Fællesskaber og social inklusion i folkeskolen - med et særligt fokus på etniske minoriteter
|
|
- Bent Henningsen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Fællesskaber og social inklusion i folkeskolen - med et særligt fokus på etniske minoriteter Katrine Rich Madsen Mette Kirstine Tørslev Sundhedsstyrelsens konference: Mental sundhed i Danmark hvordan fremmes trivslen? 23. November 2016
2 Baggrund
3 Hvorfor skal vi have fokus på at fremme børn og unges mentale sundhed og trivsel? Andel der indenfor de seneste 14 dage har oplevet symptomer i 1997 og 2013 (Tolstrup et al. 2016)
4 fx søvnproblemer psykiske lidelser som angst og depression selvmordstanker og -forsøg forhøjet blodtryk og kolesteroltal hjertekar-sygdomme
5 Sammenhængen mellem social trivsel og faglig trivsel blandt samtlige folkeskoler i Danmark, 2014 Faglig trivsel (placering) (Analyse af Ugebrevet A4 baseret på tal fra Undervisningsministeriet 2015)
6 Hvorfor fokusere på etnicitet i forhold til mental sundhed? 12% af folkeskolens elever kategoriseres som efterkommere eller indvandrere.
7 Hvorfor fokusere på etnicitet i forhold til mental sundhed? 12% af folkeskolens elever kategoriseres som efterkommere eller indvandrere. Psykisk mistrivsel blandt indvandrere, efterkommere og etnisk danske årige (Holstein et al. 2011)
8 Hvorfor fokusere på etnicitet i forhold til mental sundhed? Tryghed og tilhørsforhold på skolen blandt elever i 5., 7., og 9. klasse efter køn og herkomst (Nordahl Jensen & Holstein 2010)
9 Mental sundhed og betydningen af etnicitet to studier Mental sundhed: en tilstand af trivsel, hvor individet kan udfolde sine evner, kan håndtere dagligdags udfordringer og stress samt indgå i menneskelige fællesskaber (Sundhedsstyrelsen efter WHO)
10 Mental sundhed og betydningen af etnicitet to studier Mental sundhed: en tilstand af trivsel, hvor individet kan udfolde sine evner, kan håndtere dagligdags udfordringer og stress samt indgå i menneskelige fællesskaber (Sundhedsstyrelsen efter WHO) Ensomhed: hvordan kan vi forstå fænomenet og hvilken rolle spiller børn og unges etnicitet og herkomst for den enkeltes ensomhed i hverdagen? Overgangen fra barn til ung: Hvordan erfarer børn psykisk trivsel i skolen? Hvilke hverdagspraksisser i skolen fremmer og/eller hæmmer trivsel i den tidlige ungdom? begge studier sætter særligt fokus, hvilken rolle etnicitet betyder i den specifikke kontekst.
11 Ensomhed blandt unge: kvalitative og epidemiologiske studier af betydningen af etnicitet og herkomst Katrine Rich Madsen Postdoc, PhD
12 Hvad er ensomhed? en subjektiv, uønsket følelse, der opstår pga. en uoverensstemmelse mellem ens forventninger til sine sociale relationer og de sociale relationer man oplever at have.
13 Hvad er ensomhed?
14 Hvorfor er det vigtigt med et fokus på ungdomsensomhed? Ensomhed fordelt på aldersgrupper, % 6, Aldersgrupper
15 Herkomst & etnicitet Herkomst: Dansk oprindelse, efterkommere, indvandrere (Danmarks Statistik)
16 Herkomst & etnicitet Herkomst: Dansk oprindelse, efterkommere, indvandrere Etnicitet: (Danmarks Statistik) a multi-faceted quality that refers to the group to which people belong, and/or are perceived to belong, as a result of certain shared characteristics, including geographical and ancestral origins, but particularly cultural traditions and languages. (Bhopal 2004: 441)
17
18 Formål med ph.d.-projektet at undersøge sammenhængen mellem etnicitet, herkomst og ensomhed blandt unge at øge forståelsen af, hvordan etnicitet og herkomst kan have betydning for, hvorfor man føler sig ensom som ung
19 Materiale og metoder
20 Skolebørnsundersøgelsen (HBSC) HBSC ,949 skoleelever i 7. og 9. klasse (13- og 15-årige) HBSC ,383 skoleelever I 5., 7. og 9. klasse (11-, 13- og 15-årige)
21 At spørge til ensomhed i et spørgeskema Føler du dig ensom? Ja, meget ofte Ja, ofte ja, nogen gange Nej Ensom Ikke ensom
22 Selvoplevet etnicitet Spørgsmål Svarkategorier Kategorisering Føler du dig mest Dansk som? Dansker, tyrker, kurder, libaneser, iraker, somalier, bosnier, pakistaner, afghaner, vietnameser, ved ikke, andet skriv her Føler sig som andet end dansk Ved ikke
23 Interview 15 Individuelle interviews: - 9 piger og 6 drenge i 8. klasse - 8 med dansk oprindelse og 7 indvandrere eller efterkommere Fem folkeskoler i Danmark med forskellig andel af elever med anden etnisk baggrund (efterkommere og indvandrere)
24 Resultater
25 Odds ratio for ensomhed efter herkomst og selvoplevet etnicitet Herkomst Procent ensomme Justeret OR (95% CI) Dansk oprindelse (n=2,652) (ref.) A Efterkommer (n=207) ( ) Indvandrer (n=87) ( ) Selvoplevet etnicitet Dansk (n=2,618) (ref.) B Føler sig andet end dansk (n=300) ( ) Ved ikke (n=28) ( ) A Justeret for køn og aldersgruppe, B Justeret for køn, aldersgruppe og herkomst
26 Odds ratio for ensomhed efter herkomst og selvoplevet etnicitet Herkomst Procent ensomme Justeret OR (95% CI) Dansk oprindelse (n=2,652) (ref.) A Efterkommer (n=207) ( ) Indvandrer (n=87) ( ) Selvoplevet etnicitet Dansk (n=2,618) (ref.) B Føler sig andet end dansk (n=300) ( ) Ved ikke (n=28) ( ) A Justeret for køn og aldersgruppe, B Justeret for køn, aldersgruppe og herkomst
27 Hovedfund fra interview Første hovedtema: Elevernes forståelser og beskrivelser af, hvad ensomhed er Andet hovedtema: Elevernes beskrivelser af hvorfor de føler sig ensomme
28 Første hovedtema: Elevernes forståelser og beskrivelser af, hvad ensomhed er Ensomhed som er smertefuld følelse, der varierer i intensitet og varighed Ensomhed som noget andet end at være alene Ensomhed som et usynligt socialt stigma
29 Andet hovedtema: Elevernes beskrivelser af hvorfor de føler sig ensomme En lang række oplevelser af sociale mangler fx at føle sig udenfor fællesskabet, at mangle én af føle sig tæt knyttet til, ikke at føle sig accepteret for den man er, ens interesser, ens normer, ens adfærd, eller ikke at føle sig set eller forstået for ens problemer. Forskellige i årsager til ensomhed på tværs af etnicitet fx sproglige barrierer, at være den eneste indvandrer I klassen, ikke at føle sig accepteret for normer og værdier. Ensomhed er ikke kun betinget af individuelle forhold de individuelle forholds betydning for ensomhed er afhængig af, hvilken kontekst den enkelte elev indgår i.
30 Klassens etniske sammensætning og ensomhed blandt årige OR (95% CI) Medlem af den etniske majoritet i klassen Nej (ref=ja) 1.58 ( ) Størrelsen af egen etnisk gruppe i klassen Deler etnisk gruppe med mere end 20 klassekammerater 1 (ref.) B Deler etnisk gruppe med klassekammerater 1.17 ( ) Deler etnisk gruppe med 1-10 klassekammerater 1.84 ( ) Én, deler ikke selvoplevet etnicitet med andre i klassen 2.09 ( ) Klassens etniske diversitet Diversitets index (ref=homogene klasser) 1.35 ( )
31 Konklusion Etnicitet og herkomst er associeret med følelsen af ensomhed i ungdommen. Unge med etnisk minoritetsbaggrund befinder sig I sociale kontekster, hvor de oftere føler sig anderledes, ikke accepteret eller ikke forstået på grund af forhold som relaterer sig til deres etniske baggrund Skolen og skoleklassen er vigtige sociale kontekster
32 Etnicitet, trivsel og sunde hverdagsliv: Hvorfor inkluderende fællesskaber er essentielle i folkeskolen METTE KIRSTINE TØRSLEV AFDELING FOR SUNDHEDSTJENESTEFORSKNING KØBENHAVNS UNIVERSITET
33 Metoder og empirisk materiale Etnografisk feltarbejde i to folkeskoleklasser Først i 5. klasse (3 mdr.) og igen i 7. klasse (2,5 mdr.) > 55 elever, lidt over halvdelen ikke-vestlig etnisk minoritetsbaggrund, få elever vestlig etnisk minoritetsbaggrund Grundlæggende metodiske strategier Tage del og interesse i elevernes skolehverdagsliv Inddragende: Via participatoriske og visuelle metoder skabe rum til at eleverne kunne artikulere følelser, stemninger og kropslige oplevelser af hverdagsliv, trivsel og sundhed Kvalitative, deltagende og visuelle metoder deltagerobservation, foto projekt, interviews, aktivitetsdagbøger, fokusgrupper
34 Studiets formål At belyse hvordan børn erfarer trivsel i skolen og undersøge hvordan hverdagspraksisser i skolen fremmer og/eller hæmmer trivsel Hvad er trivsel? Hvad skal der til for at have det godt? Hvad fremmer og hæmmer trivsel i overgangen fra barndom til ungdom? Hvad betyder etnicitet i børns hverdagsliv? Et studie med børn, og ikke kun om børn Et studie af både etniske minoriteter og majoriteter -> tager ikke udgangspunkt i forudbestemte kategorier
35 Trivsel: Hvad gør at du har det godt? Hvad skal der til for at børn har det godt? man skal have forældre der tager sig af én, man skal have nogen at dele hemmeligheder med, man skal have råd til at gøre ting ligesom de andre, man skal ikke være syg, det skal være fair, man skal ikke føle sig udenfor, man skal være sund, lærerne skal ikke råbe af én, man skal ikke være anderledes => Mange faktorer! Særligt de relationelle og emotionelle fremhæves at have det godt, er at føle at man hører til altså at være ens, og have de samme interesser at være der for hinanden
36 At høre til at opleve en følelse af inklusion Social forankring at kunne give en hemmelighed til nogen Venner Familie Betydningsfulde voksne Særligt i overgangen fra barn til ung sker forandringer og skift i relationer ståsteder forhandles Eksistentielt at føle sig normal Identitet / selvforståelser Andres kategoriseringer og opfattelser Sociale positioneringer Forhandles med udgangspunkt i kropslige normer, acceptable interesser samt kulturelle koder for normal opførsel og væren -> konstant i spil og til sammenligning i tidlig ungdom
37 Psykisk trivsel udtrykkes som grundsten i det sunde liv Hvis du hele tiden er negativ, så gør det dig på en måde usund. Jeg har det sådan i mit hoved, jeg ved ikke om det rigtig, men jeg føler, at hvis du er positiv og du er sjov og alt sådan noget ik, så bliver du på en eller anden måde også sund indeni, for så har du lyst til meget mere og så kan du meget mere. (Sulafah 7.kl.) Når eleverne føler at de hører til når de har det godt og når de er positive indeni så er de socialt aktive, fysisk aktive og spiser sundere størstedelen af eleverne udtrykker at det kræver energi og overskud at vælge fx en gulerod, fremfor en chokolademad, eller at vælge at gå ud en tur, fremfor at smide sig på sofaen => Psykisk trivsel betinger sund adfærd og følelsen af at være sund
38 Hvilken rolle spiller etnicitet? I de to klasser udtrykke etniske minoriteter udtrykker i højere grad: stress, hovedpine, oplevelser af ikke at føle sig inkluderet og oplevelser af at føle sig anderledes manglende oplevelse af at kunne leve op til (egne, skolens og samfundsmæssige) forventninger omkring sport og fysisk aktivitet At høre til social forankring Forhandlinger af venskabsrelationer Venskaber på tværs af både køn og etnisk minoritet/majoritet Transnationale relationer: identitetsskabende fundament + bekymringer for familie i konfliktramte områder At høre til eksistentielt Kulturelle diskurser om fx sundhed og danskhed udfordrer oplevelsen af at være normal og følelsen af tilhør Hvid / ikke-hvid sociale konstruktioner forbinder historisk set danskhed med hvidhed den normale dansker er (usynligt) hvid mens den anderledes, fremmede er (synligt) farvet
39 Hverdagspraksis i skolen: racediskriminerende drillerier og mobning Drillerier og mobning italesættes typisk som uskyldig fis for selvfølgelig er ingen her racister Interviewer: Hvad kan være med til at nogen bliver drillet? Zeinab: Hvis du er anderledes Interviewer: Hvordan anderledes? Zeinab: Hvis nu for eksempel, mit hår er helt mørkt, ik. Eller hvis nu jeg var helt mørk, måske sort. Marwa: Jeg bliver hele tiden drillet se mine øjenbryn. De kalder mig mono-bryn. (Fokusgruppe, piger, 5. klasse) Her en en banan til aben! siger Peter til Farid idet han går forbi ham i hjemkundskab Pyt jeg er alligevel vant til det (Farid, 7. klasse, forældre indvandret fra Østafrika) Jeg ved at han bliver ked af det. Han græder indvendigt (Sulafah, 7. klasse, forældre indvandret fra Mellemøsten Nogle gange kommer jeg måske til at slå. Men så bliver det værre ( ) så jeg lader det mest bare være (Dave, 7. klasse, indvandret fra Asien)
40 Hverdagspraksis i skolen: etniske/raciale microaggressioner små ubevidste/bevidste hverdagsbemærkninger, der skaber positionerer af andenhed eller følelser af anderledeshed (Fx at kalde alle etniske minoriteter indvandrere uanset fødested) Anna: hvordan kan han vide hvem der kommer fra et andet sted? Sonia: det kan han da se på dem Anna: Nåeeh ja" En diskursiv forbindelse mellem danskhed og hvidhed (gen)skabes På baggrund af udseende etableres positioner af at høre til her og høre til et andet sted uagtet god intention bag øvelsen
41 Racediskrimination i den danske folkeskole? Kontroversielt at italesætte fordi det danske samfund bygger på dominerende antagelser om at være post-raciale og post-racistiske måske med undtagelse af få rådne æbler i kurven (Rizvi 1993) MEN: Det er nødvendigt at gøre op med tabu omkring race og etnicitet gøre op med non-performativ anti-diskrimination: raciale og etniske kategoriseringer er del af og påvirker hverdagslivet, det skal adresseres! Micro-aggressioner skal tydeliggøres og problematiseres har stor indvirkning på oplevelser af tilhør, selvværd og kropsopfattelser disse praksisser underbygger og fastholder common-sense dualistiske opfattelser af danskhed/hvidhed/normalitet overfor andethed/ikkehvid/anderledes disse praksisser skaber oplevelser af at nogle danske børn hører til mens andre danske børn ikke hører til
42 Inkluderende fællesskaber er vigtige i skolen fordi Psykisk trivsel handler om at høre til og føle sig inkluderet socialt og som individ. Psykisk trivsel danner grundlag for at skabe og fastholde fysisk, psykisk og socialt sunde hverdagsliv i skolen Vi skal sørge for at danskheden i den danske folkeskole er inkluderende Særligt i den tidlige ungdom er det vigtigt at udfordre det normale (den normale krop og den normale adfærd samt forventninger til det normale sociale liv) Det er vigtigt at positionen bare dansk er tilgængelig uanset uanset udseende Giv rum til at lade børn og unge komme til orde
43 Mental sundhed i Danmark hvordan fremmes trivslen? Opsamling og anbefalinger
44 Refleksioner omkring mental sundhed Mental sundhed skabes og forhandles hele tiden i hverdagen særligt i skolen. Mange aspekter spiller ind i forhold til at føle sig ensom, savne tilhør eller føle sig anderledes Handler ikke kun om indre, individuelle forhold Kan heller ikke reduceres til det der foregår mellem individer Mental sundhed skabes derimod i et samspil mellem aktører og strukturelle/sociale forhold > kulturelle forståelser og selvfølgeligheder, normer og politikker for adfærd samt skolens (institutionelle og lokale) læringsgrundlag spiller en central rolle
45 Refleksioner til handling Fokus på positive, inkluderende skolemiljøer der kan rumme forskellighed Kræver brud med tabu omkring det der er anderledes, det der nogen gange gør ondt (fx ensomhed), og det som er svært at tale om (fx race og racisme) Kræver refleksion og kritisk stillingtagen til det normale (følelser, erfaringer, udseende, interesser, religiøsitet m.v.) Nødvendigt at arbejde holistisk for at skabe et sundt skolemiljø
46 Hvordan skaber vi rammerne for mental sundhed og trivsel i folkeskolen? 1) Der skal arbejdes på alle niveauer: Pensum, lokal skolepolitik, i læregrupper, i klassen, med elever, i samarbejde med forældre 2) Trivsel skal ikke bare måles og evalueres: trivsel skal være fast del af pensum og skolehverdag på alle klassetrin 3) Dialog som kommunikation på skoleskemaet. Eleverne skal ikke bare informeres og lære om forskellighed, anerkendelse og rummelighed de skal lære at lade disse principper danne udgangspunkt i deres kommunikation og sociale interaktion 4) Lærerne har en potentiel stærk position de er rollemodeller og facilitatorer i hverdagen OG potentielle ressourcepersoner i tilfælde af mistrivsel o kræver ressourcer + mangfoldighed i lærergruppen
47 Oplæg til diskussion Kan I kende disse resultater og refleksioner fra jeres praksisser? Hvordan/hvordan ikke? Hvordan kan indsatsen i forhold til fremme af mental sundhed i skolen gribes an? Hvordan sikrer vi at indsatsen fremmer mental sundhed for alle børn/unge uanset etnisk identitet, tilhørsforhold og herkomst? Hvilke erfaringer har I med konkrete indsatser der fungerer godt?
48 Tak for opmærksomheden Katrine Rich Madsen: Mette Kirstine Tørslev:
Sundhed og inklusion blandt børn i folkeskolen og unge i gymnasiet
Sundhed og inklusion blandt børn i folkeskolen og unge i gymnasiet Mette Kirstine Tørslev, Ph.d.-studerende MESU, Institut for Folkesundhedsvidenskab; KU Kathrine Vitus, Lektor MESU og Institut for Sociologi
Læs mereEnsomhed blandt unge og betydningen af etnisk baggrund. Katrine Rich Madsen, ph.d.-studerende Cand.scient.san.publ., BSc idræt
Ensomhed blandt unge og betydningen af etnisk baggrund Katrine Rich Madsen, ph.d.-studerende Cand.scient.san.publ., BSc idræt Disposition Hvad er ensomhed? Baggrund for mit studie Population Anvendte variable
Læs mereTRIVSEL og MENTAL SUNDHED I SKOLEN
TRIVSEL og MENTAL SUNDHED I SKOLEN TRIVSEL og MENTAL SUNDHED I SKOLEN INDHOLD Præsentation af nye perspektiver og anbefalinger til skolens arbejde med at fremme elevernes mentale sundhed, trivsel og læring.
Læs mereHvordan ser det ud med unges mentale sundhed, og hvordan er udviklingen?
Charlotte Overgaard, Lektor i Folkesundhed Institut for medicin og Sundhedsteknologi Hvordan ser det ud med unges mentale sundhed, 5. Sept. 2019 og hvordan er udviklingen? Hvordan ser det ud med unges
Læs mereFREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED
FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED PSYKIATRIFONDENS PROGRAM UNGE, MISTRIVSEL OG MENTAL SUNDHED MISTRIVSEL OG MENTAL SUNDHED 1 PROGRAM Fremme af Unges Mentale Sundhed Ung og mistrivsel Ung og mental sundhed
Læs mereMISTRIVSEL BLANDT SKOLEBØRN
MISTRIVSEL BLANDT SKOLEBØRN De fleste 11-15-årige skolebørn har det godt, men ca. en ud af fem har tre eller flere tegn på mistrivsel i deres daglige liv. De er kede af det, nervøse, har svært ved at falde
Læs mereMISTRIVSEL BLANDT SKOLEBØRN
MISTRIVSEL BLANDT SKOLEBØRN De fleste 11-15-årige skolebørn har det godt, men ca. en ud af fem har tre eller flere tegn på mistrivsel i deres daglige liv. De er kede af det, nervøse, har svært ved at falde
Læs mereUMV-RAPPORT (Undervisningsmiljøvurdering)
UMV-RAPPORT (Undervisningsmiljøvurdering) Marts 2019 Skolen har udarbejdet en UMV der primært basere sig på spørgerskemaer, der vurdere det æstetiske miljø, det psykiske og det fysiske miljø. Med udgangspunkt
Læs mereAlle for én mod mobning i skolen
Alle for én mod mobning i skolen 1 Alle for én mod mobning i skolen Alle børn skal have en god start på livet og en barndom uden mobning. Minister for børn, undervisning og ligestilling Ellen Trane Nørby
Læs mereAlle for én mod mobning i skolen
Alle for én mod mobning i skolen 1 2 Alle for én mod mobning i skolen Alle børn skal have en god start på livet og en barndom uden mobning. Minister for børn, undervisning og ligestilling Ellen Trane Nørby
Læs mereEngtoftens pædagogisk lærerplan
Engtoftens pædagogisk lærerplan 2015-2016 I Engtoften vil vi arbejde for at styrke børnene i at mestre deres liv i forhold til deres udviklingsniveau/r. Igennem vores pædagogiske praksis skaber vi rum
Læs mereLæseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab
Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Indhold Indledning 3 1. trinforløb for børnehaveklasse til 3. klassetrin 4 Sundhed og trivsel 4 Køn, krop og seksualitet 6 2. trinforløb
Læs mereFORHANDLING AF MUSLIMSKHED PÅ TVÆRS AF SKOLE OG HJEM
POST.DOC, PH.D. FOKUS At følge muslimskheden som en diskursiv kategori, der antager forskellige former, gives forskellig navn og indhold i de kontekster og relationer, barnet indgår i. Det handler om at
Læs mereTrivselsevaluering 2010/11
Trivselsevaluering 2010/11 Formål Vi har ønsket at sætte fokus på, i hvilken grad de værdier, skolen fremhæver som bærende, også opleves konkret i elevernes dagligdag. Ved at sætte fokus på elevernes trivsel
Læs mereSociale relationer og fællesskab blandt skolebørn
Sociale relationer og fællesskab blandt skolebørn Temadag for Databasen Børns Sundhed 10. januar 2019 Bjørn Holstein Professor emeritus Statens Institut for Folkesundhed Syddansk Universitet Sociale relationer
Læs mereDGI Inklusion. Pixi udgave af S2020 for inklusion. dgi.dk/inklusion
DGI Inklusion Pixi udgave af S2020 for inklusion dgi.dk/inklusion 2 "Foreningslivet er vigtigt i forhold til at opbygge tillid og gensidighed. Foreningen er stedet, hvor vi mødes med ligesindede, men også
Læs mereTrivsel i din forening! Inspirationsdag for foreninger
Trivsel i din forening! Inspirationsdag for foreninger Formålet med workshoppen Alle trives i min forening eller gør de? De sårbare unge Inkluderende idrætsfællesskab Next step 2 Peter Bennett Inklusionskonsulent
Læs mereKL's Social- og Sundhedspolitiske Forum Børn og unges mentale sundhed. Vibeke Koushede (Jordemoder, MPH, ph.d.)
. KL's Social- og Sundhedspolitiske Forum 2019 Børn og unges mentale sundhed Vibeke Koushede (Jordemoder, MPH, ph.d.) Seniorforsker Statens Institut for Folkesundhed Projektchef ABC for mental sundhed
Læs mereMental sundhed blandt årige. 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende
Mental sundhed blandt 16-24 årige 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende Mental sundhed handler om Mental sundhed handler om at trives, at kunne udfolde sine evner, at kunne håndtere
Læs mereUnge, diagnoser og et bud på den pædagogiske. D.26.oktober 2018 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen Pædagogisk Praksis
Unge, diagnoser og et bud på den pædagogiske praksis D.26.oktober 2018 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen Pædagogisk Program Unge og psykiatriske problemstillinger i Danmark Hvorfor bliver man psykisk
Læs mereVejle Midtbyskoles Antimobbestrategi
Vejle Midtbyskoles Antimobbestrategi Alle børn og unge har ret til at være trygge og at være en del af det gode fællesskab. På Vejle Midtbyskole tolererer vi ikke mobning. Styrk det gode fællesskab - Definition:
Læs mereFrafaldsundersøgelsen 2010 - en undersøgelse af frafaldet på de gymnasiale uddannelser
Frafaldsundersøgelsen 2010 - en undersøgelse af frafaldet på de gymnasiale uddannelser Lotte Kjær Uddannelseskonference 25-26. januar 2011 Ilulissat Man kan sammenligne vores tid i gymnasiet med det stadie
Læs mereAlle for èn mod mobning på ungdomsuddannelser.
Alle for èn mod mobning på ungdomsuddannelser. Undervisningsministeriet udsendte i august 2016 en fælles aktionsplan mod mobning i daginstitution, grundskole og på ungdomsuddannelser i Danmark (vedhæftet
Læs mereDEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2014/15 SKOLERAPPORT. Korsvejens Skole, klassetrin Tårnby Kommune
DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2014/15 SKOLERAPPORT Tårnby Kommune Indhold 1 Om rapporten 3 1.1 Indikatorer for trivsel 3 1.2 Rapportens indhold 3 1.3 Læsning af figurer 3 1.4 Vejledning og inspiration til
Læs mereFysisk aktivitet blandt børn og unge: hvad fremmer og hæmmer aktivitetsniveauet?
Fysisk aktivitet blandt børn og unge: hvad fremmer og hæmmer aktivitetsniveauet? Hjerteforeningens konference om forskning i fysisk aktivitet og hjertesundhed Bjørn Holstein Institut for Folkesundhedsvidenskab
Læs mereABC for mental sundhed. Hanna Christensen, DGI Storkøbenhavn
ABC for mental sundhed Hanna Christensen, DGI Storkøbenhavn ABC for mental sundhed ACT - Gør noget aktivt BELONG - Gør noget sammen COMMIT - Gør noget meningsfuldt Vibeke Koushede, (2018) Mental sundhed
Læs mereAlle for én mod mobning på ungdomsuddannelser
Alle for én mod mobning på ungdomsuddannelser 1 Alle for én mod mobning på ungdomsuddannelser Alle unge skal have en god start på livet og en ungdom uden mobning. Minister for børn, undervisning og ligestilling
Læs mereAlle for én mod mobning på ungdomsuddannelser
Alle for én mod mobning på ungdomsuddannelser 1 Alle for én mod mobning på ungdomsuddannelser Alle unge skal have en god start på livet og en ungdom uden mobning. Minister for børn, undervisning og ligestilling
Læs mereSamarbejde og inklusion
1 Samarbejde og inklusion Materielle Tid Alder B4 30-60 min 13-15 Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, normer/stereotyper, skolemiljø Indhold En bevægelsesøvelse, hvor eleverne bliver udfordret på deres interkulturelle
Læs mereLærervejledning til MindTalk
Lærervejledning til MindTalk Lærervejledning til MindTalk 1 Lærervejledning - MindTalk MindTalk-workshop og undervisningsmateriale er udviklet med støtte fra Det Obelske Familiefond og har som formål at
Læs mereDEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2014/15 SKOLERAPPORT. Mølleskolen, klassetrin Skanderborg Kommune
DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2014/15 SKOLERAPPORT Skanderborg Kommune Indhold 1 Om rapporten 3 1.1 Indikatorer for trivsel 3 1.2 Rapportens indhold 3 1.3 Læsning af figurer 3 1.4 Vejledning og inspiration
Læs mereIkast Vestre skoles. antimobbestrategi. Antimobbestrategi for Ikast Vestre Skole. Gældende fra Skoleåret 2010-2011
Ikast Vestre skoles antimobbestrategi Antimobbestrategi for Ikast Vestre Skole Gældende fra Skoleåret 2010-2011 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi vil med vores antimobbestrategi fremme
Læs mereDEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2014/15 SKOLERAPPORT. Sankt Annæ Gymnasiums Grundskole, klassetrin Københavns Kommune
DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2014/15 SKOLERAPPORT Sankt Annæ Gymnasiums Grundskole, 4.-9. klassetrin Københavns Kommune Indhold 1 Om rapporten 3 1.1 Indikatorer for trivsel 3 1.2 Rapportens indhold 3 1.3
Læs mereSÅDAN RUSTER VI DEN ENKELTE OG FÆLLESSKABET -TIL AT BLIVE I FORM TIL FREMTIDEN PSYKIATRIFONDEN METTE KYRPØ
SÅDAN RUSTER VI DEN ENKELTE OG FÆLLESSKABET -TIL AT BLIVE I FORM TIL FREMTIDEN PSYKIATRIFONDEN METTE KYRPØ PROGRAM Mental sundhed hvad er vigtigt Opkvalificering af viden omkring sårbare unge Beredskabsplaner
Læs mereKØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde.
KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. Indledning: Følgende materiale udgør Klynge VE5 s fundament for det pædagogiske arbejde med børn og unge i alderen 0 5 år,
Læs mereAntimobbestrategi for Åmoseskolen Et godt værested er et godt lærested
Antimobbestrategi for Åmoseskolen Et godt værested er et godt lærested En fælles skolekultur med fælles grundlæggende værdier skal sikre, at eleven oplever: Formål: - At alle elever trives i skolens sociale
Læs mereHvordan opfatter børn deres identitet i skole og hjem? Og hvilke skift og forskydninger finder sted imellem religion og kultur?
Islam, muslimske familier og danske skoler 1. Forskningsspørgsmål og undren Jeg vil her forsøge at sætte en ramme for projektet, og de 7 delprojekter som har defineret det overordnede projekt om Islam,
Læs mereNetværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012
Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012. Bente Høy, MPH, Ph.D. 1 Styregruppe Margit Andersen, Anne Marie Olsen, Karen Grøn, Lene Dørfler, Henning Jensen, Bente Høy Bente Høy, MPH,
Læs mereGuldberg Skoles trivselsplan
Guldberg Skoles trivselsplan April 2018 Indsatser ved konflikter, drillerier og mobning Det kan være svært at skelne mellem konflikter, drillerier og mobning, men som udgangspunkt arbejder skolen ud fra
Læs mereForældreaften i 5. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune.
Forældreaften i 5. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune. Programmet Oplæg ved Charlie Lywood. Gruppearbejde klassevis. Opsamling i plenum. SSP Furesø 5. kl. forældremøde. 2 Forebyggelsesprogrammet
Læs mereNØRHALNE SKOLE/SI. Værdier. Målsætning/værdigrundlag. Ansvar
Målsætning/værdigrundlag. Med udgangspunkt i folkeskolens formålsparagraf samt Jammerbugt kommunes børne -og skolepolitik ønsker vi i samarbejde med forældrene at skabe de bedst mulige rammer for børnenes
Læs mereNyt fællesskab udfordringer for trivsel og risikoadfærd
Nyt fællesskab udfordringer for trivsel og risikoadfærd Målet er. At skabe gode vilkår i et godt netværk Med masser af Trivsel, tryghed, læring og socialt fællesskab Jeres børn mener: 1. ALLE synes det
Læs mereVi vil med vores antimobbestrategi fremme trivslen på Brårup Skole og Brårup Fritidscenter.
Antimobbestrategi Gældende fra: 1. august 2017. Revideres senest 1. august 2020. FORMÅL Vi vil med vores antimobbestrategi fremme trivslen på Brårup Skole og Brårup Fritidscenter. Den skal sikre, at vi
Læs mereUnge vil have forældre og venner på banen for at reducere mistrivsel hos danske børn og unge
ANALYSEPAPIR SEX & SAMFUND UGE SEX JANUAR 2015 Unge vil have forældre og venner på banen for at reducere mistrivsel hos danske børn og unge Danske unge peger i en ny undersøgelse fra Sex & Samfund på forældre
Læs mereDEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2014/15 SKOLERAPPORT. Rosenkilde Skole, klassetrin Slagelse Kommune
DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2014/15 SKOLERAPPORT Slagelse Kommune Indhold 1 Om rapporten 3 1.1 Indikatorer for trivsel 3 1.2 Rapportens indhold 3 1.3 Læsning af figurer 3 1.4 Vejledning og inspiration
Læs mereTal på børn og unges mentale sundhed
Tal på børn og unges mentale sundhed Præsentation ved Sundhedsstyrelsens seminar om mental sundhed, København 11.2.2 Bjørn Holstein Statens Institut for Folkesundhed Syddansk Universitet Afgrænsning a)
Læs mereAlle for én mod mobning i dagtilbud
Alle for én mod mobning i dagtilbud 1 Alle for én mod mobning i dagtilbud Alle børn skal have en god start på livet og en barndom uden mobning. Minister for børn, undervisning og ligestilling Ellen Trane
Læs mereLæring, motivation og trivsel på SFO Lindebjerg
Læring, motivation og trivsel på SFO Lindebjerg Folkeskolereformudvalget i Roskilde kommune har lavet følgende anbefalinger til målsætninger, som SFO en forholder sig til: Alle elever skal udfordres i
Læs mereDen nationale trivselsmåling 2017/2018 Fra Undervisningsministeriet
Den nationale trivselsmåling 2017/2018 Fra Undervisningsministeriet Gentofte Kommune Indholdsfortegnelse 1 Om rapporten...2 1.1 Indikatorer for trivsel... 2 1.2 Rapportens indhold... 2 1.3 Læsning af figurer...3
Læs mereDen nationale trivselsmåling 2017/2018 Fra Undervisningsministeriet
Den nationale trivselsmåling 2017/2018 Fra Undervisningsministeriet Skolerapport Ærø Kommune Indholdsfortegnelse 1 Om rapporten...2 1.1 Indikatorer for trivsel... 2 1.2 Rapportens indhold... 2 1.3 Læsning
Læs mereDEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2016/2017 KOMMUNERAPPORT. ABC Kommune, klassetrin
DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2016/2017 KOMMUNERAPPORT Indhold 1 Om rapporten 3 1.1 Indikatorer for trivsel 3 1.2 Rapportens indhold 3 1.3 Læsning af figurer 4 1.4 Vejledning og inspiration til det videre
Læs mereSundheds- og seksualundervisning og familiekundskab - obligatorisk emne Kompetencemål
Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab - obligatorisk emne Kompetencemål Kompetenceområde Efter 3. klassetrin Efter 6. klassetrin Efter 9. klassetrin Sundhed og trivsel Eleven kan forklare,
Læs mereDen nationale trivselsmåling 2017/2018 Fra Undervisningsministeriet
Den nationale trivselsmåling 2017/2018 Fra Undervisningsministeriet Sønderborg Kommune Indholdsfortegnelse 1 Om rapporten...2 1.1 Indikatorer for trivsel... 2 1.2 Rapportens indhold... 2 1.3 Læsning af
Læs mereAntimobbepolitik for Rosenkilde Skole Februar 2018
Antimobbepolitik for Rosenkilde Skole Februar 2018 Vi vil med vores antimobbepolitik sikre elevernes trivsel i deres skolegang på Rosenkilde Skole. Den skal hjælpe os med at skabe læringsmiljøer, der sikrer,
Læs mereSKOLEREFORMEN OG TRIVSEL
SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL Oplæg på workshop 19. august 2014 Forskning i skole i forandring Karen Wistoft Professor, institut for Læring, Grønlands Universitet Lektor, Institut for Uddannelse og pædagogik
Læs mereDen nationale trivselsmåling 2017/2018 Fra Undervisningsministeriet
Den nationale trivselsmåling 2017/2018 Fra Undervisningsministeriet afdeling, 4.-9. klassetrin Varde Kommune Indholdsfortegnelse 1 Om rapporten...2 1.1 Indikatorer for trivsel... 2 1.2 Rapportens indhold...
Læs mereDemensindsatsen i et ulighedsperspektiv hvordan rummer vi forskellighed?
Demensindsatsen i et ulighedsperspektiv hvordan rummer vi forskellighed? Maria Kristiansen, lektor, forskningsgruppeleder, Center for Sund Aldring, Københavns Universitet, mail: makk@sund.ku.dk Dias 1
Læs mereDen nationale trivselsmåling 2017/2018 Fra Undervisningsministeriet
Den nationale trivselsmåling 2017/2018 Fra Undervisningsministeriet Klasserapport Årre Skole, klassetrin 5 Varde Kommune Indholdsfortegnelse 1 Om rapporten...2 1.1 Indikatorer for trivsel... 2 1.2 Rapportens
Læs mereDen nationale trivselsmåling 2016/2017 Fra Undervisningsministeriet
Den nationale trivselsmåling 2016/2017 Fra Undervisningsministeriet Skolerapport Mariagerfjord Kommune Indholdsfortegnelse 1 Om rapporten...3 1.1 Indikatorer for trivsel... 3 1.2 Rapportens indhold...
Læs mereDEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2018/19 SKOLERAPPORT. Skødstrup Skole, klassetrin Aarhus Kommune
DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2018/19 SKOLERAPPORT Aarhus Kommune Indhold 1 Om rapporten 3 1.1 Indikatorer for trivsel 3 1.2 Rapportens indhold 3 1.3 Læsning af figurer 3 1.4 Vejledning og inspiration til
Læs mereDen nationale trivselsmåling 2016/2017 Fra Undervisningsministeriet
Den nationale trivselsmåling 2016/2017 Fra Undervisningsministeriet Skolerapport Vejen Kommune Indholdsfortegnelse 1 Om rapporten...3 1.1 Indikatorer for trivsel... 3 1.2 Rapportens indhold... 3 1.3 Læsning
Læs mereAnti mobbe strategi Trivselsplan for Klostermarksskolen (Se også skolens trivselspolitik)
Anti mobbe strategi Trivselsplan for Klostermarksskolen (Se også skolens trivselspolitik) Klostermarksskolens værdigrundlag Hjerne og hjerte Vi vil være en god og dynamisk skole for elever og personale
Læs mereDen nationale trivselsmåling 2016/2017 Fra Undervisningsministeriet
Den nationale trivselsmåling 2016/2017 Fra Undervisningsministeriet Skolerapport Varde Kommune Indholdsfortegnelse 1 Om rapporten...3 1.1 Indikatorer for trivsel... 3 1.2 Rapportens indhold... 3 1.3 Læsning
Læs mereDen nationale trivselsmåling 2016/2017 Fra Undervisningsministeriet
Den nationale trivselsmåling 2016/2017 Fra Undervisningsministeriet Skolerapport Vejen Kommune Indholdsfortegnelse 1 Om rapporten...3 1.1 Indikatorer for trivsel... 3 1.2 Rapportens indhold... 3 1.3 Læsning
Læs mereTrivsel i folkeskolen, 2015
Trivsel i folkeskolen, 2015 Den første nationale trivselsmåling i folkeskolen er gennemført i perioden 26. januar til 24. marts 2015. Trivselsmålingen er indført som led i folkeskolereformen og skal give
Læs merePrincipper for fremme af trivsel og forebygning af mobning (Antimobbestrategi)
Principper for fremme af trivsel og forebygning af mobning (Antimobbestrategi) Formålet er at udvikle trygge børnefællesskaber med plads til alle. Fællesskaberne bygger på værdier, der er forpligtende
Læs mereMål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsOrdning
Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsOrdning Formålet med mål - og indholdsbeskrivelsen for skolefritidshjem (SFO) er at give borgerne mulighed for at få indblik i prioriteringerne og serviceniveauet
Læs mereDEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2017/18 SKOLERAPPORT. Blågård Skole, klassetrin Københavns Kommune
DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2017/18 SKOLERAPPORT Københavns Kommune Indhold 1 Om rapporten 3 1.1 Indikatorer for trivsel 3 1.2 Rapportens indhold 3 1.3 Læsning af figurer 3 1.4 Vejledning og inspiration
Læs mereRegion Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010
Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel. I kraft af en stikprøvens størrelse
Læs mereForældreaften i 5. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune.
Forældreaften i 5. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune. Programmet Oplæg ved Charlie Lywood. 17.00 17.45 Gruppearbejde klassevis. 17.45 18.25 Opsamling i plenum. 18.25 19.00 5. kl. forældremøde.
Læs mereForældreaften i 6. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune.
Forældreaften i 6. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune. Programmet 17.00 17.40 Oplæg ved Charlie Lywood. 17.40 18.25 Gruppearbejde klassevis. 18.25 19.00 Opsamling i plenum. SSP Furesø
Læs mereDEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2015/16 SKOLERAPPORT. Østervang, klassetrin Glostrup Kommune
DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2015/16 SKOLERAPPORT Glostrup Kommune Indhold 1 Om rapporten 3 1.1 Indikatorer for trivsel 3 1.2 Rapportens indhold 3 1.3 Læsning af figurer 3 1.4 Vejledning og inspiration
Læs mereDEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2018/19 SKOLERAPPORT. Heldagsskolen Bråby, klassetrin Skoler uden kommunetilknytning
DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2018/19 SKOLERAPPORT Skoler uden kommunetilknytning Indhold 1 Om rapporten 3 1.1 Indikatorer for trivsel 3 1.2 Rapportens indhold 3 1.3 Læsning af figurer 3 1.4 Vejledning
Læs mereDEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2015/16 SKOLERAPPORT. Strandskolen, klassetrin Greve Kommune
DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2015/16 SKOLERAPPORT Greve Kommune Indhold 1 Om rapporten 3 1.1 Indikatorer for trivsel 3 1.2 Rapportens indhold 3 1.3 Læsning af figurer 3 1.4 Vejledning og inspiration til
Læs mereDEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2015/16 SKOLERAPPORT. Korshøjskolen, klassetrin Randers Kommune
DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2015/16 SKOLERAPPORT Randers Kommune Indhold 1 Om rapporten 3 1.1 Indikatorer for trivsel 3 1.2 Rapportens indhold 3 1.3 Læsning af figurer 3 1.4 Vejledning og inspiration
Læs mereDEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2015/2016 KOMMUNERAPPORT. Stevns Kommune, klassetrin
DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2015/2016 KOMMUNERAPPORT Indhold 1 Om rapporten 3 1.1 Indikatorer for trivsel 3 1.2 Rapportens indhold 3 1.3 Læsning af figurer 4 1.4 Vejledning og inspiration til det videre
Læs mereDEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2015/16 SKOLERAPPORT. Åløkkeskolen, klassetrin Odense Kommune
DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2015/16 SKOLERAPPORT Odense Kommune Indhold 1 Om rapporten 3 1.1 Indikatorer for trivsel 3 1.2 Rapportens indhold 3 1.3 Læsning af figurer 3 1.4 Vejledning og inspiration til
Læs mereDEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2015/16 SKOLERAPPORT. Trørødskolen, klassetrin Rudersdal Kommune
DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2015/16 SKOLERAPPORT Rudersdal Kommune Indhold 1 Om rapporten 3 1.1 Indikatorer for trivsel 3 1.2 Rapportens indhold 3 1.3 Læsning af figurer 3 1.4 Vejledning og inspiration
Læs mereSundheds- og seksual- undervisning og familiekundskab Fælles Mål
Sundheds- og seksual- undervisning og familiekundskab Fælles Mål 2019 Indhold 1 Fagets formål 3 2 Fælles Mål 4 Kompetencemål 4 Fælles Mål efter Efter 5 Efter 6. 5 Efter 9. 5 Fælles Mål efter kompetenceområde
Læs mereDEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2015/16 SKOLERAPPORT. Høsterkøb Skole, klassetrin Rudersdal Kommune
DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2015/16 SKOLERAPPORT Rudersdal Kommune Indhold 1 Om rapporten 3 1.1 Indikatorer for trivsel 3 1.2 Rapportens indhold 3 1.3 Læsning af figurer 3 1.4 Vejledning og inspiration
Læs mereDEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2016/17 SKOLERAPPORT. Trekronerskolen, klassetrin Jammerbugt Kommune
DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2016/17 SKOLERAPPORT Jammerbugt Kommune Indhold 1 Om rapporten 3 1.1 Indikatorer for trivsel 3 1.2 Rapportens indhold 3 1.3 Læsning af figurer 3 1.4 Vejledning og inspiration
Læs mereEfterskoleforeningen 20. Januar 2015
Efterskoleforeningen 20. Januar 2015 Vejle Mental sundhed og arbejdet med sårbare unge Bjarke M. Jensen, Læringskompagniet Indhold Mental sundhed Hvad er mental sundhed? Tilgang til arbejdet med mental
Læs merePRIVATSKOLENS TRIVSELSMÅLING /17 SKOLERAPPORT. Privatskolen Nakskov, klassetrin Lolland Kommune
PRIVATSKOLENS TRIVSELSMÅLING 2017 2016/17 SKOLERAPPORT Lolland Kommune Indhold 1 Om rapporten 3 1.1 Indikatorer for trivsel 3 1.2 Rapportens indhold 3 1.3 Læsning af figurer 3 1.4 Vejledning og inspiration
Læs mereDEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2015/16 SKOLERAPPORT. Aalestrup skole, klassetrin Vesthimmerlands Kommune
DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2015/16 SKOLERAPPORT Vesthimmerlands Kommune Indhold 1 Om rapporten 3 1.1 Indikatorer for trivsel 3 1.2 Rapportens indhold 3 1.3 Læsning af figurer 3 1.4 Vejledning og inspiration
Læs mereEtniske minoriteter og sundhed - sundhedsadfærd og sårbarhed
Etniske minoriteter og sundhed - sundhedsadfærd og sårbarhed Af Maria Kristiansen Cand.scient.san.publ., ph.d.-studerende Afdeling for Sundhedstjenesteforskning Institut for Folkesundhedsvidenskab Københavns
Læs mereDEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2016/17 SKOLERAPPORT. Brovst Skole, klassetrin Jammerbugt Kommune
DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2016/17 SKOLERAPPORT Jammerbugt Kommune Indhold 1 Om rapporten 3 1.1 Indikatorer for trivsel 3 1.2 Rapportens indhold 3 1.3 Læsning af figurer 3 1.4 Vejledning og inspiration
Læs mereTrivsel, mental sundhed og de unge selv?
Trivsel, mental sundhed og de unge selv? CENTER FOR TVÆRFAGLIG FOREBYGGELSE, AALBORG KAREN WISTOFT, PROFESSOR, DPU/AU 14-06-2019 KAREN WISTOFT 1 Oplæg til diskussion Begrundelser Trivselsbegrebet/diskurser?
Læs mereDEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2016/17 SKOLERAPPORT. Lundehusskolen, klassetrin Københavns Kommune
DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2016/17 SKOLERAPPORT Københavns Kommune Indhold 1 Om rapporten 3 1.1 Indikatorer for trivsel 3 1.2 Rapportens indhold 3 1.3 Læsning af figurer 3 1.4 Vejledning og inspiration
Læs mereTRIVSELSMÅLING HELDAGSSKOLEN BRÅBY 2015/16 SKOLERAPPORT. Heldagsskolen Bråby, klassetrin Faxe Kommune
TRIVSELSMÅLING HELDAGSSKOLEN BRÅBY 2015/16 SKOLERAPPORT Faxe Kommune Indhold 1 Om rapporten 3 1.1 Indikatorer for trivsel 3 1.2 Rapportens indhold 3 1.3 Læsning af figurer 3 1.4 Vejledning og inspiration
Læs mereDEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2016/17 SKOLERAPPORT. Dannevirke Kostskole, klassetrin Skoler uden kommunetilknytning
DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2016/17 SKOLERAPPORT Skoler uden kommunetilknytning Indhold 1 Om rapporten 3 1.1 Indikatorer for trivsel 3 1.2 Rapportens indhold 3 1.3 Læsning af figurer 3 1.4 Vejledning
Læs mere2016/17 SKOLERAPPORT. Hestlund Efterskole, klassetrin Ikast-Brande Kommune
2016/17 SKOLERAPPORT Ikast-Brande Kommune Indhold 1 Om rapporten 3 1.1 Indikatorer for trivsel 3 1.2 Rapportens indhold 3 1.3 Læsning af figurer 3 1.4 Vejledning og inspiration til det videre arbejde 5
Læs mereRekruttering af informanter med etnisk minoritetsbaggrund udfordringer og lessons learned
Rekruttering af informanter med etnisk minoritetsbaggrund udfordringer og lessons learned Annemette Nielsen og Maria Kristiansen Afdeling for Sundhedstjenesteforskning Institut for Folkesundhedsvidenskab
Læs mere(Mis)trivsel i skolen -og modtræk
(Mis)trivsel i skolen -og modtræk Krøllede skoleliv nedslag fra interviews på en produktionsskole i juni 2016-98 % af eleverne har haft negativ skolegang. - Oplevelser som meget negative forhold til lærerne,
Læs mereDen nationale trivselsmåling 2017/2018 Fra Undervisningsministeriet
Den nationale trivselsmåling 2017/2018 Fra Undervisningsministeriet Klasserapport Varde Kommune Indholdsfortegnelse 1 Om rapporten...2 1.1 Indikatorer for trivsel... 2 1.2 Rapportens indhold... 2 1.3 Læsning
Læs mereSUNDHEDS- OG SEKSUALUNDERVISNING OG FAMILIEKUNDSKAB
Fælles Mål 2009 SUNDHEDS- OG SEKSUALUNDERVISNING OG FAMILIEKUNDSKAB Fagformål Formålet med undervisningen i sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab er, at eleverne tilegner sig indsigt i vilkår
Læs mereSUNDHEDSPROFIL 2010/11. Ordrup Skole 4. til 6. klassetrin FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME
SUNDHEDSPROFIL 2010/11 4. til 6. klassetrin FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME Indholdsfortegnelse Baggrund...3 Sundhedsprofil Mellemtrinnet: 4. 6. klasse...4 4. klasse...6 5. klasse...15 6. klasse...24 Spørgsmål
Læs mereHolstebro Kommunes integrationspolitik
Page 1 of 9 Holstebro Kommunes integrationspolitik Vedtaget på byrådsmødet den 7. oktober 2008 Page 2 of 9 Indhold Indledning Holstebro Kommunes vision Integrationspolitikkens tilblivelse Vision, værdier
Læs mereLivsduelige børn trives. Hillerødsholmskolen. Hillerødsholmskolens trivsels- og mobbepolitik. Faglighed og fællesskab
Livsduelige børn trives Hillerødsholmskolen Hillerødsholmskolens trivsels- og mobbepolitik Faglighed og fællesskab Et godt sted at lære - et godt sted at være... Tryghed og trivsel Trivsel er i fokus på
Læs mereAPPROACHING INCLUSION
FORMÅL OG FOKUS Udforske lærere, interne- og eksterne ressourcepersoners arbejde og samarbejde og betydningen heraf for elevers mulige former for deltagelse i skolens læringsmiljøer Udvikle nye forståelser
Læs mere