Vinter. Gideon. Tidsskrift for Rudolf Steiner børnehavepædagogik Nr. 69 December årgang

Transkript

1 Vinter Gideon Tidsskrift for Rudolf Steiner børnehavepædagogik Nr. 69 December årgang

2 En rose så jeg skyde op af den frosne jord, alt som os fordum spåde profetens trøsteord. Den rose spired frem midt i den kolde vinter om nat ved Bethlehem. Tekst: Gammel mariavise Melodi: Fra omkring 1600 Indhold: Kære læsere Verdens dejligste rose Den hellige nat Pedro and Micaela Jofré (Chile). 11 Når immunsystemet keder sig.. 15 Kløben - Sønderjysk julebrød.. 19 Lege, lære, møde (2) Healingstory - fortælling som lægende kunst MUSen i Rudolf Steiner børneh. 30 Henry Foersom - mindeord Hvad vil vi med vores børn Stillinger og kurser Næste nummer Sammenslutningen Tid og sted Pimpegryden udgives af Sammenslutningen af Rudolf Steiner børnehaver og vuggestuer i Danmark og Island. Ansvarshavende redaktør Dorte M. Nielsen, Pilevænget 26, 3., 7100 Vejle, tlf Stof til bladet sendes til redaktøren og meget gerne samtidig på til Pimpegryden. Alle skribenter er selv ansvarlige for indholdet i artiklerne i Pimpegryden, herunder evt. ophavsretsmæssige forhold. Pimpegryden tager forbehold for evt. trykfejl. Pimpegryden 18. årgang udkommer 4 gange, ca. den 1/3, 1/6, 1/9 og 1/12. Oplag: ca. 600 stk. Årsabonnement: DKK 152,00 (96,- +moms + porto/gebyr 32,-) Prøvenummer: DKK 35,- + porto. Abonnement løber til det afmeldes Gamle numre af Pimpegryden kan leveres til abonnenter for DKK 10,- pr. stk. + porto. Annoncer, ekspedition og tryk Pimpegryden v/erling A. Nielsen, Toftevej 11, Sundby, DK-4800 Nyk. F. CVR-nr.: DK Tlf.: Fax: pimpegryden@teknografik.dk Danske Bank konto Norge, DnB konto Sverige, SEB konto Annoncepriser *) 1/4 side kr. 150,- 1/2 side kr. 250,- 1/1 side kr. 400,- Pris pr. gang, ekskl. moms. Opsætning kr. 50,- *) Fakturagebyr kr. 5,-. Alle annoncer sendes direkte til Pimpegryden, helst pr. mail. *) Se vilkår på Deadline Stof til bladet: 1 1/2 måned før næste nummer udkommer. Annoncer bestilles senest den 1/2, 1/5, 1/8 hhv. 1/11, og materiale skal indsendes senest den 15. i samme måned. Forsidetegning: Even the Elephant the Giraffe and the Rhino, and all other animals in the forest saw the star. Titel og tegning af Gideon

3 Kære læsere af Pimpegryden Det er en særlig glæde at præsentere dette vinternummer af Pimpegryden for jer. De unge mennesker her ovenover med deres klasselærer er fra 7. klasse ved Mbagathi-skolen - en Rudolf Steiner skole i Nairobi i Kenya. De har, på et ønske herfra, via Clara Ussings besøg hos dem, tegnet fine tegninger om Julens budskab, set ud fra deres kultur. Ulla Kock har gennem hele dette H.C. Andersen-år fundet fine fortællinger til årstiderne, og som afslutning har hun valgt Verdens dejligste rose. Karsten Espersen tager os med til en hjemmefødsel og den i stalden ved Selma Lagerlöf. Helle Heckmann får os til at rette tanken mod Chile til Pedro og Micaela, og det lovlige i at sponsere en børnehave. Menneskets immunsystem kan kede sig, fortæller Gunilla Lindros om, men spiser man Ullas Kløben keder man sig ikke - ej heller ved at læse 2. del af Charlottes referat fra et kursus, holdt dette forår i Dornach. Fortælling som lægende kunst ved Bente Klerke, er sikkert en god øvelse inden årets MUS-samtale - læs hvordan ved Sigrun Hardardottir. Karen Skau Meincke lægger op til en debat om børn. Henry Foersom har fået en fin mindeside af Inger og Susanne. Hjertelig tak til alle bidragydere til dette blad og sammen med læserne vil jeg ønske jer alle en glædelig fest og et godt nyt år. Med kærlig hilsen Dorte M. Nielsen Næste nummer af Pimpegryden redigeres af Claus Ussing og Tom Horn - se side 37 3

4 Verdens dejligste rose Af Hans Christian Andersen Der var en mægtig dronning, i hvis have fandtes de dejligste blomster for enhver af årets tider og fra alle verdens lande, men især var det roserne, som hun elskede, og derfor havde hun af disse de mest forskellige arter, lige fra den vilde hæk med de æbleduftende grønne blade til Provences skønneste rose, og de voksede op ad slottets mure, slyngede sig om søjlerne og vindueskarmene, ind i gangene og hen ad loftet i alle sale; og roserne vekslede i duft, form og farve. Julenat Mary Sharon Wambui Men sorg og bedrøvelse boede herinde; dronningen lå på sin sotteseng og lægerne forkyndte, at hun måtte dø. Det er dog en frelse for hende! sagde den viseste iblandt dem. Bring hende verdens dejligste rose, den, der er udtrykket af den højeste og reneste kærlighed; kommer den for hendes øjne, før de brister, da dør hun ikke. Og unge og gamle kom rundt om fra med roser, de dejligste der blomstrede i hver have, men de roser var det ikke; fra kærlighedens urtegård måtte blomsten hentes; men hvilken rose dér var udtrykket af den højeste, den reneste kærlighed? Og skjaldene sang om verdens dejligste rose, hver nævnede sin. Og der gik bud vidt om land til hvert hjerte der 4 slog i kærlighed, der gik bud til hver stand og hver alder. Ingen har endnu nævnt blomsten; sagde den vise. Ingen har peget hen på det sted hvor den fremsprang i sin herlighed. Ikke er det roserne fra Romeo og Julies kiste eller fra Valborgs grav, skønt de roser vil altid dufte gennem sagn og sange, det er ej roserne, som skyder frem fra Winkelrieds blodige lanser, fra blodet, der helligt vælder ud fra heltens bryst i døden for fædrelandet, skønt ingen død er mere sød, ingen rose rødere end dette blod, der da flyder. Ej heller er det hin underblomst, for hvis pleje manden i år og dage, i lange søvnløse nætter, i den ensomme stue, hengiver sit friske liv, videnskabens magiske rose!

5 Jeg ved, hvor den blomstrer, sagde en lyksalig moder, der med sit spæde barn kom til dronningens leje. Jeg ved, hvor verdens dejligste rose findes! Den rose, der er udtrykket af den højeste og reneste kærlighed. Den blomstrer på de blussende kinder af mit søde barn, når det styrket af søvnen slår øjnene op og ler imod mig med hele sin kærlighed! Dejlig er den rose, men en dejligere findes der! sagde den vise. Ja, langt skønnere! sagde en af kvinderne. Jeg har set den, en mere ophøjet hellig rose blomstrer der ikke, men den var bleg, som terosens blade; på dronningens kinder så jeg den; hun havde lagt sin kongelige krone og gik selv i den lange sorgfyldte nat med sit syge barn, græd over det, kyssede det og bad til Gud en bøn for det, som en moder beder i angstens time! Hellig og vidunderlig i sin magt er sorgens hvide rose, men dog er det ikke den! Nej, verdens dejligste rose så jeg foran Herrens alter, sagde den fromme gamle biskop. Jeg så den lyse, som en engels åsyn viste sig. De unge piger gik til nadverens bord, fornyede deres dåbs pagt, og der blussede roser og der blegnede roser på de friske kinder; en ung pige stod der; hun så med hele sjælens fulde renhed og kærlighed op mod sin Gud; det var udtrykket af den reneste og den højeste kærlighed! Velsignet være den! sagde den vise, dog ingen af Eder har endnu nævnt verdens dejligste rose. Da trådte ind i stuen et barn, dronningens lille søn; tårerne stod i hans øjne og på hans kinder; han bar en stor opslagen bog, dens bind var af fløjl og med store sølvhægter. Moder! sagde den lille, Oh, hør dog, hvad jeg har læst! og barnet satte sig ved sengen og læste af bogen om ham, der hengav sig selv til korsets død for at frelse menneskene, selv de ufødte slægter. Større kærlighed gives der ikke! Og der gik et rosenskær over dronningens kinder, hendes øjne blev så store, så klare, thi hun så fra bogens blade løfte sig verdens dejligste rose, billedet af den, som fremsprang fra Kristi blod på korsets træ. Jeg ser den! sagde hun. Aldrig dør den, som ser den rose, den dejligste på jorden! En Masai-hyrde Gideon 5

6 Literatur om pædagogik og opdragelse Bøger der kan anbefales: Barnets opdragelse 65,- Barnet før skolealderen 50,- Opdragelse i den tidlige barndom 45,- Årstidsfester med leg og sang 200,- Hva står på spil? 175,- How children play 98,- Children and their temperaments 117,- Brothers and sisters 120,- Børnetegningernes hemmeligheder 168,- Årets gang med leg og sang 98,- Ti små fingre 78,- Børnekonsultation 380,- Dukkematerialer Butikken til den, der interesserer sig for det lille barn og waldorfpædagogikken Legetøj og dukker af højeste kvalitet ubehandlede naturmaterialer håndlavet eller håndfærdiggjort enkelt og kunstnerisk udformet ugiftig efterbehandling Bestil vort legetøjskatalog Farver og modellerbivoks Stockmar Artemis Living Colours Hudpleje Blå elefant 340,- Eurytmisko Weledas calendula serie Dr. Hauschkas solcreme SOLSPEJLET Frederiksborggade 41, 1360 København K. Tlf.: Fax: solspejlet@solspejlet Åbningstider: Mandag - fredag 11-17, lørdag Bus 5 og 16 lige til døren. - nu også med Netshop 6

7 Den hellige nat Af Karsten Espersen, Aabenraa (med venlig tilladelse) Dagens kronikør fortæller, hvorfor Selma Lagerlöfs bog Kristuslegender er blevet én af de hyppigere læste på denne tid af året, og hvorfor familiens yngste finder fortællingen om fødslen i stalden i Bethlehem fascinerende, men - tidligere - også bekymrende på grund af omstændighederne. Den er blevet én af de hyppigere læste bøger her i huset, på denne tid af året. Selma Lagerlöfs: Kristuslegender. Også og måske især hun, den yngste iblandt os, finder fortællingen om fødslen i stalden i Bethlehem fascinerende, men - tidligere - også bekymrende på grund af omstændighederne. Ikke så meget det, at fødslen - på grund af overbooking på de nærmeste logier - måtte foregå i en stald. Det var dog inden døre. Men det, at de to voksne (Maria og Josef) var henvist til at klare hele affæren omkring fødslen selv. Uden assistance af læge eller jordemoder. Det bekymrede hende, nu hvor hun vidste og havde lært så meget om, hvordan hun selv var kommet til verden: Vi havde fast bopæl. Også dengang. Og ingen havde befalet os at rejse noget sted hen for at lade os skrive i mandtal, hvorfor vi - min kone og jeg - valgte at lade fødslen foregå i hjemmet. Jeg blev forsigtigt vækket. Min kone havde rejst sig i natten. Loftslyset var tændt. Fra den monstrøse Jugendstil lampe, som mest af alt lignede en omvendt frugtskål, kastede en 40 watt pære et dovent, matgulligt lys rundt i rummet. Hun havde rejst sig i natten. Det måtte være nu. Jeg hævede mig langsomt op på den ene albue, og fokuserede på hendes læber:...nu. Det var nu, sagde hun. Hun var vågnet og havde følt noget. For et øjeblik siden var hun vågnet... og havde følt noget. Og madrasserne skulle lægges oven på hinanden. Af hensyn til jordemoderens og lægens arbejdsstilling under fødslen, skulle de lægges oven på hinanden - madrasserne. - Jeg går ned og ringer til sygehuset, insisterede hun. Vandet er begyndt at gå. Klokken var halvtre. Jeg fulgte med oppe fra sengen. Hun ringede. Ville ikke give sig. Hun ville helst føde hjemme, sagde hun til én i den anden ende af forbindelsen. De ville ringe tilbage. Tilkalde vagten. De skulle kontakte tilkaldevagten. Tilkaldevagten ringede. Og vandet var gået. Hun ville komme. Vi tændte lys. Mere lys. Ude og inde. Vi tændte lys, at hun bedre kunne finde os i den gryende dag. Tilkaldevagten. Vi gjorde lejet klar. Madras på madras. Plastic til blod og søle for at beskytte. Og hun ankom, tilkaldevagten. Jeg så bilen fra det sydvendte gavlvindue. Langsomt, som snusede den sig frem langs kantstenen, kom den ud af svinget i vejens vestlige ende. Ledelyset var tændt. Den så det ikke. Bilen. Kravlede blind forbi. Vandet var gået. - Se, der er det specielle ved andengangs fødende, havde jordemoderen sagt, det går raskere. Jeg for ned over trapperne, stak fødderne i træskoene uden for døren, og småløb ned mod indkørslen. Billygternes lyskegler afsøgte husfacaderne i vejens modsatte ende. Sa... Jeg stod utålmodigt afventende øjeblikket, 7

8 da køretøjet måtte påbegynde retræten. (Vi må se at få nummer på gavlen, på carporten, på postkassen, på vejbanen ud for indkørslen. Med pile, navne, hajtænder og vejbom). Den nærmede sig langsomt. Et hastigt vink. Den drejede op i indkørslen. Dækmønstret tyggede langsommeligt i sig af de vaskede småsten. Et eller andet stak ud under den smækkede dør. En flig af en cottoncoat. Et kort klik. Døren åbnede sig langsomt. Tilkaldevagten. - Godmorgen, sagde jeg. Påtaget frejdigt, som havde jeg aldrig bestilt andet, end at stå der, i nattens bristende limning og modtage jordemødre. Hun drejede sig rundt i sædet og gjorde sig langsomt fri af sikkerhedsselen. - Bertelsen. Hun præsenterede sig. Stak atter hovedet bort i køretøjet, og fangede en almindelig stoppet skuldertaske fra pladsen ved siden af førersædet. Vi begav os sammen op mod huset. Jeg bærende tasken med den - forekom det mig - yderst sparsomme udrustning. Jeg søgte trøst ved tanken om, at dametasker, selv i meget små formater, oftest kan rumme det mest utrolige. Min kone gik stilfærdigt omkring iført sin morgenkåbe. Klokken var halvfire. En hastig undersøgelse viste, at selve fødslen først ville komme i gang noget senere på morgenen. Jeg afventede utålmodigt øjeblikket, da ordren ville lyde om alt det kogende vand. Hjemmefødsler kræver oceaner af kogende vand. Det vidste jeg fra litteraturen og fra filmlærredet. Og sterile klæder og omslag og instrumenter. Først og fremmest: Kogende vand. Jordemoderen var en besindig kvinde i en moden alder. Tilmed gik hun med overvejelser om at lade sig pensionere før tiden. Hun mishagedes en anelse ved den renaissance hjemmefødsler havde fået. Dog, betydede hun os, de var stadig få. Jo, det var noget med den moderne kvindes behov for tryghed. Og vagtordningerne. Hjemmefødsler passede ligesom dårligt ind i dette ny effektive system med planer, tilkaldeordninger, vagtskemaer, afspadserings- og sygedage. Omsider besluttede hun at hente sine sager. Det skulle altså blive til noget med denne hjemmefødsel. Veerne kom med et kvarter imellem hver. Hun meddelte sit fravær i en kvart time. Vi fortsatte forberedelserne. Nok en ve. Min kone lagde sig på sengen, og trak vejret dybt, mens hun kiggede på uret. Og hvor længe var de. Veerne. Og hvor hyppige? Jordemoderen vendte tilbage. Satte sig roligt til rette i en stol. Roligt... og: - Nåh, fru Hansen. Nok en ve? Den karakteristiske vejrtrækning. Uret. Hævet over hovedet. Regelmæssigheden... i vejrtrækningen... i intervallerne. Og jordemoderen ville gerne have en kop kaffe. Det vil de. Jordemødre. Jordmoderkaffe! - En skefuld kaffe til hver kop, meddelte min kone mig. Jamen, hvordan kunne hun overhovedet tænke på en sådan detalje. I den situation. En skefuld. Og nej, fik jeg at vide, det er for lidt. Halvanden. Jeg fyldte filtret, og den ville sikkert ikke blive for stærk. Måske for dyr. Og der var boller i ovnen, som måske lugtede af varmen, men ikke brændte på. Det raslede og klirrede af tomme kopper og tallerkner. Nok en ve. Og vejrtrækningen. Og uret. På armen. Der over hovedet. Og 8

9 vi drak kaffe. Min kone, jordemoderen og jeg. Vi spiste boller, som var varme, så smørret smeltede og løb ud på fingrene, når man holdt hånden på skrå. Og veerne bed fru Hansen, som stod i værkstedet, lænet ind over arbejdsbordet og modtog massage på den nederste del af ryggen. Jordemoderen og jeg. Skiftevis. Jeg hentede den store slidte kit-bag (jordemodertasken) og fødselspakken i Simcaens bagagerum, og tænkte: Er det mon den? Fødselspakken? Der, i det brune indpakningspapir? Det var den. Jeg skulle koge redskaberne: Tangen, saksen og et tredje instrument. I en lille bakke i rustfrit stål, stod det på kogepladen i køkkenet. Herudover stod en lille gryde med vand. Kogende vand. Klokken syv, eller lidt før, drog jeg af efter lægen. Han kunne ikke vækkes på telefonen. Skulle kimes og bankes op. Hunden gøede venligt bag dørens matglas. En behjælpelig gøen, tænkte jeg. Han vågner sgu, når hunden gøer. Den holdt inde. Hunden. Gø hund. Gø. Jeg bankede heftigere. Den holdt inde. Hunden. Var den mon pludselig død. Et hjertetilfælde? Fysium syv cm. Gode veer. Fødsel forventet omkring klokken halv otte, og hunden gøede ikke. Endelig. Døren gik op. Søvndrukken - en pige. Hvad fanden laver hun her, tænkte jeg. - Lægen, din far, er han vågen???? Han har lovet det drejer sig om en fødsel. Og lægen dukkede op iført skæg og stribet pyjamas. - Fysium osv. og han lignede én der vågnede og huskede sit løfte. - Jeg klæ r mig på, og kommer. Og veerne bed fru Hansen. Det kunne ikke blive ved at trække ud. De tog til i styrke. Vejrtrækningen. Uret overflødigt. Bakker i rustfrit stål flød i sengen mellem tæpper og bleer og småbarnsbeklædning. Vi fik stillet noget an med et strygebræt. Og lægen kom med kufferter og tasker, venligt smilende. Klar. Vi var alle klar. Betryggende med disse erfarne, vidende omkring sig. I centrum: min kone. Stærk. Liggende spændt. Gribende, klemmende. Smertemærket. Knugende. Hold igen, fru Hansen. En ganske tynd hinde. Stærk som beton. Vente, vente, vente. - Du er en stærk pige. Famlende med fingrene omkring masken. - Hvis du har brug for den så... Hold ud. - Et lille øjeblik endnu (hvad er klokken? Jeg sagde halvotte). HALV- OTTE. - Nu fru Hansen, pres til... Og hun presser, fru Hansen, hun presser. Et hoved. Håret: mørkt. Glinsende af slim. Fingre griber om det lille runde hoved. Tiden: i stå. Omkring mig: ingen. Stille. Ubeskriveligt. Klumpen i halsen. Tårer. Ligesom hører sig til. De ser det ikke. De er her slet ikke. Her er bare os. Isoleret i denne morgen... og skriget: Udenfor: Solen på denne dag. Den hellige nat. Jeg lukker bogen i og gør anstalter til at bringe den på plads i reolen. Theen er blevet kold i kruset. - Nej, tigger hun, den yngste iblandt os, læs også lige den om, hvordan rødhalsen fik sit røde bryst. Karsten Espersen 9

10 10 De tre konger Dreleen

11 Pedro and Micaela Jofré Af Helle Heckmann Pedro and Micaela are the youngest in a family of five children. Their parents got separated two years ago. Her mother was victim of domestic violence and so were the children. Their mother Cristina is a worker in our school, she is the orchard teacher, with her salary she is not able to cover the education of Pedro and Micaela neither Valentina who is a third year classmate. She is now dealing in court the money to recover food and home matter. We wish that they are able to continue in our school, we are a very young school still not able to give out scholarships or social help, because we don t have enough money. We have been working since 2001 and still have to build some classrooms for next year. Pedro Jofré Pedro was born on September 3, 1999, in a very beautiful and sunny day. His whole family was happy with his arrival, he was the fourth son. Thin and curly, with big and sad light brown eyes. He was always imitating and working beside mom in the garden, dealing with the chicken s food, running with his beloved dogs, cooking and baking bread. He started the kindergarten at the age of four. I could tell he had a problem at home because everyday he will come feeling ill and wanted to stay inside the room. I always encouraged him to go out with the whole group and he did, but always through many images. He always suffered from headaches. He attends an antroposophical doctor Carina Vaca Zeller and we both had been helping with the family problems. He and his four sisters and brothers had been victims of domestic violence, and one can recognize the prints in his life, he is shy, most of the time very nervous and pale. Nowadays he is one of the eldest in our room, always showing the little ones what comes next, helping with the dressing up, offering himself to make the dishes, to broom, to give the food to the ducks and chicken we have at school, and most of the time with a shovel in his hands and a wheelbarrow beside. His closest friend is Bruno a nice little coleric, who is his noble knight. Eventhough he has his favorite friend, all his classmates wants to play with him. He is the one who will always solve the problems between others who are fighting, not in an agressive 11

12 way but with wise words. Pedro just tumed to be six years old. For the first time I could share with both mother and father in his birthday celebration at school, it was a lovely moment with the angel s story and both of them were very touched. This is Pedro s and Micaela s school. Micaela Maria Jofré Micaela was borned on December She was an unexpected child who was borned in the moment were the family was going through family and economic problems. Micaela s eldest brother, Simon, is a physically handicapped and they have to invest a large amount of money in his therapies all the time. When she came to the kindergarten for the first time she was very happy, specially because she admires her brother Pedro. She is a very strong little girl, with thick blond hair, big green eyes and always pink cheeks. One can picture Micaela like a farmer, strong body builded, short sized, with a straw hat, firmly in earth, she is a warrior, she doesn t like to play the sweet princess rol, but the one who takes the sword. A very difficult situation we went through last year was that her mother couldn t afford the school payment, and the father had financial problems, that was the reason why Micaela had to stay at home. It was very sad, eventhough we wanted to support this problem it 12 was also difficult because her father thought that this is not the right school or education for his children. The mother now has the tuition and can freely make a desition on this matters. And she really aims to give this opportunity to her children. I am sure that this is both Pedro and Micaela s School, and I would be very sorry if I couldn t look out for help. I am asking for this scholarship because I know that in the coming future her mother and grandparents will find a way to solve this situation. As school we are also working in how to get funds for the needed ones, and the scholarship fund is on it s way, but we think that we are going to be able to come out with solutions from 2006 on. Thank you so much for being so kind and helpful in this difficult situation, for giving Pedro and Micaela the chance to ask for financial heip. Best regards Anita Isla Kindergarten teacher San Cristóbal Waldorf School Naomi

13 Hvem kan hjælpe disse børn? En ny skole, San Cristóbal, startede for blot 4 år siden i udkanten af Santiagos (Chile) slum. Hvad de har udrettet på så kort tid er ubeskriveligt. De har tre børnehavegrupper og op til 6. klasse. De har startet et deltidsseminarium med kurser over 2 år, og i marts starter en ny gruppe for 1-3 årige. Det skyldes utrolig flid og stor bevidsthed om at barndommen skal styrkes også hvor pengene er små. Mange af børnene kommer fra nabolaget (et statsfængsel, hvor familien flytter i nærheden for at sørge for mad til de indsatte o.s.v.). Da alt er nyt er pengene meget få fordi køb af grund og bygning af huse tager de fleste midler. Der er ingen statsstøtte. Det koster ca. 300 US $ pr. barn pr. måned (inkl. 2 måltider), og det er klart, at det er svært for en familie at kunne betale det, når indkomsten er på mellem US $ pr. måned (nogle har langt mindre). Derfor er det nødvendigt at søge hjælp udefra i begyndelsesfasen, hvor de selv ikke har nogen opsparede ressourcer. Det kan nævnes at den del forældre betaler via arbejdskraft. Nøkken sponsorerer et barn i 1 år for 3000 US $ (dette er lovligt at betale ud af budgettet). Er der andre, der vil hjælpe? Alle bidrag er velkomne og jeg kan love jer for, at pengene går ubeskåret til børnene. Flere oplysninger kan fås ved henvendelse til: Helle Heckmann - tlf At spire og gro - Et foredrag om de små børns opvækst Hvordan kan vi som voksne bidrage til at give barnet en opvækst, der stiller det ind i morgendagens samfund som et helt menneske? Som mor til to børn og bedstemor til fire børnebørn har jeg samlet mine tanker og erfaringer om de små børns opvækst med Rudolf Steiner børnehaven som én af hjørnestenene i den første syvårs-periode. Foredraget er vendt mod forældre til børn i Rudolf Steiner børnehaverne og er velegnet som et pust udefra ved afslutning på et forældremøde eller et temamøde i børnehaven. Foredraget varer cirka en time, og der vil være mulighed for en efterfølgende samtale i forældrekredsen om foredragets indhold. Prisen for afholdelse af foredraget er kr. + transportudgifter. I kan få tilsendt en folder om foredraget pr. post eller mail. I kan selvfølgelig også kontakte mig, hvis I har spørgsmål om afholdelse af foredraget. Lisa Bratlann tlf.: bratlann@jubii.dk 13

14 Sandtorn Opbyggende intensiv pleje højt indhold af umættede fedtsyrer god til tør hud rene planteolier økologisk dyrkede ingredienser uden konserveringsmidler fri for syntetiske duft- og farvestoffer til hudpleje Nærmeste forhandler anvises af Dansk Helios tlf Se mere på: I samklang med menneske og natur 14

15 Når immunsystemet keder sig Af sygeplejerske Gunilla Lindroos Allergier opstår, når immunforsvaret registrerer harmløse stoffer som farligt indtrængende partikler i organismen. Det ser vi tit fx i forårstiden, når pollen spredes i luften, eller ved fødevareallergier. Mens vi befinder os i fosterstadiet lever vi en fuldstændig beskyttet tilværelse i livmoderens vand, og et nyfødt barn har med sig i det første halve år modstandsdygtighed mod forskellige sygdomme. Under amningen opretholdes og forstærkes immunforsvaret yderligere. Menneskets organisme står i en kontinuerlig vekselvirkning med omgivelserne. Huden er ikke en beskyttende plasticfilm, men en gennemtrængelig organisme, og der findes særlige steder på kroppen, hvor udvekslingen sker mere direkte i kontakten med omgivelserne end andre steder: lungerne, munden sanseorganerne m.m. Parallelt med den ydre udvikling, sker der en indre udvikling: bevægelser, sprog, evner, gemyt osv. Immunsystemet har sine egne lovmæssigheder og får brug for en systematisk træning for at blive stærk. Tymuskirtlen er mest aktiv hos det helt lille barn og trækker sit virke mere og mere tilbage jo ældre mennesket bliver. Nogle kalder tymuskirtlen for organismens livsur. Dens opgave er at formidle fornemmelser fra fordøjelsesorganismen for at give kroppen fornemmelse af, hvad der er fremmedartet og hvad der er dens eget. I medicinske sammenhænge mener man ofte, at tymuskirtlen er skolen, hvor lymfocytterne opdrages til at skelne mellem kroppens eget protein og fremmed protein. Den lektie skal de lære udenad så at sige, og man kalder dem faktiske for en slags huskeceller. Erkendelse, hukommelse og målrettet anvendelse af det, man lært, er pensum for immunsystemet og tymuskirtlen. Det er det stof, som det lille barn lærer på det fysiske plan i de første år. Derfor har små børn nemt ved at få infektioner, men også nemt ved at omgås høj feber, og ofte forsvinder den uforklarligt ret hurtigt. Når barnet kommer i skolealderen, Et barn fødes Galgalo Roba 15

16 har det allerede lært lektien og kan nu på dette grundlag udvikle åndelige færdigheder, fordi det nu drejer sig om en udvikling af de samme typer kræfter, men nu på en ny måde med tanke på at udvikle andre funktioner. Man ser, at der er tale om en metamorfosering af livskræfterne fra rene voksekræfter til bevidsthedskræfter. Skolingen kommer i stand ved konfrontationen med omgivelserne og ved de udfordringer, som både kommer udefra og indefra. Skolen for lymfocytter har også brug for en lærer. Udviklingen må derfor følge den alder barnet har og passe til barnets liv i øvrigt. Det har barnet sine forældre til sammen med pædagoger og lærere. Der kan naturligvis let opstå uregelmæssigheder, for store krav eller for små krav. Der kan være svækkelser tilstede af forskellig art i nerve-sansesystemet, stofskiftesystemet osv. Man kan se, at sundheden har en dynamik i sig, som stiller sig midt imellem påvirkning, krav og udfordring på den ene side og bearbejdning og fordøjelse på den anden. Allergier hører til i området for en utilstrækkelig træning af immunsystemet. Mange mennesker har svært ved at glæde sig over forårets komme, fordi næsen løber, øjnene løber i vand, det klør i hals og i ører! Der dannes slim i halsen og bronchierne, og vejrtrækningen påvirkes. Det er høfeberfolkene, der her er tale om. Dem bliver der flere og flere af. Allergier, astma og hudeksem har grebet voldsomt om sig de sidste årtier. Nogle tal fra Schweiz viser, at der i 1926 var 1% af befolkningen, som led af disse sygdomme. I 1986 var tilsvarende tal 15%, og for et par år siden fandt man ud af, at hver 5. indbygger var plaget af dem. Vi ser også, at allergier forekommer i lande med en høj hygiejnisk standard, i familier med få børn kombineret med en bedre social status. Vi ser dem altså i miljøer, hvor immunsystemet ikke får en tilstrækkelig træning. For nogle år siden lavede man en stor undersøgelse i Tyskland, som havde til hensigt at påvise, at geografiske områder med kraftig industriel miljøforurening som fx Ruhr og Leipzig hyppigere var plaget af allergier end pæne byer som München og andre uden industri. Resultatet blev overraskende det modsatte. Det viste sig, at allergier optrådte 3 gange hyppigere i det rene Tyskland end i det snavsede. Videre bearbejdning af undersøgelsen viste, at der i velstillede familier oftere forekom astma og astmaeksemer. Man observerede også, at mennesker, som havde gennemgået børnesygdomme såsom fx mæslinger sjældent havde allergier. I bladet Videnskabens verden har man publiceret en artikel med overskriften: Lægerne må tænke om. Vores livsstil har en større indvirkning på sundheden end miljøforureningerne har. I Sverige har Jackie Schwartz, som er antroposofisk læge i Järna, påvist i en undersøgelse fra 1999 sammen med Karolinske Instituttet i Stockholm, at der er forskel mellem steinerskoleelevernes sundhed og folkeskoleelevernes i samme geografiske område. Man 16

17 brugte analyse af hud og blod. Resultatet viste et markant lavere fund af allergier hos steinerskoleeleverne. Antagelige årsager kunne være, at børn på steinerskoler i ringere grad behandles med antibiotika eller febernedsættende medicin ved infektioner. De har også oftere haft børnesygdomme og da særligt mæslinger. De var også i langt højere grad blevet ammet og i længere tid end folkeskolebørnene. Ydermere havde de andre ernæringsvaner. 13% af steinerskoleeleverne havde allergier af en eller anden art, mens 25% af folkeskolebørnene havde det. Den klassiske måde børnesygdommene fremtræder på er kraftigt på retur. Unge mennesker lider i dag i tiltagende grad af voksensygdomme som allergier og psykosomatiske tilstande. Naturligvis kan det ses som en gevinst, at infektionssygdommene er på tilbagegang, men medaljens bagside er ikke helt så blank, når man observerer, hvad der viser sig i stedet for. Vi ser, hvordan immunsystemet mangler udfordring og bliver slapt. Samtidigt udsættes det lille barns sind langt tidligere end førhen for belastninger af nerve-sansesystemet - og endog meget skarpt - via computer, fjernsyn, tidlig indlæring m.m. Det bevirker en art fysiologisk hævnreaktion i organismen, som let gør barnet oversensitivt og fremprovokerer overreaktioner, som igen disponerer for allergier og undergraver balancen i immunsystemet. Hvad skal vi stille op? Pudsigt nok viser de nyeste forskningsresultater, at de udløsende faktorer ved allergier, som vi i mange år har gået og bildt os ind var de farligste, husstøvmider, blomsterpollen osv. i virkeligheden er ganske harmløse. Mere afgørende for organismens balance og helse er evnen at reagere. Den skabes i barnets allerførste levetid i kombination med nedarving og konfrontation med omverden som førhen nævnt. Børn, som udelukkende lever af modermælk det første halve år, ser ud til at være dem, der bedst klarer sig med at holde allergier på afstand. Efter spædbarnstiden får barnet brug for en gradvis øgning af konfrontationen med omgivelserne for at blive stærk. Man ser også, at børn, som vokser op på bondegårde samt i store familier, meget sjældent udvikler høfeber i forhold til bybørn. Det drejer sig ydermere om ikke at være bange for sygdomme, men tillade sig at udsætte sig for dem i passende målestok. Pædagoger er en særligt udsat gruppe mennesker, som tit konfronteres med snottede børnenæser. De bliver ofte smittet, særligt hvis de skifter til et nyt job med nye bakterier. Men kroppen lærer sig efterhånden at genkende dem, og til sidst bliver de mere eller mindre immune overfor børnenes næser. Når bakterier, vira eller allergiske stoffer støder på lignende levende væsener i organismen eller udenfor organismen, så er det et spørgsmål om organismen evner den tilbagetrækning og besindelse, som er nødvendig for at registrere en genkendelse af stoffet eller ikke. Der må være et balanceret forhold tilstede mellem omverden og egen organisme, mellem mikrokosmos og 17

18 makrokosmos. Paracelsus sagde allerede i 1400-tallet følgende: Heraf følger, at mennesket er en lille verden for sig, altså et mikrokosmos. Samtidig har mennesket hele den store, vide verden i sig, fordi det har trukket essensen til sig fra stjerneverdenen og alle planeterne, det store himmelhvælv, jorden og elementerne. Immunsystemet er det sted, hvor alt det ovenstående mødes. Det er stedet, hvor erfaringerne gøres, hvor lærdomme gives i samklang med omgivelserne. Immunsystemet er kroppens erkendelsesorgan. Alt det, som vi har lært, har vi tilegnet os ved mødet med det aktuelle stof med de krav og udfordringer, som vi oplever, at det stiller til os. Sundhed er altså en ligevægtstilstand mellem en indre udvikling og dialog, samt de ydre påvirkninger. Det er ad den vej, som mennesket lærer at blive mere menneske på. Selverkendelse lærer man ved mødet med det fremmede, og det er ad den vej man lærer, hvordan man kan blive et frit menneske. Gunilla Lindroos Sygeplejerske Center for Sundhed Inspirationen til artiklen kommer fra et tysk Weledablad fra Hyrderne på marken Mary Sharon Et barn fødes Mary Sharon Wambui 18 Julenat Moses Wandogho

19 KLØBEN Sønderjysk julebrød Et af de første tegn på at julen nærmer sig i Sønderjylland er, når bageren begynder at sælge KLØBEN. Sidst i november ser vi pludselig bageren har KLØBEN i vinduet ih, hvor dejligt, vi må købe en og hjem og hygge os i det lidt råkolde novembervejr. Vi tænder et lys får noget varmt at drikke sætter KLØBEN på bordet sammen smør - ja, og jeg elsker at spise den med en god skive ost på. Nu kan vi glæde os til alt det, der skal komme december adventstiden med dens mørke, lys og forventning. Vi kan også tage børnene med i køkkenet og hygge os med selv at bage en Kløben her kommer opskriften KLØBEN 500 g hvedemel - 50 g smør 1/2 tsk salt 1 tsk sukker 50 g gær 3 dl mælk 2 1/2 dl rosiner 50 g marcipan Smørret smuldres i melet, gæren udrøres i lunkent mælk og tilsættes sammen med det øvrige. Når dejen er rørt godt, sættes den til hævning ca. 30 min. Derpå æltes den atter, formes til et brød ved at rulle dejen ud i en aflang firkant, marcipan rives og drysses over dejen, der foldes sammen to gange på den korte led. Efterhæver ca. 30 min, pensles med æggehvide og bages ved 200 grader. Den drysses med flormelis, skal den være rigtig fin, kan der klippes stjerner ud i papir, der lægges på, inden der drysses flormelis over. Er der en stjernekage tilbage fra lanternefesten, kan den bruges som model. Tag jer tid til at nyde den og hinandens selskab GLÆDELIG JUL ønskes af Ulla Kock 19

20 20 Tlf