Trivsel, mental sundhed og de unge selv?

Transkript

1 Trivsel, mental sundhed og de unge selv? CENTER FOR TVÆRFAGLIG FOREBYGGELSE, AALBORG KAREN WISTOFT, PROFESSOR, DPU/AU KAREN WISTOFT 1

2 Oplæg til diskussion Begrundelser Trivselsbegrebet/diskurser? Forventninger og pres? Trivselsundersøgelser? Anvendelsen af disse? Tværfaglig forebyggelse KAREN WISTOFT 2

3 Udgangspunktet KAREN WISTOFT 3

4 Begrundelser for fokus på trivsel (Holstein & UVM 2014) Etisk forpligtelse fælles forpligtelse for at sikre at der er bedst mulige forudsætninger for trivsel og tage hånd om mistrivsel Læring forudsætter trivsel og omvendt. Der kan skelnes mellem faglig trivsel og social trivsel. Folkesundheden styrkes generelt, når trivsel og mental sundhed i barndom og ungdom fremmes. Man nedsætter risikoen for sygdomme i voksenlivet, der kan opstå som følge af mistrivsel (Due m.fl. 2014) Sociale fællesskaber: støtte og inspiration fra omgivelserne samt faglige, sociale og personlige kompetencer er centrale for, at børn og unge trives KAREN WISTOFT 4

5 WHO s definition (2014) Mental sundhed er defineret som en tilstand af trivsel, hvor individets kan udfolde sine evner, kan håndtere dagligdags udforinger inkl. stress, på frugtbar vis kan arbejde produktivt samt er i stand til at yde bidrag til fælleskabet WHO forbinder altså trivsel og mental sundhed. De handler begge om psykiske og sociale dimensioners betydning for individets udfoldelse. Da sundhed også omhandler fysiske aspekter, må det kropslige aspekt medtænkes KAREN WISTOFT 5

6 Mental sundhed Socialt Emotionelt Kropsligt KAREN WISTOFT 6

7 FN s 17. Verdensmål Sikre et sundt liv for alle og fremme trivsel for alle aldersgrupper (WHO 2017) Begrundelserne er sundhedsfaglige: Depression blandt ung er den tredje største årsag til sygdom og dysfunktion. Selvmord er den tredje største årsag til død blandt de årige Mentale sundhedsproblemer fx depression og angst i ungdomsårene, der ikke bliver behandlet, skader de unges mentale sundhed og sociale funktioner som voksne (WHO, 2017) KAREN WISTOFT 7

8 De nationale mål i skolereformen (UVM, 2014) 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. 3. Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis KAREN WISTOFT 8

9 Undervisningsmiljøet og trivslen (UVM, 2014) Skolelederne, lærerne og pædagogerne skal arbejde med at udvikle undervisningsmiljøet og sociale og faglige trivsel Skolerne skal følge børnenes trivsel (obligatorisk). Skolerne skal have rådgivning om arbejdet med undervisningsmiljø og trivsel så de kan mindske den undervisningsforstyrrende uro og understøtte elevernes sociale og faglige udvikling (UVM, 2014) KAREN WISTOFT 9

10 Så i UVM regi Nationalt mål om at elevernes trivsel skal øges Trivsel bliver målt årligt og offentliggjort blandt andet i Undervisningsministeriets statusrapport Der er udviklet indikatorer til brug for denne måling (Holstein et al. 2014) Der indsamles eksemplariske undervisningsforløb, som skal kunne bruges til rådgivning om trivselsfremme KAREN WISTOFT 10

11 Tidsånden Øgede forventninger til de pædagogiske institutioner om at lære børn og unge at leve sundt, økologisk og ansvarligt Børn og unge skal lære at tage ansvar for sig selv, for andre, for samfundet og den jord, vi lever på! Arbejdet m sundhed, trivsel, krop og bevægelse fordrer en refleksiv værdiafklaring = at kunne se en sag fra flere sider hvilke værdier tillægges? Vigtig del af det professionelle sundhedsarbejde og en væsentlig kompetence hos sundhedskonsulenter, sundhedsplejersker, lærere og pædagoger m.fl KAREN WISTOFT DPU/AU 11

12 Værdier hvorfor og hvordan? Sundhed, trivsel, krop og bevægelse er for mange værdier i sig selv Men værdierne bygger på forskellige grundantagelser Det er ikke indlysende, med hvad, hvordan og hvorfor der må arbejdes med dem KAREN WISTOFT DPU/AU 12

13 Mental sundhed I den praktiske hverdag er det nødvendigt at afklare det mentale sundheds- og trivselsbegreb, der trækkes på (en del af værdiafklaringen) Typisk spændingsfelt mellem: A) den biomedicinske tradition med et dertil knyttet risiko- og effektorienteret sundhedsbegreb B) den sundhedsprofessionelles, pædagogens eller lærerens ønsker om forståelse, dialog og involvering af de børn og unge, de arbejder med KAREN WISTOFT DPU/AU 13

14 Trivselsbegrebet Hvad måles der trivsel, med hvilke spørgsmål? Hvilket trivselsbegreb hvilken trivselsdiskurs? Hvilke og hvis forventninger? KAREN WISTOFT DPU/AU 14

15 Børnesundhedsprofilens sundhedsbegreb? Mental og fysisk (u?)sundhed Helbred: hovedpine, mavepine, smerter, irritabel/dårligt humør Mad og drikke (frugt, grønt, morgenmad) Bevægelse Alkohol Rygning KAREN WISTOFT DPU/AU 15

16 Mistrivsel (folkesundhedsforskning) (Due et al., 2015, 2017) Mørke tanker, selvskade, ensomhed, mobning Mobning, usikkerhed, ensomhed, hjælpeløshed Synes ikke selv at han/hun ser godt ud mv. Social ulighed/sociale relationer Tracking til depression (lav social klasse) Kortlægning af risikofaktorer ramme problemområder KAREN WISTOFT DPU/AU 16

17 HBSC (Skolebørnsundersøgelsen 2018) MENTAL SUNDHED: to hoveddimensioner, en oplevelse af velbefindende, for eksem-pel livsglæde og selvværd, og en funktion, det vil sige at man fungerer i relation til sig selv og sine omgivelser. A) Dårlig kontakt med forældre eller voksne resulterer i, at den unges kontakt med venner vil have større indflydelse på den unges trivsel, således at kontakt med venner nær-mest kan kompensere for dårlig forældrekontakt B) tæt kontakt med forældre udgør den vigtigste forudsætning for en positiv udvikling, samt at gode relationer til forældre og/eller voksne fremmer den unges udvikling af gode relationer til venner. I denne anden teoretiske forståelse ses social kontakt med venner som en udvidelse af relationen til forældre med positiv betydning for den unges trivsel KAREN WISTOFT 17

18 Ex Ensomhed (HBSC 2018) Ensomhed er et aktuelt og alvorligt problem blandt børn og unge i Danmark Følelsen er ikke kun smertefuld og uønsket i sig selv. En lang række internationale undersøgelser har vist, at unge, der oplever vedvarende og intens ensomhed igennem barndommen eller ungdommen, er i højere risiko for at udvikle sundheds- og adfærdsrelaterede problemer senere i livet end de børn og unge, som ikke føler sig ensom, eller som kun føler sig ensom en gang imellem. Problemerne er karakteriseret ved for eksempel selvskadende adfærd, selvmordstanker, depression, angst, skolefrafald, skolefravær samt lavere karakterer Samlet set har 6 % af eleverne angivet, at de ofte eller meget ofte føler sig ensom. Ensomhed forekommer markant hyppigere blandt piger end blandt drenge. Den største kønsforskel ses mellem de 13-årige drenge og piger, hvor 10 % af pigerne føler sig ensom, mens dette gælder for 3 % af drengene. Både blandt de 13- og 15-årige piger er det hver tiende pige, som ofte eller meget ofte føler sig ensom. Blandt pigerne ses det, at andelen, som føler sig ensom ofte eller meget ofte, bliver større fra 6 % blandt de 11-årige piger til 10 % blandt de 13-årige piger. Forekomsten af ensomhed er dobbelt så stor i lav socialgruppe (8 %) som i høj socialgruppe (4 %) KAREN WISTOFT 18

19 Ex Kropsfølelser (HBSC 2018) En større andel blandt pigerne end blandt dren-gene føler sig for tykke. Omkring hver tredje 11-årige pige og hver anden 15-årige pige føler sig for tyk, mens dette gælder for cirka hver femte dreng. Andelen er lavest i høj socialgruppe. Siden 2014 er andelen af 13- og 15-årige piger, som synes, at de er for tykke, blevet mindre. Flere drenge end piger rapporterer, at de føler sig for tynde, og blandt drengene bliver andelen større med stigende alder. Cirka hver femte 15-årige dreng føler sig for tynd, mens dette generelt gælder hver tiende pige. Der er ikke sociale forskelle i andelen, som føler sig for tynde KAREN WISTOFT 19

20 Unge profil undersøgelsen (2016) Værktøj i fremtidens trivselsarbejde lokalt, regionalt og nationalt unge (12-25 år) fra 38 kommuner Elektronisk dataindsamling, 2 spørgeskemaer: a) udskolingselever (7.-9. klasse), b) unge år. Spørgsmålene er udvalgt af partnerskabet bag m fokus på at besvarelserne skal kunne anvendes til forebyggende arbejde og forskning. Rapportens fem temaer: mental sundhed, social kapital, rusmiddelbrug, kriminalitet og risikoadfærd, kriminelle ungdomsgrupper. Ambitionen vedr. trivsel: Livstilfredshed Realitet: Risikoadfærd KAREN WISTOFT 20

21 Trivsel i mental sundhedspædagogisk forskning Karakteristik af den unges egen vurdering af: a) sine sociale tilhørsforhold herunder forhold til kammeraterne og netværk (også digitale) b) om han/hun har nogle at betro sig til (fortrolighed) c) om han/huner omgivet ansvarlige voksne, der giver omsorg, holder aftaler og har tiltro til eleven d) går på en skole, hvor det er godt at være bruges som parametre i forhold til at bestemme en større eller mindre grad af trivsel KAREN WISTOFT 21

22 Pædagogisk trivselsfremme På den ene side at leve et godt liv På den anden side at deltage i læreprocesser, der fremme evne, vilje og muligheder for at leve et godt liv At leve At lære KAREN WISTOFT DPU/AU 22

23 To trivselsdiskurser (Qvortrup & Wistoft, 2017) Sundhedsdiskurs Definition af trivsel Risikofri, mistrivselsfri og sygdomsfri tilstand Fokus på både individ og socialt miljø. Fremme af trivsel Risikoadfærdsreducerende interventioner baseret på et kausallogisk paradigme Pædagogisk diskurs Et velbefindende, der giver følelsen af overskud, gåpåmod, handlekraft og glæde ved at være sammen med sig selv og andre. Involverende interventioner baseret på et refleksionslogisk paradigme KAREN WISTOFT DPU/AU 23

24 Interventionsparadigmerne KAUSALLOGISK PARADIGME REFLEKSIONSLOGISKE PARADIGME Opfattelsen af at der er en indirekte, dvs. kausal, forbindelse mellem interventions og effekt. Opfattelsen af at enhver ydre påvirkning i form af kommunikation eller handling altid medfører refleksioner hos den person, som interventionen er rettet mod KAREN WISTOFT 24

25 Empirisk og filosofisk trivslesforskning Der findes både empirisk og teoretisk trivselsforskning Den empiriske baseret på fænomener, der kan måles Den filosofiske forholder sig ikke til fænomener i verden, men til teoretiske og filosofiske tekster om trivsel i verden KAREN WISTOFT 25

26 Hvordan kan trivsel måles? Vigtigt spørgsmål: Kan man afgøre om et barn eller et ungt menneske trives, uden at spørge personen? Hvis ja må der findes standarder for trivsel Hvis nej kan spørgsmålet kun afgøres af barnet/den unge selv Trivsel er da et OPLEVELSESBEGREB eller et SELVVURDERINGSBEGREB KAREN WISTOFT 26

27 Teorigrundlag Selvvurderet trivsel: Trivslen afgøres af den enkelte. Barnet/den unge trives, når han eller hun selv synes, at han eller hun trives ved fx at opleve lykkefølelse eller glæde, at have gode venner, tillid til sig selv og omverdenen m.v. Omverdensorienteret trivsel: Visse livsbetingelser og forudsætninger skal være til stede, for at barnet eller den unge trives, fx et stabilt familiemønster, opmærksomme voksne (forældre, pædagoger og lærere), gode rammer i institutionen, gode kammerater osv. Barnet/den unge trives, når omgivelserne er gode. Kompetenceorienteret trivsel: Her er hovedfokus på barnets eller den unges trivselskompetencer, dvs. individuelle og sociale færdigheder/forudsætninger for at trives. Normativt begrundet trivsel: Her sættes nogle sociale/samfundsmæssige normer eller standarder for trivsel og mistrivsel. Et barn trives, fordi dets kontekst og livsbetingelser lever op til samfundsmæssigt fastlagte trivselsstandarder. Grundlaget er normativt, fordi kriterier for trivsel er vedtaget ud fra standarder, der fastlægges i det sociale fællesskab. ECERS (Early Childhood Environment Rating Scale) KAREN WISTOFT 27

28 Selvvurderet trivsel Omverdens-orienteret trivsel Teorigrundlag Kompetenceoreinteret trivsel Normativt begrundet trivsel KAREN WISTOFT 28

29 Det selvvurderede trivselsbegreb Barnets egen vurdering af fx: Dets sociale tilhørsforhold, herunder dets forhold til kammeraterne og dets netværk (også digitale). om det har nogle at betro sig til, dvs. fortrolighed med andre. om det er omgivet af ansvarlige voksne, der udviser omsorg, holder aftaler og ikke svigter. om det går i en børnehave eller på en skole, hvor det er godt at være (Wistoft 2011) KAREN WISTOFT 29

30 Andre selvvurderede trivselsfaktorer Pointen er, at de er bestemt af barnet eller den unge selv og refererer til oplevelsen af at have det godt. Tre forskellige synsvinkler, som giver lidt forskellige forståelser af den selvvurderede trivsel: 1) en personlighedsorienteret, hvor det vigtige er barnets eller den unges egen vurdering af sin personlige udvikling. 2) en kognitivt orienteret vinkel, hvor der fokuseres på barnets eller den unges opfattelse, forståelse og forventninger til omverdenen. 3) en socialpsykologisk tilgang med vægt på barnets eller den unges sociale samspil med omgivelserne og aktive deltagelse, fx med mulighed for medbestemmelse ifølge barnet eller den unge selv KAREN WISTOFT 30

31 Trivsel: absolut eller forventning? Ontologi Forventning KAREN WISTOFT 31

32 Tre typer trivselsforventninger Udefra Indefra Refleksive Unge under pres! Stress Mistrivsel Selvregulering Egne mål Krav fra omverdenen? Forventninger fra flere sider Bevidste valg Værdiafklaring KAREN WISTOFT DPU/AU 32

33 De få og de fleste Få elever har det svært mens størstedelen har det godt, hvordan griber man det an? Gode kammerater/venner - fællesskab og omsorg for hinanden Lærerens rolle/lære-elevrelationer Involverende sundheds- og trivselsfremmende aktiviteter, ex: KAREN WISTOFT DPU/AU 33

34 Børnesundhedsprofilens trivselsbegreb? Hvordan har du det for tiden? Har du nogle venner/veninder at tale med, hvis noget går dig på eller gør dig ked af det? Har du nogle voksne Føler du dig ensom? Synes du, at du har for meget at se til? Hvor tit er du blevet mobbet (holdt udenfor, drillet, slået, generet) i skolen? Har du modtaget grimme beskeder på sms? KAREN WISTOFT DPU/AU 34

35 Hvad siger de unge selv? At kunne se mening med tingene At have et positivt selvbillede At kunne indgå i relationer med andre, hvor man føler sig set og taget alvorligt At kunne bruge sine venner og føle sig brugbar At kunne tilpasse sig positivt til andre, til vanskeligheder og til én selv KAREN WISTOFT DPU/AU 35

36 Elevers forslag trivselsmål (Wistoft & Qvortrup, 2016) Ikke kun spørgsmål om risikoopførsel, hvordan det brænder på, dårlige forhold, venner, vaner, svære ting mm. Ikke kun spørgsmål som hentyder til at være svag Men spørgsmål om positive selvbilleder, relationer, livsbetingelser: Brugbarhed gode venner Kritisk bevidsthed især ift. uddannelse Tilpasningsevne fokus på det der lykkes Robusthed fokus på ikke at vælte, når noget er svært Respekt for intimitet/sexliv fokus på det gode og det private KAREN WISTOFT DPU/AU 36

37 De få og de fleste Få elever har det svært mens størstedelen har det godt, hvordan griber man det an? Gode kammerater/venner - fællesskab og omsorg for hinanden Lærerens rolle/lære-elevrelationer Involverende sundheds- og trivselsfremmende aktiviteter? KAREN WISTOFT DPU/AU 37

38 Hvad styrer de unges trivsel og selvværd? KAREN WISTOFT 38

39 Hvad siger de unge selv? At kunne se mening med tingene At have et positivt selvbillede At kunne indgå i relationer med andre, hvor man føler sig set og taget alvorligt At kunne bruge sine venner og føle sig brugbar At kunne tilpasse sig positivt til andre, til vanskeligheder og til én selv KAREN WISTOFT 39

40 Elevers forslag trivselsmål (Wistoft & Qvortrup, 2016) Ikke kun spørgsmål om risikoopførsel, hvordan det brænder på, dårlige forhold, venner, vaner, svære ting mm. Ikke kun spørgsmål som hentyder til at blive betragtet som svag Men spørgsmål om positive selvbilleder, relationer, livsbetingelser: Brugbarhed gode venner Kritisk bevidsthed især ift. uddannelse Tilpasningsevne fokus på det der lykkes Robusthed fokus på ikke at vælte, når noget er svært Respekt for intimitet/sexliv fokus på det gode og det private KAREN WISTOFT 40

41 Tak for opmærksomheden KAREN WISTOFT DPU/AU 41