information Læs om: Sælpest Anskydninger Andeudsætning Skarvforvaltningsplan Vildtplantningsordning Duehøg og fasan udsætning

Transkript

1 vildt 03 information Læs om: Sælpest Anskydninger Andeudsætning Skarvforvaltningsplan Vildtplantningsordning Duehøg og fasan udsætning Miljøministeriet Skov- og Naturstyrelsen 1

2 Indhold Vildtinformation 2003 Udgivet af Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen Redaktion: Lars Richter Nielsen Lars Gudmand Pedersen Redaktionel bistand: Vildtbiolog Hans Bjarne Hansen Fotos: Peter Lassen ISSN: Grafisk tilrettelæggelse: Pernille Mouritzen Produktion: Phønix-Trykkeriet a/s Papir: 60 g MFC (klorfri) Publikationen er trykt i overensstemmelse med gældende miljøkrav Hæftet fås i Frontlinien Strandgade København K Tlf.: E - mail: frontlinien@mim.dk Sælpest side 3 Anskydninger - kortnæbbede gæs side 4 Skydebanepulje side 5 Anskydninger - patronforbrug side 6 Andeudsætning side 7 Udlændinge på jagt i Danmark side 7 Pattedyratlas side 8 Skarvforvaltningsplan side 9 Vildtplantningsordning side 10 Vinger side 10 Duehøg/fasanudsætning side 12 Ungjæger side 13 Bæredygtig jagt side 14 Mink side 15 Vildtbytteststatistik side 16 Naturforvaltningsmidler side 18 Regnskab jagttegnsmidler side 18 Distrikter/Vildtkonsulenter side 19 Materiale og publikationer side 20 Jagttegn, jagt- og riffelprøver i 2002: Artiklerne må citeres med angivelse af kilde. Hæftet henvender sig til natur- og jagtinteresserede, og det udsendes blandt andet til samtlige jægere i Danmark. løste personer jagttegn. Det var knap færre end i aflagde ca personer jagtprøve. Ca (81,7%) bestod. I 2001 bestod 80% jagtprøven. tilmeldte sig riffelprøven (74%) bestod. I 2001 bestod 74% riffelprøven. 2

3 Sælepidemi i 2002 I begyndelsen af maj 2002 blev 3 spættede sæler fundet døde på Anholt. Det er normalt, at omkring 30% af ungerne ikke overlever det første år, men fund af flere døde voksne sæler er usædvanligt. Fundene viste sig da også at være starten på en omfattende sælepidemi. Undersøgelser på Danmarks Veterinærinstitut og et universitet i Holland påviste i forsommeren 2002, at de danske sæler igen var ramt af den virus, som var den væsentligste årsag til at omkring halvdelen af den danske sælbestand omkom i Phocine distemper virus (pdv) svækker sælerne og nedsætter deres immunforsvar, og de får en dødelig lungebetændelse. Sygdommen rammer begge køn og alle aldersgrupper, ligesom drægtige hunner, der angribes i forårsmånederne, ofte aborterer inden de dør. Sygdommen er beslægtet med den virusinfektion, der hos hunde kaldes hundesyge. Sygdommens spredning Som det var tilfældet i 1988 startede epidemien på Anholt. Årstiden var også den samme. Sygdommen spredte sig i løbet af maj og juni til de øvrige sællokaliteter i Kattegat, både danske og svenske. Midt i juni var sygdommen nået til Norge, men omtrent samtidig fandt forskere også virussen i døde sæler i den hollandske del af Vadehavet. Sygdommen nåede det danske Vadehav sidst i august og Limfjorden midt i september. I 2002 blev der i Danmark registreret 3700 døde sæler inklusive unger og fostre. Heraf vurderer Skov- og Naturstyrelsen, at 3500 er omkommet som følge af virusepidemien. Bestanden kommer sig hurtigt Det er endnu ikke klarlagt, hvad der udløste udbruddet i Sygdommens epidemiske forløb og udbredelse må ligesom i 1988 skyldes, at en stor del af bestanden ikke tidligere har været udsat for det pågældende virus. Danmarks Miljøundersøgelser har i samarbejde med Fiskeri- og Søfartsmuseet, Danmarks Veterinærinstitut og Skov- og Naturstyrelsen igangsat et forskningsprojekt, der blandt andet har til formål at fastslå årsagen til sygdommen og beskrive, hvordan den spredes. Sældøden var naturligvis en tragisk begivenhed, men erfaringerne fra årene efter 1988 viser, at en i øvrigt sund bestand relativt hurtigt kommer sig selv efter en alvorlig sygdomsepidemi. Allerede i 1994, 6 år efter virusepidemien i 1988, var sælbestanden vokset til samme antal som umiddelbart før epidemien. Tabel: Registrerede dødfundne sæler ved de danske kyster: Dødfundne sæler 2002 Vurderet bestand i 2000 (DMU) Vadehavet Limfjorden Sydøstdanmark Kattegat I alt Danmark I alt er der på de Nordeuropæiske kyster registreret døde sæler efter virusudbruddet. 3

4 Færre anskydninger af kortnæbbede gæs Handlingsplanen, der skal forebygge anskydning af vildt, begynder at vise resultater. Ved planens start i 1996 havde 36% af de gamle gæs hagl i kroppen. I 2002 var procenten faldet til 20, hvilket kan være et fald i antallet af anskydninger på 75%. I 1996 viste undersøgelser foretaget af DMU, at 36% af de kortnæbbede gæs fra den bestand, der trækker gennem Danmark om efteråret, havde hagl i kroppen efter anskydninger. For hver nedlagt fugl blev en anden altså anskudt og fløj videre med hagl i kroppen. På den baggrund udarbejdede Vildtforvaltningsrådet i foråret 1997 en handlingsplan til forebyggelse af anskydninger, og planen blev sat i værk af Miljøministeriet inden starten på jagtsæsonen 1997/98. Planens bærende princip er, at jægerne selv skal begrænse omfanget af anskydninger, først og fremmest ved at undlade at skyde på for store skudafstande. Handlingsplanens positive effekt Planens virkninger bliver løbende undersøgt for kortnæbbet gås, edderfugl og ræv. DMU har indfanget kortnæbbede gæs til røntgen-gennemlysning i 1998, 2000, 2001 og senest i 2002, hvor 48 ungfugle (første leveår) og 229 ældre gæs blev undersøgt i begyndelsen af april. Gæs lever længe. Selv om der bliver færre de unge gæs, der bliver røntgenfotograferet umiddelbart efter deres første jagtsæson, vil et fald i antallet af anskydninger kunne måles allerede året efter. Men andelen af ungfugle i bestanden er lav, og materialet for denne aldersgruppe er ikke stort nok til, at der kan drages sikre konklusioner for de enkelte fangster. Efter undersøgelsen i 2001, hvor 24% af de gamle gæs havde hagl, konkluderede DMU, at der nu var sket et fald i andelen af både gamle og unge gæs med hagl i kroppen, og at dette fald skyldes effekten af Handlingsplanen. I 2002 var procenten endnu lavere, knap 20% af de undersøgte gamle fugle havde hagl i sig. De nye resultater falder helt i tråd med de tidligere tal. Det kan derfor konkluderes, at den positive effekt af Handlingsplanen blev fastholdt også i jagtsæsonen 2001/02. Jagtudøvelsen forbedret Oplysninger om vildtudbyttet viser, at der er nedlagt mindst lige så mange gæs som tidligere. At der nu er færre anskydninger skyldes altså anskydninger, kan man derfor ikke forvente, at procenterne med hagl falder med det samme. I stedet vil procenten falde gradvist over en årrække. Således kan det beregnes, at selv om den kortnæbbede gås blev fredet i både Danmark og Norge, ville andelen af gamle gæs med hagl i kroppen efter 5 år stadig være næsten 10% (se figur). Effekten af Handlingsplanen vil altså først vise sig over en årrække hos de gamle gæs. For ikke en nedgang i jagtens omfang. Alle tilgængelige oplysninger tyder på, at det er jagtens udøvelse, der er blevet forbedret. Resultaterne har således vist, at kortnæbbede gæs kan jages med langt færre anskydninger, end det før var tilfældet. Det er endnu for tidligt at give en endelig vurdering af, hvor stor Handlingsplanens effekt har været. Men tallene tyder foreløbigt på lidt mere end en halvering af det samlede antal anskudte 4

5 gæs i Danmark og Norge. Det vil sige, at der sammenlagt nu anskydes højst en gås for hver to, der nedlægges. I Norge har anskydningsproblematikken ikke været debatteret på samme måde som i Danmark. Hvis det derfor antages, at danske jægere står for hele forbedringen, er anskydningerne af kortnæbbede gæs i Danmark reduceret med mere end 75 %. Det svarer til, at danske jægere nu kun anskyder en gås for hver fire, der nedlægges. På længere sigt må det ud fra de foreløbige tal forventes, at mellem 10 og 20% af de gamle gæs vil have hagl i kroppen. Heraf vil de fleste (13-14 %) have fået skudt haglene ind i Norge, mens resten vil have fået skudt hagl ind i Danmark en forudsigelse, der dog først kan endeligt bekræftes om nogle år. Figur. Andelen af gamle gæs med hagl i kroppen. Den teoretiske udvikling i andelen af gæs med hagl i kroppen efter at Handlingsplanen trådte i kraft. 1) ingen reduktion i antallet af anskydninger. 2) 25% reduktion. 3) 50% reduktion. 4) 75% reduktion. 5) 100% reduktion (ingen jagt). Skydebanepuljen en succes Jægerne er blevet bedre til ikke at skyde på for lange hold. For også at fremme skydefærdigheden har Skovog Naturstyrelsen afsat penge til formålet. Miljøminister Hans Chr. Schmidt indskød i juni 2002 den såkaldte skydebanepulje. Gennem flere år har der været arbejdet på at nedbringe antallet af anskydninger. Det går nu fremad takket være den omfattende oplysningskampagne om ikke at skyde på for langt hold. Men der skal også være mulighed for at træne og vedligeholde jægernes skydefærdigheder. Her kommer skydebanepuljen ind i billedet, idet den skal medvirke til at forbedre og udvide Danmarks skydebanekapacitet. Skydebanepuljen er som udgangspunkt på 1 mill. kr. om året, og der gives 50 % tilskud til bestemte udgifter. Hvilke udgifter, der er tilskudsberettigede, fremgår af en vejledning fra Skov- og Naturstyrelsen, som også har udarbejdet et ansøgningsskema om tilskud. Begge dele kan rekvireres i styrelsen og hos jagtorganisationerne. Puljen har været en succes. Der er indkommet omkring 60 ansøgninger og givet tilsagn for cirka 2,1 mill. kr., idet det ved midlertidige omprioriteringer inden for jagttegnsmidlerne er lykkedes at udvide skydebanepuljen fra den budgetterede 1 mill. kr. Enkelte ansøgninger har fået afslag, fordi udgifterne på den ene eller anden måde var afholdt, eller fordi der er søgt til ikke-tilskudsberettigede udgifter. Endvidere er en række af de indkomne ansøgninger fortsat under behandling. 5

6 Patronforbrugets betydning for jagtudøvelsen Handlingsplanen, der skal forebygge anskydninger af vildt, lægger mest vægt på skudafstanden. Men også træfsikkerheden har betydning, og den enkelte jæger kan vurdere sine skydeevner via patronforbruget. Da Handlingsplanen til forebyggelse af anskydning af vildt trådte i kraft i 1997, stod det klart, at skud på for lange hold var en væsentlig årsag til det store antal anskydninger. Men betydningen af træfsikkerheden var uafklaret. Nogle mente, at de gode skytter havde det største antal anskydninger - fordi deres forbiere lå tæt på målet -, andre mente at det var de dårlige skytter, der anskød flest stykker vildt. Alle skytter, såvel gode som dårlige, rammer mindre sikkert, når skudafstanden øges, hvilket gør det vanskeligt at adskille træfsikkerhed og skudafstand. Temaet er beskrevet i de jagtetiske regler fra 1993, hvor der om patronforbruget står, at hvis patronforbruget ikke står i passende forhold til de leverede stykker vildt, reducer da din skudafstand og/eller træn på lerduer. Uden at det fremgår direkte af de jagtetiske regler, er det tommelfingerreglen at et passende forhold er højst 3 patroner pr. stykke flyvende og to pr. stykke løbende vildt Højst tre patroner Betydningen af patronforbruget har DMU belyst ved undersøgelser af skumringsjagt på ænder, hvor skudafstanden gennemgående er lille. 12 af de deltagende skytter afgav mere end 30 skud hver. Disse 12 skytter kunne inddeles efter patronforbrug; 5 skytter lå under 3, mens 7 havde et patronforbrug over 3. De skytter, der brugte under 3 patroner pr. leveret and, afgav i alt 163 skud, leverede 62 ænder og havde 19 anskydninger - fugle, der blev truffet, men fløj videre. De resterende 7 skytter brugte tilsammen 227 skud og leverede 56 ænder, men havde 42 anskydninger. De skytter, der brugte under 3 patroner, anskød dermed 0,31 and pr. nedlagt, mens de skytter, der brugte over 3 patroner, anskød 0,75 (se figur). Forskellen skyldes træfsikkerheden ikke skudafstanden, idet den gennemsnitlige afstand var 22,2 m for den første gruppe mod 22,9 m for den anden. I begge tilfælde blev der altså skudt indenfor den anbefalede maksimale skudafstand på 30 meter for flyvende vildt. Træfsikkerhed gennem træning Resultaterne bekræfter fuldt ud, hvad der står om patronforbruget i de jagtetiske regler. Enhver jæger kan således selv vurdere sit patronforbrug, og hvis det er over 3 patroner pr. stykke flyvende vildt, må man gøre op med sig selv om man vil nøjes med at reducere sin skudafstand, dvs. afgive færre skud, når man er på jagt, eller man også vil forsøge at øge sin træfsikkerhed gennem træning. Figur: Patronforbrug og anskydninger: 12 jægere afgav mere end 30 skud i undersøgelsen af skumringsjagt. Deres patronforbrug varierede fra 2 til 8 pr. nedlagt and. Antallet af anskydninger pr. nedlagt and varierede fra under 0,1 (skytter med et patronforbrug under 3) til over 1 (skytter med et patronforbrug over 3). 6

7 Udsætning af ænder Skærpet opmærksomhed Fra jagtåret 2000/01 indførtes en begrænsning på antallet af udsatte ænder. Der må nu højst udsættes en 1 ælling pr. 50 m² eller 1 voksen and pr. 300 m² åben ubevokset vandflade i ferske vande (søer eller moser). Stramningen skete af jagtetiske årsager for at imødegå masseudsætning af gråænder, der visse steder førte til uetisk jagt på dårligt flyvende fugle. Enkelte jægere har overtrådt reglerne og er blevet idømt bøder for overtrædelsen. Skov- og Naturstyrelsen vil i forårs- og sommerperioden skærpe opmærksomheden overfor andeudsætninger for at komme eventuelle lovovertrædelser til livs. Naturbeskyttelsesloven I øvrigt bør det bemærkes, at Naturbeskyttelseslovens forbud mod ændring af tilstanden i naturlige søer og moser med et areal på over 100 m² går forud for reglen om udsætning af gråænder. Selv om man udsætter et lovligt antal gråænder, må de pågældende ænder altså ikke ændre søens eller vandhullets tilstand ved tilførsel af ekstra fosfor og kvælstof gennem fodring. Der er mange eksempler på, at udsætning og fodring af ænder har skabt væsentligt dårligere forhold for vandhullers naturlige flora og fauna. Vis hensyn til naturen! Udlændinge skal også have jagttegn! Hvert år kommer mange udlændinge til Danmark for at gå på jagt. Hvad enten det er for én eller flere dages jagt, kræves det, at de har et dansk jagttegn. Prisen er som for en dansk jæger. For at en udlænding kan få dansk jagttegn, skal Jagttegnskontoret først have en kopi af det gyldige udenlandske jagttegn, hvoraf man kan se navn, fødselsdato og gyldighed. Derudover skal der for norske og svenske jægere være dokumentation for betalingen i form af en kvittering eller en kopi af betalingsoverførslen, hvis der er betalt via bank, homebanking, postgiro eller internet. Ønskes der påtegning til riffeljagt, skal der medsendes dokumentation for, at jægeren må skyde med riffel i hjemlandet. For færinger og islændinge, som ikke har bestået en jagtprøve i hjemlandet, skal der fremsendes en bekræftelse fra politi eller lagmand, der bekræfter at jægeren har den fornødne kendskab til våben og jagt. Når alle disse oplysninger er godkendt af jagttegnskontoret, bliver der sendt en anmodning til Rigspolitiet om tilladelse til udstedelse af jagttegn, da alle jægere ifølge jagttegnsbekendtgørelsen skal godkendes af politiet - udenlandske såvel som danske. Hvis jagttegnet endvidere ønskes sendt til en dansk c/o-adresse skal denne oplyses, da jagttegnet ellers sendes til jægerens hjem adresse. Hele denne proces tager tid. I højsæsonen kan der være op til 2 til 3 ugers leveringstid på jagttegn til udlændinge. Jagttegnskontoret gør alt for at få jagttegnene ekspederet hurtigt, men der gives ingen garantier. Derfor skal der søges om jagttegn i god tid. Anmodning om jagttegn bilagt den nævnte dokumentation kan faxes til Jagttegnskontoret på nr

8 Efterlysning af hare, mår og hjortevildt Dansk Pattedyratlas er en kortlægning af de vildtlevende pattedyrs udbredelse. Projektet afsluttes 1. september Men der mangler stadig nøjagtige observationer af, hvor i Danmark de forskellige pattedyr findes. Der savnes især oplysninger om hare, skovmår og husmår, men også information om det jagtbare vildt generelt. Hare På kortet ses med sort de kvadrater, hvor der er registreret hare i Hvis du har set eller skudt hare i et af de tomme kvadrater, så vil vi meget gerne høre fra dig. Haren er en lidt glemt art. Mange tror, vi har fået oplysninger nok. Det er ikke tilfældet! Du kan finde udbredelseskort for andre arter i nyhedsbrevet fra Dansk Pattedyratlas, som sendes gratis til alle interesserede. Skovmår Vi hører meget gerne fra alle, der har set skovmår og husmår, uanset hvor dyret er set. Du må altså meget gerne kontakte os, selvom dyret er set i et kvadrat, hvor arten allerede er registreret. Husmår 8 Sådan kontakter du os: Pattedyrs-telefon: pattedyr@zmuc.ku.dk Sådan indsendes observationer: Rekvirer et indberetningsskema specielt til jægere eller ring og fortæl om dine observationer.

9 Ny forvaltningsplan for skarver En ny forvaltningsplan skal beskytte skarven som en almindelig, dansk ynglefugl og samtidig afhjælpe de problemer, skarverne skaber for fiskere og dambrugsejere. I 2002 udarbejdede Skov- og Naturstyrelsen en ny forvaltningsplan for skarver. Planen blev godkendt af miljøministeren i april samme år. Baggrunden for initiativet var behovet for en revision af den første forvaltningsplan fra 1992, idet den danske ynglebestand af mellemskarv siden fredningen i EU-landene i 1981 havde fortsat sin vækst til knap par i Bestandsstigningen har resulteret i mange klager fra fiskere, som oplever, at skarver forårsager store skader på redskaber og fangster. Forvaltningsplanens formål Forvaltningsplanen tager hensyn til, at skarven er en national ansvarsart, idet omkring 30 % af den europæiske bestand yngler i Danmark. Planens primære målsætninger er derfor dels at beskytte skarven som en almindelig, dansk ynglefugl, dels at afhjælpe fiskeriets problemer i områder, hvor skarver forårsager væsentlige ulemper for erhvervet. Desuden skal forvaltningsplanen bidrage til: 1) at sikre den fortsatte eksistens af gamle kolonier indenfor natur- og vildtreservater, som for eksempel på Vorsø, Ormø og i Brændegård Sø; 2) at afhjælpe problemer som følge af skarvers fiskeri efter nyligt udklækket lakse- og ørred- yngel; 3) at begrænse skarvers muligheder for at tage fisk i dambrug og i erhvervsmæssigt drevne fiskesøer. Forvaltningsmuligheder For at afhjælpe problemer med skarver i forhold til fiskeriet og særlig bevaringsværdig vegetation kan Skov- og Naturstyrelsen give grundejere dispensation til at nedlægge skarver eller forhindre etablering af ynglekolonier. Styrelsen kan desuden på egne arealer regulere ynglebestanden af skarv, for eksempel ved fra yngleperiodens start at smøre skarvæg med paraffinolie. Metoden er effektiv, idet fuglene fortsætter rugningen, mens olien forhindrer æggene i at klækkes. Ejere af faststående fiskeredskaber, der er aktivt fiskende, kan i perioden fra 1. august til 31. marts uden dispensation regulere skarver ved beskydning indenfor en afstand af meter fra redskabet. I den nye forvaltningsplan er der her sket en udvidelse af afstanden, som før var 500 meter. Til gengæld er det forbudt uden dispensation at regulere skarver ved beskydning i yngletiden. I løbet af de næste fem år skal forvaltningsplanens effekt vurderes. Blandt andet skal der tages hensyn til skarvbestandens udvikling i de kommende år. 9

10 Bedre planter til vildtplantningerne Vildtplanter skal være tilpasset forholdene i Danmark. Statsskovenes Planteavlsstation tilstræber derfor, at der kun vælges vildtplanter af dansk oprindelse. Ordningen Plant for Vildtet formidler planter til private med et tilskud på 75% af prisen. Formålet med ordningen er, at vildtplanterne skal forbedre den vilde faunas levevilkår gennem plantninger i landskabet. For at vildtplantningerne skal lykkes, er der brug for et robust plantemateriale, som er tilpasset danske vækstbetingelser. Da nogle arter har et stort udbredelsesområde, er det udover at vælge hjemmehørende arter også vigtigt, at proveniensen (oprindelsen) er dansk eller har vist sig at kunne bruges under danske forhold. Det er Statsskovenes Planteavlsstation, som skal sikre, at der anvendes det rette genetiske materiale til vildtplantning. Det sker gennem aftaler med de private planteskoler, der leverer vildtplanter. De forpligtiger sig nemlig i større og større udstrækning til at lave planterne af frø af dansk oprindelse. I 2002 blev der udsendt 1,3 mill. planter. Heraf var knap 80% fra danske frøkilder, hvilket var en klar forbedring i sammenligning med 2001, hvor 62% af materialet var dansk. Samtidigt arbejder Forskningscenter for Skov og Landskab, Arboretet (KVL) og Planteavlsstationen sammen om at fremavle plantemateriale specielt egnet til det åbne landskab. I programmet, som startede i 2001 og løber indtil 2010, opspores og afprøves gode danske bestande af en række hjemmehørende arter og til slut anlægges frøplantager. Tilskuddet fra Vildtplantningsordningen er blevet skattepligtigt men der arbejdes fra Skov- og Naturstyrelsen s og Jægerforbundets side på at finde en løsning, der forhåbentlig kan fritage modtageren for skattepligt. Flere vinger nødvendige DMU s vingeindsamling giver viden om en række fuglebestandes udvikling og danner således et vigtigt beslutningsgrundlag for en del af den danske vildtforvaltning. Desværre sender for få jægere vinger ind. I jagtsæsonen 2001/02 modtog DMU, Kalø med taknemmelighed vinger. Men det burde have været mange flere. Kun 410 jægere - altså blot en kvart procent af dem, der løste jagttegn sendte vinger ind. Tallene kan for eksempel ses i forhold til, at cirka jægere nedlagde godt edderfugle. Men kun 100 sendte i alt knap

11 edderfuglevinger til Kalø. For andre fuglearter står det endnu dårligere til. Af de 29 arter der indgår i vingeundersøgelsen indsendtes i sæsonen 2001/02 således færre end 100 vinger fra 19 af de pågældende arter. For fuglearter, hvor vi får flere hundrede vinger, er det muligt at belyse udbyttets geografiske og tidsmæssige fordeling, bestandens køns- og alderssammensætning, de anvendte jagtmetoder og samtidig vurdere årets yngleresultat. Men for en række arter er vingematerialet desværre så begrænset, at det ikke giver mulighed for en detaljeret vurdering. Grundlag for jagttiderne Oplysningerne fra vingeindsamlingen indgår i den viden, der anvendes i forbindelse med forvaltningen af vildtet, herunder bl.a. fastsættelse af jagttider. Til brug for den forestående revision af jagttiderne færdiggjorde DMU, Kalø i november 2002 et notat om de jagtbare vildtarters status. Beklageligvis var datagrundlaget fra vingeundersøgelserne for flere arter så begrænset, at det ikke kunne bidrage til et fagligt beslutningsgrundlag på en fyldestgørende måde. Derfor er det vigtigt, at Kaløs vingeundersøgelser får større opbakning fra jægerside. Ynglesæson og jagtudbytte Vingeindsamlingen i jagtsæsonen 2001/02 viste, at pibe- og spidsand havde en god ynglesæson, mens de øvrige arter havde et yngleresultat under middel. For jagtsæsonen 2002/03 tyder de foreløbige resultater på, at pibeand og skovsneppe begge har haft en rigtig dårlig ynglesæson, mens den for edderfuglene synes at have været god. Over en længere periode kan vingeindsamlingen give et interessant billede af udviklingen, hvilket også kan være relevant for vildtforvaltningen. Man kan således se, at udbyttet af svømmeænder i løbet af de seneste 20 år er forskudt 14 dage længere hen på efteråret (se figur). Fuglene skydes senere end de gjorde tidligere. Årsagen kan være, at 1990 erne var præget af varme somre og milde efterår, og at fuglene derfor nu ankommer senere her til landet. Vind i vingelotteriet Kalø modtager meget gerne mange flere vinger fra svømmeænder, dykænder og gæs, samt fra måger, blishøns, bekkasiner og skovsnepper. Alle, uanset antal indsendte vinger, deltager i vingelotteriet, der har en oilskinsjakke og baronknive som præmier. Selv om der i næste sæson forhåbentlig vil være mange flere, der sender ind, er chancen for gevinst større end i lotto, og så er vingelotteriet gratis. Og der er én sikker præmie, nemlig den årlige vingerapport, som alle deltagere får tilsendt. Jægere, der kun skyder en enkelt and, er vigtige at få med. Det koster kun ringe ulejlighed at sende vinger til Kalø. De fleste klipper alligevel vingerne af og smider dem ud. Så hvorfor ikke bruge dem til noget fornuftigt! Ring nu på tlf eller til Ib Clausager på DMU, Kalø, ic@dmu.dk, efter portofrie specialkuverter Sæson-udbytte(%) Sep1 Sep 2 Okt 1 Okt 2 Nov 1 Nov 2 Dec 1 Dec 2 Jan 1 Halvmånedlig periode Fordeling af indsendte vinger fra pibeænder i og

12 Fasanudsætningers betydning for bestanden af duehøge Især unge og uerfarne duehøge skaber problemer ved fasanudsætninger i august-september. Duehøgene kan indfanges og flyttes. Det løser som regel problemet, da de færreste duehøge vender tilbage til indfangningsstedet- de må ikke skydes! Efter at duehøgen blev fredet i 1967, steg antallet. I Vendsyssel gik duehøgene således frem fra 31 ynglepar i 1977 til 72 par i Men som andre steder i Danmark faldt antallet igen i slutningen af 1990 erne, og i 2001 var bestanden på kun 43 par. En DMU undersøgelse af årsagerne til tilbagegangen viser, at der var en sammenhæng mellem ungeproduktionen blandt de ynglende duehøge og fasanudsætningen. Jo flere udsatte fasaner jo færre duehøge. Egentligt et paradoks men det må skyldes ulovlig efterstræbelse af duehøgene. Frem til 1993 var der ingen nævneværdig fasanudsætning i Vendsyssel, men derefter voksede udsætningerne voldsomt. Fasaner et nemt bytte Fasanudsætningen i Vendsyssel sker meget lokalt. Nogle steder i undersøgelsesområdet udsættes mellem 1000 og 7000 fasaner, andre steder kun få, og der er stadig områder, hvor der ingen udsætning er. I områder med stor udsætning var dødeligheden af ynglende duehøgehunner og andelen af mislykkede yngleforsøg på grund af menneskelig bekæmpelse højere end i områder uden fasanudsætning. Materialet fra undersøgelsen viste, at duehøgens fødevalg var opportunistisk. Den jagede de lokalt mest almindeligt forekommende fuglearter i størrelse fra solsort til fasan. Andelen af fasaner blandt duehøgens byttedyr udgjorde før 1993 i yngletiden - marts-juli - 2% og udenfor yngletiden - august-februar 5%. Siden er andelen steget til henholdsvis 4 % og 15 %, hvilket hovedsagelig skyldes udsætningerne af fasaner. Bekæmpelse af duehøgen For at have en stor fasanbestand på et relativt lille, afgrænset område, anser nogle det for nødvendigt at regulere rovfugle med ulovlige metoder. Hunnen skydes på reden, ungerne bortskydes, eller redetræer fældes og fælder sættes op nær ynglestedet. Ved udsætningspladserne bekæmpes duehøgen desuden flere steder ved bortskydning eller fældefangst. Fangsten bevirkede, at duehøgebestanden blev drænet i en afstand af 5-6 km fra fasanudsætningspladserne, hvilket svarer til den fourageringsradius duehøgen har i forhold til dens redested. Samarbejde med skytterne For at finde en løsning på problemet indledtes på foranledning af de danske herregårdsjægere i 1997 et forsøg efter svensk model. De professionelle skytter fik tilladelse fra Skov og Naturstyrelsen til med slagnet at fange duehøge ved fasanudsætningspladserne fra 15. juli til 15. oktober. Med assistance af 8-10 kontaktpersoner fra Dansk Ornitologisk Forening blev de indfangede fugle kørt 30 km væk og sluppet fri. Denne ordning har fungeret på Frijsenborg og i Vendsyssel, men her kun i Andre steder har skytterne selv transporteret duehøgen væk. I begyndelsen var der skepsis fra skytternes/ jægernes side. De hævdede at 2 timer efter sad høgen der igen eller problemet bare ville flytte til stedet, hvor høgen slippes fri. Men mistilliden ser i de seneste to år ud til at være overvundet, i hvert fald i Vendsyssel. Kun få vender tilbage De duehøge, der flyttes, ringmærkes, så det er muligt at følge, hvor mange der vender tilbage og hvor mange der opsøger nye udsætningsplad- 12

13 ser. Ved fangst af ynglefugle, som er planlagt til at foregå i 2004 og 2006, bliver det muligt at se om de flyttede duehøge overlever og siden yngler. Foreløbige tal fra viser, at genfangsten for de flyttede duehøge er 10,3 % og kun 1,7% genfanges på samme lokalitet. De unge duehøge, som forlader redestedet sidst i juli, hvorefter de selv skal til at jage, udgør det største problem. De skaber problemer ved udsætningspladserne i august-september, fordi de unge duehøge jager rundt med fasa- nerne, så de skræmmes væk fra udsætningsstederne og foderpladserne. Derfor er det vigtig ved fasanudsætning, at unge duehøge, der opsøger fasanudsætningspladsen fjernes så hurtig som muligt. Mere information om duehøgen fås ved at bestille DMU rapporten: Danske duehøges populationsøkologi og forvaltning af Jan Drachmann og Jan Tøttrup Nielsen, som udkom Juli Den kan også findes på DMU s hjemmeside: Jagt for nye jægere Hvert år afholdes mindst én jagt på hvert af Statsskovdistrikterne for nye jagttegnsløsere, som derved kan gå fra teori til praksis, når det gælder drivjagt med haglbøsse. Skov- og Naturstyrelsens initiativ har været en succes, som vil fortsætte fremover. Efter nogen erfaring med jagter for nye jagttegnsløsere, bestemte Skov- og Naturstyrelsen sidste år, at der skulle være flere jagter for denne gruppe jægere. Der bliver derfor på hvert af de 25 statsskovdistrikter nu afholdt mindst én jagt per sæson for nye jægere og flere hvis forholdene er til det. Hensigten er at give de nye jægere mulighed for at deltage i en jagt på et statsskovdistrikt. Dermed får de også en praktisk indgang til det at gå på jagt. Fra prøve til post Invitation af de nye jægere er lidt forskellig fra skovdistrikt til skovdistrikt, afhængig af de lokale forhold. De fleste steder inviteres man efter bestået jagtprøve ved at få udleveret en skrivelse, hvor man tilbydes en jagt på det lokale statsskovdistrikt. De, der ønsker at deltage, returnerer en seddel med navn og adresse. Da der på nogle skovdistrikter er flere hundrede jagttegnsløsere, trækkes der lod, hvis der skulle melde sig flere, end der er plads til. Teori og praksis Der lægges vægt på, at de nye jægere får mulighed for at deltage i en jagt, hvor indlæring er i fokus. Oftest er der tale om drivjagt med haglbøsse. Jagterne indledes typisk med en kort diskussion om jagt og jagtpolitik efterfulgt af en udvidet parole. Da de nye jægere under deres jagttegnskursus har haft masser af teori, er opgaven at omsætte det tillærte til praksis. Undervejs på jagten bliver eventuelle spørgsmål taget op. Udbytterig succes Skov- og Naturstyrelsen foretog i 2002 en evaluering af sidste års jagter for nye jægere. Der var stor tilfredshed med arrangementerne rundt omkring i landet. Distrikterne får kun positive tilbagemeldinger fra de deltagende jægere. Alle distrikter oplever ligeledes dagene med jagt for nye jægere som gode og lærerige for begge parter. Skov- og Naturstyrelsens jagter for nye jægere må således betegnes som en succes, der vil fortsætte fremover. 13

14 Bæredygtig jagt Jagttiderne skal tages op til revision i Som baggrund for arbejdet har DMU gennemgået de danske vildtarters udvikling og fremlagt en vurdering af det biologiske grundlag for jagtens bæredygtighed. Notatet på godt 200 sider udkommer til foråret i bogform. Jagtloven fra 1994 fastslår, at jagten skal være bæredygtig, og at den skal foregå efter økologiske og etiske principper. Med andre ord må bestandene ikke gå tilbage som følge af jagtlig udnyttelse, og vildtet må heller ikke i uhensigtsmæssigt lange perioder fortrænges fra deres levesteder ved jagtlige forstyrrelser. I begge tilfælde afhænger bæredygtigheden af, hvor intensivt jagten drives. Der er således en øvre grænse for jagtens omfang, hvis den skal den være bæredygtig. Overvejelser om ændring i jagttiderne bør foruden bestandenes udvikling inddrage antallet af jægere, og hvor ofte hver enkelt går på jagt. Jægere og jagtudbytte Efter anden verdenskrig lå antallet af jagttegnsløsere frem til 1960 på cirka Derefter steg det til omkring et antal, der siden har ligget ret stabilt. Men fordelingen af jægerne har ændret sig gennem tiden. I 1940 erne var to tredjedele af jægerne vokset op på landet. Nu har en tilsvarende andel bopæl i de større eller mindre byer. Antallet af jægere, der kommer fra landet er altså halveret. Trampejagt efter hare eller jagt med drivende hund på agerhøns er ikke længere så almindelig. Det skyldes naturligvis også, at harer og agerhøns er gået meget tilbage, blandt andet på grund af et mere intensivt drevet landbrug. I 1940 erne blev der sammenlagt af de to arter nedlagt I dag udgør udbyttet omkring Udsætning har til gengæld betydet, at antallet af nedlagte fasaner og gråænder er steget. Siden begyndelsen af 1940 erne er udbyttet fordoblet, så det i dag ligger på cirka 1,5 millioner. Dermed udgør fasaner og gråænder nu knap 60% af det samlede jagt udbytte. Heraf kan man også regne ud, at udbyttet af andre arter må være gået tilbage. Krager, skader, måger og dykænder er ikke længere så efterstræbte som for 50 år siden, til dels som følge af faldende jagtinteresse for de pågældende arter, men også på grund af indskrænkede jagtmuligheder. Bæredygtighed og reservater For 25 år siden mente man, at jægerne blot høstede af naturens overskud. Størstedelen af det vildt, der blev skudt, ville alligevel gå til grunde. Så enkelt er det ikke længere. Jagt kan også være en forstyrrende faktor, som påvirker en del vildtarter. Da pibeænder for eksempel i vintertiden er nødt til at bruge 90% af døgnets lyse timer på fødesøgning, bliver det svært for dem at overleve, hvis jagtudøvelse ofte driver dem på vingerne. Forsøgsreservater ved Møn og i Limfjorden har vist, at jagt kan virke begrænsende på de trækkende andefugles brug af vandområder i Danmark. Efter et jagtstop steg antallet af pibeænder i det pågældende område af Limfjorden således fra cirka i 1985 til i 1993, hvilket viser, at det var den jagtlige udnyttelse og ikke føderessourcerne, som satte en begrænsning for bestanden. Behov for mere viden Selv om dansk jagt naturligvis foregår indenfor landets grænser, er vores vildtforvaltning dog gennem flere konventioner underlagt internationale forpligtelser. Det betyder blandt andet nøje overvågning af de trækkende vandfuglebestande. En krævende indsats, der til en vis grad går ud over nogle af vildtarterne på land. Vores viden om agerhøns, harer og andre vigtige vildtarter begrænses, fordi der her ikke foretages en national overvågning. 14

15 De fleste mink i naturen kommer fra minkfarme Fire ud af fem mink i naturen er vokset op på en minkfarm, og mere end halvdelen af dyrene har været på fri fod mere end to måneder. Det viser en ny DMU undersøgelse. Danske jægere nedlægger årligt mellem og mink. Udbyttet af mink steg op gennem 1990 erne, men det har været uklart i hvilket omfang stigningen skyldes mink, der er undsluppet fra minkfarme, eller vildtlevende mink, som lever og formerer sig i den danske natur. For at undersøge spørgsmålet er der indfanget i alt 227 mink i Thy og Bornholms Statsskovdistrikter. Godt 80 % af minkene viste sig at være undsluppet fra minkfarme. Men mindst 56 % af dyrene havde været på fri fod i naturen i mere end 2 måneder. Omvendt viser resultatet også, at hver femte mink er opvokset i naturen. Genetiske undersøgelser støtter konklusionerne. Tænder og kløer afslørende Tidligere har man ikke kunnet skelne undslupne mink fra vilde mink, men en forholdsvis ny isotop-metode, som DMU s vildtbiologer har taget i brug, gør det muligt. Metoden bygger på, at sammensætningen af kulstof i minkenes tænder og klør afspejler hvad dyrene har levet af. Jo større indhold af saltvandsfisk, des mere af den tunge kulstof-isotop, kulstof-13. På minkfarmene indeholder foderet saltvandsfisk, mens den vildtlevende mink primært holder sig til føde, der lever i ferskvand eller på landjorden. Derfor kan forskerne kende forskel ved at måle forholdet mellem indholdet af kulstof-13 og den mere almindelige kulstof-isotop (kulstof-12). Minks voksen-tænder dannes i 5-12 ugers alderen, og kulstofsammensætningen ændrer sig derefter ikke meget. Det gør den til gengæld i kløerne, fordi de vokser hele livet, og op til 8 uger efter at en mink er undsluppet fra en farm, kan det aflæses i kløerne. Ved at undersøge kulstofsammensætningen i både klør og tænder, er det altså muligt at få et vist mål for, hvor længe minkene har været på fri fod. Minken en konkurrent Resultaterne er første led i en undersøgelse af de fritlevende minks biologi, hvor forskerne også undersøger minkenes valg af føde og deres evne til at formere sig i naturen. Mink kan have en betydelig negativ effekt på visse arter af fugle og småpattedyr, og også mange fjerkræavlere har haft uvelkomment besøg af det lille mårdyr. Der er også bekymring for, om minken kan udkonkurrere vores naturligt forekommende rovdyr. DMU har foretaget undersøgelsen i samarbejde med Dansk Pelsdyravlerforening, Dyrenes Beskyttelse og Skov- og Naturstyrelsen, og kulstofanalyserne blev foretaget i samarbejde med Danmarks Jordbrugs Forskning, Foulum. 15

16 Vildtudbyttestatistik for jagtsæsonen 2001/2002 Alle jægere er lovmæssigt forpligtet til at indberette deres jagtudbytte. Men i praksis glemmer en del det. Antallet af manglende indberetninger er desværre nu så stort, at det påvirker vildtudbyttestatistikkens nøjagtighed. Kun 60 % indberetter jagtudbyttet. Ændring i indberetningerne Årsagen til det faldende antal indberetninger kendes desværre ikke. Men det er en kendsgerning, at faldet er sket, efter at indberetningsmetoden blev ændret, da det nye jagttegnssystem blev taget i brug 1. april Tidligere skulle jægerne indberette vildtudbytteoplysninger på girokortet til indbetaling af jagttegnsafgiften. Nu skal jægerne indsende et særskilt vildtudbytteskema, eller de kan vælge at indberette via internettet. En nærliggende forklaring på, at mange jægere ikke indberetter vildtudbytte, er formentlig glemsomhed. En anden mulighed er, at jægerne undlader at indberette, fordi de nu påføres en ekstraudgift til porto eller telefon- og internet. Fejl i statistikken Antallet af manglende indberetninger er nu så stort, at det påvirker vildtudbyttestatistikkens nøjagtighed og dermed dens troværdighed. For at få et skøn over det samlede vildtudbytte er det nødvendigt at beregne, hvor meget vildt, der er blevet nedlagt af de jægere, som ikke har indberettet vildtudbytte. Det er hidtil sket ved at antage, at alle jægere har samme gennemsnitsudbytte, uanset om de har indberettet Andelen af jægere, som indberetter udbytteoplysninger, lå i perioden ret stabilt mellem 76 og 81%. Men det har ændret sig i de seneste år. I jagtsæsonen 2001/2002 løste jagttegn. Ved indberetningsfristens udløb den 1. november 2002 var der modtaget indberetning fra (60,6%) jægere. Det vil sige, at kun seks ud af ti jægere har gjort, som de skulle ifølge loven. Eller med andre ord: Der mangler oplysning fra fire ud af ti jægere, svarende til indberetninger. Indberetningsraten varierer fra amt til amt. Den er lavest for jægere fra Københavns Amt (54,0%), mens den er højest for jægere på Bornholm (68,6%). I de jyske amter varierer raten mellem 59,8 og 64,2%. Alt i alt har det samlede fald i indberetningerne de to seneste sæsoner dog været af samme størrelsesorden over hele landet. 16

17 17 Nedlagt vildt 1997/ / Jagttegnsløsere Udbytteskemaer (%) Nuljægere (%) Kronvildt Dåvildt Sika Råvildt Hare Kanin Ræv Ilder Mink Husmår Agerhøne Fasan Ringdue Tyrkerdue Gråand Andre svømmeænder Edderfugl Andre dykænder Gæs Måger Blishøne Fiskehejre Skovsneppe Bekkasiner Krage Husskade Råge Skarv Stær Total (mill.) *Tallene for 2001/2002 er foreløbige, se teksten. 2001/2002* ,6 27, , / ,7 33, , / ,7 33, , / ,3 33, , / ,4 29, ,608

18 Nye initiativer til anvendelse af jagttegnsmidlerne For at sikre jægerne en aktiv medvirken i den jagt- og vildtforvaltning, der indgår i naturforvaltningen, har Skov- og Naturstyrelsen taget initiativ til at styrke den regionale dialog med statsskovdistrikterne. Desuden etableres en pulje til fremme af vådområder. Styrkelse af den regionale dialog Der etableres i hvert statsskovdistrikt et Jægerforum med repræsentanter for de regionale afdelinger af landsdækkende jagtorganisationer, som har til formål at styrke distrikternes dialog med jægerne. I Jægerforum skal f.eks. drøftes: -udvælgelse af konkrete statslige projekter indenfor jagt og vildtforvaltning -fremgangen i projekterne -distriktets nyjæger-jagt og andre invitationsjagter herunder i udvalgte projektområder. gelser - f.eks. vådområdets minimum-størrelse samt forbud mod fodring og udsætning. Den endelige tilrettelæggelse af puljens administration er ikke på plads endnu, men det vil blive annonceret, så snart den er parat. Mindre vådområder Der etableres en tilskuds-pulje på 1 til 2 mill. kr. årligt til genopretning og etablering af mindre søer og vådområder på jord i almindelig omdrift. For at få tilskud skal opfyldes en række betin- Jagttegnsafgiften Regnskab for 2001 i mio. kr. Udgifter Jagt- og Skovbrugsmuseet 2,9 Information 0,4 Administration af jagtloven inkl. VF-rådet 2,9 Jagtforsikring 2,4 Forskning og udvikling 16,3 Reservater erstatninger og drift 9,6 Jagttegnsudstedelse m.v. 7,0 Tilskud til organisationer 6,1 Vildtplejeforanstaltninger 4,1 Konsulentvirksomhed 11,2 Bygge- og anlægsarbejder 0 Øvrige projekter 0 Naturforvaltning 16,4 Udgifter i alt 79,4 Indtægter Jagttegnsafgift 82,1 Jagtprøvegebyr 2,1 Jagtforsikring inkl. udbytte og overskud 2,4 Indtægter i alt 86,6 Overskud i ,2 Underskud fra tidligere år -5,4 Overført til ,8 Information omfatter Vildtinformation og tilskud til informationsvirksomhed. Forskning og udvikling omfatter f rst og fremmest forskning ved DMU på Kalø. Tilskud til organisationer omfatter overvejende tilskud til Danmarks Jægerforbund, herunder drift af Vildtforvaltningsskolen på Kalø. Vildtplejeforanstaltninger omfatter primært tilskud til vildtplantninger. Konsulentvirksomhed omfatter vildtkonsulenternes rådgivning om jagt og vildtforvaltning. 18

19 Gratis vejledning om jagt og vildt af vildtkonsulenterne i Skov- og Naturstyrelsen Henvendelse til de lokale statsskovdistrikter på hverdage kl Bornholms Statsskovdistrikt Vildtkonsulent Tommy Hansen Rømersdal, Ekkodalsvej Åkirkeby tlf , bopæl: Buderupholm Statsskovdistrikt Vildtkonsulent Ivar Høst Mosskovgård, Møldrupvej Skørping tlf Falster Statsskovdistrikt Vildtkonsulent Finn Jensen Egehus, Hannenovvej 22, Tingsted 4800 Nykøbing F. tlf Feldborg Statsskovdistrikt Vildtkonsulent Steen Fjederholt Feldborggård, Bjørnekærvej Haderup tlf Fussingø Statsskovdistrikt Vildtkonsulent Per Leth Sørensen Tingtofte, Vasevej Randers tlf Fyns Statsskovdistrikt Vildtkonsulent Lars Erlandsen Brun Sollerup Sollerupvej 22, korinth 5600 Fåborg tlf , bedst Gråsten Statsskovdistrikt Vildtkonsulent Leo Vindahl Olsen Egene, Felstedvej Gråsten tlf , bopæl: Haderslev Statsskovdistrikt Vildtkonsulent Bent Junker-Hansen Ulfshus, Christiansfeldvej Haderslev tlf Hanherred Statsskovdistrikt Vildtkonsulent Mogens Sonne Hansen Langdal, Ejstrupvej 24, Tranum 9460 Brovst tlf Jægersborg Statsskovdistrikt Vildtkonsulent Sven Norup Jacobsen Boveskovgård, Dyrehaven Klampenborg tlf Klosterhedens Statsskovdistrikt Vildtkonsulent Anders Hersø Pedersen Sønderby, Gl. Landevej 35, Fabjerg 7620 Lemvig tlf , bopæl: Kronborg Statsskovdistrikt Vildtkonsulent Peter Søland Julebækshøj, Bøssemagergade Hellebæk tlf , bopæl Københavns Statsskovdistrikt Vildtkonsulent Jens Juelstorp Syvstjernen, Fægyden Værløse tlf , bedst ti og ons 9-12 Lindet Statsskovdistrikt Vildtkonsulent Jeppe Ebdrup Lindetskovgård Skovridervej Gram tlf Nordjyllands Statsskovdistrikt Vildtkonsulent Peter Have Byfogedgården Sct. Laurentiivej Skagen tlf Odsherred Statsskovdistrikt Vildtkonsulent Hans Henrik Erhardi Mantzhøj, Ulkerupvej Nykøbing Sj. tlf Oxbøl Statsskovdistrikt Vildtkonsulent Ole Daugaard-Petersen Ålholt, Ålholtvej Oksbøl tlf Palsgård Statsskovdistrikt Vildtkonsulent Niels Faddersbøl Vester Palsgård, Palsgårdvej Hampen tlf Randbøl Statsskovdistrikt Vildtkonsulent Peter Bjerremand Gjøddingård, Førstballevej Randbøl tlf Silkeborg Statsskovdistrikt Vildtkonsulent Jes Kramer Vejlbo, Vejlsøvej Silkeborg tlf Thy Statsskovdistrikt Vildtkonsulent Anton Linnet Søholt, Søholtvej Thisted tlf Tisvilde Statsskovdistrikt Vildtkonsulent Niels Worm Arresødal, Arresødalvej Frederiksværk tlf Ulborg Statsskovdistrikt Vildtkonsulent Jens Henrik Jacobsen Ulborgård, Paradisvej Ulfborg tlf , bopæl Aabenraa Statsskovdistrikt Vildtkonsulent Klaus Sloth Vesterlund, Skinderbro Aabenraa tlf

20 Plejer du at få noget at vide...? Er du en af de mange brugere af jagtbegrænsningskortene, vandretursfolderne, pjecen om anskydninger eller noget af vores øvrige informationsmateriale, skal du huske, at det fremover skal bestilles i: Frontlinien tlf Efter nogle omstruktureringer i Miljøministeriet er alle publikationer i hele ministeriet nemlig blevet samlet i ministeriets Miljøbutik. Husk dog også, at langt de fleste af vores publikationer også findes på vores hjemmeside Henvendelser om jagttegn m.v. skal fortsat rettes til os i Haraldsgade på tlf Adresser Administration af jagt- og vildtforvaltningsloven Skov- og Naturstyrelsen Vildtforvaltningskontoret Haraldsgade København Ø Tlf: Fax: Udstedelse af jagttegn har selvstændig postadresse og telefon: Jagttegn Skov- og Naturstyrelsen Haraldsgade 53, 1.sal 2100 København Ø Tlf: (kl. 9-12) fax: Vildtkonsulenterne i Skov- og Naturstyrelsen er tilknyttet statsskovdistrikterne Telefonnumre s. 19 Nye rapporter fra Kalø via Når DMU på Kalø udsender en ny rapport, kan man blive orienteret om det via . Tilmelding sker under Nyhedstjenester på DMU s hjemmeside, Hvis rapporten også kommer i en trykt udgave, vil der desuden være link til en netboghandel, hvor man kan bestille rapporten. Vildtforvaltningskontorets reservatsektion har kontor i Oksbøl: Reservatsektionen Ålholtvej 1, Oksbøl Tlf: Fax: Dansk Jagtforsikring A/S Købmagergade 3, 2. sal 1150 København K. Tlf: (kl. 9-12) Fax: Danmarks Miljøundersøgelser Grenåvej 12, Kalø 8410 Rønde Tlf: Fax: Dødfundet eller sygt vildt indsendes til: DanmarksVeterinærinstitut Hangøvej Århus N Tlf: Fax: Se også Skov- og Naturstyrelsens hjemmeside: 20