidrag til Børne- og Skoleudvalgets og Kommunalbestyrelsens arbejde, b) udvælgelse af deltagere i udvalget til afrapportering til Børne- og Skoleudvalget og Kommunalbestyrelse og c) evaluering af deltagelsen i Opgaveudvalget. Under punkt a) vil der være mulighed for at supplere overblikket. Dette overblik vil være afsættet for det indhold, der skal formidles til Børne- og Skoleudvalget og Kommunalbestyrelsen senere. Under punkt b) aftaler Opgaveudvalget, hvem der skal fremlægge afrapportering fra Opgaveudvalget for Børne- og Skoleudvalget (15. august 2016) og Kommunalbestyrelsen (29. august 2016) som afslutning på Opgaveudvalgets arbejde. Der skal vælges to gerne borgere - fra udvalget til fremlæggelsen. Under punkt c) evalueres udvalgets arbejde med følgende spørgsmål: Hvad har været godt? Hvad har været mindre godt? Hvad kan vi gøre bedre næste gang?

22 GENTOFTE KOMMUNE Evalueringen sker i plenum. Til dette punkt er kommissoriet for Opgaveudvalget og den faktiske arbejdsplan for udvalget vedlagt som bilag. Indstilling Børn og Skole indstiller Til Opgaveudvalget Børn Kvalitet Struktur på dagtilbudsområdet: 1. At udvalget afsluttende drøfter konsekvenser af bæredygtig struktur for dagtilbudsområdet. 2. At udvalget vælger to repræsentanter til afrapportering af udvalgets arbejde for Børne- og Skoleudvalget og Kommunalbestyrelsen i august At udvalget evaluerer sit arbejde og sin arbejdsform. Beslutninger Udvalg: Opgaveudvalg for Børn-kvalitet-struktur Dato: Ad 1: Behov og løsningsforslag fra Opgaveudvalget til dagtilbudsområdet afledt af tegn og teser om konsekvenser af Bæredygtig Struktur: Der er behov for 1. nye netværk for ledere og medarbejdere. Afstanden for medarbejderne i netværkene må ikke være for lang. I netværkene er det vigtigt med fokus på mangfoldighed og diversitet. 2. ekstra fokus på sammenlagte dagtilbud, så de kommer godt igennem sammenlægningen. 3. fokus på de forpligtende samarbejder 4. kendte kvalitative succeskriterier for dagtilbuddene for forældre og medarbejdere med tydelighed om, hvad succes måles på. 5. fokus på kommunikation hvilke beslutninger er truffet. En Pixi herom både til medarbejdere og forældre. 6. Coach/mentorordning til ledere, der har behov for hurtigt hjælp omkring proces og kvalitet. 7. Fokus på kompetenceudvikling dvs. fokus på allokering af ressourcer hertil og på kvaliteten af den i forhold til at skabe kvalitetsforbedringer på den enkelte institution. Kompetenceudviklingen skal tænkes ind daginstitutionerne forskellige kulturer med forskellige pædagogiske linjer. Næste opgaveudvalg kan være med til at afklare hvilke kompetencer, der skal være på området fremover. 8. succeskriterier for, hvad forældrene kan forvente af kvalitet i dagtilbuddene. Det er uklart i dag. Kommentarer fra Opgaveudvalget til Børne- og Skoleudvalgets valgte temaer fra Kvalitetsrapporten for Dagtilbudsområdet for 2015 på deres møde 9. maj 2016: Børne- og Skoleudvalget valgte følgende temaer 9. maj fra Kvalitetsrapporten for 2015 for dagtilbudsområdet. a) Samarbejde med forældre i dagtilbud, herunder forældrenes

23 GENTOFTE KOMMUNE indflydelse i dagtilbud og understøttelse af stimulerende hjemmelæringsmiljøer, b) Dannelse i den tidlige alder i et bredt perspektiv, fx sprog, personlige og sociale kompetencer og selvværd, c) Tosprogede børns sproglige udvikling og d) Lederuddannelsesniveauet. I forlængelse af punkt a) og b) vedtog Børne- og Skoleudvalget, at Børn og Skole skal komme med forslag til kommissorium for et opgaveudvalg, der omhandler inddragelse af forældre og dannelse til udvalgets næste møde. Opgaveudvalget havde disse kommentarer: 9. Fint, både med de tosprogede og lederuddannelse. Dannelse er dog endnu vigtigere og kræver naturligt også fokus på forældresamarbejde at gå ind i. 10. Det vil være interessant at blive klogere på, hvad indflydelse er i et forældreperspektiv og hvad de ønsker indflydelse på. 11. Det kræver et opgaveudvalg med mange forældre for at få nuancer på forældresamarbejde og indflydelse. 12. Forældresamarbejde kan også handle om, hvor konkret det pædagogiske personale italesætter deres praksis og involverer forældrene i, hvad det indebærer, og hvordan der kan samarbejdes om det. 13. Hjemmelæringsmiljøet er interessant - særligt når man har børn, der er på vej i skole. Det kunne eksempelvis være hvordan forældre introduceres til heltetræning i børnehavens forløb for skolestartende børn, og hvordan det understøttes i hjemmet. 14. Det er fint og relevant at få indsigt i, hvad et hjemmelæringsmiljø er, og hvordan forældre kan og skal bidrage hjemme til understøttelse af barnets udvikling. 15. Hjemmelæringsmiljø for mindre ressourcestærke forældre kunne eksempelvis understøttes ved etablering af lånebibliotek med relevante ressourcer i institutionen til udsatte forældre og børn i Gentofte. 16. Hvor er den frie leg? Og hvor passer den ind i drøftelsen af dannelse og hjemmelæringsmiljøer? Den kobling må gerne blive tydeligere. De små børn har brug for den frie leg. Det understøtter, at de ikke bliver små projektbørn. Der må ikke blive for meget regler og struktur i daginstitutionerne. 17. I et fagligt perspektiv findes fri leg ikke. Leg er børnenes naturlige måde at lære på i dagtilbudstiden. Her har alle voksne en forpligtelse til at sikre gode fællesskaber og træde i karakter for at skabe dem. 18. Børnenes indflydelse kunne også være et indsatsområde afledt af Kvalitetsrapporten. Det er også interessant at se på og se på det sammen med forældreindflydelse. I kvalitetsrapporten kan vi se, at børnenes indflydelse er begrænset. Forældreinddragelse skal tænkes sammen med børneinddragelse. 19. Dannelse handler blandt andet, om hvordan man skal opføre sig. Det handler også om sprogforståelse og højtlæsning fra forældrene, og indflydelse handler om dialog og fællesskab mellem forældre og daginstitutioner. 20. Kreativitet skal også gerne være en del af dannelsesbegrebet via nysgerrighed og leg. 21. Vi skal ikke stirre os blinde på, hvad det er familierne generelt kan og gør med deres børn. Der er også velstillede forældre, der kan gøre mere. Ad 2: Opgaveudvalget valgte formand for den kommunale institution Trekløveren, Sara V. Massot, og formand for den selvejende Hellerup Vuggestue, Kim Meurs-Gerken, til

24 GENTOFTE KOMMUNE afrapportering af udvalgets arbejde for Børne- og Skoleudvalget og Kommunalbestyrelsen i august Ad 3: Opgaveudvalget evaluerede sit arbejde fra september 2015 til juni 2016 med disse refleksioner: Hvad har været godt? 22. Det er lykkedes godt at koble struktur til kvalitet i forbindelse med den ændrede organisering af dagtilbudsområdet i Gentofte Kommune. Det har vi som landsdækkende paraplyorganisation ikke set lykkes i samme omfang i andre kommune. Her har Opgaveudvalget bidraget til at fastholde fokus på kvalitet i Bæredygtig Struktur. 23. Det er lykkedes at få indflydelsen og rådene fra Opgaveudvalget videre til det politiske udvalg. 24. Det har været en styrke med diversiteten i udvalget. 25. Der har været et fint fremmøde generelt. Det gælder også politikerne. Aflysningen af mødet 4. januar er en tilkendegivelse af, at et møde på første arbejdsdag efter nytårsaften ikke er realistisk. 26. Der har været højt til loftet på møderne med mulighed for at sige, hvad man vil. 27. Det har været rart med kontinuiteten, så det blev kendte ansigter i udvalget. 28. Det har været godt med arbejde og drøftelser i mindre grupper på de første møder i udvalget. Her har de små grupper været gode for at komme til ord som menigmand og som nyere politiker, fordi en del faglige indsigter og forkortelser er naturlige for andre af udvalgets medlemmer. 29. Antallet af møder har været fint til opgaverne. 30. Har politikerne fyldt for meget? Det har været fint. Det har nemlig også været nyttigt at høre, hvad der fylder hos politikerne, og hvad de brænder for. 31. Opgaven om De Fire Gårde var god, fordi udfordringer og dilemmaer blev mere konkrete end nogle af de andre opgaver, som var mere generelle og diffuse. 32. Vi er blevet hørt og lyttet til. 33. Opgaveudvalget har understøttet tilliden til beslutningerne omkring bæredygtig struktur - eksempelvis i forhold til De Fire Gårde. 34. Som borger var jeg overrasket og tænkte, at det var vildt at blive spurgt om at deltage i et Opgaveudvalg a la dette med en forældrebaggrund. Jeg frygtede at blive taget som gidsel i nogle beslutninger, men sådan har jeg ikke oplevet det. 35. Opgaverne har været lagt meget åbent ud til os. Det har jeg oplevet, som modigt og interessant gjort fra politisk hold. 36. Det har været spændende med de reelle drøftelser. 37. Fint med en tidsfrist for at skulle mene noget efter to drøftelser af emnet. 38. Som borger har det været sindssygt spændende at deltage - også fordi vi i vores daginstitution har stået i dilemmaerne omkring at vælge sammenlægning, forpligtende samarbejde eller at forblive alene. Her har deltagelsen i dette udvalg været meget givtigt. Hvad har været mindre godt?

25 GENTOFTE KOMMUNE 39. Gruppen er stor måske for stor til en god dialog med politikerne. Det har gjort diskussionerne mere overordnede. En mindre gruppe havde gjort det mere nuanceret. Hvis man ønsker mangfoldighed, er det dog svært at skære i antallet af deltagere. 40. Jeg kan godt som borger synes det har været svært at bidrage indimellem. Her gjorde de små grupper det lettere at bidrage. Her kunne en hjemmeopgave - med at gå i dialog med forældre i min institution om det ene eller andet imellem Opgaveudvalgsmøderne - have gjort det lettere. 41. Der kan overvejes en tydeligere styring af beslutningsveje og muligheder undervejs i møderne. Hvad kan vi gøre bedre næste gang? 42. Man kunne godt have bedt deltagerne om at byde ind med oplæg fra gang til gang ved at undersøge nogle ting på deres egen institution i dialog med ledelsen/eller i sit eget bagland eksempelvis en praksisbeskrivelse eller et lille narrativ med et billede fra bagland. Det gælder særligt forældrene, så de i endnu højere grad ville have følt, at de kunne bidrage med noget. Konkret kunne det være at tage en kommende opgave med hjem til bestyrelsesmødet til kvalificering i forhold til forståelse og mulige løsninger. Her er casen med De Fire Gårde et godt eksempel på en opgave, der er konkret og til at tage med hjem for kvalificering. I forlængelse heraf kunne det være fedt også at få noget at dele ud hjemme eller i området. Det vil også understøtte en bedre dialog med området bredt undervejs i Bæredygtig Struktur-processen. Her kan vi også tænke bredere i forhold til kommunikationskanaler det gælder eksempelvis BørneGenvej eller andet. 43. Det vil være interessant også at høre de faglige organisationers holdninger til de forskellige emner. 44. Man kunne overveje at genbesøge erfaringerne med Bæredygtig Struktur om 2-3 år evt. i denne gruppe. Måske skal vi ikke vente så længe med at mødes igen. Efter evalueringen takkede formanden alle for deres deltagelse i møderne og bidrag til rådgivning af Børne- og Skoleudvalget og Kommunalbestyrelsen i forbindelse med udvalgets opgaver. Beslutninger udfyldes automatisk af systemet

26 Relateret document 2/2 Dokument Navn: Dokument Titel: Afrapportering fra arbejdsgruppe om konsekvenser af bæredygtig struktur.docx Afrapportering fra arbejdsgruppe om konsekvenser af bæredygtig struktur Dokument ID:

27 Dagtilbud og Skole, 5. april 2016 Bilag 4: Afrapportering fra Arbejdsgruppen om konsekvenser af Bæredygtig Struktur økonomisk og kvalitetsmæssigt til Opgaveudvalget Børn Kvalitet - Struktur Denne afrapportering er slutproduktet fra den arbejdsgruppe, som Opgaveudvalget nedsatte 1. december Formålet med arbejdsgruppen har været at skaffe overblik over de foreløbige kvalitetsmæssige og økonomiske konsekvenser for hele dagtilbudsområdet af de indgåede sammenlægninger og forpligtende samarbejder. Tidsfristen for gruppens arbejde har været 5. april. Dette af hensyn til at kunne levere sin afrapportering til Opgaveudvalget til deres møde 14. april. Arbejdsgruppen har mødtes tre gange af to timers varighed i perioden 1. marts til 5. april. Deltagerne i arbejdsgruppen har været: Tre dagtilbudsledere fra institutioner med erfaring fra o en sammenlægning: Paula G. Mieres fra Trekløveren o et forpligtende samarbejde: Birgitta Wandborg fra Børn og Miljø (teglgårdsvej) og Skovshoved Vuggestue o ikke at indgå i forpligtende samarbejde eller sammenlægning: Lisbeth Petersen fra Galaksen En medarbejder fra Økonomi: Søren Refsgaard En bestyrelsesformand: Kim Meurs-Gerken, Formand for Hellerup Vuggestue, der indgår i et forpligtende samarbejde med Æblegården, Mariehønen, Hellerup Vuggestue, Solstrålen og Gentofte Hospitals Vuggestue. Arbejdsgruppen er faciliteret af Solrun Stig-Bjørnø og Morten Sivertsen (konsulenter i Dagtilbud og Skole). Afrapporteringen til Opgaveudvalget sker i to hovedafsnit: Tegn og teser om konsekvenser af bæredygtig struktur o For hele dagtilbudsområdet o For institutioner udenfor sammenlægninger og forpligtende samarbejder o For institutioner i forpligtende samarbejder o For institutioner i sammenlægninger Hvordan forløses potentialerne hos hver enkelt institution i forhold til brugeroplevet, faglig og organisatorisk kvalitet i 2016 og 2017? Tegn og teser om økonomiske og kvalitetsmæssige konsekvenser af Bæredygtig Struktur for dagtilbudsområdet Præmissen for konklusionerne er, at erfarings- og datagrundlaget er meget begrænset på nuværende tidspunkt. Både data og erfaringer dækker aktuelt for kort en periode og for få institutioner i forpligtende samarbejde eller sammenlægninger til, at man kan konkludere noget. Dette skyldes, at der kun er to sammenlægninger og to forpligtende samarbejder fra 1. januar 2015 at trække konklusioner fra. Hertil kommer, at et tredje forpligtende samarbejde ophørte med udgangen af Derfor må konklusionerne betragtes som tegn og teser på nuværende tidspunkt. For hele dagtilbudsområdet Der er blevet færre dagtilbud. Antal dagtilbud var i Dette tal forventes i 2017 at være faldet til 51 dagtilbud. Udviklingens ses også af nedenstående tabel. Antal matrikler er i perioden dog uændret. Det betyder, at flere dagtilbud i dag og fremover får flere matrikler. 1

28 Udvikling i antal dagtilbud Antal institutioner i alt Antal og andel af integrerede og kombinerede dagtilbudspladser stiger generelt på dagtilbudsområdet. Dette ses fra 2014 til 2015, hvor der har været indskrevet lidt flere børn i integrerede og kombinerede dagtilbud i Det ses også ved, at antallet af børn i rene vuggestuer og børnehaver faldt i samme periode. Begge dele fremgår af nedenstående tabel over antal indskrevne børn i dagtilbuddene i 2014 og Institutionstype Vuggestue Børnehave Int./kom Kommunal dagpleje I alt Ovenstående udvikling vil fortsætte i 2016 og 2017 med de kommende sammenlægninger. De vil nemlig øge antallet af pladser i integrerede institutioner med yderligere på bekostning af rene vuggestue- og børnehavepladser. Derfor vil andelen af indskrevne børn i integrerede og kombinerede dagtilbud stige markant. Andelen af pladser i integrerede og kombinerede dagtilbud vil formentlig stige fra ca. 67 pct. i 2014 til mellem 80 og 85 pct. i Fastholdelsen af antal matrikler og flere integrerede og kombinerede dagtilbud er i tråd med Budgetaftalen for , der siger: Partierne bag aftalen mener, at en væsentlig del af arbejdet med visionen er udviklingen af en mere bæredygtig struktur. Partierne vil gå i dialog med forældre og fagfolk med henblik på en drøftelse af strukturen på dagtilbudsområdet, hvor nærhed og søskendefordele skal være bærende principper. Nærhed sigter her til i udgangspunktet at fastholde antal matrikler og søskendefordele til at øge andelen af integrerede og kombinerede dagtilbudsforløb. Kvaliteten i dagtilbuddene er i mange henseender afhængig af ledelsens kvalitet uanset størrelse og organisering. Der ligger en stor kommunikationsopgave i at få bestyrelsernes øjne op for betydningen af kvalitetstrekanten og at fastholde eller løfte institutionens kvalitet - fagligt, brugeroplevet og organisatorisk. Det gælder også, hvor og hvordan samskabelse med forældrene kan bidrage til øget kvalitet. Faldende børnetal kombineret med en række faste udgifter til bl.a. ejendomme, lederløn og rengøring vil føre til en fortsat stigning i enhedsudgifterne. Det er bl.a. en konsekvens af uændret ledelsesløn, antal bygninger, rengøring mv. Dette giver udfordringer i forhold til Bedre velfærd for færre ressourcer. Med faldende børnetal kan der være behov for at overveje antallet af matrikler og udgifterne til disse for ikke at være nødt til at skære i normeringerne. På sigt kan antal institutionsledere i institutioner i forpligtende samarbejde og sammenlagte institutioner også overvejes. Hvis potentialerne i Bæredygtig Struktur skal indfries, må alle institutioner og afdelinger tænke deres ressourcer og kompetencer fælles i det forpligtende samarbejde og sammenlægninger. 2

29 Hvis institutioner har færre børn (a la vuggestuebørn og børnehavebørn eller en årgang har få børn/få drenge eller piger) vil det give god mening at tænke i fælles aktiviteter med andre for i højere grad at kunne tilbyde særlige aktiviteter. Det kan eksempelvis være forløbssamarbejder for skolegrupper. Der er lidt større sandsynlighed for, at institutioner med over 100 enheder har en medarbejder med efteruddannelse i forhold til motorik, inklusion og sprog se nedenstående tabel for dagtilbudsområdet for I forlængelse heraf har de større institutioner også lidt flere medarbejdere med disse kompetencer. At man har flere pædagoger med efteruddannelse er vigtigt for at have et fagligt fællesskab på hver institution. Antal pædagoger med efteruddannelse må dog i et fagligt kvalitetsperspektiv også ses i forhold til antal børn i institutionen - og dermed hvor mange børn, der får glæde af pædagogens efteruddannelse i hverdagen. Her kan der ikke siges noget om forskelle mellem institutionerne i forhold til størrelse via nedenstående tabel. Pædagogisk efteruddannelse fordelt på institutioner efter antal enheder Institutioner med færre end 50 enheder (12 i alt) Inklusion Motorik Sprog Antal institutioner med min. én pædagog med efteruddannelse Gennemsnitligt antal pædagoger med efteruddannelse pr. institution 2,0 2,3 1,3 Antal institutioner uden pædagoger med efteruddannelse Institutioner med mellem enheder (26 i alt) Antal institutioner med min. én pædagog med efteruddannelse Gennemsnitligt antal pædagoger med efteruddannelse pr. institution 2,5 2,4 2,1 Antal institutioner uden pædagoger med efteruddannelse Institutioner med over 100 enheder (23 i alt) Antal institutioner med min. én pædagog med efteruddannelse Gennemsnitligt antal pædagoger med efteruddannelse pr. institution 4,5 4,1 2,6 Antal institutioner uden pædagoger med efteruddannelse For institutioner udenfor sammenlægninger og forpligtende samarbejder Daginstitutionerne i denne gruppe er meget forskellige størrelsesmæssigt. Disse dagtilbud har fra ca. 75 til 200 enheder i kapacitet i Derfor gælder nedenstående i højere grad for de mindre institutioner blandt dem. - Der er kortere vej fra ledelse til bestyrelse og dermed en kortere beslutningsvej end i forpligtende samarbejder. - Der er færre og mindre fleksible ansættelsesmuligheder. - De er mere økonomisk udfordrede og mere sårbare. De har kun deres egen mindre økonomi til at sørge for, at det hænger sammen økonomisk og særligt i en situation med faldende børnetal, men også i tilfælde af sygemeldinger og uansøgt afsked. - Lederne er i udgangspunktet mere alene om deres faglige udvikling og at skabe sig et netværk. Derfor kan ledelsessparringen omkring drifts- og udviklingsforhold være mere begrænset her. For institutioner i forpligtende samarbejder Daginstitutionerne i denne gruppe er også meget forskellige størrelsesmæssigt. De forpligtende samarbejder har fra ca. 80 til 330 enheder i samlet kapacitet i

30 - Jo stærkere fællesskabet er i det forpligtende samarbejde, jo flere fordele giver det for de involverede parter. Det gælder bl.a. i forhold til økonomisk sårbarhed ved faldende børnetal, sygdom og diverse andre forhold, hvis ikke institutionerne går i for små sko i forhold til hinanden økonomisk. - Forpligtende samarbejde med færre enheder kan være økonomisk udfordret og mere sårbart - særligt i en situation med faldende børnetal, også i forhold til sygemeldinger og uansøgt afsked. - Der kan være en vis fordel ved, at genbevillingen beregnes samlet for det forpligtende samarbejde, fordi et mindreforbrug, kan kanaliseres videre til den institution i det forpligtende samarbejde, der har negativ eller en positiv genbevilling på mindre end 2 pct. af budgettet. - Det kan være tungt i starten at få et forpligtende samarbejde forberedt, når der er mange (der er eksempler på op til fem institutioner), der skal forventningsafstemme økonomi, medarbejdere, møder, samarbejdsrammer mv. på tværs. Det kan kræve lang tid og mange ressourcer. - Der er længere fra ledelse til beslutning qua flere bestyrelser særligt i de selvejende, hvor det fortsat er den enkelte bestyrelse, der har beslutningskompetencen i forhold til egen institution. - Det er ledelsesmæssigt og personalemæssigt udviklende at komme ind i nye fællesskaber. - Der er mulighed for bedre brug af ressourcer og kompetencer på tværs. - Det kan give stærkere ledelse og ledelsesteams via fokus på og prioritering af, at lederne supplerer, støtter, fordeler opgaver imellem sig og sparrer med hinanden. Det er vigtigt, at lederne vil noget med hinanden ledelsesmæssigt. Samarbejdet er en bevægelse, der udvides og styrkes over tid. For institutioner i sammenlægninger Daginstitutionerne i denne gruppe er også meget forskellige størrelsesmæssigt. De har fra ca. 70 til 370 enheder i kapacitet i Institutionerne er mindre sårbare organisatorisk ved faldende børnetal, sygdom og diverse variable. - De bliver mere robuste og får styrket deres økonomi bl.a. via bedre mulighed for fleksibel ressourcestyring. Medarbejdere (pædagogmedhjælpere) ansættes til at fungere i flere huse. De har mulighed for at lukke hele stuer ved faldende børnetal. - Det styrker ledelsen af dagtilbuddet via o mere fokus på ledelsesopgaven end ledelsespersonen o mere sparring og støtte lederne imellem o fordeling af opgaver imellem sig o fokus på de samlede ledelsesressourcer, og hvordan man kan supplere hinanden. - Det giver mulighed for at styrke og prioritere tillidshvervene højere. Det gælder TR- og AMR-funktioner. - Det kræver stærke ledere at holde fast i kultur og struktur i sammenlagte institutioner. Her må lederne have fokus på forandringsprocesser for medarbejderne, og at ting tager tid. - Det er centralt, at kommunikationen er professionel og afklaret i kommunikationsgangene i et større dagtilbud. - Der er mulighed for fælles indkøb og faglige tilbud til medarbejderne. - Det er nemmere organisatorisk bl.a. i forhold til den nye samlede bestyrelse, som går ind i punkterne på et mere overordnet niveau end et forpligtende samarbejde. Der er således kortere vej fra ledelse til bestyrelse og dermed en kortere beslutningsvej. - Det giver mulighed for en udvidet brug af ressourcer og kompetence på tværs i organisationen. 4

31 Hvordan forløses potentialerne hos hver enkelt institution i forhold til brugeroplevet, faglig og organisatorisk kvalitet i 2016 og 2017? Der er behov for opfølgning, eventuelt i et toårigt perspektiv, hvor institutionerne nogle gange forholder sig til og drøfter nogle indikatorer/milepæle med forvaltningen. Det må være på nogle indikatorer i forhold til kvalitetstrekanten. Her er nogle eksempler/muligheder: - Fagligt: Tilgængelighed af kompetencer (pædagognøgle og efteruddannelse), fokus på børnesnakke og ledelsessparring mellem leder og medarbejdere (indikatorer herpå i lege- og læringsmiljøvurderingen) og KIB. - Organisatorisk/økonomisk: Over- og underskud, enhedsudgifter, sygefravær, vikarudgifter, anvendelse af lønsum og personaleomsætning. Dette kan ske i forbindelse med eksisterende opfølgnings- og evalueringsaktiviteter med fokus på kvalitet på dagtilbudsområdet. Det er vigtigt med forvaltnings- og bestyrelsesfokus på ledelsestrivsel og kvalitet, fordi institutionens kvalitet er så afhængig af lederen/lederne. For lederne er der behov for at få afklaret den nye styrings- og dialogstruktur i forhold til kolleger og forvaltning. Dette i lyset af, at der med de mange sammenlægninger og forpligtende samarbejder er behov for at justere de ni styringsnetværk på dagtilbudsområdet. Her er der også behov for afklaring af, hvad netværkenes formål er. Der er ydermere behov for en generel kompetenceafklaring af, hvad der afklares af forvaltningen, fælles mellem forvaltning og institutioner, i netværk og hos institutionerne. Det er vigtigt med tydelige mål for lederne på dagtilbudsområdet. 5

32 Dokument Navn: Kommissorium for Opgaveudvalget Børn - Kvalitet - Struktur på dagtilbudsområdet.docx Dokument Titel: Kommissorium for Opgaveudvalget Børn - Kvalitet - Struktur på dagtilbudsområdet Dokument ID: Placering: Emnesager/Opgaveudvalg Børn - Kvalitet - Struktur på dagtilbudsområdet/dokumenter Dagsordens titel Afsluttende afrapportering fra Opgaveudvalget Børn - Kvalitet - Struktur på dagtilbudsområdet Dagsordenspunkt nr 2 Appendix nr 1 Relaterede Dokumenter: 5

33 Dette dokument blev genereret af

34 GENTOFTE KOMMUNE 6. juli 2015 KOMMISSORIUM FOR OPGAVEUDVALG BØRN - KVALITET - STRUKTUR PÅ DAGTILBUDSOMRÅDET 1. BAGGRUND OG FORMÅL I Budgettet for , blev det besluttet at en væsentlig del af realiseringen af børnevisionen Tryghed, leg og læring - Børn forandrer verden - er udviklingen af en mere bæredygtig struktur på dagtilbudsområdet. Udviklingen vil foregå i dialog med forældre og fagfolk med henblik på en drøftelse af strukturen på dagtilbudsområdet, hvor nærhed og søskendefordele skal være bærende principper. Konkret skal arbejdet med bæredygtig struktur på dagtilbudsområdet tage udgangspunkt i at sikre: høj kvalitet i samtlige dagtilbud for det enkelte barn og dets forældre den bedst mulige udnyttelse af ressourcerne både i det enkelte dagtilbud og på tværs i organisationen gode rammer for en attraktiv arbejdsplads for medarbejdere og ledere I perioden fra sommeren 2013 til foråret 2014 har Børn, Unge og Fritid arbejdet sammen med bl.a. repræsentanter fra ledelserne af kommunens dagtilbud og forældrerepræsentanter fra tilbuddenes bestyrelser om formuleringen af en række pejlemærker for kvalitet. Pejlemærkerne blev diskuteret blandt en meget bred kreds af interessenter, og bl.a. på baggrund heraf formulerede Børn, Unge og Fritid et forslag til en række egentlige kvalitetskriterier, der rammesætter arbejdet med at skabe en bæredygtig struktur på dagtilbudsområdet. På mødet i Børne- og Skoleudvalget den 2. juni 2014 og i Kommunalbestyrelsen den 16. juni 2014 blev et notat med kvalitetskriterier forelagt, og det blev besluttet: At kvalitetskriterierne lægges til grund for det fortsatte arbejde At det fortsatte arbejde følger den forelagte procesplan Efter den politiske behandling blev alle dagtilbud bedt om at give en skriftlig tilbagemelding for deres egen vurdering af bæredygtighed og potentialer for fremtiden. Den 31. oktober 2014 var deadline for dagtilbuddenes tilbagemeldinger til Børn, Unge og Fritid. Herefter er der i løbet af december, januar og februar gennemført opfølgende dialog med dagtilbuddene for at kvittere for deres skriftlige tilbagemelding og drøfte de videre skridt. Det igangsatte arbejde kræver fortsat politisk fokus. Kommunalbestyrelsen har derfor besluttet at nedsætte et opgaveudvalg for Børn-Kvalitet-Struktur på dagtilbudsområdet. 2. OPGAVEUDVALGETS OPGAVER 1

35 GENTOFTE KOMMUNE 6. juli 2015 Opgaveudvalgets arbejde skal tage afsæt i det nu foreliggende baggrundsmateriale fra arbejdet med Bæredygtig Struktur. Desuden skal sammenhængen til relevante visioner Børn forandrer verden og Læring Uden Grænser medtænkes. Opgaveudvalget har til opgave at: udarbejde forslag til løsninger af Bæredygtig Struktur til forelæggelse for Børne- og Skoleudvalget i november Dette gælder blandt andet i forhold til: o om selveje og kommunalt tilhørsforhold er til hinder for sammenlægning af og forpligtende samarbejder mellem dagtilbud. o dagtilbud, der ikke ønsker at indgå i samarbejder, selvom Børn og Skole vurderer, at dagtilbuddet ikke er bæredygtigt. følge op på de kvalitetsmæssige og økonomiske konsekvenser for hele dagtilbudsområdet af de indgåede sammenlægninger og forpligtende samarbejder til Børne- og Skoleudvalget i maj vurdere kvalitetskriterierne bl.a. i lyset af ny forskning om dagtilbudsområdet og erfaringer fra de første sammenlægninger og forpligtende samarbejder indtil maj Vurdere eventuelle nye nationale tiltags (dagtilbudsreform) betydning for dagtilbudsområdet. 3. SAMMENSÆTNING AF OPGAVEUDVALGET Opgaveudvalget nedsættes af Kommunalbestyrelsen under Børne- og Skoleudvalget i henhold til 17, stk. 4, i lov om kommunernes styrelse. Opgaveudvalget består af: 5 medlemmer fra Kommunalbestyrelsen 6 medlemmer fordelt således: - 2 formænd fra kommunale dagtilbud, - 2 formænd fra selvejende dagtilbud, - 1 forælder fra kommunalt dagtilbud, - 1 forælder fra selvejende dagtilbud. Kommunalbestyrelsen udpeger formand/næstformand for opgaveudvalget. Sekretariatsbistand til opgaveudvalget koordineres af Direktør for Børn og Skole. 4. OPGAVEUDVALGETS ARBEJDSFORM Opgaveudvalget tilrettelægger selv sin arbejdsform. Formandskabet sikrer sammenhæng i politikudviklingen til de øvrige udvalg med borgerdeltagelse og til de stående udvalgs arbejder. Opgaveudvalget kan i sit arbejde nedsætte arbejdsgrupper. I arbejdsgrupperne vil der kunne inddrages yderligere relevante interessenter. 2

36 GENTOFTE KOMMUNE 6. juli 2015 Opgaveudvalget kan endvidere inddrage yderligere interessenter, herunder forældre, og personer med særlig viden eksempelvis gennem afholdelse af workshops, offentlige møder mv., herunder to repræsentanter fra faglige organisationer på dagtilbudsområdet (BUPL og PMF) samt fire ledere fra henholdsvis to kommunale og to selvejende institutioner, to repræsentanter fra paraplyorganisationerne for de selvejende daginstitutioner (GBV og MDI). 5. TIDSPLAN Opgaveudvalget påbegynder sit arbejde i september 2015 og afslutter sit arbejde i juni Børne- og Skoleudvalget orienteres på dets møder løbende om opgaveudvalgets arbejde. Forslag til løsninger af Bæredygtig Struktur forelægges for Børne- og Skoleudvalget i november Anbefaling til opfølgning på de kvalitetsmæssige og økonomiske konsekvenser for hele dagtilbudsområdet forelægges for Børne- og Skoleudvalget i maj Vurdering af kvalitetskriterierne forelægges for Børne- og Skoleudvalget i maj Vurdering af betydningen af eventuelle nye nationale tiltag for dagtilbudsområdet forelægges for Børne- og Skoleudvalget i maj Økonomi Udgifter i forbindelse med opgaveudvalgets arbejde afholdes indenfor eksisterende budget. Hvis forslag fra opgaveudvalget er forbundet med udgifter, der ikke kan finansieres indenfor eksisterende budget vil stillingtagen ske i forbindelse med forhandling om og vedtagelse af kommende års budget. 3

37 Relateret document 2/5 Dokument Navn: Dokument Titel: Beslutninger i forlængelse af Opgaveudvalget Børn - Kvalitet - Struktur på dagtilbudsområdet.docm Beslutninger i forlængelse af Opgaveudvalget Børn - Kvalitet - Struktur på dagtilbudsområdet Dokument ID:

38 GENTOFTE KOMMUNE Dagsordenpunkt Beslutninger i forlængelse af Opgaveudvalget Børn - Kvalitet - Struktur på dagtilbudsområdet Sags-ID: EMN Resumé På møde i Børne- og Skoleudvalget den 9. november 2015 blev punktet udsat til behandling på ekstraordinært møde i Børne- og Skoleudvalget den 30. november 2015 og begæret behandlet på møde i Kommunalbestyrelsen samme dato. Børn og Skole forelægger råd fra Opgaveudvalget Børn Kvalitet Struktur på dagtilbudsområdet til beslutning i Børne- og Skoleudvalget. Det gælder råd til beslutning om a) handlemuligheder overfor dagtilbud med behov for øget organisatorisk robusthed og b) selvejende og kommunale tilhørsforhold som barriere for forpligtende samarbejde og sammenlægning. Baggrund Opgaveudvalget Børn Kvalitet Struktur på dagtilbudsområdet har mødtes 7. september og 5. oktober for at afklare sine råd til Børne- og Skoleudvalget vedrørende Handlemuligheder overfor dagtilbud med behov for øget organisatorisk robusthed uden aftaler med andre dagtilbud 31. marts 2016 Selvejende og kommunale tilhørsforhold som barriere for forpligtende samarbejde og sammenlægning Nedenfor præsenteres Opgaveudvalgets råd til Børne- og Skoleudvalget. Handlemuligheder overfor dagtilbud med behov for øget robusthed Børn og Skole er med udgangspunkt i kvalitetskriterierne der ligger til grund for Bæredygtig Struktur bekymrede for den organisatoriske robusthed for 11 mindre dagtilbud med færre end 70 enheder. Bekymringen foranlediges af, at de endnu ikke har indgået gensidige formelle aftaler om forpligtende samarbejder eller sammenlægninger med andre institutioner, der kan styrke deres robusthed. Disse 11 institutioner - samt 7 yderligere institutioner, der nu har meddelt, hvem de ønsker et samarbejde med - er drøftet i Opgaveudvalget bl.a. med baggrund i Handlemuligheder overfor dagtilbud med behov for øget robusthed. Drøftelserne ledte på mødet 5. oktober til følgende råd til Børne- og Skoleudvalget: Institutioner med ringe robusthed skal inden udgangen af 2016 som minimum have indgået et forpligtende samarbejde med et andet dagtilbud. Det gælder institutioner med under 70 enheder i operativ kapacitet eller institutioner, der til trods for en højere kapacitet de facto har færre end 70 indskrevne enheder i det pågældende kalenderår. Robuste institutioner skal være parate til at indgå i forpligtende samarbejder eller sammenlægninger med dagtilbud med behov for øget robusthed.

39 GENTOFTE KOMMUNE Herudover har Opgaveudvalget følgende (supplerende) råd til Børne- og Skoleudvalget: Et forpligtende samarbejde kan være første trin mod en sammenlægning Udvælgelsen af dagtilbud med behov for øget robusthed skal ske med baggrund i objektive kriterier Der skal være tydelighed om den politiske beslutning herunder i forhold til tidsfrister og konsekvenser og at det kan medføre opsigelse af driftsoverenskomst med selvejende dagtilbud. Der skal være en rimelig tidshorisont fra handlemuligheden besluttes, til den skal være implementeret gerne med udgangen af Børn og Skole skal hurtigt hjælpe dagtilbud med behov for øget robusthed uden formelle aftaler med andre dagtilbud. Rådene fra Opgaveudvalget fremgår af Referat af møde i Opgaveudvalg Børn Kvalitet Struktur på dagtilbudsområdet 5. oktober Børn og Skole vurderer, at denne rådgivning er udmærket. Dog mener Børn og Skole, at der er behov for at kunne give enkelte daginstitutioner, som allerede har gennemført store ændringer for at styrke deres robusthed, men som stadig har færre end 70 enheder, ro til at få disse samarbejder og sammenlægninger til at falde ordentligt på plads. Det drejer sig om tre dagtilbud, der enten har indgået formaliseret samarbejde med en skole eller lægger sig sammen med et andet mindre dagtilbud. Børn og Skole vil halvårligt mødes med disse dagtilbud med fokus på behov for yderligere tiltag for at styrke deres robusthed. Mandatet vil i forlængelse af kriteriet om 70 enheder indebære følgende tidsplan efter Børne- og Skoleudvalgets beslutning 9. november 2015: Kommunikation af beslutning til alle dagtilbudsledere og bestyrelser i november Dialog i december og januar med dagtilbud med færre end 70 enheder i 2016 om samarbejds- og sammenlægningsmuligheder. Denne dialog følges op med dialog med evt. robuste dagtilbud om indgåelse af forpligtende samarbejde eller sammenlægning med mindre robuste dagtilbud. Status til Børne- og Skoleudvalget 8. februar over dagtilbud med færre end 70 enheder uden gensidige formelle aftaler. (Fortsat) mulighed for dialog fra Børn og Skole til forpligtende samarbejder og sammenlægninger. 31. marts 2016 udløber fristen for dagtilbud med færre end 70 enheder til at lave gensidige formelle aftaler med andre om forpligtende samarbejder eller sammenlægning. Drøftelse af dagtilbud uden formelle aftaler i Opgaveudvalget Børn Kvalitet Struktur på dagtilbudsområdet mandag d. 4. april Opfølgende dialog med dagtilbud uden formelle aftaler i april Hvis der 31. marts 2016 er daginstitutioner med færre end 70 enheder uden gensidige formelle aftaler med anden daginstitution forelægges de Børne- og

40 GENTOFTE KOMMUNE Skoleudvalget på enkeltsagsniveau. Det sker med henblik på opsigelse af driftsoverenskomsten mellem Gentofte Kommune og det selvejende dagtilbud. Denne forelæggelse sker for udvalget 9. maj I fald Børne- og Skoleudvalget beslutter at opsige driftsoverenskomsten med en daginstitution med færre end 70 enheder, effektueres denne beslutning tidsmæssigt efter konkret vurdering. Selveje og kommunalt tilhørsforhold som barriere for forpligtende samarbejde eller sammenlægning: Opgaveudvalget har peget på to mulige løsninger bl.a. med baggrund i notatet Selveje og kommunalt tilhørsforhold som barriere for forpligtende samarbejde eller sammenlægning for De Fire Gårde og Tryllefløjten: Skabe to robuste integrerede institutioner en kommunal og en selvejende Skabe et samlet integreret kommunalt tilbud Rådene fra Opgaveudvalget fremgår af Referat af møde i Opgaveudvalg Børn Kvalitet Struktur på dagtilbudsområdet 5. oktober Børn og Skole vurderer, at der er behov for et politisk mandat på nuværende tidspunkt i processen, så de fire dagtilbud kender den politiske ramme for styrkelsen af institutionernes robusthed. Børn og Skole kan endvidere bemærke at skabelsen af de to integrerede institutioner anslås som minimum at medføre anlægsudgifter til bygninger og udearealer på mellem 1,2 og 2,0 mio. kr. I fald bygningsreglementet træder i kraft vil udgifterne blive væsentlig højere, fordi det vil medføre, at (dele af) bygningerne generelt skal renoveres til gældende byggestandard i Byggeloven. Disse anlægsudgifter vil som udgangspunkt ikke følge med skabelsen af et samlet integreret kommunalt tilbud, fordi de fire tilbud tilsammen har den rigtige fordeling af vuggestue- og børnehavepladser. Der vil dog også på sigt være udgifter til udearealer ved et fælles tilbud for at udnytte det fulde potentiale af udearealerne imellem de fire institutioner. at skabelsen af et samlet integreret kommunalt tilbud må forventes at medføre modstand fra de to selvejende dagtilbud, fordi de ønsker at gå sammen og skabe en selvejende integreret institution. at den fysiske nærhed og sammenhæng imellem disse fire dagtilbud gør det særligt oplagt i denne situation at overveje at samle disse fire dagtilbud under kommunalt tilhørsforhold for at kunne udvikle de fysiske muligheder i et samlet integreret tilbud. Institutionen Tryllefløjten har været drøftet i løsningen for De Fire Gårde. Efter drøftelse med bestyrelserne i De Fire Gårde anbefales Tryllefløjten alene at indgå som en del af en fælles organisatorisk løsning som en selvstændig integreret afdeling med egen indgang i Digital Pladsanvisning. Børn og Skole ser denne tidsplan for løsningen af situationen i De Fire Gårde:

41 GENTOFTE KOMMUNE Dialog med De Fire Gårde om Børne- og Skoleudvalgets mandat i november og december Udarbejdelse af vision og procesplan for realisering med finansiering af løsningen i De Fire Gårde i samarbejde mellem de fire daginstitutioner og Børn og Skole fra januar til april Finansieringen hertil vil blive forelagt politisk. Børn og Skole har 2. november modtaget et brev fra bestyrelsen for Elmegårdens Børnehave, hvori de beder om, at der ikke træffes politisk beslutning om den konkrete løsning for De Fire Gårde i november Det gør de bl.a., fordi andre dagtilbud har frem til 31. marts 2016 til at finde et andet dagtilbud til et forpligtende samarbejde eller sammenlægning. Brevet er vedlagt som bilag. Kommende opgaver for Opgaveudvalget Opgaveudvalget vil på sine to møder i december 2015 og januar 2016 drøfte og rådgive Børne- og Skoleudvalget om kvalitetskriterierne bl.a. i lyset af ny forskning om dagtilbudsområdet og erfaringer fra de første sammenlægninger og forpligtende samarbejder og eventuel nedlæggelse af fysisk kapacitet, hvor bygningskvalitet og generel kapacitet taler for det. Indstilling Børn og Skole indstiller Til Børne- og Skoleudvalget: 1. At Børne- og Skoleudvalget afklarer det videre mandat til Børn og Skole for dagtilbud med behov for øget robusthed. 2. At Børne- og Skoleudvalget afklarer det videre mandat til Børn og Skole for selveje og kommunalt tilhørsforhold som barriere for forpligtende samarbejde og sammenlægning. Beslutninger Udvalg: Børne- og Skoleudvalget Dato: Pkt. 1: Udvalget drøftede opgaveudvalgets anbefalinger i forhold til institutioner med en lav robusthed. Udvalget tilsluttede sig, at disse institutioner inden udgangen af 2016 som minimum skal have indgået et forpligtende samarbejde med et andet dagtilbud. Poul V Jensen (I) stemte imod. Jeanne Toxværd (Ø) stemte imod og begærede sagen behandlet i Kommunalbestyrelsen og havde en række spørgsmål, som fremsendes til Børn og Skole. Pkt. 2: Udsat til behandling på ekstraordinært møde den 30. november Børn og Skole fremlægger tydeligere økonomisk beregning vedrørende løsning med de fire gårde som èn enhed.

42 GENTOFTE KOMMUNE Jeanne Toxværd (Ø) begærede sagen behandlet i Kommunalbestyrelsen og havde en række spørgsmål, som fremsendes til Børn og Skole. Udvalg: Børne- og Skoleudvalget Dato: Pkt. 1: Udvalget drøftede opgaveudvalgets anbefalinger i forhold til institutioner med en lav robusthed. Udvalget tilsluttede sig, at disse institutioner inden udgangen af 2016 som minimum skal have indgået et forpligtende samarbejde med et andet dagtilbud. Poul V Jensen (I) og Jeanne Toxværd (Ø) stemte imod. Pkt. 2: Udvalget gav forvaltningen mandat til, at der arbejdes hen mod, at De fire Gårde opdeles i to integrerede institutioner inden for den samme tidsfrist som de øvrige institutioner, dvs Irene Lütken (A) stemte imod idet Socialdemokraterne finder, at der kunne være en unik chance for at skabe et visionært udviklingsmiljø med udgangspunkt i stedets muligheder. Jeanne Toxværd (Ø) stemte imod. Beslutninger udfyldes automatisk af systemet

43 Relateret document 3/5 Dokument Navn: Dokument Titel: Referat fra møde i Kommunalbestyrelsen den 30. november åben.pdf Referat fra møde i Kommunalbestyrelsen den 30. november åben Dokument ID:

44 GENTOFTE KOMMUNE Referat af møde i Kommunalbestyrelsen Mødetidspunkt :00 Mødeafholdelse Rådssalen Protokollen blev læst og mødet hævet kl.: Tilstede: Hans Toft, Søren B. Heisel, Pia Nyring, Marianne Zangenberg, Lisbeth Winther, Karen Riis Kjølbye, Michael Fenger, Bente Frimodt-Møller, Jesper Kamp Nielsen, Ulrik Borch (stedfortræder: Per Bruun Andersen), Ann- Kathrine Karoff, Christian Buje Tingleff (stedfortræder: Birgitte K. Schmidt), Irene Lütken, Anne Hjorth, Mogens Vad (stedfortræder: Søren Michaelsen), Louise Feilberg Levy, Marie-Louise Andreassen, Poul V. Jensen og Jeanne Toxværd Fraværende: Ulrik Borch, Mogens Vad og Christian Buje Tingleff

45 Indholdsfortegnelse Kommunalbestyrelsen :00 1 (Åben) Meddelelser fra formanden (Åben) Anlægsbevilling til udbygning af fjernvarmenettet i fase (Åben) Anlægsbevilling til Udbygning af fjernvarmenettet (Vangede/Dyssegård) - fase (Åben) Bevaring af Gentofte Kommunes skulpturer, mindesmærker og monumenter i offentligt rum (Åben) Aftale mellem Gentofte Kommune og Garderhøjfonden om drift af Formidlingscenter Garderhøj (Åben) Beslutning om strategi for arbejdet med Den åbne skole (Åben) MIT Campus Gentofte - en orientering og det videre forløb (Åben) Delegation af kompetence til at godkende ændring af den understøttende undervisning til to-voksen-undervisning (Åben) Sammenlægning af kommunens forsyningsselskaber i en fælles forsyningskoncern (Åben) Kommissorium for opgaveudvalg vedrørende "Bæredygtigt Gentofte" (Åben) Lånoptagelse til Skovshoved havn (Åben) Lånoptagelse Fjernvarme vedrørende 2015 anlægsudgifter (Åben) Erhvervsaffaldsgebyrer (Åben) Økonomisk rapportering pr. 30.sept (Åben) Ligestillingsredegørelse (Åben) Beslutninger i forlængelse af Opgaveudvalget Børn - Kvalitet - Struktur på dagtilbudsområdet (Åben) Skoleindskrivning 2016 og kriterier for fastsættelse af kapacitet (Åben) Forslag til ændring af styrelsesvedtægtens bilag b og d (Åben) Orientering om status på Søgårdsskolens udvidelse i Dragehulens lokaler (Åben) Orientering om ny organisering i Børn og Familie (Åben) KDY anmoder om reception i forbindelse med VM sejlstævne ultimo juli (Lukket) Ældreprisen (Lukket) Miljøpris Side 2

46 Side 3

47 1 (Åben) Meddelelser fra formanden Sags ID: EMN Tidligere beslutninger:. Beslutninger: Kommunalbestyrelsen den 30. november 2015 Ingen meddelelser. Bilag 2 (Åben) Anlægsbevilling til udbygning af fjernvarmenettet i fase 3 Sags ID: EMN Resumé Projektforslag for fase 3 (Hellerup, Gentofte og Charlottenlund) blev med henblik på opstart af fase 3 og tilhørende aktiviteter enstemmigt vedtaget på kommunalbestyrelsesmøde d. 26. august 2013, punkt 6. Gentofte Fjernvarme (GFj) søger om anlægsbevilling på 64,1 mio. kr. til videre udbygning i 2016 af fase 3 jf. skema 4. Baggrund Projektforslag for fase 3 blev med henblik på opstart af fase 3 og tilhørende aktiviteter enstemmigt vedtaget på kommunalbestyrelsesmøde d punkt 6. Fase 3 dækker over områder i Hellerup, Gentofte og Charlottenlund og har en forventet anlægssum i 2016 jf. skema 4 på 64,1 mio. kr. GFj har hidtil fået bevilget 10 mio. kr. til projektering og forundersøgelser på KB s møde den , pkt. 7, bevilget 51,5 mio. kr. til udførelse på KB s møde den , pkt. 5, bevilget 52,4 mio. kr. på KB s møde den , pkt. 7 samt bevilget 11,6 mio. kr. på KB s møde den , pkt. 6. Alle punkter blev enstemmigt vedtaget. Der søges nu om anlægsbevilling til den videre udbygning af fase 3 i Som forberedelse til yderligere udbygning i kommunen, er fjernvarmeudbygningens fase 3 dimensioneret, så der tages hensyn til fremtidige faser, der skal forsynes med fjernvarme. Udgiften Side 4

48 var forudsat afholdt i senere faser, men falder tidligere grundet begrænsninger i transmissionsnettet. Udbygningen af fjernvarmenettet i Gentofte Kommune lånefinansieres. Lånet tilbagebetales via indtægterne fra salg af varme og påvirker ikke Gentofte Kommunes øvrige låneramme. Resterende anlægsbevilling søges løbende frem til Indeholdt i bevillingerne er omkostninger til planlægning og tilsyn, rådgivning og projektering, samt udgifter til entreprenørarbejder i forbindelse med udbygningen. Indstilling Teknik og Miljø indstiller Til Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen: 1. At der gives anlægsbevilling på 64,1 mio. kr. til den videre udbygning af fase 3 jf. skema At der anvises finansiel dækning over det på investeringsoversigten afsatte rådighedsbeløb i 2016 til Udbygning af fjernvarme - fase At beløbet lånefinansieres. Bilag: Skema 4 Tidligere beslutninger: Udvalg: Økonomiudvalget Dato: Økonomiudvalget den 23. november 2015 Pkt. 1-3: Anbefales til Kommunalbestyrelsen. Beslutninger: Kommunalbestyrelsen den 30. november 2015 Forelæggelse af: Borgmesteren Vedtagelse: Enstemmigt vedtaget Bilag 1. Skema 4 fase ( EMN ) 3 (Åben) Anlægsbevilling til Udbygning af fjernvarmenettet (Vangede/Dyssegård) - fase 2 Side 5

49 Sags ID: EMN Resumé Projektforslaget for fjernvarmeudbygningens fase 2 (Vangede og Dyssegård) blev enstemmigt vedtaget på Kommunalbestyrelsesmødet den 30. april 2012, punkt 6. Gentofte Fjernvarme (GFj) søger om anlægsbevilling på 19,1 mio. kr. til videre udbygning af fase 2 del 2 (Vangede/Dyssegård) i Baggrund Projektforslag for fase 2 del 2 blev med henblik på opstart og tilhørende aktiviteter (projektering og tilsyn) enstemmigt vedtaget på Kommunalbestyrelsesmøde den 30. april 2012, punkt 6. Fase 2 del 2 dækker over områder i Vangede og Dyssegård og har en forventet anlægssum i 2016 på 19,1 mio. kr. GFj har hidtil fået bevilget 4 mio. kr. til projektering og opstartsarbejder på KB s møde den 15. december 2014, pkt. 4, samt bevilget 19,8 mio. kr. til udførelse på KB s møde den 27. april.2015, pkt. 2, til den videre udbygning i 2015, begge punkter blev enstemmigt vedtaget. Der søges nu om anlægsbevilling til den videre udbygning af fase 2 del i Indeholdt i bevillingerne er omkostninger til planlægning og tilsyn, rådgivning og projektering, samt udgifter til entreprenørarbejder i forbindelse med udbygningen. Udbygningen af fjernvarmenettet i Gentofte Kommune lånefinansieres. Lånet tilbagebetales via indtægterne fra salg af varme og påvirker ikke Gentofte Kommunes øvrige låneramme. Resterende anlægsbevilling søges løbende frem til Indstilling Gentofte Fjernvarme indstiller, Til Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen: 1. At der gives anlægsbevilling på 19,1 mio. kr. jf. skema At der anvises finansiel dækning over det på investeringsoversigten afsatte rådighedsbeløb i 2016 til Udbygning af fjernvarme - fase 2 del At beløbet lånefinansieres. Tidligere beslutninger: Udvalg: Økonomiudvalget Dato: Økonomiudvalget den 23. november 2015 Pkt. 1-3: Anbefales til Kommunalbestyrelsen. Side 6

50 Beslutninger: Kommunalbestyrelsen den 30. november 2015 Forelæggelse af: Borgmesteren Vedtagelse: Pkt. 1-3: Enstemmigt vedtaget Bilag 1. Skema 4 Fase ( EMN ) 4 (Åben) Bevaring af Gentofte Kommunes skulpturer, mindesmærker og monumenter i offentligt rum Sags ID: EMN Resumé Gentofte Kommune ejer op mod 100 skulpturer, mindesmærker og monumenter i offentligt rum. Der er indtil nu ikke foretaget systematisk vedligehold af kunstværkerne, hverken i parker, langs veje eller ved kommunens ejendomme. Ved gennemgang af værkerne i efteråret 2014 blev det konstateret, at der er akut behov for restaurering af de værker, hvis tilstand er mest kritisk, og at der fremadrettet er behov for løbende vedligehold af kommunens værker i offentligt rum. Jfr. Budgetaftalen 2015 vedr. kunst i det offentlige rum. Sagen fremlægges til Økonomiudvalgets og Kommunalbestyrelsens godkendelse. Baggrund I efteråret 2014 gennemgik en gruppe bestående af en landskabsarkitekt fra Park & Vej, kommunens arkitekturrådgiver, lederen af Lokalhistorisk Arkiv og kommunens kunstkonsulent samtlige værker i offentligt rum. I dén forbindelse er der peget på 12 værker, hvis tilstand er mest kritisk. Gentofte Kommune har herefter fået udarbejdet en tilstandsvurdering af disse 12 kritiske værker af Nationalmuseets Bevaringsafdeling. Rapporten peger på, at flere af værkerne er i en relativ god bevaringstilstand, men at enkelte er så medtagne, at gennemgribende tiltag er nødvendige. Nedenfor listes de 12 udvalgte værker med angivelse af forventet pris for istandsættelse: Værker, hvis tilstand alene er kritisk Bernstorffsstøtten - akut behov: kr. Afformning kr. Flytning af støtte: kr. I alt kr. Emilias Kilde akut behov: kr. Blomsterkrukker med Satyrhoveder akut behov: kr. Leda og Svanen akut behov: kr. Sisyphosvandring akut behov: kr. Abstrakt figur akut behov: kr. Figure akut behov: kr. Muldmand mindre opgave, der kan finansieres af nuværende ramme til kunst Relief på Maglegårdsskolen er midlertidigt sikret, Gentofte Ejendomme foreslår, at dette værk indarbejdes i det forestående facadeistandsættelsesprojekt. Værker, der foreslås nedtaget Løve Gentofte Ejendomme foreslår at nedtage dette værk og anbringe det i depot, indtil der kan foretages en gennemgående restaurering. Fisk over kumme Gentofte Ejendomme foreslår at nedtage dette værk og anbringe det i depot, indtil der kan foretages en gennemgående restaurering. Skulpturhave er så slemt medtaget, at det vurderes, at hele pladsen bør gentænkes. Sammenfattet er der behov for 1 mio. kr. i anlægsbevilling til restaurering af ovenstående, flytning og deponering af de nævnte værker samt personalemæssige ressourcer til at styre og koordinere vedligeholdelsesarbejdet. Både den akutte restaurering og den fremtidige Side 7

51 løbende vedligeholdelse vil blive varetaget i et samarbejde mellem Park og Vej, Gentofte Ejendomme og Kultur, Unge og Fritid. Udgifterne til istandsættelse af de 12 udvalgte værker finansieres af puljen til større vedligeholdelsesarbejder på kommunens ejendomme i Udgiften til den løbende årlige vedligeholdelse indarbejdes i Gentofte Ejendommes rammer fra For at borgerne kan bevæge sig i og opleve et rigt bymiljø med kunst og kulturminder, jfr. Budgetaftalen 2015 vedr. kunst i det offentlige rum, anbefaler forvaltningen, at Økonomiudvalg og Kommunalbestyrelse drøfter og godkender finansiering af udgifter til sikring af de mest kritiske værker samt en årlig driftsbevilling til fremtidig drift og løbende vedligehold af kommunens værker i offentligt rum. Indstilling Kultur, Unge og Fritid og Teknik og Miljø indstiller: Til Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen: At der meddeles anlægsbevilling på 1 mio. kr. til istandsættelse af de 12 udvalgte værker med finansiering af puljen til større vedligeholdelsesarbejder på kommunens ejendomme i 2016 At der indarbejdes kr. årligt fra 2017 i rammen for Gentofte Ejendomme til fremtidig drift og løbende vedligehold At værkerne Løve og Fisk over kumme nedtages og anbringes i depot, indtil gennemgribende restaurering kan gennemføres og passende placering kan findes. Tidligere beslutninger: Udvalg: Økonomiudvalget Dato: Økonomiudvalget den 23. november 2015 Pkt. 1-3: Anbefales til Kommunalbestyrelsen. Beslutninger: Kommunalbestyrelsen den 30. november 2015 Forelæggelse af: Borgmesteren Indlæg af: Poul V. Jensen Vedtagelse: Vedtaget med 18 stemmer (C, V, A, B og Ø) for, medens 1 (I) undlod at stemme. Bilag 1. Bilag 1 Notat skulpturer, mindesmærker og monumenter i offentligt rum i Gentofte Kommune ( EMN ) 2. Bilag 2 Gentofte kommune. Monumenter. Tilstandsrapport. Nationalmuseet ( EMN ) 5 (Åben) Aftale mellem Gentofte Kommune og Garderhøjfonden om drift af Formidlingscenter Garderhøj Sags ID: EMN Resumé Per 31. december 2015 ophører Experimentarium med at være driftsoperatør af Formidlingscenter Garderhøj. Nævnet for Garderhøjfonden og Kultur, Unge og fritid har forhandlet om, at Gentofte Side 8

52 Kommune kan overtage driften per 1. januar Sagen fremlægges til Økonomiudvalgets og Kommunalbestyrelsens godkendelse. Baggrund Garderhøjfortet er en væsentlig del af historien om Københavns Befæstning, som blev opført efter nederlaget til Tyskland i Fortet blev opført i årene og blev finansieret af private midler. Under 1. Verdenskrig fra var fortet fuldt bemandet og med til at forsvare Danmarks neutralitet. Efter krigen blev forsvarsværkerne omkring København nedlagt. Garderhøjfortet ejes i dag af Garderhøjfonden, og i september 2013 blev fortkernen efter en større renovering genåbnet som formidlingscenter. I perioden fra har Garderhøjfonden haft antaget Experimentarium som driftsoperatør af Formidlingscenter Garderhøj. I denne periode har Gentofte Kommune ydet et driftstilskud på 1 mio. kr. årligt (i 2015 svarende til kr ). Ultimo 2014 opsagde Experimentarium driftsaftalen af Formidlingscenter Garderhøj med virkning fra den 31. december Nævnet for Garderhøjfonden og Kultur, Unge og Fritid har afsøgt mulighederne for en ny driftsform af Formidlingscenter Garderhøj og er nået til enighed om en driftsaftale med Gentofte Kommune som driftsoperatør. Kultur, Unge og Fritid har som kriterier lagt til grund, at der skal kunne opnås balance i driften med udgangspunkt i det eksisterende tilskudsniveau fra Gentofte Kommune, at Formidlingscenter Garderhøj vil skulle understøtte og bidrage til den almene, kommunale opgave, og slutteligt, at formålet med Formidlingscenter Garderhøj skal kunne favne de dele af Garderhøjfondens formål, der vedrører formidling og andre kulturelle formål. Såfremt Økonomiudvalg og Kommunalbestyrelse vælger at tiltræde en aftale om drift af Formidlingscenter Garderhøj, ændres Gentofte Kommunes rolle fra tidligere alene at have været tilskudsgiver til nu at blive driftsoperatør med det fulde økonomiske og personalemæssige ansvar. Ifølge Driftsaftalen skal driften ske i overensstemmelse de strategiske perspektiver for Formidlingscenter Garderhøj, som Kultur, Unge og Fritid har udarbejdet, og hvis formål rummer de relevante dele af Garderhøjfondens formål. Kultur, Unge og Fritid vurderer, at de strategiske perspektiver understøtter kriterierne om rentabilitet. Kultur, Unge og Fritid og Børn og Skole vurderer endvidere, at kommunal drift af Formidlingscenter Garderhøj vil sikre, at både skolelever og borgere i kommunen bibeholder muligheden for at besøge et kulturhistorisk vigtigt sted. Realdania har tilbudt, at Gentofte Kommune i 2016 og 2017 kan overtage den underskudsgaranti, der var stillet over Experimentarium på ca. kr Indstilling Kultur, Unge og Fritid indstiller Til Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen: At godkende at Gentofte Kommune påtager sig rollen som driftsoperatør af Formidlingscenter Garderhøj med fastholdelse af den eksisterende budgetramme Tidligere beslutninger: Udvalg: Økonomiudvalget Dato: Økonomiudvalget den 23. november 2015 Side 9

53 Anbefales til Kommunalbestyrelsen. Beslutninger: Kommunalbestyrelsen den 30. november 2015 Forelæggelse af: Borgmesteren Indlæg af: Jeanne Toxværd og Poul V. Jensen Vedtagelse: Vedtaget med 17 stemmer (C, V, A, B) for og 2 stemmer (Ø og I) imod. Jeanne Toxværd (Ø) stemte imod, idet Sagsfremstillingen er mangelfuld. Der mangler regnskab og estimerede udgifter for Gentofte kommune i forbindelse med at være driftsoperatør for formidlingscenter Garderhøj. Poul V. Jensen (I) stemte imod, idet Liberal Alliance mener ikke, at Gentofte Kommune skal være driftsoperatør, men at der bør findes en ekstern driftsoperatør. Bilag 1. Bilag 1 Aftale om drift mellem Gentofte Kommune og Garderhøjfonden om drift af Formidlingscenter Garderhøj ( EMN ) 2. Bilag 2 - bilag B til Aftalen - Strategiske perspektiver for Formidlingscenter Garderhøj ( EMN ) 6 (Åben) Beslutning om strategi for arbejdet med Den åbne skole Sags ID: EMN Resumé Sagen fremlægges med henblik på beslutning om strategi for arbejdet med Den åbne skole. Samme notat om Den åbne skole, som var til behandling på møde i Børne- og Skoleudvalget 10. august 2015, er vedlagt som bilag 1. Børne- og Skoleudvalget besluttede på mødet i august at sende strategi-oplægget om Den åbne skole til kvalificering i det nye Opgaveudvalg skolereformen i Gentofte. Opgaveudvalget har drøftet oplægget, og udvalgets bemærkninger fremgår af vedlagte bilag 2. Baggrund Som et led i folkeskolereformen skal de danske folkeskoler, musikskoler og ungdomsskoler blive dygtigere til at interagere både med hinanden og indgå i samarbejder med andre aktører, så skolerne i højere grad åbner sig mod det omgivende samfund: Kommunens folkeskoler er fremover forpligtet til at indgå i samarbejder med en række samarbejdsaktører i lokalsamfundet, så skolerne i højere grad åbner sig overfor det omgivende samfund. Kommunalbestyrelsen skal sætte mål og rammer for samarbejdet ud fra lokale Side 10

54 muligheder, ønsker og behov. Samarbejdet skal bidrage til opfyldelsen af folkeskolens formål og fagenes mål og dermed styrke elevernes læring og trivsel. (Den åbne skole, side 52, Undervisningsministeriet) Den åbne skole skal understøtte de centrale mål, vi i Gentofte Kommune allerede har formuleret i visionen Læring uden grænser og i arbejdet med bl.a. Synlig læring. Herudover skal Den åbne skole bidrage til at eleverne oplever at lære ad flere kanaler og under forskellige former, så deres nysgerrighed vækkes og indsigten i, og interessen for, forskellige fagligheder og kulturer øges. I visionen Læring uden grænser fremhæves de tre udgangspunkter faglighed, fremsyn og fællesskab, hvilket dermed understøttes af Den åbne skole. Det faglige element vægtes højt, og indsatsen og arbejdet med Den åbne skole skal udfoldes inden for en ramme af de enkelte fags målkriterier. Arbejdet med Den åbne skole er i gang, og der er nu behov for, at Kommunalbestyrelsen beslutter de overordnede mål og rammer for det videre arbejde. Indstilling Børn og Skole indstiller Til Børne- og Skoleudvalget, Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen: At den beskrevne målsætning og den tre-årige progressionsplan besluttes Tidligere beslutninger: Udvalg: Børne- og Skoleudvalget Dato: Anbefales til Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen. Udvalg: Økonomiudvalget Dato: Økonomiudvalget den 23. november 2015 Anbefales til Kommunalbestyrelsen. Beslutninger: Kommunalbestyrelsen den 30. november 2015 Forelæggelse af: Borgmesteren Indlæg af: Jeanne Toxværd og Pia Nyring Vedtagelse: Enstemmigt vedtaget Bilag 1. Bilag 1 - Notat om Den åbne skole, august 2015 ( EMN ) 2. Bilag 2 - Referat af møde i opgaveudvalg Skolereformen i Gentofte den 14. september 2015 ( EMN ) Side 11

55 7 (Åben) MIT Campus Gentofte - en orientering og det videre forløb Sags ID: EMN Resumé MIT Campus Gentofte er et projekt, der skal udvikle nye uddannelsestilbud på ejendommen beliggende på Hellerupvej i et samspil med det samlede skolevæsen. Der er med denne indsats et særligt fokus på iværksætteri og innovation samt at lærings- og uddannelsesforløb sker i et samspil med erhverv, uddannelses- og videninstitutioner. MIT Campus Gentofte spiller en væsentlig rolle i udviklingen af udskolingen, hvorfor der også ønskes arbejdet med de fælles mål for udskolingen i Gentofte Kommune i processen for kvalificering. Kultur-, Unge- og Fritidsudvalget, Børne- og Skoleudvalget, Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget, Økonomiudvalget samt Kommunalbestyrelsen orienteres om arbejdet med MIT Campus Gentofte og det indstilles til beslutning, at det foreløbige udkast til prospekt kvalificeres i dialogforløb med alle relevante interessenter, som det blev meddelt på Kommunalbestyrelsesmødet d. 26. oktober Baggrund Ejendommen på Hellerup blev erhvervet efter en beslutning af kommunalbestyrelsen i juni Med købet ønskede kommunalbestyrelsen at sætte fokus på arbejdet med innovation og iværksætteri, at udvikle uddannelser der gav unge mod på og lyst til læring og til at tage en ungdomsuddannelse samt at involvere partnere fra erhverv, videns- og uddannelsesinstitutioner. Ambitionen var at skabe et fyrtårn for læring, hvor unge såvel som skoler og ungdomsuddannelser kan søge viden og inspiration. På Kommunalbestyrelsesmødet den 27. oktober 2014, dagsordenspunkt 9, blev indstillingen om nedsættelse af en styregruppe til arbejdet med udviklingen af Hellerupvej vedtaget. Styregruppen består af Hans Toft (C), Søren B. Heisel (A), Pia Nyring (C), Louise Feilberg (V) og Marie-Louise Andreasen (R). I projektet er der arbejdet med ejendommens udvikling, organisering og proces. Ejendommen betegnes i dag som MIT Campus Gentofte. MIT står for Motivation, Igangsætteri og Talent. Udviklingen af MIT Campus Gentofte er sket i samskabelse med partnere fra erhverv, uddannelses- og vidensinstitutioner samt egne medarbejdere, ledere og elever. Der er i samskabelsen udviklet enkelte prototyper på helt nye lærings- og uddannelsesforløb, hvor både kommunens egne medarbejdere og eksterne samarbejdspartnere er involveret. MIT Campus Gentofte udvikles primært til de årige som et tilbud og som en accelerator for og væsentlig del af det samlede skolevæsen herunder primært udskolingen. Det vurderes, at det foreløbige udkast til prospekt for MIT Campus Gentofte skal sendes til kvalificering i dialogforløb frem til ultimo marts med alle relevante interessenter. MIT Campus Gentofte er en vigtig faktor for det samlede uddannelsestilbud i skolevæsnet, hvorfor det vurderes som relevant samtidigt at drøfte, hvilke samlede fælles mål der skal være for udskolingen i Gentofte kommune. I denne sag gives en status for arbejdet samt et oplæg til kvalificering af arbejdet med MIT Campus Gentofte og der vedlægges to bilag om henholdsvis processen herunder også den fremadrettede kvalificeringsproces samt det foreløbige prospekt for MIT Campus Gentofte. Side 12

56 Indstilling Styregruppen indstiller Til Børne- og Skoleudvalget, Kultur-, Unge- og Fritidsudvalget, Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget, Økonomiudvalget samt Kommunalbestyrelsen: 1. At orienteringen om arbejdet med MIT Campus Gentofte tages til efterretning 2. At det besluttes, at det foreløbige udkast til prospekt kvalificeres i dialogforløb med alle relevante interessenter, herunder Politiske udvalg (Børne- og Skoleudvalget, Kultur-, Unge- og Fritidsudvalget, Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget, Økonomiudvalget samt Kommunalbestyrelsen) samt opgaveudvalgene (Skolereformen, Ungepolitik og Erhvervspolitik) Aktører på skoleområdet (Skoleledelserne, skolebestyrelserne, elevrepræsentanter samt medarbejderrepræsentanter) Øvrige samarbejdspartnere (Virksomheder, uddannelses- og vidensinstitutioner og ungdomsuddannelser, herunder gymnasierne) Tidligere beslutninger: Udvalg: Kultur-, Unge- og Fritidsudvalget Dato: Pkt. 1. Taget til efterretning. Pkt. 2. Anbefales til Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen. Udvalg: Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget Dato: Punkt 1-2: Anbefales til Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen. Udvalg: Børne- og Skoleudvalget Dato: Punkt 1-2: Anbefales til Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen. Børne- og Skoleudvalget ønsker at drøfte sagen igen grundigt inden den 31. marts Jeanne Toxværd (Ø) stemte imod med begrundelsen, at økonomien er ugennemskuelig og ikke dokumenteret. Poul V Jensen (I) stemte imod med bemærkning om, at han afventer en finansieringsplan. Udvalg: Økonomiudvalget Dato: Økonomiudvalget den 23. november 2015 Pkt. 1-2: Anbefales til Kommunalbestyrelsen. Beslutninger: Kommunalbestyrelsen den 30. november 2015 Forelæggelse af: Borgmesteren Indlæg af: Jeanne Toxværd, Poul V. Jensen, Irene Lütken, Pia Nyring, Marie- Louise Andreassen, Louise Feilberg og Søren B. Heisel Vedtagelse: Side 13

57 Ad pkt. 1: Enstemmigt vedtaget Ad pkt. 2: Vedtaget med 18 stemmer (C, V, A, B og I) for og 1 stemme (Ø) imod. Jeanne Toxværd (Ø) stemte imod, idet Man er i de kommende dialogmøder nødt til at have fokus på økonomien og de økonomiske rammer kommunerne står over for med et omprioriteringsbidrag, der medfører store besparelser på kernevelfærden. Enhedslisten ser frem til de kommende debatter om MIT Campus. Bilag 1. Bilag 1, Foreløbigt prospekt MIT Campus Gentofte ( EMN ) 2. Bilag 2, Notat om proces for MIT Campus Gentofte ( EMN ) 8 (Åben) Delegation af kompetence til at godkende ændring af den understøttende undervisning til to-voksen-undervisning Sags ID: EMN Resumé I forbindelse med folkeskolereformen blev der indført en ny bestemmelse i folkeskoleloven, som giver kommunerne mulighed for at konvertere den understøttende undervisning til to-voksenundervisning i den faglige undervisning hvor det vurderes hensigtsmæssigt for elevernes faglige progression og trivsel. I udgangspunktet er det Kommunalbestyrelsen, der godkender dette, men Kommunalbestyrelsen kan også vælge at delegere denne kompetence til forvaltningen eller til den enkelte skoleleder. Baggrund Det er fra skoleåret 2015/16 blevet muligt lokalt at konvertere den understøttende undervisning til to-voksen-undervisning, hvor det vurderes hensigtsmæssigt for elevernes faglige progression og trivsel. Muligheden kan anvendes generelt for klasser i indskolingen og for klasser på mellemtrin og udskoling med helt særlige behov. Godkendelse gives som udgangspunkt af Kommunalbestyrelsen for et år ad gangen, men kan fornyes årligt, hvis det vurderes fortsat at være den rette løsning. Kommunalbestyrelsen kan vælge at delegere denne kompetence til forvaltningen eller til den enkelte skoleleder. I Gentofte organiseres den understøttende undervisning forskelligt på skolerne med det overordnede mål, at alle elever skal lære så meget som muligt. Derfor er det et ønske, at den enkelte skoleleder får mulighed for at vurdere, hvilken organisationsform, der er mest hensigtsmæssig på skolen. Der kan være forhold fx i forbindelse med arbejdet med at give udfordringer til alle elever i klassefællesskabet, der kan tale for, at der er to voksne til stede i den faglige undervisning. Kompetencen anbefales på baggrund heraf uddelegeret til den enkelte skoleleder, der skal udøve kompetencen på baggrund af en konkret pædagogisk vurdering. Børn og Skole vil føre tilsyn med skoleledernes udøvelse af kompetencen. Side 14

58 Indstilling Børn og Skole indstiller Til Børne- og Skoleudvalget, Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen: At Kommunalbestyrelsen uddelegerer kompetencen til skolelederen, der på baggrund af en konkret pædagogisk vurdering beslutter, om det er hensigtsmæssigt at benytte muligheden for at organisere den faglige undervisning med to voksne. Tidligere beslutninger: Udvalg: Børne- og Skoleudvalget Dato: Anbefales til Kommunalbestyrelsen. Børne- og Skoleudvalget ønskede præciseret, at undervisningen organiseres med fagligt kvalificeret personale. Jeanne Toxværd (Ø) bemærkede, at breve til kommunalbestyrelsen skal videresendes til Kommunalbestyrelsens medlemmer umiddelbart efter deres modtagelse. Udvalg: Økonomiudvalget Dato: Økonomiudvalget den 23. november 2015 Anbefales til Kommunalbestyrelsen. Beslutninger: Kommunalbestyrelsen den 30. november 2015 Forelæggelse af: Borgmesteren Indlæg af: Jeanne Toxværd Vedtagelse: Jeanne Toxværd (Ø) ønskede følgende ændringsforslag til afstemning: Børne- og Skoleudvalget ønsker at undervisningen organiseres med fagligt kvalificerede lærere og/eller pædagoger Forslaget blev nedstemt med 1 stemme (Ø) for og 17 stemmer (C, A,V og B) imod, medens 1 (Ø) undlod at stemme. Herefter blev indstillingen vedtaget med 18 stemmer (C, V, A, B og I) for og 1 stemme (Ø) imod. Jeanne Toxværd (Ø) stemte imod, idet Enhedslisten mener ikke det er kvalificerende at undervise børn i Folkeskolen blot fordi man er voksen. Det kræver faglighed og et kendskab til børnenes faglige færdigheder, kompetencer og sociale forhold. Enhedslisten mener det skal være fagligt kvalificerede lærere og/eller pædagoger der varetager to-voksenundervisning. Bilag Side 15

59 1. Brev til Kommunalbestyrelsen af den 26. august 2015 vedr. skoledagens længde ( EMN ) 9 (Åben) Sammenlægning af kommunens forsyningsselskaber i en fælles forsyningskoncern Sags ID: EMN Resumé Det indstilles til Økonomiudvalg og Kommunalbestyrelsen, at der træffes principbeslutning om, at kommunen skal indgå i en fælles forsyningskoncern. Baggrund På Kommunalbestyrelsens møde den 26. maj 2015, dagsordenspunkt 36, blev det enstemmigt vedtaget at igangsætte en undersøgelse med det formål at belyse en mulig sammenlægning af de kommunalt ejede forsyningsselskaber i de 9 kommuner Allerød, Ballerup, Egedal, Fredensborg, Furesø, Gentofte, Gladsaxe, Hørsholm, og Rudersdal Kommuner i en fælles koncern. I dag er der 6 koncerner i de 9 kommuner. Undersøgelsen er nu afsluttet, og undersøgelsen vedlægges som bilag. PwC og Horten har bistået de deltagende kommuner og forsyningsselskaber med udarbejdelsen af undersøgelsen. Undersøgelsen viser, at, at der er både væsentlige økonomiske og kvalitative gevinster ved en sammenlægning af forsyningsselskaberne i en fælles koncern. En præmis for undersøgelsen har været, at organisering i en fælles koncern sikrer, at det også fremover er muligt at opretholde differentierede investeringsniveauer og dermed takster mellem de deltagende kommuner. Holdingselskabsstrukturen betyder, at der etableres et holdingselskab med ét serviceselskab og 17 forsyningsselskaber for de 9 kommuner. Alle medarbejdere samles i det fælles serviceselskab. Synergigevinster Samlet vurderer revisionsfirmaet PwC en synergigevinst i størrelsesordenen mio. kr. årligt ved etablering af en fælles koncern blandt de 6 nuværende forsyningskoncerner. Synergieffekten på driften vurderes at udgøre i størrelsesordenen mio. kr. årligt, mens synergigevinsten på anlægsudgifterne vurderes at udgøre i størrelsesordenen mio. kr. Den samlede synergigevinst kan omregnes til en reduktion af prisen pr. m 3 drikkevand og spildevand på henholdsvis 1,06 kr./m 3 og 1,70 kr./m 3, ex moms, opgjort som et gennemsnit. For de forbrugere, der både modtager drikkevand og afleder spildevand, vil det betyde en samlet besparelse i størrelsesordenen 3,45 kr./m 3 inklusiv moms. Effektiviseringsmulighederne forudsætter på sigt, at administrationen samles på en lokation, og at driftsenhederne samles på færre lokationer end i dag. Fremtidige krav til effektiviseringen Side 16

60 Vandselskaberne står over for en række udfordringer. Vandsektorloven stiller krav om en fortsat øget effektivisering af driften i selskaberne. Via den statslige benchmarking og prisloftsregulering stilles der krav om en årlig effektivisering af driften på 2-4 %. Fremadrettet forventes der ligeledes krav til effektivisering af selskabernes anlægsinvesteringer. Klimaudfordringerne stiller stadig større krav til ressourcekrævende indsatser på tværs af kommunegrænserne. Kravene til specialiseret viden og kompetencer inden for området øges markant. Gennemførelse af klimaprojekter vil således ofte være forbundet med større kompleksitet end traditionelle projekter inden for vand- og spildevandsområdet. Undersøgelsen har vist, at ovennævnte synergigevinst vil kunne indfri de effektiviseringskrav, der forventes at komme de næste 5-6 år. Ud over at det vil være muligt at effektivisere arbejdsgangene vil en sådan organisation være væsentlig mere faglig robust, end de nuværende 6 koncerner hver for sig. Der vil tillige være mulighed for at insource en række specialistfunktioner, og dermed sikre en optimal opgaveløsning samtidig med en økonomisk e effektivisering. Fase 2 Såfremt der træffes principbeslutning om at sammenlægge alle eller nogle af de 9 kommuners forsyningsselskaber, vil der skulle iværksættes en fase 2 med henblik på tilvejebringelse af selve grundlaget for etablering af en fælles koncern. Dette omfatter bl.a. fastlæggelse af den endelige selskabsmodel med fastlæggelse af bestyrelsesmodel og udarbejdelse af selskabsdokumenter som vedtægter, ejeraftale, m.v.. Endvidere skal der ske fastlæggelse af principper for ejerfordeling, fysisk placering af organisationen, m.v. Processen for fase 2 med forberedelsen af stiftelsen af den fælles koncern vurderes at ville kunne gennemføres inden for et år. Nordlig undersøgelse Sideløbende med ovennævnte undersøgelse har kommunerne Halsnæs, Frederikssund, Helsingør, Gribskov, Fredensborg, Hillerød, Egedal, Furesø, Allerød, Rudersdal og Hørsholm besluttet at lade udarbejde en analyse over potentialet ved et øget samarbejdet mellem disse kommunale forsyningsselskaber. Vurdering Der vurderes at være væsentlige økonomiske og kvalitative gevinster ved en sammenlægning af forsyningsselskaberne. Den geografiske udstrækning de 9 kommuner dækker er præget af god infrastruktur, som sikrer relativ kort transporttid mellem en fælles forsyningskoncerns lokaliteter. De 9 kommuner har endvidere en sammenlignelig geografi/topografi på vand- og spildevandsområdet, der giver et naturligt afsæt for arbejdet med klimaløsninger i et geografisk område med stor andel af bystruktur, som giver fælles problemstillinger og dermed grundlag for fælles løsninger. De 9 kommuners forsyningskoncerner er kendetegnet ved, at alle håndterer drikkevand og spildevand og dermed har erfaring i at løse den samme type af opgaver. En enkelt af forsyningerne har endvidere opgaven omkring affaldsområdet. Den fælles koncern vil have en stort set ligeværdig ejerfordeling blandt de 9 kommunale ejere. Indstilling Teknik & Miljø indstiller Side 17

61 Til Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen: 1. At træffe beslutning om, hvorvidt kommunen skal indgå i fase 2 med henblik på tilvejebringelse af selve grundlaget for etablering og stiftelse af en fælles forsyningskoncern. 2. At der i givet fald igangsættes en proces for fase 2, idet der udarbejdes et udkast til kommissorium for fase 2 med forslag til projektorganisation, tids- og handlingsplan, m.v. Tidligere beslutninger: Udvalg: Økonomiudvalget Dato: Økonomiudvalget den 23. november 2015 Pkt. 1-2: Anbefales til Kommunalbestyrelsen. Beslutninger: Kommunalbestyrelsen den 30. november 2015 Forelæggelse af: Borgmesteren Indlæg af: Poul V. Jensen Vedtagelse: Pkt. 1-2: Vedtaget med 18 stemmer (C, V, A, B og I) for, medens 1 (Ø) undlod at stemme. Bilag 1. Rapport_Analyse_sammenlægning_ver22a ( EMN ) 10 (Åben) Kommissorium for opgaveudvalg vedrørende "Bæredygtigt Gentofte" Sags ID: EMN Resumé Forslag til kommissorium for opgaveudvalg vedrørende Bæredygtigt Gentofte forelægges til drøftelse for Teknik- og Miljøudvalget og Økonomiudvalget med henblik på vedtagelse af kommissoriet på Kommunalbestyrelsens møde den 30. november Baggrund På sit møde d. 31. august 2015, pkt. 18 vedtog Kommunalbestyrelsen med 17 stemmer (C, A, V og B) for og 1 (I) imod, medens 1(Ø) undlod at stemme, at der nedsættes et opgaveudvalg vedrørende udarbejdelse af strategi for bæredygtig udvikling Poul V. Jensen (I) stemte Side 18

62 imod, idet: Liberal Alliance kan ikke medvirke til en begrænset borgerinddragelse, hvor udvalgsmedlemmer udpeges efter forudbestemte snævre kriterier. Liberal Alliance ønsker en bred borgerinvolvering baseret på borgernes interesse for sagen. Forslag til kommissorium for opgaveudvalg vedrørende Bæredygtigt Gentofte forelægges til drøftelse for Teknik- og Miljøudvalget og Økonomiudvalget med henblik på vedtagelse af kommissoriet på Kommunalbestyrelsens møde den 30. november Kommunens nuværende strategi; Strategi for Bæredygtig Udvikling udløber med årets udgang, og der skal ifølge planloven udarbejdes en ny strategi, der beskriver kommunens bidrag til en bæredygtig udvikling. Formålet med en strategi for Bæredygtigt Gentofte er at få fastsat målsætningerne for Gentofte Kommunes bidrag til en bæredygtig udvikling. En bæredygtig udvikling handler om at skabe gode livsbetingelser for borgerne og sikre de fælles værdier, miljø og natur på en økonomisk forsvarlig måde. Arbejdet med bæredygtighed skal ske gennem en bred inddragelse af borgere, virksomheder, interesseorganisationer og foreninger. På Teknik- og Miljøudvalgets møde i den 11. august 2015, pkt. 2 drøftede udvalget fokusområder for udarbejdelse af en strategi for bæredygtig udvikling og på temamøde efter Kommunalbestyrelsens møde den 26. september 2015 drøftede Kommunalbestyrelsen såvel kommuneplanstrategi, som strategi for bæredygtig udvikling. I drøftelserne har der været fokus på især Bæredygtig by, Naturen som ressource og Grønt miljø. Med afsæt i drøftelserne er der udarbejdet et forslag til kommissorium for Bæredygtigt Gentofte. I kommissoriet er anført, at opgaveudvalget skal komme med forslag til en ny strategi for bæredygtig udvikling i Gentofte Kommune på en måde, så erfaringer fra den tidligere strategi og nye perspektiver bringes i spil, og det er anført, at strategien skal indeholde målsætninger for det fremtidige arbejde indenfor fokusområderne Bæredygtig by, Grønt miljø, Naturen som ressource og Borgeren som ressource. Opgaveudvalget foreslås sammensat af 5 medlemmer fra Kommunalbestyrelsen og 11 medlemmer, der afspejler forskellige grupper af borgere og erhvervsliv med interesse for forhold vedrørende bæredygtighed, herunder borgere med interesse for natur, klima, mobilitet, friluftsliv, sundhed og byrum samt skoleelever og unge under uddannelse. Metode til rekruttering af medlemmer til udvalget er beskrevet i vedlagte bilag. Opgaveudvalgets arbejde foreslås påbegyndt i marts 2016 og afsluttet i februar Indstilling Teknik og Miljø indstiller Til Teknik- og Miljøudvalget, Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen: At forslag til kommissorium for opgaveudvalg om Bæredygtigt Gentofte drøftes med henblik på vedtagelse af kommissoriet på Kommunalbestyrelsens møde den 30. november Side 19

63 Tidligere beslutninger: Udvalg: Teknik- og Miljøudvalget Dato: Anbefales til Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen, idet kommissoriets pkt. 2, 2. dot i parentesen ændres fra parker, strande m.m. til grønne og blå ressource. Jeanne Toxværd (Ø) stemte imod, idet vi mener, at der i kommissoriet bør fremgå, at debat om adgang til kysten indgår i kommissoriet, derudover finder Enhedslisten kommissoriet fint. Udvalg: Økonomiudvalget Dato: Økonomiudvalget den 23. november 2015 Anbefales til Kommunalbestyrelsen, idet kommissoriets pkt. 2, 2. dot i parentesen ændres fra parker, strande m.m. til grønne og blå ressource. Beslutninger: Kommunalbestyrelsen den 30. november 2015 Forelæggelse af: Borgmesteren Indlæg af: Poul V. Jensen og Jeanne Toxværd Vedtagelse: Vedtaget med 18 stemmer (C, V, A, B og I) for og 1 stemme (Ø) imod. Jeanne Toxværd (Ø) stemte imod, idet Enhedslisten mener, at der i kommissoriet bør fremgå, at debat om adgang til kysten indgår i kommissoriet, derudover finder Enhedslisten kommissoriet fint. Bilag 1. KOMMISSORIUM FOR OPGAVEUDVALG Bæredygtigt Gentofte ( EMN ) 2. Metode til rekruttering til opgaveudvalget ( EMN ) 11 (Åben) Lånoptagelse til Skovshoved havn Sags ID: EMN Resumé Anlægsudgifterne til erhvervsarealer og vinteropbevaringsarealer ved udvidelsen og omdannelsen af Skovshoved Havn er forudsat finansieret ved optagelse af lån, som tilbagebetales af erhvervslejerne i havnen og brugerne af vinteropbevaringen. Lånene foreslås optaget nu. Baggrund Side 20

64 Den igangværende udvidelse af Skovshoved havn indeholder også nye arealer til erhverv og vinteropbevaring af både på i alt ca m2. Udgifterne til erhvervs- og vinteropbevaringsarealer på i alt netto 28,865 mio. kr. er forudsat finansieret ved optagelse af et kommunalt lån, som tilbagebetales af erhvervslejerne i havnen og brugerne af vinteropbevaringen. Kommunens nettoudgifter til havneudvidelsen kan efter den kommunale lånebekendtgørelse lånefinansieres i det regnskabsår, som udgifterne er afholdt, hvorfor det foreslås at optage lånene nu. Det foreslås at optage et fastforrentet 25 årigt aftalelån (inkonverterbart) i Kommunekredit med en indikeret rente på 2,09 %. Lånet optages i Kommunekredit, som vurderes at kunne tilbyde den mest fordelagtige lånefinansiering. Det bemærkes, at kommunens nettoudgifter inkl. indskudsbetalinger til udvidelse af Skovshoved havn forventes at blive ca. 49,5 mio. kr. i Forskellen mellem de låneberettigede udgifter på 49,5 mio. kr. og lånoptagelsen på 28,865 mio. kr. vil efter Gentofte Kommunes økonomiske politik blive anvendt til at nedbringe kommunens deponering som følge af tidligere indgåede lejemål. Indstilling Økonomi indstiller Til Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen: At der optages et fastforrentet 25 årigt aftalelån i Kommunekredit på 28,865 mio. kr. Tidligere beslutninger: Udvalg: Økonomiudvalget Dato: Økonomiudvalget den 23. november 2015 Borgmester Hans Toft deltog på grund af inhabilitet ikke i sagens behandling og afgørelse. Anbefales til Kommunalbestyrelsen. Beslutninger: Kommunalbestyrelsen den 30. november 2015 Borgmesteren deltog ikke i behandlingen af punktet på grund af inhabilitet. Forelæggelse af: Søren B. Heisel og Poul V. Jensen Indlæg af: Jeanne Toxværd Vedtagelse: Vedtaget med 17 stemmer (C, V, A, B og I) for og 1 stemme (Ø) imod. Bilag Side 21

65 12 (Åben) Lånoptagelse Fjernvarme vedrørende 2015 anlægsudgifter Sags ID: EMN Resumé De låneberettigede anlægsudgifter i regnskabsåret 2015 vedr. udbygningen af fjernvarme i Gentofte Kommune, søges finansieret ved hjemtagelse af et fastforrentet 25 årigt kommunekreditlån Baggrund Kommunens investeringer i fjernvarmeudbygningen (forsyningsvirksomhed) kan lånefinansieres jf. bekendtgørelsen om kommunernes låntagning og garantistillelse. I forbindelse med vedtagelsen af udbygningen for fjernvarmen i Gentofte Kommune, blev det besluttet at anlægsudgifterne lånefinansieres ved fastforrentede 25 årige lån. De samlede anlægsudgifter i regnskabsåret 2015 forventes at blive 142,1 mio. kr. Fjernvarmens oprindelige anlægsbudget for 2015 var på 93,4 mio. kr. Der er i løbet af året givet gen- og tillægsbevillinger for i alt 48,7 mio. kr. Korrigeret budget 2015 er således på i alt 142,1 mio. kr. Driftsregnskabet i 2015 for Gentofte Fjernvarme, forventes at blive et overskud på 27 mio. kr. Dermed forventes de låneberettigede anlægsudgifter at blive maksimalt 115 mio. kr. Der søges om godkendelse af låneoptagelse på 110 mio. kr. Når det samlede anlægsforbrug i 2015 er kendt, lånoptages eventuelle resterende lånbare investeringsudgifter. Tidligere hjemtagne lån vedrørende Fjernvarme udbygningen, med samlet restgæld på 489,5 mio. kr. er optaget som fastforrentede lån i Kommunekredit Økonomi vurderer at Lånoptagelse i Kommunekredit med et 25 årigt fastforrentet KKFAST lån med indikeret rente på 2,09 % er vurderet at være det mest fordelagtige lånefinansiering. Indstilling Økonomi indstiller Til Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen: At der optages et fastforrentet 25 årigt KKBASIS aftalelån i Kommunekredit på 110,0 mio. kr., til finansiering af fjernvarmeanlægsudgifter afholdt i Tidligere beslutninger: Udvalg: Økonomiudvalget Dato: Økonomiudvalget den 23. november 2015 Borgmester Hans Toft deltog på grund af inhabilitet ikke i sagens behandling og afgørelse. Anbefales til Kommunalbestyrelsen. Beslutninger: Side 22

66 Kommunalbestyrelsen den 30. november 2015 Borgmesteren deltog ikke i punktets behandling på grund af inhabilitet. Forelæggelse af: Søren B. Heisel Vedtagelse: Enstemmigt vedtaget, at der optages et fastforrentet 25 årigt KKFAST aftalelån i Kommunekredit på 110 mio. kr., til finansiering af fjernvarmeanlægsudgifter afholdt i Bilag 13 (Åben) Erhvervsaffaldsgebyrer 2016 Sags ID: EMN Resumé I henhold til affaldsbekendtgørelsen skal kommunerne hvert år fastsætte det administrative affaldsgebyr for virksomheder samt gebyr for virksomheders adgang til genbrugsstationen. Teknik og Miljø fremlægger gebyrblad for erhvervsaffaldsgebyrer 2016 til godkendelse. Det administrative gebyr er uændret. Gebyrstørrelserne for virksomheders adgang til genbrugsstationen er justeret ud fra undersøgelser om virksomheders brug af genbrugsstationen, og er lavere end i Dog er der en lille stigning i gebyret for farligt affald. Baggrund Det administrative gebyr dækker kommunens samlede omkostninger til affaldsplanlægning, drift og administration af affaldsordninger fra virksomheder ud fra affaldsbekendtgørelsens regler. Gebyr for virksomheders adgang til genbrugsstationen er en del af Vestforbrændings fællesordning. Virksomheder beliggende i Gentofte Kommune, virksomheder fra øvrige kommuner samt udenlandske virksomheder, skal betale gebyr til Vestforbrændings fællesordning for adgang til genbrugsstationer i Vestforbrændings opland. Gebyrerne for adgangen til genbrugsstationerne i 2016 er vedtaget af Vestforbrændings bestyrelse den 16. september Gebyrstørrelserne for virksomheders adgang til genbrugsstationen er justeret ud fra undersøgelser af virksomheders brug af genbrugsstationen. Gebyret for engangsbilletter er det samme som i For årskortkunderne viser undersøgelsen en reduktion i de medbragte affaldsmængder for nogle virksomhedskategorier. Endvidere er behandlingsomkostningerne faldet en smule for en række affaldsfraktioner, ligesom de gennemsnitlige transportomkostninger pr. ton affald er faldende. Dette betyder, at gebyrerne er faldet en smule i forhold til Gebyret for farligt affald er steget grundet højere behandlingspris. Administrationsgebyr betales til hjemkommunen. Administrationsgebyret i Gentofte Kommune for virksomheder er uændret i forhold til 2015, idet antallet af gebyrpligtige virksomheder i Gentofte Kommune skønnes uændret i Side 23

67 Indstilling Teknik og Miljø indstiller Til Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen: At gebyrblad for erhvervsaffald for 2016 vedtages. Tidligere beslutninger: Udvalg: Økonomiudvalget Dato: Økonomiudvalget den 23. november 2015 Anbefales til Kommunalbestyrelsen. Beslutninger: Kommunalbestyrelsen den 30. november 2015 Forelæggelse af: Borgmesteren Vedtagelse: Vedtaget med 18 stemmer (C, V, A, B og I) for, medens 1 (Ø) undlod at stemme. Bilag 1. Bilag 1 - Gebyrblad for erhvervsaffaldsgebyrer 2016 ( EMN ) 14 (Åben) Økonomisk rapportering pr. 30.sept Sags ID: EMN Resumé Økonomi forelægger rapportering for 3. kvartal til godkendelse. Den økonomiske vurdering er baseret på forbruget pr. 30. september Kvartalsrapporteringen er tænkt som en løbende økonomisk styringsinformation til Økonomiudvalg/Kommunalbestyrelse. Baggrund Formålet med kvartalsrapporteringen er at foretage de nødvendige bevillingsmæssige tilpasninger af det vedtagne budget samt give et overblik over kommunens økonomiske situation/udvikling. Rapporteringen indeholder en opfølgning på driftsudgifterne på de enkelte målområder og en generel opfølgning på anlæg samt de finansielle poster i budgettet. De væsentligste økonomiske elementer i kvartalsrapporteringen er følgende: Side 24

68 Der er uændret en forventning om, at servicerammen vil blive overholdt. Årets forbrug af kassebeholdningen forventes at være på 136,2 mio.kr, hvorefter kommunens likviditet ultimo 2015 vil udgøre 287,7 mio. kr. Anlægsforbruget på det skattefinansierede område vurderes at blive 407,1 mio. kr. Der forventes tidsforskudt ca. 215,0 mio.kr. til Det strukturelle driftsresultat forbedres med 4 mio. kr. sammenlignet med vurderingen pr. 30. juni Finansiering (indtægterne) falder med 0,3 mio. kr., mens driftsudgifterne bidrager med en forbedring på 4,3 mio.kr. Ansøgte tillægsbevillinger De ansøgte tillægsbevillinger forbedrer samlet resultatet med 7,0 mio.kr. Forbedring af driftsudgifter (+ 4,3 mio. kr.) Færre indtægter fra skatter, tilskud, udligning og renter (- 0,3 mio. kr.) Reducerede udgifter til forsyning (renovation og genbrug) (+ 5,0 mio. kr.) Lavere forrentning af Investeringsbeholdning (- 2,0 mio. kr.) Serviceudgifter- forbedring på 5,1 mio.kr. De væsentligste bevillingsændringer er: Dagtilbud forbedring på 6,0 mio. kr.: færre indskrevne i dagplejen, mindre anvendelse af støttepædagoger og lavere forbrug på centrale konti Forebyggelse og sundhedsfremme for børn og unge belastning på 5,0 mio. kr.: stigende udgifter på børne- og familieområdet til såvel forebyggelse (3 mio. kr.) og anbringelser (2,0 mio. kr.). Disse merudgifter medfører stigende refusioner, som omtales under overførsler Sociale institutioner for børn og unge forbedring på 2,0 mio. kr.: Højere belægning på de psykosociale takstfinansierede institutioner Forebyggelse, rehabilitering og pleje forbedring på 5,8 mio. kr.: Primært lavere udgifter til køb af plejehjemspladser i andre kommuner Park og vej belastning på 2,9 mio. kr.: Vintertjeneste, budget til normalvinter samt effekt af ny vejlov Overførselsudgifter merudgifter på 0,8 mio.kr. Borgere med handicap belastning på 1,1 mio. kr.: lavere refusion vedrørende særligt dyre enkeltsager grundet gennemsnitligt lavere udgift til borgere med omfattende hjælp Forebyggelse, rehabilitering og pleje belastning på 1,7 mio. kr.: Dækning af lejetab grundet udfordringer med at udleje visse ældreboliger, højere rengøringsudgifter af fællesarealer Forebyggelse og sundhedsfremme for børn og unge forbedring på 2,0 mio. kr.: de øgede udgifter på børne- og familieområdet til forebyggende foranstaltninger og anbringelser medfører en højere refusion (Særligt Dyre Enkeltsager) Skatter, tilskud, udligning og renter færre indtægter for 0,3 mio.kr. De reducerede indtægter kan forklares i følgende forhold: Dækningsafgift af erhvervsejendomme forbedres med 4,0 mio. kr. idet tilbagebetaling efter klagesager foranlediget af SKATs vurderingsændringer, er lavere end skønnet ved budgetvedtagelsen Grundskyldsindtægterne forventes til gengæld at blive reduceret med 5,0 mio. kr. som følge af større tilbagebetalinger efter SKATs vurderingsændringer i klagesagsbehandlingen Side 25

69 Supplerende bloktilskud (midtvejsregulering) medfører en merindtægt på 0,7 mio. kr. vedrørende den kommunale medfinansiering af sundhedsområdet Forsyningsvirksomhed Lavere mængder i storskraldsordning samt tilbagebetaling fra Vestforbrænding medfører forbedring på 5,0 mio. kr. Anlægsudgifter, fjernvarme og låneoptagelse Kommunens skattefinansierede anlægsudgifter i 2015 skønnes at blive 407,1 mio.kr. Anlægsudgifterne på forsyningsområdet (fjernvarmen) forventes at blive 141,2 mio. kr. Indstilling Økonomi indstiller Til Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen: 1. At de bevillingsmæssige forhold i kvartalsrapporteringen godkendes med de beskrevne tillægsbevillinger. 2. At nettoresultatet af kvartalsrapporteringen på -7,0 mio.kr. overføres til likvide aktiver. Tidligere beslutninger: Udvalg: Økonomiudvalget Dato: Økonomiudvalget den 23. november 2015 Pkt. 1-2: Anbefales til Kommunalbestyrelsen. Beslutninger: Kommunalbestyrelsen den 30. november 2015 Forelæggelse af: Borgmesteren Indlæg af: Poul V. Jensen Vedtagelse: Pkt. 1-2: Vedtaget med 17 stemmer stemmer (C, V, A, B) for, og 1 stemme (Ø) imod, medens 1 (I) undlod at stemme. Bilag 1. Politisk rapportering 30. september 2015 ( EMN ) 15 (Åben) Ligestillingsredegørelse 2015 Sags ID: EMN Resumé Side 26

70 Alle kommuner skal efter ligestillingslovens 5a indberette en ligestillingsredegørelse for ligestilling mellem kvinder og mænd til Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold. Ligestillingsredegørelsen skal godkendes af Kommunalbestyrelsen. Baggrund Kommunalbestyrelsen skal hvert andet år over for kommunens borgere gøre rede for forholdene omkring ligestilling mellem kvinder og mænd blandt kommunens ansatte og i råd, nævn og udvalg nedsat af kommunalbestyrelsen. Ligestillingsredegørelsen følger op på ligestillingslovens paragraf 4 om, at alle offentlige myndigheder inden for deres område skal arbejde for ligestilling og indarbejde ligestilling i al planlægning og forvaltning. I ligestillingsredegørelsen redegøres der alene for ligestilling mellem kvinder og mænd. Redegørelsen skal indeholde oplysninger om, hvorvidt kommunen har formuleret en ligestillingspolitik, den kønsmæssige fordeling i de enkelte stillingskategorier og den kønsmæssige sammensætning af de udvalg, nævn og råd, der nedsættes af kommunalbestyrelsen. Og der skal gøres rede for, hvorvidt kommunen arbejder målrettet på at sikre lige muligheder for drenge og piger samt for mænd og kvinder i udformningen af kerneydelserne. Kerneydelserne på de borgerrettede områder Der er ikke defineret konkrete målsætninger eller handlingsplaner for ligestilling i forhold til Gentofte Kommunes kerneydelser til borgere. Imidlertid er der på alle de borgerrettede områder og for alle kerneydelsers vedkommende fokus på at sikre, at begge køn har lige muligheder for udvikling og lige adgang til f.eks. genoptræning, uddannelse og andre aktiviteter. Der er også opmærksomhed på, at drenge og piger samt mænd og kvinder har forskellige interesser og motiveres forskelligt. Når der udformes f.eks. undervisning og aktivitetstilbud, arbejdes der derfor løbende på at sikre, at der er muligheder, der appellerer til begge køn. Gentofte Kommune som arbejdsplads Gentofte Kommune har ikke udformet en egentlig ligestillingspolitik for de ansatte. Det fremgår af den generelle personalepolitik, Politikken for den attraktive arbejdsplads, at Gentofte Kommune skal være en rummelig og mangfoldig arbejdsplads, hvor der er plads til alle. Når ledige stillinger besættes, vælges den kandidat, der ud fra en helhedsbetragtning er den bedst kvalificerede til stillingen. Kønnet kan derfor kun få en afgørende betydning, hvis to kandidater står lige. Fordelingen mellem kvinder og mænd på stillingskategorier fremgår af vedlagte bilag, og følgende kan fremhæves: Stillingskategorier Mænd (procent) Kvinder (procent) Ledelse samtlige ledere Øverste ledelsesniveau Chefniveau Ledere på afdelingsniveau og på institutionsniveau Basismedarbejdere For basismedarbejdere er det især på de store områder som dagsinstitutioner og blandt sundhedspersonalet, at andelen af kvinder er størst. Omvendt er andelen af mænd størst på det tekniske serviceområde. Fordelingen af mænd og kvinder på de pågældende fagområder er en afspejling af kvinders og mænds valg af fagområder og uddannelser på områderne. Side 27

71 Råd, nævn og udvalg I kommunens råd, nævn og udvalg er der for flestes vedkommende en tilnærmelsesvis ligelig fordeling mellem mænd og kvinder. Undtaget er Integrationsrådet med 10 kvinder og to mænd, Huslejenævnet med fire kvinder og en mand samt Grønt Råd med 10 kvinder og seks mænd. Sammensætningen i de øvrige udvalg med videre kan ses i vedlagte bilag. Kommunalbestyrelsen indgår ikke i opgørelsen, men det kan nævnes, at de 19 medlemmer er fordelt med 11 kvinder og otte mænd. I besvarelsen af indberetningsskemaet er der taget udgangspunkt i, at Gentofte Kommune inden for de borgerrettede kerneydelser ikke har opstillet konkrete mål og handlingsplaner for ligestilling mellem kønnene. Imidlertid er der på alle områder fokus på, at begge køn skal have lige muligheder for udvikling og i udformningen af forskellige tilbud og aktiviteter tages højde for, at motivation, interesser og præferencer kan være forskellige hos de to køn. Gentofte Kommune har ikke udformet en egentlig ligestillingspolitik for de ansatte, men der er både i den generelle personalepolitik og i de lokale politikker fokus på, at Gentofte Kommune skal være en rummelig og mangfoldig arbejdsplads. Den kønsmæssige fordeling af de ansatte i kommunen på de største fagområder afspejler generelt den fordeling, der er mellem mænd og kvinders valg af uddannelse og fag. Det er Gentofte Kommunes holdning, at det altid er den bedst kvalificerede kandidat, der ansættes i en stilling. Køn har kun en betydning, hvis to kandidater står lige. Vedlagte bilag er udkast til Gentofte Kommunes indberetning til ligestillingsredegørelsen Indstilling HR indstiller Til Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen: At godkende Gentofte Kommunes indberetning til Ligestillingsredegørelsen Tidligere beslutninger: Udvalg: Økonomiudvalget Dato: Økonomiudvalget den 23. november 2015 Anbefales til Kommunalbestyrelsen. Beslutninger: Kommunalbestyrelsen den 30. november 2015 Forelæggelse af: Borgmesteren Indlæg af: Jeanne Toxværd, Louise Feilberg Levy, Marie-Louise Andreassen, Poul V. Jensen og Karen Riis Kjølbye Vedtagelse: Vedtaget med 18 stemmer (C, V, A, B og I) for og 1 stemme (Ø Side 28

72 ) imod. Enhedslisten stemte imod, idet Enhedslisten vil fremadrettet arbejde målrettet på og for, at Gentofte Kommune får udarbejdet en ligestillingspolitik. Enhedslisten har under fremlæggelsen til dagens debat påvis at der er svaret forket i spørgsmål 12 og 14, og kan derfor ikke acceptere ligestillingsredegørelsen som et troværdigt billede af ligestillingen i Gentofte Kommune. Bilag 1. Gentofte Kommune, ligestilllingsredegørelse 2015 ( EMN ) 16 (Åben) Beslutninger i forlængelse af Opgaveudvalget Børn - Kvalitet - Struktur på dagtilbudsområdet Sags ID: EMN Resumé På møde i Børne- og Skoleudvalget den 9. november 2015 begærede Jeanne Toxværd (Ø) sagen behandlet på møde i Kommunalbestyrelsen den 30. november 2015: Børn og Skole forelægger råd fra Opgaveudvalget Børn Kvalitet Struktur på dagtilbudsområdet til beslutning i Børne- og Skoleudvalget. Det gælder råd til beslutning om a) handlemuligheder overfor dagtilbud med behov for øget organisatorisk robusthed og b) selvejende og kommunale tilhørsforhold som barriere for forpligtende samarbejde og sammenlægning. Baggrund Opgaveudvalget Børn Kvalitet Struktur på dagtilbudsområdet har mødtes 7. september og 5. oktober for at afklare sine råd til Børne- og Skoleudvalget vedrørende Handlemuligheder overfor dagtilbud med behov for øget organisatorisk robusthed uden aftaler med andre dagtilbud 31. marts 2016 Selvejende og kommunale tilhørsforhold som barriere for forpligtende samarbejde og sammenlægning Nedenfor præsenteres Opgaveudvalgets råd til Børne- og Skoleudvalget. Handlemuligheder overfor dagtilbud med behov for øget robusthed Børn og Skole er med udgangspunkt i kvalitetskriterierne der ligger til grund for Bæredygtig Struktur bekymrede for den organisatoriske robusthed for 11 mindre dagtilbud med færre end 70 enheder. Bekymringen foranlediges af, at de endnu ikke har indgået gensidige formelle aftaler om forpligtende samarbejder eller sammenlægninger med andre institutioner, der kan styrke deres robusthed. Disse 11 institutioner - samt 7 yderligere institutioner, der nu har meddelt, hvem de ønsker et samarbejde med - er drøftet i Opgaveudvalget bl.a. med baggrund i Handlemuligheder overfor dagtilbud med behov for øget robusthed. Drøftelserne ledte på mødet 5. oktober til følgende råd til Børne- og Skoleudvalget: Institutioner med ringe robusthed skal inden udgangen af 2016 som minimum have indgået et forpligtende samarbejde med et andet dagtilbud. Det gælder institutioner med under 70 enheder i operativ kapacitet eller institutioner, der til trods for en højere kapacitet de facto har færre end 70 indskrevne enheder i det pågældende kalenderår. Side 29

73 Robuste institutioner skal være parate til at indgå i forpligtende samarbejder eller sammenlægninger med dagtilbud med behov for øget robusthed. Herudover har Opgaveudvalget følgende (supplerende) råd til Børne- og Skoleudvalget: Et forpligtende samarbejde kan være første trin mod en sammenlægning Udvælgelsen af dagtilbud med behov for øget robusthed skal ske med baggrund i objektive kriterier Der skal være tydelighed om den politiske beslutning herunder i forhold til tidsfrister og konsekvenser og at det kan medføre opsigelse af driftsoverens-komst med selvejende dagtilbud. Der skal være en rimelig tidshorisont fra handlemuligheden besluttes, til den skal være implementeret gerne med udgangen af Børn og Skole skal hurtigt hjælpe dagtilbud med behov for øget robusthed uden formelle aftaler med andre dagtilbud. Rådene fra Opgaveudvalget fremgår af Referat af møde i Opgaveudvalg Børn Kvalitet Struktur på dagtilbudsområdet 5. oktober Børn og Skole vurderer, at denne rådgivning er udmærket. Dog mener Børn og Skole, at der er behov for at kunne give enkelte daginstitutioner, som allerede har gennemført store ændringer for at styrke deres robusthed, men som stadig har færre end 70 enheder, ro til at få disse samarbejder og sammenlægninger til at falde ordentligt på plads. Det drejer sig om tre dagtilbud, der enten har indgået formaliseret samarbejde med en skole eller lægger sig sammen med et andet mindre dagtilbud. Børn og Skole vil halvårligt mødes med disse dagtilbud med fokus på behov for yderligere tiltag for at styrke deres robusthed. Mandatet vil i forlængelse af kriteriet om 70 enheder indebære følgende tidsplan efter Børne- og Skoleudvalgets beslutning 9. november 2015: Kommunikation af beslutning til alle dagtilbudsledere og bestyrelser i november Dialog i december og januar med dagtilbud med færre end 70 enheder i 2016 om samarbejds- og sammenlægningsmuligheder. Denne dialog følges op med dialog med evt. robuste dagtilbud om indgåelse af forpligtende samarbejde eller sammenlægning med mindre robuste dagtilbud. Status til Børne- og Skoleudvalget 8. februar over dagtilbud med færre end 70 enheder uden gensidige formelle aftaler. (Fortsat) mulighed for dialog fra Børn og Skole til forpligtende samarbejder og sammenlægninger. 31. marts 2016 udløber fristen for dagtilbud med færre end 70 enheder til at lave gensidige formelle aftaler med andre om forpligtende samarbejder eller sammenlægning. Drøftelse af dagtilbud uden formelle aftaler i Opgaveudvalget Børn Kvalitet Struktur på dagtilbudsområdet mandag d. 4. april Opfølgende dialog med dagtilbud uden formelle aftaler i april Hvis der 31. marts 2016 er daginstitutioner med færre end 70 enheder uden gensidige formelle aftaler med anden daginstitution forelægges de Børne- og Skoleudvalget på enkeltsagsniveau. Det sker med henblik på opsigelse af driftsoverenskomsten mellem Gentofte Kommune og det selvejende dagtilbud. Denne forelæggelse sker for udvalget 9. maj I fald Børne- og Skoleudvalget beslutter at opsige driftsoverenskomsten med en daginstitution med færre end 70 enheder, effektueres denne beslutning tidsmæssigt efter konkret vurdering. Side 30

74 Selveje og kommunalt tilhørsforhold som barriere for forpligtende samarbejde eller sammenlægning: Opgaveudvalget har peget på to mulige løsninger bl.a. med baggrund i notatet Selveje og kommunalt tilhørsforhold som barriere for forpligtende samarbejde eller sammenlægning for De Fire Gårde og Tryllefløjten: Skabe to robuste integrerede institutioner en kommunal og en selvejende Skabe et samlet integreret kommunalt tilbud Rådene fra Opgaveudvalget fremgår af Referat af møde i Opgaveudvalg Børn Kvalitet Struktur på dagtilbudsområdet 5. oktober Børn og Skole vurderer, at der er behov for et politisk mandat på nuværende tidspunkt i processen, så de fire dagtilbud kender den politiske ramme for styrkelsen af institutionernes robusthed. Børn og Skole kan endvidere bemærke at skabelsen af de to integrerede institutioner anslås som minimum at medføre anlægsudgifter til bygninger og udearealer på mellem 1,2 og 2,0 mio. kr. I fald bygningsreglementet træder i kraft vil udgifterne blive væsentlig højere, fordi det vil medføre, at (dele af) bygningerne generelt skal renoveres til gældende byggestandard i Byggeloven. Disse anlægsudgifter vil som udgangspunkt ikke følge med skabelsen af et samlet integreret kommunalt tilbud, fordi de fire tilbud tilsammen har den rigtige fordeling af vuggestue- og børnehavepladser. Der vil dog også på sigt være udgifter til udearealer ved et fælles tilbud for at udnytte det fulde potentiale af udearealerne imellem de fire institutioner. at skabelsen af et samlet integreret kommunalt tilbud må forventes at medføre modstand fra de to selvejende dagtilbud, fordi de ønsker at gå sammen og skabe en selvejende integreret institution. at den fysiske nærhed og sammenhæng imellem disse fire dagtilbud gør det særligt oplagt i denne situation at overveje at samle disse fire dagtilbud under kommunalt tilhørsforhold for at kunne udvikle de fysiske muligheder i et samlet integreret tilbud. Institutionen Tryllefløjten har været drøftet i løsningen for De Fire Gårde. Efter drøftelse med bestyrelserne i De Fire Gårde anbefales Tryllefløjten alene at indgå som en del af en fælles organisatorisk løsning som en selvstændig integreret afdeling med egen indgang i Digital Pladsanvisning. Børn og Skole ser denne tidsplan for løsningen af situationen i De Fire Gårde: Dialog med De Fire Gårde om Børne- og Skoleudvalgets mandat i november og december Udarbejdelse af vision og procesplan for realisering med finansiering af løsningen i De Fire Gårde i samarbejde mellem de fire daginstitutioner og Børn og Skole fra januar til april Finansieringen hertil vil blive forelagt politisk. Børn og Skole har 2. november modtaget et brev fra bestyrelsen for Elmegårdens Børnehave, hvori de beder om, at der ikke træffes politisk beslutning om den konkrete løsning for De Fire Gårde i november Det gør de bl.a., fordi andre dagtilbud har frem til 31. marts 2016 til at finde et andet dagtilbud til et forpligtende samarbejde eller sammenlægning. Brevet er vedlagt som bilag. Kommende opgaver for Opgaveudvalget Opgaveudvalget vil på sine to møder i december 2015 og januar 2016 drøfte og rådgive Børne- og Skoleudvalget om Side 31

75 kvalitetskriterierne bl.a. i lyset af ny forskning om dagtilbudsområdet og erfaringer fra de første sammenlægninger og forpligtende samarbejder og eventuel nedlæggelse af fysisk kapacitet, hvor bygningskvalitet og generel kapacitet taler for det. Indstilling Børn og Skole indstiller Til Børne- og Skoleudvalget: 1. At Børne- og Skoleudvalget afklarer det videre mandat til Børn og Skole for dagtilbud med behov for øget robusthed. 2. At Børne- og Skoleudvalget afklarer det videre mandat til Børn og Skole for selveje og kommunalt tilhørsforhold som barriere for forpligtende samarbejde og sammenlægning. Tidligere beslutninger: Udvalg: Børne- og Skoleudvalget Dato: Pkt. 1: Udvalget drøftede opgaveudvalgets anbefalinger i forhold til institutioner med en lav robusthed. Udvalget tilsluttede sig, at disse institutioner inden udgangen af 2016 som minimum skal have indgået et forpligtende samarbejde med et andet dagtilbud. Poul V Jensen (I) stemte imod. Jeanne Toxværd (Ø) stemte imod og begærede sagen behandlet i Kommunalbestyrelsen og havde en række spørgsmål, som fremsendes til Børn og Skole. Pkt. 2: Udsat til behandling på ekstraordinært møde den 30. november Børn og Skole fremlægger tydeligere økonomisk beregning vedrørende løsning med de fire gårde som èn enhed. Jeanne Toxværd (Ø) begærede sagen behandlet i Kommunalbestyrelsen og havde en række spørgsmål, som fremsendes til Børn og Skole. Beslutninger: Kommunalbestyrelsen den 30. november 2015 Forelæggelse af: Jeanne Toxværd Indlæg af: Pia Nyring, Irene Lütken, Marie-Louise Andreassen, Poul V. Jensen, Søren Michaelsen og Søren B. Heisel Vedtagelse: Pkt. 1: Kommunalbestyrelsen vedtog med 17 stemmer (C, V, A og B) for og 2 stemmer (I og Ø) imod, at fastholde Børne- og Skoleudvalgets beslutning af 9. og 30. november 2015, hvor udvalget drøftede opgaveudvalgets anbefalinger i forhold til institutioner med en lav robusthed, og udvalget tilsluttede sig, at disse institutioner inden udgangen af 2016 som minimum skal have indgået et forpligtende samarbejde med et andet dagtilbud. Poul V. Jensen (I) stemte imod idet: Liberal Alliance finder driftsoverenskomst for vidtgående og mener Side 32

76 at selvejende institutioner selv kan definere størrelsen af institutioner inden for økonomiske rammer. Pkt. 2: Med 17 stemmer (C, V, A og B) for, og 1 stemme (I) imod, medens 1 (Ø) undlod at stemme, vedtog Kommunalbestyrelsen følgende tilføjelse til pkt. 2: idet der forsat søges muligheder for et tættere samarbejde mellem de to nye integrerede institutioner. Herefter vedtog kommunalbestyrelsen med 18 stemmer (C, A, V og B og I) for og 1 (Ø) stemme imod at fastholde Børne- og Skoleudvalgets beslutning af den 30. november 2015 om at give forvaltningen mandat til, at der arbejdes hen mod, at De fire Gårde opdeles i to integrerede institutioner inden for den samme tidsfrist som de øvrige institutioner, dvs , idet der fortsat søges muligheder for et tættere samarbejde mellem de to nye integrerede institutioner. Jeanne Toxværd (Ø) stemte imod, idet: Enhedslisten ser ingen problemer eller barrierer forbundet med selvejende institutioner og kommunale institutioner, og er alvorligt bekymrede for at Bæredygtig Struktur ensretter de pædagogiske tilbud til kommunens børn, samt har indflydelse på medarbejdernes arbejdsmiljø. Bilag 1. Handlemuligheder overfor dagtilbud med behov for øget robusthed ( EMN ) 2. Selveje og kommunalt tilhørsforhold som barriere for De Fire Gårde og Tryllefløjten ( EMN ) 3. Referat af møde i Opgavevalg Børn - Kvalitet og Struktur på dagtilbudsområdet den 5. oktober 2015 ( EMN ) 4. Brev fra Elmegårdens Børnehave ( EMN ) 17 (Åben) Skoleindskrivning 2016 og kriterier for fastsættelse af kapacitet Sags ID: EMN Resumé På møde i Børne- og Skoleudvalget den 9. november 2015 begærede Jeanne Toxværd (Ø) sagen behandlet på møde i Kommunalbestyrelsen den 30. november 2015: Skoleindskrivning til 0. klasse 2016 åbner den 1. december Forud for indskrivningen har Børn og Skole analyseret behovet for kapacitet og vurderer, at der bliver behov for at oprette to ekstra 0. klasser udover basiskapaciteten på klasser i alt klasser. Børn og Skole indstiller til Børne- og Skoleudvalget, at orienteringen om skoleindskrivning 2016 tages til efterretning. Børn og Skole indstiller endvidere, at kompetencen til fremadrettet at oprette det nødvendige antal 0. klasser til skolestart delegeres til Børn og Skole forudsat, at dette sker inden for den eksisterende bygningsmæssige ramme og den økonomiske pulje til max 25 i 0. klasserne. Side 33

77 Baggrund Alle forældre med børn født i 2010 og børn, der fik udsat skolestart i 2015, modtager brev med Digital Post om skoleindskrivning Børn og Skole forventer, at omkring 820 børn ønskes indskrevet i 0. klasse i en folkeskole i Gentofte Kommune i Skolernes basiskapacitet er 771 pladser. Der er ni skoler med tre spor á 25 elever pr. klasse og to skoler med to spor á 24 elever pr. klasse. Det er dermed vurderingen, at der vil mangle plads til 49 elever ved indskrivningen. Hvis prognosen er korrekt, vil der skulle oprettes to ekstra 0. klasser i Dette kan gøres indenfor den eksisterende ramme. Det er Børn og Skoles erfaring, at det kan give forældrene uhensigtsmæssige forventninger at fastlægge, på hvilke skoler de ekstra klasser oprettes, før den faktiske søgning og familiernes bopæl er kendt. Udgifterne til etablering af de ekstra klasser forventes afholdt inden for puljen til max 25 i 0. klasserne. Børn og Skole indstiller til Børne- og Skoleudvalget, at kompetencen til at oprette det nødvendige antal 0. klasser delegeres til Børn og Skole i dialog med skolernes bestyrelser. Delegationen af kompetence skal tage udgangspunkt i følgende principper: 1. Antallet af klasser skal sikre, at der ikke indskrives mere end 25 elever i hver klasse 2. Placeringen af ekstra klasser skal ske med udgangspunkt i: a. at flest muligt får deres første skoleønske b. at det sker indenfor den bygningsmæssige kapacitet c. at udgifterne til etablering kan afholdes indenfor puljen til max. 25 i 0. klasserne d. at etableringen sker efter forudgående høring af de relevante skolebestyrelser Indstilling Børn og Skole indstiller Til Børne- og Skoleudvalget: 1. At orienteringen om skoleindskrivning 2016 tages til efterretning 2. At kompetencen til fremadrettet at oprette det nødvendige antal 0. klasser til skolestart delegeres til Børn og Skole forudsat, at dette sker inden for den eksisterende bygningsmæssige og økonomiske ramme. Tidligere beslutninger: Udvalg: Børne- og Skoleudvalget Dato: Pkt. 1: Taget til efterretning. Pkt. 2: Vedtaget at placeringen af ekstra klasser skal ske med udgangspunkt i de i pkt. 2.a.-d. beskrevne principper. Poul V Jensen(I) stemte imod. Jeanne Toxværd (Ø) stemte imod og begærede sagen behandlet i Kommunalbestyrelsen. Side 34

78 Beslutninger: Kommunalbestyrelsen den 30. november 2015 Forelæggelse af: Poul V. Jensen og Jeanne Toxværd Indlæg af: Jeanne Toxværd Vedtagelse: Ad 1: Enstemmigt vedtaget at fastholde Børne- og Skoleudvalgets beslutning. Ad 2: Kommunalbestyrelsen vedtog med 18 stemmer (C, V, A, B og I) for og 1 stemmer (Ø) imod, at fastholde Børne- og Skoleudvalgets beslutning. Jeanne Toxværd (Ø) stemte imod, idet: Det skal være politikere, der har beslutningskompetencen til at oprette eller nedlægge spor på kommunens folkeskoler, da dette er nødvendig viden i udførelsen af det politiske arbejde. Gentofte Kommune skal lede politisk og ikke af forvaltningerne. Bilag 18 (Åben) Forslag til ændring af styrelsesvedtægtens bilag b og d Sags ID: EMN Resumé På møde i Børne- og Skoleudvalget den 9. november 2015 begærede Jeanne Toxværd (Ø) og Poul V. Jensen (I) sagen behandlet på møde i Kommunalbestyrelsen den 30. november 2015: Børn og Skole indstiller til Børne- og Skoleudvalget, at bilag b Skolernes ordning og omfang i Vedtægt for styrelsen af Gentofte Kommunes folkeskolevæsen ændres, så der gives mulighed for at tage hensyn til familier og børn i særligt udsatte situationer ved skoleindskrivningen. Børn og Skole indstiller til Børne- og Skoleudvalget, at bilag d Regler for valg af forældrerepræsentanter til skolebestyrelser i folkeskolerne i Gentofte Kommune i Vedtægt for styrelsen af Gentofte Kommunes folkeskolevæsen ændres, således at direktøren for Børn og Skole får kompetence til at fastsætte procedurer for gennemførsel af valget, der sikrer en hensigtsmæssig og administrativt effektiv proces. Baggrund Vedtægt for styrelsen af Gentofte Kommunes Folkeskolevæsen fastlægger principper og retningslinjer for styrelsen af kommunes folkeskoler. Bilag b Skolernes ordning og omfang omhandler blandt andet optagelseskriterier, antallet af klasser og klassekvotienter. Børn og Skole vurderer løbende, om retningslinjerne i bilaget fungerer hensigtsmæssigt i forhold til at sikre en Side 35

79 effektiv skoleindskrivning, herunder at flest mulige elever optages på den skole, de ønsker, og at ressourcerne udnyttes bedst muligt. I bilag 1(forslag til ændring af bilag b i styrelsesvedtægten) er foreslået en række mindre ændringer af teksten, fx en beskrivelse af den nye struktur for fritidscentrene. Børn og Skole er ved den seneste indskrivning til 0. klasse blevet opmærksom, at der i visse situationer er brug for at kunne tage hensyn til særlige behov hos familier i udsatte positioner i forbindelse med skoleindskrivningen og foreslår derfor en tilføjelse til bilag b. Det drejer sig om familier, der af den ene eller anden årsag er ekstraordinært afhængige af det netværk, de har opbygget i fx barnets daginstitution, og hvor selv små påvirkninger i familiens situation kan få indflydelse på barnets trivsel og læring. Med de nuværende regler har Børn og Skole ikke mulighed for at tage særligt hensyn til disse familier i forbindelse med indskrivningen til skole. Derfor indstiller Børn og Skole, at der tilføjes hjemmel i styrelsesvedtægtens bilag b, således at dette hensyn kan tages fremadrettet. Det drejer sig om 1-4 tilfælde pr år. Børn og Skole foreslår følgende tilføjelse til bilag b: I særlige tilfælde kan den pædagogiske chef træffe afgørelse om at dispensere fra regler og procedurer ved skoleindskrivningen, for at indskrive et socialt udsat barn, som har ekstraordinært behov for at fastholde et eksisterende netværk omkring barnet. Barnet vil i dette tilfælde indskrives på den skole, hvor netværket bedst fastholdes. Forslag til ændring fremgår af bilag 1. Bilag d til Vedtægt for styrelsen af Gentofte Kommunes folkeskolevæsen omhandler regler for valg af forældrerepræsentanter til skolebestyrelserne i kommunes folkeskoler. Der er valg til skolebestyrelserne i Gentofte Kommune har besluttet, at gennemføre skolebestyrelsesvalg hvert 2. år. I 2014 blev bekendtgørelsen om skolebestyrelsesvalg lempet væsentligt, og det er nu op til den enkelte kommune at fastlægge valgprocedurerne for skolebestyrelsesvalg. Børne- og Skoleudvalget godkendte de nuværende procedurer forud for valget i Børn og Skole indstiller, at de nuværende procedurer løbende kan tilrettes i samarbejde med de enkelte skolers bestyrelser. Dette skal dels sikre, at der kan ske en effektivisering af den administrative proces omkring valget, dels sikre, at skolebestyrelserne har indflydelse på procedurerne. Eksempelvis er der et ønske om, at selve opstillingen af kandidater gøres mere uformel, så længe valget kan afgøres ved fredsvalg, og at man udelukkende igangsætter de mere formelle procedurer, hvis valget skal afgøres ved afstemning. Afholdelse af bestyrelsesvalg er en stor opgave for både skolernes administration og centralt i Dagtilbud og Skole. Derfor ønskes procedurerne tilrettelagt, så den administrative opgave mindskes, og skolen i stedet kan fokusere på dialogen med forældrene om valget og bestyrelsens arbejde. Forslag til ændring fremgår af bilag 2. Ændringen giver Børn og Skole kompetence til fremadrettet at tilpasse procedurerne indenfor rammerne af bekendtgørelsen og efter forudgående høring af skolebestyrelserne. Indstilling Børn og Skole indstiller Til Børne- og Skoleudvalget: Side 36

80 At bilag b Skolernes ordning og omfang i Vedtægt for styrelsen af Gentofte Kommunes folkeskolevæsen ændres som foreslået i bilag 1, således at der i enkelte tilfælde kan tages hensyn til særligt socialt udsatte børn ved skoleindskrivningen. At bilag d Regler for valg af forældrerepræsentanter til skolebestyrelser i folkeskolerne i Gentofte Kommune i Vedtægt for styrelsen af Gentofte Kommunes folkeskolevæsen ændres som foreslået i bilag 2, således at kompetencen til at fastsætte procedurerne for skolebestyrelsesvalg delegeres til Børn og Skole. Tidligere beslutninger: Udvalg: Børne- og Skoleudvalget Dato: Punktet blev udsat til behandling på ekstraordinært møde den 30. november Jeanne Toxværd (Ø) fremsender spørgsmål til forvaltningen med henblik på fremlæggelse af oplysninger på det ekstraordinære møde. Jeanne Toxværd (Ø) og Poul V Jensen (I) begærede sagen behandlet i Kommunalbestyrelsen. Beslutninger: Kommunalbestyrelsen den 30. november 2015 Forelæggelse af: Poul V. Jensen og Jeanne Toxværd Indlæg af: Pia Nyring Vedtagelse: Kommunalbestyrelsen vedtog med 17 stemmer (C, V, A og B) for og 2 stemmer (I og Ø) imod, at fastholde Børne- og Skoleudvalgets beslutning om at tiltræde forvaltningens indstilling. Jeanne Toxværd (Ø) stemte imod, idet: Enhedslisten kan ikke støtte afdemokratiserende forslag, og mener at valg til skolebestyrelserne SKAL afholdes og organiseres for at sikre den demokratiske porces. Vi mener ikke at kompetencen til at fastsætte procedurerne for skolebestyrelsesvalg skal ligge i en kommunalforvaltning. Poul V. Jensen (I) stemte imod, idet: Liberal Alliance finder, at procedure og regler for valg til skolebestyrelsen skal fremgå af Styrelsesvedtægten. Bilag 1. Forslag til ændring af styrelsesvedtægtens bilag b Skolernes ordning og omfang ( EMN ) 2. Forslag til ændring af Styrelsesvedtægtens bilag d Regler for valg af forældrerepræsentanter til skolebestyrelser ( EMN ) 19 (Åben) Orientering om status på Søgårdsskolens udvidelse i Dragehulens lokaler Sags ID: EMN Side 37

81 Resumé På møde i Børne- og Skoleudvalget den 9. november 2015 begærede Jeanne Toxværd (Ø) sagen behandlet på Kommunalbestyrelsens møde den 30. november 2015: Søgårdsskolen har fra skoleåret behov for øget kapacitet som følge af stigende børnetal. Derfor besluttede Kommunalbestyrelsen enstemmigt i maj 2015 (pkt. 9), at udvide Søgårdskolens fysiske rammer. Udvidelsen sker ved, at gennemføre mindre ombygning og renovering af Dragehulens eksisterende lokaler på C.L. Ibsensvej 60 samt placering af en tilbygning på matriklen. Der er afsat i alt 4,7 mio. kr. til projektet. Det har været nødvendigt at justere den oprindelige plan, da resultatet af licitationen ikke holdt sig inden for det budgetterede. Baggrund I forbindelse med en ændring af byggeplanen for Søgårdsskolen samt som opfølgning på Jeanne Guldbrand Toxværds ønske om at drøfte indkøb af villa ved siden af Søgårdsskolen og de udgifter der har været i den forbindelse.. bringes her en redegørelse vedrørende udvidelse af Søgårdsskolen. Byggearbejderne har nu været i licitation. 7 firmaer blev bedt om at byde på opgaven kun 1 firma valgte at byde og deres bud var mere end dobbelt så dyrt som budgetteret. Meget tyder på, at byggeriet særlig på pavillonområdet overophedet på grund af den meget store efterspørgsel efter løsninger på flygtningeboligproblematikken, som mange af landets kommuner står overfor i øjeblikket. Set i lyset heraf blev projektet i dets oprindelige form aflyst. Søgårdsskolens ledelse og Gentofte Ejendomme har i fællesskab udarbejdet en ny plan for hvordan om- og tilbygningen af Dragehulen kan realiseres. Den nye plan tager højde for Søgårdsskolens behov (plads til 30 elever), den bevilgede økonomi samt mulighederne indenfor en byggebranche i opsving med stigende priser. Ydermere tilgodeser den nye plan bedre, de bekymringer naboerne til Dragehulen har givet udtryk for omkring, tilbygningens placering og parkeringsforhold. Den nye plan Den nye plan for om- og tilbygningen af Dragehulen minder en hel del om den oprindelige. Den adskiller sig primært på 3 områder: Tilbygningen bliver mindre (ca. 50 m 2 ) end i det første projekt. Tilbygningen bliver således ca. 120 m 2 Tilbygningen placeres et andet sted på matriklen - ved siden af den oprindelige bygning frem for foran. Projektet udbydes på en anderledes måde. Reduktionen i størrelse af tilbygningen sker for at reducere omkostningerne i projektet. Funktionsmæssigt er der i den nye plan 1 basislokale og 1 grupperum mindre end i den oprindelige plan. Tilbygningens reducerede størrelse gør det ydermere muligt at placere den det nye sted på matriklen. Tilbygningen og jordarbejder udbydes som en totalentreprise til firmaer, der kan opføre typehuse mm. Ombygningerne af den eksisterende bygning udbydes som en hovedentreprise. Side 38

82 Der indarbejdes en række optioner i udbudsmaterialet således, at projektet kan tilpasses afhængigt af licitationsresultatet. De nye udbud gennemføres i de kommende uger og det forventes, at der foreligger et licitationsresultat medio december. Herefter skal der skrives kontrakter, entreprenørerne skal mobilisere deres folk mm. Den forventede byggestart ligger i starten af januar Det er hensigten, at Søgårdsskolen kan flytte udskolingen ind i de nye rammer ved skoleårets start i august Der er vedlagt en skitse af projektet som bilag. Indstilling Børn og Skole og Gentofte Ejendomme indstiller Til Børne- og Skoleudvalget: 1. At orienteringen tages til efterretning. 2. At indkøb af villa ved siden af Søgårdsskolen og de udgifter, der har været i den forbindelse drøftes. Tidligere beslutninger: Udvalg: Børne- og Skoleudvalget Dato: Pkt. 1: Orientering taget til efterretning. Jeanne Toxværd (Ø) stemte imod og begærede sagen behandlet i Kommunalbestyrelsen. Pkt. 2. Drøftet. Udsat til behandling på ekstraordinært møde den 30. november 2015 og drøftes på et lukket punkt. Beslutninger: Kommunalbestyrelsen den 30. november 2015 Forelæggelse af: Jeanne Toxværd Indlæg af: Poul V. Jensen Vedtagelse: Jeanne Toxværd (Ø) ønskede følgende forslag til afstemning: Beslutningen fra Kommunalbestyrelsesmødet i maj vedrørende udvidelse af Søgårdsskolens kapacitet fastholdes. Forslaget blev nedstemt med 1 stemme (Ø) for og 17 stemmer (C, V, A og B) imod, medens 1 (I) undlod at stemme. C, V, A og B stemte imod med henvisning til formand for Børne- og Skoleudvalget, Pia Nyrings forklaring under punktet. Side 39

83 Pkt. 1-2: Kommunalbestyrelsen vedtog med 18 stemmer (C, V, A, B og I) for og 1 stemme (Ø) imod, at fastholde Børne- og Skoleudvalgets beslutning. Jeanne Toxværd (Ø) stemte imod, idet: Enhedslisten finder det meget bekymrende at forvaltningen indstiller til fagudvalg, at omgøre beslutninger truffet i kommunalbestyrelsen, samt at vi finder økonomien omkring Søgårdsskolen særdeles bekymrende! Bilag 1. Skitse af ombygning af Dragehulen ( EMN ) 20 (Åben) Orientering om ny organisering i Børn og Familie Sags ID: EMN Resumé På møde i Børne- og Skoleudvalget den 9. november 2015 begærede Jeanne Toxværd (Ø) sagen behandlet på møde i Kommunalbestyrelsen den 30. november 2015: På grund af flere forebyggende foranstaltninger, anbringelser og komplicerede og dyre enkeltsager har Børn og Familie de senere år oplevet et stigende pres på opgaveløsningen, herunder også på økonomien. For at sikre tidligere og mere forebyggende indsatser, en robust organisation og en sikker økonomistyring, igangsættes en organisationsændring og kompetenceudvikling i Børn og Familie. Baggrund Børn og Families vision er at skabe tryghed for de mest udsatte børn og unge i tæt samspil med forældre, privat og professionelt netværk. For at understøtte visionen implementeres tiltag med fokus på at: have fokus på en tidlig og systematisk indsats styrke ledelseskraften styrke kvaliteten i sagsbehandlingen Tendenser på Børne- og Ungeområdet Med inspiration fra Herning Kommune igangsætter flere kommuner tiltag efter Borås-modellen også kaldet Sveriges-modellen. Modellen arbejder med et lavere antal sager per sagsbehandler, en fremskudt sagsbehandling, systematisk inddragelse af familien og netværket, en meget hyppigere opfølgning på sagerne samt et tæt tværsektorielt samarbejde. Børn og Families vision understøtter samme tænkning. Tidlig systematisk indsats, tværfagligt samarbejde og mere tid til den enkelte sag vil højne kvaliteten og dermed arbejdsglæden. Kvalitet skaber tryghed tryghed for det enkelte barn og for samarbejdet mellem barnet/familien og kommunen. Side 40

84 Tidlig og systematisk indsats Det har store konsekvenser for børn og unge i sårbare positioner, hvis ikke der reageres i tide i forhold til (deres) begyndende problemstillinger. Tidlig og systematisk indsats handler om initiativer og indsatser, der iværksættes for at fremme trivsel samt forebygge, at problemer skader børns og unges udvikling. Det handler også om underretningspligt og tværfagligt samarbejde. Tidlig indsats er afhængig af, at forskellige faggrupper kan samarbejde om at hjælpe udsatte og sårbare børn og unge. For at sikre rettidige og retmæssige indsatser, ønsker Børn og Familie at etablere formaliseret samarbejde med alle relevante samarbejdspartnere. Der er behov for at justere eksisterende visitationsprocedurer med fokus på at reducere antallet af dyre enkeltsager og/eller anbringelser. Derfor skal den enkelte sagsbehandler have færre sager svarende til ca stk. per sagsbehandler (afhængig af type). Med færre sager får den enkelte sagsbehandler mere tid til det enkelte barn og dets familie - og til samarbejdet med samtlige af sagens relevante samarbejdspartnere. En tidligere indsats vil reducere risikoen for anbringelse, hvilket vil være til gavn for barnet/den unge, øge kvaliteten i sagsbehandlingen og reducere omkostningerne. Styrke ledelseskraften Den faglige ledelse spiller en afgørende rolle for de rammer og vilkår, som sagsbehandlingen på det specialiserede børne- og ungeområde varetages under. Ledelsen har til ansvar at sikre grundlaget for, at sagsbehandlingen afspejler de såvel politiske som ledelsesmæssige forventninger i forhold til gældende lovgivning på området, kvalitet og ensartethed i sagsbehandlingen. For at styrke ledelsens tilsyn (såvel det faglige som kvalitative) med de pt. ca børnesager der er i Gentofte Kommune implementeres en ny organisering. Per 1. januar 2016 indfører Børn og Familie en ny struktur med fokus på 3 områder: 1) Modtagelse og Special (handicapsager), 2) Psykosocial og 3) SSP (Skole-, Social-, Politi-samarbejde). Områderne understøttes socialjuridisk og administrativt. Formålet med opdelingen er at samle de fagspecifikke kompetencer, sikre korte og klare kommandoveje og effektivisere arbejdsgangene. Modtagelse/Specialteam og Psykosocialt får tildelt en afdelingsleder hver. Afdelingerne vil personalemæssigt få samme størrelser og for begge gælder, at man vil arbejde med en yderligere specialisering således, at man skelner mellem børneog ungdomssager. Organiseringen sikrer, at samtlige sager kun har én indgang i kommunen. For SSP-området, fastholder man den nuværende organisering. For at styrke kvaliteten og ensartetheden i sagsbehandlingen og for at understøtte tunge og/eller eventuelle klagesager tilføres Børn og Familie yderligere socialjuridiske kompetencer. Ved at styrke ledelseskraften sættes der fokus på ledelsesinformation, overblik og (økonomisk-) styring af området. Styrke kvaliteten i sagsbehandlingen Børn og Familie ønsker at styrke kvaliteten i sagsbehandlingen gennem kompetenceudvikling, sparring og viden. Den nye organisering vil understøtte dette ved at tilføre afdelingen de nødvendige ledelsesmæssige og fagspecifikke ressourcer. I samarbejde med HR vil afdelingen udarbejde Side 41

85 skræddersyede kompetenceudviklingsforløb, som imødekommer de enkelte områders behov. Derudover vil der blive tilført supplerende viden om systematiske metoder til de allerede anvendte. Børn og Familie kombinerer nuværende metode Integrated Children s System (ICS) og anvendelsen af DUBU (Digitalisering af Udsatte Børn og Unge) med udpluk af metoden Signs of Safety (SoS). ICS er en helhedsorienteret metode for sagsbehandling og udredning i sager om udsatte børn og unge. Metoden anvendes i 90 ud af 98 danske kommuner. DUBU er it-understøttelsen til ICS. SOS er en metode, med primært fokus på familiens udfordringer og ressourcer, at skabe gode samarbejdsrelationer med forældre, privat- og professionelt netværk (sagsbehandlere, kontaktpersoner i relation til dagpleje, skole, fritid og leverandører). Valget af at arbejde med en kombineret, konsekvent, systematisk og metodemæssig tilgang i sagsbehandlingen er direkte afspejlet i Børn og Families vision om at skabe tryghed for de mest udsatte børn og unge i tæt samspil med forældre, privat og professionelt netværk. Dette vil sikre et solidt fundament for den tidlige tværfaglige og forebyggende indsats. Finansiering og processen De øgede administrative udgifter til Børn og Familie finansieres inden for den eksisterende budgetramme på konto 6. Det forventes, at organisationsændringen og det lavere antal sager per sagsbehandler, over tid, vil få en positiv effekt på den udgiftsudvikling, der har været på forebyggelses- og anbringelsesområdet de senere år (konto 5). Børn og Familie påbegynder en rekrutteringsproces med henblik på at få organiseringen på plads til den 1. januar Der udarbejdes tillige en 3-årig udviklingsplan. Udviklingsplanen indeholder bl.a. planer for metodevalg, arbejdsgangsprocesser og visitationsprocedurer. Medio 2016 følges der op på planen med henblik på at definere det videre specifikke forløb. Indstilling Børn og Skole indstiller Til Børne- og Skoleudvalget: At orienteringen tages til efterretning. Tidligere beslutninger: Udvalg: Børne- og Skoleudvalget Dato: Orientering taget til efterretning. Poul V Jensen (I) undlod at stemme. Jeanne Toxværd (Ø) stemte imod og begærede sagen behandlet i Kommunalbestyrelsen. Udvalget ønsker indsigt i finansiering af planen. Beslutninger: Kommunalbestyrelsen den 30. november 2015 Forelæggelse af: Poul V. Jensen og Jeanne Toxværd Vedtagelse: Enstemmigt vedtaget. Side 42

86 Bilag 1. Finansiering af ny organisering i Børn og Familie ( EMN ) 21 (Åben) KDY anmoder om reception i forbindelse med VM sejlstævne ultimo juli 2016 Sags ID: EMN Resumé Jeanne Toxværd (Ø) har anmodet om, at følgende punkt optages på Kommunalbestyrelsens dagsorden til møde den 30. november 2015: Jeg ønsker Økonomiudvalgets dagsordens PKT 17 behandlet på Kommunalbestyrelsesmødet 30.november Jeg vil gerne inden da have tilsendt anmodningen fra KDY om at Gentofte Kommune er vært ved en reception ultimo juli 2016, samt hvilken lov støtten relaterer til. Jeg vil ligeledes gerne oplyses hvor mange gange tidligere Gentofte Kommune har afholdt arrangementer af lignende karakter og have en oversigt af forbruget på kontoen: udgifter efter Økonomiudvalgets beslutning fra 2010 d.d Endvidere vil jeg gerne oplyses hvor mange penge der i budgettet er afsat til kontoen udgifter efter Økonomiudvalgets beslutning og hvor jeg i de vedtagne budgetter kan se den konto figurerer. Økonomiudvalgets dagsorden den 23. november 2015, pkt. 17: KDY anmoder Gentofte Kommune om at være vært ved en reception den ultimo juli 2016 i Rådhushallen. Anledningen er et internationalt VM sejlstævne, der arrangeres af KDY i anledning af klubbens 150 års jubilæum. Baggrund Der er tradition for at kommunen er vært ved sådanne store internationale arrangementer. Arrangørerne regner med deltagere i receptionen. Det er sejlere, ledere og officials. Udgifterne afholdes over kontoen udgifter efter Økonomiudvalgets beslutning. Indstilling Tværgående funktioner indstiller Til Økonomiudvalget: At anmodningen om reception i Rådhushallen imødekommes, og at udgifterne der er forbundet hermed afholdes over kontoen udgifter af Økonomiudvalgets beslutning. Receptionen holdes inden for en beløbsramme på kr. 150,- pr. kuvert. Tidligere beslutninger: Side 43

87 Udvalg: Økonomiudvalget Dato: Økonomiudvalget den 23. november 2015 Vedtaget. Beslutninger: Kommunalbestyrelsen den 30. november 2015 Forelæggelse af: Jeanne Toxværd Indlæg af: Poul V. Jensen, Borgmesteren, Vedtagelse: Jeanne Toxværd (Ø) ønskede følgende forslag til afstemning: 1. Økonomiudvalget kan først træffe beslutning om anvendelse af kontoen Udgifter efter Økonomiudvalgets beslutning, når der er fremsat skriftlige anmodninger. Nedstemt med 17 stemmer (C, V, A, B) imod og 1 stemme (Ø) for, medens 1 (I) undlod at stemme. 2. Skriftlige anmodninger fremlægges som bilag når der bevilliges støtte fra kontoen Udgifter efter Økonomiudvalgets beslutning, for at skabe gennemsigtighed i beslutningsprocesserne i Gentofte Kommune. Nedstemt med 17 stemmer (C, V, A, B) imod og 2 stemmer (I og Ø) for. 3. Økonomiudvalget retter henvendelse til KDY om egenbetaling til receptionen der forventes afholdt juli Nedstemt med 17 stemmer (C, V, A, B) imod og 2 stemmer (I og Ø) for. 4. Såfremt egenbetaling ikke er mulig for KDY åbnes receptionen for offentligheden, hvilket behandles på Kommunalbestyrelsesmødet i december Nedstemt med 17 stemmer (C, V, A, B) imod, 1 stemme (Ø) for, medens 1 stemme (I) undlod at stemme. Herefter vedtog Kommunalbestyrelsen med 17 stemmer (C, V, A og B) for og 2 stemmer (Ø og I) imod, at fastholde Økonomiudvalgets beslutning, idet deltagerantallet nu forventes at være ca Side 44

88 Bilag 22 (Lukket) Ældreprisen 2015 Sags ID: EMN (Lukket) Miljøpris 2015 Sags ID: EMN Side 45

89 Relateret document 4/5 Dokument Navn: Dokument Titel: Bæredygtig Struktur, Kvalitetskriterier og Kvalitetsrapport for dagtilbud.docm Bæredygtig Struktur, Kvalitetskriterier og Kvalitetsrapport for dagtilbud Dokument ID:

90 GENTOFTE KOMMUNE Dagsordenpunkt Bæredygtig Struktur, Kvalitetskriterier og Kvalitetsrapport for dagtilbud Sags-ID: EMN Resumé Børn og Skole forelægger: Status for dagtilbud med behov for øget robusthed i Bæredygtig Struktur til drøftelse og beslutning. Dette sker efter udløb af fristen 31. marts 2016 for indgåelse af minimum et forpligtende samarbejde med et andet dagtilbud. Opgaveudvalget for Børn Kvalitet Struktur for dagtilbudsområdets råd til Børne- og Skoleudvalget om fortsat behov for kvalitetskriterierne for Bæredygtig Struktur, når processen er afsluttet. Dette forelægges med henblik på drøftelse og beslutning. Kvalitetsrapporten for dagtilbudsområdet for 2015 til drøftelse med henblik på godkendelse og udpegning af to tre temaer, som kan supplere temaerne for hele børne og skoleområdet. Baggrund Status for dagtilbud med behov for øget robusthed i Bæredygtig Struktur 31. marts 2016 udløb fristen for dagtilbud med behov for øget robusthed til at indgå et forpligtende samarbejde eller i en sammenlægning med et andet dagtilbud. Dette gjaldt dagtilbud med færre end 70 indskrevne enheder i Denne frist, krav og afgrænsning blev besluttet i Børne- og Skoleudvalget 30. november 2015 (punkt 1) og i Kommunalbestyrelsen 30. november 2015 (punkt 16) efter rådgivning fra Opgaveudvalget for Børn Kvalitet Struktur på dagtilbudsområdet. Status for dagtilbud med behov for øget robusthed pr. 31. marts 2016 er, at alle dagtilbud med færre end 70 enheder med få undtagelser har indgået eller på bestyrelsesniveau har tilkendegivet, at man vil indgå i gensidige formelle aftaler med et andet konkret dagtilbud om enten et forpligtende samarbejde eller en sammenlægning med iværksættelse senest 1. januar Herudover er der to dagtilbud, som først i 2017 får en operativ kapacitet på 72 enheder. Disse to dagtilbud får til 2017 til at vise, at de kan komme op på 70 indskrevne enheder. I forhold til fem institutioner med færre end 70 indskrevne enheder foreligger der endnu ikke gensidigt underskrevne samarbejdsaftaler eller hensigtserklæringer fra bestyrelser om forpligtende samarbejder. Baggrunden er, at disse institutioner først er kommet i gang med deres dialog i marts Her har Børn og Skole dog modtaget mail, der bekræfter ønsket om, at der indgås en aftale eller dette er oplyst ved møde. Såfremt samtlige ovenstående aftaler bliver indgået er der fra 1. januar dagtilbud i Gentofte Kommune, hvoraf 26 er i forpligtende samarbejder. Med disse aftaler på plads kan dagtilbuddene nu fokusere på at sikre formålet med Bæredygtig Struktur: Høj kvalitet i samtlige dagtilbud for det enkelte barn og dets forældre.

91 GENTOFTE KOMMUNE Den bedst mulige udnyttelse af ressourcerne både i det enkelte dagtilbud og på tværs i organisationen. Gode rammer for en attraktiv arbejdsplads for medarbejdere og ledere. Endvidere skal det bemærkes At dagtilbud med behov for øget robusthed har oplevet imødekommenhed fra de større dagtilbud til at indgå samarbejder og sammenlægninger. At ovenstående sammenlægninger vil føre til flere større daginstitutioner (en del med flere matrikler), og at andelen af børn i integrerede dagtilbud vil øges fra ca. 67 pct. i 2014 til mellem 80 og 85 pct. i Dette er i tråd med opdraget for bæredygtig struktur, der præciserede, at nærhed og søskendefordel skulle være bærende principper. Opgaveudvalget for Børn Kvalitet Struktur på dagtilbudsområdet drøftede 14. april 2016 opfølgende handlemuligheder over for dagtilbud med færre end 70 indskrevne enheder i Her konkluderede udvalget, at det har været en god proces og et flot resultat, at så mange institutioner med færre end 70 indskrevne enheder er nået helt i mål med gensidige formelle aftaler om forpligtende samarbejder eller sammenlægning inden 31. marts De sidste 5 institutioner, som fortsat arbejder på at få deres gensidige formelle aftaler på plads med andre institutioner, synes også godt på vej til at komme i mål via deres gensidige interesse og dialog med andre institutioner. Dette gør, at Opgaveudvalget vurderer, at der ikke aktuelt er behov for at forelægge institutioner for Børne- og Skoleudvalget 9. maj 2016 på enkeltsagsniveau med henblik på at opsige driftsoverenskomsten mellem Gentofte Kommune og det selvejende dagtilbud. Dette gælder under forudsætning af, at institutionerne fortsat er aktive for at få det forpligtende samarbejde eller sammenlægningen på plads. Til sidst skal det bemærkes, at nogle mindre børnehaver som følge af det faldende børnetal har en lavere indskrivning end deres normering. For en til to af dem, nærmer det sig eller har det ramt et niveau, hvor det er problematisk at opretholde et grundlæggende pasningstilbud med rimelig kvalitet. Dette gælder uagtet, om de er i i et forpligtende samarbejde eller ej. Vurdering af behov for kvalitetskriterierne for Bæredygtig Struktur Opgaveudvalget for Børn Kvalitet Struktur på dagtilbudsområdet afgav på sit møde 14. april sin vurdering til Børne- og Skoleudvalget af kvalitetskriterierne for Bæredygtig Struktur bl.a. i lyset af ny forskning om dagtilbudsområdet og erfaringer fra de første sammenlægninger og forpligtende samarbejder. Følgende blev taget til referat: Opgaveudvalget vurderer ikke - med baggrund i arbejdsgruppens anbefaling og egne drøftelser - at der er et fortsat behov for kvalitetskriterierne, når Bæredygtig Strukturprocessen ophører. Den under opgaveudvalget nedsatte arbejdsgruppes (bestående af 4 dagtilbudsledere og en bestyrelsesformand) råd om kvalitetskriterierne var følgende: Kvalitetskriterierne har været gode som pejlemærker i bæredygtig strukturprocessen, men er svære at bruge i andre mere operative pædagogiske kontekster.

92 GENTOFTE KOMMUNE Kriterierne modsiger ikke forskningen. Tværtimod kan langt størstedelen af kriterierne bakkes op af nyere forskning. o Hjemmelæringsmiljøets betydning er præsenteret i kriterierne, men kunne i yderligere grad tydeliggøres. o Vigtigheden af kvalitetens betydning i mødet mellem pædagogen og barnet er præsenteret i kriterierne, men kunne i yderligere grad tydeliggøres. o Enkelte resultater fra nyere forskning afspejles ikke i kriterierne. Det gælder tidlig indsats (jf. Heckmann-kurven) og børnenes oplevelse af kvalitet. I lyset af at kvalitetskriterierne for bæredygtig struktur afspejles på forskellig vis i mål, indsatser og fokusområder på dagtilbudsområdet (i KiB og Kvalitetsrapporten for dagtilbudsområdet), er arbejdsgruppen af den opfattelse, at der ikke er et selvstændigt behov for kvalitetskriterierne efter Bæredygtig Struktur-processen er afsluttet. Børn og Skole er enige i denne vurdering. Kvalitetskriterierne fremgår af Bilag 1. Seneste referat af Opgaveudvalgets møde 14. april er i lighed med referater af tidligere møder tilgængelige på Politikerportalen. Kvalitetsrapport for dagtilbudsområdet for 2015 Kvalitetsrapporten på dagtilbudsområdet er et kommunalt værktøj, der skal understøtte systematisk evaluering og kvalitetsopfølgning på kommunalt niveau. Rapporten skal danne grundlag for dialog og drøftelse med henblik på kvalitetsudvikling. Kvalitetsrapport for dagtilbudsområdet 2015 består af fire områder: Organisatorisk kvalitet: Bl.a. børnetal, økonomiske rammer og ledernes uddannelsesniveau. Faglig kvalitet: Bl.a. pædagognøgle og pædagogernes efteruddannelse. Brugeroplevet kvalitet: Bl.a. forældre- og femårige børns tilfredshed. Resultater: Bl.a. pædagogernes vurdering af børnenes lærings-, personlige-, sociale- og sundhedskompetencer samt trivsel, motorik og sprog. Dokumentation inden for hvert af områderne indgår i sammenfatning og vurdering af dagtilbudsområdet i Gentofte Kommune. Sammenfatningen fremgår af side i rapporten. Børn og Skole fremlægger kvalitetsrapporten på dagtilbudsområdet i Bilag 2 (samme bilag som til Børne- og Skoleudvalgets møde 14. marts 2016) med henblik på drøftelse.

93 GENTOFTE KOMMUNE Kvalitetsrapporten skal ses som en del af den aftale, der er indgået mellem Regeringen og KL om offentliggørelse af oplysninger om den faglige kvalitet i dagtilbud. I rapporten indgår den dokumentation, der ifølge Dagtilbudsloven skal offentliggøres til kommunalbestyrelse og borgerne om kvaliteten. Kvalitetsrapporten 2015 er den første kvalitetsrapport, der er udarbejdet på dagtilbudsområdet i Gentofte Kommune. Der vil fremadrettet blive udarbejdet kvalitetsrapport hvert andet år, og de vil indgå i den kadence for dokumentation, refleksion og dialog, som Børne- og Skoleudvalget besluttede i januar 2014 og november Figur 1 Tidsmæssig placering af dokumentation og dialog til brug for politiske ledelse i Børn og Skole Børn og Skole har generelt et stort fokus på at arbejde med en høj kvalitet i kommunens dagtilbud. Alle børn og forældre skal mødes af et fagligt dygtigt personale, der fremmer tryghed, leg og læring for det enkelte barn. Derfor har Børn og Skole i de seneste år udviklet og implementeret Kvalitet i Børnehøjde (KiB) i alle dagtilbud. KiB har til formål at sikre, at den dialog, der er mellem forældre og pædagoger om det enkelte barn, tager udgangspunkt i konkrete vurderinger af barnets kompetencer, trivsel, motorik og sprog. Sideløbende med implementeringen af KiB er alle institutioner blevet tilbudt efteruddannelsesforløb for pædagogerne i inklusion, sprog, motorik og engelsk samt lederne i diplom i ledelse, hvilket også har til formål at sikre høj faglig kvalitet. I den sammenfattende helhedsvurdering i starten af Kvalitetsrapporten for dagtilbudsområdet har Børn og Skole trukket de resultater frem, som findes væsentligst. Børne- og Skoleudvalget anbefales at læse kvalitetsrapportens sammenfattende helhedsvurderinger med henblik på overordnet at vurdere kvaliteten på dagtilbudsområdet, og derudfra udvælge to tre temaer, som kan supplere temaerne for hele Børne- og skoleområdet jf. referat af møde i Børne- og Skoleudvalget den 14. marts 2016 i Bilag 3.

94 GENTOFTE KOMMUNE Organisatorisk kvalitet Gennemsnittet af de kommunale institutioners medarbejdersygefraværsprocenter ligger lavt og er på årsplan i gennemsnit under 4 %. Der er ca. 20 af Gentofte Kommunes 61 institutioner, som ikke har en leder med lederdiplomuddannelse eller tilsvarende lederuddannelse. Faglig kvalitet Fagpersonalet vurderer høj faglighed i institutionerne på en række udvalgte spørgsmål, der særligt belyser den faglig kvalitet (afsnit ). Andelen af institutioner, der har pædagoger med efteruddannelse inden for fokusområderne inklusion, sprog og motorik, er generelt høj. Mange særligt større - institutioner har flere pædagoger med efteruddannelse inden for hvert fokusområde, hvilket giver et godt grundlag for sparring og kompetenceudvikling for hele personalegruppen. Den faktiske pædagognøgle ligger i september 2015 noget under, hvad der er forudsat i budgettildelingen. Den faktiske pædagognøgle var 60 % pædagoger og 40 % medhjælpere mod en budgettildeling på 65/35. Brugeroplevet kvalitet Forældrene oplever i høj grad, at deres barn trives i Gentofte Kommunes daginstitutioner, særligt når det handler om, at barnet lærer at opbygge tillidsfulde forhold til børn og voksne. Forældrene er også i høj grad tilfredse med de aktiviteter, der foregår i vuggestuen og børnehaven, som, de mener, har positiv betydning for deres barns udvikling. Børn og forældre oplever i mindre grad, at de bliver inddraget i beslutninger, der vedrører institutionens hverdag. Resultater Der er en positiv udvikling i resultaterne af børnenes sprogudvikling: Begge sprogvurderede aldersgrupper (tre- og femårige) scorer højere i sprogvurderingen i 2015 end de tidligere år. Indstilling Børn og Skole indstiller Til Børne- og Skoleudvalget:

95 GENTOFTE KOMMUNE 1. At udvalget drøfter Opgaveudvalgets indstilling vedrørende handlinger over for dagtilbud med behov for øget robusthed i forbindelse med Bæredygtig Struktur. 2. At udvalget drøfter og beslutter det fortsatte behov for kvalitetskriterierne for Bæredygtig Struktur på dagtilbudsområdet. 3. At Kvalitetsrapporten på dagtilbudsområdet 2015 drøftes med henblik på at udvælge to tre temaer for Børne- og Skoleområdet. Beslutninger Udvalg: Børne- og Skoleudvalget Dato: Pkt. 1: Børne- og Skoleudvalget tog Opgaveudvalgets indstilling til efterretning. Pkt. 2: Børne- og Skoleudvalget besluttede at følge Opgaveudvalget indstilling. Jeanne Toxværd (Ø) stemte imod, og Poul V. Jensen (I) undlod at stemme. Pkt. 3: Børne- og Skoleudvalget besluttede, at sætte fokus på følgende områder: 1. Samarbejdet med forældre i dagtilbud, herunder forældrenes indflydelse i dagtilbud og understøttelse af stimulerende hjemmelæringsmiljøer 2. Dannelse i den tidlige alder i et bredt perspektiv, fx sprog, personlige og sociale kompetencer og selvværd. 3. Tosprogede børns sproglige udvikling 4. Lederuddannelsesniveauet Børne- og Skoleudvalget vedtog, at Børn og Skole skal komme med forslag til kommissorium for et opgaveudvalg, der omhandler inddragelse af forældre og dannelse til udvalgets næste møde. Beslutninger udfyldes automatisk af systemet

96 Relateret document 5/5 Dokument Navn: Dokument Titel: Opfølgning på konsekvenser af bæredygtig struktur fra Opgaveudvalget Børn - Kvalitet - Struktur på dagtilbudsområdet.docm Opfølgning på konsekvenser af bæredygtig struktur fra Opgaveudvalget Børn - Kvalitet - Struktur på dagtilbudsområdet Dokument ID:

97 GENTOFTE KOMMUNE Dagsordenpunkt Opfølgning på konsekvenser af bæredygtig struktur fra Opgaveudvalget Børn - Kvalitet - Struktur på dagtilbudsområdet Sags-ID: EMN Resumé Børn og Skole orienterer Børne- og Skoleudvalget om konsekvenserne af bæredygtig struktur for hele dagtilbudsområdet fra Opgaveudvalget Børn Kvalitet Struktur på dagtilbudsområdet. Baggrund Denne drøftelse iværksættes for at videregive vurderingen fra Opgaveudvalgets sidste møde 6. juni 2016 af de kvalitetsmæssige og økonomiske konsekvenser for hele dagtilbudsområdet af de indgåede sammenlægninger og forpligtende samarbejder. Emnet er sidste udestående opgave i kommissoriet for Opgaveudvalget Børn Kvalitet Struktur på dagtilbudsområdet. Vurderingen af konsekvenserne af bæredygtig struktur er sket med afsæt i bl.a. følgende fakta, karakteristika og forventninger til dagtilbudsområdet i tråd med de faktiske ændringer og aftalte sammenlægninger og forpligtende samarbejder frem til primo 2017: Alle institutioner med mindre robusthed (færre end 70 indskrevne enheder i 2016) har fundet sammen med en eller flere andre institutioner til et forpligtende samarbejde eller en sammenlægning senest fra 1. januar De mere robuste dagtilbud har været imødekommende overfor at indgå forpligtende samarbejde eller sammenlægning med de mindre robuste. Det betyder følgende udvikling i antal institutioner og forpligtende samarbejder: Antal institutioner i alt Heraf i forpligtende samarbejde Denne udvikling er sket i respekt for det politiske mandat om at prioritere principperne nærhed og søskendefordel i forbindelse med bæredygtig struktur. Hvad nærhed angår er antallet af matrikler fastholdt - med en enkelt undtagelse, hvor kommunens to mindste daginstitutioner ønskede at flytte sammen på en ny matrikel. Hvad søskendefordel angår fremmes dette, da andelen af børn i integrerede dagtilbud øges fra ca. 67 pct. I 2014 til ca. 83 pct. i Opgaveudvalgets rådgivning fra 6. juni 2016 til Børne- og Skoleudvalget 15. august 2016 var følgende:

98 GENTOFTE KOMMUNE Der er behov for ekstra fokus hos Børn og Skole på sammenlagte dagtilbud, så de kommer godt igennem sammenlægningerne. Der er dog også behov for fokus på de forpligtende samarbejder kommer godt på plads. Kvalitetspotentialerne i bæredygtig struktur indfries kun, hvis institutioner og afdelinger tænker ressourcer og kompetencer sammen både i forpligtende samarbejder og i sammenlægninger. Det er vigtigt med fokus på ledelsens kvalitet herunder efteruddannelse på diplomniveau så lederne kan understøtte indfrielse af kvalitetspotentialerne. Der er behov for opfølgning på, om potentialerne er indfriet om 2-3 år. Vurderingen og rådgivningen om konsekvenserne af bæredygtig struktur må ses i lyset af, at erfarings- og datagrundlaget er meget begrænset på nuværende tidspunkt. Derfor er rådene baseret på tegn og teser på nuværende tidspunkt. Den samlede rådgivning fra Opgaveudvalget fremgår af referatet af mødet 6. juni (se bilag). Opgaveudvalget nedsatte en arbejdsgruppe til at skaffe overblik over de foreløbige kvalitetsmæssige og økonomiske konsekvenser for hele dagtilbudsområdet af de indgåede sammenlægninger og forpligtende samarbejder. Deres afrapportering blev givet til Opgaveudvalget 14. april 2016 og er vedlagt som bilag. Indstilling Børn og Skole indstiller Til Børne- og Skoleudvalget: At orienteringen om konsekvenser af bæredygtig struktur for hele dagtilbudsområdet tages til efterretning. Beslutninger. Beslutninger udfyldes automatisk af systemet

99 Dokument Navn: Dokument Titel: Strategi for fællesskaber for børn og unge.docx Strategi for fællesskaber for børn og unge Dokument ID: Placering: Dagsordens titel Emnesager/Strategi for fællesskaber for børn og unge, mødemateriale til politisk behandling/dokumenter Afsluttende afrapportering fra Opgaveudvalget Strategi for fællesskaber for børn og unge Dagsordenspunkt nr 3 Appendix nr 1 Relaterede Dokumenter: 4

100 Dette dokument blev genereret af

101 Strategi for fællesskaber for børn og unge FÆLLESSKABER MED FORSKELLIGHED Gentofte Kommune

102 Strategi for fællesskaber for børn og unge FÆLLESSKABER MED FORSKELLIGHED Fællesskaber for børn og unge Udvikling af fællesskaber er i fokus i Gentofte Kommune. Fællesskaber, hvor børn og unge oplever glæden ved at deltage. Fællesskaber med forskellighed, og fællesskaber der giver børn en oplevelse af at blive mødt. Strategi for fællesskaber for børn og unge i Gentofte Kommune anviser en tydelig, fælles retning for fællesskaber i dagtilbud, skole og sociale institutioner. Gentofte Kommune har arbejdet systematisk med fællesskaber i en årrække, og fællesskab indgår som gennemgående tema i visionerne Tryghed, leg og læring Børn forandrer verden og Læring uden grænser og i Ledetråde for det gode ungeliv. Alligevel opleves en stigning i antallet af børn og unge i udsatte og sårbare positioner, især for børn i skolealderen, ligesom flere børn er i særligt udsatte og sårbare positioner. Det udfordrer visionen om, at alle børn og unge 0-18 år oplever glæden ved at deltage i fællesskaber, og det skaber et udgiftspres for kommunen. I opgaveudvalget Fællesskaber for børn og unge i Gentofte Kommune har 10 borgere og fem medlemmer af kommunalbestyrelsen i arbejdet frem mod at formulere et forslag til en strategi for fællesskaber i dagtilbud, skoler og sociale institutioner frem til Endvidere har ledere, medarbejdere og faglige organisationer bidraget til arbejdet. Endelig har forskere på området givet deres input i processen. Strategien definerer ét fælles værdigrundlag, målsætning, rammevilkår, og principper for udvikling af børne- og ungemiljøer, og anviser dermed en klar og tydelig retning for realisering af de formulerede visioner og øvrige relevante politikker på børne- og ungeområdet. Med strategien og den tilhørende indsatsplan ønsker vi at forstærke det gode arbejde, der allerede gøres for fællesskaber, og vi ønsker at øge børne- og ungefællesskabers rummelighed for forskellighed. Gentofte Kommune

103 Strategi for fællesskaber for børn og unge FÆLLESSKABER MED FORSKELLIGHED Vision Børn og unge oplever glæden ved at deltage i fællesskaber Værdigrundlag Fællesskaber er en styrke forskellighed er et potentiale Målsætning Vi har fællesskaber med forskellighed Rammevilkår Principper for udvikling af børne- og ungemiljøer Økonomisk bevidsthed er et rammevilkår Vi har børne- og ungemiljøer med kvalitet, nærhed og deltagelsesmuligheder Prioriterede indsatser Vi har tydeligt ansvar med klare roller, og vi samarbejder Vi udvikler kompetencer til flerfagligt samarbejde Vi har gode overgange med sammenhænge (se i øvrigt tilhørende indsatsplan) Gentofte Kommune

104 Strategi for fællesskaber for børn og unge FÆLLESSKABER MED FORSKELLIGHED BØRN OG UNGE OPLEVER GLÆDEN VED AT DELTAGE I FÆLLESSKABER Strategi for fællesskaber skal bidrage til at realisere visionen om, at børn og unge oplever glæden ved at deltage i fællesskaber. Fællesskaber for børn og unge betyder, at flere personer er fælles om noget i en bestemt sammenhæng. Det er dette fælles forhold, der definerer fællesskabet Fællesskaber handler om differentierede fællesskaber med tilknytning til et overordnet fællesskab Muligheder for deltagelse handler om det enkelte barn og den enkelte unges oplevelse af at deltage fysisk, socialt og fagligt i differentierede fællesskaber. Gentofte Kommune har en særlig forpligtelse til at rammesætte de fællesskaber, der er i tilknytning til dagtilbud, skoler og sociale institutioner. I strategien adresseres fællesskaber i et børne- og ungeperspektiv, og sammenhæng mellem børn og unges forskellige fællesskaber tillægges særlig betydning. FÆLLESSKABER ER EN STYRKE FORSKELLIGHED ER ET POTENTIALE Fællesskaber er en styrke forskellighed er et potentiale angiver værdigrundlaget for fællesskaber for børn og unge i Gentofte Kommune og for arbejdet med fællesskaber. Fælleskaber tilbyder muligheder for deltagelse, og ethvert fællesskab må løbende undersøge grænsen for graden af forskellighed. Dette sker for, at fællesskabet kan opretholdes og udvikles. Fællesskaber med forskellighed forbinder og balancerer børn og unges specielle og individuelle behov med deres fælles behov. Gentofte Kommune

105 Strategi for fællesskaber for børn og unge FÆLLESSKABER MED FORSKELLIGHED Fællesskaber er en styrke er udtryk for en forståelse af, at deltagelse i fællesskaber styrker børn og unges trivsel, og at børn og unge udvikler deres kompetencer og potentialer gennem fællesskaber Forskellighed er et potentiale angiver det mind-set, der skal bidrage til at øge fællesskabers rummelighed for forskellighed. VI HAR FÆLLESSKABER MED FORSKELLIGHED Målsætningen for strategien er, at vi har fællesskaber med forskellighed. Udvikling af fællesskaber med forskellighed skal sikre, at alle børn og unge har deltagelsesmuligheder i et eller flere fællesskaber, hvor de trives, udvikler deres kompetencer og udfolder deres potentiale. Herigennem sikrer vi, at alle børn og unge oplever glæden ved at deltage i et eller flere fællesskaber uanset hvilke børneog ungemiljøer, de tilbydes, og at: flere børn og unge oplever glæden ved at deltage i fællesskaber i dagtilbud og skoler flere børn og unge i udsatte og sårbare positioner oplever glæden ved at deltage i fællesskaber så tæt på almenmiljøet som muligt. ØKONOMISK BEVIDSTHED ER ET RAMMEVILKÅR Gentofte Kommune ønsker en robust økonomi, der sikrer, at der både nu og fremover er mulighed for at etablere og styrke forskellige fællesskaber, der sikrer deltagelsesmuligheder for forskellige børn og unge. Det gør vi ved at udnytte de til enhver tid givne ressourcer bedst muligt. Gentofte Kommune

106 Strategi for fællesskaber for børn og unge FÆLLESSKABER MED FORSKELLIGHED VI HAR BØRNE- OG UNGEMILJØER MED KVALITET, NÆRHED OG DELTAGELSESMULIGHEDER Gentofte Kommune ønsker at udvikle børne- og ungemiljøer ud fra principper, der både fremmer kvalitet i fællesskaber og bidrager til at udnytte ressourcerne bedst muligt. Og vi ønsker en bred vifte af børne- og ungemiljøer, der sikrer, at alle børn og unge oplever glæden ved at deltage i et eller flere fællesskaber. Vi udvikler børne- og ungemiljøer ud fra følgende overordnede principper: kvalitet, nærhed og deltagelsesmuligheder. Ledere, medarbejdere og forældre har et tydeligt ansvar for at udfolde principperne, så de giver gode rammer for udvikling af fællesskaber med forskellighed, anerkendelse og stærke relationer. Gentofte Kommune identificerer behov for udvikling af børne- og ungemiljøer hurtigt. Gentofte Kommune tilpasser og udvikler eksisterende miljøer og opretter nye fleksible løsninger i takt med identificering af behov og i overensstemmelse med principperne. Prioriterede indsatser Tre prioriterede indsatsområder skal drive realisering af strategien. Indsatsområderne er: 1. Vi har tydeligt ansvar med klare roller, og vi samarbejder 2. Vi udvikler kompetencer til flerfagligt samarbejde 3. Vi har gode overgange med sammenhænge. Indsatsområderne udfoldes i en tilhørende toårig indsatsplan. Gentofte Kommune

107 Relateret document 2/4 Dokument Navn: Indsatsplan , Strategi for fællesskaber for børn og unge.docx Dokument Titel: Indsatsplan , Strategi for fællesskaber for børn og unge Dokument ID:

108 Indsatsplan : Strategi for fællesskaber for børn og unge FÆLLESSKABER MED FORSKELLIGHED Indsatsplan : Strategi for fællesskaber for børn og unge Strategi for fællesskaber og indsatsplanen skal samlet set understøtte realisering af visionen om, at børn og unge oplever glæden ved at deltage i fællesskaber. Strategien definerer ét fælles værdigrundlag, målsætning, rammevilkår, og principper for udvikling af børne- og ungemiljøer. Strategien anviser endvidere tre prioriterede indsatsområder. Indsatsområderne er: Vi har tydeligt ansvar med klare roller, og vi samarbejder Vi udvikler kompetencer til flerfagligt samarbejde Vi har gode overgange med sammenhænge Denne indsatsplan uddyber disse tre prioriterede indsatsområder, der i et toårigt perspektiv skal drive implementering af Strategi for fællesskaber for børn og unge. Endvidere angives en overordnet plan for opfølgning. 1

109 Indsatsplan : Strategi for fællesskaber for børn og unge FÆLLESSKABER MED FORSKELLIGHED Vi har tydeligt ansvar med klare roller, og vi samarbejder Fællesskaber med forskellighed er en fælles forpligtelse. Det omfatter alle børn og unge i Gentofte Kommune, deres forældre og de ledere og medarbejdere, der arbejder med fællesskaber i tilknytning til dagtilbud, skoler og sociale institutioner i Gentofte Kommune. Tydeligt ansvar med klare roller og samarbejde er et centralt indsatsområde for implementering af strategien. Forventningsafstemning gennem dialog skal bidrage til sådan en tydelighed. Indsatsplanen følges op af materiale, der understøtter dialoger om fællesskaber. Tydeligt ansvar De voksne har et tydeligt ansvar for at etablere og vedligeholde et samarbejde om det fælles, der definerer de konkrete fællesskaber, som de udspiller sig i børne- og ungemiljøerne. Det gør de ved at etablere og vedligeholde et samarbejde, der opleves meningsfuldt, og som er funderet i børne- og ungemiljøerne. Klare roller De klare roller tydeliggøres gennem dialoger, som skal foregå blandt ledere, medarbejdere, forældre og børn og unge, og på tværs af miljøerne. Dialogerne understøtter, at vi sammen udvikler fællesskaber med forskellighed, hvor børn og unge har muligheder for at deltage, hvor de trives, udvikler deres kompetencer og udfolder deres potentialer. Værdigrundlaget for dialogerne er, at fællesskaber er en styrke og at forskellighed, er et potentiale. Samarbejde Samarbejdet udfoldes både i formelle rammer og i uformelle rammer på tværs af børne- og ungemiljøerne. Det betyder, at dialoger om fællesskaber både sættes på dagsorden på møder, for eksempel med drøftelse af forventninger til ansvar, roller og samarbejde og med fastsættelse af og fortløbende opfølgning på retningslinjer og aftaler for de konkrete fællesskaber. Dialoger om fællesskaber kan også foregå i uformelle rammer om konkrete, aktuelle situationer, der handler om fællesskaber. Dialogerne er kendetegnet ved: 2

110 Indsatsplan : Strategi for fællesskaber for børn og unge FÆLLESSKABER MED FORSKELLIGHED Dialoger og samarbejde på tværs understøttes organisatorisk Dialoger om fællesskaber sker med afsæt i strategiens værdigrundlag, uanset om det er i formelle eller uformelle rammer Dialoger om tydelige roller, ansvar og samarbejde for fællesskaber prioriteres i alle kommunens dagtilbud, skoler og sociale institutioner Alle børne- og ungemiljøer har en systematik for arbejdet med fællesskaber, herunder en plan for dialoger om fællesskaber. Børn og unge er gode til at modtage hinanden og tilbyde hinanden deltagelsesmuligheder i etablerede og i nye fællesskaber udviser imødekommenhed, interesse og nysgerrighed for andre børn og unge Ledere og medarbejdere Ledere Medarbejdere sikrer, at alle børn og unge har deltagelsesmuligheder i fællesskaber understøtter dialog med forældre identificerer de største udfordringer og muligheder for en fremadrettet udvikling og anviser en sammenhængende tilgang til at virkeliggøre disse muligheder er på forkant med at realisere strategien har tydelig faglighed, der sikrer børn og unges udvikling og trivsel samarbejder tværfagligt udarbejder tydelige handleplaner med konkrete mål, der følges op på 3

111 Indsatsplan : Strategi for fællesskaber for børn og unge FÆLLESSKABER MED FORSKELLIGHED Bestyrelser: er med til at udfolde strategien og implementere den sætter fællesskab systematisk på dagsordenen og italesætter forventninger til forældrene gennem hele forløbet i institutionen og skolen er sparringspartner for ledelsen Forældre udviser holdninger og handlinger, der fremmer fællesskaber med deltagelsesmuligheder i de fællesskaber, deres børn deltager i udviser åbenhed over for de andre børns forældre og indgår i de forældrefællesskaber, der knytter sig til de fællesskaber, deres børn og unge deltager i inspirerer deres børn til at være imødekommende, interesserede og nysgerrige overfor andre børn er med til at sætte de konkrete retningslinjer for de fællesskaber, deres børn indgår i Forældre er bevidste om deres barn i fællesskabet (Tryghed, leg og læring børn forandrer verden) Forældre har en særlig forpligtelse til at bidrage til og være en del af fællesskaber i skolen, hvor man lærer af og sammen med andre (Læring uden grænser) 4

112 Indsatsplan : Strategi for fællesskaber for børn og unge FÆLLESSKABER MED FORSKELLIGHED Vi udvikler kompetencer til flerfagligt samarbejde Indsatsplanen sætter fokus på hvilke kompetencer, der er nødvendige for at realisere visionen om fællesskaber. Særligt har vi fokus på ledelse af og kompetencer til flerfagligt samarbejde. Og vi udnytter de samlede kompetencer, så de kommer det enkelte barn, den enkelte unge og fællesskaberne til gode. Det gør vi ved, at ledere og medarbejdere agerer proaktivt i et flerfagligt samarbejde: Hvor traditionelle fag- og institutionsgrænser overskrides gennem udvikling af ny fælles praksis og flerfagligt samarbejde Med en større udnyttelse af en faglig synergieffekt mellem faggrupper og med udvikling af tværprofessionelle miljøer Med praksisnær kompetenceudvikling. Kompetenceudvikling med fokus på flerfagligt samarbejde er et del-element i den samlede kompetenceudvikling for ledere og medarbejdere i dagtilbud, skole og sociale institutioner i Gentofte Kommune. Indsatsplan for kompetenceudvikling Vi vedligeholder kompetenceniveau på dagtilbudsområdet Vi øger kompetenceniveauet på skoleområdet Vi sikrer overblik over tilgængelige kompetencer lokalt og kommunalt Vi har en systematik for arbejdet med fællesskaber Vi organiserer kompetenceudvikling og brugen af denne både lokalt og kommunalt 5

113 Indsatsplan : Strategi for fællesskaber for børn og unge FÆLLESSKABER MED FORSKELLIGHED Vi har gode overgange med sammenhænge Overgange mellem fællesskaber er en naturlig del af alle børn og unges liv og indeholder potentielt udviklingsmuligheder. Gode overgange er kendetegnet ved sammenhæng og stærke forbindelser, der sikrer overførsel af erfaringer og viden, relationer, kompetencer, læring og tryghed. Sammenhæng og stærke forbindelser udvikles, når forældre og professionelle samarbejder. Gennem samarbejdet udvikles et fælles sprog og en ny fælles praksis, hvor traditionelle fag- og institutionsgrænser overskrides. Gode overgange styrkes endvidere, når professionelle udarbejder anvendelige og gode rettidige handleplaner, og når der er faste procedurer for overlevering af viden, feedback og læring. Gode overgange med sammenhæng har til formål: At sikre børn og unge de bedste forudsætninger for at træde kompetente ind i nye fællesskaber, hvor de oplever at have deltagelsesmuligheder, at høre til, at have en naturlig plads og at blive betragtet som en, der kan, ved og er noget At sikre fleksibilitet og sammenhæng mellem forskellige fællesskaber, så børn og unge oplever at være kompetente deltagere i de forskellige fællesskaber, som de indgår i At forældre oplever og indgår i gode overgange for deres børn. Overgangen mellem dagtilbud og skole er en vigtig overgang mellem to miljøer for mange børn. Indsatsplanen retter særligt fokus på overgangen for de børn, der har særligt behov for sammenhæng. Denne målgruppe adresseres i indsatsplanen, som de børn, der i forvejen er kendt i Pædagogisk-psykologisk rådgivning og/eller i fagteam Børn og Familie. 6

114 Indsatsplan : Strategi for fællesskaber for børn og unge FÆLLESSKABER MED FORSKELLIGHED Indsatsplan for gode overgange med sammenhænge : Alle ledelser skaber rum for dialoger på tværs af overgange, hvor der udvikles fælles sprog og fælles forståelse af strategien Medarbejdere tager initiativ til en forventningsafstemning mellem forældre barn medarbejdere i forbindelse med en overgang Der udarbejdes faste procedurer, der sikrer gode overgange Særligt fokus på gode overgange fra dagtilbud til skole for børn, der er kendt i Pædagogisk-psykologisk rådgivning/børn og Familie - indsatsplan: Professionelle bruger overgangsmaterialet som arbejdsredskab, som overleveringsmateriale og som et dialogredskab til forældresamtaler og til samtaler mellem dagtilbud og skole. Materialet bruges således i dagtilbud og bringes videre til skolen Dagtilbud tager initiativ til at starte overgangsforløb til skole tidligt, så der er taget stilling til det rette skoletilbud, når barnet starter i skole Professionelle tager initiativ til, og forældre indgår i, opbygning af stærke fællesskaber allerede i indskolingen, både i børne- og i forældregruppen Forældre modtager relevant rådgivning med overblik og muligheder, når deres barn visiteres til tilbud 7

115 Indsatsplan : Strategi for fællesskaber for børn og unge FÆLLESSKABER MED FORSKELLIGHED Plan for opfølgning Børne og Skoleudvalget træffer beslutning træffer beslutning om, hvordan udvikling af fællesskaber for børn og unge følges på politisk niveau. Der følges op på strategiens 2-årige indsatsplaner på centralt- og decentralt niveau inden for det gældende styringskoncept i Gentofte Kommune. Der udarbejdes inspirationsmateriale til dialoger om fællesskaber i forlængelse af strategien. 8

116 Relateret document 3/4 Dokument Navn: Dokument Titel: Strategi for fællesskaber for børn og unge - dialogpostkort.docx Strategi for fællesskaber for børn og unge - dialogpostkort Dokument ID:

117 Strategi for fællesskaber for børn og unge i Gentofte Kommune FÆLLESSKABER MED FORSKELLIGHED Vision Børn og unge oplever glæden ved at deltage i fællesskaber Værdigrundlag Fællesskaber er en styrke Forskellighed er et potentiale Målsætning Vi har fællesskaber med forskellighed Rammevilkår Økonomisk bevidsthed er et rammevilkår Principper og kriterier for udvikling af børneog ungemiljøer Vi har børne- og ungemiljøer med kvalitet, nærhed og deltagelsesmuligheder Prioriterede indsatser Vi har et tydeligt ansvar med klare roller, og vi samarbejder Vi udvikler kompetencer til flerfagligt samarbejde Vi har gode overgange med sammenhænge Læs mere på

118 Hvordan samarbejder du med andre om at skabe fællesskaber med forskellighed? Hvordan er du i det daglige med til at skabe fællesskaber med forskellighed? Hvad betyder fællesskaber med forskellighed for dig?

119 Relateret document 4/4 Dokument Navn: Dokument Titel: Handicaprådet høringssvar Strategi for fællesskaber_august 2016.doc Handicaprådet høringssvar Strategi for fællesskaber_august 2016 Dokument ID:

120 Handicaprådets svar på høring af udkast til Strategi for fællesskaber Gentofte den 5. august 2016 Handicaprådet har på sit møde mandag den 20. juni 2016 som punkt 5 på dagsordenen modtaget Præsentation og høring af udkast til Strategi for fællesskaber ved Anina Wegeberg leder af PPR, Børn og Skole Nedenstående høringssvar afgives på baggrund af det på mødet fremlagte og de 3 bilag, der var fremsendt til rådet: Forslag indsatsplan Strategi for fællesskaber for børn og unge A5 Strategi for fællesskaber for børn og unge, juni 2016 Handicaprådet anbefaler overordnet strategien og bifalder indsatsplanen. Rådet finder dog at formuleringerne i strategien på sine steder bliver noget teoretiske, hvor konkrete udsagn ville være mere afklarende. Strategiens værdigrundlag: "Fællesskaber som styrke - forskellighed som potentiale", understreger, at fællesskaber må undersøge potentialet for forskellighed - for at de kan opretholdes. Handicaprådet bemærker, at begrebet styrke i strategien knytter sig til fællesskaber, og bifalder denne ændring i forhold til visionen Læring uden grænser, hvor teksten er forskellighed som styrke. Handicaprådet bemærker i denne forbindelse at styrken ved forskellighed givet vis ikke altid opleves som positiv, og at oplevelsen i høj grad vil afhænge af, hvem man er, og hvilken rolle man har i fællesskabet Rådet er enig i at brug af terminologier og enig i at de involveredes indstilling og mind-set er blandt de store barrierer. Og det blev fremhævet, at der vil være grænser for, hvad fællesskaberne kan, selvom denne grænse ændrer sig i takt med, at der opbygges nye kompetencer i organisationen. Den fremlagte strategi opleves meget vellydende og intellektuelt gennemtænkt, men den synes at mangle en helt basal forståelse af barnets / den unges behov for tryghed, hvilket er en forudsætning for, at man kan medvirke og yde i fællesskabet. Strategien bør i sin ordlyd tydeligere understrege, at der skal tages ansvar for at etablere tryghed og fællesskaber for, at barnet / den unge kan trives. Der bør i ordlyden ses nærmere på brugen af udsagnet vi har tydeligt ansvar.... Det kunne med fordel i flere sammenhænge understrege hensigten med strategien ved at blive ændret til vi skal tage tydeligt ansvar for.... Idet det at nogen tager ansvar er en forudsætning for, at fællesskaber kan komme til at fungere. Med den ændrede formulering vil man signalere, at der er nogle involverede ledere og medarbejdere, der tager ansvar og medvirker til at skabe den positive udvikling. På Handicaprådets vegne Hans Rasmussen Formand - Handicaprådet Gentofte kommune Bakkedal Hellerup Tlf.: / formanden@dh-gentofte.dk

121 Dokument Navn: Dokument Titel: Oversigt over aktiviteter i Opgaveudvalg skolereformen i Gentofte august 2016.pdf Oversigt over aktiviteter i Opgaveudvalg skolereformen i Gentofte august 2016 Dokument ID: Placering: Dagsordens titel Emnesager/Opgaveudvalg for Skolereformen/Dokumenter Status på arbejdet i Opgaveudvalget for Skolereformen i Gentofte Dagsordenspunkt nr 4 Appendix nr 1 Relaterede Dokumenter: 1

122 Dette dokument blev genereret af

123 Oversigt over aktiviteter i Opgaveudvalg skolereformen i Gentofte Der har været afholdt fem ordinære møder i opgaveudvalget hhv. den 14. september, den 20. oktober og den 8. december 2015 samt den 16. marts og den 15. juni Derudover har der den 6. februar 2016 været afholdt et temamøde om udskolingen og MIT Campus Gentofte, hvor medlemmerne af opgaveudvalget var inviteret til at deltage sammen med alle skolebestyrelser og Kommunalbestyrelsen. Temadagen den 6. februar erstattede opgaveudvalgets ordinære møde den 11. januar Alle ordinære møder har været tilrettelagt, så et enkelt hovedtema pr. møde har udgjort hovedparten af indholdet. På alle møder har deltagerne på baggrund af skriftligt materiale udsendt på forhånd, samt korte mundtlige oplæg, drøftet indholdet i mindre grupper. Der har været afsat en time eller mere til disse gruppedrøftelser. Grupperne har prioriteret deres væsentligste konklusioner og præsenteret dem i plenum for hele opgaveudvalget. Udvalget har givet udtryk for tilfredshed med denne arbejdsform, hvor der er god tid til at drøfte det givne emne. Den 14. september 2015 var Den åbne Skole på som hovedtema, og udvalget drøftede, på Børne- og Skoleudvalgets foranledning, målsætninger og strategi i Gentofte Kommunes arbejde med Den åbne skole. Gruppedrøftelserne på mødet tog afsæt i to arbejdsspørgsmål: Det fremsendte notat beskriver en tre-årig udviklingstakt, som Den åbne skole kan følge. Er det den rette ambition? Hvordan kan Den åbne skole bedst bidrage til, at den enkelte elevs faglige kompetencer udvikles og udfordres og de sociale og personlige kompetencer styrkes? Opgaveudvalgets samlede kommentarer blev indsamlet og dokumenteret, idet følgende anbefalinger blev fremhævet til den fortsatte politiske behandling: a) Den tre-årige progressionstakt vurderes generelt at være god set i lyset af det højt prioriterede arbejde med Synlig læring. Der skal tages hensyn til skolernes samlede ressourcer og prioritering af opgaver. b) Det er vigtigt, at der er tydelige mål for alle indsatser i Den åbne skole både de faglige såvel som de sociale og personligt udviklingsmæssige. c) Tilbuddene i Den åbne skole skal balancere hensynet til læring i socialt trygge og velfungerende rammer på den ene side med hensynet til muligheden for læring i nye, anderledes motiverende rammer på den anden. Den 20. oktober 2015 var Synlig Læring på som hovedtema, og på baggrund af statusoplæg og drøftelser gav opgaveudvalget sine anbefalinger til den fortsatte forankring af arbejdet med Synlig Læring, der er hovedhjørnestenen i realiseringen af skolereformen i Gentofte Kommune. Gruppedrøftelserne på mødet tog afsæt i arbejdsspørgsmålet: Hvad kalder på særlig opmærksomhed i forhold til den fremadrettede proces med Synlig Læring lige nu? Som på opgaveudvalgets første møde, var der på dagsordenen udelukkende punkter til drøftelse og ikke punkter til beslutning i indstillingen. Opgaveudvalgets samlede kommentarer blev indsamlet og dokumenteret, idet en række anbefalinger vedrørende det fortsatte arbejde med Synlig Læring blev fremhævet og ført til referat. Det vil føre for vidt at gengive alle anbefalingerne her, men overordnet kan det siges, at udvalget fremhævede Synlig Lærings

124 kompleksitet og kulturforandrende betydning og dermed særligt behovet for kvalificeret kommunikation og inddragelse af de mange interessenter. Den 8. december 2015 var MIT Campus Gentofte på som hovedtema, og på baggrund af oplæg og fremsendt baggrundsmateriale drøftede udvalget følgende arbejdsspørgsmål: a. Hvilke umiddelbare styrker og udfordringer rummer ideen om MIT Campus? b. Hvordan kan skolerne i fællesskab og individuelt arbejde med en ressource som MIT Campus som en del af det samlede skolevæsen herunder tankerne om fælles mål for udskolingen? c. Hvordan kan MIT Campus etableres helt konkret, og hvilke skridt skal tages i den proces? Som på opgaveudvalgets hidtidige to møder, var der på dagsordenen udelukkende punkter til drøftelse og ikke punkter til beslutning i indstillingen Udvalget var overordnet set positivt optaget af de mange gode perspektiver for eleverne, tankerne om MIT Campus rummer. Udvalgets samlede kommentarer blev indsamlet og dokumenteret med følgende hovedoverskrifter: Elevperspektiv, Økonomiske aspekter, Erhvervsliv, Perspektiver for skolevæsenet samt Proces og kommunikation. Kommentarerne indgår i det fortsatte arbejde med MIT Campus og i udvalgets egen fortsatte proces. Den 16. marts 2016 var udskolingen og MIT Campus Gentofte på som hovedtema, og med afsæt i en kort, mundtlig præsentation af arbejdet på temamødet den 6. februar 2016, det fremsendte bilagsmateriale samt nedenstående arbejdsspørgsmål drøftede og udvalgte opgaveudvalget de væsentligste indsatser og råd til den fortsatte politiske proces suppleret af evt. nye konkrete ideer. Arbejdsspørgsmål: a) Hvorfor er det er væsentligt at arbejde videre med det konkrete område? b) Hvordan skal processen se ud, for at den bliver handlingsorienteret og konkret omsættelig i forhold til kvalitet og økonomi? c) Hvad er kernen i opgaven / området? Som på opgaveudvalgets hidtidige tre ordinære møder, var der på dagsordenen udelukkende punkter til drøftelse og ikke punkter til beslutning i indstillingen Opgaveudvalgets samlede kommentarer blev indsamlet og dokumenteret, idet en række anbefalinger vedrørende det fortsatte arbejde med udskolingen og MIT Campus Gentofte blev fremhævet og ført til referat. Udvalgets opsummerende anbefalinger til det videre arbejde og processen lød: 1. Der skal ske noget nyt i udskolingen, og skolen skal kunne indfange elevernes nysgerrighed og bygge på den for at fastholde og udvikle motivation hos den enkelte 2. Eleverne skal være medskabende. Fører til fællesskab og synergieffekt. 3. Der er behov for et styrket dannelsesfokus 4. Medtænkning af øget kreativitet i udskolingen 5. Der kan blive behov for at se på gældende prøveformer og nye evalueringsformer. Herunder selvevaluering. 6. Det er vigtigt at sikre, at der er plads og gode forløb til alle i en ny udskoling. 7. Vis tydeligt, hvorfor dette er et bedre udskolingstilbud

125 Den 15. juni 2016 var Synlig læring på som hovedtema. På mødet gav skoleleder på Tjørnegårdsskolen, Jakob Garsdal Lykke, og lærer, Marie Louise Olesen, en kort præsentation af status fra skolens praksisvinkel. Med afsæt i dette oplæg og det fremsendte bilagsmateriale drøftede udvalget status og erfaringer med Synlig læring. Udvalgets kommentarer og opmærksomhedspunkter vedr. Tjørnegårdsskolens erfaringer blev indsamlet og indgår nu sammen med udvalgets tidligere drøftelse (20. oktober 2015) som en del af udvalgets samlede anbefalinger. Herudover drøftede udvalget den fremtidige arbejdsform og frekvens samt temaer. Sidstnævnte tog udgangspunkt i Børne- og Skoleudvalgets fokuspunkter i den seneste kvalitetsrapport, og Opgaveudvalget bakkede op om temaerne. Det blev endvidere besluttet, at der bør fastholdes praksis med få punkter på møderne. Der var ikke opbakning til etablering af arbejdsgrupper, men får udvalget materiale ud i god tid, kan deltagerne kvalificere arbejdet f.eks. gennem drøftelser i egen organisation.

126 Dokument Navn: Dokument Titel: Forslag til kommisorium for Opgaveudvalget Forældresamarbejde i Gentofte - for børn fra 0-6 år.docx Forslag til kommisorium for Opgaveudvalget Forældresamarbejde i Gentofte - for børn fra 0-6 år Dokument ID: Placering: Dagsordens titel Emnesager/Opgaveudvalg for forældresamarbejde i Gentofte - for børn fra 0-6 år/dokumenter Godkendelse af kommissorium for Opgaveudvalget for forældresamarbejde i Gentofte - for børn fra 0-6 år Dagsordenspunkt nr 5 Appendix nr 1 Relaterede Dokumenter: 1

127 Dette dokument blev genereret af

128 Dagtilbud og Skole 10. august 2016 Forslag til kommissorium for Opgaveudvalg for forældresamarbejde i Gentofte for børn fra 0 6 år 1. BAGGRUND OG FORMÅL Fokus og viden om forældresamarbejde, sammenhæng mellem aktiviteter i daginstitution og hjemmet samt dannelse er på kort og lang sigt af væsentlig betydning for børns trivsel og læring. Derfor ønsker Kommunalbestyrelsen at nedsætte et opgaveudvalg til at udarbejde vision og målsætninger herfor herunder også samarbejdsrelationer mellem familie/forældre, sundhedsplejen og daginstitutionen. Opgaveudvalget skal fokusere på tre hovedområder: Forældresamarbejde Samarbejdet med forældre handler både om forældrerollen, den formelle kompetence - forældre har i kraft af bl.a. bestyrelsesarbejdet - og om øvrigt samarbejde om det enkelte barns og børnegruppens trivsel, læring, udvikling og dannelse. Det daglige forældresamarbejde af mere uformel karakter bygger på et tillidsfuldt og konstruktivt samarbejde herom - herunder også rådgivning og sparring fra Sundhedsplejen og medarbejdere i daginstitutioner til forældre med udgangspunkt i de enkelte forældres behov. Det pædagogiske personale og ledelse har ansvar for at inddrage forældrene i et samarbejde, ligesom daginstitutioner og forældre samarbejder om at fremme børnefællesskaber, der også støtter børnenes indbyrdes venskaber gennem fx legeaftaler og lignende. Dannelse Dannelse refererer til en dybere form for læring, hvor barnet som aktivt handlende forankrer værdier og viden i egen personlighed som rettesnor til at orientere sig og handle i en global verden som et hensynsfuldt, kritisk og demokratisk menneske. Dannelsen udvikles fra børnenes tidlige alder ved at prioritere udvikling af børns selvstændighed og evne til medbestemmelse, forståelse for, indlevelse i og solidarisk handlen i forhold til andre. Dannelsen udvikles både i hjemmet, i daginstitutioner og dagpleje. Dannelse arbejdes der kontinuerligt med i Gentoftes daginstitutioner, og der er fokus på, at børnene bliver klædt på til at være samfundsborgere, bl.a. gennem Fri for Mobberi og Ren by hver dag og fællesskaber. Sammenhæng mellem aktiviteter i daginstitutioner/dagpleje og hjemmet Forskning viser, at værdier, aktiviteter og samværsformer i hjemmet spiller en afgørende rolle for barnets udviklings- og læringsmuligheder fra den tidlige barndom, og at forskelle heri imellem familier sætter sine spor i forhold til fremtidig uddannelse, indkomst og helbred. Et tæt samarbejde mellem forældre og sundhedspleje/daginstitution og målrettede indsatser med fokus på læring i hjemmet styrker børns trivsel, udvikling og læring. Faktorer, som udgør et rigt miljø i hjemmet er bl.a. højtlæsning, længere samtaler mellem børn og forælder, læringslege med tal og bogstaver, at tegne og male og legeaftaler. Engelsk forskning på området pointerer, at det forældrene gør sammen med børnene er mere betydningsfuldt end den sociale og kulturelle baggrund. Endelig er det centralt, at forældrene selv er bevidste om, at de kan gøre en forskel for deres børns udvikling. 1

129 2. OPGAVEUDVALGETS OPGAVER Opgaveudvalget skal med udgangspunkt i nuværende vision, indsatser og relevant forskning udarbejde: - Forslag til råd, der kan øge fokus på forældresamarbejde i hverdagen - herunder hvor og hvordan forældrene ønsker mere samarbejde. - Forslag til inspirationskatalog (med eksempler) til at øge sammenhængskraften mellem aktiviteter i hjemmet, Sundhedsplejen og daginstitutioner. Det gælder for de 0-årige inden daginstitutionsstart, vuggestuebørn og børnehavebørn - Forslag til anbefalinger til det videre arbejde med dannelse for børn fra 0-6 år. 3. SAMMENSÆTNING AF OPGAVEUDVALGET Opgaveudvalget nedsættes af kommunalbestyrelsen under Børne- og Skoleudvalget i henhold til 17, stk. 4, i lov om kommunernes styrelse. Opgaveudvalget består af: 5 medlemmer af kommunalbestyrelsen 10 borgere fordelt således: - To forældrebestyrelsesrepræsentanter - fra henholdsvis en selvejende og en kommunalt daginstitution - To forældre, der modtager hjemmebesøg fra Sundhedsplejen til deres nyfødte barn - Tre forældre med vuggestuebørn heraf om muligt én med barn i en daginstitution med kompetencecenter - Tre forældre med børnehavebørn heraf én med barn i en daginstitution med kompetencecenter To af forældrene skal også gerne have børn i skolealderen (af hensyn til at tænke sammenhæng til skole). Kommunalbestyrelsen udpeger formand/næstformand for opgaveudvalget. Sekretariatsbistand til opgaveudvalget koordineres af Direktør for Børn og Skole. 4. OPGAVEUDVALGETS ARBEJDSFORM Udvalget tilrettelægger selv sin arbejdsform indenfor rammerne af styrelsesloven, Styrelsesvedtægten for Gentofte Kommune samt Kommunalbestyrelsens beslutninger. Formandskabet sikrer den nødvendige sammenhæng til de øvrige opgaveudvalg og de stående udvalgs arbejder. Der afholdes fire-fem møder i udvalget i 2017: Mødet i december vil være af 3 timers varighed. De efterfølgende to-tre møder (i marts og april) vil være af to timers varighed, og det sidste møde (i juni) vil være af 3 timers varighed. På udvalgets første møde fremlægges forslag til mødeplan. 2

130 Udvalget skal også tage stilling til, hvordan borgere og videnspersoner mv., der ikke er medlemmer af udvalget, involveres i udvalgets opgaver. 5. TIDSPLAN Opgaveudvalget påbegynder sit arbejde i december 2016 og afslutter det i august Opgaveudvalget afrapporterer løbende sit arbejde til Børne- og Skoleudvalget. Første afrapportering i maj 2017 vil være om de foreløbige forslag til de tre opgaver. Endelig afrapportering med levering af endelige produkter sker til Børne- og Skoleudvalgets og kommunalbestyrelsens møde i august Opgaveudvalget indarbejder i tidsplanen, også processen for involvering af øvrige borgere mv. i udvalgets arbejde. 6. Økonomi Udgifter i forbindelse med opgaveudvalgets arbejde afholdes indenfor eksisterende budget. Hvis forslag fra opgaveudvalget er forbundet med udgifter, der ikke kan finansieres indenfor eksisterende budget, vil stillingtagen ske i forbindelse med forhandling om og vedtagelse af kommende års budget. 3

131 GentoftePlan 2017 VISION Ethvert Gentofte-barn og enhver Gentofte-ung lever et godt børne- og ungeliv, der skaber grundlag for et godt voksenliv. BAGGRUND OG PERSPEKTIVER For at visionen realiseres, bliver der arbejdet med at skabe; < Sammenhænge i det pædagogiske arbejde med børn og unges udvikling < Sammenhænge i de tilbud børn, unge og familier tilbydes, uanset hvilken livssituation de er i < Sammenhænge i det sundhedsfaglige arbejde for at understøtte børn, unge og deres familiers sundhed og trivsel. Endvidere er der formuleret to visioner og en politik, der understøtter arbejdet: Tryghed, Leg og læring Børn forandrer verden (0-6 år). Ethvert barn udvikler egen identitet i et miljø med tryghed og nærvær. Det enkelte barn oplever glæden ved at lære, indgå i fællesskaber og forandre verden omkring sig. Forældre og professionelle har de højeste ambitioner for udviklingen af barnets potentialer og skaber de bedste betingelser for børnene. Læring uden grænser Børn og unge lærer uden grænser (6-15 år). De udnytter og udvikler deres ressourcer og potentialer maksimalt. Voksne indretter strukturer og organisation, så de til enhver tid fremmer børns læring. Der er vedtaget en ny ungepolitik i kommunalbestyrelsen i 2016, som også er retningsgivende for arbejdet med unge fra 13 år og op på børne- og skoleområdet. Seks politiske mål er rammesættende for det næste års arbejde. Det er ambitiøse mål, der vil danne rammen for opfyldelse af den overordnede vision. Arbejdet med børn og unge er organiseret i Børn og Skole, som består af syv enheder Skole, Dagtilbud, Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR), Sundhedsplejen, Tandplejen, Børn og Familie, Sociale Institutioner samt Familiepleje. I arbejdet med at udvikle børn og unge bliver der skelnet mellem deres udvikling inden for tre centrale områder; læring, sociale og personlige kompetencer samt sundhed. BESKRIVELSE AF DAGTILBUD I aldersgruppen 0-5 år er der i alt ca børn, heraf benytter ca børn dagtilbud. Dagtilbudsområdet i Gentofte Kommune består af: - Ca børn i vuggestuer - Ca børn i børnehaver - Ca. 55 børn i dagpleje Heraf 80 børn fra andre kommuner. Alle børn, ældre end 26 uger, er garanteret en plads i et dagtilbud. Tilbuddene varierer og omfatter: - Dagpleje - Vuggestuer - Børnehaver - Kombinerede og integrerede daginstitutioner - Skovbørnehaver - Naturbørnehaver Foruden dagplejen er der i alt 55 dagtilbud. Lovgrundlaget for området er Dagtilbudsloven, Lov om social service og Folkeskoleloven. Læring I de sidste mange år har Gentofte Kommune haft fokus på kvalitet på dagtilbudsområdet. Det tog fart med visionen og i arbejdet med den fælles pædagogiske læreplan i 2012 og Det har siden fået betydning for udvælgelsen af indsatser og uddannelser fx sprog, inklusion m.m. Fremadrettet vil fokus med forskningsinspiration være på fire overordnede områder for at skabe kvalitet for det enkelte barn. Det gælder - Ledelse understøtter høj kvalitet i dagtilbud - Dagtilbud støtter sammen med forældrene et godt hjemmelæringsmiljø - Stimulerende lege-og læringsmiljøer - Relationen mellem medarbejdere og børn Disse fire områder vil være omdrejningspunkterne for de nye ledernetværk, temadage for pædagoger og skræddersyede forløb, der udvikler indsigt og handlinger på de fire overordnede områder. 1

132 GentoftePlan 2017 Figur 1 Der er fokus på at skabe sammenhæng og udvikling i hele børne-og ungelivet Hertil kommer et generelt fokus på at udvikle det enkelte barns sprog allerede fra vuggestue og dagpleje. Gentofte Kommune deltog i i forskningsprojektet Fart på Sproget, som havde til formål at støtte den sproglige udvikling i børnehaven. De positive resultater - som Fart på Sproget viste - er efterfølgende blevet formidlet til alle børnehaver i Gentofte Kommune. I deltager Gentofte Kommune i et tilsvarende forskningsprojekt for vuggestue og dagpleje. Forskningsprojektet Vi lærer sprog i vuggestuen og dagplejen har til formål at undersøge, hvilken indflydelse det har på barnets udvikling af sprog, når der allerede i vuggestuen og dagplejen arbejdes struktureret og systematisk med at understøtte barnet. Med initiativet Play and Learn er der indført engelsk som en legende og kreativ aktivitet for alle 3-9-årige. Play and Learn fortsætter som en indsats i dagtilbuddene. I skolen forbindes den obligatoriske engelskundervisning i 1. og 2. klasse med aktiviteter i GFO en. I Gentofte Kommune arbejdes deri også hele tiden med kvalitetsudvikling på skoleområdet. Visionen Læring Uden Grænser danner grundlag for Gentofte Kommunes ambition om at have den bedste skole for børn og unge. Der er prioriteret tre fælles strategiske indsatsområder for realiseringen af Læring uden Grænser og implementering af Folkeskolereformen i skoleåret ; Synlig Læring, Fællesskaber (se Fællesskaber på side 6) og Åben Skole og fokus på udskoling. Synlig Læring Eleverne i Gentofte Kommune klarer sig godt. Synlig Læring er fortsat et af Gentofte Kommunes fælles strategiske indsatsområder for at styrke børns læring yderligere. Arbejdet med Synlig Læring sker i samarbejde med Gladsaxe, Lyngby-Taarbæk og Rudersdal dvs. et 4 kommunesamarbejde (4K) Synlig Læring skal forstås som et arbejde med at ændre skolekulturen i folkeskolerne. Som en central del af arbejdet med Synlig Læring modtager alle skoleledelser og pædagogiske medarbejdere kompetenceudvikling i Synlig Læring i samarbejdet med 4K. Arbejdet med Synlig Læring tænkes sammen med arbejdet med digitale elevplaner, som i Gentofte Kommune foregår i MinUddannelse. Der er en samtænkning af arbejdet med læringsvisionen, i form af Synlig Læring, og folkeskolereformens krav om at arbejde med læringsmål og digitale elevplaner. Der er med Synlig Læring opstillet følgende slutmål til 2019 for forandring af skolekulturen, der skal bidrage til den fortsatte udvikling og forbedring af praksis på skolerne: Den synligt lærende elev: Eleverne kender deres læringsmål og kan forklare, hvor de er, hvor de skal hen, og hvordan de kommer derhen. 2

133 GentoftePlan 2017 Kend din virkning: Vi bruger systematisk indsamlet viden som vigtige udsagn om vores betydning for elevernes progression. Inspireret og passioneret undervisning: Vi er nysgerrige og engagerede i en professionel dialog om vores betydning for elevernes progression. Feedback: Vi giver og modtager effektiv feedback på alle niveauer. udvikling af børn og unges sociale og personlige kompetencer består af treområder: At kunne indgå i forpligtende og differentierede fællesskaber. Personlig integritet. Selvstændighed. Den åbne skole og fokus på udskolingen Arbejdet med Åben Skole, som en del af implementeringen af folkeskolereformen, fortsætter i Dette arbejde vil også understøtte ønsket om at skabe en mere varieret, motiverende og udfordrende skoledag for eleverne, og derigennem øge både læringen, trivslen og motivationen i hele skoleforløbet. I forlængelse heraf ligger der i ambitionerne om Åben Skole et vigtigt arbejde med i højere grad at skabe læringsforløb, der i højere grad er virkelighedsnære og dermed motiverende for eleverne. Skolebestyrelserne er i foråret 2016 blevet bedt om at udforme principper for den enkelte skoles arbejde med Åben Skole, som grundlag for den enkelte skoles fremtidige arbejde med Åben Skole. Konkret er Gentofte Kommunes skoler blevet en del af portalen skolenivirkeligheden.dk, der rummer en oversigt over de mange muligheder, der er for at gennemføre læringsforløb i samarbejde med eksterne aktører. Der er fortsat fokus på elevernes samledes skolegang og dennes samspil med omverdenen, men et særligt pejlemærke vil i 2017 være udskolingen. Eleverne i udskolingen ønsker et bedre grundlag for at træffe de mange valg, de ønsker en kompetent, nærværende og relevant vejledning og peger bl.a. på real life problem solving, praktik, kontakt med virksomheder og øget egen indflydelse i deres uddannelsesforløb som mulige veje for at imødekomme dette. Her er arbejdet med Åben Skole og udskolingen en central indsats, da det også fremgår af diverse undersøgelser, at elevernes trivsel og motivation øges, når arbejdet i skolen har en høj grad af samspil med verden omkring skolen. Gentofte Kommune er aktuelt ved at skabe mulighed for, at de femårige udskolings- og gymnasieforløb kan fortsætte efter, at frikommuneforsøget afsluttes. Efter erhvervelsen af Hellerupvej 22-26, er de fysiske rammer for udvikling af udskolingen styrket. Arbejdet med den fælles valgfagsordning er med til at understøtte udviklingen af udskolingen, og er i samklang med verden omkring skolen, Ovenstående arbejdes der videre på at udvikle og nytænke i Sociale og personlige kompetencer Børn og unges sociale og personlige kompetencer skaber deres identitet og er en grundlæggende forudsætning for at kunne begå sig i en dagligdag og have fokus på relationer og fællesskaber. På samme måde som for læring er det vigtigt, at ethvert barn og enhver ung til stadighed udvikler sine sociale og personlige kompetencer og oplever livsglæde herved gennem hele børne- og ungelivet. Arbejdet med Se mere om børn og unges deltagelse i fællesskaber under afsnittet om fællesskaber på side 6. BESKRIVELSE AF SKOLE Der er i alt ca børn og unge i den skolepligtige alder, der benytter et eller flere af kommunens skole- og fritidstilbud: - Ca børn og unge på kommunens folkeskoler klasse - Ca børn i GFO klasse - Ca børn i fritidscenter 4.-6.klasse - Ca. 116 børn på kommunens specialskole - Ca børn og unge på privatskoler Ca. 440 børn fra andre kommuner, der benytter kommunens skoletilbud Endvidere er der: - Ca. 50 børn i masterclass og Skolemaster (Tilbud til unge i års-alderen med særlige evner og interesser) - Ca. 80 unge i 10. klasse Gentofte Fritidsordninger GFO: Alle skolesøgende børn fra børnehaveklasse til og med 3. klasse tilbydes pædagogisk tilrettelagte fritidsaktiviteter i skolens GFO. Ved indskrivning i skolen vil man automatisk få tilbudt en plads i GFO. Fritidscentre: Alle børn og unge fra 4. klasse til og med 6.klasse tilbydes pædagogisk tilrettelagte fritidsaktiviteter og samvær på kommunens fritidscentre. Lovgrundlaget for området er hhv. Folkeskoleloven. Sundhed Sundhed handler om at fremme børn, unge og deres familiers trivsel og sundhed, samt skabe forudsætninger for en sund voksentilværelse. Sundhedsarbejdet starter allerede under graviditeten, med ekstra støtte og vejledning til de vordende forældre, hvor der er behov for dette. Arbejdet med sundhed vil de kommende år tage udgangspunkt i Sundhedspolitikken Der vil fortsat være fokus på KRAM-faktorerne (Kost, Rygning, Alkohol og Motion) samt børn og unges trivsel og 3

134 GentoftePlan 2017 mentale sundhed. Ligesom der vil være indsats for at bedre hygiejnen for børn og unge Det er centralt at forebygge rygestart og nedbringe antallet af daglige rygere samt skubbe alkohol- og ruskulturen blandt unge i en sundere retning. Dette kan gøres ved bl.a. at: Sikre røgfrie miljøer Tilbyde rygestopkurser for unge Dialog med forældre, lærere, pædagoger og frivillige organisationer med henblik på at forebygge rygestart Tilbyde let tilgængeligt kommunalt rådgivningstilbud Opspore og tilbyde relevant behandling til familier med stort alkohol forbrug. Understøtte en børne- og ungdomskultur uden alkohol I forlængelse af skolereformen og Gentoftes beslutning om Én times motion om dagen til alle børn og unge mellem 0-18, vil der fortsat være opmærksomhed på børns motoriske udvikling og motoriske aktivitet. Én times motion om dagen er igangsat for at styrke børnene og de unges sundhed og trivsel. Mental sundhed (trivsel) Trivsel er en vigtig del af børnenes og de unges sundhed. At børn og unge trives er en forudsætning for læring og udvikling. Børn og unge skal have det godt med sig selv og være i stand til at mestre de udfordringer og de betingelser, som hverdagen byder. Specialiseret indsats Nogle børn, unge og familier er udsatte og kræver en specialiseret indsats for at sikre, at børnene og de unge kan udvikle deres læringsmæssige, sociale, personlige og sundhedsmæssige kompetencer bedst muligt. Sociale Institutioner og Familiepleje driver således ti sociale institutioner for udsatte børn, unge og deres familier. Moderniseringen og udbygningen af de fysiske rammer af sociale institutioner på Bank-Mikkelsens vej De gode liv i nye rammer er godt i gang. Det skal fremadrettet sikre de bedste rammer for borgere med særlige behov. Der skabes øget tilgængelighed, fleksibilitet, synergi og samarbejde samt bedre forhold omkring boliger og aktiviteter. Herudover skal der skabes mulighed for bedre sammenhæng med bydelen Vangede Herudover varetager Sociale Institutioner og Familiepleje en række opgaver i forbindelse med anbringelse af børn og unge i plejefamilier, både som døgnanbringelse og i aflastning. Med inspiration fra den svenske model (Borås) har Børn og Familie igangsat en større omstillingsproces. Målet er at styrke den tidlige og systematiske indsats og ledelseskraften samt at højne kvaliteten i sagsbehandlingen bl.a. ved et lavere antal sager per sagsbehandler. Der er udarbejdet en 3-årig udviklingsplan, som skal sikre de tværfaglige og helhedsorienterede indsatser. Ved bl.a. at inddrage forældrenes og netværkets ressourcer vil man støtte op omkring de særligt udsatte børns muligheder for at indgå i fællesskaber, trivsel og læring. Metal sundhed forventes at være et indsatsområde i Gentofte Kommunes Sundhedspolitik og er et indsatsområde i den nye Ungepolitik. Det trivselsfremmende arbejde i dagtilbud, skoler og fritidsordninger vil således være et fokusområde de kommende år. Medarbejderne har en aktiv rollei at understøtte børnenes og de unges trivsel, og skal være uddannede til at opdage mistrivsel og igangsætte en tidlig indsats. Der vil samtidig fokuseres på, at alle børn deltager i fællesskaber. For at sikre sammenhæng i det sundhedsfaglige arbejde for børn og unge i Gentofte Kommune er der nedsat et Sundhedsforum med deltagelse af forskellige interne og eksterne interessenter. Sundhedsforum vil i de kommende år sætte fokus på sammenhænge på tværs af aldersgrupper og institutioner. Trivsel er en vigtig del af børns sundhed Foruden læring, sociale og personlige kompetencer og sundhed, arbejdes der ligeledes med en række andre fokusområder på tværs af 0-18 år: 4

135 GentoftePlan 2017 BESKRIVELSE AF FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME FOR BØRN OG UNGE Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) tilbyder - Hjælp til børn og unge med tale- og høreproblemer - Hjælp til børn og unge med indlærings-, sociale eller personlige problemer samt deres forældre. Sundhedsplejens står for, at - Ca. 750 familier med spædbørn har haft besøg - Ca. 100 mødregrupper er startet - Ca elever har været til samtale og sundheds- undersøgelse - Ca elever tilbydes rygeforebyggende undervisning - Ca elever har deltaget i seksualundervisning. Tandplejens tilbud dækker - Ca børn og unge - Ca børn og unge har fået der tænder og mundhule undersøgt. - Ca forebyggende behandlinger er der foretaget - Ca. 630 over 18 år er tilknyttet omsorgstandplejen - Ca. 220 Gentofte borgere i alle aldre er tilknyttet specialtandplejen. Børn og Families tilbud omfatter bl.a. De seneste år er der gjort en målrettet indsats for at forbedre mulighederne for at understøtte digitaliseringen på skole- og dagtilbudsområdet. Det tekniske fundament på alle daginstitutioners infrastruktur er opgraderet, og på skolerne har der været fokus på implementering af læringsplatformen Min Uddannelse. Fokusområder i de kommende år vil være: Fortsat udbredelse af digital læringspraksis og kompetenceudvikling på skole- og dagtilbudsområdet herunder fortsat fokus på brug af skolernes læringsplatform Min Uddannelse. I 2017 vil skolernes digitale infrastruktur blive opgraderet med mere båndbredde. F ortsætte udvikling og implementering af digital leg og læring samt videreudvikle digitale kommunikations- og samarbejdsværktøjer på alle daginstitutioner. Udvikling af brugen af velfærdsteknologi med henblik på at forbedre livskvaliteten hos børnene og de unge, optimere ressourceudnyttelsen samt forbedre arbejdsmiljøet på skoler og institutioner, bl.a. gennem læringsforløb med teknologiafprøvning og udvikling af den socialpædagogiske praksis. Teknologiagenter på skoler og institutioner arbejder i den pædagogiske praksis bl.a. med apps, interaktive gulve og sociale robotter børn i familiepleje. De vigtigste lovgrundlag er Lov om social service, Sundhedsloven og Folkeskoleloven. Digitalisering Der er evidens for, at veltilrettelagte digitale læringsforløb fremmer bl.a. innovationsevne, samarbejdsevne, kommunikations- og præsentationsevne og sproglig udvikling, samtidig med at børn og unges digitale kompetencer og dannelse styrkes. Det er derfor vigtigt, at digitaliseringen er en integreret del af vores børn og unges læringsprocesser på hele 0-18års området. Visionen på børneområdet lægger endvidere op til, at hvert barn skal have de bedste muligheder for at udvikle stærke personlige-, sociale-, læringsmæssige- og sundhedsmæssige kompetencer. Dette fokus fortsætter gennem arbejdet med den fælles pædagogiske læreplan for kommunens dagtilbud, som er mere effekt- og helhedsorienterende. Ligeledes indeholder dialog- og læringsplatformen Kvalitet i Børnehøjde på 0-6års området en nem og smart måde til løbende refleksion over hvert enkelt barns kompetencer og trivsel, herunder er der øget fokus på dialogen og samarbejdet med forældre og hermed også understøttelsen af hjemmelæringsmiljøerne. Her ses den sociale robot Nao, der er en interaktiv, menneskelignende, venlig og sjov robot, der afprøves i udviklende, sociale og inkluderende perspektiver Fællesskaber I Gentofte Kommune ønsker vi, at alle børn og unge oplever glæden ved fællesskaber. Kommunalbestyrelsen vedtog i 5

136 GentoftePlan 2017 august 2016 en strategi 1 for fællesskaber for børn og unge i Gentofte Kommune. Gentofte Kommune har arbejdet systematisk med fællesskaber i en årrække og fællesskaber indgår som gennemgående tema i visionerne Tryghed, leg og læring - Børn forandrer verden, Læring uden grænser og ungepolitikken. Strategien anviser en tydelig, fælles retning for fællesskaber i dagtilbud, skole og sociale institutioner Værdigrundlaget for strategien er, at fællesskaber er en styrke, og forskellighed er et potentiale med den målsætning, at vi har fællesskaber med forskellighed. Økonomisk bevidsthed er et rammevilkår for strategien. Endelig angiver strategien kvalitet, nærhed og deltagelsesmuligheder som principper for udvikling af børneog ungemiljøer. Strategien anviser endvidere følgende tre prioriterede indsatsområder: Vi har tydelige ansvar og roller, og vi samarbejder. Fællesskaber med forskellighed er et fælles ansvar og en fælles forpligtelse. Det omfatter alle børn og unge i Gentofte Kommune, deres forældre og de ledere og medarbejdere, der arbejder med fællesskaber i tilknytning til dagtilbud, skoler og sociale institutioner. Vi udvikler kompetencer til flerfagligt samarbejde. Særligt sættes der fokus på ledelse af og kompetencer til flerfagligt samarbejde, hvor traditionelle fag- og institutionsgrænser overskrides gennem udvikling af ny fælles praksis. Vi har gode overgange med sammenhænge. Gode overgange kendetegnes ved sammenhæng og stærke forbindelser, der sikrer overførsel af erfaringer og viden, relationer, kompetencer, læring og tryghed. Vi ønsker at forstærke det gode arbejde, der allerede gøres for fællesskaber, og vi ønsker at øge børne- og ungefællesskabers rummelighed for forskellighed. I 2017 arbejdes der fortsat med implementering af En sammenhængende indsats for børn i udsatte positioner i dagtilbud, hvor målet er, at flere børn i udsatte positioner oplever glæden ved at deltage i fællesskaber. forældre, b) den bedst mulige udnyttelse af ressourcerne både i det enkelte dagtilbud og på tværs i organisationen og c) gode rammer for en attraktiv arbejdsplads for medarbejdere og ledere. I 2015 og 2016 har dette arbejde resulteret i at ca. 25 institutioner har lagt sig sammen og ca. 25 institutioner har indgået forpligtende samarbejder med en eller flere andre institutioner. De sammenlagte institutioner og institutionerne i formelle samarbejder skal sammen med de øvrige institutioner på dagtilbudsområdet i 2017 fortsætte deres fokus på at opnå den bedst mulige kvalitet, nu hvor bæredygtig struktur processen er afsluttet. Processen er sket uden at lukke matrikler for at bevare institutionernes nærhed og har resulteret i flere integrerede tilbud for at fremme søskendefordel. På skoleområdet forventes børnetallet at stige til BESKRIVELSE AF SOCIALE INSTITUTIONER OG FAMILIEPLEJE FOR BØRN OG UNGE Sociale Institutioner og Familiepleje tilbyder muligheder for, at børn og unge, fra Gentofte og andre kommuner, med særlige behov samt deres forældre kan udvikle sig bl.a. på ti institutioner. - Ca. 100 børn og unge er tilknyttet psykosociale institutioner heraf 60 fra Gentofte Kommune - Ca. 600 børn og unge er tilknyttet handicapinstitutioner heraf 155 fra Gentofte Kommune - Ca. 50 kvinder og deres børn er tilknyttet et krisecenter - Ca. 20 familier er tilknyttet en familieinstitution heraf 1 fra Gentofte Kommune. I alt ca. 770 børn, unge, kvinder og familier, heraf 215 fra Gentofte Kommune, er tilknyttet vores sociale institutioner. Lovgrundlaget er Lov om social service, Lov om social tilsyn samt Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område. Demografi På dagtilbudsområdet forventes børnetallet fortsat at falde de kommende år. Derfor er der arbejdet med en bæredygtig struktur, der skal imødegå disse udfordringer og bidrage til kvalitetsudvikling på dagtilbudsområdet. Formålet med en mere bæredygtig struktur har været a) Høj kvalitet i samtlige dagtilbud for det enkelte barn og dets 1 OBS Skal formelt vedtages på kommunalbestyrelsens møde i august. 6

137 GentoftePlan 2017 POLITISKE MÅL Følgende mål er opstillet for budgetområderne 1. Enhver ung gennemfører en anvendelig ungdomsuddannelse. Den unge skal involveres og udfordres til at tage større ansvar og få større indflydelse på eget liv og egen udvikling. 2. Ethvert barn og enhver ung fra 0-18 år skal udnytte sine potentialer, så den enkelte opnår så stor læringskompetence som muligt. Med udgangspunkt i den enkeltes progression skal ethvert barn og enhver ung udfordres, inspireres og udvikles i de læringsprocesser, den enkelte indgår i. 3. Ethvert barn og enhver ung skal til stadighed udvikle sine sociale og personlige kompetencer, så der skabes en identitet og en dannelse, der giver det bedst mulige afsæt for resten af livet. Ethvert barn og enhver ung skal indgå i fællesskaber, hvor der læres af og sammen med andre. Ethvert barn og enhver ung skal deltage i fællesskaber med forskellighed. (Tidligere mål: Ethvert barn og enhver ung skal til stadighed udvikle sine sociale og personlige kompetencer, så der skabes en identitet, der giver det bedst mulige afsæt for resten af livet. Ethvert barn og enhver ung skal indgå i differentierede fællesskaber, hvor der læres af og sammen med andre.) 4. Forældre og professionelle skal sammen skabe det bedste fundament i dagtilbud, skole og hjemme for udviklingen af alle børn og unge. Forældre skal som ansvarlige for egne børn også tage medansvar for de fællesskaber, deres barn eller ung deltager i. (Tidligere mål: Forældre og professionelle skal sammen skabe det bedste fundament for udviklingen af alle børn og unge. Forældre skal som ansvarlige for egne børn også tage medansvar for de fællesskaber, deres barn eller ung indgår i.) 5. Digitalisering skal understøtte udviklingen af alle børns og unges faglige såvel som sociale kompetencer fra 0-18 år. 6. Fysisk aktivitet understøtter børns og unges læring, og alle børns og unges sundhed skal blive forbedret. Baggrund for justeringen af mål Mål 3 er foreslået justeret ved indsættelse af dannelse, da Børne- og Skoleudvalget i sine drøftelser af kvalitetsrapporterne både på dagtilbuds- og skoleområdet pegede på det som et fokusområde, Børn og Skole skal arbejde videre med fremadrettet. Yderligere er målet foreslået justeret i forhold til fællesskaber, da kommunalbestyrelsen vedtog en fællesskabsstrategi i august, som går på tværs af hele 0-18 årsområdet. Mål nr. 4 er foreslået justeret i forhold at have mere fokus på forældreindflydelse og samarbejde. Dette er ligeledes et fokusområde, som kom frem i Børne- og Skoleudvalget drøftelser af de to kvalitetsrapporter på henholdsvis dagtilbud og skoleområdet. 7

138 Dokument Navn: Dokument Titel: Bilag 1 - Forslag til ændring af bilag B skolernes ordning og omfang.docx Bilag 1 - Forslag til ændring af bilag B skolernes ordning og omfang Dokument ID: Placering: Dagsordens titel Emnesager/Skole - styrelsesvedtægter, skemaer og vejledninger/dokumenter Ændring af Vedtægt for styrelsen for Gentofte Kommunes folkeskolevæsen Dagsordenspunkt nr 7 Appendix nr 1 Relaterede Dokumenter: 4

139 Dette dokument blev genereret af

140 Forslag til ændring af bilag B Skolernes ordning og omfang. Den nuværende tekst fremgår af den venstre kolonne, forslag til ny tekst fremgår af den højre kolonne og er markeret med gult. Rød tekst foreslås slettet. Kommentarer til ændringerne er markeret med rødt og medtages ikke i den endelige version. Bilag B Skolernes ordning og omfang Bilag B Skolernes ordning og omfang Indledning Bilag B er godkendt af Kommunalbestyrelsen den 30. november I forbindelse med frikommuneordningen gennemfører Gentofte Kommune fra 1. januar 2014 til 1. august 2016 et forsøg med sammenlægning af skoledistrikter. Således at der under forsøget er et samlet skoledistrikt for alle kommunale grundskoler i Gentofte Kommune. Vedtægt for styrelsen af Gentofte Kommunes folkeskolevæsen bilag b og c er i forsøgsperioden ændret, så de understøtter forsøget. Indledning Bilag B er godkendt af Børne- og Skoleudvalget den 15. august Indskrives ved endelig beslutning efter høring af skolebestyrelseerne. I forbindelse med frikommuneordningen gennemfører Gentofte Kommune fra 1. januar 2014 til 1. august 2016 et forsøg med sammenlægning af skoledistrikter. Således at der under forsøget er et samlet skoledistrikt for alle kommunale grundskoler i Gentofte Kommune. Vedtægt for styrelsen af Gentofte Kommunes folkeskolevæsen bilag B og C er i forsøgsperioden ændret, så de understøtter forsøget. Stk. 1. Skolestruktur Gentofte Kommunes skolevæsen består af elleve kommunale grundskoler, en specialskole Søgårdsskolen og Ungdomsskolen. Alle grundskoler har børnehaveklasse til og med 9. klasse. Ni skoler har 3 spor, og to skoler (Tranegårdskolen og Munkegårdsskolen) har 2 spor. I forbindelse med den årlige klassedannelse vurderes det af Børn og Skole på baggrund af børnetallet, om der på enkelte skoler skal oprettes ekstra klasser. Gentofte Kommunes Fritidsordninger (GFO) er et pædagogisk fritidstilbud for børn fra børnehaveklasse til og med 3. klassetrin. Gentofte Kommune garanterer en plads i en GFO for børn fra børnehaveklasse til og med 3. klassetrin. Søgårdsskolen har børnehaveklasse til og med Stk. 1. Skolestruktur Gentofte Kommunes skolevæsen består af elleve kommunale grundskoler, en specialskole Søgårdsskolen og Ungdomsskolen. Alle grundskoler har børnehaveklasse til og med 9. klasse. Ni skoler har 3 spor, og to skoler (Tranegårdskolen og Munkegårdsskolen) har 2 spor. I forbindelse med den årlige klassedannelse vurderes det af Børn og Skole på baggrund af børnetallet, om der på enkelte skoler skal oprettes ekstra klasser. Gentofte Kommunes fritidsordninger (GFO er) er et pædagogisk fritidstilbud for børn fra børnehaveklasse til og med 3. klassetrin. Gentofte Kommune garanterer plads i en GFO for børn fra 0. klasse til og med 3. klassetrin. Søgårdsskolen har 0. klasse til og med 10. klasse og et samlet fritidstilbud fra

141 10. klasse og et samlet fritidstilbud fra klasse. Alle øvrige 10. klasser er samlet i 10. klassecentret, der ligger ved Ungdomsskolen. Undervisning af tosprogede elever i dansk som andetsprog gives i fornødent omfang på distriktsskolerne for børnehaveklasse 7. klasse og på Ungdomsskolen for klasse. Alle børn og unge mellem 10 og 18 år i Gentofte Kommune tilbydes fritidstilbud i sammenhæng med og forlængelse af skoledagen. Fritidstilbuddene for børnene i klasse tilbydes på den enkelte skole i skolens tilknyttede fritidscenter. For unge fra 7. klasse til 18 år gives tilbud i Ung Fritid, der omfatter aktiviteter i hele kommunen. klasse. Alle øvrige 10. klasser er samlet i 10. klassecentret, der ligger ved Ungdomsskolen. Undervisning af tosprogede elever i dansk som andetsprog gives i fornødent omfang på distriktsskolerne for 0. klasse 7. klasse og på Ungdomsskolen for klasse. Alle børn og unge mellem 10 og 18 år i Gentofte Kommune tilbydes fritidstilbud i sammenhæng med og forlængelse af skoledagen. Fritidstilbuddene for børnene i klasse tilbydes på den enkelte skole i skolens tilknyttede fritidscenter. For unge fra 7. klasse til 18 år gives tilbud i Ung Fritid, der omfatter aktiviteter i hele kommunen. Stk. 2. Skolestartsalder Børnehaveklassen er obligatorisk. Undervisningspligten indtræder den 1. august i det år, barnet fylder 6 år. Børn, der fylder 5 år inden 1. oktober, kan optages i børnehaveklasse samme år, hvis det antages, at barnet kan følge undervisningen i børnehaveklassen og følge klassen videre igennem skolesystemet. En beslutning om tidlig skolestart træffes af skolens leder i samråd med forældrene. Hvis forældrene ønsker at udsætte skolestarten for deres barn, skal de sammen med lederen af en af folkeskolerne udfylde et ansøgningsskema. Ansøgningsskemaet findes på skolerne og på Gentofte Kommunes hjemmeside Stk. 2. Skolestartsalder 0. klasse er obligatorisk. Undervisningspligten indtræder den 1. august i det år, barnet fylder 6 år. Børn, der fylder 5 år inden 1. oktober, kan optages i børnehaveklasse samme år, hvis det antages, at barnet kan følge undervisningen i børnehaveklassen og følge klassen videre igennem skolesystemet. En beslutning om tidlig skolestart træffes af skolens leder i samråd med forældrene. Hvis forældrene ønsker at udsætte skolestarten for deres barn, skal de sammen med lederen af en af folkeskolerne udfylde et ansøgningsskema. Ansøgningsskemaet findes på skolerne og på Gentofte Kommunes hjemmeside Stk. 3. Regler og procedurer for indskrivningen til børnehaveklasserne Informationsmateriale Forældre til børn, der skal starte i børnehaveklassen det følgende år, modtager i slutningen af året før informationsmateriale om skolestart. Kommunen informerer ligeledes offentligt. Det betyder, at alle er informeret om tidsfristen for rettidig indskrivning og praktiske oplysninger vedr. indskrivningen. Stk. 3. Regler og procedurer for indskrivningen til børnehaveklasserne Informationsmateriale Forældre til børn, der skal starte i børnehaveklassen det følgende år, modtager i slutningen af året før informationsmateriale om skolestart. Kommunen informerer ligeledes offentligt. Det betyder, at alle er informerede om fristen for rettidig indskrivning og praktiske oplysninger vedr. indskrivningen. 2

142 Indskrivning af børn i børnehaveklassen Foreslås rykket hertil, da det giver bedre sammenhæng Forældrene skal ved indskrivningen vælge den skole, de ønsker deres barn optaget på. Indskrivningen skal foregå indenfor en på forhånd fastlagt periode. Hvis denne frist for indmeldelse ikke overholdes, kan det pågældende barn i sin yderste konsekvens miste retten til at få en plads på en skole indenfor 2,5 km og på samme skole som eventuelle ældre søskende. Men kommunen har pligt til at tilbyde en anden skoleplads til barnet. Frit skolevalg Forældrene kan søge deres barn optaget på den af kommunens elleve skoler, de ønsker. Optagelse på en skole vil være betinget af, at der er plads på den ønskede skole. Børn, der ikke får opfyldt deres ønske om optagelse på en skole, får i stedet en plads på en skole med ledige pladser med udgangspunkt i afstand til skolen. Børn der skal optages Alle børn, der bor i Gentofte Kommune, har ret til optagelse på en af skolerne i kommunen. Hvis forældrene har delt forældremyndighed, og børnene bor på skift på to adresser i Gentofte Kommune, kan forældrene vælge hvilken adresse, der benyttes ved skoleindskrivningen i forbindelse med opgørelse af afstand mellem bopæl og ønsket skole. Hvis forældre med delt forældremyndighed ønsker at anvende adressen hos den forælder, hvorhos barnet ikke har folkeregisteradresse, skal dette oplyses til Børn og Skole i forbindelse med skoleindskrivning. Frit skolevalg Forældrene kan søge deres barn optaget på den af kommunens elleve skoler, de ønsker. Optagelse på en skole vil være betinget af, at der er plads på den ønskede skole. Børn, der ikke får opfyldt deres ønske om optagelse på en skole, får i stedet en plads på en skole med ledige pladser med udgangspunkt i afstand til skolen. Børn der skal optages Alle børn, der bor i Gentofte Kommune, har ret til optagelse på en af skolerne i kommunen. Hvis forældrene har delt forældremyndighed, og børnene bor på skift på to adresser i Gentofte Kommune, kan forældrene vælge hvilken adresse, der benyttes ved skoleindskrivningen i forbindelse med opgørelse af afstand mellem bopæl og ønsket skole. Hvis forældre med delt forældremyndighed ønsker at anvende adressen hos den forælder, hos hvem barnet ikke har folkeregisteradresse, skal dette oplyses til Børn og Skole i forbindelse med skoleindskrivning. Tekst flyttet hertil, da det giver bedre sammenhæng Hvis der i indskrivningsperioden kan forevises gyldig købs- eller lejekontrakt på en bolig som bevis for tilflytning til Gentofte Kommune, kan barnet optages efter samme regler som børn, der allerede bor i kommunen. 3

143 Hvis der ikke foretages en faktisk indflytning på adressen, kan det pågældende barn i yderste konsekvens miste retten til at få en plads på den skole, hvor der er givet tilsagn om optagelse. Søskendegaranti Børn med bopæl i Gentofte Kommune, der ved tidspunktet for indskrivning i børnehaveklasse har ældre søskende på en skole, er garanteret optagelse på den pågældende skole. Som søskende betragtes biologiske hel- og halvsøskende, uanset om de har samme folkeregisteradresse. Som søskende betragtes endvidere sammenbragte børn, der har folkeregister på samme adresse. Søskendegarantien for ikke biologiske søskende er kun gældende såfremt forældrene har anmodet om dette i forbindelse med indskrivningen. Søskendegarantien gælder kun ved indskrivning til børnehaveklasse. Hvis der i indskrivningsperioden kan forevises gyldig købs- eller lejekontrakt på en bolig som bevis for tilflytning til Gentofte Kommune, kan barnet optages efter samme regler som børn, der allerede bor i kommunen. Hvis der ikke foretages en faktisk indflytning på adressen, kan det pågældende barn i sin yderste konsekvens miste retten til at få en plads på den skole, hvor der er givet tilsagn om optagelse. Søskendegaranti Børn med bopæl i Gentofte Kommune, der ved tidspunktet for indskrivning i børnehaveklasse har ældre søskende på en skole, er garanteret optagelse på den pågældende skole. Som søskende betragtes biologiske hel- og halvsøskende, uanset om de har samme folkeregisteradresse. Som søskende betragtes endvidere sammenbragte børn, der har folkeregister på samme adresse. Søskendegarantien for ikke biologiske søskende er kun gældende såfremt forældrene har anmodet om dette i forbindelse med indskrivningen. Søskendegarantien gælder kun ved indskrivning til børnehaveklasse. Fordelingen af pladser Fordelingen af børn ved indskrivningen til 0. klasse tager udgangspunkt i to overordnede kriterier: Søskendegaranti og nærhed med udgangspunkt i forældrenes ønsker. Ved indskrivningen skal forældrene ønske 1-3 skoler. Der er ikke garanti for at få en ønsket skole, men fordelingen sker med udgangspunkt i, at flest muligt får en ønsket skole. Hvis der ved indskrivningen sker prioritering af en skole, der ligger længere fra bopælen end 2,5 km. og der kan opnås plads på denne skole, kan 2,5 km kriteriet (se nedenfor) ikke træde i kraft. Fordelingen af børn til skolerne sker ud fra følgende principper: Fordelingen af pladser Fordelingen af børn ved indskrivningen til 0. klasse tager udgangspunkt i to overordnede kriterier: Søskendegaranti og nærhed med udgangspunkt i forældrenes ønsker. Ved indskrivningen skal forældrene ønske 1-3 skoler. Der er ikke garanti for at få en ønsket skole, men fordelingen sker med udgangspunkt i, at flest muligt får en ønsket skole. Hvis der ved indskrivningen sker prioritering af en skole, der ligger længere fra bopælen end 2,5 km. og der kan opnås plads på denne skole, kan 2,5 km kriteriet (se nedenfor) ikke træde i kraft. Fordelingen af børn til skolerne sker ud fra følgende principper: 4

144 1. Børn omfattet af søskendegarantien tildeles, hvis det ønskes, pladser først 2. Herefter tildeles pladser til børn efter deres 1. ønske. 3. Hvis ikke det er muligt at tilbyde alle deres 1.ønske, fordeles pladserne på de enkelte skoler med udgangspunkt i afstand mellem bopæl og skole. De børn, der bor tættest på skolen, optages først. Se dog 2,5 km kriteriet nedenfor. For de børn, der ikke kan optages på deres 1. ønske, ændres deres 2. ønske til 1. ønske. Hvis der kun er angivet et ønske, og der ikke kan tildeles plads på denne skole, tildeles plads på en anden skole inden for 2,5 km fra bopælen. Søskendegarantien er også gældende på 2. ønsket. Hvis ikke det er muligt at tilbyde alle deres 2. ønske, fordeles pladserne på de enkelte skoler med udgangspunkt i afstand mellem bopæl og skole. De børn, der bor tættest på skolen, optages først. Se dog 2,5 km kriteriet nedenfor. For de børn, der ikke kan optages på deres 2. ønske, ændres et eventuelt 3. ønske til 1. ønske. Hvis det ikke er muligt at tilbyde plads på 3. ønsket, tilbydes der plads på en skole med ledige pladser med udgangspunkt i afstand mellem bopæl og skole. I særlige tilfælde kan den pædagogiske chef træffe afgørelse om at dispensere for regler og procedurer ved skoleindskrivningen, for at indskrive et socialt udsat barn, som har ekstraordinært behov for at fastholde et eksisterende netværk omkring barnet. Barnet vil i dette tilfælde indskrives på den skole, hvor netværket bedst fastholdes. Ved fordelingen af børn tages der hensyn til, at der i enkelte geografiske områder i Gentofte Kommune kun ligger en eller to skoler indenfor en afstand af 2,5 km. Hvis der i fordelingen opstår den situation, at et barn ikke kan optages på den nærmeste skole eller en skole, der er ønsket, på baggrund af ovenstående 1. Børn omfattet af søskendegarantien tildeles, hvis det ønskes, pladser først 2. Herefter tildeles pladser til børn efter deres 1. ønske. 3. Hvis ikke det er muligt at tilbyde alle deres 1.ønske, fordeles pladserne på de enkelte skoler med udgangspunkt i afstand mellem bopæl og skole. De børn, der bor tættest på skolen, optages først. Se dog 2,5 km kriteriet nedenfor. For de børn, der ikke kan optages på deres 1. ønske, ændres deres 2. ønske til 1. ønske. Hvis der kun er angivet et ønske, og der ikke kan tildeles plads på denne skole, tildeles plads på en anden skole inden for 2,5 km fra bopælen. Søskendegarantien er også gældende på 2. ønsket. Hvis det ikke er muligt at tilbyde alle deres 2. ønske, fordeles pladserne på de enkelte skoler med udgangspunkt i afstand mellem bopæl og skole. De børn, der bor tættest på skolen, optages først. Se dog 2,5 km kriteriet nedenfor. For de børn, der ikke kan optages på deres 2. ønske, ændres et eventuelt 3. ønske til 1. ønske. Hvis det ikke er muligt at tilbyde plads på 3. ønsket, tilbydes der plads på en skole med ledige pladser med udgangspunkt i afstand mellem bopæl og skole. I særlige tilfælde kan skolechefen træffe afgørelse om at dispensere for regler og procedurer ved skoleindskrivningen, for at indskrive et socialt udsat barn, som har ekstraordinært behov for at fastholde et eksisterende netværk omkring barnet. Barnet vil i dette tilfælde indskrives på den skole, hvor netværket bedst fastholdes. Ved fordelingen af børn tages der hensyn til, at der i enkelte geografiske områder i Gentofte Kommune kun ligger en eller to skoler indenfor en afstand af 2,5 km. Hvis der i fordelingen opstår den situation, at et barn ikke kan optages på den nærmeste skole eller en skole, der er ønsket, på baggrund af ovenstående 5

145 fordelingsprincipper, og der samtidig er længere end 2,5 km til en skole, hvor barnet kan optages, træder 2,5 km kriteriet i kraft. 2,5 km kriteriet betyder, at der i en situation, hvor nedenstående er opfyldt, dispenseres på en af de nærmeste skoler. fordelingsprincipper, og der samtidig er længere end 2,5 km til en skole, hvor barnet kan optages, træder 2,5 km kriteriet i kraft. 2,5 km kriteriet betyder, at der i en situation, hvor nedenstående er opfyldt, dispenseres på en af de nærmeste skoler. 2,5 km kriteriet: Hvis: Det ikke er muligt at tilbyde en ønsket skole med udgangspunkt i søskendegaranti eller nærhed Der er længere end 2,5 km til en skole med ledig kapacitet Så: Dispenseres der på en skole indenfor 2,5 km fra bopælen Hvis muligt dispenseres der på en ønsket skole Der dispenseres frem for den, hvis bopæl er tættest på en anden skole med ledig kapacitet. 2,5 km kriteriet: Hvis: Det ikke er muligt at tilbyde en ønsket skole med udgangspunkt i søskendegaranti eller nærhed Der er længere end 2,5 km til en skole med ledig kapacitet Så: Dispenseres der på en skole indenfor 2,5 km fra bopælen Hvis muligt dispenseres der på en ønsket skole Der dispenseres frem for den, hvis bopæl er tættest på en anden skole med ledig kapacitet. Opfyldelse af ønsker om frit skolevalg Hvis det ikke er muligt at opfylde alle ønsker om optagelse på en skole, optages først børn med bopæl i Gentofte Kommune. Hvis det ikke er muligt at opfylde alle disse ønsker, optages de nærmest boende først. Herefter kan børn fra andre kommuner optages, men kun i klasser, hvor børnetallet i gennemsnit på klassetrinnet er lavere end 23. De resterende pladser er reserveret til tilflyttere. Hvis det ikke er muligt at opfylde alle ønsker om optagelse af børn fra andre kommuner, optages først de børn, der har ældre søskende på skolen. Herefter optages de nærmest boende. Opfyldelse af ønsker om frit skolevalg Hvis det ikke er muligt at opfylde alle ønsker om optagelse på en skole, optages først børn med bopæl i Gentofte Kommune. Hvis det ikke er muligt at opfylde alle disse ønsker, optages de nærmest boende først Foreslås slettet, da det er en gentagelse af ovenstående. Herefter kan børn fra andre kommuner optages, men kun i klasser, hvor børnetallet i gennemsnit på klassetrinnet er lavere end 23. De resterende pladser er reserveret tilflyttere. Hvis det ikke er muligt at opfylde alle ønsker om optagelse af børn fra andre kommuner, optages først de børn, der har ældre søskende på skolen. Herefter optages de nærmest boende. Indskrivning af børn i børnehaveklassen Forældrene skal ved indskrivningen vælge den skole, de ønsker deres barn optaget på. 6

146 Indskrivningen skal foregå indenfor en på forhånd fastlagt periode. Hvis denne tidsfrist for indmeldelse ikke overholdes, kan det pågældende barn i sin yderste konsekvens miste retten til at få en plads på en skole indenfor 2,5 km og på samme skole som eventuelle ældre søskende. Men kommunen har pligt til at tilbyde en anden skoleplads til barnet. Beslutning om klassestørrelser Beslutningerne foretages af Børne- og Skoleudvalget på et møde. Klasserne dannes som udgangspunkt med maksimalt 25 børn i hver klasse. Undtaget herfor er Munkegårdsskolen og Tranegårdskolen, hvor der på grund af de fysiske rammer dannes klasser med maksimalt 24 børn i hver klasse. Når disse tal nås, skal skolebestyrelserne udtale sig i forhold til den statistiske vurdering af antallet af børn ved skolestart i august og eventuelle ønsker og begrundelser for dispensation i forbindelse med børn ud over de 25 eller 24. Besked om optagelse Når Børn og Skole har besluttet antallet af børnehaveklasser, der oprettes på den enkelte skole, og fordelingen er endelig, modtager forældrene en besked om, hvilken skole deres barn er optaget på. Datoen for denne besked gælder som en bindende dato for optagelse. Alle ønsker om skoleskift behandles fra denne dato efter nedenstående regler og procedurer for skoleskift. Hvis forældrene efterfølgende flytter til en anden adresse, har de stadigvæk krav på at få pladsen. Dette gælder også, hvis de flytter til en anden kommune inden skolestarten. Hvis forældrene både har indmeldt deres barn på en af kommunes 11 grundskoler og samtidig på en privatejet grundskole, skal de senest 1. maj tilkendegive, om de fortsat ønsker pladsen i kommunens skole. Beslutning om klassestørrelser Beslutningerne foretages af Børne- og Skoleudvalget på et møde. Klasserne dannes som udgangspunkt med maksimalt 26 børn i hver klasse. Undtaget herfra er Munkegårdsskolen og Tranegårdskolen, hvor der på grund af de fysiske rammer dannes klasser med maksimalt 24 børn i hver klasse. Foreslås slettet, således at der kan optages samme antal elever i alle klasser. Hvis det er nødvendigt at indskrive mere end 26 børn i hver klasse, skal skolebestyrelserne udtale sig i forhold til den statistiske vurdering af antallet af børn ved skolestart i august og eventuelle ønsker og begrundelser for dispensation i forbindelse med børn ud over de 26. Besked om optagelse Når Børn og Skole har besluttet antallet af børnehaveklasser, der oprettes på den enkelte skole, og fordelingen er endelig, modtager forældrene en besked om, hvilken skole deres barn er optaget på. Datoen for denne besked gælder som en bindende dato for optagelse. Alle ønsker om skoleskift behandles fra denne dato efter nedenstående regler og procedurer for skoleskift. Hvis forældrene efterfølgende flytter til en anden adresse, har de stadigvæk krav på at få pladsen. Dette gælder også, hvis de flytter til en anden kommune inden skolestarten. Hvis forældrene både har indmeldt deres barn på en af kommunes 11 grundskoler og samtidig på en privatejet grundskole, skal de senest 1. maj tilkendegive, om de fortsat ønsker pladsen i kommunens skole. 7

147 Stk. 4. Regler og procedurer for skoleskift og tilflytning Fravalg af kommunens grundskoler Hvis forældrene én gang har fravalgt kommunens grundskoler og indskrevet barnet i en privatskole, har barnet ikke krav på optagelse på en bestemt skole ved et eventuelt senere skoleskift. Men kommunen har pligt til at tilbyde en skoleplads til barnet. Optagelse af børn ved skoleskift og børn der én gang har valgt kommunens grundskoler fra Der kan foretages skoleskift til klasser på alle skoler i kommunen, hvor børnetallet er lavere end 23 i gennemsnit på klassetrinnet. Skolelederen bestemmer i hvilken klasse barnet skal optages. I helt særlige tilfælde kan skolelederen i samråd med den pædagogiske chef fravige denne regel, når dette er bedst for barnets tarv. Optagelse af børn fra andre kommuner Børn fra andre kommuner optages alene i klasser, hvor børnetallet i gennemsnit på klassetrinnet er lavere end 23. Skolelederen bestemmer i hvilken klasse, barnet skal optages. I helt særlige tilfælde kan skolelederen i samråd med den pædagogiske chef fravige denne regel, når dette er bedst for barnets tarv. Orlov Der kan ansøges om orlov i op til 6 måneder. Årsagen til orloven er underordnet, men der skal indgås aftale om hjemmeundervisning, hvis eleven ikke indskrives i et andet undervisningstilbud. Ansøgningen skal ske inden elevens orlov begyndes. Ved godkendt ansøgning vil der ske en spærring af pladsen i elevadministrationssystemet. Dermed gives der garanti for, at der efter endt orlov er plads på samme skole. Stk. 4. Regler og procedurer for skoleskift og tilflytning Fravalg af kommunens grundskoler Hvis forældrene én gang har fravalgt kommunens grundskoler og indskrevet barnet i en privatskole, har barnet ikke krav på optagelse på en bestemt skole ved et eventuelt senere skoleskift. Men kommunen har pligt til at tilbyde en skoleplads til barnet. Optagelse af børn ved skoleskift og børn der én gang har valgt kommunens grundskoler fra Der kan foretages skoleskift til klasser på alle skoler i kommunen, hvor børnetallet er lavere end 23 i gennemsnit på klassetrinnet. Skolelederen bestemmer i hvilken, klasse barnet skal optages. I helt særlige tilfælde kan skolelederen i samråd med skolechefen fravige denne regel, når dette er bedst for barnet. Optagelse af børn fra andre kommuner Børn fra andre kommuner optages alene i klasser, hvor børnetallet i gennemsnit på klassetrinnet er lavere end 23. Skolelederen bestemmer i hvilken klasse, barnet skal optages. I helt særlige tilfælde kan skolelederen i samråd med skolechefen fravige denne regel, når dette er bedst for barnet. Orlov Der kan ansøges om orlov i op til 6 måneder. Orloven kan ikke forlænges udover de 6 måneder. Der kan ikke ansøges om orlov i forbindelse med skoleskift. Der kan ikke ansøges om orlov i forbindelse med permanent bopælsflytning til en anden kommune. Der skal indgås aftale om hjemmeundervisning, hvis eleven ikke indskrives i et andet undervisningstilbud under orloven. Ansøgningen skal ske inden elevens orlov begyndes. Ved godkendt ansøgning vil der ske en spærring af pladsen i 8

148 elevadministrationssystemet. Dermed gives der garanti for, at der efter endt orlov er plads på samme skole. Bopælsflytning Et barn der flytter fra kommunen eller flytter internt i kommunen - har ret til at fortsætte sin skolegang på den hidtidige skole. Hvis et barn flytter til kommunen eller flytter indenfor i kommunen - har barnet ret til en plads på en af skolerne. Der kan frit vælges mellem de skoler, hvor gennemsnittet på klassetrinnet er lavere end 25. Hvis alle skoler har klassekvotienter over 25, tilbydes der plads på en skole med 3 spor. Det tilstræbes, at søskende der flytter til kommunen, tildeles plads på samme skole, hvis det ønskes. Ved tilflytning til Gentofte Kommune kan der foretages indskrivning på skolen op til 6 måneder før faktisk indflytning. Indskrivningen kan ske med udgangspunkt i en gyldig købseller lejekontrakt. Udstationering I forbindelse med udstationering placeres barnet ved tilbageflytning efter udstationeringen efter samme regler som ved bopælsflytning. I enkelte tilfælde kan der søges dispensation for denne regel, når dette er bedst for barnets tarv. En udstationering defineres som en tjenesterejse af længere varighed. Der er tale om udstationering, når en tjenesterejse indebærer et ophold på samme sted af mindst 28 dages varighed, og der overnattes på udstationeringsstedet. Hvis der rejses til det midlertidige tjenestested hver dag, foreligger der således ikke en udstationering. Lukning for optag af elever på enkelte klassetrin En skole kan lukkes for et klassetrin, når der Bopælsflytning Et barn, der flytter fra kommunen eller flytter internt i kommunen - har ret til at fortsætte sin skolegang på den hidtidige skole. Hvis et barn flytter til kommunen eller flytter indenfor i kommunen - har barnet ret til en plads på en af skolerne. Der kan frit vælges mellem de skoler, hvor gennemsnittet på klassetrinnet er lavere end 26. Hvis alle skoler har klassekvotienter over 25, tilbydes der plads på en skole med 3 spor. Foreslås slettet, således at der kan optages det samme antal elever pr. klasse på alle skoler. Det tilstræbes, at søskende der flytter til kommunen, tildeles plads på samme skole, hvis det ønskes. Ved tilflytning til Gentofte Kommune kan der foretages indskrivning på skolen op til 6 måneder før faktisk indflytning. Indskrivningen kan ske med udgangspunkt i en gyldig købseller lejekontrakt. Udstationering I forbindelse med udstationering placeres barnet ved tilbageflytning fra udstationeringen efter samme regler som ved bopælsflytning. I enkelte tilfælde kan der søges dispensation for denne regel, når dette er bedst for barnet. En udstationering defineres som en tjenesterejse af længere varighed. Der er tale om udstationering, når en tjenesterejse indebærer et ophold på samme sted af mindst 28 dages varighed, og der overnattes på udstationeringsstedet. Hvis der rejses til det midlertidige tjenestested hver dag, foreligger der således ikke en udstationering. Lukning for optag af elever på enkelte klassetrin En skole kan lukkes for et klassetrin, når der 9

149 er 28 børn i gennemsnit for klasserne på trinnet på alle skoler med 3 eller flere spor, og når gennemsnittet er 25 på alle skoler med 2 spor. Ved særlige forhold kan Børn og Skole beslutte at lukke klassetrinet ved en lavere klassekvotient. Beslutningen skal offentliggøres på kommunens og skolens hjemmeside. Stk. 5. Maksimal klassestørrelse og sammenlægning af klasser Elevtallet må normalt ikke ved skoleårets start overstige 28. Kommunalbestyrelsen kan dog i særlige tilfælde tillade, at elevtallet er højere, dog må det ikke overstige 30. Hvis elevtallet på et klassetrin, der har to spor, falder til 24 børn eller derunder, lægges klasserne sammen til én klasse. Hvis elevtallet på et klassetrin, der har 3 spor, falder til 48 eller derunder, lægges klasserne sammen til to klasser. Hvis elevtallet på et klassetrin, der har 4 spor, falder til 72 eller derunder, lægges klasserne sammen til 3 klasser. er 28 børn i gennemsnit for klasserne på trinnet. på alle skoler med 3 eller flere spor, og når gennemsnittet er 25 på alle skoler med 2 spor Foreslås slettet, således at de kan optages det samme antal elever pr. klasse på alle skoler. Ved særlige forhold kan Børn og Skole beslutte at lukke klassetrinet ved en lavere klassekvotient. Beslutningen skal offentliggøres på kommunens og skolens hjemmeside. Stk. 5. Maksimal klassestørrelse og sammenlægning af klasser Elevtallet må normalt ikke ved skoleårets start overstige 28. Kommunalbestyrelsen kan dog i særlige tilfælde tillade, at elevtallet er højere, dog må det ikke overstige 30. Skolens leder kan i samråd med Børn og Skole beslutte at sammenlægge klasser, såfremt dette kan ske uden at overstige 26 børn pr klasse. I særlige tilfælde kan Børn og Skole dispensere, således at der kan sammenlægges til klasser med højere elevtal, dog maksimalt 28 elever pr. klasse. Bortset fra særlig tilfælde bør der altid ske sammenlægning af klasser når: Elevtallet på et klassetrin, der har to spor, falder til 24 børn eller derunder, lægges klasserne sammen til én klasse. Elevtallet på et klassetrin, der har 3 spor, falder til 48 eller derunder, lægges klasserne sammen til to klasser. Elevtallet på et klassetrin, der har 4 spor, falder til 72 eller derunder, lægges klasserne sammen til 3 klasser. 10

150 Relateret document 2/4 Dokument Navn: Dokument Titel: Bilag 2 - Resume af høringssvar vedr ændring af styrelsesvedtægt.xlsx Bilag 2 - Resume af høringssvar vedr ændring af styrelsesvedtægt Dokument ID:

151 Skole Klassekvotien Sammenlægning af klasser Svar orlovbestemmelse Bakkegårdsskolen I forhold til punkt 1. om klassestørrelser har skolebestyrelsen en række bekymringer. Som For så vidt angår punkterne 2. og 3. om For så vidt angår punkterne 2. og 3. om henholdsvis udgangspunkt mener skolebestyrelsen ikke, at det nødvendigvis præsenterer et problem med en klassestørrelse på 26 elever i gennemsnit. Dog mener skolebestyrelsen, at klassestørrelsen ikke er en entydig størrelse, men afhænger meget af børnegruppen. Det er indlysende, at der er andre grænser for klassestørrelsen i en klasse med elever med særlige udfordringer end i en klasse uden. For så vidt angår øgede klassestørrelser på Bakkegårdsskolen er skolebestyrelsen bekymret for, om større klasser vil påvirke læringsmiljøet negativt grundet de relativt små klasselokaler. Også det didaktiske miljø kan blive negativt påvirket, da øgede klassestørrelser kan sætte andre begrænsninger for bordopstillinger med videre. Ydermere er skolebestyrelsen bekymret for mulighederne for at bruge bevægelse i undervisningen, hvis klassestørrelsen øges. henholdsvis sammenlægning af klasser og ændring af orlovsbestemmelsen bakker skolebestyrelsen op. sammenlægning af klasser og ændring af orlovsbestemmelsen bakker skolebestyrelsen op. Dyssegårdsskolen Den foreslåede ændring om klassestørrelser mener vi i højere grad må tage udgangspunkt i de enkelte skolers forhold. På Dyssegårdsskolen har vi ikke lokale faciliteter til at lade alle 0. klasserne være på 26 elever. Det vil simpelthen give en ringere undervisning, ringere arbejdsforhold for lærerne og medføre flere konflikter. Samtidig har vi på Dyssegårdsskolen en tradition for at eleverne bliver hængende i hele udskolingen. Dvs. at det over en årrække vil give elever mere på Dyssegårdsskolen og det har hverken vores faglokaler eller udearealer (som er blandt kommunens mindste) kvadratmeter til at servicere. Vi beder derfor om at der tages højde for dette i den endelige udmøntning. Dyssegårdsskolen bakker op om at løse det kortsigtede problem med midlertidig optag af hhv. 26,25 og 26 i Dyssegårdsskolens børnehaveklasser, men appellerer til at det bliver en midlertidig løsning, der vil blive justeret igen når børnetallet falder og derfor ikke behøver bliver skrevet ind i styrelsesvedtægterne. Vedrørende sammenlægningen af klasser så ser vi positivt på at lade økonomien spille en rolle i den sammenhæng, men opfordrer igen til at det bliver en ordning der kan løses via dialog mellem de enkelte skoler. Dyssegårdsskolen har på linie med en række andre skoler oplevet de uhensigtsmæssigheder som den nuværende tolkning af orlovsbestemmelsen kan medføre og bakker op om en stramning af reglerne der tydeliggør formålet, mulighed for orlov ved længere rejser. Skoleshopping er en udfordring for planlægningen af ressourcer og rammer skolerne hårdt når pladserne holdes vakante i længere perioder. Gentofte Kommunelærerforening Ingen kommentarer Ingen kommentarer Ingen kommentarer

152 Gentofte Skole Skolebestyrelsen kan på ingen måde støtte forslaget om at hæve antallet af indskrevne børnehaveklassebørn til 26 børn fra 25 børn pr. klasse tværtimod! Gentofte Kommune praktiserer i forvejen en meget høj inklusionsrate, og et øget antal flygtningebørn må også imødeses over en årrække, og når der ikke følger øgede ressourcer med, så er det hverken pædagogisk eller fagligt forsvarligt at øge tallet til 26 børn. Skolebestyrelsen ønsker at bevare den nuværende regel om max. 25 børn pr. klasse. Ingen kommentarer De skærpede regler for orlov bifaldes også af skolebestyrelsen. Skolebestyrelsens foreslår i stedet bibeholdelse af 25 børn pr. klasse ved indskrivning i 0. klasse. Og ved bopælsflytning kan der frit vælges mellem de skoler, hvor gennemsnittet på klassetrinnet er lavere end 25 på klassetrin, og hvor gennemsnittet på klassetrinnet er lavere end 26 på klassetrin. Skolebestyrelsen bifalder, at man fjerner sondringen mellem 2-spors og 3-sporsskoler, når det gælder antallet af elever pr. klasse. Det har skolebestyrelsen påtalt tidligere, og glæder sig over, at det ønske nu bliver imødekommet. OBS uddybet yderligere i høringssvar. Hellerup Skole Skolebestyrelsen er bekymret over forslaget om at ændre den maksimale klassestørrelse ved klassedannelsen fra 25 til 26. En ændring af klassestørrelsen er en forringelse fra det nuværende tal, og det hænger ikke sammen med den store vægt, som Gentofte Kommune lægger på skoleområdet. Muligheden for differentiering og individuel feedback vil blive forringet. Mht. til tilflyttere ønsker vi at beholde en central fordeling af børnene, og gerne ved en lavere grænse end 25. Det skyldes, at der er en overrepræsentation af elever med særlige behov i gruppen af tilflyttere, og de bør fordeles, så alle skoler bidrager med at løfte den opgave. Skolebestyrelsen bakker op om forslaget om at beskrive sammenlægning eksplicit. Af hensyn til klassernes læringsmiljø kan det være en nødvendighed at ændre på en årgangs klassesammensætning. Af hensyn til skolernes mulighed for at overholde budgettet kan det også være nødvendigt med sammenlægninger, hvis antallet af elever på en årgang falder. Det bør være skolens ledelse, der tager beslutningen om ændringer og sammenlægninger, fordi de har det lokale kendskab til klasserne, og fordi det er dem, der er økonomisk ansvarlige på skolerne. Orlovsbestemmelsen er en god sikkerhed for familier, der i en periode er bosiddende i lang afstand fra Gentofte Kommune, men som har planlagt at vende tilbage fx ved udstationering. Det er problematisk, når den bruges til at spærre en plads, fordi de ønsker at afprøve et andet skoletilbud til deres barn, fordi det forhindrer andre familier i at få deres skoleønske opfyldt, og fordi det påfører skolen en negativ økonomisk konsekvens, hvis klasserne ikke kan fyldes op på grund af elever på orlov. Skolebestyrelsen ønsker, at orlovsbestemmelsen formuleres meget tydeligt, så mulighederne for fortolkning reduceres. Maglegårdsskolen Der er ikke modtaget et høringssvar Der er ikke modtaget et høringssvar Der er ikke modtaget et høringssvar Munkegårdsskolen Munkegårdsskolens skolebestyrelse ønsker ikke den foreslåede ændring. Så frem forslaget gennemføres alligevel, forventer bestyrelsen, at Gentofte Ejendomme afhjælper generne og de ekstraordinære udgifter i form af indkøb af ekstra elevmøbler samt indeklimaproblematikken, som har stor indflydelse på elevernes arbejdsmiljø og præstationsevne. Det er samtidig vigtigt at påpege, at netop indeklimaet allerede i dag er en udfordring grundet fredning af skolen. Munkegårdsskolens skolebestyrelse er meget tilbageholdende i for hold til sammenlægning af klasser. Bestyrelsen ønsker ikke, at der skal være tale om en principiel ændring. Derimod kunne der indsættes en passus om, at der i ekstraordinære situationer med meget små klassekvotienter kunne dispenseres fra nuværende princip. Munkegårdsskolens skolebestyrelse bakker op om forslag til ændring. Ordrup Skole Hvad angår ændringen af den maksimale klassestørrelse fra 25 til 26 elever er skolebestyrelsen positivt indstillet. Vi ser både den økonomiske fordel og den øgede fleksibilitet i forhold til klassedannelse som en positiv udvikling. Der er dog en bekymring for, at en udvidelse af det maksimale elevantal åbner for større mulighed for løbende tilflytning af nye elever Dette plejer at skabe uro i klasserne og hermed en større opmærksomhed på de sociale relationer i klassen på bekostning af den faglige indsats. Denne bekymring kan dog løses med tiden ved at nå det maksimale elevantal allerede i børnehaveklassen. Bestyrelsen på Ordrup Skole er glad for, at de Ligeledes er skolebestyrelsen glad for, at der strammes op på foreslåede styrelsesvedtægter synliggør definitionen af orlov og muligheden for at forlade skolen med en muligheden for sammenlægning af klasser. forventning om at få sin plads tilbage, hvis man er utilfreds med Ordrup Skole benytter sig i forvejen af den den løsning, man har afprøvet. Det har både skabt frustration, mulighed, både når der opstår et behov og ved dårlig økonomi samt forhindret mulighed for en optimal starten af udskolingen. Det er godt for vores klassedannelse, når skolen har måttet reservere plads til elever, dialog med forældrene, at det står klart i der shopper rundt blandt skolerne både private og vedtægterne, at man kan forvente kommunale. Skolebestyrelsen ser den opstramning som en klassesammenlægninger i løbet af skoleforløbet. betingelse for et sundere og nødvendigt grundlag for at lede skolen. Skovgårdsskolen Ingen kommentarer Ingen kommentarer Ingen kommentarer

153 Skovshoved Skole Tilslutter sig forslaget. Eneste kommentar er, at vi synes at man også skal ændre 23- reglen ved optagelse af elever fra andre skoler i kommunen og elever som bor i andre kommuner til 24 eller 25 elever. Det vil blandt andet betyde, at Skovshoved Skole fik mulighed for at optage flere af de elever, der søger os fra Taarbæk Skole, som vi flere gange har oplevet at måtte sige nej til. Tilslutter sig forslaget Tilslutter sig forslaget

154 Søgårdsskolen Da det ikke berør Søgårdsskolen afholder bestyrelsen sig fra at udtale sig. Da det ikke berør Søgårdsskolen afholder bestyrelsen sig fra at udtale sig. Tjørnegårdsskolen Skolebestyrelsen finder det positivt den nuværende grænse foreslås ændret til 26 elever i gennemsnit, og at dette gælder for alle skoler uanset antal spor. Skolebestyrelsen er enig i de fordele, der beskrives og finder det væsentligt, at den forskelsbehandling, der har været mellem skolerne, elimineres. Skolebestyrelsen støtter op om forslaget om, at muligheden for sammenlægning af klasser beskrives eksplicit i styrelsesvedtægten, og at sammenlægning af klasser kan ske mere fleksibelt. Skolebestyrelsen er enig i, at dette kan give skoleledelsen øgede muligheder for at sikre en stabil økonomi, og give mulighed for at sammenlægge klasser forebyggende. Skolebestyrelsen har fokus på dette område, og henstiller i den forbindelse til, at Gentofte Kommune er opmærksom på de afledte konsekvenser der er af bl.a. indførelsen af det såkaldte 5årige gymnasium og andre tiltag, der risikerer at erodere det gode skoletilbud på skoler uden disse tilbud. Da det ikke berør Søgårdsskolen afholder bestyrelsen sig fra at udtale sig. Skolebestyrelsen støtter den foreslåede ændring af vedtægten, således at orlovsbestemmelsen ikke sig selv understøtter hyppigt skoleskift indenfor kommunen. Skolebestyrelsen er tilfreds med, at der i materialet står, at orlovsbestemmelsen kan finde anvendelse ved længere rejser, således at familier, der fx udsendes tjenstligt fortsat kan få aftale om tilbagevenden til skolen. Tranegårdskolen Det er den samlede bestyrelses opfattelse, at skolen er udfordret på de fysiske rammer, hvilket særligt giver sig til kende ved, at der ikke er fysisk plads til alle elever i de nuværende rammer. Udfordringen er at klasserne med de nuværende normeringer er for små til det antal elever, der er i klasserummet, og skolen er således udfordret på de krav, der er til varieret undervisning i den nuværende skolereform. Endvidere er der klasser i mellemtrinnet, hvor der ikke er mulighed for at opstille fysiske borde og stole til alle elever i de nuværende klasserum. Generelt for Tranegårdskolen er der udfordringer med ventilation, hvilket har været på bestyrelsens, skoleforvaltningens samt den politiske agenda i en årrække, hvorfor vi anmoder om, at dette punkt tages med ind i denne høring, samt at der tages stilling til dette og udfordringen løses til gavn for vores lærere og elever, således vi kan opnå rimelige resultater og et fornuftigt arbejdsmiljø. Bestyrelsen mener ikke, at dette punkt har eller kan have relevans for Tranegårdskolen idet, at det er en to sporet skole med stor søgning, hvorfor det ikke virker sandsynligt, at man ville skulle stå for at sammenlægge to spor til et spor. Bestyrelsen tilslutter sig kommunens ændringsforslag, og forstår det således, at der fremadrettet kan søges om orlov i op til 6 måneder ved familiemæssige udstationeringer eller lignende. Det bemærkes dog, at der er tale om et halvt undervisningsår, hvorfor en sådan orlov ikke er i cyklus med skolens planlægning og vil have en økonomisk konsekvens. Endvidere bemærkes det, at 6 mdr. vurderes at være uden egentlig relevans, idet der planlægges i hele skoleår Ungdomsskolen

155 Relateret document 3/4 Dokument Navn: Dokument Titel: Bilag 3 - Høringsvar samlet.pdf Bilag 3 - Høringsvar samlet Dokument ID:

156

157

158

159

160

161

162

163

164

165

166

167

168

169 Relateret document 4/4 Dokument Navn: Dokument Titel: Bilag 4 Notat med opsummering af fordele og ulemper.docx Bilag 4 Notat med opsummering af fordele og ulemper Dokument ID:

170 GENTOFTE KOMMUNE Bilag 4 - Opsummering af fordele og ulemper ved forslag til ændring af vedtægt for styrelsen af Gentofte Kommunes folkeskolevæsen. Ændringsforslag 1 - Klassekvotient Det fremgår af vedtægt for styrelsen af Gentofte Kommunes folkeskolevæsen, at den maksimale klassekvotient ved klassedannelsen i 0. klasse er 25 elever (dog 24 elever på de to tosporede folkeskoler, Tranegårdskolen og Munkegårdsskolen). Samtidig er grænsen for skolevalg ved tilflytning i dag 25 elever i gennemsnit på årgangen. Hvis der er 25 elever i gennemsnit på årgangen på samtlige kommunes folkeskoler, er grænsen 28 elever, dog ikke på de tosporede skoler hvor grænsen fortsat er 25 elever. Børn og Skole foreslår, at den maksimale klassekvotient ved både klassedannelse i 0. klasse og skolevalg ved tilflytning ændres til 26 elever, og at denne grænse bliver gjort gældende for alle kommunes folkeskoler uanset antal spor. Det samme gælder det forhold, at den maksimale klassekvotient er 28 elever, såfremt der er mere end 26 elever i gennemsnit på den pågældende årgang på alle skoler, uanset antal spor. Dette vurderer Børn og Skole vil give flere fordele. Dels vil det medføre en økonomisk optimering ved klassedannelse, dels vil det give mulighed for at opfylde flere familiers skoleønsker ved skoleindskrivning, og endelig vil det give bedre mulighed for valg af skole for tilflyttere. Ændringsforslag 2 Klassesammenlægninger Børn og Skole foreslår, at muligheden for sammenlægning af klasser beskrives eksplicit i vedtægt for styrelsen af Gentofte Kommunes folkeskolevæsen, og at sammenlægninger i samråd med Børn og Skole kan gennemføres med større fleksibilitet, end det er tilfældet i dag. Denne ændring skal dels understøtte skoleledelsens muligheder for at sikre en stabil økonomi, dels give mulighed for at sammenlægge klasser forebyggende. Sidstnævnte kan eksempelvis finde relevans hvis en af tre klasser på en årgang oplever et stort frafald af elever, og denne udvikling vurderes at kunne vendes ved sammenlægning. Med ændringen ønsker Børn og Skole ligeledes at synliggøre muligheden for klassesammenlægninger for forældrene, således at det bliver klarere for alle parter, at en klasse ikke nødvendigvis er en permanent størrelse fra klasse. Ændringsforslag 3 Orlovsbestemmelsen Det fremgår af vedtægt for styrelsen af Gentofte Kommunes folkeskolevæsen, at en elev kan tildeles orlov i op til seks måneder, at årsagen til afholdelse af orlov er underordnet, samt at der skal indgås aftale om hjemmeundervisning, hvis eleven ikke indskrives i et andet undervisningstilbud. 1

171 GENTOFTE KOMMUNE Denne bestemmelse har vist sig uhensigtsmæssig både pædagogisk og økonomisk. Den oprindelige intention med orlovsbestemmelsen var at sikre familiernes muligheder, eksempelvis rejser til udlandet, flytning til en anden landsdel i en kortere periode eller skift til særlige skoletilbud som f.eks. balletskolen. Det har i praksis vist sig, at bestemmelsen primært har været benyttet ved skoleskift og i et uhensigtsmæssigt omfang. Skolerne er som følge af bestemmelsen nødt til at spærre pladser i op til seks måneder til elever, der har skiftet skole og samtidig har fået tildelt orlov fra deres gamle skole. Skolerne har således en tom plads, som de ikke modtager penge for, og som de ikke kan optage en anden elev på. Samtidig understøtte bestemmelsen en kultur med hyppige skoleskift. Børn og Skole foreslår, at bestemmelsen ændres således, at der ikke kan søges om orlov i forbindelse med skoleskift, eller hvis familien flytter permanent ud af Gentofte Kommune. Orlovsbestemmelsen kan herefter primært anvendes ved f.eks. længere rejser/udstationeringer. Bemærkninger til ændringsforslag efter høring De indkomne høringssvar til de tre ændringsforslag fra kommunes folkeskoler er gengivet i resume i bilag 2 og i fuld længde i bilag 3. Da der kun er en bemærkning med forbehold til ændringsforslag 2 (klassesammenlægninger), og ingen har udtrykt forbehold i forhold til ændringsforslag 3 (orlovsbestemmelsen), omhandler nedenstående kun høringssvarene til ændringsforslag 1 vedr. elevoptag (klassekvotienter). Forhold, der taler for at gennemføre ændringsforslag 1 Økonomi. Ved at hæve klassekvotienten fra 25 til 26 elever i gennemsnit på en årgang, kan der årligt oprettes én 0. klasse mindre. De seneste skoleår er der hvert år blevet oprettet flere 0. klasser end kommunens basiskapacitet på 31 klasser. Samtidig kan en højere klassekvotient (sammen med mere fleksible regler for klassesammenlægninger jf. ændringsforslag 2) sikre den enkelte skole en mere stabil økonomi og på sigt nedbringe udgifterne til folkeskoleområdet samlet. Kapacitet. I dag er en del årgange i kommunen samlet pressede på kapacitet. En højere klassekvotient vil derfor betyde bedre valgmuligheder for tilflyttere og elever, der ønsker at skifte skole. I dag er der på nogle årgange kun ganske få valgmuligheder. Forældretilfredshed. En højere klassekvotient vil i en periode kunne give flere tilflyttende familier den ønskede skole. Derudover vil det ved skoleindskrivningen til 0. klasse give op til 30 flere familier deres førsteprioritet. Administrativ lettelse. Med den nuværende klassekvotient og det nuværende elevtal er det jævnligt nødvendigt at dispensere for den maksimale klassekvotient på 25 elever i gennemsnit på årgangen, for at sikre, at alle elever har mulighed for at gå på en folkeskole indenfor en rimelig afstand fra deres bopæl. Dispensation sker altid på baggrund af en længere proces, hvor der skal dokumenteres, og hvor muligheden for dispensation skal drøftes med flere skoleledelser, før den pågældende elev kan få tildelt en plads i en folkeskole. En højere klassekvotient kan derfor nedbringe administrationen i Børn og Skole. 2

172 GENTOFTE KOMMUNE Forhold, der taler imod at gennemføre ændringsforslag 1 Øget antal elever i udsatte positioner. I flere af de indkomne høringssvar bliver der udtrykt bekymring for at indføre højere klassekvotienter i en tid, hvor især nogle skoler oplever at være under pres, hvad angår at opretholde høj kvalitet samtidig med, at et øget antal elever i udsatte positioner udsluses fra specialtilbud og velkomstklasser. Klasserumsstørrelse. Nogle skoler har forholdsvis små klasserum og/eller forholdsvis begrænsede faciliteter, hvad angår faglokaler og udendørsfaciliteter. Øvrige bemærkninger ophævelse af forskel på klassekvotient for to- og tresporede skoler Børn og Skole bemærker, at et grundlæggende forhold ved ændringsforslag 1 vedr. elevoptag (klassekvotient) kun berøres direkte i få af høringssvarene. Det drejer sig om det forhold, at Børn og Skole foreslår, at skoler med to og tre spor optager elever på ens vilkår. I dag er den maksimale klassestørrelse på skoler med to spor (Tranegårdskolen og Munkegårdsskolen) 25 elever (24 elever i 0. klasse), hvorimod den på de øvrige skoler er 28 elever, såfremt ingen af kommunes folkeskoler har en gennemsnitlig klassekvotient på den relevante årgang på under 25 elever. Denne forskel er tidligere blevet påtalt som urimelig af flere skolebestyrelser dette fremhæves direkte i høringssvaret fra hhv. Gentofte Skoles og Tjørnegårdsskolens skolebestyrelser. Munkegårdsskolens og Tranegårdsskolens skolebestyrelser tager ikke særskilt stilling til afskaffelsen af denne forskel i deres høringssvar. Dog er begge skolebestyrelser imod at hæve klassekvotienten til 26 elever, hvorfor det må antages, at de ligeledes vil være imod en klassekvotient på 28 elever. Denne forskel mellem to- og tresporede skoler udgør aktuelt et mindre påtrængende problem end tidligere på grund af frikommuneforsøget med ét skoledistrikt. Ordningen med ét skoledistrikt bevirker, at Børn og Skole kan fordele eleverne mere jævnt. Dog opleves det, som beskrevet af flere som urimeligt, at der kan fordeles elever op til 28 elever på skoler med tre spor, men kun til 25 elever på tosporede skoler. Ved 11 skoledistrikter har tilflyttere ret til distriktsskolen, hvorfor Børn og Skole tidligere har været nødsaget til at ændre distrikterne, når den maksimale grænse på et klassetrin blev nået. Muligheder for gennemførsel af ændringer med afsæt i høringssvar Børn og Skole har vurderet de indkomne høringssvar og sammenholdt dette med de oprindelige årsager til forslaget til ændringerne, nemlig den aktuelle økonomiske situation og ønsket om ressourceoptimering. Børn og Skole fastholder det oprindelige forslag til ændring af styrelsesvedtægten for Gentofte Kommunes folkeskolevæsen. Hvad angår de forbehold til ændringsforslag 1 vedr. elevoptag (klassekvotienter), som en del af de hørte har fremsat, fremhæves nedenstående forhold, der vil kunne modvirke nogle af de negative konsekvenser, som flere af de hørte har fremhævet som opmærksomhedspunkter. 3

173 GENTOFTE KOMMUNE Øget antal elever i udsatte positioner. Allerede i dag er det muligt at lukke en klasse eller en årgang for optag af pædagogiske årsager. En sådan beslutning træffes i dialog mellem skoleledelsen og Børn og Skole. Denne mulighed fastholdes, hvorved det imødekommes, at enkelte klassers sociale og/eller faglige trivsel i en periode bedst sikres ved en klassestørrelse på færre end den fastsatte klassekvotient. Klasserumsstørrelse. Hvis det besluttes at hæve klassekvotienten fra 25 til 26 er det en mulighed, at der efterfølgende indledes en dialog med hver skole med henblik på en vurdering af, om der i enkelte tilfælde skal laves undtagelser for bestemmelsen. 4

174 Dokument Navn: Dokument Titel: Regler for optagelse i dagtilbud med foreslåede ændringer.pdf Regler for optagelse i dagtilbud med foreslåede ændringer Dokument ID: Placering: Dagsordens titel Emnesager/Ændring af visitationsregler for Dagtilbud udvidet søskendefordel/dokumenter Ændring af visitationregler for dagtilbudsområdet - udvidelse af søskendefordel Dagsordenspunkt nr 8 Appendix nr 1 Relaterede Dokumenter: 2

175 Dette dokument blev genereret af

176 GENTOFTE KOMMUNE Kommuneservice & Børn og Skole BILAG 1 Regler for optagelse i dagtilbud i Gentofte Kommune Regler for optagelse i dagtilbud i Gentofte Kommune... 2 Kapitel 1. Pasningsgaranti Pasningsgarantien Der findes følgende tilbud: Undtaget fra kravet om tilmelding til Folkeregisteret... 2 Kapitel 2. Booking af pladser og søskendefordel Booking af pladser kan ske, når barnet er født Booking af pladser sker via den personlige Genvej på Gentofte Kommunes hjemmeside Forældre kan booke plads til et barn i alderen Der kan tages særligt hensyn Ændring eller fortrydelse af en booket plads Børn, som er bosiddende i andre kommuner Tilflyttere/fraflyttere til/fra Gentofte Kommune, Et barn, der har plads i et dagtilbud Børn i alderen 0-2 år, Børn, der fylder 3 år og som har plads i et integreret dagtilbud Børn, der fylder 3 år og som er optaget i et kombineret dagtilbud Barnet udmeldes automatisk af vuggestue Barnet udmeldes automatisk af børnehave... 4 Kapitel 3. Betaling Taksterne Forældrene har, efter bekendtgørelse om kommuners tilskud til brug for dagtilbud til... 4 Kapitel 4. Udmeldelse Udmeldelse af dagtilbud Ved dagtilbudsskift Hvis der ønskes en betalingsfri periode... 4 Kapitel 5. Ikrafttrædelse Reglerne træder i kraft den 1. december Kommuneservice & Børn og Skole Telefon: Rådhuset Bernstorffsvej Charlottenlund Telefon Mandag-onsdag 8-16 Torsdag 8-18 Fredag 8-14 Side 1 af 4

177 Regler for optagelse i dagtilbud i Gentofte Kommune Disse regler er udarbejdet i henhold til Lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge, lov nr. 748 af 20. juni 2016 (Dagtilbudsloven). Kapitel 1. Pasningsgaranti 1. Pasningsgarantien omfatter alle børn i aldersgruppen over 26 uger og indtil skolestart, som er tilmeldt folkeregisteret i kommunen, jf. dog 3 og 5. Stk. 2. Pasningsgarantien består af en plads i enten et kommunal dagtilbud, et selvejende dagtilbud, i kommunal dagpleje, i privat dagpleje, i en eksisterende puljeordning eller en anden aftale om pasning indgået mellem forældre og kommunen. Stk. 3. Pasningsgarantien indebærer ikke en garanti for en plads i et bestemt dagtilbud. 2. Der findes følgende tilbud: a. vuggestuer, b. børnehaver, c. integrerede dagtilbud, d. kombinerede dagtilbud, e. kommunal og privat dagpleje, f. privat dagtilbud, g. tilskud til puljeordninger i henhold til Dagtilbudslovens h. tilskud til forældre til privat pasning i henhold til Dagtilbudslovens Undtaget fra kravet om tilmelding til Folkeregisteret er dog børn af EU/EØS-statsborgere, der kan anses for vandrende arbejdstagere i EU-retlig forstand, eller som er diplomatisk personale. Stk. 2. Børn af personer, der opholder sig i landet med diplomat status eller som udøver offentlig myndighed i den stat, de repræsenterer, kan efter en nærmere vurdering undtages fra kravet om tilmelding til folkeregistret. Stk. 3. Diplomater fra ikke EU/EØS lande har som udgangspunkt ikke krav på pasning, men kan i særlige tilfælde efter en nærmere vurdering undtages fra kravet om tilmelding til folkeregistret Kapitel 2. Booking af pladser og søskendefordel 4. Booking af pladser kan ske, når barnet er født, og er tildelt et dansk cpr.nr. 5. Booking af pladser sker via den personlige Genvej på Gentofte Kommunes hjemmeside. Booking af pladser skal som udgangspunkt ske digitalt. Booking af pladser kan ske til vuggestuer, kommunal dagpleje, børnehaver, kombinerede og integrerede dagtilbud. For at være omfattet af kommunens pasningsgaranti skal forældrene booke plads til barnet senest 2 måneder før et aktuelt pasningsbehov. Det betyder, at forældre der forsøger at booke plads mindre end 2 måneder før datoen for pasningsbehov, ikke kan forvente, at få stillet et pasningstilbud til rådighed til datoen for pasningsbehovet. 6. Forældre kan booke plads til et barn i alderen 0-2 år fra det er 26 uger i vuggestue, kommunal dagpleje eller i vuggestuegruppen i et integreret eller kombineret dagtilbud. Forældre kan booke plads til et barn i alderen 3-5 år fra det tidspunkt, hvor barnet er omkring 2 år og 9 måneder i børnehave eller i børnehavegruppen i et integreret eller kombineret dagtilbud. Jf. dog Der kan tages særligt hensyn til et eller flere af følgende forhold: Børn med særlige pædagogiske eller sociale behov, som f.eks. er henvist fra speciallæge, psykolog eller lignende. Booking af plads kan i disse tilfælde alene ske i samarbejde med Pladsanvisningen. 2

178 Stk. 2. Der er søskendefordel for såvel ældre som yngre søskende under forudsætning af, at de to søskende har mindst en måned sammen i samme dagtilbud. Stk. 3. Yngre søskende til allerede indmeldte børn i et dagtilbud vil automatisk få reserveret en plads i samme dagtilbud, som den ældre søskende er indmeldt i, under forudsætning af at der ved yngste barns fødsel er en ledig plads på den forventede startdato, og at de to søskende har mindst 1 måned sammen i dagtilbuddet. Er der flere ældre søskende, er det altid den nærmeste ældre søskendes dagtilbud, hvortil der automatisk reserveres en plads. Pladsen reserveres frem til barnet er 26 uger eller frem til en anden plads er booket. Stk. 4. For tilflyttere med skolesøgende børn vil søskendefordelen, jf. stk. 2, endvidere give yngre søskende fortrin til dagtilbud, der er geografisk placeret indenfor en fastlagt 1,5 km zone fra den skole, hvor den ældre søskende indskrives. Stk. 5. Vuggestuebørn i kombinerede dagtilbud har fortrinsret til, men ikke krav på, ledige børnehavepladser i samme dagtilbud. Stk. 6. Ved fordelingen af pladser i integrerede og kombinerede dagtilbud kan der tages hensyn til, hvor mange børn der er plads til af hver årgang, for at få en alderssammensætning, der passer til det normerede antal vuggestue- og børnehavepladser. Stk. 7. Der kan tages hensyn til kønssammensætningen, hvis 2/3 af børnene er af samme køn. Stk. 8. I andre særlige tilfælde, hvor der er et så akut behov for en plads i et dagtilbud, at manglende plads kan have konsekvenser for f.eks. - forældrenes tilknytning til arbejdsmarkedet. - sprogunderstøttende aktiviteter i forhold til barnet (sprogstimuleringstilbud) kan booking af plads alene ske i samarbejde med Pladsanvisningen 8. Ændring eller fortrydelse af en booket plads kan ske frem til 1 måned før den reelle startdato i et dagtilbud. Når der er mindre end 1 måned til startdatoen i dagtilbud, bliver bookingen bindende. Forældrene kan da tidligst opsige pladsen med en måneds varsel, dvs. efter den reelle startdato, jf. Kapitel 4. Udmeldelse. Stk. 2. Forældre kan kun råde over én plads i et dagtilbud til deres barn. Stk. 3. Gentofte Kommune forbeholder sig ret til at foretage mindre justeringer på startdatoen i 3-6 års dagtilbud. Sker dette vil forældrene blive adviseret i deres Genvej via NemPost minimum 3 måneder før den nye startdato. 9. Børn, som er bosiddende i andre kommuner, kan optages i et dagtilbud i Gentofte Kommune. Det forudsætter, at de forinden er tildelt adgang til Gentofte Kommunes digitale pladsanvisning i Genvej. Stk. 2. Gentofte Kommune kan beslutte, at lukke for optag af børn fra andre kommuner af kapacitetsmæssige årsager og under væsentlige hensyn til børn fra kommunen, jf. 28, stk. 2 i Dagtilbudsloven og bekendtgørelsen om lukning af ventelister. 10. Tilflyttere/fraflyttere til/fra Gentofte Kommune, ved tilflyttere forstås borgere der kan dokumentere at de flytter til kommunen via en leje- eller købsaftale. Status som tilflytter til Gentofte Kommune frafalder to måneder efter en ændring af folkeregisteradressen. Stk. 2. Børn af tilflyttere kan få adgang til Gentofte Kommunes digitale pladsanvisning, når de overfor administrationen (Pladsanvisningen) kan dokumentere via en underskrevet leje- eller købskontrakt, at de flytter til kommunen. Stk. 3. Der gælder en særlig søskendefordelsregel for tilflyttere, jf. 7, stk. 4. 3

179 11. Et barn, der har plads i et dagtilbud, og hvor forældrene, eller den forælder barnet bor hos, flytter til en ny kommune har ret til at bevare sin aktuelle plads i Gentofte Kommune, men har ikke ret til overgang til andre dagtilbud. Dermed har barnet eksempelvis ret til at blive i den vuggestue, hvor barnet er indskrevet, indtil barnet skal i børnehave. Tilsvarende har et barn indskrevet i børnehave eller i et integreret dagtilbud ret til at blive i dette tilbud dagtilbudstiden ud. Overflytning fra vuggestue, dagpleje til børnehave 12. Børn i alderen 0-2 år, der har plads i en vuggestue, kommunal dagpleje eller kombineret dagtilbud kan overflyttes til en børnehaveplads, når de fylder 3 år - med mulighed for overflytning allerede fra 2 år og 9 måneder. Forældre skal selv booke en børnehaveplads til barnet. 13. Børn, der fylder 3 år og som har plads i et integreret dagtilbud, overføres automatisk til børnehaveplads i samme dagtilbud, jf. 7, stk Børn, der fylder 3 år og som er optaget i et kombineret dagtilbud, kan overflyttes til børnehaveplads i samme dagtilbud, under forudsætning af at der er en ledig plads, jf. 7 stk Barnet udmeldes automatisk af vuggestue, når det er fyldt 3 år og forældrene ikke har booket børnehaveplads til barnet. 16. Barnet udmeldes automatisk af børnehave den 31. juli i det kalenderår, hvor barnet starter i skole medmindre andet er aftalt. Kapitel 3. Betaling 17. Taksterne afhænger af barnets alder og dagtilbudstypen. Der ydes søskendetilskud og fripladstilskud efter Dagtilbudslovens regler herom. Søskendetilskud ydes automatisk, når der er mere end et barn i dagtilbud. Forældrene kan under hensyn til deres økonomiske forhold ansøge om fripladstilskud. Takster og betalingsbetingelser findes på kommunens hjemmeside Stk. 2. Betaling opkræves månedsvis forud. 18. Forældrene har, efter bekendtgørelse om kommuners tilskud til brug for dagtilbud til børn, ret til at tage et tildelt tilskud med til brug for dagtilbud i en anden kommune end Gentofte Kommune. Tilsagn om tilskud gives fra barnet er 26 uger. Ved optagelse i dagtilbud i en anden kommune fastsættes Gentofte Kommunes tilskud således, at det svarer til den samlede tilskudsprocent af de gennemsnitlige bruttodriftsudgifter pr. plads for dagtilbud i Gentofte Kommune beregnet for den aldersgruppe, som barnet tilhører. I de tilfælde hvor dagtilbuddet er billigere end i Gentofte Kommune, udgør tilskuddet den samlede tilskudsprocent af de budgetterede bruttodriftsudgifter pr. plads i det benyttede dagtilbud i den anden kommune. Forældrenes egenbetaling svarer til forskellen mellem det samlede tilskud fra Gentofte Kommune og bruttodriftsudgiften pr. plads i det benyttede dagtilbud i den anden kommune. Kapitel 4. Udmeldelse 19. Udmeldelse af dagtilbud skal ske i Genvej med mindst en måneds varsel til den 15. eller den sidste dag i en måned. 20. Ved dagtilbudsskift udmeldes barnet automatisk dagen før startdato i et andet dagtilbud. 21. Hvis der ønskes en betalingsfri periode ved dagtilbudsskift fra vuggestue til børnehave eller fra børnehave til GFO, er fristen for udmeldelse 4 måneder til den 15. eller den sidste dag i en måned. Kapitel 5. Ikrafttrædelse 22. Reglerne træder i kraft den 1. december

180 Relateret document 2/2 Dokument Navn: Dokument Titel: Regler for optagelse i dagtilbud med ændringsmarkeringer.pdf Regler for optagelse i dagtilbud med ændringsmarkeringer Dokument ID:

181

182

183

184

185

186 Dokument Navn: Dokument Titel: Kvartalsrapporterring Børn og Skole august 2016.pdf Kvartalsrapporterring Børn og Skole august 2016 Dokument ID: Placering: Dagsordens titel Emnesager/ Kvartalsrapportering til Børne- og Skoleudvalget 2016/Dokumenter Kvartalsrapportering til Børne- og Skoleudvalget august 2016 Dagsordenspunkt nr 9 Appendix nr 1 Relaterede Dokumenter: 4

187 Dette dokument blev genereret af

188 Gentofte Kommune Kvartalsrapportering Børne- og Skoleudvalget August 2016

189 Gentofte Kommune 12. August 16 Kvartalsrapportering - Børne- og Skoleudvalget Udvalgsstatus UDVALGSSTATUS Udviklingen på Børne- og Skoleudvalgets område er præget af følgende emner: Folkeskolereformen og synlig læring på skoleområdet samt økonomiske udfordringer på specialundervisningsområdet, bæredygtig struktur på dagtilbudsområdet, arbejdet med fællesskaber og udfordringer på Børn og Families område. I forbindelse med arbejdet med fællesskaber forelægges Børne- og Skoleudvalget fællesskabsstrategien på mødet den 15. august. Økonomisk forventes et regnskabsresultat for 2016 for Børne- og Skoleudvalgets område, som ligger 1,9 mio. kr. over det korrigerede budget. Forventet regnskab indeholder tillægsbevillingsansøgninger om 6,0 mio. kr. til specialundervisning, om -3,0 mio.kr. i mindreudgifter for dagtilbud for småbørn samt om 3,0 mio.kr. til Børn og Familie. På skoleområdet viser landsgennemsnittene for Den Nationale Trivselsmåling, at Gentofte Kommune overordnet set ligger på niveau med disse eller højere, og at det samlede gennemsnitlige karakterniveau for de bundne prøvefag er stabilt. Bæredygtig Struktur har fra 1. januar 2015 til 31. juli 2016 medført 10 sammenlægninger, der omfatter 22 institutioner. Endelig har flere institutioner planlagt sammenlægninger (og forpligtende samarbejder) i resten af 2016 og først i Hermed vil stort set alle daginstitutioner fra 2017 være sammenlagt eller have indgået forpligtende samarbejder med andre. Gentofte Kommune Bernstorffsvej 161, 2920 Charlottenlund side 1

190 Gentofte Kommune 12. August 16 Kvartalsrapportering - Børne- og Skoleudvalget Udvalgsstatus ØKONOMISK STATUS I det korrigerede budget er indarbejdet de godkendte tillægsbevillinger fra økonomisk rapportering pr. 31. marts 2016 godkendt i Kommunalbestyrelsen d. 30. maj Der forventes et samlet regnskab på 1.195,0 mio.kr. for Børne- og Skoleudvalget, hvilket er 1,9 mio. kr. over det korrigerede budget. Forventet regnskab indeholder tillægsbevillingsansøgninger om 6,0 mio. kr. til specialundervisning, om -3,0 mio.kr. i mindreudgifter for dagtilbud for småbørn og samt om 3,0 mio.kr. til Børn og Familie. Endvidere indgår en række ændringer af teknisk karakter vedrørende gevinsten ved udbud af kommunens samlede forsikringer på i alt 0,6 mio.kr. på børne- og skoleområdet, der er trådt i kraft pr. 1. januar 2016 samt gevinst ved hjemtagelse af kørsel. Ligeledes er budgettet reduceret som følge af en digitalisering af processen for personalerekruttering, der træder i kraft i efteråret På overførselsområdet søges en merindtægt som følge af berigtigelse af særligt dyre enkeltsager på -1,6 mio.kr. Der søges endvidere en mindreudgift som følge af færre modtagere af tabt arbejdsfortjeneste på 3,0 mio.kr. og en tilhørende mindreindtægt i statsrefusion på 1,5 mio.kr. Tillægsbevillingsansøgningerne forelægges Økonomiudvalget den 22. august 2016 og Kommunalbestyrelsen den 29. august Børne- og Skoleudvalget -driftsudgifterne Gentofte Kommune Bernstorffsvej 161, 2920 Charlottenlund side 2

191 Gentofte Kommune 12. August 16 Kvartalsrapportering - Børne- og Skoleudvalget Udvalgsstatus SKOLE OG FRITID Skolerne i Gentofte Kommunes arbejder fortsat målrettet med implementering af de mange elementer i Folkeskolereformen med fokus på at skabe en mere varieret, fagligt udfordrende og motiverende skoledag, der understøtter målene i reformen: Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis. Tre prioriterede og strategiske indsatsområder udgør arbejdet med skolereformen på tværs af folkeskolerne: Synlig Læring, Fællesskaber og Åben Skole. I forbindelse med arbejdet med Synlig Læring arbejder skolerne videre med de aktiviteter, som blev præsenteret i kvartalsrapporten for maj Status for indretning af læringsmiljøer og anvendelsen af læringsplatformen MinUddannelse fremgår af dokumenterne på Politikerportalen (Børne- og Skoleudvalget) under Øvrig relevant information her: National trivselsundersøgelse på skolerne Undersøgelsen for klasse viser, at Gentofte Kommune overordnet set ligger på niveau med landsgennemsnittet. Den mest iøjnefaldende forskel mellem resultatet for Gentofte Kommune og hele landet ses for indikatoren Faglig trivsel, hvor Gentofte Kommune ligger noget over landsgennemsnittet på alle otte spørgsmål. For de øvrige indikatorers vedkommende ligger Gentofte Kommune på niveau med landsgennemsnittet eller lidt højere. Alle resultaterne fra klasse og klasse på kommune og landsniveau kan ses på Politikerportalen (Børne- og Skoleudvalget) under Øvrig relevant information her: Udviklingen fra 2014/2015 til 2015/2016 fremgik af Kvartalsrapporten for maj Digitale inkluderende fællesskaber i Folkeskolen Projektet Digitale inkluderende fællesskaber i Folkeskolen skal udvikle nye metoder til understøttelse af inkluderende fællesskaber. Projektet har bl.a. fokus på at introducere social IT som redskab til at sikre alle elever lige muligheder for at deltage aktivt på alle niveauer af klassefællesskabet. A. P. Møller Fonden har støttet projektet med godt 3,5 mio. kr. I alt deltager fire kommuner i projektet, som løber fra juli 2016 til juni Yderligere information om projektet kan ses på Politikerportalen (Børne- og Skoleudvalget) under Øvrig relevant information her: Gentofte Kommune Bernstorffsvej 161, 2920 Charlottenlund side 3

192 Gentofte Kommune 12. August 16 Kvartalsrapportering - Børne- og Skoleudvalget Udvalgsstatus Karakterer i bundne prøvefag ved Folkeskolens Afgangsprøve Figur 1 Afgangskarakterer - Bundne prøvefag skoleåret 2015/2016 Afgangskarakterer Bundne prøvefag 2015/16 Dansk 8,3 Læsning 8,0 Mundtlig 8,9 Retskrivning 8,6 Skr. Fremstilling 7,5 Engelsk 8,9 Mundtlig 8,9 Fysik/kemi 7,3 Praktisk/mund. 7,3 Matematik 8,1 Matematik uden hjælpemidler(færdighed) 8,3 Matematik med hjælpemidler (Problem) 7,9 Gennemsnit 8,2 Tallene er trukket fra elevadministrationssystemet TEA Figur 1 viser afgangskarakterer opnået ved de seneste prøver i de bundne prøvefag for de elever, som afsluttede 9. klasse i sommeren Gennemsnittet for 2015/2016 ligger på niveau med 2014/2015. Der gøres opmærksom på, at der, når tallene offentliggøres i Ministeriet for børn, undervisning og ligestillings ledelsesinformationssystem (LIS), af regnetekniske årsager kan optræde afvigelser på 0,1 i forhold til de viste tal. Gentofte Kommune Bernstorffsvej 161, 2920 Charlottenlund side 4

193 Gentofte Kommune 12. August 16 Kvartalsrapportering - Børne- og Skoleudvalget Udvalgsstatus ØKONOMISK STATUS Der forventes et samlet regnskab på 665,1 mio.kr. Ændringerne i forhold til korrigeret budget vedrører tillægsbevillingsansøgning til specialundervisning på 6,0 mio.kr. som følge af flere børn indskrevet i kommunale/private/regionale tilbud. Set i forhold til 2015 er der registreret en stigning fra 121 børn til 144. Stigningen på dette område repræsenterer i sig selv en merudgift på ca. 8,5 mio. kr. Hertil kommer etableringen af Søstjernen i foråret 2016 som i indeværende år vil medføre udgifter på 2,5 mio. kr. Med de seneste måneders stigning i antallet af visiterede børn vil den samlede udgiftsstigning sammenholdt med 2015 andrage 11 mio. kr. I forbindelse med den økonomiske rapportering for 1. kvartal 2016 blev givet en tillægsbevilling på 5 mio. kr., som delvist har finansieret udgiftsstigningen. De resterende 6 mio. kr. søges nu tillægsbevilget. Hertil kommer gevinst ved forsikringsudbud samt digitalisering af personalerekruttering samt gevinst ved hjemtagelse af kørsel. Ændringerne udgør samlet set 1,2 mio. kr. Endelig kommer en udgift på 0,6 mio. kr. vedrørende pension i den lønfrie del af barslen. Gentofte Kommune Bernstorffsvej 161, 2920 Charlottenlund side 5

194 Gentofte Kommune 12. August 16 Kvartalsrapportering - Børne- og Skoleudvalget Udvalgsstatus DAGTILBUD FOR SMÅBØRN Siden 2013 har der været arbejdet med at udvikle en mere bæredygtig struktur på dagtilbudsområdet bl.a. ved at opstille en række kvalitetskriterier, som dagtilbuddene skal opfylde. Det har fra 1. januar 2015 til 31. juli 2016 medført 10 sammenlægninger, der omfatter 22 institutioner. Stort set alle institutioner er enten sammenlagt eller har indgået forpligtende samarbejdsaftaler. Endelig har flere institutioner planlagt sammenlægninger (og forpligtende samarbejder) i resten af 2016 og først i Enheder Enheder Enheder Enheder Enheder Enheder Organisatoriske enheder Kommunale Selvejende Kommunale Selvejende Kommunale Selvejende Daginstitutioner i alt Vuggestuer Børnehaver Int./komb. institutioner Økonomien på dagtilbudsområdet fastlægges efter "pengene følger barnet"-princippet, og økonomien afspejler derfor i høj grad udviklingen i børnetallet, ligesom den enkelte institutions budgettildeling er afhængig af antallet af indskrevne børn. Indskrivningsniveauet er gennem de seneste tre år faldet med ca. 200 vuggestuebørn et fald der nu også slår igennem i forhold til antallet af børnehavebørn jf. nedenstående figurer Figur 1 Antal indskrevne børneenheder fra januar 2014 til juli Antal indskrevne enheder jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec 2014 enheder 2015 enheder 2016 enheder Gentofte Kommune Bernstorffsvej 161, 2920 Charlottenlund side 6

195 Gentofte Kommune 12. August 16 Kvartalsrapportering - Børne- og Skoleudvalget Udvalgsstatus Figur 2 Børnetallet i Gentofte Kommune. Børnetal: 0-2 år og 3-5 år år 3-6 år Figur 3 Antal indskrevne børn i daginstitutioner i Gentofte Kommune Indskrevne børn per 1.juli år 0-2 år Gentofte Kommune Bernstorffsvej 161, 2920 Charlottenlund side 7

196 Gentofte Kommune 12. August 16 Kvartalsrapportering - Børne- og Skoleudvalget Udvalgsstatus ØKONOMISK STATUS Der forventes et samlet regnskab på 350,7 mio. kr. Ændringerne i forhold til korrigeret budget vedrører tillægsbevillingsansøgning om mindreudgifter på 3,0 mio. kr. på centrale konti og dagplejen samt gevinst ved forsikringsudbud og digitalisering af personalerekruttering (0,1 mio. kr.). Oprindeligt budget Korrigeret budget Foreløbigt forbrug Forventet regnskab Serviceudgifter 4E ,1 353,8 189,2 350,7 Overførselsudgifter 4E+05 0,0 0,0 0,0 0,0 Samlede driftsudgifter 356,1 353,8 189,2 350,7 Afvigelse i forhold til korrigeret budget i millioner Afvigelse i procent i forhold til korrigeret budget -3,1-0,9% Gentofte Kommune Bernstorffsvej 161, 2920 Charlottenlund side 8

197 Gentofte Kommune 12. August 16 Kvartalsrapportering - Børne- og Skoleudvalget Udvalgsstatus FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME Forebyggelse og Sundhedsfremme består af Børn og Familie, Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR), Sundhedsplejen samt Tandplejen. Figur 1 nedenfor viser antallet af helårsanbringelser fordelt på anbringelsestilbud for regnskab for 1. og 2. kvartal 2016, hvor der har været ca. 80 helårsanbringelser. Ud fra figur 2 vedr. antallet af underretninger kan det konkluderes, at antallet af underretninger fra 1. og 2. kvartal 2016 ikke har ændret sig betydeligt i forhold til antallet af underretninger 1. og 2. kvartal Figur 1: Helårsanbringelser fordelt på tilbud Data er udtrukket af Økonomi Overblikket pr fra DUBU. Gentofte Kommune Bernstorffsvej 161, 2920 Charlottenlund side 9

198 Gentofte Kommune 12. August 16 Kvartalsrapportering - Børne- og Skoleudvalget Udvalgsstatus Figur 2: Antal underretninger Gentofte Kommune Bernstorffsvej 161, 2920 Charlottenlund side 10

199 Gentofte Kommune 12. August 16 Kvartalsrapportering - Børne- og Skoleudvalget Udvalgsstatus ØKONOMISK STATUS Der forventes et samlet regnskab på 187,6 mio.kr. Ændringerne i forhold til korrigeret budget vedrører tillægsbevillingsansøgning på 3,0 mio. kr. til Børn og Familie som følge af øgede udgifter til anbringelser og forebyggende foranstaltninger. Der er en tendens til dyrere sager med handicappede børn, hvor vi, for at undgå en omkostningstung anbringelse uden for hjemmet, iværksætter aflastning på døgninstitution. Hertil kommer, at der i løbet af sommeren er blevet anbragt to handicappede børn uden for hjemmet, som alene øger udgiften med 3 mio. kr. på helårsbasis. Hertil kommer effekt af gevinst ved hjemtagelse af kørsel på 0,1 mio kr. samt mindre konsekvenser af gevinst ved forsikringsudbud og digitalisering af personalerekruttering. På overførselsområdet søges om merindtægter på 1,6 mio. kr. vedrørende særligt dyre enkeltsager som konsekvens af efterregulering af de faktiske udgifter i Der søges endvidere en mindreudgift som følge af færre modtagere af tabt arbejdsfortjeneste på 3,0 mio.kr. og en tilhørende mindreindtægt i statsrefusion på 1,5 mio.kr. Oprindeligt budget Korrigeret budget Foreløbigt forbrug Forventet regnskab Serviceudgifter 4E ,9 175,8 84,3 178,8 Overførselsudgifter 4E+05 13,1 12,1 2,2 8,9 Samlede driftsudgifter 173,0 187,9 86,5 187,6 Afvigelse i forhold til korrigeret budget i millioner Afvigelse i procent i forhold til korrigeret budget -0,3-0,1% Gentofte Kommune Bernstorffsvej 161, 2920 Charlottenlund side 11

200 Gentofte Kommune 12. August 16 Kvartalsrapportering - Børne- og Skoleudvalget Udvalgsstatus SOCIALE INSTITUTIONER OG FAMILIEPLEJE Sociale institutioner omfatter Handicapinstitutioner: Børneterapien, Troldemosen, Broen, Camillehusene, Lundø Psykosociale institutioner: Hellerup Krisecenter, Familieinstitutionen, Hjortholm, Dohns Minde, Josephine Schneiders Ungdomsbolig Figur 1 Belægningsprocenter vejede gennemsnit Gentofte Kommune Bernstorffsvej 161, 2920 Charlottenlund side 12

201 Gentofte Kommune 12. August 16 Kvartalsrapportering - Børne- og Skoleudvalget Udvalgsstatus ØKONOMISK STATUS Der forventes et samlet regnskab på -8,4 mio.kr. Ændringerne i forhold til korrigeret budget vedrører primært effekt af gevinst ved forsikringsudbud. De første 6 måneder af 2016 har samlet belægningsmæssigt og økonomisk været lidt bedre end det budgetterede. Otte flygtninge primært Dohns Minde og Josephine Schneiders Ungdomsboliger (JSU) er overgået til de midlertidige lejede lokaler på Gentofte Hospital pr. 1. juli og 1. august. Med mindre der kommer en væsentlig ny tilgang af uledsagede flygtninge og at disse indskrives på de ledige pladser, vil der være betydelig ledig kapacitet på de pågældende institutioner i årets fem til seks sidste måneder, hvilket vil risikere at medføre et væsentligt underskud i størrelsesordenen 3 mio. kr. Sociale Institutioner og Familiepleje (SIFA) vil i givet fald forsøge at tilpasse udgifterne på institutionerne så hurtigt som muligt evt. ved at indgå aftaler om brug af nogle af institutionernes medarbejderressourcer i tilbuddet på Gentofte Hospitalsvej. Da medarbejdere typisk har længere opsigelsesvarsler end løbende måned plus 30 dage (som er opsigelsesvarslet på institutionspladserne) vil dette ikke kunne ske i samme takt som de manglende takstindtægter. Oprindeligt budget Korrigeret budget Foreløbigt forbrug Forventet regnskab Serviceudgifter 4E+05-9,2-8,3-9,1-8,4 Overførselsudgifter 4E+05 0,0 0,0 0,0 0,0 Samlede driftsudgifter -9,2-8,3-9,1-8,4 Afvigelse i forhold til korrigeret budget i millioner Afvigelse i procent i forhold til korrigeret budget -0,1 0,7% Gentofte Kommune Bernstorffsvej 161, 2920 Charlottenlund side 13

202 Gentofte Kommune 12. August 16 Kvartalsrapportering - Børne- og Skoleudvalget Udvalgsstatus ANLÆGSSTATUS Det forventede regnskab udgør pr. 30. juni 33,2 mio. kr. jf. nedenstående tabel. Det korrigerede budget udgør 35,9 mio. kr. og består af oprindeligt budget inkl. genbevillinger og tillægsbevillinger samt udskydelser af budget til hhv og mio. kr. Oprindeligt budget ,2 Genbevillinger og tillægsbevillinger 26,5 Udskydelser til hhv. budget 2017 og budget ,8 Korrigeret budget ,9 Forventede uforbrugte anlægsmidler -2,7 Forventet regnskab 33,2 Der er pr. 30. juni forbrugt 8,4 mio. kr. svarende til 25 pct. af det forventede regnskab. Oprindeligt budget Korrigeret budget Foreløbigt forbrug Forventet regnskab Samlede anlægsudgifter anlægs 21,2 35,9 8,4 33,2 Gentofte Kommune Bernstorffsvej 161, 2920 Charlottenlund side 14

203 Relateret document 2/4 Dokument Navn: Dokument Titel: Oversigt over budgetændringer Børn og Skole.pdf Oversigt over budgetændringer Børn og Skole Dokument ID:

204 Gentofte Kommune Budgetændringer - Børne- og Skoleudvalget Beløb angivet i millioner - Negative tal forbedrer økonomien - positive forværrer den. Oversigten herunder angiver årets vedtagne og eventuelle ansøgte ændringer til det oprindelige budget under det enkelte bevillingsområde. Datoangivelsen for tillægsbevillinger er fastsat efter den kvartalsrapportering, som ændringen er behandlet i, mens datoerne for genbevillinger, pris- og lønregulering og tekniske omplaceringer er fastsat efter behandlingsdatoen. Beløb under kr. angives som 0,0 mio. kr. 11. august 2016 Budgetudvikling Skole og Fritid Oprindeligt budget 658,4 Dato Ændringstype Udgiftstype Emne Beløbsændring Pris og lønregulering Service Pris og lønkorrektion under Skole og Fritid -1, Genbevilling Service Genbevilling under Skole og Fritid -6, Tillægsbevilling Service Specialundervisning, budgettilpasning 5, Teknisk omplacering Service Overførsel af midler fra central omstillingspulje til specialundervisning -6, Teknisk omplacering Service Overførsel af midler fra central omstillingspulje til specialundervisning 6, Teknisk omplacering Service Overførsel af effektiviseringskrav fra skoleområdet til dagtilbudsområdet 5, Teknisk omplacering Service Overførsel til Ungeområdet under Kultur-, Unge- og Fritidsudvalget -1,3 Korrigeret budget 659,7 Ansøgte tillægsbevillinger Dato Ændringstype Udgiftstype Emne Beløbsændring Tillægsbevilling Service Gevinst ved forsikringsudbud -0, Teknisk omplacering Service Gevinst ved hjemtagelse af kørsel -0, Tillægsbevilling Service Digitalisering af personalerekruttering 0, Teknisk omplacering Service Overførsel til pension i den lønfri del af barselsperioden 0, Tillægsbevilling Service Specialundervisning, flere børn indskrevet i kommunale/private/regionale 6,0 tilbud Forventet regnskab 665,1 Dagtilbud for småbørn Oprindeligt budget 356,1 Dato Ændringstype Udgiftstype Emne Beløbsændring Pris og lønregulering Service Pris og lønkorrektion under Dagtilbud for småbørn -0, Genbevilling Service Genbevilling under Dagtilbud for småbørn 3, Tillægsbevilling Service Forventet fald i indskrivning til daginstitutioner som følge af faldende -0,4 børnetal Teknisk omplacering Service Overførsel af effektiviseringskrav fra skoleområdet til dagtilbudsområdet -5,0 (udgiftsneutralt indenfor Børne- og Skoleudvalget) Korrigeret budget 353,8 Ansøgte tillægsbevillinger Dato Ændringstype Udgiftstype Emne Beløbsændring Tillægsbevilling Service Gevinst ved forsikringsudbud -0, Teknisk omplacering Service Digitalisering af personalerekruttering 0, Tillægsbevilling Service Mindreudgifter vedrørende centrale konti og dagplejen -3,0 Forventet regnskab 350,7 Note: Beløb under kr. vises som 0,0 men medtages pga afstemning 1 af 2

205 Gentofte Kommune Budgetændringer - Børne- og Skoleudvalget Beløb angivet i millioner - Negative tal forbedrer økonomien - positive forværrer den. Oversigten herunder angiver årets vedtagne og eventuelle ansøgte ændringer til det oprindelige budget under det enkelte bevillingsområde. Datoangivelsen for tillægsbevillinger er fastsat efter den kvartalsrapportering, som ændringen er behandlet i, mens datoerne for genbevillinger, pris- og lønregulering og tekniske omplaceringer er fastsat efter behandlingsdatoen. Beløb under kr. angives som 0,0 mio. kr. 11. august 2016 Budgetudvikling Forebyggelse og Sundhedsfremme Oprindeligt budget 173,0 Dato Ændringstype Udgiftstype Emne Beløbsændring Pris og lønregulering Service Pris og lønkorrektion under Forebyggelse og Sundhedsfremme for børn -0, Genbevilling Service Genbevilling under Forebyggelse og Sundhedsfremme for børn 0, Tillægsbevilling Service Børn og Familie. Øgede udgifter til anbringelser og forebyggende foranstaltninger (aflastning, rådgivning og kontaktperson) 16, Tillægsbevilling Overførsler Børn og Familie. Statsrefusionen vedr. særligt dyre enkeltsager øges med -1,0 1,0 mio. kr. som følge af stigende udgifter til foranstaltninger og særligt dyre enkeltsager Korrigeret budget 187,9 Ansøgte tillægsbevillinger Dato Ændringstype Udgiftstype Emne Beløbsændring Tillægsbevilling Service Gevinst ved forsikringsudbud 0, Tillægsbevilling Service Digitalisering af personalerekruttering 0, Tillægsbevilling Service Gevinst ved hjemtagelse af kørsel 0, Tillægsbevilling Overførsler Gevinst ved hjemtagelse af kørsel -0, Teknisk omplacering Overførsler Særligt dyre enkeltsager - berigtigelse for , Tillægsbevilling Overførsler Tabt arbejdsfortjeneste, færre modtagere -3, Tillægsbevilling Overførsler Statsrefusion, tabt arbejdsfortjeneste 1, Tillægsbevilling Service Børn og Familie. Øgede udgifter til anbringelser og forebyggende 3,0 foranstaltninger (aflastning, rådgivning og kontaktperson) Forventet regnskab 187,6 Sociale Institutioner Oprindeligt budget -9,2 Dato Ændringstype Udgiftstype Emne Beløbsændring Pris og lønregulering Service Pris og lønkorrektion under Sociale institutioner -0, Genbevilling Service Genbevilling under Sociale institutioner 1,3 Korrigeret budget -8,3 Ansøgte tillægsbevillinger Dato Ændringstype Udgiftstype Emne Beløbsændring Tillægsbevilling Service Gevinst ved forsikringsudbud -0, Tillægsbevilling Service Digitalisering af personalerekruttering 0,0 Forventet regnskab -8,4 Note: Beløb under kr. vises som 0,0 men medtages pga afstemning 2 af 2

206 Relateret document 3/4 Dokument Navn: Dokument Titel: Notat Børn og Familie August 2016.pdf Notat Børn og Familie August 2016 Dokument ID:

207 Orientering om udviklingen indenfor Børn og Families område Resume Den 30. november 2015 pkt. 20 tog Kommunalbestyrelsen enstemmigt orienteringen om ny organisering i Børn og Familie til efterretning. Siden da har Børn og Skole arbejdet videre med den nye organisering samtidigt med håndteringen af igangværende og nye sager. Der gives i dette notat en orientering om udviklingen indenfor Børn og Families område, der fortsat er præget af en udvikling i sagerne med mere omfattende forebyggende foranstaltninger, komplicerede og dyre enkeltsager herunder på anbringelsesområdet, og der er derfor fortsat et pres på udgifterne. Der gives en status for arbejdet med den ændrede organisering. Baggrund Organisationsændringen blev sat i gang på baggrund af en stigning i antal forebyggende foranstaltninger og komplicerede og dyre enkeltsager, der satte pres på opgaveløsningen og på økonomien. Den aktuelle udvikling i sager og økonomi: Udviklingen indenfor Børn og Families område, er fortsat præget af en udvikling i sagerne med mere omfattende forebyggende foranstaltninger, komplicerede og dyre enkeltsager herunder på anbringelsesområdet, og der er derfor fortsat et pres for at opgaveløsningen skal håndtere de mere komplekse sager og udgiftspresset. Der foregår aktuelt et stort arbejde fra ledelse og medarbejdere, hvor alle udgifter og serviceniveauer gennemgås detaljeret med henblik på at løse opgaverne med høj kvalitet og håndtere udgiftspresset. Bagved det aktuelle sags- og udgiftspres ses en udvikling for børnene, de unge og familierne, der landsmæssigt og regionalt er den samme. Dette illustreres aktuelt i forslag til Rammeaftale 2017 der behandles i Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen i august: I afsnit 3.2, s10 står følgende: 3.2 Målgrupper inden for det specialiserede børne- og ungeområde Kommunernes indberetninger viser et gennemgående billede af, at de tre antalsmæssigt mest dominerende målgrupper inden for det specialiserede børne- og ungeområde er (nævnt i rækkefølge efter omfanget): Børn og unge med udviklingsforstyrrelser, herunder autismespektrum, ADHD, ADD og lignende Børn og unge med fysisk funktionsnedsættelse Børn og unge med psykiske vanskeligheder sindslidelse. Kommunerne forventer gennemgående en stigning de kommende to år i antallet af børn og unge inden for målgrupperne udviklingsforstyrrelser og psykiske vanskeligheder sindslidelse. I forhold til børn og unge med udviklingsforstyrrelser opleves stigningen især i aldersgruppen 0-14 år, mens der især opleves en stigning i antallet af børn og unge med psykiske vanskeligheder i alderen år. Flere kommuner fremhæver i forbindelse med psykiske vanskeligheder særligt en stigning i antallet af børn og unge med psykoser og autisme. Det opleves generelt, at flere børn og unge udredes tidligere og tidligere fra psykiatrien, og således opleves flere og tidligere diagnosticeringer. 1

208 Og afsnit 2.1, s7 vedr. det højt specialiserede område: 2.1 Det specialiserede behov Det højt specialiserede socialområde er ydelser, som få mennesker vil få behov for i løbet af deres liv. Nogle af de højt specialiserede ydelser er knyttet til sygdom eller handicap, andre er knyttet til misbrug eller familieproblemer. I hovedstadsregionen vurderes det at være omkring to procent af det samlede antal børn, unge og voksne i regionen, der har behov for højt specialiserede indsatser på social- og undervisningsområdet. Det vurderes dog at være en langt mindre andel, der har behov for en højt specialiseret indsats på et døgntilbud eller botilbud, mens de øvrige børn, unge og voksne i mange tilfælde har behov for en eller flere delindsatser i et samlet indsatsforløb, der trækker på højt specialiserede kompetencer. Disse børn, unge og voksne er typisk kendetegnet ved: - At have meget komplekse problemer af længerevarende/kronisk karakter. - At have stor sværhedsgrad eller flerhed af problemstillinger (flere samtidige funktionsnedsættelser, flere eller mange diagnoser). - At være udredt til at have svære eller fuldstændige problemer/begrænsninger. Der er typisk tale om små målgrupper og delmålgrupper, hvor der på grund af den lille volumen ikke er underlag for at opbygge faglig specialviden i den enkelte kommune. Beskrivelserne i Rammeaftalen stemmer overens med udviklingen i Gentofte Kommune. Der er med andre ord en udvikling med flere anbringelser og forebyggende foranstaltninger og mere komplekse udfordringer i sagerne, der giver et fortsat udgiftspres. Udfordringen kan aflæses i nedenstående tabel. Udvikling forventet Anbringelser (helår) 68,3 66,4 71,9 76,8 (80,1) Anbringelser (mio. kr.) 51,1 55,5 56,0 64,8 (67) Foranstaltninger (mio. kr.) 37,0 39,6 43,2 53,8 (57) Håndtering af sags- og udgiftspres i Børn og Familie: Med den nye organisering har Børn og Familie taget fat i udfordringen. Alle nye sager forelægges visitationsudvalget i Børn og Familie, hvor Chef og ledere tager stilling til omkostningstunge nye foranstaltninger ligesom eksisterende foranstaltninger, skal forelægges udvalget ved større ændringer og forlængelser. Denne procedure har været gældende siden Alle sager i Børn og familie er desuden gennemgået i løbet af maj og juni måned og gennemgås fremadrettet løbende via ledelsestilsyn. Da der er tale om et kompliceret område, hvor enkeltsager kan resultere i uventede udgifter ved eksempelvis seksuelle overgrebssager, omsorgssvigtede børn og familier med handicappede børn, der flytter til kommunen, er det forbundet med en vis usikkerhed at estimere udgifterne præcist for de kommende år. Det er imidlertid ledelsens vurdering, at effekten af opnormeringen og omorganiseringen vil slå igennem i andet halvår af 2017 og årene fremefter. 2

209 I maj 2016 fik Børn og Familie tilført budgettet til forebyggende foranstaltninger og anbringelser for 2016 i alt 16 mio. kr. svarende til forbruget for regnskabsår Det har vist sig, at det aktuelle budget ikke er i overensstemmelse med de forventede udgifter. Det er en tendens som også ses på landsplan. Det forventes bl.a. pga. af to ekstra anbringelsessager et yderligere merforbrug ift. korrigeret budget som foreløbigt estimeres til 3 mio. kr. således, at det aktuelt vurderes, at der er behov for en tillægsbevilling i denne størrelsesorden for Årsagerne til de ændrede forventninger til regnskab 2016 er følgende: Der er anbragt 2 handicappede børn uden for hjemmet, som alene udgør en udgift på 3 mio. kr. Der er en række uledsagede unge flygtninge, der er fyldt 18 år og som stadig er anbragt på institution. Børn og Familie modtager ikke refusion fra staten for disse anbragte unge udover det 18 år, hvorfor Gentofte Kommune bærer udgiften alene. Dertil kommer, at det er vanskeligt at skaffe boliger til øvrige anbragte unge over 18 år. Der arbejdes på højtryk for at skaffe relevant boligplacering for disse unge. Der ses aktuelt en stigning i Gentofte i antallet af børn, der har brug for et andet tilbud end folkeskolen, hvorved, der opstår behov for, at børnene visiteres til eksterne dagbehandlings tilbud. Der er flere udgiftstunge forebyggelsessager, hvor hjælpen til familierne købes hos eksterne leverandører, da Familiecenteret ikke pt. har kapacitet til at levere den ønskede intensitet og kvalitet i ydelsen. Familiecentret er et tilbud til børn, unge og deres familier i Gentofte Kommune, som har behov for rådgivning, behandling og praktisk vejledning. Tilbuddet gives fx som familiebehandling, familiekonsulenter og kontaktpersoner, hvis et barn er i vanskeligheder i forhold til familie eller kammerater - forældre eller andre er bekymrede for barnets trivsel - skilsmisse, alvorlig sygdom eller andet, der har slået familien ud af kurs - familielivet opleves som kompliceret eller konfliktfyldt - en ung har behov for en voksenstøtte i forhold til eget liv, uddannelse, kriminalitet, misbrug Udgiften til Familiecentret udgør kr. Familiecentret står for ca. 18 % den samlede økonomi til forebyggelse. Omfanget af købet hos private leverandører er 4,5 mio. kr. Der vil blive igangsat en analyse af i hvilket omfang, det er muligt at hjemtage leverancerne fra de private leverandører, og hvad betydningen er for forbrug og kvalitet. Der ses en tendens til dyrere sager med handicappede børn, hvor man for at undgå anbringelse uden for hjemmet, iværksætter aflastning på døgninstitution, da man ellers risikerer, at børnene anbringes uden for hjemmet, hvorved udgiften vil stige yderligere. Aktuel forventning til udgifterne i Børn og Familie Det korrigerede budget for 2016 til forebyggende foranstaltninger og anbringelser er 121 mio. kr. Der forventes i 2016 et samlet forbrug på 124 mio. kr. baseret på ovenstående årsager. Forventningen til udgifterne i år og for de kommende år i forhold til de 121 mio. kr. er: 3

210 : 124 mio. kr. 2017: 125 mio. kr. 2018: 123 mio. kr og årene fremover: 120 mio. kr. Det er en vurdering, der rummer store usikkerheder. Dette illustreres fx en af de aktuelle årsager, med to ekstra anbragte handicappede børn, der koster 3 mio. kr. Kommer der nye tilsvarende sager, vil udgifterne stige yderligere. En forudsætning for ovenstående fald i udgifterne på sigt vil være, at den nuværende personalenormering fastholdes, og at der fortsat gennemføres kompetenceudvikling for medarbejderne. Ligesom planen om implementering af Gentoftes fortolkning af Sverigesmodellen fastholdes. Sammenligning af udgiftsniveau med andre kommuner Det skal bemærkes, at forventningen til forbruget på området i de kommende år også skal ses i lyset af, at Gentofte Kommunes udgifter i en lang periode har ligget lavt sammenlignet med andre kommuner. Der henvises til KL publikationen De udsatte børn Nøgletal. Her gengives et par af nøgletallene: Nettodriftsudgifter til udsatte børn og unge pr årig (2014). Gentofte Kommune ligger i den laveste kategori ( kr. med konkret kr.) sammen med fx Lyngby-Taarbæk (5.875 kr.) og Rudersdal (6.997 kr.). Gladsaxe ligger i næste kategori med kr. Udvikling i nettodriftsudgifter til udsatte børn og unge pr årig fra Gentofte ligger i kategori for næststørste stigning (1,5 7,0 %) med konkret 3,8 % sammen med Lyngby-Taarbæk, der har en stigning på 5,5 %. Rudersdal ligger med et fald på -1,1 % og Gladsaxe med en stigning på 8,4%. Status på arbejdet med den ændrede organisering Siden opnormeringen trådte i kraft har Børn og Familie rekrutteret: 2 afdelingsledere 4 teamkoordinatorer En række nye medarbejdere i basisstillinger. Således har Børn og Families nye ledelse samlet ansat mere end 35 sagsbehandlere siden 15. september I perioden er kun tre (prøvetidsansatte) medarbejdere ophørt på arbejdspladsen og sygefraværet er dalet betydeligt. Området tæller i dag 58 medarbejdere. Børne og Familiechefen blev ansat , mens de 2 afdelingsledere blev ansat pr. 1. marts og 1. april. De senest ansatte medarbejdere startede i deres nye stillinger pr. 1. maj Først på dette tidspunkt var organisationen parat til samlet set at gå i gang med den ændrede organisering af Børne- og Familieafdelingen. Opnormering har taget udgangspunkt i at: En sagsbehandler i Modtageteamet har 35 børnesager. 4

211 En sagsbehandler i Børneteamet har 25 sager. En sagsbehandler i Ungeteamet har 25 sager. En sagsbehandler i Specialteamet har 30 sager. Udviklingsplan i Børn og Familie: Ledelsen i Børn og Familie vurderer, at det vil tage 3 år at skabe forandringen fra et udfordret myndighedsområde for de mest udsatte børn og unge til en nytænkende Familieafdeling, der arbejder efter principperne i den såkaldte Sverigesmodel. Derfor løber udviklingsplanen i perioden For at sikre, at målsætningen om at skabe tryghed for såvel de mest udsatte Børn og unge, som børn og unge med funktionsnedsættelser opnås, har medarbejdere og ledelse sammen skabt udviklingsplanen i Børn og Familie. Der er tale om et nuanceret og ambitiøst redskab, der rummer konkrete mål for de alt 15 temaer som planen indeholder, samt kompetenceudvikling inden for metode, jura, økonomi, effektivitet og samskabelse. Planen kalder på en robust organisering af medarbejdere og en tydelig ledelse. Den faglige ledelse spiller en afgørende rolle for de rammer og vilkår, som sagsbehandlingen på det specialiserede børne- og ungeområde varetages under. Ledelsen har til ansvar at sikre grundlaget for, at sagsbehandlingen afspejler de såvel politiske som ledelsesmæssige forventninger i forhold til gældende lovgivning på området, kvalitet og ensartethed i sagsbehandlingen. Planen bl.a. har fundet inspiration i KL publikationen Myndighed med momentum med erfaringer fra 20 kommuner på det specialiserede børneområde. Metode udvikling: Med inspiration fra bl.a. Herning Kommune (den svenske model) videreudvikler Børn og Familie sammen med de andre afdelinger i Børn og Skole Gentoftemodellen. Modellen arbejder med tidlig opsporing, den såkaldte indsatstrappe med udgangspunkt i, at de udsatte børn skal så tæt på hverdagslivet som muligt, rettidig indsats (Vi gør det rette med det samme) med et lavere antal sager per sagsbehandler, en fremskudt sagsbehandling, systematisk inddragelse af familien og netværket, en meget hyppigere opfølgning på sagerne samt et tæt tværsektorielt samarbejde. Børn og Familie supplerer denne tænkning med et massivt fokus på den løsningsfokuserede metode. Dette forventes at medføre, at børn der tidligere ville være anbragt udenfor hjemmet, får et godt børneliv sammen med deres forældre gennem massiv støtte. Den nye Gentoftemodel forventes at få begyndende mærkbar effekt fra august 2017, da der indtil da arbejdes med at skabe grundlaget for realiseringen, herunder ændringen af procedurer og sagsgange, samt den forudsatte kompetenceudvikling i Børn og Familie, og koblingen til det tværfaglige samarbejde med psykologer, sundhedsplejersker og det almene område mv. Som en del af grundlaget for realiseringen arbejdes på højtryk for at få socialrådgivere ud på alle skoler med virkning fra september 2016, så de kan indgå som vigtig sparringspartner for skolerne sammen psykologer, sundhedsplejerske og endvidere tage sager i opløbet med god rådgivning til familierne. Børn og Familie deltager i det tværgående projekt med at hjælpe Familier i udsatte positioner, hvor der aktuelt udpeges 5 familier, der hjælpes af et tværgående team med kompetencer fra Børn og Skole og Social og Sundhed. Der er afsat et år til at få solide erfaringer med det tværgående arbejde, således der kan tages stilling til mulighederne for at skalere projektet. 5

212 Gennemgang af sager og arbejdsgange i Børn og Familie: Den nye ledelse i Børn og Familie har siden gennemgået samtlige 1050 børnesager med sagsbehandlerne. Derudover er samtlige anbringelser gennemgået. Fremadrettet vil samtlige sager blive gennemgået hver 6. måned. Herudover er der et løbende ledelsestilsyn med arbejdet i afdelingen herunder løbende opfølgning på udviklingen i sagerne og i det økonomiske forbrug. Sagsgennemgangene tegner det forventede billede af, at der er behov for et løft af kvaliteten i sagsbehandlingen. De eksisterende arbejdsgange er ikke længere tidssvarende, hvorfor disse også er ved at blive gennemgået og nyudviklet. Det er en meget omfattende opgave, som vil ske sideløbende med genopretningen af sagerne. Intensivt arbejde med underretninger vedrørende Børn og unge: Siden efteråret 2015 har der været arbejdet intensivt med at forbedre kvaliteten i arbejdet med underretninger vedrørende udsatte børn og unge. Der er udarbejdet nuancerede arbejdsgange på dette. Alle gamle underretninger, som der ikke var handlet på er gennemgået og der har været kontakt til de berørte familier. Lykkeligvis har det vist sig, at det kun i få sager var nødvendigt at iværksætte børnefaglige undersøgelser. På årsbasis modtager Børn og Familie underretninger. I dag fremstår Børn og familie med en systematisk praksis. Således at alle underretninger vurderes inden for 24 timer. Afsluttende bemærkninger: Som det fremgår af ovenstående er moderniseringen af Børn og Familie en omfattende opgave, som rækker ind i andre områder i Børn og Skole samt Social og Handicap og Jobcentrets virkefelter. Det er derfor afgørende, at der sikres den nødvendige organisatoriske tålmodighed for at forandringerne kan ske. Det samme gælder i forhold til de økonomiske udfordringer i Børn og Familie. Der er tale om udsatte børn og unge samt deres familier, der har rettigheder, der er fastsat i serviceloven. Dertil kommer, at reaktionstiden i forhold til ændring i udgiftsniveauerne er lang, fordi forældrene og børnene skal høres om de er enige i ændring af foranstaltninger. Med den nuværende normering er Børn og Familie godt på vej til at skabe den nødvendige forandring gennem metodeudvikling og økonomisk fokus men det tager tid. Børn og Skole anbefaler på trods af vurderingen af det aktuelle gode arbejde i Børn og Familie, at Kommunalbestyrelsen overvejer at igangsætte et supplerende arbejde evt. i et opgaveudvalg, der kaster et nyt blik på udfordringen med at der kommer flere sager og de bliver mere komplicerede og dyrere, for at komme med radikalt innovative løsninger herpå. 6

213 Relateret document 4/4 Dokument Navn: Dokument Titel: Notat Specialundervisning BOS status august 2016.pdf Notat Specialundervisning BOS status august 2016 Dokument ID:

214 Statusnotat: Specialundervisning, august Indhold Resume:... 2 Historik Udvikling nationalt og regionalt... 5 Forventet udvikling i målgruppen og den deraf afledte økonomi Opdateret status på tiltag Dato: 12. august 2016 Side 1 af 13

215 Resume: I dette notat gives en status på specialundervisningsområdet i forhold til udviklingen i antal børn, der visiteres til specialundervisningstilbud og det deraf forventede afledte regnskab for Endvidere gives der en status på tiltag, der skal sikre både en fortsat kvalitet i indsatsen og overensstemmelse mellem budget og forbrug fremadrettet. Børn og Skole kan konstatere en fortsat stigning i antallet af børn og unge, der visiteres til specialundervisning. Denne stigning er en udvikling, som genkendes fra landes øvrige kommuner. I tillæg til stigningen i antallet af børn og unge, der visiteres til specialundervisningen, ses en tendens til, at de børn og unge, der visiteres til specialundervisning, har mere komplekse problemstillinger - ofte med flere forskellige diagnoser på samme tid. Denne udvikling afspejles også på landsplan. Samlet set medfører kompleksiteten øgede omkostninger i de enkelte sager og set i sammenhæng med den generelle stigning af børn og unge, som visiteres, fremstår et stort udgiftspres for kommunen. Specialundervisningsområdet i Gentofte Kommune blev omlagt i 2010 for at sikre at flest mulige børn og unge bevarede deres tilknytning til folkeskolen og det nærmiljø, som de var en naturlig del af. Afsættet for udviklingen var et fokus på fællesskab og nærhed. Udviklingen skulle sikre en høj kvalitet, samtidig med at man ønskede at dæmme op for forventede stadigt stigende udgifter. Omlægningen lykkedes, idet man overordnet set fik sikret en fortsat høj kvalitet i opgaveløsningen og samtidigt fik begrænset den voldsomme udgiftsstigning. De seneste års udvikling særligt siden 2013 med et stigende antal børn og unge, der henvises til specialforanstaltninger og en øget kompleksitet i de enkelte sager har imidlertid øget presset på specialundervisningsområdet og i forbindelse med halvårsregnskab 2016 forventes det, at regnskabet for specialundervisningsbudgettet til børn i specialundervisningstilbud udenfor de almene folkeskoler ender på 6 mio. kr. over korrigeret budget. Der er fortløbende blevet redegjort for håndtering af udfordringerne og arbejdet med at sikre høj kvalitet og successiv balance mellem forbrug og budget frem mod 2020, se oversigt bagerst i notatet. På trods af det igangværende arbejde med at håndtere udfordringerne anbefaler Børn og Skole, at Kommunalbestyrelsen overvejer at igangsætte et supplerende arbejde, evt. i et opgaveudvalg, der skal kaste et nyt blik på udfordringen med, at flere børn med mere komplekse problemstillinger og udfordringer visiteres til specialundervisning, for at komme med radikalt innovative løsninger herpå. Historik Børne- og Skoleudvalget er de seneste år løbende blevet orienteret om udviklingen på specialundervisningsområdet, se oversigt bagerst i notatet. I et notat forelagt Børne- og Skoleudvalget i april 2015 gives en kort beskrivelse af området med udgangspunkt i tal for 2014 og her fremgår det blandt andet, at Gentofte Kommune i 2010 lige som øvrige kommuner kunne se, at udgifterne til specialundervisning steg ganske betydeligt. En KL-analyse fra 2010 viste, at udgifterne til specialundervisning for udsatte børn steg med ca. 18 pct. fra 2007 til Hvis Dato: 12. august 2016 Side 2 af 13

216 denne tendens fortsatte uændret, ville det for Gentofte Kommune betyde et merforbrug i størrelsesordenen 70 mio. kr. i perioden 2010 til 2014, se figur 2, side 4. På denne baggrund blev den strategiske retning for udvikling af den specialpædagogiske indsats i Gentofte Kommune nytænkt, således alle børn og unge i videst muligt omfang bevarede deres tilknytning til folkeskolen. For at understøtte denne udvikling blev der blandt andet oprettet en række kompetencecentre på skolerne, hvor børn og unge, der modtager støtte, beholder deres tilknytning til en almindelig klasse. Målgruppen af børn med behov for specialundervisningstilbud omfatter stor variation i forhold til hvilke behov børnene har, og der er brug for tilbud, der afspejler denne variation 1. Meget overordnet kan specialundervisningsområdet illustreres med en 3-deling: Børn, der kan være en del af fællesskaberne i folkeskolerne, kan periodevis have brug for, at der i det almene miljø bruges nogle særlige tilgange og at der skabes et mere skærmet miljø omkring barnet. Langt størsteparten af børn, der modtager specialpædagogisk støtte, er her. Nogle børn kan have behov for en højere grad af skærmet miljø og specialpædagogisk indsats, end den almindelige folkeskoleklasse kan tilbyde. Samtidig kan barnet profitere af tilknytning til det almene miljø. Disse børn kan profitere af kommunens kompetencecentre. Børn i sårbare positioner vil typisk have behov for mere specialiserede institutions- og skoletilbud. Børn i de mest udsatte positioner har behov for et højt specialiseret tilbud. Der er ganske få i denne gruppe af børn. Tragt-figuren nedenfor illustrer denne tredelte-tilgang til specialundervisningsområdet. Figur 1 Særlig støtte indenfor folkeskolernes egne rammer Børn der kan være en del af fællesskaberne i folkeskolerne For eksempel: Støtte i skolen over 9 timer om ugen Læsekurser via Dyslexia o.a. Kompetencecentre Egne særskilte kommunale specialpædagogiske tilbud Børn i sårbare positioner Nordstjernen Satellitten - Rummet Kvisten, Rejseholdet, Palæet/Dyslexia Søgårdsskolen Søstjernen (oprettet 2016) Øvrige kommunale og private tilbud Regionale tilbud Børn i de mest sårbare positioner For eksempel MIR For eksempel Geelsgård 1 For nærmere beskrivelse se: Udviklingen i forhold til børn og unge med hhv. Autisme Spektrum Forstyrrelse (ASF) og ADHD. Notat til temamøde i Børne- og Skoleudvalget mandag d. 8. oktober 2012 Dato: 12. august 2016 Side 3 af 13

217 Det skal bemærkes, at tilbud til børn nederst i tragten er væsentligt dyrere end tilbud højere oppe i tragten, og selv meget små udsving i antallet i målgrupperne længst nede i tragten har stor betydning for forbruget. Omlægningen af specialundervisningen i 2010 fik i realiteten bremset den voldsomme udvikling som forudsat i KL s analyse i Samtidig har der siden 2013 været et stort pres på udgifterne til specialundervisning målt i forhold til budgettet, hvilket illustreres nedenstående figur: Figur 2 (Fra BOS notat april 2015) Beskrivelse af årsager til forbrugsniveau og forslag til tiltag fremgår af nedenstående figur Figur 3 (Fra BOS notat april 2015) Dato: 12. august 2016 Side 4 af 13